J K L M N O P Q R S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "J... 156 K... 161 L... 195 M... 213 N... 244 O... 252 P... 259 Q... 283 R... 283 S... 303"

Transkript

1 A... 6 B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø Å Dette er min personligt indsamlede ordliste. Det betyder at den ikke er komplet som f.eks. en ordbog. Til gengæld er den rettet mod både pædagogisk arbejde og bevægelsesområdet Jeg har kildeanvisninger mange steder. De steder hvor de ikke er, er de steder, hvor oplysningen enten er public domain altså gængs viden, som ikke er kontroversiel (f.eks. anatomiske oplysninger, kendte begreber, personer) eller jeg stadig mangler kilder. Hjælp modtages gerne Find f.eks. svaret på: Kendetegnes nutidens ungdom af egocasting? Hvad er andragogik? Hvad er dokumentationsfælden? Hvad er en pædagogisk pil? (Det er der nok ingen, der ved, for jeg har opfundet den) Hvor kommer Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel fra? Hvor mange taksonomier har Bloom lavet (og kender du den nyere og forbedrede - version af hans kognitive)? Mange kender Appreciative Inquirys 4D-model men der findes også en Appreciative Inquiry 5D og en Appreciative Inquiry 7D - model Yderst få ved at det modsatte af konflikt er konfluks (selv om vi ønsker det så brændende). Hvad betyder AHEMD? (det er for øvrigt noget af det mest lovende i forhold til at prioritere indretning for at styrke motorik.) De fleste kender anoreksi, men hvad er bigoreksi og ortoreksi? Hvad er et nohari-vindue (i modsætning til johari)? Er der forskel på et simpelt, et komplekst og et kompliceret problem? - Ved du at man beskriver to former for moralsk udvikling feminin og maskulin? (se Kohlberg, Lawrence og Gilligan, Carol) Hvad er en respektabel krop? Findes der høflighedsprincipper for en samtale? Hvad er sammenhængen mellem divergent tænkning og Gå Bagved og Skubbe? Hvad er Ringelmann- og Benjamin Franklin-effekten? Der findes DAMP, men hvad er SWAMP? Eller tantesofisme? Vi skal bruge teorier, men få ved, at der er to forslag til hvordan man systematisk evaluerer teori Refleksion og metakognition er moderne men sjældent nævnes metaemotioner Hvad er affordance? - De fleste kender Placebo, men få kender Nocebo-effekten? Side 1 af 378

2 Hvad stryger man ved agentiv-strygning? Hvad var Descartes fejltagelse? Hvad er pædagogens kors? Lider læreren af et atlaskompleks? Vidste du at begrebet Social responsivitet (og dets modpol asocial responsløshed) kan forklare forbløffende mange socialpsykologiske fænomener? En del udtalelser når personer udtaler sig på spinkelt grundlag kan meget præcist kaldes Not even wrong Nogle steder har jeg givet mit personlige bud på ord. Da vil der stå (CK) i teksten. Hvis ordet indgår i en sammenhæng (f.eks. har en modsætning som analyse syntese) vil dets modpart stå med kursiv under indgangsordet (f.eks. analyse syntese). Nogle steder står der XXX. Det betyder, at jeg endnu ikke har skrevet færdig her. Hvis du har gode bud på tekst, eller ord, der burde være med, så mail mig. For at øge læsevenligheden er der nogle tekster som forbliver samlede. Det medfører nogle steder fri luft på siderne. OBS: Du kan springe i teksten ved at trykke på de blå ord bedste spørgsmål i verden 10 bud om empirisk arbejde 1. Hvad skete der? 2. Hvad mener du? 3. Hvorfor er det sådan? 4. Hvad er mulighederne nu? 5. Hvordan vil du beskrive? 6. Hvad var vendepunktet? 7. Hvad sagde han? 8. Hvordan er det? 9. Hvad tænkte du? 10. Kan du huske et eksempel? Fra foredrag om journalistisk teknik Se interview Jeg fandt disse kloge råd til kvalitative undersøgelser Generelt: 1) Betragt dem, du undersøger, som mennesker 2) Undersøg disse menneskers verden, set indefra. 3) Vær konkret (mht. data - de spidsfindige fortolkninger kommer senere) 4) Vær refleksiv (om datas relevans, form m.v.) Interviews: 5) Begynd med lette, deskriptive, brede spørgsmål, gå videre med gradvis sværere, mere snævre spørgsmål, der kalder på respondenternes vurdering og evaluering, og vend til sidst tilbage til de lette, deskriptive spørgsmål. 6) Følg op, også med tavshed. Side 2 af 378

3 10 bærende principper (DBU) 7) Strukturer interviewet som en spiral. Observation: 8) Find den store mening i de små detaljer 9) Observer og spørg andre, hvad det er de gør, og hvordan. Senere kan du spørge dig selv hvorfor de gjorde det, de gjorde. 10) Strukturer observationen ud fra de observeredes egen tid og rum DBUs 10 bærende principper lyder Fodbold er for alle Fodbold er for Danmark Fodbold er en foreningskultur Fodbold er samvær og integration Fodbold er personlig udvikling og udfoldelse Fodbold er uddannelse Fodbold er leg Fodbold er konkurrence Fodbold er forretning og underholdning Fodbold er varetagelse af interesser Fra DBUs holdningshæfte: Side 3 af 378

4 10 børnetrænerbud (DBU Fodbold) 10 forældrebud (fodbold DBU) Den gode børnetræner sikrer sig altid: Trænerbud Fordi.. at have udarbejdet børnene har krav på en forberedt træner et træningsprogram al træning foregår mange boldberøringer styrker indlæringen med bold at der er én bold til brug for blandt andet jonglering og boldkontrol til rådighed pr. spiller at spilleren er i hvert enkelt barn udvikler sig forskelligt, og alle børn har centrum krav på et træningsprogram, der stimulerer og udvikler barnet teknisk, psykisk og socialt. Et undervisningsprincip som vis-forklar-vis kan være fordelagtigt at der spilles på små fodboldben skal spille fodbold, ikke løbe fodbold små områder at træningen foregår i mindre grupper at sikre mange boldberøringer at forældrene har mulighed for at hjælpe til i træningen at udvikle spilintelligens at der er en god stemning spil ikke mere en 6-10 børn i samme spil. Brug meget gerne stationstræning den bedste måde at udvikle spillerens tekniske færdigheder på er at have så mange boldberøringer som muligt ofte overværer mange forældre deres børns træning.for mange trænere kan det være en stor hjælp at lade et par forældre stå for et par øvelser, når der praktiseres stationstræning stiller åbne spørgsmål, og lader spillerne finde svarene på banen. Mange voksne forsøger i bedste hensigt at vejlede børnene i såvel træning som kamp ved positive og negative tilråb. Skal børnene imidlertid have en chance for at udvikle deres egen sans for spil- og rumopfattelse, bør såvel trænere som forældre undgå at råbe løsninger til børnene i spilsituationer. En sammenligning kan tages fra klasselokalet, hvor læreren vejleder børnene i stavning, matematik med mere,men lader dem selv finde løsningerne børnene føler sig trygge i et godt miljø, hvor der er plads til masser af fejltagelser og vildskud, men absolut ikke til mobning Fra DBUs værdipjece: De har bl.a. også startet en ny vej i børnefodbold, som har mange positive og pædagogiske takter. Læse mere på De 10 forældre bud er udviklet af DBU for at få afviklet fodboldkampe med børn på en god måde. Mød op til træning og kamp dit barn ønsker det. Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen ikke bare til din datter eller søn. Giv opmuntring i både med- og modgang giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik. Respekter trænerens brug af spillere forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen. Se på dommeren som en vejleder kritiser ikke hans/hendes afgørelser. Side 4 af 378

5 Giv opfordringer til dit barn om at deltage pres ikke. Spørg om kampen var spændende og sjov ikke kun om resultatet. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr overdriv ikke. Vis respekt for arbejdet i klubben bak op om initiativer til årlige forældremøder, hvor I kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement. Tænk på, at dit barn spiller fodbold ikke dig Fra SE også DBU-fodbolds ide om en ny vej i fodbold. Meget klogt og pædagogisk tænkt 3 gratier I romersk mytologi gudinderne for skønhed, ynde og fest 5 nyhedskriterier Aktualitet Sensation Konflikt Identifikation Væsentlighed Nogen tilføjer Solonyhed som det 6. kriterium Mange kilder. Se også AVIS (Nyhedskriterier) 7 Caring habits Supporting Encouraging Listening Accepting Trusting Respecting Negotiating differences Se William Glasser (1998) Choice Theory: A New Psychology of Personal Freedom, 7 Dødssynder I vores form fra Pave Gregor den store (ca. 600 e.kr) Hovmod/Stolthed ("superbia"), Griskhed/grådighed ("avaritia"), Nydelsessyge ("luxuria"), Misundelse ("invidia"), Frådseri ("gula"), Vrede ("ira") og Ladhed/Dovenskab ("acedia"), 7 dødssynder i et interview ofte samlet i akronymet SALIGIA. Kaldes også kardinalsynder. 1. Spørgsmål, der ikke er spørgsmål 2. To spørgsmål i én sætning 3. At fremsætte udsagn i et spørgsmål 4. Overdrivelser i spørgsmålet 5. Provokerende ord 6. Ledende spørgsmål Side 5 af 378

6 7. Lukkede spørgsmål Kilde : Den canadiske interview-ekspert John Sawatsky Se interview 7 Kardinaldyder Kardinaldyderne var fra den førkristne oldtid de fire anlæg i mennesket: visdom (prudentia), retfærdighed (justitia), mod (fortitudo) og selvbeherskelse/mådehold (temperantia). Med kristendommen blev der tilføjet yderligere tre: tro (fides), håb (spes) og kærlighed (caritas). På den måde kunne disse syv kardinaldyder balancere de syv dødssynder, så der opstod en symmetrisk balance mellem det gode og det onde i mennesket. Bearbejdet fra 8 H En udmærket spørge- og forklaremodel. (en heuristik). Brugt til autister, men kan så sandelig også bruges til almindelige deltagere Den skaber overskuelighed. 1. Hvad skal vi lave Indhold 2. Hvorfor skal vi lave det Skabe mening 3. Hvornår laver vi det Tidspunkt 4. Hvor skal vi lave det Placering 5. Hvem laver vi det med Voksne, børn 6. Hvordan laver vi det Metode 7. Hvor længe laver vi det Tidsperspektiv 8. Hvad skal vi lave bagefter Indhold Dorthe Holm 9 Verdslige dyder Barmhjertighed (Misericordia); Flid (Sedulitas); Gavmildhed (Liberalitas); Kyskhed (Castitas); Lydighed (Obedientia); Sagtmodighed (Mansuetudo); Standhaftighed (Perseverantia); Tålmodighed (Patientia); Ydmyghed (Humilitas) A A posteriori A priori A priori A posteriori Latin: Fra efter/ fra det senere; bruges i betydningen "afhængig af sanseerfaring. Den kan skifte (afhængig af ens sanser) og er dermed ikke universelt gyldig. Se også A priori Latin: Fra før/ fra det tidligere; på forhånd; bruges i betydningen før/ uafhængigt af sanseerfaring og ligger dermed før erfaringen af sagen. Det er Side 6 af 378

7 Abasi Abduktion1 Adduktion Abduktion2 - Induktion, Deduktion Abnorm Absent presence Abstraktion eviggyldigt og altid sandt. En viden som altid er på samme måde og som man har uafhængigt af empiriske undersøgelser. Se A posteriori Manglende evne til at gå Bevægelse væk fra midtlinjen af kroppen. Modsat adduktion Tankespring til siden. Typisk forstået som den proces, hvor man bruger sin viden fra et felt på et andet (hvis man ved noget om børn, så bruger man det til at arbejde med handicappede) Udvider modsætningsparret deduktion og induktion. Latin: Ab = Væk fra + Norm Afvigende fra normen. Bruges på flere forskellige måder: 1) Medicinsk: Som en afvigelse fra et område eller en middelværdi. 2) I almindeligt sprog som noget som er ikke typisk, ualmindeligt eller usædvanligt - ofte med nedsættende klang. Se også Normalitet Se Fraværende Nærvær Latin abstrahere = trække fra. Bruges typisk når man fjerner sig fra den konkrete situation og prøver at finde det generelle og de almene træk. Abstraktionsstige Engelsk: ladder of abstractions. Fra Samuel Ichiye Hayakawa ( ) Model, der illustrerer at jo højere vi bevæger os op ad abstraktionsstigen, des bredere og mindre præcis er begrebernes betydning. - og omvendt, når vi bevæger os nedad på stigen. F.eks. (i nedadgående retning) ting møbel stol lænestol blå lænestol min blå lænestol. En vigtig ting for f.eks. tekster og instruktioner er at være præcise nok og altså ikke bevæge sig for langt op ad stigen men heller ikke blive for detaljerede. I familie med ladder of inference Se Samuel Ichiye Hayakawa (1949) Language in thought and action Accidens Accidens, omvendt Det midterste og meste brugte niveau hedder hos Rosch Basisniveau Ovenover og nedenunder hedder hhv. Superordinat niveau, og Subordinat niveau Fejlslutning Påstanden om, at fordi noget generelt er sådan, så er det også sådan i specialtilfældet. Eks. Børn har brug for omsorg, derfor har Peter brug for omsorg. Man tillader sig altså at generalisere for kraftigt ved at tage nogle almene betragtninger og gøre dem sande i et særtilfælde. En meget typisk fejlslutning, hvis man går fra teori til praksis. (CK) Fejlslutning. Påstanden om, at fordi noget er sådan i et enkelt tilfælde, så gælder det også flere eller en helhed. Eks Peter er en bølle, så det er hele hans familie også. Man tillader sig altså at generalisere for kraftigt ved at gå fra et enkelt eller nogle få element(er) til en for stor helhed. Side 7 af 378

8 Acetylcholin (ACh) Ad Hoc Adaptation - Piaget I familie med Pars Pro Toto. Den først opdagede klasse af neurotransmittere; benyttes i det perifere nervesystem til at kontrollere muskler. Se Perifere Nervesystem, det Latin for til dette (formål). Noget der laves til et enkelt formål eller en bestemt lejlighed. F.eks. en planlægningsgruppe til at planlægge en bestemt dag.. Hos Piaget den proces, der samler akkomodation og assimilation til dannelse af et stabilt forhold (ekvilibrium) mellem barnets kognitive system og virkeligheden. Jeg har prøvet at illustrere det her. Skema Bekræftelse Gentagelse Assimilation Forventet (i store træk) Situation Aktivitet Resultat Forstyrrelse Ændring Mulighed Akkomodation for læring ADHD Attention Deficit Hyperactivity Disorder. En dysfunktion karakteriseret ved hyperaktivitet, opmærksomhedstab og impulsstyring. Selvom ADHD starter (debuterer) i barndommen, sker det ofte, at den først erkendes senere i livet. Det er desværre en kronisk lidelse, hvor symptomerne dog ofte ændre sig over tid. I Danmark kaldes den også Hyperkinetisk forstyrrelse ICD 10. Der indgår tre kerneområder (hvor 2 og 3 ofte slås sammen) 1. Opmærksomhedsvanskeligheder svært ved at fokusere på en opgave, glemmer eller hører ikke instrukser 2. Hyperaktivitet unormalt højt aktivitetsniveau, fysisk uro 3. Impulsivitet handler uden at tænke sig om I det amerikanske system har man fundet 3 undergrupper: 1) ADHD-HI: primært Hyperaktiv-Impulsiv type 2) ADHD-I: primært uopmærksom (Inattentive) type (ADHD uden H = ADD) 3) ADHD-COMB: kombineret type, som er den type, som vi hidtil har fokuseret på i Danmark ADHD kan desværre optræde samtidig med andre forstyrrelser som angst/depression; søvnvanskeligheder; adfærdsproblemer som kan blive til Side 8 af 378

9 personlighedsforstyrrelse med tiden; indlæringsforstyrrelser; autisme. Det kan blive overset ADHD, pædagogiske tiltag for Diagnosen afløser den ældre nordiske diagnose DAMP. Og MBD Se også ADHD-foreningens hjemmeside Letafledelig Det modsatte er SWAMP Nogle af de gode råd, jeg har fundet til at arbejde med ADHD er følgende En-til-en hjælp af en pædagog (personlig støtte/hjælp) Ro og struktur i klassen/rummet Afskærme en del af rummet (undgå distraktioner, forstyrrende stimuli og tvangsinteresser; redusere angst) Fleksibel læremåder som passer dem bedst (klasse, gruppe, individuelt, pc) Ikke presse dem til at deltage idet de kan have vanskeligheder med at udtrykke behov Giv ros og anerkendelse! Direkte undervisning i kommunikation og sociale færdigheder dette kan betyde mindre fokus på fag Træning i at vente på sin tur i kommunikationen (f.eks. rollespille) Pas på afstand til andre under samtaler Monoton prosodi - træne forskellige betydninger i sætninger Desensitivitetstræning for gradvis at komme tættere på andre Læs romaner, fiktion, for at udvikle fantasi og forestillingsevne Forklar abstrakte begreber, undgå metaforiske begreber, tal direkte (de forstår ikke intentioner bag udsagn, f.eks. Kan du skrive her? ) Oplæring i at det findes mange måder at udtrykke ting på Godt sprog kan skjule dårlig forståelse, de giver ingen signaler når de ikke forstår Hyperleksi Nogle kan læse højt perfekt, men uden at forstå meningen af teksten ADIDAS Forkortelse for All Day I Dream About Sex (tø hø) Adipositas Sygelig fedme Adjourning Fase 5 i Tuckmans model Forming Storming Norming Performing Adjourning. Adjourning kaldes også mourning and de-forming Adjourning handler om den del af en gruppes proces hvor den opløses og folk skal forlade hinanden. Det er vigtigt at også denne del af gruppeprocessen får opmærksomhed. I denne fase er folk ofte lidt kede af afskeden og det kan være hensigtsmæssigt at markere gruppens ophør f.eks. med en ceremoni eller afskedsfest- så det er tydeligt hvornår gruppen stopper. Adkomst Adkomst er et udtryk for at der i pædagogisk regi er der ofte forskelle på hvad man har adkomst til som enten bruger eller personale. F.eks. pauser, wc er, bestemte rum og rettigheder. Disse rettigheder kan være så indgroede at de betragtes som selvfølgeligheder. Se også råderet og Rum ADL-træning Fra især ergo- og fysioterapien. Betyder Almindelig Daglig Levevis (på Side 9 af 378

10 Adrenalin Adræt Adskillelighed Fornuft Orden Aerobic Aerobisk - Anaerobisk Afasi AFEL Affektiv afstemning - Afferente Efferente nerver Affordance engelsk: Activities of Daily Living). Handler altså om træning i at gå, løfte osv. i sin almindelige hverdag. Et typisk arbejdsområde for ergoterapeuter. En neurotransmitter af catecholamin-typen. Bruges i det sympatiske nervesystem. Fra fransk adroit. Betyder behændig, smidig, flink, snild. Et samlebegreb for flere kvaliteter ved en dygtig idrætsudøver en der elegant udnytter sin styrke og smidighed og får ting til at se legende lette ud. Begrebstriade, som kan ses som den klassiske videnskabs grundsten. Adskillelighed er den ide at man kan studere et fænomen ved at opdele det i mindre og simplere elementer. Denne adskillelighed dækker også tanken om at man kan adskille virkeligheden fra den, der observerer den. (pædagogen, videnskabsmanden.) Denne tanke er også i familie med reduktionisme. (CK) Ide fra Edgar Morin. Se mere i Edgar Morin (1990) Metoden: Kendskabet til kundskaben - en erkendelsens antropologi Aarhus, Danmark: Ask. Se også Fornuft og Orden og Naturvidenskab, karakteristika ved En træningsform, hvor man varmer op og så går hjem. "med ilt". De forbrændingsprocesser i musklerne, der kræver ilt. En høj aerobisk arbejdsevne har f.eks. marathonløbere. Det giver en høj udholdenhed. Det modsatte er anaerobisk Se også Træning, Konditionstræning. Og Iltgæld Beskadigelse af hjernen, der medfører problemer med at skabe og forstå talt eller skriftligt sprog. Man skelner typisk mellem impressiv (svært ved at forstå) og ekspressiv (svært ved at udtrykke sig) afasi. Forkortelse (Akronym) for Ansvar For Egen Læring. At man som person "stiller ind" på den andens humør/stemning. Vigtig egenskab hos pædagoger. I familie med empati. Fra Stern. Afferente nerver sender impulser fra kroppen og ind til hjernen. Efferente nerver sender signaler til musklerne. Handler om, hvad man opfatter at tingene "kalder på" - altså at en voksen f.eks. opfatter en trappe som noget man kan gå op ad, mens et barn kravler op ad den - simpelt hen fordi barnets og den voksnes krop ikke er samme størrelse. Hos Gibson er det en objektiv egenskab ved tingen. Hos den senere Norman (1988) er det også en subjektiv og kulturel størrelse (f.eks. at rødt lys kalder på stop). Denne tanke gør op med, at man behøver at have adskilt det at opfatte og det at give det mening. Her forstås det som en samlet proces. I senere tid (dog nok især brugt ved konstruktion af maskiner og software) underdeler man affordance i 1) Brugbarheden(usefulness) 2) De potentielle funktioner og muligheder (utility) i tingen og 3) De opfattede muligheder (usability). Især 1 og 3 vil opfattes forskelligt af forskellige personer afhængig af deres viden og baggrund. (mens 2 kan være mere objektiv). Tænk f.eks. på skriveprogrammet WORD. Nogle ser brugbarheden (nr 1) som på linje med en Side 10 af 378

11 skrivemaskine, mens andre ser meget mere. Nr 2: Der er et hav af muligheder f.eks. brevfletning, indsættelse af elementer fra andre programmer, word-art mm som findes i programmet. Disse muligheder er der, men vil ikke blive brugt at alle Nr 3: Ikke alle vil kunne gennemskue de forskellige muligheder eller kunne opfinde nogen selv. Derfor vil usability også være meget forskellig fra person til person. De samme overvejelser kan også bruges på f.eks. et puderum eller en legeplads Her vil f.eks. barnets størrelse og fysik være væsentlige faktorer i hvordan man ser på f.eks. et klatretræ. Se også Body scaling, Constraint, Funktionalisme, blød og Funktionalisme, hård, (CK) Afgrænsning Begrænsning Afsender budskab modtager Se James J. Gibson (1966/1979) The Ecological Approach to Visual Perception. Donald A Norman (1988) Psychology of Everyday Things En forsøgsvis opdeling i flere typer af affordance findes på Affordance-begrebet bliver brugt i AHEMD Begrebspar til at skelne mellem to former for grænsesætning med forskelligt fokus Begrænsning som handlende om kontrol og magt Afgrænsning som handlende om kontakt og respekt Fra foredrag med Kempler Instituttet. En af de ældste modeller for kommunikation. I nyere modeller indgår også kodning og afkodning som ekstra dele i modellen. Afsender Budskab Modtager Afsender kodning - budskab afkodning - modtager Se også Afsender Kodning Budskab Afkodning - Modtager og Kommunikationsmodel (Schramm og Osgood) En videreudvikling af den første model for kommunikation., I denne model skelner man mellem afsender og kodning hhv. Afkodning og modtager. Afsender Kodning Budskab Afkodning Modtager Den har træk til fælles med Kommunikationsmodel (Schramm og Osgood), der dog er mere cirkulær, mens ovenstående model er lineær (ingen feedback til afsender) Afsmitning Se også Afsender budskab - modtager og Kommunikationsmodel (Schramm og Osgood) I en (akademisk) tekst, at en anden tekst glider ind og styrer ordvalg og argumentation. At man lægger sig for tæt op ad sine kilder uden at skelne mellem hvad der er fra andre og fra en selv og det er IKKE godt fordi det Side 11 af 378

12 Afspændende sprog Optrappende sprog Afspænding Afsæt Aftalefamilien Agentivstrygning Aggression Aggressivitet Agon-analyse antyder uselvstændighed. Se Akademisk Opgave Se Xxx Xxx Et begreb, der beskriver en ny familiestruktur. Stikord til dette: Familien mødes efter arbejdstid og opgaver aftales og fordeles. Symmetri forskellen mellem de enkelte er lille. Alt kan diskuteres og forhandles også med børn En familie, der indeholder individer med særlige behov Børn inddrages mere end de opdrages Forhandlerbørn Når man ikke får at vide, hvem 'agens' er. En 'agens' er den person, der handler, den der siger eller gør noget. Agentivstrygning er der fx tale om, når man ikke siger hvem der gør noget. Institutionens holdning er, forskere mener. Man kan også gemme agens bag ord som man, mange, nogle osv. (For meget) agentivstrygning fjerner det personlige i en tekst at man konkret ved hvem der gør eller har gjort hvad..(ck) Se også Akademisk Opgave Fra latinske aggressus = gå imod / angribe Forstås ofte som enhver form for handling, hvor hensigten er at skade, eventuelt ødelægge andre personer, meninger eller ting, samt ønsker om at udføre sådanne handlinger. Der er altså et viljesaspekt. Man er ikke aggressiv ved et uheld. (CK) Xxx En analysemetode, hvor man kigger på modsætninger (i f.eks. en tekst) Nogle undertyper af dette kan være Godt ondt Udelukkelse Komplementaritet Der kan være præsenteret noget som godt (f.eks. frihed ) sat op mod formynderi I en anden tekst kan det samme måske være benævnt som omsorg sat op mod omsorgssvigt selv om det er samme sag man taler om. Hvis f.eks. frihed udelukker at man kan f.eks. kontrollere eller beskytte En tekst hvor f.eks. frihed og omsorg bliver sat op som komplementerende hinanden. Lidt a la yin og yang. Agonist - Antagonist AHEMD Begrebet kommer Kenneth Burke ( ) Se også Analyse I bevægelsesterminologi: Den muskel som udfører bevægelsen ved at trække sig sammen. F.eks. biceps når man hænger i ribben og trækker sig op. Modsat antagonist Forkortelse for: Affordances in the Home Environment for Motor Development. Side 12 af 378

13 Et superspændende projekt, hvor man har kigget på omgivelsernes betydning for børns motorik. Faktisk mener projektet at kunne forudsige kvaliteten af børns motorik ved at kigge på om deres omgivelser kalder på motorikken. (Affordance). Deres egen formålsformulering er The purpose of the Affordances in the Home Environment for Motor Development (AHEMD) project is to provide researchers, educators, and parents with a reliable instrument to assess the quality and quantity of motor development opportunities in the home during early childhood. The starting premise, deeply founded in selected propositions of Ecological (Affordance) theory (Gibson, J.J., 1979; Gibson, E.J., 2002), is that the home environment can provide affordances that can be conducive to stimulating motor development. We anticipate that this project will make a significant contribution toward understanding the potential of the home environment in optimizing motor development of the child - a factor that has come to be recognized as critical to overall infant and child mental health. AIDA AIDCA AILMENTS Se projektet på Man kan sammesteds også downloade et skema til at tjekke omgivelser med. Forkortelse (Akronym) for Attention, Interest, Desire, Action. Huskeregel fra salgsverdenen, men også brugbar i pædagogisk arbejde. Handler om at få "solgt" en sag. En længere version er AIDCA Se også motivation. Forkortelse (Akronym) for Attention, Interest, Desire, Commitment, Action. Huskeregel fra salgsverdenen, men også brugbar i pædagogisk arbejde. Handler om at få "solgt" en sag. En kortere version er AIDA Se også motivation. Akronym for didaktiske overvejelser AILMENTS står for A Aims I Intended learning outcomes L Learning needs analysis M Methods E Evaluation N Next steps T Testing (assessment) S Summary Aisthesis (NT) Fra Græsk aiâsqhsiv - aisthesis og igen fra aisthánomai = at opfatte med sanserne. Side 13 af 378

14 I det ny testamente (Filippinerne 1:9-11) betyder det mere en evne til at forstå på moralsk sensitiv måde end det handler om en intellektuel forståelse. Det handler om at opfatte moralsk, indsigt og hvordan man håndterer den dybe viden, som Paulus tænker på. Aisthesis er derfor i den forstand en mere umiddelbar viden end den man når frem til ved tænkning (reasoning) Det handler om evnen til at opfatte klart og dermed kunne forstå en tings inderste natur. Det er evnen til at skelne (det skjulte for øjet) og derfor forstå det ikke let begribelige. Det handler om moralsk handling, kunne skelne mellem godt og ondt og dermed kunne tage moralske beslutninger om sin adfærd. På den måde ligger denne mening næsten den modsatte af det danske æstetik, som jo også er fra det græske ord. Her handler det ofte mere om ens personlige smag og præferencer. Paulus beder derimod de troende om at tage afstand fra deres personlige mening for at opnår en mere moden forståelse og indsigt. Barclay skriver aisthesis is 'sensitive perception'. It is the quality of heart and mind which is sensitive to that which is wrong. It is the experience of life that the first time a man commits a wrong action he does so with a kind of shuddering reluctance; if he does it twice he does it more easily; if he goes on doing it he will end by doing it without thinking at all. His sensitiveness to sin is gone; his heart is hardened. It is indeed true that the most awful thing about sin is exactly its power to beget sin. (Barclay, William: New Testament Words: Westminster John Know Press, 1964) Akademisk opgave Se (ligger lidt nede på siden) Se også Æstetik, Somaesthetics; Stemthed, Intermodal Decentrering Den akademiske opgave er karakteriseret ved et bestemt formål og en bestemt struktur, som afspejler, at hovedformålet med arbejdet med opgaven er, at forholde sig analyserende og reflekterende til et spørgsmål og at nå frem til et svar på dette spørgsmål. I formen ligger, at der oftest skal formuleres en udtrykkelig problemformulering (det/de spørgsmål, som skal besvares), at der skal foretages metodiske og teoretiske overvejelser, at der skal indhentes det relevante datamateriale/informationer/empiri, og ikke mindst at man skal bearbejde og analysere de indsamlede informationer, således at man til sidst kan formulere en konklusion. En typisk struktur i en akademisk opgave er: 1) Titelblad og indholdsfortegnelse 2) Problemstilling. Det/De spørgsmål, som skal besvares i opgaven. 3) Kort begrundelse for problemstillingen: Aktualitet, relevans, samfundsmæssig vigtighed, teoretisk relevans. Hvorfor bør man beskæftige sig med emnet? 4) Læsevejledning. Hvilke afsnit indeholder opgaven, i hvilken rækkeføl- Side 14 af 378

15 Akronisk Akronym Aksiom Aktivitetsparat Aktør Alderfer, Clayton P. Alertness ALF Algoritme ge, og ikke mindst: hvorfor? 5) Metodiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan det stillede spørgsmål besvares? Ved hjælp af hvilke metoder og hvilke typer af informationer? Er der evt. teorier, som kan bidrage til at besvare spørgsmålet? 6) Indsamling af data. Det kan være fra forskellige kilder som bøger, undersøgelser, interviews, observationer, egne handlinger mm 6) Analyseog fortolkning af data. Hovedvægten i opgaven skal som regel lægges på analyse og fortolkning af det relevante datamateriale/informationer/empiri. Analysen og fortolkningen skal formidles struktureret og nuanceret med argumenter for eller imod en given udlægning. 7) Konklusion og perspektivering. Sammenfatning af analysens resultater og afprøvning af egne argumenter og vurderinger. 8) Noter og litteraturliste. (Sammenskrevet fra flere kilder) Se også Afsmitning, Agentivstrygning, Som ikke tager tidsforløb i betragtning. SMS-kommunikation er akronisk. Ord dannet af forbogstaverne i en sætning. F.eks. JPS = Jyder På Skovtur. En masse sjove engelske findes på tryk videre til acronyms Påstand(e), der uden beviser lægges til grund for en teori. Xxx Skuespiller, aktiv del tager i handlingsforløb Arbejdede med motivation. Udviklede en enklere model end Maslows med 3 niveauer - ERG-model E = Existence; R = Relations; G = Growth. Akronym for Always Listen First. God huskeregel til undervisning, pædagogisk arbejde og almindelig menneskelig omgang. En detaljeret beskrivelse eller metode til at løse et problem. Kendt fra matematik, men en madopskrift er nok det mest alment kendte. Bruges alle steder, hvor man kan bruge standardiserede procedurer til at løse et problem. Virker kun på simple og komplicerede problemer steder hvor man kan bruge den samme løsning igen - men ikke på komplekse. Her kan en heuristik være bedre Se Simpelt, kompliceret, komplekst problem. Side 15 af 378

16 Alkohol, fakta Alkohol1: Problemer i voksenlivet for børn fra familier med alkoholproblemer Ca børn vokser op i en familie, hvor der er et alkoholmisbrug, der har medført en alkoholrelateret lidelse, der har krævet hospitalsbehandling Ca danskere har et egentligt alkoholmisbrug/afhængighed Ca danskere har et såkaldt overforbrug >14/21 Mindst er sandsynligvis berørt af følgerne af et alkoholmisbrug hos én de kender godt Ca. 50børn fødes med FAS -årligt Ca. 250børn fødes med FAE -årligt Hver dansker over 14år drikker 12l. ren alkohol -årligt Kvinder drikker mere end nogensinde før Ca.130alkoholrelaterede dødsfald i trafikken sidste år ambulante sygebesøg årligt Ca. 6300alkoholrelaterede dødsfald årligt Det koster samfundet kr. årligt Voksenlivet for børn fra familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Psykiske problemer 36% 6% Spiseforstyrrelser 14% 7% Selvmordsadfærd 25% 8% Selv fraskilt 21% 10% Været udsat for vold på et eller andet tidspunkt i livet Intervention (psykolog, psykiater eller egen læge) 35% 16% 62% 21% Modtaget medicin 27% 6% for psykisk problem Egne alkoholproblemer 33% 8% Brugt Hash 43% 22% Brugt amfetamin/ecstacy 20% 6% Oplevet alkoholproblemer hos 36% 14% partner Børn i familier uden alkoholproblemer Fra: Helle Lindgaard (2000) voksne børn i familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed Alle De fleste Mange Nogle få Ingen En huskeremse for at opbløde alt-ingenting dikotomien. Mange steder vil der gælde en mere nuanceret tilgang. Side 16 af 378

17 F.eks. ALLE mennesker er individer DE FLESTE mennesker bor sammen med andre MANGE mennesker er kinesere NOGLE mennesker er danskere FÅ mennesker har kun 2 sanser INGEN mennesker er helt som aber I pædagogisk arbejde kan det f.eks. være ALLE mennesker er unikke DE FLESTE kan gå når de er 3 år MANGE mennesker kan ikke gå når de er 8 mdr. NOGLE mennesker kan gå når de er 8 mdr. FÅ mennesker lærer ikke at gå. INGEN mennesker er (helt) unikke Ofte arbejder man ud fra et sted mellem mange og de fleste som sin norm og kan komme til at glemme yderpunkterne. Altruisme Alzheimers sygdom Amatør Ambition Ambivalens Amfibiereaktionen: Aminosyrer Interessant nok kan yderpunkterne nogle gange begge være sande. F.eks. ALLE er unikke og INGEN er unikke er begge dybe sandheder. Egen ide (CK) Fra latin Alter = den anden. I modsætning til egoisme. At handle altruistisk er at gøre noget godt for andre uden at tage hensyn til sig selv.. En alvorlig sygdom, der rammer mere end 4 % af alle ældre, giver problemer med hukommelsen og hurtig fremskreden demens. Person der dyrker kunst, sport eller lignende af interesse. Amatør kommer fra amare jeg elsker. Det betyder altså en, der elsker hvad han gør. Har nu desværre fået en negativ klang selv om det vel egentlig ikke er så tosset at elske det man gør. (CK) xxx En tilstand, hvor man føler forskellige ofte modsatrettede - følelser for et objekt eller en person. Den reaktion man kan få fra et barn når det ligger på maven på gulvet og den ene side af bækkenet løftes passivt lidt om, så de fremkommer rotation i bækkenet. Herved vil samme sides ben bøjes (i alle led), mens det andet vil strækkes. Kan betragtes som en begyndelse til aktiv kryben. Indtræder typisk ved 6-7 mdr. og forudsætter en vis rotation i rygsøjlen. Aminosyrer er byggestenene til proteiner. Dannelsen af protein kan resultere i dehydrering, da man forbruger vand for at kombinere aminosyrerne til mere komplekse proteinmolekyler Kroppen har brug for 20 forskellige aminosyrer, hvoraf 8 ikke kan fremstilles af kroppen selv. De 8 kaldes derfor essentielle aminosyrer. Dem skal vi have fra planter og dyr. De essentielle aminosyrer er: lsoleucin, Leucin, Lysin, Methionin, Phenylaianin, Threonin, Tryptophan og Valin. De ikke-essentielle er: Alanin, Arginin, Asparagin, Aspartic acid, Cystein, Clutaminsyre, Clutamin, Glycin, Histidin (er dog essentiel for babyer), Side 17 af 378

18 Amodal perception 1 (Stern) Amodal perception 2 (Gestaltterapi) Amoralsk Amygdala Anaerobisk - Aerobisk Analog Analog erkendelse Analogi Prolin, Serin og Tyrosin. Hos Stern den forståelse at en oplevelse i én sans (en modalitet) kan opleves i en anden. Det klassiske forsøg var at nogle spædbørn fik forskelligt formede sutter i munden og efterfølgende kiggede længere på den sut, som de havde smagt (men ikke set). De kunne altså "oversætte" fra en sans (modalitet) til en anden I gestaltterapien en forståelse for, at vi oplever (perciperer) mere end de vi kan sanse. F.eks. oplever vi et bord, hvor der ligger en bog på som helt, selv om bogen forhindrer os i at se hele bordet. Alligevel opleves det som om vi "ser" hele bordet. Amodal betyder her at der ikke er en bestemt sans (modalitet), som frembringer denne oplevelse. Se også Gestaltlovene Total mangel på moral ( a = fravær af ). Ikke det samme som umoralsk, hvor moralen findes, men ikke anvendes. Psykopater er amoralske. Folk der boller udenom er umoralske. Lille mandelformet del af hjernen (corpus amygdaloideum) Har en nøglerolle i følelsernes opståen. Tæt knyttet til både frygt og behag. Også kaldet "portneren" eller omstillingsdamen (sammen med det limbiske system) - den del af hjernen, der sender signalerne videre til forskellige dele af hjernen. Ved frygt "lukker hjernen ned" og der bliver send signaler uden om storhjernen. Dette er et neurobiologisk argument for at det skal være sjovt at lære - fordi amygdala så "åbner" for adgang til storhjernen. Nyere forskning antyder også at amygdala er med til at vælge ud, hvilke ting, der bliver lagt ind i langtidshukommelsen. Se: "uden ilt". De forbrændingsprocesser i musklerne, der forløber uden ilt. Bruges især til maksimal ydelse. F.eks. sprint - eller nå bussen. Disse processer danner mælkesyre. Modsat aerobisk. Se også Iltgæld. Om beregninger: et system, der benytter kontinuerlige variable. Eksempler på analoge områder er farver, lyde og armbåndsure med visere. I modsætning til digital. Den form for erkendelse, man opnår ved analogi at noget (nyt) er ligesom noget andet (velkendt). Det behøver altså ikke at være en forståelse for det nye fænomen, men at man bruger sin gamle forståelse på det nye. Vi behøver altså ikke at forstå det nye på dets egne præmisser. F.eks. hvis man forstår at hvis en kineser lægger håndfladerne mod hinanden, så er det ligesom når vi giver hånd. Den analoge erkendelse ligger tæt på hvad Lakoff og Johnson kalder metaforisk tænkning.(ck) Betyder lighed eller overensstemmelse. Når man bruger ligesom for at forklare noget ukendt. Man benytter sig dermed af det kendte til at gøre det ukendte nemmere at håndtere., F.eks. hjernen er ligesom en computer Analogier kan være godt skjulte. Hjertets veje er uransagelige = Hjertet kan gå lige som et menneske. De analogier vi bruger vil have indflydelse på hvordan vi tænker om det nye. (De ting man kan overveje om sin hjerne er anderledes hvis den ligner Side 18 af 378

19 en PC end hvis den f.eks. sammenlignes med at den er bygget op af en krybdyrhjerne, en pattedyrs- og en menneskehjerne. Analogi, falsk Analyse - Syntese Analystisk Sprog Syntetisk sprog Anamnese Andragogik Er samtidig et vigtigt pædagogisk princip for at gøre det ukendte kendt. ( Det er ligesom at gå på sandkassens kant at gå på line ) Fejlslutning. Man sammenligner noget med noget andet, som ikke har direkte sammenhæng. Formålet er at få den anden til at købe ens argument. Rotter slår hinanden i hjel når de kommer for tæt på. Det vil mennesker også gøre og DERFOR skal vi Græsk. "at skære i stykker". Den handling at man opdeler en helhed i mindre dele. Analysere bruges ofte mere upræcist i betydning tættere på "tænke over" eller "snakke om". Modsat syntese. Konkrete metoder er bl.a. Agonanalyse; Faktoranalyse Klyngeanalyse; Pentadanalyse; Begrebsskemaer Typologi Begrebspar, der skelner mellem to typer sprog. Analytisk sprog: Minder om talesprog Har korte sætninger Let at forstå Lavt LIX-tal Mange punktummer Udsagnsled placeret tidligt (Bagvægt) Almindeligt sprog Mange hovedsætninger uden indskudte sætninger. Mange punktummer (Parataktisk stil) Se også Syntetisk sprog Medicinsk ord for Sygehistorie På engelsk andragogy. Kunsten og videnskaben at hjælpe voksne med at lære. Begrebet blev introduceret i 1968 af Malcolm Shepherd Knowles Han introducerer 5 kriterier / antagelser: 1. Self-concept: As a person matures his self concept moves from one of being a dependent personality toward one of being a self-directed human being 2. Experience: As a person matures he accumulates a growing reservoir of experience that becomes an increasing resource for learning. 3. Readiness to learn. As a person matures his readiness to learn becomes oriented increasingly to the developmental tasks of his social roles. 4. Orientation to learning. As a person matures his time perspective changes from one of postponed application of knowledge to immediacy of application, and accordingly his orientation toward learning shifts from one of subject-centeredness to one of problem centeredness. En femte kom til I Motivation to learn: As a person matures the motivation to learn is internal (Knowles 1984:12). Der har dog været en del kritik af hans opstilling. Bl.a.1) at den gør den voksne til noget særligt og mere procesorienteret end den produktoriente- Side 19 af 378

20 rede pædagogik til børn 2) at den mere er et sæt retningslinjer for hvad der er godt i praksis (eller antagelser om) når voksne lærer end den er en stringent teori 3) at principperne for andragogi måske bare er noget der gælder alle der lærer (og ikke bare voksne) Andagogik er brugt i mange europæiske lande som et begreb for voksenlæring. Anerkende Anerkendelse Godkendelse Se Malcolm S Knowles, (1980) The Modern Practice of Adult Education; From Andragogy to Pedagogy. Englewood Cliffs, NJ: Cambridge Adult Education (Her præsenterer han også sit bud på forskellen mellem pædagogik og andragogik) Se uddybning og god kritik på Xxx Det modsatte kan ofte være underkende. Begrebspar til at skelne mellem hvad anerkendelse og godkendelse kan føre til Godkendelse Ydrestyring Lav selvfølelse du-udsagn Anerkendelse Indrestyring Selvfølelse jeg-udsagn Anerkendelse, Berit Bae Anerkendelse, grundelementer Fra foredrag med Kempler Instituttet. Citat fra Berit Bae: Anerkjennelse er en væremåte eller holdning og ikke en kommunikasjonsteknik. Å forholde seg anerkjennende innebærer å kunne ta i brug hele seg både følelser og intellekt. Det er ikke snakk om noe ytre håndgrep eller teknikker, men om noe som må komme innenfra (Derfor kan det heller ikke læres på et raskt weekend-kurs!) Bud på grundelementer i anerkendelse kunne være at Lytte ( høre efter ) Forstå (Kunne opleve hvordan andre oplever noget.) Kræver kontakt med egne følelser og at man kan skelne mellem egne og andres følelser og oplevelser) Acceptere og tolerere (Den andens ret til sin oplevelse) Bekræfte (Spejle budskabet, anerkende den andens ret til at være sig) Og det er ikke at Have ambitioner eller planer for den anden Have mål for den anden Bruge teknik ( Jeg hører du siger ) Og på den måde er anerkendelse mere en holdning end bestemte teknikker eller metoder (CK med inspiration fra mange steder) Side 20 af 378

21 Anerkendelsens 3 sfærer (Axel Honneth) Se også Validering Offentlig sfære Social sfære Privatsfære Almen agtelse skaber selvagtelse Social solidaritet skaber selvværdsættelse Kærlighed skaber selvtillid At blive anerkendt i sociale sammenhænge f. eks arbejdsmæssige At anerkendes i menneskeretslig sammenhæng At være elsket i den private sfære Tredje stadie Solidaritet Selvværdsættelse Respekt for særlige egenskaber og gensidige, solidariske anerkendelse af og til medlemmer af fællesskabet Opnås ved orientering gennem fælles værdier i fællesskabet Andet stadie Ret Selvagtelse Respekt og samfundsmæssige erhvervede rettigheder Tildeles af det civiliserede samfund Første stadie Kærlighed Selvtillid Respekt og egenværdi Opnås gennem følelsesmæssige bånd Honneth: Behovet for anerkendelse & Kamp om anerkendelse ) Anerkendelsens komponenter (Iflg. Berit Bae) Forståelse Bekræftelse Åbenhed Afgrænsethed Jeg forsøger at stille ind på din frekvens Jeg giver kraft til din oplevelse Jeg opgiver kontrollen over dig Jeg bliver på min egen banehalvdel Anerkendende relationer Animatør Anoreksi Anorexia athletica Anosagnosi Ansigtstid Se også Validering Xxx Se også Definitionsmagt. Ressourceorientering, Rummelige Samtaler og Trange Samtaler, Validering Igangsættertype. Begrebet fokuserer på den del, der handler om at give/forøge/forstærke liv, energi og livsglæde. Latinsk: Anorexia nervosa. Betyder spiseforstyrrelser. Oftest hos piger, men drenge begynder også at få det. Se også Bigoreksi, Body Dysmorphic Disorder, Anorexia athletica og Ortoreksi Endnu ikke en officiel diagnose og bliver sjældent diagnosticeret uden en anden spiseforstyrrelse. Mennesker med denne sygdom går langt ud over hvad almindelige mennesker gør for at træne sig. De overtræner og får ofte alvorlige skader i deres higen efter den perfekte krop Se også Bigoreksi og Ortoreksi Svigtende evne til at erkende egne fejl. Et begreb fra en undersøgelse med samme navn. Handler om den tid, hvor pædagoger er ansigt til ansigt med børnene. Rapportens konklusion er at langsom tid er en mangelvare og man er nødt til at planlægge den. Selve undersøgelen består af flere tusinde registreringer. Den omfatter 35 dagplejere og pædagoger fra 12 børnehaver i Møn og Silkeborg kommu- Side 21 af 378

22 ner. De har delt dagen op i 16 handlinger som for eksempel "leg", "trøst" eller "modtage barn". I en periode på omkring ti dage har pædagogerne skrevet ned, hvor meget tid de har brugt på de enkelte handlinger. Over registreringer er det blevet til. Ifølge undersøgelsen bruger pædagogerne især tiden til observation, samling og samvær. Herefter følger praktiske opgaver som at lave mad og leg. Observation dækker over, at pædagogen bruger tiden på at se på børnene og være til rådighed, når de har brug for det. Samling er, når pædagogen er sammen med børnene om noget - for eksempel spisning, tegning, sang eller en tur i det grønne. Sådan bruger pædagoger tiden Observation 31% Pædagogen ser på børnenes leg, er opmærksom på at være til rådighed, hvis børnene har behov for det. Samling 20% Børn og pædagog er sammen om en eller anden handling. For eksempel højtlæsning, spisning, tegning, sang, musik eller tur. Samvær 11% Social omgang, samtale. Når pædagogen taler med barnet om livets små og store begivenheder. Praktiske opgaver 8% Hente mad, rydde op og lignende sammen med børnene. Leg 5% Når pædagogen for eksempel spiller et spil med børnene. Modtage barnet om morgenen 5% Sige godmorgen til barnet, få kontakt, invitere barnet ind i en sammenhæng, kropskontakt. Resten af de i alt 16 handlinger fylder under 5% af en gennemsnitsdag. Her er aktiviteter som konfliktløsning, hjælp med tøj, anerkendelse og trøst Rapporten hedder "Ansigtstid - Dokumentation af de ansattes pædagogiske arbejde i dagtilbud Den kan også downloades her: stid% pdf Ansigtstid, 16 kategorier B. Aflevere barnet om eftermiddagen Den kan også købes hos Udviklingsforum I/S, Læs mere på Undersøgelsen kan købes hos Dansk Pædagogisk Forum tlf År: 2005 Nr: 10 Genre: artikel En opsummerende artikel om dette kan ses her: 56FC7005F4155!opendocument De 16 kategorier i undersøgelsen Ansigtstid A. Modtage barnet om morgenen sige god morgen til barnet, få kontakt, invitere barnet ind i en sammenhæng, kropskontakt sige farvel til barnet, afvikle kontakten, bringe barnet ud af én sammenhæng og klar til at tage med hjem Side 22 af 378

23 C. Trøst hvis barnet er ked af det, træt o.l. hjælpe med barnet med at genoprette den følelsesmæssige balance D. Hjælpe med tøj af og på kontakt med barnet, hjælp til selvhjælp E. Skifte ble kontakt med barnet, hjælp til selvhjælp F. Anden hygiejne: fx toiletbesøg, kontakt med barnet, hjælp til selvhjælp håndvask G. Lægge til at sove tage op kontakt med barnet, hjælp til selvhjælp H. Anerkendelse vise barnet at man ser ham/hende på en anerkendende måde I. Løse konflikt hjælpe og vejlede barnet med at få løst en konflikt J. Tilrettevisning, irettesættelse når den voksne skælder mere eller mindre højlydt ud, hvis den voksne er nødt til at fortælle børnene, at der er noget de IKKE MÅ eller noget som de SKAL. K. Lege, spille når den voksne spiller for eksempel et vendespil e.l. leger med barnet, børnene L. Samling Børn og voksne er sammen om noget for eksempel højtlæsning, spisning, beskæftigelse, tegning, sang, musik, aktivitet, tur, det vil sige alle handlingssekvenser (situationer) hvor den ansatte har samlet børn omkring sig eller hvor børnene har samlet sig omkring den ansatte. M. Samvær, social omgang, reflekterende samtale når den voksne taler med barnet om dagligdagens og livets små og store begivenheder. N. Observere være til rådighed den voksne laver ingenting sammen med børnene og anvender tid på at se på deres leg, opmærksom på at være til rådighed hvis børnene har behov for det O. Praktiske opgaver hente mad, rydde op o.l. sammen med børnene P. Andet sammen med børnene skriv hvad. Det kan for eksempel være den voksne som rollemodel (for eksempel børnene kigger på, at man fodrer hønsene) Q. Andet arbejde uden børnene praktisk arbejde uden børn, samtaler med forældre, samtaler med medarbejdere, ferie, fridag, sygedag, møder, telefoner m.v. Min opstilling. Fra rapporten "Ansigtstid - Dokumentation af de ansattes pædagogiske arbejde i dagtilbud nsigtstid% pdf Ansvar Pligt Antagonisme - Synergi Antagonist Agonist xxx Se Pligt Fra anti= modsat + agon = kamp/konflikt. Den situation hvor den samlede effekt af to eller flere faktorer/elementer er mindre end effekten af den enkelte faktor/element. Populært sagt at = 1. På dansk betyder det også fjendskab og modstrid. (CK) Det modsatte er synergi. I bevægelsesterminologi: Den muskel som slapper af når man spænder den Side 23 af 378

24 Anterior Posterior Anticipation. modsatte. F.eks. triceps når man hæver sig i ribben vha. biceps. Modsat a- gonist. Latin; Forrest eller beliggende fortil - modsat posterior. Fagordet for "Forventning" eller "forudsigelse". En deltagers evne til at "gætte" hvad der skal ske. En vigtig komponent i mange bevægelsesaktiviteter, hvor der kan ske uventede ting. F.eks. boldspil, køre på cykel, gå i et supermarked. Man skelner mellem spatial (rumlig) og temporal (tidslig) anticipation. Den første handler om hvad der skal ske. Den anden om hvornår der sker. En korrekt anticipation kan være vigtig - en ukorrekt anticipation kan sinke ens reaktion. (Hvis man regner med noget sker og der sker noget andet) Prøv f.eks. at se hvornår du kan forudsige hvor bolden kommer hen i de næste billeder. Denne evne er en stor del af boldspil. Antonovsky, Aron Antonym Synonym Antropologi Man kan på slow-motion optagelser se, at dygtige tennisspillere bevæger sig før mindre dygtige. De skal altså bruge mindre information end begyndere før de kan gætte hvad de skal gøre. Det giver dem dermed også bedre muligheder for at komme i position og nå at lave deres sving. Fader til sundhedsbegrebet Salutogenese (i 1968) og Sense of Coherence. Oversættes oftest Oplevelse Af Sammenhæng og forkortes OAS. Kan dog bedre oversættes Fornemmelse af sammenhæng. Se også General Resistance Resources og sundhed Fra græsk anti = imod + onoma = navn. Et ord der betyder det modsatte af et andet ord. F.eks. varm i forhold til kold, tyk i forhold til tynd. Man kan have forskellige antonymer afhængig af kontekst. Høj kan f.eks. både være antonym til stille (ved musik) og til lav (ved en person). Det modsatte er synonym (Synonym er faktisk antonym til antonym) I familie med begrebspar. Studiet af kultur og menneskelige sammenhænge. Både for-, nu og fremtid. Antropologi har flere underområder. Nogle af disse er: Fysisk antropologi studiet af menneskets genetiske og kulturelle evolution; arkæologisk -studiet af menneskelige artefakter fra fortiden; lingvistik studiet af det menneskelige sprog, kommunikation og skriftsprog og socio-kulturelt studiet af forskelle i det sociale og kulturelle. Side 24 af 378

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvorfor spiller man og træner man påp

Hvorfor spiller man og træner man påp ldersrelateret træning Målrettet Hvorfor spiller man og træner man påp denne måde? m DOKUMENTATION Aldersrelateret træning DOKUMENTATION Alt for tidligt resultatpres Turneringsstruktur Klub Træneren Forældre

Læs mere

Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub

Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub Udgangspunktet for Den Blå Tråd er: Ringe Boldklubs værdigrundlag og målsætning DBU s Holdninger og Handlinger Aldersrelateret træning koncept (ATK) DBUs Børnetræningsmanual

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Retningslinjer for Ungdomsafdelingen. 1. udgave, 2013

Retningslinjer for Ungdomsafdelingen. 1. udgave, 2013 Retningslinjer for Ungdomsafdelingen 1. udgave, 2013 Holluf Pile - Tornbjerg Idrætsforening (HPTI) Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ www.hpti.dk Stiftet 27. juni 1980 Børnefodbold og træning af børn:

Læs mere

Den blå tråd. Børnefodbold i Gundsølille

Den blå tråd. Børnefodbold i Gundsølille Børnefodbold i Gundsølille Indhold Forord... 3 Fokuspunkter fra den sportslige koordinator... 4 De 10 trænerbud (DBU)... 5 Niveauet, mængden, holdet og bolden.... 6 Intro til oversigten... 6 Trænerkvalifikationer...

Læs mere

TRÆNINGSPLAN U9 AFDELINGEN

TRÆNINGSPLAN U9 AFDELINGEN TRÆNINGSPLAN U9 AFDELINGEN Beskrivelse af afdelingen Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Der arbejdes på, at spilleren har så mange boldberøringer som

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Børne- og ungdomsfodbolden i Tuse IF

Børne- og ungdomsfodbolden i Tuse IF Børne- og ungdomsfodbolden i Tuse IF Forord Fodbold er den største idrætsgren i Danmark. Dette betyder, at spillet og klubberne har en stor samfundsmæssig betydning i forhold til hvordan børn og unge udvikler

Læs mere

TRÆNINGSPLAN U15 AFDELINGEN

TRÆNINGSPLAN U15 AFDELINGEN TRÆNINGSPLAN U15 AFDELINGEN Beskrivelse af afdelingen Træningsmiljø. 25-50-25 modellen Koordination løbeskoling Afleveringer og modtagninger (Receiving og passing) Moves 1:1 Hurtighed (Speed) Afslutninger

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd.

Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd. Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd. At være træner/leder eller spiller i BS 72's ungdomsafdeling, er ikke bare som at være frivillig eller medlem et hvilket som helst andet sted. I BS 72

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Varde IF Børneafdeling Velkomstfolder 2015-2016

Varde IF Børneafdeling Velkomstfolder 2015-2016 Velkommen til Varde IF Børneafdeling I denne folder finder du lidt praktiske oplysninger til dig og dine forældre inden du starter med at spille fodbold. Hold i Børneafdelingen Træningsfaciliteter Påklædning

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere