Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning og Virtuelt læringsrum for særlige målgrupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning og Virtuelt læringsrum for særlige målgrupper"

Transkript

1 Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning og Virtuelt læringsrum for særlige målgrupper Projektrapport udarbejdet af Martin Hansen, NETOP juni 2010

2 Denne projektrapport er udgivet af: NETOP netværk for oplysning Gammel Kongevej 39G, København V Telefon: Mail: info@netoplysning.dk Web: København juni

3 Indledning Denne rapport beskriver forløbet, beslutningerne, konklusionerne og resultaterne i forbindelse med projekterne Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning og Virtuelt læringsrum for særlige målgrupper. Projektledelsen er forestået af Martin Hansen, NETOP, og Merete Lindholmer, Fokus Folkeoplysning/Daghøjskoleforeningen, i tæt samarbejde med Jacob Kofoed, LOF. Desuden har der været en baggrundsgruppe, som har bistået med gode råd, diskussioner, test og feedback. Gruppen har bestået af: Lisbet Kristensen, konsulent i FO Århus Henrik Bro, IT-konsulent i NETOP Klaus Eriksen, underviser i Verninge Husflid Bjørn Salling, skoleleder i Fokus Folkeoplysning, Aalborg Hans Svendsen, skoleleder i LOF Øresund Mogens Grunnet, underviser i LOF Øresund Jan Johansen, skoleleder i Odense Aftenskole Anne-Nora Stensig, konsulent FOF Projektet er gennemført af NETOP, LOF, FOF og Daghøjskoleforeningen med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråds udviklingspulje Denne rapport skal ses i sammenhæng med Elevnet, der er en internetbaseret platform bygget på e- læringssystemet Ilias. Kontakt Martin Hansen, NETOP (martin@netoplysning.dk / ) for flere informationer. Samtidig er rapporten Det er ik så farligt bilag, da projektet bag denne rapport blev kørt sideløbende med nærværende projekt, og mange af erfaringerne og konklusionerne blev inddraget i udviklingen af det virtuelle læringsrum. 3

4 Baggrund Internettet er blevet mere og mere et omdrejningspunkt for sociale forbindelser. FaceBook, Twitter, GroupCare og andre lignende tjenester oplever en stigende søgning ikke mindst i Danmark. I en fortravlet hverdag tjener disse netværkssteder et formål for mennesker, der selv kan vælge tid og sted for vedligeholdelse af kontakten. Folkeoplysningen insisterer vedholdende og med rette på at menneskemødet, forbindelsen mellem mennesker er centralt for vores virke. Derfor er det kun naturligt, at vi undersøger muligheden for at udvide vores fysiske virkeområde også ind i den elektroniske, virtuelle verden. Helt praktisk mener vi, at der er et grundlag for at tilbyde deltagerne i folkeoplysningen mulighed for at mødes ved siden af de traditionelle møder ved kursusgangene. At vi tilbyder et sted, hvor man mellem kursusgange kan diskutere, inspirere hinanden og evt. finde mere information om det fag, man bliver undervist i. Flere af vores skoleledere har efterlyst en sådan løsning, der både vil gøre folkeoplysningen mere moderne (adskillige kurser i andre regi benytter kursushjemmesider som en del af undervisningen imellem de fysiske mødegange) og samtidig vil kunne fastholde kursister, ved at tilknytte dem som mere faste brugere. Samtidig vil et virtuelt møderum gøre det muligt at nå ud til nye målgrupper, som ellers vil være afskåret fra at benytte folkeoplysningstilbud. I vores tilfælde er Fokus Folkeoplysnings/Daghøjskoleforeningens integrerede projekt, der handler om tilbud målrettet imod mennesker med sociale fobi et oplagt eksempel på dette. Et virtuelt mødested skal naturligvis benyttes til fagligt at understøtte undervisningen. Vi tænker, at underviseren her kan lægge opskrifter ud fra madlavningskurset, at IT-underviseren kan lægge relevante links ud og så videre. Desuden ville man også her kunne diskutere emner ift. faget, man ikke når til den fysiske undervisning, finde supplerende informationer og meget andet. Der eksisterer i dag en lang række internetbaserede virtuelle mødesteder, der tilbyder lignende muligheder. Det kan tænkes, at der allerede findes et egnet system. Det skal være en del af en indledende undersøgelse at se på eksisterende muligheder. Vores udgangspunkt er, at et system skal være tilgængeligt for både deltagere, undervisere og skoleleder. Med tilgængelighed tænkes her, om det er enkelt at benytte (også for ikke IT-vante), indbydende og gratis at benytte (for mindst deltagerne). Det diskvalificerer en lang række af de eksisterende løsninger, vi allerede nu kender til. Desuden er det vigtigt for os, at et system afspejler folkeoplysningens mulighed for at mødes uformelt. Altså skal faget ikke være det eneste omdrejningspunkt. 4

5 Formål og mål Formål Formålet med projektet har været at undersøge mulighederne for at udvikle et virtuelt mødested for deltagere og deres undervisere i folkeoplysningen. Et virtuelt mødested i tilknytning til den enkelte folkeoplysende aktivitet skal dels skabe et større pædagogisk frirum for underviseren (der skal ikke bruges tid på kopier af opskrifter, vejledninger, links, mv.), dels skabe en større interaktion mellem kursisterne (bedre læring ved adgang til andre kursisters opgaver, spørgsmål og underviserens svar og reaktioner i øvrigt). Endelig skal den større samlede sammenhængskraft på holdet give større deltagertilfredshed. Samtidig vil et virtuelt møderum kunne hjælpe personer, der ellers ville have svært ved eller helt er afskåret fra at deltage i folkeoplysende aktiviteter. Daghøjskoleforeningens fokus har været på denne del af formålet. Mål Helt konkret satte vi følgende mål: 1. Vi skal lave en overordnet undersøgelse af, hvordan et virtuelt mødested målrettet deltagere i folkeoplysning skal laves. Denne undersøgelse tager en række hensyn i ed, herunder deltagernes og undervisernes behov, teknologiske muligheder og ikke mindst ressourcemæssige begrænsninger (både tid, færdigheder og økonomi). 2. Vi skal udvikle et virtuelt mødested baseret på erfaringer og konklusioner fra undersøgelsen. 3. Vi skal teste det virtuelle mødested i praksis. I sidste ende var det målet at ende op med et virtuelt mødested for deltagere i folkeoplysende aktiviteter. Mødestedet skulle være let tilgængeligt for skoleledere, undervisere og deltagere. Det tilstræbtes, at det ikke skal være nødvendigt med kurser for at bruge mødestedet, og der skulle derfor tages følgende hensyn: Deltagere På deltagerdelen af det virtuelle mødested anser vi brugervenlighed, intuitiv navigation og funktionalitet samt imødekommende design som værende væsentlige faktorer. Her er det derfor også vigtigt, at mødestedet ikke fremstår mere komplekst, end at deltagernes følelse af overblik bevares. Undervisere De enkelte holds undersider på det virtuelle mødested skal som udgangspunkt oprettes med en række standardfaciliteter, der opfylder deltagernes/de fleste holds behov. Dette skal sikre, at underviseren nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte mødestedet på sit hold. Underviseren skal altså ikke på forhånd tage stilling til en masse forskellige funktioner, men blot gå i gang. Skoleledere Det skal koste et minimum af indsats for en skoleleder/iværksætter/ankerperson/aktivitetesleder at oprette et hold/gruppe med de dertil tilknyttede deltagere på mødestedet. Derfor opbygges det virtuelle mødested, så det kan arbejde sammen med eksisterende kursusadministrationsprogrammer. Ideen er, at lave en system opbygget løsning i stil med kursusportalen Aftenskole.nu, hvor overførsel af kursusinformationer sker helt automatisk fra en række administrationsprogrammer. Således skal skolelederen ved meget få klik kunne oprette et hold på deltagerhjemmesiden og deltagerne ved samme lejlighed automatisk blive oprettet som brugere. 5

6 Faser i projektet Projektet har haft tre overordnede faser: Undersøgelsesfasen, hvor vi undersøgte, hvad der var behov for. Her tænktes både rent praktiske behov i form af forskellige funktionaliteter, men også pædagogiske behov i forhold til at understøtte både det faglige og det sociale. Udviklingsfasen, hvor vi omsatte resultatet af undersøgelsen til et konkret produkt et netbaseret virtuelt mødested der kan benyttes af skolerne og deltagerne. Det var vigtigt for os, at brugen af mødestedet skulle være let at gå til ikke kun for deltagerne, men også for undervisere og skoleledere. Mødestedets succes vil i høj grad afhænge af, at det for skoleledere og undervisere er nemt og hurtigt at gå til. Testfasen, hvor vi testede, om det virtuelle mødested levede op til forventninger om brugbarhed og appel til deltagerne. Testfasen blev afsluttet af en evaluering, der efterfølgende krævede lidt tilretninger af systemet. Undersøgelsesfasen Vi indledte undersøgelsesfasen med et møde i baggrundsgruppen, hvor Martin Hansen lavede et kort oplæg om udviklingen af sociale netværk. Herefter diskuterede gruppen behov til et virtuelt mødested og der blev lavet en liste over ønsker. Helt grundlæggende var kravet om, at systemet skulle være meget enkelt grænsende til intuitivt at benytte. Det måtte ikke være en hindring, at systemet ikke var til at overskue hverken for undervisere eller deltagere. Flere gange blev der sammenlignet med en funktionalitet a la FaceBooks, der jo har mange brugere, som stort set alle har lært at bruge det uden manual eller anden hjælp. Vi lod en hjemmeside-ekspert, Jesper Ordrup, læse vores krav igennem, og han gav os en række anbefalinger, som vi tog med i vores søgen efter og udvikling af et system: 1. Elevnet skal være enkelt at anvende for både undervisere og elever 2. Elevnet skal ikke kunne mere, end der er strengt nødvendigt for at opfylde de absolut primære behov (resten kan vente) 3. Elevnet skal også se flot ud. 4. Elevnet skal være nemt at følge med i, selvom man ikke logger på. Med disse ønsker i baghovedet undersøgte vi markedet for passende systemer. Det blev overvejet at bygge systemet helt op fra grunden. Denne idé blev dog hurtigt forkastet, da det ikke kun ville medføre store udviklingsomkostninger, men også senere vedligeholdelses- og opdateringsudgifter. Derfor rettede vi fokus på eksisterende systemer, der så vidt muligt indeholdt mange af de ønskede funktionaliteter. Vi besluttede os for at prioritere Open Source-løsninger, da det ville sikre den letteste udbredelse efterfølgende. Fokus Folkeoplysning havde kontakt til AUC s afdeling for e-læring. Herigennem havde de fået anbefalet e- læringssystemet Moodle. Vi undersøgte nærmere, men fandt dog, at Moodle havde for mange irrelevante funktioner, der blot kunne forvirre og ødelægge den meget nødvendige enkelthed i et system til aftenskoler. Herefter faldt vores fokus på et stort e-lærings- og kursusstyringssystem, Ilias. Ilias er startet op af en række tyske universiteter, men har nu udviklere i det meste af verden. Den danske udvikler inetworks har mange års erfaring med Ilias, og har lavet en del tilpasninger til forskellige danske organisationer. Vi mødtes med inetworks og fandt hurtigt ud af, at vi i fællesskab kunne lave et godt system. Ilias indeholdt i forvejen en 6

7 lang række af de ønskede funktioner, og det var forholdsvist enkelt at skjule de mange funktioner, som der ikke var behov for. Dermed ville den ønskede enkelthed kunne bibeholdes. Efter et par afklarende møder faldt valget på Ilias og inetworks som udvikler. Udviklingsfasen Selve udviklingsfasen skete med tre møder mellem Jesper Gødvad, inetworks, og baggrundsgruppen som rygrad. På disse møder blev seneste udvikling præsenteret og følgende behov skitseret. På det sidste møde den 22. januar 2010 blev Elevnet præsenteret for baggrundsgruppen. Herefter gik vi over til test af systemet. Testfasen I ansøgningen var der budgetteret med kurser for undervisere i brugen af Elevnet. Da det viste sig vanskeligt at samle underviserne, besluttede vi i stedet at yde denne undervisning som support via mail og telefon. Herefter blev Elevnet afprøvet af følgende: Verninge Husflid LOF Øresund NETOP Hvidovre FOF s landsorganisation FO Århus Baggrundsgruppen Den 16. april 2010 mødtes baggrundsgruppen igen for at evaluere på Elevnet. Evaluering Følgende er konklusionerne fra evalueringsmødet den 16. april. Der havde de fleste steder været en meget stejl indlæringskurve ift. systemet. Det have først virket uoverskueligt specielt når der ingen manual eller lignende var til stede. Det havde sat begrænsninger for brugen. Men omvendt var der enighed om, at man med få tilføjelser og ændringer kunne få et meget brugbart system. Som udgangspunkt må det være op til underviseren at skabe aktivitet på et kursus Elevnet-side. Den tidligere antagelse om, at eleverne selv skaber liv på Elevnet er ikke blevet bekræftet i testperioden. Det betyder ikke, at det ikke kan ske, men vil man være sikker på succes, skal underviseren være igangsætter. Derfor skal det være let for underviseren at komme i gang med dette. Derfor bør skolerne ikke blot tilknytte Elevnet til alle hold, men kun til hold, der har en interesseret underviser. Der var enighed om følgende: Prototypen af Elevnet, som er blevet testet i vinter og forår 2010, er umiddelbart for svært tilgængeligt uden en form for instruktion specielt hvad underviserne angår. Der er for mange muligheder, som ikke er overskuelige. Dette har bud efter, at der dels laves en form for manual og dels søges at forenkle mulighederne lidt: Manual 1-2 siders manual til underviser og/eller korte instruktionssekvenser på video (på nettet). 7

8 Forenkling Vi skal have fjernet en række knapper/funktioner fra Elevnet. Disse kan dog senere tilføjes på enkelte kurser, hvor underviseren er blevet så tryg ved systemet, at denne vil udnytte dets flere muligheder. Specielle målgrupper I det sideløbende projekt rettet mod specielle målgrupper, var konklusionen på arbejdet, at det tekniske hjælpemiddel, der virker bedst er SMS, da det altid er ved hånden. I testene blev der aldrig gennemført en egentlig rutine med kursisterne, om at de svarede, reflekterede eller lignende på de ting, der blev lagt ud på hjemmesiden eller på mail. Derfor var det essentielt, at Elevnet også indeholder en sms-funktion, der gør det let for underviser at sende sms til deltagerne. Integration med administrationsprogram Al integration med evt. administrationsprogram ligger principielt uden for dette projekt. Det skyldes, at Elevnet skal kunne tilgås af alle DFS s foreninger, uanset om de bruger et administrationsprogram eller ej. Trods dette har baggrundsgruppens deltagere alle haft behov for at beskrive, hvordan en integration med et givent administrationsprogram skal være. Dette skyldes, at gruppen har vurderet, at Elevnets succes ikke kun vil afhænge af let administration fra underviserens side, men i lige så høj grad fra skoleadministrationen. Hvis oprettelse af hold kræver manuel indtastning, vil det formodentligt blive tidskrævende, hvilket igen vil være en uheldig barriere. Dertil kommer, at alle større aftenskoler eller lignende allerede har indtastet relevante oplysninger i deres respektive administrationsprogrammer, og dette vil vi udnytte, så vidt muligt. Så for at sikre, at Elevnet så let som muligt kan integreres med et givent administrationsprogram, fik vi udviklet en funktionalitet, der automatisk opretter en række oplysninger til hvert hold, baseret på udtræk fra et givent administrationsprogram. Det skulle føre til, at en i Elevnet indbygget automatik opretter et hold med følgende informationer: Holdnavn (og evt. nummer) Holdbeskrivelse (lægges ind på introduktionen på holdets forside) Alle deltagere (Elevnet opretter brugere og sender automatisk mails ud) Mødegange er sat på kursets forside Der er oprettet debatforum Der er oprettet filbibliotek Der ligger en velkomst evt. med tilknyttet pdf-fil eller lignende, der giver kort instruks om Elevnets funktioner fx hvordan man indstiller sine personlige informationer. Ovenstående automatisk forudsætter, at Elevnet får tilført de relevante data fra det pågældende administrationsprogram. Denne integration skal naturligvis afholdes for det enkelte forbunds egen regning. 8

9 Konklusion Projektet er i det store hele forløbet planmæssigt. Vores åbne tilgang med indledende undersøgelsesfase er sandsynligvis en stærkt medvirkende faktor til dette. Vi traf ingen beslutninger, før vi havde input fra eksperterne i vores baggrundsgrupper, og vi sonderede terrænet for tekniske løsninger inden vi lagde os fast på Ilias. Igennem forløbet har vi haft en løbende og tæt kontakt til baggrundsgruppen dels via en række møder og dels ved uformelle henvendelser. Dette har sikret god feedback undervejs. Videre udvikling Nu står vi med et godt produkt, Elevnet. I princippet kan man sagtens benytte Elevnet som det ligger i dag. Men vores erfaringer viser, at Elevnet vil have større gennemslagskraft, hvis det bliver nemmere at administrere at oprette kurser og deltagere i. Dette kan sikres gennem en integration med et givent kursusadministrationsprogram, hvilket vi derfor har forberedt Elevnet at kunne samarbejde med. Det kræver yderligere udvikling, men omvendt ikke mere, end det bør være overkommeligt for de fleste at klare. Næste trin for NETOPs og LOF s vedkommende vil derfor være at integrere Elevnet med DOFO, så oprettelse af kurser (inkl. de i forrige kapitel nævnte informationer) sker automatisk. Herefter vil der forestå en informationsindsats, så vi får bredt Elevnet ud til vores aftenskoler. De skoler, der har deltaget i baggrundsgruppen er allerede meget interesserede i at benytte Elevnet. Manual Da de sidste rettelser først er blevet foretaget umiddelbart før denne rapports udgivelse, har vi ikke nået at lave manual til undervisere i brugen af Elevnet. Denne vil dog blive lavet snarest, men interesserede er meget velkomne til at kontakte Martin Hansen, NETOP, for en lille demonstration af Elevnet. Fremtiden Som sagt er Elevnet i princippet nu klar til, at alle DFS medlemsorganisationer kan benytte det. Men da Elevnet er internetbaseret kræver brugen af det en installation på en internetserver. Derfor kræver en fast brug af Elevnet en hostingaftale med en udbyder. NETOP og LOF har naturligvis planer om at hoste Elevnet, men de nærmere aftaler herom er ikke truffet i skrivende stund herunder om det i vores aftale(r) vil være muligt for andre at være med. Kontakt eventuelt Martin Hansen, NETOP, for yderligere oplysninger. 9

10

11 Bilag til rapporten Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning og Virtuelt læringsrum for særlige målgrupper Det er ik så farligt Virtuelt læringsrum for særlige målgrupper Side 1 af 94

12 Indledning 5 Casebeskrivelse 6 Rapportens opbygning 8 Hvad er socialangst 9 Videnskabsteoretisk tilgang 11 Den skandinaviske designtradition 11 Guldrammen 12 Guldrammen i et epistemologisk og ontologisk perspektiv 12 Et læringsperspektiv 14 ZPD En åben tilgang 14 Virksomhedsteorien 15 Metode 1 17 Teoretisk udgangspunkt for tilgang til brugerne 17 Overvejelser inden første møde med kursister 20 Metodeovervejelser til workshop 21 Mellemaktivitet 23 Behandling af data 25 Praksis 25 Analyse af krav og forhold til teknologi 27 Strukturelt overblik til analysen 28 Socialangst og social interaktion 29 Teater scenerne 30 Web 2.0 og middlestage 30 Kursisternes forhold til teknologi 32 Teknologi som 2. prioritet 32 Konkret brug 36 SMS-aktivitet 38 Side 2 af 94

13 Facebook-ugen 40 Analyse af planche 41 Kursisternes krav til teknologi 43 Socialangst 43 Motivation 47 Teknologiens positive funktioner 50 Teknologiens negative konsekvenser 53 Facilitators forhold til teknologi 56 Motivation 56 Teknologiens negative funktioner 58 Teknologiens positive funktioner 58 Konkret brug 59 Teknologi som 2. prioritet 59 Opsamling 60 Delkonklusion til første analyse 61 Kravspecifikation 63 Konceptudvikling af online læringsværktøj 68 Metode 2 71 Tilgang til kursisterne ved andet møde 71 Metode til ibrugtagning 73 Metode til workshopaktivitet 75 Analyse af andet møde 77 Ibrugtagning 77 Workshopaktivitet 79 Præsentation af online læringsværktøj 82 Delkonklusion 84 Refleksion og erkendelse 85 Praksis 85 Første møde 85 Side 3 af 94

14 Andet møde 85 Indhold 86 Refleksioner over videnskabsteoretisk tilgang 88 Konklusion 89 Ansvarsliste 91 Litteraturliste 93 Primær litteratur 93 Sekundær litteratur 94 Side 4 af 94

15 Indledning Indledning Dagens samfund står overfor en række teknologiske udfordringer; vi skal konstant forholde os til nye teknologier, nye praksisser og ikke mindst nye forandrede forventninger til brugen af disse. Teknologien giver dog til gengæld et væld af muligheder. Nogen benytter teknologi til underholdning, mens andres overlevelse er afhængig af den. Vi er som studerende på Informationsvidenskab særligt interesserede i at udnytte de mange muligheder som teknologierne indeholder. Vi har som humanister det mål og den tilgang til verden, at vi fokuserer på individet, når vi designer samt at de resultater vi kommer ud med, kan hjælpe de mennesker der er omkring og anvender teknologierne. Det er vigtigt for os, at teknologien kan hjælpe mennesker og er bæredygtig. Dette sikres via løbende brugervejledning, udvikling af brugervenlige alternativer og undervisning i at ibrugtage teknologien - et arbejde som bliver mere og mere kompliceret jo flere teknologier der findes på markedet. Teknologier har historisk set ændret sig fra at være store regnemaskiner til at være sociale medier, som man bruger i interaktionen med andre mennesker. Denne udvikling kan særligt én gruppe mennesker nyde gavn af, nemlig den gruppe som har svært ved ansigt til ansigt kommunikation. Desværre kender disse mennesker ikke altid til teknologiens muligheder og kan kun udnytte dem, hvis vi som eksperter giver dem en hjælpende hånd. Vores projekt tager udgangspunkt i et område, hvor vi tror på, at teknologien kan gøre en forskel nemlig hos mennesker med socialangst. Vi vil gerne hjælpe kursisterne i deres kamp mod socialangst ved at understøtte deres læring gennem design af bæredygtig IKT med brugeren i centrum. Side 5 af 94

16 Casebeskrivelse Casebeskrivelse Casebeskrivelsen skal give læseren en forståelse af den problemstilling, som vi vil arbejde med i dette projekt, ligesom den skal lede op til vores problemformulering. Vi blev i starten af 7. semester på Informationsvidenskab kontaktet af Merete Lindholmer 1 fra daghøjskolen Fokus, som havde brug for hjælp til at få en praksis omkring brugen af IKT i hendes undervisning. Daghøjskolen Fokus er en del af Fokus Folkeoplysning, der udover daghøjskolen tilbyder aftenskole, kulturklub, zoneterapeutskole og fitness. Daghøjskolen udbyder kurser, her i blandt et kursus til behandling af socialangst. Dette kursus findes i forløbet Krop og psyke og har til formål at give redskaber til at takle forskellige former for hindringer i hverdagen. I øjeblikket underviser Merete to hold, som begge består af fire personer i alderen 25 til 35 år. Kursisterne, der bliver henvist til daghøjskolen fra kommunen, modtager undervisning om socialangst halvanden time hver fredag og nogle følger hele forløbet Krop og psyke på Fokus. Meretes problem bunder i, at hun tidligere i undervisningsforløbet har forsøgt at udvide undervisningen ved at indføre Groupcare 2, som dog ikke er blevet anvendt af kursisterne. Dette har fået Merete til at overveje, om hun gør noget forkert eller om hun bruger det forkerte værktøj og derfor har hun kontaktet os. Umiddelbart er vores viden om kursisterne på nuværende tidspunkt begrænset til, hvad Merete har kunnet fortælle os. Vi ved, at kursisterne gennem en socialrådgiver bliver henvist til daghøjskolen med den hensigt at give dem mulighed for, på længere sigt, at komme på arbejdsmarkedet igen. Grunden til denne henvisning er, at de har svært ved at interagere med andre mennesker og får angstanfald, hvis de bliver presset ud i ukendte sociale situationer. Merete har dog en tese om, at kursisterne er gode til at interagere ved hjælp af teknologi, da de alle i deres fritid benytter sig af både SMS, , Facebook og online spil. Ovenstående er interessant ud fra vores profil, som studerende på Informationsvidenskab på Aalborg Universitet. Vi ønsker at undersøge, hvordan det kan udnyttes til kursisternes fordel, at de sandsynligvis ikke har problemer med sociale sammenhænge på internettet. Vi vil udvide 1 Merete Lindholmer er uddannet psykoterapeut, coach og har en cand.mag i Kommunikation og Fransk fra Aalborg Universitet. 2 Groupcare er et online læringsværktøj: Side 6 af 94

17 Casebeskrivelse kursisternes læringspotentiale ved at binde fredagene, hvor de modtager undervisning i socialangst, sammen ved hjælp af IKT. På denne måde håber vi at give kursisterne bedre forudsætninger for at overvinde deres socialangst. Vores problemformulering er som følgende: Hvordan kan vi ved hjælp af IKT understøtte kognitiv terapi på daghøjskolen Fokus? For at IKT skal kunne hjælpe kursisterne kræver det, at vi tager højde for deres ønsker, behov og forhindringer og ikke mindst deres socialangst. Derfor arbejder vi i løbet af projektet med brugerinddragelse som et hovedperspektiv. Dette betyder, at vi løbende udvikler og ændrer projektdesignet alt efter, hvilken ny viden om brugerne vi tilegner os. Denne pragmatiske projektopbygning er beskrevet i det kommende afsnit. Side 7 af 94

18 Rapportens opbygning Rapportens opbygning Vi har valgt at vise rapportens opbygning visuelt, for at give læseren et overblik og en side der kan vendes tilbage til hvis nødvendigt. Hvordan kan vi ved hjælp af IKT understøtte kognitiv terapi på daghøjskolen Fokus? Casebeskrivelse Forståelses ramme Hvad er socialangst Videnskabsteori Læringsperspektiv Metode 1 Analyse 1 Kursisternes forhold til IKT Kursisternes krav til teknologier Facilitators forhold til teknologi Kravspecifikation Konceptudvikling Metode 2 Analyse 2 Ibrugtagning Workshopaktivitet Præsentation af læringsværktøj Refleksion og erkendelse Konklusion Side 8 af 94

19 Hvad er socialangst? Hvad er socialangst Socialangst er et begreb som vi, i gruppen, alle har hørt om før, men ingen af os ved endnu, hvad det konkret er, hvad det medfører og betyder. Vi har derfor valgt at skrive et afsnit, hvor vi definerer, hvad socialangst egentlig er, da det har stor betydning for vores tilgang til kursisterne, vores valg af metoder og projektet som helhed. Vi arbejder i dette projekt med en brugergruppe med socialangst og da forventningen er, at vi skal bruge dem aktivt i rollen som respondenter og aktive brugerdeltagere, er det vigtigt, at vi som designere får kendskab til socialangst og arbejder aktivt med den viden løbende gennem projektet. Socialangst eller Social Fobi, som det også kaldes, er en ud af mange former for angst. Det er antaget, at 5-13 % af befolkningen er ramt af socialangst som ofte fører til isolation og stor grad af ensomhed (Butler:2001:16). Angsten er tankebaseret, hvilket vil sige, at det hele foregår oppe i hovedet. Det er ukontrollerbare tankemønstre, hvor der foregår en stor opmærksomhed omkring en selv og denne øgede selvkoncentration og selvbevidsthed provokerer angsten og udløser negative automatiske tanker (NAT) (Butler:2001:46), men det er ikke kun ens tanker der er påvirket. Socialangst påvirker udover tænkningen også adfærden, kroppen og følelserne og de påvirker hinanden. Socialangst må ikke forveksles med eksempelvis præstationsangst eller generthed trods det, at de er flere fællestræk ved eksempelvis symptomer. Forskellen ligger i, at en person med socialangst er hæmmet i at have en normal hverdag, hvorimod en genert person måske har tendens til lejlighedsvis rødmen. Man kan have socialangst i let grad, hvor det måske kun er i specifikke situationer at der opstår problemer og man kan have det i svær grad og måske slet ikke være i stand til at gå uden for en dør(butler:2001:19). I bogen At overvinde socialangst og generthed beskriver Gillian Butler socialangst som følgende; Socialangst er en betegnelse for den angst og nervøsitet, der kan føre til, at man, af frygt for andres kritiske opmærksomhed, forsøger at undgå sociale situationer (Butler:2001:7) Personer som har socialangst er som alle vi andre, men deres socialangst forhindrer dem og hæmmer dem i at vise deres personlighed og de ressourcer, de er i besiddelse af(butler: 2001:8). Side 9 af 94

20 Hvad er socialangst? Dette betyder, at de ofte føler sig meget anderledes, ikke så gode som andre, mærkelige og så videre. Disse følelser påvirker både selvværd og selvtillid kraftigt (Butler:2001:25). Årsagerne til socialangst er mange og kan være svære at definere, men nogle medvirkende faktorer kan for eksempel være; biologiske og miljømæssige og ydermere kan det være opstået på grund af traumatiske oplevelser, svære udfordringer i livet og stress (Butler:2001:54). Nedenstående figur viser en illustration af, hvorledes man kan tænke årsager i forhold til socialangst og derudover viser modellen også, hvordan en socialangst-situation opstår og fortsætter (Butler:2001:64). Det er muligt, at lære at leve med eller komme sin socialangst helt til livs og en af metoderne til at overvinde denne på er ved kognitiv terapi. Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk metode, hvor man arbejder med at forandre en negativ, automatisk tænkning (NAT) og en forvrænget realitetssans (Butler:2001:8). Derudover kan man også lade sig medicinere, med medicin specielt udviklet til at behandle angst. Det er vigtigt, at socialangst bliver behandlet, da den kan have stor indflydelse på ens liv og livsglæde. Med ovenstående viden er vi nu i stand til at arbejde med denne i vores projekt, det er især i tilgangen til kursisterne, at vi skal respektere og tage hensyn til deres socialangst. Side 10 af 94

21 Videnskabsteoretisk tilgang Videnskabsteoretisk tilgang Dette afsnit skal give en overordnet forståelse af, hvordan vi i dette projekt opnår og opfatter viden, vores tilgang til og forhold til brugere samt, hvordan vi forholder os til vores roller i projektet. Afsnittet vil starte med en beskrivelse af den designtradition vi tilhører, dernæst følger en beskrivelse af gruppens fælles designeridentitet, benævnt som guldrammen 3. Herefter vil vi diskutere guldrammen i et ontologisk og epistemologisk perspektiv. Den skandinaviske designtradition I dette projekt arbejder vi aktivt med brugerinddragelse. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at brugeren er i centrum og fordi vi, gennem vores studie, ved og har erfaring med, at det produkt man ender ud med i en samlet designfase ofte viser sig at komme til og fungere bedst, hvis man har de reelle brugere med i processen. Denne tilgang til brugere har et historisk udspring og tager sit udgangspunkt i den forskningstradition som fordrer brugerinddragelse, nemlig den fagpolitiske. Den fagpolitiske forskningstradition, bedre kendt som Den skandinaviske tradition, opstod i 1970 erne. En grundlæggende tanke bag ovenstående var, at der ikke var nogen decideret leder, men at man i arbejdsgrupper, bestående af ansatte, tillidsmænd og forbundsansatte, skulle arbejde på, at arbejderne fik en erkendelse af deres egne ressourcer og kompetencer, ved at få lov til at arbejde med og udnytte de erfaringer som de lå inde med, men ikke udnyttede. På den måde var der lagt op til, at der skulle være en faciliterende rolle der gik ud på at facilitere denne læreproces og på den måde muliggøre og klarlægge disse ikke udnyttede ressourcer. Resultatet blev derfor, at arbejderne/brugerne gik fra at være tilskuere til at være medbestemmende og deltagende udviklere(lytje: 2002: ). Vi er som designere stærkt inspireret af ovenstående brugerdrevne tilgang, hvorfor vores guldramme også vil tage udgangspunkt i dette. 3 Guldrammen indeholder en strukturel binding af de vigtigste designprincipper som en designer arbejder ud fra og betragtes designerens designeridentitet. Metoden er oprindelig udarbejdet af Ellen Christiansen, Professor og leder af E-learning-lab ved Aalborg Universitet. Side 11 af 94

22 Videnskabsteoretisk tilgang Guldrammen Guldrammen indeholder en række principper for, hvordan vi agerer som designere og forholder os til brugerne af vores produkt. Principperne fungerer i denne sammenhæng som rettesnor for os selv som designere og skal desuden bidrage til en kort og klar forståelse af vores designmål. Vi arbejder som designere ud fra følgende principper: Vi vil inddrage brugerne. Vi vil have brugeren i centrum og ikke teknologien. Vi vil tage hensyn til brugernes individuelle situation. Vi vil udvikle bæredygtige løsningsforslag. Vi vil være bevidste om vores og brugerens rolle som ekspert. Vi vil være strukturerede, professionelle og troværdige. Guldrammen i et epistemologisk og ontologisk perspektiv Den ovenstående guldramme danner udgangspunkt for at forstå vores måde at skabe viden på. Det er vigtigt for os, at brugeren bliver inddraget og, at vores projekt udformes i et samspil mellem os som designere og kursisterne som eksperter på deres område, hvilket er et pragmatisk udgangspunkt(dewey:1938: ). Vi arbejder ligeledes pragmatisk gennem de skiftende roller vi har løbende gennem projektet, hvilket kan være rollen som den lærende studerende, forsker, designer og ekspert. Vi arbejder ud fra en struktureret pragmatisk tilgang, hvor vi har en tydelig start, midte og slutning, men stadig er åbne overfor løbende ændringer hele tiden. Udover at arbejde struktureret er det også vigtigt for os, at vi overfor vores brugere er strukturerede. På den måde bibeholder vi vores mål om at være professionelle og opnår troværdighed. Det er vigtigt for os i vores arbejde, at vi i højere grad fokuserer på brugeren end på teknologien og med det menes, at for at kunne udvikle et bæredygtigt produkt, tager vi udgangspunkt i og afdækker brugernes behov og problemer, hvorfor vi også benytter os af en tilgang inspireret af Grounded Theory gennem projektet(corbin and Strauss:1990:5-6). Ligeledes betyder denne tilgang, at brugernes forståelse af systemet skal styrkes, sådan at brugerne kan anvende løsningsforslaget på egen hånd. Side 12 af 94

23 Videnskabsteoretisk tilgang I vores forståelse af verden tager vi udgangspunkt i individet, som beskrevet ovenfor, og derfor bliver det vigtigt, at vi inddrager brugeren og forstår, at hvert enkelt individ agerer forskelligt alt efter, hvilket menneske de er og hvilken situation de er i. Denne socialkonstruktivistiske tilgang til forståelse af verden betyder desuden, at vi er opmærksomme på, at der ikke findes kun én virkelighed, men flere og at disse er skabt ud fra et mikrosociologisk perspektiv, hvor det enkelte individs konstruktion af en given situation svarer til denne situations virkelighed. Dette kommer til udtryk i Vygotskys læringsteori, Engeströms virksomhedsteori og Goffmans teori om teater metaforen(fuglsang:2007: ). Ovenstående danner ramme for hele vores projekt, hvor vi arbejder pragmatisk i forhold til valg af teori, metode og analytisk fremgangsmåde. Vi lader os altså ikke styre af en på forhånd konstrueret ramme, men lader os styre og inspirere af den viden, vi opnår løbende gennem projektet. I projektet bliver dette tydeliggjort af de diskussioner og refleksioner, vi gør os undervejs. Side 13 af 94

24 Et læringsperspektiv Et læringsperspektiv Dette afsnit skal give en overordnet forståelse af, hvad læring er og hvordan den foregår imellem individer. Denne forståelse bliver løbende inddraget i projektet for at forklare, valg og tolkninger i forhold til kursisternes nuværende og fremtidige læringsmål. Umiddelbart vil den forståelses ramme som vi forsøger at opstille i dette afsnit tage udgangspunkt i Vygotskys Zone of Proximale development(zpd), som derefter udvides for en mere håndterbar forståelse af et artefakts rolle med Engeströms virksomhedsteori. ZPD En åben tilgang Vygotsky beskriver i bogen Mind in Society: Development of Higher Psychological Processes, hvordan et individ gennem interaktion med andre individer tilegner sig viden. Ud fra et forsøg med sovjetiske skolebørn undersøger han læringsprocessers indvirkning på individers tilegnelse af viden og opnår følgende resultat: the distance between the actual developmental level as determined by independent problem solving and the level of potential development as determined through problem solving under adult guidance, or in collaboration with more capable peers (Vygotsky:1978:86) Her tales der om en relativ mulighed for maksimal læring i den situation, hvor barnet ene og alene skal tilegne sig viden i en given kontekst, dette er i forhold til den situation, hvor barnet gennem undervisning fra en voksen eller i samarbejde med ligesindede udvikler en viden på samme område. Vygotsky analyserer sig herved frem til, at individet vil lære mere, såfremt det interagerer med andre i denne proces. Den mængde viden individet vil tilegne sig mere i denne givne sammenhæng er beskrevet som ZPD. Denne forståelse af læringsperspektivet betyder, at vi i projektet antager at et individ: Kan tilegne sig mere viden gennem undervisning end det kan alene. Kan tilegne sig mere viden i samarbejde med ligesindede, end det kan alene. Side 14 af 94

25 Et læringsperspektiv Ovenstående punkter betyder helt konkret, at vi i projektet arbejder med at forstørre og udnytte ZPD hos kursisterne. Derfor må der i et givet løsningsforslag arbejdes med, at kursisterne modtager undervisning, hvor det er muligt for dem interagere med deres underviser i en refleksiv diskussion, ligesom det er vigtigt at der gives mulighed for, at de kan udvikle deres viden i fællesdiskussioner. Ud fra det ovenstående må vi overveje, at det er vigtigt at indarbejde en form for refleksion med andre mennesker i vores læringsværktøj, da det er gennem en løbende reflekterende proces, at individet udvider dets ZPD. ZPD giver os en overordnet ramme som læringsforståelse. Dog mangler det, en analyse af, hvilke udestående faktorer, der spiller ind på læring, ligesom den heller ikke giver et svar på, hvordan et fysisk redskab, i denne sammenhæng undervisningsredskab, kan spille ind på læringssituationen. Derfor vil vi forsøge at bruge Engeströms virksomhed til at få et bedre indblik i disse sammenhænge. Her må det nævnes, at Engeström i udviklingen af sin teori selv har haft udgangspunkt i ZPD, hvorfor denne videreudvikling også i et teoretisk perspektiv giver god mening(engeström:2000:1). Virksomhedsteorien Artefakt Subjek objekt resultat Regler Normer Arbejdsdeling Engeström beskriver i sin virksomhedsteori, hvordan et individ opnår sine ønsker ved hjælp af et givent artefakt. Virksomhedsteorien tager udgangspunkt i, at mennesket er et subjekt, der altid ønsker at opnå et givent objekt, dette kunne være basale ting som eksempelvis at lave ild dette giver så et overordnet resultat som i dette tilfælde ville være overlevelse. Mere interessant er dog at for at forstå, hvordan mennesket opnår objekt og resultat. Dette sker ved brugen af et artefakt, som skal hjælpe individet til nemmere at nå objektet, eksempelvis et fyrtøj og dels ved at indstille sig på en række regler som både kan være formelle og uformelle, samt en arbejdsdeling i forhold til de individer som der samarbejdes med(engeström:1999:3-4). Side 15 af 94

26 Et læringsperspektiv Platform Kursist Udvide ZPD Respekt Mødepligt Arbejdsdeling mellem kursist og facilitator I projektet arbejder vi med en gruppe mennesker, der ønsker at overvinde deres socialangst. Der er forskellige ting, som spiller ind på, hvordan dette er muligt og hvordan det skal gøres. Dels vil der være en række uskrevne regler imellem de deltagende kursister (i dette tilfælde kan det eksempelvis være regler om respekt, som giver individerne bedre mulighed for at arbejde sammen), ligeledes spiller arbejdsdelingen mellem kursist og underviser ind, da det må antages, jævnfør Vygotsky, at begge skal deltage for at udvide ZPD. Dette betyder samtidig at kursisten gennem en løbende refleksiv evaluering løbende, vil opbygge selvtillid i brug af systemet. Den tredje ting man må holde sig for øje er, at der er en række skrevne regler på stedet, der skal overholdes, som eksempelvis mødepligt. Disse overvejelser skal alle indgå, når vi skal udvikle det artefakt (et online læringsværktøj), som skal hjælpe kursisterne til at udvide deres ZPD i forhold til deres socialangst. Ydermere må man overveje, at dette artefakt godt må være nyskabende, da en af måderne at behandle socialangst, er ved at ændre tankemønstre for den enkelte situation, jævnfør afsnittet Hvad er socialangst. Vi forsøger i projektet at udvide kursisternes ZPD, så det kan forbedre kursisternes håndtering af deres socialangst. Det gøres ud fra en tese om, at alle individer har en ZPD, som kan udnyttes og udvides. Den kan eksempelvis udnyttes ved hjælp af et værktøj, hvor kursisten kan agere refleksivt, enten i forhold til den undervisning der gives eller i forhold til ligesindede individer, dog som udgangspunkt altid i samarbejde med andre. Det er samtidig vigtigt, at vi forholder os til de regler, der er opstillet på stedet og sikrer at arbejdsdelingen i håbet om refleksiv deling af viden, bliver opstillet på en hensigtsmæssig måde mellem underviser og kursist. Side 16 af 94

27 Metode 1 Metode 1 Som også vist i rapportens opbygning, har vi valgt at dele vores metode op i to, hvor nedenstående afsnit handler om, hvilke overvejelser og valg vi har gjort os inden vores første møde med kursisterne. Det indeholder desuden også afsnittet Teoretisk udgangspunkt for tilgang til brugerne, som vil danne grundlag for vores valg af metoder og vores tilgang til kursisterne. Teoretisk udgangspunkt for tilgang til brugerne Med den viden vi har fået omkring socialangst, jævnfør afsnittet Hvad er socialangst, er det muligt at tage hensyn til dette, når vi arbejder med vores brugere og når vi designer. Vi har beskrevet vores guldramme og de skitserede principper, jævnfør afsnittet Videnskabsteoretisk tilgang, som vi vil tage udgangspunkt i og være tro mod i vores tilgang til brugerne, vores metodevalg og vores konceptudvikling. Den samlede viden vi tilegner os om socialangst fungerer på den måde som udgangspunkt for og som et centralt led i overholdelsen af vores designeridentitet. I bogen At overvinde socialangst findes der som del af den kognitive terapi fire metoder for, hvorledes man overvinder sin socialangst. Disse metoder er i bogen benævnt som både metoder og udgangspunkter. Vi vil benytte os af termen metode, da vi bruger dem som redskab til blandt andet hensynstagen til brugerne og som teoretisk-metodisk udgangspunkt, når vi designer. Vi er klar over, at metoderne i bogen gælder som selvhjælpende udgangspunkter i et forløb der handler om at overvinde sin socialangst, hvor vi vil anvende udgangspunkterne som et sæt anvisende teoretisk understøttende metoder i tilgangen til brugerne og tilgangen til vores design. I bogen henvises der til, at man forinden arbejdet klarlægger, hvad det er man gerne vil ændre. Grundpillen er, at man skal have et klart og fastsat problem for at kunne arbejde med sin angst. Måden dette gøres på, er ved så præcist som muligt at beskrive, hvad problemet er og hvad man gerne vil ændre - des mere præcise og detaljerede mål des bedre og mere specifikke løsninger vil udledes. Ydermere giver de specifikke og præcise problemstillinger og mål også en nem og anvendelig målestok for, om målet er indfriet og man kan måle dette både løbende og som endelig evaluering (Butler:2001:89-90). De fire omtalte metoder lyder som følgende: Ændre tankemønstre Side 17 af 94

28 Metode 1 Gøre tingene anderledes Formindske selvfokuseringen Opbygge selvtilliden Ændre tankemønstre handler om at gennemtænke de farer og risici der er forbundet med sociale situationer. Det handler om at tænke anderledes og revurdere de tankebaner man måtte have (Butler:2001:88). Dette udgangspunkt vil vi bruge aktivt, når vi arbejder sammen med vores brugere. Vi vil være opmærksomme på, at mødet med os studerende er en ny situation, som de givetvis ikke har prøvet før og dette er en stor udfordring for kursisterne. Vi vil skabe en rolig stemning og forsøge at gøre tingene i den fart, som brugerne giver udtryk for at kunne magte. Derudover bør vi overveje at være opmærksomme på, at brugerne skal hjælpes til at tænke nyt og anderledes samt guides meget i de aktiviteter, vi vælger at involvere dem i. Vi vil give dem nogle redskaber eller udgangspunkter, der gør dette muligt og muligvis nogle artefakter, der leder opmærksomheden hen på noget andet end tankerne. Gøre ting anderledes handler om aktivt at gøre noget andet, end det man normalt gør og som føles trygt(butler:2001:88). Allerede ved at sige ja til at deltage i dette projekt, har kursisterne gjort noget, der må antages ikke at være normalt og dermed anderledes end, hvad de normalt foretager sig. Vi vil bruge vores viden om dette i vores arbejde med og tilgang til kursisterne, vi vil tilbyde dem forandringer i form af ændrede værktøjer, ændrede praksisser og så videre, da det ligger i deres undervisning, at de skal vove det utrygge engang i mellem. Vi skal selvfølgelig tage hensyn til deres socialangst og forberede dem så godt som muligt undervejs i processen. Formindske selv-fokuseringen handler om ikke kun at tænke på sig selv og lære også at tænke på de ting der er omkring en (Butler:2001:88). Vi vil og bør være opmærksomme på dette, når vi arbejder sammen med brugerne. Det kan vi på den måde, at vi kan tænke det ind i arbejdet, at vi skal være opmærksomme på, at det ikke kommer til at handle alt for meget om brugerne som personer, men at det handler mere om eksempelvis de teknologier, vi taler om. Vi kan med denne viden sørge for, at der ikke bliver for meget fokus på deres personer som på selve problemstillingen. Igen her kan vi tænke ind i vores Side 18 af 94

29 Metode 1 møder med kursisterne, at der også er artefakter af en eller anden art tilstede der kan flytte opmærksomheden fra deres person. Opbygge selvtilliden handler om at arbejde med sin selvtillid således, at den på ny kan vokse. (Butler:2001:88). Vi vil bruge dette udgangspunkt som motiverende faktor for hele projektet, hvis målet er at hjælpe personer ramt med socialangst. Det er kursisterne, der er eksperterne på dette område. Vi ved ikke noget om socialangst og IKT, så ved at gøre det klart for dem, at de er eksperter og de har noget vigtigt information, som vi gerne vil have, så kan det øge deres selvtillid. Denne selvtillid og tillid til os, skulle gerne betyde, at kursisterne kan blive trygge ved os og dermed give dem lyst til et samarbejde med os gennem dette projekt. De fire metoder danner sammen med vores viden om socialangst, grundlaget for vores valg af metoder til arbejdet med kursisterne. Side 19 af 94

30 Metode 1 Overvejelser inden første møde med kursister Inden vores første møde med kursisterne, har vi gjort os nogle overvejelser omkring vores tilgang til kursisterne og hvordan vi vil fremstå overfor dem. Det første møde med kursisterne er meget vigtigt for os, dels fordi det fungerer som dataindsamlings-redskab og dels fordi det er det møde, hvor vi skaber den første kontakt til kursisterne. Vi ved allerede nu, at vi gerne vil se dem mere end én gang og gerne vil i kontakt med dem løbende gennem projektet. Derfor er det også vigtigt, at mødet forløber godt og at kursisterne føler sig trygge ved os. Vi ved inden mødet ikke, hvordan deres socialangst kan påvirke processen, så derfor er vi meget opmærksomme på, vores kontakt til kursisterne og hvordan vi arbejder med kursisterne. Vi har derfor valgt at rådføre os hos Merete med flere af de ting vi har haft oppe til diskussion, inden noget endeligt i tilgangen til kursisterne er blevet besluttet. Merete har den daglige kontakt til kursisterne og derved kender hun dem rigtig godt, hvilket gør hende til eksperten i tilgangen til kursisterne. Merete har besluttet, at vi skal mødes med kursisterne en dag, hvor de alligevel skal til kognitiv terapi på Daghøjskolen, på den måde forstyrrer vi ikke kursisternes fritid. Merete mødes med kursisterne en halv time inden vi mødes med dem, hvor vi så skal komme ind i til dem. Vi mødes med kursisterne samlet til et fokusgruppeinterview, hvor vi indsamler kvalitativ empiri, vores indsamling af kvalitativ empiri passer meget godt til vores principper i guldrammen, hvor vi gerne vil have kursisterne i centrum. På denne her måde mindsker vi også risikoen for at den enkelte kursist kommer i fokus og kan blive presset eller stresset og derved blive påvirket af sin angst, jævnfør afsnittet Socialangst, hvilket sikkert er et bevidst valg fra Meretes side. Vi har valgt at udarbejde et brev, som har til formål at informere om, hvem vi er og hvad vi vil. Brevet er sendt ud en uge før det første møde og på den måde er kursisterne forberedte og ved hvad der skal ske. Vi er naturligvis interesserede i, at alle kursisterne møder op og derfor valgte vi, at det skulle være op til Merete at vurdere, hvornår kursisterne skulle kende til os. I og med at det er Merete der er vores kontaktled til kursisterne, giver det også og en troværdighed, da de har tillid til Merete. Side 20 af 94

31 Metode 1 Overvejelserne omkring selve brevet til kursisterne gik på, at det skulle være kort og præcist, samtidig med at det skulle vække deres interesse, brevet skulle desuden forklare vores hensigt. I brevet har vi valgt kun at fortælle om det første møde og ikke om muligheden for yderligere et møde og kontakt, det har vi gjort for at undgå at skræmme dem væk på forhånd, da det måske vil blive for kompleks en størrelse at sige ja til. Vi venter derfor med at spørge om de vil hjælpe os yderligere, til ved det første møde. Vi har desuden fravalgt at skrive i brevet, at vi gerne vil optage lyden på diktafon, da det heller ikke må skræmme dem på forhånd og måske få dem til at blive hjemme. Ved det første møde kan kursisterne naturligvis vælge helt eller delvis fra. Vi håber dog, at de efter det første møde har lyst til at fortsætte og aktivt som meddesignere være en del af processen. Vi har yderligere valgt at tage kage, slik og stearinlys med til mødet for at skabe en god stemning, da det er vigtigt at det første møde bliver en god oplevelse, så kursisterne har lyst til at være arbejde sammen med os. Metodeovervejelser til workshop Formålet med denne metode er at finde former for teknologi eller elementer derfra, som kan bruges i vores løsning. Vi overvejede at indsamle vores første empiri med et spil, da dette vil være sjovt og uformelt, hvilket kunne skabe tryghed for kursisterne. Vores diskussion omkring metoden pegede dog i en anden retning, da vi besluttede, at spillet ikke måtte have en vinder. Denne beslutning blev truffet jævnfør afsnittet Teoretisk udgangspunkt for tilgang til brugerne, der fortæller, at personer med socialangst ikke kan lide at være i fokus. I et spil vil både vinderen og Side 21 af 94

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

SAND BOX stecherinsti.com/sand-box

SAND BOX stecherinsti.com/sand-box SAND BOX 3 SAND BOX stecherinsti.com/sand-box Vil du gerne omsætte viden til værdi, og finde ud af, hvordan du bringer dig selv i spil til et interessant job, som du brænder for, så deltag i mit 10 ugers

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Virtuel læring i praksis undervisningsforløb fra start til slut

Virtuel læring i praksis undervisningsforløb fra start til slut Virtuel læring i praksis undervisningsforløb fra start til slut UP1102 Projektrapport udarbejdet af Martin Thirstrup Hansen, NETOP juli 2012 Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017

Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017 Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Forskningsdesign

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1! BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Tim Struck. high impact facilitation. Kursus på 4 dage i effektfuld facilitering

Tim Struck. high impact facilitation. Kursus på 4 dage i effektfuld facilitering Tim Struck high impact facilitation Kursus på 4 dage i effektfuld facilitering Dette kursus er drevet af ét eneste formål: at gøre det nemt for dig at skabe troværdige resultater gennem andre. Eller sagt

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Borgerinvolvering via Smartphone

Borgerinvolvering via Smartphone Borgerinvolvering via Smartphone Et Move-projekt i University College Lillebælt Afslutningsrapport LHN 03-08-2015 1 Indhold Et Move-projekt i University College Lillebælt... 1 Afslutningsrapport... 1 Indledning...

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Lærervejledning til MindTalk

Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk

Læs mere

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Hvad kan du gøre ved eksamensangst?

Hvad kan du gøre ved eksamensangst? Hvad kan du gøre ved eksamensangst? - information - kortlægning - forslag Har du flere spørgsmål, så henvend dig til: Psykolog Irene R. Thomsen Børn & Ungeklinikken Vestergade 37, 7500 Holstbro www.boernogungeklinikken.dk

Læs mere

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i

Læs mere

Forebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer

Forebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Forebyggelse af blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Marts 2019 Forebyggelse af blandt unge Co-financed by the European Union Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 3 Det

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende

Læs mere

Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen

Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler

Læs mere

SANDBOX

SANDBOX SANDBOX 01.10.2018 09.12.2018 3 SANDBOX stecherinsti.com/sandbox Vil du gerne omsætte viden til værdi - og finde ud af, hvordan du bringer dig selv i spil til et interessant job, som du brænder for, så

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad. Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Beskyttelse af personlige oplysninger og dig

Beskyttelse af personlige oplysninger og dig Beskyttelse af personlige oplysninger og dig Deltagerne skal udforske, hvilken type oplysninger det er bedst at holde "private", hvordan privatindstillinger tilpasses på sociale medier, og hvordan de forklarer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling

Læs mere