Nedbringelse af udeblivelser i sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedbringelse af udeblivelser i sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Morten Eriksen og Jakob Kjellberg Nedbringelse af udeblivelser i sundhedsvæsenet - internationalt litteraturstudie

2 Nedbringelse af udeblivelser i sundhedsvæsenet kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: August 2013 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Udeblevne patienter kan give sygehuse problemer med at planlægge deres arbejde og at udnytte ressourcerne optimalt, og for patienterne kan det have kliniske konsekvenser ikke at møde op. Derfor er det vigtigt at belyse, hvem der udebliver fra planlagte undersøgelser eller operationer, hvorfor de udebliver, hvad der kan gøres ved udeblivelser, og om det kan betale sig for sygehusene at gøre noget ved det. Disse spørgsmål har Danske Regioner bedt KORA om at belyse med et internationalt litteraturstudie. Litteraturstudie og afrapportering er gennemført af seniorprojektleder Morten Eriksen og seniorprojektleder Jakob Kjellberg. Rapporten har gennemgået internt review ved undertegnede, analyse- og forskningschef Charlotte Bredahl Jacobsen samt eksternt review ved professor Mickael Bech, Syddansk Universitet. Charlotte Bredahl Jacobsen Analyse- og Forskningschef KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 3

4 Indhold Sammenfatning Baggrund for litteraturstudie Fremgangsmåde for studie Litteratursøgning Søgedesign Udvælgelsesproces Analyse Hvad karakteriserer de patientgrupper, der udebliver fra planlagte undersøgelser eller operationer? Hvad er årsagerne til udeblivelser? Hvilke erfaringer er der gjort med indsatser, der er rettet mod at nedbringe udeblivelser i sundhedsvæsenet? Hvad siger den internationale litteratur om omkostningseffektiviteten herunder de administrative konsekvenser ved initiativer målrettet nedbringelsen af udeblivelser fra planlagte undersøgelser eller operationer? Udeblivelse i en dansk sammenhæng Økonomisk teori til at forklare patienters handlingsrationaler, når de bliver introduceret for gebyrer Hvad er erfaringerne med effekten af at anvende gebyrer ved udeblivelser i sundhedsvæsenet? Gebyrers omkostningseffektivitet Referencer Bilag 1 - Søgeprotokol

5 Sammenfatning Danske Regioner bedt KORA om at udarbejde et internationalt litteraturstudie, der skal belyse årsagerne til udeblivelse, hvilke patientgrupper der udebliver samt gebyrers og andre påmindelsers effektivitet og omkostningseffektivitet. Sparsom viden om gebyrers effektivitet og omkostningseffektivitet Der mangler viden om effekten af at indføre gebyrer ved udeblivelser i sundhedsvæsenet. De få undersøgelser, der er gennemført, konkluderer, at gebyrer medfører mindre udeblivelse. Men disse undersøgelser har metodemæssige mangler i forhold til at indkredse effekten, da de er baseret på før- og eftermåling uden kontrolgruppe. Det er derfor vanskeligt at sige, om effekten skyldes gebyrer eller andre tiltag eller faktorer. Der mangler økonomisk evaluering til at fastslå, om gebyrer er omkostningseffektive. Ud fra en rationel økonomisk betragtning vil man antage, at gebyrer nedbringer udeblivelser, da patienter vil vurdere konsekvensen af at ikke møde op, og hvis gebyret er tilstrækkeligt stort, vil patienterne vælge at møde op. Denne antagelse udfordres dog af andre forståelser af handlingsrationaler hos patienter, hvor adfærd baseret på normer og værdier samt forestillinger om, hvad udeblivelse kan have af konsekvenser, kan resultere i, at patienterne som følge af gebyrer ikke møder op. Disse antagelser er teorier, som skal testes i virkeligheden for at klargøre, om de er gyldige. Udeblevne patienter er socialt udsatte Udeblevne patienter er karakteriseret ved at være yngre patienter i aldersgruppen år. Patienter over 40 år har betydelig lavere sandsynlighed for at udeblive end patienter under 20 år. De kommer fra lavere sociale grupperinger, har en høj hyppighed af arbejdsløshed, er ufaglærte og kommer fra mindrebemidlede boligområder. De har gerne lang transporttid til sundhedsudbyderen patienter over 14 km til sygehus har større sandsynlighed for at udeblive end patienter, der har under syv km til sygehus - og har problemer med at finde transportmidler. Endvidere har patienter med lang ventetid større sandsynlighed for at udeblive end patienter med kort ventetid ventetid over 21 dage er en god prædiktor for udeblivelse. I dansk sammenhæng er det også vigtigt at have fokus på ikke-dansktalende patientgrupper, da de har en større sandsynlighed for at udeblive end dansktalende grundet blandt andet sproglige problemer. Gebyrer ved udeblivelse kan jf. ovenstående også komme til at berøre udsatte sociale grupper, som måske ikke har de økonomiske midler til at betale gebyret. Det kan betyde, at patienterne ikke møder op til behandling, hvilket kan have kliniske konsekvenser for patienterne. Det skal endvidere afklares, hvad der administrativt kan gøres ved de manglende indbetalte gebyrer, og hvilke sanktioner der skal være for patienter, der ikke betaler gebyret? 5

6 Udeblivelser skyldes patienters forglemmelse og administrative fejl hos sundhedsudbyder De hyppigste årsager til udeblivelse er, at patienterne har glemt deres tid, at telefonen har været optaget hos sundhedsudbyder, så patienterne ikke har kunnet ringe afbud, at det administrative personale har givet patienterne en forkert tid eller har glemt at aflyse tiden. Andre årsager, der nævnes i litteraturen, er, at patienterne ikke er klar over konsekvenser af at udeblive, at patienter ikke har indflydelse på mødetidspunkt og dermed ikke er motiveret for at møde op, at patienter har vanskeligheder ved at booke en tid, at de er for syge til at møde op, patienternes egen sundhedsopfattelse, patienternes jobforpligtigelse og at de besøger en anden sundhedsudbyder. Disse årsager tydeliggør, hvor man med fordel kan sætte ind med indsatser som fx påmindelser til patienter. Patientkarakteristika i sammenhæng med udeblivelse og årsager til udeblivelse kan være forskellige i forskellige kontekster. Der er ingen karakteristika eller årsager, der er gennemgående i den internationale litteratur. Udeblivelser kan også have forskellige konsekvenser for forskellige afdelinger, selvom udeblivelsesraten er den samme i afdelingerne: fx i forhold til patientflow, mulighed for at benytte personale og lokaler i anden sammenhæng og ressourcer brugt på forberedelse af en mødeaftale/behandling. Problemet udeblivelser kan have forskellige konsekvenser for forskellige afdelinger. Telefonpåmindelser, SMS og breve er lige effektive Telefon, SMS og breve kan alle nedbringe udeblivelser, men der er dog i litteraturen uenighed om, hvor stor effekten er. Det kan skyldes forskellige metoder til at måle effekt og forskellige kontekster. De nævnte tre indsatser er lige effektive. Der mangler viden om effekten af e- mails. Det er i forbindelse med indsatsers effektivitet vigtigt at være opmærksom på, at effekten kan aftage over tid, da der i forsøgsperioden kan være ekstra fokus fra både personale og patienter på indsatsen. Denne fokus kan aftage, når der ikke længere er tale om et forsøg, og indsatsen er blevet rutine. I den sammenhæng er det også vigtigt at måle på effekten over en længere tidsperiode for at påvise, om effekten forbliver den samme. Evidensen for påmindelsers omkostningseffektivitet er mangelfuld Den internationale litteratur påpeger, at der mangler økonomisk evaluering med den fornødne kvalitet til at kunne give gyldige konklusioner vedrørende indsatsers omkostningseffektivitet. Der er indikationer på, at manuelle telefonpåmindelser er dyrere end breve og SMS, da de kræver mere personaletid og betaling af telefonregninger. Telefonpåmindelser har samme effekt på udeblivelse som breve og SMS. I dette regnestykke indgår dog ikke, at telefon også kan anvendes til at aflyse og aftale en ny tid og kan afklare andre spørgsmål mellem patient og sundhedsudbyder. Dette kan betyde noget for relationen mellem patient og udbyder. Der er også indikationer på, at SMS er det mest omkostningseffektive system i forhold til breve og telefonpåmindelser. 6

7 1 Baggrund for litteraturstudie Patienter, der ikke møder op til aftalte undersøgelser, operationer m.v., er et problem for effektivt at udnytte ressourcerne i sundhedsvæsenet. Det forhindrer andre patienter i at komme tidligere til, spilder personalets tid og forhindrer, at teknologi og operationsstuer bliver udnyttet optimalt. Endvidere kan det have kliniske konsekvenser for patienter ikke at møde op til deres aftale. Derfor er det relevant at undersøge, om gebyrer kan nedbringe udeblivelser 1 i sundhedsvæsenet. Sundhedsloven har siden 2004 givet hjemmel til at opkræve gebyrer, når patienterne udebliver, men loven tager ikke stilling til klagemuligheder, tidsfristen for gyldige afbud eller andre gyldige indsigelser. Dette indikerer behovet for at indsamle yderligere erfaringer med at opkræve gebyrer ved udeblivelse. Det er på nuværende tidspunkt dog uklart, hvor effektive gebyrer er til at nedbringe udeblivelser, og om gebyrer vil virke forskelligt for forskellige patientgrupper. Endvidere er det ikke klart, om der er andre interventioner, der er mere effektive end gebyrer til at nedbringe udeblivelser, og dertil er de administrative konsekvenser ved at afkræve gebyrer også uklare. Derfor gennemfører KORA et internationalt litteraturstudie for Danske Regioner, der identificerer viden om patienters udeblivelse i sundhedsvæsenet. Litteraturstudiet har fokus på følgende overordnede spørgsmål: Hvad karakteriserer de patientgrupper, der udebliver fra planlagte undersøgelser eller operationer? Hvilke erfaringer er der gjort med indsatser, der er rettet mod at nedbringe udeblivelser i sundhedsvæsenet? Hvad er erfaringerne med effekten af at anvende gebyrer ved udeblivelser i sundhedsvæsenet? Hvad siger den internationale litteratur om omkostningseffektiviteten herunder de administrative konsekvenser ved initiativer målrettet nedbringelsen af udeblivelser fra planlagte undersøgelser eller operationer? 1 Udeblivelse kan defineres som: 1) At en borger ikke giver møde hos en offentlig myndighed m.v. på et aftalt eller pålagt tidspunkt, eller 2) at en borger melder afbud så sent, at myndigheden ikke har mulighed for at indrette sig herpå (10) 7

8 2 Fremgangsmåde for studie 2.1 Litteratursøgning Søgning efter forskningsbaserede artikler er foretaget af KORAs bibliotekar i følgende litteraturdatabaser 2 : PubMed Cochrane Embase EconLit CRD-databaser Internet/Google. Der blev i alt identificeret 130 artikler til videre gennemsyn. I disse artikler er overskrifter og abstracts læst igennem i forhold til undersøgelsens fire problemstillinger med kodning af følgende temaer: patientgrupper, årsager til udeblivelse, effekt af indsatser (telefonpåmindelse manuel og automatisk, , brev, SMS), effekt af gebyrer og omkostningseffektivitet af indsatser og gebyrer. Læserbreve, debatindlæg, opinion og gengangere publiceret i andre formater eller fora er efterfølgende blevet valgt fra. 2.2 Søgedesign Søgningen var tidsbegrænset til materiale udgivet mellem Inkluderende sprog var dansk, engelsk, norsk og svensk. 2.3 Udvælgelsesproces Det er i udvælgelsen blevet bestræbt at vælge litteratur på tværs af diagnoser og specialer for at kunne konkludere generelt. Men da undersøgelsen beskæftiger sig med fire overordnede problemstillinger, hvor omfanget af litteratur inden for hver problemstilli ng er varierende, har det jf. nedenstående ikke kunnet lade sig gøre at vælge entydigt ud fra dette kriterium: I afsnittene 3.1 og 3.2 vedrørende patientkarakteristika og årsager til udeblivelse er litteraturen omfattende. Her er der udvalgt reviews og primærstudier på tværs af diagnoser og specialer. I afsnit 3.1 er syv litteraturemner valgt fra og i afsnit 3.2 er 25 emner valgt fra, da de belyser udeblivelse i forbindelse med specifikke diagnoser og specialer. 2 Se bilag 1 for detaljeret søgeprotokol 8

9 Det enkelte udvalgte primærstudie eller review kan belyse problemstillinger i flere af de nævnte afsnit. Resten af litteraturmaterialet har været debatindlæg, ledere, gengangere m.v., som er blevet valgt fra i alt ni litteraturemner. Litteratur, der vedrører psykiatriske lidelser, er ikke medtaget i denne undersøgelse, da udeblivelse kan være et symptom på pågældende lidelser. Følgende litteratur er blevet inddraget i undersøgelsen: Tabel 1 Oversigt over den anvendte litteratur I afsnit 3.3 vedrørende erfaringer med indsatser og deres effektivitet er litteraturen også omfattende, og der er her udvalgt reviews, der belyser effekten af indsatser på tværs af diagnoser og specialer. Primærstudier (22 stk.), der belyser indsatsers effektivitet på tværs af diagnoser og specialer, er, grundet den tidsmæssige ramme for opgaven, valgt fra. Ligesom reviews og primærstudier (45 stk.), der belyser indsatsers effektivitet for en bestemt diagnose eller speciale, er valgt fra. I afsnit 3.4 vedrørende indsatsers omkostningseffektivitet er otte emner valgt fra, da de vedrører bestemte diagnoser/specialer. Afsnit 3.5 har medtaget fire primærstudier, der belyser udeblivelser i danske børneambulatorier. I afsnittene 3.6, 3.7 og 3.8 er litteraturen sparsom, og der er ingen litteratur valgt fra. Forfatter(ere) 3 Undersøgelsesform Formål Ajay og Rubin 2003 Review At diskutere karakteren af udeblivelse i almen praksis og vurdere evidensen for strategier til at nedbringe udeblivelse. Metode Inklusionskriterier var udeblevnes epidemiologi og indsatser til at nedbringe udeblivelser. Fokus på almen praksis. Medtaget 31 artikler. Alhamad 2013 Primærstudie At studere årsagerne til udeblivelse i almen praksis. Quasi-eksperiment med forsøgsgruppe som udeblev, og kontrolgruppe som mødte op. I alt 760 patienter med 380 i hver gruppe. Atherton et al Review At vurdere effekten af at anvende e- mails til at koordinere mødeaftaler og påmindelser for patienter. Udvælgelseskriterier var randomiserede kontrollerede forsøg, quasieksperimenter, kontrollerede før- og eftermålinger og afbrudte tidsserieundersøgelser som brugte til at planlægge mødeaftaler, til påmindelser og løbende koordinering. Alle sundhedsprofessioner, patientgrupper og omsorgsgivere i alle kontekster blev inkluderet. Ingen studier var af tilstrækkelig kvali- 3 Se kapitel 4 for de fulde referencer 9

10 Forfatter(ere) 3 Undersøgel- Formål Metode sesform tet og dermed ingen dataanalyse og konklusion. Bech 2005 Review At diskutere omkostningerne af udeblivelse for forskellige sundhedsudbydere, karakteren af udeblivelse ud fra et økonomisk perspektiv og den forventede effekt af at opkræve gebyrer hos udeblevne. Udvælgelse af litteratur vedrørende udeblivelse i sundhedsvæsenet generelt og med fokus på økonomisk evaluering af udeblivelse. Car et al Review At vurdere effekten af SMS/MMSpåmindelser for fremmøde til mødeaftaler. Udvælgelseskriterierne var randomiserede kontrollerede forsøg, quasieksperimenter, kontrollerede før- og eftermålinger og afbrudte tidsserieundersøgelser med mindste tre målepunkter før og efter indsatsen af studier, som vurderede SMS/MMSpåmindelser. Medtaget 4 randomiserede forsøg med i alt 3547 deltagere. Chariatte 2007 Primærstudie At karakterisere udeblivelser og aflyste mødeaftaler i et multispeciale ambulatorium for unge og at vurdere effektiviteten af indsatser rettet mod indførelse af gebyrer ved udeblivelser. Beskrivende analyse konsultationer repræsenterende 3577 patienter i alderen år. Førog eftermåling. Guy et al Review At vurdere effektiviteten af SMSpåmindelser til at øge fremmødet af patienter i sundhedsvæsenet. Inkluderet undersøgelser, der sammenligner fremmødet af patienter mellem patienter, der fik og ikke fik SMS-påmindelser. Medtaget i alt 18 rapporter og heraf 8 randomiserede forsøg og 10 kontrollerede observationsstudier. Hasvold og Wotton Review At vurdere effektiviteten af telefon-, Udvælgelse med PRISMA-metoden SMS- og automatiserede telefonpå- Medtaget 29 studier og heraf 9 baseret mindelser på udeblivelser i hospitals- på randomiserede forsøg. regi. Kofoed et al Primærstudie At indkredse årsager til udeblivelse og meget sene afbud til ambulant undersøgelse og behandling i sundhedsvæsenet for at kunne planlægge målrettede interventioner. Kofoed et al Primærstudie At undersøge effekten af udsendelse af påmindelsesbreve. Interview af forældre der udeblev eller meldte afbud. Opdeling i forsøgs- og kontrolgruppe, som får og ikke får påmindelsesbrev. Kontrolleret forsøg med en forsøgsgruppe, der får påmindelsesbrev og en kontrolgruppe, der ikke får påmindelsesbrev. 10

11 Forfatter(ere) 3 Undersøgelsesform Formål Kofoed et al Primærstudie At undersøge, om effekten af påmindelsesbreve stadig kan påvises efter denne indsats er blevet rutine. Registerforskning. Metode Kruse et al.2009 Primærstudie At undersøge, hvorvidt SMSpåmindelse kunne reducere antallet af udeblivelser. Prospektivt kohortestudie. Forsøgsgruppe med SMS-påmindelse og spørgeskema. Kontrolgruppe uden SMSpåmindelse og spørgeskema. Lee et al Primærstudie At dokumentere de faktorer, der påvirker udeblivelse i multispeciale ambulatorium. Stubbs et al Review At sammenligne telefon, brev, SMS, e- mail og open-access scheduling for at bestemme, hvilken indsats der er bedst til at reducere udeblivelser i ambulatorier og som giver en nettoindtjening. Retrospektivt studie baseret på udvalgt stikprøve fra hospitalets database på patienter. Inklusionskriteriet var studier, der gav et numerisk resultat af indsatsers effektivitet, antallet af patienter eller mødeaftaler i forsøgs- og kontrolgruppen og én eller flere indsatser sammenlignet med ingen indsatser. Medtaget 42 artikler med 49 datasæt til at udregne vægtet gennemsnitseffekt. Der er i alt udvalgt 14 litteraturemner heraf syv reviews og syv primærstudier, som er blevet gennemlæst og kodet i forhold til førnævnte temaer. 11

12 3 Analyse Dette kapitel vil først se på, hvem der udebliver fra planlagte undersøgelser eller operationer. Derefter vil årsagerne til udeblivelser blive indkredset, hvorefter indsatsers effektivitet til at påvirke årsagerne og dermed reducere udeblivelse vil blive vurderet. Afslutningsvis ser vi på økonomiske teorier til at forklare handlingsrationaler hos patienter, der bliver introduceret for gebyrer, og vi ser på, hvad den internationale litteratur siger om gebyrers effektivitet og omkostningseffektivitet. 3.1 Hvad karakteriserer de patientgrupper, der udebliver fra planlagte undersøgelser eller operationer? De karakteristika af udeblevne patientgrupper, der oftest går igen i litteraturen, er: Alder. Unge patienter i alderen år har større andel af udeblivelse end andre aldersgrupper, og patienter i aldersgruppen over 40 år har betydelig lavere sandsynlighed for at udeblive end unge under 20 år. Sidstnævnte kan måske skyldes, at børn og unge kan være afhængige af, at deres forældre ikke er optaget af arbejde eller andre forpligtigelser og har mulighed for at køre dem til behandlingsstedet. Litteraturen finder, at unge i aldersgruppen 0-40 år udgør en andel på omkring 68 % af de udeblevne (1,2). Socioøkonomisk status. Der er en større andel af patienter, der udebliver fra lavere sociale grupperinger uden kompetencegivende uddannelse, der er arbejdsløse og bor i mindrebemidlede områder (5). Transporttid. Jo længere transporttid desto større sandsynlighed er der for, at patienten udebliver. Lee et al finder, at patienter, der bor mere end 14 km fra sygehuset har større sandsynlighed for at udeblive, end patienter der bor mindre end 7 km til sygehuset (13, se også 4). Transportmuligheder. Patienter, som har svært ved at finde transportmuligheder, har større sandsynlighed for at udeblive (5). Det kan berøre patienter uden bil, eller som bor i områder med lav grad af udbygning af offentlig transport. Alhamad 2013 finder, at arbejdsløse, kvinder og ufaglærte har problemer med at finde transportmuligheder (2). Ventetid. Længere ventetid giver større sandsynlighed for udeblivelse (4,5). Lee et al finder, at ventetid over 21 dage er en god prædiktor for udeblivelse (13), men styrken af sammenhængen mellem ventetid og udeblivelse kan være forskellig i de for- 12

13 skellige specialer. Ajay og Rubin 2003 peger endvidere på, at den primære sundhedssektor har kortere ventetider end den sekundære sektor (1). Derfor må man formode, at styrken af sammenhængen mellem ventetid og udeblivelse er mindre i den primære sektor. Alhamad 2013 analyserer sig frem til i sin undersøgelse, at ventetid ikke er en faktor, da undersøgelsen vedrører den primære sektor (2). Der kan være en sammenhæng mellem etnicitet og udeblivelser, men dokumentationen for dette er usikker, da sprog kan være den eksterne variabel, der kan have sammenhæng med udeblivelser. Undersøgelser på sammenhænge mellem etnicitet og udeblivelser har også registreret etnicitet på forskellige måder (1). Der er heller ikke entydig dokumentation for, at der er sammenhæng mellem tidligere høj hyppighed af udeblivelser hos patienter og udeblivelser (1). Lee et al peger dog på, at patienter med tidligere mere end 40 % udeblivelse havde større sandsynlighed for at udeblive end dem med tidligere under 20 % udeblivelse (13). Alhamad 2013 peger også på, at udeblevne patienter har flere tidligere udeblivelser end ikke udeblevne patienter (2). Patienter med kroniske lidelser er bedre til at møde op end andre patientgrupper, men om det skyldes deres alder eller lidelsens karakter er uklart. Ligeledes er patienter, der opfatter deres lidelse som akut, bedre til at møde op (1). Lee et al peger på, at patienter, som har oplyst sundhedsudbyder om deres mobilnummer, har 6 til 17 gange større sandsynlighed for at holde deres aftaler end patienter, der ikke har oplyst om deres mobilnummer (13). Patienternes oplysning om deres mobilnummer er her en vigtig prædiktor, men det fremgår ikke af de andre undersøgelser. En arbejdsgruppe under regeringen undersøgte tilbage i 2004 blandt andet epidemiologien for udeblivelser. Undersøgelsen kunne ikke påvise en klar sammenhæng mellem social gruppering og hyppigheden af udeblivelser. Den bekræftede altså ikke, at en større andel af udeblevne kommer fra lavere sociale gruppereringer (14). Der må dog tages forbehold for denne konklusion, da data var baseret på skøn fra de involverede hospitalsafdelinger, da sygehuse ikke registrerede patienters sociale status. Arbejdsgruppens undersøgelse viste også, at mindre alvorlige lidelser havde større hyppighed af udeblivelser, og at der var flere udeblivelser til ambulante behandlinger end ved operationer med indlæggelse (14). Der er ingen faktorer, der går igen i karakteristikken af udeblevne patienter i den internationale litteratur (2). Dette kan skyldes de forskellige kontekster med forskellige samfundsforhold, populationer, kulturer, religioner, lokale forhold, geografi m.v. Fx er adgang til offentlig transport og geografiske afstande faktorer, der på forskellige måder kan sige noget om styrken af sammenhængen mellem transport og udeblivelser. En undersøgelse i Singapore kunne fx ikke dokumentere en sammenhæng mellem transporttid og udeblivelse. Det kan skyldes et velud- 13

14 bygget transportnet og kort rejsetid (13). Ligeledes kan bestemte diagnoser og specialer have karakteristika, der er specifikke i sammenhæng med udeblivelse. Fx er lang ventetid en prædiktor for udeblivelse, men varigheden af ventetid er forskellig i de forskellige specialer, hvilket er forventeligt i forhold til varigheden af symptomer, akutbehovet for behandling og lettelse af symptomer uden behandling. Dermed er styrken af sammenhængen mellem ventetid og udeblivelse også forskellig i de forskellige specialer (13). Forskellige afdelinger kan, trods den samme udeblivelsesrate, opleve konsekvenserne af udeblivelse forskelligt fx i forhold til patientgennemstrømning, sammensætningen af indlæggelser akut/elektiv, ressourcer anvendt til at forberede patientaftalen, muligheden for at bruge personale og lokaler i anden sammenhæng. Karakteren af problemet kan altså være forskellig på de forskellige områder. Sammenfatning Sammenfattende kan man sige, at prædiktorerne for udeblivelse kan være forskellige mellem afdelinger, mellem patientpopulationer og mellem lande. Der er dog prædiktorer, der nævnes hyppigt i litteraturen: yngre patienter i aldersgruppen år, patienter fra lavere sociale gruppereringer og fra mindrebemidlede boligområder, lang transporttid, problemer med adgang til transportmidler og ventetid. 3.2 Hvad er årsagerne til udeblivelser? Dette afsnit vil belyse, hvad den internationale litteratur finder af årsager til udeblivelse. De identificerede årsager betyder, at man kan målrette indsatser til at påvirke årsagerne, som så igen kan påvirke problemet - antallet af udeblivelser. Man vil anvende indsatser, hvor der er dokumenteret viden om, at de kan gøre en forskel med de ressourcer og den tid, man har til rådighed. Det er dog vanskeligt at undersøge årsager til udeblivelse, fordi det er svært at få fat i de patienter, der er udeblevet og få dem til at respondere på, hvorfor de ikke er mødt op. Patienterne kan frygte sanktioner i denne sammenhæng, hvis det ikke bliver pointeret, at data skal bruges i forskningsmæssigt øjemed, og at der ingen sanktioner er for patienterne. Der kan på grund af patienternes frygt være stort frafald i undersøgelser, der belyser årsager til udeblivelse (1), og det kan hæmme undersøgelsernes gyldighed. Litteraturen peger gennemgående på følgende årsager til udeblivelse: Forglemmelse. Patienten har glemt sin aftale. Ajay og Rubin 2003 dokumenterer, at dette er den hyppigste årsag til, at patienter ikke møder op (1). Forfatterne henviser til en undersøgelse, hvor der er blevet spurgt til, hvorfor patienterne ikke har aflyst deres aftale. Hovedparten af patienterne angiver, at det skyldes, de har glemt det eller ikke har overvejet det. Den næst hyppigste årsag var, at der var optaget på telefonen hos sundhedsudbyder (1, se også 3,5,7). 14

15 Administrative fejl hos udbyder. Ajay og Rubin 2003 finder, at dette er den næst hyppigste årsag til, at patienter udebliver. Det kan fx være, at patienten har fået en forkert tid, eller at aftaler ikke er blevet aflyst af det administrative personale (1). Patienten ikke klar over konsekvenser af udeblivelse. Alhamad 2013 finder, at patienter, der møder op, er mere bevidste om konsekvenserne af udeblivelse, end patienter der ikke møder op (2). Patienten har ikke indflydelse på tidspunkt for aftale. Alhamad 2013 finder, at patienter ikke altid har indflydelse på tidspunktet for aftalen, og at øge denne mulighed kan måske øge antallet af holdte aftaler (2). Ajay og Rubin 2013 påpeger, at patienter i den primære sektor selv tager initiativ til at træffe aftaler, mens det til den sekundære sektor er professionelle, der henviser patienten. Dette kan have indflydelse på patientens motivation for at møde op (1). Vanskeligheder ved at booke en tid. Alhamad 2013 indkredser i sin undersøgelse dette som en vigtig årsag til udeblivelse. Det er uklart, om hans undersøgelse refererer til muligheden for at aflyse og booke en ny tid, eller om det drejer sig om at booke den første aftale. Alhamad pointerer dog, at det er vigtigt med en klar praksis for, hvordan patienter kan aflyse deres tid. Ajay og Rubin 2003 finder også, at patienterne kan være for syge til at møde op, eller at symptomerne er forsvundet. Alhamad 2013 påpeger også patientens opfattelse af egen sundhed, patienters jobforpligtigelse, patienter besøger en anden klinik og problemer med at booke tid som årsager til udeblivelse. Sammenfatning Da forglemmelse og administrative fejl er de hyppigste årsager til udeblivelse, siger det også noget om vigtigheden af at målrette indsatser mod patienters forglemmelse og sundhedsudbyders administration og kommunikation. I det næste afsnit vil vi se på effekterne af indsatser til at nedbringe udeblivelser. 3.3 Hvilke erfaringer er der gjort med indsatser, der er rettet mod at nedbringe udeblivelser i sundhedsvæsenet? I dette afsnit belyser vi først effekterne af de enkelte indsatser, og derefter bliver effekterne af indsatserne sammenlignet. 15

16 Telefonpåmindelse via manuelle og automatiserede opkald Stubbs et al konkluderer, at telefonpåmindelse resulterede i en vægtet gennemsnitsreduktion på 9,4 procentpoint af udeblivelsesraten. 23 studier dokumenterede faldende udeblivelsesrate med telefonpåmindelse, og i 15 af disse var forbedringerne statistisk signifikante. Brev eller postkort Stubbs et al 2012 finder, at brevpåmindelser i syv studier viste en gennemsnitlig 7,6 % reduktion af udeblivelser. Heraf viste fire studier signifikante forbedringer. SMS Car et al finder, at tre studier med moderat evidens viste, at SMS/MMS forbedrede fremmøderaten sammenlignet med mødeaftaler uden påmindelser. To studier med moderat kvalitet af evidens viste, at SMS/MMS og telefonopkald havde samme effekt på fremmødet. Forfatterne finder, at ulemperne med tekstbeskeder kan være mangel på forståelse eller misforståelser hos patienterne, som læser SMS er, og at svagsynede og personer med læsevanskeligheder kan have svært ved at læse SMS. Der bliver samlet konkluderet i reviewet, at der er begrænset evidens for effekten af SMS/MMS på udeblivelse, og at der er behov for mere forskning på området baseret på randomiserede kontrollerede forsøg. Guy et al konkluderer, at der er en stor effekt af at bruge SMS, og at effekten er den samme uanset, om det drejer sig om den primære sundhedssektor eller ambulante klinikker på sygehuse, om påmindelsen gives inden for 24, 48 eller 72 timer før den aftalte tid, og om det er yngre eller ældre patienter. SMS angives i reviewet til at være et simplet og effektivt redskab, der kan kobles til teknologi, der gør det muligt at sende SMS er samtidigt og automatisk. Endvidere kan SMS bruges af mange grundet den store udbredelse af mobiltelefoner. Stubbs et al finder en 8,6 % reduktion af udeblivelser som følge af SMS. Disse reduktioner var signifikante i 9 af de 12 medtagne studier. Atherton et al har i deres review ikke inddraget nogen undersøgelser til at belyse effekten af s på udeblivelser, da der ifølge forfatterne mangler effektstudier af høj kvalitet. Derfor kan der ikke konkluderes på effekten af mails, og forfatterne opfordrer til mere forskning på området. Forfatterne peger dog på flere fordele ved mails: Mails kan være automatiserede og indeholde yderligere informationer uden ekstra omkostninger. Patienter kan bruge mails til at aflyse en tid eller få en ny tid uden at skulle vente på at komme igennem hos receptionisten hos sundhedsudbyderen og uden at skulle forklare årsagen til aflysningen. 16

17 Sundhedsudbyder kan behandle og sende mails på mindre tidspressede perioder i hverdagen. Patienterne kan forholde sig til mails på ledige tidspunkter i hverdagen. Mails er ikke så omkostningstunge i forhold til traditionelle breve. Kvittering kan anvendes til at bekræfte, at patienten har læst mailen. Mails kan fungere som dokumentation for både patient og udbyder (3). Ulemperne ved mails kan være: Det kan give en øget arbejdsbyrde for sundhedsudbyder, da der måske skal flere mailudvekslinger til for at finde en passende tid for patienten. Dette kan specielt være tilfældet, hvis der ikke er et online-system, hvor patienten kan se ledige tidspunkter. Der kan være en social skævhed ved at benytte mails, da det ikke er alle i befolkningen, der har adgang til digitale medier. Specielt kan ældre borgere, lavindkomstgrupper og fremmedsprogede have manglende adgang til digitale systemer. Der kan være tekniske problemer knyttet til brugen af mails, som fx at modtagerens mailboks er fyldt op, så mailen går retur til afsender. Eller problemer med at skabe forbindelse til central server eller strømafbrydelser, og så kan der være menneskelige fejl i form af utilsigtet indhold i mail og forkerte modtagere (3). Sammenligning af effekten af indsatserne Stubbs et al sammenligner effekten af telefonpåmindelser, breve, SMS og for at se, hvilken indsats der er bedst til at reducere udeblivelse. Der er begrænset viden om effekten af s. Forfatterne finder, at SMS kan have fordele i forhold til telefon og breve, fordi SMS kan få fat i jobbeskæftigede patienter efter arbejdstid SMS kan frigøre administrativt personale til andre opgaver SMS kan let integreres i eksisterende systemer på hospitaler SMS ikke kræver den store efteruddannelse af personalet til at håndtere denne indsats SMS kan sendes i forskellige sprog og kan automatiseres til at sende på fastlagte datoer før aftalerne (15). Forfatterne pointerer, at der i reviewets medtagne studier ikke er kontrolleret for socioøkonomisk status, selv om det kan have betydning for adgang til moderne informationsteknologi. Lav socioøkonomisk status kan også være en selvstændig prædiktor for udeblivelse. Der er heller ikke kontrolleret for patientpopulation, alder, diagnoser, geografi, køn, fysisk aktivitet og andre faktorer, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne de enkelte studier. Forfatterne gør opmærksom på, at det kan være vanskeligt at generalisere studierne på grund af nationale og lokale kulturelle forskelle og indkomstmæssige samt teknologiske forskelle. 17

18 Hasvold og Wotton 2011 har sammenlignet effekten af telefonopkald og herunder automatiserede opkald med SMS. Manuelle telefonpåmindelser, automatiserede telefonpåmindelser og SMS reducerede udeblivelser med i alt 34 % på hospitaler. Automatiserede telefonopkald og SMS var mindre effektive end manuelle telefonopkald. De førstnævnte havde 29 % reduktion i udeblivelse, og sidstnævnte havde 39 % reduktion i udeblivelse. Det synes at være passende at sende påmindelser ud inden for en uge inden mødeaftalen i forhold til at undgå, at patienten glemmer mødeaftalen. Forfatterne konkluderer, at evidensen, for at indsatser har effekt på udeblivelser, er overvældende. Bech 2005 finder, at påmindelsesbreve og telefonpåmindelser har en signifikant effekt på udeblivelsesrater. Breve har reduceret udeblivelsesraten på mellem 47 og 68 %, og telefonpåmindelser har reduceret udeblivelsesraten på mellem 27 og 75 %. Begge indsatstyper synes lige effektive, men forfatteren pointerer, at telefonpåmindelser kan lette processen med at booke ny tid til patienten og lette processen med at identificere ledige tider og til at aflyse mødeaftaler. Forfatteren finder, at det er vanskeligt at generalisere resultater af indsatserne på grund af forskellige kontekster og patientpopulationer. Sammenfatning Vi kan sammenfattende konkludere, at der er effekt af telefonpåmindelse, SMS og breve til at nedbringe udeblivelser. De tre indsatser ser ud til at være lige effektive men med varierende omkostningseffektivitet. Mere herom i afsnit 3.4. Der er for lidt viden til at sige noget om effekten af s. Man skal ligesom ved patientkarakteristika ved udeblivelser og årsager til udeblivelser være opmærksom på begrænsninger i at generalisere undersøgelserne, da der kan være forskelle i patientpopulationer, geografi m.v. 3.4 Hvad siger den internationale litteratur om omkostningseffektiviteten herunder de administrative konsekvenser ved initiativer målrettet nedbringelsen af udeblivelser fra planlagte undersøgelser eller operationer? Omkostningseffektiviteten måles ved at sammenligne effekt antallet af udeblivelser - med de ressourcer (personaletid, opsætning af IT og dokumentationssystemer m.v.), der tilføres indsatsen. At måle omkostningseffektivitet er betinget af, at der er solide undersøgelser, der dokumenterer effekten af indsatserne. Litteraturen er sparsom, når det drejer sig om omkostningseffektivitet, og der mangler økonomiske evalueringer med solide designs til at fastslå omkostningseffektiviteten af indsatser til at nedbringe udeblivelser. I nedenstående vil vi, trods nævnte begrænsninger, forsøge at sammenligne indsatsernes omkostningseffektivitet. 18

19 Sammenligning af indsatsers omkostningseffektivitet Car et al finder, at omkostningerne pr. påmindelse er lavere ved SMS end ved telefonpåmindelse. To studier har målt omkostninger pr. enhed af effektiv SMS over for effektiv telefonpåmindelse. Fremmøderaten for patienter er den samme ved begge indsatser, men omkostningerne for SMS var lavere end omkostninger for telefon i begge studier. Den relative omkostning ved SMS pr. fremmøde var i det ene studie 55 % af omkostning for telefonpåmindelse og 65 % i det andet studie (5). Guy m.fl finder, at brevpåmindelser og telefonpåmindelser involverer betydelig personaletid, og at SMS reducerer personaleomkostninger sammenlignet med brev og telefon (7). Hasvold og Wotton 2011 finder, at de økonomiske evalueringer i reviewets medtagne studier er mangelfulde i deres designs, men at der er gjort forsøg med at indkredse omkostningerne ved indsatserne. I et studie så man på telefonpåmindelse, automatiseret telefonpåmindelse og SMS, og omkostningerne var 0,41 Euro pr. påmindelse. De gennemsnitlige omkostninger for telefon lå på 0,9 Euro pr. patient, og SMS og automatiseret opkald lå på 0,14 Euro pr. patient (8). Telefonpåmindelse er altså mindre omkostningseffektiv end automatiserede opkald og SMS, da der er udgifter til personale og telefonregninger, og telefon er ikke mere effektiv end de to andre indsatser. Forfatterne nævner, at det er sandsynligt, at omkostninger ved indsatser er betydelige mindre end omkostninger ved udeblivelser (8). Stubbs et al finder, at SMS er mere omkostningseffektiv end breve, telefon og mail. Omkostningseffektiviteten definerer forfatterne som den procentvise reduktion i udeblivelse i forhold til indsatsens omkostning pr. amerikanske dollar. Forfatterne henviser til et studie, som sammenlignede en gruppe med telefonpåmindelser med en gruppe uden påmindelser, og det demonstrerede, at nettoindtægterne, som blev genereret af gradvis højere fremmøde blandt patienterne, oversteg omkostningerne ved at ringe til patienterne. Undersøgelsen antog, at der var seks procents højere aflysningsrate i gruppen af patienter med telefonpåmindelse, og at 40 % af aflysningerne kunne fyldes ud med aftaler næste dag. Undersøgelsen estimerede, at tiden brugt til at ringe til patienten var et minut, og at nettogevinsten pr. patient var 60 amerikanske dollars (15). Forfatterne henviser også til et andet studie, som estimerede, at hvis man kunne forhindre én udeblivelse, ville det opveje omkostningerne ved at ringe til 200 patienter (15). Udgifter til SMS blev i et randomiseret forsøg sammenlignet med udgifter til mobiltelefonpåmindelser. SMS kostede 45 % mindre end påmindelser fra mobiltelefoner, uden at der i de to indsatser var signifikant forskel i effekten af udeblivelser (15). Et andet randomiseret forsøg bekræftede denne konklusion 64 % færre omkostninger end telefonpåmindelser uden forskelle i effekten (15) Forfatterne påpeger, at efteruddannelse af personale til at anvende SMSsoftware er minimal, og når det er installeret, vil omkostningerne ved at drive systemet sjældent stige, når antallet af SMS-påmindelser stiger. SMS er ifølge forfatterne det mest omkostningseffektive system til at nedbringe udeblivelse (15). En undersøgelse sammenlignede omkostningerne pr. påmindelse: postkortpåmindelser (0,67 dollars) med telefonpåmindelser (0,91 19

20 dollars) og med kombineret postkort/telefonpåmindelser (1,58 dollars), analyserede afkast af investeringer og konkluderede på ændringer i indsatsernes nettoindtægt. Der blev anvendt en standardmodel på mødeaftaler om året og en nettoindtægt på 100 dollars pr. patientbesøg. De nåede frem til, at postkort gav en bedre nettoindtægt (10 dollars pr. 1 dollar investeret) end telefonpåmindelser (0,11 dollars pr. 1 dollar investeret). Telefonpåmindelser gav en årlig nettoindtægt på 500 amerikanske dollars, postkort gav amerikanske dollars og kombineret postkort/telefonpåmindelser gav amerikanske dollars. Ved den kombinerede indsats var effekten 76,5 % fremmøde, postkort 71,7 % fremmøde og telefon 65,1 % fremmøde (15). Breve har i et andet studie vist at reducere udeblivelse med betydelig omkostningsreduktion (15). Bech 2005 pointerer også i sin artikel, at økonomisk evaluering af indsatser til at nedbringe udeblivelser er mangelfuld. Men forfatteren finder det dog sandsynligt, at breve er billigere end manuelle telefonpåmindelser, da breve kræver færre administrative ressourcer, og da telefon og breve har samme effekt, må breve antages at være mere omkostningseffektive (4). Sammenfatning Den udvalgte litteratur i dette afsnit giver indikationer på, at telefonpåmindelser er mindre omkostningseffektive sammenlignet med brevpåmindelse og SMS. I dette regnestykke indgår der dog ikke, at en telefonsamtale kan være effektiv i forhold til at aflyse og booke ny tid og til at afklare andre spørgsmål mellem patient og sundhedsudbyder. Denne dialog kan have betydning for relationen mellem patient og udbyder. Men der mangler dog solide undersøgelser til mere entydigt at kunne konkludere på indsatsers omkostningseffektivitet. 3.5 Udeblivelse i en dansk sammenhæng Dette afsnit er medtaget for at kunne sige noget om udeblivelse i en dansk sammenhæng, da det kan have betydning for den måde, man vælger at tilrettelægge indsatser på i danske sygehusafdelinger. Litteraturen vedrører undersøgelser af patientkarakteristika, årsager til udeblivelse og sene afbud, effekt og omkostningseffektivitet af påmindelsesbreve samt effekt af SMS, alle i børneambulatorier. Kofoed 2009 et al. finder, at udeblivelser eller for sene afbud, defineret som afbud inden for et hverdagsdøgn inden besøget, primært skyldes forglemmelse hos barnets familie eller administrative fejl eller kommunikationsfejl hos sundhedsudbyder. Dette er i overensstemmelse, hvad anden litteratur påpeger. Forfatterne har sammenlignet årsagerne i en forsøgsgruppe, der får påmindelsesbrev 14 dage før aftalen med en kontrolgruppe, der ikke får et påmindelsesbrev. I gruppen uden brev angiver 28,1 % af samtlige udeblevne/sene afbud, at de havde glemt tiden. I gruppen med brev angiver 8,8 % af samtlige udeblevne/sene afbud det samme. I gruppen uden brev oplyser 15,5 % af forældrene, at de ikke vidste, de skulle komme, mens det drejer sig om 7,4 % i gruppen med brev. 10,8 % i kontrolgruppen oplyser, at barnet var blevet akut 20

21 sygt eller indlagt, mens det drejer sig om 23,5 % i forsøgsgruppen. Forfatterne påpeger, at der vil være udeblivelser eller sene afbud, som sundhedsudbyder ikke kan tage højde for med fx påmindelsesbreve. Vedrørende patientkarakteristika finder forfatterne, at ikke-dansktalende familier havde større sandsynlighed for at udeblive eller melde sene afbud end dansktalende familier. Dette blev dog mindsket, når de havde modtaget et påmindelsesbrev, hvilket kan tyde på sproglige/forståelsesmæssige problemer som årsag. Forfatterne henviser til et engelsk studie, som påpeger, at udeblevne har en stor andel, der kommer fra socialt belastede familier, og at man også skal være opmærksom på dette i en dansk sammenhæng for at kunne yde den nødvendige støtte (9). Kofoed 2009b et al. har i relation til ovennævnte studie om årsager til udeblivelser foretaget et kontrolleret forsøg med påmindelsesbreve til familier. Familier, der fik påmindelsesbrev 14 dage før planlagte besøg, havde 2,4 % udeblivelse, mens forældre uden påmindelsesbrev havde 9,5 % udeblivelse. Forfatterne konkluderer, at udeblivelser kan reduceres signifikant med påmindelsesbreve (10). Kofoed 2009c et al. har fulgt op på ovennævnte studie om påmindelsesbreve og har vurderet på brevenes effektivitet og omkostningseffektivitet, efter at udsendelse af påmindelsesbreve er blevet en fast del af de administrative procedurer på børneambulatoriet. Udeblivelsesraten, før påmindelsesbreve blev en fast administrativ procedure, var på 7,7 %. Efter det blev en administrativ procedure lå den på 4,1 %. Efter at påmindelsesbreve er blevet fast rutine i ambulatoriet, er der dog sket en ikke-signifikant nedgang i effekten fra 2006 til 2008, og udeblivelsesraten er nu højere, end den var i det ovennævnte kontrollerede forsøg tilbage i perioden i ambulatoriet. Forfatterne forklarer dette med, at både personale og patienter kan være mere fokuserede i forsøgsperioden, og når forsøget stopper og bliver rutine, kan denne fokus forsvinde. Derfor vurderer forfatterne, at det er vigtig også at have fokus på indsatsen, når det bliver en del af rutinen og være opmærksomme på, hvordan effekter kan aftage over en længere tidsperiode. Forfatterne vurderer, at breve er omkostningseffektive, men pointerer også, at der ikke er foretaget en systematisk økonomisk evaluering af denne indsats (11). Kruse 2009 et al. finder, at SMS-påmindelser er effektive til at nedbringe udeblivelser i et børneambulatorium. Forsøgsgruppen, som fik SMS-påmindelse, havde en udeblivelsesrate på 5,9 %, mens kontrolgruppen uden SMS-påmindelse havde en udeblivelsesrate på 10 %. Hovedparten af familierne ønskede en ny SMS for en eventuelt ny aftale (12). Sammenfatning Undersøgelser i en dansk sammenhæng bekræfter, at forglemmelse hos patienter og administrative fejl samt kommunikationsfejl hos sundhedsudbyder er de væsentligste årsager til udeblivelser. Det er vigtigt med en fokus på ikke-dansktalende familier og patienter, da der her er en sammenhæng med udeblivelse. Breve og SMS er effektive indsatser, men effekten af indsatser kan aftage over tid. Derfor skal man være opmærksom på, hvordan man dels kan holde 21

22 fokus på indsatsen, efter den er blevet rutine og indgår i driften, og dels at man måler på effekten over en længere tidsperiode. 3.6 Økonomisk teori til at forklare patienters handlingsrationaler, når de bliver introduceret for gebyrer Dette afsnit ser på teoretiske perspektiver på, hvordan patienter vil handle, når de bliver introduceret for gebyrer. Som det vil fremgå, er patienternes handlingsrationaler ikke entydige, og derfor vil effekten af gebyrer heller ikke være entydig. Den ene af teorierne ser patienter som rationelle individer, der handler i forhold til incitamenter. Hvis patientens nytte ved udeblivelse overstiger dets omkostning fx i form af gebyr, vælger patienten at udeblive. Og omvendt hvis omkostning overstiger nytten, møder patienten op. Så desto højere gebyr desto mindre udeblivelse. Dette perspektiv antager, at gebyrer kan nedbringe udeblivelser (4). Den anden af teorierne kaldes incomplete contract framework, der antager, at hvis kontrakten mellem patient og sundhedsudbyder ikke er tydelig, så kan patienten gøre sig nogle forestillinger om, hvad udeblivelse kan have af konsekvenser. Patienter kan fx opfatte gebyrer som mindre alvorlige, end hvis de tror, at de bliver fjernet fra ventelister til behandling eller kommer bagerst i køen på ventelister. Hvis den implicitte kontrakt mellem patient og udbyder bliver tydeligere i form af fx gebyrer, kan patienterne have mindre grund til at tro, at der vil være sanktioner, der er værre end gebyrer. Og hvis patienterne opfatter gebyrer som en mindre alvorlig sanktion end andre tiltag, kan antallet af udeblivelser stige (4). Det tredje perspektiv kaldes for the crowding out model, som antager, at patientens indre motivation og normer kan medvirke til, at patienten ser det som pinligt ikke at møde op til en aftale normen er, at man møder op. Hvis der derimod indføres gebyr ved udeblivelse, kan patienten gå fra at føle skyld til at se udeblivelse i forhold til monetære incitamenter, hvilket medfører, at patientens indre motivation bliver crowded out eller fortrængt. Dette kan føre til højere udeblivelse. Perspektivet kan også ses i relation til patienternes mulighed for at have indflydelse på tidspunktet for booking. Det antager, at patienter får større motivation for at møde op, når de selv har indflydelse på tidspunktet (4). Teorierne peger på, at gebyrer både kan nedbringe og øge antallet af udeblivelser. Det afhænger af det perspektiv, man lægger på patienternes handlingsrationaler. Dermed er effekten af gebyrer ikke entydig. Effektevaluering skal teste og sandsynliggøre, om de nævnte teorier holder i den virkelige verden, hvor man kan antage, at gebyrer vil virke forskelligt i forskellige sammenhænge for forskellige patientgrupper. Det vil sige, at det ikke kun er et spørgsmål, om gebyrer er effektive eller ikke-effektive, men også et spørgsmål om gebyrer er effektive i for- 22

23 skellige behandlingskontekster for forskellige patientgrupper. I det næste afsnit ser vi på, hvad den internationale litteratur siger om effekten af gebyrer. 3.7 Hvad er erfaringerne med effekten af at anvende gebyrer ved udeblivelser i sundhedsvæsenet? Til dette afsnit har det ikke været muligt at udvælge litteratur, som analyserer på tværs af diagnoser og specialer, da litteraturen vedrørende gebyrer og udeblivelser er sparsom. Det betyder, at det kan være problematisk at generalisere konklusionerne til andre sammenhænge. Der er fundet i alt to artikler, der belyser dette emne. Den ene artikel er et litteraturreview, som henviser til et primærstudie, og den anden artikel er et primærstudie. Bech 2005 henviser i sin artikel til et finsk studie fra 1992/93 baseret på en før- og eftermåling i en ambulant oftalmologi-afdeling, som konkluderer, at udeblivelsesraten faldt fra 6,4 % til 5,5 %, efter der blev indført en afgift ved udeblivelse (4). Et schweizisk studie, også baseret på en før- og eftermåling i perioden 1999 til 2006 i en ambulant almen klinik for teenagere i alderen år, konkluderer, at indførelsen af gebyrer ikke har nogen indflydelse på udeblivelsesraten, men at den har indflydelse på aflysningsraten med den fordel, at det er lettere for klinikken at booke nye aftaler og fylde dagen ud med konsultationer. Undersøgelsen er baseret på konsultationer med patienter. Udeblivelsesraten før indførelsen af gebyrer var i på 11,9 %. Efter interventionen i var den på 11,6 %. Artiklens forfattere nævner muligheden for, at målgruppen teenagere ikke selv skal betale udeblivelsesgebyret, men at dette bliver betalt af deres forældre. Derfor kan effekten af gebyrer udeblive. Aflysningsraten steg fra 8,4 % i til 14,5 % i , hvilket indikerer, at gebyrer kan øge antallet af aflysninger fra patienter, og dermed gøre det lettere for sundhedsudbyder at planlægge mødeaftaler med patienter (6). Man kan problematisere både det finske og schweiziske studie i deres undersøgelsesdesign til at fastslå, om der er en effekt af gebyrer ved udeblivelser. De er begge baseret på før- og eftermåling uden en kontrolgruppe. Det kan hermed være vanskeligt at fastslå, om fx nedbringelse af udeblivelse skyldes gebyrer eller andre foranstaltninger eller faktorer. Det er ligeledes problematisk af fastslå, at gebyrer ikke påvirker udeblivelse. Dermed må evidensen for gebyrers effektivitet til at nedbringe udeblivelser betragtes som begrænset. Sammenfatning Sammenfattende må man sige, at der for nærværende ikke er tilstrækkelig med dokumentation for, at gebyrer kan nedbringe udeblivelser. Der er behov for effektevalueringer med robuste designs til at kunne fastslå gebyrers effektivitet, og der er behov for at teste antagelser om, hvordan patienter vil handle, når de bliver konfronteret med gebyrer. 23

24 3.8 Gebyrers omkostningseffektivitet Som nævnt mangler der solide undersøgelser af gebyrers effektivitet. Det vil derfor også begrænse, hvad der kan siges om gebyrers omkostningseffektivitet. Bech 2005 nævner, at omkostningerne ved gebyrer inkluderer personaletid, opsætning af itfaciliteter, opsætning af økonomistyringssystemer og post og påmindelsesomkostninger. Omkostninger til gebyrer har i Danmark været udregnet til cirka 40 kr. (2003-priser) pr. gebyr. Bech påpeger, at gebyrer ser ud til at være mere omkostningstunge end brev- og telefonpåmindelser. Dog vedrører de administrative omkostninger de udeblevne, mens telefon og breve vedrører alle patienter med en aftale. Bech skriver, at indsatser kræver personaletid, brevomkostninger, telefonregninger, som sundhedsudbyderen skal dække. Dette gælder også, når der skal opkræves gebyrer. Udbyderen skal opbygge et system, der kan indkræve gebyrer og skal bære omkostningerne ved dette system. Disse omkostninger kan dog fuldt eller delvis blive dækket af indtægterne fra gebyrer men selvfølgelig kun hvis gebyret har den fornødne størrelse. Størrelsen af gebyret kan fx være betinget af, hvor omkostningerne er størst (operationer), og lavere hvor omkostningerne er mindre (rutinebesøg i ambulatorier). Det betyder dog også, at forskellige indkomstgrupper rammes forskelligt. Bech peger også på, at man kunne overveje at gøre gebyrernes størrelse proportionelle med de udeblevnes indkomst. Det er tidligere dokumenteret, at udeblevne patienter kan være socialt udsatte og dermed kan have vanskeligheder ved at betale gebyrer. Derfor kan man overveje at gøre gebyrets størrelse afhængig af den personlige indkomst, som den danske økonom Mickael Bech er inde på i ovenstående. Det er et system, der også anvendes ved bøder for visse trafikforseelser. Hvis udsatte patienter ikke kan betale udeblivelsesgebyr, kan det måske også have som konsekvens, at de ikke møder op til den aftalte undersøgelse eller behandling, hvilket han have kliniske konsekvenser for patienterne. Man skal i den forbindelse overveje, hvad man administrativt skal stille op med ikke-betalte gebyrer, og hvilke sanktioner der skal være for patienterne. Sammenfatning Der foreligger ingen undersøgelser af gebyrers omkostningseffektivitet, og dermed er der ingen dokumentation for, at det kan svare sig at opkræve gebyrer af udeblevne patienter. 24

25 4 Referencer (1) Ajay G, Rubin G. Non-attendance in general practice: a systematic review and its implications for access to primary health care. Family Practice 2003; 2(20): (2) Alhamad Z. Reasons for missing appointments in general clinics of primary health care center in Riyadh Military Hospital, Saudi Arabia. International Journal of Medical Science and Public Health 2013; 2(2): (3) Atherton H et al. for the coordination of healthcare appointments and attendance reminders. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012; 8. (4) Bech M. The economics of non-attendance and the expected effect of charging a fine on non-attendees. Health policy 2005; (74): (5) Car J et al. Mobile phone messaging reminders for attendance at healthcare appointments. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012; 7. (6) Chariatte V et al. Missed appointments in an adolescent outpatient clinic: descriptive analyses of consultations over eight years. Swiss Medical Weekly 2007; 137: (7) Guy R et al. How Effective Are Short Message Service Reminders at Increasing Clinic Attendance? A Meta-Analysis and Systematic Review. HSR: Health Services Research 2012; 2(47): (8) Hasvold P. E., Wotton R. Use of telephone and SMS reminders to improve attendance at hospital appointments: a systematic review. Journal of Telemedicine and Telecare 2011; 17: (9) Kofoed Poul-Erik, Hansen Lene Mølgaard, Ammentorp Jette. Årsager til udeblivelser og afbud i et børneambulatorium. Ugeskrift for læger 2009; 171(17): (10) Kofoed Poul-Erik, Hansen Lene Mølgaard, Ammentorp Jette. Udeblivelser fra et børneambulatorium reduceres ved hjælp af påmindelsesbreve. Ugeskrift for læger 2009; 171(17): (11) Kofoed Poul-Erik, Hansen Lene Mølgaard, Ammentorp Jette. Påmindelsesbreve reducerer udeblivelser i et børneambulatorium et opfølgningsstudie. Ugeskrift for læger 2009; 171(17): (12) Kruse Lisbeth Venø, Hansen Lars G, Olesen Charlotte. Udeblivelse fra aftale i børneambulatoriet SMS-påmindelse hjælper. Ugeskrift for læger 2009; 171(17):

26 (13) Lee V. J. et al. Predictors of failed attendance in a multi-specialty outpatient centre using electronic databases. BMC Health Services Research 2005; 5(51):1-8. (14) Rapport fra arbejdsgruppen vedr. betaling ved udeblivelse fra aftaler med det offentlige. April (15) Stubss N D. et al. Methods to Reduce Outpatient Non-attendance. The American Journal of the Medical Sciences 2012; 3(344):

27 Bilag 1 - Søgeprotokol Litteratursøgning vedr. projekt 10659, Nedbringelse af udeblivelser juni 2013 Tidsbegrænsning: Sprog: Dansk, engelsk, norsk og svensk PubMed: #1 "Appointments and Schedules"[Mesh] AND "Reminder Systems"[Mesh]: 151 fund #2 "Appointments and Schedules"[Mesh] AND ("Fees and Charges"[Mesh] OR "Reminder Systems /economics"[mesh]): 102 fund #3 "Appointments and Schedules"[Mesh]) AND "Patient Dropouts"[Mesh]: 98 fund #4 "Appointments and Schedules"[Mesh] AND "Patient Compliance"[Mesh]: 14 fund #5 "Appointments and Schedules"[Mesh] AND ("Hospitals"[Mesh] OR "Ambulatory Care"[Mesh]): 15 fund #6 "Cost-Benefit Analysis"[Mesh] AND "Reminder Systems/organization and administration"[mesh]: 25 fund Alle fund gennemset og evt. relevante artikler udvalgt til videre gennemsyn, i alt 102 artikler. Cochrane: #1 "Appointments and Schedules"[Mesh] AND ("Reminder Systems"[Mesh]: 31 fund #2 "Appointments and Schedules"[Mesh] AND ("Patient Compliance"[Mesh] OR "Patient Dropouts"[Mesh]): 39 fund gennemset #3 [Cost-Benefit Analysis][Mesh] AND ("Reminder Systems"[Mesh]: 31 fund En del gengangere fra PubMed, 14 artikler valgt til videre gennemsyn. Embase: #1 (Non attendance AND Reminder system)[subject heading]: 0 fund #2 (Non attendance[all fields] AND Reminder system)[all fields]: 29 fund gennemset, mange gengangere, 3 artikler valgt #3 Non attendance[keyword]: 48 fund, flere gengangere fra tidligere søgning, 8 artikler valgt EconLit: #1 (Non-attendance)[Abstract]: 14 fund #2 Fee AND Attendance[Fritekst]: 21 fund #3 (Appointment scheduling)[fritekst]: 24 fund Alle fund gennemset, 3 artikler valgt til videre gennemsyn. CRD-databaser: #1 Non-attendance[inTitle] OR Non-attendance[InTitle]: 3 fund (CRD-reviews) #2 No-show [InTitle] OR Noshow[InTitle]: 0 fund #3 Non-attendee[Any field] OR Non-attendees[Any field]: 3 fund, ikke relevante #4 Patient reminder[intitle]: 2 fund, 1 CRD-review valgt #5 Attendance rate[any field] OR Attendance rates[any field]: 26 fund gennemset, de relevante gengangere fra tidligere søgning Internet/Google: #1 Non-attendance + Reminder #2 Patient non-attendance De første sider gennemset 27

28

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Protokol. Gebyr ved udeblivelse i det offentlige sygehusvæsen - en videnskabelig undersøgelse af konsekvenser i en dansk kontekst

Protokol. Gebyr ved udeblivelse i det offentlige sygehusvæsen - en videnskabelig undersøgelse af konsekvenser i en dansk kontekst Protokol Gebyr ved udeblivelse i det offentlige sygehusvæsen - en videnskabelig undersøgelse af konsekvenser i en dansk kontekst Projektgruppe Formand for projektgruppen Forskningsleder, lektor, cand.scient.pol.,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i Randers

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afdelingsrapport for ambulante patienter på Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Organkirurgisk Afdeling, Viborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Dansk EvalueringSelskab, Årskonference 2010 Parallelsession 1F Tom Axlev, Chefkonsulent - Skatteministeriets koncerncenter Agenda Hvorfor effektmåling i SKAT? Målebegreber

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Indholdsfortegnelse 1. Projektdesign... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Litteraturstudie og progressionsspørgsmål... 4 1.3 Progressionsmålinger og kobling

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Børneafdelingen Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-05-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Udeblivelser i tandplejen

Udeblivelser i tandplejen Af Ea Nielsen, redaktør Udeblivelser i tandplejen I januar efterlyste vi i nyhedsbrevet erfaringer om nedbringelsen af udeblivelser i tandplejen. Vi fik flere reaktioner. Her følger en opsamling på de

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild Værktøj til identifikation af spild Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere