Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Struer Kommune 2008 Struer Kommune 20. oktober 2008 Endelig udgave

2 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING DET FAGLIGE NIVEAU Afgangsprøver Nationale test Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser Sammenfattende vurdering SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER Skolepolitiske mål Skolevæsenets indsatsområder Rummelighed IT Kompetenceudvikling SKOLEVÆSENETS NØGLETAL OG SKOLESTRUKTUR Organisering Økonomi Elevtallet SFO Tosprogede elever Fraværet blandt eleverne Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Undervisningstiden Aflyste timer Aldersfordelingen Undervisning i linjefag Specialpædagogisk bestand Antallet af nyere PC ere FORHOLD DER KAN GIVE ANLEDNING TIL LEDELSESMÆSSIGE DISPOSITIONER Vision og målsætning Partnerskab og statusanalyse Kvalitetsrapport & handleplaner

3 5.4 Kompetenceudvikling Internationalisering Overenskomst og arbejdstidsaftaler DE PÆDAGOGISKE PROCESSER RESULTATER trinsskalaen Folkeskolens afgangsprøver...29 Der var i alt 68 elever på de to 10. klasses centre i skoleåret Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelser SKOLERNES RAPPORTER Indledning Humlum Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Struer Borgerskole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Undervisningen i dansk som andetsprog Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Hjerm Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Bremdal Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Langhøjskolen

4 8.6.1 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Gimsing Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Undervisningen i dansk som andetsprog Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Interne evalueringer Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Parkskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Undervisningen i dansk som andetsprog Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Thyholm Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Undervisningen i dansk som andetsprog Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Struer Østre Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Undervisningen i dansk som andetsprog Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Resen Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v Opfølgning på handleplanerne fra sidste års kvalitetsrapport Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden FIGURLISTE

5 1.0 Indledning Arbejdet med kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i folkeskolelovens 40 a stk. 5 med tilhørende bekendtgørelser. Struer kommunes Kvalitetsrapport for folkeskolerne indeholder med få tilføjelser de lovpligtige oplysninger. Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en sammehængende helhedsvurdering af det faglige niveau i Struer kommunes skolevæsen. Rapporten opfylder desuden tre formål: Struer kommune efterlever sin tilsynspligt med skolerne. Tilsynet skal medvirke til opfyldelse af Folkeskoleloven, nationale og kommunale indsatsområder. Arbejdet med Kvalitetsrapporten giver skolerne mulighed for at understøtte kvalitetsudviklingen af undervisningen og de pædagogiske processer gennem dokumentation og refleksion. Rapporten er et dialogredskab mellem den enkelte skole, direktør/chefkonsulent og det politiske niveau. Kvalitetsrapporten indeholder en fælles kommunedel og herefter et afsnit for hver skole. Rapporten indeholder beskrivelser, vurderinger og en lang række faktuelle data. 2.0 Det faglige niveau De sidste par år, er der sket en tydelig professionalisering af arbejdet med evaluering og dokumentation. Langt de fleste skoler har valgt at anvende portefølje som værktøj i arbejdet med elevplaner. Det har en mærkbar afsmitning i det daglige arbejde på skolen, herunder også i forhold til skolehjem samarbejdet, og styrker generelt arbejdet med det enkelte barns og den enkelte klasses læreprocesser. Det medfører igen en mere målrettet differentiering af undervisningen. Struer kommunes 3 årige efteruddannelsesinitiativ på folkeskoleområdet er nu så fremskredet, at der er uddannede læsevejledere på alle skoler. Struer kommunes folkeskoler er således godt rustet til en styrkelse af læseindsatsen. På samme vis må det forventes, at liniefagsuddannelsen af matematiklærerne vil øge det faglige niveau. Med uddannelse af viceskoleinspektører i Ledelse af evaluerings- og dokumentationsprocessere i det forløbne skoleår, og efterfølgende dannelse af en fælleskommunal styregruppe til videreudvikling af arbejdet med evalueting og dokumentation, er der taget initiativ til at understøtte den fortsatte udvikling af vores evalueringskultur. En samlet undersøgelse af lærernes fa 1 g-faglige kompetencer viser, at fra % af de læste lektioner dækkes af lærere med linjefag. Der er stor forskel skolerne imellem, ligesom der også er markante forskelle på fagområderne. Spredningen på fagområderne er Humanistiske fag % linjefagsdækning Naturfag % linjefagsdækning Praktisk-musiske fag % linjefagsdækning 1 Fag-faglige kompetencer betyder i denne sammenhæng om læreren er liniefagsuddannet i det han/hun underviser i. 5

6 Når det tre årige efteruddannelsesforløb er gennemført forventes en højere dækningsgrad af linjefagsuddannede undervisere. Struer kommune er én af 34 kommuner i KL s Partnerskab om folkeskolen. I efteråret 2007 gennemførtes en omfattende statusanalyse med svar fra 1212 elever, forældre, lærere og ledere. Det omfattende analysemateriale kan dissekeres helt ned på klasseniveau og giver hermed værdifuld viden til såvel den enkelte lærer som lærerteam, skole og kommune. Statusanalysen var således grundlag for de enkelte skoleledelsers valg af handleplaner i forbindelse med det årlige opfølgningsmøde med direktør og chefkonsulent. Vurderingen af det faglige niveau i denne rapport, sker således på grundlag af direktør/ chefkonsulents dialogmøde med skoleledelserne, lærernes linjefagskompetencer, resultatet af afgangsprøverne og overgangsfrekvens på efteruddannelser. 2.1 Afgangsprøver Folkeskolens afgangsprøver for skoleåret blev for første gang bedømt ud fra den nye 7 tins skala. Desuden blev antallet af prøver udvidet, så der både er tale om obligatoriske prøver og prøver i udtræk. For en mere detaljeret gennemgang henvises til denne rapports 7. afsnit. Det generelle indtryk for afgangsprøver i 9. klasse er en stigende tendens i forhold til året før. Således er der i 7 ud af 10 prøvefag en stigende tendens. Den største stigning er i skriftlig dansk, der er vokset med 1,1 karakterpoint og matematik færdighedsregning der er øget med 1,2 karakterpoint. Størst fald har der været i tysk mundtlig, hvor den negative forskel udgør 0,6 karakterpoint. Her skal man dog være opmærksom på at tysk nu er udtræksfag, hvorfor det ikke er alle på 9. årgang der har været til afgangsprøve. Det giver en skævdeling i sammenligningsgrundlaget. Det generelle indtryk i 10. klasse er at 7 ud af 10 prøvefag viser en faldende tendens. En markant undtagelse herfra er der i mundtlig matematik, der ligger 1,5 karakterpoint over sidste års resultat. De største fald finder vi i tysk mundtlig med 0,6 karakterpoint og skriflig dansk med 0,5 karakterpoint. En mulig årsag kan findes i den generelt øgede fokus på Ungdomsuddannelserne. Med den nationale indsatsplan på hurtigere og tidligere optag på ungdomsuddannelserne, er de kun de mest usikre unge, der bliver i folkeskolens 10. klasse. 2.2 Nationale test Gennemførelsen af de første nationale test i 2007 foregik ikke uden tekniske problemer. Derfor har Undervisningsministeren besluttet at der ikke gennemføres nationale test i skoleåret Således skriver ministeren i Politiken i maj 2008: Allerede i efteråret bad jeg derfor en gruppe forskere evaluere den første udgave af testene. Forskerne sagde god for selve testmetoden, men anbefalede justeringer og ændringer af testopgavernes indhold. Jeg har lyttet til forskernes råd, og 2008 bliver nu brugt til at forbedre opgaverne. Mange skoler deltager lige nu i afprøvningen af nye opgaver, og planen er, at der fra næste år igen vil kunne gennemføres test på alle landets folkeskoler. 6

7 Bertel Haarder 2.3 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser I Struer kommune ligger såvel overgangsfrekvensen, - og nok så interessant gennemførelsesfrekvensen over landsgennemsnittet. Nedenstående skema viser overgangsfrekvens for årgangene Figur 1: Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne Årgang Gymnasiale uddannelser 55 % 54 % 17 % Erhvervsuddannelser 27 % 23 % 8 % Grundskolen 2 % 11 % 66 % Andre uddannelser 3 % 1 % 0 % Anden aktivitet end ungdomsuddannelse 10 % 11 % 8 % Midlertidige aktiviteter 3 % 0 % 1 % I ALT 100 % 100 % 100 % Kilde: UU Nordvestjylland marts 2008 På landsplan gennemfører 82 % af en ungdomsårgang den påbegyndte ungdomsuddannelse. I Struer er tallet 83,2 %. 2.4 Sammenfattende vurdering Undervisningen på hver enkelt skole bærer præg af, at skolen er en del af det lokalsamfund/nærmiljø, skolen ligger i. Skole-hjemsamarbejdet har således stor betydning på alle skoler og tilpasses lokale behov. Der arbejdes på skolerne med tiltag og skoleudvikling, der kan forbedre både undervisningen og elevernes udbytte af den. Det er vurderingen, at kvaliteten på de fundamentale områder generelt er tilfredsstillende, hvilket også kan ses på resultaterne af afgangsprøverne. Den specialpædagogiske indsats på den enkelte skole er organiseret fleksibelt og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Afgangsprøverne udviser en generelt positiv tendens, og er stigende på langt de fleste områder. Undtagelsen herfra er 10. klasse, der i øjeblikket er under forandring nationalt såvel som lokalt. Der er således ikke grundlag for i henhold til gældende lov med tilhørende bekendtgørelse at udarbejde handleplaner for skolerne enkeltvis og/eller samlet. Derimod vil skoleledelserne udarbejde handleplan for hver enkelt skole i forhold til konkrete, aktuelle udfordringer på skolen. Handleplanen gøres til genstand for drøftelse med direktør og chefkonsulent i første kvartal

8 3.0 Skolevæsenets rammebetingelser Struer kommune er organiseret efter Direktionsmodellen. Der er aftalestyring og selvforvaltning. Der er ingen fagforvaltning. I stedet deler direktøren og chefkonsulenten for området det overordnede faglige ansvar for folkeskolerne. Direktøren har det personalemæssige ansvar. Den enkelte skoleleder indgår en skriftlig aftale med kommunalbestyrelsen, - herunder også i forhold til kommunale indsatsområder. Tilbagemeldingen fra den enkelte skole til det politiske og administrative niveau sker i form af en dialograpport der danner grundlag for dialog mellem skolen og fagudvalget. Dialograpporterne sammenskrives til en sektorberetning for området Skolepolitiske mål De skolepolitiske mål daterer sig til midten af 1990-erne. Der er bred enighed, om at de skal fornys. Derfor udarbejdede forvaltningen visions- og målsætningsværktøjet Fremtidens Folkeskole i Struer kommune i efteråret Rundt omkring på skolerne gjorde man klar til at trække i arbejdstøjet et nødvendigt og spændende arbejde var lagt i støbeskeen. Byrådets overvejelser om køb af Struer Erhvervsskoles bygninger i første halvår af 2008, har midlertidigt stillet visionsarbejdet på standby. Det forventes genoptaget i efteråret Skolevæsenets indsatsområder Struer kommune er én af KL s 34 Partnerskabskommuner i kvalitetsudviklingsprojektet Partnerskab om Folkeskolen. Projektet afvikles i perioden I den forbindelse gennemførtes i efteråret 2007 en omfattende statusanalyse af folkeskolerne i Struer kommune. Analyseværktøjet er udviklet af kommunerne, KL og Rambøll Management. De politisk vedtagne indsatsområder for alle 34 kommuner er i Struer konkretiseret således; Ledelse o Strategisk ledelsesudvikling med udgangspunkt i den hverdag skolelederne er i/ håndtering af nye ledelsesroller. o Professionel afvejning af antallet af nye opgaver og involveringsgrad på alle niveauer i organisationen. Evaluering og dokumentation herunder kvalitetsrapport o Tilrettelægges af undervisningen i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. o Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. (Udviklingsområderne tager således afsæt i den aktuelle udvikling i arbejdet med evaluering og dokumentation, 2 Det bemærkes, at der i øjeblikket ikke er indgået aftaler, da hele aftalestyringen revideres gennemgribende. 8

9 som Børne- og Uddannelsesudvalget med vedtagelsen for rammerne af arbejdet med elevplaner igangsatte i 2006) Faglighed i inklusion o o o Værdsættende og anerkendende tilgang til elever og forældre. Igangsætning af forløb omkring anerkendelse (KRAP/LP) i samarbejde med den lokale ekspertise, som findes hos PPR, Resen Skole og Struer Skolehjem. Der er fokus på PPR's konsultative og støttende arbejde. Bedre inddragelse af den personalemæssige og pædagogiske ekspertise, der er til stede i vore skolefritidsordninger. Såvel den politiske som professionelle ledelse på alle niveauer, har forpligtet hinanden på, at de mange initiativer skal indarbejdes i meningsfulde sammenhænge lokalt, så forankringen kan ske som en logisk og fremadskridende proces. Her bærer den enkelte skoleleder et særligt ansvar for, at implementere indsatsområderne i den enkelte skoles dagligdag, så de giver mening og sammenhæng for såvel elever, forældre som personale. a. Læsevejledere b. AKT c. linjefagsuddannelser Rummelighed Skolevæsenet i Struer kommune har igennem de seneste år arbejdet med rummelighed. Ambitionen er, at børn med særlige behov forbliver i den almindelige folkeskole, så længe det tjener barnets tarv. Ordningen stiller til stadighed store udfordringer i det daglige arbejde. I øjeblikket overvejes, hvordan vi bedst kan evaluere arbejdet. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at ministeriet er på vej med en generel vurdering/analyse af hele specialundervisningsområdet IT Byrådet har med budget 2008 sikret, at det niveau, der er opnået med regeringens 3 årige tilskudsordning til pc i 3. klasse, kan fastholdes i en 5 årige udskiftningsturnus. Samtlige lærere har fået udleveret en bærbar pc, med tilhørende programmer. Det forventes, at IT er en fortsat og stigende del af undervisningsmiljøet. Serviceringen af skolernes ITudstyr er nu næsten centraliseret. Skolerne er koblet op på kommunens ITafdeling via fibernet. Den pædagogiske ITkonsulent indgår i et KL ITerfarings- og inspirationsforum bestående af 7 kommuner. Den pædagogiske ITkonsulent udvikler pt. mindre brushup kurser til lærerne. 9

10 3.2.3 Kompetenceudvikling Struer Kommunes 3 årige efteruddannelsesplan for folkeskolerne har, foreløbig resulteret i, at alle skoler nu har en uddannet læsevejleder. Desuden har det første hold matematiklærere bestået eksamen. Efteruddannelsen af lærerne, der foregår som heltidsstudier i halvårlige forløb fortsætter til og med skoleledere er i gang med diplomuddannelse i ledelse. 7 viceskoleinspektører har gennemført og bestået diplomeksamen i ledelsesmodulet: Ledelse af evaluerings- og dokumentationsprocesser i folkeskolen. Viceskoleinspektørerne har overtaget projektansvaret for indsatsområdet evaluering og dokumentation. 10

11 4.0 Skolevæsenets nøgletal og skolestruktur 4.1 Organisering Struer Kommune har 9 folkeskoler, en specialskole (Resen Skole), en døgninstitution med skoledel (Struer Skolehjem) og skoleskibet Marilyn Anne. I dette afsnit er de 9 folkeskoler præsenteret ved nogle centrale nøgletal. Struer Skolehjem og Marilyn Anne præsenteres ikke i rapporten, da de på de fleste områder ikke kan sammenlignes. Resen Skole præsenteres kun i enkelte tilfælde sammen med de andre skoler og desuden i kapitel 8. For alle de grafiske præsentationer har vi fastholdt den samme rækkefølge på skolerne, uanset resultatet. Grundskoler og skoler med overbygning kan ikke umiddelbart sammenlignes, da der er forskel på drift og tildeling af ressourcer til disse. Dette har vi forsøgt at signalere i præsentationen af skolerne i tabeller og grafik. I hvert enkelt tilfælde vises derfor først de 4 grundskoler; Humlum Skole, Bremdal Skole, Hjerm Skole og Struer Borgerskole. Derefter de 5 skoler med overbygning; Parkskolen, Langhøjskolen, Gimsing Skole, Thyholm Skole og endelig Struer Østre Skole. Struer Østre Skole adskiller sig i flere tilfælde meget fra de andre skoler, idet den indeholder specialklasserækken. Struer Borgerskole skiller sig i flere tilfælde ud, da skolen udover grundskole indeholder det ene af Struer Kommunes 10. klassescentre. De overordnede nøgletal ser således ud; Figur 2: Overordnede nøgletal for alle skoler. Hvilke klassetrin udbyder skolen? Antal spor pr. klassetrin - gennemsnit? Antal elever i alt Antal elever pr. klasse (klassekvotient) Antal elever pr. normeret lærerstilling ekskl. Specialklasser Humlum Skole klasse 1, ,3 10, klasse + Struer Borgerskole 10. klasse 1, ,6 11,5 Hjerm Skole klasse 1, ,0 12,7 Bremdal Skole klasse 2, ,0 11,6 Langhøjskolen klasse 1, ,7 13,3 Gimsing Skole klasse 1, ,3 12,6 Parkskolen klasse 2, ,4 12,1 Thyholm Skole klasse 1, ,3 12, klasse + specialklasserækken 2,20 samt 12 specialklasser ,1 10,0 Struer Østre Skole Gennemsnit 1, ,1 11,9 Kilde: UNI-C. 11

12 Skoleområdet er organiseret således; Figur 3: Organiseringen af skoleområdet i Struer Kommune. Direktør Chefkonsulent Bremdal Skole Gimsing Skole Hjerm Skole Humlum Skole Langhøjskolen Parkskolen Struer Borgerskole Struer Østre Skole Thyholm Skole Resen Skole Struer Skolehjem Marilyn Anne 4.2 Økonomi Det samlede regnskab for folkeskolerne ser således ud; Figur 4: Samlet regnskab for folkeskolerne i Budget 2007 Regnskab 2007 Samlede udgifter Kilde: KMD mål og midler. Regnskab 2007 er ca. 1,3 % højere end regnskab I figur 5 ses hvordan Struer kommunes udgifter ser ud i forhold til resten af landet. Som det fremgår af tallene ligger Struer Kommune under gennemsnittet for både de andre kommuner i region Midtjylland og for alle landets kommuner. Dette gælder både for udgiften til folkeskole og udgiften til PPR. 12

13 Figur 5: ECO nøgletal Struer Region Midt Hele landet Folkeskoler kr årige Pædagogisk psykologisk rådgivning kr årige Kilde: ECO nøgletallene for Man kan også se på den samlede udgift pr. elev på den enkelte skole. Dette er vist i figur 6. Figur 6: Udgiften pr. elev tabel Udgift pr. elev regnskab 2007 Udgift pr. elev budget 2008 Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Gennemsnit Kilde: KMD mål og midler samt UNI-C. Udgiften pr. elev er herunder vist grafisk. Som det fremgår af både tabel og grafik, er der rimelig stor forskel på, hvad skolernes udgifter pr. elev er. Dette kan skyldes flere forskellige ting. Bl.a. har Struer Østre Skole højere udgifter pr. elev pga. specialklasserækken, som er bedre normeret end normalundervisningen. Der kan også være skoler som har en sammensætning af lærerstaben, som gør, at de har flere lærere med høj anciennitet og derfor ofte høje lønninger. Skal man sige noget mere konkret om udsvingene, er det nødvendigt at analysere den enkelte skoles forbrug og driftsudgifter yderligere. Samlet set er det dog værd at bemærke, at udgiften pr. elev er stort set uændret fra 2007 til I figur 7 er udgiften pr. elev præsenteret grafisk. 13

14 Figur 7: Udgiften pr. elev grafisk Udgiften pr. elev 2007 og Udgift pr. elev regnskab Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Udgift pr. elev regnskab 2008 Gennemsnit 2008 Kilde: KMD mål og midler samt UNI-C. En del af skolens budget er sat af til undervisningsmidler. Der er dog mulighed for at flytte midler i henhold til selvforvaltningsreglerne. Derfor kan der være stor forskel på, hvordan skolerne bruger undervisningsmidler. Der kan være skoler, som har sparet op til noget konkret, og der kan være skoler som er i gang med at spare op, og derfor i det pågældende år ikke har så stort et forbrug. I figur 8 ses en oversigt over forbruget på undervisningsmidler pr. elev. Figur 8: Forbruget på undervisningsmidler pr. elev ifølge regnskab Udgiften til undervisningsmidler pr. elev - regnskab Udgift pr. elev Gennemsnit pr. elev Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Kilde: Skolernes egne oplysninger. 14

15 4.3 Elevtallet Elevtallet i Struer Kommune er faldet med 28 elever fra skoleåret 06/07 til skoleåret 07/08. Herunder ses udviklingen for den enkelte skole. Figur 9: Elevtallet grafisk Elevtallet 2006/2007 og 2007/ Elevtal 06/07 Elevtal 07/08 Gennemsnit 07/08 Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Kilde: UNI-C. Den mindste skole i Struer er Humlum Skole med pt. 106 elever. Den største er Struer Østre Skole med 444 elever. Gennemsnitligt har skolerne 303 elever. Figur 10: Elevtallet i tabel Elevtal 06/07 Elevtal 07/08 Forskel Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Gennemsnittet Kilde: UNI-C. Ifølge befolkningsprognosen falder antallet af skolepligtige børn i alderen 6 16 år med ca. 63 børn fra 2007 og til De skoledistrikter som er forudset til at falde mest er; Borgerskolens distrikt med 58 elever, Parkskolen med 66 elever og Thyholm Skole med 72 elever. Som det fremgår af tallene er der på samme måde distrikter, hvor man forudser at elevtallet vil stige. Det er især Langhøjskolen med 46 elever og Hjerm Skole med 36 elever. Udviklingen kan grafisk ses herunder. Det er kun årene 2007, 2010 og 2015 der er medtaget. 15

16 Figur 11: Uddrag af befolkningsprognosen grafik Udviklingen i elevtallet ifølge befolkningsprognosen Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Kilde: Struer Kommunes befolkningsprognose 2007 udarbejdet af Økonomiafdelingen. Ifølge ECO nøgletallene er der i 2008 i gennemsnit ca. 361 elever på en folkeskole i Danmark. Som nævnt ovenfor har vi i gennemsnit 303 elever pr. skole eller ca. 16 % færre end den gennemsnitlige danske folkeskole. Der er dog meget stor forskel på skolestørrelser i Danmark, ikke mindst fordi der er stor forskel på befolkningstætheden i forskellige dele af landet SFO Der er tilknyttet fritidsdel til alle Struer Kommunes skoler. De fleste har en skolefritidsordning. Kun Humlum Skole er knyttet sammen med en integreret institution som har børn fra 3 10 år. I dette afsnit er dog kun medtaget børn, der hører til SFOdelen. Figur 12: Antal børn tilmeldt SFO grafisk Antal børn tilmeldt SFO Hvor mange børn er tilmeldt SFO? Gennemsnitligt antal Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Kilde: Tal fra Struer Kommunes Borgerservice afdeling. Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Som det fremgår af figur 12, er der stor forskel på størrelsen af SFO erne. Dette falder naturligvis sammen med forskellen på skolernes størrelse. Der er dog samtidig stor forskel på, i hvor høj grad børnene benytter fritidstilbud i de forskellige dele af kommunen. Dette fremgår af figur

17 Figur 13: Dækningsgraden i SFO grafisk Dækningsgrad i SFO Dækningsgrad i SFO? 20 0 Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Gennemsnitlig dækningsgrad Kilde: Beregnet ud fra tal fra Borgerservice og UNI-C s tal. Som det fremgår af figur 13, er der flere børn, som går i SFO i Struer by end i de mindre byområder. En stor del af personalet i SFO erne er pædagoguddannede. Således er der i alt ca. 25 ansatte i Struer Kommunes SFO er uden en pædagogisk uddannelse ud af i alt 132 ansatte Tosprogede elever Ifølge undervisningsministeriet er der 171 elever i Struer Kommune med en anden etnisk baggrund end dansk. De er koncentreret på Struer Østre skole (96 elever), Parkskolen (35 elever) og Struer Borgerskole (22 elever). Tallene er fra skoleåret 2006/2007. Udgiften til undervisning af flygtningebørn var i 2007 på i alt kr. Der har i år været problemer med de tal, vi har fået fra UNI-C vedrørende de tosprogede elever. Vi har derfor ikke de nyeste tal for, hvor mange der undervises i dansk som andetsprog. 4.4 Fraværet blandt eleverne Der er væsentlig forskel på fraværet blandt eleverne både fra den ene klasse til den anden og fra den ene skole til den anden. Herunder ses det gennemsnitlige antal dage, som hver elev har fravær fra skolen. Figur 14 omfatter alt fravær, både pga. sygdom, lovligt og ulovligt fravær. De store forskelle dækker over meget store forskelle på klasseniveau. Som sandsynligvis igen dækker over store forskelle på individniveau. Således kan der i en klasse være et fravær på 0 dage, og i en anden et fravær på dage pr. elev. I en mindre klasse kan det betyde meget for gennemsnittet hvis én elev har været syg i længere tid. Det er bemærkelsesværdigt, at Struer Borgerskole ligger noget lavere end gennemsnittet og lavere end alle andre i forhold til det samlede fravær. I forhold til fravær pga. sygdom er det dog Bremdal Skole der ligger lavest. 17

18 Figur 14: Tabel over fraværet blandt eleverne. Fraværsprocent pga. Fravær i dage pr. elev Fraværsprocenten i alt sygdom Humlum Skole 8,0 4,0 2,3 Struer Borgerskole 5,9 2,9 2,5 Hjerm Skole 7,1 3,5 2,2 Bremdal Skole 6,7 3,4 2,0 Langhøjskolen 7,9 3,9 2,5 Gimsing Skole 10,9 5,5 3,8 Parkskolen 8,8 4,4 2,9 Thyholm Skole 10,1 5,0 3,4 Struer Østre Skole 13,2 6,6 4,7 Gennemsnit 8,7 4,7 3,2 Kilde: skolernes egen indtastning til TEA. Figur 15: Gennemsnitlige dages fravær pr. elev grafisk Alt fravær i gennemsnitlige dage pr. elev - skoleåret 2007/ ,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Humlum Skole 8,0 Struer Borgerskole 5,9 Hjerm Skole 7,1 6,7 Bremdal Skole Langhøjskolen 7,9 Gimsing Skole 10,9 Parkskolen 8,8 Thyholm Skole 10,1 Struer Østre Skole 13,2 Fravær i dage pr. elev Gennemsnitligt antal dage Kilde: Skolernes egen indtastning til TEA. På skoleområdet deles fraværet op i 3 kategorier; sygdom, ulovligt fravær og lovligt fravær. Det ulovlige fravær fylder generelt ikke ret meget. I Struer Kommune som helhed var der i skoleåret 2007/2008 gennemsnitligt 0,6 dage pr. elev med ulovligt fravær. Men igen dækker tallet her over store forskelle skolerne imellem, og det er nok på individniveau, at forklaringen skal findes. Sygefraværet udgør meget naturligt den største del af fraværet. I figur 16, ses tallene grafisk. 18

19 Figur 16: Fraværet pga. sygdom i forhold til det samlede fravær grafisk. Fraværet pga. sygdom set i forhold til det samlede fravær. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Fraværsprocenten i alt 1,0 0,0 Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Gennemsnit Fraværsprocent pga. sygdom Kilde: Skolernes egne indtastninger til TEA. Forskellen på skolerne kan dog også skyldes kulturelle forskelle. I figur 17 er fraværet sat op i de forskellige kategorier i procent af det samlede fravær på den enkelte skole. Der er væsentlig forskel fra skole til skole på, hvor meget ulovligt fravær der er, og hvor meget lovligt fravær der er. Dette kan både skyldes skolens kultur og forældrenes kultur. Heraf fremgår det, at det på Struer Borgerskole er sygefraværet, der udgør næsten 90 % af det samlede fravær, mens det på Humlum Skole er under 60 % af fraværet der udgøres af sygefravær. Tænk engang! Den gennemsnitlige klasse i Struer har 18 elever med 8,7 fraværsdage pr. elev. En klasse har årligt 200 skoledage, og den gennemsnitlige klasse har i alt 156,6 fraværsdage. Altså er der ca. 40 dage om året hvor klassen er samlet! Det lovlige fravær svinger fra godt 10 % på Struer Borgerskole og til næste 40 % på Bremdal Skole. Endelig udgør det ulovlige fravær 0 % på Struer Borgerskole, mens det udgør hele 10 % af fraværet på Langhøjskolen. Lovligt fravær er f.eks., når forældre tager deres børn ud af skolen for at holde ferie uden for de officielle skoleferier. I gennemsnit udgør det ulovlige fravær 6 % af alt fravær, og det lovlige fravær 27 % af alt fravær. Sammenlagt bliver dette til knap 3 dage pr. elev pr. år, hvor eleven pga. andre årsager end sygdom ikke modtager skolens undervisning. 19

20 Figur 17: Fraværet opdelt i kategorier og i procent af det samlede fravær. Fraværet opdelt i kategorier og i procent af det samlede fravær Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Gennemsnit Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Kilde: Skolernes indtastning til TEA. 4.5 Linjefag, aldersfordeling og undervisningstiden Undervisningstiden I figur 18 ses fordelingen af lærernes arbejdstid på 4 kategorier; undervisningstid, anden skoletid, individuel tid og ferie/fravær. UNI C Statistik og Analyse har beregnet andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning på kommuneniveau. Beregningerne viser, at der er store forskelle i andelene mellem kommunerne. I nogle kommuner anvender lærerne i folkeskolen 37 pct. af deres arbejdstid på undervisning, mens de i andre kommuner kun benytter mellem 30 og 33 pct. I skoleåret 2007/08 er der generelt i folkeskolen planlagt at anvende i gennemsnit 35,3 pct. af lærernes samlede tidsforbrug til undervisning. Samlet set ligger Struer Kommune lige omkring gennemsnittet, som det også fremgår af figur 18. Der er dog væsentlig forskel skolerne imellem på fordelingen af tiden. Begrundelsen for dette har vi ikke undersøgt. Sidste år lå skolerne næsten ens, og der var derfor ikke baggrund for en nærmere undersøgelse. Først i år oplever vi, at der er variationer. Fordelingen for den enkelte skole er præsenteret i kapitel 8. 20

21 Figur 18: Fordelingen af lærernes arbejdstid. Alle Struer Kommunes skoler - skoleåret 2007/ % 13% Undervisningstid 35% Anden skoletid Individuel tid Ferie/fravær 33% Kilde: UNI-C Aflyste timer I forhold til undervisningstiden kan der være behov for at aflyse timer ind imellem. I figur 19 ses en oversigt over andelen af aflyste timer i forhold til årsnormen. Langhøjskolen skiller sig ud, men det er muligt at de ikke har talt timerne op på samme måde som de andre skoler. Fra næste års rapport vil der blive meldt mere klart ud, hvordan aflyste timer skal tælles op. Figur 19: Andelen af aflyste timer i procent af års normen. Aflyste timer i forhold til årsnormen i procent 2,5 2,0 1,5 1,0 Aflyst i procent Gennemsnit 0,5 - Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Resen Skole Skolernes egne oplysninger. Kilde: Aldersfordelingen I dette års rapport har vi valgt at se på aldersfordelingen for lærerne for hver enkelt skole. Herunder i figur 20 ses aldersfordelingen samlet set for alle skolerne. På landsplan er der problemer med rekruttering til lærerfaget, og vi ønsker derfor at følge udviklingen i forhold til hvor mange af vores ansatte, som kan forventes at gå fra til pension i løbet af en kortere årrække. 21

22 Vi har i Struer endnu ikke mærket til rekrutteringsproblemer. Dette tilskrives til dels vores efteruddannelsesprojekt, som er en succes der også tales om ud over kommunens grænser. Som det fremgår af figur 20, er 77 af Struer Kommunes lærere fyldt 55 år. Det svarer til ca. 28 % af alle lærerne. Figur 20: Aldersfordelingen for alle lærere i Struer Kommune. Aldersfordeling for alle lærere i Struer Kommune MEDARBEJDERE ALDER Kilde: Struer Kommunes Personale og Uddannelsesafdeling Undervisning i linjefag Endelig er det interessant at se hvor stor en del af undervisningen der foretages af lærere med linjefag i det pågældende fag. Herunder ses dette opgjort for alle skoler samlet set. I kapitel 8 er der taget et spadestik dybere, da der her er vist tal for hvordan det ser ud i henholdsvis indskolingen, mellemskolen og overbygningerne for den enkelte skole. Figur 21: Antallet af elever der undervises af lærere med linjefag i det pågældende fag. Alle skoler Borgerskolen Bremdal Skole Gimsing Skole Hjerm Skole Humlum Skole Langhøjskolen Parkskolen Struer Østre Skole Thyholm Skole Humanistiske Naturfag Praktisk-musiske Kilde: skolernes egne tal. 22

23 Tallene for 2007/2008 bærer muligvis præg af, at der på flere af skolerne er vikarer inde pga. vores uddannelsesprojekt. Næste år vil vi forhåbentlig kunne se effekten af projektet på tallene i figur 21. Helt overordnet er der flest elever der bliver undervist af lærere med linjefag i det pågældende fag, når det drejer sig om praktisk-musiske fag. Det er samtidig de fag, som eleverne har færrest timer i, og det er derfor også nemmere for en lærer at undervise flere klasser i faget i samme skoleår. 4.6 Specialpædagogisk bestand Den specialpædagogiske bistand udøves dels som enkeltintegration i normalklasser, dels i specialklasser. Desuden er Resen Skole et tilbud til specialbørn ( 20.2) som har gavn af at være i et særligt tilbud. I skoleåret 2007/2008 har der været oprettet 7 specialklasser på Struer Østre Skole med i alt 44 elever. Der er oprettet specialklasser på de fleste klassetrin med et forbrug på 158,75 timer. Derudover har vi i skoleåret 2007/2008 ca. 55 børn, som er i særlige skoletilbud i andre kommuner eller på Struer Skolehjem. Udgiften til dette var i 2007 ca. 13,6 mio. kr. Der er desuden pt. 26 børn som er enkeltintegrerede i normalklasser. Der var i 2007 afsat ca. 1,7 mio. kr. på budgettet til dette. Udgiften til Resen Skole var i 2007 på i alt kr. Udgiften til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning var i 2007 på i alt kr. Der har i 2007/2008 været én klage over Struer Kommune til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Sagen er endnu ikke afsluttet. 4.7 Antallet af nyere PC ere. I forbindelse med at undervisningsministeriet giver tilskud til køb af PC er til skolernes 3. klasser har skolerne de seneste år indtastet data for antallet af undervisningscomputere på skolen med internetadgang. Af figur 22 fremgår udviklingen for hele Struer Kommune. I den efterfølgende graf ses udviklingen for den enkelte skole. Figur 22: Antallet af elever pr. nyere PC tabel Landsgennemsnit 2007 Alle skoler 5,29 5,03 4,38 4,01 Kilde: UNI-C. Som det fremgår af grafikken i figur 23, bliver der stadigt flere PC er på skolerne, hvilket også vil være naturligt, da det bliver en stadig mere integreret del af undervisningen. Når Struer Borgerskole har en udvikling som ser ud til at gå den anden vej, kan det skyldes at man kun skal registrere de PC er som er nyere end 5 år, og at elevtallet naturligvis også har en indflydelse på tallet fra år til år. 23

24 Figur 23: Antallet af elever pr. nyere PC grafisk. Antallet af elever pr. nyere PC er. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Humlum Skole Struer Borgerskole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Parkskolen Thyholm Skole Struer Østre Skole Gennemsnit Kilde: UNI-C. 24

25 5.0 Forhold der kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner 5.1 Vision og målsætning efterårets forberedelse af visions og målsætningsarbejde Fremtidens Folkeskole blev hen over årsskiftet udsat, da byrådet gik ind i overvejelser om køb af Struer Erhvervsskoles bygninger. Visionsog målsætningsarbejdet skal genoptages i efteråret Partnerskab og statusanalyse Den gennemførte statusanalyse i efteråret 2007 har for første gang, givet os et samlet billede af folkeskolerne i Struer. Bemærk i den sammenhæng at det ikke er det samlede billede, men et billede af det, der er spurgt om. På baggrund af statusanalysen har skolelederne foretaget en række anbefalinger, som Børne- og Uddannelsesudvalget efterfølgende har drøftet og godkendt. En række arbejdsgrupper har nu sat fokus på, hvordan vi kan gøre gode skoler bedre på udvalgte områder. Der gennemføres statusanalysen igen i Ambitionen er her at se, om de igangsatte initiativer bærer frugt. 5.3 Kvalitetsrapport & handleplaner Kvalitetsrapporten for 2007 blev godkendt af byrådet uden bemærkninger. Det har således ikke givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner jfr. bekendtgørelsen og Kvalitetsrapporten. Skoleledelserne og direktør/chefkonsulent ønskede at fastholde et udviklingsperspektiv. Derfor havde hver skole udarbejdet en lokal handleplan for den nærmeste udviklingszone ud fra tænkningen om, at der jo altid er noget, man kan blive bedre til. Skolerne har til denne kvalitetsrapport meldt tilbage på de vedtagne handleplaner, der således danner indhold for efterårets samtaler mellem skoleledelserne og direktør/chefkonsulent. 5.4 Kompetenceudvikling Struer Kommunes efteruddannelsesplan er inde i sit andet år. Læsevejledere og det første kuld matematiklærere er sprunget ud. Et nyt hold matematiklærere og natur & tekniklærere uddannes i det kommende skoleår. Efteruddannelsen koordineres med Lemvig Kommune. Der må imødeses en del udfordringer i at få sammensat linjefagsuddannelse i skoleåret årsagen er, at Lemvig og Struer kommuner ikke har sammenfaldende ønsker hele vejen. Indtil nu har ingen andre kommuner ønsket at deltage med fuldtidsstuderende. 25

26 5.5 Internationalisering Internationalisering er meget jordnært og konkret blevet en del af folkeskolernes hverdag i Struer kommune. Således har Undervisningsministeriet netop godkendt at en klasse på 7. årgang i op til halvdelen af tiden kan undervises på engelsk. Ordningen udbygges til at omfatte klasse de næste 2 år. Herudover er et omfattende grundlag for samarbejde mellem skolerne i venskabsbyerne Södertälje, Sarpsborg og Struer politisk godkendt og afventer kun at Forssa tager endelig stilling. 5.6 Overenskomst og arbejdstidsaftaler Med OK 2008 er der også indgået en helt ny arbejdstidsaftale for lærerne. I det kommende efterår, skal aftalen udmøntes såvel nationalt som lokalt. En samlet plan herfor er udarbejdet og forventes færdiggjort inden nytår. 26

27 6.0 De pædagogiske processer KL Partnerskabet om folkeskolen er nu gået ind i fase 2. I praksis betyder det, at de lokalt valgte indsatsområder ledes af 4 arbejdsgrupper bestående af skoleledere. Grupperne er i gang med at konkretisere det arbejde, der i sidste ende skal øge elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det hele koordineres af en styregruppe, hvor lærerne også er repræsenteret. I forlængelse af Open Space skolemessen i foråret 2006 og de 3 lærende organisation arrangementer på tværs af skolerne med særlig fokus på elevplaner i skoleåret har fælles arrangementerne for den samlede lærergruppe i skoleåret drejet sig om forandringer, og hvorfor det er så svært. Desuden en temadag om læsning og sidst en præsentation af LPmodellen (Læringsmiljø Pædagogisk analyse). I forlængelse af sidstnævnte skal den enkelte skole tage stilling til, om den vil være LPskole fra 1. august 2008 Mange af skolerne har fået uddannet AKTlærere (Adfærd Kontakt Trivsel). De sidste to skoler bliver færdig juni Alle indgår efterfølgende som en vigtig del af udviklingsarbejdet med skolernes resursecentre. Resursecentrene har haft ledergruppens (inspektør, viceinspektør og SFOleder) særlige opmærksomhed og er genstand for et 2½ årigt visions- og udviklingsarbejde. Ved midtvejsevalueringen februar 2008 gav erfaringsudvikling på tværs af ledergrupperne ny inspiration til det videre arbejde på egen skole. I arbejdet med elevplaner herunder også skole hjem samarbejdet, har skolerne videndelt i et sådant omfang, at det har løftet den enkelte lærers og den enkelte skoles evne til at kommunikere klarere i forhold til den enkelte elevs standpunkt. Det gør differentieringen af undervisningen mere målrettet, og forpligter samtidig det enkelte hjem på en god og præcis måde. B&U s forsøgsvise ændring med praksis i forbindelse med dansk som andet sprog er faldet godt ud. De senest ankomne flygtninge er velintegrerede på en skole med ganske få flygtninge. I skoleåret afholdes den 2. Open space - skolemesse i Struer. Derfor har alle skolerne udpeget en medarbejderrepræsentant, der sammen med 3 skoleledere og chefkonsulenten, skal planlægge de kommende års videndeling og udvikling. 27

28 7.0 Resultater Ved folkeskolens afgangsprøver i maj juni 2008 anvendtes for første gang den nye karakterskala. Der er flere grunde til, at det er nødvendigt med en ny karakterskala. En af dem er at sikre, at danske karakterer bliver mere internationalt sammenlignelige. Det vil gøre det enklere for danske studerende at blive optaget på udenlandske uddannelsesinstitutioner ved at have udenlandske og danske eksamensresultater opført på det samme eksamensbevis. 13-skalaen er svær at sammenligne med andre landes karakterskalaer, især fordi den skala, der bliver brugt til at omregne karakterer med i Europa (ECTS-skalaen), har syv trin. Med 7-trins-skalaen bliver det derfor nemmere at sammenligne. Mange steder i udlandet er det i øvrigt sådan, at man kun kan blive optaget på en uddannelse, hvis man har topkarakterer. Men i 13-skalaen var topkarakteren en undtagelseskarakter, der blev givet forholdsvis sjældent. I 7-trins-skalaen er der ingen undtagelseskarakterer. En anden grund er, at 13-skalaen blev benyttet meget forskelligt fra fag til fag og fra uddannelse til uddannelse. 7 trinsskalaen Betegnelse Beskrivelse ECTS 12 Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. A 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. B 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. E 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. F 28

29 7.1 Folkeskolens afgangsprøver Udover en ændret karakterskala, va Folkeskolens afgangsprøver for skoleåret også forskellig fra tidligere års afgangsprøver for såvidt angår prøvefag. Der er fem prøver, som alle elever i 9. klasse skal aflægge: dansk mundtligt, dansk skriftligt, matematik skriftligt, engelsk mundtligt og fysik/kemi mundtligt Desuden er der to fag, som findes ved at trække lod. Det sker ved elektronisk lodtrækning for at få en jævn fordeling i kommunerne. Der trækkes lod mellem et fag fra den humanistiske blok: Skriftlig engelsk, mundtlig tysk/ fransk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab, - og et fag fra den naturfaglige blok: Skriftlig biologi og geografi. Prøverne i biologi og geografi er planlagt til at være digitale og foregå over nettet. Der er desuden mulighed for, at elever kan tilmelde sig frivilligt til prøver i valgfagene tysk/fransk, sløjd, hjemkundskab og håndarbejde. Ca elever skal til folkeskolens afgangsprøver. Skolestyrelsen offentliggør først karaktererne på landsplan fra afgangsprøverne ultimo oktober Derfor er der indarbejdet en sammenligning mellem karaktererne i skoleåret med skoleåret for Struer kommune. Afgangsprøverne for skoleåret er her omregnet til 7 trinssklaen. En del af fagene var ikke prøvefag sidste år. 12 Afgansprøver 9. klasse Dansk læsning Dansk retskrivning Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtlig Matematik - færdighedsregning Matematik problemregning Engelsk mundtlig Engelsk skriftlig prøvefag Tysk mundtlig Fysik/kemi Biologi skriftlig Geografi skriftlig Historie mundtlig Samfundsfag mndtlig Kristensom- mundtlig Obligatorisk projektopgave Der var i alt 171 elever i 9. årgang i skoleåret elever har gennemført udtræksprøver. 29

30 Det fremgår af oversigten at der i forhold til sidste år generelt er et forbedret resultat i dansk, matematik, engelsk og biologi skriftlig, mens tysk og fysik/kemi ligger lidt under niveauet fra Lægger man hertil at prøver i udtræk overalt ligger over de obligatoriske prøver, er det generelle indtryk at stabil positiv udvikling. 10. klasses afgangsprøver (FS10) Dansk skriftlig fremstilling Dansk orden Dansk mundtlig Matematik skriftlig Matematik mundtlig Engelsk skriftlig Engelsk mundtlig Tysk skriftlig Tysk mundtlig Fysik/kemi Obligatorisk selvvalgt opgave Der var i alt 68 elever på de to 10. klasses centre i skoleåret Afgansprøver i 10. klasse ligger generelt en smule under niveauet for skoleåret Eneste undtagelse er mundtlig matematik, der ligger 1½ karakterpoint over sidste år. Det er naturligt at der er udsving fra år til år, når elevtal er så lavt. Generelt er niveauet for afgangsprøver i FS10 den udvidede afgangsprøve, lavere end udbyttet af folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. 30

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Struer Kommune 2007 Struer Kommune September 2007 Endelig udgave Indholdsfortegnelse 1.0 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 5 1.1 AFGANGSPRØVER...

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009)

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Ulstrup Skole Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et styrket

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolevæsenet... 5 3. Ikast- Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik... 6 4. Anonymitet... 6 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten... 5 1.2 Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger...

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport

Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport Næstved Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010 2 Indholdsfortegnelse 0. Forord... 5 1. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau... 7 2. Skolevæsnets rammebetingelser... 11 3. Vurering af de enkelte skolers

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen.

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen. Notat Modtager(e): Kopi: Fra 13 skalaen til en 20. februar 2014 Med Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse indførtes i 2005 7- trinsskalaen. Som konsekvens heraf foregik optagelse til de videregående

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 1 Kapitel 1: Indledning...3 Baggrund og formål...3 Proces og dokumentation...3 Rapportens overordnede vurdering og anbefalinger...3 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010)

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010) Hadbjerg Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 5 3.1. Udvikling

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Aakjærskolen A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Aakjærskolen er Skives gamle midtbyskole, som ligger placeret centralt i byens centrum. I august

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 1.1 Formål med kvalitetsrapporten 5 1.2 Rapportens datagrundlag og formkrav 5 1.3 Rapportens opbygning

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen skoleåret 2007/08 Børn, Familier & Kultur Juli 2008 INDHOLD Indledning....2 Tema 1: Undervisning i tal.. 3 Tema 2: Lærernes faglige kompetencer. 6 Tema

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering 1 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010

Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010 Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010 Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS FORORD SAMMENFATTENDE VURDERING... 3 2. PRÆSENTATION

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2012/2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Forord... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Folkeskolen side 1. Indhold

Folkeskolen side 1. Indhold Folkeskolen side 1 Indhold 3.01 Folkeskoler... 2 3. Specialundervisningscenter Struer SUS-midler... 5 3.02 Serviceudgifter... 6 3.03 Syge- og hjemmeundervisning... 7 3.06 Befordring af elever i grundskolen...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Xclass

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Xclass 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Xclass 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen

Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kapitel 1: Indledning...2 Baggrund og formål...2 Proces og dokumentation...2 Rapportens overordnede vurdering og anbefalinger...2 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport 2007...5 Vurdering

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere