Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Struer Kommune 2008 Struer Kommune 20. oktober 2008 Endelig udgave

2 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING DET FAGLIGE NIVEAU Afgangsprøver Nationale test Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser Sammenfattende vurdering SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER Skolepolitiske mål Skolevæsenets indsatsområder Rummelighed IT Kompetenceudvikling SKOLEVÆSENETS NØGLETAL OG SKOLESTRUKTUR Organisering Økonomi Elevtallet SFO Tosprogede elever Fraværet blandt eleverne Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Undervisningstiden Aflyste timer Aldersfordelingen Undervisning i linjefag Specialpædagogisk bestand Antallet af nyere PC ere FORHOLD DER KAN GIVE ANLEDNING TIL LEDELSESMÆSSIGE DISPOSITIONER Vision og målsætning Partnerskab og statusanalyse Kvalitetsrapport & handleplaner

3 5.4 Kompetenceudvikling Internationalisering Overenskomst og arbejdstidsaftaler DE PÆDAGOGISKE PROCESSER RESULTATER trinsskalaen Folkeskolens afgangsprøver...29 Der var i alt 68 elever på de to 10. klasses centre i skoleåret Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelser SKOLERNES RAPPORTER Indledning Humlum Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Struer Borgerskole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Undervisningen i dansk som andetsprog Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Hjerm Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Bremdal Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Langhøjskolen

4 8.6.1 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Gimsing Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Undervisningen i dansk som andetsprog Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Interne evalueringer Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Parkskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Undervisningen i dansk som andetsprog Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Thyholm Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Undervisningen i dansk som andetsprog Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Struer Østre Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Undervisningen i dansk som andetsprog Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Resen Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden FIGURLISTE

5 1.0 Indledning Arbejdet med kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i folkeskolelovens 40 a stk. 5 med tilhørende bekendtgørelser. Struer kommunes Kvalitetsrapport for folkeskolerne indeholder med få tilføjelser de lovpligtige oplysninger. Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en sammehængende helhedsvurdering af det faglige niveau i Struer kommunes skolevæsen. Rapporten opfylder desuden tre formål: Struer kommune efterlever sin tilsynspligt med skolerne. Tilsynet skal medvirke til opfyldelse af Folkeskoleloven, nationale og kommunale indsatsområder. Arbejdet med Kvalitetsrapporten giver skolerne mulighed for at understøtte kvalitetsudviklingen af undervisningen og de pædagogiske processer gennem dokumentation og refleksion. Rapporten er et dialogredskab mellem den enkelte skole, direktør/chefkonsulent og det politiske niveau. Kvalitetsrapporten indeholder en fælles kommunedel og herefter et afsnit for hver skole. Rapporten indeholder beskrivelser, vurderinger og en lang række faktuelle data. 2.0 Det faglige niveau De sidste par år, er der sket en tydelig professionalisering af arbejdet med evaluering og dokumentation. Langt de fleste skoler har valgt at anvende portefølje som værktøj i arbejdet med elevplaner. Det har en mærkbar afsmitning i det daglige arbejde på skolen, herunder også i forhold til skolehjem samarbejdet, og styrker generelt arbejdet med det enkelte barns og den enkelte klasses læreprocesser. Det medfører igen en mere målrettet differentiering af undervisningen. Struer kommunes 3 årige efteruddannelsesinitiativ på folkeskoleområdet er nu så fremskredet, at der er uddannede læsevejledere på alle skoler. Struer kommunes folkeskoler er således godt rustet til en styrkelse af læseindsatsen. På samme vis må det forventes, at liniefagsuddannelsen af matematiklærerne vil øge det faglige niveau. Med uddannelse af viceskoleinspektører i Ledelse af evaluerings- og dokumentationsprocessere i det forløbne skoleår, og efterfølgende dannelse af en fælleskommunal styregruppe til videreudvikling af arbejdet med evalueting og dokumentation, er der taget initiativ til at understøtte den fortsatte udvikling af vores evalueringskultur. En samlet undersøgelse af lærernes fa 1 g-faglige kompetencer viser, at fra % af de læste lektioner dækkes af lærere med linjefag. Der er stor forskel skolerne imellem, ligesom der også er markante forskelle på fagområderne. Spredningen på fagområderne er Humanistiske fag % linjefagsdækning Naturfag % linjefagsdækning Praktisk-musiske fag % linjefagsdækning 1 Fag-faglige kompetencer betyder i denne sammenhæng om læreren er liniefagsuddannet i det han/hun underviser i. 5

6 Når det tre årige efteruddannelsesforløb er gennemført forventes en højere dækningsgrad af linjefagsuddannede undervisere. Struer kommune er én af 34 kommuner i KL s Partnerskab om folkeskolen. I efteråret 2007 gennemførtes en omfattende statusanalyse med svar fra 1212 elever, forældre, lærere og ledere. Det omfattende analysemateriale kan dissekeres helt ned på klasseniveau og giver hermed værdifuld viden til såvel den enkelte lærer som lærerteam, skole og kommune. Statusanalysen var således grundlag for de enkelte skoleledelsers valg af handleplaner i forbindelse med det årlige opfølgningsmøde med direktør og chefkonsulent. Vurderingen af det faglige niveau i denne rapport, sker således på grundlag af direktør/ chefkonsulents dialogmøde med skoleledelserne, lærernes linjefagskompetencer, resultatet af afgangsprøverne og overgangsfrekvens på efteruddannelser. 2.1 Afgangsprøver Folkeskolens afgangsprøver for skoleåret blev for første gang bedømt ud fra den nye 7 tins skala. Desuden blev antallet af prøver udvidet, så der både er tale om obligatoriske prøver og prøver i udtræk. For en mere detaljeret gennemgang henvises til denne rapports 7. afsnit. Det generelle indtryk for afgangsprøver i 9. klasse er en stigende tendens i forhold til året før. Således er der i 7 ud af 10 prøvefag en stigende tendens. Den største stigning er i skriftlig dansk, der er vokset med 1,1 karakterpoint og matematik færdighedsregning der er øget med 1,2 karakterpoint. Størst fald har der været i tysk mundtlig, hvor den negative forskel udgør 0,6 karakterpoint. Her skal man dog være opmærksom på at tysk nu er udtræksfag, hvorfor det ikke er alle på 9. årgang der har været til afgangsprøve. Det giver en skævdeling i sammenligningsgrundlaget. Det generelle indtryk i 10. klasse er at 7 ud af 10 prøvefag viser en faldende tendens. En markant undtagelse herfra er der i mundtlig matematik, der ligger 1,5 karakterpoint over sidste års resultat. De største fald finder vi i tysk mundtlig med 0,6 karakterpoint og skriflig dansk med 0,5 karakterpoint. En mulig årsag kan findes i den generelt øgede fokus på Ungdomsuddannelserne. Med den nationale indsatsplan på hurtigere og tidligere optag på ungdomsuddannelserne, er de kun de mest usikre unge, der bliver i folkeskolens 10. klasse. 2.2 Nationale test Gennemførelsen af de første nationale test i 2007 foregik ikke uden tekniske problemer. Derfor har Undervisningsministeren besluttet at der ikke gennemføres nationale test i skoleåret Således skriver ministeren i Politiken i maj 2008: Allerede i efteråret bad jeg derfor en gruppe forskere evaluere den første udgave af testene. Forskerne sagde god for selve testmetoden, men anbefalede justeringer og ændringer af testopgavernes indhold. Jeg har lyttet til forskernes råd, og 2008 bliver nu brugt til at forbedre opgaverne. Mange skoler deltager lige nu i afprøvningen af nye opgaver, og planen er, at der fra næste år igen vil kunne gennemføres test på alle landets folkeskoler. 6

7 Bertel Haarder 2.3 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser I Struer kommune ligger såvel overgangsfrekvensen, - og nok så interessant gennemførelsesfrekvensen over landsgennemsnittet. Nedenstående skema viser overgangsfrekvens for årgangene Figur 1: Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne Årgang Gymnasiale uddannelser 55 % 54 % 17 % Erhvervsuddannelser 27 % 23 % 8 % Grundskolen 2 % 11 % 66 % Andre uddannelser 3 % 1 % 0 % Anden aktivitet end ungdomsuddannelse 10 % 11 % 8 % Midlertidige aktiviteter 3 % 0 % 1 % I ALT 100 % 100 % 100 % Kilde: UU Nordvestjylland marts 2008 På landsplan gennemfører 82 % af en ungdomsårgang den påbegyndte ungdomsuddannelse. I Struer er tallet 83,2 %. 2.4 Sammenfattende vurdering Undervisningen på hver enkelt skole bærer præg af, at skolen er en del af det lokalsamfund/nærmiljø, skolen ligger i. Skole-hjemsamarbejdet har således stor betydning på alle skoler og tilpasses lokale behov. Der arbejdes på skolerne med tiltag og skoleudvikling, der kan forbedre både undervisningen og elevernes udbytte af den. Det er vurderingen, at kvaliteten på de fundamentale områder generelt er tilfredsstillende, hvilket også kan ses på resultaterne af afgangsprøverne. Den specialpædagogiske indsats på den enkelte skole er organiseret fleksibelt og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Afgangsprøverne udviser en generelt positiv tendens, og er stigende på langt de fleste områder. Undtagelsen herfra er 10. klasse, der i øjeblikket er under forandring nationalt såvel som lokalt. Der er således ikke grundlag for i henhold til gældende lov med tilhørende bekendtgørelse at udarbejde handleplaner for skolerne enkeltvis og/eller samlet. Derimod vil skoleledelserne udarbejde handleplan for hver enkelt skole i forhold til konkrete, aktuelle udfordringer på skolen. Handleplanen gøres til genstand for drøftelse med direktør og chefkonsulent i første kvartal

8 3.0 Skolevæsenets rammebetingelser Struer kommune er organiseret efter Direktionsmodellen. Der er aftalestyring og selvforvaltning. Der er ingen fagforvaltning. I stedet deler direktøren og chefkonsulenten for området det overordnede faglige ansvar for folkeskolerne. Direktøren har det personalemæssige ansvar. Den enkelte skoleleder indgår en skriftlig aftale med kommunalbestyrelsen, - herunder også i forhold til kommunale indsatsområder. Tilbagemeldingen fra den enkelte skole til det politiske og administrative niveau sker i form af en dialograpport der danner grundlag for dialog mellem skolen og fagudvalget. Dialograpporterne sammenskrives til en sektorberetning for området Skolepolitiske mål De skolepolitiske mål daterer sig til midten af 1990-erne. Der er bred enighed, om at de skal fornys. Derfor udarbejdede forvaltningen visions- og målsætningsværktøjet Fremtidens Folkeskole i Struer kommune i efteråret Rundt omkring på skolerne gjorde man klar til at trække i arbejdstøjet et nødvendigt og spændende arbejde var lagt i støbeskeen. Byrådets overvejelser om køb af Struer Erhvervsskoles bygninger i første halvår af 2008, har midlertidigt stillet visionsarbejdet på standby. Det forventes genoptaget i efteråret Skolevæsenets indsatsområder Struer kommune er én af KL s 34 Partnerskabskommuner i kvalitetsudviklingsprojektet Partnerskab om Folkeskolen. Projektet afvikles i perioden I den forbindelse gennemførtes i efteråret 2007 en omfattende statusanalyse af folkeskolerne i Struer kommune. Analyseværktøjet er udviklet af kommunerne, KL og Rambøll Management. De politisk vedtagne indsatsområder for alle 34 kommuner er i Struer konkretiseret således; Ledelse o Strategisk ledelsesudvikling med udgangspunkt i den hverdag skolelederne er i/ håndtering af nye ledelsesroller. o Professionel afvejning af antallet af nye opgaver og involveringsgrad på alle niveauer i organisationen. Evaluering og dokumentation herunder kvalitetsrapport o Tilrettelægges af undervisningen i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. o Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. (Udviklingsområderne tager således afsæt i den aktuelle udvikling i arbejdet med evaluering og dokumentation, 2 Det bemærkes, at der i øjeblikket ikke er indgået aftaler, da hele aftalestyringen revideres gennemgribende. 8

9 som Børne- og Uddannelsesudvalget med vedtagelsen for rammerne af arbejdet med elevplaner igangsatte i 2006) Faglighed i inklusion o o o Værdsættende og anerkendende tilgang til elever og forældre. Igangsætning af forløb omkring anerkendelse (KRAP/LP) i samarbejde med den lokale ekspertise, som findes hos PPR, Resen Skole og Struer Skolehjem. Der er fokus på PPR's konsultative og støttende arbejde. Bedre inddragelse af den personalemæssige og pædagogiske ekspertise, der er til stede i vore skolefritidsordninger. Såvel den politiske som professionelle ledelse på alle niveauer, har forpligtet hinanden på, at de mange initiativer skal indarbejdes i meningsfulde sammenhænge lokalt, så forankringen kan ske som en logisk og fremadskridende proces. Her bærer den enkelte skoleleder et særligt ansvar for, at implementere indsatsområderne i den enkelte skoles dagligdag, så de giver mening og sammenhæng for såvel elever, forældre som personale. a. Læsevejledere b. AKT c. linjefagsuddannelser Rummelighed Skolevæsenet i Struer kommune har igennem de seneste år arbejdet med rummelighed. Ambitionen er, at børn med særlige behov forbliver i den almindelige folkeskole, så længe det tjener barnets tarv. Ordningen stiller til stadighed store udfordringer i det daglige arbejde. I øjeblikket overvejes, hvordan vi bedst kan evaluere arbejdet. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at ministeriet er på vej med en generel vurdering/analyse af hele specialundervisningsområdet IT Byrådet har med budget 2008 sikret, at det niveau, der er opnået med regeringens 3 årige tilskudsordning til pc i 3. klasse, kan fastholdes i en 5 årige udskiftningsturnus. Samtlige lærere har fået udleveret en bærbar pc, med tilhørende programmer. Det forventes, at IT er en fortsat og stigende del af undervisningsmiljøet. Serviceringen af skolernes ITudstyr er nu næsten centraliseret. Skolerne er koblet op på kommunens ITafdeling via fibernet. Den pædagogiske ITkonsulent indgår i et KL ITerfarings- og inspirationsforum bestående af 7 kommuner. Den pædagogiske ITkonsulent udvikler pt. mindre brushup kurser til lærerne. 9

10 3.2.3 Kompetenceudvikling Struer Kommunes 3 årige efteruddannelsesplan for folkeskolerne har, foreløbig resulteret i, at alle skoler nu har en uddannet læsevejleder. Desuden har det første hold matematiklærere bestået eksamen. Efteruddannelsen af lærerne, der foregår som heltidsstudier i halvårlige forløb fortsætter til og med skoleledere er i gang med diplomuddannelse i ledelse. 7 viceskoleinspektører har gennemført og bestået diplomeksamen i ledelsesmodulet: Ledelse af evaluerings- og dokumentationsprocesser i folkeskolen. Viceskoleinspektørerne har overtaget projektansvaret for indsatsområdet evaluering og dokumentation. 10

11 4.0 Skolevæsenets nøgletal og skolestruktur 4.1 Organisering Struer Kommune har 9 folkeskoler, en specialskole (Resen Skole), en døgninstitution med skoledel (Struer Skolehjem) og skoleskibet Marilyn Anne. I dette afsnit er de 9 folkeskoler præsenteret ved nogle centrale nøgletal. Struer Skolehjem og Marilyn Anne præsenteres ikke i rapporten, da de på de fleste områder ikke kan sammenlignes. Resen Skole præsenteres kun i enkelte tilfælde sammen med de andre skoler og desuden i kapitel 8. For alle de grafiske præsentationer har vi fastholdt den samme rækkefølge på skolerne, uanset resultatet. Grundskoler og skoler med overbygning kan ikke umiddelbart sammenlignes, da der er forskel på drift og tildeling af ressourcer til disse. Dette har vi forsøgt at signalere i præsentationen af skolerne i tabeller og grafik. I hvert enkelt tilfælde vises derfor først de 4 grundskoler; Humlum Skole, Bremdal Skole, Hjerm Skole og Struer Borgerskole. Derefter de 5 skoler med overbygning; Parkskolen, Langhøjskolen, Gimsing Skole, Thyholm Skole og endelig Struer Østre Skole. Struer Østre Skole adskiller sig i flere tilfælde meget fra de andre skoler, idet den indeholder specialklasserækken. Struer Borgerskole skiller sig i flere tilfælde ud, da skolen udover grundskole indeholder det ene af Struer Kommunes 10. klassescentre. De overordnede nøgletal ser således ud; Figur 2: Overordnede nøgletal for alle skoler. Hvilke klassetrin udbyder skolen? Antal spor pr. klassetrin - gennemsnit? Antal elever i alt Antal elever pr. klasse (klassekvotient) Antal elever pr. normeret lærerstilling ekskl. Specialklasser Humlum Skole klasse 1, ,3 10, klasse + Struer Borgerskole 10. klasse 1, ,6 11,5 Hjerm Skole klasse 1, ,0 12,7 Bremdal Skole klasse 2, ,0 11,6 Langhøjskolen klasse 1, ,7 13,3 Gimsing Skole klasse 1, ,3 12,6 Parkskolen klasse 2, ,4 12,1 Thyholm Skole klasse 1, ,3 12, klasse + specialklasserækken 2,20 samt 12 specialklasser ,1 10,0 Struer Østre Skole Gennemsnit 1, ,1 11,9 Kilde: UNI-C. 11

12 Skoleområdet er organiseret således; Figur 3: Organiseringen af skoleområdet i Struer Kommune. Direktør Chefkonsulent Bremdal Skole Gimsing Skole Hjerm Skole Humlum Skole Langhøjskolen Parkskolen Struer Borgerskole Struer Østre Skole Thyholm Skole Resen Skole Struer Skolehjem Marilyn Anne 4.2 Økonomi Det samlede regnskab for folkeskolerne ser således ud; Figur 4: Samlet regnskab for folkeskolerne i Budget 2007 Regnskab 2007 Samlede udgifter Kilde: KMD mål og midler. Regnskab 2007 er ca. 1,3 % højere end regnskab I figur 5 ses hvordan Struer kommunes udgifter ser ud i forhold til resten af landet. Som det fremgår af tallene ligger Struer Kommune under gennemsnittet for både de andre kommuner i region Midtjylland og for alle landets kommuner. Dette gælder både for udgiften til folkeskole og udgiften til PPR. 12

13 Figur 5: ECO nøgletal Struer Region Midt Hele landet Folkeskoler kr årige Pædagogisk psykologisk rådgivning kr årige Kilde: ECO nøgletallene for Man kan også se på den samlede udgift pr. elev på den enkelte skole. Dette er vist i figur 6. Figur 6: Udgiften pr. elev tabel Udgift pr. elev regnskab 2007 Udgift pr. elev budget 2008 Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Gennemsnit Kilde: KMD mål og midler samt UNI-C. Udgiften pr. elev er herunder vist grafisk. Som det fremgår af både tabel og grafik, er der rimelig stor forskel på, hvad skolernes udgifter pr. elev er. Dette kan skyldes flere forskellige ting. Bl.a. har Struer Østre Skole højere udgifter pr. elev pga. specialklasserækken, som er bedre normeret end normalundervisningen. Der kan også være skoler som har en sammensætning af lærerstaben, som gør, at de har flere lærere med høj anciennitet og derfor ofte høje lønninger. Skal man sige noget mere konkret om udsvingene, er det nødvendigt at analysere den enkelte skoles forbrug og driftsudgifter yderligere. Samlet set er det dog værd at bemærke, at udgiften pr. elev er stort set uændret fra 2007 til I figur 7 er udgiften pr. elev præsenteret grafisk. 13

14 Figur 7: Udgiften pr. elev grafisk Udgiften pr. elev 2007 og Udgift pr. elev regnskab Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Udgift pr. elev regnskab 2008 Gennemsnit 2008 Kilde: KMD mål og midler samt UNI-C. En del af skolens budget er sat af til undervisningsmidler. Der er dog mulighed for at flytte midler i henhold til selvforvaltningsreglerne. Derfor kan der være stor forskel på, hvordan skolerne bruger undervisningsmidler. Der kan være skoler, som har sparet op til noget konkret, og der kan være skoler som er i gang med at spare op, og derfor i det pågældende år ikke har så stort et forbrug. I figur 8 ses en oversigt over forbruget på undervisningsmidler pr. elev. Figur 8: Forbruget på undervisningsmidler pr. elev ifølge regnskab Udgiften til undervisningsmidler pr. elev - regnskab Udgift pr. elev Gennemsnit pr. elev Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Kilde: Skolernes egne oplysninger. 14

15 4.3 Elevtallet Elevtallet i Struer Kommune er faldet med 28 elever fra skoleåret 06/07 til skoleåret 07/08. Herunder ses udviklingen for den enkelte skole. Figur 9: Elevtallet grafisk Elevtallet 2006/2007 og 2007/ Elevtal 06/07 Elevtal 07/08 Gennemsnit 07/08 Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Kilde: UNI-C. Den mindste skole i Struer er Humlum Skole med pt. 106 elever. Den største er Struer Østre Skole med 444 elever. Gennemsnitligt har skolerne 303 elever. Figur 10: Elevtallet i tabel Elevtal 06/07 Elevtal 07/08 Forskel Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Gennemsnittet Kilde: UNI-C. Ifølge befolkningsprognosen falder antallet af skolepligtige børn i alderen 6 16 år med ca. 63 børn fra 2007 og til De skoledistrikter som er forudset til at falde mest er; Borgerskolens distrikt med 58 elever, Parkskolen med 66 elever og Thyholm Skole med 72 elever. Som det fremgår af tallene er der på samme måde distrikter, hvor man forudser at elevtallet vil stige. Det er især Langhøjskolen med 46 elever og Hjerm Skole med 36 elever. Udviklingen kan grafisk ses herunder. Det er kun årene 2007, 2010 og 2015 der er medtaget. 15

16 Figur 11: Uddrag af befolkningsprognosen grafik Udviklingen i elevtallet ifølge befolkningsprognosen Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Kilde: Struer Kommunes befolkningsprognose 2007 udarbejdet af Økonomiafdelingen. Ifølge ECO nøgletallene er der i 2008 i gennemsnit ca. 361 elever på en folkeskole i Danmark. Som nævnt ovenfor har vi i gennemsnit 303 elever pr. skole eller ca. 16 % færre end den gennemsnitlige danske folkeskole. Der er dog meget stor forskel på skolestørrelser i Danmark, ikke mindst fordi der er stor forskel på befolkningstætheden i forskellige dele af landet SFO Der er tilknyttet fritidsdel til alle Struer Kommunes skoler. De fleste har en skolefritidsordning. Kun Humlum Skole er knyttet sammen med en integreret institution som har børn fra 3 10 år. I dette afsnit er dog kun medtaget børn, der hører til SFOdelen. Figur 12: Antal børn tilmeldt SFO grafisk Antal børn tilmeldt SFO Hvor mange børn er tilmeldt SFO? Gennemsnitligt antal Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Kilde: Tal fra Struer Kommunes Borgerservice afdeling. Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Som det fremgår af figur 12, er der stor forskel på størrelsen af SFO erne. Dette falder naturligvis sammen med forskellen på skolernes størrelse. Der er dog samtidig stor forskel på, i hvor høj grad børnene benytter fritidstilbud i de forskellige dele af kommunen. Dette fremgår af figur

17 Figur 13: Dækningsgraden i SFO grafisk Dækningsgrad i SFO Dækningsgrad i SFO? 20 0 Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Gennemsnitlig dækningsgrad Kilde: Beregnet ud fra tal fra Borgerservice og UNI-C s tal. Som det fremgår af figur 13, er der flere børn, som går i SFO i Struer by end i de mindre byområder. En stor del af personalet i SFO erne er pædagoguddannede. Således er der i alt ca. 25 ansatte i Struer Kommunes SFO er uden en pædagogisk uddannelse ud af i alt 132 ansatte Tosprogede elever Ifølge undervisningsministeriet er der 171 elever i Struer Kommune med en anden etnisk baggrund end dansk. De er koncentreret på Struer Østre skole (96 elever), Parkskolen (35 elever) og Struer Borgerskole (22 elever). Tallene er fra skoleåret 2006/2007. Udgiften til undervisning af flygtningebørn var i 2007 på i alt kr. Der har i år været problemer med de tal, vi har fået fra UNI-C vedrørende de tosprogede elever. Vi har derfor ikke de nyeste tal for, hvor mange der undervises i dansk som andetsprog. 4.4 Fraværet blandt eleverne Der er væsentlig forskel på fraværet blandt eleverne både fra den ene klasse til den anden og fra den ene skole til den anden. Herunder ses det gennemsnitlige antal dage, som hver elev har fravær fra skolen. Figur 14 omfatter alt fravær, både pga. sygdom, lovligt og ulovligt fravær. De store forskelle dækker over meget store forskelle på klasseniveau. Som sandsynligvis igen dækker over store forskelle på individniveau. Således kan der i en klasse være et fravær på 0 dage, og i en anden et fravær på dage pr. elev. I en mindre klasse kan det betyde meget for gennemsnittet hvis én elev har været syg i længere tid. Det er bemærkelsesværdigt, at Struer Borgerskole ligger noget lavere end gennemsnittet og lavere end alle andre i forhold til det samlede fravær. I forhold til fravær pga. sygdom er det dog Bremdal Skole der ligger lavest. 17

18 Figur 14: Tabel over fraværet blandt eleverne. Fraværsprocent pga. Fravær i dage pr. elev Fraværsprocenten i alt sygdom Humlum Skole 8,0 4,0 2,3 Struer Borgerskole 5,9 2,9 2,5 Hjerm Skole 7,1 3,5 2,2 Bremdal Skole 6,7 3,4 2,0 Langhøjskolen 7,9 3,9 2,5 Gimsing Skole 10,9 5,5 3,8 Parkskolen 8,8 4,4 2,9 Thyholm Skole 10,1 5,0 3,4 Struer Østre Skole 13,2 6,6 4,7 Gennemsnit 8,7 4,7 3,2 Kilde: skolernes egen indtastning til TEA. Figur 15: Gennemsnitlige dages fravær pr. elev grafisk Alt fravær i gennemsnitlige dage pr. elev - skoleåret 2007/ ,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Humlum Skole 8,0 Struer Borgerskole 5,9 Hjerm Skole 7,1 6,7 Bremdal Skole Langhøjskolen 7,9 Gimsing Skole 10,9 Parkskolen 8,8 Thyholm Skole 10,1 Struer Østre Skole 13,2 Fravær i dage pr. elev Gennemsnitligt antal dage Kilde: Skolernes egen indtastning til TEA. På skoleområdet deles fraværet op i 3 kategorier; sygdom, ulovligt fravær og lovligt fravær. Det ulovlige fravær fylder generelt ikke ret meget. I Struer Kommune som helhed var der i skoleåret 2007/2008 gennemsnitligt 0,6 dage pr. elev med ulovligt fravær. Men igen dækker tallet her over store forskelle skolerne imellem, og det er nok på individniveau, at forklaringen skal findes. Sygefraværet udgør meget naturligt den største del af fraværet. I figur 16, ses tallene grafisk. 18

19 Figur 16: Fraværet pga. sygdom i forhold til det samlede fravær grafisk. Fraværet pga. sygdom set i forhold til det samlede fravær. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Fraværsprocenten i alt 1,0 0,0 Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Gennemsnit Fraværsprocent pga. sygdom Kilde: Skolernes egne indtastninger til TEA. Forskellen på skolerne kan dog også skyldes kulturelle forskelle. I figur 17 er fraværet sat op i de forskellige kategorier i procent af det samlede fravær på den enkelte skole. Der er væsentlig forskel fra skole til skole på, hvor meget ulovligt fravær der er, og hvor meget lovligt fravær der er. Dette kan både skyldes skolens kultur og forældrenes kultur. Heraf fremgår det, at det på Struer Borgerskole er sygefraværet, der udgør næsten 90 % af det samlede fravær, mens det på Humlum Skole er under 60 % af fraværet der udgøres af sygefravær. Tænk engang! Den gennemsnitlige klasse i Struer har 18 elever med 8,7 fraværsdage pr. elev. En klasse har årligt 200 skoledage, og den gennemsnitlige klasse har i alt 156,6 fraværsdage. Altså er der ca. 40 dage om året hvor klassen er samlet! Det lovlige fravær svinger fra godt 10 % på Struer Borgerskole og til næste 40 % på Bremdal Skole. Endelig udgør det ulovlige fravær 0 % på Struer Borgerskole, mens det udgør hele 10 % af fraværet på Langhøjskolen. Lovligt fravær er f.eks., når forældre tager deres børn ud af skolen for at holde ferie uden for de officielle skoleferier. I gennemsnit udgør det ulovlige fravær 6 % af alt fravær, og det lovlige fravær 27 % af alt fravær. Sammenlagt bliver dette til knap 3 dage pr. elev pr. år, hvor eleven pga. andre årsager end sygdom ikke modtager skolens undervisning. 19

20 Figur 17: Fraværet opdelt i kategorier og i procent af det samlede fravær. Fraværet opdelt i kategorier og i procent af det samlede fravær Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Gennemsnit Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Kilde: Skolernes indtastning til TEA. 4.5 Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Undervisningstiden I figur 18 ses fordelingen af lærernes arbejdstid på 4 kategorier; undervisningstid, anden skoletid, individuel tid og ferie/fravær. UNI C Statistik og Analyse har beregnet andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning på kommuneniveau. Beregningerne viser, at der er store forskelle i andelene mellem kommunerne. I nogle kommuner anvender lærerne i folkeskolen 37 pct. af deres arbejdstid på undervisning, mens de i andre kommuner kun benytter mellem 30 og 33 pct. I skoleåret 2007/08 er der generelt i folkeskolen planlagt at anvende i gennemsnit 35,3 pct. af lærernes samlede tidsforbrug til undervisning. Samlet set ligger Struer Kommune lige omkring gennemsnittet, som det også fremgår af figur 18. Der er dog væsentlig forskel skolerne imellem på fordelingen af tiden. Begrundelsen for dette har vi ikke undersøgt. Sidste år lå skolerne næsten ens, og der var derfor ikke baggrund for en nærmere undersøgelse. Først i år oplever vi, at der er variationer. Fordelingen for den enkelte skole er præsenteret i kapitel 8. 20

21 Figur 18: Fordelingen af lærernes arbejdstid. Alle Struer Kommunes skoler - skoleåret 2007/ % 13% Undervisningstid 35% Anden skoletid Individuel tid Ferie/fravær 33% Kilde: UNI-C Aflyste timer I forhold til undervisningstiden kan der være behov for at aflyse timer ind imellem. I figur 19 ses en oversigt over andelen af aflyste timer i forhold til årsnormen. Langhøjskolen skiller sig ud, men det er muligt at de ikke har talt timerne op på samme måde som de andre skoler. Fra næste års rapport vil der blive meldt mere klart ud, hvordan aflyste timer skal tælles op. Figur 19: Andelen af aflyste timer i procent af års normen. Aflyste timer i forhold til årsnormen i procent 2,5 2,0 1,5 1,0 Aflyst i procent Gennemsnit 0,5 - Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Resen Skole Skolernes egne oplysninger. Kilde: Aldersfordelingen I dette års rapport har vi valgt at se på aldersfordelingen for lærerne for hver enkelt skole. Herunder i figur 20 ses aldersfordelingen samlet set for alle skolerne. På landsplan er der problemer med rekruttering til lærerfaget, og vi ønsker derfor at følge udviklingen i forhold til hvor mange af vores ansatte, som kan forventes at gå fra til pension i løbet af en kortere årrække. 21

22 Vi har i Struer endnu ikke mærket til rekrutteringsproblemer. Dette tilskrives til dels vores efteruddannelsesprojekt, som er en succes der også tales om ud over kommunens grænser. Som det fremgår af figur 20, er 77 af Struer Kommunes lærere fyldt 55 år. Det svarer til ca. 28 % af alle lærerne. Figur 20: Aldersfordelingen for alle lærere i Struer Kommune. Aldersfordeling for alle lærere i Struer Kommune MEDARBEJDERE ALDER Kilde: Struer Kommunes Personale og Uddannelsesafdeling Undervisning i linjefag Endelig er det interessant at se hvor stor en del af undervisningen der foretages af lærere med linjefag i det pågældende fag. Herunder ses dette opgjort for alle skoler samlet set. I kapitel 8 er der taget et spadestik dybere, da der her er vist tal for hvordan det ser ud i henholdsvis indskolingen, mellemskolen og overbygningerne for den enkelte skole. Figur 21: Antallet af elever der undervises af lærere med linjefag i det pågældende fag. Alle skoler Borgerskolen Bremdal Skole Gimsing Skole Hjerm Skole Humlum Skole Langhøjskolen Parkskolen Struer Østre Skole Thyholm Skole Humanistiske Naturfag Praktisk-musiske Kilde: skolernes egne tal. 22

23 Tallene for 2007/2008 bærer muligvis præg af, at der på flere af skolerne er vikarer inde pga. vores uddannelsesprojekt. Næste år vil vi forhåbentlig kunne se effekten af projektet på tallene i figur 21. Helt overordnet er der flest elever der bliver undervist af lærere med linjefag i det pågældende fag, når det drejer sig om praktisk-musiske fag. Det er samtidig de fag, som eleverne har færrest timer i, og det er derfor også nemmere for en lærer at undervise flere klasser i faget i samme skoleår. 4.6 Specialpædagogisk bestand Den specialpædagogiske bistand udøves dels som enkeltintegration i normalklasser, dels i specialklasser. Desuden er Resen Skole et tilbud til specialbørn ( 20.2) som har gavn af at være i et særligt tilbud. I skoleåret 2007/2008 har der været oprettet 7 specialklasser på Struer Østre Skole med i alt 44 elever. Der er oprettet specialklasser på de fleste klassetrin med et forbrug på 158,75 timer. Derudover har vi i skoleåret 2007/2008 ca. 55 børn, som er i særlige skoletilbud i andre kommuner eller på Struer Skolehjem. Udgiften til dette var i 2007 ca. 13,6 mio. kr. Der er desuden pt. 26 børn som er enkeltintegrerede i normalklasser. Der var i 2007 afsat ca. 1,7 mio. kr. på budgettet til dette. Udgiften til Resen Skole var i 2007 på i alt kr. Udgiften til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning var i 2007 på i alt kr. Der har i 2007/2008 været én klage over Struer Kommune til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Sagen er endnu ikke afsluttet. 4.7 Antallet af nyere PC ere. I forbindelse med at undervisningsministeriet giver tilskud til køb af PC er til skolernes 3. klasser har skolerne de seneste år indtastet data for antallet af undervisningscomputere på skolen med internetadgang. Af figur 22 fremgår udviklingen for hele Struer Kommune. I den efterfølgende graf ses udviklingen for den enkelte skole. Figur 22: Antallet af elever pr. nyere PC tabel Landsgennemsnit 2007 Alle skoler 5,29 5,03 4,38 4,01 Kilde: UNI-C. Som det fremgår af grafikken i figur 23, bliver der stadigt flere PC er på skolerne, hvilket også vil være naturligt, da det bliver en stadig mere integreret del af undervisningen. Når Struer Borgerskole har en udvikling som ser ud til at gå den anden vej, kan det skyldes at man kun skal registrere de PC er som er nyere end 5 år, og at elevtallet naturligvis også har en indflydelse på tallet fra år til år. 23

24 Figur 23: Antallet af elever pr. nyere PC grafisk. Antallet af elever pr. nyere PC er. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Gennemsnit Kilde: UNI-C. 24

25 5.0 Forhold der kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner 5.1 Vision og målsætning efterårets forberedelse af visions og målsætningsarbejde Fremtidens Folkeskole blev hen over årsskiftet udsat, da byrådet gik ind i overvejelser om køb af Struer Erhvervsskoles bygninger. Visionsog målsætningsarbejdet skal genoptages i efteråret Partnerskab og statusanalyse Den gennemførte statusanalyse i efteråret 2007 har for første gang, givet os et samlet billede af folkeskolerne i Struer. Bemærk i den sammenhæng at det ikke er det samlede billede, men et billede af det, der er spurgt om. På baggrund af statusanalysen har skolelederne foretaget en række anbefalinger, som Børne- og Uddannelsesudvalget efterfølgende har drøftet og godkendt. En række arbejdsgrupper har nu sat fokus på, hvordan vi kan gøre gode skoler bedre på udvalgte områder. Der gennemføres statusanalysen igen i Ambitionen er her at se, om de igangsatte initiativer bærer frugt. 5.3 Kvalitetsrapport & handleplaner Kvalitetsrapporten for 2007 blev godkendt af byrådet uden bemærkninger. Det har således ikke givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner jfr. bekendtgørelsen og Kvalitetsrapporten. Skoleledelserne og direktør/chefkonsulent ønskede at fastholde et udviklingsperspektiv. Derfor havde hver skole udarbejdet en lokal handleplan for den nærmeste udviklingszone ud fra tænkningen om, at der jo altid er noget, man kan blive bedre til. Skolerne har til denne kvalitetsrapport meldt tilbage på de vedtagne handleplaner, der således danner indhold for efterårets samtaler mellem skoleledelserne og direktør/chefkonsulent. 5.4 Kompetenceudvikling Struer Kommunes efteruddannelsesplan er inde i sit andet år. Læsevejledere og det første kuld matematiklærere er sprunget ud. Et nyt hold matematiklærere og natur & tekniklærere uddannes i det kommende skoleår. Efteruddannelsen koordineres med Lemvig Kommune. Der må imødeses en del udfordringer i at få sammensat linjefagsuddannelse i skoleåret årsagen er, at Lemvig og Struer kommuner ikke har sammenfaldende ønsker hele vejen. Indtil nu har ingen andre kommuner ønsket at deltage med fuldtidsstuderende. 25

26 5.5 Internationalisering Internationalisering er meget jordnært og konkret blevet en del af folkeskolernes hverdag i Struer kommune. Således har Undervisningsministeriet netop godkendt at en klasse på 7. årgang i op til halvdelen af tiden kan undervises på engelsk. Ordningen udbygges til at omfatte klasse de næste 2 år. Herudover er et omfattende grundlag for samarbejde mellem skolerne i venskabsbyerne Södertälje, Sarpsborg og Struer politisk godkendt og afventer kun at Forssa tager endelig stilling. 5.6 Overenskomst og arbejdstidsaftaler Med OK 2008 er der også indgået en helt ny arbejdstidsaftale for lærerne. I det kommende efterår, skal aftalen udmøntes såvel nationalt som lokalt. En samlet plan herfor er udarbejdet og forventes færdiggjort inden nytår. 26

27 6.0 De pædagogiske processer KL Partnerskabet om folkeskolen er nu gået ind i fase 2. I praksis betyder det, at de lokalt valgte indsatsområder ledes af 4 arbejdsgrupper bestående af skoleledere. Grupperne er i gang med at konkretisere det arbejde, der i sidste ende skal øge elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det hele koordineres af en styregruppe, hvor lærerne også er repræsenteret. I forlængelse af Open Space skolemessen i foråret 2006 og de 3 lærende organisation arrangementer på tværs af skolerne med særlig fokus på elevplaner i skoleåret har fælles arrangementerne for den samlede lærergruppe i skoleåret drejet sig om forandringer, og hvorfor det er så svært. Desuden en temadag om læsning og sidst en præsentation af LPmodellen (Læringsmiljø Pædagogisk analyse). I forlængelse af sidstnævnte skal den enkelte skole tage stilling til, om den vil være LPskole fra 1. august 2008 Mange af skolerne har fået uddannet AKTlærere (Adfærd Kontakt Trivsel). De sidste to skoler bliver færdig juni Alle indgår efterfølgende som en vigtig del af udviklingsarbejdet med skolernes resursecentre. Resursecentrene har haft ledergruppens (inspektør, viceinspektør og SFOleder) særlige opmærksomhed og er genstand for et 2½ årigt visions- og udviklingsarbejde. Ved midtvejsevalueringen februar 2008 gav erfaringsudvikling på tværs af ledergrupperne ny inspiration til det videre arbejde på egen skole. I arbejdet med elevplaner herunder også skole hjem samarbejdet, har skolerne videndelt i et sådant omfang, at det har løftet den enkelte lærers og den enkelte skoles evne til at kommunikere klarere i forhold til den enkelte elevs standpunkt. Det gør differentieringen af undervisningen mere målrettet, og forpligter samtidig det enkelte hjem på en god og præcis måde. B&U s forsøgsvise ændring med praksis i forbindelse med dansk som andet sprog er faldet godt ud. De senest ankomne flygtninge er velintegrerede på en skole med ganske få flygtninge. I skoleåret afholdes den 2. Open space - skolemesse i Struer. Derfor har alle skolerne udpeget en medarbejderrepræsentant, der sammen med 3 skoleledere og chefkonsulenten, skal planlægge de kommende års videndeling og udvikling. 27

28 7.0 Resultater Ved folkeskolens afgangsprøver i maj juni 2008 anvendtes for første gang den nye karakterskala. Der er flere grunde til, at det er nødvendigt med en ny karakterskala. En af dem er at sikre, at danske karakterer bliver mere internationalt sammenlignelige. Det vil gøre det enklere for danske studerende at blive optaget på udenlandske uddannelsesinstitutioner ved at have udenlandske og danske eksamensresultater opført på det samme eksamensbevis. 13-skalaen er svær at sammenligne med andre landes karakterskalaer, især fordi den skala, der bliver brugt til at omregne karakterer med i Europa (ECTS-skalaen), har syv trin. Med 7-trins-skalaen bliver det derfor nemmere at sammenligne. Mange steder i udlandet er det i øvrigt sådan, at man kun kan blive optaget på en uddannelse, hvis man har topkarakterer. Men i 13-skalaen var topkarakteren en undtagelseskarakter, der blev givet forholdsvis sjældent. I 7-trins-skalaen er der ingen undtagelseskarakterer. En anden grund er, at 13-skalaen blev benyttet meget forskelligt fra fag til fag og fra uddannelse til uddannelse. 7 trinsskalaen Betegnelse Beskrivelse ECTS 12 Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. A 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. B 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. E 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. F 28

29 7.1 Folkeskolens afgangsprøver Udover en ændret karakterskala, va Folkeskolens afgangsprøver for skoleåret også forskellig fra tidligere års afgangsprøver for såvidt angår prøvefag. Der er fem prøver, som alle elever i 9. klasse skal aflægge: dansk mundtligt, dansk skriftligt, matematik skriftligt, engelsk mundtligt og fysik/kemi mundtligt Desuden er der to fag, som findes ved at trække lod. Det sker ved elektronisk lodtrækning for at få en jævn fordeling i kommunerne. Der trækkes lod mellem et fag fra den humanistiske blok: Skriftlig engelsk, mundtlig tysk/ fransk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab, - og et fag fra den naturfaglige blok: Skriftlig biologi og geografi. Prøverne i biologi og geografi er planlagt til at være digitale og foregå over nettet. Der er desuden mulighed for, at elever kan tilmelde sig frivilligt til prøver i valgfagene tysk/fransk, sløjd, hjemkundskab og håndarbejde. Ca elever skal til folkeskolens afgangsprøver. Skolestyrelsen offentliggør først karaktererne på landsplan fra afgangsprøverne ultimo oktober Derfor er der indarbejdet en sammenligning mellem karaktererne i skoleåret med skoleåret for Struer kommune. Afgangsprøverne for skoleåret er her omregnet til 7 trinssklaen. En del af fagene var ikke prøvefag sidste år. 12 Afgansprøver 9. klasse Dansk læsning Dansk retskrivning Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtlig Matematik - færdighedsregning Matematik problemregning Engelsk mundtlig Engelsk skriftlig prøvefag Tysk mundtlig Fysik/kemi Biologi skriftlig Geografi skriftlig Historie mundtlig Samfundsfag mndtlig Kristensom- mundtlig Obligatorisk projektopgave Der var i alt 171 elever i 9. årgang i skoleåret elever har gennemført udtræksprøver. 29

30 Det fremgår af oversigten at der i forhold til sidste år generelt er et forbedret resultat i dansk, matematik, engelsk og biologi skriftlig, mens tysk og fysik/kemi ligger lidt under niveauet fra Lægger man hertil at prøver i udtræk overalt ligger over de obligatoriske prøver, er det generelle indtryk at stabil positiv udvikling. 10. klasses afgangsprøver (FS10) Dansk skriftlig fremstilling Dansk orden Dansk mundtlig Matematik skriftlig Matematik mundtlig Engelsk skriftlig Engelsk mundtlig Tysk skriftlig Tysk mundtlig Fysik/kemi Obligatorisk selvvalgt opgave Der var i alt 68 elever på de to 10. klasses centre i skoleåret Afgansprøver i 10. klasse ligger generelt en smule under niveauet for skoleåret Eneste undtagelse er mundtlig matematik, der ligger 1½ karakterpoint over sidste år. Det er naturligt at der er udsving fra år til år, når elevtal er så lavt. Generelt er niveauet for afgangsprøver i FS10 den udvidede afgangsprøve, lavere end udbyttet af folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. 30