STRUKTURFONDENE OG DERES SAMORDNINGMED SAMHØRIGSHEDSFONDEN. Retningslinjer for programmer for perioden Meddelelse fra Kommissionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUKTURFONDENE OG DERES SAMORDNINGMED SAMHØRIGSHEDSFONDEN. Retningslinjer for programmer for perioden 2000-2006. Meddelelse fra Kommissionen"

Transkript

1 STRUKTURFONDENE OG DERES SAMORDNINGMED SAMHØRIGSHEDSFONDEN Retningslinjer for programmer for perioden Meddelelse fra Kommissionen 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...1 Formålet med retningslinjerne...1 Økonomisk og social samhørighed: vækst og konkurrenceevne til gavn for beskæftigelsen...1 Den europæiske beskæftigelsesstrategi...2 Vilkårene for investeringer og virkningerne af ØMU...2 To horisontale principper: bæredygtig udvikling og lige muligheder...2 Større effektivitet gennem strategisk planlægning og partnerskaber...3 Retningslinjernes opbygning og analytiske grundlag...3 DEL 1 : FORUDSÆTNINGER FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE : KONKURRENCEEVNEN I REGIONERNE :...4 I. Tilvejebringelse af grundlæggende forudsætninger for konkurrenceevnen i regionerne...4 A. Transportinfrastruktur: forbedring af net og systemer...4 B. Energi: net, effektivitet og vedvarende ressourcer...6 C. Telekommunikation: på vej mod informationssamfundet...7 D. Infrastruktur med henblik på et bedre miljø...9 E. Forskning, teknologisk udvikling og innovation: modernisering af det produktive grundlag...11 II. Konkurrencedygtige virksomheder giver øget beskæftigelse...14 A. Støtte til virksomheder: SMV har fortrinsret...14 B. Erhvervsstøttetjenester: hjælp til oprettelse og udvikling af virksomheder...19 C. Områder med et særligt potentiale: miljø, turisme og kultur, frivillige organisationer og erhvervsdrivende foreninger...20 DEL 2 : DEN EUROPÆISKE BESKÆFTIGELSESSTRATEGI: EN AF EU'S VIGTIGSTE OPGAVER...25 I. Mål 3: Referencerammen for udvikling af menneskelige ressourcer med henblik på flere og bedre job...25 A. En aktiv arbejdsmarkedspolitik for at fremme beskæftigelsen...26 B. Et solidarisk samfund med plads til alle...27 C. Styrkelse af beskæftigelsesevne, færdigheder og mobilitet gennem livslang uddannelse...28 D. Udvikling af tilpasningsevne og iværksætterånd...29 E. Positive særforanstaltninger for kvinder...30 II. Specifikke foranstaltninger i mål 1- og mål 2-regioner...31 i

3 DEL 3 : UDVIKLING AF BYOMRÅDER OG LANDDISTRIKTER MED HENBLIK PÅ EN BALANCERET TERRITORIAL UDVIKLING...33 A. Byudvikling inden for en integreret regionalpolitik...33 B. Udvikling af landdistrikter med henblik på modernisering, spredning og miljøbeskyttelse...34 C. Synergivirkninger mellem byområder og landdistrikter: afbalanceret udvikling...38 D. Specifikke foranstaltninger for områder, der er afhængige af fiskeri...39 ii

4 INDLEDNING Formålet med retningslinjerne Hovedsigtet med EU's struktur- og samhørighedspolitik er at medvirke til at rette op på økonomiske og sociale skævheder. Den støtter den nationale og regionale politik i de svageste regioner og på de nationale og regionale arbejdsmarkeder. Det er primært medlemslandenes og regionernes egen opgave at afgøre, hvilke opgaver de betragter som de vigtigste i udviklingsindsatsen, men det faktum, at programmerne medfinansieres af EU, kræver, at der også tages hensyn til de målsætninger, som EU prioriterer højest, for at give den økonomiske og sociale samhørighed en tydeligere fællesskabsdimension. Derfor har Kommissionen, i overensstemmelse med artikel 10 (3) i Rådsforordning Nr. 1260/99 omhandlende de generelle bestemmelser for Strukturfondene, vedtaget de følgende brede, vejledende retningslinier for relevante og vedtagne Fællesskabspolitikker i relation til målene med Fondene. Retningslinierne er tænkt som en hjælp til de nationale og regionale myndigheder i arbejdet med at forberede programmeringsstrategierne for strukturfondenes mål 1, 2 og 3 og deres sammenkædning med Samhørigshedsfonden. Formålet er at gøre rede for, hvordan Kommissionen prioriterer opgaverne med udgangspunkt dels i de hidtidige erfaringer fra programmernes gennemførelse, dels i EU's aktuelle politik for strukturstøtte. Denne prioritering skal medvirke til at sikre, at EU-støtten anvendes bedst muligt på både nationalt og regionalt plan. Dette dokument formaliserer det udkast til retningslinier, som Kommissionen vedtog allerede den 3 februar Programmeringen af støtten fra strukturfondene for perioden skal i henhold til de nye forordninger implementeres for hvert af de tre mål for sig. Retningslinjerne er dog ordnet tematisk, fordi der under hvert mål skal tages hensyn til samtlige emneområder i forskellig grad, afhængigt af de specifikke forhold i medlemslandene og regionerne. Økonomisk og social samhørighed: vækst og konkurrenceevne til gavn for beskæftigelsen Til dels takket være støtten fra strukturfondene og Samhørighedsfonden efter reformen i 1988 er der nu klare tegn på øget økonomisk og social konvergens, navnlig i regioner med udviklingsefterslæb, som er berettigede til støtte under mål 1. Der eksisterer dog stadigvæk store skævheder mellem regionerne, der skal søges afhjulpet; det gælder med hensyn til indkomstniveau, infrastruktur og menneskelige ressourcer og med hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Desuden er den samlede arbejdsløshed fortsat uacceptabelt høj på trods af faldende arbejdsløshedsprocenter rundt om i EU, og arbejdsløsheden er stadigvæk meget ujævnt fordelt mellem regionerne. Den største strukturbetingede udfordring for EU er derfor fortsat at skabe flere job. Også næste generation af programmer skal bidrage til at afhjælpe disse skævheder og skabe de nødvendige forudsætninger for regionernes udvikling på lang sigt, for kun ved at støtte en bæredygtig vækst og forbedring af konkurrenceevnen i regionerne vil det lykkes at opretholde og fremme beskæftigelsen. 1

5 Den europæiske beskæftigelsesstrategi Det vil blive lettere at formulere hensigtsmæssige strategier for fremme af beskæftigelsen, når medlemslandenes nationale handlingsplaner for beskæftigelsen iværksættes i overensstemmelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi, der er omhandlet i Amsterdam-traktaten. Disse handlingsplaner, der udarbejdes på grundlag af de af Rådet vedtagne fælles retningslinjer på beskæftigelsesområdet, skal tjene som den overordnede ramme for støtten til beskæftigelsesmæssige tiltag fra strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond. Vilkårene for investeringer og virkningerne af ØMU Medlemslandenes bestræbelser på at opretholde makroøkonomisk stabilitet vil få stor betydning for mulighederne for at skabe de rette vilkår for investeringer. Eftersom det forudsætter vedvarende budgetdisciplin, vil behovet for omfattende offentlige investeringer, især i infrastruktur, muligvis kræve en vis omlægning af de offentlige udgifter. Det bør også undersøges, hvordan man får de offentlige udgifter til at virke som løftestang via medfinansiering fra den private sektors side. For regioner, der ligger inden for euro-zonen, vil Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) skabe yderligere integration på det indre marked, hvor alsidige økonomiske strukturer, et erhvervsvenligt klima og en arbejdsstyrke, som er tilpasset de konkurrencemæssige behov i EU, er vigtigere end nogensinde før. Det må der tages hensyn til i de regionale programmer. To horisontale principper: bæredygtig udvikling og lige muligheder I henhold til Amsterdam-traktaten skal alle EU's finansielle instrumenter udnyttes samlet og i et langsigtet perspektiv til at sikre økonomisk vækst, social samhørighed og beskyttelse af miljøet - med andre ord: bæredygtig udvikling. Det Europæiske Råd i Wien bekræftede desuden, at det er en vigtig politisk opgave at integrere miljøet i struktur- og landbrugspolitikken i forbindelse med Agenda Det betyder, at miljøhensyn og især overholdelse af EU's miljø- og naturbeskyttelseslovgivning skal indarbejdes i formuleringen og implementeringen af de foranstaltninger, der støttes med midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden. Det vil også gøre det lettere for EU at opfylde sine internationale forpligtelser, f.eks. de forpligtelser, der blev indgået i Kyoto vedrørende klimaændringen. Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende demokratisk princip, der er fremhævet i Amsterdam-traktaten. Dets integrering i alle politikker er ikke længere en mulighed, men et krav. I denne sammenhæng er det nødvendigt at lade en generel ligestillingsstrategi indgå i alle former for programmering vedrørende strukturfondene. Det indebærer både bestræbelser på at fremme ligestillingen generelt og specifikke foranstaltninger til fordel for kvinderne, men også mobilisering af alle de øvrige politikker, idet der aktivt og åbent allerede på planlægningsstadiet skal tages højde for deres mulige virkninger for kvinders og mænds respektive situation. 2

6 Større effektivitet gennem strategisk planlægning og partnerskaber En integreret strategi for udvikling og omstilling må nødvendigvis afspejles i programmeringsmetoderne for at gøre implementeringen mere effektiv. Integrerede strategier for udvikling og omstilling, som i videst muligt omfang udnytter synergivirkningerne mellem prioriterede målsætninger og foranstaltninger til at realisere en sammenhængende vision, vil være en første betingelse, der skal være opfyldt i medlemslandenes planer. Disse integrerede flerårige strategier skal være centreret omkring tre hovedmålsætninger: forbedring af konkurrenceevnen i regionale økonomier for at skabe varige job, styrkelse af beskæftigelsen og den sociale samhørighed, primært gennem en forbedring af arbejdskraftens kvalifikationer, og endelig udvikling af byområder og landdistrikter med henblik på at skabe bedre balance i Europa. Desuden er etableringen af et decentralt, effektivt og bredt partnerskab afgørende for, om strukturprogrammerne lykkes. Partnerskab, der omfatter en forbedring af partnernes færdigheder i nødvendigt omfang, vil maksimere synergivirkningerne og sikre et stærkere engangement fra alle involverede parters side både regionalt og lokalt; det forudsætter mange forskellige former for bidrag af både finansiel og intellektuel art, primært via ordningen med globaltilskud. Retningslinjernes opbygning og analytiske grundlag Retningslinjerne er struktureret på grundlag af de tre ovennævnte strategiske målsætninger: for det første konkurrenceevnen i regionerne, for det andet social samhørighed og beskæftigelse og for det tredje udvikling af byområder og landdistrikter (herunder også specifikke aktioner til fordel for områder, der er afhængige af fiskeriet). Desuden tages der i vejledningen behørigt hensyn til analysen i den sjette periodiske rapport om regionernes sociale og økonomiske situation og udvikling. Endelig gives der en række konkrete eksempler på god praksis fra de igangværende programmer ( ). Det er Kommissionens faste overbevisning, at disse vejledende retningslinjer kan yde et værdifuldt bidrag til en sammenhængende og afbalanceret prioritering af udviklingsopgaverne i forbindelse med den næste runde af programmer. 3

7 Del 1 : Forudsætninger for vækst og beskæftigelse : Konkurrenceevnen i regionerne : I. TILVEJEBRINGELSE AF GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER FOR KONKURRENCEEVNEN I REGIONERNE Hvis målsætningerne om forbedret konkurrenceevne i regionerne og en mere beskæftigelsesintensiv vækst skal kunne opfyldes, må der i regionerne arbejdes for de rette rammer og et erhvervsvenligt klima. Det betyder, at virksomhederne, for at kunne maksimere output og beskæftigelse skal have adgang til en lang række indirekte former for støtte inden for f.eks. fysisk infrastruktur, telekommunikation og informationsteknologi samt forskning, teknologisk udvikling og innovation. Følgende generelle overvejelser bør ligge til grund for støtte til udvikling af disse sektorer: Investeringer i transport-, energi- og telekommunikationsinfrastruktur med støtte fra EFRU og EIB bør især tage sigte på forbindelser til og mellem de transeuropæiske net de steder, hvor de endnu ikke er sammenhængende. I de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, bør der sikres tæt samordning mellem støtten herfra og støtten fra EFRU og i givet fald også EIB. Der bør i nødvendigt omfang tilskyndes til partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor omkring udvikling af infrastruktur og levering af tjenesteydelser (jf. det indrammede felt om finansteknik). De for programmerne ansvarlige myndigheder bør altid sikre, at støtten ydes i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler. A. Transportinfrastruktur: forbedring af net og systemer Effektive transportnet og -systemer er et afgørende element i støtten til økonomisk udvikling. Erhvervslivet har behov for pålidelig og omkostningseffektiv adgang til markeder for output og input, og borgerne har brug for gode muligheder for passagerbefordring for at få adgang til job, uddannelse, indkøb og fritidsaktiviteter. Derfor bør de fremtidige regionale udviklingsprogrammer også tage sigte på forbedringer på transportområdet for at fjerne flaskehalse og problemer for både erhvervslivet og privatpersoner under skyldig hensyntagen til de betydelige fremskridt, der allerede vil være gjort ved slutningen af den igangværende programmeringsperiode for strukturfondene og samhørighedsfonden. Sådanne investeringer bør tage sigte på at reducere transportomkostninger, overbelastning og rejsetid og forbedre transportnettets kapacitet, ydeevne og servicekvalitet, herunder også sikkerheden. De prioriterede mål på transportområdet for den kommende periode - især i de mindre udviklede regioner - bør være øget effektivitet, bedre balance mellem de forskellige transportformer, bedre tilgængelighed og bæredygtighed: 4

8 Effektivitet: På trods af de fremskridt, der er gjort, er der fortsat behov for at forbedre transportsystemets effektivitet. Det vil i mange tilfælde kræve modernisering og opgradering af transportinfrastruktur. Det er dog lige så vigtigt at arbejde for en bedre forvaltning af transportsystemet. Det kan omfatte udvikling af intelligente transportsystemer og foranstaltninger til at skabe bedre interoperabilitet gennem harmonisering af tekniske standarder. Det endelige mål bør være at integrere de forskellige transportformer i sammenhængende transportsystemer til befordring af passagerer og gods. Balance mellem transportformerne: I dag er hovedparten af investeringerne i transport fra strukturfondene og Samhørighedsfonden rettet mod vejtransportsektoren. Der er en oplagt mulighed for i den næste programmeringsperiode at opnå en bedre balance i fordelingen af de disponible midler mellem transportformerne. Generelt bør der gives førsteprioritet til udvikling af sammenhængende intermodale og kombinerede transportsystemer, herunder udvikling af omladnings- og omstigningsknudepunkter. Tilgængelighed: Transportprogrammerne bør i nødvendigt omfang afspejle behovet for at forbedre tilgængeligheden på regionalt plan. Ud over støtten til at fuldføre de transeuropæiske net inden for de støtteberettigede regioner er det også vigtigt at etablere sekundære forbindelser til disse net. Endelig skal der altid tages hensyn til de bevægelseshæmmedes særlige behov. Bæredygtighed: EU-støtte i transportsektoren bør indgå som led i sammenhængende strategier fra medlemslandenes side med henblik på at etablere bæredygtige transportsystemer, og det forudsætter nødvendigvis en begrænsning af transportens miljømæssige virkninger og tilskyndelse til at gå over til at anvende mere bæredygtige former for transport. Især skal regionale udviklingsprogrammer være i overensstemmelse med EU's forpligtelse til at mindske emissioner med drivhuseffekt, og det kræver en særlig indsats i vej- og lufttransportsektoren. I medlemslande, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, er der behov for den tættest mulige samordning mellem denne støtte og støtte fra EFRU. Samhørighedsfonden spiller også en væsentlig rolle for etableringen af de transeuropæiske transportnet, specielt med hensyn til netkorridorer og knudepunkter, som vil få meget stor indvirkning på samhørigheden. Det er meget vigtigt, at støtten fra Samhørigshedsfonden koncentreres på sådanne projekter. Uden for de mindre udviklede regioner er EU som helhed veludstyret med basistransportinfrastruktur, selv om der dog er visse landdistrikter og områder, hvor terrænet er specielt vanskeligt, og hvor der fortsat er mangler ved transportudbuddet; også i visse byer er de offentlige transportnet utilstrækkelige. Investeringer i transportinfrastruktur bør i sådanne tilfælde være begrænsede og primært vedrøre mindre projekter. I denne henseende kunne EFRU i givet fald i samordning med EIB fokusere på følgende foranstaltninger: etablering af lokale trafikforbindelser for at forbedre tilgængeligheden inden for en region eller rent lokalt, forbedring af transportinfrastrukturens driftskompatibilitet og interoperabilitet, udvikling af omladnings- og omstigningsknudepunkter til intermodal transport samt støtte til bymæssige og regionale offentlige transportsystemer. 5

9 MULTIMODALE TRANSPORTSYSTEMER Multimodale transportsystemer spiller en vigtig rolle i mål 2-programmer i Nederlandene. Det er f.eks. tilfældet i Arnhem-Nijmegen-området, som er beliggende i provinsen Gelderland i den østlige del af landet, hvor en central placering og flere større europæiske trafikårer i nærheden foranledigede regionen til at gøre transport- og distributionsfunktionerne til det centrale element i udviklingsstrategien. Den vigtigste målsætning for programmet er derfor at gøre regionen mere effektiv i relation til multimodal transport. Det figurerede allerede på programmet for og blev videreført i næste programmeringsperiode ( ), hvor indsatsen blev udvidet til også at omfatte tilhørende infrastruktur i transport-, distributions- og logistiksektoren, herunder udvikling og forbedring af industrizoner omkring "EuroTradePort". B. Energi: net, effektivitet og vedvarende ressourcer En bæredygtig udvikling afhænger af en effektiv, alsidig og konkurrencedygtig energisektor med henblik på en sikker og fleksibel energiforsyning af høj kvalitet og nedbringelse af energiomkostningerne. I de mindre udviklede regioner bør investeringer under strukturfondene centreres omkring følgende : Energinet: Udviklingen af energitransmissionsinfrastruktur er med til at mindske både afhængigheden af en given ekstern leverandør og virkningerne af en isoleret beliggenhed, det gælder især de mest fjerntliggende regioner. Derfor er etablering af samkøringsforbindelser med særlig vægt på de transeuropæiske net, forbedring af elektricitetsnet og færdiggørelse og udbygning af gastransmissions- og distributionsnet de vigtigste opgaver. Især bør det prioriteres højt at etablere samkøringsforbindelser, der kan bidrage til at åbne elektricitets- og gasmarkederne, som skal drives i overensstemmelse med traktatens konkurrenceregler. Energieffektivitet: Der må tilskyndes til en mere effektiv udnyttelse af energien ved hjælp af teknologi, der kan give væsentlige samlede omkostningsbesparelser og reducere energiintensiteten. For at undgå unødvendige forøgelser af energiproduktionskapaciteten bør foranstaltningerne primært fokusere på efterspørgselssiden: målrettet støtte kan f.eks. tage sigte på fremstilling af energieffektivt udstyr, støtte til SMV til at anskaffe det og udbredelse af sådant udstyr i husholdninger og offentlige bygninger. Støtte til industriens investeringer i energieffektive og nyskabende teknologier såsom samproduktion af varme og kraft eller køling og kraft, kan eventuelt kombineres med frivillige aftaler, energirevisioner, brug af mærkning og initiativer vedrørende udbredelse af de mest hensigtsmæssige metoder. Investeringer i energieffektiv teknologi kan med udbytte ledsages af relevante uddannelsesforanstaltninger. Vedvarende energikilder: Investeringer i vedvarende energikilder er til gavn for udviklingen af lokale ressourcer og bidrager til at mindske afhængigheden af importeret energi, samtidig med at det skaber nye lokale beskæftigelsesmuligheder. Målrettet støtte kan anvendes til at hjælpe SMV til at anskaffe udstyr til vedvarende energi, f.eks. i turistsektoren, hvor der er et betydeligt potentiale for anvendelse af vedvarende 6

10 energikilder. I denne forbindelse skal medlemslandene i henhold til Kommissionens hvidbog om en EU-strategi og -handlingsplan for vedvarende energikilder garantere, at mindst 12% af det samlede budget for delprogrammer på energiområdet går til vedvarende energikilder. Med undtagelse af de mindre udviklede regioner er EU som helhed veludrustet med infrastruktur til energifremstilling. Derfor bør investeringer på dette felt typisk fokusere på små nyskabende infrastrukturprojekter. Der skal primært satses på investeringer med henblik på øget brug af vedvarende energikilder, investeringsstøtte til nedbringelse af SO 2 og CO 2 - emissioner, brug af energirevisioner og fremme af effektiv energiforvaltning i SMV og større og mindre byer. I denne sammenhæng kan der også gøres øget brug af lokale og regionale energiagenturer. ALTERNATIV ENERGIKILDE Installeringen af tyve vinddrevne generatorer, hver med en kapacitet på 25 Kw, på øen Désirade (Guadeloupe) i 250 meters højde ud mod det åbne hav, giver mulighed for med vindkraft at producere elektricitet til at dække op til 80% af øens behov. Anlægget, der er placeret i et turistområde, giver også mulighed for årlige besparelser på ca. 220 tons brændselsolie og er samtidig miljøvenligt: ringe støj og ingen forurening. PROJEKT I ØSTRIG FOR VEDVARENDE ENERGI Projekter for vedvarende energi har været et nyskabende element i mange af de programmer for udvikling af landdistrikter, der samfinansieres af strukturfondene. F.eks. ydes der fra programmet for udvikling af landdistrikter i Zalms (Tyrol, Østrig) støtte til en komplet strategi for vedvarende energi i et lille isoleret lokalsamfund. Projektet omfatter et system for fremstilling af varme og elektricitet baseret på afbrænding af affaldsspåner. Der er også planer om at installere solvarmeanlæg. Energien anvendes både til økonomiske aktiviteter - i siloer til oplagring af basisprodukter - og i husholdningerne. C. Telekommunikation: på vej mod informationssamfundet Den hurtige udvikling af informationssamfundet har åbnet nye muligheder for økonomisk udvikling. Det har givet virksomheder langt flere valgmuligheder med hensyn til geografisk placering, og det kan hjælpe regioner, herunder også fjerntliggende lokalsamfund i landdistrikter, til at tiltrække og fastholde aktiviteter, der kan bidrage til at skabe flere og mere attraktive beskæftigelsesmuligheder i området. En effektiv basisteleinfrastruktur er en central forudsætning for at få adgang til informationssamfundet. Her er offentlig støtte dog måske mindre afgørende end for andre typer af infrastruktur, eftersom investeringer i telesektoren, selv i mindre gunstigt stillede regioner, i de fleste tilfælde er potentielt rentable. De bør derfor primært finansieres med teleselskabernes egne ressourcer eller med lån, i givet fald via EIB. Hvor det anses for nødvendigt at yde offentlig støtte til telesektoren, skal det ske i henhold til fuldstændigt gennemsigtige regler for at undgå konkurrencefordrejninger og give mulighed for at kanalisere de offentlige ressourcer til områder, hvor der ellers ikke ville være foretaget investeringer på markedsvilkår. Offentlig støtte er normalt kun berettiget, hvor der ikke er nogen nye konkurrencedygtige leverandører af fastnetydelser, eller hvor den eksisterende 7

11 infrastruktur ikke lever op til moderne stemme- og datakommunikationsstandarder, og der ellers ikke ville blive foretaget de nødvendige investeringer i opgradering af fastnettene. Udviklingen af informationssamfundet er ikke kun et spørgsmål om at levere den nødvendige hardware, men også om at integrere teknologien i en sammenhængende strategi for at udnytte kommunikations- og informationsrevolutionens fordele, de være sig af økonomisk, social eller kulturel art. Derfor bør foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene, maksimere informationssamfundets reelle forretningsmæssige fordele for erhvervsvirksomheder - især SMV - men også tilskynde til og støtte privatpersoners brug af de nye informationsnet. Det bør omfatte operationer, der tager sigte på følgende: Udvikling af nye tjenester og nyskabende applikationer. Blandt vigtige områder kan nævnes elektronisk handel og brug af Internettet som et forretningsredskab, herunder udvikling af elektronisk dataudveksling (EDI) og applikationer med henblik på distancearbejde. Der er også potentielle fordele for den offentlige forvaltning, herunder levering af offentlige tjenesteydelser og information ad elektronisk vej. Sideløbende hermed bør der også lægges vægt på oplysning og udvikling af de nødvendige færdigheder via pilot- og demonstrationsaktioner, hvori indgår omfattende høringer af et bredt udsnit af den lokale befolkning, teknologioverførsel og udveksling mellem lokalforvaltninger af erfaringer om informationssamfundet og de mest hensigtsmæssige metoder, kampagner i forbindelse med vandreudstillinger osv. Uddannelse af potentielle brugere. Uddannelse og træning er en afgørende forudsætning for at udvikle de færdigheder, der skal til for at få nye økonomiske aktiviteter til at blomstre og give brugerne maksimalt udbytte af informationssamfundet. Det omfatter fjernuddannelse og -undervisning ad elektronisk vej (multimediepakker, "undervisnings-/underholdnings-software" m.m.). Det er også meget vigtigt at højne kvalifikationsniveauet i erhvervssektoren gennem praktisk og teoretisk uddannelse. OFFENTLIG STØTTE TIL TELEINFRASTRUKTUR PÅ ET ÅBENT MARKED I Irland var det konkurrenceprægede klima, der fulgte efter liberaliseringen af telemarkedet, ikke tilstrækkeligt til at sikre etablering af avanceret teleinfrastruktur, f.eks. bredbåndsnet, i perifert beliggende og mindre erhvervsorienterede regioner. Det berettigede til støtte fra EFRU i form af et åbent udbud, som gav alle teleleverandører mulighed for at konkurrere på lige fod om tilskud til etablering af infrastruktur efter på forhånd fastsatte kriterier. Dette konkurrenceprægede udbud sikrede, at projekter, som ikke ville være blevet gennemført, hvis de skulle vurderes på grundlag af rent kommercielle kriterier, alligevel blev sat i værk og dermed gav perifert beliggende områder mulighed for at deltage fuldt ud i informationssamfundet. Den efterfølgende opgradering af infrastruktur har betydet, at flere mindre byer og landsbyer nu får kapacitet til at deltage i informationsalderen og dermed kan gentage successen fra Ennis, den første mindre by i Irland, der gik ind i informationsalderen. Dette pilotprojekt blev iværksat som et forsøg for at vise, hvad der sker, når borgerne får fuld adgang til avancerede kommunikationstjenester. LANDMÆND BLIVER KONKURRENCEDYGTIGE VED HJÆLP AF EDB Et mindre, men succesrigt projekt midt i Finland, der gennemføres af Joutsa kommune, tilbyder ca. 50 lokale landmænd undervisning og hjælp til at udnytte deres PC'er bedre. Deltagerne får - afhængigt af deres forhåndsviden - basisundervisning eller avancerede kurser i elektronisk forretningsledelse, produktionsplanlægning og arbejde med netværk. Nogle bliver i stand til at kombinere deres arbejde ved landbruget med distancearbejde. Det samlede budget for dette etårige projekt er ca EUR, hvoraf 60% finansieres af strukturfondene. 8

12 D. Infrastruktur med henblik på et bedre miljø Det fremgår af Det Europæiske Miljøagenturs nylige rapport om anden vurdering af Europas miljø, at der i de fleste lande er sket betydelige reduktioner af de miljø- og sundhedsskadelige emissioner. Ikke desto mindre er miljøet i Europa stadigvæk truet, især med hensyn til vand-, luft- og jordkvaliteten. Derfor er det nødvendigt at bygge ny og opgradere eksisterende miljøinfrastruktur, især i de mindre udviklede regioner, ikke mindst fordi effektiv miljøinfrastruktur er en vigtig faktor for den samfundsøkonomiske udvikling i regionerne. Strukturfondene og Samhørighedsfonden bør primært bistå med at få overholdt de miljøstandarder, der er fastlagt i de relevante EU-direktiver, navnlig med hensyn til vand- og affaldsforvaltning. I de medlemslande, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, bør der også være en tæt samordning mellem denne støtte og støtten fra EFRU. Endelige bør der i områder, hvor der er stor fare for naturkatastrofer, f.eks. oversvømmelser, ydes støtte til forebyggende civilbeskyttelsesforanstaltninger. De specifikke prioriterede indsatsområder med hensyn til vand- og affaldsforvaltning i den næste programmeringsperiode er følgende: Vand: Miljøinfrastruktur i denne sektor bør sikre den nødvendige drikkevandsforsyning og indsamling, behandling og bortskaffelse af byspildevand. Projekterne bør respektere principperne i det foreslåede rammedirektiv om vand, der forventes vedtaget i Med hensyn til drikkevand bør der lægges øget vægt på at gøre den eksisterende infrastruktur mere effektiv med henblik på at begrænse tab (lækager) og forbedre kvaliteten af det vand, der kommer ud af hanerne. I forbindelse med udformningen af byspildevandssystemer bør man være særligt opmærksom på følgende: placeringen af afledningssteder og afledningsvandets virkninger for miljøet, bæredygtig bortskaffelse af kloakslam fra vandbehandling og styring af afstrømningsvand og overløbsvand efter uvejr. Et vigtigt spørgsmål i relation til vandforsyningen er behovet for korrekt prissætning for at afspejle den reelle knaphed på og efterspørgsel efter vand. Der bør især fokuseres på integrerede vandprojekter for forbedring af vandkvaliteten og forøgelse af vandmængden i flodbækkener, bl.a. med vægt på det grænseoverskridende aspekt. Affaldsforvaltning: Det drejer sig her om forvaltning og bortskaffelse af fast affald, byaffald, industriaffald og farligt affald i overensstemmelse med EU-politikken og -lovgivningen (f.eks. EU-strategien for affaldsforvaltning, rammedirektivet om affald, direktivet om farligt affald, forordningen om overførsel af affald osv.). Finansiering af affaldsinfrastruktur bør følge den fastlagte prioritering af principperne: primært forebyggelse af affaldsproduktion og af affaldets skadelige virkninger, i anden række genindvinding af affald gennem recirkulation, genanvendelse eller udvinding og som det tredje sikker endelig bortskaffelse, men kun hvor der er tale om affald, som under ingen omstændigheder kan genindvindes. 9

13 Et væsentligt element i direktiverne om affald er kravet om, at medlemslandene skal udarbejde affaldsforvaltningsplaner for hele landet. Vedtagelsen af sådanne planer, hvori indgår en strategi for opfyldelse af konkrete målsætninger for den nationale og regionale affaldspolitik, bør være en forudsætning for enhver form for EU-finansiering af affaldsforvaltningsinfrastruktur. Genindvinding af materiale bør have en fortrinsstilling, hvis det er miljømæssigt acceptabelt, frem for energiudvindingsprojekter. Forurenede grunde, f.eks. gamle lossepladser, og ulovlig deponering af affald udgør en stor trussel for miljøet og for menneskelige aktiviteter. Medlemslandene bør forsøge at løse dette problem ved hjælp af hensigtsmæssige rensningsforanstaltninger. SPILDEVANDSBEHANDLING Et interessant spildevandsindsamlings- og -behandlingsprojekt samfinansieres i Cagliari på Sardinien; projektet kombinerer tre vigtige aspekter: recirkulation, bevaring og miljømæssige fordele. Først gør et vandbehandlingssystem det muligt at genbruge Cagliaris spildevand til vanding i sommermånederne. Dernæst - resten af året - oplagres vandet i et eksisterende ferskvandsreservoir efter at have gennemgået yderligere behandling for at mindske fosfatindholdet. Herfra kan det anvendes i perioder med vandmangel som følge af tørke. Og endelig er det en yderligere miljøfordel - ud over den miljømæssige betydning af projektets integrerede karakter - at spildevandet ikke længere ledes ud i Middelhavet. GENOPRETNING AF FORURENEDE GRUNDE De fem nye tyske delstater og Østberlin har været udsat for omfattende forurening af både vand, luft og jord, primært på grund af manglende lovgivning på området og fokuseringen på kortsigtede økonomiske mål under det tidligere planøkonomiske system. Opgaven med at rense miljøet er enorm. EU yder finansiel støtte til løsningen af de strukturbetingede problemer, denne forurening har givet i visse områder, og er således med til at gøre lokalområder mere attraktive. Foranstaltningerne har ofte form af rensning og genopretning af industrigrunde og militære områder. I Parchim (Mecklenburg- Vorpommern) har EFRU bidraget til rensning og omdannelse af forladte militæranlæg. I foranstaltningerne indgår nedlæggelse og afmontering af et stort brændselsdepot og efterfølgende rensning og forbedring af grundvandet på en tidligere militær flyveplads ved hjælp af en helt ny og meget omkostningseffektiv teknik. Projektet har således elimineret truslerne mod miljøet og skabt forudsætninger for etablering af en erhvervspark. 10

14 HÅNDHÆVELSE AF PRINCIPPET OM, AT FORURENEREN BETALER Det ligger helt klart, at princippet om, at forureneren betaler, bør anvendes horisontalt ved implementeringen af alle EU-politikker. Derfor indgår der i Kommissionens forslag til reform af strukturfondene og revision af Samhørighedsfonden bestemmelser om, at princippet også skal anvendes i forbindelse med støtte fra disse fonde. I dag er der stor forskel mellem medlemslandene på, hvordan princippet håndhæves, og uden konsekvente og ensartede EU-regler er der risiko for forskelsbehandling ved implementeringen af EU-støtten. Kommissionen vil derfor i nær fremtid i et særskilt teknisk dokument foreslå nogle overordnede rammer for håndhævelsen af princippet om, at forureneren betaler. Det skal primært sikres via differentierede støttesatser for forskellige former for infrastrukturoperationer, der finansieres med midler fra Samhørighedsfonden og strukturfondene. I andre interventionssektorer, f.eks. industri og landbrug, og hvor der er tale om negative miljøvirkninger, er det ligeledes nødvendigt at håndhæve princippet. De grundlæggende elementer i de overordnede rammer skal være følgende: - der skal tilstræbes et system gennem differentiering af støttesatserne, hvorved man vil sikre, at miljøomkostningerne i forbindelse med behandling af forurening og/eller forebyggende foranstaltninger dækkes af dem, der forårsager forureningen - håndhævelsen af princippet om, at forureneren betaler, skal være forenelig med målene om økonomisk og social samhørighed - systemet skal udvikles gradvist og vedrøre de infrastruktursektorer, der er omfattet af EU-støtte - der skal tages højde for, at de med systemet forbundne byrder skal være socialt acceptable - der skal tages hensyn til traktatens bestemmelser om omhyggelig og rationel anvendelse af ressourcer, navnlig vand og energi. Kommissionen ser det desuden som en meget væsentlig opgave at få udviklet fælles rammebestemmelser om generel håndhævelse af princippet om, at forureneren betaler, ved implementeringen af alle EU-politikker. E. Forskning, teknologisk udvikling og innovation: modernisering af det produktive grundlag Et højt aktivitetsniveau inden for forskning og teknologisk udvikling (FTU) og innovation er et fremherskende træk ved det produktive miljø i de mest konkurrencedygtige regionale økonomier. Strukturstøtten bør derfor opprioritere integreret udvikling af FTU- og innovationskapaciteten inden for alle fondenes interventionsområder. Generelt vil de mest succesrige regioner være dem, der forholder sig strategisk til innovation og tilbyder virksomhederne hjælp til at kombinere deres egne ressourcer og ekspertise med de ressourcer og den ekspertise, der ligger hos offentlige organer, højere uddannelsesinstitutioner, erhvervsstøtteorganisationer og andre virksomheder med henblik på en effektiv forvaltning af ny teknologi, forskning og udvikling og produkt- og procesinnovation. Hvis det skal lykkes at give FTU og innovation større indvirkning på den økonomiske udvikling - navnlig i de mindre udviklede regioner - i løbet af næste programmeringsperiode, kræver det, at følgende opgaver klart prioriteres som de vigtigste: 11

15 Fremme af innovation: Programmerne bør omfatte en bred vifte af målrettede aktiviteter, herunder nye finansieringsformer (f.eks. venturekapital) for at tilskynde til oprettelse af nye virksomheder, "spin-outs/spin-offs" og nyskabende initiativer, specialiserede forretningstjenesteydelser, teknologioverførsel og dertil knyttede tjenesteydelser, foranstaltninger med henblik på at fremme et produktivt samspil mellem virksomheder og højere uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutter, bedre udnyttelse af informationsteknologien til gavn både for erhvervslivet og for lokalsamfundet og foranstaltninger med henblik på at tilskynde små virksomheder til at iværksætte FTU for første gang. Etablering af netværk og industrielt samarbejde: Formidling af viden gennem teknologioverførsel og udbredelse af nye teknikker er også et vigtigt element i bestræbelserne på at styrke konkurrenceevnen i regionerne. Strukturfondene bør navnlig hjælpe SMV til at skaffe sig de kvalifikationer, de har brug for til at fremme deres egen vækst, og med at styrke de såkaldte virksomheds- og forretningsklynger og oprette kæder, hvori de kan indgå. Samspillet med EU-net og internationale net med speciale i FTU og innovation bør styrkes yderligere. Udvikling af de menneskelige ressourcer: Inden for FTU og innovation bør der lægges vægt på livslang uddannelse og løbende opgradering af færdigheder og kvalifikationer. Med hensyn til SMV's behov er det vigtigt, at der gennemføres programmer for ledelsesudvikling for at hjælpe dem til at absorbere ny teknologi og de dermed forbundne organisatoriske metoder. Udbuddet af teoretiske og praktiske uddannelser i regionen er et af midlerne til at højne innovationsniveauet. Derfor betragtes uddannelses- og mobilitetsprogrammer for universitetskandidater, ledere, videnskabsfolk og ingeniører som prioriterede foranstaltninger. Konsolidering af FTU- og innovationsforanstaltninger gennem effektiv planlægning: Ud over de tre ovennævnte prioriterede indsatsområder er der også behov for en bedre planlægning. Der kan indføres præstationsorienterede systemer med henblik på at øge effektiviteten og kvaliteten af FTU- og innovationsstøtte. De statistiske værktøjer på regionalt plan bør ligeledes forbedres. Der bør overvejes nye formidlingsmetoder med brug af pointsystemer og bedømmelseskriterier for systematisk at gøre støtten mere effektiv. ETABLERING AF NETVÆRK MED HENBLIK PÅ TEKNOLOGISK UDVIKLING Et netværk på otte teknologicentre (Baskerlandet) har siden 1992 fået støtte fra både EFRU og ESF til køb af udstyr og til forskningsprojekter. Aktiviteterne vedrører følgende seks sektorer: fremstilling, information/telekommunikation, materialeteknologi, miljø, recirkulation, industriel bioteknologi og energi. Netværket omfatter hvert år 1100 forskere (hvoraf ca. en femtedel får tilskud) og 450 forskningsprojekter; beskæftigelsen i de deltagende virksomheder er udregnet til ca job. INNOVATIONSREVISION På grundlag af en regional innovationsstrategi iværksatte 350 virksomheder i Wales en "innovationsrevision" med hjælp fra konsulentfirmaer; over 600 organisationer i alt var involveret i denne innovationsstrategiproces. Der blev udvalgt næsten 70 nye projekter, og i mål 2- strukturfondsprogrammet for for industriområdet i det sydlige Wales er der nu afsat op til 56 mio. EUR til innovationsrelaterede projekter. 12

16 13

17 II. KONKURRENCEDYGTIGE VIRKSOMHEDER GIVER ØGET BESKÆFTIGELSE Oprettelse af nye eller ekspansion af eksisterende konkurrencedygtige virksomheder er en forudsætning for at skabe varige job og dermed for regional økonomisk udvikling. Alle strukturfondene bidrager til denne målsætning i de regioner, der er berettigede til støtte under mål 1 og 2, medens ESF yder støtte til formålet på hele EU's område. Alle beskæftigelsesskabende faktorer er vigtige, men det er nødvendigt, at servicesektorens stigende betydning - den sektor, som har tegnet sig for størsteparten af nettostigningen i beskæftigelsen i EU i de senere år - afspejles i strukturfondsprogrammerne. Mange foranstaltninger til støtte for erhvervslivet består i finansiel bistand eller andre fordele til foretagender, der udøver kommercielle aktiviteter. I disse tilfælde skal de myndigheder, der er ansvarlige for programmerne, sikre, at bistanden ydes i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler. A. Støtte til virksomheder: SMV har fortrinsret Støtte fra strukturfondene med det formål at stimulere den produktive sektor skal primært fokusere på SMV, men uden at ignorere de større virksomheders behov, navnlig i betragtning af den tætte sammenhæng, der ofte består mellem de større virksomheder og SMV. De vigtigste opgaver i relation til støtte fra fondene til virksomheder er følgende : Mindre vægt på kapitaltilskud: Udvikling af erhvervslivet i almindelighed og støtte til oprettelse og udvikling af SMV i særdeleshed indebærer mange forskellige foranstaltninger fra programmeringsmyndighedernes side. Tidligere blev der lagt stor vægt på kapitaltilskud, navnlig med det formål at tiltrække investeringer. Fremover bør kapitaltilskud, og især dem, der finansieres af strukturfondene, spille en mindre rolle. I denne sammenhæng er det værd at bemærke eksemplet fra Irland i den nuværende programmeringsperiode, hvor EFRU-støtte til indenlandske investeringer ophørte i Alternative finansieringskilder bør fremmes, f.eks. tilbagebetalingspligtige forskud, risikovillig kapital og venturekapital, lånekapital og revolverende fonde, gensidige garantiordninger osv. (jf. det indrammede felt om finansteknik i det følgende). Overlapninger mellem støtteordninger til virksomheder og især SMV bør dog undgås, og det kan kræve en vis rationalisering for at forbedre effektiviteten. Bedre formidling af støtte: Man bør ligeledes være mere opmærksom på de kvalitative og organisatoriske aspekter, navnlig systemerne til formidling af støtte og det overordnede produktive miljø. For at gøre formidlingssystemet mere effektivt, især i de mindre udviklede regioner og regioner med en uudviklet virksomhedstradition, anbefales følgende principper: I betragtning af SMV-sektorens heterogene karakter er det meget vigtigt at målrette støtten mere direkte mod de specifikke behov i hver SMV-kategori eller -sektor. Der bør udvikles integrerede og klart synlige støttepakker til SMV, der omfatter foranstaltninger som f.eks. lettere adgang til finansiering, 14

18 erhvervsstøttetjenester og uddannelsesforanstaltninger, og de bør tilpasses SMV's behov på de forskellige stadier i virksomhedernes livscyklus (virksomhedsstart, vækst eller overdragelse). Det kræver integrering af ESF- og EFRUforanstaltninger. Støtten bør også målrettes mod mikrovirksomheder og bestemte grupper som f.eks. unge iværksættere og kvindelige iværksættere og iværksættere fra vanskeligt stillede grupper. Endelig bør programmerne støtte nye produkter og processer og eventuelt også støtte til oprettelse af klynger af SMV inden for bestemte erhvervssektorer. Støtte bør i givet fald fokusere på de kompetenceområder, hvor den pågældende region har realistiske muligheder for at opnå en vis specialisering og forretningsmæssig fordel. Nogle sektorer, som er af mere generel betydning, vil imidlertid normalt være prioriteret højt i næsten alle regioner. Det gælder f.eks. informationssamfundet og tjenesteydelser generelt, som er af så stor betydning for beskæftigelsen. Inden for servicesektoren spiller handels- og butiksområdet en særlig rolle på regionalt plan. Det giver afsætningsmuligheder for lokal produktion, f.eks. fra håndværkssektoren, er med til at bevare grundlaget for lokalsamfundene og bidrager generelt markant til at skabe øget beskæftigelse. Den gensidige afhængighed mellem større og mindre virksomheder må ikke overses i en helhedsstrategi for udvikling af den produktive sektor. Derfor bør der fortsat ydes støtte til store virksomheder, men det bør gøres på grundlag af den værditilvækst, de bibringer den regionale økonomi, navnlig gennem netværk med andre virksomheder, især SMV. Strategier for udvikling af menneskelige ressourcer bør tage sigte på at øge produktiviteten i sådanne netværk. Når virksomheder har påtaget sig bestemte forpligtelser som forudsætning for støtte, enten i relation til en given aktivitets karakter eller i relation til dens varighed, og disse forpligtelser ikke opfyldes, bør hovedreglen være, at hele eller en del af tilskuddet forlanges tilbagebetalt. Desuden bør EU-midler generelt ikke anvendes til overtagelse af produktions- eller andre faciliteter inden for EU's område. Inddragelse af den private sektor i formuleringen af strategier: Som det fremgår af evalueringer af tidligere støtte kan kvaliteten af programmer for udvikling af SMVsektoren forbedres, hvis de udarbejdes og implementeres i forbindelse med et bredt partnerskab, der omfatter repræsentanter for private virksomheder og erhvervsserviceorganisationer. Udnyttelsen af forskningsresultater på grundlag af et samarbejde mellem virksomheder og universiteter bør ligeledes være baseret på et bredt partnerskab (jf. ovenfor, afsnit I.E.). Ud over direkte bistand til virksomheder i form af investerings- og erhvervsstøtteforanstaltninger bør der lægges øget vægt på arbejdsstyrkens færdigheder mere generelt. Det kræver afdækning både af eksisterende og fremtidige flaskehalse på de regionale arbejdsmarkeder (mangel på bestemte kvalifikationer) og af risici for massefyringer og arbejdsløshed, der må tackles på et tidligt stadium. Disse spørgsmål er behandlet mere detaljeret i del 2 i det følgende. 15

19 STØTTEORDNING FOR MIKROVIRKSOMHEDER I Portugal har et regionaludviklingsprogram finansieret en støtteordning for mikrovirksomheder ("RIME"), som har til formål at skabe beskæftigelse i lokalsamfund, der lider under affolkning af landdistrikterne og specifikke udviklingsproblemer. Ordningen tager sigte på at oprette og/eller modernisere mikrovirksomheder og små virksomheder. Projekter inden for følgende områder har fortrinsstilling: håndværksvirksomheder, lokale tjenesteydelser og nærsamfundstjenesteydelser, turisme i landdistrikter og økologi. SAMARBEJDE MELLEM STORE OG SMÅ VIRKSOMHEDER Plato-projektet i mål 2-området Turnhout (Belgien) går ud på at udlåne ledere eller "skytsengle" fra store virksomheder til SMV, især nye virksomheder, så de kan få gavn af deres større erfaring og viden. Uddannede og erfarne ledere fra større koncerner har tilbudt assistance på områder, der spænder fra rådgivning om markedsføring til ekspansionsstrategi. 265 SMV deltog i perioden Der blev tilbudt bistand både i forbindelse med workshopper og via mere uformelle individuelle kontakter. Projektet har været så stor en succes, at det for nylig er blevet udvidet til virksomheder i flere andre lande, f.eks. Nederlandene og Irland. Det figurerede for nylig på en liste over de mest succesrige projekter med hensyn til beskæftigelsesskabende virkninger i den "jobudfordringskonkurrence", som Europa-Kommissionen arrangerede. 16

20 FINANSTEKNIK Det understreges i de nye strukturfondsforordninger, at det er nødvendigt at få de operationer, der finansieres via EU-budgettet, til at fungere som løftestang for andre aktiviteter ved i videst muligt omfang at gøre brug af private finansieringskilder: navnlig risikovillig kapital og venturekapital og partnerskaber mellem det offentlige og private; på denne måde kan man både skaffe flere ressourcer til investeringer og samtidig sikre, at den private sektors ekspertise udnyttes ved implementeringen af projekter og programmer. Risikovillig kapitel og venturekapital. Medlemslandene opfordres til at være særligt opmærksomme på at føre tilsyn med resultaterne for mere præcist at kunne vurdere, hvordan de finanstekniske systemer bidrager til den regionale udvikling, hvordan den private sektor medvirker til at sikre projekternes bæredygtighed, i hvilket omfang ledelse og forvaltning overdrages til uafhængige fagfolk med beføjelse til at træffe beslutninger i løbende sager, at der opstilles strenge kriterier for projektudvælgelsen, som understøtter de regionale udviklingsmålsætninger, og hvordan finansiel støtte og rådgivning kombineres med tilbud om forskellige finansielle instrumenter til SMV for at sikre dem fleksibel og vedvarende assistance på forskellige stadier i deres udvikling. Hvor det er relevant kan der desuden søges om støtte fra EIF. I forbindelse med "INVEST"-projektet i Hainaut (Belgien) tilbyder fire venturekapitalfonde startkapital eller kapital til at iværksætte nye aktiviteter og udvikle og udbygge eksisterende firmaer. Disse fonde kan ligeledes tilbyde firmaerne de nødvendige ressourcer til investeringer i udnyttelse af resultaterne fra industriforskning og teknologiske innovationsprocesser. De kan også yde støtte på tværs af landegrænser i forbindelse med deltagele i interregionale projekter, oprettelse af interregionale virksomheder m.m. Denne støtte har form af kapitalandele, lån og udstedelse af konvertible obligationer. Produkterne tilpasses i hvert enkelt tilfælde den pågældende virksomheds specifikke behov. Partnerskaber mellem det offentlige og private. Den private sektors deltagelse er direkte betinget af udsigterne til en passende indtjening med en acceptabel risiko. Det er nødvendigt at inddrage den private sektor så tidligt som muligt ved infrastrukturprojekter allerede på planlægningsstadiet; det er også vigtigt, at projektrisiciene primært pålægges dem, der bedst kan bære dem, hvilket også skal fremgå klart af kontraktdokumenterne i forbindelse med partnerskaber mellem det offentlige og den private sektor. De grupper og personer, der berøreres direkte af projektet, skal høres og inddrages, før man påbegynder den mere detaljerede udformning, almenvellets interesser skal beskyttes i behørigt omfang enten kontraktmæssigt eller via lovgivning, og EU-reglerne om offentlige indkøb og konkurrence skal overholdes, og endelig skal der findes en løsning på det problem, at EFRUforpligtelserne skal indgås inden for den periode, der er omfattet af det finansielle overslag, medens den offentlige/private samarbejdspartners udgifter normalt vil være spredt over en væsentligt længere periode. Om nødvendigt kan Kommissionen udarbejde teknisk dokumentation, der viser, hvordan denne finansieringsmetode kan anvendes. Et bemærkelsesværdigt eksempel på et succesrigt partnerskab mellem det offentlige og det private er bygningen af Vasco da Gama-broen (Portugal). Projektet drejer sig om en ny forbindelse over floden Tagus i Lissabon til ca. 900 mio. EUR; det blev iværksat på grundlag af en koncessionskontrakt om byggeri, ejerskab, drift og overdragelse. Koncessionen blev givet til Lusoponte, som er et joint venture bestående af portugisiske, franske og britiske entreprenørvirksomheder. I henhold til koncessionsbetingelserne skal Lusoponte bygge broen, og har ret til at drive den i højst 33 år, før den overdrages til staten. I koncessionen til Lusoponte indgår også drift og vedligeholdelse af den eksisterende 25. april-bro. Projektet finansieres af Samhørigshedsfonden, EIB og aktionærerne, medens den portugisiske regering bidrager ved at lade bropengene fra den eksisterende bro overgå til det nye projekt. 17

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 21/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TILTRÆDELSESAKT, BILAG VIII UDKAST TIL RETSAKTER

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Forslag til en. ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til en. ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 12.3.2013 COM(2013) 146 final 2011/0276 (COD) Forslag til en ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles bestemmelser

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om Den Europæiske Socialfond

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om Den Europæiske Socialfond KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.7.2004 KOM(2004) 493 endelig 2004/0165 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Socialfond (forelagt af

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2072(INI) 9.6.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 Thomas Händel (PE441.371v01-00) Finansieringen og funktionen af Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. maj 2016 (OR. en) 8735/16 IND 91 RECH 130 TELECOM 73 MI 304 COMPET 213 EDUC 135 EMPL 137 A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: De Faste Repræsentanters

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011.

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011. Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0659 Bilag 1 Offentligt Notat 22. november 2011 INT/AKJ Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Læsevejledning Oversigten viser de muligheder, som udkast til strukturfondsforordningerne giver for anvendelsen af midlerne for perioden

Læsevejledning Oversigten viser de muligheder, som udkast til strukturfondsforordningerne giver for anvendelsen af midlerne for perioden Bilag 1: Skema over investeringsprioriteter Skemaet er baseret på forordningstekster godkendt i Rådet for generelle anliggender, og der er tale om foreløbig tekst Læsevejledning Oversigten viser de muligheder,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER"

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.4.2012 COM(2012) 166 final KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER" KOMMISSIONENS SVAR PÅ

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO)

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. maj 2016 9273/16 SOC 336 EMPL 232 ECOFIN 477 SAN 206 EDUC 207 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8400/16 ENER 134 ENV 254 CLIMA 37 COMPET 189 CONSOM 94 FISC 66 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling

Læs mere

En bæredygtig måde at opnå EU s økonomiske og sociale mål. Finansieringsinstrumenter

En bæredygtig måde at opnå EU s økonomiske og sociale mål. Finansieringsinstrumenter En bæredygtig måde at opnå EU s økonomiske og sociale mål , medfinansieret af de europæiske struktur- og investeringsfonde, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker

Læs mere

ERKLÆRING FRA MEDLEMMERNE AF DET EUROPÆISKE RÅD 1 DEN 30. JANUAR 2012

ERKLÆRING FRA MEDLEMMERNE AF DET EUROPÆISKE RÅD 1 DEN 30. JANUAR 2012 DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 30. januar 2012 (OR. en) ERKLÆRING FRA MEDLEMMERNE AF DET EUROPÆISKE RÅD 1 DEN 30. JANUAR 2012 PÅ VEJ MOD VÆKSTFREMMENDE KONSOLIDERING OG BESKÆFTIGELSESFREMMENDE VÆKST

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

8485/15 nd/top/ipj 1 DGB 1

8485/15 nd/top/ipj 1 DGB 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2015 (OR. en) 8485/15 NOTE fra: til: Specialkomitéen for Landbrug Rådet Tidl. dok. nr.: 7524/2/15 REV 2 Vedr.: AGRI 242 AGRIORG 26 AGRILEG 100 AGRIFIN

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetkontroludvalget 2016/2242(INI) 6.6.2017 UDKAST TIL BETÆNKNING om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2014/2238(INI) 7.5.2015 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

Kommissionen præsenterer reformen af strukturpolitikken til Europa-Parlamentet

Kommissionen præsenterer reformen af strukturpolitikken til Europa-Parlamentet Europaudvalget 2003-04 EUU Alm.del Info Note 178 Offentligt PDF udgave (50 KB) Europaudvalget (Info-note I 178) (Offentligt) Folketingets Europaudvalg Christiansborg, den 3. september 2004 Folketingets

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.1.2016 COM(2016) 20 final 2016/0007 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Frankrig til at anvende nedsatte afgiftssatser på benzin og

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling medfinansieret via Den Europæiske Fond for Regional Udvikling er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.7.2011 KOM(2011) 443 endelig 2011/0192 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse EUROPA-PARLAMENTET 2004 Retsudvalget 2009 2007/0248(COD) 19.3.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

6622/16 nd/top/ipj 1 DG G 3A

6622/16 nd/top/ipj 1 DG G 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. februar 2016 (OR. en) 6622/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: RÅDET (KONKURRENCEEVNE) delegationerne Tidl. dok. nr.: 6260/16 Vedr.: MI 111 COMPET 103

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

10381/17 ef 1 DGB 2C

10381/17 ef 1 DGB 2C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. juni 2017 (OR. en) 10381/17 SAN 254 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 16. juni 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere