Professionsbachelor i Sygepleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsbachelor i Sygepleje"

Transkript

1 Professionsbachelor i Sygepleje - Relationens betydning for medicinsk adherence hos patienter med skizofreni Udarbejdet af: Thomsen & Pihl Schou Klausen Hold September januar 2011 Vejleder: Anne Seebach - Adjunkt Anslag: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Østervangsvej 26E, 8900 Randers C

2 Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Dato Underskrift Dato Underskrift Side 2 af 45

3 Resume Cirka halvdelen af patienter med skizofreni, er non-adherente i forhold til deres medicinske behandling og risikerer på baggrund af dette flere tilbagefald og genindlæggelser på psykiatriske hospitaler. Ifølge tidligere forskning, er relationen mellem patient og sygeplejerske grundlag for, at patienterne opnår adherence. En del af patienterne er dog stadig non-adherente og dette har lagt til grund for vores undren, om hvorvidt patienterne med skizofreni oplever relationen som havende betydning for deres adherence. Vores problemformulering lyder derfor; Hvordan oplever patienter med skizofreni relationen til distriktssygeplejersken og hvordan oplever de, at den har indflydelse på deres medicinske adherence? For at undersøge dette har vi foretaget semistrukturerede interviews ud fra Steinar Kvales metode. Empirien er blevet analyseret ud fra Merethe Bjerrums tematiske analyse. Undersøgelsen har vist at tillid, samarbejde og gensidig forståelse er vigtige for at patienterne oplever relationen til sygeplejersken som værende god. Hvis patienterne oplever dette, kan det have en positiv indflydelse på deres medicinske adherence. En ting der også fremviste sig gennem undersøgelsen, var problematikken omkring at interviewe patienter med skizofreni. Vi fandt at metoden interview til denne patientgruppe, var anvendelig, men at det kræver ekstra overvejelser i forhold til deres symptomer. Side 3 af 45

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Skizofreni Compliance, adherence eller cocordance? Sygeplejerske-patient relationen Afgrænsning Problemformulering Metode Videnskabsteoretisk tilgang Første og indledende litteratursøgning Den anden og mere specifikke litteratursøgning Præsentation af teoretiske forståelsesrammer Joyce Travelbee Kari Martinsen Valg af metode Etiske overvejelser Information og samtykke Anonymitet og fortrolighed Interviewundersøgelsen Tematisering Design Valg af informanter Præsentation af informanter Interviewguide Pilotinterview Side 4 af 45

5 5.6.7 Interview Transskription Analyse Tematisk analyse Verifikation Rapportering Analyse Tillid / Mistillid Samarbejde Gensidig forståelse Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse Side 5 af 45

6 1. Indledning Ifølge Predictors of poor adherence to medication among patients with firstepisode schizophrenia-spectrum disorder er det kun ca. 50 % af patienter med skizofreni, som er adherente i forhold til deres medicinske behandling (Quach et al, 2009, s. 66). Adherence er patienternes grad af efterlevelse af de ordinationer, som patienten selv har givet samtykke til (Ellwood et al, 2007 s. 10). Derfor har det undret os, hvilke elementer der ligger til grund for dette. Ud fra videnskabelig forskning omkring denne problemstilling ses det, at det er et multifaktorielt problem, som ikke kun kan adresseres fra én vinkel (Rusch & Corrigan, 2002, s 26). I det psykiatriske arbejde med patienter med skizofreni spiller sygeplejerskepatient-fællesskabet en afgørende rolle for helbredelsesprocessen og uanset hvilken patientgruppe inden for det psykiatriske regi, er relationen fundamental (Hummelvoll, 2006 s. 40). Igennem vores kliniske undervisning i distriktspsykiatrien har vi erfaret, at flere sygeplejersker mener, at den relation de har til patienten har betydning for patientens udvikling af adherence, hvilket også er undersøgt i en artikel fra Archives of Psychiatric Nursing. I denne undersøgelse har de igennem interview med sygeplejersker og observation af patienter med skizofreni - fundet at en tillidsfuld relation er basis for at patienterne følger deres medicinske behandling (Dearing, 2004 s. 155). Vi undrer os derfor over, hvorfor så mange patienter med skizofreni er non-adherente og om årsagen er, at patienter ikke oplever relationen som værende vigtig for dem eller som havende betydning for deres adherence, som vi har erfaret og læst, at distriktssygeplejersker mener. Vi mener, det kan være fagligt relevant, at anskue problemet ud fra oplevelser fra patienter med skizofreni for at finde ud af, hvordan de oplever deres relation til distriktssygeplejersken og om de synes, denne relation har indflydelse på udviklingen af deres medicinske adherence. Hvis patienterne ikke føler relationen har haft betydning, så skal sygeplejersken muligvis lægge sin hovedvægt angående den medicinske behandling et andet sted som for eksempel på psykoedukation, hvor patienterne bliver undervist i forskellige forhold vedrørende Side 6 af 45

7 deres sygdom og behandling (Iversen, 2009 s. 252). Der er mange patienter med skizofreni, der ikke følger deres medicinske behandling og risikerer tilbagefald og genindlæggelser på psykiatriske hospitaler (Clayton et al, 2010 s. 164). Derfor vil vi undersøge, hvordan disse patienter oplever relationen til distriktssygeplejersken og hvordan den har indflydelse på deres medicinske adherence. 2. Problembeskrivelse I det følgende afsnit vil vi beskrive vores problemstilling og den sygeplejefaglige relevans ud fra ad hoc litteratur og teori. Afsnittet vil indeholde uddybende beskrivelser om skizofreni, adherence og sygeplejerske-patient-relationen. 2.1 Skizofreni Skizofreni anses som værende en af de socialt og menneskelige mest omkostningsfulde sygdomme i verden (Sundhedsstyrelsen, 2004 s. 13). Det er en sindslidelse, som er karakteriseret ved alvorlige psykiske forstyrrelser ved påvirkning af kognitive, følelsesmæssige, viljemæssige og sociale funktioner (Bechgaard, 2001 s. 34). Mange mennesker med skizofreni har behov for en langvarig behandlingsindsats. Undersøgelser viser, at ca. 20 % af førstegangsindlagte med skizofreni bliver varigt helbredte og undgår senere kontakt med det psykiatriske system. For de resterende 80 % vil der i perioder være behov for en intensiv behandlingsindsats (Videnbech et al, 2010 s. 95). Hovedparten af disse patienter kan holdes symptomfri i lange perioder og derigennem leve et normalt liv; dog er cirka 50 % af patienter med skizofreni nonadherente på et tidspunkt i deres behandlingsforløb (Gray et al, 2010 s. 36). Symptomerne ved skizofreni kan inddeles i negative og positive symptomer. Negative symptomer klassificeres ved mangel- eller deficittilstande, f.eks. initiativløshed, autistiske træk, ambivalens, sløvhed, passivitet, nedsat kontaktevne, manglende fremdrift eller interesser, indsynken i sig selv og social isolation; desuden ligger der bag de negative symptomer ofte udtalte kognitive forstyrrelser, som omhandler alle de intellektuelle funktioner (Videnbech et al, 2010 s. 85). Positive symptomer er dem, der aktivt kommer til udtryk hos Side 7 af 45

8 patienten, f.eks. hallucinationer, vrangforestillinger, mistroiskhed, fjendtlighed, tankeforstyrrelser og bizar adfærd. Mange patienter har en kombination af begge grupper af symptomer, men ofte vil der være overvægt af den ene. Herudover er der en række andre symptomer, der ikke kan karakteriseres som hverken positive eller negative, som f.eks. angst, tristhed og manglende sygdomsindsigt (Lublin, 2004 s. 129). Ifølge The One-to-One Nurse-Patient Relationship kan sygeplejersken have en ekstra udfordring i hendes opbygning af relationen til patienten med skizofreni, da de kan være præget af paranoide tanker og hallucinationer (Lego, 1999 s. 12). Desuden har patienter med skizofreni ofte autistiske træk, hvor de indelukker sig selv og har svært ved at indgå i en social relation (Lublin, 2004 s. 117). Disse symptomer kan lede til en forestilling om, at patienten med skizofreni ikke kan føle, de opnår en god relation til sygeplejersken eller at de ikke føler relationen har nogen betydning for deres behandlingsforløb. En klar afklaring om ætiologien af skizofreni er ikke fundet. Man mener, at sygdommens oprindelse hverken er udelukkende genetisk eller miljøbestemt, men derimod stammer fra en interaktion imellem de to (Jones & Buckley, 2008 s. 35). Det er blevet estimeret, at de arvelige faktorers betydning for udvikling af skizofreni udgør cirka 75 %, mod cirka 25 % for ikke-genetiske faktorer (Lublin, 2004 s ). Behandlingen af skizofreni er symptomatisk og kan inddeles i farmakologisk og ikke-farmakologisk behandling. Farmakologisk behandling udgør i de fleste tilfælde basis for al anden behandling. Denne består oftest af antipsykotisk medicin, som kan inddeles i typiske og atypiske. De har ikke den store forskel i deres antipsykotiske effekt, men der er dog en væsentlig forskel i bivirkninger de typiske præparater har flest bivirkninger (Ibid s. 133). Ifølge Antipsychotic Medication Adherence: Is there a Difference Between Typical and Atypical Agents? har medicinvalg i forhold til typiske og atypiske præparater betydning for patienternes adherence. Ifølge deres undersøgelse havde patienter med ordinationer på atypiske antipsykotika en signifikant højere adherence over 6 måneder end de patienter, der var i behandling med typiske antipsykotika (Dolder Side 8 af 45

9 et al, 2002 s ). Som sagt er problematikken omkring patienter med skizofrenis non-adherence multifaktoriel, men ifølge denne artikel har medicinvalg og bivirkninger en stor betydning for den medicinske adherence. Ikke-farmakologisk behandling omfatter pleje og omsorg, psykoterapi, undervisning, psykosocial rehabilitering og optræning. Derfor afhænger et vellykket behandlingsresultat for patienter med skizofreni, af et vellykket medicinsk behandlingsforløb (Lublin, 2004 s. 132). Det er et kendt fænomen, at patienter ikke følger en ordineret behandling, men generelt set er patienter med psykisk sygdom mere tilbøjelige til ikke at følge behandlingen (Petersen & Eplov, 2010 s. 75). Især hos patienter med skizofreni kan det være et stort problem at huske at tage den ordinerede medicin på grund af de kognitive vanskeligheder (Ibid s. 76). Denne undersøgelse vil have fokus på patienter med skizofreni, da deres generelle sygdomsbillede og symptomer lægger op til mange overvejelser hos distriktssygeplejersken under hendes opbygning af relationen til patienten (Lego, 1999 s. 12). 2.2 Compliance, adherence eller cocordance? Den farmakologiske behandling af skizofreni danner basis for al anden behandling, som f.eks. psykoedukation (Lublin, 2004 s. 133). Det er derfor vigtigt, at patienten følger den ordinerede medicinske behandling for at få gavn af den ikke-farmakologiske behandling. Undersøgelser viser, at patienter, der er nonadherente, har en 3,7 gange større risiko for tilbagefald. Tilbagefald, der skyldes non-adherence, kan være meget alvorlige og farlige en konsekvens kan være at patienterne bliver psykotiske (Zygmunt et al, 2002 s. 1653) og bliver genindlagt på psykiatriske afdelinger (Gray et al, 2010 s. 37). Inden for den medicinske behandling er der tre begreber til at beskrive, hvordan patienten efterlever ordinationen; compliance, adherence og concordance. Compliance er graden af overensstemmelse mellem patientens adfærd med hensyn til at følge de anbefalinger, som patienten har fået fra læger eller sundhedsprofessionelle. Compliance medfører, at lægen forventes at beslutte behandlingen og patienten forventes at følge lægens anvisninger (Donohoe, 2006 s. 208). Compliance anses som værende forældet og er blevet kritiseret for at Side 9 af 45

10 indebære passitivitet fra patientens side (Ibid). Begrebet adherence defineres som følgende: adherence as following a medicine treatment plan developed and agreed on by the patient and his/her health professionals. (Ellwood et al, 2007 s. 10) WHO definerer adherence, som patienternes grad af efterlevelse af de ordinationer, som patienten selv har givet samtykke til (WHO, 2003 s. 17), hvilket betyder at patienten får en mere aktiv rolle i egen behandling (Donohoe, 2006 s. 208). Begrebet adherence tager mere hensyn til patientens individualitet end compliance, da det er hensigten, at patienten skal acceptere den ordinerede behandling. I adherencebegrebet er det stadig den sundhedsprofessionelle, der tager den endelige beslutning omkring valg af behandling. En videreudvikling fra begrebet adherence er concordance. Concordance forudsætter ikke kun samtykke men også at patienten og den sundhedsprofessionelle har et fælles syn på både sygdom og behandling. Her skal patienten og den sundhedsprofessionelle opnå en fælles enighed om patientens behandling, som begge parter er ansvarlige for (Institut for Farmakoterapi, 2006 s. 8). Denne fælles enighed vil være svært opnåeligt ved patientgruppen med skizofreni på grund af patienternes ofte manglende sygdomsindsigt (Rusch & Corrigan, 2002 s. 23). Adherencebegrebet vil blive anvendt i denne undersøgelse, fordi dette lægger op til en vis medinddragelse af patienten uden at pålægge patienten for stort et ansvar i forhold til patientens muligvis manglende sygdomsindsigt, ambivalens og kognitive vanskeligheder. 2.3 Sygeplejerske-patient relationen Der er flere ting, der har indflydelse på medicinsk adherence. Dog siger en artikel fra Archives of Psychiatric Nursing, at relationen, der bliver udviklet mellem sundhedsprofessionelle og patienter med skizofreni, har den største værdi i forhold til at påvirke patienternes medicinske adherence (Dearing, 2004 s. 156). Relationen mellem sygeplejersken og den psykisk syge patient er nødvendig for at kunne hjælpe disse patienter til at mestre deres sygdom og deres Side 10 af 45

11 behandlingsforløb. At sygeplejersken har kendskab til patientens forhistorie, tanker og følelser, så sygeplejersken på forhånd har en forståelse af, hvordan patienten agerer i forskellige sammenhænge, er essentielt i opbygningen af relationen (Ibid, s. 158). Ifølge Nurse-Client Relationships: The Experience of Community Psychiatric Nurses kan relationen influere på, om patienterne føler, de har kontrol over deres psykiske sygdom (O Brien, 2000 s. 185). Derudover klargøres det, at behandlingstiltag fra sygeplejersken skal foretages på baggrund af patientens behov og ønsker (Dearing, 2004 s. 158). Tidligere har sygeplejerskepatient-relationen haft præg af en paternalistisk tilgang, men ifølge Patient- Centered Care and Adherence bør relationen være baseret på en patient-centreret sygepleje, hvor behov og ønsker er i fokus. Dette har til hensigt, at integrere patientens perspektiv og præferencer i relationen og derved øge patientens deltagelse i beslutninger (Robinson et al, 2008 s. 602). Undersøgelsen har vist, at patient-centreret sygepleje forbedrer kommunikation, fremmer patientens involvering i egen behandling, skaber en positiv sygeplejerske-patient-relation og resulterer i større medicinsk adherence hos patienten. Dog siger undersøgelsen, at der har været problemer med at implementere den patient-centrerede pleje; 6-18 % af patienterne meddelte, at de aldrig havde oplevet patient-centreret sygepleje, selvom de fleste sygeplejersker mente de havde anvendt det (Ibid, s. 600). Dette viser, at patienter og sygeplejersker ikke altid har samme syn og oplevelse af behandlingen, hvorfor det er vigtig at foretage undersøgelser, der belyser patientens perspektiv. Som sagt viser artiklen fra Archives of Psychiatric Nursing, at relationen har stor betydning for patienters adherence og det er fundet, at patienter og sygeplejersker ikke altid har samme tilgang og oplevelse. Derfor vil det være relevant at undersøge, hvordan patienter oplever relationen til sygeplejersken og om de oplever, den har nogen indflydelse på deres medicinske adherence. Relationen mellem sygeplejerske og patient kan tillægges endnu større værdi og vigtighed inden for distriktspsykiatrien, da kontakten ofte er længerevarende og mere dybdegående (O Brien, 2000 s. 185). Side 11 af 45

12 3. Afgrænsning Vores valgte problemstilling kan undersøges ud fra mange forskellige vinkler. Igennem vores problembeskrivelse har vi konkretiseret vores valgte problemstilling, men samtidig vist nogle andre aspekter af problemet. I dette afsnit vil vi komme endnu nærmere vores valgte problemstilling gennem en afgrænsning. Vi har valgt, at undersøge relationens indflydelse på den medicinske adherence hos patienter med skizofreni, da en sufficient medicinsk behandling er grundlag for al anden behandling af patienter med skizofreni i psykiatrien (Lublin, 2004, s. 133). Vores undersøgelse tager udgangspunkt i patienter med skizofreni, da mange videnskabelige undersøgelser viser, at ca. halvdelen af patienter med skizofreni ikke er adherente i forhold til deres medicin (Quach et al, 2009 s. 66). Den medicinske adherence er afgrænset til at skulle undersøges ud fra sygeplejeske-patient-relationens (herefter omtalt kun som relationen) indflydelse, da denne ifølge en artikel fra Archives of Psychiatric Nursing er grundlag for, at sygeplejersken kan hjælpe patienten til at opnå medicinsk adherence (Dearing, 2004 s. 156). Dog har disse artikler undersøgt relationens betydning ud fra et sygeplejerskeperspektiv og ikke ud fra patientens. Vi ønsker derfor, at undersøge patientens oplevelse. Ved at få et indblik i en oplevelse, får man et indblik i patientens daglige livsverden og hans forhold dertil (Kvale, 1997 s. 41). Vi har valgt, at vores informanter skal have et forløb i distriktspsykiatrien, da vi begge har haft vores psykiatriske undervisning i et distriktspsykiatrisk center. Desuden har sygeplejerskerne i distriktspsykiatrien en længerevarende og kontinuerlig kontakt til patienterne, hvilket giver et godt grundlag for at undersøge relationen (O Brien, 2000 s. 185). Igennem opgaven, vil distriktssygeplejerske blive omtalt som sygeplejerske. Side 12 af 45

13 Patienterne, som undersøgelsen vil tage udgangspunkt i, skal ikke være i en akut fase 1, men have haft diagnosen skizofreni i mindst 10 år og være i en stabil fase 2 i deres sygdomsforløb. Denne afgrænsning kommer af, at patienterne skal være forbi den fase, hvor de har fokus på den nyopdagede sygdom, for at de har mulighed for at reflektere over andre aspekter af deres sygdomsforløb. Vi vil i denne undersøgelse ligge vægt på at undersøge, hvordan patienterne oplever relationen og hvordan den har indflydelse på deres medicinske adherence og da det vil foregå inden for distriktspsykiatrien, vil vores problemformulering lyde som følgende: 4. Problemformulering Hvordan oplever patienter med skizofreni relationen til distriktssygeplejersken og hvordan oplever de, at den har indflydelse på deres medicinske adherence? 5. Metode Denne empiriske undersøgelse er baseret på kvalitative semistrukturerede interviews med patienter med diagnosen skizofreni, som har haft en kontaktsygeplejerske i distriktspsykiatrien. Vi vil i vores videnskabsteoretiske tilgang anvende hermeneutik. Til brug af gennemgangen af vores metodiske tilgang i undersøgelsen har vi valgt at tage udgangspunkt i Steinar Kvales syv stadier i interviewundersøgelsen: tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering (Kvale, 1997 s. 95). Gennemgangen af analysen vil indeholde Merethe Bjerrums tematiske analyse, da vi har anvendt denne til at analysere vores transskriberede interview. 1 Akut fase: Her er patienten, ifølge Psykiatri en grundbog, fysisk derangeret, kaotisk, forpint, måske også aggressiv og med præg af mangelfuld ernæring og hygiejne. Hyppigt vil patienten være uden eller med utilstrækkelig antipsykotisk behandling (Lublin, 2004, s. 134) 2 Stabil fase: Her er patienten, ifølge Psykiatri en grundbog, typisk remitteret og ofte i sin habitueltilstand (Lublin, 2004, s. 136). Side 13 af 45

14 5.1 Videnskabsteoretisk tilgang I vores undersøgelse har vi en hermeneutisk tilgang til at undersøge vores problem. Inden for de forskellige forskningstraditioner befinder hermeneutikken sig i den humanvidenskabelige tradition. Hermeneutikken indeholder to grundlæggende spørgsmål; hvad er forståelse og hvilken metode bør, jeg anvende for at opnå forståelse? Når man kigger på disse spørgsmål, er man nødt til at inkludere begrebet forforståelse, som henviser til den forståelse, man har af et givent emne, inden man undersøger dette og får en ny forståelse. Forforståelsen er de formodninger, man har om, hvordan problemet kan forstås og forklares. Forforståelsen kan blive påvirket af personlige erfaringer, hverdagsviden og videnskabelig viden om problemet (Bjerrum, 2005 s. 90). Birkler beskriver denne forforståelse som en forståelseshorisont. Den horisont er det, som alt bliver fortolket ud fra. Han siger, at hvis vi skal forstå noget, vil vi altid først begynde med den forståelseshorisont, hvorudfra ens verden anskues (Birkler, 2007 s ). For at kunne skabe en ny forståelse igennem ens forståelseshorisont skal man gennemgå den hermenutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel er en proces, hvor man hele tiden skal gå tilbage for ikke at fordreje ens mening i analyseprocessen. Det lyder meget uendeligt, men det skal forstås, at cirklen ender, når man opnår en horisontsammensmeltning, som også kan defineres som en fornuftig og gyldig mening uden indre modsigelser (Birkler, 2007 s ). Man opnår en horisontsammensmeltning, når man har sat sin forforståelse på spil og har opnået ny viden. For at kunne sætte sin forforståelse på spil skal man være klar over, hvad ens forforståelse indeholder, inden man påbegynder analyseprocessen. For at vi har kunnet sætte vores forforståelse på spil, har vi på forhånd gjort os klart, hvad vores forforståelse indebærer og denne er beskrevet gennem problembeskrivelsen. 5.2 Første og indledende litteratursøgning For at afdække eksisterende viden på området har vi foretaget litteratursøgninger i videnskabelige og andre relevante databaser. Vi startede med at søge bredt for at Side 14 af 45

15 udarbejde og konkretisere problembeskrivelsen ved hjælp af den eksisterende viden (Bjerrum, 2005 s. 33). Vi startede søgningen i databaserne Cinahl og PsykINFO. Cinahl er valgt, da den indeholder sygeplejefagligt litteratur med henvisninger til videnskabelige tidsskrifter (Bausager et al, 2010 s. 2). PsycINFO er valgt, da den er en videnskabelig søgedatabase, som giver adgang til international litteratur indenfor psykologi og andre relaterede emner, herunder psykiatri, medicin, sygepleje og sociologi (VIA University College, 2010b, s. 1). Under den indledende litteratursøgning har vi anvendt følgende søgeord; compliance, schizophrenia, patient, relationship / relation, nurse-client, community nurse, patient perspective, adherence, professional-client relation. Disse er blevet anvendt enkeltvis eller i kombinationen AND. Der er vedlagt en oversigt over eksempler på de forskellige kombinationer, der gav hits under litteratursøgningen (Bilag G). 5.3 Den anden og mere specifikke litteratursøgning Efterfølgende søgte vi mere specifikt og systematisk efter forskningsartikler for at rette søgningen specifikt mod undersøgelsens problematik (Bjerrum, 2005 s. 37); dog i samme søgebaser som i den indledende. Vi anvendte følgende søgeord; adherence, schizophrenia, denmark, trust - distrust, outpatient, community nurse, collaboration, nurse-patient relationship, cooperation, compliance. Disse er blevet anvendt enkeltvis eller i kombinationen AND. Denne mere specifikke søgning kunne bedre afgrænses, hvilket vi har gjort med følgende limits; Linked full text, language english/danish. Derudover har vi i denne litteratursøgning også anvendt metoden kædesøgning, som er en metode, hvor man anvender tidligere fundne artiklers referencelister til videre søgning. Dette har vi gjort ud fra det synspunkt, at en god tekst sandsynligvis også har anvendt gode referencer (Rienecker & Jørgensen, 2006 s. 209). De artikler, der virkede til at være relevante for undersøgelsen, udvalgte vi til nærmere gennemlæsning. Side 15 af 45

16 Når man laver en litteratursøgning dukker der ofte artikler op, som ikke er relevante for ens undersøgelse og derfor anvender man inklusions- og eksklusionskriterier. Vores inklusions- og eksklusionskriterier omhandler, at vores udvalgte forskningsartikler skal være sammenlignelige med danske psykiatriske forhold. Forskningsartikler, der omhandler relationen, har vi valgt må være fra 1990 og frem. Artikler, der omhandler medicinsk adherence, måtte ikke være fra før år 2000, da adherence er et nyt begreb inden for psykiatrien i Danmark. Vi har dog valgt, at artikler omhandlende begrebet compliance i forhold til relationen også kunne anvendes i vores undersøgelse, da begrebet compliance har været mest anvendt indenfor sygeplejen. 5.4 Præsentation af teoretiske forståelsesrammer Dette afsnit vil give en kort præsentation af de teoretikere, vi har anvendt i analysen og i diskussionen. I undersøgelsen er der desuden anvendt ad hoc litteratur Joyce Travelbee Joyce Travelbee, som er psykiatrisk sygeplejerske og har en mastergrad i sygepleje, udgav i 1966 bogen Interpersonal Aspects of Nursing, som omhandler betydningen af personlig kommunikation mellem sygeplejerske og patient. Sygeplejerskens opgaver kan, ifølge Travelbee, sammenfattes som følgende; at anerkende patienten som et unikt individ og udvikle et menneske-til-menneskeforhold til patienten, hvor man møder patienten og de pårørendes behov og dermed opfylder sygeplejens hensigt. Travelbee har i hendes teori et stærkt engagement for en ligeværdig relation mellem patient og sygeplejerske derfor kaldt menneske-til-menneske-forholdet, hvor begreberne patient og sygeplejerske forkastes. Relationen mellem patient og sygeplejerske udvikles gennem 5 faser: det første møde, fremvækst af identiteter, empati, sympati og gensidig forståelse. Disse faser fører frem til en realisering af menneske-tilmenneske-forholdet, som Travelbee ser som grundlaget for at opfylde sygeplejens formål. (Travelbee, 2002 s ) Side 16 af 45

17 5.4.2 Kari Martinsen Kari Martinsen, som er sygeplejerske, magister i filosofi og dr. phil, udgav i 2005 bogen Samtalen, skønnet og evidensen, som problematiserer den betydning, omsorgsfagene tillægger videnskaben i mødet med mennesker i forskellige livssituationer. Martinsen beskriver i denne bog vigtigheden af tillid sygeplejen. Hun mener, tillid hører til dagliglivet og vi normalt møder hinanden med tillid, da tillid er fundamental og elementært i enhver samtale og i vores holdning til hinanden. Hun mener, mistillid opstår af mangel på tillid og den må begrundes akkurat, som vores handlinger også må begrundes. For at hindre at mistillid bliver større, er det nødvendigt at regelstyre relationen, f.eks. ved at pålægge parterne at handle efter en norm. Men tillid i sig selv kan ikke regelsættes. Den forbeholdne tillid patienten viser sygeplejersken, må hun vise sig værdig til at modtage, først dér vil patienten vove sig frem og lægge nogle af sine problemer i den andens hånd. (Martinsen, 2006 s ) 5.5 Valg af metode Denne undersøgelse tager udgangspunkt i den humanistiske forskningstradition, som beskæftiger sig med at undersøge menneskets opfattelse af verden og mennesket i verden. Kvantitative undersøgelser benyttes, når spørgsmål, som hvor mange og hvor hyppigt, ønskes besvaret, mens kvalitative undersøgelser tages i brug, når spørgsmål, som hvorfor, hvordan og hvad, skal besvares (Kvale, 1997 s.76). Vi har valgt, at det semistrukturerede interview er det mest velegnede til denne undersøgelse, da det søger at opnå viden om den interviewedes verden ved at stille spørgsmål med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Ibid, s. 19). Da vores fokus omhandler, hvordan patienter med skizofreni oplever relationen til sygeplejersken og hvordan de oplever, den har indflydelse på deres medicinske adherence vil det sige at vi vil opnå viden om patienternes verden, hvilket det semistrukturerede forskningsinterview er velegnet til. Et interview er en udveksling af synspunkter mellem interviewer og den interviewede (Ibid, s. 27) Ved et semistruktureret interview er der et klart formål og intervieweren introducerer emnerne i samtalen, hvorefter informanten Side 17 af 45

18 tilkendegiver sin forståelse af et område. Der er tale om en styrethed uden, at samtalens spontane åbenhed ødelægges. Struktureringen af interviewet sker ved brugen af en interviewguide (Bilag A) (Ibid, s. 133). 5.5 Etiske overvejelser En personlig interaktion i interviewet påvirker informanten og den viden, interviewet producerer, påvirker vores forståelse af menneskets situation (Ibid, s.115). Interviewforskning er derfor fyldt med moralske og etiske spørgsmål Information og samtykke Vi har fulgt de Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver fra Sygeplejerskeuddannelsen i Randers i forhold til den korrekte procedure for indhentning af informeret samtykke samt for tilladelse fra de distriktspsykiatriske centre. Vi startede med skriftligt at anmode lederen af distriktspsykiatrien om tilladelse til at iværksætte vores dataindsamling til brug i vores undersøgelse (Bilag D). Derefter blev der af distriktspsykiatrien indhentet mundtligt samtykke hos patienterne, inden vi rettede henvendelse. Vi rettede efterfølgende skriftlig henvendelse til patienterne med information om undersøgelsens formål, deres anonymitet og deres ret til at trække sig tilbage (Bilag B). Desuden vedlagde vi den informerede samtykkeerklæring (Bilag C) og et brev, hvor vi nærmere forklarede de praktiske omstændigheder i forhold til udførelse af interviewet (Bilag E) (VIA University College, 2010a, s. 1-3) Anonymitet og fortrolighed Vi har taget højde for patientens anonymitet ved enten at camouflere eller fjerne patientoplysninger i opgaven. Da vi har valgt, at beskæftige os med en patientgruppe, der har psykiske symptomer, har vi haft flere overvejelser angående deres anonymitet og fortrolighed end ved andre patientgrupper. Patienter med skizofreni kan have vrangforestillinger, som har paranoide træk dette kan medføre, at de bliver mere utrygge ved personlige spørgsmål og kan få en forestilling om, at vi vil bruge det indsamlede materiale mod dem (Lublin, Side 18 af 45

19 2004 s. 126). For at undgå dette, har vi valgt i vores skriftlige og mundtlige information at uddybe deres anonymitet og fortrolighed. Det informerede samtykke fra patienterne opbevarer vi under undersøgelsen og de skal makuleres senest 3 uger efter afviklet eksamen. Ligeledes vil det transskriberede materiale blive destrueret senest 3 uger efter afviklet eksamen. 5.6 Interviewundersøgelsen Med udgangspunkt i Steinar Kvales syv stadier i interviewundersøgelsen følger her en gennemgang af vores metodiske tilgang til interviewene Tematisering De centrale spørgsmål i planlægningen af en interviewundersøgelse omhandler interviewets hvad, hvorfor og hvordan; Hvad indebærer en tilegnelse af forhåndsviden om emnet, Hvorfor omhandler en afklaring af formålet med undersøgelsen og Hvordan handler om at tilegne sig viden om interview- og analyseteknikker og beslutte, hvilke man vil anvende til sin undersøgelse (Kvale, 1997 s. 102). Vi har gennem vores kliniske undervisning tilegnet os en forhåndsviden, der omhandler at sygeplejersken mener, at patienter med skizofreni s medicinske adherence kan forbedres gennem en god relation. Denne forhåndsviden har vi gennem teori og litteratursøgning opbygget en teoretisk forståelse og kendskab om. Dette har medført, at vi kunne stille de relevante spørgsmål, som vil lede os til en afklaring af vores formål, som omhandler, hvordan patienter med skizofreni oplever relationen til sygeplejersken og hvordan de oplever, den har indflydelse på deres medicinske adherence. Vores tilegnelse af forhåndsviden og afklaring af formål med undersøgelsen har ledt os til valg af et kvalitativt semistruktureret forskningsinterview. (Ibid, s ) Design Interviewundersøgelsens design omfatter planlægning af undersøgelsens procedurer og teknikker undersøgelsens hvordan (Ibid, s. 105). Vi har haft Side 19 af 45

20 overvejelser omkring tid og ressourcer, rammer for interview, antal og udvælgelse af informanter og udformning af interviewspørgsmål. Vi har valgt at interviewet skal vare ca. 20 minutter. Vi har haft overvejelser angående interviewets varighed, da patienter med skizofreni ofte har en forringet hukommelse og opmærksomhed. Når man taler med patienter med skizofreni, skal man ikke udstrække undersøgelserne for længe på grund af disse kognitive vanskeligheder (Lublin, 2004 s. 123). Interviewets rammer har vi valgt skal være op til patienten, for at patienten føler sig mest tryg og så det kommer til at være til mindst mulig gene for patienten. Dette håber vi er med til at etablere en atmosfære, hvor patienten føler sig sikker nok til at kunne tale åbent om sine oplevelser og følelser (Kvale, 1997 s. 130) Valg af informanter Ifølge Kvale skal man nøje overveje antal af informanter til sin undersøgelse hvis informantgruppen er for stor, er det ikke muligt at udføre dybdegående fortolkninger af interviewene, dog vil man ikke kunne foretage statistiske generaliseringer, hvis informantgruppen er for lille (Ibid, s ). Da et bachelorprojekt har en tidsbegrænsning, er dette taget i betragtning ved planlægningen af undersøgelsen. Derfor blev det fravalgt at lave flere end ét pilotinterview og to interviews, da transskriberingen og analysen er det mest tidskrævende (Ibid, s ). Ifølge Kvale afhænger det valgte antal informanter af undersøgelsens formål. Hvis formålet er at forstå verden, som den opleves at et bestemt menneske, er dette ene menneske tilstrækkeligt (Ibid, s.108). Da vi har undersøgt en del af patienters verden og hvordan de oplever den, mener vi at 2 informanter er sufficient. Vi har i samarbejde med sygeplejerskerne på de distriktspsykiatriske centre udvalgt informanter til interview på baggrund af inklusions- og eksklusions kriterier. Inklusionskriterier: Patienten skal have haft diagnosen skizofreni i minimum 10 år. Patienten skal være/have været i antipsykotisk behandling. Side 20 af 45

21 Patienten skal blive fulgt i distriktspsykiatrien og have en kontaktsygeplejerske. Eksklusionskriterier: Patienten må ikke være i en tilstand, hvor hans virkelighedssans er forstyrret, og hvor han ikke kan relatere sig til sin omverden. Vi er dog bevidste om, at virkelighedssansen godt kan være intakt, selvom der befinder sig psykotiske symptomer hos patienten Præsentation af informanter Informant A: Informant A er en 46-årrig mandlig patient med diagnosen paranoid skizofreni, diagnosen har han haft i cirka 22 år. Han bor på bosted og har haft kontakt til nuværende sygeplejerske i 3-4 år, men har tidligere haft andre kontaktsygeplejersker. Informant A, er på nuværende tidspunkt velbehandlet, men hører dog stadig stemmer og går til stemmehøring. Informant A har i mange år haft et misbrug af hash og alkohol. Informant B: Informant B er en 47-årrig mandlig patient med diagnosen skizofreni, diagnosen har han haft i cirka 30 år. Han har boet på bosted i cirka 10 år, har haft forløb med sygeplejersker de sidste 10 år og har haft sin nuværende sygeplejerske i cirka 5 år. Informant B er velbehandlet, men har dog kognitive problemer i forhold til at udtrykke sig Interviewguide Ifølge Kvale er et interview som regel forberedt med en interviewguide. Vi har valgt at anvende det semistrukturerede interview og vores interviewguide vil indeholde en oversigt over emner og forslag til spørgsmål (Kvale, 1997 s. 133). Vi har valgt at dele vores interviewguide ind i 2 fokusområder; relation og adherence. Disse har vi valgt, da vi mener de spørgsmål, der vil kunne stilles inden for de 2 fokusområder, vil give os størst mulighed for at finde svar på vores problemformulering. Side 21 af 45

22 Et godt forskningsspørgsmål er ikke nødvendigvis et godt interviewspørgsmål. Ifølge Kvale skal interviewspørgsmålene være af dynamisk karakter og skal oversættes til et let dagligdagssprog, hvis de skal udløse spontane og indholdsrige beskrivelser (Ibid, s. 135). Vi har haft overvejelser i forhold til informanternes diagnose skizofreni - hvor et symptom ofte er kognitive vanskeligheder, f.eks. nedsat opmærksomhed og koncentrationsbesvær. Derfor ville det være ideelt, at vores spørgsmål var korte, lette at forstå og fri for akademisk sprog (Ibid, s. 134), men da vi forsøgte dette, begyndte spørgsmålene at få en anden mening, end den vi søgte. Spørgsmålene er derfor ikke korte, men lavet så præcise og letforståelige som muligt. Vi har udarbejdet en interviewguide, hvor undersøgelsens væsentlige forskningsspørgsmål er nedskrevet sammen med de spørgsmål, der er tænkt til informanten (Ibid). Dette har vi valgt, for at informanten har mulighed for at kunne se vores intentioner med spørgsmålene. Interviewguiden skal ikke udleveres til informanten, men den skal heller ikke skjules under interviewet og derfor har vi haft overvejelser omkring opstilling af vores interviewguide (Bilag A) Pilotinterview For at øge validiteten er interviewguiden afprøvet i et pilotinterview, der sikrede, at vores spørgsmål kunne forstås samt at de var anvendelige til besvarelse af problemformuleringen (Ibid, s. 151). Pilotinterviewet viste os, at informanten havde svært ved at reflektere over spørgsmål, der omhandlede tidligere oplevelser af relationen til sygeplejersken og det samme gjaldt ved spørgsmål, der omhandlede relationens indflydelse på informantens medicinske adherence. Dog mente vi ikke, at en revision af spørgsmålene ville bedre dette, men at vi måtte sørge for at stille flere uddybende og mere konkrete spørgsmål Interview Interviewene startede med en briefing, hvor vi informerede patienterne om formålet med interviewet og vi sikrede os, at de ikke havde spørgsmål inden interviewet (Ibid, s. 132). Derudover gennemgik vi sammen med patienten Side 22 af 45

23 information og forespørgsel samt samtykkeerklæringen, hvor vi informerede patienten om deres ret til at trække sig fra undersøgelsen og om hvordan vi sikrede dem anonymitet. Begge interview foregik hjemme hos patienterne, hvor de befandt sig i trygge omgivelser, hvilket vi håbede opmuntrede dem til at tale frit om deres oplevelser og følelser. Vi forsøgte at skabe en god kontakt ved at lytte opmærksomt, vise interesse og forståelse for, hvad informanten sagde (Ibid). Vi fik et indtryk af, at informanterne begge følte sig trygge under interviewene, men vi kunne tydeligt mærke, at de blev mere afslappede efter diktafonen blev slukket. Interviewet blev afsluttet med en debriefing, hvor vi sikrede os at informanten havde fået fortalt os alt det, han ønskede. For at sikre os at informanten ikke sidder tilbage med en følelse af, at han har givet os en masse ting i form af information uden har får noget tilbage, fik hver af informanterne en æske chokolade som tak (Ibid) Transskription Alle interviews blev optaget på diktafon og transskriberet samme dag. Pauser, der varede længere end 3 sekunder i talen, er markeret med tre punktummer. Samtidigt er pause-ord, som øh og lignende medtaget, for at fastholde meningsbetydninger og tvivl hos patienten. Endvidere er informanterne anonymiseret ved bogstaverne A og B og sygeplejerskens navn er erstattet af; sygeplejersken, samt bynavne er blevet anonymiseret ligeledes. Denne fremgangsmåde er valgt for at sikre en så loyal og fortrolig transskription som mulig og derved er de etiske forpligtelser overholdt (Ibid, s. 166). Ved anvendelse af citater i analysen er der blevet indsat meningsgivende ord i citaterne på følgende måde; [ ]. Dette er blevet gjort, hvis informanterne har henvist til noget eller nogen, der ikke fremgår af citatet Analyse Vi har valgt at anvende Merethe Bjerrums tematiske analyse fra Problem til færdig opgave til at analysere vores empiri for at finde svar på, hvordan patienter Side 23 af 45

24 med skizofreni oplever relationen til deres sygeplejerske og hvordan de oplever, den har indflydelse på deres medicinske adherence. Denne har vi valgt, da Bjerrum giver en udførlig forklaring af den proces, man skal igennem i ens analyse for ikke at meningsfordreje ens empiri, hvilket giver os et godt billede af, hvordan vi skal analysere, så vi får den rette mening. Desuden har vi anvendt Bjerrums metode tidligere, hvilket gør at vi er godt bekendte med den. Dette mener vi, sikrer os at vi følger analyseprocessen korrekt og dermed ikke meningsfordrejer vores empiri Tematisk analyse Tematisk analyse kan afdække betydningen i et udsagn gennem tolkningen af de meninger, som ligger i eller bag ved udsagnet. Gennem en tematisk analyse vil man gennemgå den hermeneutiske cirkel, da man gennemgår en fortolkningsproces og herigennem opnår ny viden (Bjerrum, 2005 s ). Vi har analyseret de udvalgte tekster ud fra Bjerrums analyseteknik, som består af; forståelse-, spørge-, syntese-, validerings- og teoriniveau. På forståelsesniveauet gennemlæste vi vores empiri flere gange med det formål at danne en helhedsforståelse af de transskriberede interview. Efterfølgende på spørgeniveauet forekommer kodeprocessen, hvor hensigten er, at uddrage informationer der kan besvare problemformuleringen. Her gennemgik vi empirien for at danne overblik og fandt frem til kategorier. Kategorier udtrykker ifølge Bjerrum essensen af de enkelte problematikker i problemformuleringen, de er for ukonkrete til at kunne svare tilstrækkeligt på problemformuleringen og det er derfor nødvendigt at gøre rede for hver kategoris indhold i analysen (Ibid, s.75-76). De kategorier, vi fandt relevante i forhold til at besvare vores problemformulering, vil blive beskrevet i analysen. Dernæst udføres synteseniveauet, som består i at systematisere, analysere og gennemskrive det kodede materiale til en sammenhængende helhed. Analysen udføres ud fra de udvalgte kategorier. På valideringsniveauet udføres en kontrol for at sikre sammenhæng mellem det transskriberede materiale og synteserne. Teoriniveauet danner overgang til analyse- og diskussionsdelen af opgaven og her sammenholdte og diskuterede vi Side 24 af 45

25 problemformuleringen, synteserne og anden empiri, der kunne belyse problematikken (ibid) Verifikation At verificere betyder ifølge Kvale, at fastslå generaliserbarheden, reliabiliteten og validiteten af interviewundersøgelsens resultater (Kvale, 1997 s. 95). Verifikationen i vores undersøgelse bruges til at vurdere, om fundene kan benyttes inden for den psykiatriske sygepleje. I forhold til reliabiliteten sikrer vi os, at kategorierne vi har fundet frem til, kan genfindes i transskriberingen, da Kvale beskriver at reliabilitet vedrører forskningsresultaternes konsistens (Ibid, s. 231). Validiteten vurderes i forhold til, om vores undersøgelse giver os et svar på, hvordan patienterne oplever deres relation til sygeplejersken og hvordan de oplever relationen har indflydelse på deres medicinske adherence. Validitet er ifølge Kvale et udtryk for, om interviewundersøgelsen undersøger det, den skal (Ibid, s. 239) og at validere er at kontrollere (Ibid, s. 237). Vi har valideret vores transskriberede materiale, ved at den ene studerende har transskriberet, mens den anden studerende efterfølgende har kontrolleret materialet. Ifølge Kvale er generaliserbarhed vigtig, for at kunne udføre verificering af undersøgelsen (Ibid, s. 225). Vores resultater af undersøgelsen kan ikke generaliseres, da vi kun har interviewet to patienter, dog kan flere af undersøgelsens resultater og hovedsynspunkter overføres til andre patienter og derigennem anvendes i praksis. Verificeringen af vores interviewresultater vil blive yderligere vurderet i diskussionsafsnittet, da verificering først kan udføres sufficient efter udarbejdelsen af analysen Rapportering Patienterne, der deltog i vores interview, blev både skriftligt og mundtligt informeret, om at deres deltagelse danner baggrund for vores undersøgelse. Ifølge Kvale skal man kommunikere undersøgelsens resultater og de anvendte metoder igennem en rapportering (Ibid, s. 95). Vores rapportering består i dette skriftlige Side 25 af 45

26 bachelorprojekt, hvor undersøgelsens resultater og metodologiske overvejelser er beskrevet og igennem vores mundtlige forsvar og uddybning af bachelorprojektet. Rapporteringen af vores bachelorprojekt vil ikke tilgå patienterne, som har deltaget i vores interview. Dette var et krav fra det distriktspsykiatriske center, hvor patienterne havde tilknytning til, da det muligvis kunne påvirke det behandlingsforløb sygeplejerskerne havde planlagt for patienterne. 6. Analyse Det følgende afsnit vil indeholde en fremstilling af analysens resultater ud fra Bjerrums tematiske analyse. Analysen vil fremvise svaret på, hvordan patienter med skizofreni oplever relationen til distriktssygeplejersken og hvordan de oplever, at den har indflydelse på deres medicinske adherence. Afsnittet vil være inddelt i 3 kategorier; Tillid/mistillid, Samarbejde og Gensidig forståelse. 6.1 Tillid / Mistillid Denne kategori er udvalgt, da vores interviews viser et tema, der omhandler patienternes tillid og mistillid i relationen til deres sygeplejerske. A: Ja, lidt nogle gange [bliver nervøs over sygeplejerskens spørgsmål] Ja, jeg har lidt svært med det, at snakke med hende. I dette citat siger patienten, at han bliver nervøs, når han snakker med sin sygeplejerske og derfor har svært ved at snakke med hende. Ifølge Hummevoll bør sygeplejersken forsøge at skabe en atmosfære af tillid, forståelse og åben kommunikation i hendes opbygning af relationen til patienten (Hummelvoll, 2006 s. 450). Citatet viser, at patienten ikke føler en atmosfære af tillid, da han til tider føler sig nervøs over sygeplejerskens besøg og over de spørgsmål, hun kan finde på at stille ham. Denne manglende tillid og nervøsitet kan medføre, at patienten ikke føler sig tryg i relationen, hvilket ikke skaber grobund for en åben kommunikation (Ibid), hvor patienten kan fortælle sygeplejersken om vigtige elementer af hans sygdom, eventuelt i form af nyopståede symptomer, medicinske bivirkninger eller lignende. Side 26 af 45

27 Nedenstående citat viser, at patienten føler, sygeplejersken har brudt en aftale de har lavet i fællesskab. Hun har aftalt med ham, at han skulle have ændret i sin medicin, men efterfølgende føler patienten ikke, at hun følger op på det. A: Hun [sygeplejersken] sagde et eller andet om at jeg skulle have noget nyt [medicin], men det blev ikke til noget Ifølge Kari Martinsen opstår mistillid af mangel på tillid og den ligger til grund i handlinger, der tidligere er sket (Martinsen, 2006 s. 151). Patient A fortæller igennem dette citat, at han ikke føler sygeplejersken har handlet på deres aftale og dette kan ses som et svigt fra sygeplejerskens side. Ifølge Martinsen giver svigt grobund for mistillid (Ibid, s. 152) og derfor vil denne patients oplevelse medføre, at der opstår mistillid i relationen. Ud fra overstående citater ses det, at patient A ikke oplever en tillid i hans relation til sygeplejersken. Ifølge Martinsen er tillid elementært i enhver samtale og i ens holdning til andre og hun siger, at hvis der opstår en mistillid, vil denne have overtaget i relationen (Ibid). Patient A giver udtryk for, at relationen ikke har haft betydning for hans adherence, hvilket vises i nedenstående citat: A. Nej, jeg synes, at jeg skal bare passe min medicin, så går det jo nogenlunde alligevel [selvom sygeplejersken ikke hjælper ham] Her føler patienten, at han selvstændigt sørger for at opnå medicinsk adherence - gennem en forståelse af, at medicinen er den, der får ham til at have det nogenlunde i hans hverdag og ikke ved hjælp af sygeplejersken. Patient A oplever derved ikke, at relationen til sygeplejersken har en indflydelse på hans medicinske adherence. Ifølge Getting It, Together, How the Nurse Patient Relationship Influences Treatment Compliance for Patients With Schizophrenia er en tillidsfuld relation mellem sygeplejerske og patient fundamentalt for, at patienten følger sin medicinske behandling (Dearing, 2004 s. 155). Da tidligere citater viser, at patient A ikke oplever en tillidsfuld relation til sygeplejersken kan det være årsagen til, at patienten ikke føler, relationen har en betydning for hans medicinske adherence. Patient B giver i nedenstående citat udtryk for, at han føler, han kan have en åben dialog med sygeplejersken omkring hans problemer. Side 27 af 45

28 B: Rigtig, rigtig meget [svar på om patienten føler han kan snakke med sygeplejersken om sine problemer og om de svære ting i hans liv] Ifølge Martinsen vil patienten først vove sig frem og lægge sine problemer i sygeplejerskens hånd, hvis patienten har en forbeholden tillid, som sygeplejersken har vist sig værdig til at modtage (Martinsen, 2006 s. 153). Da patient B oplever, at han forbeholdent kan lægge sine problemer i sygeplejerskens hænder, vil det betyde, at han oplever en tillidsfuld relation til hende. B: Jeg kunne jo godt spørge ind til sygeplejersken, men jeg kunne jo også spørge, sådan sådan sådan og sådan ikke også [i forhold til medicinen]. Og det er altså en ting jeg gerne ville vide noget mere om, så kan jeg jo det, altså.. Her siger patienten, at han kan spørge sygeplejersken om alt i forhold til sin medicin. Artiklen Nurse-client relationships: The experience of community psychiatric nurses skriver, at tillid er grobund for at opbygge en god relation og at opbygningen af tillid sker gennem specifikke handlinger, f.eks. ved at sygeplejersken støtter patienten i forståelsessituationer (O Brien, 2000 s. 188). I overstående citat giver patient B udtryk for, at sygeplejersken hjælper ham ved, at give ham en større forståelse for hans medicinske behandling. B: jeg ved jeg mangler nogle stoffer oppe i hjernen, som skal blive tilført kunstigt, så øh, derfor så øh, så er medicin utrolig vigtig for mig, ik. Ud fra det sidste citat viser han, at det er hans større forståelse, der øger hans medicinske adherence og derved oplever han, at den tillidsfulde relation til sygeplejersken har en positiv indflydelse på hans medicinske adherence. Gennem kategorien tillid/mistillid har vi fundet frem til, at tillid i relationen er vigtig, for at patienterne oplever relationen til sygeplejersken som værende god. Derudover har vi fundet, at hvis patienterne oplever en tillidsfuld relation til sygeplejersken, kan den måske have en positiv indflydelse på deres medicinske adherence. 6.2 Samarbejde Denne kategori er udvalgt, da vores interviews viser et tema omhandlende patienternes samarbejde i relationen med sygeplejersken. Side 28 af 45

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen Opgave: Bachelorprojekt Modul: 14 Opgaveløsere: Gitte Hykkelbjerg Neessen Marianne Bredgaard Grarup Hold: SHF2010 Afleveret: 29. maj 2013 Vejleder: Randi Kristine Kontni Antal tegn: 74.748 Tilstedeværelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulets tema og læringsudbytte Tema: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard Forord Fælles En stor tak til det hospice, der indvilligede i at være en del af vores projekt og satte os i kontakt med pårørende til afdøde terminale cancerpatienter. Derudover skal der også lyde en stor

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 4. semester - modul 8 Hold ss2012s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 8 - PSYKISK

Læs mere

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Modul 14 Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metode.

Modul 14 Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metode. 2015 Modul 14 Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metode. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt Oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Efter modulet har de studerende opnået

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Bachelor-Projekt. Tvang i Psykiatrien

Bachelor-Projekt. Tvang i Psykiatrien Bachelor-Projekt Tvang i Psykiatrien Navne og studienr: Yasemin Tamer (199702), Michelle S. Svendsen (152084) og Johnny P. Maaløe (152068). Modul/hold og fag: Modul 14, SIHS11-V-1, Sygepleje. Vejleder:

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers BILAG A Eksempler på systematisk søgestrategi Database Søgeord Dato Hits Udvalgt litteratur Cinahl Colonoscopy* AND nurse* AND assessment* 23/10-12 19 Medication-free colonoscopy - factors related to pain

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Overflytninger fra intensiv terapi afsnit til medicinsk sengeafsnit

Overflytninger fra intensiv terapi afsnit til medicinsk sengeafsnit Opgaveløsere: Tina Leth 205399 Louise Bundgaard Nielsen 187140 Christina Toft Pedersen 189305 Hold/modul: SIR13/Modul 14 Opgavetype: Bachelor Vejleder: Sisse C. Norre Antal tegn: 78.503 Afleveringsdato:

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN PSYKISK SYG

AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN PSYKISK SYG AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN PSYKISK SYG Et kvalitativt studie Af Charlotte S. Mikkelsen 109951 & Kristina S. Hønning 10976 Hold: S10 Bachelorprojekt Antal tegn: 79.452 Afleveringsdato: 1/01-201 Vejleder:

Læs mere

Overgangen i ungdomspsykiatrien

Overgangen i ungdomspsykiatrien Opgaveløsere: Majla Losic 97885 og Sigurbjörg Jónsdóttir 97680 Hold: Sep.07 Opgavetype: Bachelorprojekt Studieenhed: 7. Måned og år: Januar 2011 Vejleder: Hanne M.N.Duedahl Anslag: 81.067 Overgangen i

Læs mere

DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV

DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV The tabooed death between the dying and the relatives - Viewed from a nurse perspective Professionshøjskolen metropol

Læs mere

Metodebilag - kvalitative interviews

Metodebilag - kvalitative interviews Bilag 3 Metodebilag - kvalitative interviews A. Formål og problemformulering Formålet med dette metodebilag er at få et kontekstuelt overblik og en kort beskrivelse af de valgte kvalitative interviews

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Depression hos den ældre borger.

Depression hos den ældre borger. Depression hos den ældre borger. En hermeneutisk - fænomenologisk opgave om den ældre borger i primærsektoren som lider under depression. Opgave: Semester: Opgaveløsere: Skriftlig bachelorprojekt 7. Semester

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere