Resultatkontrakt

Transkript

1 Resultatkontrakt mellem Energistyrelsen og Transport- og Energiministeriets departement

2 Indhold 1. Indledning Vilkår Strategi Strategisk grundlag Strategiske udfordringer Indvinding Forsyning Energibesparelser Generel energipolitik Stabsfunktioner Mål og resultatkrav Energistyrelsens opgavehierarki Oversigt over resultatmål 2007 med ressourcetræk Underskrift Bilag 1a: Opgavehierarki Bilag 1b: Fordeling af resultatkrav på områderne effekt, effektivitet, kvalitet, og produktion / aktivitet Bilag 2: Resultatløn Bilag 3. Budgetmæssige forudsætninger Bilag 4. Oversigt over Energistyrelsens klare mål for ISBNwww:

3 1. Indledning Denne resultatkontrakt er en aftale mellem Energistyrelsen og Transport- og Energiministeriets departement. Formålet med resultatkontrakten er at synliggøre ambitioner og forventninger til Energistyrelsens resultater i Resultatkontrakten gælder indenfor de givne bevillingsmæssige rammer. Kontraktperioden er 2007 med perspektiver frem til Kontraktens resultatmål for 2007 er bindende men kan genforhandles, hvis forudsætningerne for resultatmålene ændrer sig væsentligt i kontraktperioden. Resultatkontrakten udgør samtidigt grundlaget for direktørens resultatlønskontrakt. Resultatkontrakten består af 15 resultatmål, 11 faglige, 2 administrative og 2 koncernfælles mål. Kontraktens resultatmål dækker 138,9 årsværk, hvilket svarer til 77 pct. af styrelsens samlede årsværk. I forhold til Energistyrelsens arbejdsprogram for 2007 udgør resultatkontrakten derfor en delmængde af styrelsens samlede arbejde Vilkår Energistyrelsen er en styrelse i Transport- og Energiministeriet. Energistyrelsens opgave er at rådgive ministeren og administrere energilovgivningen. Energistyrelsens rådgivning baserer sig på energifaglig, juridisk, samfundsøkonomisk og administrativ viden på et højt fagligt niveau. Energistyrelsens vigtigste kunder er ministeren, andre myndigheder, energiselskaberne, energiforbrugerne og internationale samarbejdspartnere. Styrelsen har i 2007 en nettoudgiftsbevilling på 126,8 mio. kr. og et personaleforbrug på 180 årsværk. 3

4 2. Strategi 2.1. Strategisk grundlag Det er Transport- og Energiministeriets mission at skabe muligheder for mobilitet og adgang til energi, gennem analyse, rådgivning af ministeren, anlæg og drift af transport- og energisystemer, varsling samt tilsyn, regulering og dialog med transport- og energisektoren. Energistyrelsen har udmøntet Transport- og Energiministeriets mission således: Energistyrelsen skaber mulighed for en konkurrencedygtig, sikker og miljøvenlig energiforsyning. Energistyrelsen sætter rammer og er en medspiller og partner. Det er Transport- og Energiministeriets vision, at forudse fremtidens behov for mobilitet og energi udvikler, formulerer og gennemfører ministerens transport- og energipolitik - og forener derved de mange hensyn, der indgår i en fremadrettet og tværgående politik, så mobilitet og energiydelser skaber stadig mere værdi for samfundet. Energistyrelsen har udmøntet Transport- og Energiministeriets vision således: Energistyrelsen arbejder for en fremsynet energisektor, der kan omstille sig til internationale forandringer og nationale krav og imødekomme behov for energi på en effektiv måde. Med udgangspunkt i Transport- og Energiministeriet strategiske grundlag har Energistyrelsen formuleret følgende værdier: Ansvar vi viser respekt for opgaverne og hinanden Energi vi fremmer initiativ og opnår resultater Åbenhed vi styrker dialog i Energistyrelsen og med vores omverden Strategiske udfordringer Den globale efterspørgsel på energi er voksende, oliepriserne er tredoblet inden for få år, og gaspriserne er fulgt med. Samtidig opruster EU-landene og EU-Kommissionen indsatsen betydeligt på energiområdet. Konkret er der fokus på at reducere EU-landenes afhængighed af få energikilder, sårbarheden knyttet til de enkelte energikilder, og på at effektivisere liberaliseringen af energimarkederne i EU. Der er opnået politisk enighed om et dansk indspil til EU's nye energipolitik. EU forventes på topmødet i foråret 2007 at vedtage en egentlig handlingsplan, der kan forventes at indeholde en række initiativer med direkte kobling til opfølgningen på den danske energistrategi og de nationale virkemidler. Denne udvikling har sat energi højt på den danske politiske dagsorden, og forventes at medføre betydelige strategiske udfordringer i årene fremover, herunder at sikre de nødvendige rammer for en stabil og sikker forsyning af energi til de danske forbrugere på en økonomisk effektiv og miljøvenlig måde. For at imødekomme disse udfordringer arbejdes der i øjeblikket på opfølgning på Energistrategi 2025 og udmøntning af et energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (EUD) i regeringens globaliseringssatsning og en lang række tiltag om energibesparelser. 4

5 Når regeringens samlede udspil til opfølgning på Energi 2025 ligger klar og en ny energipolitisk aftale er indgået, vil det sammen med de initiativer, der udspringer af forhandlingerne om en fælles energipolitik for EU være udgangspunktet for store dele af Energistyrelsens arbejde i 2007 og fremefter. Energistyrelsen vil her skulle bidrage til robustheden og øge diversiteten i energiproduktionen i Danmark, forbedre den langsigtede forsyningssikkerhed og placere Danmark og dansk erhvervsliv centralt i arbejdet med at imødegå de danske og europæiske udfordringer på energiområdet. Indsatsen skal være omkostningseffektiv, og der vil skulle tages en bred vifte af initiativer indenfor energieffektivisering, øget anvendelse af vedvarende energi og udvikling af nye og effektive energiteknologier. Velfungerende konkurrenceprægede energimarkeder er samtidig en forudsætning for en effektiv og konkurrencedygtig energiforsyning. Det er ligeledes afgørende, at der løbende sker den nødvendige udbygning af infrastrukturen med henblik på at understøtte markedets funktion. Indsatsen vil samtidig skulle understøtte efterlevelsen af målsætningerne på klimaområdet, samtidig med at beslutninger i EU-regi samlet kommer til at spille en større rolle end hidtil. For at varetage den samlede opgaveportefølje mest effektivt arbejder Energistyrelsen med at indføre klare mål for brugerrettede opgaver. Formålet er at skabe størst mulig åbenhed om, hvad borgere og virksomheder kan forvente af vores service og betjening. Energistyrelsen har for 2007 fastlagt klare mål for styrelsens vigtigste brugerrettede opgaver. På områder, hvor kontakten har stor betydning for brugernes oplevelse af ydelsens kvalitet, beskriver Energistyrelsens klare mål, hvilke forventninger brugerne kan have til blandt andet svartider og kvaliteten af styrelsens hjemmeside og relaterer sig til Transport- og Energiministeriets delvision om at yde god service og vejledning til borgere og erhvervsliv og opnå høj bruger tilfredshed. En oversigt over Energistyrelsens klare mål findes i bilag 4 samt på og der er i de enkelte resultatmål angivet, hvor der er tale om klare mål. Energistyrelsen gennemfører ultimo 2006 en kunde- og interessentanalyse, og foretager en vurdering af samarbejdsrelationen blandt de vigtigste samarbejdspartnere. Analysen vil danne grundlag for vurdering af mulige forbedringer i relation til omverdenen indenfor de respektive fagområder. Herudover vil analysen danne grundlag for, at der i 2007 udarbejdes samlet en kommunikationsstrategi for Energistyrelsen. Energistyrelsens kommunikation vedrørende faglige, tekniske og politiske emner skal være målrettet, så indhold og konsekvenser er klare for modtagerne med udgangspunkt i styrelsens værdier om ansvar, energi og åbenhed Indvinding På indvindingsområdet er de vigtigste strategiske udfordringer: En stadig forbedring af sikkerheds-, og sundhedsforholdene i forbindelse med aktiviteterne i Nordsøen med henblik på at opnå et sikkerheds- og sundhedsniveau, der er blandt de højeste i Nordsølandene. Fastholde og udbygge selskabernes interesse for at efterforske og indvinde i det danske område. 5

6 Tilstræbe en så høj indvindingsgrad som muligt for de danske olie- og gasfelter. I 2007 fastholdes niveauet for det sikkerheds- og sundhedsmæssige tilsyn med såvel faste som flytbare anlæg. De væsentligste faglige emner vil være opfølgning på ulykker og hændelser, der ville kunne have resulteret i ulykker, håndtering af støj samt anlæggenes sikkerhedsmæssige stand. I 2007 fortsættes fokus på tilsyn med operatørernes styring af operationer med sikkerhedskritisk betydning, herunder boreoperationer, well service/kontrol og spørgsmål, der knytter sig til aldring af anlæg. Tilsynet tilpasses den øgede vægt på virksomhedernes ledelsessystemer og sikkerheds- og sundhedsredegørelser, som den ny offshore sikkerhedslov medfører. Implementeringen af den ny offshoresikkerhedslov i bekendtgørelser og vejledninger spiller i den sammenhæng en central rolle. Dette arbejde skal dels bidrage til at opnå et niveau for sikkerhed og sundhed, der er blandt de højeste i Nordsøen, dels en regelforenkling og lettelse af administrative byrder for virksomhederne. Med henblik på at opretholde et passende niveau for efterforskningsaktiviteterne afholdes der udbudsrunder for olie og gas koncessioner i de mest attraktive områder af Nordsøen. Tidspunkterne for runderne vælges, så olieselskabernes interesse for det danske område søges opretholdt og udbygget. Den 6. udbudsrunde resulterede i, at der i maj 2006 kunne udstedes 14 nye tilladelser til efterforskning og indvinding. Udfordringen i de nærmeste år bliver at sikre, at de nye tilladelser resulterer i mest mulig relevant efterforskning. Bestræbelserne på at styrke det ressourcemæssige tilsyn indebærer, at der på indvindingsområdet en gang årligt foretages en gennemgang af samtlige producerende felter for at sikre, at indvindingen sker forsvarligt og uden spild af råstoffer. Som opfølgning på byrdekomiteens arbejde forventes det, at en ændret procedure for opfølgning på udbygningsgodkendelserne vil være indført med udgangen af Den nye procedure vil muliggøre en mere fleksibel og løbende opfølgning på selskabernes tilrettelæggelse af indvindingen. Ud over at være en byrdelettelse for selskaberne er det derfor forventningen, at den nye procedure vil medvirke til en effektiv indvinding. Et led i det produktionsmæssige tilsyn er også at følge og vurdere forskellene mellem forudsætningerne for Nordsøaftalen mellem staten og A.P. Møller og den faktiske udvikling. Alle planer for udbygning af nye felter eller videreudbygning af eksisterende kræver Energistyrelsens godkendelse af såvel de sikkerhedsmæssige som de ressourcemæssige forhold. I den forbindelse påses også, at den planlagte udbygning ikke har uacceptable konsekvenser for det omgivende miljø. For alle større udbygningsplaner skal der foreligge en VVM-redegørelse, der er tilvejebragt ved en procedure, der forestås af Energistyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen og Skovog naturstyrelsen. Indsatsen på Grønlandsområdet omfatter dels betjening af den danske side af Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland og dels rådgivning af Råstofdirektoratet i Nuuk. I 2007 vil der være særlig fokus på offshore udbudsrunde ved Nuussuaq. En vurdering af den langsigtede indsats afventer resultatet af den dansk-grønlandske Selvstyrekommissions arbejde, der p.t. forventes at foreligge ultimo Følgende resultatmål for 2007 er knyttet til disse strategiske udfordringer: 6

7 R1 Forvaltning af Danmarks olie- og gas ressourcer R2 Tilsyn med sikkerheds- og sundhedsforhold på offshoreanlæg Forsyning Den stigende globale efterspørgsel på energi kombineret med afhængigheden af olie og gas i energiforsyningen resulterer i stigende pres på at sikre en stabil, effektiv og miljøvenlig forsyning af energi i Danmark, og afhængigheden af enkelte energikilder skal mindskes ved at skabe velfungerende markeder med høj forsyningssikkerhed. Efterhånden som gasproduktionen falder i Nordsøen, vil det blive en udfordring at sikre forsyningssikkerheden for gas i Danmark. Derfor vil der i den kommende tid blive øget fokus på sikring af forsyningssikkerheden på lang sigt i forhold til den overordnede langsigtede danske politiske målsætning om, at reducere fossile brændslers andel, herunder naturgassens andel, i den samlede danske energiforsyning. Omkring forsyningssikkerhed for el er det en strategisk udfordring at sikre, at der er den nødvendige infrastruktur i forhold til indpasning af en stigende andel af el fra vedvarende energiproduktion, herunder vindenergi, i det danske elsystem. I samarbejde med Energinet.dk har Energistyrelsen øget fokus på at kunne sikre en fortsat høj elforsyningssikkerhed, bl.a. arbejdes der med en mere entydig og målbar opgørelse af niveauet for forsyningssikkerhed. Også i de lokale net arbejdes der i dialog med Energitilsynet og de lokale netselskaber med at sikre en høj forsyningssikkerhed. Endvidere er det en strategisk udfordring at sikre de rigtige markedsmæssige incitamenter til at etablere ny produktionskapacitet. Der skal være de nødvendige pladser til rådighed til nye kraftværker, og det er vigtigt, at eksisterende kraftværkspladser fortsat kan være til rådighed for kommende kraftværker. Endelig skal der være adgang til, at både eksisterende og nye aktører kan etablere ny produktionskapacitet. Der skal arbejdes for velfungerende markeder for el og gas i EU og til gavn for den fri handel over grænserne. Her er det vigtigt, at den nødvendige fysiske el- og gasinfrastruktur i såvel Danmark som til vore nabolande er til stede. Nationalt som internationalt skal der ligeledes sikres velfungerende rammer for de liberaliserede energimarkeder, og ikke diskriminerende adgang til energinettene. Det nordiske elmarked er et velfungerende regionalt marked i EU, og erfaringerne med det nordiske elmarked kan bruges i arbejdet med at skabe velfungerende markeder i EU. I relation til forvaltningen af forsyningslovene er det er en central strategisk udfordring at sikre, at der vedvarende udøves fornøden systematisk opfølgning på samt kontrol og tilsyn med forsyningslovenes bestemmelser. En strategisk udfordring som er vokset i takt med liberaliseringen af el- og gasmarkederne. Arbejdet med klimamålsætningerne går i ind i en ny fase, og det bliver en strategisk udfordring at reducere den danske drivhusgasudledning med 21 % i forhold til basisåret 1990 via blandt andet CO 2 -kvoteordningen. På vindområdet vil arbejdet med at skabe bedre markedsvilkår for vindmøllerne skulle udmøntes bl.a. gennem egnede placeringsmuligheder for havvindmølle- 7

8 parker, samt forsøgsmøller på land og på havet. På lidt længere sigt kan forudses en større udskiftning af de eksisterende landmøller, dels gennem skrotningsordningen, dels i forbindelse med de ny storkommuners indsats for at finde egnede placeringer. På fjernvarmeområdet vil der være særlig fokus på fortsat at sikre tilrettelæggelse af fjernvarmeforsyningen så omkostningseffektivt som muligt, herunder at fastlægge rammerne for brændselsanvendelse set i lyset af målsætninger for anvendelse af vedvarende energi samt indpasning af biogas i forsyningen under hensyntagen til miljøforhold og lokalisering af anlæg. På beredskabsområdet er det en udfordring at følge med i og præge udviklingen i det internationale og nationale beredskabsarbejde og at sikre, at helheden i beredskabet på energiområdet opretholdes. Følgende resultatmål for 2007 er knyttet til disse strategiske udfordringer: R3 Vindenergi R4 CO 2 -kvoter R5 Tilsyn og sagsbehandling i forbindelse med forsyningslovenes bestemmelser R6 Sikring af omkostningseffektiv og bæredygtig fjernvarmeforsyning Energibesparelser Energispareindsatsen vil som udgangspunkt bestå i en implementering og opfølgning på de forskellige elementer i den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og i regeringens Handlingsplan for en fornyet energispareindsats. I 2008 skal der gennemføres en evaluering og i forlængelse heraf skal det vurderes, om rammerne for indsatsen skal justeres, eller om der skal ske justeringer i organiseringen af energispareindsatsen. Samtidig vil der være en række opgaver i forbindelse med EU s handlingsplan om energieffektivisering, og der kan komme nye initiativer i den kommende aftale om den nationale energipolitik. Der skal i EU og nationalt arbejdes med implementering af Eco-design-direktivet om normer og energimærkning for en bred vifte af produkter og apparater. Der skal være særligt fokus på reduktion af standby-forbruget. For energimærkningen af bygninger vil det være en strategisk udfordring at udvikle mærkningen af bygninger samt eftersynsordningerne for kedler og ventilation, så de udgør en god basis for en øget realisering af energibesparelser i eksisterende bygninger. Energimærkningen skal gøres mere forbrugervenlig og ordningens administrative set-up skal opdateres. Som led heri skal ordningerne evalueres i de kommende år. Det skal endvidere undersøges, hvilke barrierer der hindrer realiseringen af energibesparelser fra de enkelte energimærker. En videre adgang til offentliggørelse vil betyde, at forsyningsselskaber, finansieringsselskaber, håndværkere, leverandører af byggematerialer eller energieffektivt udstyr m.fl. i højere grad kan medvirke mere aktivt til at realisere det store besparelsespotentiale, som i dag ikke i tilstrækkeligt omfang bliver udnyttet. 8

9 Stramningerne af energibestemmelserne i bygningsreglementet i 2010 for eksisterende og nye bygninger, som er fastlagt i regeringens handlingsplan om energibesparelser, skal forberedes. I forhold til energibesparelser i den offentlige sektor skal der ske en implementering af kravene i forhold til kommuner og regioner. I forlængelse heraf skal indsatsen i forhold til de statslige institutioner bedømmes. Tilskudsordningen, hvor virksomheder kan få reduceret deres CO2-afgift ved at indgå aftale med Energistyrelsen om energieffektiviseringer (Aftaleordningen), skal udvikles med nye initiativer de kommende år. Der skal ske videndeling omkring de særlige undersøgelser og projekter om energibesparende foranstaltninger, der er gennemført i aftalevirksomhederne som en del af energiaftalen. Endelig vil der blive arbejdet for, at administrationen af ordningen i endnu højere grad sker via internettet for at lette de administrative byrder. Følgende resultatmål for 2007 er knyttet til disse strategiske udfordringer: R7 Energibesparelser Generel energipolitik Som opfølgning på Energistrategi 2025 forventes inden årsskiftet 2006/2007 udarbejdet et udkast til en aftale, som herefter skal forhandles, om nye energipolitiske virkemidler og målsætninger. Aftalen forventes at dække energipolitikken bredt med hovedvægt på energibesparelser, vedvarende energi og støtte til udvikling og demonstration af nye energiteknologier. Transportsektoren forventes at være fuldt ud omfattet. Det bliver endvidere en udfordring at udvikle det eksisterende EFP-program til et helt nyt EUDprogram, der understøtter de langsigtede energipolitiske mål og i højere grad end tidligere involverer erhvervslivet i prioriteringen af midlerne. Der skal opbygges offentlige-private partnerskaber indenfor prioriterede indsatsområder og satses på længerevarende konsortier. Der skal også gennemføres udbud af de ekstra 2007-midler til EUD og bioethanol, ligesom håndteringen af allerede igangsatte EFP-projekter skal sikres. På data- og statistiksiden skal den igangværende udvikling videreføres med vægt på brugervenlige online-datasystemer, minimering af administrative byrder uden at datakvaliteten forringes og mere løbende, aktuel formidling af statistikker og analyser. Følgende resultatmål for 2007 er knyttet til disse strategiske udfordringer: R8 Opfølgning på Energi 2025 R9 Udvikling af det eksisterende EFP-program til nyt EUD-program R10 Systematisering af udarbejdelse og publicering af energistatistikker Stabsfunktioner EU-koordinering og internationalt samarbejde Bestræbelserne fra 2006 på at styrke Energistyrelsens koordination vedr. EU og det øvrige internationale samarbejde fortsætter i

10 Den væsentligste strategiske udfordring i 2007 vil bestå i at følge op på det indspil til en Europæisk Energipolitik, Danmark fremsendte til Kommissionen i oktober 2006, herunder bidrage til forberedelse af forårstopmødet i 2007, hvor der skal vedtages en prioriteret handlingsplan for en Europæisk Energipolitik. Herefter vil de vedtagne aktiviteter skulle omsættes i EU-lovgivning, hvor koordinering af den danske holdning i relation hertil vil udgøre en væsentlig arbejdsopgave. Juridisk kvalitetssikring Energistyrelsen vil skulle deltage aktivt i forhold til etablering af dansk holdning til EU- Kommissionens forslag til nye rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse, herunder statsstøtte til vedvarende energi, kraftvarme og energieffektivisering. Herudover fortsættes arbejdet med at kvalitetssikre styrelsens juridiske arbejde, bl.a. gennem lovteknisk gennemgang af styrelsens retsakter, sikring af samt generel juridisk sparring. Kommunikation og Web Energistyrelsens kommunikation vedrørende faglige, tekniske og politiske emner skal styrkes, så indhold og konsekvenser er klare for modtagerne, og så Energistyrelsens opfylder sine informationsforpligtelser på en effektiv måde med udgangspunkt i styrelsens værdier om ansvar, energi og åbenhed. Med baggrund i interessentanalysen, som gennemføres ultimo 2006 samt en særskilt brugerundersøgelse på kvoteområdet, bliver en væsentlig udfordring i 2007 udarbejdelse af en kommunikationsstrategi for Energistyrelsen, fortsat udvikling og vedligeholdelse af ENS s hjemmeside samt udarbejdelse af informationsmateriale og publikationer. Administration Energistyrelsen står - i lighed med den øvrige statslige sektor - overfor en række udfordringer i de kommende år. De største udfordringer er: større krav til dokumentation og synliggørelse af resultater krav om ressourceoptimering og effektivisering fastholdelse af et arbejdsmiljø, der skaber engagement, motivation og udvikling. Der er et stigende pres for, at det offentlige skal nedbringe udgifterne til administration. Energistyrelsen har gennem de senere år målrettet arbejdet på at effektivisere de administrative systemer og udnytte de muligheder, som digitaliseringen giver. Det er dog vigtigt, at styrelsen løbende evaluerer systemer og processer for at gøre tingene så smart og så billigt som muligt. Regeringens effektiviseringsstrategi stiller krav om klare mål for den service, der ydes til borgere og virksomheder. Resultater, opgaver og effekter skal i centrum, og opgavevaretagelsen skal ske så effektiv som muligt. Hertil kommer forventninger om en øget anvendelse af offentlige/private partnerskaber og øget fokus på udbudsegnede opgaver. Styrelsens controllerenhed skal have fokus på, at opgavevaretagelsen er tilrettelagt på en effektiv og hensigtsmæssig måde. Energi står højt på den politiske dagsorden, og Energistyrelsen lever af at kunne levere ydelser af høj faglig kvalitet. En forudsætning for også fremover at kunne håndtere den udfordring er, at Energistyrelsen til stadighed har en effektiv og moderne organisation med kompetente medarbejdere. 10

11 De små ungdomsårgange kombineret med, at en del af styrelsens medarbejdere inden 2010 vil nå pensionsalderen, sætter yderligere fokus på, at Energistyrelsen til stadighed skal kunne tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. For at de skiftende ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer kan håndteres bedst muligt, er også kompetenceudvikling af ledelsen i fokus. For at systematisere aktiviteterne vil der blive udarbejdet en kompetenceudviklingsstrategi. Energistyrelsen deltager i Transport- og Energiministeriets koncernsamarbejde og netværk. Konkret er det besluttet at etablere et administrativt fællesskab på regnskabsområdet, ligesom der er etableret en koncernindkøberfunktion. Følgende resultat- og koncernfælles mål for 2007 er knyttet til disse administrative strategiske udfordringer: R11 Budget og controlling R12 HR og organisationsudvikling R13 Kommunikation og web K1 Fortsat udvikling af ministerbetjening K2 Implementering af handlingsplan for udvikling af personaleområdet 11

12 3. Mål og resultatkrav 3.1. Energistyrelsens opgavehierarki For 2007 har Transport- og Energiministeriet udmeldt nye retningslinier for koncernens resultatkontrakter. Den hidtil anvendte Balanced Scorecard-ramme udfases til fordel for indfasningen af Opgavehierarkiet som struktureringsramme for kontrakterne. Energistyrelsen har på den baggrund inddraget Opgavehierakiet 1 som redskab til at skabe sammenhæng mellem kontraktens resultatmål på den ene side og på den anden side de strategiske sigtelinjer i koncernens strategiske grundlag 2, Energistyrelsens eget grundlag, jf. kap. 2.1 samt de opstillede mål i finansloven. Opgavehierarkiet ses i bilag 1a. I resultatkontrakten for 2007 har Energistyrelsen tilstræbt en langt større dækning af styrelsens opgaveporteføjle end tidligere. Dermed dækker resultatmålene også en langt større andel af Energistyrelsens årsværksressourcer, nemlig 77 pct.. Energistyrelsens mål- og resultatkrav er opstillet med udgangspunkt i opgavehierarkiets produktniveau. Der er opstillet 13 overordnede resultatmål for udvalgte produktgrupper. For hvert produkt er kort beskrevet hvilke ydelsesgrupper, der knyttes til produktet samt en angivelse af nogle af de centrale aktiviteter i Energistyrelsen, der understøtter leveringen af produktet. Ved valget af resultatmål har Energistyrelsen tilstræbt at dække opgavehierarkiet så bredt som muligt. På aktivitetsniveauet er der udvalgt en række resultatkrav i kontrakten. Disse resultatkrav har som fællesnævner, at de understøtter det overordnede resultatmål for produktet. Energistyrelsens resultatkrav er formuleret indenfor formålene effekt, effektivitet, kvalitet og produktion/aktivitet jf. Transport- og Energiministeriets retningslinier 3. En samlet oversigt over hvorledes kravene fordeler sig på de enkelte formål fremgår af bilag 1b. For 2007 er der opstillet to koncernfælles mål. Det ene vedrører ministerbetjening og det andet vedrører implementering af Transport- og Energiministeriets handlingsplan for udvikling af personaleområdet. Begge mål er opstillet som mål, der falder uden for det egentlige opgavehierarki, men er til støtte for opgavevaretagelsen. Endelig skal der i 2007 arbejdes med to koncernfælles strategiske fokusområder, nemlig Sikkerhed og Effektivitet. Som beskrevet i kapitel 2, har Energistyrelsen fokus på sikkerhed i flere sammenhænge. På Indvindingsområdet har styrelsen fokus på forbedring af sikkerhedsforholdene i forbindelse med aktiviteter i Nordsøen. På forsyningsområdet er det en hovedudfordring for Energistyrelsen at sikre forsyningssikkerheden i Danmark. Energistyrelsen samarbejder med Energinet.dk og Energitilsynet om sikring af fortsat høj forsyningssikkerhed i el- og gasforsyningen. Sam- 1 Introduceret i Finansministeriets publikation Effektiv opgavevaretagelse i staten (oktober 2003). 2 Mobilitet og energi skaber værdi 3 Effekt belyser om Energistyrelsen lever op til sin egen mission / vision i forhold til omverdenen. Effektivitet belyser om der er fokus på at reducere de omkostninger, som er forbundet med at realisere Energistyrelsens målsætninger. Kvalitet belyser om borgernes / kundernes forventninger til institutionens ydelser indfries. Produktion / aktivitet belyser et givent produktionsomfang. 12

13 tidig har Energistyrelsen fokus på at sikre de rigtige markedsmæssige incitamenter til etablering af ny produktionskapacitet. For så vidt angår Effektivitet har Energistyrelsen fokus på at udføre styrelsens tilsyns- og sagsbehandlingsopgaver effektivt. På det administrative område vil styrelsen fortsætte arbejdet med opstilling af benchmarks og indikatorer for effektivitet. Sikkerhed er en integreret del af resultatmålene R2 og R5, mens Effektivitet er den integreret del af resultatmålene R5, R7 og R12. 13

14 3.2. Oversigt over resultatmål 2007 med ressourcetræk Ressourceforbruget i resultatmålene opgøres som effektive timer, det vil sige 1400 timer pr. årsværk. Ressourcer knyttet til resultatmålene inkl. ledelse andrager effektive timer svarende til 101,1 årsværk. Medregnes ferie, fridage mv. svarer de effektive årsværk til 138,9 fuldtids årsværk. Produktgruppe i opgavehierarkiet Resultatmål Årsværk Forvaltning af undergrundsressourcer R1 Forvaltning af Danmarks olie- og gasressourcer 11 Offshore sikkerhed og sundhedsforhold R2 Tilsyn med sikkerheds- og sundhedsforhold på offshoreanlæg 9,5 Elproduktion (vindenergi) R3 Vindenergi 5 Elproduktion (CO 2 -kvoter) R4 Gennemførelse og udmøntning af den Nationale Allokerings Plan 8 (NAP II) mv. Elproduktion, El- og R5 Tilsyn og sagsbehandling i forbindelse med forsyningslovene 7 gastransmission, El- og gasdistribution Varmeforsyning R6 Sikring af omkostningseffektiv og bæredygtig fjernvarmeforsyning 5,5 Energibesparelser R7 Implementering af initiativer, opgørelse af besparelser mv. 9 Energiøkonomi og planlægning R8 Opfølgning på energistrategien 4 Forskning R9 Udvikling af det eksisterende EFP program til nyt EUD-program 5 Energidata og statistik R10 Systematisering af udarbejdelse og publicering af energistatistikker. 4,5 HR og organisationsudvikling R11 Sikring af at Energistyrelsen til stadighed har en attraktiv, moderne 2,6 og effektiv organisation med kompetente chefer og medarbejdere, hvor resultater, opgaver og effekter er i centrum. Budget og controlling R12 Sikring af, at Energistyrelsens opgavevaretagelse er tilrettelagt på en 2,7 tilstrækkelig effektiv og hensigtsmæssig måde, således at ordninger vedtaget af Folketinget administreres på en forsvarlig og tilfredsstillende måde samt skaber den forudsatte effekt. Controllerenheden skal sørge for, at de rigtige ting gøres og at tingene gøres rigtigt. Der skal herunder sikres en koordineret, korrekt forvaltning og regnskabsmæssig administration af bevillingerne. Kommunikation og web R13 Udarbejdelse af kommunikationsstrategi mv. 7,5 Koncernfælles mål Fortsat udvikling af ministerbetjening Implementering af handlingsplan for udvikling af personaleområdet K1 Energistyrelsen skal indgå i et aktivt samarbejde med departementet i forhold til at opnå erfaringer med løbende registrering af anvendelighed og rettidighed af folketingsspørgsmål mv. K2 Energistyrelsen skal sikre en succesfuld og ambitiøs implementering af Transport- og Energiministeriets HR-handlingsplan for koncernen. I implementeringen forudsættes, at der ydes bidrag til de tværgående arbejdsgrupper sideløbende med, at initiativerne forankres og implementeres i Energistyrelsen. I alt opgjort som effektive årsværk 92,1 Ledelse (chefer, direktion)* 9 I alt inkl. ledelse 101,1 I alt inkl. ledelse opgjort som fuldtidsårsværk** 138,9 Noter: * Ledelse opgøres som den forholdsmæssige andel af årsværk. Årsværk i Energistyrelsen ekskl. ledelse = = 164 Årsværk forbundet med resultatmål / Årsværk i Energistyrelsen ekskl. ledelse = 92,1 / 164 = 56 % Ledelses tidsforbrug på resultatmål = 0,56 * 16 = 9 årsværk ** 1 fuldtidsårsværk = 1924 timer. (101,1 årsværk * 1924 t) / 1400 t = 138,9 årsværk 7,5 3,3 14

15 3.3. Energistyrelsens mål- og resultatkrav R1 Mål og resultatkrav for Forvaltning af undergrundsressourcer Mål: Sikre en samfundsmæssig optimal forvaltning af Danmarks Olie og Gas ressourcer. Ydelsesgrupper: Koncessionstildeling Licenstilsyn Godkendelser og tilsyn med feltudbygning Godkendelser og tilsyn med boringer Tilsyn med produktion Reserveopgørelser og prognoser Databehandling Eksempler på udvalgte aktiviteter: Evaluere og tildele koncessioner Forundersøgelser Videnskabelige undersøgelser Behandle og godkende boreprogrammer Behandle og godkende udbygningsplaner og VVM programmer Behandle og godkende arbejdsplaner Godkendelser og tilsyn med produktionsboringer Godkendelser og tilsyn med efterforskningsboringer Gennemgang af relevant materiale fra de producerende felter for at sikre, at indvindingen sker uden tab af ressourcer Vurdere forskellene mellem Nordsøaftalens forudsætninger og den faktiske udvikling Belyse forhold som kan have negativ indvirkning på en sikker og effektiv udnyttelse af ressourcerne. Indgå dialog med operatøren så afværgende tiltage kan iværksættes tidligt Udarbejde prognoser for fluidproduktion ResulTatkrav: Produktion / aktivitet: Godkendelse af boringer. Efter konkrete ansøgninger gennemføres behandling af ansøgninger og udarbejdelse af godkendelser. Krav nr. 1-1 Målemetode: Ministeren fremsender løbende oversigter til Folketinget over de igangværende boringer, som tillige løbende offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Målopfyldelse: Når oversigterne er offentliggjort for hele året på Energistyrelsens hjemmeside. 15

16 Side 16 af 52 Kvalitet: Krav nr. 1-2 Godkendelse af udbygningsplaner (KLART MÅL) Behandling af konkrete ansøgninger. Målemetode: Energistyrelsen har som målsætning, at en ansøger vil kunne påregne at modtage en afgørelse på ansøgning om godkendelse af en udbygningsplan senest 6 måneder efter modtagelsen af det nødvendige ansøgningsmateriale. Målopfyldelse: Foreligger afgørelse(r) inden for frist Ændret procedure for 10 godkendelser efter undergrundsloven. Som opfølgning på byrdekomiteens arbejde er en ændret procedure for opfølgning på udbygningsgodkendelserne under indførelse. Såfremt olieselskaberne medvirker positivt, vil indførelsen af byrdelettelsen kunne være gennemført i Målet er, at procedureændringen for 10 godkendelser i medfør af undergrundsloven, vil være fuldt implementeret for alle felter på dansk område, senest med udgang af Krav nr. 1-3 Effekt: Målemetode: Der anvendes tjekliste Målopfyldelse: Der foreligger ultimo 2007 arbejdsplaner for samtlige producerende felter. Tilsyn med produktion. Gennemgang af samtlige producerende felter for at sikre, at indvindingen sker forsvarligt og uden spild af råstoffer. Særlige problemstillinger identificeres tidligt, så nødvendig aktion overfor operatørselskaber kan iværksættes. Årlig intern rapport med vurdering af de producerende felter. Krav nr. 1-4 Ressourceforbrug - driftsmidler (budget) Målemetode: Ministeren fremsender løbende månedsoversigter til Folketinget over produktionen, som tillige offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Målopfyldelse: Når alle felter er evalueret senest med udgangen af ,2 mio. kr. Ressourceforbrug årsværk (budget) 11 Relaterede ydelsesnumre: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

17 R2 Mål og resultatkrav for Offshore sikkerhed og arbejdsmiljø Mål: Som led i en stadig forbedring af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold på offshoreanlæg i den danske del af Nordsøen, har Energistyrelsen fortsat fokus på dokumentering og målretning af Energistyrelsens tilsyn med sikkerheds- og sundhedsforhold på offshoreanlæg. Ydelsesgrupper: Sikkerheds- og sundhedstilsyn mobile og faste anlæg Driftstilladelser for mobile offshore anlæg Godkendelser og tilladelser for faste offshore anlæg Tilladelser Eksempler på udvalgte aktiviteter: Tilsynsbesøg på fast bemandede offshoreanlæg Tilsynsbesøg på mobile offshore anlæg Gennemgang af utilsigtede gasudslip Tilsyn med vedligeholdelse af sikkerhedskritisk udstyr Gennemgang af arbejdsulykker Sagsbehandling af ansøgninger om tilladelser og godkendelser i henhold til 27, 28 og 29 i Offshoresikkerhedsloven Implementering af ny offshore sikkerhedslov Regeludvikling (bekendtførelser og vejledninger) Resultatkrav: Produktion / aktivitet: Tilsynsbesøg på bemandede offshoreanlæg (KLART MÅL) Som led i en stadig forbedring af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold på offshoreanlæg i den danske del af Nordsøen, udføres der tilsynsbesøg på alle faste, bemandede offshoreanlæg gennemsnitligt hver 8. måned og på mobile offshoreanlæg gennemsnitlig hver 12. måned. Tilsynsbesøgene gennemføres som systemtilsyn, hvor det kontrolleres, at operatørens/den driftsansvarliges ledelsessystem for sikkerhed og sundhed er funktionelt. I 2007 vil der være særlig fokus på de ændringer i systemerne, som følger af offshoresikkerhedsloven samt støj. For faste, bemandede anlæg omfatter målet Dan B, Dan F, Gorm, Skjold, Halfdan, Tyra Øst, Tyra Vest, Harald, Syd Arne og Siri. For mobile anlæg omfatter målet Maersk Endeavour, Maersk Exerter, Maersk Enhancer, Noble Byron Welliver, ENSCO 70, ENSCO 71, ENSCO 102, Atlantic Rotterdam, Safe Esbjerg. Oversigt over tilsynsbesøg offentliggøres ved årets udgang. Tilsynsaktiviteterne gennemføres under forudsætning om årlige produktivitetsforbedringer på 2 pct. Krav nr. 2-1 Målemetode: Med henblik på at sikre et fortsat højt sikkerhedsniveau følges Energistyrelsens tilsynsaktiviteter nøje, herunder opgøres antal og frekvens af tilsynsbesøg årligt. Målopfyldelse: Målet for året er fuldt gennemført. Tilsyn med vedligeholdelse af sikkerhedskritisk udstyr Energistyrelsen gennemgår ved tilsynsbesøgene offshore vedligeholdsstatus for sikkerhedskritisk udstyr for at fastholde operatørernes fokus på at reducere omfanget af ikke rettidigt gennemført, forebyggende vedligehold af sikkerhedskritisk udstyr. Krav nr. 2-2 Målemetode: Ved årets udgang udarbejdes en samlet intern rapport over vedligeholdelsesstatus. Målopfyldelse: Når rapporten er udarbejdet. Gennemgang af utilsigtede gasudslip Energistyrelsen gennemgår alle registrerede, ikke ubetydelige gasudslip i forbindelse med tilsynsbesøgene offshore. Ved anmeldte udslip (større udslip eller udslip der indebærer stort potentiale for større udslip i øvrigt), foretages umiddelbart en vurdering af, om et uplanlagt tilsynsbesøg er nødvendigt. Formålet er, at fastholde operatørernes fokus på at begrænse utilsigtede gasudslip og dermed risikoen for større ulykker. 17

18 Side 18 af 52 Krav nr. 2-3 Målemetode: Oversigt over anmeldte gaslækager indgår i olie/gas årsrapporten, der udkommer ca. maj måned for det forudgående hele kalenderår. Den næste oversigt offentliggøres således ca. maj 2007 og vedrører Øvrige gasudslip registreres i et internt notat. Målopfyldelse: Når henholdsvis oversigten over anmeldte gaslækager er offentliggjort og det interne notat udarbejdet. Gennemgang af arbejdsulykker For at fastholde operatørernes opfølgning med henblik på forebyggelse og læring gennemgår Energistyrelsen ved tilsynsbesøgene offshore alle anmeldte arbejdsulykker siden sidste tilsyn, for at fastholde operatørernes opfølgning med henblik på forebyggelse og læring. Krav nr. 2-4 Målemetode: Oversigt over arbejdsulykker indgår i olie/gas årsrapporten, der udkommer ca. maj måned for det forudgående hele kalenderår. Den næste oversigt offentliggøres således ca. maj 2007 og vedrører Målopfyldelse: Når oversigten er offentliggjort. Godkendelse og tilladelser I forbindelse med implementeringen af den ny offshoresikkerhedslov skal der opbygges en ny praksis omkring godkendelser og tilladelser, herunder for håndtering af de nye sikkerheds- og sundhedsredegørelser. Efter konkrete ansøgninger gennemføres sagsbehandlingen af ansøgninger om tilladelser og godkendelser i henhold til 27, 28 og 29 i Offshoresikkerhedsloven skal gennemføres a). Godkendelse af et fast anlægs overordnede design (OSL 27). b). Tilladelse til drift af et fast offshoreanlæg (OSL 28). c). Tilladelse til drift af et mobilt offshore anlæg (OSL 28). d). Tilladelse til væsentlige ændringer af offshoreanlæg (OSL 29) Krav nr. 2-5 Effekt: Målemetode: Ved årets udgang udarbejdes en rapport over årets tilladelser og godkendelser, der indgår i olie/gas årsrapporten, der udkommer ca. maj måned for det forudgående hele kalenderår. Den næste oversigt offentliggøres således ca. maj 2007 og vedrører Målopfyldelse: Når oversigten er offentliggjort. Implementering af ny offshore sikkerhedslov Arbejdet med implementeringen af den ny offshoresikerhedslov i bekendtgørelser og vejledninger spiller en central rolle, fordi dette arbejdes fremdrift vil være et væsentligt mål for opfyldelsen af formålet med loven et niveau for sikkerhed og sundhed, der er blandt de højeste i Nordsøen - og for den regelforenkling og lettelse af administrative byrder, som virksomhederne er blevet stillet i udsigt. Der skal udstedes bekendtgørelser og vejledninger på dansk og engelsk, som er tiltrådt af arbejdsmarkedets parter i offshoreindustrien senest d. 31. december 2008 og implementering af en langsigtet strategi for tilsyn og øvrige myndighedsopgaver i løbet af Målemetode: Der udarbejdes 8 bekendtgørelser og 5 vejledninger, der skal Krav nr. 2-6 træde i stedet for ikraftholdte bekendtgørelser efter en vedtaget plan for Der fastlægges og implementeres en langsigtet strategi for tilsyn og øvrige myndighedsopgaver samt uddannelse af medarbejdere. Der vil herudover være løbende kontakt med de øvrige Nordsølandes offshoresikkerhedsmyndigheder mhp. Vurdering af de danske regler. Målopfyldelse: Når målene for året er gennemført. Ressourceforbrug - driftsmidler (budget) 0,3 mio. kr. Ydelsesnumre: , , , , 18

19 Ressourceforbrug årsværk (budget) 9, , , , , , , , , , , , , ,

20 Side 20 af 52 R3 Mål og resultatkrav for Elproduktion (Vindenergi) Mål: Formålet med at opnå en større andel af elproduktionen ved vedvarende energi er primært at opnå en større uafhængighed af import af fossile brændsler samt opfyldelse af vores internationale miljøforpligtelser. Det er derfor aftalt politisk, at vindenergi skal udbygges gennem skrotningsordningen. Samtidig skal der føres tilsyn med den eksisterende kapacitet. Eksempler på udvalgte aktiviteter: Udvalgsarbejdet med fremtidens havvindmøller skal implementeres. Anbefalinger fra vindmølleudvalg og arbejdsgruppe for placering af testmøller på land skal implementeres. Tilsyn med vindmøller på havet. Sagsbehandling af nye og eksisterende hav- og landvindmølleprojekter. Danske standarder skal tilpasses de internationale. EFP understøtter vindarbejdet. Resultatkrav: Produktion / aktivitet: Krav nr. 3-1 Krav nr. 3-2 Tilpasning af danske regler De danske regler for de tekniske godkendelsesordninger for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller skal tilpasses de internationale standarder. Herunder skal der udarbejdes et fleksibelt regelsæt, som kan anvendes på små vindmøller og regelsæt vedr. havari og sikkerhedsmæssig tilsyn med gamle møller. Målemetode: Revision af bekendtgørelse og vejledninger Målopfyldelse: Revision af bekendtgørelse gennemført senest primo Revision og udarbejdelse af vejledninger gennemført senest medio Nye elproduktionsanlæg på havet Energistyrelsen skal behandle ansøgninger om nye elproduktionsanlæg på havet gennem en ny procedure berammet i elforsyningssloven. Sagsbehandlingen af nye anlæg pågår typisk over flere år og er meget afhængig af projektets karakter. Der skal fastsættes regler for behandlingen af ansøgninger i åben dør proceduren. Målemetode: Udarbejdelse af bekendtgørelse om åben dør proceduren. Målopfyldelse: Bekendtgørelse er udstedt ved årets udgang. 20

21 Effekt: Krav nr. 3-3 Udvalgsarbejde om fremtidens havvindmøller Udvalgsarbejdet med fremtidens havvindmøller skal udmunde i at et antal pladser bliver vurderet som egnede til parker og et antal pladser til forsøgsmøller. Disse skal godkendes politisk. Målemetode: Pladser til fremtidens havvindmølleparker skal udpeges og godkendes politisk. Målopfyldelse: Pladserne er udpegede og godkendt senest medio Udpegning af placeringer af nye vindmøller på land Arbejdet i planlægningsudvalget for vindmøller på land skal udmunde i at værktøjer til udpegning af placeringer af nye møller bliver udarbejdet til amter og kommuner. Krav nr. 3-4 Målemetode: Energistyrelsen har leveret input til miljøministeriets udvalg, med henblik på at der kan udarbejdes retningslinier for hvordan kommunerne kan finde egnede placeringer til nye vindmøller. Målopfyldelse: Energistyrelsen har leveret det sidste input til miljøministeriets udvalg senest medio Forsøgsmøller på land Den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land arbejder på at finde pladser til forsøgsmøller på land. Krav nr. 3-5 Målemetode: Pladser til forsøgsmøller skal udpeges og godkendes med henblik på, at vindenergien kan udnyttes. Målopfyldelse: Pladserne er udpegede og godkendt politisk. Desuden er en proces igangsat for at udmønte pladserne senest ultimo MEGA-vind Udviklingen af vindsektoren understøttes af energiforskningsprogrammet og vil desuden være i fokus i forbindelse med det kommende Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram. Energistyrelsen deltager aktivt i etableringen af partnerskabet for vindsektoren (MEGA-vind), som bl.a. vil bidrage med strategiudarbejdelse med det formål at fremme af sektorens vækstbetingelser på markedsvilkår. Krav nr. 3-6 Kvalitet: Krav nr. 3-7 Ressourceforbrug - driftsmidler (budget) Målemetode: Udvikling af ny vindstrategi indenfor MEGA-vindpartnerskabet Målopfyldelse: Strategien er udviklet senest medio Etablering af elproduktionsanlæg på havet Energistyrelsen behandler ansøgninger om etablering af elproduktionsanlæg på havet. Energistyrelsen fører endvidere tilsyn med tilladelsernes overholdelse, herunder om stillede vilkår bliver fulgt og overholdt. Målemetode: Det føres tilsyn med tilladelsernes overholdelse ved at gennemgå tilladelserne til de 8 relevante anlæg med ejerne og eventuelt afholde møder Målopfyldelse: Med henblik på at udøve et tilfredsstillende tilsyn, er tilladelserne gennemgået og eventuelle møder afholdt senest ultimo ,6 mio. kr. Relaterede ydelsesnumre: Ressourceforbrug årsværk (budget) , , , , , ,

22 Side 22 af 52 R4 Mål og resultatkrav for Elproduktion (CO 2 -kvoter) Mål: Formålet i 2007 er at revidere kvoteloven for at gennemføre centrale dele af den Nationale Allokerings Plan (NAP2) og for at opsamle de hidtidige erfaringer med administration af loven med baggrund i den i 2006 gennemførte brugerundersøgelse. Fortsat stor indsats på den løbende administration af loven, som omfatter knap 400 produktionsenheder, der er omfattet af kvoteordningen. Ydelsesgrupper: Kvoteregulering Eksempler på udvalgte aktiviteter: Processe lovforslag gennem politisk behandling i udvalg og FT Kommunikere med virksomheder og andre interessenter om kvotetildeling og regler i nuværende periode og i perioden Tildele kvoter for 2007 og for perioden Løbende at sagsbehandle ændringer til tilladelse og overvågningsplaner samt nye virksomsomheder Sagsbehandle de knap 400 årlige indberetninger og rapporteringer Koordinere med Miljøstyrelsen Resultatkrav: Produktion / aktivitet: Fremsættelse af lovforslag og betjening af det politiske system i processen Der udarbejdes lovforslag til fremsættelse i FT og udarbejdes baggrundsmateriale, beredskab osv. til minister og det øvrige politiske system Krav nr. 4-1 Målemetode: Oversendelse af materialet til departementet. Målopfyldelse: At lovforslag og andet materiale er oversendt rettidigt og journaliseret inden årets udgang. Dataarbejde i forbindelse med kvoteordningen Datagrundlaget skal løbende ajourføres til brug for kvotetildeling, administration samt kommunikation med MST og EU. Krav nr. 4-2 Krav nr. 4-3 Målemetode: Datamodellen revideres, således at vi bevarer historikken i de enkelte års indberetninger på samme måde som for Energiproducenttællingen. EnergiData Inline forbedres, således at sagsbehandlere nemt får adgang til relevante kvoterelaterede data. Målopfyldelse: Dokumenteret datamodel ultimo Kommunikation om kvoter og ændrede regler for perioden Kommunikationen med de kvoteomfattede virksomheder skal revideres i lyset af især allokeringsplanen for og lovændringen. Målemetode: At hver kvotevirksomhed får oplyst kvotetildeling for perioden med datagrundlag og at Vejledning om CO 2 -kvoter bliver revideret Målopfyldelse: Når vejledningen er revideret og journaliseret inden årets udgang 22

23 Effekt: Krav nr. 4-4 Kvalitet: Krav nr. 4-5 Ressourceforbrug - driftsmidler (budget) Årsværk (budget) Digitalisering EnergiData online Der er i 2006 gennemført en evaluering af EnergiData online for den del der vedrører kvoteordningen. Evalueringen inddrog brugere af systemet. Der vil blive gjort brug af erfaringerne fra evalueringen i det fremtidige arbejde med ordningen. Den fælles digitale indgang til virksomhedsnær information om kvoteordningen og indberetninger til Energistyrelsen og EnergiData online udvikles gennem virksomhedsportalen Målemetode: - Virksomheder får i 2007 udvidet adgang til informationer på EnergiData online. - Etablering af automatisk mail-svar til virksomheder der indberetter energidata digitalt, sådan at de straks modtager dokumentation for de indberettede data og en kvittering. - Etablering af 2 on-line-services til verifikatorer af kvoteordningen: adgang til udvalgte virksomheder data og on-line-verifikation Målopfyldelse: At samtlige overvågningsplaner på EnergiData online kan downloades, og at verifikationserklæring og verifikationsrapport kan downloades senest ultimo Servicere og sagsbehandle henvendelser fra kvotevirksomheder KLART MÅL De løbende ændringer på produktionsenhederne skal Energistyrelsen sagsbehandle korrekt, effektivt og imødekommende Målemetode: Administrationsområdets årlige opgørelse af Klare Mål. Målopfyldelse: At vi overholder Klare Mål på kvoteområdet om kvittering af henvendelser. 0,7 mio. kr. 8 Relaterede ydelsesnumre: ,

24 Side 24 af 52 R5 Mål og resultatkrav for Elproduktion, El- og gastransmission, El- og gasdistribution (tilsyn) Mål: I forlængelse af Energistyrelsens målsætning om at skabe mulighed for en konkurrencedygtig, sikker og miljøvenlig energiforsyning, er det en prioriteret opgave for Energistyrelsen til stadighed, at sikre en effektiv sagsbehandling og et effektivt tilsyn i forbindelse med forsyningslovenes bestemmelser. Ydelsesgrupper: Afregning Godkendelser og bevillinger Energinet.dk Bevillinger og vedtægter Systemplaner Eksempler på udvalgte aktiviteter: Godkendelse, tilsyn og sagsbehandling i forbindelse med el- og naturgasforsyningslovenes bestemmelser, herunder EFL 35 og 37 og 37 a Naturgasforsyningslovens 34 Netvirksomheders vedtægter og bevillinger Bevillingsudstedelse og tilsyn med gassektoren Bevillingsudstedelse til elproduktionsanlæg Opfølgning på indtægtsrammebekendtgørelsen Øvrig sagsbehandling i relation til el- og gasvirksomheders indtægtsrammer Tilsyn med Energinet.dk og behandling af sager om infrastrukturprojekter, herunder Systemplaner og opgavebreve Forsyningssikkerhed i distributionsnet og planlægning og godkendelse af eltransmissionsnet Afregning elproduktion, herunder Information, mærkning, PSO mv. Stamdataregister for elproducerende anlæg 24