STRUKTURFONDENE OG DERES SAMORDNINGMED SAMHØRIGSHEDSFONDEN. Retningslinjer for programmer for perioden Meddelelse fra Kommissionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUKTURFONDENE OG DERES SAMORDNINGMED SAMHØRIGSHEDSFONDEN. Retningslinjer for programmer for perioden 2000-2006. Meddelelse fra Kommissionen"

Transkript

1 STRUKTURFONDENE OG DERES SAMORDNINGMED SAMHØRIGSHEDSFONDEN Retningslinjer for programmer for perioden Meddelelse fra Kommissionen 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...1 Formålet med retningslinjerne...1 Økonomisk og social samhørighed: vækst og konkurrenceevne til gavn for beskæftigelsen...1 Den europæiske beskæftigelsesstrategi...2 Vilkårene for investeringer og virkningerne af ØMU...2 To horisontale principper: bæredygtig udvikling og lige muligheder...2 Større effektivitet gennem strategisk planlægning og partnerskaber...3 Retningslinjernes opbygning og analytiske grundlag...3 DEL 1 : FORUDSÆTNINGER FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE : KONKURRENCEEVNEN I REGIONERNE :...4 I. Tilvejebringelse af grundlæggende forudsætninger for konkurrenceevnen i regionerne...4 A. Transportinfrastruktur: forbedring af net og systemer...4 B. Energi: net, effektivitet og vedvarende ressourcer...6 C. Telekommunikation: på vej mod informationssamfundet...7 D. Infrastruktur med henblik på et bedre miljø...9 E. Forskning, teknologisk udvikling og innovation: modernisering af det produktive grundlag...11 II. Konkurrencedygtige virksomheder giver øget beskæftigelse...14 A. Støtte til virksomheder: SMV har fortrinsret...14 B. Erhvervsstøttetjenester: hjælp til oprettelse og udvikling af virksomheder...19 C. Områder med et særligt potentiale: miljø, turisme og kultur, frivillige organisationer og erhvervsdrivende foreninger...20 DEL 2 : DEN EUROPÆISKE BESKÆFTIGELSESSTRATEGI: EN AF EU'S VIGTIGSTE OPGAVER...25 I. Mål 3: Referencerammen for udvikling af menneskelige ressourcer med henblik på flere og bedre job...25 A. En aktiv arbejdsmarkedspolitik for at fremme beskæftigelsen...26 B. Et solidarisk samfund med plads til alle...27 C. Styrkelse af beskæftigelsesevne, færdigheder og mobilitet gennem livslang uddannelse...28 D. Udvikling af tilpasningsevne og iværksætterånd...29 E. Positive særforanstaltninger for kvinder...30 II. Specifikke foranstaltninger i mål 1- og mål 2-regioner...31 i

3 DEL 3 : UDVIKLING AF BYOMRÅDER OG LANDDISTRIKTER MED HENBLIK PÅ EN BALANCERET TERRITORIAL UDVIKLING...33 A. Byudvikling inden for en integreret regionalpolitik...33 B. Udvikling af landdistrikter med henblik på modernisering, spredning og miljøbeskyttelse...34 C. Synergivirkninger mellem byområder og landdistrikter: afbalanceret udvikling...38 D. Specifikke foranstaltninger for områder, der er afhængige af fiskeri...39 ii

4 INDLEDNING Formålet med retningslinjerne Hovedsigtet med EU's struktur- og samhørighedspolitik er at medvirke til at rette op på økonomiske og sociale skævheder. Den støtter den nationale og regionale politik i de svageste regioner og på de nationale og regionale arbejdsmarkeder. Det er primært medlemslandenes og regionernes egen opgave at afgøre, hvilke opgaver de betragter som de vigtigste i udviklingsindsatsen, men det faktum, at programmerne medfinansieres af EU, kræver, at der også tages hensyn til de målsætninger, som EU prioriterer højest, for at give den økonomiske og sociale samhørighed en tydeligere fællesskabsdimension. Derfor har Kommissionen, i overensstemmelse med artikel 10 (3) i Rådsforordning Nr. 1260/99 omhandlende de generelle bestemmelser for Strukturfondene, vedtaget de følgende brede, vejledende retningslinier for relevante og vedtagne Fællesskabspolitikker i relation til målene med Fondene. Retningslinierne er tænkt som en hjælp til de nationale og regionale myndigheder i arbejdet med at forberede programmeringsstrategierne for strukturfondenes mål 1, 2 og 3 og deres sammenkædning med Samhørigshedsfonden. Formålet er at gøre rede for, hvordan Kommissionen prioriterer opgaverne med udgangspunkt dels i de hidtidige erfaringer fra programmernes gennemførelse, dels i EU's aktuelle politik for strukturstøtte. Denne prioritering skal medvirke til at sikre, at EU-støtten anvendes bedst muligt på både nationalt og regionalt plan. Dette dokument formaliserer det udkast til retningslinier, som Kommissionen vedtog allerede den 3 februar Programmeringen af støtten fra strukturfondene for perioden skal i henhold til de nye forordninger implementeres for hvert af de tre mål for sig. Retningslinjerne er dog ordnet tematisk, fordi der under hvert mål skal tages hensyn til samtlige emneområder i forskellig grad, afhængigt af de specifikke forhold i medlemslandene og regionerne. Økonomisk og social samhørighed: vækst og konkurrenceevne til gavn for beskæftigelsen Til dels takket være støtten fra strukturfondene og Samhørighedsfonden efter reformen i 1988 er der nu klare tegn på øget økonomisk og social konvergens, navnlig i regioner med udviklingsefterslæb, som er berettigede til støtte under mål 1. Der eksisterer dog stadigvæk store skævheder mellem regionerne, der skal søges afhjulpet; det gælder med hensyn til indkomstniveau, infrastruktur og menneskelige ressourcer og med hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Desuden er den samlede arbejdsløshed fortsat uacceptabelt høj på trods af faldende arbejdsløshedsprocenter rundt om i EU, og arbejdsløsheden er stadigvæk meget ujævnt fordelt mellem regionerne. Den største strukturbetingede udfordring for EU er derfor fortsat at skabe flere job. Også næste generation af programmer skal bidrage til at afhjælpe disse skævheder og skabe de nødvendige forudsætninger for regionernes udvikling på lang sigt, for kun ved at støtte en bæredygtig vækst og forbedring af konkurrenceevnen i regionerne vil det lykkes at opretholde og fremme beskæftigelsen. 1

5 Den europæiske beskæftigelsesstrategi Det vil blive lettere at formulere hensigtsmæssige strategier for fremme af beskæftigelsen, når medlemslandenes nationale handlingsplaner for beskæftigelsen iværksættes i overensstemmelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi, der er omhandlet i Amsterdam-traktaten. Disse handlingsplaner, der udarbejdes på grundlag af de af Rådet vedtagne fælles retningslinjer på beskæftigelsesområdet, skal tjene som den overordnede ramme for støtten til beskæftigelsesmæssige tiltag fra strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond. Vilkårene for investeringer og virkningerne af ØMU Medlemslandenes bestræbelser på at opretholde makroøkonomisk stabilitet vil få stor betydning for mulighederne for at skabe de rette vilkår for investeringer. Eftersom det forudsætter vedvarende budgetdisciplin, vil behovet for omfattende offentlige investeringer, især i infrastruktur, muligvis kræve en vis omlægning af de offentlige udgifter. Det bør også undersøges, hvordan man får de offentlige udgifter til at virke som løftestang via medfinansiering fra den private sektors side. For regioner, der ligger inden for euro-zonen, vil Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) skabe yderligere integration på det indre marked, hvor alsidige økonomiske strukturer, et erhvervsvenligt klima og en arbejdsstyrke, som er tilpasset de konkurrencemæssige behov i EU, er vigtigere end nogensinde før. Det må der tages hensyn til i de regionale programmer. To horisontale principper: bæredygtig udvikling og lige muligheder I henhold til Amsterdam-traktaten skal alle EU's finansielle instrumenter udnyttes samlet og i et langsigtet perspektiv til at sikre økonomisk vækst, social samhørighed og beskyttelse af miljøet - med andre ord: bæredygtig udvikling. Det Europæiske Råd i Wien bekræftede desuden, at det er en vigtig politisk opgave at integrere miljøet i struktur- og landbrugspolitikken i forbindelse med Agenda Det betyder, at miljøhensyn og især overholdelse af EU's miljø- og naturbeskyttelseslovgivning skal indarbejdes i formuleringen og implementeringen af de foranstaltninger, der støttes med midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden. Det vil også gøre det lettere for EU at opfylde sine internationale forpligtelser, f.eks. de forpligtelser, der blev indgået i Kyoto vedrørende klimaændringen. Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende demokratisk princip, der er fremhævet i Amsterdam-traktaten. Dets integrering i alle politikker er ikke længere en mulighed, men et krav. I denne sammenhæng er det nødvendigt at lade en generel ligestillingsstrategi indgå i alle former for programmering vedrørende strukturfondene. Det indebærer både bestræbelser på at fremme ligestillingen generelt og specifikke foranstaltninger til fordel for kvinderne, men også mobilisering af alle de øvrige politikker, idet der aktivt og åbent allerede på planlægningsstadiet skal tages højde for deres mulige virkninger for kvinders og mænds respektive situation. 2

6 Større effektivitet gennem strategisk planlægning og partnerskaber En integreret strategi for udvikling og omstilling må nødvendigvis afspejles i programmeringsmetoderne for at gøre implementeringen mere effektiv. Integrerede strategier for udvikling og omstilling, som i videst muligt omfang udnytter synergivirkningerne mellem prioriterede målsætninger og foranstaltninger til at realisere en sammenhængende vision, vil være en første betingelse, der skal være opfyldt i medlemslandenes planer. Disse integrerede flerårige strategier skal være centreret omkring tre hovedmålsætninger: forbedring af konkurrenceevnen i regionale økonomier for at skabe varige job, styrkelse af beskæftigelsen og den sociale samhørighed, primært gennem en forbedring af arbejdskraftens kvalifikationer, og endelig udvikling af byområder og landdistrikter med henblik på at skabe bedre balance i Europa. Desuden er etableringen af et decentralt, effektivt og bredt partnerskab afgørende for, om strukturprogrammerne lykkes. Partnerskab, der omfatter en forbedring af partnernes færdigheder i nødvendigt omfang, vil maksimere synergivirkningerne og sikre et stærkere engangement fra alle involverede parters side både regionalt og lokalt; det forudsætter mange forskellige former for bidrag af både finansiel og intellektuel art, primært via ordningen med globaltilskud. Retningslinjernes opbygning og analytiske grundlag Retningslinjerne er struktureret på grundlag af de tre ovennævnte strategiske målsætninger: for det første konkurrenceevnen i regionerne, for det andet social samhørighed og beskæftigelse og for det tredje udvikling af byområder og landdistrikter (herunder også specifikke aktioner til fordel for områder, der er afhængige af fiskeriet). Desuden tages der i vejledningen behørigt hensyn til analysen i den sjette periodiske rapport om regionernes sociale og økonomiske situation og udvikling. Endelig gives der en række konkrete eksempler på god praksis fra de igangværende programmer ( ). Det er Kommissionens faste overbevisning, at disse vejledende retningslinjer kan yde et værdifuldt bidrag til en sammenhængende og afbalanceret prioritering af udviklingsopgaverne i forbindelse med den næste runde af programmer. 3

7 Del 1 : Forudsætninger for vækst og beskæftigelse : Konkurrenceevnen i regionerne : I. TILVEJEBRINGELSE AF GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER FOR KONKURRENCEEVNEN I REGIONERNE Hvis målsætningerne om forbedret konkurrenceevne i regionerne og en mere beskæftigelsesintensiv vækst skal kunne opfyldes, må der i regionerne arbejdes for de rette rammer og et erhvervsvenligt klima. Det betyder, at virksomhederne, for at kunne maksimere output og beskæftigelse skal have adgang til en lang række indirekte former for støtte inden for f.eks. fysisk infrastruktur, telekommunikation og informationsteknologi samt forskning, teknologisk udvikling og innovation. Følgende generelle overvejelser bør ligge til grund for støtte til udvikling af disse sektorer: Investeringer i transport-, energi- og telekommunikationsinfrastruktur med støtte fra EFRU og EIB bør især tage sigte på forbindelser til og mellem de transeuropæiske net de steder, hvor de endnu ikke er sammenhængende. I de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, bør der sikres tæt samordning mellem støtten herfra og støtten fra EFRU og i givet fald også EIB. Der bør i nødvendigt omfang tilskyndes til partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor omkring udvikling af infrastruktur og levering af tjenesteydelser (jf. det indrammede felt om finansteknik). De for programmerne ansvarlige myndigheder bør altid sikre, at støtten ydes i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler. A. Transportinfrastruktur: forbedring af net og systemer Effektive transportnet og -systemer er et afgørende element i støtten til økonomisk udvikling. Erhvervslivet har behov for pålidelig og omkostningseffektiv adgang til markeder for output og input, og borgerne har brug for gode muligheder for passagerbefordring for at få adgang til job, uddannelse, indkøb og fritidsaktiviteter. Derfor bør de fremtidige regionale udviklingsprogrammer også tage sigte på forbedringer på transportområdet for at fjerne flaskehalse og problemer for både erhvervslivet og privatpersoner under skyldig hensyntagen til de betydelige fremskridt, der allerede vil være gjort ved slutningen af den igangværende programmeringsperiode for strukturfondene og samhørighedsfonden. Sådanne investeringer bør tage sigte på at reducere transportomkostninger, overbelastning og rejsetid og forbedre transportnettets kapacitet, ydeevne og servicekvalitet, herunder også sikkerheden. De prioriterede mål på transportområdet for den kommende periode - især i de mindre udviklede regioner - bør være øget effektivitet, bedre balance mellem de forskellige transportformer, bedre tilgængelighed og bæredygtighed: 4

8 Effektivitet: På trods af de fremskridt, der er gjort, er der fortsat behov for at forbedre transportsystemets effektivitet. Det vil i mange tilfælde kræve modernisering og opgradering af transportinfrastruktur. Det er dog lige så vigtigt at arbejde for en bedre forvaltning af transportsystemet. Det kan omfatte udvikling af intelligente transportsystemer og foranstaltninger til at skabe bedre interoperabilitet gennem harmonisering af tekniske standarder. Det endelige mål bør være at integrere de forskellige transportformer i sammenhængende transportsystemer til befordring af passagerer og gods. Balance mellem transportformerne: I dag er hovedparten af investeringerne i transport fra strukturfondene og Samhørighedsfonden rettet mod vejtransportsektoren. Der er en oplagt mulighed for i den næste programmeringsperiode at opnå en bedre balance i fordelingen af de disponible midler mellem transportformerne. Generelt bør der gives førsteprioritet til udvikling af sammenhængende intermodale og kombinerede transportsystemer, herunder udvikling af omladnings- og omstigningsknudepunkter. Tilgængelighed: Transportprogrammerne bør i nødvendigt omfang afspejle behovet for at forbedre tilgængeligheden på regionalt plan. Ud over støtten til at fuldføre de transeuropæiske net inden for de støtteberettigede regioner er det også vigtigt at etablere sekundære forbindelser til disse net. Endelig skal der altid tages hensyn til de bevægelseshæmmedes særlige behov. Bæredygtighed: EU-støtte i transportsektoren bør indgå som led i sammenhængende strategier fra medlemslandenes side med henblik på at etablere bæredygtige transportsystemer, og det forudsætter nødvendigvis en begrænsning af transportens miljømæssige virkninger og tilskyndelse til at gå over til at anvende mere bæredygtige former for transport. Især skal regionale udviklingsprogrammer være i overensstemmelse med EU's forpligtelse til at mindske emissioner med drivhuseffekt, og det kræver en særlig indsats i vej- og lufttransportsektoren. I medlemslande, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, er der behov for den tættest mulige samordning mellem denne støtte og støtte fra EFRU. Samhørighedsfonden spiller også en væsentlig rolle for etableringen af de transeuropæiske transportnet, specielt med hensyn til netkorridorer og knudepunkter, som vil få meget stor indvirkning på samhørigheden. Det er meget vigtigt, at støtten fra Samhørigshedsfonden koncentreres på sådanne projekter. Uden for de mindre udviklede regioner er EU som helhed veludstyret med basistransportinfrastruktur, selv om der dog er visse landdistrikter og områder, hvor terrænet er specielt vanskeligt, og hvor der fortsat er mangler ved transportudbuddet; også i visse byer er de offentlige transportnet utilstrækkelige. Investeringer i transportinfrastruktur bør i sådanne tilfælde være begrænsede og primært vedrøre mindre projekter. I denne henseende kunne EFRU i givet fald i samordning med EIB fokusere på følgende foranstaltninger: etablering af lokale trafikforbindelser for at forbedre tilgængeligheden inden for en region eller rent lokalt, forbedring af transportinfrastrukturens driftskompatibilitet og interoperabilitet, udvikling af omladnings- og omstigningsknudepunkter til intermodal transport samt støtte til bymæssige og regionale offentlige transportsystemer. 5

9 MULTIMODALE TRANSPORTSYSTEMER Multimodale transportsystemer spiller en vigtig rolle i mål 2-programmer i Nederlandene. Det er f.eks. tilfældet i Arnhem-Nijmegen-området, som er beliggende i provinsen Gelderland i den østlige del af landet, hvor en central placering og flere større europæiske trafikårer i nærheden foranledigede regionen til at gøre transport- og distributionsfunktionerne til det centrale element i udviklingsstrategien. Den vigtigste målsætning for programmet er derfor at gøre regionen mere effektiv i relation til multimodal transport. Det figurerede allerede på programmet for og blev videreført i næste programmeringsperiode ( ), hvor indsatsen blev udvidet til også at omfatte tilhørende infrastruktur i transport-, distributions- og logistiksektoren, herunder udvikling og forbedring af industrizoner omkring "EuroTradePort". B. Energi: net, effektivitet og vedvarende ressourcer En bæredygtig udvikling afhænger af en effektiv, alsidig og konkurrencedygtig energisektor med henblik på en sikker og fleksibel energiforsyning af høj kvalitet og nedbringelse af energiomkostningerne. I de mindre udviklede regioner bør investeringer under strukturfondene centreres omkring følgende : Energinet: Udviklingen af energitransmissionsinfrastruktur er med til at mindske både afhængigheden af en given ekstern leverandør og virkningerne af en isoleret beliggenhed, det gælder især de mest fjerntliggende regioner. Derfor er etablering af samkøringsforbindelser med særlig vægt på de transeuropæiske net, forbedring af elektricitetsnet og færdiggørelse og udbygning af gastransmissions- og distributionsnet de vigtigste opgaver. Især bør det prioriteres højt at etablere samkøringsforbindelser, der kan bidrage til at åbne elektricitets- og gasmarkederne, som skal drives i overensstemmelse med traktatens konkurrenceregler. Energieffektivitet: Der må tilskyndes til en mere effektiv udnyttelse af energien ved hjælp af teknologi, der kan give væsentlige samlede omkostningsbesparelser og reducere energiintensiteten. For at undgå unødvendige forøgelser af energiproduktionskapaciteten bør foranstaltningerne primært fokusere på efterspørgselssiden: målrettet støtte kan f.eks. tage sigte på fremstilling af energieffektivt udstyr, støtte til SMV til at anskaffe det og udbredelse af sådant udstyr i husholdninger og offentlige bygninger. Støtte til industriens investeringer i energieffektive og nyskabende teknologier såsom samproduktion af varme og kraft eller køling og kraft, kan eventuelt kombineres med frivillige aftaler, energirevisioner, brug af mærkning og initiativer vedrørende udbredelse af de mest hensigtsmæssige metoder. Investeringer i energieffektiv teknologi kan med udbytte ledsages af relevante uddannelsesforanstaltninger. Vedvarende energikilder: Investeringer i vedvarende energikilder er til gavn for udviklingen af lokale ressourcer og bidrager til at mindske afhængigheden af importeret energi, samtidig med at det skaber nye lokale beskæftigelsesmuligheder. Målrettet støtte kan anvendes til at hjælpe SMV til at anskaffe udstyr til vedvarende energi, f.eks. i turistsektoren, hvor der er et betydeligt potentiale for anvendelse af vedvarende 6

10 energikilder. I denne forbindelse skal medlemslandene i henhold til Kommissionens hvidbog om en EU-strategi og -handlingsplan for vedvarende energikilder garantere, at mindst 12% af det samlede budget for delprogrammer på energiområdet går til vedvarende energikilder. Med undtagelse af de mindre udviklede regioner er EU som helhed veludrustet med infrastruktur til energifremstilling. Derfor bør investeringer på dette felt typisk fokusere på små nyskabende infrastrukturprojekter. Der skal primært satses på investeringer med henblik på øget brug af vedvarende energikilder, investeringsstøtte til nedbringelse af SO 2 og CO 2 - emissioner, brug af energirevisioner og fremme af effektiv energiforvaltning i SMV og større og mindre byer. I denne sammenhæng kan der også gøres øget brug af lokale og regionale energiagenturer. ALTERNATIV ENERGIKILDE Installeringen af tyve vinddrevne generatorer, hver med en kapacitet på 25 Kw, på øen Désirade (Guadeloupe) i 250 meters højde ud mod det åbne hav, giver mulighed for med vindkraft at producere elektricitet til at dække op til 80% af øens behov. Anlægget, der er placeret i et turistområde, giver også mulighed for årlige besparelser på ca. 220 tons brændselsolie og er samtidig miljøvenligt: ringe støj og ingen forurening. PROJEKT I ØSTRIG FOR VEDVARENDE ENERGI Projekter for vedvarende energi har været et nyskabende element i mange af de programmer for udvikling af landdistrikter, der samfinansieres af strukturfondene. F.eks. ydes der fra programmet for udvikling af landdistrikter i Zalms (Tyrol, Østrig) støtte til en komplet strategi for vedvarende energi i et lille isoleret lokalsamfund. Projektet omfatter et system for fremstilling af varme og elektricitet baseret på afbrænding af affaldsspåner. Der er også planer om at installere solvarmeanlæg. Energien anvendes både til økonomiske aktiviteter - i siloer til oplagring af basisprodukter - og i husholdningerne. C. Telekommunikation: på vej mod informationssamfundet Den hurtige udvikling af informationssamfundet har åbnet nye muligheder for økonomisk udvikling. Det har givet virksomheder langt flere valgmuligheder med hensyn til geografisk placering, og det kan hjælpe regioner, herunder også fjerntliggende lokalsamfund i landdistrikter, til at tiltrække og fastholde aktiviteter, der kan bidrage til at skabe flere og mere attraktive beskæftigelsesmuligheder i området. En effektiv basisteleinfrastruktur er en central forudsætning for at få adgang til informationssamfundet. Her er offentlig støtte dog måske mindre afgørende end for andre typer af infrastruktur, eftersom investeringer i telesektoren, selv i mindre gunstigt stillede regioner, i de fleste tilfælde er potentielt rentable. De bør derfor primært finansieres med teleselskabernes egne ressourcer eller med lån, i givet fald via EIB. Hvor det anses for nødvendigt at yde offentlig støtte til telesektoren, skal det ske i henhold til fuldstændigt gennemsigtige regler for at undgå konkurrencefordrejninger og give mulighed for at kanalisere de offentlige ressourcer til områder, hvor der ellers ikke ville være foretaget investeringer på markedsvilkår. Offentlig støtte er normalt kun berettiget, hvor der ikke er nogen nye konkurrencedygtige leverandører af fastnetydelser, eller hvor den eksisterende 7

11 infrastruktur ikke lever op til moderne stemme- og datakommunikationsstandarder, og der ellers ikke ville blive foretaget de nødvendige investeringer i opgradering af fastnettene. Udviklingen af informationssamfundet er ikke kun et spørgsmål om at levere den nødvendige hardware, men også om at integrere teknologien i en sammenhængende strategi for at udnytte kommunikations- og informationsrevolutionens fordele, de være sig af økonomisk, social eller kulturel art. Derfor bør foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene, maksimere informationssamfundets reelle forretningsmæssige fordele for erhvervsvirksomheder - især SMV - men også tilskynde til og støtte privatpersoners brug af de nye informationsnet. Det bør omfatte operationer, der tager sigte på følgende: Udvikling af nye tjenester og nyskabende applikationer. Blandt vigtige områder kan nævnes elektronisk handel og brug af Internettet som et forretningsredskab, herunder udvikling af elektronisk dataudveksling (EDI) og applikationer med henblik på distancearbejde. Der er også potentielle fordele for den offentlige forvaltning, herunder levering af offentlige tjenesteydelser og information ad elektronisk vej. Sideløbende hermed bør der også lægges vægt på oplysning og udvikling af de nødvendige færdigheder via pilot- og demonstrationsaktioner, hvori indgår omfattende høringer af et bredt udsnit af den lokale befolkning, teknologioverførsel og udveksling mellem lokalforvaltninger af erfaringer om informationssamfundet og de mest hensigtsmæssige metoder, kampagner i forbindelse med vandreudstillinger osv. Uddannelse af potentielle brugere. Uddannelse og træning er en afgørende forudsætning for at udvikle de færdigheder, der skal til for at få nye økonomiske aktiviteter til at blomstre og give brugerne maksimalt udbytte af informationssamfundet. Det omfatter fjernuddannelse og -undervisning ad elektronisk vej (multimediepakker, "undervisnings-/underholdnings-software" m.m.). Det er også meget vigtigt at højne kvalifikationsniveauet i erhvervssektoren gennem praktisk og teoretisk uddannelse. OFFENTLIG STØTTE TIL TELEINFRASTRUKTUR PÅ ET ÅBENT MARKED I Irland var det konkurrenceprægede klima, der fulgte efter liberaliseringen af telemarkedet, ikke tilstrækkeligt til at sikre etablering af avanceret teleinfrastruktur, f.eks. bredbåndsnet, i perifert beliggende og mindre erhvervsorienterede regioner. Det berettigede til støtte fra EFRU i form af et åbent udbud, som gav alle teleleverandører mulighed for at konkurrere på lige fod om tilskud til etablering af infrastruktur efter på forhånd fastsatte kriterier. Dette konkurrenceprægede udbud sikrede, at projekter, som ikke ville være blevet gennemført, hvis de skulle vurderes på grundlag af rent kommercielle kriterier, alligevel blev sat i værk og dermed gav perifert beliggende områder mulighed for at deltage fuldt ud i informationssamfundet. Den efterfølgende opgradering af infrastruktur har betydet, at flere mindre byer og landsbyer nu får kapacitet til at deltage i informationsalderen og dermed kan gentage successen fra Ennis, den første mindre by i Irland, der gik ind i informationsalderen. Dette pilotprojekt blev iværksat som et forsøg for at vise, hvad der sker, når borgerne får fuld adgang til avancerede kommunikationstjenester. LANDMÆND BLIVER KONKURRENCEDYGTIGE VED HJÆLP AF EDB Et mindre, men succesrigt projekt midt i Finland, der gennemføres af Joutsa kommune, tilbyder ca. 50 lokale landmænd undervisning og hjælp til at udnytte deres PC'er bedre. Deltagerne får - afhængigt af deres forhåndsviden - basisundervisning eller avancerede kurser i elektronisk forretningsledelse, produktionsplanlægning og arbejde med netværk. Nogle bliver i stand til at kombinere deres arbejde ved landbruget med distancearbejde. Det samlede budget for dette etårige projekt er ca EUR, hvoraf 60% finansieres af strukturfondene. 8

12 D. Infrastruktur med henblik på et bedre miljø Det fremgår af Det Europæiske Miljøagenturs nylige rapport om anden vurdering af Europas miljø, at der i de fleste lande er sket betydelige reduktioner af de miljø- og sundhedsskadelige emissioner. Ikke desto mindre er miljøet i Europa stadigvæk truet, især med hensyn til vand-, luft- og jordkvaliteten. Derfor er det nødvendigt at bygge ny og opgradere eksisterende miljøinfrastruktur, især i de mindre udviklede regioner, ikke mindst fordi effektiv miljøinfrastruktur er en vigtig faktor for den samfundsøkonomiske udvikling i regionerne. Strukturfondene og Samhørighedsfonden bør primært bistå med at få overholdt de miljøstandarder, der er fastlagt i de relevante EU-direktiver, navnlig med hensyn til vand- og affaldsforvaltning. I de medlemslande, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, bør der også være en tæt samordning mellem denne støtte og støtten fra EFRU. Endelige bør der i områder, hvor der er stor fare for naturkatastrofer, f.eks. oversvømmelser, ydes støtte til forebyggende civilbeskyttelsesforanstaltninger. De specifikke prioriterede indsatsområder med hensyn til vand- og affaldsforvaltning i den næste programmeringsperiode er følgende: Vand: Miljøinfrastruktur i denne sektor bør sikre den nødvendige drikkevandsforsyning og indsamling, behandling og bortskaffelse af byspildevand. Projekterne bør respektere principperne i det foreslåede rammedirektiv om vand, der forventes vedtaget i Med hensyn til drikkevand bør der lægges øget vægt på at gøre den eksisterende infrastruktur mere effektiv med henblik på at begrænse tab (lækager) og forbedre kvaliteten af det vand, der kommer ud af hanerne. I forbindelse med udformningen af byspildevandssystemer bør man være særligt opmærksom på følgende: placeringen af afledningssteder og afledningsvandets virkninger for miljøet, bæredygtig bortskaffelse af kloakslam fra vandbehandling og styring af afstrømningsvand og overløbsvand efter uvejr. Et vigtigt spørgsmål i relation til vandforsyningen er behovet for korrekt prissætning for at afspejle den reelle knaphed på og efterspørgsel efter vand. Der bør især fokuseres på integrerede vandprojekter for forbedring af vandkvaliteten og forøgelse af vandmængden i flodbækkener, bl.a. med vægt på det grænseoverskridende aspekt. Affaldsforvaltning: Det drejer sig her om forvaltning og bortskaffelse af fast affald, byaffald, industriaffald og farligt affald i overensstemmelse med EU-politikken og -lovgivningen (f.eks. EU-strategien for affaldsforvaltning, rammedirektivet om affald, direktivet om farligt affald, forordningen om overførsel af affald osv.). Finansiering af affaldsinfrastruktur bør følge den fastlagte prioritering af principperne: primært forebyggelse af affaldsproduktion og af affaldets skadelige virkninger, i anden række genindvinding af affald gennem recirkulation, genanvendelse eller udvinding og som det tredje sikker endelig bortskaffelse, men kun hvor der er tale om affald, som under ingen omstændigheder kan genindvindes. 9

13 Et væsentligt element i direktiverne om affald er kravet om, at medlemslandene skal udarbejde affaldsforvaltningsplaner for hele landet. Vedtagelsen af sådanne planer, hvori indgår en strategi for opfyldelse af konkrete målsætninger for den nationale og regionale affaldspolitik, bør være en forudsætning for enhver form for EU-finansiering af affaldsforvaltningsinfrastruktur. Genindvinding af materiale bør have en fortrinsstilling, hvis det er miljømæssigt acceptabelt, frem for energiudvindingsprojekter. Forurenede grunde, f.eks. gamle lossepladser, og ulovlig deponering af affald udgør en stor trussel for miljøet og for menneskelige aktiviteter. Medlemslandene bør forsøge at løse dette problem ved hjælp af hensigtsmæssige rensningsforanstaltninger. SPILDEVANDSBEHANDLING Et interessant spildevandsindsamlings- og -behandlingsprojekt samfinansieres i Cagliari på Sardinien; projektet kombinerer tre vigtige aspekter: recirkulation, bevaring og miljømæssige fordele. Først gør et vandbehandlingssystem det muligt at genbruge Cagliaris spildevand til vanding i sommermånederne. Dernæst - resten af året - oplagres vandet i et eksisterende ferskvandsreservoir efter at have gennemgået yderligere behandling for at mindske fosfatindholdet. Herfra kan det anvendes i perioder med vandmangel som følge af tørke. Og endelig er det en yderligere miljøfordel - ud over den miljømæssige betydning af projektets integrerede karakter - at spildevandet ikke længere ledes ud i Middelhavet. GENOPRETNING AF FORURENEDE GRUNDE De fem nye tyske delstater og Østberlin har været udsat for omfattende forurening af både vand, luft og jord, primært på grund af manglende lovgivning på området og fokuseringen på kortsigtede økonomiske mål under det tidligere planøkonomiske system. Opgaven med at rense miljøet er enorm. EU yder finansiel støtte til løsningen af de strukturbetingede problemer, denne forurening har givet i visse områder, og er således med til at gøre lokalområder mere attraktive. Foranstaltningerne har ofte form af rensning og genopretning af industrigrunde og militære områder. I Parchim (Mecklenburg- Vorpommern) har EFRU bidraget til rensning og omdannelse af forladte militæranlæg. I foranstaltningerne indgår nedlæggelse og afmontering af et stort brændselsdepot og efterfølgende rensning og forbedring af grundvandet på en tidligere militær flyveplads ved hjælp af en helt ny og meget omkostningseffektiv teknik. Projektet har således elimineret truslerne mod miljøet og skabt forudsætninger for etablering af en erhvervspark. 10

14 HÅNDHÆVELSE AF PRINCIPPET OM, AT FORURENEREN BETALER Det ligger helt klart, at princippet om, at forureneren betaler, bør anvendes horisontalt ved implementeringen af alle EU-politikker. Derfor indgår der i Kommissionens forslag til reform af strukturfondene og revision af Samhørighedsfonden bestemmelser om, at princippet også skal anvendes i forbindelse med støtte fra disse fonde. I dag er der stor forskel mellem medlemslandene på, hvordan princippet håndhæves, og uden konsekvente og ensartede EU-regler er der risiko for forskelsbehandling ved implementeringen af EU-støtten. Kommissionen vil derfor i nær fremtid i et særskilt teknisk dokument foreslå nogle overordnede rammer for håndhævelsen af princippet om, at forureneren betaler. Det skal primært sikres via differentierede støttesatser for forskellige former for infrastrukturoperationer, der finansieres med midler fra Samhørighedsfonden og strukturfondene. I andre interventionssektorer, f.eks. industri og landbrug, og hvor der er tale om negative miljøvirkninger, er det ligeledes nødvendigt at håndhæve princippet. De grundlæggende elementer i de overordnede rammer skal være følgende: - der skal tilstræbes et system gennem differentiering af støttesatserne, hvorved man vil sikre, at miljøomkostningerne i forbindelse med behandling af forurening og/eller forebyggende foranstaltninger dækkes af dem, der forårsager forureningen - håndhævelsen af princippet om, at forureneren betaler, skal være forenelig med målene om økonomisk og social samhørighed - systemet skal udvikles gradvist og vedrøre de infrastruktursektorer, der er omfattet af EU-støtte - der skal tages højde for, at de med systemet forbundne byrder skal være socialt acceptable - der skal tages hensyn til traktatens bestemmelser om omhyggelig og rationel anvendelse af ressourcer, navnlig vand og energi. Kommissionen ser det desuden som en meget væsentlig opgave at få udviklet fælles rammebestemmelser om generel håndhævelse af princippet om, at forureneren betaler, ved implementeringen af alle EU-politikker. E. Forskning, teknologisk udvikling og innovation: modernisering af det produktive grundlag Et højt aktivitetsniveau inden for forskning og teknologisk udvikling (FTU) og innovation er et fremherskende træk ved det produktive miljø i de mest konkurrencedygtige regionale økonomier. Strukturstøtten bør derfor opprioritere integreret udvikling af FTU- og innovationskapaciteten inden for alle fondenes interventionsområder. Generelt vil de mest succesrige regioner være dem, der forholder sig strategisk til innovation og tilbyder virksomhederne hjælp til at kombinere deres egne ressourcer og ekspertise med de ressourcer og den ekspertise, der ligger hos offentlige organer, højere uddannelsesinstitutioner, erhvervsstøtteorganisationer og andre virksomheder med henblik på en effektiv forvaltning af ny teknologi, forskning og udvikling og produkt- og procesinnovation. Hvis det skal lykkes at give FTU og innovation større indvirkning på den økonomiske udvikling - navnlig i de mindre udviklede regioner - i løbet af næste programmeringsperiode, kræver det, at følgende opgaver klart prioriteres som de vigtigste: 11

15 Fremme af innovation: Programmerne bør omfatte en bred vifte af målrettede aktiviteter, herunder nye finansieringsformer (f.eks. venturekapital) for at tilskynde til oprettelse af nye virksomheder, "spin-outs/spin-offs" og nyskabende initiativer, specialiserede forretningstjenesteydelser, teknologioverførsel og dertil knyttede tjenesteydelser, foranstaltninger med henblik på at fremme et produktivt samspil mellem virksomheder og højere uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutter, bedre udnyttelse af informationsteknologien til gavn både for erhvervslivet og for lokalsamfundet og foranstaltninger med henblik på at tilskynde små virksomheder til at iværksætte FTU for første gang. Etablering af netværk og industrielt samarbejde: Formidling af viden gennem teknologioverførsel og udbredelse af nye teknikker er også et vigtigt element i bestræbelserne på at styrke konkurrenceevnen i regionerne. Strukturfondene bør navnlig hjælpe SMV til at skaffe sig de kvalifikationer, de har brug for til at fremme deres egen vækst, og med at styrke de såkaldte virksomheds- og forretningsklynger og oprette kæder, hvori de kan indgå. Samspillet med EU-net og internationale net med speciale i FTU og innovation bør styrkes yderligere. Udvikling af de menneskelige ressourcer: Inden for FTU og innovation bør der lægges vægt på livslang uddannelse og løbende opgradering af færdigheder og kvalifikationer. Med hensyn til SMV's behov er det vigtigt, at der gennemføres programmer for ledelsesudvikling for at hjælpe dem til at absorbere ny teknologi og de dermed forbundne organisatoriske metoder. Udbuddet af teoretiske og praktiske uddannelser i regionen er et af midlerne til at højne innovationsniveauet. Derfor betragtes uddannelses- og mobilitetsprogrammer for universitetskandidater, ledere, videnskabsfolk og ingeniører som prioriterede foranstaltninger. Konsolidering af FTU- og innovationsforanstaltninger gennem effektiv planlægning: Ud over de tre ovennævnte prioriterede indsatsområder er der også behov for en bedre planlægning. Der kan indføres præstationsorienterede systemer med henblik på at øge effektiviteten og kvaliteten af FTU- og innovationsstøtte. De statistiske værktøjer på regionalt plan bør ligeledes forbedres. Der bør overvejes nye formidlingsmetoder med brug af pointsystemer og bedømmelseskriterier for systematisk at gøre støtten mere effektiv. ETABLERING AF NETVÆRK MED HENBLIK PÅ TEKNOLOGISK UDVIKLING Et netværk på otte teknologicentre (Baskerlandet) har siden 1992 fået støtte fra både EFRU og ESF til køb af udstyr og til forskningsprojekter. Aktiviteterne vedrører følgende seks sektorer: fremstilling, information/telekommunikation, materialeteknologi, miljø, recirkulation, industriel bioteknologi og energi. Netværket omfatter hvert år 1100 forskere (hvoraf ca. en femtedel får tilskud) og 450 forskningsprojekter; beskæftigelsen i de deltagende virksomheder er udregnet til ca job. INNOVATIONSREVISION På grundlag af en regional innovationsstrategi iværksatte 350 virksomheder i Wales en "innovationsrevision" med hjælp fra konsulentfirmaer; over 600 organisationer i alt var involveret i denne innovationsstrategiproces. Der blev udvalgt næsten 70 nye projekter, og i mål 2- strukturfondsprogrammet for for industriområdet i det sydlige Wales er der nu afsat op til 56 mio. EUR til innovationsrelaterede projekter. 12

16 13

17 II. KONKURRENCEDYGTIGE VIRKSOMHEDER GIVER ØGET BESKÆFTIGELSE Oprettelse af nye eller ekspansion af eksisterende konkurrencedygtige virksomheder er en forudsætning for at skabe varige job og dermed for regional økonomisk udvikling. Alle strukturfondene bidrager til denne målsætning i de regioner, der er berettigede til støtte under mål 1 og 2, medens ESF yder støtte til formålet på hele EU's område. Alle beskæftigelsesskabende faktorer er vigtige, men det er nødvendigt, at servicesektorens stigende betydning - den sektor, som har tegnet sig for størsteparten af nettostigningen i beskæftigelsen i EU i de senere år - afspejles i strukturfondsprogrammerne. Mange foranstaltninger til støtte for erhvervslivet består i finansiel bistand eller andre fordele til foretagender, der udøver kommercielle aktiviteter. I disse tilfælde skal de myndigheder, der er ansvarlige for programmerne, sikre, at bistanden ydes i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler. A. Støtte til virksomheder: SMV har fortrinsret Støtte fra strukturfondene med det formål at stimulere den produktive sektor skal primært fokusere på SMV, men uden at ignorere de større virksomheders behov, navnlig i betragtning af den tætte sammenhæng, der ofte består mellem de større virksomheder og SMV. De vigtigste opgaver i relation til støtte fra fondene til virksomheder er følgende : Mindre vægt på kapitaltilskud: Udvikling af erhvervslivet i almindelighed og støtte til oprettelse og udvikling af SMV i særdeleshed indebærer mange forskellige foranstaltninger fra programmeringsmyndighedernes side. Tidligere blev der lagt stor vægt på kapitaltilskud, navnlig med det formål at tiltrække investeringer. Fremover bør kapitaltilskud, og især dem, der finansieres af strukturfondene, spille en mindre rolle. I denne sammenhæng er det værd at bemærke eksemplet fra Irland i den nuværende programmeringsperiode, hvor EFRU-støtte til indenlandske investeringer ophørte i Alternative finansieringskilder bør fremmes, f.eks. tilbagebetalingspligtige forskud, risikovillig kapital og venturekapital, lånekapital og revolverende fonde, gensidige garantiordninger osv. (jf. det indrammede felt om finansteknik i det følgende). Overlapninger mellem støtteordninger til virksomheder og især SMV bør dog undgås, og det kan kræve en vis rationalisering for at forbedre effektiviteten. Bedre formidling af støtte: Man bør ligeledes være mere opmærksom på de kvalitative og organisatoriske aspekter, navnlig systemerne til formidling af støtte og det overordnede produktive miljø. For at gøre formidlingssystemet mere effektivt, især i de mindre udviklede regioner og regioner med en uudviklet virksomhedstradition, anbefales følgende principper: I betragtning af SMV-sektorens heterogene karakter er det meget vigtigt at målrette støtten mere direkte mod de specifikke behov i hver SMV-kategori eller -sektor. Der bør udvikles integrerede og klart synlige støttepakker til SMV, der omfatter foranstaltninger som f.eks. lettere adgang til finansiering, 14

18 erhvervsstøttetjenester og uddannelsesforanstaltninger, og de bør tilpasses SMV's behov på de forskellige stadier i virksomhedernes livscyklus (virksomhedsstart, vækst eller overdragelse). Det kræver integrering af ESF- og EFRUforanstaltninger. Støtten bør også målrettes mod mikrovirksomheder og bestemte grupper som f.eks. unge iværksættere og kvindelige iværksættere og iværksættere fra vanskeligt stillede grupper. Endelig bør programmerne støtte nye produkter og processer og eventuelt også støtte til oprettelse af klynger af SMV inden for bestemte erhvervssektorer. Støtte bør i givet fald fokusere på de kompetenceområder, hvor den pågældende region har realistiske muligheder for at opnå en vis specialisering og forretningsmæssig fordel. Nogle sektorer, som er af mere generel betydning, vil imidlertid normalt være prioriteret højt i næsten alle regioner. Det gælder f.eks. informationssamfundet og tjenesteydelser generelt, som er af så stor betydning for beskæftigelsen. Inden for servicesektoren spiller handels- og butiksområdet en særlig rolle på regionalt plan. Det giver afsætningsmuligheder for lokal produktion, f.eks. fra håndværkssektoren, er med til at bevare grundlaget for lokalsamfundene og bidrager generelt markant til at skabe øget beskæftigelse. Den gensidige afhængighed mellem større og mindre virksomheder må ikke overses i en helhedsstrategi for udvikling af den produktive sektor. Derfor bør der fortsat ydes støtte til store virksomheder, men det bør gøres på grundlag af den værditilvækst, de bibringer den regionale økonomi, navnlig gennem netværk med andre virksomheder, især SMV. Strategier for udvikling af menneskelige ressourcer bør tage sigte på at øge produktiviteten i sådanne netværk. Når virksomheder har påtaget sig bestemte forpligtelser som forudsætning for støtte, enten i relation til en given aktivitets karakter eller i relation til dens varighed, og disse forpligtelser ikke opfyldes, bør hovedreglen være, at hele eller en del af tilskuddet forlanges tilbagebetalt. Desuden bør EU-midler generelt ikke anvendes til overtagelse af produktions- eller andre faciliteter inden for EU's område. Inddragelse af den private sektor i formuleringen af strategier: Som det fremgår af evalueringer af tidligere støtte kan kvaliteten af programmer for udvikling af SMVsektoren forbedres, hvis de udarbejdes og implementeres i forbindelse med et bredt partnerskab, der omfatter repræsentanter for private virksomheder og erhvervsserviceorganisationer. Udnyttelsen af forskningsresultater på grundlag af et samarbejde mellem virksomheder og universiteter bør ligeledes være baseret på et bredt partnerskab (jf. ovenfor, afsnit I.E.). Ud over direkte bistand til virksomheder i form af investerings- og erhvervsstøtteforanstaltninger bør der lægges øget vægt på arbejdsstyrkens færdigheder mere generelt. Det kræver afdækning både af eksisterende og fremtidige flaskehalse på de regionale arbejdsmarkeder (mangel på bestemte kvalifikationer) og af risici for massefyringer og arbejdsløshed, der må tackles på et tidligt stadium. Disse spørgsmål er behandlet mere detaljeret i del 2 i det følgende. 15

19 STØTTEORDNING FOR MIKROVIRKSOMHEDER I Portugal har et regionaludviklingsprogram finansieret en støtteordning for mikrovirksomheder ("RIME"), som har til formål at skabe beskæftigelse i lokalsamfund, der lider under affolkning af landdistrikterne og specifikke udviklingsproblemer. Ordningen tager sigte på at oprette og/eller modernisere mikrovirksomheder og små virksomheder. Projekter inden for følgende områder har fortrinsstilling: håndværksvirksomheder, lokale tjenesteydelser og nærsamfundstjenesteydelser, turisme i landdistrikter og økologi. SAMARBEJDE MELLEM STORE OG SMÅ VIRKSOMHEDER Plato-projektet i mål 2-området Turnhout (Belgien) går ud på at udlåne ledere eller "skytsengle" fra store virksomheder til SMV, især nye virksomheder, så de kan få gavn af deres større erfaring og viden. Uddannede og erfarne ledere fra større koncerner har tilbudt assistance på områder, der spænder fra rådgivning om markedsføring til ekspansionsstrategi. 265 SMV deltog i perioden Der blev tilbudt bistand både i forbindelse med workshopper og via mere uformelle individuelle kontakter. Projektet har været så stor en succes, at det for nylig er blevet udvidet til virksomheder i flere andre lande, f.eks. Nederlandene og Irland. Det figurerede for nylig på en liste over de mest succesrige projekter med hensyn til beskæftigelsesskabende virkninger i den "jobudfordringskonkurrence", som Europa-Kommissionen arrangerede. 16

20 FINANSTEKNIK Det understreges i de nye strukturfondsforordninger, at det er nødvendigt at få de operationer, der finansieres via EU-budgettet, til at fungere som løftestang for andre aktiviteter ved i videst muligt omfang at gøre brug af private finansieringskilder: navnlig risikovillig kapital og venturekapital og partnerskaber mellem det offentlige og private; på denne måde kan man både skaffe flere ressourcer til investeringer og samtidig sikre, at den private sektors ekspertise udnyttes ved implementeringen af projekter og programmer. Risikovillig kapitel og venturekapital. Medlemslandene opfordres til at være særligt opmærksomme på at føre tilsyn med resultaterne for mere præcist at kunne vurdere, hvordan de finanstekniske systemer bidrager til den regionale udvikling, hvordan den private sektor medvirker til at sikre projekternes bæredygtighed, i hvilket omfang ledelse og forvaltning overdrages til uafhængige fagfolk med beføjelse til at træffe beslutninger i løbende sager, at der opstilles strenge kriterier for projektudvælgelsen, som understøtter de regionale udviklingsmålsætninger, og hvordan finansiel støtte og rådgivning kombineres med tilbud om forskellige finansielle instrumenter til SMV for at sikre dem fleksibel og vedvarende assistance på forskellige stadier i deres udvikling. Hvor det er relevant kan der desuden søges om støtte fra EIF. I forbindelse med "INVEST"-projektet i Hainaut (Belgien) tilbyder fire venturekapitalfonde startkapital eller kapital til at iværksætte nye aktiviteter og udvikle og udbygge eksisterende firmaer. Disse fonde kan ligeledes tilbyde firmaerne de nødvendige ressourcer til investeringer i udnyttelse af resultaterne fra industriforskning og teknologiske innovationsprocesser. De kan også yde støtte på tværs af landegrænser i forbindelse med deltagele i interregionale projekter, oprettelse af interregionale virksomheder m.m. Denne støtte har form af kapitalandele, lån og udstedelse af konvertible obligationer. Produkterne tilpasses i hvert enkelt tilfælde den pågældende virksomheds specifikke behov. Partnerskaber mellem det offentlige og private. Den private sektors deltagelse er direkte betinget af udsigterne til en passende indtjening med en acceptabel risiko. Det er nødvendigt at inddrage den private sektor så tidligt som muligt ved infrastrukturprojekter allerede på planlægningsstadiet; det er også vigtigt, at projektrisiciene primært pålægges dem, der bedst kan bære dem, hvilket også skal fremgå klart af kontraktdokumenterne i forbindelse med partnerskaber mellem det offentlige og den private sektor. De grupper og personer, der berøreres direkte af projektet, skal høres og inddrages, før man påbegynder den mere detaljerede udformning, almenvellets interesser skal beskyttes i behørigt omfang enten kontraktmæssigt eller via lovgivning, og EU-reglerne om offentlige indkøb og konkurrence skal overholdes, og endelig skal der findes en løsning på det problem, at EFRUforpligtelserne skal indgås inden for den periode, der er omfattet af det finansielle overslag, medens den offentlige/private samarbejdspartners udgifter normalt vil være spredt over en væsentligt længere periode. Om nødvendigt kan Kommissionen udarbejde teknisk dokumentation, der viser, hvordan denne finansieringsmetode kan anvendes. Et bemærkelsesværdigt eksempel på et succesrigt partnerskab mellem det offentlige og det private er bygningen af Vasco da Gama-broen (Portugal). Projektet drejer sig om en ny forbindelse over floden Tagus i Lissabon til ca. 900 mio. EUR; det blev iværksat på grundlag af en koncessionskontrakt om byggeri, ejerskab, drift og overdragelse. Koncessionen blev givet til Lusoponte, som er et joint venture bestående af portugisiske, franske og britiske entreprenørvirksomheder. I henhold til koncessionsbetingelserne skal Lusoponte bygge broen, og har ret til at drive den i højst 33 år, før den overdrages til staten. I koncessionen til Lusoponte indgår også drift og vedligeholdelse af den eksisterende 25. april-bro. Projektet finansieres af Samhørigshedsfonden, EIB og aktionærerne, medens den portugisiske regering bidrager ved at lade bropengene fra den eksisterende bro overgå til det nye projekt. 17

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Hvad er forenkling? 3. Hvordan kan forenkling opnås? 4. Hvad går Kommissionens forslag ud på? 5

Hvad er forenkling? 3. Hvordan kan forenkling opnås? 4. Hvad går Kommissionens forslag ud på? 5 Europa-Kommissionen Forenkling Samhørighedspolitik for 2014-2020 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Hvad er forenkling? 3 Hvordan kan forenkling opnås? 4 Hvad går Kommissionens forslag ud på? 5 1 Harmonisering

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin. Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin. Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin Vedr.: Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde Hr. minister, 1. Sagsforløb (1) Ved brev af 25.6.2001 anmeldte Danmark et forslag

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje ,3 Bruxelles, den 12. juli 2000.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGHU UHJOHU RP V UVNLOWH UHJQVNDEHUIRUSXEOLFVHUYLFHYLUNVRPKHGHU (XURSD.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGWH L GDJ HQ QGULQJ DI GHW VnNDOGWH JHQQHPVNXHOLJKHGVGLUHNWLY 0HG

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

AKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE

AKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE Det Europæiske Råd 14-15/3-13 Bilag 10 Offentligt AKT AF U OPD EUR 14.- AKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE DEN 14.-15. MARTS

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Udkast til spørgeskema om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Version af 20.01.2015 Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.05.2004 KOM(2004)385 endelig 2004/0121(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) EUCO 23/13 CO EUR 3 CO CL 2 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD 14.-15. MARTS 2013

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 21.1.2013 2012/2208(DEC) UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 18.3.2011 2011/0014(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Den

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Euro-Latin American Parliamentary Assembly Assemblée Parlementaire Euro-Latino Américaine Asamblea Parlamentaria Euro-Latinoamericana Assembleia Parlamentar Euro-Latino-Americana DEN EURO-LATINAMERIKANSKE

Læs mere

BEDSTE UDNYTTELSE AF EU's MIDLER

BEDSTE UDNYTTELSE AF EU's MIDLER Endeligt udkast til landebrochure [Page 1 front cover] Europæiske strukturfonde for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og offentlige organer BEDSTE UDNYTTELSE AF EU's MIDLER [Page 2 - left) Indledning

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og 12.9.2014 L 271/3 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 960/2014 af 8. september 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE GINIE: Geografisk Informations- Netværk i Europa IST-2000-29493 Overordnet Sammendrag Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE Rapport D 2.11.1 (a) Januar 2004 Projektkoordinator: University

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere