GOD PRAKSIS I DAGTILBUD
|
|
- Aksel Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GOD PRAKSIS I DAGTILBUD - Et udforskende pilotprojekt om god praksis i dagtilbud i Slagelse Kommune. Randi Andersen, Jimmy Krab og Lars Aagerup, CUPP videncenter for udvikling af praktik og professioner. University College Sjælland 1
2 God praksis i dagtilbud Rapporten er bestilt af Slagelse kommune, Center for dagtilbud. Center for dagtilbud har udvalgt de tre institutioner, som har deltaget i projektet: Boeslunde Børnehus, Hovstien 36, 4242 Boeslunde, (børnehave 3 6 år) Skovbørnehuset, Valmuevej 27, 4200 Slagelse, (aldersintegreret 0 6 år) Skovbrynet, Kirkerupvej 18, Sørby, 4200 Slagelse, (aldersintegreret 3 10 år/ børnehave/ fritidshjem/ klub) Rapporten er udarbejdet af videncenter CUPP, UCSJ, af Randi Andersen, Jimmy Krab og Lars Aagerup. 2
3 Indhold God praksis i dagtilbud... 2 Indledning Kriterier for udvælgelse af institutionerne og adgang til institutionerne Metodisk tilgang og temaer:... 6 Temaer... 7 Præsentation af de tre institutioner... 8 Boeslunde Børnehus... 8 Skovbørnehuset... 8 Skovbrynet... 9 Socialisering sociale kompetencer og disciplinering i tid, rum og krop Planlagte aktiviteter og læreplanstænkning Holdning og tilgang til den pædagogiske læreplan...13 Den responsive pædagogik Den opmærksomme praktiker...19 Opmærksomheden på de nye børn...20 At være tæt på og med i børnenes aktiviteter Velfungerende rytmer og rutiner Ud af døren...25 Fortælling som kendt rytme...26 Dilemmaer mellem hænder og ønsket om at drage omsorg Inklusion Ledelse og organisation Den administrative del af ledelsen...32 Personale ledelse kompetenceudvikling - pædagogisk ledelse...33 Udadvendt ledelse...34 Dokumentation og evalueringskultur...36 Opsamling
4 Hvad siger forældrene? Bud på forudsætninger for god praksis i dagtilbud : Kvalitet et spørgsmål om intelligent brug af de ressourcer der er til rådighed : Kvalitet et spørgsmål om at have et fagligt grundlag : Kvalitet forholdet mellem faglige ambitioner og hverdagspraksis...44 Litteraturliste Bilag oversigt over feltarbejde
5 Indledning. Denne rapport er resultatet af et pilotprojekt, som indgår i Slagelse Kommune turnusanalyse af dagtilbud. Formålet med projektet er at komme tættere på kvalitative elementer i hverdagspraksis i tre udvalgte daginstitutioner med henblik på at kunne beskrive og diskutere, hvad god praksis er. I rapporten præsenterer vi en tværgående analyse af udvalgte elementer af `god praksis i de tre dagtilbud. Med en analyse af god praksis mener vi en analyse, hvor vi går tættere på, hvad der kendetegner samspillet mellem børn, forældre og personale, samt rammerne for udviklingen af samspillene i de tre dagtilbud. Ambitionen har været gennem en meget praksisnær og eksplorativ udforskning af institutionernes hverdagsliv, at opnå indsigt i de institutionskulturelle forudsætninger for en god praksis og at opnå en kvalitativ indsigt i, hvad den gode praksis består af. Analyserne kan bidrage til udvikling af dagtilbudsområdet ved, at andre dagtilbud, forvaltningen og politikere kan blive inspireret til udvikling og refleksion over egen praksis gennem læsning af analyserne. Et vigtigt element i den forbindelse er dog, at god praksis ikke bare er noget, som kan realiseres fra den ene dag til den anden. Gennem en beskrivelse og analyse af institutionernes historiske udviklingsveje` ser det ud til, at opbygningen af et stærkt fagligt fundament sker i tæt samspil med en række kontekstuelle forhold, blandt andet geografisk placering, graden af forældreinvolvering og fysiske rammer. Endvidere viser analyserne at vejen til den gode praksis også er baseret på evnen til at tilpasse sit faglige fundament til kravene til forandring, evnen til at stå på sit faglige fundament og til at påvirke forandringerne med udgangspunkt i sit faglige fundament. Set i et professionssociologisk perspektiv handler det om, hvordan institutionen formår, at forholde sig strategisk og kritisk konstruktivt til det forhold, at arbejdsområdet er politisk reguleret og dermed hele tiden skal forholde sig til de aktuelle politiske reformer. Rapporten præsenterer således både analyser af den `gode praksis`, men vil også vise og diskutere skyggesider` i de forskellige praksisser. Den analytiske pointe med at præsentere `skyggesider` er, at vise, at når noget lyser op, kastes blikket på nogle aspekter af børnelivet og børns udvikling i dagtilbuddets hverdag, mens andre aspekter træder mere i baggrunden. Der er så at sige mange balancer ude at gå`. Ved at have fået indsigt i tre forskellige institutioner har vi fået mulighed for, at kigge på tværs, hvilket giver mulighed for at tegne et relativt nuanceret og kompleks billede af forudsætningerne for den gode praksis. Samtidig er det vigtigt at påpege, at analyserne baserer sig på et mindre feltarbejde i institutionerne over en kort periode (se bilag for oversigt over datamateriale). I vores undersøgelsesdesign har vi prioriteret brug af flere metoder (observation, situerede interviews, interview, fokusgruppeinterview og dokumentanalyse)hvilket har som fordel, at der både kan etableres viden om, hvad der gøres, baggrunden for handlinger og sammenhængen mellem disse forhold. Kriterier for udvælgelse af institutionerne og adgang til institutionerne. De tre institutioner blev udvalgt af konsulenterne i center for dagtilbud ud fra følgende kriterier: Dagtilbud der reflekterer over egen praksis og som giver udtryk for det i den pædagogiske læreplan Dagtilbud der dækker aldersspredningen indenfor vores område (0-6, bh, 3-10) Dagtilbud der ligger geografisk spredt og som er størrelsesmæssige forskellige (56-202) Dagtilbud med forskellig ledelseserfaring (lang kort) 5
6 Læreplansarbejdet Center for dagtilbud stod for kontakten til institutionerne, som sagde ja til, at vi måtte komme på feltarbejde hos dem og formidlede derefter kontakten med dem til os. Metodisk tilgang og temaer: Metodisk har vi benyttet en etnografisk inspireret tilgang, da analyser af god praksis og forudsætningerne for det kræver indsigt både i hverdagslivets gøren og refleksionen over denne gøren fra forskellige positioner i og omkring institutionen. Vi har således placeret os i institutionerne og gennem ikke deltagende observationer, situerede etnografiske samtaler med medarbejdere og ledere, interview med forældre og leder, samt læsning af skriftlige materialer fra institutionen og kommunen i første omgang set på, hvad der fungerer godt, hvornår det fungerer godt og hvorfor det gør det. Konkret har vi lavet: Feltarbejde i institutionerne med observationer af praksis og situerede samtaler med pædagogisk personale og lederen og taget billeder af rum og dokumentation mv. Interview med lederen (og i en enkel institution også med deltagelse af souschefen) af hver institution om institutionens historie og kultur set fra lederens perspektiv. Fokusgruppe interview og situerede samtaler med forældre om deres oplevelser og erfaringer med institutionen. Dokumentanalyser af pædagogiske læreplaner og andet skriftligt materiale i institutionerne. (se oversigt i bilag) Overordnet har vi udforsket dagtilbuddene med henblik på at oparbejde viden om institutionskulturen, dvs. fokus på: holdninger i personalegruppen (syn på børn/unge, forældre, arbejdsopgaver, forældre, pædagogik), viden og vidensdeling (kvalifikationer, mødekultur og erfaringsudveksling) organisering af arbejdet (hvad anvendes tiden til, hvad og hvordan organisere man arbejdet og hvem har ansvar for hvad). normer for hvordan man arbejder sammen som kollegaer, hvilke relationer der er mellem forskellige personalegrupper og normer for det tværprofessionelle samarbejde. Undersøgelsen har udforsket, hvordan de ovenstående elementer ses afspejlet i mødet med børn/unge, forældre og i opgaverne, der løses i institutionerne. Som indgang til det havde vi udviklet en række opmærksomhedspunkter for vores feltarbejde, som vi præsenterede og diskuterede på et møde med konsulenterne i center for dagtilbud. Samtidig med opmærksomhedspunkterne havde vi feltarbejdet en `flydende opmærksomhed på, hvad der dukkede op i praksis. Hver institution har haft hver sin forsker tilknyttet, men vi har læst og kommenteret på hinandens feltnoter undervejs i forløbet. Fordelen ved denne tilgang har været, at vi hver især har været i den enkelte institution gennem et kontinuerligt forløb, men også er blevet forstyrret og inspireret af hinandens tilgange og sammen skabt opmærksomhedspunkter i forhold til hinandens feltarbejde, samt arbejdet sammen om de fælles tværgående analyser. 6
7 I forbindelse med feltarbejdet har vi valgt at have mest fokus på børnehavedelens praksis med børn, fordi det gjorde det lettere at læse på tværs, men med et fokus på betydningen af, at to af institutionerne havde enten vuggestue eller fritidshjem og klub, og at den sidste ikke havde det. Denne betydning diskuterer vi i analyserne primært set ud fra blikket fra placering i børnehaven, ud fra et organisatorisk perspektiv og i et forældreperspektiv. Temaer Analyserne præsenterer praksisnære eksempler på, hvordan arbejdet med en række udvalgte temaer ser ud i praksis i institutioner, og vi vil beskrive og diskutere, hvori kvaliteterne i denne praksis består og viser ligheder og forskelle i institutionerne. Vi peger på nogle skyggesider` indenfor de forskellige temaer, som kan diskuteres i et mere alment perspektiv i forhold til den aktuelle udvikling af dagtilbud, hvor der har og er fokus på fx pædagogiske læreplaner, skoleforberedelse, inklusion, dokumentation og evaluering(plum, 2010, Ahrenkiel mfl. 2012). Analysernes formål er at vise kvaliteten i samspillet mellem børn og voksne i praksis og sammenhænge til institutionernes rammebetingelser, organisering og ledelsesforhold. Opdelingen i de enkelte afsnit er således analytiske inddelinger, som væver sig meget ind og ud i hinanden. Opdelingen skal medvirke til at skabe fokus og indblik i nogle centrale delelementer i pædagogisk praksis. Vi starter med temaet socialisering fordi det er det første, der slog os i mødet, da vi trådte ind i institutionerne, som vi vedvarende oplevede som en meget væsentlig opgave i institutionerne. Vi observerede resultaterne af institutionernes socialisering, hvor børn havde lært at begå sig blandt mange andre børn og voksne i tid og rum. Vi fortsætter med at fokusere på temaet planlagte aktiviteter og læreplanstænkning, som der er stor samfundsmæssig fokus på som den nye kerneydelse for daginstitutionsområdet. Materialet viser, hvordan denne udfordring håndteres på meget forskellige måder af de tre institutioner afhængig den kultur, der allerede er på stedet. Da vores analyser viste tegn på, at god praksis kan findes i planlagte aktiviteter såvel som i den almindelige socialiserende hverdag, introducerer vi begrebet responsivitet som en central forudsætning for kvalitet. Responsivitet henviser til måden den enkelte pædagog har opmærksomhed sit samspil med børnene, og hvordan det understøttes af organisationskulturen som sådan. Spørgsmålet om responsivitet er tæt knyttet til den næste tema, som er institutionernes arbejde med inklusion. Vores analyser peger på, at der er tendens til øget eksklusion ved øget mængde af planlagte voksenstyrede aktiviteter med mindre disse er præget af responsivitet. Det stod klart for os i de tre institutioner, at en velfungerende institution kræver effektiv ledelse og organisering i forhold til det administrativ, det personalemæssige men også i forhold til det pædagogiske. Vi så således hele medarbejdergruppen trække på samme hammel med udgangspunkt i lederes stærke pædagogiske visioner. Det sidste tema vi har udvalgt omhandler forældrenes perspektiv på institutionerne. 7
8 Præsentation af de tre institutioner. Boeslunde Børnehus Fik nuværende leder for omkring 5 år siden, hvor institutionen var i krise med mange problemer. Den nuværende leder besluttede at køre Topdown ledelse med vægt på organisation og ledelse, herunder organisering af arbejdet, tydeliggørelse af medarbejdernes ansvar og kompetencer, kommunikation og mødestruktur. Herefter kom der udskiftning af personale, så der i dag kun er to tilbage af de daværende medarbejdere. Lederen mener, at tiden nu er kommet til at løsne grebet lidt i Topdown ledelsen og uddelegere mere ansvar til medarbejderne, fordi institutionen fungerer godt. Institutionen fremstår i dag som en lille (54 børn og 7 medarbejdere), veldrevet og lokal institution uden en særlig faglig profil, med et tæt samarbejde med den lokale skole, lokalsamfundet og dagplejen. Herved får institutionen kvaliteter som nærhed, overskuelighed og kontinuitet i børnenes liv. Det er således almindeligt, at børnene følges med deres venner fra dagplejen over i daginstitutionen og videre i skolen. Forældrene sætter pris på institutionens kvaliteter, på, at der sker noget med børnene i dagens løb og på, at de oplever et godt personalesamarbejde. Skovbørnehuset Skovbørnehuset er en integreret institution for 0-6 årige børn med to vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper med 110 børn og den har en bus, hvor børnehave børnene på skift tager på tur. Skovbørnehuset er lige flyttet til en ny nybygget institution. Institutionen blev oprettet, da en gruppe forældre ønskede at få en Steiner børnehave og ytrede det ønske til kommunen. Det blev realiseret i 1993, da kommunen har problemer med pasningsgarantien og der derfor blev plads til oprettelse af en børnehave med udgangspunkt i forældrenes ønsker. Den nuværende leder af institutionen fortæller, at de sammen med forældrene gik i gang med etablerer en børnehave med udgangspunkt i Steiner pædagogikken, men ikke som en dogmatisk overføring. På den ene side betød det, at man arbejdede meget ud fra forældrenes ønsker, fx var man ude hele dagen fire dage om ugen på trods af en meget hård vinter og på den anden side, at man i personalegruppen fik skabt sit eget pædagogiske grundlag i dialog med forældrene, men også at der i denne forhandlingsproces faldt nogle forældre med meget `dogmatiske Steiner holdninger fra. Medarbejderne fra den tid, som stadig er i institutionen, og lederen fortæller samstemmende, at vi tog det vi kunne tilslutte os i Steiner pædagogikken og lod resten ligge. Inspirationen til det kom blandt andet fra besøg på Steiner institutioner, som bidrog til diskussioner af eget grundlag - både i opbygningen af børnehaven og senere, da vuggestue kom til nogle år senere. Her blev skabt nogle af de væsentlige principper i det pædagogiske grundlag, som at der kun bruges naturmaterialer i institutionen, der er tro på kropslig tæthed med naturen, opbakning til økologiske principper, afholdelse af årstidsfester, at arbejde med fortællinger, kreative processer og voksne som forbilleder. I institutionen prioriteres en kontinuerlig og løbende dialog om det pædagogiske grundlag med forældre og i personalegruppen. Ikke en dialog hvor alt kan ændres, men en dialog, som illustrerer 8
9 en kultur, der vil gå i møde med sine omgivelser. Dette centrale omdrejningspunkt er blevet grundlagt i institutionens opstart med en særligt engageret forældregruppe. På institutionens hjemmeside kalder de sig selv for en kommunal natur- og skovinstitution, og spørger man medarbejderne om, hvorfor de arbejder her, eller hvorfor de søgte arbejde her, fortæller de alle, at det var udelivet og naturen som udgangspunkt for arbejdet med børnene, som tiltrak dem. At naturen er et fælles orienteringspunkt i arbejdet har en særlig betydning, som en kollektiv institutionsidentitet, som kobler sig til institutionens pædagogiske arbejde og pædagogiske grundlag er en særlig kvalitet i institutionens arbejde. Skovbørnehavens praksis kan siges at være bygget op omkring en udendørs-pædagogik med fokus på at skabe en pædagogisk kontekst i et levende og foranderligt landskab, hvor børnene lærer gennem mødet med naturen og medopdagende pædagoger og medhjælpere. Skovbrynet Er en stor daginstitution med godt 200 børn i aldersgruppen 3 år til 6. klasse, opdelt i fem grupper og omkring 25 ansatte. Skovbrynet var oprindeligt et fritidshjem og har gennemgået flere udvidelser gennem tiden. Institutionens oprindelse som fritidshjem præger stadig institutionen, idet Skovbrynet har en faglig profil med musik og kultur, og institutionen er i færd med at blive godkendt som bevægelsesinstitution. Skovbrynet har haft den samme leder de sidste 25 år, og han har haft stor betydning for institutionens kvaliteter ifølge forældre og medarbejdere. Lederen kræver af sine medarbejdere, at de er engagerede ildsjæle, som aktivt løfter ansvaret for deres opgaver, og der er en stor grad af uddelegering af ansvar til medarbejderne i institutionen. Medarbejderne har et højt uddannelsesniveau med flere diplomuddannede og praktikvejlederuddannede. Gennem årene er der sket en udskillelsesproces, hvor medarbejdere, som ikke ville eller kunne leve op til kravene, er blevet udskiftet. Skovbrynet er beliggende i Sørbymagle, og institutionen har et tæt samarbejde med lokalområdet, såvel ift. skole som en stor og meget aktiv forældregruppe, hvoraf flere selv har gået på institutionen. Enkelte forældre fortæller, at de ligefrem er flyttet, for at deres egne børn kunne komme til at gå på Skovbrynet. 9
10 Socialisering sociale kompetencer og disciplinering i tid, rum og krop Vores første indtryk i undersøgelserne i de tre daginstitutioner er præget af, hvor godt børnene er socialiserede ind i den daginstitutionelle virkelighed, hvor vi både iagttog kvaliteter og skyggesider i børnenes tilegnelse af muligheder og begrænsninger i deres hverdag i daginstitutionerne. Samme iagttagelser kan genfindes i andre undersøgelser af daginstitutioner f.eks. Ahrenkiel, Nielsen, Schmidt, Sommer og Warring (2012). Børnene udviste gode kompetencer i at afkode og manøvrere i daginstitutionernes rytmer, fysiske rammer, regler og rutiner, og selv børn med særlige behov, som bliver nærmere omtalt i afsnittet om inklusion, var mere kompetente end inkompetente til at begå sig sikkert i daginstitutionernes sociokulturelle landskaber: De to stuer med 3-4 årige børn skal i hallen. Børnene får besked på at gøre sig klar, de går ud i garderoben, tager overtøj på og stiller sig to og to i række foran udgangsdøren og venter uden konflikter, uro eller utålmodighed på, at de voksne kommer, så de i fælles flok kan gå. Eller i et andet eksempel på børnenes tilegnelse af daginstitutionens rytmer og regler: Sofie kalder på børnene, det er madpakke tid, vi sidder oppe ved hytten og børnene sætter sig med deres madpakke. Det gør jeg også og har allerede åbnet den og skal til at starte, da jeg finder ud af, at alle børnene sidder og venter med at starte på madpakken, indtil der bliver sat værsgo. Begreberne tid, rum og krop er analysebegreber, som er brugt i forståelsen af børns institutionelle virkelighed, (Ø. Andersen og Kampmann 2002, Coninck Schmidt 2000), og i de tre daginstitutioner observerede vi, at børnene havde styr på: Tid: - Hvornår kan/skal jeg hvad? Rum: - Hvor kan/skal jeg hvad? Og krop: - Hvad kan/skal jeg gøre med min krop? De fælles voksenstyrede aktiviteter fyldte i forskelligt omfang i de tre daginstitutioner. I Boeslunde var der f.eks. tydelig markering af tider til f.eks. pædagogiske aktiviteter som læreplansarbejde, samlinger, spisetider, tissetider m.m. Det var tydeligt, at selvom børnene gerne ville have leget videre, havde de indarbejdet daginstitutionens tidsrytmer, og de accepterede uden et sværdslag at stoppe legen, selvom legen lige skulle til at begynde. Generelt accepterede børnene stort set uden protester de voksnes opdelinger af tid rum og krop gennem dagen, fra morgenens tidlige afslappede leg, nærhed, spisning til dagens acceleration med flere børn, voksne, stuer, der åbner, leg og aktiviteter, der afbrydes, må flyttes, formiddagssamlingens logikker, pædagogiske aktiviteter, spisning, ventetider, køkultur, eftermiddagens udeleg, neddrosling, stuer lukker, børnene samles på en stue osv. I de tre daginstitutioner var der forskellige rum og uderum med forskellige regler for anvendelse, og børnene havde styr på, hvad de kunne foretage sig i hvilke rum og hvordan de kunne opnå 10
11 adgang til de forjættede rum med andre anvendelsesmuligheder som at støje i lege med biler, de stille rum med mulighed for fordybelse og uderummet med de store muligheder for friere udfoldelser. Tilmed havde børnene styr på, hvilke voksne, det var godt at spørge om f.eks. at måtte lege et par stykker i et normalt lukket område, og hvilke voksne, der kunne finde på at tillade leg med biler inde på selve stuen. Den største forskel var mellem inde og ude, hvor uderum som legeplads eller skov gav børnene de videste rammer for kropslig udfoldelse: Og så er de i gang med at lave hulen sammen og Lise følger efter Lilje,, hun siger at de nye altid skal følges lidt tættere i starten, så det bliver en god oplevelse for dem. Nogle børn kommer løbende med forstørrelsesglas (kalder dem for spejle), børnene vil alle sammen gerne have det og Rikke siger nu er det dem der har forstørrelsesglasset, så kan nogle andre prøver efter madpakker. Thomas har sat sig ned og snitter en pind. Nogle af børnene kommer hen og snakker med ham om det. På et tidspunkt er der fem børn samlet omkring ham og de snakker med ham Mens jeg snakker med Thomas, ser jeg Sofie være i gang med noget sammen med nogle børn og går derover. Hun og en lille gruppe børn graver med hænderne ved et træ og forsøger at finde biller mv. Mens de er i gang med det kommer der en pige hen og siger Line skubbede mig og jeg fik min hånd i nogle brændenælder. Sofie trøster hende. Et barn spørg hvornår skal vi spise madpakker Lige om lidt, siger Sofie. Theodor kalder Ditte, Rikke(Rikkestår og snakker med Kaj)Rikkekigger derover, Theodor siger jeg har fundet et dyr. Rikke går med derover og de kigger sammen på billen. Med muligheder og begrænsningerne i børnenes tid og rum følger muligheder og begrænsninger i børnenes brug af deres kroppe. I de tre daginstitutioner havde børnene styr på, hvornår og hvor de skulle/kunne sidde stille, tie stille, bevæge sig rundt, kunne løbe, kunne tale, kunne råbe, kunne slås osv.: Her er mange stemmer, jeg lukker øjnene og det summer af forskellige børnestemmer fra alle dele af rummet, de er ikke støjende, men summende, som om de har afstemt sig efter, hvad der er er god tone når man er så mange børn på relativt lidt plads. Rummet er ikke større end de andre rum i børnehaven, selvom der er 10 børn mere i rummet, men det er imponerende, hvordan børnene finder territorier og bevæger sig mellem hinanden, som om der var linjer mellem dem. Kommer til at tænke på Von Trier filmen Dogville med byen, som er tegnet på et sort gulv. Børnene finder deres egne rum i rummet. der er skabt en eller anden form for kultur, hvor børnene har lært at gebærde sig, så de kropslige udtryk er respektable indendørs og er meget forskellige fra børnenes kropslige udtryk udendørs. Det er en orkestrering af børnenes kroppe, som i stort omfang foregår uden synlige signaler fra de voksne, børnene ved, bevidst eller kropsligt, hvad de skal og kan, hvor og hvornår. I alle tre institutioner iagttog vi børn med veludviklede kompetencer i konfliktløsninger. Oftest klarede børnene selv forhandlingerne, og når det kneb, konsulterede børnene de voksne, der med forbløffende få greb satte børnene på sporet af, hvordan de kunne komme videre. Det skulle som regel blot en påmindelse til om, at I skal tale sammen om det, det hjælper ikke at slå, og så kunne børnene godt se det fornuftige i og praktisere denne tilsyneladende velkendte og tidligere italesatte fremgangsmåde. 11
12 Det rejser spørgsmålet om, hvordan har børnene lært alt det, og vores undersøgelser peger her på tre forhold: Iagttagelse og medhandlen i det sociokulturelle rum. Børnene ser, hvad de andre børn og de voksne gør og afstemmer deres adfærd herefter. Reaktioner (social kontrol) og invitationer fra de andre børn på ønsket og uønsket adfærd Opdragelse og instruktion fra de voksne: du skal sidde her, når vi spiser, sid stille på stolen, lyn munden, vent til det er din tur, ikke løbe inde De voksne som rollemodeller og tildels ubevidste opdragere i alle tre institutioner ser vi stort set udelukkende voksne, der er rolige, oftest i godt humør selv i pressede situationer og som ikke skælder børnene ud eller råber. De voksne viser også stor respekt for deres samvær med børnene og forfaldt ikke til indbyrdes voksensnak, og vi ser ikke tegn på samarbejdsvanskeligheder eller konflikter i personalegrupperne. De voksne udviser også stor respekt for daginstitutionens tidsrytmer, rumstruktur, planlægning, regler og rutiner - også tværs af børnenes opmærksomhed og engagement og er derved formidlere af en slags automatisk socialisering. Voksne bruger tilnærmende og irettesættende tonefald, roser, overhører uønskede henvendelser og besvarer ønskede For både børnenes og de voksnes vedkommende kunne ses en vis modsætning mellem de læreplans styrede aktiviteters planlagte pligtpensum og mere stramme disciplin og den mere afslappede tid med mere uformelt samvær og børnestyret indhold som regel på legepladsen og om eftermiddagen, tydeliggjort i spørgsmålet fra et barn på en tur med Skovbrynet med voksengennemgang af plancher om dyrene i skoven: Hvornår må vi lege? Som det fremgår af afsnittet om inklusion, ser denne modsætning også ud til at få betydning for daginstitutionernes arbejde med inklusion af børn med særlige behov jo mere disciplin og pligtpensum, jo mere eksklusion. Børnenes forældre udtrykker tilfredshed med de tre daginstitutioners socialisering af børnene, og de beskriver eksempler på, hvordan de har samarbejdet med personalet om opdragelse af børnene: Forældrene oplever, at de samarbejder med børnehaven om børnenes opdragelse, f.eks. var der en periode, hvor drengene kurede rundt på numsen, når de skulle spise, og det reagerede både forældre og børnehavens medarbejdere på, så børnene oplevede, at der var samme regler i børnehaven og hjemme. Den ene fortalte, at hjemme hos hende havde barnet selv indført, at de skulle sidde stille, og på tur sige værsgo, ligesom i børnehaven. 12
13 Planlagte aktiviteter og læreplanstænkning. I dette afsnit vil vi fokusere på institutionernes arbejde med planlagte aktiviteter og læreplanstænkning i de tre institutioner. Når vi knytter de planlagte aktiviteter til læreplanstænkning skyldes det, at der implicit eller eksplicit ofte knyttes en sammenhæng imellem gennemførslen af en aktivitet, som er voksenstyret, og hvor aktiviteten har som mål at give børnene bestemte kompetencer indenfor de seks læreplanstemaer. Analyse er bygget op på den måde, at vi først præsentere, hvordan lederne eller medarbejderne taler om arbejdet med læreplaner og kommer med eksempler på velforberedte planlagte voksenstyrede aktiviteter i institutionerne. Vi diskuterer både `kvaliteter og skyggesider ved det store fokus på voksenstyrede aktiviteter, som vi især har set i to af institutionerne. Dernæst sætter vi fokus på institutionernes forhold til brobygningsarbejdet i forhold til skolen og diskuterer til sidst, hvordan læreplans- og brobygningsarbejdet påvirker institutionerne, og hvordan deres tilgang hænger nøje sammen med deres faglige fundament og orientering. Holdning og tilgang til den pædagogiske læreplan. I de tre institutioner arbejdes der meget med den pædagogiske læreplan, hvor der er en tovholder, en læreplansgruppe eller en der er hovedansvarlig for, hvordan der skal arbejdes med læreplanen i institutionen. Der er variationer i holdninger og tilgangen til, hvordan læreplansarbejdet skal eller burde vægtes. I Boeslunde Børnehus og i Skovbrynet beskrives den pædagogiske læreplan, som noget meget centralt for det pædagogiske arbejde og som noget, som noget betragtes som centralt for udviklingen af fagligheden: Interview med leder af Boeslunde Børnehus: Leder: Jeg plejer gerne at sige, det er deres bibel. Når det så er sagt, så ved jeg godt at det, der er det svære, det er, at man skal passe på at det ikke bare bliver et stykke værktøj der bliver skrevet, og så kan man ligge det. Jeg opfordrer til at der er med på alle gruppemøder. Og så bliver det jo brugt, hvor vi sådan samler op og laver status nogle gange om året, hvor vi sådan lige får kigget på om vi lever op til det her. Interviewer: I laver status et par gange om året? Så planlægger I så for det næste halve år i grove træk eller hvordan? Leder: Det foregår faktisk på den måde at vi har pædagogisk proceseftermiddag en gang om året. Det er klart at førhen da havde vi en hel dag der havde vi det jeg kaldte den børnefri dag. Så tog jeg er gruppe ud af gangen, og så satte vi os uden for børnene og planlagde året. Det kan vi ikke rigtig gøre mere, så nu laver vi det der hedder pædagogisk proceseftermiddag, og det vil sige, at vi sætter nogle vikarer på og arbejder med det.. Interview med leder af Skovbrynet: Leder: Hvad er vores mission her, og når du så er ansat i børnehaven, så er din mission her at arbejde med læreplanstilbud, det er en del af tilbuddene, det er læreplanen, det er den der er det totale omdrejningspunkt. Det er den bog der skal læses mest i vores hus det er den der er mest slidt når året er ovre. Det er vores pædagogiske læreplan, den skal med til alle møderne 13
14 Udsagnene fra lederne her illustrerer, at ledelsen vægter arbejdet med de pædagogiske læreplaner meget højt i arbejdet som et fælles arbejdsredskab, som personalet skal orientere sig om og justere på deres praksis ud fra, og derfor tages læreplanerne op på møder kontinuerligt gennem hele året. I Skovbrynet arbejdes der meget med dokumentation og evaluering af læreplanen: Interview med lederen i Skovbrynet: Den måde vi følger læreplanerne på, det er jo ikke bare ved at følge dem, det gør vi ved at kigge på dem, hvad lærte vi selv, os voksne at vi skulle gøre selv. Der lærer vi rigtigt meget vi voksne, ved at sige, at velforberedte lærings menuer eller læringsprocesser de skal sættes i gang. Det skal vi kunne, ellers så får børnene ingen ting ud af det, det er ikke velforberedt vel? Så ryger fagligheden, og halvårligt altså efter hvert tema, så er der dokumentation og evaluering, altså hvad fik vi ud af det og hvad kan vi gøre bedre næste gang, det kører hele tiden fast, og så hvert halve år så kigger vi i læreplanen og siger: hvad fik vi ud af dette første halve år? Nu tænker vi lige børnehave og fritidshjem, det er en helt anden del, og så når der er gået et helt år, så laver vi status igen, nu er de så blevet to år, det er godt, så vi kan nå lige at tænke os om og nå at få gjort nogle ting færdige Et væsentligt princip for institutionen er velforberedte læreprocesser og dokumentation og evaluering af disse læreprocesser, hvilket for institutionen både handler om de planlagte voksenstyrede aktiviteter og ikke-voksen-styrede aktiviteter og de oplever, at arbejdet med læreplanerne styrker det pædagogiske arbejde. Princippet om velforberedthed betyder blandt andet, at vi har set mange planlagte og voksenstyrede aktiviteter i institutionen, men også at alle former for aktiviteter i institutionen forsøges belyst gennem dokumentation med henblik på at kunne vurdere, hvorvidt aktiviteterne understøtter børnenes kompetenceudvikling. I Boeslunde Børnehus har de mindre fokus på dokumentationsdelen af arbejdet med læreplanerne, men afsætter i hver gruppe tid af til planlægning af aktiviteter af næste måneds aktiviteter, hvor de benytter EVA-skemaerne til, som et redskab til målsætning, dokumentation og evaluering. På denne måde bidrager arbejdet med læreplanerne til en meget høj grad af planlagthed og voksenstyrede aktiviteter for børnene, som i vores observationer ser ud til, at foregå om formiddagen, mens eftermiddagen ser ud til, at foregå mere uformaliseret, hvor der er tid til at afholde møder, der er færre medarbejdere og børnene er på legepladsen, hvor de voksne holder opsyn. Denne struktur kender vi fra andre undersøgelser (fx Plum, 2011) og skole/fritidsordning strukturen, som meget almindelig og tyder på en pædagogisk faglighed, som fokusere meget på voksenstyrede planlagte aktiviteter, som det væsentlige, mens der fokuseres mindre på andre dele af den pædagogiske faglighed fx at skabe rum for børns leg, fokus på børnefælleskaber eller spisesituationer. I Skovbørnehuset opleves arbejdet med læreplanen som mindre centralt, da de oplever, at det tager meget tid fra pædagogiske arbejde med børnene, hvor personalet skal holde møder sammen og lave skriftligt arbejde. I samtaler med ledelsen og medarbejderne er det ikke det den pædagogiske læreplan, de taler om, når de fortæller om, hvad de orienterer sig efter i arbejdet, men i stedet er det fx deres ideer om, hvad børnene lærer i naturen, hvordan de har arbejdet med årstidsfesterne og hvad det betyder for børnene, at de har mulighed for, at udforske verden selv. Det betyder ikke, at der ikke arbejdes med dokumentation og evaluering her benyttes også EVA skemaer men snarere, at de i forvejen har en læreplan, som de arbejder efter, som de tilpasser til de krav, som lovgivningen og kommunen stiller til dem. 14
15 I de tre institutioner har vi lagt mærke til meget velforberedte, gennemtænkte og veludførte aktiviteter med både større og mindre børnegrupper, på tværs af hele institutionen og på stuer/grupper. Nogle aktiviteter som enkelt dags aktiviteter og andre som del af ugeprojekter, hvor der blandt andet blev arbejdet med formidling til børn og forældre om projektet før og efter projektet, lavet forskellige aktiviteter i relation til det fælles tema. Vi har blandt andet set cykel træning, klipning af påskekyllinger, haletussejagt, skraldeprojekt, oplæsning, malerprojekt, skrivning af bogstaver og sang i samlinger. Generelt er der i institutionerne mange aktiviteter, som børn skal deltage i. Vores feltarbejde tyder på, at det ikke er et spørgsmål om kvantitet eller variationen mellem vokseninitieret overfor børneinitierede aktiviteter som er centrale at stille, men at det ser ud til aktiviteternes vellykkethed afhænger af de konkrete samspil mellem voksne og børn. Det vender vi tilbage til i et senere afsnit om den responsive pædagogik. Samtidig ser det dog ud til, at didaktik og nye krav til mere undervisningsbetonede aktiviteter er sat på dagsorden i institutionernes hverdag. En måde at se det på er, at alle institutionerne har oprettet storegrupper / førskolegruppen, som en gruppe der følges af det sidste år inden skolestart. Alle institutionerne skal arbejde med kommunens brobygningskanon med krav til indhold, materialebrug og afrapportering til skolerne om børnenes kompetencer. I alle institutioner ser vi om end i forskellig grad og på forskellige måder at der arbejdes med at indfri kravene om en større grad af didaktik og undervisningsbetonede aktiviteter. Vi ser også, at det skaber forskellige former for spændinger mellem ledelse og medarbejder, mellem børn og voksne og mellem medarbejderne. Med spændinger mener vi, at indlevelse af kravene ser ud til at producere forskellige reaktioner og bevægelser i de tre institutioner. Det interessante er, at det ser ud, som om det påvirker institutionernes hidtidige praksis på forskellige måder. Alle tre institutioner har i deres læreplan meget udførlige beskrivelser af deres mål og indsatsområder mv., alle lever op til læreplanens formelle krav, og har alle arbejdet aktivt med deres læreplan, hvor hele personalegruppen på forskellige måder har været involveret. Ved kun at læse læreplanerne kan man få indtrykket af, at de fungerer som de styrende principper for institutionernes arbejde. Men spørgsmålet er, om det egentlig er læreplanen, som producerer faglighed, eller om institutionerne tilpasser deres faglighed til læreplanens krav? Fordelen ved pilotundersøgelsens metode er at vi har haft mulighed for at læse / se på tværs, både af den enkeltes institutions arbejde fra skriftlige dokumenter til hverdagspraksis, som vi har set den og talt med personalet om og på tværs af de tre institutioner. Fordelen ved det er, at vi har fået øje på, at læreplaner og andre ledelsesværktøjers betydning spiller meget forskellige roller i institutionernes arbejde. Vi fremstiller i det følgende en analyse af de forskellige roller og håber, at den kan være med til at stille spørgsmål ved betydningen af betoningen af kravet om mere didaktik i daginstitutioner. I Boeslunde Børnehus ser det ud til at producere et fokus på effektiv planlægning af aktiviteter og gennemførsel af mange planlagte undervisningsbetonede aktiviteter. Det ser dog også ud til at stresse medarbejderne at skulle leve op til dette aktivitetsniveau, og samtidig ser det ud til, at det er svært samtidig at have fokus på børnenes intentioner og egne aktiviteter, som noget der kunne understøttes, som del af læreplansarbejdet. Læreplansarbejdet og andre ledelsesværktøjer som fx LP-modellen ses som det, som skal videreudvikle og udgøre institutionens faglige fundament. Det interessante i den forbindelse er at stille spørgsmålet, om en sådan strategi er vejen frem for opbygning af nye institutionskulturer i forhold til skabelse af det gode børneliv i institutionerne, eller om de ikke skal udvikles omkring andre typer af faglige udgangspunkter også - eller i stedet for? Institutionen ar et positivt og konstruktivt samarbejde med den lokale skole og arbejder med 15
16 kanonens aktiviteter i deres arbejde. I Skovbrynet ser det ud til, at læreplanens krav om målsætninger, dokumentation og evaluering er i overensstemmelse med egne faglige ambitioner om mange planlagte læringsaktiviteter. Det ser ud som om, læreplanen og andre ledelsesværktøjer kan benyttes som løftestand for eget faglige fundament og for udviklingsinitiativer i institutionen, da de kobles til de aktiviteter med børnene, som institutionen gerne vil arbejde med. Endvidere ser det ud til, at læreplansfokus i en vis grad gør andre aktiviteter end de planlagte og målbare mindre værdsatte, og at børnenes leg og at fx mulighed for fantasileg (Hangaard Sørensen, 1977) mindskes eller afbrydes, fordi de voksne har vigtigere ting for med børnene. At voksenstyrede aktiviteter er vigtigere for børnene er pt. en dominerende opfattelse i daginstitutionspolitikken og dele af den pædagogiske forskning, men ser på samme tid ud til at forskubbe ideen om det kompetente barn til ideen om det lærende barn, som har brug for struktur og stimulering(ellegaard, 2012 ). De nye krav til brobygningsarbejdet til skolen ses her helt overvejende som et positivt initiativ, som betyder at man arbejder på at leve op til kravene om at gøre børnene skoleparathed på meget konkrete måder (fx ved at lære dem at klippe) og ser den fælles manual mellem dagtilbud og skoler, som et godt arbejdsredskab, der skaber samarbejde mellem dagtilbud og skolen. I Skovbørnehuset ser det ud til, at læreplanen krav om målsætninger, dokumentation og evaluering opleves som mere forstyrrende for institutionens praksis end befordrende, især fordi de har oplevet at læreplansarbejdet har krævet mange arbejdstimer til møder, som de skriver i deres læreplan. Man kommer ikke ud i skoven, af at skrive om det. Institutionen har med afsæt i deres fortolkning af Steiner pædagogikken et meget velfunderet og velfungerende fagligt udgangspunkt for deres arbejde og det kan godt tænkes ind i læreplanskravene, som kan tolkes bredt. Men det ser også ud til, at institutionen benytter læreplanstænkningen, som et krav der kan og må benyttes til nytænkning af institutionens praksis med at planlægge, gennemføre og evaluere projekter, og at der afprøves aktuelt forskellige måder, at gøre det på. I denne proces ser det ud til, at ansvaret for læreplanen individualiseres og opdeles til en række delmål for de enkelte medarbejdere. Intentionen med dette er dels at reducere mødetid, og dels at læreplansarbejdet kan indgå i den enkeltes kompetenceudvikling, og at den enkelte medarbejder kan lave det, han/hun brænder for. I medarbejdergruppen mødes denne udvikling med blandede reaktioner, hvor nogle er nervøse for, at det går ud den kollektive refleksion, mens andre oplever det som positivt at skulle arbejde med deres eget individuelle projekt. Ledelsen holder fast i deres model, men betoner, at det er et forsøg, som skal evalueres og forsøger at skabe rum for sparring og refleksion blandt medarbejderne rundt om den enkeltes eget projekt. De nye krav til brobygningsarbejdet til skolen opleves ikke som et nødvendigt projekt, da institutionen oplever det som en begrænsning af egne arbejdsmetoder og en unødvendig standardisering, både af deres arbejde med børnene, men i høj grad også som en standardisering og et smalsyn på, hvad der er vigtigt for et barn at lære noget om, som de kunne tilegne sig på mange andre måder også. Desuden fortæller medarbejderne i institutionen, at de (endnu) ikke har (fået) ejerskab til kanonen, hvilket de anser for meget væsentligt, hvis de skal arbejde med det på en ordentlig måde, men også at det er svært at få ejerskab til noget, man ikke tror på. 16
17 Den responsive pædagogik Vi har kaldt dette afsnit for den responsive pædagogik for, at betone, at det, vi vil betegne som god praksis i institutionerne, er kendetegnet ved en høj grad af responsivitet, som viser sig på flere niveauer i den pædagogiske praksis. I den forbindelse er det vigtigt, at vores pilotundersøgelser i de tre institutioner tyder på, at diskussionen om styring eller ikke-styring af børn, som den fx udspilles i den aktuelle debat om dagtilbud, ikke kommer til at stå overfor hinanden som afgørende for, hvad der skal ses som kvalitet i et dagtilbud. På linje med Kjær (2012) vil vi med udtrykket den responsive pædagogik slå på trommer for, at det ikke handler om den ene diktonomi overfor den anden, men at kvalitet i højere grad handler om, hvordan personalet i deres praksis tage(r) stilling til, hvad man vil børns ophold i dagtilbud, hvilke normer og værdier man ønsker at formidle til og med børnene (Kjær, 2012, s. 36) og det kan ikke reduceres til et spørgsmål om voksenstyrede eller børnestyrede aktiviteter. For os at se bygger en meget væsentlig del af den gode praksis på den enkelte pædagog/medarbejders responsivitet, som igen ikke kan forstås som den enkeltes værk i sig selv, men som del af en hel institutions kulturelle system (Kampmann, 1995). I dette afsnit vil den responssive pædagogik blive beskrevet gennem begrebet rummelige mønstre, udøvelse af situeret opmærksomhed og velfungerende rytmer og rutiner. I et studie af den norske børneforsker Berit Bae (2003) præsenteres begreberne rummelige mønstre og trange mønstre, som en måde at begribe forskellige personalegruppes måde at arbejde på i deres samspil med børnene. Ifølge Berit Bae kan der skelnes mellem personalegrupper, hvor relationerne mellem børn og voksne er kendetegnet ved enten rummelige mønstre eller ved trange mønstre. Når hun har analyseret de `rummelige mønstre kan personalets adfærd overfor for børnene tolkes som indlevende, lyttende og kendetegnet ved fokuseret opmærksomhed. Endvidere er personalet i stand til have en bevægelig rollefordeling, hvor de lader sig påvirke, er villig til fortolkning af situationen og tjekker de har forstået, hvad det var barnet eller børnene ville. Bae bruger her begrebet, at pædagogen `henter sig ind igen`, hvilket betyder, at pædagogen er i stand til at genoverveje sin stillingtagen til en situation eller en indstilling til et barn og ændre adfærd i situationen eller sin indstilling til barnet (Bae, 2004). Overfor det præsenteres billedet af, at der også er personalegrupper, som er kendetegnet af trange mønstre, hvor adfærden overfor børn er præget af oplevelsesmæssig fjernhed og et usynkronisereret samspil. Her er der ensidighed i rollefordelingen, hvor pædagogen ikke kan `hente sig selv ind igen og fastholder en rigiditet i sin definitionsmagt(ibid). Vi har i vores felt arbejde set mange eksempler på udøvelsen af `rummelige mønstre som en integrereret del af praksis i institutionerne, fx at det var en norm, som vi så i afsnittet om socialisering om, at spise sammen og blive ved bordet, men at der kunne afviges fra denne norm, hvis pædagogen vurderede, at et eller flere børn havde brug for andre regler. Vi har også set eksempler på trange mønstre, hvor den voksen har fastholdt en (for os at se) unødvendig rigiditet, det vender vi tilbage til, men her kan det måske være værd, at bemærke, at ingen altid kan udvise rummelige mønstre i menneskeligt samvær, men man kan måske tale om, at der er en grundtone til stede. Men den første pointe for os her er, at vi kan se, at institutionerne arbejder meget aktivt med at skabe forudsætningerne for, at det er overhovedet er muligt, at praktisere rummelige mønstre i deres tilgange til samvær med børn. Det er ikke de ord, pædagogerne selv bruger, men vi vil igennem en analyse af deres overvejelser og begrundelser for forskellige struktureringer af hverdagen vise, at de qua rammesætningen og deres valg af aktiviteter er orienteret mod skabelsen af muligheden for at praktisere `rummelige mønstre. De fire eksempler er meget forskellige, da pointen her er, at det ikke er aktiviteten i sig selv, det er væsentlig at få øje på, men personalets blik 17
18 for, hvordan de kan skabe fokuseret opmærksomhed og indlevelse i samværet, dvs. eksempler på opmærksomhed på, hvordan de rummelige mønstre kan skabes. Samtidig er det dog også en pointe, at vi i vores observationer så overensstemmelse mellem de fremførte overvejelser og det, som blev praktiseret i forhold til de konkrete aktiviteter, her først en tur i naturen: I Skovbørnehuset er det en væsentlig aktivitet, at tage på tur ud i naturen fx til skov og strand, at det er vigtigt at komme ud i naturen for en naturinstitution, er i sig selv en banalitet at nævne, men bag dette er der mange interessante overvejelser, som handler om samvær og samspil mellem børn og voksne. Souschefen fortæller, at når de tager af sted, nævner han først og fremmest roen som noget meget væsentligt, som har betydning på mange måder, dels betyder det at både børn og voksne tager af sted fra alt det derhjemme (institutionen), som kan forstyrre, fx telefoner og aftaler der skal laves og afbrydelser af forskellig art, dels betyder det overskuelige for børn og voksne, at man er en mindre gruppe af sted (op til 20 børn), som kun skal forholde sig til denne gruppe mennesker, hvilket betyder, at der bliver skabt rum for stabile relationer, dels at forberedelsen i høj grad sker inden turen, og de derfor har rum til, at være sammen med børnene. Desuden tager de ofte til de samme steder, hvor børnene kender området og hurtigt kan komme i gang og kende reglerne, og de kan derfor bevæge sig frit. Andre gange tager de til nye steder, da det også har værdi at skulle finde ud af noget nyt, men et grundprincip er ro for både voksne og børn. Ture ude af huset har den værdi, fortæller han: at jeg oplever at jeg bliver en anderledes voksen at komme herud, jeg bliver meget rarere at være sammen med. Fast morgenåbner og fast putter hvad fungerer bedst for børnene: Sigurd fortæller, at han er fast morgenåbner. De har funder ud af, at det fungerer bedst børnene er mest trygge ved, at det er den samme. Især de nye. Hvis der er en anden, der åbner, forbereder Sigurd dem på det. Sigurd fortæller, at de har haft det oppe på mødet og konstateret, at det fungerer bedst for børnene. Lederen fortæller, at de udover beslutningen om, at Sigurd er fast morgenåbner, har de også besluttet, at der en medhjælper, som altid tager sig af putning af børn, fordi det på samme måde skaber en god tryghed for børnene, at det er den samme, som gør det. I en diskussion på et LP-møde diskuteres, hvad det vil sige at være en bevægelsesinstitution: Susan: hvordan opfatter vi så bevægelsesaktiviteter? Eller hvad vil det sige at vi er en bevægelsesbørnehave. Så laver vi bevægelsesaktiviter hver dag? Gitte: det kan jeg ikke garantere at jeg kan hver dag. Det vil gøre mig stresset at vide at vi skulle det. Susan: men hvad mener vi med bevægelsesaktiviteter? Ulla: det kan være musik og sanglege med at hoppe for eksempel. Eller besøg i parken hvor vi laver løbelege på vej derhen. Liva: men det behøver ikke være med alle! Det kan også være med en lille gruppe. Jeg vil ikke have at der er for mange skal lege for de små som jeg er ansvarlig for nu, der er det tit bedre at jeg leger med en lille gruppe. Så ved jeg for ex at der ar andre der cykler eller at jeg tager dem næste gang. Jeg vil ikke lave skal lege. Susan: men skal kan være godt også. Liva: Enig. Men jeg vil ikke være med til at vi definerer bevægelsesaktiviteter som noget vi skal med hele gruppen 18
19 Ikke voksen voksen kommunikation, når man er sammen med børn: Liva fortæller, at hun er blevet meget opmærksom på, at samværet med børnene er anderledes, når de voksne snakker sammen, end når den voksne kun har sin opmærksomhed på samværet med børnene. Derfor har de besluttet, at de ikke skal snakke voksen snak, når der er børn til stede og prioritere at være sammen med børn i mindre grupper, hvis det er muligt. De fire eksempler er valgt, fordi de alle på meget forskellige måder - viser, at der i institutionerne arbejdes reflekteret i forhold til, hvordan det bedste samvær og samspil med børnene foregår. I det første eksempel at tage på tur er refleksionen over det fysiske rum og dets betydning for personalets og børnenes samvær og samspil interessant. Argumentet er, at det fysiske rum skaber andre mulighedsbetingelser for samværet, dels i forhold til at voksne kan opleve sig selv, som anderledes voksne med større overskud til at være sammen med børnene med fokuseret opmærksomhed - end `hjemme i institutionen. Dels at det også skaber et andet rum for børn med mere overskuelige rammer ved at være en mindre børnegruppe af sted, og at de prioriterer at tage til `kendte steder` Endvidere er det endvidere tydeligt, at `tage på tur` ud i naturen har stor sammenhæng med medarbejdernes grundantagelser om, hvad der skaber det gode børneliv, hvor der er ro og udforskningsmuligheder for både børn og voksne. Det andet eksempel er valgt, fordi der her er fokus på, hvad personalet oplever skaber tryghed i samspillet mellem børn og voksne. En forudsætning for udvikling af rummelige mønstre kan således siges at være en opmærksomhed på erfaringer om, hvad der fungerer bedst for børnene, her ses rutiner og gentagelser for børn som værende noget, de profiterer af, og så skabes der sammenhæng til strukturering af medarbejdernes arbejdstider og arbejdsfordeling ud fra denne tilgang. Det tredje eksempel om bevægelsesaktiviteterne er valgt, fordi der her er flere overvejelser om betydning af rammesætning. Først bringes et arbejdsmiljøperspektiv på banen, hvor en opponerer mod, at der skal være krav til bestemte aktiviteter hver dag, da det vil stresse hende (og dermed potentielt påvirke hendes måde at være sammen med børnene på). Det næste perspektiv, der bringes på banen, er, at skal-aktiviteter for alle ikke anses for hensigtsmæssigt for de små børnehavebørn, og at det er bedre, at hun laver noget en mindre gruppe børn - underforstået at den fokuserede opmærksomhed bedst kommer til udtryk i mindre børnegrupper og når børnene er motiverede for det, som den voksne vil med dem. Det fjerde eksempel omkring beslutningen om ikke at tale voksen snak følger samme logik, her trækkes sammenhæng mellem observationer og erfaringer med, at den fokuserede opmærksomhed mindskes, når de voksne er sammen. Ved at beslutte, at de voksne ikke snakker sammen, når de er sammen med børn, arbejdes der altså bevidst med at rammesætte situationer, hvor de voksne kan etablere rummelige mønstre, så de kan agere responsivt i forhold til det, de ser og vurderer som - børnenes behov. Den opmærksomme praktiker I forlængelse af Baes begreb om rummelige mønstre har vi i institutionerne observeret en særlig opmærksomhed på børnenes forskellige forudsætninger eller interesser for deltagelse og en særlig opmærksomhed på konflikter mellem børn. Denne evne vil vi kalde den opmærksomme praktiker, da det fremstår som en af de oplevede kvaliteter i institutionerne, at personalet udviser en situeret 19
GOD PRAKSIS I DAGTILBUD
GOD PRAKSIS I DAGTILBUD - Et udforskende pilotprojekt om god praksis i dagtilbud i Slagelse Kommune CUPP Praktik og Professioner Randi Andersen, Jimmy Krab, Lars Christian Aagerup Forord Rapporten er bestilt
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBørnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling
Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Læs mereTilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune
Tilsyn 2017 For dagtilbudsområdet Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune Balders Hus Tilsynsrapport Daginstitutionens navn: Balders Hus Institutionstype (kommunal / privat): Kommunal Tilsynet
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereTILSYNSRAPPORT 2018, VILLA ROSE observationer 5/9 8:30 11:30 fagligdialogmøde 6/9
TILSYNSRAPPORT 2018, VILLA ROSE observationer 5/9 8:30 11:30 fagligdialogmøde 6/9 Sociale relationer I hele huset er der en ro og tilgængelighed til de voksne, som skaber tryghed og et godt og overskueligt
Læs mereProcesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen
Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereSanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Mariehønen Daglig leder: Signe Dall Krossøy Dato og tidspunkt: 3. januar 2019 Konsulent: Susanne Søholt Hvilke
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereReferat pædagogisk tilsyn 2018: Høj kvalitet og organisatorisk læring
1 Referat pædagogisk tilsyn 2018: Høj kvalitet og organisatorisk læring Sted: Børnehuset Himmeldalen Dato: 28/02-2018 Tidspunkt: 09:00 12:00 Deltagere: Pædagog Gitte Villum Jørgensen, Pædagogisk leder
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereRamme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September
Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereTilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune
Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Gøngehuset Dato: 11. april 2014 kl.8-10.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Børneområdet skal hvert år gennemføre
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereVirksomhedsplan for Højbohus vuggestue og børnehave
Virksomhedsplan for Højbohus vuggestue og børnehave For perioden 2014-2017 Dette er Højbohus vuggestue og børnehaves virksomhedsplan gældende for 2014-2017. Vores virksomhedsplan skal ses som: Et arbejdsredskab
Læs mere4 blokke hver deres fokus
Struktur og forløb 6.30 9.30 BLOK 1 9.30 12.00 BLOK 2 12.00 14.00 BLOK 3 14.00 17.00 BLOK 4 Morgen Formiddag Middag Eftermiddag HYGGE KREATIVITET UDELIV FRI LEG 4 blokke hver deres fokus BLOK 1 BLOK 2
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs merePædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017
Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret,
Læs merePædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018
Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Opsamling og tilbagemelding udarbejdet den 4. december 2018. Institutionens navn: Osted Børnehave Pædagogisk leder: Anne-Mette Hvas Tilsynsbesøget gennemført
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs merebørnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø.
1 Evaluering af de pædagogiske læreplaner: BØRNEHUSET GALAKSEN 1) landvindinger børnehuset galaksen har foretaget, i processen med implementering af de pædagogiske læreplaner: - Vi oplever, at vi som personalegruppe
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018 Indledning Det overordnede grundlag for det pædagogiske arbejde og dermed også for udformningen af årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er service-
Læs mereAlle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% Rapporten viser resultaterne for følgende afsnit: - Fagpersonalet:
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereBørnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven
Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs meredii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf
Grøfthøjparken 2 8260 Viby J Tlf. 4185 5723 Indhold Indledning s. 04 Relationer s. 05 Pædagogens rolle s. 06 Børns kompetencer s. 08 Krop og bevægelse s. 09 Børns venskaber s. 10 Læring og kvalitet s.
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereSanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs merePrivate institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 6 100% - Observatører 0 Rapporten viser resultaterne for følgende
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereTilsynsrapport, Piletræet, 2009
Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 3 Kapitel 5: Ledelse...
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs merePrivate institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 6 100% Rapporten viser resultaterne for følgende afsnit: - Fagpersonalet:
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBørnehuset Himmelblå s læreplan
Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereUdarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne
Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs merePædagogisk tilsyn efteråret Tryllehytten
Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 Tryllehytten I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret,
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs merePædagogisk tilsyn 2019
Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereTilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra
Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser
Læs mereEvaluering af læreplan Børneuniverset
Evaluering af læreplan 2017 Børneuniverset 1 Faktaoplysninger Institutionens navn Børneuniverset Adresse Drosselvej 28 Telefonnummer 76164792 Hjemmeside www.boerneuniverset.esbjergkommune.dk Leder Souchef
Læs mereTilsynsrapport Børnehuset Arresø
Tilsynsrapport Børnehuset Arresø April 2019 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Pædagogisk tilsyn i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbud, jfr. Bekendtgørelse
Læs mere