Nedbringelse af udeblivelser i sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedbringelse af udeblivelser i sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Morten Eriksen og Jakob Kjellberg Nedbringelse af udeblivelser i sundhedsvæsenet - internationalt litteraturstudie

2 Nedbringelse af udeblivelser i sundhedsvæsenet kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: August 2013 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Udeblevne patienter kan give sygehuse problemer med at planlægge deres arbejde og at udnytte ressourcerne optimalt, og for patienterne kan det have kliniske konsekvenser ikke at møde op. Derfor er det vigtigt at belyse, hvem der udebliver fra planlagte undersøgelser eller operationer, hvorfor de udebliver, hvad der kan gøres ved udeblivelser, og om det kan betale sig for sygehusene at gøre noget ved det. Disse spørgsmål har Danske Regioner bedt KORA om at belyse med et internationalt litteraturstudie. Litteraturstudie og afrapportering er gennemført af seniorprojektleder Morten Eriksen og seniorprojektleder Jakob Kjellberg. Rapporten har gennemgået internt review ved undertegnede, analyse- og forskningschef Charlotte Bredahl Jacobsen samt eksternt review ved professor Mickael Bech, Syddansk Universitet. Charlotte Bredahl Jacobsen Analyse- og Forskningschef KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 3

4 Indhold Sammenfatning Baggrund for litteraturstudie Fremgangsmåde for studie Litteratursøgning Søgedesign Udvælgelsesproces Analyse Hvad karakteriserer de patientgrupper, der udebliver fra planlagte undersøgelser eller operationer? Hvad er årsagerne til udeblivelser? Hvilke erfaringer er der gjort med indsatser, der er rettet mod at nedbringe udeblivelser i sundhedsvæsenet? Hvad siger den internationale litteratur om omkostningseffektiviteten herunder de administrative konsekvenser ved initiativer målrettet nedbringelsen af udeblivelser fra planlagte undersøgelser eller operationer? Udeblivelse i en dansk sammenhæng Økonomisk teori til at forklare patienters handlingsrationaler, når de bliver introduceret for gebyrer Hvad er erfaringerne med effekten af at anvende gebyrer ved udeblivelser i sundhedsvæsenet? Gebyrers omkostningseffektivitet Referencer Bilag 1 - Søgeprotokol

5 Sammenfatning Danske Regioner bedt KORA om at udarbejde et internationalt litteraturstudie, der skal belyse årsagerne til udeblivelse, hvilke patientgrupper der udebliver samt gebyrers og andre påmindelsers effektivitet og omkostningseffektivitet. Sparsom viden om gebyrers effektivitet og omkostningseffektivitet Der mangler viden om effekten af at indføre gebyrer ved udeblivelser i sundhedsvæsenet. De få undersøgelser, der er gennemført, konkluderer, at gebyrer medfører mindre udeblivelse. Men disse undersøgelser har metodemæssige mangler i forhold til at indkredse effekten, da de er baseret på før- og eftermåling uden kontrolgruppe. Det er derfor vanskeligt at sige, om effekten skyldes gebyrer eller andre tiltag eller faktorer. Der mangler økonomisk evaluering til at fastslå, om gebyrer er omkostningseffektive. Ud fra en rationel økonomisk betragtning vil man antage, at gebyrer nedbringer udeblivelser, da patienter vil vurdere konsekvensen af at ikke møde op, og hvis gebyret er tilstrækkeligt stort, vil patienterne vælge at møde op. Denne antagelse udfordres dog af andre forståelser af handlingsrationaler hos patienter, hvor adfærd baseret på normer og værdier samt forestillinger om, hvad udeblivelse kan have af konsekvenser, kan resultere i, at patienterne som følge af gebyrer ikke møder op. Disse antagelser er teorier, som skal testes i virkeligheden for at klargøre, om de er gyldige. Udeblevne patienter er socialt udsatte Udeblevne patienter er karakteriseret ved at være yngre patienter i aldersgruppen år. Patienter over 40 år har betydelig lavere sandsynlighed for at udeblive end patienter under 20 år. De kommer fra lavere sociale grupperinger, har en høj hyppighed af arbejdsløshed, er ufaglærte og kommer fra mindrebemidlede boligområder. De har gerne lang transporttid til sundhedsudbyderen patienter over 14 km til sygehus har større sandsynlighed for at udeblive end patienter, der har under syv km til sygehus - og har problemer med at finde transportmidler. Endvidere har patienter med lang ventetid større sandsynlighed for at udeblive end patienter med kort ventetid ventetid over 21 dage er en god prædiktor for udeblivelse. I dansk sammenhæng er det også vigtigt at have fokus på ikke-dansktalende patientgrupper, da de har en større sandsynlighed for at udeblive end dansktalende grundet blandt andet sproglige problemer. Gebyrer ved udeblivelse kan jf. ovenstående også komme til at berøre udsatte sociale grupper, som måske ikke har de økonomiske midler til at betale gebyret. Det kan betyde, at patienterne ikke møder op til behandling, hvilket kan have kliniske konsekvenser for patienterne. Det skal endvidere afklares, hvad der administrativt kan gøres ved de manglende indbetalte gebyrer, og hvilke sanktioner der skal være for patienter, der ikke betaler gebyret? 5

6 Udeblivelser skyldes patienters forglemmelse og administrative fejl hos sundhedsudbyder De hyppigste årsager til udeblivelse er, at patienterne har glemt deres tid, at telefonen har været optaget hos sundhedsudbyder, så patienterne ikke har kunnet ringe afbud, at det administrative personale har givet patienterne en forkert tid eller har glemt at aflyse tiden. Andre årsager, der nævnes i litteraturen, er, at patienterne ikke er klar over konsekvenser af at udeblive, at patienter ikke har indflydelse på mødetidspunkt og dermed ikke er motiveret for at møde op, at patienter har vanskeligheder ved at booke en tid, at de er for syge til at møde op, patienternes egen sundhedsopfattelse, patienternes jobforpligtigelse og at de besøger en anden sundhedsudbyder. Disse årsager tydeliggør, hvor man med fordel kan sætte ind med indsatser som fx påmindelser til patienter. Patientkarakteristika i sammenhæng med udeblivelse og årsager til udeblivelse kan være forskellige i forskellige kontekster. Der er ingen karakteristika eller årsager, der er gennemgående i den internationale litteratur. Udeblivelser kan også have forskellige konsekvenser for forskellige afdelinger, selvom udeblivelsesraten er den samme i afdelingerne: fx i forhold til patientflow, mulighed for at benytte personale og lokaler i anden sammenhæng og ressourcer brugt på forberedelse af en mødeaftale/behandling. Problemet udeblivelser kan have forskellige konsekvenser for forskellige afdelinger. Telefonpåmindelser, SMS og breve er lige effektive Telefon, SMS og breve kan alle nedbringe udeblivelser, men der er dog i litteraturen uenighed om, hvor stor effekten er. Det kan skyldes forskellige metoder til at måle effekt og forskellige kontekster. De nævnte tre indsatser er lige effektive. Der mangler viden om effekten af e- mails. Det er i forbindelse med indsatsers effektivitet vigtigt at være opmærksom på, at effekten kan aftage over tid, da der i forsøgsperioden kan være ekstra fokus fra både personale og patienter på indsatsen. Denne fokus kan aftage, når der ikke længere er tale om et forsøg, og indsatsen er blevet rutine. I den sammenhæng er det også vigtigt at måle på effekten over en længere tidsperiode for at påvise, om effekten forbliver den samme. Evidensen for påmindelsers omkostningseffektivitet er mangelfuld Den internationale litteratur påpeger, at der mangler økonomisk evaluering med den fornødne kvalitet til at kunne give gyldige konklusioner vedrørende indsatsers omkostningseffektivitet. Der er indikationer på, at manuelle telefonpåmindelser er dyrere end breve og SMS, da de kræver mere personaletid og betaling af telefonregninger. Telefonpåmindelser har samme effekt på udeblivelse som breve og SMS. I dette regnestykke indgår dog ikke, at telefon også kan anvendes til at aflyse og aftale en ny tid og kan afklare andre spørgsmål mellem patient og sundhedsudbyder. Dette kan betyde noget for relationen mellem patient og udbyder. Der er også indikationer på, at SMS er det mest omkostningseffektive system i forhold til breve og telefonpåmindelser. 6

7 1 Baggrund for litteraturstudie Patienter, der ikke møder op til aftalte undersøgelser, operationer m.v., er et problem for effektivt at udnytte ressourcerne i sundhedsvæsenet. Det forhindrer andre patienter i at komme tidligere til, spilder personalets tid og forhindrer, at teknologi og operationsstuer bliver udnyttet optimalt. Endvidere kan det have kliniske konsekvenser for patienter ikke at møde op til deres aftale. Derfor er det relevant at undersøge, om gebyrer kan nedbringe udeblivelser 1 i sundhedsvæsenet. Sundhedsloven har siden 2004 givet hjemmel til at opkræve gebyrer, når patienterne udebliver, men loven tager ikke stilling til klagemuligheder, tidsfristen for gyldige afbud eller andre gyldige indsigelser. Dette indikerer behovet for at indsamle yderligere erfaringer med at opkræve gebyrer ved udeblivelse. Det er på nuværende tidspunkt dog uklart, hvor effektive gebyrer er til at nedbringe udeblivelser, og om gebyrer vil virke forskelligt for forskellige patientgrupper. Endvidere er det ikke klart, om der er andre interventioner, der er mere effektive end gebyrer til at nedbringe udeblivelser, og dertil er de administrative konsekvenser ved at afkræve gebyrer også uklare. Derfor gennemfører KORA et internationalt litteraturstudie for Danske Regioner, der identificerer viden om patienters udeblivelse i sundhedsvæsenet. Litteraturstudiet har fokus på følgende overordnede spørgsmål: Hvad karakteriserer de patientgrupper, der udebliver fra planlagte undersøgelser eller operationer? Hvilke erfaringer er der gjort med indsatser, der er rettet mod at nedbringe udeblivelser i sundhedsvæsenet? Hvad er erfaringerne med effekten af at anvende gebyrer ved udeblivelser i sundhedsvæsenet? Hvad siger den internationale litteratur om omkostningseffektiviteten herunder de administrative konsekvenser ved initiativer målrettet nedbringelsen af udeblivelser fra planlagte undersøgelser eller operationer? 1 Udeblivelse kan defineres som: 1) At en borger ikke giver møde hos en offentlig myndighed m.v. på et aftalt eller pålagt tidspunkt, eller 2) at en borger melder afbud så sent, at myndigheden ikke har mulighed for at indrette sig herpå (10) 7

8 2 Fremgangsmåde for studie 2.1 Litteratursøgning Søgning efter forskningsbaserede artikler er foretaget af KORAs bibliotekar i følgende litteraturdatabaser 2 : PubMed Cochrane Embase EconLit CRD-databaser Internet/Google. Der blev i alt identificeret 130 artikler til videre gennemsyn. I disse artikler er overskrifter og abstracts læst igennem i forhold til undersøgelsens fire problemstillinger med kodning af følgende temaer: patientgrupper, årsager til udeblivelse, effekt af indsatser (telefonpåmindelse manuel og automatisk, , brev, SMS), effekt af gebyrer og omkostningseffektivitet af indsatser og gebyrer. Læserbreve, debatindlæg, opinion og gengangere publiceret i andre formater eller fora er efterfølgende blevet valgt fra. 2.2 Søgedesign Søgningen var tidsbegrænset til materiale udgivet mellem Inkluderende sprog var dansk, engelsk, norsk og svensk. 2.3 Udvælgelsesproces Det er i udvælgelsen blevet bestræbt at vælge litteratur på tværs af diagnoser og specialer for at kunne konkludere generelt. Men da undersøgelsen beskæftiger sig med fire overordnede problemstillinger, hvor omfanget af litteratur inden for hver problemstilli ng er varierende, har det jf. nedenstående ikke kunnet lade sig gøre at vælge entydigt ud fra dette kriterium: I afsnittene 3.1 og 3.2 vedrørende patientkarakteristika og årsager til udeblivelse er litteraturen omfattende. Her er der udvalgt reviews og primærstudier på tværs af diagnoser og specialer. I afsnit 3.1 er syv litteraturemner valgt fra og i afsnit 3.2 er 25 emner valgt fra, da de belyser udeblivelse i forbindelse med specifikke diagnoser og specialer. 2 Se bilag 1 for detaljeret søgeprotokol 8

9 Det enkelte udvalgte primærstudie eller review kan belyse problemstillinger i flere af de nævnte afsnit. Resten af litteraturmaterialet har været debatindlæg, ledere, gengangere m.v., som er blevet valgt fra i alt ni litteraturemner. Litteratur, der vedrører psykiatriske lidelser, er ikke medtaget i denne undersøgelse, da udeblivelse kan være et symptom på pågældende lidelser. Følgende litteratur er blevet inddraget i undersøgelsen: Tabel 1 Oversigt over den anvendte litteratur I afsnit 3.3 vedrørende erfaringer med indsatser og deres effektivitet er litteraturen også omfattende, og der er her udvalgt reviews, der belyser effekten af indsatser på tværs af diagnoser og specialer. Primærstudier (22 stk.), der belyser indsatsers effektivitet på tværs af diagnoser og specialer, er, grundet den tidsmæssige ramme for opgaven, valgt fra. Ligesom reviews og primærstudier (45 stk.), der belyser indsatsers effektivitet for en bestemt diagnose eller speciale, er valgt fra. I afsnit 3.4 vedrørende indsatsers omkostningseffektivitet er otte emner valgt fra, da de vedrører bestemte diagnoser/specialer. Afsnit 3.5 har medtaget fire primærstudier, der belyser udeblivelser i danske børneambulatorier. I afsnittene 3.6, 3.7 og 3.8 er litteraturen sparsom, og der er ingen litteratur valgt fra. Forfatter(ere) 3 Undersøgelsesform Formål Ajay og Rubin 2003 Review At diskutere karakteren af udeblivelse i almen praksis og vurdere evidensen for strategier til at nedbringe udeblivelse. Metode Inklusionskriterier var udeblevnes epidemiologi og indsatser til at nedbringe udeblivelser. Fokus på almen praksis. Medtaget 31 artikler. Alhamad 2013 Primærstudie At studere årsagerne til udeblivelse i almen praksis. Quasi-eksperiment med forsøgsgruppe som udeblev, og kontrolgruppe som mødte op. I alt 760 patienter med 380 i hver gruppe. Atherton et al Review At vurdere effekten af at anvende e- mails til at koordinere mødeaftaler og påmindelser for patienter. Udvælgelseskriterier var randomiserede kontrollerede forsøg, quasieksperimenter, kontrollerede før- og eftermålinger og afbrudte tidsserieundersøgelser som brugte til at planlægge mødeaftaler, til påmindelser og løbende koordinering. Alle sundhedsprofessioner, patientgrupper og omsorgsgivere i alle kontekster blev inkluderet. Ingen studier var af tilstrækkelig kvali- 3 Se kapitel 4 for de fulde referencer 9

10 Forfatter(ere) 3 Undersøgel- Formål Metode sesform tet og dermed ingen dataanalyse og konklusion. Bech 2005 Review At diskutere omkostningerne af udeblivelse for forskellige sundhedsudbydere, karakteren af udeblivelse ud fra et økonomisk perspektiv og den forventede effekt af at opkræve gebyrer hos udeblevne. Udvælgelse af litteratur vedrørende udeblivelse i sundhedsvæsenet generelt og med fokus på økonomisk evaluering af udeblivelse. Car et al Review At vurdere effekten af SMS/MMSpåmindelser for fremmøde til mødeaftaler. Udvælgelseskriterierne var randomiserede kontrollerede forsøg, quasieksperimenter, kontrollerede før- og eftermålinger og afbrudte tidsserieundersøgelser med mindste tre målepunkter før og efter indsatsen af studier, som vurderede SMS/MMSpåmindelser. Medtaget 4 randomiserede forsøg med i alt 3547 deltagere. Chariatte 2007 Primærstudie At karakterisere udeblivelser og aflyste mødeaftaler i et multispeciale ambulatorium for unge og at vurdere effektiviteten af indsatser rettet mod indførelse af gebyrer ved udeblivelser. Beskrivende analyse konsultationer repræsenterende 3577 patienter i alderen år. Førog eftermåling. Guy et al Review At vurdere effektiviteten af SMSpåmindelser til at øge fremmødet af patienter i sundhedsvæsenet. Inkluderet undersøgelser, der sammenligner fremmødet af patienter mellem patienter, der fik og ikke fik SMS-påmindelser. Medtaget i alt 18 rapporter og heraf 8 randomiserede forsøg og 10 kontrollerede observationsstudier. Hasvold og Wotton Review At vurdere effektiviteten af telefon-, Udvælgelse med PRISMA-metoden SMS- og automatiserede telefonpå- Medtaget 29 studier og heraf 9 baseret mindelser på udeblivelser i hospitals- på randomiserede forsøg. regi. Kofoed et al Primærstudie At indkredse årsager til udeblivelse og meget sene afbud til ambulant undersøgelse og behandling i sundhedsvæsenet for at kunne planlægge målrettede interventioner. Kofoed et al Primærstudie At undersøge effekten af udsendelse af påmindelsesbreve. Interview af forældre der udeblev eller meldte afbud. Opdeling i forsøgs- og kontrolgruppe, som får og ikke får påmindelsesbrev. Kontrolleret forsøg med en forsøgsgruppe, der får påmindelsesbrev og en kontrolgruppe, der ikke får påmindelsesbrev. 10

11 Forfatter(ere) 3 Undersøgelsesform Formål Kofoed et al Primærstudie At undersøge, om effekten af påmindelsesbreve stadig kan påvises efter denne indsats er blevet rutine. Registerforskning. Metode Kruse et al.2009 Primærstudie At undersøge, hvorvidt SMSpåmindelse kunne reducere antallet af udeblivelser. Prospektivt kohortestudie. Forsøgsgruppe med SMS-påmindelse og spørgeskema. Kontrolgruppe uden SMSpåmindelse og spørgeskema. Lee et al Primærstudie At dokumentere de faktorer, der påvirker udeblivelse i multispeciale ambulatorium. Stubbs et al Review At sammenligne telefon, brev, SMS, e- mail og open-access scheduling for at bestemme, hvilken indsats der er bedst til at reducere udeblivelser i ambulatorier og som giver en nettoindtjening. Retrospektivt studie baseret på udvalgt stikprøve fra hospitalets database på patienter. Inklusionskriteriet var studier, der gav et numerisk resultat af indsatsers effektivitet, antallet af patienter eller mødeaftaler i forsøgs- og kontrolgruppen og én eller flere indsatser sammenlignet med ingen indsatser. Medtaget 42 artikler med 49 datasæt til at udregne vægtet gennemsnitseffekt. Der er i alt udvalgt 14 litteraturemner heraf syv reviews og syv primærstudier, som er blevet gennemlæst og kodet i forhold til førnævnte temaer. 11

12 3 Analyse Dette kapitel vil først se på, hvem der udebliver fra planlagte undersøgelser eller operationer. Derefter vil årsagerne til udeblivelser blive indkredset, hvorefter indsatsers effektivitet til at påvirke årsagerne og dermed reducere udeblivelse vil blive vurderet. Afslutningsvis ser vi på økonomiske teorier til at forklare handlingsrationaler hos patienter, der bliver introduceret for gebyrer, og vi ser på, hvad den internationale litteratur siger om gebyrers effektivitet og omkostningseffektivitet. 3.1 Hvad karakteriserer de patientgrupper, der udebliver fra planlagte undersøgelser eller operationer? De karakteristika af udeblevne patientgrupper, der oftest går igen i litteraturen, er: Alder. Unge patienter i alderen år har større andel af udeblivelse end andre aldersgrupper, og patienter i aldersgruppen over 40 år har betydelig lavere sandsynlighed for at udeblive end unge under 20 år. Sidstnævnte kan måske skyldes, at børn og unge kan være afhængige af, at deres forældre ikke er optaget af arbejde eller andre forpligtigelser og har mulighed for at køre dem til behandlingsstedet. Litteraturen finder, at unge i aldersgruppen 0-40 år udgør en andel på omkring 68 % af de udeblevne (1,2). Socioøkonomisk status. Der er en større andel af patienter, der udebliver fra lavere sociale grupperinger uden kompetencegivende uddannelse, der er arbejdsløse og bor i mindrebemidlede områder (5). Transporttid. Jo længere transporttid desto større sandsynlighed er der for, at patienten udebliver. Lee et al finder, at patienter, der bor mere end 14 km fra sygehuset har større sandsynlighed for at udeblive, end patienter der bor mindre end 7 km til sygehuset (13, se også 4). Transportmuligheder. Patienter, som har svært ved at finde transportmuligheder, har større sandsynlighed for at udeblive (5). Det kan berøre patienter uden bil, eller som bor i områder med lav grad af udbygning af offentlig transport. Alhamad 2013 finder, at arbejdsløse, kvinder og ufaglærte har problemer med at finde transportmuligheder (2). Ventetid. Længere ventetid giver større sandsynlighed for udeblivelse (4,5). Lee et al finder, at ventetid over 21 dage er en god prædiktor for udeblivelse (13), men styrken af sammenhængen mellem ventetid og udeblivelse kan være forskellig i de for- 12

13 skellige specialer. Ajay og Rubin 2003 peger endvidere på, at den primære sundhedssektor har kortere ventetider end den sekundære sektor (1). Derfor må man formode, at styrken af sammenhængen mellem ventetid og udeblivelse er mindre i den primære sektor. Alhamad 2013 analyserer sig frem til i sin undersøgelse, at ventetid ikke er en faktor, da undersøgelsen vedrører den primære sektor (2). Der kan være en sammenhæng mellem etnicitet og udeblivelser, men dokumentationen for dette er usikker, da sprog kan være den eksterne variabel, der kan have sammenhæng med udeblivelser. Undersøgelser på sammenhænge mellem etnicitet og udeblivelser har også registreret etnicitet på forskellige måder (1). Der er heller ikke entydig dokumentation for, at der er sammenhæng mellem tidligere høj hyppighed af udeblivelser hos patienter og udeblivelser (1). Lee et al peger dog på, at patienter med tidligere mere end 40 % udeblivelse havde større sandsynlighed for at udeblive end dem med tidligere under 20 % udeblivelse (13). Alhamad 2013 peger også på, at udeblevne patienter har flere tidligere udeblivelser end ikke udeblevne patienter (2). Patienter med kroniske lidelser er bedre til at møde op end andre patientgrupper, men om det skyldes deres alder eller lidelsens karakter er uklart. Ligeledes er patienter, der opfatter deres lidelse som akut, bedre til at møde op (1). Lee et al peger på, at patienter, som har oplyst sundhedsudbyder om deres mobilnummer, har 6 til 17 gange større sandsynlighed for at holde deres aftaler end patienter, der ikke har oplyst om deres mobilnummer (13). Patienternes oplysning om deres mobilnummer er her en vigtig prædiktor, men det fremgår ikke af de andre undersøgelser. En arbejdsgruppe under regeringen undersøgte tilbage i 2004 blandt andet epidemiologien for udeblivelser. Undersøgelsen kunne ikke påvise en klar sammenhæng mellem social gruppering og hyppigheden af udeblivelser. Den bekræftede altså ikke, at en større andel af udeblevne kommer fra lavere sociale gruppereringer (14). Der må dog tages forbehold for denne konklusion, da data var baseret på skøn fra de involverede hospitalsafdelinger, da sygehuse ikke registrerede patienters sociale status. Arbejdsgruppens undersøgelse viste også, at mindre alvorlige lidelser havde større hyppighed af udeblivelser, og at der var flere udeblivelser til ambulante behandlinger end ved operationer med indlæggelse (14). Der er ingen faktorer, der går igen i karakteristikken af udeblevne patienter i den internationale litteratur (2). Dette kan skyldes de forskellige kontekster med forskellige samfundsforhold, populationer, kulturer, religioner, lokale forhold, geografi m.v. Fx er adgang til offentlig transport og geografiske afstande faktorer, der på forskellige måder kan sige noget om styrken af sammenhængen mellem transport og udeblivelser. En undersøgelse i Singapore kunne fx ikke dokumentere en sammenhæng mellem transporttid og udeblivelse. Det kan skyldes et velud- 13

14 bygget transportnet og kort rejsetid (13). Ligeledes kan bestemte diagnoser og specialer have karakteristika, der er specifikke i sammenhæng med udeblivelse. Fx er lang ventetid en prædiktor for udeblivelse, men varigheden af ventetid er forskellig i de forskellige specialer, hvilket er forventeligt i forhold til varigheden af symptomer, akutbehovet for behandling og lettelse af symptomer uden behandling. Dermed er styrken af sammenhængen mellem ventetid og udeblivelse også forskellig i de forskellige specialer (13). Forskellige afdelinger kan, trods den samme udeblivelsesrate, opleve konsekvenserne af udeblivelse forskelligt fx i forhold til patientgennemstrømning, sammensætningen af indlæggelser akut/elektiv, ressourcer anvendt til at forberede patientaftalen, muligheden for at bruge personale og lokaler i anden sammenhæng. Karakteren af problemet kan altså være forskellig på de forskellige områder. Sammenfatning Sammenfattende kan man sige, at prædiktorerne for udeblivelse kan være forskellige mellem afdelinger, mellem patientpopulationer og mellem lande. Der er dog prædiktorer, der nævnes hyppigt i litteraturen: yngre patienter i aldersgruppen år, patienter fra lavere sociale gruppereringer og fra mindrebemidlede boligområder, lang transporttid, problemer med adgang til transportmidler og ventetid. 3.2 Hvad er årsagerne til udeblivelser? Dette afsnit vil belyse, hvad den internationale litteratur finder af årsager til udeblivelse. De identificerede årsager betyder, at man kan målrette indsatser til at påvirke årsagerne, som så igen kan påvirke problemet - antallet af udeblivelser. Man vil anvende indsatser, hvor der er dokumenteret viden om, at de kan gøre en forskel med de ressourcer og den tid, man har til rådighed. Det er dog vanskeligt at undersøge årsager til udeblivelse, fordi det er svært at få fat i de patienter, der er udeblevet og få dem til at respondere på, hvorfor de ikke er mødt op. Patienterne kan frygte sanktioner i denne sammenhæng, hvis det ikke bliver pointeret, at data skal bruges i forskningsmæssigt øjemed, og at der ingen sanktioner er for patienterne. Der kan på grund af patienternes frygt være stort frafald i undersøgelser, der belyser årsager til udeblivelse (1), og det kan hæmme undersøgelsernes gyldighed. Litteraturen peger gennemgående på følgende årsager til udeblivelse: Forglemmelse. Patienten har glemt sin aftale. Ajay og Rubin 2003 dokumenterer, at dette er den hyppigste årsag til, at patienter ikke møder op (1). Forfatterne henviser til en undersøgelse, hvor der er blevet spurgt til, hvorfor patienterne ikke har aflyst deres aftale. Hovedparten af patienterne angiver, at det skyldes, de har glemt det eller ikke har overvejet det. Den næst hyppigste årsag var, at der var optaget på telefonen hos sundhedsudbyder (1, se også 3,5,7). 14

15 Administrative fejl hos udbyder. Ajay og Rubin 2003 finder, at dette er den næst hyppigste årsag til, at patienter udebliver. Det kan fx være, at patienten har fået en forkert tid, eller at aftaler ikke er blevet aflyst af det administrative personale (1). Patienten ikke klar over konsekvenser af udeblivelse. Alhamad 2013 finder, at patienter, der møder op, er mere bevidste om konsekvenserne af udeblivelse, end patienter der ikke møder op (2). Patienten har ikke indflydelse på tidspunkt for aftale. Alhamad 2013 finder, at patienter ikke altid har indflydelse på tidspunktet for aftalen, og at øge denne mulighed kan måske øge antallet af holdte aftaler (2). Ajay og Rubin 2013 påpeger, at patienter i den primære sektor selv tager initiativ til at træffe aftaler, mens det til den sekundære sektor er professionelle, der henviser patienten. Dette kan have indflydelse på patientens motivation for at møde op (1). Vanskeligheder ved at booke en tid. Alhamad 2013 indkredser i sin undersøgelse dette som en vigtig årsag til udeblivelse. Det er uklart, om hans undersøgelse refererer til muligheden for at aflyse og booke en ny tid, eller om det drejer sig om at booke den første aftale. Alhamad pointerer dog, at det er vigtigt med en klar praksis for, hvordan patienter kan aflyse deres tid. Ajay og Rubin 2003 finder også, at patienterne kan være for syge til at møde op, eller at symptomerne er forsvundet. Alhamad 2013 påpeger også patientens opfattelse af egen sundhed, patienters jobforpligtigelse, patienter besøger en anden klinik og problemer med at booke tid som årsager til udeblivelse. Sammenfatning Da forglemmelse og administrative fejl er de hyppigste årsager til udeblivelse, siger det også noget om vigtigheden af at målrette indsatser mod patienters forglemmelse og sundhedsudbyders administration og kommunikation. I det næste afsnit vil vi se på effekterne af indsatser til at nedbringe udeblivelser. 3.3 Hvilke erfaringer er der gjort med indsatser, der er rettet mod at nedbringe udeblivelser i sundhedsvæsenet? I dette afsnit belyser vi først effekterne af de enkelte indsatser, og derefter bliver effekterne af indsatserne sammenlignet. 15

16 Telefonpåmindelse via manuelle og automatiserede opkald Stubbs et al konkluderer, at telefonpåmindelse resulterede i en vægtet gennemsnitsreduktion på 9,4 procentpoint af udeblivelsesraten. 23 studier dokumenterede faldende udeblivelsesrate med telefonpåmindelse, og i 15 af disse var forbedringerne statistisk signifikante. Brev eller postkort Stubbs et al 2012 finder, at brevpåmindelser i syv studier viste en gennemsnitlig 7,6 % reduktion af udeblivelser. Heraf viste fire studier signifikante forbedringer. SMS Car et al finder, at tre studier med moderat evidens viste, at SMS/MMS forbedrede fremmøderaten sammenlignet med mødeaftaler uden påmindelser. To studier med moderat kvalitet af evidens viste, at SMS/MMS og telefonopkald havde samme effekt på fremmødet. Forfatterne finder, at ulemperne med tekstbeskeder kan være mangel på forståelse eller misforståelser hos patienterne, som læser SMS er, og at svagsynede og personer med læsevanskeligheder kan have svært ved at læse SMS. Der bliver samlet konkluderet i reviewet, at der er begrænset evidens for effekten af SMS/MMS på udeblivelse, og at der er behov for mere forskning på området baseret på randomiserede kontrollerede forsøg. Guy et al konkluderer, at der er en stor effekt af at bruge SMS, og at effekten er den samme uanset, om det drejer sig om den primære sundhedssektor eller ambulante klinikker på sygehuse, om påmindelsen gives inden for 24, 48 eller 72 timer før den aftalte tid, og om det er yngre eller ældre patienter. SMS angives i reviewet til at være et simplet og effektivt redskab, der kan kobles til teknologi, der gør det muligt at sende SMS er samtidigt og automatisk. Endvidere kan SMS bruges af mange grundet den store udbredelse af mobiltelefoner. Stubbs et al finder en 8,6 % reduktion af udeblivelser som følge af SMS. Disse reduktioner var signifikante i 9 af de 12 medtagne studier. Atherton et al har i deres review ikke inddraget nogen undersøgelser til at belyse effekten af s på udeblivelser, da der ifølge forfatterne mangler effektstudier af høj kvalitet. Derfor kan der ikke konkluderes på effekten af mails, og forfatterne opfordrer til mere forskning på området. Forfatterne peger dog på flere fordele ved mails: Mails kan være automatiserede og indeholde yderligere informationer uden ekstra omkostninger. Patienter kan bruge mails til at aflyse en tid eller få en ny tid uden at skulle vente på at komme igennem hos receptionisten hos sundhedsudbyderen og uden at skulle forklare årsagen til aflysningen. 16

17 Sundhedsudbyder kan behandle og sende mails på mindre tidspressede perioder i hverdagen. Patienterne kan forholde sig til mails på ledige tidspunkter i hverdagen. Mails er ikke så omkostningstunge i forhold til traditionelle breve. Kvittering kan anvendes til at bekræfte, at patienten har læst mailen. Mails kan fungere som dokumentation for både patient og udbyder (3). Ulemperne ved mails kan være: Det kan give en øget arbejdsbyrde for sundhedsudbyder, da der måske skal flere mailudvekslinger til for at finde en passende tid for patienten. Dette kan specielt være tilfældet, hvis der ikke er et online-system, hvor patienten kan se ledige tidspunkter. Der kan være en social skævhed ved at benytte mails, da det ikke er alle i befolkningen, der har adgang til digitale medier. Specielt kan ældre borgere, lavindkomstgrupper og fremmedsprogede have manglende adgang til digitale systemer. Der kan være tekniske problemer knyttet til brugen af mails, som fx at modtagerens mailboks er fyldt op, så mailen går retur til afsender. Eller problemer med at skabe forbindelse til central server eller strømafbrydelser, og så kan der være menneskelige fejl i form af utilsigtet indhold i mail og forkerte modtagere (3). Sammenligning af effekten af indsatserne Stubbs et al sammenligner effekten af telefonpåmindelser, breve, SMS og for at se, hvilken indsats der er bedst til at reducere udeblivelse. Der er begrænset viden om effekten af s. Forfatterne finder, at SMS kan have fordele i forhold til telefon og breve, fordi SMS kan få fat i jobbeskæftigede patienter efter arbejdstid SMS kan frigøre administrativt personale til andre opgaver SMS kan let integreres i eksisterende systemer på hospitaler SMS ikke kræver den store efteruddannelse af personalet til at håndtere denne indsats SMS kan sendes i forskellige sprog og kan automatiseres til at sende på fastlagte datoer før aftalerne (15). Forfatterne pointerer, at der i reviewets medtagne studier ikke er kontrolleret for socioøkonomisk status, selv om det kan have betydning for adgang til moderne informationsteknologi. Lav socioøkonomisk status kan også være en selvstændig prædiktor for udeblivelse. Der er heller ikke kontrolleret for patientpopulation, alder, diagnoser, geografi, køn, fysisk aktivitet og andre faktorer, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne de enkelte studier. Forfatterne gør opmærksom på, at det kan være vanskeligt at generalisere studierne på grund af nationale og lokale kulturelle forskelle og indkomstmæssige samt teknologiske forskelle. 17

18 Hasvold og Wotton 2011 har sammenlignet effekten af telefonopkald og herunder automatiserede opkald med SMS. Manuelle telefonpåmindelser, automatiserede telefonpåmindelser og SMS reducerede udeblivelser med i alt 34 % på hospitaler. Automatiserede telefonopkald og SMS var mindre effektive end manuelle telefonopkald. De førstnævnte havde 29 % reduktion i udeblivelse, og sidstnævnte havde 39 % reduktion i udeblivelse. Det synes at være passende at sende påmindelser ud inden for en uge inden mødeaftalen i forhold til at undgå, at patienten glemmer mødeaftalen. Forfatterne konkluderer, at evidensen, for at indsatser har effekt på udeblivelser, er overvældende. Bech 2005 finder, at påmindelsesbreve og telefonpåmindelser har en signifikant effekt på udeblivelsesrater. Breve har reduceret udeblivelsesraten på mellem 47 og 68 %, og telefonpåmindelser har reduceret udeblivelsesraten på mellem 27 og 75 %. Begge indsatstyper synes lige effektive, men forfatteren pointerer, at telefonpåmindelser kan lette processen med at booke ny tid til patienten og lette processen med at identificere ledige tider og til at aflyse mødeaftaler. Forfatteren finder, at det er vanskeligt at generalisere resultater af indsatserne på grund af forskellige kontekster og patientpopulationer. Sammenfatning Vi kan sammenfattende konkludere, at der er effekt af telefonpåmindelse, SMS og breve til at nedbringe udeblivelser. De tre indsatser ser ud til at være lige effektive men med varierende omkostningseffektivitet. Mere herom i afsnit 3.4. Der er for lidt viden til at sige noget om effekten af s. Man skal ligesom ved patientkarakteristika ved udeblivelser og årsager til udeblivelser være opmærksom på begrænsninger i at generalisere undersøgelserne, da der kan være forskelle i patientpopulationer, geografi m.v. 3.4 Hvad siger den internationale litteratur om omkostningseffektiviteten herunder de administrative konsekvenser ved initiativer målrettet nedbringelsen af udeblivelser fra planlagte undersøgelser eller operationer? Omkostningseffektiviteten måles ved at sammenligne effekt antallet af udeblivelser - med de ressourcer (personaletid, opsætning af IT og dokumentationssystemer m.v.), der tilføres indsatsen. At måle omkostningseffektivitet er betinget af, at der er solide undersøgelser, der dokumenterer effekten af indsatserne. Litteraturen er sparsom, når det drejer sig om omkostningseffektivitet, og der mangler økonomiske evalueringer med solide designs til at fastslå omkostningseffektiviteten af indsatser til at nedbringe udeblivelser. I nedenstående vil vi, trods nævnte begrænsninger, forsøge at sammenligne indsatsernes omkostningseffektivitet. 18

19 Sammenligning af indsatsers omkostningseffektivitet Car et al finder, at omkostningerne pr. påmindelse er lavere ved SMS end ved telefonpåmindelse. To studier har målt omkostninger pr. enhed af effektiv SMS over for effektiv telefonpåmindelse. Fremmøderaten for patienter er den samme ved begge indsatser, men omkostningerne for SMS var lavere end omkostninger for telefon i begge studier. Den relative omkostning ved SMS pr. fremmøde var i det ene studie 55 % af omkostning for telefonpåmindelse og 65 % i det andet studie (5). Guy m.fl finder, at brevpåmindelser og telefonpåmindelser involverer betydelig personaletid, og at SMS reducerer personaleomkostninger sammenlignet med brev og telefon (7). Hasvold og Wotton 2011 finder, at de økonomiske evalueringer i reviewets medtagne studier er mangelfulde i deres designs, men at der er gjort forsøg med at indkredse omkostningerne ved indsatserne. I et studie så man på telefonpåmindelse, automatiseret telefonpåmindelse og SMS, og omkostningerne var 0,41 Euro pr. påmindelse. De gennemsnitlige omkostninger for telefon lå på 0,9 Euro pr. patient, og SMS og automatiseret opkald lå på 0,14 Euro pr. patient (8). Telefonpåmindelse er altså mindre omkostningseffektiv end automatiserede opkald og SMS, da der er udgifter til personale og telefonregninger, og telefon er ikke mere effektiv end de to andre indsatser. Forfatterne nævner, at det er sandsynligt, at omkostninger ved indsatser er betydelige mindre end omkostninger ved udeblivelser (8). Stubbs et al finder, at SMS er mere omkostningseffektiv end breve, telefon og mail. Omkostningseffektiviteten definerer forfatterne som den procentvise reduktion i udeblivelse i forhold til indsatsens omkostning pr. amerikanske dollar. Forfatterne henviser til et studie, som sammenlignede en gruppe med telefonpåmindelser med en gruppe uden påmindelser, og det demonstrerede, at nettoindtægterne, som blev genereret af gradvis højere fremmøde blandt patienterne, oversteg omkostningerne ved at ringe til patienterne. Undersøgelsen antog, at der var seks procents højere aflysningsrate i gruppen af patienter med telefonpåmindelse, og at 40 % af aflysningerne kunne fyldes ud med aftaler næste dag. Undersøgelsen estimerede, at tiden brugt til at ringe til patienten var et minut, og at nettogevinsten pr. patient var 60 amerikanske dollars (15). Forfatterne henviser også til et andet studie, som estimerede, at hvis man kunne forhindre én udeblivelse, ville det opveje omkostningerne ved at ringe til 200 patienter (15). Udgifter til SMS blev i et randomiseret forsøg sammenlignet med udgifter til mobiltelefonpåmindelser. SMS kostede 45 % mindre end påmindelser fra mobiltelefoner, uden at der i de to indsatser var signifikant forskel i effekten af udeblivelser (15). Et andet randomiseret forsøg bekræftede denne konklusion 64 % færre omkostninger end telefonpåmindelser uden forskelle i effekten (15) Forfatterne påpeger, at efteruddannelse af personale til at anvende SMSsoftware er minimal, og når det er installeret, vil omkostningerne ved at drive systemet sjældent stige, når antallet af SMS-påmindelser stiger. SMS er ifølge forfatterne det mest omkostningseffektive system til at nedbringe udeblivelse (15). En undersøgelse sammenlignede omkostningerne pr. påmindelse: postkortpåmindelser (0,67 dollars) med telefonpåmindelser (0,91 19

20 dollars) og med kombineret postkort/telefonpåmindelser (1,58 dollars), analyserede afkast af investeringer og konkluderede på ændringer i indsatsernes nettoindtægt. Der blev anvendt en standardmodel på mødeaftaler om året og en nettoindtægt på 100 dollars pr. patientbesøg. De nåede frem til, at postkort gav en bedre nettoindtægt (10 dollars pr. 1 dollar investeret) end telefonpåmindelser (0,11 dollars pr. 1 dollar investeret). Telefonpåmindelser gav en årlig nettoindtægt på 500 amerikanske dollars, postkort gav amerikanske dollars og kombineret postkort/telefonpåmindelser gav amerikanske dollars. Ved den kombinerede indsats var effekten 76,5 % fremmøde, postkort 71,7 % fremmøde og telefon 65,1 % fremmøde (15). Breve har i et andet studie vist at reducere udeblivelse med betydelig omkostningsreduktion (15). Bech 2005 pointerer også i sin artikel, at økonomisk evaluering af indsatser til at nedbringe udeblivelser er mangelfuld. Men forfatteren finder det dog sandsynligt, at breve er billigere end manuelle telefonpåmindelser, da breve kræver færre administrative ressourcer, og da telefon og breve har samme effekt, må breve antages at være mere omkostningseffektive (4). Sammenfatning Den udvalgte litteratur i dette afsnit giver indikationer på, at telefonpåmindelser er mindre omkostningseffektive sammenlignet med brevpåmindelse og SMS. I dette regnestykke indgår der dog ikke, at en telefonsamtale kan være effektiv i forhold til at aflyse og booke ny tid og til at afklare andre spørgsmål mellem patient og sundhedsudbyder. Denne dialog kan have betydning for relationen mellem patient og udbyder. Men der mangler dog solide undersøgelser til mere entydigt at kunne konkludere på indsatsers omkostningseffektivitet. 3.5 Udeblivelse i en dansk sammenhæng Dette afsnit er medtaget for at kunne sige noget om udeblivelse i en dansk sammenhæng, da det kan have betydning for den måde, man vælger at tilrettelægge indsatser på i danske sygehusafdelinger. Litteraturen vedrører undersøgelser af patientkarakteristika, årsager til udeblivelse og sene afbud, effekt og omkostningseffektivitet af påmindelsesbreve samt effekt af SMS, alle i børneambulatorier. Kofoed 2009 et al. finder, at udeblivelser eller for sene afbud, defineret som afbud inden for et hverdagsdøgn inden besøget, primært skyldes forglemmelse hos barnets familie eller administrative fejl eller kommunikationsfejl hos sundhedsudbyder. Dette er i overensstemmelse, hvad anden litteratur påpeger. Forfatterne har sammenlignet årsagerne i en forsøgsgruppe, der får påmindelsesbrev 14 dage før aftalen med en kontrolgruppe, der ikke får et påmindelsesbrev. I gruppen uden brev angiver 28,1 % af samtlige udeblevne/sene afbud, at de havde glemt tiden. I gruppen med brev angiver 8,8 % af samtlige udeblevne/sene afbud det samme. I gruppen uden brev oplyser 15,5 % af forældrene, at de ikke vidste, de skulle komme, mens det drejer sig om 7,4 % i gruppen med brev. 10,8 % i kontrolgruppen oplyser, at barnet var blevet akut 20

21 sygt eller indlagt, mens det drejer sig om 23,5 % i forsøgsgruppen. Forfatterne påpeger, at der vil være udeblivelser eller sene afbud, som sundhedsudbyder ikke kan tage højde for med fx påmindelsesbreve. Vedrørende patientkarakteristika finder forfatterne, at ikke-dansktalende familier havde større sandsynlighed for at udeblive eller melde sene afbud end dansktalende familier. Dette blev dog mindsket, når de havde modtaget et påmindelsesbrev, hvilket kan tyde på sproglige/forståelsesmæssige problemer som årsag. Forfatterne henviser til et engelsk studie, som påpeger, at udeblevne har en stor andel, der kommer fra socialt belastede familier, og at man også skal være opmærksom på dette i en dansk sammenhæng for at kunne yde den nødvendige støtte (9). Kofoed 2009b et al. har i relation til ovennævnte studie om årsager til udeblivelser foretaget et kontrolleret forsøg med påmindelsesbreve til familier. Familier, der fik påmindelsesbrev 14 dage før planlagte besøg, havde 2,4 % udeblivelse, mens forældre uden påmindelsesbrev havde 9,5 % udeblivelse. Forfatterne konkluderer, at udeblivelser kan reduceres signifikant med påmindelsesbreve (10). Kofoed 2009c et al. har fulgt op på ovennævnte studie om påmindelsesbreve og har vurderet på brevenes effektivitet og omkostningseffektivitet, efter at udsendelse af påmindelsesbreve er blevet en fast del af de administrative procedurer på børneambulatoriet. Udeblivelsesraten, før påmindelsesbreve blev en fast administrativ procedure, var på 7,7 %. Efter det blev en administrativ procedure lå den på 4,1 %. Efter at påmindelsesbreve er blevet fast rutine i ambulatoriet, er der dog sket en ikke-signifikant nedgang i effekten fra 2006 til 2008, og udeblivelsesraten er nu højere, end den var i det ovennævnte kontrollerede forsøg tilbage i perioden i ambulatoriet. Forfatterne forklarer dette med, at både personale og patienter kan være mere fokuserede i forsøgsperioden, og når forsøget stopper og bliver rutine, kan denne fokus forsvinde. Derfor vurderer forfatterne, at det er vigtig også at have fokus på indsatsen, når det bliver en del af rutinen og være opmærksomme på, hvordan effekter kan aftage over en længere tidsperiode. Forfatterne vurderer, at breve er omkostningseffektive, men pointerer også, at der ikke er foretaget en systematisk økonomisk evaluering af denne indsats (11). Kruse 2009 et al. finder, at SMS-påmindelser er effektive til at nedbringe udeblivelser i et børneambulatorium. Forsøgsgruppen, som fik SMS-påmindelse, havde en udeblivelsesrate på 5,9 %, mens kontrolgruppen uden SMS-påmindelse havde en udeblivelsesrate på 10 %. Hovedparten af familierne ønskede en ny SMS for en eventuelt ny aftale (12). Sammenfatning Undersøgelser i en dansk sammenhæng bekræfter, at forglemmelse hos patienter og administrative fejl samt kommunikationsfejl hos sundhedsudbyder er de væsentligste årsager til udeblivelser. Det er vigtigt med en fokus på ikke-dansktalende familier og patienter, da der her er en sammenhæng med udeblivelse. Breve og SMS er effektive indsatser, men effekten af indsatser kan aftage over tid. Derfor skal man være opmærksom på, hvordan man dels kan holde 21

22 fokus på indsatsen, efter den er blevet rutine og indgår i driften, og dels at man måler på effekten over en længere tidsperiode. 3.6 Økonomisk teori til at forklare patienters handlingsrationaler, når de bliver introduceret for gebyrer Dette afsnit ser på teoretiske perspektiver på, hvordan patienter vil handle, når de bliver introduceret for gebyrer. Som det vil fremgå, er patienternes handlingsrationaler ikke entydige, og derfor vil effekten af gebyrer heller ikke være entydig. Den ene af teorierne ser patienter som rationelle individer, der handler i forhold til incitamenter. Hvis patientens nytte ved udeblivelse overstiger dets omkostning fx i form af gebyr, vælger patienten at udeblive. Og omvendt hvis omkostning overstiger nytten, møder patienten op. Så desto højere gebyr desto mindre udeblivelse. Dette perspektiv antager, at gebyrer kan nedbringe udeblivelser (4). Den anden af teorierne kaldes incomplete contract framework, der antager, at hvis kontrakten mellem patient og sundhedsudbyder ikke er tydelig, så kan patienten gøre sig nogle forestillinger om, hvad udeblivelse kan have af konsekvenser. Patienter kan fx opfatte gebyrer som mindre alvorlige, end hvis de tror, at de bliver fjernet fra ventelister til behandling eller kommer bagerst i køen på ventelister. Hvis den implicitte kontrakt mellem patient og udbyder bliver tydeligere i form af fx gebyrer, kan patienterne have mindre grund til at tro, at der vil være sanktioner, der er værre end gebyrer. Og hvis patienterne opfatter gebyrer som en mindre alvorlig sanktion end andre tiltag, kan antallet af udeblivelser stige (4). Det tredje perspektiv kaldes for the crowding out model, som antager, at patientens indre motivation og normer kan medvirke til, at patienten ser det som pinligt ikke at møde op til en aftale normen er, at man møder op. Hvis der derimod indføres gebyr ved udeblivelse, kan patienten gå fra at føle skyld til at se udeblivelse i forhold til monetære incitamenter, hvilket medfører, at patientens indre motivation bliver crowded out eller fortrængt. Dette kan føre til højere udeblivelse. Perspektivet kan også ses i relation til patienternes mulighed for at have indflydelse på tidspunktet for booking. Det antager, at patienter får større motivation for at møde op, når de selv har indflydelse på tidspunktet (4). Teorierne peger på, at gebyrer både kan nedbringe og øge antallet af udeblivelser. Det afhænger af det perspektiv, man lægger på patienternes handlingsrationaler. Dermed er effekten af gebyrer ikke entydig. Effektevaluering skal teste og sandsynliggøre, om de nævnte teorier holder i den virkelige verden, hvor man kan antage, at gebyrer vil virke forskelligt i forskellige sammenhænge for forskellige patientgrupper. Det vil sige, at det ikke kun er et spørgsmål, om gebyrer er effektive eller ikke-effektive, men også et spørgsmål om gebyrer er effektive i for- 22

23 skellige behandlingskontekster for forskellige patientgrupper. I det næste afsnit ser vi på, hvad den internationale litteratur siger om effekten af gebyrer. 3.7 Hvad er erfaringerne med effekten af at anvende gebyrer ved udeblivelser i sundhedsvæsenet? Til dette afsnit har det ikke været muligt at udvælge litteratur, som analyserer på tværs af diagnoser og specialer, da litteraturen vedrørende gebyrer og udeblivelser er sparsom. Det betyder, at det kan være problematisk at generalisere konklusionerne til andre sammenhænge. Der er fundet i alt to artikler, der belyser dette emne. Den ene artikel er et litteraturreview, som henviser til et primærstudie, og den anden artikel er et primærstudie. Bech 2005 henviser i sin artikel til et finsk studie fra 1992/93 baseret på en før- og eftermåling i en ambulant oftalmologi-afdeling, som konkluderer, at udeblivelsesraten faldt fra 6,4 % til 5,5 %, efter der blev indført en afgift ved udeblivelse (4). Et schweizisk studie, også baseret på en før- og eftermåling i perioden 1999 til 2006 i en ambulant almen klinik for teenagere i alderen år, konkluderer, at indførelsen af gebyrer ikke har nogen indflydelse på udeblivelsesraten, men at den har indflydelse på aflysningsraten med den fordel, at det er lettere for klinikken at booke nye aftaler og fylde dagen ud med konsultationer. Undersøgelsen er baseret på konsultationer med patienter. Udeblivelsesraten før indførelsen af gebyrer var i på 11,9 %. Efter interventionen i var den på 11,6 %. Artiklens forfattere nævner muligheden for, at målgruppen teenagere ikke selv skal betale udeblivelsesgebyret, men at dette bliver betalt af deres forældre. Derfor kan effekten af gebyrer udeblive. Aflysningsraten steg fra 8,4 % i til 14,5 % i , hvilket indikerer, at gebyrer kan øge antallet af aflysninger fra patienter, og dermed gøre det lettere for sundhedsudbyder at planlægge mødeaftaler med patienter (6). Man kan problematisere både det finske og schweiziske studie i deres undersøgelsesdesign til at fastslå, om der er en effekt af gebyrer ved udeblivelser. De er begge baseret på før- og eftermåling uden en kontrolgruppe. Det kan hermed være vanskeligt at fastslå, om fx nedbringelse af udeblivelse skyldes gebyrer eller andre foranstaltninger eller faktorer. Det er ligeledes problematisk af fastslå, at gebyrer ikke påvirker udeblivelse. Dermed må evidensen for gebyrers effektivitet til at nedbringe udeblivelser betragtes som begrænset. Sammenfatning Sammenfattende må man sige, at der for nærværende ikke er tilstrækkelig med dokumentation for, at gebyrer kan nedbringe udeblivelser. Der er behov for effektevalueringer med robuste designs til at kunne fastslå gebyrers effektivitet, og der er behov for at teste antagelser om, hvordan patienter vil handle, når de bliver konfronteret med gebyrer. 23

24 3.8 Gebyrers omkostningseffektivitet Som nævnt mangler der solide undersøgelser af gebyrers effektivitet. Det vil derfor også begrænse, hvad der kan siges om gebyrers omkostningseffektivitet. Bech 2005 nævner, at omkostningerne ved gebyrer inkluderer personaletid, opsætning af itfaciliteter, opsætning af økonomistyringssystemer og post og påmindelsesomkostninger. Omkostninger til gebyrer har i Danmark været udregnet til cirka 40 kr. (2003-priser) pr. gebyr. Bech påpeger, at gebyrer ser ud til at være mere omkostningstunge end brev- og telefonpåmindelser. Dog vedrører de administrative omkostninger de udeblevne, mens telefon og breve vedrører alle patienter med en aftale. Bech skriver, at indsatser kræver personaletid, brevomkostninger, telefonregninger, som sundhedsudbyderen skal dække. Dette gælder også, når der skal opkræves gebyrer. Udbyderen skal opbygge et system, der kan indkræve gebyrer og skal bære omkostningerne ved dette system. Disse omkostninger kan dog fuldt eller delvis blive dækket af indtægterne fra gebyrer men selvfølgelig kun hvis gebyret har den fornødne størrelse. Størrelsen af gebyret kan fx være betinget af, hvor omkostningerne er størst (operationer), og lavere hvor omkostningerne er mindre (rutinebesøg i ambulatorier). Det betyder dog også, at forskellige indkomstgrupper rammes forskelligt. Bech peger også på, at man kunne overveje at gøre gebyrernes størrelse proportionelle med de udeblevnes indkomst. Det er tidligere dokumenteret, at udeblevne patienter kan være socialt udsatte og dermed kan have vanskeligheder ved at betale gebyrer. Derfor kan man overveje at gøre gebyrets størrelse afhængig af den personlige indkomst, som den danske økonom Mickael Bech er inde på i ovenstående. Det er et system, der også anvendes ved bøder for visse trafikforseelser. Hvis udsatte patienter ikke kan betale udeblivelsesgebyr, kan det måske også have som konsekvens, at de ikke møder op til den aftalte undersøgelse eller behandling, hvilket han have kliniske konsekvenser for patienterne. Man skal i den forbindelse overveje, hvad man administrativt skal stille op med ikke-betalte gebyrer, og hvilke sanktioner der skal være for patienterne. Sammenfatning Der foreligger ingen undersøgelser af gebyrers omkostningseffektivitet, og dermed er der ingen dokumentation for, at det kan svare sig at opkræve gebyrer af udeblevne patienter. 24

25 4 Referencer (1) Ajay G, Rubin G. Non-attendance in general practice: a systematic review and its implications for access to primary health care. Family Practice 2003; 2(20): (2) Alhamad Z. Reasons for missing appointments in general clinics of primary health care center in Riyadh Military Hospital, Saudi Arabia. International Journal of Medical Science and Public Health 2013; 2(2): (3) Atherton H et al. for the coordination of healthcare appointments and attendance reminders. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012; 8. (4) Bech M. The economics of non-attendance and the expected effect of charging a fine on non-attendees. Health policy 2005; (74): (5) Car J et al. Mobile phone messaging reminders for attendance at healthcare appointments. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012; 7. (6) Chariatte V et al. Missed appointments in an adolescent outpatient clinic: descriptive analyses of consultations over eight years. Swiss Medical Weekly 2007; 137: (7) Guy R et al. How Effective Are Short Message Service Reminders at Increasing Clinic Attendance? A Meta-Analysis and Systematic Review. HSR: Health Services Research 2012; 2(47): (8) Hasvold P. E., Wotton R. Use of telephone and SMS reminders to improve attendance at hospital appointments: a systematic review. Journal of Telemedicine and Telecare 2011; 17: (9) Kofoed Poul-Erik, Hansen Lene Mølgaard, Ammentorp Jette. Årsager til udeblivelser og afbud i et børneambulatorium. Ugeskrift for læger 2009; 171(17): (10) Kofoed Poul-Erik, Hansen Lene Mølgaard, Ammentorp Jette. Udeblivelser fra et børneambulatorium reduceres ved hjælp af påmindelsesbreve. Ugeskrift for læger 2009; 171(17): (11) Kofoed Poul-Erik, Hansen Lene Mølgaard, Ammentorp Jette. Påmindelsesbreve reducerer udeblivelser i et børneambulatorium et opfølgningsstudie. Ugeskrift for læger 2009; 171(17): (12) Kruse Lisbeth Venø, Hansen Lars G, Olesen Charlotte. Udeblivelse fra aftale i børneambulatoriet SMS-påmindelse hjælper. Ugeskrift for læger 2009; 171(17):

26 (13) Lee V. J. et al. Predictors of failed attendance in a multi-specialty outpatient centre using electronic databases. BMC Health Services Research 2005; 5(51):1-8. (14) Rapport fra arbejdsgruppen vedr. betaling ved udeblivelse fra aftaler med det offentlige. April (15) Stubss N D. et al. Methods to Reduce Outpatient Non-attendance. The American Journal of the Medical Sciences 2012; 3(344):

27 Bilag 1 - Søgeprotokol Litteratursøgning vedr. projekt 10659, Nedbringelse af udeblivelser juni 2013 Tidsbegrænsning: Sprog: Dansk, engelsk, norsk og svensk PubMed: #1 "Appointments and Schedules"[Mesh] AND "Reminder Systems"[Mesh]: 151 fund #2 "Appointments and Schedules"[Mesh] AND ("Fees and Charges"[Mesh] OR "Reminder Systems /economics"[mesh]): 102 fund #3 "Appointments and Schedules"[Mesh]) AND "Patient Dropouts"[Mesh]: 98 fund #4 "Appointments and Schedules"[Mesh] AND "Patient Compliance"[Mesh]: 14 fund #5 "Appointments and Schedules"[Mesh] AND ("Hospitals"[Mesh] OR "Ambulatory Care"[Mesh]): 15 fund #6 "Cost-Benefit Analysis"[Mesh] AND "Reminder Systems/organization and administration"[mesh]: 25 fund Alle fund gennemset og evt. relevante artikler udvalgt til videre gennemsyn, i alt 102 artikler. Cochrane: #1 "Appointments and Schedules"[Mesh] AND ("Reminder Systems"[Mesh]: 31 fund #2 "Appointments and Schedules"[Mesh] AND ("Patient Compliance"[Mesh] OR "Patient Dropouts"[Mesh]): 39 fund gennemset #3 [Cost-Benefit Analysis][Mesh] AND ("Reminder Systems"[Mesh]: 31 fund En del gengangere fra PubMed, 14 artikler valgt til videre gennemsyn. Embase: #1 (Non attendance AND Reminder system)[subject heading]: 0 fund #2 (Non attendance[all fields] AND Reminder system)[all fields]: 29 fund gennemset, mange gengangere, 3 artikler valgt #3 Non attendance[keyword]: 48 fund, flere gengangere fra tidligere søgning, 8 artikler valgt EconLit: #1 (Non-attendance)[Abstract]: 14 fund #2 Fee AND Attendance[Fritekst]: 21 fund #3 (Appointment scheduling)[fritekst]: 24 fund Alle fund gennemset, 3 artikler valgt til videre gennemsyn. CRD-databaser: #1 Non-attendance[inTitle] OR Non-attendance[InTitle]: 3 fund (CRD-reviews) #2 No-show [InTitle] OR Noshow[InTitle]: 0 fund #3 Non-attendee[Any field] OR Non-attendees[Any field]: 3 fund, ikke relevante #4 Patient reminder[intitle]: 2 fund, 1 CRD-review valgt #5 Attendance rate[any field] OR Attendance rates[any field]: 26 fund gennemset, de relevante gengangere fra tidligere søgning Internet/Google: #1 Non-attendance + Reminder #2 Patient non-attendance De første sider gennemset 27

28

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Vi får mere sundhed for pengene, når vi reducerer antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger. Aflysninger

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Reducerer vi antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger sikrer vi, at vi får mest mulig sundhed for pengene.

Reducerer vi antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger sikrer vi, at vi får mest mulig sundhed for pengene. N O T A T 30-11-2010 Aflyste operationer og eksempelkatalog Ses der udelukkende på operationer, er det en ud af tyve operationer, der bliver aflyst. Otte ud af ti aflysninger af operationer skyldes patienten.

Læs mere

Psykiatri og Social Administrationen. Psykiatriplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel

Psykiatri og Social Administrationen. Psykiatriplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Udeblivelser i psykiatrien Psykiatrien har gennem de

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

pital og kommune vil forblive uændret. Der skal tages stilling til om Socialstyrelsens evaluering vil skulle omfatte disse kommuner.

pital og kommune vil forblive uændret. Der skal tages stilling til om Socialstyrelsens evaluering vil skulle omfatte disse kommuner. Direkte 38 62 25 39 Til: KIH-programstyregruppe Dato: 27. november 2013 Allan Green Behov for udvidelse af inklusionskriterier i NetKOL-projektet I forbindelse med inklusionen til hovedforsøget i NetKOL

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Systematik i rekruttering kan vi få alle med?

Systematik i rekruttering kan vi få alle med? Systematik i rekruttering kan vi få alle med? Session 2 Ulighed i rekruttering til rehabilitering Lucette Meillier Chefkonsulent Cand.comm. PhD. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Protokol. Gebyr ved udeblivelse i det offentlige sygehusvæsen - en videnskabelig undersøgelse af konsekvenser i en dansk kontekst

Protokol. Gebyr ved udeblivelse i det offentlige sygehusvæsen - en videnskabelig undersøgelse af konsekvenser i en dansk kontekst Protokol Gebyr ved udeblivelse i det offentlige sygehusvæsen - en videnskabelig undersøgelse af konsekvenser i en dansk kontekst Projektgruppe Formand for projektgruppen Forskningsleder, lektor, cand.scient.pol.,

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser

Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Skottenborg 26 DK-8800

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Protokol. Gebyr ved udeblivelse i det offentlige sygehusvæsen - en videnskabelig undersøgelse af konsekvenser i en dansk kontekst

Protokol. Gebyr ved udeblivelse i det offentlige sygehusvæsen - en videnskabelig undersøgelse af konsekvenser i en dansk kontekst Protokol Gebyr ved udeblivelse i det offentlige sygehusvæsen - en videnskabelig undersøgelse af konsekvenser i en dansk kontekst Projektgruppe Formand for projektgruppen Forskningsleder, lektor, cand.scient.pol.,

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Konklusioner. desto flere sender julehilsner og tilsvarende er det især ledere, som sender julehilsner.

Konklusioner. desto flere sender julehilsner og tilsvarende er det især ledere, som sender julehilsner. Indhold Konklusioner 3 Om modtagelse af julehilsner 5 Om at sende julehilsner 20 Det følelsesmæssige valg 30 Signalværdi 41 Om undersøgelsen 52 Kontakt 55 2012 Side 3 Konklusioner Om modtagelse af julehilsner

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Reduktion af udeblivelser

Reduktion af udeblivelser Kåre Jansbøl og Rasmus Trap Wolf Reduktion af udeblivelser Et systematisk review om effekt og besparelse ved påmindelser og gebyr Reduktion af udeblivelser Et systematisk review om effekt og besparelse

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Bilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 23 Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets relevans. Hvordan og af hvem

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

KL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med følgende

KL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med følgende N O TAT Inspirationspapir - Effektiv håndtering af genoptræningsplanen giver patienterne hu r- tig afklaring af deres genoptræningsforløb KL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med

Læs mere

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport

Læs mere

Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet?

Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet? Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet? Udenlandske erfaringer med anvendelse af videokonference i psykiatrien Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit af sociale indsatser Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC EN DEL AF AND COPENHAGEN BUSINESS RESEARCH

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere