Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning og Virtuelt læringsrum for særlige målgrupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning og Virtuelt læringsrum for særlige målgrupper"

Transkript

1 Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning og Virtuelt læringsrum for særlige målgrupper Projektrapport udarbejdet af Martin Hansen, NETOP juni 2010

2 Denne projektrapport er udgivet af: NETOP netværk for oplysning Gammel Kongevej 39G, København V Telefon: Mail: Web: København juni

3 Indledning Denne rapport beskriver forløbet, beslutningerne, konklusionerne og resultaterne i forbindelse med projekterne Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning og Virtuelt læringsrum for særlige målgrupper. Projektledelsen er forestået af Martin Hansen, NETOP, og Merete Lindholmer, Fokus Folkeoplysning/Daghøjskoleforeningen, i tæt samarbejde med Jacob Kofoed, LOF. Desuden har der været en baggrundsgruppe, som har bistået med gode råd, diskussioner, test og feedback. Gruppen har bestået af: Lisbet Kristensen, konsulent i FO Århus Henrik Bro, IT-konsulent i NETOP Klaus Eriksen, underviser i Verninge Husflid Bjørn Salling, skoleleder i Fokus Folkeoplysning, Aalborg Hans Svendsen, skoleleder i LOF Øresund Mogens Grunnet, underviser i LOF Øresund Jan Johansen, skoleleder i Odense Aftenskole Anne-Nora Stensig, konsulent FOF Projektet er gennemført af NETOP, LOF, FOF og Daghøjskoleforeningen med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråds udviklingspulje Denne rapport skal ses i sammenhæng med Elevnet, der er en internetbaseret platform bygget på e- læringssystemet Ilias. Kontakt Martin Hansen, NETOP / ) for flere informationer. Samtidig er rapporten Det er ik så farligt bilag, da projektet bag denne rapport blev kørt sideløbende med nærværende projekt, og mange af erfaringerne og konklusionerne blev inddraget i udviklingen af det virtuelle læringsrum. 3

4 Baggrund Internettet er blevet mere og mere et omdrejningspunkt for sociale forbindelser. FaceBook, Twitter, GroupCare og andre lignende tjenester oplever en stigende søgning ikke mindst i Danmark. I en fortravlet hverdag tjener disse netværkssteder et formål for mennesker, der selv kan vælge tid og sted for vedligeholdelse af kontakten. Folkeoplysningen insisterer vedholdende og med rette på at menneskemødet, forbindelsen mellem mennesker er centralt for vores virke. Derfor er det kun naturligt, at vi undersøger muligheden for at udvide vores fysiske virkeområde også ind i den elektroniske, virtuelle verden. Helt praktisk mener vi, at der er et grundlag for at tilbyde deltagerne i folkeoplysningen mulighed for at mødes ved siden af de traditionelle møder ved kursusgangene. At vi tilbyder et sted, hvor man mellem kursusgange kan diskutere, inspirere hinanden og evt. finde mere information om det fag, man bliver undervist i. Flere af vores skoleledere har efterlyst en sådan løsning, der både vil gøre folkeoplysningen mere moderne (adskillige kurser i andre regi benytter kursushjemmesider som en del af undervisningen imellem de fysiske mødegange) og samtidig vil kunne fastholde kursister, ved at tilknytte dem som mere faste brugere. Samtidig vil et virtuelt møderum gøre det muligt at nå ud til nye målgrupper, som ellers vil være afskåret fra at benytte folkeoplysningstilbud. I vores tilfælde er Fokus Folkeoplysnings/Daghøjskoleforeningens integrerede projekt, der handler om tilbud målrettet imod mennesker med sociale fobi et oplagt eksempel på dette. Et virtuelt mødested skal naturligvis benyttes til fagligt at understøtte undervisningen. Vi tænker, at underviseren her kan lægge opskrifter ud fra madlavningskurset, at IT-underviseren kan lægge relevante links ud og så videre. Desuden ville man også her kunne diskutere emner ift. faget, man ikke når til den fysiske undervisning, finde supplerende informationer og meget andet. Der eksisterer i dag en lang række internetbaserede virtuelle mødesteder, der tilbyder lignende muligheder. Det kan tænkes, at der allerede findes et egnet system. Det skal være en del af en indledende undersøgelse at se på eksisterende muligheder. Vores udgangspunkt er, at et system skal være tilgængeligt for både deltagere, undervisere og skoleleder. Med tilgængelighed tænkes her, om det er enkelt at benytte (også for ikke IT-vante), indbydende og gratis at benytte (for mindst deltagerne). Det diskvalificerer en lang række af de eksisterende løsninger, vi allerede nu kender til. Desuden er det vigtigt for os, at et system afspejler folkeoplysningens mulighed for at mødes uformelt. Altså skal faget ikke være det eneste omdrejningspunkt. 4

5 Formål og mål Formål Formålet med projektet har været at undersøge mulighederne for at udvikle et virtuelt mødested for deltagere og deres undervisere i folkeoplysningen. Et virtuelt mødested i tilknytning til den enkelte folkeoplysende aktivitet skal dels skabe et større pædagogisk frirum for underviseren (der skal ikke bruges tid på kopier af opskrifter, vejledninger, links, mv.), dels skabe en større interaktion mellem kursisterne (bedre læring ved adgang til andre kursisters opgaver, spørgsmål og underviserens svar og reaktioner i øvrigt). Endelig skal den større samlede sammenhængskraft på holdet give større deltagertilfredshed. Samtidig vil et virtuelt møderum kunne hjælpe personer, der ellers ville have svært ved eller helt er afskåret fra at deltage i folkeoplysende aktiviteter. Daghøjskoleforeningens fokus har været på denne del af formålet. Mål Helt konkret satte vi følgende mål: 1. Vi skal lave en overordnet undersøgelse af, hvordan et virtuelt mødested målrettet deltagere i folkeoplysning skal laves. Denne undersøgelse tager en række hensyn i ed, herunder deltagernes og undervisernes behov, teknologiske muligheder og ikke mindst ressourcemæssige begrænsninger (både tid, færdigheder og økonomi). 2. Vi skal udvikle et virtuelt mødested baseret på erfaringer og konklusioner fra undersøgelsen. 3. Vi skal teste det virtuelle mødested i praksis. I sidste ende var det målet at ende op med et virtuelt mødested for deltagere i folkeoplysende aktiviteter. Mødestedet skulle være let tilgængeligt for skoleledere, undervisere og deltagere. Det tilstræbtes, at det ikke skal være nødvendigt med kurser for at bruge mødestedet, og der skulle derfor tages følgende hensyn: Deltagere På deltagerdelen af det virtuelle mødested anser vi brugervenlighed, intuitiv navigation og funktionalitet samt imødekommende design som værende væsentlige faktorer. Her er det derfor også vigtigt, at mødestedet ikke fremstår mere komplekst, end at deltagernes følelse af overblik bevares. Undervisere De enkelte holds undersider på det virtuelle mødested skal som udgangspunkt oprettes med en række standardfaciliteter, der opfylder deltagernes/de fleste holds behov. Dette skal sikre, at underviseren nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte mødestedet på sit hold. Underviseren skal altså ikke på forhånd tage stilling til en masse forskellige funktioner, men blot gå i gang. Skoleledere Det skal koste et minimum af indsats for en skoleleder/iværksætter/ankerperson/aktivitetesleder at oprette et hold/gruppe med de dertil tilknyttede deltagere på mødestedet. Derfor opbygges det virtuelle mødested, så det kan arbejde sammen med eksisterende kursusadministrationsprogrammer. Ideen er, at lave en system opbygget løsning i stil med kursusportalen Aftenskole.nu, hvor overførsel af kursusinformationer sker helt automatisk fra en række administrationsprogrammer. Således skal skolelederen ved meget få klik kunne oprette et hold på deltagerhjemmesiden og deltagerne ved samme lejlighed automatisk blive oprettet som brugere. 5

6 Faser i projektet Projektet har haft tre overordnede faser: Undersøgelsesfasen, hvor vi undersøgte, hvad der var behov for. Her tænktes både rent praktiske behov i form af forskellige funktionaliteter, men også pædagogiske behov i forhold til at understøtte både det faglige og det sociale. Udviklingsfasen, hvor vi omsatte resultatet af undersøgelsen til et konkret produkt et netbaseret virtuelt mødested der kan benyttes af skolerne og deltagerne. Det var vigtigt for os, at brugen af mødestedet skulle være let at gå til ikke kun for deltagerne, men også for undervisere og skoleledere. Mødestedets succes vil i høj grad afhænge af, at det for skoleledere og undervisere er nemt og hurtigt at gå til. Testfasen, hvor vi testede, om det virtuelle mødested levede op til forventninger om brugbarhed og appel til deltagerne. Testfasen blev afsluttet af en evaluering, der efterfølgende krævede lidt tilretninger af systemet. Undersøgelsesfasen Vi indledte undersøgelsesfasen med et møde i baggrundsgruppen, hvor Martin Hansen lavede et kort oplæg om udviklingen af sociale netværk. Herefter diskuterede gruppen behov til et virtuelt mødested og der blev lavet en liste over ønsker. Helt grundlæggende var kravet om, at systemet skulle være meget enkelt grænsende til intuitivt at benytte. Det måtte ikke være en hindring, at systemet ikke var til at overskue hverken for undervisere eller deltagere. Flere gange blev der sammenlignet med en funktionalitet a la FaceBooks, der jo har mange brugere, som stort set alle har lært at bruge det uden manual eller anden hjælp. Vi lod en hjemmeside-ekspert, Jesper Ordrup, læse vores krav igennem, og han gav os en række anbefalinger, som vi tog med i vores søgen efter og udvikling af et system: 1. Elevnet skal være enkelt at anvende for både undervisere og elever 2. Elevnet skal ikke kunne mere, end der er strengt nødvendigt for at opfylde de absolut primære behov (resten kan vente) 3. Elevnet skal også se flot ud. 4. Elevnet skal være nemt at følge med i, selvom man ikke logger på. Med disse ønsker i baghovedet undersøgte vi markedet for passende systemer. Det blev overvejet at bygge systemet helt op fra grunden. Denne idé blev dog hurtigt forkastet, da det ikke kun ville medføre store udviklingsomkostninger, men også senere vedligeholdelses- og opdateringsudgifter. Derfor rettede vi fokus på eksisterende systemer, der så vidt muligt indeholdt mange af de ønskede funktionaliteter. Vi besluttede os for at prioritere Open Source-løsninger, da det ville sikre den letteste udbredelse efterfølgende. Fokus Folkeoplysning havde kontakt til AUC s afdeling for e-læring. Herigennem havde de fået anbefalet e- læringssystemet Moodle. Vi undersøgte nærmere, men fandt dog, at Moodle havde for mange irrelevante funktioner, der blot kunne forvirre og ødelægge den meget nødvendige enkelthed i et system til aftenskoler. Herefter faldt vores fokus på et stort e-lærings- og kursusstyringssystem, Ilias. Ilias er startet op af en række tyske universiteter, men har nu udviklere i det meste af verden. Den danske udvikler inetworks har mange års erfaring med Ilias, og har lavet en del tilpasninger til forskellige danske organisationer. Vi mødtes med inetworks og fandt hurtigt ud af, at vi i fællesskab kunne lave et godt system. Ilias indeholdt i forvejen en 6

7 lang række af de ønskede funktioner, og det var forholdsvist enkelt at skjule de mange funktioner, som der ikke var behov for. Dermed ville den ønskede enkelthed kunne bibeholdes. Efter et par afklarende møder faldt valget på Ilias og inetworks som udvikler. Udviklingsfasen Selve udviklingsfasen skete med tre møder mellem Jesper Gødvad, inetworks, og baggrundsgruppen som rygrad. På disse møder blev seneste udvikling præsenteret og følgende behov skitseret. På det sidste møde den 22. januar 2010 blev Elevnet præsenteret for baggrundsgruppen. Herefter gik vi over til test af systemet. Testfasen I ansøgningen var der budgetteret med kurser for undervisere i brugen af Elevnet. Da det viste sig vanskeligt at samle underviserne, besluttede vi i stedet at yde denne undervisning som support via mail og telefon. Herefter blev Elevnet afprøvet af følgende: Verninge Husflid LOF Øresund NETOP Hvidovre FOF s landsorganisation FO Århus Baggrundsgruppen Den 16. april 2010 mødtes baggrundsgruppen igen for at evaluere på Elevnet. Evaluering Følgende er konklusionerne fra evalueringsmødet den 16. april. Der havde de fleste steder været en meget stejl indlæringskurve ift. systemet. Det have først virket uoverskueligt specielt når der ingen manual eller lignende var til stede. Det havde sat begrænsninger for brugen. Men omvendt var der enighed om, at man med få tilføjelser og ændringer kunne få et meget brugbart system. Som udgangspunkt må det være op til underviseren at skabe aktivitet på et kursus Elevnet-side. Den tidligere antagelse om, at eleverne selv skaber liv på Elevnet er ikke blevet bekræftet i testperioden. Det betyder ikke, at det ikke kan ske, men vil man være sikker på succes, skal underviseren være igangsætter. Derfor skal det være let for underviseren at komme i gang med dette. Derfor bør skolerne ikke blot tilknytte Elevnet til alle hold, men kun til hold, der har en interesseret underviser. Der var enighed om følgende: Prototypen af Elevnet, som er blevet testet i vinter og forår 2010, er umiddelbart for svært tilgængeligt uden en form for instruktion specielt hvad underviserne angår. Der er for mange muligheder, som ikke er overskuelige. Dette har bud efter, at der dels laves en form for manual og dels søges at forenkle mulighederne lidt: Manual 1-2 siders manual til underviser og/eller korte instruktionssekvenser på video (på nettet). 7

8 Forenkling Vi skal have fjernet en række knapper/funktioner fra Elevnet. Disse kan dog senere tilføjes på enkelte kurser, hvor underviseren er blevet så tryg ved systemet, at denne vil udnytte dets flere muligheder. Specielle målgrupper I det sideløbende projekt rettet mod specielle målgrupper, var konklusionen på arbejdet, at det tekniske hjælpemiddel, der virker bedst er SMS, da det altid er ved hånden. I testene blev der aldrig gennemført en egentlig rutine med kursisterne, om at de svarede, reflekterede eller lignende på de ting, der blev lagt ud på hjemmesiden eller på mail. Derfor var det essentielt, at Elevnet også indeholder en sms-funktion, der gør det let for underviser at sende sms til deltagerne. Integration med administrationsprogram Al integration med evt. administrationsprogram ligger principielt uden for dette projekt. Det skyldes, at Elevnet skal kunne tilgås af alle DFS s foreninger, uanset om de bruger et administrationsprogram eller ej. Trods dette har baggrundsgruppens deltagere alle haft behov for at beskrive, hvordan en integration med et givent administrationsprogram skal være. Dette skyldes, at gruppen har vurderet, at Elevnets succes ikke kun vil afhænge af let administration fra underviserens side, men i lige så høj grad fra skoleadministrationen. Hvis oprettelse af hold kræver manuel indtastning, vil det formodentligt blive tidskrævende, hvilket igen vil være en uheldig barriere. Dertil kommer, at alle større aftenskoler eller lignende allerede har indtastet relevante oplysninger i deres respektive administrationsprogrammer, og dette vil vi udnytte, så vidt muligt. Så for at sikre, at Elevnet så let som muligt kan integreres med et givent administrationsprogram, fik vi udviklet en funktionalitet, der automatisk opretter en række oplysninger til hvert hold, baseret på udtræk fra et givent administrationsprogram. Det skulle føre til, at en i Elevnet indbygget automatik opretter et hold med følgende informationer: Holdnavn (og evt. nummer) Holdbeskrivelse (lægges ind på introduktionen på holdets forside) Alle deltagere (Elevnet opretter brugere og sender automatisk mails ud) Mødegange er sat på kursets forside Der er oprettet debatforum Der er oprettet filbibliotek Der ligger en velkomst evt. med tilknyttet pdf-fil eller lignende, der giver kort instruks om Elevnets funktioner fx hvordan man indstiller sine personlige informationer. Ovenstående automatisk forudsætter, at Elevnet får tilført de relevante data fra det pågældende administrationsprogram. Denne integration skal naturligvis afholdes for det enkelte forbunds egen regning. 8

9 Konklusion Projektet er i det store hele forløbet planmæssigt. Vores åbne tilgang med indledende undersøgelsesfase er sandsynligvis en stærkt medvirkende faktor til dette. Vi traf ingen beslutninger, før vi havde input fra eksperterne i vores baggrundsgrupper, og vi sonderede terrænet for tekniske løsninger inden vi lagde os fast på Ilias. Igennem forløbet har vi haft en løbende og tæt kontakt til baggrundsgruppen dels via en række møder og dels ved uformelle henvendelser. Dette har sikret god feedback undervejs. Videre udvikling Nu står vi med et godt produkt, Elevnet. I princippet kan man sagtens benytte Elevnet som det ligger i dag. Men vores erfaringer viser, at Elevnet vil have større gennemslagskraft, hvis det bliver nemmere at administrere at oprette kurser og deltagere i. Dette kan sikres gennem en integration med et givent kursusadministrationsprogram, hvilket vi derfor har forberedt Elevnet at kunne samarbejde med. Det kræver yderligere udvikling, men omvendt ikke mere, end det bør være overkommeligt for de fleste at klare. Næste trin for NETOPs og LOF s vedkommende vil derfor være at integrere Elevnet med DOFO, så oprettelse af kurser (inkl. de i forrige kapitel nævnte informationer) sker automatisk. Herefter vil der forestå en informationsindsats, så vi får bredt Elevnet ud til vores aftenskoler. De skoler, der har deltaget i baggrundsgruppen er allerede meget interesserede i at benytte Elevnet. Manual Da de sidste rettelser først er blevet foretaget umiddelbart før denne rapports udgivelse, har vi ikke nået at lave manual til undervisere i brugen af Elevnet. Denne vil dog blive lavet snarest, men interesserede er meget velkomne til at kontakte Martin Hansen, NETOP, for en lille demonstration af Elevnet. Fremtiden Som sagt er Elevnet i princippet nu klar til, at alle DFS medlemsorganisationer kan benytte det. Men da Elevnet er internetbaseret kræver brugen af det en installation på en internetserver. Derfor kræver en fast brug af Elevnet en hostingaftale med en udbyder. NETOP og LOF har naturligvis planer om at hoste Elevnet, men de nærmere aftaler herom er ikke truffet i skrivende stund herunder om det i vores aftale(r) vil være muligt for andre at være med. Kontakt eventuelt Martin Hansen, NETOP, for yderligere oplysninger. 9

10

11 Bilag til rapporten Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning og Virtuelt læringsrum for særlige målgrupper Det er ik så farligt Virtuelt læringsrum for særlige målgrupper Side 1 af 94

12 Indledning 5 Casebeskrivelse 6 Rapportens opbygning 8 Hvad er socialangst 9 Videnskabsteoretisk tilgang 11 Den skandinaviske designtradition 11 Guldrammen 12 Guldrammen i et epistemologisk og ontologisk perspektiv 12 Et læringsperspektiv 14 ZPD En åben tilgang 14 Virksomhedsteorien 15 Metode 1 17 Teoretisk udgangspunkt for tilgang til brugerne 17 Overvejelser inden første møde med kursister 20 Metodeovervejelser til workshop 21 Mellemaktivitet 23 Behandling af data 25 Praksis 25 Analyse af krav og forhold til teknologi 27 Strukturelt overblik til analysen 28 Socialangst og social interaktion 29 Teater scenerne 30 Web 2.0 og middlestage 30 Kursisternes forhold til teknologi 32 Teknologi som 2. prioritet 32 Konkret brug 36 SMS-aktivitet 38 Side 2 af 94

13 Facebook-ugen 40 Analyse af planche 41 Kursisternes krav til teknologi 43 Socialangst 43 Motivation 47 Teknologiens positive funktioner 50 Teknologiens negative konsekvenser 53 Facilitators forhold til teknologi 56 Motivation 56 Teknologiens negative funktioner 58 Teknologiens positive funktioner 58 Konkret brug 59 Teknologi som 2. prioritet 59 Opsamling 60 Delkonklusion til første analyse 61 Kravspecifikation 63 Konceptudvikling af online læringsværktøj 68 Metode 2 71 Tilgang til kursisterne ved andet møde 71 Metode til ibrugtagning 73 Metode til workshopaktivitet 75 Analyse af andet møde 77 Ibrugtagning 77 Workshopaktivitet 79 Præsentation af online læringsværktøj 82 Delkonklusion 84 Refleksion og erkendelse 85 Praksis 85 Første møde 85 Side 3 af 94

14 Andet møde 85 Indhold 86 Refleksioner over videnskabsteoretisk tilgang 88 Konklusion 89 Ansvarsliste 91 Litteraturliste 93 Primær litteratur 93 Sekundær litteratur 94 Side 4 af 94

15 Indledning Indledning Dagens samfund står overfor en række teknologiske udfordringer; vi skal konstant forholde os til nye teknologier, nye praksisser og ikke mindst nye forandrede forventninger til brugen af disse. Teknologien giver dog til gengæld et væld af muligheder. Nogen benytter teknologi til underholdning, mens andres overlevelse er afhængig af den. Vi er som studerende på Informationsvidenskab særligt interesserede i at udnytte de mange muligheder som teknologierne indeholder. Vi har som humanister det mål og den tilgang til verden, at vi fokuserer på individet, når vi designer samt at de resultater vi kommer ud med, kan hjælpe de mennesker der er omkring og anvender teknologierne. Det er vigtigt for os, at teknologien kan hjælpe mennesker og er bæredygtig. Dette sikres via løbende brugervejledning, udvikling af brugervenlige alternativer og undervisning i at ibrugtage teknologien - et arbejde som bliver mere og mere kompliceret jo flere teknologier der findes på markedet. Teknologier har historisk set ændret sig fra at være store regnemaskiner til at være sociale medier, som man bruger i interaktionen med andre mennesker. Denne udvikling kan særligt én gruppe mennesker nyde gavn af, nemlig den gruppe som har svært ved ansigt til ansigt kommunikation. Desværre kender disse mennesker ikke altid til teknologiens muligheder og kan kun udnytte dem, hvis vi som eksperter giver dem en hjælpende hånd. Vores projekt tager udgangspunkt i et område, hvor vi tror på, at teknologien kan gøre en forskel nemlig hos mennesker med socialangst. Vi vil gerne hjælpe kursisterne i deres kamp mod socialangst ved at understøtte deres læring gennem design af bæredygtig IKT med brugeren i centrum. Side 5 af 94

16 Casebeskrivelse Casebeskrivelse Casebeskrivelsen skal give læseren en forståelse af den problemstilling, som vi vil arbejde med i dette projekt, ligesom den skal lede op til vores problemformulering. Vi blev i starten af 7. semester på Informationsvidenskab kontaktet af Merete Lindholmer 1 fra daghøjskolen Fokus, som havde brug for hjælp til at få en praksis omkring brugen af IKT i hendes undervisning. Daghøjskolen Fokus er en del af Fokus Folkeoplysning, der udover daghøjskolen tilbyder aftenskole, kulturklub, zoneterapeutskole og fitness. Daghøjskolen udbyder kurser, her i blandt et kursus til behandling af socialangst. Dette kursus findes i forløbet Krop og psyke og har til formål at give redskaber til at takle forskellige former for hindringer i hverdagen. I øjeblikket underviser Merete to hold, som begge består af fire personer i alderen 25 til 35 år. Kursisterne, der bliver henvist til daghøjskolen fra kommunen, modtager undervisning om socialangst halvanden time hver fredag og nogle følger hele forløbet Krop og psyke på Fokus. Meretes problem bunder i, at hun tidligere i undervisningsforløbet har forsøgt at udvide undervisningen ved at indføre Groupcare 2, som dog ikke er blevet anvendt af kursisterne. Dette har fået Merete til at overveje, om hun gør noget forkert eller om hun bruger det forkerte værktøj og derfor har hun kontaktet os. Umiddelbart er vores viden om kursisterne på nuværende tidspunkt begrænset til, hvad Merete har kunnet fortælle os. Vi ved, at kursisterne gennem en socialrådgiver bliver henvist til daghøjskolen med den hensigt at give dem mulighed for, på længere sigt, at komme på arbejdsmarkedet igen. Grunden til denne henvisning er, at de har svært ved at interagere med andre mennesker og får angstanfald, hvis de bliver presset ud i ukendte sociale situationer. Merete har dog en tese om, at kursisterne er gode til at interagere ved hjælp af teknologi, da de alle i deres fritid benytter sig af både SMS, , Facebook og online spil. Ovenstående er interessant ud fra vores profil, som studerende på Informationsvidenskab på Aalborg Universitet. Vi ønsker at undersøge, hvordan det kan udnyttes til kursisternes fordel, at de sandsynligvis ikke har problemer med sociale sammenhænge på internettet. Vi vil udvide 1 Merete Lindholmer er uddannet psykoterapeut, coach og har en cand.mag i Kommunikation og Fransk fra Aalborg Universitet. 2 Groupcare er et online læringsværktøj: Side 6 af 94

17 Casebeskrivelse kursisternes læringspotentiale ved at binde fredagene, hvor de modtager undervisning i socialangst, sammen ved hjælp af IKT. På denne måde håber vi at give kursisterne bedre forudsætninger for at overvinde deres socialangst. Vores problemformulering er som følgende: Hvordan kan vi ved hjælp af IKT understøtte kognitiv terapi på daghøjskolen Fokus? For at IKT skal kunne hjælpe kursisterne kræver det, at vi tager højde for deres ønsker, behov og forhindringer og ikke mindst deres socialangst. Derfor arbejder vi i løbet af projektet med brugerinddragelse som et hovedperspektiv. Dette betyder, at vi løbende udvikler og ændrer projektdesignet alt efter, hvilken ny viden om brugerne vi tilegner os. Denne pragmatiske projektopbygning er beskrevet i det kommende afsnit. Side 7 af 94

18 Rapportens opbygning Rapportens opbygning Vi har valgt at vise rapportens opbygning visuelt, for at give læseren et overblik og en side der kan vendes tilbage til hvis nødvendigt. Hvordan kan vi ved hjælp af IKT understøtte kognitiv terapi på daghøjskolen Fokus? Casebeskrivelse Forståelses ramme Hvad er socialangst Videnskabsteori Læringsperspektiv Metode 1 Analyse 1 Kursisternes forhold til IKT Kursisternes krav til teknologier Facilitators forhold til teknologi Kravspecifikation Konceptudvikling Metode 2 Analyse 2 Ibrugtagning Workshopaktivitet Præsentation af læringsværktøj Refleksion og erkendelse Konklusion Side 8 af 94

19 Hvad er socialangst? Hvad er socialangst Socialangst er et begreb som vi, i gruppen, alle har hørt om før, men ingen af os ved endnu, hvad det konkret er, hvad det medfører og betyder. Vi har derfor valgt at skrive et afsnit, hvor vi definerer, hvad socialangst egentlig er, da det har stor betydning for vores tilgang til kursisterne, vores valg af metoder og projektet som helhed. Vi arbejder i dette projekt med en brugergruppe med socialangst og da forventningen er, at vi skal bruge dem aktivt i rollen som respondenter og aktive brugerdeltagere, er det vigtigt, at vi som designere får kendskab til socialangst og arbejder aktivt med den viden løbende gennem projektet. Socialangst eller Social Fobi, som det også kaldes, er en ud af mange former for angst. Det er antaget, at 5-13 % af befolkningen er ramt af socialangst som ofte fører til isolation og stor grad af ensomhed (Butler:2001:16). Angsten er tankebaseret, hvilket vil sige, at det hele foregår oppe i hovedet. Det er ukontrollerbare tankemønstre, hvor der foregår en stor opmærksomhed omkring en selv og denne øgede selvkoncentration og selvbevidsthed provokerer angsten og udløser negative automatiske tanker (NAT) (Butler:2001:46), men det er ikke kun ens tanker der er påvirket. Socialangst påvirker udover tænkningen også adfærden, kroppen og følelserne og de påvirker hinanden. Socialangst må ikke forveksles med eksempelvis præstationsangst eller generthed trods det, at de er flere fællestræk ved eksempelvis symptomer. Forskellen ligger i, at en person med socialangst er hæmmet i at have en normal hverdag, hvorimod en genert person måske har tendens til lejlighedsvis rødmen. Man kan have socialangst i let grad, hvor det måske kun er i specifikke situationer at der opstår problemer og man kan have det i svær grad og måske slet ikke være i stand til at gå uden for en dør(butler:2001:19). I bogen At overvinde socialangst og generthed beskriver Gillian Butler socialangst som følgende; Socialangst er en betegnelse for den angst og nervøsitet, der kan føre til, at man, af frygt for andres kritiske opmærksomhed, forsøger at undgå sociale situationer (Butler:2001:7) Personer som har socialangst er som alle vi andre, men deres socialangst forhindrer dem og hæmmer dem i at vise deres personlighed og de ressourcer, de er i besiddelse af(butler: 2001:8). Side 9 af 94

20 Hvad er socialangst? Dette betyder, at de ofte føler sig meget anderledes, ikke så gode som andre, mærkelige og så videre. Disse følelser påvirker både selvværd og selvtillid kraftigt (Butler:2001:25). Årsagerne til socialangst er mange og kan være svære at definere, men nogle medvirkende faktorer kan for eksempel være; biologiske og miljømæssige og ydermere kan det være opstået på grund af traumatiske oplevelser, svære udfordringer i livet og stress (Butler:2001:54). Nedenstående figur viser en illustration af, hvorledes man kan tænke årsager i forhold til socialangst og derudover viser modellen også, hvordan en socialangst-situation opstår og fortsætter (Butler:2001:64). Det er muligt, at lære at leve med eller komme sin socialangst helt til livs og en af metoderne til at overvinde denne på er ved kognitiv terapi. Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk metode, hvor man arbejder med at forandre en negativ, automatisk tænkning (NAT) og en forvrænget realitetssans (Butler:2001:8). Derudover kan man også lade sig medicinere, med medicin specielt udviklet til at behandle angst. Det er vigtigt, at socialangst bliver behandlet, da den kan have stor indflydelse på ens liv og livsglæde. Med ovenstående viden er vi nu i stand til at arbejde med denne i vores projekt, det er især i tilgangen til kursisterne, at vi skal respektere og tage hensyn til deres socialangst. Side 10 af 94

21 Videnskabsteoretisk tilgang Videnskabsteoretisk tilgang Dette afsnit skal give en overordnet forståelse af, hvordan vi i dette projekt opnår og opfatter viden, vores tilgang til og forhold til brugere samt, hvordan vi forholder os til vores roller i projektet. Afsnittet vil starte med en beskrivelse af den designtradition vi tilhører, dernæst følger en beskrivelse af gruppens fælles designeridentitet, benævnt som guldrammen 3. Herefter vil vi diskutere guldrammen i et ontologisk og epistemologisk perspektiv. Den skandinaviske designtradition I dette projekt arbejder vi aktivt med brugerinddragelse. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at brugeren er i centrum og fordi vi, gennem vores studie, ved og har erfaring med, at det produkt man ender ud med i en samlet designfase ofte viser sig at komme til og fungere bedst, hvis man har de reelle brugere med i processen. Denne tilgang til brugere har et historisk udspring og tager sit udgangspunkt i den forskningstradition som fordrer brugerinddragelse, nemlig den fagpolitiske. Den fagpolitiske forskningstradition, bedre kendt som Den skandinaviske tradition, opstod i 1970 erne. En grundlæggende tanke bag ovenstående var, at der ikke var nogen decideret leder, men at man i arbejdsgrupper, bestående af ansatte, tillidsmænd og forbundsansatte, skulle arbejde på, at arbejderne fik en erkendelse af deres egne ressourcer og kompetencer, ved at få lov til at arbejde med og udnytte de erfaringer som de lå inde med, men ikke udnyttede. På den måde var der lagt op til, at der skulle være en faciliterende rolle der gik ud på at facilitere denne læreproces og på den måde muliggøre og klarlægge disse ikke udnyttede ressourcer. Resultatet blev derfor, at arbejderne/brugerne gik fra at være tilskuere til at være medbestemmende og deltagende udviklere(lytje: 2002: ). Vi er som designere stærkt inspireret af ovenstående brugerdrevne tilgang, hvorfor vores guldramme også vil tage udgangspunkt i dette. 3 Guldrammen indeholder en strukturel binding af de vigtigste designprincipper som en designer arbejder ud fra og betragtes designerens designeridentitet. Metoden er oprindelig udarbejdet af Ellen Christiansen, Professor og leder af E-learning-lab ved Aalborg Universitet. Side 11 af 94

22 Videnskabsteoretisk tilgang Guldrammen Guldrammen indeholder en række principper for, hvordan vi agerer som designere og forholder os til brugerne af vores produkt. Principperne fungerer i denne sammenhæng som rettesnor for os selv som designere og skal desuden bidrage til en kort og klar forståelse af vores designmål. Vi arbejder som designere ud fra følgende principper: Vi vil inddrage brugerne. Vi vil have brugeren i centrum og ikke teknologien. Vi vil tage hensyn til brugernes individuelle situation. Vi vil udvikle bæredygtige løsningsforslag. Vi vil være bevidste om vores og brugerens rolle som ekspert. Vi vil være strukturerede, professionelle og troværdige. Guldrammen i et epistemologisk og ontologisk perspektiv Den ovenstående guldramme danner udgangspunkt for at forstå vores måde at skabe viden på. Det er vigtigt for os, at brugeren bliver inddraget og, at vores projekt udformes i et samspil mellem os som designere og kursisterne som eksperter på deres område, hvilket er et pragmatisk udgangspunkt(dewey:1938: ). Vi arbejder ligeledes pragmatisk gennem de skiftende roller vi har løbende gennem projektet, hvilket kan være rollen som den lærende studerende, forsker, designer og ekspert. Vi arbejder ud fra en struktureret pragmatisk tilgang, hvor vi har en tydelig start, midte og slutning, men stadig er åbne overfor løbende ændringer hele tiden. Udover at arbejde struktureret er det også vigtigt for os, at vi overfor vores brugere er strukturerede. På den måde bibeholder vi vores mål om at være professionelle og opnår troværdighed. Det er vigtigt for os i vores arbejde, at vi i højere grad fokuserer på brugeren end på teknologien og med det menes, at for at kunne udvikle et bæredygtigt produkt, tager vi udgangspunkt i og afdækker brugernes behov og problemer, hvorfor vi også benytter os af en tilgang inspireret af Grounded Theory gennem projektet(corbin and Strauss:1990:5-6). Ligeledes betyder denne tilgang, at brugernes forståelse af systemet skal styrkes, sådan at brugerne kan anvende løsningsforslaget på egen hånd. Side 12 af 94

23 Videnskabsteoretisk tilgang I vores forståelse af verden tager vi udgangspunkt i individet, som beskrevet ovenfor, og derfor bliver det vigtigt, at vi inddrager brugeren og forstår, at hvert enkelt individ agerer forskelligt alt efter, hvilket menneske de er og hvilken situation de er i. Denne socialkonstruktivistiske tilgang til forståelse af verden betyder desuden, at vi er opmærksomme på, at der ikke findes kun én virkelighed, men flere og at disse er skabt ud fra et mikrosociologisk perspektiv, hvor det enkelte individs konstruktion af en given situation svarer til denne situations virkelighed. Dette kommer til udtryk i Vygotskys læringsteori, Engeströms virksomhedsteori og Goffmans teori om teater metaforen(fuglsang:2007: ). Ovenstående danner ramme for hele vores projekt, hvor vi arbejder pragmatisk i forhold til valg af teori, metode og analytisk fremgangsmåde. Vi lader os altså ikke styre af en på forhånd konstrueret ramme, men lader os styre og inspirere af den viden, vi opnår løbende gennem projektet. I projektet bliver dette tydeliggjort af de diskussioner og refleksioner, vi gør os undervejs. Side 13 af 94

24 Et læringsperspektiv Et læringsperspektiv Dette afsnit skal give en overordnet forståelse af, hvad læring er og hvordan den foregår imellem individer. Denne forståelse bliver løbende inddraget i projektet for at forklare, valg og tolkninger i forhold til kursisternes nuværende og fremtidige læringsmål. Umiddelbart vil den forståelses ramme som vi forsøger at opstille i dette afsnit tage udgangspunkt i Vygotskys Zone of Proximale development(zpd), som derefter udvides for en mere håndterbar forståelse af et artefakts rolle med Engeströms virksomhedsteori. ZPD En åben tilgang Vygotsky beskriver i bogen Mind in Society: Development of Higher Psychological Processes, hvordan et individ gennem interaktion med andre individer tilegner sig viden. Ud fra et forsøg med sovjetiske skolebørn undersøger han læringsprocessers indvirkning på individers tilegnelse af viden og opnår følgende resultat: the distance between the actual developmental level as determined by independent problem solving and the level of potential development as determined through problem solving under adult guidance, or in collaboration with more capable peers (Vygotsky:1978:86) Her tales der om en relativ mulighed for maksimal læring i den situation, hvor barnet ene og alene skal tilegne sig viden i en given kontekst, dette er i forhold til den situation, hvor barnet gennem undervisning fra en voksen eller i samarbejde med ligesindede udvikler en viden på samme område. Vygotsky analyserer sig herved frem til, at individet vil lære mere, såfremt det interagerer med andre i denne proces. Den mængde viden individet vil tilegne sig mere i denne givne sammenhæng er beskrevet som ZPD. Denne forståelse af læringsperspektivet betyder, at vi i projektet antager at et individ: Kan tilegne sig mere viden gennem undervisning end det kan alene. Kan tilegne sig mere viden i samarbejde med ligesindede, end det kan alene. Side 14 af 94

25 Et læringsperspektiv Ovenstående punkter betyder helt konkret, at vi i projektet arbejder med at forstørre og udnytte ZPD hos kursisterne. Derfor må der i et givet løsningsforslag arbejdes med, at kursisterne modtager undervisning, hvor det er muligt for dem interagere med deres underviser i en refleksiv diskussion, ligesom det er vigtigt at der gives mulighed for, at de kan udvikle deres viden i fællesdiskussioner. Ud fra det ovenstående må vi overveje, at det er vigtigt at indarbejde en form for refleksion med andre mennesker i vores læringsværktøj, da det er gennem en løbende reflekterende proces, at individet udvider dets ZPD. ZPD giver os en overordnet ramme som læringsforståelse. Dog mangler det, en analyse af, hvilke udestående faktorer, der spiller ind på læring, ligesom den heller ikke giver et svar på, hvordan et fysisk redskab, i denne sammenhæng undervisningsredskab, kan spille ind på læringssituationen. Derfor vil vi forsøge at bruge Engeströms virksomhed til at få et bedre indblik i disse sammenhænge. Her må det nævnes, at Engeström i udviklingen af sin teori selv har haft udgangspunkt i ZPD, hvorfor denne videreudvikling også i et teoretisk perspektiv giver god mening(engeström:2000:1). Virksomhedsteorien Artefakt Subjek objekt resultat Regler Normer Arbejdsdeling Engeström beskriver i sin virksomhedsteori, hvordan et individ opnår sine ønsker ved hjælp af et givent artefakt. Virksomhedsteorien tager udgangspunkt i, at mennesket er et subjekt, der altid ønsker at opnå et givent objekt, dette kunne være basale ting som eksempelvis at lave ild dette giver så et overordnet resultat som i dette tilfælde ville være overlevelse. Mere interessant er dog at for at forstå, hvordan mennesket opnår objekt og resultat. Dette sker ved brugen af et artefakt, som skal hjælpe individet til nemmere at nå objektet, eksempelvis et fyrtøj og dels ved at indstille sig på en række regler som både kan være formelle og uformelle, samt en arbejdsdeling i forhold til de individer som der samarbejdes med(engeström:1999:3-4). Side 15 af 94

26 Et læringsperspektiv Platform Kursist Udvide ZPD Respekt Mødepligt Arbejdsdeling mellem kursist og facilitator I projektet arbejder vi med en gruppe mennesker, der ønsker at overvinde deres socialangst. Der er forskellige ting, som spiller ind på, hvordan dette er muligt og hvordan det skal gøres. Dels vil der være en række uskrevne regler imellem de deltagende kursister (i dette tilfælde kan det eksempelvis være regler om respekt, som giver individerne bedre mulighed for at arbejde sammen), ligeledes spiller arbejdsdelingen mellem kursist og underviser ind, da det må antages, jævnfør Vygotsky, at begge skal deltage for at udvide ZPD. Dette betyder samtidig at kursisten gennem en løbende refleksiv evaluering løbende, vil opbygge selvtillid i brug af systemet. Den tredje ting man må holde sig for øje er, at der er en række skrevne regler på stedet, der skal overholdes, som eksempelvis mødepligt. Disse overvejelser skal alle indgå, når vi skal udvikle det artefakt (et online læringsværktøj), som skal hjælpe kursisterne til at udvide deres ZPD i forhold til deres socialangst. Ydermere må man overveje, at dette artefakt godt må være nyskabende, da en af måderne at behandle socialangst, er ved at ændre tankemønstre for den enkelte situation, jævnfør afsnittet Hvad er socialangst. Vi forsøger i projektet at udvide kursisternes ZPD, så det kan forbedre kursisternes håndtering af deres socialangst. Det gøres ud fra en tese om, at alle individer har en ZPD, som kan udnyttes og udvides. Den kan eksempelvis udnyttes ved hjælp af et værktøj, hvor kursisten kan agere refleksivt, enten i forhold til den undervisning der gives eller i forhold til ligesindede individer, dog som udgangspunkt altid i samarbejde med andre. Det er samtidig vigtigt, at vi forholder os til de regler, der er opstillet på stedet og sikrer at arbejdsdelingen i håbet om refleksiv deling af viden, bliver opstillet på en hensigtsmæssig måde mellem underviser og kursist. Side 16 af 94

27 Metode 1 Metode 1 Som også vist i rapportens opbygning, har vi valgt at dele vores metode op i to, hvor nedenstående afsnit handler om, hvilke overvejelser og valg vi har gjort os inden vores første møde med kursisterne. Det indeholder desuden også afsnittet Teoretisk udgangspunkt for tilgang til brugerne, som vil danne grundlag for vores valg af metoder og vores tilgang til kursisterne. Teoretisk udgangspunkt for tilgang til brugerne Med den viden vi har fået omkring socialangst, jævnfør afsnittet Hvad er socialangst, er det muligt at tage hensyn til dette, når vi arbejder med vores brugere og når vi designer. Vi har beskrevet vores guldramme og de skitserede principper, jævnfør afsnittet Videnskabsteoretisk tilgang, som vi vil tage udgangspunkt i og være tro mod i vores tilgang til brugerne, vores metodevalg og vores konceptudvikling. Den samlede viden vi tilegner os om socialangst fungerer på den måde som udgangspunkt for og som et centralt led i overholdelsen af vores designeridentitet. I bogen At overvinde socialangst findes der som del af den kognitive terapi fire metoder for, hvorledes man overvinder sin socialangst. Disse metoder er i bogen benævnt som både metoder og udgangspunkter. Vi vil benytte os af termen metode, da vi bruger dem som redskab til blandt andet hensynstagen til brugerne og som teoretisk-metodisk udgangspunkt, når vi designer. Vi er klar over, at metoderne i bogen gælder som selvhjælpende udgangspunkter i et forløb der handler om at overvinde sin socialangst, hvor vi vil anvende udgangspunkterne som et sæt anvisende teoretisk understøttende metoder i tilgangen til brugerne og tilgangen til vores design. I bogen henvises der til, at man forinden arbejdet klarlægger, hvad det er man gerne vil ændre. Grundpillen er, at man skal have et klart og fastsat problem for at kunne arbejde med sin angst. Måden dette gøres på, er ved så præcist som muligt at beskrive, hvad problemet er og hvad man gerne vil ændre - des mere præcise og detaljerede mål des bedre og mere specifikke løsninger vil udledes. Ydermere giver de specifikke og præcise problemstillinger og mål også en nem og anvendelig målestok for, om målet er indfriet og man kan måle dette både løbende og som endelig evaluering (Butler:2001:89-90). De fire omtalte metoder lyder som følgende: Ændre tankemønstre Side 17 af 94

28 Metode 1 Gøre tingene anderledes Formindske selvfokuseringen Opbygge selvtilliden Ændre tankemønstre handler om at gennemtænke de farer og risici der er forbundet med sociale situationer. Det handler om at tænke anderledes og revurdere de tankebaner man måtte have (Butler:2001:88). Dette udgangspunkt vil vi bruge aktivt, når vi arbejder sammen med vores brugere. Vi vil være opmærksomme på, at mødet med os studerende er en ny situation, som de givetvis ikke har prøvet før og dette er en stor udfordring for kursisterne. Vi vil skabe en rolig stemning og forsøge at gøre tingene i den fart, som brugerne giver udtryk for at kunne magte. Derudover bør vi overveje at være opmærksomme på, at brugerne skal hjælpes til at tænke nyt og anderledes samt guides meget i de aktiviteter, vi vælger at involvere dem i. Vi vil give dem nogle redskaber eller udgangspunkter, der gør dette muligt og muligvis nogle artefakter, der leder opmærksomheden hen på noget andet end tankerne. Gøre ting anderledes handler om aktivt at gøre noget andet, end det man normalt gør og som føles trygt(butler:2001:88). Allerede ved at sige ja til at deltage i dette projekt, har kursisterne gjort noget, der må antages ikke at være normalt og dermed anderledes end, hvad de normalt foretager sig. Vi vil bruge vores viden om dette i vores arbejde med og tilgang til kursisterne, vi vil tilbyde dem forandringer i form af ændrede værktøjer, ændrede praksisser og så videre, da det ligger i deres undervisning, at de skal vove det utrygge engang i mellem. Vi skal selvfølgelig tage hensyn til deres socialangst og forberede dem så godt som muligt undervejs i processen. Formindske selv-fokuseringen handler om ikke kun at tænke på sig selv og lære også at tænke på de ting der er omkring en (Butler:2001:88). Vi vil og bør være opmærksomme på dette, når vi arbejder sammen med brugerne. Det kan vi på den måde, at vi kan tænke det ind i arbejdet, at vi skal være opmærksomme på, at det ikke kommer til at handle alt for meget om brugerne som personer, men at det handler mere om eksempelvis de teknologier, vi taler om. Vi kan med denne viden sørge for, at der ikke bliver for meget fokus på deres personer som på selve problemstillingen. Igen her kan vi tænke ind i vores Side 18 af 94

29 Metode 1 møder med kursisterne, at der også er artefakter af en eller anden art tilstede der kan flytte opmærksomheden fra deres person. Opbygge selvtilliden handler om at arbejde med sin selvtillid således, at den på ny kan vokse. (Butler:2001:88). Vi vil bruge dette udgangspunkt som motiverende faktor for hele projektet, hvis målet er at hjælpe personer ramt med socialangst. Det er kursisterne, der er eksperterne på dette område. Vi ved ikke noget om socialangst og IKT, så ved at gøre det klart for dem, at de er eksperter og de har noget vigtigt information, som vi gerne vil have, så kan det øge deres selvtillid. Denne selvtillid og tillid til os, skulle gerne betyde, at kursisterne kan blive trygge ved os og dermed give dem lyst til et samarbejde med os gennem dette projekt. De fire metoder danner sammen med vores viden om socialangst, grundlaget for vores valg af metoder til arbejdet med kursisterne. Side 19 af 94

30 Metode 1 Overvejelser inden første møde med kursister Inden vores første møde med kursisterne, har vi gjort os nogle overvejelser omkring vores tilgang til kursisterne og hvordan vi vil fremstå overfor dem. Det første møde med kursisterne er meget vigtigt for os, dels fordi det fungerer som dataindsamlings-redskab og dels fordi det er det møde, hvor vi skaber den første kontakt til kursisterne. Vi ved allerede nu, at vi gerne vil se dem mere end én gang og gerne vil i kontakt med dem løbende gennem projektet. Derfor er det også vigtigt, at mødet forløber godt og at kursisterne føler sig trygge ved os. Vi ved inden mødet ikke, hvordan deres socialangst kan påvirke processen, så derfor er vi meget opmærksomme på, vores kontakt til kursisterne og hvordan vi arbejder med kursisterne. Vi har derfor valgt at rådføre os hos Merete med flere af de ting vi har haft oppe til diskussion, inden noget endeligt i tilgangen til kursisterne er blevet besluttet. Merete har den daglige kontakt til kursisterne og derved kender hun dem rigtig godt, hvilket gør hende til eksperten i tilgangen til kursisterne. Merete har besluttet, at vi skal mødes med kursisterne en dag, hvor de alligevel skal til kognitiv terapi på Daghøjskolen, på den måde forstyrrer vi ikke kursisternes fritid. Merete mødes med kursisterne en halv time inden vi mødes med dem, hvor vi så skal komme ind i til dem. Vi mødes med kursisterne samlet til et fokusgruppeinterview, hvor vi indsamler kvalitativ empiri, vores indsamling af kvalitativ empiri passer meget godt til vores principper i guldrammen, hvor vi gerne vil have kursisterne i centrum. På denne her måde mindsker vi også risikoen for at den enkelte kursist kommer i fokus og kan blive presset eller stresset og derved blive påvirket af sin angst, jævnfør afsnittet Socialangst, hvilket sikkert er et bevidst valg fra Meretes side. Vi har valgt at udarbejde et brev, som har til formål at informere om, hvem vi er og hvad vi vil. Brevet er sendt ud en uge før det første møde og på den måde er kursisterne forberedte og ved hvad der skal ske. Vi er naturligvis interesserede i, at alle kursisterne møder op og derfor valgte vi, at det skulle være op til Merete at vurdere, hvornår kursisterne skulle kende til os. I og med at det er Merete der er vores kontaktled til kursisterne, giver det også og en troværdighed, da de har tillid til Merete. Side 20 af 94

31 Metode 1 Overvejelserne omkring selve brevet til kursisterne gik på, at det skulle være kort og præcist, samtidig med at det skulle vække deres interesse, brevet skulle desuden forklare vores hensigt. I brevet har vi valgt kun at fortælle om det første møde og ikke om muligheden for yderligere et møde og kontakt, det har vi gjort for at undgå at skræmme dem væk på forhånd, da det måske vil blive for kompleks en størrelse at sige ja til. Vi venter derfor med at spørge om de vil hjælpe os yderligere, til ved det første møde. Vi har desuden fravalgt at skrive i brevet, at vi gerne vil optage lyden på diktafon, da det heller ikke må skræmme dem på forhånd og måske få dem til at blive hjemme. Ved det første møde kan kursisterne naturligvis vælge helt eller delvis fra. Vi håber dog, at de efter det første møde har lyst til at fortsætte og aktivt som meddesignere være en del af processen. Vi har yderligere valgt at tage kage, slik og stearinlys med til mødet for at skabe en god stemning, da det er vigtigt at det første møde bliver en god oplevelse, så kursisterne har lyst til at være arbejde sammen med os. Metodeovervejelser til workshop Formålet med denne metode er at finde former for teknologi eller elementer derfra, som kan bruges i vores løsning. Vi overvejede at indsamle vores første empiri med et spil, da dette vil være sjovt og uformelt, hvilket kunne skabe tryghed for kursisterne. Vores diskussion omkring metoden pegede dog i en anden retning, da vi besluttede, at spillet ikke måtte have en vinder. Denne beslutning blev truffet jævnfør afsnittet Teoretisk udgangspunkt for tilgang til brugerne, der fortæller, at personer med socialangst ikke kan lide at være i fokus. I et spil vil både vinderen og Side 21 af 94

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Virtuel læring i praksis undervisningsforløb fra start til slut

Virtuel læring i praksis undervisningsforløb fra start til slut Virtuel læring i praksis undervisningsforløb fra start til slut UP1102 Projektrapport udarbejdet af Martin Thirstrup Hansen, NETOP juli 2012 Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Endelig er vi kommet videre med opgaverne for afdelings hjemmesider. Her er en gennemgang af de første nye tiltag.

Endelig er vi kommet videre med opgaverne for afdelings hjemmesider. Her er en gennemgang af de første nye tiltag. Nye funktioner og rettelser på afdelingshjemmesider. November 2012 Endelig er vi kommet videre med opgaverne for afdelings hjemmesider. Her er en gennemgang af de første nye tiltag. 1. Artikelbokse Der

Læs mere

Evaluering på AAU HVAD EVALUERES? Semester Kursus. Underviser Vejleder- og projektforløb

Evaluering på AAU HVAD EVALUERES? Semester Kursus. Underviser Vejleder- og projektforløb Databaser Undervisningsgangen har til formål, at give de studerende en forståelse for, hvad databaser er og hvad de kan bidrage med. Dette gøres ved at afprøve simple databaser i Word og på nettet. På

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM. Eksamensprojekt. 1. Semester

PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM. Eksamensprojekt. 1. Semester PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM Eksamensprojekt 1. Semester Indledning Dette projekt gik ud på at designe og udvikle sit eget portfolio, hvor indhold fra tidligere projekter, læring, brugerteste og begrundelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

4 diaphoni.dk/version 2.2 - opdateret 24.3.2014

4 diaphoni.dk/version 2.2 - opdateret 24.3.2014 Brugervejledning for aftenskoler - oprettelse af stamdata, aftenskolehold og undervisningssteder MANUAL 1 3 2 4 diaphoni.dk/version 2.2 - opdateret 24.3.2014 intro! Hjemmesiden aftenskole.nu giver borgerne

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud Produktkendskab og fag-/ områdespecifikke kurser Kunne du godt tænke dig at lære produkterne i din afdeling bedre at kende for at give kunderne en bedre vejledning? Er der opgaver i dit daglige arbejde,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere