Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation

Transkript

1 Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation. Ansøgningen er indsendt af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 4

5 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette kapitel hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Lisbeth Thorlacius, master of fine arts, ph.d. i visuel kommunikation, lektor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet. Forsker og underviser i visuel kommunikation og tidligere professionel fotograf. Anders Hamming, cand.mag. og master i professionsudvikling, lektor ved pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Vest. Har udviklet og undervist på flere uddannelser, herunder diplomuddannelser, og er næstformand for Censorformandskabet Pædagoguddannelsen. Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 5

6 Martin Gjerløff, cand.mag. i kommunikation, head of strategy hos Saatchi & Saatchi. Underviser i markedsføring ved Aalborg Universitet og censor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Har indgående kendskab til kommunikationsbranchen. Klavs Holm, grafonom og premediamanager, direktør for og indehaver af Medit Consult. Har erfaring som censor ved Mediehøjskolen. Har et bredt kendskab til den grafiske industri fra mere end ti års konsulentvirksomhed inden for teknologi og strategi i medieindustrien. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Simon Holmen Clemmensen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt og evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 6

7 7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 7

8 3 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation Bachelor's Degree Programme in Visual Communication Professionsbacheloruddannelse Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i visuel kommunikation er at kvalificere den studerende til selvstændigt og professionelt at tilrettelægge, organisere og gennemføre opgaver inden for visuel kommunikation og grafisk design samt at planlægge og udvikle koncepter til alle medieplatforme med henblik på beskæftigelse inden for mediebranchen. På de fagspecifikke linjer specialiserer den studerende sig i enten fotografisk kommunikation, grafisk design, interaktivt design eller kreativ kommunikation. De studerende på fotografisk kommunikation behersker redskaber knyttet til produktion af fotografisk kommunikation til brug for reklame- og kommunikationsbranchen med fokus på innovativt at udvikle nye fotografiske koncepter med afsæt i analyse og vurdering af kommunikationsproblemstillinger samt at kunne deltage aktivt i alle faser af udvikling af visuel kommunikation i samarbejde med aftagere af fotografisk kommunikation og med andre faggrupper, der producerer og udvikler visuel kommunikation. De studerende på grafisk design behersker redskaber, der er knyttet til de problemstillinger, der er i visuel kommunikation. Der er fokus på researchbaseret grafisk design, visuelle koncepter samt indsigt i de produktionsprocesser, der er i trykt massekommunikation og webpublicering. De studerende på linjen interaktivt design behersker redskaber knyttet til de problemstillinger der er i digitale interaktive medieplatforme med en øget fokus på design til brugeradfærd online og motion graphics design, samt indsigt i de teknologier og produktionsprocesser, der er i publicering på web, mobile enheder og tv. Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 8

9 De studerende på kreativ kommunikation behersker redskaber knyttet til de problemstillinger, der er i reklamekampagner med en øget fokus på idégenerering, kommunikationsstrategi og annoncering, samt indsigt i de produktionsprocesser, der er i gennemførelse af medieplaner og kommunikationsplanlægning. Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Uddannelsen har en varighed på tre studenterårsværk svarende til 180 ECTS-point. Uddannelsen til professionsbachelor i visuel kommunikation består af fire fagspecifikke specialiseringslinjer: Grafisk design Interaktivt design Kreativ kommunikation Fotografisk kommunikation. Fælles for specialiseringslinjerne grafisk design, interaktivt design og kreativ kommunikation og delvist fælles med fotografisk kommunikation: Specialiseringslinjerne består af et grundår (modul 1-4), et mediespecifikt år (modul 5-8) og et praktik- og BA-projektår (modul 9-12). Hvert modul er på 15 ECTS-point. Grundåret (modul 1-4, 60 ECTS-point) er fælles for de tre linjer og delvist fælles med fotografisk kommunikation og består af: Typografi og skriftanalyse Formlære Software Kreativitet Grafisk retorik Foto Logo/Symboler & ikoner Bevægelse Tværfagligt projekt Branche- og historierelaterede forelæsninger. Formålet med modul 1-4 er at den studerende opnår viden om teori, metode og praksis inden for hvert enkelt fag og kan forstå og reflektere over proces og færdig løsning med henblik på at kunne anvende opnåede færdigheder i uddannelsens 2. og 3. år. Den studerende kan præsentere form- og kommunikationsproblemer og dertil knyttede løsninger til undervisere og medstuderende. Det andet år samt første modul på tredje år (Modul 5-9, 75 ECTSpoint) er mediespecifikke moduler, hvor de studerende specialiseres inden for henholdsvis grafisk design, interaktivt design og kreativ kommunikation. Specialiseringslinjen for Grafisk design: Modul 5 (15 ECTS-point): Bogstav og tekst Modul 6 (15 ECTS-point): Brugerorienteret design Modul 7 (15 ECTS-point): Editorial design Modul 8 (15 ECTS-point): Visuel identitet og rumligt design Modul 9 (15 ECTS-point): Art direction, motion design, business forståelse. Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 9

10 Elementerne i modul 5-9 er konstituerende for linjen i grafisk design. Specialiseringslinjen for interaktivt design Modul 5 (15 ECTS-point): Motion design og visuel research Modul 6 (15 ECTS-point): Brug af internet og webdesign Modul 7 (15 ECTS-point): Visuel identitet og online editorial design (modulet er delt i to dele). Modul 8 (15 ECTS-point): Online reklame og kampagne Modul 9 (15 ECTS-point): Interaktivitet Elementerne i modul 5-9 er konstituerende for linjen i interaktivt design. Specialiseringslinjen for kreativ kommunikation: Modul 5 (15 ECTS-point): Print og ambient Modul 6 (15 ECTS-point): Branding og broadcast (modulet er delt I to dele). Modul 7 (15 ECTS-point): Digitale koncepter Modul 8 (15 ECTS-point): Integrerede koncepter Modul 9 (15 ECTS-point): Integreret kommunikation Elementerne i modul 5-9 er konstituerende for linjen i kreativ kommunikation. Specialiseringslinjen fotografisk kommunikation: Specialiseringslinjen indeholder 9 elementer, heraf 7 fag samt bachelorprojekt og praktik. De 7 fag har en varighed på 135 ECTSpoint, hvoraf de 70 ECTS-point er fælles med de øvrige uddannelseslinjer. Desuden har uddannelseslinjen i fotografisk kommunikation formålene for praktik og bachelorprojekt til fælles med de øvrige uddannelseslinjer, svarende til 45 ECTS-point. Fagene koncept og kommunikation samt fotografisk produktion er konstituerende for specialiseringslinjen i fotografisk kommunikation. De 7 fagelementer er: Fotografisk produktion (45 ECTS-point, heraf er 10 ECTS-point fælles med de øvrige linjer) Fotografiske genrer (15 ECTS-point, heraf er 2 ECTS-point fælles med de øvrige linjer) Kommunikation og koncept (35 ECTS-point, der alle er fælles med de øvrige linjer) Formidling (5 ECTS-point, der alle er fælles med de øvrige linjer) Tværfagligt projekt (3 ECTS-point, der alle er fælles med de øvrige linjer) Levende billeder (15 ECTS-point, hvoraf de 10 ECTS-point er fælles med de øvrige linjer) Virksomhedsdrift (17 ECTS-point, hvoraf de 5 ECTS-point er fælles med de øvrige linjer). Fælles elementer for alle fire linjer: Modul 10-11: Praktik (30 ECTS-point) Praktikkens formål er at den studerende videreudvikler de kompetencer, den studerende har tilegnet sig gennem uddannelsen i en praktikvirksomhed, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Praktikken skal samtidigt give den Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 10

11 studerende indsigt i generelle, praksisnære problemstillinger. Modul 12: Bachelorprojekt (15 ECTS-point) Bachelorprojektets formål er, at den studerende dokumenterer sin forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Adgangskrav: Adgangskrav til specialiseringslinjerne i grafisk design, kreativ kommunikation og interaktivt design: A) En gymnasial uddannelse og bestået optagelsesprøve. Der afholdes optagelsesprøve for hver af de fagspecifikke linjer. B) En grafisk erhvervsuddannelse som mediegrafiker, multimediedesigner eller anden relevant erhvervsuddannelse, der uddanner til mediebranchen. Adgangskrav til specialiseringslinjen i fotografisk kommunikation: A) En gymnasial uddannelse og bestået optagelsesprøve. B) En erhvervsfaglig uddannelse som fotograf og bestået optagelsesprøve. For disse studerende kan der efter en individuel vurdering gives merit for de under punkt 5c nævnte fag, fotografisk produktion og fotografiske genrer, således at de optages på uddannelsens andet år. Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 11

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at uddannelsen er opdelt i fire distinkte specialiseringslinjer. De tre specialiseringslinjer i grafisk design, interaktivt design og kreativ kommunikation har hidtil været udbudt som specialiseringslinjer på professionsbacheloruddannelsen i grafisk kommunikation, mens specialiseringslinjen i fotografisk kommunikation er nyudviklet. Ansøgeren redegør for at dimittender fra uddannelsen vil få ansættelse i designbureauer, i reklame- og kommunikationsbureauer, i webbureauer, på tegnestuer, på tv-stationer, i interne grafiske afdelinger i større virksomheder og organisationer, på trykkerier, i digitale bureauer og i kreative afdelinger hos produktionsselskaber og broadcastere. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen har et klart erhvervs- og professionssigte rettet mod en relevant aftagergruppe, men ser det som en mindre svaghed at bredden i aftagerfeltet unødigt svækker uddannelsens fokus. Endvidere vurderer ekspertpanelet at en trykkeribranche i recession kun i mindre omfang vil være relevant for uddannelsens dimittender. Da alle de nævnte aftagere dog principielt er relevante beskæftigelsessteder for uddannelsens dimittender, er disse svagheder kun tillagt mindre betydning i vurderingen af kriteriet. Ansøgeren har gennemført en omfattende afdækning af det relevante arbejdsmarked med brug af såvel kvantitative som kvalitative metoder, herunder relevant statistik. Ansøgeren har hidtil udbudt de tre eksisterende specialiseringslinjer som forsøgsordning og har bl.a. gennemført en totalundersøgelse af beskæftigelsessituationen for de to senest dimitterede årgange der viser en tilfredsstillende beskæftigelsesgrad, idet 82 % af dimittenderne har fundet relevant beskæftigelse efter 6 måneder, mens blot 4 % af dimittenderne ikke er i beskæftigelse inden for Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 12

13 det første år. Ansøgeren har i tilfredsstillende omfang inddraget aftagere i udviklingen af uddannelsen, bl.a. de eksisterende advisory boards for de tre specialiseringslinjer på forsøgsuddannelsen og brancheorganisationerne Danske Reklame- og Relationsbureauers brancheforening, Grafisk Arbejdsgiverforening og Dansk Journalistforbund der både deltager i arbejdsgrupper og fungerer som sparringspartnere i forhold til konkrete input til uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at afdækningen har tydeliggjort et stort behov for færdigheder og kompetencer inden for visuel kommunikation i alle dele af kommunikationsbranchen. Det vægter i særlig grad positivt at specialiseringslinjen i fotografisk kommunikation imødekommer et stort behov for flerfunktionelle kompetencer hos fremtidens fotografer som resultat af den øgede digitalisering af fotobranchen. Ekspertpanelet er dog usikkert på om arbejdsmarkedet vil kunne aftage de ekstra fotografer der uddannes, men denne usikkerhed opvejes af at den nye specialiseringslinje imødekommer udækkede kompetencebehov inden for fotobranchen. Det er ligeledes en mindre svaghed at ansøgningen ikke forholder sig eksplicit til kompetencebehovet inden for mobil kommunikation, men da afdækningen af kompetencebehov i øvrigt er overbevisende, er dette forhold tillagt mindre betydning i den samlede vurdering af kriteriet. Den ansøgte uddannelse udfylder et behov i forhold til det eksisterende uddannelsessystem ved sin særlige kombination af teknisk-praktiske og teoretiske tilgange til den visuelle kommunikations mange aspekter. I forhold til specialiseringslinjen i fotografisk kommunikation adskiller uddannelsen sig dels fra den eksisterende fotografuddannelse (erhvervsakademiuddannelse) ved at være på et højere kvalifikationsniveau, dels fra fotojournalistuddannelsen (professionsbacheloruddannelse) ved ikke at hvile på et journalistisk grundlag, hvilket åbner for brug af teknikker som fotojournalister ikke skal mestre. Det er en mindre mangel at ansøgeren ikke reflekterer over om den aktuelle uddannelse vil blive en konkurrent til fotojournalistuddannelsen. Ekspertpanelet vurderer samlet set at der er behov for uddannelsen i forhold til arbejdsmarkedets behov og i uddannelsessystemet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Medietendenser (Bilag 1 A, B, C1, C2, C3, C4, C5, C6, C7) Bilag 2: Advisory board for Visuel Kommunikation - de fagspecifikke linjer: Grafisk Design, Interaktivt Design, Kreativ Kommunikation Bilag 3: Undersøgelse, Jobsituation for dimittender på Mediehøjskolen Bilag 4 A: Beskæftigelsesrapport Danmarks Designskole 2008 Bilag 4 B: Beskæftigelsesrapport Designskolen Kolding 2008 Bilag 5: Epinion rapport for UVM: Uddannelses- og arbejdsmarkedet på medie- og kommunikationsområdet, november 2006 Bilag 6: Opbygning (struktur og ECTS belastning) af Visuel Kommunikation og fagspecifikke linjer Bilag 23: Bilagsmateriale til screening af uddannelse og udbud PBA i Visuel Kommunikation (uddannelseslinjen Fotografisk Kommunikation) Bilag 25: Fotografernes professionelle fremtid, UPDATE 2007 Bilag 26: Mere end hver tredje fotograf bliver selvstændig, erhvervsbladet.dk. Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 13

14 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Uddannelsen er delt op i fire distinkte specialiseringslinjer med fælles tilrettelæggelse af praktik og afgangsprojekt. De tre specialiseringslinjer som allerede kører under en forsøgsordning, er desuden tilrettelagt med et fælles første år. Den nye specialiseringslinje i fotografisk kommunikation indgår ikke i dette fælles første år, idet det teknologiske kerneværktøj er anderledes. Hvor studerende på de tre eksisterende specialiseringslinjer bruger samme kerneværktøj i form af computer og relevant software, redegør ansøgeren for at det teknologiske kerneværktøj for studerende på specialiseringslinjen i fotografisk kommunikation er kameraet, hvilket betyder at undervisningen er tilrettelagt anderledes. Uddannelsen er kendetegnet ved at der er udarbejdet fælles generelle mål for læringsudbytte som omfatter alle fire specialiseringslinjer, og ekspertpanelet vurderer at de er på professionsbachelorniveau. Derudover er der udarbejdet specifikke mål for læringsudbytte for hver specialiseringslinje. Det er en mindre svaghed at de fælles mål for læringsudbytte for uddannelsen er af generisk karakter. Ekspertpanelet vurderer det dog positivt at ansøgeren gennem opstilling af specifikke mål for læringsudbytte for hver specialiseringslinje viser hvad den enkelte studerende kan forvente at opnå af viden, færdigheder og kompetencer, og at de linjespecifikke mål er tæt koblet til de relevante beskæftigelsesområders behov. Ekspertpanelet vurderer derfor at de generelle og de linjespecifikke mål for læringsudbytte samlet set giver en tæt kobling til de i kriterium 1 identificerede behov. Det er dog en mindre svaghed at der for uddannelsen som helhed er opstillet en lang række mål for læringsudbytte, idet det store antal mål svækker uddannelsens samlede fokus. Der er fastlagt læringsmål for uddannelsens enkelte faglige elementer, og ekspertpanelet vurderer at disse er vægtet og prioriteret så det er muligt at realisere både uddannelsens fælles og hver specialiseringslinjers specifikke mål for læringsudbytte. Ved fastlæggelsen af læringsmålene og placeringen og vægtningen af de faglige elementer er der i tilfredsstillende Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 14

15 omfang inddraget erfaringer fra forsøgsuddannelsen i grafisk kommunikation der ligger til grund for den ansøgte uddannelse. Specialiseringslinjen i fotografisk kommunikation fremstår dog svagere end de øvrige specialiseringslinjer. For det første er det en svaghed ved ansøgningen at uddannelsen primært er tilrettelagt med fælles moduler for de tre eksisterende specialiseringslinjer, mens specialiseringslinjen i fotografisk kommunikation kun i mindre grad er integreret i disse fælles moduler. Uddannelsen lever op til det bekendtgørelsesmæssige krav om at mindst 60 ECTS skal være fælles for alle studerende, Det er dog en svaghed at hovedparten af disse for specialiseringslinjen i fotografisk kommunikation er placeret på uddannelsens 2. og 3. år, men da der er rum i uddannelsens struktur for yderligere samlæsning på 1. år er denne svaghed ikke tillagt afgørende betydning i vurderingen af kriteriet. På specialiseringslinjen i fotografisk kommunikation skal de studerende opnå teoretiske og praktiske færdigheder og kompetencer inden for målgruppebevidst konceptudvikling, kreativitet og innovation. Eksperterne vurderer at det er en forudsætning for at realisere dette at uddannelsens elementer omfatter hele processen fra idé og konceptudvikling til endeligt produkt, herunder teoretisk udarbejdelse af koncept for og praktisk produktion af billedserier, videooptagelser m.m., især i forbindelse med onlinebrug. På den baggrund har ekspertpanelet diskuteret om uddannelsens mål og indhold er dækkende på ovennævnte områder, men er nået frem til at ansøgningens beskrivelse af mål og indhold giver tilstrækkelige og åbne rammer for at uddannelsen kan tilrettelægges hensigtsmæssigt på det enkelte udbud. Praktikdelen på uddannelsen er fastlagt til 30 ECTS-point og afvikles på uddannelsens 10. og 11. semester. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed at der kun er formuleret overordnede fælles læringsmål for praktikforløbene der primært har karakter af målsætninger for praktikkens fokus og ikke udgør konkrete læringsmål. Denne svaghed opvejes til dels af at der vil blive udarbejdet individuelle praktikkontrakter med specifikke læringsmål for hver studerende, hvilket giver udbyderen fleksibilitet i den konkrete tilrettelæggelse af praktikforløbene. Ekspertpanelet vurderer med de ovennævnte forbehold at uddannelsen udgør en hensigtsmæssig helhed med vel tilrettelagte specialiseringsmuligheder, og på det grundlag er kriteriet opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 2: Advisory board for Visuel Kommunikation de fagspecifikke linjer: Grafisk Design, Interaktivt Design, Kreativ Kommunikation Bilag 5: Epinion rapport for UVM: Uddannelses- og arbejdsmarkedet på medie- og kommunikationsområdet, november 2006 Bilag 6: Opbygning (struktur og ECTS belastning) af Visuel Kommunikation og fagspecifikke linjer Bilag 7: Praktiksteder for de tre fagspecifikke linjer på Grafisk Kommunikation Bilag 11: BEK nr. 736 af , om uddannelsen til professionsbachelor i Grafisk Kommunikation Bilag 21: Ansøgning om screening af PBA uddannelse i Visuel Kommunikation (Uddannelseslinjen Fotografisk Kommunikation). Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 15

16 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at der vil blive gennemført linjespecifikke optagelsesprøver for alle kvalificerede ansøgere. På baggrund af den vedlagte evaluering af det hidtidige forsøg med denne optagelsesform vurderer ekspertpanelet det positivt at optagelsen på studiet ikke kun inddrager ansøgernes formelle kvalifikationer, men også er tilrettelagt på en sådan måde at de kreativt bedst kvalificerede ansøgere optages. Praktikken er placeret på uddannelsens 10. og 11. semester. På forsøgsuddannelsen fandt praktikken sted på 9. og 10. semester, men denne placering er ændret som følge af evalueringer. Disse evalueringer har peget på at en placering af praktikken umiddelbart forud for udarbejdelsen af afgangsprojektet vil give størst læringsudbytte for de studerende og være af størst nytte for praktikstederne. Ekspertpanelet vurderer at placeringen er hensigtsmæssig og vil give den studerende de bedste muligheder for at integrere den teoretiske og praktiske læring. Ekspertpanelet vurderer at de studerende med tilrettelæggelsen af uddannelsens 4. semester som et internationalt og engelsksproget semester vil have gode muligheder for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet uden at forlænge studietiden. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) og følgende bilag: Bilag 6: Opbygning (struktur og ECTS belastning) af Visuel Kommunikation og fagspecifikke linjer Bilag 8: Ansøger- og optagelsesantal for professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Kommunikation Bilag 9: Mail fra praktiksted Bilag 10: Engelsk brochure: Creative Studies in Copenhagen Bilag 17E: Praktikrapport (eksempel). Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation 16