Nyhedsbrev. # 153 Dato: 19. september 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole

Transkript

1 Ungepakkens Nyhedsbrev # 153 Dato: 19. september 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole Indhold: FREMTIDENS FOLKESKOLE STILLER NYE KRAV TIL LEDELSE FRITIDSARBEJDE GIVER BONUS HELE LIVET EFTERÅRSKONFERENCEN STOR OPBAKNING TIL KOMMUNERNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK! FÆRRE VIL STEMME TIL KOMMUNALVALG GAMLE MÆND STYRER UNGES UDDANNELSE FORSKNING SKAL BIDRAGE TIL AT GENTÆNKE NORDISK MODEL Forskræp I forløbne uge har Ungdomsskoleforeningen afgivet sit høringssvar til folkeskolereformen, som vi i det store stiller os positive over for. Der er nogle indsigelser, men læs den selv høringssvaret her. Læs i øvrigt dagens Politiken, der fortsætter sin serie om ungdomsuddannelse. Og i denne uge, har vi i Ungdomsskoleforeningen rundet 230 tilmeldinger til Tænk ud af boxen vores efterårskonference, der forløber d. 14. november. Vi rykker i større lokaler, hvor der bliver plads til alle, stadig i DGI-byen og rettidig tilmeldingen er også stadig 1. november. Prisen er også den samme, men meld flere til og opnå rabat. Næste udgave af Ungepakkens Nyhedsbrev kommer på torsdag kl. 14.

2 Kilde: Fremtidens folkeskole f stiller ler nye krav til ledelse Tydelig og kompetent ledelse er afgørende, når folkeskolen skal udnytte de nye muligheder i reformen. En konference om ledelse af fremtidens folkeskole sætter fokus på erfaringerne fra fire kommuner. [ ] Succesfuld realisering af folkeskolereformen Øget ledelsesrum giver nye muligheder afhænger i høj grad af evnen til at lede forandringer og få det bedste ud af de nye rammer og muligheder. For alle erfaringer viser, at succesfuld forandring forudsætter tydelig og kompetent ledelse. Skolelederens øgede ledelsesrum giver nye muligheder og kalder på handling, samarbejde og ledelsesfokus. Samtidig skal ledelsesudvikling prioriteres i et samarbejde mellem skoleledelse og forvaltning. Den opgave har ledelserne på 15 skoler og i fire forvaltninger på tværs af kommunegrænser arbejdet systematisk med i ledelsesudviklingsprojektet Ledelse af inkluderende læringsmiljøer. Erfaringerne fra projektet bliver den 2. december 2013 præsenteret på konferencen Ledelse af fremtidens folkeskole. Konferencen henvender sig til hele skolens ledelsesteam, forvaltninger og andre med interesse for ledelse af fremtidens folkeskole. Det er Videnscenter for Velfærdsledelse, som står bag konferencen og projektet. Styregruppen for projektet omfatter udover de fire kommuner også Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Undervisningsministeriet. Tilmelding til konferencen Ledelse af fremtidens folkeskole Skal vi lykkes med at virkeliggøre ambitionerne i folkeskolereformen, er det helt centralt, at vi blandt andet får udviklet og kvalificeret skoleledelse. Det øgede ledelsesrum giver nye muligheder, men det kræver også, at vi har fokus på ledelsesudvikling. Målet er, at vi får skabt en skole, hvor alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan, siger Anja Ougaard, souschef i Center for Udvikling af Folkeskolen og Undervisningsministeriets repræsentant i projektets styregruppe. På baggrund af erfaringerne i de fire deltagende kommuner, Hillerød, Nyborg, Ikast- Brande og Aarhus, giver konferencen et bud på, hvordan ledelsesudvikling kan prioriteres i et samarbejde mellem skoleledelse og forvaltning. Konferencen vil veksle mellem oplæg og workshopper, og deltagerne får mulighed for at drøfte resultaterne og de bærende metoder i projektet. Undervisningsminister Christine Antorini og Lene Tanggård, professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, holder oplæg på konferencen, som styres af konferencier Jakob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken. Du kan tilmelde dig konferencen Ledelse af fremtidens folkeskole på Tilmeldingsfristen er den 28. oktober Læs i øvrigt dagens Information (19. september), hvor direktør Lars Goldschmidt også giver sit besyv med, i forhold til skoleledelse og de præstati tioner ner, der fordres af moderne skoleledere. Se også Lars slides fra storbynetværksmødet afholdt i sidste uge. De findes her.

3 Kilde: um=avisen_rubrik&utm_source=nyhedsbrev_topboks2&utm_campaign=ugebreveta4_ Fritidsarbejde giver bonus hele livet Unge med meget fritidsarbejde får oftere en uddannelse end unge uden fritidsjob, viser en ny undersøgelse. Tidlig erhvervserfaring giver de unge et forspring, lyder det fra forsker og virksomheder. Dansk Erhverv vil skaffe flere job til unge. Og Køben- havns Kommune mune vil bruge fritidsjob til at bryde negativ social arv. FODFÆSTE»Hvis jeg ikke havde fået det fritidsjob, ville jeg nok være på kontanthjælp i dag og ikke lave en skid.«det lå langtfra i kortene, at 18-årige Martin Bendtsen fra København nogensinde skulle have en uddannelse. Men et fritidsjob i Rema 1000 fik vendt op og ned på fremtidsplanerne, og i dag er han i fuld gang med at uddanne sig til butiksmedarbejder. Ligesom for tusindvis af andre unge, der har tilbragt en del af deres ungdom bag kasseapparatet eller på budcyklen, gav Martins fritidsjob langt mere end blot et tilskud til lommepengene. Over to tredjedele af unge med meget fritidsarbejde i alderen år har fem år senere gennemført en ungdomsuddannelse. Blandt unge uden fritidsjob er tallet blot 43,7 procent. Det er en af hovedkonklusionerne i en omfattende undersøgelse, som Foreningen Nydansker offentliggør torsdag. Rapporten konkluderer også, at fritidsjobbene har en positiv effekt på de unges senere tilknytning til arbejdsmarkedet. Til sammen er effekten af tidlig erhvervserfaring så positiv, at landets største kommune nu vil bruge fritidsjob i kampen for at bryde negativ social arv. Direktør i Foreningen Nydansker, Torben Møller Hansen, er ikke i tvivl om, at fritidsjob ansporer de unge til at tage en uddannelse.»det er helt tydeligt, at de unge, som får et fritidsjob, samtidig får en motivation og en læring, som gør dem mere tilbøjelige til at gennemføre en uddannelse. De unge får et indblik i, hvordan en arbejdsplads fungerer, og det er med til at afklare dem og give dem en oplevelse af, at de er nødt til at disponere sig selv, tage en uddannelse og sætte ambitionerne op, hvis de vil være en del af erhvervslivet,«siger Torben Møller Hansen. Han bakkes op af Niels-Henrik Møller Hansen, der er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.»Det er velfungerende unge fra middelklassen, der får fritidsarbejde, og det forklarer delvist, hvorfor det også går dem bedre senere hen,«siger han og fortsætter:»fritidsarbejde har formentlig i sig selv en effekt. De unge gennemgår nogle læreprocesser, hvor de lærer at passe et arbejde, at møde til tiden og udføre bestemte opgaver. Den erfaring kommer i spil, når de træder ind i uddannelsessystemet, hvor de måske er mere målbevidste end andre unge,«siger Niels-Henrik Møller Hansen, der også er tilknyttet Center for Ungdomsforskning. Godt begyndt I samarbejde med Københavns Kommune, Center for Socialt Ansvar og Værestedet Fisken har Foreningen Nydansker i et omfattende projekt undersøgt, hvilken effekt unges fritidsjob har på uddannelse og senere beskæftigelse. Hele årgang 1990, i alt unge, har fået målt deres tidlige erhvervsaktivitet i perioden , hvor de var mellem 13 og 18 år. Og der er store forskelle at spore, når mængden af fritidsarbejde sammenholdes med, hvor de unge befinder sig i dag. Undersøgelsen viser, at tidlig erhvervserfaring ikke alene har en effekt på de unges uddannelse, men også påvirker deres senere tilknytning til arbejdsmarkedet positivt. Hele 84 procent af de mest arbejdsomme unge er i dag enten i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse, mens det tilsvarende tal er 54 procent for unge uden fritidsjob. Den tidlige erhvervserfaring er med til at give de unge et forspring på arbejdsmarkedet, vurderer lektor ved Aalborg Universitet Niels-Henrik Møller Hansen.»Når de unge skal ud på arbejdsmarkedet, er de sammenkoblet med deres uddannelse et skridt foran, fordi de har prøvet det før,«siger Niels- Henrik Møller Hansen. Uddannelseschef i Dansk Erhverv Svend Berg glæder sig over fritidsjobbenes positive effekt på de unges uddannelse og senere beskæftigelse.»unge, der har haft et fritidsjob, får langt bedre rodfæste i erhvervslivet, både fordi de får et job, og fordi de er mere ansporet til at komme i gang med en uddannelse. Vi er begejstrede for, at det hænger sammen på den måde, fordi vi har brug for den arbejdskraft, som unge udgør i dansk erhvervsliv,«siger Svend Berg fra Dansk Erhverv. Læs hele rapporten der er meget længe- ren end dette uddrag - ved at følge linke

4 Efterårskonferencen Ungdomsskolens muligheder i folkeskolereformen Skal den nye folkeskolereform lykkes, kræver det, at der bliver tænkt ud af boxen Se mere på Program 8.45 Indskrivning. Morgenkaffe og brød 9.30 Søren Myrup, formand for Ungdomsskoleforeningen: Velkommen til konference 9.35 Christine Antorini, undervisningsminister: Ungdomsskolens rolle i folkeskolereformen. Forventninger og krav Konferencen indledes af Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken Thomas Adelskov, borgmester, Odsherred: Ungdomsskolen, innovatør og central opgaveløser for de unge Torben Bugge, skolechef, Randers: Samarbejde om ungdomsskolens styrkede opgave i folkeskolen Frokost Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet: Skolerådets ønsker til samarbejde omkring en ny folkeskolereform. Hvad bliver nyt omkring ungdomsskolens opgave? Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskole - lederne: Hvordan kan erhvervsskoler og ungdomsskoler samarbejde om at give de unge kompetencer og klargøre dem til videre uddannelse? Mette With Hagensen, formand Skole og Forældre: Ungdomsskole og folkeskole skal spille sammen men hvordan? Afslutning Det er lykkedes USF at få to elevorganisationsformænd til at være konstruktive og kritiske opponenter i løber af dagen: Agnete Vienberg Hansen, formand for Danske Skoleelever Susan Jakobsen, formand for DUSK-net Pauser med kaffe og frugt indpasses i programmet. En række ungdomsskoleledere forbereder sig som konstruktive opponenter for at få synspunkterne trukket op i debatform. Målgruppe Ungdomsskolebestyrelsen, lederne i ungdomsskolen, medarbejdere i ungdomsskoler, klubledere og klubmedarbejdere, børne- og kulturchefer, skolechefer, forvaltningsmedarbejdere, elever og andre med særlig interesse for fremtidens ungdomsskole. - og husk at tage din folkeskolesamarbejdspartner med. Pris Medlemspris: kr. For 5. og efterfølgende deltagere: kr. Ordinær pris: kr. Tilmelding Senest: 1. november 2013 Tilmelding kan på eller på mail tilmelding@usf.dk hvis du tilmelder flere samtidigt. Dato 14. november 2013 Sted Forsamlingshuset, DGI-byen, Tietgensgade 65, København V. Få meter fra Hovedbanegårdens udgang. Der er gratis parkeringsmuligheder i Kødbyens små gader.

5 Kilde: Pressemeddelelse Stor opbakning til kommunernes folkeoplysningspolitik! lysningspolitik! Nu offentliggøres anden del af Fritid & Samfunds undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker, der har været udsendt til medlemmer af de kommunale udvalg på folkeoplysningsområdet de såkaldte 35, stk. 2-udvalg i alle landets kommuner. Der blev udsendt i alt 940 spørgeskemaer, hvoraf 675 udvalgsmedlemmer har besvaret spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 71,8 %. Undersøgelsen viser en meget stor opbakning fra de foreningsrepræsentanter og kommunalpolitikere, der er valgt ind i et 35, stk. 2-udvalg, til lovkravet om, at kommunerne er forpligtiget til at lave en folkeoplysningspolitik. 49 % af respondenterne finder, at folkeoplysningspolitikken er Meget vigtig for det område, de repræsenterer, og 44 % bedømmer politikken som værende Vigtig. Kun 6 % af de adspurgte bedømmer den som Ikke vigtig eller Uden betydning. Der er således tale om en helt entydig opbakning til det lovkrav, som blev gennemført i 2011 i forbindelse med revisionen af folkeoplysningsloven. Man vil samarbejdet Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at der er en positiv vurdering af samarbejdet mellem de forskellige dele af foreningslivet. 84 % af respondenterne bedømmer det som Meget tilfredsstillende eller Tilfredsstillende. Kun 10 % finder det Utilfredsstillende eller Meget Utilfredsstillende. Denne positive vurdering er interessant ikke mindst set i lyset af, at et af de største kritikpunkter i forbindelse med bedømmelsen af de gamle folkeoplysningsudvalg har været, at samarbejdet mellem hovedområderne (idrætsforeninger, ungdomsforeninger, aftenskoler, kulturelle foreninger og handicapforeninger) ikke fungerede godt og derfor burde resulterer i en opdeling af udvalget. Meget tyder imidlertid på, jævnfør besvarelserne, at denne kritik ikke mere er særlig relevant. Det halter med kompetencerne Tilfredsheden med de kompetencer, som 35, stk. 2-udvalgene har fået tildelt af kommunalbestyrelserne, er på et lavere niveau. 18 % af medlemmerne finder, at de kompetencer, det udvalg, de sidder i, har fået tildelt, enten er Utilfredsstillende eller Meget Utilfredsstillende, mens 8 % svarer Ved ikke. Holdningen til de selvorganiserede er delte Holdningen til, om de selvorganiserede og uorganiserede grupper skal have bedre mulighed for at benytte de kommunale fritidsfaciliteter, er meget delt. 49 % siger ja, mens 32 % ikke mener, at de skal have bedre adgang, og 19 % er uafklaret. Arbejdet med at lave politikkerne Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at der blandt medlemmerne af 35, stk. 2-udvalgene er en generel positiv holdning til processen med at lave folkeoplysningspolitikken, indholdet i politikkerne, partnerskaber samt organiseringen af 35, stk. 2-udvalgene. Det er i den sammen-hæng interessant at bemærke, at de 137 kommunalpolitikere, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er lige så tilfredse i deres bedømmelse som foreningsrepræsentanterne. Ud fra den betragtning at de medlemmer af 35, stk. 2-udvalgene, der repræsenterer bruger-siden, typisk er de store aktører på fritids- og folkeoplysningsområdet (repræsentanter fra de store idrætsog ungdomsforeninger samt de store oplysningsforbund) er det glædeligt, at der er så stor en tilfredshed med den måde, som folkeoplysningspolitikken er blevet implementeret på i kommunerne. Næste udfordring bliver at sikre, at politikkerne bliver brugt som pejlemærker i udvalgenes daglige arbejde. Baggrund for undersøgelsen elsen Fritid & Samfund står for undersøgelsen, der er lavet på foranledning af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) samt de landsdækkende oplysningsforbund AOF, FOF, LOF, NETOP og DOF. Der er ydet støtte til undersøgelsen fra Kulturministeriet. Kontakt for yderligere informationer Kontakt Steffen Hartje, projektansvarlig og sekretariatsleder hos Fritid & Samfund, for uddybning af undersøgelsen på tlf eller mail fritid@fritid-samfund.dk Rapporten kan endvidere downloades fra Fritid & Samfunds hjemmeside Fritid & Samfund, Skt. Nicolaus Gade 2, 8000 Aarhus C Tlf.:

6 Kilde: Færre vil stemme til kommunalvalg Tre ud af fire vælgere er sikre på, at de vil stemme til kommunalvalget. Det er færre end tidligere. Men mere borgerinddragelse og direkte information kan hjælpe på borgernes interesse, viser en ny rapport fra KORA. For 12 år siden sagde 86 procent af vælgerne, at de helt sikkert ville stemme til kommunalvalget. I dag er det tal faldet til 75 procent. Samme tendens ser man også i de andre nordiske lande. - En stor gruppe borgere anser det som en borgerpligt at stemme, men der er også store dele af vælgerskaren, som har en mere brugerorienteret tilgang. De lægger mere vægt på at få indflydelse på konkrete ting som fx deres børns daginstitution eller skole. Borgere, som lægger mere vægt på demokrati end service, er generelt mere interesserede i lokalpolitik og mere tilbøjelige til at stemme, siger programleder i KORA, Ulf Hjelmar. Han står bag undersøgelsen af danskernes deltagelse i lokalpolitik, som KORA har foretaget for Økonomi- og Indenrigsministeriet op til kommunalvalget i november. Mere borgerinddragelse, tak Undersøgelsen viser, at der er blevet færre, som siger, at de er meget interesserede i lokalpolitik. I dag er det kun 9 %, som erklærer sig meget interesserede i lokalpolitik, i 2001 var det 16 %. Analysen viser, at det især er de unge og de kortuddannede, som er mindre interesserede i lokalpolitik end tidligere. - Vælgerne i undersøgelsen siger, at de ville engagere sig mere i den lokalpolitiske debat, hvis den handlede mere om konkrete emner, som har betydning for dem selv. De siger også, at der bør være mere lettilgængelig information, og at det skal være lettere at deltage aktivt i beslutningsprocessen, siger Ulf Hjelmar. Fokus på unge og indvandrere I undersøgelsen har der været særlig fokus på de 18 til 24-årige og på vælgere med anden etnisk baggrund end dansk. Disse to grupper har nemlig den laveste valgdeltagelse, og den er oven i købet faldet de senere år. Undersøgelsen viser da også, at knap tre ud af fire unge mener, at lokalpolitik er svært eller uinteressant. - De unge giver selv udtryk for, at hvis man skal fange dem, så skal der gøres en bevidst indsats fra kommunens side for at inkludere dem. Det skal, ifølge de unge selv, være en indsats, der lægger vægt på at formidle det lokalpolitiske stof på en enkel måde og gøre det klart, hvordan man som ung kan bidrage til beslutningsprocessen, siger Ulf Hjelmar fra KORA. Hver tredje borger med anden etnisk baggrund, oplever, at det er svært eller uinteressant at deltage i lokalpolitik. Et fællestræk for mange af dem er, at de oplever sprog- og kulturbarrierer, som gør det vanskeligt for dem at deltage i lokalpolitik. Fakta om undersøgelsen Som et led i Økonomi- og Indenrigsministeriets undersøgelse af det lokale demokratis tilstand frem mod kommunalvalget i november 2013 har KORA gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne. Formålet med undersøgelsen er at give et statusbillede af det lokale demokratis tilstand set fra borgernes perspektiv. Undersøgelsen blev gennemført i marts til april 2013, hvor i alt borgere besvarede spørgeskemaet.

7 Af redaktionelle grunde kom denne nyhed ikke med i sidste uge, hvilket der kan rådes bod på Gamle mænd styrer unges uddannelse Hovedparten af landets erhvervsskoler og gymnasier styres af mænd over 60 år. Det viser en kortlægning af køn og alder blandt ledere og bestyrelsesformænd på landets ungdomsuddannelser. Det vækker bekymring hos eleverne. Tiden er inde til nyt blod i skolernes ledende organer, mener forskere. MODEN LEDELSE Danmarks ungdom ledes af en flok gamle gråhårede mænd. Når de unge på 15 og 16 år begynder på gymnasiet og erhvervsskolen, er det på syv ud af ti skoler en mandlig rektor med en dåbsattest fra 1940erne eller 50erne, der byder velkommen. Og når lederne på Danmarks ungdomsuddannelser skal drøfte strategi og udvikling med deres bestyrelsesformænd, ser de næsten sig selv i spejlet. Ni ud af ti bestyrelsesformænd på almene gymnasier og erhvervsskoler er nemlig også mænd. Og tre ud af fire formænd i de almene gymnasiers bestyrelser har passeret de 60 år. Næsten hver fjerde bestyrelsesmedlem på gymnasierne er ældre end 70 år. Det viser en helt ny undersøgelse, som den uafhængige tænketank DEA har gennemført i samarbejde med konsulentvirksomheden Pluss Leadership. Ifølge undersøgelsen, der offentliggøres i dag, er kvindelige ledere og bestyrelsesformænd på ungdomsuddannelsesinstitutionerne et yderst sjældent syn. Kun tre ud af ti almene gymnasier har således en kvindelig rektor, og kun hver fjerde erhvervsskole har en kvinde i spidsen. Seniorkonsulent Line Gry Knudsen fra DEA mener, at den skæve sammensætning er problematisk.»i betragtning af, at mange uddannelsesinstitutioner står over for store udfordringer med frafald og tiltrækning af dygtige elever, ville det være en god ide med mere mangfoldigt sammensatte bestyrelser end tilfældet er i dag,«siger hun. Line Gry Knudsen peger på, at bestyrelserne er med til at udstikke retningen for drift og strategi for uddannelsesinstitutionerne.»jeg tænker helt klart, at hvis lederne på en SOSUskole eller et gymnasium skal bruge bestyrelsen som det fantastiske værktøj, det er, kræver det, at bestyrelsen har et alsidigt blik for og en forståelse for, hvad der rører sig både i uddannelsesverdenen, i virksomhederne og blandt de unge. Det kræver en mere mangfoldig sammensætning af bestyrelserne end vi ser i dag,«siger hun. SOSU-skoler kan bryste sig af kvinder Ifølge DEA-undersøgelsen er samtlige formænd for SOSU-skolernes bestyrelser mænd, men til gengæld kan SOSU-skolerne bryste sig af at have flest kvindelige ledere nemlig to ud af tre. Mindst mangfoldighed på alder og køn både blandt lederne og bestyrelsesformændene er der på almene gymnasier og erhvervsskoler. Direktør i konsulentfirmaet Pluss Leadership Jørgen Ulrik Jensen, der har været med til at gennemføre DEA-undersøgelsen, understreger, at den manglende mangfoldighed er et stort problem.»alle undersøgelser viser, at i alle virksomheder og arbejdsgrupper fremmer en vis mangfoldighed altid performance. Hvis der sidder en bestyrelse med folk, der har nogenlunde ens baggrund, som færdes i de samme kredse og via alder har samme perspektiv på livet, så forlænger de ligesom ikke hinanden i det, man bringer ind i bestyrelsesarbejdet. Så alt andet lige ville det være nyttigt med en større mangfoldighed på skolerne og i bestyrelserne,«konstaterer Jørgen Ulrik Jensen. Læs resten af artiklen ved at følge linket.

8 Kilde: FORSKNING SKAL BIDRAGE TIL AT GENTÆNKE NORDISK MODEL De skandinaviske lande er verdensberømte blandt økonomer for stabil vækst og høj velfærd. Men når tusindvis af unge havner på førtidspension eller aldrig får en uddannelse, er fremtidens velstand i fare. Derfor skal et nyt forskningsprojekt nu kort- lægge problemet, og hvad der kan gøres. Holdet bag undersøgelsen består af fremtrædende forskere fra alle de nordiske lande heriblandt SFI s seniorforsker Karsten Albæk. Siden foråret har de været i gang med forskningsprojektet Reassessing the Nordic Model. Med undersøgelsen håber forskerne at være med til at kaste lys over, hvorfor nogle skandinaviske unge groft sagt går direkte fra folkeskole til førtidspension, mens andre aldrig får taget en uddannelse. Uden uddannelse er det svært at finde fodfæste på det moderne arbejdsmarked, og de unge risikerer at blive marginaliserede og socialt ekskluderede. Det er udover at være hårdt for den enkelte også en stor belastning for samfundsøkonomien, da de unge ikke kan bidrage med arbejdskraft og samtidigt får udbetalt velfærdsydelser. Undersøgelsen er bestilt af Nordisk Ministerråds sekretariat og forventes afsluttet november Bes estilling, bidrag og kontakt Ungepakkens pakkensnyhedsbrev udsendes hver torsdag til medlemsskoler, og til Ungdomsskoleforeningen øvrige samarbejdspartnere. Det er gratis at få brevet, og der opfordres til at du sender nyhedsbrevet videre eller sørger for at vi sender til dem der skal have det. Bidrag til Ungepakkens pakkensnyhedsbrev modtages på ung@ungdomsskoleforeningen.dk eller kontakt Mikael Hansen på eller mh@usf.dk Ældre nyhedsbreve findes på her.