November. Nyhedsbrev Nr. 14 I E T U D. Struktur på tilværelsen i Havndal Side 4-5

Transkript

1 S T U D I E L A N D B 2004 R U G November Nyhedsbrev Nr. 14 Struktur på tilværelsen i Havndal Side 4-5 Forsøgsgårde til veterinære projekter...side 2 Konsulenten mandsopdækker bedriften med Studielandbrug...Side 3 Projekt finder de vigtige nøgletal...side 6 Sundhed og velfærd får et løft...side 7 Nyt fra Driftskontoret... Bagsiden Alt i alt omfatter veterinære projekter et vidt spektrum af forskellige typer af undersøgelser, der afhængig af sygdommen, interesse, formål m.v. stiller vidt forskellige krav til besætningstype og produktionsapparat Erik Rettenborg Læs mere side 2

2 S Y N S P U N K T Forsøgsgårde til veterinære projekter Når landbrugsbedrifter skal bruges i forskningen, er der flere aspekter at tage hensyn til. Af dyrlæge Erik Rettenborg, faglig koordinator i Mejeriforeningen. Kvægbruget har i mange år haft tradition for at udføre forskningsprojekter om husdyrsygdomme og zoonoser (sygdomme, der kan overføres mellem dyr og mennesker). Projekterne bliver ofte gennemført i samarbejde med f.eks. Danmarks Fødevareforskning, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Jorbrugsforskning. Forskningen er medvirkende til at opretholde Danmarks gode veterinære situation og dermed sikre at produkterne bliver afsat samt forbedre landmandens produktionsøkonomi ved at mindske tab på grund af sygdomsproblemer. Veterinære projekter spænder over en bred vifte af formål og undersøgelsesdesign alt efter sigtet med forskningen. Det kan dreje sig om alt fra udvikling af nye diagnostiske metoder til belysning af, hvor udbredt en sygdom er i Danmark, undersøgelse af smittedynamik mellem besætninger og indenfor besætningen, analyse af årsagssammenhænge, til undersøgelse af de produktionsøkonomiske konsekvenser ved at trækkes med en bestemt sygdom i besætningen. Alt efter hvilket sigte undersøgelsen har, stilles bestemte krav til udvælgelsen af forsøgsgårde. Repræsentative bedrifter Når man tilrettelægger en undersøgelse er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan resultaterne skal kunne tolkes. For eksempel skal bestemte krav være opfyldt, hvis man gerne vil konkludere, at resultaterne også gælder for andre besætninger, end de der netop deltager i undersøgelserne. Det kræver, at forsøgsgårdene er repræsentative, idet man sjældent kan inddrage alle gårde af interesse. I strengeste forstand betyder det, at forsøgsgårdene skal være fuldstændig tilfældigt udvalgte. - Resultaternes pålidelighed er afhængig af landmænds og rådgiveres velvilje og engagement, siger afdelingsleder Erik Rettenborg, Mejeriforeningen. Faktisk skal man også efterfølgende undersøge, om de af de udvalgte gårde, der ikke ønsker at være med, også er repræsentative. Det betyder, at man ikke kan udvælge gårde efter landmandens eller rådgiverens velvilje og interesse, eller om der på gårdene er særlige problemer. Dette gælder for eksempel undersøgelser af, hvor udbredt en sygdom er i Danmark. Her skal forsøgsbesætningerne være sammenlignelige med alle de besætninger, hvor sygdommen kunne findes. Endvidere skal det på forhånd beregnes, hvor mange besætninger, der skal deltage, for at man kan sige, at det fundne resultat er statistisk sikkert. Man står altid med begrænsede midler til en undersøgelse. Når man har regnet på, hvor mange prøver man omtrentligt har råd til, er der valget mellem at undersøge mange besætninger ret overfladisk eller nogle færre besætninger grundigt. Det afhænger af formålet med undersøgelsen, forekomsten af smittede besætninger og sygdommens udbredelse i de smittede besætninger. Hvis der skal foretages sammenlignende statistiske analyser af for eksempel sammenhængen mellem forekomst af sygdomme og forskellige årsagsforhold, skal udvælgelsen af forsøgsgårde også være repræsentativ for den gruppe af gårde, man ønsker at udbrede resultaterne til. Ofte er man dog nødt til at gå lidt på kompromis med kravet om, at besætningerne skal være strengt repræsentative. Der kan for eksempel være logistiske hensyn. Sygdomsbekæmpelse Af hensyn til projektøkonomien kan man som nævnt kun involvere et vist antal besætninger og resultaternes pålidelighed er afhængig af landmænds og rådgiveres velvilje og engagement. Det stiller sig lidt anderledes, når der er tale om forsøg, der skal sættes i værk med henblik på sygdomsbekæmpelse. Ved sygdomsbekæmpelse eller interventionsprojekter, hvor man ændrer på nogle forhold på bedriften, er det muligt netop at udvælge forsøgsgårde efter landmandens og rådgivernes engagement. Begge parter er ofte lige vigtige. Sådanne projekter har også karakter af rådgivningsprojekter. I besætningerne afprøves de tiltag til sygdomsbekæmpelse, der i forvejen er kendte, evt. fra tidligere projekter om årsagssammenhænge og smittedynamik, med henblik på at opstille handlingsplaner m.v. Projekterne kan også inddrage gårdenes produktionsøkonomi for at måle, hvordan denne forbedrer sig efterhånden som sygdomsbekæmpelsen skrider frem. Og så skal den infektion, man ønsker at bekæmpe, selvfølgelig være til stede i besætningen som et problem af et vist omfang. Alt i alt omfatter veterinære projekter et vidt spektrum af forskellige typer af undersøgelser, der afhængig af sygdommen, interesse, formål m.v. stiller vidt forskellige krav til besætningstype og produktionsapparat, repræsentativitet og sidst men ikke mindst til landmandens, medhjælpernes og rådgiverens engagement. 2 Nyhedsbrev Nr

3 Konsulenten mandsopdækker bedriften med Studielandbrug Studielandbrug er endeløse kolonner af tal og data. Ekstraarbejde og registreringer. Men det er også en god chance for at se, hvordan rådgivningen virker. Af Lone Søgaard Kronjysk Landboforening har været en del af Studielandbrug i et år. Steen Wessel er den ene af de to kvægkonsulenter, som tager sig af centrets fem studielandbrug. Og han synes, at opstartsåret har været relativt let. - Det er gået ret glat med at komme i gang, både som konsulent og med at få bedrifterne i gang med at registrere, lyder det fra Steen Wessel. Han er glad for det dybere kendskab til bedrifterne som Studielandbrug giver. Men han er lidt i tvivl om, hvordan han kommer videre. - Det kan godt være svært at overføre den viden vi får på andre bedrifter, men det giver da generelt en lidt bedre forklaring på det der sker, både på marken og i stalden, når vi kommer så tæt på, siger Steen Wessel. Vigtig systematik Ved den første aflevering til driftskontoret fik han sig noget af en overraskelse. Registreringerne var nemlig slet ikke systematiske nok. - Jeg kunne godt savne, at vi havde fået en beskrivelse af, hvor vigtigt det er at holde systematik i registreringerne. Driftskontoret ved jo godt, hvilke oplysninger de skal bruge, så de kunne godt have foreslået en tjekliste, vi gik frem efter bare i starten, påpeger Steen Wessel. I Kvægrådgivning Midt-Øst har Steen Steen Wessel, Kronjysk Landboforening. Wessel en kollega i Djursland Landboforening i Følle, som har været med i Studielandbrug i mange år, og hos ham har han hentet mange nyttige oplysninger. - Han rådede mig blandt andet til at notere foderbeholdninger og -skift ved hvert besøg, og ikke kun ved status tre gange årligt. Det har været meget nyttigt, da det har vist sig, at det ofte er foderbeholdningen, der er svær at få til at stemme, siger Steen Wessel. Produktionsstyring Kvægkonsulent John Jensen fra LandboFyn har været med i Studielandbrug siden begyndelsen i LandboFyn har fire bedrifter tilknyttet, og John Jensen er enig i, at Studielandbrug og alle registreringerne godt kan virke uoverskuelige. - Man kan godt tænke Jamen hov, hvad er det her for noget?. Vi bruger meget tid på det, og får ikke valuta for alle timerne. Men samtidig giver det en god fornemmelse af, hvordan de råd vi giver virker i praksis, siger John Jensen. Hans erfaring er, at det er på produktionsstyring, Studielandbrug virkelig giver et løft. Konsulenten er tvunget til at lave produktionskontrol på Studielandbrugs-bedrifterne, og han oplever, at de værter, der har været med i mange år, virkelig sætter pris på det. - Der bliver mere og mere efterspørgsel efter kvægkonsulenter, der kan lave Foto: Jens Tønnesen/ Dansk Landbrugs Medier. Selv om det kan være svært at føre erfaringerne fra Studielandbrug videre til andre bedrifter, er konsulenterne glade for at komme så tæt på (modelfoto). produktionskontrol med økonomital på, mener John Jensen. Landmanden skal med På ét område inden for Studielandbrug råber han dog vagt i gevær. - Vi skal sikre, at landmanden føler, der sker noget. Det er vigtigt, at alle bedrifter er aktivt med i et projekt. Det har i hvert fald tidligere været en svaghed. Det, de får ud af det, er bedre produktionsstyring, og det skal de også føle, at de får, slår den erfarne Studielandbrugskonsulent fast. Som et par konkrete fordele nævner han, at de er blevet tvunget til at bruge flere dele af BEDRIFTSLØSNING, og så har han fået fokus på opdrættet. Han er tvunget til at følge tilvæksten, som han tidligere ofte har sprunget over. Og begge dele kan han i dag se, er en fordel. - Men det bedste er, at når jeg kommer på bedriften så tit, får jeg en rigtig god fornemmelse af, hvad der sker, når vi gør sådan og sådan, fortæller John Jensen. John Jensen, LandboFyn. Nyhedsbrev Nr

4 Hestehavegård følger strategien Solveig og Leif Ebbesen lagde en plan, da de købte Hestehavegård ved Havndal nordøst for Randers. Og den har de stort set fulgt siden. Af: Lone Søgaard Solveig og Leif Ebbesen og schæferen King tager imod i det nye stuehus, som de kun har beboet i seks uger. Landmandsparet på hhv. 46 og 47 år har lige bygget 160 helt nye kvadratmeter og det gjorde de fordi planen sagde de skulle, siger Leif Ebbesen med et skævt smil. Da Leif har fået sig placeret i den lyse læderstol i den nyindrettede stue forklarer han: - Vi købte gården 4. december 1978, og ret kort tid derefter lagde vi en plan for, hvordan vi gerne ville have, det hele skulle udvikle sig. Og et af de sidste punkter på planen var, at vi skulle have et nyt stuehus. Da parret købte Hestehavegård var der 16 ha. til. Det har de siden udvidet til Foto: Lone Søgaard. 80, og dertil 26 ha. tilforpagtet. I løsdriftsstalden fra 1998 går der 130 jerseykøer, hvilket er lige i overkanten til kvoten på 749 t. 6,25 procent mælk. Så de fremtidige planer indebærer også, at de skal have købt lidt mere kvote. Fyrede medhjælperen Solveig og Leif Ebbesen arbejder begge to på bedriften. Det har de gjort siden deres ældste datter Mette kom til verden for 22 år siden. Solveig havde ikke lyst til at sende den lille i institution for selv at vende tilbage til jobbet i den lokale brugs, så hun fyrede medhjælperen og overtog hans arbejde. Ud over Mette er Merete på 19 og 15-årige Michael kommet til, men selv om børnene i dag er så store, at det kun er den sidste, der bor hjemme, har Solveig ikke lyst til at arbejde uden for bedriften igen. Hun går op i arbejdet med liv og sjæl, og har både taget en uddannelse til egen-inseminør og været på kursus i at drægtighedsundersøge. I det daglige har hun ansvaret for Ved en arbejdsulykke fik Leif Ebbesen for nylig en betonklods ned over foden og mistede højre storetå. Derfor må sønnen Michael nu hjælpe ekstra til derhjemme, men han er også glad for landbrug og vil måske overtage gården en dag. at malke, passe kalve og lave regnskab. Leif tager sig af at fodre, passe opdrættet, markarbejdet og almindelig vedligehold. Arbejdsopdelingen er klar, og det er ikke kun den langsigtede strategi for bedriften, der er lagt i faste rammer. Det samme er hverdagen. - Et godt landmandsliv for os er, at hverdagen er struktureret, så vi ikke skal arbejde om natten for at nå det hele. Der skal også være tid til at være noget for hinanden. Og så selvfølgelig, at det vi arbejder med lykkes, smiler parret, der kunne fejre sølvbryllup samtidig med, at de flyttede ind i det nye stuehus. Desværre har der været problemer med at få tingene til at lykkes de sidste to år. Hver sommer mellem juni og oktober er besætningens immunforsvar faldet til et minimum, og det har betydet dyrlægeregninger på det dobbelte af budgettet og døde køer hvert år. Det har endnu ikke været muligt at klarlægge den endelige årsag. Ifølge Leif og Solveig Ebbesen er den eneste forandring, at der de seneste to år er blevet fodret med majs, og toxinproblemer i majsen har været oppe og vende som en mulig årsag. Økologisk flirt I 1997 blev Hestehavegård omlagt til økologisk drift. Det blev dog kun til en flirt med økologien, og i januar 2002 vendte de tilbage til det konventionelle landbrug brugte vi til at tænke en del over fremtiden, blandt andet fordi Solveigs knæ var begyndt at snakke med. Vi besluttede at bygge løsdriftsstalden og prøve at lægge om til økologi. Men de store forandringer inden for økologi i 2002 med det øgede krav til selvforsyning og den økonomiske usikkerhed omkring mælkeafregningen, fik os til at gå tilbage igen, forklarer Leif Ebbesen. De synes, at de har lært meget om at dyrke jorden i tiden som økologer. Men aspektet omkring dyrevelfærd, er de ikke begejstrede for. - Vi fik store problemer med stikfluer, 4 Nyhedsbrev Nr

5 Foto: Lone Søgaard. Solveig og Leif Ebbesen er lige flyttet ind i det nye stuehus, som de har bygget på bedriften ved Havndal. Leif og Solveig Ebbesen købte Hestehavegård ved Havndal nordøst for Randers på tvangsauktion i I dag driver de 106 ha med græs og vårbyg til modenhed og grønbyg, og har 130 jerseykøer. Leif er uddannet landmand og Solveig i butik, men hun har arbejdet på bedriften i 22 år. Sammen har de to døtre på 22 og 19 og en søn på 15 år. De har været Studielandbrugsværter siden maj 2003 og er blandt andet med i Rådgivning med Fremdrift og Styring af husdyrsundhed og -velfærd på besætningsniveau. men økologien begrænsede os i at bekæmpe dem. Og det her med, at kalvene skal på græs, når de er tre måneder var vi heller ikke glade for. Deres maver er jo slet ikke klar til det på det tidspunkt, mener Leif Ebbesen. Store forventninger Solveig og Leif Ebbesen har været studielandbrugsværter siden maj 2003, og de glædede sig meget til at blive en del af konceptet. De mange registreringer var parret vant til. De har altid noteret meget af det, der sker på bedriften. - For eksempel har vi altid skrevet ned, hvad der er kommet i fodervognen, siger Solveig. - Vi har altid haft et mål med det, vi lavede, - altid haft en målsætning at gå efter, og Studielandbrug tiltalte os meget, så vi kunne få nogle flere måleparametre til at underbygge det, vi gik og lavede, siger Leif. - Vi håber jo også på i sidste ende at få noget ud af det økonomisk, og at vi kan blive lige så gode som de bedste, supplerer Solveig. Opstarten gik godt. De fik en endnu mere gennemarbejdet strategi for, hvad de ville med livet, end de havde i forvejen, og det er de glade for. Men derefter har konceptet ikke rigtigt levet op til parrets forventninger. - Vi synes ikke rigtig, det fungerer. Blandt andet fik vi at vide, at Foulum ville være koblet på, men der har endnu ikke været nogen fra Foulum herude omkring dyrevelfærd og -sundhed, og det er vi lidt skuffede over, siger Leif Ebbesen. Samtidig savner de også resultater omkring dyrevelfærden i forbindelse med deres deltagelse i delprojekt 6 Styring af husdyrsundhed og -velfærd på bedriftsniveau i det store projekt Kvægproduktion Alt i alt lyder det til, at det er dialogen parret føler de må kigge længst efter. - Det er som om konsulenterne i Dansk - Vi er lidt skuffede over det vi hidtil har fået ud af at være med i Studielandbrug, hvor vi blandt andet synes det kniber lidt med kommunikationen, siger Solveig og Leif Ebbesen. Kvæg springer op af et hul, hvor der står ekspert på, hen over brugeren og så lander de foran med en konklusion. Og jeg synes det er ærgerligt, hvis vi ikke bruger de ressourcer der er i Dansk Kvæg, fordi vi ikke forstår at snakke med hinanden, lyder det fra mælkeproducenten fra Havndal. Men de har ingen planer om at flygte væk fra Studielandbrug, når de får muligheden i Vi vil gerne nærlæse de produktionsøkonomiske tal, og det har vi jo en fantastisk mulighed for med Studielandbrug, siger Solveig og Leif Ebbesen. Foto: Lone Søgaard. Nyhedsbrev Nr

6 Projekt finder de vigtige nøgletal Nøgletal har vi nok af. Men hvem har glæde af hvad, og er alle nøgletal besværet værd? Delprojekt 3 i Kvægproduktion 2010 laver en vejviser over taljunglen. Af Lone Søgaard Foderforsyning, driftsøkonomi, miljøpåvirkning, dyrevelfærd, reproduktion. Vi har nøgletal på det meste, og vi kunne gøre rækken endnu længere. Det er ikke et problem at skaffe tal på alle områder af landbrugproduktionen, problemet er snarere ikke at fare vild i junglen af nøgletal, og det tager delprojekt 3 i Kvægproduktion 2010 hånd om. Titlen på delprojektet er lang: Karakterisering af nye innovative mælkeproduktionssystemer med særlig fokus på arbejde, miljøpåvirkning og husdyrvelfærd. Men projektets to formål er klare. For det første vil projektet, som titlen siger, finde ud af, hvad der karakteriserer nutidens, og endnu vigtigere fremtidens moderne innovative kvægbedrifter. Hvad kendetegner dem i forhold til miljømæssige, dyrevelfærdsmæssige, produktionsmæssige og alle andre forhold. Projektleder Merete Jensen, Dansk Kvæg forklarer: - Det er vigtigt at få klarlagt, hvad der Foto: Jens Tønnesen/ Dansk Landbrugs Medier. kendetegner fremtidens mælkeproducenter, for det vil være en stor fordel for både forskere, rådgivere og politikere at kende målgruppen til bunds. Styr på kvartalsrapporter Projektets andet formål er at holde styr på nøgletallene som en slags service for de andre projekter. Det arbejde er delt op i tre områder. Det første arbejdsområde er kvartalsrapporten, der vil blive sendt ud til alle værter i Kvægproduktion Målet er at udvælge essensen af alle nøgletal, så landmanden på én side kan orientere sig om det, der betyder mest for bedriften. Netop nu arbejdes der med en sand-kasse database, der indeholder nøgletal samlet i BEDRIFTS- LØSNING, kvægs nøgletalsdatabase, kvægdatabasen, Ø90 og CHR-registret, men den er fleksibel og vil blive udbygget efterhånden. Status på kvartalsrapporterne er, at de vil udkomme regelmæssigt i løbet af november De vil være delt op i tre områder: Puls: Der giver et overordnet her&nu billede af bedriften. Tema: Der vil variere fra rapport til rapport alt efter, hvad der er aktuelt for årstiden. Indsatsområder: For de bedrifter, der har lavet en strategi. Det er en fordel for både forskere, rådgivere og politikere at vide, hvad der karakteriserer fremtidens innovative kvægbedrifter. - Vi skal finde lige bestemt de tal, der hjælper landmanden, siger projektleder Merete Jensen, Dansk Kvæg. Tallenes karakter Det andet arbejdsområde er at lave en protokol over alle de nøgletal, der kan findes på bedriften. Protokollen skal give en beskrivelse af tallene og dermed et overblik over hvor sikre de er, hvem der registrerer dem, hvad omkostningerne er ved at finde dem, hvor er de lagret og så videre. - Det er meningen, at vi skal kunne bruge protokollen til at vurdere værdien og omkostningerne ved de enkelte nøgletal, og sådanne forhold har vi faktisk aldrig haft dokumenteret før, forklarer Merete Jensen. Det tredje arbejdsområde i projektet er evaluering og opsamling på kvartalsrapporten. - Frem til 2007 skal vi køre en løbende feed-back både fra landmanden og rådgiveren og rette nøgletallene til, så vi finder lige bestemt de tal, der hjælper landmanden. Vi vil lægge vægt på, hvor meget mer-information der ligger i de enkelte tal, for det hjælper jo ikke meget, at tallene er spændende læsning, hvis det er noget, landmanden eller rådgiveren vidste i forvejen, eller har adgang til andre steder, forklarer Merete Jensen. Feed-backen vil også gå på selve udformningen af rapporten, så præsentationsformen bliver den mest anvendelig. Merete Jensen erkender, at det har trukket lidt i langdrag med at få kvartalsrapporterne sendt ud, men føler nu, der er kommet hul på bylden. - Vi har arbejdet meget med det, og i 2005 skulle der gerne komme godt flow i udsendelsen. Vores næste indsatsområde er at få inkorporeret en mere avanceret sammenligning af nøgletallene, lyder det fra Merete Jensen. 6 Nyhedsbrev Nr

7 Sundhed og velfærd får et løft Strategier til at fremme sundheden og dyrevelfærden er målet for et aktuelt projekt, der gennemføres i samarbejde mellem forskere fra DJF og Dansk Kvæg. Af Lone Søgaard Når dyrlægen, konsulenten eller landmanden skal vurdere dyrenes sundheds- og velfærdstilstand, skal det være effektivt. Det skal være grundigt, men tage mindst muligt tid og ikke være til mere besvær end højst nødvendigt. Det er udgangspunktet for delprojekt 6 i Kvægproduktion 2010, som har titlen Styring af husdyrsundhed og velfærd på bedriftsniveau. Projektet har to mål: 1) Udvikle metoder til dynamisk (løbende) at vurdere besætningens velfærdstilstand. 2) Udvikle en strategi til at kontrollere udvalgte produktionsrelaterede sygdomme. Helt konkret skulle det blandt andet gerne munde ud i en protokol, der beskriver en metode til at vurdere velfærden på besætningsniveau, samt strategier for management med fokus på bedre sundhed blandt goldkøer. Når kvæget skal undersøges, betyder det meget for tidsforbruget, og dermed for omkostningerne, om der er mulighed for at fiksere dyrene, for eksempel i et fanggitter. Goldkøer i søgelyset I projektets start i 2003 blev der gennemført en evaluering af eksisterende registreringsprotokoller til sundhedsundersøgelse. - Hovedkonklusionen på evalueringen er, at de protokoller, dyrlæger i dag går frem efter, generelt er gode til at beskrive kroniske lidelser, men mindre gode til akutte tilfælde, fortæller projektmedarbejder Tine Rousing. Evalueringen klarlagde, at omkostningerne, typisk i form af tidsforbrug, afhænger af tre forhold: Detaljeringsgraden, hvor specifikt skal dyrene undersøges, staldsystem, om der eksempelvis er mulighed for at fiksere dyrene, og hvilke bedømmelsesmetoder man anvender, - er det nok at se på dyret, eller skal det undersøges nærmere for eksempel ved berøring. I det fremtidige arbejde med sundhedsvurdering, vil vi især se på goldkøer, som i mange tilfælde er noget oversete. Vi vil blandt andet se på goldningsstrategier og fodringsrutiner, så vi derigennem kan vurdere, hvordan management af goldkøer påvirkersunheden og produktionen i de efterfølgende laktioner, fortæller Tine Rousing. Netop nu undersøges mulighederne for et samarbejde med Ny Sundhedsrådgivning som Dansk Kvæg, Den Danske Dyrlægeforening og Fødevaredirektoratet gennemfører. Dyrevelfærd Projektet har i løbet af det første år også fokuseret på evaluering af en eksisterende protokol til velfærdsvurdering på besætningsniveau. Kvægfagdyrlæger og kvægkonsulenter er blevet bedt om at vurdere relevansen af en velfærdsvurdering baseret på information om staldsystem og management samt registreringer af dyrenes kliniske sundhedstilstand for eksempel halthed, trykninger og huld samt udvalgte adfærdsparametre som ubehag/frygt under malkning og frygt for mennesker. Konklusionen er, at det er relevant at inddrage både registreringer af dyrenes opstaldning og daglige pasning samt adfærdsmæssige og sundhedsmæssige parametre. Registreringsprotokollen er dog formodentligt for omfangsrig til direkte implementering. Derfor fokuseres der nu på at gøre den anvendelig i det daglige arbejde, og på at finde den bedste måde, hvorpå man kan melde tilbage til landmanden. En del registreringer fra kvægdatabasen og andre databaser kan bruges i velfærdsvurderingen og være med til at gøre den mindre omkostningsfuld. Nyttige velfærdsvurderinger som kan indhentes fra eksisterende databaser er blandt andet antallet af døde køer, tidligt udsatte køer og forekomsten af smertefulde lidelser. - Men det er ikke nok, blandt andet skal der suppleres med diverse adfærdsoplysninger og sundhedsundersøgelser, siger Tine Rousing. Registreringsprotokollen vil ligge klar i begyndelsen af 2005 og derefter skal rådgiveren, dyrlægen og landmanden i gang med at registrere adfærd og sundhed. Tallene samler Tine Rousing, og derefter skal både landmanden, rådgiveren og dyrlægen vurdere, hvilken nytte de har af tallene. Tine Rousing forestiller sig at tallene samles i en rapport til landmanden hvert kvartal, og hun forventer, at der vil gå ca. to år, inden konceptet med registreringsprotokol og afrapportering til landmanden er færdigudviklet. Projektmedarbejder Tine Rousing, DJF forbereder dyrlæger og værter på, at de skal i gang med at registrere om adfærd og sundhed i begyndelsen af Nyhedsbrev Nr

8 Returneres ved varig adresseændring Dansk Landbrugsrådgivning Udkærsvej 15, 8200 Århus N. Nyt fra Driftskontoret Der vil ikke blive udgivet en trykt gårdrapportsamling i det sædvanligt oplag, men vi tilsender alle værter og tilknyttede rådgivere en samlet udgave af de endelige gårdrapporter. Projekter 2005 Af nuværende projekter fortsætter: Kvægproduktion 2010, delprojekt 1-6 Betydning af inddeling af køer i forskellige strategifodringsgrupper afhængig af ydelsespotentiale Næringsstofhusholdning på kvægbedrifter Tilskudsfoder Studielandbrug kødkvæg Kvægproduktion 2010 Deltagere: Alle tilknyttede værter i Studielandbrug, medvirkende rådgivere og projektmedarbejder samt Styregruppen for Studielandbrug. Formål: Program: At skabe fælles forståelse for rådgiverrollen i år 2010, samt at inspirere til nytænkning og perspektivering af indholdet i Kvægproduktion Kaffe og velkomst Orientering om indholdet i Rådgivning med fremdrift Fokus på rådgivningsforløb og nytteværdi v/ Torsten Gruhn, Landscentret Orientering om indholdet i BSC v/ Mogens Lund, FØI/Torben Ulf Larsen, Landscentret Pause Husk at reservere 29. november 2004 Fælles workshop for alle værter og rådgivere og projektdeltagere tilknyttet Kvægproduktion 2010 Andre interesserede vil vi henvise til Studielandbrug, hvor sammenligningstabellerne også ligger. Nye projekter: Markbrug efter reformen Produktionskontrol via centralt opsamlede data fra procesudstyr Endvidere forventes der at komme projekter om: Ledelsesudvikling i kvægbruget Samspil med Kvægbyg Reproduktion Højteknologiske bedrifter Forandringsledelse v/ Flemming Munch, TDC Frokost Introduktion til eftermiddagens program Mit bud på rådgiverrollen år 2010 Oplæg til diskussion v/ Direktør Dorit Greve, LandboFyn Hvilke krav stiller jeg til rådgivningen år 2010 Oplæg til diskussion Pause Gruppediskussioner i forhold til beskreven opgave Afrunding i forhold til indholdet af Kvægproduktion 2010 samt det videre forløb Indhold af projektet frem til næste workshop v/ Koordinator Dorte Marcussen, Landscentret Nyhedsbrevet udkommer fire gange om året februar, maj, august og november. Nyhedsbrevet udgives af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, 8200 Århus N. Ideer og kommentarer kan mailes til studielandbrug@lr.dk