J K L M N O P Q R S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "J... 156 K... 161 L... 195 M... 213 N... 244 O... 252 P... 259 Q... 283 R... 283 S... 303"

Transkript

1 A... 6 B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø Å Dette er min personligt indsamlede ordliste. Det betyder at den ikke er komplet som f.eks. en ordbog. Til gengæld er den rettet mod både pædagogisk arbejde og bevægelsesområdet Jeg har kildeanvisninger mange steder. De steder hvor de ikke er, er de steder, hvor oplysningen enten er public domain altså gængs viden, som ikke er kontroversiel (f.eks. anatomiske oplysninger, kendte begreber, personer) eller jeg stadig mangler kilder. Hjælp modtages gerne Find f.eks. svaret på: Kendetegnes nutidens ungdom af egocasting? Hvad er andragogik? Hvad er dokumentationsfælden? Hvad er en pædagogisk pil? (Det er der nok ingen, der ved, for jeg har opfundet den) Hvor kommer Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel fra? Hvor mange taksonomier har Bloom lavet (og kender du den nyere og forbedrede - version af hans kognitive)? Mange kender Appreciative Inquirys 4D-model men der findes også en Appreciative Inquiry 5D og en Appreciative Inquiry 7D - model Yderst få ved at det modsatte af konflikt er konfluks (selv om vi ønsker det så brændende). Hvad betyder AHEMD? (det er for øvrigt noget af det mest lovende i forhold til at prioritere indretning for at styrke motorik.) De fleste kender anoreksi, men hvad er bigoreksi og ortoreksi? Hvad er et nohari-vindue (i modsætning til johari)? Er der forskel på et simpelt, et komplekst og et kompliceret problem? - Ved du at man beskriver to former for moralsk udvikling feminin og maskulin? (se Kohlberg, Lawrence og Gilligan, Carol) Hvad er en respektabel krop? Findes der høflighedsprincipper for en samtale? Hvad er sammenhængen mellem divergent tænkning og Gå Bagved og Skubbe? Hvad er Ringelmann- og Benjamin Franklin-effekten? Der findes DAMP, men hvad er SWAMP? Eller tantesofisme? Vi skal bruge teorier, men få ved, at der er to forslag til hvordan man systematisk evaluerer teori Refleksion og metakognition er moderne men sjældent nævnes metaemotioner Hvad er affordance? - De fleste kender Placebo, men få kender Nocebo-effekten? Side 1 af 378

2 Hvad stryger man ved agentiv-strygning? Hvad var Descartes fejltagelse? Hvad er pædagogens kors? Lider læreren af et atlaskompleks? Vidste du at begrebet Social responsivitet (og dets modpol asocial responsløshed) kan forklare forbløffende mange socialpsykologiske fænomener? En del udtalelser når personer udtaler sig på spinkelt grundlag kan meget præcist kaldes Not even wrong Nogle steder har jeg givet mit personlige bud på ord. Da vil der stå (CK) i teksten. Hvis ordet indgår i en sammenhæng (f.eks. har en modsætning som analyse syntese) vil dets modpart stå med kursiv under indgangsordet (f.eks. analyse syntese). Nogle steder står der XXX. Det betyder, at jeg endnu ikke har skrevet færdig her. Hvis du har gode bud på tekst, eller ord, der burde være med, så mail mig. For at øge læsevenligheden er der nogle tekster som forbliver samlede. Det medfører nogle steder fri luft på siderne. OBS: Du kan springe i teksten ved at trykke på de blå ord bedste spørgsmål i verden 10 bud om empirisk arbejde 1. Hvad skete der? 2. Hvad mener du? 3. Hvorfor er det sådan? 4. Hvad er mulighederne nu? 5. Hvordan vil du beskrive? 6. Hvad var vendepunktet? 7. Hvad sagde han? 8. Hvordan er det? 9. Hvad tænkte du? 10. Kan du huske et eksempel? Fra foredrag om journalistisk teknik Se interview Jeg fandt disse kloge råd til kvalitative undersøgelser Generelt: 1) Betragt dem, du undersøger, som mennesker 2) Undersøg disse menneskers verden, set indefra. 3) Vær konkret (mht. data - de spidsfindige fortolkninger kommer senere) 4) Vær refleksiv (om datas relevans, form m.v.) Interviews: 5) Begynd med lette, deskriptive, brede spørgsmål, gå videre med gradvis sværere, mere snævre spørgsmål, der kalder på respondenternes vurdering og evaluering, og vend til sidst tilbage til de lette, deskriptive spørgsmål. 6) Følg op, også med tavshed. Side 2 af 378

3 10 bærende principper (DBU) 7) Strukturer interviewet som en spiral. Observation: 8) Find den store mening i de små detaljer 9) Observer og spørg andre, hvad det er de gør, og hvordan. Senere kan du spørge dig selv hvorfor de gjorde det, de gjorde. 10) Strukturer observationen ud fra de observeredes egen tid og rum DBUs 10 bærende principper lyder Fodbold er for alle Fodbold er for Danmark Fodbold er en foreningskultur Fodbold er samvær og integration Fodbold er personlig udvikling og udfoldelse Fodbold er uddannelse Fodbold er leg Fodbold er konkurrence Fodbold er forretning og underholdning Fodbold er varetagelse af interesser Fra DBUs holdningshæfte: Side 3 af 378

4 10 børnetrænerbud (DBU Fodbold) 10 forældrebud (fodbold DBU) Den gode børnetræner sikrer sig altid: Trænerbud Fordi.. at have udarbejdet børnene har krav på en forberedt træner et træningsprogram al træning foregår mange boldberøringer styrker indlæringen med bold at der er én bold til brug for blandt andet jonglering og boldkontrol til rådighed pr. spiller at spilleren er i hvert enkelt barn udvikler sig forskelligt, og alle børn har centrum krav på et træningsprogram, der stimulerer og udvikler barnet teknisk, psykisk og socialt. Et undervisningsprincip som vis-forklar-vis kan være fordelagtigt at der spilles på små fodboldben skal spille fodbold, ikke løbe fodbold små områder at træningen foregår i mindre grupper at sikre mange boldberøringer at forældrene har mulighed for at hjælpe til i træningen at udvikle spilintelligens at der er en god stemning spil ikke mere en 6-10 børn i samme spil. Brug meget gerne stationstræning den bedste måde at udvikle spillerens tekniske færdigheder på er at have så mange boldberøringer som muligt ofte overværer mange forældre deres børns træning.for mange trænere kan det være en stor hjælp at lade et par forældre stå for et par øvelser, når der praktiseres stationstræning stiller åbne spørgsmål, og lader spillerne finde svarene på banen. Mange voksne forsøger i bedste hensigt at vejlede børnene i såvel træning som kamp ved positive og negative tilråb. Skal børnene imidlertid have en chance for at udvikle deres egen sans for spil- og rumopfattelse, bør såvel trænere som forældre undgå at råbe løsninger til børnene i spilsituationer. En sammenligning kan tages fra klasselokalet, hvor læreren vejleder børnene i stavning, matematik med mere,men lader dem selv finde løsningerne børnene føler sig trygge i et godt miljø, hvor der er plads til masser af fejltagelser og vildskud, men absolut ikke til mobning Fra DBUs værdipjece: De har bl.a. også startet en ny vej i børnefodbold, som har mange positive og pædagogiske takter. Læse mere på De 10 forældre bud er udviklet af DBU for at få afviklet fodboldkampe med børn på en god måde. Mød op til træning og kamp dit barn ønsker det. Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen ikke bare til din datter eller søn. Giv opmuntring i både med- og modgang giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik. Respekter trænerens brug af spillere forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen. Se på dommeren som en vejleder kritiser ikke hans/hendes afgørelser. Side 4 af 378

5 Giv opfordringer til dit barn om at deltage pres ikke. Spørg om kampen var spændende og sjov ikke kun om resultatet. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr overdriv ikke. Vis respekt for arbejdet i klubben bak op om initiativer til årlige forældremøder, hvor I kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement. Tænk på, at dit barn spiller fodbold ikke dig Fra SE også DBU-fodbolds ide om en ny vej i fodbold. Meget klogt og pædagogisk tænkt 3 gratier I romersk mytologi gudinderne for skønhed, ynde og fest 5 nyhedskriterier Aktualitet Sensation Konflikt Identifikation Væsentlighed Nogen tilføjer Solonyhed som det 6. kriterium Mange kilder. Se også AVIS (Nyhedskriterier) 7 Caring habits Supporting Encouraging Listening Accepting Trusting Respecting Negotiating differences Se William Glasser (1998) Choice Theory: A New Psychology of Personal Freedom, 7 Dødssynder I vores form fra Pave Gregor den store (ca. 600 e.kr) Hovmod/Stolthed ("superbia"), Griskhed/grådighed ("avaritia"), Nydelsessyge ("luxuria"), Misundelse ("invidia"), Frådseri ("gula"), Vrede ("ira") og Ladhed/Dovenskab ("acedia"), 7 dødssynder i et interview ofte samlet i akronymet SALIGIA. Kaldes også kardinalsynder. 1. Spørgsmål, der ikke er spørgsmål 2. To spørgsmål i én sætning 3. At fremsætte udsagn i et spørgsmål 4. Overdrivelser i spørgsmålet 5. Provokerende ord 6. Ledende spørgsmål Side 5 af 378

6 7. Lukkede spørgsmål Kilde : Den canadiske interview-ekspert John Sawatsky Se interview 7 Kardinaldyder Kardinaldyderne var fra den førkristne oldtid de fire anlæg i mennesket: visdom (prudentia), retfærdighed (justitia), mod (fortitudo) og selvbeherskelse/mådehold (temperantia). Med kristendommen blev der tilføjet yderligere tre: tro (fides), håb (spes) og kærlighed (caritas). På den måde kunne disse syv kardinaldyder balancere de syv dødssynder, så der opstod en symmetrisk balance mellem det gode og det onde i mennesket. Bearbejdet fra 8 H En udmærket spørge- og forklaremodel. (en heuristik). Brugt til autister, men kan så sandelig også bruges til almindelige deltagere Den skaber overskuelighed. 1. Hvad skal vi lave Indhold 2. Hvorfor skal vi lave det Skabe mening 3. Hvornår laver vi det Tidspunkt 4. Hvor skal vi lave det Placering 5. Hvem laver vi det med Voksne, børn 6. Hvordan laver vi det Metode 7. Hvor længe laver vi det Tidsperspektiv 8. Hvad skal vi lave bagefter Indhold Dorthe Holm 9 Verdslige dyder Barmhjertighed (Misericordia); Flid (Sedulitas); Gavmildhed (Liberalitas); Kyskhed (Castitas); Lydighed (Obedientia); Sagtmodighed (Mansuetudo); Standhaftighed (Perseverantia); Tålmodighed (Patientia); Ydmyghed (Humilitas) A A posteriori A priori A priori A posteriori Latin: Fra efter/ fra det senere; bruges i betydningen "afhængig af sanseerfaring. Den kan skifte (afhængig af ens sanser) og er dermed ikke universelt gyldig. Se også A priori Latin: Fra før/ fra det tidligere; på forhånd; bruges i betydningen før/ uafhængigt af sanseerfaring og ligger dermed før erfaringen af sagen. Det er Side 6 af 378

7 Abasi Abduktion1 Adduktion Abduktion2 - Induktion, Deduktion Abnorm Absent presence Abstraktion eviggyldigt og altid sandt. En viden som altid er på samme måde og som man har uafhængigt af empiriske undersøgelser. Se A posteriori Manglende evne til at gå Bevægelse væk fra midtlinjen af kroppen. Modsat adduktion Tankespring til siden. Typisk forstået som den proces, hvor man bruger sin viden fra et felt på et andet (hvis man ved noget om børn, så bruger man det til at arbejde med handicappede) Udvider modsætningsparret deduktion og induktion. Latin: Ab = Væk fra + Norm Afvigende fra normen. Bruges på flere forskellige måder: 1) Medicinsk: Som en afvigelse fra et område eller en middelværdi. 2) I almindeligt sprog som noget som er ikke typisk, ualmindeligt eller usædvanligt - ofte med nedsættende klang. Se også Normalitet Se Fraværende Nærvær Latin abstrahere = trække fra. Bruges typisk når man fjerner sig fra den konkrete situation og prøver at finde det generelle og de almene træk. Abstraktionsstige Engelsk: ladder of abstractions. Fra Samuel Ichiye Hayakawa ( ) Model, der illustrerer at jo højere vi bevæger os op ad abstraktionsstigen, des bredere og mindre præcis er begrebernes betydning. - og omvendt, når vi bevæger os nedad på stigen. F.eks. (i nedadgående retning) ting møbel stol lænestol blå lænestol min blå lænestol. En vigtig ting for f.eks. tekster og instruktioner er at være præcise nok og altså ikke bevæge sig for langt op ad stigen men heller ikke blive for detaljerede. I familie med ladder of inference Se Samuel Ichiye Hayakawa (1949) Language in thought and action Accidens Accidens, omvendt Det midterste og meste brugte niveau hedder hos Rosch Basisniveau Ovenover og nedenunder hedder hhv. Superordinat niveau, og Subordinat niveau Fejlslutning Påstanden om, at fordi noget generelt er sådan, så er det også sådan i specialtilfældet. Eks. Børn har brug for omsorg, derfor har Peter brug for omsorg. Man tillader sig altså at generalisere for kraftigt ved at tage nogle almene betragtninger og gøre dem sande i et særtilfælde. En meget typisk fejlslutning, hvis man går fra teori til praksis. (CK) Fejlslutning. Påstanden om, at fordi noget er sådan i et enkelt tilfælde, så gælder det også flere eller en helhed. Eks Peter er en bølle, så det er hele hans familie også. Man tillader sig altså at generalisere for kraftigt ved at gå fra et enkelt eller nogle få element(er) til en for stor helhed. Side 7 af 378

8 Acetylcholin (ACh) Ad Hoc Adaptation - Piaget I familie med Pars Pro Toto. Den først opdagede klasse af neurotransmittere; benyttes i det perifere nervesystem til at kontrollere muskler. Se Perifere Nervesystem, det Latin for til dette (formål). Noget der laves til et enkelt formål eller en bestemt lejlighed. F.eks. en planlægningsgruppe til at planlægge en bestemt dag.. Hos Piaget den proces, der samler akkomodation og assimilation til dannelse af et stabilt forhold (ekvilibrium) mellem barnets kognitive system og virkeligheden. Jeg har prøvet at illustrere det her. Skema Bekræftelse Gentagelse Assimilation Forventet (i store træk) Situation Aktivitet Resultat Forstyrrelse Ændring Mulighed Akkomodation for læring ADHD Attention Deficit Hyperactivity Disorder. En dysfunktion karakteriseret ved hyperaktivitet, opmærksomhedstab og impulsstyring. Selvom ADHD starter (debuterer) i barndommen, sker det ofte, at den først erkendes senere i livet. Det er desværre en kronisk lidelse, hvor symptomerne dog ofte ændre sig over tid. I Danmark kaldes den også Hyperkinetisk forstyrrelse ICD 10. Der indgår tre kerneområder (hvor 2 og 3 ofte slås sammen) 1. Opmærksomhedsvanskeligheder svært ved at fokusere på en opgave, glemmer eller hører ikke instrukser 2. Hyperaktivitet unormalt højt aktivitetsniveau, fysisk uro 3. Impulsivitet handler uden at tænke sig om I det amerikanske system har man fundet 3 undergrupper: 1) ADHD-HI: primært Hyperaktiv-Impulsiv type 2) ADHD-I: primært uopmærksom (Inattentive) type (ADHD uden H = ADD) 3) ADHD-COMB: kombineret type, som er den type, som vi hidtil har fokuseret på i Danmark ADHD kan desværre optræde samtidig med andre forstyrrelser som angst/depression; søvnvanskeligheder; adfærdsproblemer som kan blive til Side 8 af 378

9 personlighedsforstyrrelse med tiden; indlæringsforstyrrelser; autisme. Det kan blive overset ADHD, pædagogiske tiltag for Diagnosen afløser den ældre nordiske diagnose DAMP. Og MBD Se også ADHD-foreningens hjemmeside Letafledelig Det modsatte er SWAMP Nogle af de gode råd, jeg har fundet til at arbejde med ADHD er følgende En-til-en hjælp af en pædagog (personlig støtte/hjælp) Ro og struktur i klassen/rummet Afskærme en del af rummet (undgå distraktioner, forstyrrende stimuli og tvangsinteresser; redusere angst) Fleksibel læremåder som passer dem bedst (klasse, gruppe, individuelt, pc) Ikke presse dem til at deltage idet de kan have vanskeligheder med at udtrykke behov Giv ros og anerkendelse! Direkte undervisning i kommunikation og sociale færdigheder dette kan betyde mindre fokus på fag Træning i at vente på sin tur i kommunikationen (f.eks. rollespille) Pas på afstand til andre under samtaler Monoton prosodi - træne forskellige betydninger i sætninger Desensitivitetstræning for gradvis at komme tættere på andre Læs romaner, fiktion, for at udvikle fantasi og forestillingsevne Forklar abstrakte begreber, undgå metaforiske begreber, tal direkte (de forstår ikke intentioner bag udsagn, f.eks. Kan du skrive her? ) Oplæring i at det findes mange måder at udtrykke ting på Godt sprog kan skjule dårlig forståelse, de giver ingen signaler når de ikke forstår Hyperleksi Nogle kan læse højt perfekt, men uden at forstå meningen af teksten ADIDAS Forkortelse for All Day I Dream About Sex (tø hø) Adipositas Sygelig fedme Adjourning Fase 5 i Tuckmans model Forming Storming Norming Performing Adjourning. Adjourning kaldes også mourning and de-forming Adjourning handler om den del af en gruppes proces hvor den opløses og folk skal forlade hinanden. Det er vigtigt at også denne del af gruppeprocessen får opmærksomhed. I denne fase er folk ofte lidt kede af afskeden og det kan være hensigtsmæssigt at markere gruppens ophør f.eks. med en ceremoni eller afskedsfest- så det er tydeligt hvornår gruppen stopper. Adkomst Adkomst er et udtryk for at der i pædagogisk regi er der ofte forskelle på hvad man har adkomst til som enten bruger eller personale. F.eks. pauser, wc er, bestemte rum og rettigheder. Disse rettigheder kan være så indgroede at de betragtes som selvfølgeligheder. Se også råderet og Rum ADL-træning Fra især ergo- og fysioterapien. Betyder Almindelig Daglig Levevis (på Side 9 af 378

10 Adrenalin Adræt Adskillelighed Fornuft Orden Aerobic Aerobisk - Anaerobisk Afasi AFEL Affektiv afstemning - Afferente Efferente nerver Affordance engelsk: Activities of Daily Living). Handler altså om træning i at gå, løfte osv. i sin almindelige hverdag. Et typisk arbejdsområde for ergoterapeuter. En neurotransmitter af catecholamin-typen. Bruges i det sympatiske nervesystem. Fra fransk adroit. Betyder behændig, smidig, flink, snild. Et samlebegreb for flere kvaliteter ved en dygtig idrætsudøver en der elegant udnytter sin styrke og smidighed og får ting til at se legende lette ud. Begrebstriade, som kan ses som den klassiske videnskabs grundsten. Adskillelighed er den ide at man kan studere et fænomen ved at opdele det i mindre og simplere elementer. Denne adskillelighed dækker også tanken om at man kan adskille virkeligheden fra den, der observerer den. (pædagogen, videnskabsmanden.) Denne tanke er også i familie med reduktionisme. (CK) Ide fra Edgar Morin. Se mere i Edgar Morin (1990) Metoden: Kendskabet til kundskaben - en erkendelsens antropologi Aarhus, Danmark: Ask. Se også Fornuft og Orden og Naturvidenskab, karakteristika ved En træningsform, hvor man varmer op og så går hjem. "med ilt". De forbrændingsprocesser i musklerne, der kræver ilt. En høj aerobisk arbejdsevne har f.eks. marathonløbere. Det giver en høj udholdenhed. Det modsatte er anaerobisk Se også Træning, Konditionstræning. Og Iltgæld Beskadigelse af hjernen, der medfører problemer med at skabe og forstå talt eller skriftligt sprog. Man skelner typisk mellem impressiv (svært ved at forstå) og ekspressiv (svært ved at udtrykke sig) afasi. Forkortelse (Akronym) for Ansvar For Egen Læring. At man som person "stiller ind" på den andens humør/stemning. Vigtig egenskab hos pædagoger. I familie med empati. Fra Stern. Afferente nerver sender impulser fra kroppen og ind til hjernen. Efferente nerver sender signaler til musklerne. Handler om, hvad man opfatter at tingene "kalder på" - altså at en voksen f.eks. opfatter en trappe som noget man kan gå op ad, mens et barn kravler op ad den - simpelt hen fordi barnets og den voksnes krop ikke er samme størrelse. Hos Gibson er det en objektiv egenskab ved tingen. Hos den senere Norman (1988) er det også en subjektiv og kulturel størrelse (f.eks. at rødt lys kalder på stop). Denne tanke gør op med, at man behøver at have adskilt det at opfatte og det at give det mening. Her forstås det som en samlet proces. I senere tid (dog nok især brugt ved konstruktion af maskiner og software) underdeler man affordance i 1) Brugbarheden(usefulness) 2) De potentielle funktioner og muligheder (utility) i tingen og 3) De opfattede muligheder (usability). Især 1 og 3 vil opfattes forskelligt af forskellige personer afhængig af deres viden og baggrund. (mens 2 kan være mere objektiv). Tænk f.eks. på skriveprogrammet WORD. Nogle ser brugbarheden (nr 1) som på linje med en Side 10 af 378

11 skrivemaskine, mens andre ser meget mere. Nr 2: Der er et hav af muligheder f.eks. brevfletning, indsættelse af elementer fra andre programmer, word-art mm som findes i programmet. Disse muligheder er der, men vil ikke blive brugt at alle Nr 3: Ikke alle vil kunne gennemskue de forskellige muligheder eller kunne opfinde nogen selv. Derfor vil usability også være meget forskellig fra person til person. De samme overvejelser kan også bruges på f.eks. et puderum eller en legeplads Her vil f.eks. barnets størrelse og fysik være væsentlige faktorer i hvordan man ser på f.eks. et klatretræ. Se også Body scaling, Constraint, Funktionalisme, blød og Funktionalisme, hård, (CK) Afgrænsning Begrænsning Afsender budskab modtager Se James J. Gibson (1966/1979) The Ecological Approach to Visual Perception. Donald A Norman (1988) Psychology of Everyday Things En forsøgsvis opdeling i flere typer af affordance findes på Affordance-begrebet bliver brugt i AHEMD Begrebspar til at skelne mellem to former for grænsesætning med forskelligt fokus Begrænsning som handlende om kontrol og magt Afgrænsning som handlende om kontakt og respekt Fra foredrag med Kempler Instituttet. En af de ældste modeller for kommunikation. I nyere modeller indgår også kodning og afkodning som ekstra dele i modellen. Afsender Budskab Modtager Afsender kodning - budskab afkodning - modtager Se også Afsender Kodning Budskab Afkodning - Modtager og Kommunikationsmodel (Schramm og Osgood) En videreudvikling af den første model for kommunikation., I denne model skelner man mellem afsender og kodning hhv. Afkodning og modtager. Afsender Kodning Budskab Afkodning Modtager Den har træk til fælles med Kommunikationsmodel (Schramm og Osgood), der dog er mere cirkulær, mens ovenstående model er lineær (ingen feedback til afsender) Afsmitning Se også Afsender budskab - modtager og Kommunikationsmodel (Schramm og Osgood) I en (akademisk) tekst, at en anden tekst glider ind og styrer ordvalg og argumentation. At man lægger sig for tæt op ad sine kilder uden at skelne mellem hvad der er fra andre og fra en selv og det er IKKE godt fordi det Side 11 af 378

12 Afspændende sprog Optrappende sprog Afspænding Afsæt Aftalefamilien Agentivstrygning Aggression Aggressivitet Agon-analyse antyder uselvstændighed. Se Akademisk Opgave Se Xxx Xxx Et begreb, der beskriver en ny familiestruktur. Stikord til dette: Familien mødes efter arbejdstid og opgaver aftales og fordeles. Symmetri forskellen mellem de enkelte er lille. Alt kan diskuteres og forhandles også med børn En familie, der indeholder individer med særlige behov Børn inddrages mere end de opdrages Forhandlerbørn Når man ikke får at vide, hvem 'agens' er. En 'agens' er den person, der handler, den der siger eller gør noget. Agentivstrygning er der fx tale om, når man ikke siger hvem der gør noget. Institutionens holdning er, forskere mener. Man kan også gemme agens bag ord som man, mange, nogle osv. (For meget) agentivstrygning fjerner det personlige i en tekst at man konkret ved hvem der gør eller har gjort hvad..(ck) Se også Akademisk Opgave Fra latinske aggressus = gå imod / angribe Forstås ofte som enhver form for handling, hvor hensigten er at skade, eventuelt ødelægge andre personer, meninger eller ting, samt ønsker om at udføre sådanne handlinger. Der er altså et viljesaspekt. Man er ikke aggressiv ved et uheld. (CK) Xxx En analysemetode, hvor man kigger på modsætninger (i f.eks. en tekst) Nogle undertyper af dette kan være Godt ondt Udelukkelse Komplementaritet Der kan være præsenteret noget som godt (f.eks. frihed ) sat op mod formynderi I en anden tekst kan det samme måske være benævnt som omsorg sat op mod omsorgssvigt selv om det er samme sag man taler om. Hvis f.eks. frihed udelukker at man kan f.eks. kontrollere eller beskytte En tekst hvor f.eks. frihed og omsorg bliver sat op som komplementerende hinanden. Lidt a la yin og yang. Agonist - Antagonist AHEMD Begrebet kommer Kenneth Burke ( ) Se også Analyse I bevægelsesterminologi: Den muskel som udfører bevægelsen ved at trække sig sammen. F.eks. biceps når man hænger i ribben og trækker sig op. Modsat antagonist Forkortelse for: Affordances in the Home Environment for Motor Development. Side 12 af 378

13 Et superspændende projekt, hvor man har kigget på omgivelsernes betydning for børns motorik. Faktisk mener projektet at kunne forudsige kvaliteten af børns motorik ved at kigge på om deres omgivelser kalder på motorikken. (Affordance). Deres egen formålsformulering er The purpose of the Affordances in the Home Environment for Motor Development (AHEMD) project is to provide researchers, educators, and parents with a reliable instrument to assess the quality and quantity of motor development opportunities in the home during early childhood. The starting premise, deeply founded in selected propositions of Ecological (Affordance) theory (Gibson, J.J., 1979; Gibson, E.J., 2002), is that the home environment can provide affordances that can be conducive to stimulating motor development. We anticipate that this project will make a significant contribution toward understanding the potential of the home environment in optimizing motor development of the child - a factor that has come to be recognized as critical to overall infant and child mental health. AIDA AIDCA AILMENTS Se projektet på Man kan sammesteds også downloade et skema til at tjekke omgivelser med. Forkortelse (Akronym) for Attention, Interest, Desire, Action. Huskeregel fra salgsverdenen, men også brugbar i pædagogisk arbejde. Handler om at få "solgt" en sag. En længere version er AIDCA Se også motivation. Forkortelse (Akronym) for Attention, Interest, Desire, Commitment, Action. Huskeregel fra salgsverdenen, men også brugbar i pædagogisk arbejde. Handler om at få "solgt" en sag. En kortere version er AIDA Se også motivation. Akronym for didaktiske overvejelser AILMENTS står for A Aims I Intended learning outcomes L Learning needs analysis M Methods E Evaluation N Next steps T Testing (assessment) S Summary Aisthesis (NT) Fra Græsk aiâsqhsiv - aisthesis og igen fra aisthánomai = at opfatte med sanserne. Side 13 af 378

14 I det ny testamente (Filippinerne 1:9-11) betyder det mere en evne til at forstå på moralsk sensitiv måde end det handler om en intellektuel forståelse. Det handler om at opfatte moralsk, indsigt og hvordan man håndterer den dybe viden, som Paulus tænker på. Aisthesis er derfor i den forstand en mere umiddelbar viden end den man når frem til ved tænkning (reasoning) Det handler om evnen til at opfatte klart og dermed kunne forstå en tings inderste natur. Det er evnen til at skelne (det skjulte for øjet) og derfor forstå det ikke let begribelige. Det handler om moralsk handling, kunne skelne mellem godt og ondt og dermed kunne tage moralske beslutninger om sin adfærd. På den måde ligger denne mening næsten den modsatte af det danske æstetik, som jo også er fra det græske ord. Her handler det ofte mere om ens personlige smag og præferencer. Paulus beder derimod de troende om at tage afstand fra deres personlige mening for at opnår en mere moden forståelse og indsigt. Barclay skriver aisthesis is 'sensitive perception'. It is the quality of heart and mind which is sensitive to that which is wrong. It is the experience of life that the first time a man commits a wrong action he does so with a kind of shuddering reluctance; if he does it twice he does it more easily; if he goes on doing it he will end by doing it without thinking at all. His sensitiveness to sin is gone; his heart is hardened. It is indeed true that the most awful thing about sin is exactly its power to beget sin. (Barclay, William: New Testament Words: Westminster John Know Press, 1964) Akademisk opgave Se (ligger lidt nede på siden) Se også Æstetik, Somaesthetics; Stemthed, Intermodal Decentrering Den akademiske opgave er karakteriseret ved et bestemt formål og en bestemt struktur, som afspejler, at hovedformålet med arbejdet med opgaven er, at forholde sig analyserende og reflekterende til et spørgsmål og at nå frem til et svar på dette spørgsmål. I formen ligger, at der oftest skal formuleres en udtrykkelig problemformulering (det/de spørgsmål, som skal besvares), at der skal foretages metodiske og teoretiske overvejelser, at der skal indhentes det relevante datamateriale/informationer/empiri, og ikke mindst at man skal bearbejde og analysere de indsamlede informationer, således at man til sidst kan formulere en konklusion. En typisk struktur i en akademisk opgave er: 1) Titelblad og indholdsfortegnelse 2) Problemstilling. Det/De spørgsmål, som skal besvares i opgaven. 3) Kort begrundelse for problemstillingen: Aktualitet, relevans, samfundsmæssig vigtighed, teoretisk relevans. Hvorfor bør man beskæftige sig med emnet? 4) Læsevejledning. Hvilke afsnit indeholder opgaven, i hvilken rækkeføl- Side 14 af 378

15 Akronisk Akronym Aksiom Aktivitetsparat Aktør Alderfer, Clayton P. Alertness ALF Algoritme ge, og ikke mindst: hvorfor? 5) Metodiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan det stillede spørgsmål besvares? Ved hjælp af hvilke metoder og hvilke typer af informationer? Er der evt. teorier, som kan bidrage til at besvare spørgsmålet? 6) Indsamling af data. Det kan være fra forskellige kilder som bøger, undersøgelser, interviews, observationer, egne handlinger mm 6) Analyseog fortolkning af data. Hovedvægten i opgaven skal som regel lægges på analyse og fortolkning af det relevante datamateriale/informationer/empiri. Analysen og fortolkningen skal formidles struktureret og nuanceret med argumenter for eller imod en given udlægning. 7) Konklusion og perspektivering. Sammenfatning af analysens resultater og afprøvning af egne argumenter og vurderinger. 8) Noter og litteraturliste. (Sammenskrevet fra flere kilder) Se også Afsmitning, Agentivstrygning, Som ikke tager tidsforløb i betragtning. SMS-kommunikation er akronisk. Ord dannet af forbogstaverne i en sætning. F.eks. JPS = Jyder På Skovtur. En masse sjove engelske findes på tryk videre til acronyms Påstand(e), der uden beviser lægges til grund for en teori. Xxx Skuespiller, aktiv del tager i handlingsforløb Arbejdede med motivation. Udviklede en enklere model end Maslows med 3 niveauer - ERG-model E = Existence; R = Relations; G = Growth. Akronym for Always Listen First. God huskeregel til undervisning, pædagogisk arbejde og almindelig menneskelig omgang. En detaljeret beskrivelse eller metode til at løse et problem. Kendt fra matematik, men en madopskrift er nok det mest alment kendte. Bruges alle steder, hvor man kan bruge standardiserede procedurer til at løse et problem. Virker kun på simple og komplicerede problemer steder hvor man kan bruge den samme løsning igen - men ikke på komplekse. Her kan en heuristik være bedre Se Simpelt, kompliceret, komplekst problem. Side 15 af 378

16 Alkohol, fakta Alkohol1: Problemer i voksenlivet for børn fra familier med alkoholproblemer Ca børn vokser op i en familie, hvor der er et alkoholmisbrug, der har medført en alkoholrelateret lidelse, der har krævet hospitalsbehandling Ca danskere har et egentligt alkoholmisbrug/afhængighed Ca danskere har et såkaldt overforbrug >14/21 Mindst er sandsynligvis berørt af følgerne af et alkoholmisbrug hos én de kender godt Ca. 50børn fødes med FAS -årligt Ca. 250børn fødes med FAE -årligt Hver dansker over 14år drikker 12l. ren alkohol -årligt Kvinder drikker mere end nogensinde før Ca.130alkoholrelaterede dødsfald i trafikken sidste år ambulante sygebesøg årligt Ca. 6300alkoholrelaterede dødsfald årligt Det koster samfundet kr. årligt Voksenlivet for børn fra familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Psykiske problemer 36% 6% Spiseforstyrrelser 14% 7% Selvmordsadfærd 25% 8% Selv fraskilt 21% 10% Været udsat for vold på et eller andet tidspunkt i livet Intervention (psykolog, psykiater eller egen læge) 35% 16% 62% 21% Modtaget medicin 27% 6% for psykisk problem Egne alkoholproblemer 33% 8% Brugt Hash 43% 22% Brugt amfetamin/ecstacy 20% 6% Oplevet alkoholproblemer hos 36% 14% partner Børn i familier uden alkoholproblemer Fra: Helle Lindgaard (2000) voksne børn i familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed Alle De fleste Mange Nogle få Ingen En huskeremse for at opbløde alt-ingenting dikotomien. Mange steder vil der gælde en mere nuanceret tilgang. Side 16 af 378

17 F.eks. ALLE mennesker er individer DE FLESTE mennesker bor sammen med andre MANGE mennesker er kinesere NOGLE mennesker er danskere FÅ mennesker har kun 2 sanser INGEN mennesker er helt som aber I pædagogisk arbejde kan det f.eks. være ALLE mennesker er unikke DE FLESTE kan gå når de er 3 år MANGE mennesker kan ikke gå når de er 8 mdr. NOGLE mennesker kan gå når de er 8 mdr. FÅ mennesker lærer ikke at gå. INGEN mennesker er (helt) unikke Ofte arbejder man ud fra et sted mellem mange og de fleste som sin norm og kan komme til at glemme yderpunkterne. Altruisme Alzheimers sygdom Amatør Ambition Ambivalens Amfibiereaktionen: Aminosyrer Interessant nok kan yderpunkterne nogle gange begge være sande. F.eks. ALLE er unikke og INGEN er unikke er begge dybe sandheder. Egen ide (CK) Fra latin Alter = den anden. I modsætning til egoisme. At handle altruistisk er at gøre noget godt for andre uden at tage hensyn til sig selv.. En alvorlig sygdom, der rammer mere end 4 % af alle ældre, giver problemer med hukommelsen og hurtig fremskreden demens. Person der dyrker kunst, sport eller lignende af interesse. Amatør kommer fra amare jeg elsker. Det betyder altså en, der elsker hvad han gør. Har nu desværre fået en negativ klang selv om det vel egentlig ikke er så tosset at elske det man gør. (CK) xxx En tilstand, hvor man føler forskellige ofte modsatrettede - følelser for et objekt eller en person. Den reaktion man kan få fra et barn når det ligger på maven på gulvet og den ene side af bækkenet løftes passivt lidt om, så de fremkommer rotation i bækkenet. Herved vil samme sides ben bøjes (i alle led), mens det andet vil strækkes. Kan betragtes som en begyndelse til aktiv kryben. Indtræder typisk ved 6-7 mdr. og forudsætter en vis rotation i rygsøjlen. Aminosyrer er byggestenene til proteiner. Dannelsen af protein kan resultere i dehydrering, da man forbruger vand for at kombinere aminosyrerne til mere komplekse proteinmolekyler Kroppen har brug for 20 forskellige aminosyrer, hvoraf 8 ikke kan fremstilles af kroppen selv. De 8 kaldes derfor essentielle aminosyrer. Dem skal vi have fra planter og dyr. De essentielle aminosyrer er: lsoleucin, Leucin, Lysin, Methionin, Phenylaianin, Threonin, Tryptophan og Valin. De ikke-essentielle er: Alanin, Arginin, Asparagin, Aspartic acid, Cystein, Clutaminsyre, Clutamin, Glycin, Histidin (er dog essentiel for babyer), Side 17 af 378

18 Amodal perception 1 (Stern) Amodal perception 2 (Gestaltterapi) Amoralsk Amygdala Anaerobisk - Aerobisk Analog Analog erkendelse Analogi Prolin, Serin og Tyrosin. Hos Stern den forståelse at en oplevelse i én sans (en modalitet) kan opleves i en anden. Det klassiske forsøg var at nogle spædbørn fik forskelligt formede sutter i munden og efterfølgende kiggede længere på den sut, som de havde smagt (men ikke set). De kunne altså "oversætte" fra en sans (modalitet) til en anden I gestaltterapien en forståelse for, at vi oplever (perciperer) mere end de vi kan sanse. F.eks. oplever vi et bord, hvor der ligger en bog på som helt, selv om bogen forhindrer os i at se hele bordet. Alligevel opleves det som om vi "ser" hele bordet. Amodal betyder her at der ikke er en bestemt sans (modalitet), som frembringer denne oplevelse. Se også Gestaltlovene Total mangel på moral ( a = fravær af ). Ikke det samme som umoralsk, hvor moralen findes, men ikke anvendes. Psykopater er amoralske. Folk der boller udenom er umoralske. Lille mandelformet del af hjernen (corpus amygdaloideum) Har en nøglerolle i følelsernes opståen. Tæt knyttet til både frygt og behag. Også kaldet "portneren" eller omstillingsdamen (sammen med det limbiske system) - den del af hjernen, der sender signalerne videre til forskellige dele af hjernen. Ved frygt "lukker hjernen ned" og der bliver send signaler uden om storhjernen. Dette er et neurobiologisk argument for at det skal være sjovt at lære - fordi amygdala så "åbner" for adgang til storhjernen. Nyere forskning antyder også at amygdala er med til at vælge ud, hvilke ting, der bliver lagt ind i langtidshukommelsen. Se: "uden ilt". De forbrændingsprocesser i musklerne, der forløber uden ilt. Bruges især til maksimal ydelse. F.eks. sprint - eller nå bussen. Disse processer danner mælkesyre. Modsat aerobisk. Se også Iltgæld. Om beregninger: et system, der benytter kontinuerlige variable. Eksempler på analoge områder er farver, lyde og armbåndsure med visere. I modsætning til digital. Den form for erkendelse, man opnår ved analogi at noget (nyt) er ligesom noget andet (velkendt). Det behøver altså ikke at være en forståelse for det nye fænomen, men at man bruger sin gamle forståelse på det nye. Vi behøver altså ikke at forstå det nye på dets egne præmisser. F.eks. hvis man forstår at hvis en kineser lægger håndfladerne mod hinanden, så er det ligesom når vi giver hånd. Den analoge erkendelse ligger tæt på hvad Lakoff og Johnson kalder metaforisk tænkning.(ck) Betyder lighed eller overensstemmelse. Når man bruger ligesom for at forklare noget ukendt. Man benytter sig dermed af det kendte til at gøre det ukendte nemmere at håndtere., F.eks. hjernen er ligesom en computer Analogier kan være godt skjulte. Hjertets veje er uransagelige = Hjertet kan gå lige som et menneske. De analogier vi bruger vil have indflydelse på hvordan vi tænker om det nye. (De ting man kan overveje om sin hjerne er anderledes hvis den ligner Side 18 af 378

19 en PC end hvis den f.eks. sammenlignes med at den er bygget op af en krybdyrhjerne, en pattedyrs- og en menneskehjerne. Analogi, falsk Analyse - Syntese Analystisk Sprog Syntetisk sprog Anamnese Andragogik Er samtidig et vigtigt pædagogisk princip for at gøre det ukendte kendt. ( Det er ligesom at gå på sandkassens kant at gå på line ) Fejlslutning. Man sammenligner noget med noget andet, som ikke har direkte sammenhæng. Formålet er at få den anden til at købe ens argument. Rotter slår hinanden i hjel når de kommer for tæt på. Det vil mennesker også gøre og DERFOR skal vi Græsk. "at skære i stykker". Den handling at man opdeler en helhed i mindre dele. Analysere bruges ofte mere upræcist i betydning tættere på "tænke over" eller "snakke om". Modsat syntese. Konkrete metoder er bl.a. Agonanalyse; Faktoranalyse Klyngeanalyse; Pentadanalyse; Begrebsskemaer Typologi Begrebspar, der skelner mellem to typer sprog. Analytisk sprog: Minder om talesprog Har korte sætninger Let at forstå Lavt LIX-tal Mange punktummer Udsagnsled placeret tidligt (Bagvægt) Almindeligt sprog Mange hovedsætninger uden indskudte sætninger. Mange punktummer (Parataktisk stil) Se også Syntetisk sprog Medicinsk ord for Sygehistorie På engelsk andragogy. Kunsten og videnskaben at hjælpe voksne med at lære. Begrebet blev introduceret i 1968 af Malcolm Shepherd Knowles Han introducerer 5 kriterier / antagelser: 1. Self-concept: As a person matures his self concept moves from one of being a dependent personality toward one of being a self-directed human being 2. Experience: As a person matures he accumulates a growing reservoir of experience that becomes an increasing resource for learning. 3. Readiness to learn. As a person matures his readiness to learn becomes oriented increasingly to the developmental tasks of his social roles. 4. Orientation to learning. As a person matures his time perspective changes from one of postponed application of knowledge to immediacy of application, and accordingly his orientation toward learning shifts from one of subject-centeredness to one of problem centeredness. En femte kom til I Motivation to learn: As a person matures the motivation to learn is internal (Knowles 1984:12). Der har dog været en del kritik af hans opstilling. Bl.a.1) at den gør den voksne til noget særligt og mere procesorienteret end den produktoriente- Side 19 af 378

20 rede pædagogik til børn 2) at den mere er et sæt retningslinjer for hvad der er godt i praksis (eller antagelser om) når voksne lærer end den er en stringent teori 3) at principperne for andragogi måske bare er noget der gælder alle der lærer (og ikke bare voksne) Andagogik er brugt i mange europæiske lande som et begreb for voksenlæring. Anerkende Anerkendelse Godkendelse Se Malcolm S Knowles, (1980) The Modern Practice of Adult Education; From Andragogy to Pedagogy. Englewood Cliffs, NJ: Cambridge Adult Education (Her præsenterer han også sit bud på forskellen mellem pædagogik og andragogik) Se uddybning og god kritik på Xxx Det modsatte kan ofte være underkende. Begrebspar til at skelne mellem hvad anerkendelse og godkendelse kan føre til Godkendelse Ydrestyring Lav selvfølelse du-udsagn Anerkendelse Indrestyring Selvfølelse jeg-udsagn Anerkendelse, Berit Bae Anerkendelse, grundelementer Fra foredrag med Kempler Instituttet. Citat fra Berit Bae: Anerkjennelse er en væremåte eller holdning og ikke en kommunikasjonsteknik. Å forholde seg anerkjennende innebærer å kunne ta i brug hele seg både følelser og intellekt. Det er ikke snakk om noe ytre håndgrep eller teknikker, men om noe som må komme innenfra (Derfor kan det heller ikke læres på et raskt weekend-kurs!) Bud på grundelementer i anerkendelse kunne være at Lytte ( høre efter ) Forstå (Kunne opleve hvordan andre oplever noget.) Kræver kontakt med egne følelser og at man kan skelne mellem egne og andres følelser og oplevelser) Acceptere og tolerere (Den andens ret til sin oplevelse) Bekræfte (Spejle budskabet, anerkende den andens ret til at være sig) Og det er ikke at Have ambitioner eller planer for den anden Have mål for den anden Bruge teknik ( Jeg hører du siger ) Og på den måde er anerkendelse mere en holdning end bestemte teknikker eller metoder (CK med inspiration fra mange steder) Side 20 af 378

21 Anerkendelsens 3 sfærer (Axel Honneth) Se også Validering Offentlig sfære Social sfære Privatsfære Almen agtelse skaber selvagtelse Social solidaritet skaber selvværdsættelse Kærlighed skaber selvtillid At blive anerkendt i sociale sammenhænge f. eks arbejdsmæssige At anerkendes i menneskeretslig sammenhæng At være elsket i den private sfære Tredje stadie Solidaritet Selvværdsættelse Respekt for særlige egenskaber og gensidige, solidariske anerkendelse af og til medlemmer af fællesskabet Opnås ved orientering gennem fælles værdier i fællesskabet Andet stadie Ret Selvagtelse Respekt og samfundsmæssige erhvervede rettigheder Tildeles af det civiliserede samfund Første stadie Kærlighed Selvtillid Respekt og egenværdi Opnås gennem følelsesmæssige bånd Honneth: Behovet for anerkendelse & Kamp om anerkendelse ) Anerkendelsens komponenter (Iflg. Berit Bae) Forståelse Bekræftelse Åbenhed Afgrænsethed Jeg forsøger at stille ind på din frekvens Jeg giver kraft til din oplevelse Jeg opgiver kontrollen over dig Jeg bliver på min egen banehalvdel Anerkendende relationer Animatør Anoreksi Anorexia athletica Anosagnosi Ansigtstid Se også Validering Xxx Se også Definitionsmagt. Ressourceorientering, Rummelige Samtaler og Trange Samtaler, Validering Igangsættertype. Begrebet fokuserer på den del, der handler om at give/forøge/forstærke liv, energi og livsglæde. Latinsk: Anorexia nervosa. Betyder spiseforstyrrelser. Oftest hos piger, men drenge begynder også at få det. Se også Bigoreksi, Body Dysmorphic Disorder, Anorexia athletica og Ortoreksi Endnu ikke en officiel diagnose og bliver sjældent diagnosticeret uden en anden spiseforstyrrelse. Mennesker med denne sygdom går langt ud over hvad almindelige mennesker gør for at træne sig. De overtræner og får ofte alvorlige skader i deres higen efter den perfekte krop Se også Bigoreksi og Ortoreksi Svigtende evne til at erkende egne fejl. Et begreb fra en undersøgelse med samme navn. Handler om den tid, hvor pædagoger er ansigt til ansigt med børnene. Rapportens konklusion er at langsom tid er en mangelvare og man er nødt til at planlægge den. Selve undersøgelen består af flere tusinde registreringer. Den omfatter 35 dagplejere og pædagoger fra 12 børnehaver i Møn og Silkeborg kommu- Side 21 af 378

22 ner. De har delt dagen op i 16 handlinger som for eksempel "leg", "trøst" eller "modtage barn". I en periode på omkring ti dage har pædagogerne skrevet ned, hvor meget tid de har brugt på de enkelte handlinger. Over registreringer er det blevet til. Ifølge undersøgelsen bruger pædagogerne især tiden til observation, samling og samvær. Herefter følger praktiske opgaver som at lave mad og leg. Observation dækker over, at pædagogen bruger tiden på at se på børnene og være til rådighed, når de har brug for det. Samling er, når pædagogen er sammen med børnene om noget - for eksempel spisning, tegning, sang eller en tur i det grønne. Sådan bruger pædagoger tiden Observation 31% Pædagogen ser på børnenes leg, er opmærksom på at være til rådighed, hvis børnene har behov for det. Samling 20% Børn og pædagog er sammen om en eller anden handling. For eksempel højtlæsning, spisning, tegning, sang, musik eller tur. Samvær 11% Social omgang, samtale. Når pædagogen taler med barnet om livets små og store begivenheder. Praktiske opgaver 8% Hente mad, rydde op og lignende sammen med børnene. Leg 5% Når pædagogen for eksempel spiller et spil med børnene. Modtage barnet om morgenen 5% Sige godmorgen til barnet, få kontakt, invitere barnet ind i en sammenhæng, kropskontakt. Resten af de i alt 16 handlinger fylder under 5% af en gennemsnitsdag. Her er aktiviteter som konfliktløsning, hjælp med tøj, anerkendelse og trøst Rapporten hedder "Ansigtstid - Dokumentation af de ansattes pædagogiske arbejde i dagtilbud Den kan også downloades her: stid% pdf Ansigtstid, 16 kategorier B. Aflevere barnet om eftermiddagen Den kan også købes hos Udviklingsforum I/S, Læs mere på Undersøgelsen kan købes hos Dansk Pædagogisk Forum tlf År: 2005 Nr: 10 Genre: artikel En opsummerende artikel om dette kan ses her: 56FC7005F4155!opendocument De 16 kategorier i undersøgelsen Ansigtstid A. Modtage barnet om morgenen sige god morgen til barnet, få kontakt, invitere barnet ind i en sammenhæng, kropskontakt sige farvel til barnet, afvikle kontakten, bringe barnet ud af én sammenhæng og klar til at tage med hjem Side 22 af 378

23 C. Trøst hvis barnet er ked af det, træt o.l. hjælpe med barnet med at genoprette den følelsesmæssige balance D. Hjælpe med tøj af og på kontakt med barnet, hjælp til selvhjælp E. Skifte ble kontakt med barnet, hjælp til selvhjælp F. Anden hygiejne: fx toiletbesøg, kontakt med barnet, hjælp til selvhjælp håndvask G. Lægge til at sove tage op kontakt med barnet, hjælp til selvhjælp H. Anerkendelse vise barnet at man ser ham/hende på en anerkendende måde I. Løse konflikt hjælpe og vejlede barnet med at få løst en konflikt J. Tilrettevisning, irettesættelse når den voksne skælder mere eller mindre højlydt ud, hvis den voksne er nødt til at fortælle børnene, at der er noget de IKKE MÅ eller noget som de SKAL. K. Lege, spille når den voksne spiller for eksempel et vendespil e.l. leger med barnet, børnene L. Samling Børn og voksne er sammen om noget for eksempel højtlæsning, spisning, beskæftigelse, tegning, sang, musik, aktivitet, tur, det vil sige alle handlingssekvenser (situationer) hvor den ansatte har samlet børn omkring sig eller hvor børnene har samlet sig omkring den ansatte. M. Samvær, social omgang, reflekterende samtale når den voksne taler med barnet om dagligdagens og livets små og store begivenheder. N. Observere være til rådighed den voksne laver ingenting sammen med børnene og anvender tid på at se på deres leg, opmærksom på at være til rådighed hvis børnene har behov for det O. Praktiske opgaver hente mad, rydde op o.l. sammen med børnene P. Andet sammen med børnene skriv hvad. Det kan for eksempel være den voksne som rollemodel (for eksempel børnene kigger på, at man fodrer hønsene) Q. Andet arbejde uden børnene praktisk arbejde uden børn, samtaler med forældre, samtaler med medarbejdere, ferie, fridag, sygedag, møder, telefoner m.v. Min opstilling. Fra rapporten "Ansigtstid - Dokumentation af de ansattes pædagogiske arbejde i dagtilbud nsigtstid% pdf Ansvar Pligt Antagonisme - Synergi Antagonist Agonist xxx Se Pligt Fra anti= modsat + agon = kamp/konflikt. Den situation hvor den samlede effekt af to eller flere faktorer/elementer er mindre end effekten af den enkelte faktor/element. Populært sagt at = 1. På dansk betyder det også fjendskab og modstrid. (CK) Det modsatte er synergi. I bevægelsesterminologi: Den muskel som slapper af når man spænder den Side 23 af 378

24 Anterior Posterior Anticipation. modsatte. F.eks. triceps når man hæver sig i ribben vha. biceps. Modsat a- gonist. Latin; Forrest eller beliggende fortil - modsat posterior. Fagordet for "Forventning" eller "forudsigelse". En deltagers evne til at "gætte" hvad der skal ske. En vigtig komponent i mange bevægelsesaktiviteter, hvor der kan ske uventede ting. F.eks. boldspil, køre på cykel, gå i et supermarked. Man skelner mellem spatial (rumlig) og temporal (tidslig) anticipation. Den første handler om hvad der skal ske. Den anden om hvornår der sker. En korrekt anticipation kan være vigtig - en ukorrekt anticipation kan sinke ens reaktion. (Hvis man regner med noget sker og der sker noget andet) Prøv f.eks. at se hvornår du kan forudsige hvor bolden kommer hen i de næste billeder. Denne evne er en stor del af boldspil. Antonovsky, Aron Antonym Synonym Antropologi Man kan på slow-motion optagelser se, at dygtige tennisspillere bevæger sig før mindre dygtige. De skal altså bruge mindre information end begyndere før de kan gætte hvad de skal gøre. Det giver dem dermed også bedre muligheder for at komme i position og nå at lave deres sving. Fader til sundhedsbegrebet Salutogenese (i 1968) og Sense of Coherence. Oversættes oftest Oplevelse Af Sammenhæng og forkortes OAS. Kan dog bedre oversættes Fornemmelse af sammenhæng. Se også General Resistance Resources og sundhed Fra græsk anti = imod + onoma = navn. Et ord der betyder det modsatte af et andet ord. F.eks. varm i forhold til kold, tyk i forhold til tynd. Man kan have forskellige antonymer afhængig af kontekst. Høj kan f.eks. både være antonym til stille (ved musik) og til lav (ved en person). Det modsatte er synonym (Synonym er faktisk antonym til antonym) I familie med begrebspar. Studiet af kultur og menneskelige sammenhænge. Både for-, nu og fremtid. Antropologi har flere underområder. Nogle af disse er: Fysisk antropologi studiet af menneskets genetiske og kulturelle evolution; arkæologisk -studiet af menneskelige artefakter fra fortiden; lingvistik studiet af det menneskelige sprog, kommunikation og skriftsprog og socio-kulturelt studiet af forskelle i det sociale og kulturelle. Side 24 af 378

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvorfor spiller man og træner man påp

Hvorfor spiller man og træner man påp ldersrelateret træning Målrettet Hvorfor spiller man og træner man påp denne måde? m DOKUMENTATION Aldersrelateret træning DOKUMENTATION Alt for tidligt resultatpres Turneringsstruktur Klub Træneren Forældre

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Baggrund Igennem flere år har der i bestyrelsen i FC King George været en drøm om at starte en børne- og ungdomsfodbold afdeling i klubben, og 2013 er året, hvor denne drøm

Læs mere

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5 HIF Fodbold Årgangsbog for U4 & U5 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab

Læs mere

TRÆNINGSPLAN U9 AFDELINGEN

TRÆNINGSPLAN U9 AFDELINGEN TRÆNINGSPLAN U9 AFDELINGEN Beskrivelse af afdelingen Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Der arbejdes på, at spilleren har så mange boldberøringer som

Læs mere

Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub

Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub Udgangspunktet for Den Blå Tråd er: Ringe Boldklubs værdigrundlag og målsætning DBU s Holdninger og Handlinger Aldersrelateret træning koncept (ATK) DBUs Børnetræningsmanual

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

AMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen

AMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Retningslinjer for Ungdomsafdelingen. 1. udgave, 2013

Retningslinjer for Ungdomsafdelingen. 1. udgave, 2013 Retningslinjer for Ungdomsafdelingen 1. udgave, 2013 Holluf Pile - Tornbjerg Idrætsforening (HPTI) Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ www.hpti.dk Stiftet 27. juni 1980 Børnefodbold og træning af børn:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE 2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

LilleStorm siger goddag og farvel

LilleStorm siger goddag og farvel Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kognition betyder: tænkning / erkendelse

Kognition betyder: tænkning / erkendelse SELVFORSTÅELSE AUGUSTINS BØN: GUD GIVE MIG SINDSRO TIL AT ACCEPTERE DE TING, JEG IKKE KAN MAGTE, MOD TIL AT ÆNDRE DE TING, SOM JEG KAN, OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN DEN KOGNITIVE INDFALDSVINKEL Kognition

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. 8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

HIF Fodbold. Årgangsbog for U9. Det blå bånd & den. Røde tråd! Hiferen.dk

HIF Fodbold. Årgangsbog for U9. Det blå bånd & den. Røde tråd! Hiferen.dk HIF Fodbold Årgangsbog for U9 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

Folder til alle der overvejer at blive medlem i Tuse Fodbold!

Folder til alle der overvejer at blive medlem i Tuse Fodbold! Folder til alle der overvejer at blive medlem i Tuse Fodbold! VELKOMMEN TIL Velkomst ved formanden På vegne af Tuse IF - Fodbold (Tuse Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen i klubben. Samtidig

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard

ADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

overgang fra børnehave til Skægkærskolen overgang fra børnehave til Skægkærskolen Hvorfor denne folder? Der lægges i denne folder op til, at styrke samarbejdet imellem forældre, børnehave, sfo og skole. Et samarbejde der har til formål, at fremme

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere