Nyhedsbrev. # 153 Dato: 19. september 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev. # 153 Dato: 19. september 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole"

Transkript

1 Ungepakkens Nyhedsbrev # 153 Dato: 19. september 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole Indhold: FREMTIDENS FOLKESKOLE STILLER NYE KRAV TIL LEDELSE FRITIDSARBEJDE GIVER BONUS HELE LIVET EFTERÅRSKONFERENCEN STOR OPBAKNING TIL KOMMUNERNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK! FÆRRE VIL STEMME TIL KOMMUNALVALG GAMLE MÆND STYRER UNGES UDDANNELSE FORSKNING SKAL BIDRAGE TIL AT GENTÆNKE NORDISK MODEL Forskræp I forløbne uge har Ungdomsskoleforeningen afgivet sit høringssvar til folkeskolereformen, som vi i det store stiller os positive over for. Der er nogle indsigelser, men læs den selv høringssvaret her. Læs i øvrigt dagens Politiken, der fortsætter sin serie om ungdomsuddannelse. Og i denne uge, har vi i Ungdomsskoleforeningen rundet 230 tilmeldinger til Tænk ud af boxen vores efterårskonference, der forløber d. 14. november. Vi rykker i større lokaler, hvor der bliver plads til alle, stadig i DGI-byen og rettidig tilmeldingen er også stadig 1. november. Prisen er også den samme, men meld flere til og opnå rabat. Næste udgave af Ungepakkens Nyhedsbrev kommer på torsdag kl. 14.

2 Kilde: Fremtidens folkeskole f stiller ler nye krav til ledelse Tydelig og kompetent ledelse er afgørende, når folkeskolen skal udnytte de nye mu- ligheder i reformen. En konference om ledelse af fremtidens folkeskole sætter fokus på erfaringerne fra fire kommuner. [ ] Succesfuld realisering af folkeskolereformen Øget ledelsesrum giver nye muligheder afhænger i høj grad af evnen til at lede forandringer og få det bedste ud af de nye rammer og muligheder. For alle erfaringer viser, at succesfuld forandring forudsætter tydelig og kompetent ledelse. Skolelederens øgede ledelsesrum giver nye muligheder og kalder på handling, samarbejde og ledelsesfokus. Samtidig skal ledelsesudvikling prioriteres i et samarbejde mellem skoleledelse og forvaltning. Den opgave har ledelserne på 15 skoler og i fire forvaltninger på tværs af kommunegrænser arbejdet systematisk med i ledelsesudviklingsprojektet Ledelse af inkluderende læringsmiljøer. Erfaringerne fra projektet bliver den 2. december 2013 præsenteret på konferencen Ledelse af fremtidens folkeskole. Konferencen henvender sig til hele skolens ledelsesteam, forvaltninger og andre med interesse for ledelse af fremtidens folkeskole. Det er Videnscenter for Velfærdsledelse, som står bag konferencen og projektet. Styregruppen for projektet omfatter udover de fire kommuner også Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Undervisningsministeriet. Tilmelding til konferencen Ledelse af fremtidens folkeskole Skal vi lykkes med at virkeliggøre ambitionerne i folkeskolereformen, er det helt centralt, at vi blandt andet får udviklet og kvalificeret skoleledelse. Det øgede ledelsesrum giver nye muligheder, men det kræver også, at vi har fokus på ledelsesudvikling. Målet er, at vi får skabt en skole, hvor alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan, siger Anja Ougaard, souschef i Center for Udvikling af Folkeskolen og Undervisningsministeriets repræsentant i projektets styregruppe. På baggrund af erfaringerne i de fire deltagende kommuner, Hillerød, Nyborg, Ikast- Brande og Aarhus, giver konferencen et bud på, hvordan ledelsesudvikling kan prioriteres i et samarbejde mellem skoleledelse og forvaltning. Konferencen vil veksle mellem oplæg og workshopper, og deltagerne får mulighed for at drøfte resultaterne og de bærende metoder i projektet. Undervisningsminister Christine Antorini og Lene Tanggård, professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, holder oplæg på konferencen, som styres af konferencier Jakob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken. Du kan tilmelde dig konferencen Ledelse af fremtidens folkeskole på Tilmeldingsfristen er den 28. oktober Læs i øvrigt dagens Information (19. september), hvor direktør Lars Goldschmidt også giver sit besyv med, i forhold til skoleledelse og de præstati tioner ner, der fordres af moderne skoleledere. Se også Lars slides fra storbynetværksmødet afholdt i sidste uge. De findes her.

3 Kilde: um=avisen_rubrik&utm_source=nyhedsbrev_topboks2&utm_campaign=ugebreveta4_ Fritidsarbejde giver bonus hele livet Unge med meget fritidsarbejde får oftere en uddannelse end unge uden fritidsjob, viser en ny undersøgelse. Tidlig erhvervserfaring giver de unge et forspring, lyder det fra forsker og virksomheder. Dansk Erhverv vil skaffe flere job til unge. Og Køben- havns Kommune mune vil bruge fritidsjob til at bryde negativ social arv. FODFÆSTE»Hvis jeg ikke havde fået det fritidsjob, ville jeg nok være på kontanthjælp i dag og ikke lave en skid.«det lå langtfra i kortene, at 18-årige Martin Bendtsen fra København nogensinde skulle have en uddannelse. Men et fritidsjob i Rema 1000 fik vendt op og ned på fremtidsplanerne, og i dag er han i fuld gang med at uddanne sig til butiksmedarbejder. Ligesom for tusindvis af andre unge, der har tilbragt en del af deres ungdom bag kasseapparatet eller på budcyklen, gav Martins fritidsjob langt mere end blot et tilskud til lommepengene. Over to tredjedele af unge med meget fritidsarbejde i alderen år har fem år senere gennemført en ungdomsuddannelse. Blandt unge uden fritidsjob er tallet blot 43,7 procent. Det er en af hovedkonklusionerne i en omfattende undersøgelse, som Foreningen Nydansker offentliggør torsdag. Rapporten konkluderer også, at fritidsjobbene har en positiv effekt på de unges senere tilknytning til arbejdsmarkedet. Til sammen er effekten af tidlig erhvervserfaring så positiv, at landets største kommune nu vil bruge fritidsjob i kampen for at bryde negativ social arv. Direktør i Foreningen Nydansker, Torben Møller Hansen, er ikke i tvivl om, at fritidsjob ansporer de unge til at tage en uddannelse.»det er helt tydeligt, at de unge, som får et fritidsjob, samtidig får en motivation og en læring, som gør dem mere tilbøjelige til at gennemføre en uddannelse. De unge får et indblik i, hvordan en arbejdsplads fungerer, og det er med til at afklare dem og give dem en oplevelse af, at de er nødt til at disponere sig selv, tage en uddannelse og sætte ambitionerne op, hvis de vil være en del af erhvervslivet,«siger Torben Møller Hansen. Han bakkes op af Niels-Henrik Møller Hansen, der er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.»Det er velfungerende unge fra middelklassen, der får fritidsarbejde, og det forklarer delvist, hvorfor det også går dem bedre senere hen,«siger han og fortsætter:»fritidsarbejde har formentlig i sig selv en effekt. De unge gennemgår nogle læreprocesser, hvor de lærer at passe et arbejde, at møde til tiden og udføre bestemte opgaver. Den erfaring kommer i spil, når de træder ind i uddannelsessystemet, hvor de måske er mere målbevidste end andre unge,«siger Niels-Henrik Møller Hansen, der også er tilknyttet Center for Ungdomsforskning. Godt begyndt I samarbejde med Københavns Kommune, Center for Socialt Ansvar og Værestedet Fisken har Foreningen Nydansker i et omfattende projekt undersøgt, hvilken effekt unges fritidsjob har på uddannelse og senere beskæftigelse. Hele årgang 1990, i alt unge, har fået målt deres tidlige erhvervsaktivitet i perioden , hvor de var mellem 13 og 18 år. Og der er store forskelle at spore, når mængden af fritidsarbejde sammenholdes med, hvor de unge befinder sig i dag. Undersøgelsen viser, at tidlig erhvervserfaring ikke alene har en effekt på de unges uddannelse, men også påvirker deres senere tilknytning til arbejdsmarkedet positivt. Hele 84 procent af de mest arbejdsomme unge er i dag enten i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse, mens det tilsvarende tal er 54 procent for unge uden fritidsjob. Den tidlige erhvervserfaring er med til at give de unge et forspring på arbejdsmarkedet, vurderer lektor ved Aalborg Universitet Niels-Henrik Møller Hansen.»Når de unge skal ud på arbejdsmarkedet, er de sammenkoblet med deres uddannelse et skridt foran, fordi de har prøvet det før,«siger Niels- Henrik Møller Hansen. Uddannelseschef i Dansk Erhverv Svend Berg glæder sig over fritidsjobbenes positive effekt på de unges uddannelse og senere beskæftigelse.»unge, der har haft et fritidsjob, får langt bedre rodfæste i erhvervslivet, både fordi de får et job, og fordi de er mere ansporet til at komme i gang med en uddannelse. Vi er begejstrede for, at det hænger sammen på den måde, fordi vi har brug for den arbejdskraft, som unge udgør i dansk erhvervsliv,«siger Svend Berg fra Dansk Erhverv. Læs hele rapporten der er meget længe- ren end dette uddrag - ved at følge linke

4 Efterårskonferencen Ungdomsskolens muligheder i folkeskolereformen Skal den nye folkeskolereform lykkes, kræver det, at der bliver tænkt ud af boxen Se mere på Program 8.45 Indskrivning. Morgenkaffe og brød 9.30 Søren Myrup, formand for Ungdomsskoleforeningen: Velkommen til konference 9.35 Christine Antorini, undervisningsminister: Ungdomsskolens rolle i folkeskolereformen. Forventninger og krav Konferencen indledes af Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken Thomas Adelskov, borgmester, Odsherred: Ungdomsskolen, innovatør og central opgaveløser for de unge Torben Bugge, skolechef, Randers: Samarbejde om ungdomsskolens styrkede opgave i folkeskolen Frokost Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet: Skolerådets ønsker til samarbejde omkring en ny folkeskolereform. Hvad bliver nyt omkring ungdomsskolens opgave? Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskole - lederne: Hvordan kan erhvervsskoler og ungdomsskoler samarbejde om at give de unge kompetencer og klargøre dem til videre uddannelse? Mette With Hagensen, formand Skole og Forældre: Ungdomsskole og folkeskole skal spille sammen men hvordan? Afslutning Det er lykkedes USF at få to elevorganisationsformænd til at være konstruktive og kritiske opponenter i løber af dagen: Agnete Vienberg Hansen, formand for Danske Skoleelever Susan Jakobsen, formand for DUSK-net Pauser med kaffe og frugt indpasses i programmet. En række ungdomsskoleledere forbereder sig som konstruktive opponenter for at få synspunkterne trukket op i debatform. Målgruppe Ungdomsskolebestyrelsen, lederne i ungdomsskolen, medarbejdere i ungdomsskoler, klubledere og klubmedarbejdere, børne- og kulturchefer, skolechefer, forvaltningsmedarbejdere, elever og andre med særlig interesse for fremtidens ungdomsskole. - og husk at tage din folkeskolesamarbejdspartner med. Pris Medlemspris: kr. For 5. og efterfølgende deltagere: kr. Ordinær pris: kr. Tilmelding Senest: 1. november 2013 Tilmelding kan på eller på mail hvis du tilmelder flere samtidigt. Dato 14. november 2013 Sted Forsamlingshuset, DGI-byen, Tietgensgade 65, København V. Få meter fra Hovedbanegårdens udgang. Der er gratis parkeringsmuligheder i Kødbyens små gader.

5 Kilde: Pressemeddelelse Stor opbakning til kommunernes folkeoplysningspolitik! lysningspolitik! Nu offentliggøres anden del af Fritid & Samfunds undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker, der har været udsendt til medlemmer af de kommunale udvalg på folkeoplysningsområdet de såkaldte 35, stk. 2-udvalg i alle landets kommuner. Der blev udsendt i alt 940 spørgeskemaer, hvoraf 675 udvalgsmedlemmer har besvaret spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 71,8 %. Undersøgelsen viser en meget stor opbakning fra de foreningsrepræsentanter og kommunalpolitikere, der er valgt ind i et 35, stk. 2-udvalg, til lovkravet om, at kommunerne er forpligtiget til at lave en folkeoplysningspolitik. 49 % af respondenterne finder, at folkeoplysningspolitikken er Meget vigtig for det område, de repræsenterer, og 44 % bedømmer politikken som værende Vigtig. Kun 6 % af de adspurgte bedømmer den som Ikke vigtig eller Uden betydning. Der er således tale om en helt entydig opbakning til det lovkrav, som blev gennemført i 2011 i forbindelse med revisionen af folkeoplysningsloven. Man vil samarbejdet Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at der er en positiv vurdering af samarbejdet mellem de forskellige dele af foreningslivet. 84 % af respondenterne bedømmer det som Meget tilfredsstillende eller Tilfredsstillende. Kun 10 % finder det Utilfredsstillende eller Meget Utilfredsstillende. Denne positive vurdering er interessant ikke mindst set i lyset af, at et af de største kritikpunkter i forbindelse med bedømmelsen af de gamle folkeoplysningsudvalg har været, at samarbejdet mellem hovedområderne (idrætsforeninger, ungdomsforeninger, aftenskoler, kulturelle foreninger og handicapforeninger) ikke fungerede godt og derfor burde resulterer i en opdeling af udvalget. Meget tyder imidlertid på, jævnfør besvarelserne, at denne kritik ikke mere er særlig relevant. Det halter med kompetencerne Tilfredsheden med de kompetencer, som 35, stk. 2-udvalgene har fået tildelt af kommunalbestyrelserne, er på et lavere niveau. 18 % af medlemmerne finder, at de kompetencer, det udvalg, de sidder i, har fået tildelt, enten er Utilfredsstillende eller Meget Utilfredsstillende, mens 8 % svarer Ved ikke. Holdningen til de selvorganiserede er delte Holdningen til, om de selvorganiserede og uorganiserede grupper skal have bedre mulighed for at benytte de kommunale fritidsfaciliteter, er meget delt. 49 % siger ja, mens 32 % ikke mener, at de skal have bedre adgang, og 19 % er uafklaret. Arbejdet med at lave politikkerne Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at der blandt medlemmerne af 35, stk. 2-udvalgene er en generel positiv holdning til processen med at lave folkeoplysningspolitikken, indholdet i politikkerne, partnerskaber samt organiseringen af 35, stk. 2-udvalgene. Det er i den sammen-hæng interessant at bemærke, at de 137 kommunalpolitikere, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er lige så tilfredse i deres bedømmelse som foreningsrepræsentanterne. Ud fra den betragtning at de medlemmer af 35, stk. 2-udvalgene, der repræsenterer bruger-siden, typisk er de store aktører på fritids- og folkeoplysningsområdet (repræsentanter fra de store idrætsog ungdomsforeninger samt de store oplysningsforbund) er det glædeligt, at der er så stor en tilfredshed med den måde, som folkeoplysningspolitikken er blevet implementeret på i kommunerne. Næste udfordring bliver at sikre, at politikkerne bliver brugt som pejlemærker i udvalgenes daglige arbejde. Baggrund for undersøgelsen elsen Fritid & Samfund står for undersøgelsen, der er lavet på foranledning af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) samt de landsdækkende oplysningsforbund AOF, FOF, LOF, NETOP og DOF. Der er ydet støtte til undersøgelsen fra Kulturministeriet. Kontakt for yderligere informationer Kontakt Steffen Hartje, projektansvarlig og sekretariatsleder hos Fritid & Samfund, for uddybning af undersøgelsen på tlf eller mail Rapporten kan endvidere downloades fra Fritid & Samfunds hjemmeside Fritid & Samfund, Skt. Nicolaus Gade 2, 8000 Aarhus C Tlf.:

6 Kilde: Færre vil stemme til kommunalvalg Tre ud af fire vælgere er sikre på, at de vil stemme til kommunalvalget. Det er færre end tidligere. Men mere borgerinddragelse og direkte information kan hjælpe på bor- gernes interesse, viser en ny rapport fra KORA. For 12 år siden sagde 86 procent af vælgerne, at de helt sikkert ville stemme til kommunalvalget. I dag er det tal faldet til 75 procent. Samme tendens ser man også i de andre nordiske lande. - En stor gruppe borgere anser det som en borgerpligt at stemme, men der er også store dele af vælgerskaren, som har en mere brugerorienteret tilgang. De lægger mere vægt på at få indflydelse på konkrete ting som fx deres børns daginstitution eller skole. Borgere, som lægger mere vægt på demokrati end service, er generelt mere interesserede i lokalpolitik og mere tilbøjelige til at stemme, siger programleder i KORA, Ulf Hjelmar. Han står bag undersøgelsen af danskernes deltagelse i lokalpolitik, som KORA har foretaget for Økonomi- og Indenrigsministeriet op til kommunalvalget i november. Mere borgerinddragelse, tak Undersøgelsen viser, at der er blevet færre, som siger, at de er meget interesserede i lokalpolitik. I dag er det kun 9 %, som erklærer sig meget interesserede i lokalpolitik, i 2001 var det 16 %. Analysen viser, at det især er de unge og de kortuddannede, som er mindre interesserede i lokalpolitik end tidligere. - Vælgerne i undersøgelsen siger, at de ville engagere sig mere i den lokalpolitiske debat, hvis den handlede mere om konkrete emner, som har betydning for dem selv. De siger også, at der bør være mere lettilgængelig information, og at det skal være lettere at deltage aktivt i beslutningsprocessen, siger Ulf Hjelmar. Fokus på unge og indvandrere I undersøgelsen har der været særlig fokus på de 18 til 24-årige og på vælgere med anden etnisk baggrund end dansk. Disse to grupper har nemlig den laveste valgdeltagelse, og den er oven i købet faldet de senere år. Undersøgelsen viser da også, at knap tre ud af fire unge mener, at lokalpolitik er svært eller uinteressant. - De unge giver selv udtryk for, at hvis man skal fange dem, så skal der gøres en bevidst indsats fra kommunens side for at inkludere dem. Det skal, ifølge de unge selv, være en indsats, der lægger vægt på at formidle det lokalpolitiske stof på en enkel måde og gøre det klart, hvordan man som ung kan bidrage til beslutningsprocessen, siger Ulf Hjelmar fra KORA. Hver tredje borger med anden etnisk baggrund, oplever, at det er svært eller uinteressant at deltage i lokalpolitik. Et fællestræk for mange af dem er, at de oplever sprog- og kulturbarrierer, som gør det vanskeligt for dem at deltage i lokalpolitik. Fakta om undersøgelsen Som et led i Økonomi- og Indenrigsministeriets undersøgelse af det lokale demokratis tilstand frem mod kommunalvalget i november 2013 har KORA gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne. Formålet med undersøgelsen er at give et statusbillede af det lokale demokratis tilstand set fra borgernes perspektiv. Undersøgelsen blev gennemført i marts til april 2013, hvor i alt borgere besvarede spørgeskemaet.

7 Af redaktionelle grunde kom denne nyhed ikke med i sidste uge, hvilket der kan rådes bod på Gamle mænd styrer unges uddannelse Hovedparten af landets erhvervsskoler og gymnasier styres af mænd over 60 år. Det viser en kortlægning af køn og alder blandt ledere og bestyrelsesformænd på landets ungdomsuddannelser. Det vækker bekymring hos eleverne. Tiden er inde til nyt blod i skolernes ledende organer, mener forskere. MODEN LEDELSE Danmarks ungdom ledes af en flok gamle gråhårede mænd. Når de unge på 15 og 16 år begynder på gymnasiet og erhvervsskolen, er det på syv ud af ti skoler en mandlig rektor med en dåbsattest fra 1940erne eller 50erne, der byder velkommen. Og når lederne på Danmarks ungdomsuddannelser skal drøfte strategi og udvikling med deres bestyrelsesformænd, ser de næsten sig selv i spejlet. Ni ud af ti bestyrelsesformænd på almene gymnasier og erhvervsskoler er nemlig også mænd. Og tre ud af fire formænd i de almene gymnasiers bestyrelser har passeret de 60 år. Næsten hver fjerde bestyrelsesmedlem på gymnasierne er ældre end 70 år. Det viser en helt ny undersøgelse, som den uafhængige tænketank DEA har gennemført i samarbejde med konsulentvirksomheden Pluss Leadership. Ifølge undersøgelsen, der offentliggøres i dag, er kvindelige ledere og bestyrelsesformænd på ungdomsuddannelsesinstitutionerne et yderst sjældent syn. Kun tre ud af ti almene gymnasier har således en kvindelig rektor, og kun hver fjerde erhvervsskole har en kvinde i spidsen. Seniorkonsulent Line Gry Knudsen fra DEA mener, at den skæve sammensætning er problematisk.»i betragtning af, at mange uddannelsesinstitutioner står over for store udfordringer med frafald og tiltrækning af dygtige elever, ville det være en god ide med mere mangfoldigt sammensatte bestyrelser end tilfældet er i dag,«siger hun. Line Gry Knudsen peger på, at bestyrelserne er med til at udstikke retningen for drift og strategi for uddannelsesinstitutionerne.»jeg tænker helt klart, at hvis lederne på en SOSUskole eller et gymnasium skal bruge bestyrelsen som det fantastiske værktøj, det er, kræver det, at bestyrelsen har et alsidigt blik for og en forståelse for, hvad der rører sig både i uddannelsesverdenen, i virksomhederne og blandt de unge. Det kræver en mere mangfoldig sammensætning af bestyrelserne end vi ser i dag,«siger hun. SOSU-skoler kan bryste sig af kvinder Ifølge DEA-undersøgelsen er samtlige formænd for SOSU-skolernes bestyrelser mænd, men til gengæld kan SOSU-skolerne bryste sig af at have flest kvindelige ledere nemlig to ud af tre. Mindst mangfoldighed på alder og køn både blandt lederne og bestyrelsesformændene er der på almene gymnasier og erhvervsskoler. Direktør i konsulentfirmaet Pluss Leadership Jørgen Ulrik Jensen, der har været med til at gennemføre DEA-undersøgelsen, understreger, at den manglende mangfoldighed er et stort problem.»alle undersøgelser viser, at i alle virksomheder og arbejdsgrupper fremmer en vis mangfoldighed altid performance. Hvis der sidder en bestyrelse med folk, der har nogenlunde ens baggrund, som færdes i de samme kredse og via alder har samme perspektiv på livet, så forlænger de ligesom ikke hinanden i det, man bringer ind i bestyrelsesarbejdet. Så alt andet lige ville det være nyttigt med en større mangfoldighed på skolerne og i bestyrelserne,«konstaterer Jørgen Ulrik Jensen. Læs resten af artiklen ved at følge linket.

8 Kilde: FORSKNING SKAL BIDRAGE TIL AT GENTÆNKE NORDISK MODEL De skandinaviske lande er verdensberømte blandt økonomer for stabil vækst og høj velfærd. Men når tusindvis af unge havner på førtidspension eller aldrig får en ud- dannelse, er fremtidens velstand i fare. Derfor skal et nyt forskningsprojekt nu kort- lægge problemet, og hvad der kan gøres. Holdet bag undersøgelsen består af fremtrædende forskere fra alle de nordiske lande heriblandt SFI s seniorforsker Karsten Albæk. Siden foråret har de været i gang med forskningsprojektet Reassessing the Nordic Model. Med undersøgelsen håber forskerne at være med til at kaste lys over, hvorfor nogle skandinaviske unge groft sagt går direkte fra folkeskole til førtidspension, mens andre aldrig får taget en uddannelse. Uden uddannelse er det svært at finde fodfæste på det moderne arbejdsmarked, og de unge risikerer at blive marginaliserede og socialt ekskluderede. Det er udover at være hårdt for den enkelte også en stor belastning for samfundsøkonomien, da de unge ikke kan bidrage med arbejdskraft og samtidigt får udbetalt velfærdsydelser. Undersøgelsen er bestilt af Nordisk Ministerråds sekretariat og forventes afsluttet november Bes estilling, bidrag og kontakt Ungepakkens pakkensnyhedsbrev udsendes hver torsdag til medlemsskoler, og til Ungdomsskoleforeningen øvrige samarbejdspartnere. Det er gratis at få brevet, og der opfordres til at du sender nyhedsbrevet videre eller sørger for at vi sender til dem der skal have det. Bidrag til Ungepakkens pakkensnyhedsbrev modtages på eller kontakt Mikael Hansen på eller Ældre nyhedsbreve findes på her.

Nyhedsbrev. # 157 Dato: 24. oktober 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole

Nyhedsbrev. # 157 Dato: 24. oktober 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole Ungepakkens Nyhedsbrev # 157 Dato: 24. oktober 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole Indhold: NY NORDISK SKOLE ONLINE-BIBLIOTEK PÅ VEJ NY STOR SATSNING

Læs mere

Nyhedsbrev. # 154 Dato: 15. september 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole

Nyhedsbrev. # 154 Dato: 15. september 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole Ungepakkens Nyhedsbrev # 154 Dato: 15. september 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole Indhold: UNGEPLAN HAR TOPPRIORITET KVINDER FÅR MINDRE UD AF AT

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Steffen Hartje

Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Steffen Hartje Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Steffen Hartje Fritid & Samfund 2 3 4 5 Titel Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Hovedrapport omfattende delundersøgelserne 1,

Læs mere

Ungepakkens Nyhedsbrev

Ungepakkens Nyhedsbrev Ungepakkens Nyhedsbrev # 151 Dato: 4. september 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole Indhold: UNGE MED RINGE MOTIVATION HAR HØJE AMBITIONER SØG PULJEN

Læs mere

Nyhedsbrev. # 155 Dato: 3. oktober 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole

Nyhedsbrev. # 155 Dato: 3. oktober 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole Ungepakkens Nyhedsbrev # 155 Dato: 3. oktober 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole Indhold: INVITATION TIL SKOLEREFORMNETVÆRK FAGLÆRT TIL FREMTIDEN

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole

Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole Rapport over projektets forløb og resultater Rapporten er udarbejdet i september 2014 af: Line Høgh, DOF Indhold Baggrund for projektet side 2 Opstart og organisering

Læs mere

HVOR ER UNGDOMSLIVET I DAG?

HVOR ER UNGDOMSLIVET I DAG? HVOR ER UNGDOMSLIVET I DAG? - 360 GRADER RUNDT OM UNGDOMSLIVET Netværkskonference for medlemmerne af foreningen Center for Ungdomsforskning, med rig mulighed for networking og udvikling af interessefællesskabet

Læs mere

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik på dele af centerets forskning Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET Om en øget polarisering mellem de, som kan begå sig, og de, som ikke kan og hvad det betyder for de unge selv og for alle dem, som er i berøring med de unge i hverdagen NETVÆRKS

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Ind på arbejdsmarkedet

Ind på arbejdsmarkedet Beskæftigelsestræf 2015 Ind på arbejdsmarkedet Onsdag den 25. februar 2015 Hotel Comwell Kolding 2 Onsdag den 25. februar 2015 9.00 Ankomst og kaffe 9.30 Velkommen til Beskæftigelsestræf 2015 Jacob Bundsgaard

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Politiske effektmål

Politiske effektmål Byrådets Politiske effektmål 2016-2019 Holbæk Kommune Politiske effektmål Effektmål handler om at skabe synlighed for, at de aktiviteter, vi sætter i gang, gør en forskel for borgere og virksomheder. Byrådet

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner?

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Torsdag den 8. september 2005 kl. 9.30-15.00 Axelborg Blaabjerg Kommune, Dansk Landbrug, Dansk Bredbånd og Fritid & Samfund indbyder

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Lokalpolitik og borgere

Lokalpolitik og borgere Ulf Hjelmar og Sune Welling Hansen Lokalpolitik og borgere Resultater fra en borgerundersøgelse om deltagelse, kendskab, holdninger og ønsker til lokaldemokratiet Lokalpolitik og borgere Resultater fra

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar 30.-31. okt. 2007 COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf. 8959 5959 Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

KL s uddannelsestræf 2012

KL s uddannelsestræf 2012 1 Ungdomsuddannelse til alle (UTA) Civilisationen er et kapløb mellem uddannelse og katastrofe... Den 26. november 2012, Kl. 9.30-16.00 Arrangementet afholdes i DGI-byens konferencecenter Tietgensgade

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen BØRNEKULTURENS NETVÆRK NYHAVN 31 E DK-1051 KØBENHAVN K TELEFON +45 33 73 42 03 FAX +45 33 73 42 13 E-POST bkn@boernekultur.dk 7. august 2006 Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse

Læs mere

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? KONFERENCE DEN 22. MARTS 2012 VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 22. marts

Læs mere

DE TOPMOTIVEREDE UNGE

DE TOPMOTIVEREDE UNGE DE TOPMOTIVEREDE UNGE Mens mange unge kæmper med motivationen, er andre unge tændt af et brændende engagement men hvordan skabes motivation og engagement blandt unge? Konference på Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter.

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. 334. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. Beskrivelse af sagen: Ved kommunalvalget den

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17. Børnekultur i hele landet Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.00 Filmby Århus Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen arrangerer

Læs mere

Dansk Trivselsforum 2017

Dansk Trivselsforum 2017 7. september 2017, Odeon, Odense Dansk Trivselsforum 2017 Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Program 09.00-09.30 Ankomst og morgenmad Grundskolen er et

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Landskonference 2008 program

Landskonference 2008 program Landskonference 2008 program Kvalitet i dagplejen 2008 Dagplejens fremtid, relationsorienteret pædagogik i dagplejen, 0-3 åriges sproglige udvikling, børn med særlige behov og forældresamarbejdet er hovedtemaerne

Læs mere

for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand

for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand På vej mod en fælles læringsreform Du inviteres hermed til at deltage i Børne-

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015.

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015. SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015. En gang om året skal skolebestyrelsen redegøre for, hvad den har beskæftiget sig med i årets løb. Referater fra de enkelte møder findes på skolens intranet

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning og det

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

NYHEDSBREV. 1. Dialogmøder vedr. halv planlægningsdag d. 25. juni. Uge 24 2015 12. juni 2015

NYHEDSBREV. 1. Dialogmøder vedr. halv planlægningsdag d. 25. juni. Uge 24 2015 12. juni 2015 Ny NYHEDSBREV Uge 24 2015 12. juni 2015 1. Dialogmøder vedr. halv planlægningsdag d. 25. juni 2. Nyt ansøgningsskema til kompetenceudvikling 3. Undervisningsmidler ny procedure 4. Hold- og opgavefordeling:

Læs mere

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Lynne Birch Hansen Temperaturen på det lokale demokrati Pressemeddelelse af 17. december 2012 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager vil sende

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

KL, august 2004. Grafik: Rumfang. Produktion: www.mekato.dk. Tryk: Bogtrykkergården.

KL, august 2004. Grafik: Rumfang. Produktion: www.mekato.dk. Tryk: Bogtrykkergården. KL, august 2004. Grafik: Rumfang. Produktion: www.mekato.dk. Tryk: Bogtrykkergården. Kommunen og det lokale demokrati Konference for borgmestre, kommunalpolitikere og kommunale topchefer Onsdag den 10.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG Holbæk Kommune har en klar ambition om at styrke dialogen om den politiske retning og inddrage borgere, brugere og virksomheder i udviklingen af politikker og løsninger.

Læs mere

MENINGSFULD DOKUMENTATION

MENINGSFULD DOKUMENTATION KonferenSEN 2016 samtalesalon interview læringsmål spørgeskema indsatsteori refleksion MENINGSFULD DOKUMENTATION At gøre det vigtige målbart, ikke det målbare vigtigt Statistik Dokumentation + Evaluering

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november Regionernes indsats for en høj stemmeprocent Kandidat? Dine vælgere vil møde kampagnen fra regionerne. Se mere her EN HØJ VALGDELTAGELSE En høj stemmeprocent er målsætningen

Læs mere

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Tillægsdagsorden Mødedato: Tirsdag den 25. november 2014 Mødetidspunkt: 12:00 Sluttidspunkt: 16:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M5/rådhuset Søren Gytz Olesen, Ove Kent Jørgensen, Niels Dueholm, Anders

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 19.00 21.00

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 19.00 21.00 Dagsorden For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN Tirsdag den 4. februar 2014 Kl. 19.00 21.00 Mødelokale 3, Mølholm Skole ÅBEN DAGSORDEN:... 176 SAGER TIL EFTERRETNING:... 176 201. Orientering.... 176 202. Planlægningsfaciliteter...

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført juli 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar!

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar! Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Børnekonferencen 2015

Børnekonferencen 2015 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 49 Offentligt Børnekonferencen 2015 Ida Schwartz Rasmus Alenkær Gry Rambusch Steen Wackerhausen Benny Andersen Thomas Adelskov Vibe Klarup Voetmann

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere