Professionsbachelor i Sygepleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsbachelor i Sygepleje"

Transkript

1 Professionsbachelor i Sygepleje - Relationens betydning for medicinsk adherence hos patienter med skizofreni Udarbejdet af: Thomsen & Pihl Schou Klausen Hold September januar 2011 Vejleder: Anne Seebach - Adjunkt Anslag: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Østervangsvej 26E, 8900 Randers C

2 Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Dato Underskrift Dato Underskrift Side 2 af 45

3 Resume Cirka halvdelen af patienter med skizofreni, er non-adherente i forhold til deres medicinske behandling og risikerer på baggrund af dette flere tilbagefald og genindlæggelser på psykiatriske hospitaler. Ifølge tidligere forskning, er relationen mellem patient og sygeplejerske grundlag for, at patienterne opnår adherence. En del af patienterne er dog stadig non-adherente og dette har lagt til grund for vores undren, om hvorvidt patienterne med skizofreni oplever relationen som havende betydning for deres adherence. Vores problemformulering lyder derfor; Hvordan oplever patienter med skizofreni relationen til distriktssygeplejersken og hvordan oplever de, at den har indflydelse på deres medicinske adherence? For at undersøge dette har vi foretaget semistrukturerede interviews ud fra Steinar Kvales metode. Empirien er blevet analyseret ud fra Merethe Bjerrums tematiske analyse. Undersøgelsen har vist at tillid, samarbejde og gensidig forståelse er vigtige for at patienterne oplever relationen til sygeplejersken som værende god. Hvis patienterne oplever dette, kan det have en positiv indflydelse på deres medicinske adherence. En ting der også fremviste sig gennem undersøgelsen, var problematikken omkring at interviewe patienter med skizofreni. Vi fandt at metoden interview til denne patientgruppe, var anvendelig, men at det kræver ekstra overvejelser i forhold til deres symptomer. Side 3 af 45

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Skizofreni Compliance, adherence eller cocordance? Sygeplejerske-patient relationen Afgrænsning Problemformulering Metode Videnskabsteoretisk tilgang Første og indledende litteratursøgning Den anden og mere specifikke litteratursøgning Præsentation af teoretiske forståelsesrammer Joyce Travelbee Kari Martinsen Valg af metode Etiske overvejelser Information og samtykke Anonymitet og fortrolighed Interviewundersøgelsen Tematisering Design Valg af informanter Præsentation af informanter Interviewguide Pilotinterview Side 4 af 45

5 5.6.7 Interview Transskription Analyse Tematisk analyse Verifikation Rapportering Analyse Tillid / Mistillid Samarbejde Gensidig forståelse Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse Side 5 af 45

6 1. Indledning Ifølge Predictors of poor adherence to medication among patients with firstepisode schizophrenia-spectrum disorder er det kun ca. 50 % af patienter med skizofreni, som er adherente i forhold til deres medicinske behandling (Quach et al, 2009, s. 66). Adherence er patienternes grad af efterlevelse af de ordinationer, som patienten selv har givet samtykke til (Ellwood et al, 2007 s. 10). Derfor har det undret os, hvilke elementer der ligger til grund for dette. Ud fra videnskabelig forskning omkring denne problemstilling ses det, at det er et multifaktorielt problem, som ikke kun kan adresseres fra én vinkel (Rusch & Corrigan, 2002, s 26). I det psykiatriske arbejde med patienter med skizofreni spiller sygeplejerskepatient-fællesskabet en afgørende rolle for helbredelsesprocessen og uanset hvilken patientgruppe inden for det psykiatriske regi, er relationen fundamental (Hummelvoll, 2006 s. 40). Igennem vores kliniske undervisning i distriktspsykiatrien har vi erfaret, at flere sygeplejersker mener, at den relation de har til patienten har betydning for patientens udvikling af adherence, hvilket også er undersøgt i en artikel fra Archives of Psychiatric Nursing. I denne undersøgelse har de igennem interview med sygeplejersker og observation af patienter med skizofreni - fundet at en tillidsfuld relation er basis for at patienterne følger deres medicinske behandling (Dearing, 2004 s. 155). Vi undrer os derfor over, hvorfor så mange patienter med skizofreni er non-adherente og om årsagen er, at patienter ikke oplever relationen som værende vigtig for dem eller som havende betydning for deres adherence, som vi har erfaret og læst, at distriktssygeplejersker mener. Vi mener, det kan være fagligt relevant, at anskue problemet ud fra oplevelser fra patienter med skizofreni for at finde ud af, hvordan de oplever deres relation til distriktssygeplejersken og om de synes, denne relation har indflydelse på udviklingen af deres medicinske adherence. Hvis patienterne ikke føler relationen har haft betydning, så skal sygeplejersken muligvis lægge sin hovedvægt angående den medicinske behandling et andet sted som for eksempel på psykoedukation, hvor patienterne bliver undervist i forskellige forhold vedrørende Side 6 af 45

7 deres sygdom og behandling (Iversen, 2009 s. 252). Der er mange patienter med skizofreni, der ikke følger deres medicinske behandling og risikerer tilbagefald og genindlæggelser på psykiatriske hospitaler (Clayton et al, 2010 s. 164). Derfor vil vi undersøge, hvordan disse patienter oplever relationen til distriktssygeplejersken og hvordan den har indflydelse på deres medicinske adherence. 2. Problembeskrivelse I det følgende afsnit vil vi beskrive vores problemstilling og den sygeplejefaglige relevans ud fra ad hoc litteratur og teori. Afsnittet vil indeholde uddybende beskrivelser om skizofreni, adherence og sygeplejerske-patient-relationen. 2.1 Skizofreni Skizofreni anses som værende en af de socialt og menneskelige mest omkostningsfulde sygdomme i verden (Sundhedsstyrelsen, 2004 s. 13). Det er en sindslidelse, som er karakteriseret ved alvorlige psykiske forstyrrelser ved påvirkning af kognitive, følelsesmæssige, viljemæssige og sociale funktioner (Bechgaard, 2001 s. 34). Mange mennesker med skizofreni har behov for en langvarig behandlingsindsats. Undersøgelser viser, at ca. 20 % af førstegangsindlagte med skizofreni bliver varigt helbredte og undgår senere kontakt med det psykiatriske system. For de resterende 80 % vil der i perioder være behov for en intensiv behandlingsindsats (Videnbech et al, 2010 s. 95). Hovedparten af disse patienter kan holdes symptomfri i lange perioder og derigennem leve et normalt liv; dog er cirka 50 % af patienter med skizofreni nonadherente på et tidspunkt i deres behandlingsforløb (Gray et al, 2010 s. 36). Symptomerne ved skizofreni kan inddeles i negative og positive symptomer. Negative symptomer klassificeres ved mangel- eller deficittilstande, f.eks. initiativløshed, autistiske træk, ambivalens, sløvhed, passivitet, nedsat kontaktevne, manglende fremdrift eller interesser, indsynken i sig selv og social isolation; desuden ligger der bag de negative symptomer ofte udtalte kognitive forstyrrelser, som omhandler alle de intellektuelle funktioner (Videnbech et al, 2010 s. 85). Positive symptomer er dem, der aktivt kommer til udtryk hos Side 7 af 45

8 patienten, f.eks. hallucinationer, vrangforestillinger, mistroiskhed, fjendtlighed, tankeforstyrrelser og bizar adfærd. Mange patienter har en kombination af begge grupper af symptomer, men ofte vil der være overvægt af den ene. Herudover er der en række andre symptomer, der ikke kan karakteriseres som hverken positive eller negative, som f.eks. angst, tristhed og manglende sygdomsindsigt (Lublin, 2004 s. 129). Ifølge The One-to-One Nurse-Patient Relationship kan sygeplejersken have en ekstra udfordring i hendes opbygning af relationen til patienten med skizofreni, da de kan være præget af paranoide tanker og hallucinationer (Lego, 1999 s. 12). Desuden har patienter med skizofreni ofte autistiske træk, hvor de indelukker sig selv og har svært ved at indgå i en social relation (Lublin, 2004 s. 117). Disse symptomer kan lede til en forestilling om, at patienten med skizofreni ikke kan føle, de opnår en god relation til sygeplejersken eller at de ikke føler relationen har nogen betydning for deres behandlingsforløb. En klar afklaring om ætiologien af skizofreni er ikke fundet. Man mener, at sygdommens oprindelse hverken er udelukkende genetisk eller miljøbestemt, men derimod stammer fra en interaktion imellem de to (Jones & Buckley, 2008 s. 35). Det er blevet estimeret, at de arvelige faktorers betydning for udvikling af skizofreni udgør cirka 75 %, mod cirka 25 % for ikke-genetiske faktorer (Lublin, 2004 s ). Behandlingen af skizofreni er symptomatisk og kan inddeles i farmakologisk og ikke-farmakologisk behandling. Farmakologisk behandling udgør i de fleste tilfælde basis for al anden behandling. Denne består oftest af antipsykotisk medicin, som kan inddeles i typiske og atypiske. De har ikke den store forskel i deres antipsykotiske effekt, men der er dog en væsentlig forskel i bivirkninger de typiske præparater har flest bivirkninger (Ibid s. 133). Ifølge Antipsychotic Medication Adherence: Is there a Difference Between Typical and Atypical Agents? har medicinvalg i forhold til typiske og atypiske præparater betydning for patienternes adherence. Ifølge deres undersøgelse havde patienter med ordinationer på atypiske antipsykotika en signifikant højere adherence over 6 måneder end de patienter, der var i behandling med typiske antipsykotika (Dolder Side 8 af 45

9 et al, 2002 s ). Som sagt er problematikken omkring patienter med skizofrenis non-adherence multifaktoriel, men ifølge denne artikel har medicinvalg og bivirkninger en stor betydning for den medicinske adherence. Ikke-farmakologisk behandling omfatter pleje og omsorg, psykoterapi, undervisning, psykosocial rehabilitering og optræning. Derfor afhænger et vellykket behandlingsresultat for patienter med skizofreni, af et vellykket medicinsk behandlingsforløb (Lublin, 2004 s. 132). Det er et kendt fænomen, at patienter ikke følger en ordineret behandling, men generelt set er patienter med psykisk sygdom mere tilbøjelige til ikke at følge behandlingen (Petersen & Eplov, 2010 s. 75). Især hos patienter med skizofreni kan det være et stort problem at huske at tage den ordinerede medicin på grund af de kognitive vanskeligheder (Ibid s. 76). Denne undersøgelse vil have fokus på patienter med skizofreni, da deres generelle sygdomsbillede og symptomer lægger op til mange overvejelser hos distriktssygeplejersken under hendes opbygning af relationen til patienten (Lego, 1999 s. 12). 2.2 Compliance, adherence eller cocordance? Den farmakologiske behandling af skizofreni danner basis for al anden behandling, som f.eks. psykoedukation (Lublin, 2004 s. 133). Det er derfor vigtigt, at patienten følger den ordinerede medicinske behandling for at få gavn af den ikke-farmakologiske behandling. Undersøgelser viser, at patienter, der er nonadherente, har en 3,7 gange større risiko for tilbagefald. Tilbagefald, der skyldes non-adherence, kan være meget alvorlige og farlige en konsekvens kan være at patienterne bliver psykotiske (Zygmunt et al, 2002 s. 1653) og bliver genindlagt på psykiatriske afdelinger (Gray et al, 2010 s. 37). Inden for den medicinske behandling er der tre begreber til at beskrive, hvordan patienten efterlever ordinationen; compliance, adherence og concordance. Compliance er graden af overensstemmelse mellem patientens adfærd med hensyn til at følge de anbefalinger, som patienten har fået fra læger eller sundhedsprofessionelle. Compliance medfører, at lægen forventes at beslutte behandlingen og patienten forventes at følge lægens anvisninger (Donohoe, 2006 s. 208). Compliance anses som værende forældet og er blevet kritiseret for at Side 9 af 45

10 indebære passitivitet fra patientens side (Ibid). Begrebet adherence defineres som følgende: adherence as following a medicine treatment plan developed and agreed on by the patient and his/her health professionals. (Ellwood et al, 2007 s. 10) WHO definerer adherence, som patienternes grad af efterlevelse af de ordinationer, som patienten selv har givet samtykke til (WHO, 2003 s. 17), hvilket betyder at patienten får en mere aktiv rolle i egen behandling (Donohoe, 2006 s. 208). Begrebet adherence tager mere hensyn til patientens individualitet end compliance, da det er hensigten, at patienten skal acceptere den ordinerede behandling. I adherencebegrebet er det stadig den sundhedsprofessionelle, der tager den endelige beslutning omkring valg af behandling. En videreudvikling fra begrebet adherence er concordance. Concordance forudsætter ikke kun samtykke men også at patienten og den sundhedsprofessionelle har et fælles syn på både sygdom og behandling. Her skal patienten og den sundhedsprofessionelle opnå en fælles enighed om patientens behandling, som begge parter er ansvarlige for (Institut for Farmakoterapi, 2006 s. 8). Denne fælles enighed vil være svært opnåeligt ved patientgruppen med skizofreni på grund af patienternes ofte manglende sygdomsindsigt (Rusch & Corrigan, 2002 s. 23). Adherencebegrebet vil blive anvendt i denne undersøgelse, fordi dette lægger op til en vis medinddragelse af patienten uden at pålægge patienten for stort et ansvar i forhold til patientens muligvis manglende sygdomsindsigt, ambivalens og kognitive vanskeligheder. 2.3 Sygeplejerske-patient relationen Der er flere ting, der har indflydelse på medicinsk adherence. Dog siger en artikel fra Archives of Psychiatric Nursing, at relationen, der bliver udviklet mellem sundhedsprofessionelle og patienter med skizofreni, har den største værdi i forhold til at påvirke patienternes medicinske adherence (Dearing, 2004 s. 156). Relationen mellem sygeplejersken og den psykisk syge patient er nødvendig for at kunne hjælpe disse patienter til at mestre deres sygdom og deres Side 10 af 45

11 behandlingsforløb. At sygeplejersken har kendskab til patientens forhistorie, tanker og følelser, så sygeplejersken på forhånd har en forståelse af, hvordan patienten agerer i forskellige sammenhænge, er essentielt i opbygningen af relationen (Ibid, s. 158). Ifølge Nurse-Client Relationships: The Experience of Community Psychiatric Nurses kan relationen influere på, om patienterne føler, de har kontrol over deres psykiske sygdom (O Brien, 2000 s. 185). Derudover klargøres det, at behandlingstiltag fra sygeplejersken skal foretages på baggrund af patientens behov og ønsker (Dearing, 2004 s. 158). Tidligere har sygeplejerskepatient-relationen haft præg af en paternalistisk tilgang, men ifølge Patient- Centered Care and Adherence bør relationen være baseret på en patient-centreret sygepleje, hvor behov og ønsker er i fokus. Dette har til hensigt, at integrere patientens perspektiv og præferencer i relationen og derved øge patientens deltagelse i beslutninger (Robinson et al, 2008 s. 602). Undersøgelsen har vist, at patient-centreret sygepleje forbedrer kommunikation, fremmer patientens involvering i egen behandling, skaber en positiv sygeplejerske-patient-relation og resulterer i større medicinsk adherence hos patienten. Dog siger undersøgelsen, at der har været problemer med at implementere den patient-centrerede pleje; 6-18 % af patienterne meddelte, at de aldrig havde oplevet patient-centreret sygepleje, selvom de fleste sygeplejersker mente de havde anvendt det (Ibid, s. 600). Dette viser, at patienter og sygeplejersker ikke altid har samme syn og oplevelse af behandlingen, hvorfor det er vigtig at foretage undersøgelser, der belyser patientens perspektiv. Som sagt viser artiklen fra Archives of Psychiatric Nursing, at relationen har stor betydning for patienters adherence og det er fundet, at patienter og sygeplejersker ikke altid har samme tilgang og oplevelse. Derfor vil det være relevant at undersøge, hvordan patienter oplever relationen til sygeplejersken og om de oplever, den har nogen indflydelse på deres medicinske adherence. Relationen mellem sygeplejerske og patient kan tillægges endnu større værdi og vigtighed inden for distriktspsykiatrien, da kontakten ofte er længerevarende og mere dybdegående (O Brien, 2000 s. 185). Side 11 af 45

12 3. Afgrænsning Vores valgte problemstilling kan undersøges ud fra mange forskellige vinkler. Igennem vores problembeskrivelse har vi konkretiseret vores valgte problemstilling, men samtidig vist nogle andre aspekter af problemet. I dette afsnit vil vi komme endnu nærmere vores valgte problemstilling gennem en afgrænsning. Vi har valgt, at undersøge relationens indflydelse på den medicinske adherence hos patienter med skizofreni, da en sufficient medicinsk behandling er grundlag for al anden behandling af patienter med skizofreni i psykiatrien (Lublin, 2004, s. 133). Vores undersøgelse tager udgangspunkt i patienter med skizofreni, da mange videnskabelige undersøgelser viser, at ca. halvdelen af patienter med skizofreni ikke er adherente i forhold til deres medicin (Quach et al, 2009 s. 66). Den medicinske adherence er afgrænset til at skulle undersøges ud fra sygeplejeske-patient-relationens (herefter omtalt kun som relationen) indflydelse, da denne ifølge en artikel fra Archives of Psychiatric Nursing er grundlag for, at sygeplejersken kan hjælpe patienten til at opnå medicinsk adherence (Dearing, 2004 s. 156). Dog har disse artikler undersøgt relationens betydning ud fra et sygeplejerskeperspektiv og ikke ud fra patientens. Vi ønsker derfor, at undersøge patientens oplevelse. Ved at få et indblik i en oplevelse, får man et indblik i patientens daglige livsverden og hans forhold dertil (Kvale, 1997 s. 41). Vi har valgt, at vores informanter skal have et forløb i distriktspsykiatrien, da vi begge har haft vores psykiatriske undervisning i et distriktspsykiatrisk center. Desuden har sygeplejerskerne i distriktspsykiatrien en længerevarende og kontinuerlig kontakt til patienterne, hvilket giver et godt grundlag for at undersøge relationen (O Brien, 2000 s. 185). Igennem opgaven, vil distriktssygeplejerske blive omtalt som sygeplejerske. Side 12 af 45

13 Patienterne, som undersøgelsen vil tage udgangspunkt i, skal ikke være i en akut fase 1, men have haft diagnosen skizofreni i mindst 10 år og være i en stabil fase 2 i deres sygdomsforløb. Denne afgrænsning kommer af, at patienterne skal være forbi den fase, hvor de har fokus på den nyopdagede sygdom, for at de har mulighed for at reflektere over andre aspekter af deres sygdomsforløb. Vi vil i denne undersøgelse ligge vægt på at undersøge, hvordan patienterne oplever relationen og hvordan den har indflydelse på deres medicinske adherence og da det vil foregå inden for distriktspsykiatrien, vil vores problemformulering lyde som følgende: 4. Problemformulering Hvordan oplever patienter med skizofreni relationen til distriktssygeplejersken og hvordan oplever de, at den har indflydelse på deres medicinske adherence? 5. Metode Denne empiriske undersøgelse er baseret på kvalitative semistrukturerede interviews med patienter med diagnosen skizofreni, som har haft en kontaktsygeplejerske i distriktspsykiatrien. Vi vil i vores videnskabsteoretiske tilgang anvende hermeneutik. Til brug af gennemgangen af vores metodiske tilgang i undersøgelsen har vi valgt at tage udgangspunkt i Steinar Kvales syv stadier i interviewundersøgelsen: tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering (Kvale, 1997 s. 95). Gennemgangen af analysen vil indeholde Merethe Bjerrums tematiske analyse, da vi har anvendt denne til at analysere vores transskriberede interview. 1 Akut fase: Her er patienten, ifølge Psykiatri en grundbog, fysisk derangeret, kaotisk, forpint, måske også aggressiv og med præg af mangelfuld ernæring og hygiejne. Hyppigt vil patienten være uden eller med utilstrækkelig antipsykotisk behandling (Lublin, 2004, s. 134) 2 Stabil fase: Her er patienten, ifølge Psykiatri en grundbog, typisk remitteret og ofte i sin habitueltilstand (Lublin, 2004, s. 136). Side 13 af 45

14 5.1 Videnskabsteoretisk tilgang I vores undersøgelse har vi en hermeneutisk tilgang til at undersøge vores problem. Inden for de forskellige forskningstraditioner befinder hermeneutikken sig i den humanvidenskabelige tradition. Hermeneutikken indeholder to grundlæggende spørgsmål; hvad er forståelse og hvilken metode bør, jeg anvende for at opnå forståelse? Når man kigger på disse spørgsmål, er man nødt til at inkludere begrebet forforståelse, som henviser til den forståelse, man har af et givent emne, inden man undersøger dette og får en ny forståelse. Forforståelsen er de formodninger, man har om, hvordan problemet kan forstås og forklares. Forforståelsen kan blive påvirket af personlige erfaringer, hverdagsviden og videnskabelig viden om problemet (Bjerrum, 2005 s. 90). Birkler beskriver denne forforståelse som en forståelseshorisont. Den horisont er det, som alt bliver fortolket ud fra. Han siger, at hvis vi skal forstå noget, vil vi altid først begynde med den forståelseshorisont, hvorudfra ens verden anskues (Birkler, 2007 s ). For at kunne skabe en ny forståelse igennem ens forståelseshorisont skal man gennemgå den hermenutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel er en proces, hvor man hele tiden skal gå tilbage for ikke at fordreje ens mening i analyseprocessen. Det lyder meget uendeligt, men det skal forstås, at cirklen ender, når man opnår en horisontsammensmeltning, som også kan defineres som en fornuftig og gyldig mening uden indre modsigelser (Birkler, 2007 s ). Man opnår en horisontsammensmeltning, når man har sat sin forforståelse på spil og har opnået ny viden. For at kunne sætte sin forforståelse på spil skal man være klar over, hvad ens forforståelse indeholder, inden man påbegynder analyseprocessen. For at vi har kunnet sætte vores forforståelse på spil, har vi på forhånd gjort os klart, hvad vores forforståelse indebærer og denne er beskrevet gennem problembeskrivelsen. 5.2 Første og indledende litteratursøgning For at afdække eksisterende viden på området har vi foretaget litteratursøgninger i videnskabelige og andre relevante databaser. Vi startede med at søge bredt for at Side 14 af 45

15 udarbejde og konkretisere problembeskrivelsen ved hjælp af den eksisterende viden (Bjerrum, 2005 s. 33). Vi startede søgningen i databaserne Cinahl og PsykINFO. Cinahl er valgt, da den indeholder sygeplejefagligt litteratur med henvisninger til videnskabelige tidsskrifter (Bausager et al, 2010 s. 2). PsycINFO er valgt, da den er en videnskabelig søgedatabase, som giver adgang til international litteratur indenfor psykologi og andre relaterede emner, herunder psykiatri, medicin, sygepleje og sociologi (VIA University College, 2010b, s. 1). Under den indledende litteratursøgning har vi anvendt følgende søgeord; compliance, schizophrenia, patient, relationship / relation, nurse-client, community nurse, patient perspective, adherence, professional-client relation. Disse er blevet anvendt enkeltvis eller i kombinationen AND. Der er vedlagt en oversigt over eksempler på de forskellige kombinationer, der gav hits under litteratursøgningen (Bilag G). 5.3 Den anden og mere specifikke litteratursøgning Efterfølgende søgte vi mere specifikt og systematisk efter forskningsartikler for at rette søgningen specifikt mod undersøgelsens problematik (Bjerrum, 2005 s. 37); dog i samme søgebaser som i den indledende. Vi anvendte følgende søgeord; adherence, schizophrenia, denmark, trust - distrust, outpatient, community nurse, collaboration, nurse-patient relationship, cooperation, compliance. Disse er blevet anvendt enkeltvis eller i kombinationen AND. Denne mere specifikke søgning kunne bedre afgrænses, hvilket vi har gjort med følgende limits; Linked full text, language english/danish. Derudover har vi i denne litteratursøgning også anvendt metoden kædesøgning, som er en metode, hvor man anvender tidligere fundne artiklers referencelister til videre søgning. Dette har vi gjort ud fra det synspunkt, at en god tekst sandsynligvis også har anvendt gode referencer (Rienecker & Jørgensen, 2006 s. 209). De artikler, der virkede til at være relevante for undersøgelsen, udvalgte vi til nærmere gennemlæsning. Side 15 af 45

16 Når man laver en litteratursøgning dukker der ofte artikler op, som ikke er relevante for ens undersøgelse og derfor anvender man inklusions- og eksklusionskriterier. Vores inklusions- og eksklusionskriterier omhandler, at vores udvalgte forskningsartikler skal være sammenlignelige med danske psykiatriske forhold. Forskningsartikler, der omhandler relationen, har vi valgt må være fra 1990 og frem. Artikler, der omhandler medicinsk adherence, måtte ikke være fra før år 2000, da adherence er et nyt begreb inden for psykiatrien i Danmark. Vi har dog valgt, at artikler omhandlende begrebet compliance i forhold til relationen også kunne anvendes i vores undersøgelse, da begrebet compliance har været mest anvendt indenfor sygeplejen. 5.4 Præsentation af teoretiske forståelsesrammer Dette afsnit vil give en kort præsentation af de teoretikere, vi har anvendt i analysen og i diskussionen. I undersøgelsen er der desuden anvendt ad hoc litteratur Joyce Travelbee Joyce Travelbee, som er psykiatrisk sygeplejerske og har en mastergrad i sygepleje, udgav i 1966 bogen Interpersonal Aspects of Nursing, som omhandler betydningen af personlig kommunikation mellem sygeplejerske og patient. Sygeplejerskens opgaver kan, ifølge Travelbee, sammenfattes som følgende; at anerkende patienten som et unikt individ og udvikle et menneske-til-menneskeforhold til patienten, hvor man møder patienten og de pårørendes behov og dermed opfylder sygeplejens hensigt. Travelbee har i hendes teori et stærkt engagement for en ligeværdig relation mellem patient og sygeplejerske derfor kaldt menneske-til-menneske-forholdet, hvor begreberne patient og sygeplejerske forkastes. Relationen mellem patient og sygeplejerske udvikles gennem 5 faser: det første møde, fremvækst af identiteter, empati, sympati og gensidig forståelse. Disse faser fører frem til en realisering af menneske-tilmenneske-forholdet, som Travelbee ser som grundlaget for at opfylde sygeplejens formål. (Travelbee, 2002 s ) Side 16 af 45

17 5.4.2 Kari Martinsen Kari Martinsen, som er sygeplejerske, magister i filosofi og dr. phil, udgav i 2005 bogen Samtalen, skønnet og evidensen, som problematiserer den betydning, omsorgsfagene tillægger videnskaben i mødet med mennesker i forskellige livssituationer. Martinsen beskriver i denne bog vigtigheden af tillid sygeplejen. Hun mener, tillid hører til dagliglivet og vi normalt møder hinanden med tillid, da tillid er fundamental og elementært i enhver samtale og i vores holdning til hinanden. Hun mener, mistillid opstår af mangel på tillid og den må begrundes akkurat, som vores handlinger også må begrundes. For at hindre at mistillid bliver større, er det nødvendigt at regelstyre relationen, f.eks. ved at pålægge parterne at handle efter en norm. Men tillid i sig selv kan ikke regelsættes. Den forbeholdne tillid patienten viser sygeplejersken, må hun vise sig værdig til at modtage, først dér vil patienten vove sig frem og lægge nogle af sine problemer i den andens hånd. (Martinsen, 2006 s ) 5.5 Valg af metode Denne undersøgelse tager udgangspunkt i den humanistiske forskningstradition, som beskæftiger sig med at undersøge menneskets opfattelse af verden og mennesket i verden. Kvantitative undersøgelser benyttes, når spørgsmål, som hvor mange og hvor hyppigt, ønskes besvaret, mens kvalitative undersøgelser tages i brug, når spørgsmål, som hvorfor, hvordan og hvad, skal besvares (Kvale, 1997 s.76). Vi har valgt, at det semistrukturerede interview er det mest velegnede til denne undersøgelse, da det søger at opnå viden om den interviewedes verden ved at stille spørgsmål med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Ibid, s. 19). Da vores fokus omhandler, hvordan patienter med skizofreni oplever relationen til sygeplejersken og hvordan de oplever, den har indflydelse på deres medicinske adherence vil det sige at vi vil opnå viden om patienternes verden, hvilket det semistrukturerede forskningsinterview er velegnet til. Et interview er en udveksling af synspunkter mellem interviewer og den interviewede (Ibid, s. 27) Ved et semistruktureret interview er der et klart formål og intervieweren introducerer emnerne i samtalen, hvorefter informanten Side 17 af 45

18 tilkendegiver sin forståelse af et område. Der er tale om en styrethed uden, at samtalens spontane åbenhed ødelægges. Struktureringen af interviewet sker ved brugen af en interviewguide (Bilag A) (Ibid, s. 133). 5.5 Etiske overvejelser En personlig interaktion i interviewet påvirker informanten og den viden, interviewet producerer, påvirker vores forståelse af menneskets situation (Ibid, s.115). Interviewforskning er derfor fyldt med moralske og etiske spørgsmål Information og samtykke Vi har fulgt de Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver fra Sygeplejerskeuddannelsen i Randers i forhold til den korrekte procedure for indhentning af informeret samtykke samt for tilladelse fra de distriktspsykiatriske centre. Vi startede med skriftligt at anmode lederen af distriktspsykiatrien om tilladelse til at iværksætte vores dataindsamling til brug i vores undersøgelse (Bilag D). Derefter blev der af distriktspsykiatrien indhentet mundtligt samtykke hos patienterne, inden vi rettede henvendelse. Vi rettede efterfølgende skriftlig henvendelse til patienterne med information om undersøgelsens formål, deres anonymitet og deres ret til at trække sig tilbage (Bilag B). Desuden vedlagde vi den informerede samtykkeerklæring (Bilag C) og et brev, hvor vi nærmere forklarede de praktiske omstændigheder i forhold til udførelse af interviewet (Bilag E) (VIA University College, 2010a, s. 1-3) Anonymitet og fortrolighed Vi har taget højde for patientens anonymitet ved enten at camouflere eller fjerne patientoplysninger i opgaven. Da vi har valgt, at beskæftige os med en patientgruppe, der har psykiske symptomer, har vi haft flere overvejelser angående deres anonymitet og fortrolighed end ved andre patientgrupper. Patienter med skizofreni kan have vrangforestillinger, som har paranoide træk dette kan medføre, at de bliver mere utrygge ved personlige spørgsmål og kan få en forestilling om, at vi vil bruge det indsamlede materiale mod dem (Lublin, Side 18 af 45

19 2004 s. 126). For at undgå dette, har vi valgt i vores skriftlige og mundtlige information at uddybe deres anonymitet og fortrolighed. Det informerede samtykke fra patienterne opbevarer vi under undersøgelsen og de skal makuleres senest 3 uger efter afviklet eksamen. Ligeledes vil det transskriberede materiale blive destrueret senest 3 uger efter afviklet eksamen. 5.6 Interviewundersøgelsen Med udgangspunkt i Steinar Kvales syv stadier i interviewundersøgelsen følger her en gennemgang af vores metodiske tilgang til interviewene Tematisering De centrale spørgsmål i planlægningen af en interviewundersøgelse omhandler interviewets hvad, hvorfor og hvordan; Hvad indebærer en tilegnelse af forhåndsviden om emnet, Hvorfor omhandler en afklaring af formålet med undersøgelsen og Hvordan handler om at tilegne sig viden om interview- og analyseteknikker og beslutte, hvilke man vil anvende til sin undersøgelse (Kvale, 1997 s. 102). Vi har gennem vores kliniske undervisning tilegnet os en forhåndsviden, der omhandler at sygeplejersken mener, at patienter med skizofreni s medicinske adherence kan forbedres gennem en god relation. Denne forhåndsviden har vi gennem teori og litteratursøgning opbygget en teoretisk forståelse og kendskab om. Dette har medført, at vi kunne stille de relevante spørgsmål, som vil lede os til en afklaring af vores formål, som omhandler, hvordan patienter med skizofreni oplever relationen til sygeplejersken og hvordan de oplever, den har indflydelse på deres medicinske adherence. Vores tilegnelse af forhåndsviden og afklaring af formål med undersøgelsen har ledt os til valg af et kvalitativt semistruktureret forskningsinterview. (Ibid, s ) Design Interviewundersøgelsens design omfatter planlægning af undersøgelsens procedurer og teknikker undersøgelsens hvordan (Ibid, s. 105). Vi har haft Side 19 af 45

20 overvejelser omkring tid og ressourcer, rammer for interview, antal og udvælgelse af informanter og udformning af interviewspørgsmål. Vi har valgt at interviewet skal vare ca. 20 minutter. Vi har haft overvejelser angående interviewets varighed, da patienter med skizofreni ofte har en forringet hukommelse og opmærksomhed. Når man taler med patienter med skizofreni, skal man ikke udstrække undersøgelserne for længe på grund af disse kognitive vanskeligheder (Lublin, 2004 s. 123). Interviewets rammer har vi valgt skal være op til patienten, for at patienten føler sig mest tryg og så det kommer til at være til mindst mulig gene for patienten. Dette håber vi er med til at etablere en atmosfære, hvor patienten føler sig sikker nok til at kunne tale åbent om sine oplevelser og følelser (Kvale, 1997 s. 130) Valg af informanter Ifølge Kvale skal man nøje overveje antal af informanter til sin undersøgelse hvis informantgruppen er for stor, er det ikke muligt at udføre dybdegående fortolkninger af interviewene, dog vil man ikke kunne foretage statistiske generaliseringer, hvis informantgruppen er for lille (Ibid, s ). Da et bachelorprojekt har en tidsbegrænsning, er dette taget i betragtning ved planlægningen af undersøgelsen. Derfor blev det fravalgt at lave flere end ét pilotinterview og to interviews, da transskriberingen og analysen er det mest tidskrævende (Ibid, s ). Ifølge Kvale afhænger det valgte antal informanter af undersøgelsens formål. Hvis formålet er at forstå verden, som den opleves at et bestemt menneske, er dette ene menneske tilstrækkeligt (Ibid, s.108). Da vi har undersøgt en del af patienters verden og hvordan de oplever den, mener vi at 2 informanter er sufficient. Vi har i samarbejde med sygeplejerskerne på de distriktspsykiatriske centre udvalgt informanter til interview på baggrund af inklusions- og eksklusions kriterier. Inklusionskriterier: Patienten skal have haft diagnosen skizofreni i minimum 10 år. Patienten skal være/have været i antipsykotisk behandling. Side 20 af 45

21 Patienten skal blive fulgt i distriktspsykiatrien og have en kontaktsygeplejerske. Eksklusionskriterier: Patienten må ikke være i en tilstand, hvor hans virkelighedssans er forstyrret, og hvor han ikke kan relatere sig til sin omverden. Vi er dog bevidste om, at virkelighedssansen godt kan være intakt, selvom der befinder sig psykotiske symptomer hos patienten Præsentation af informanter Informant A: Informant A er en 46-årrig mandlig patient med diagnosen paranoid skizofreni, diagnosen har han haft i cirka 22 år. Han bor på bosted og har haft kontakt til nuværende sygeplejerske i 3-4 år, men har tidligere haft andre kontaktsygeplejersker. Informant A, er på nuværende tidspunkt velbehandlet, men hører dog stadig stemmer og går til stemmehøring. Informant A har i mange år haft et misbrug af hash og alkohol. Informant B: Informant B er en 47-årrig mandlig patient med diagnosen skizofreni, diagnosen har han haft i cirka 30 år. Han har boet på bosted i cirka 10 år, har haft forløb med sygeplejersker de sidste 10 år og har haft sin nuværende sygeplejerske i cirka 5 år. Informant B er velbehandlet, men har dog kognitive problemer i forhold til at udtrykke sig Interviewguide Ifølge Kvale er et interview som regel forberedt med en interviewguide. Vi har valgt at anvende det semistrukturerede interview og vores interviewguide vil indeholde en oversigt over emner og forslag til spørgsmål (Kvale, 1997 s. 133). Vi har valgt at dele vores interviewguide ind i 2 fokusområder; relation og adherence. Disse har vi valgt, da vi mener de spørgsmål, der vil kunne stilles inden for de 2 fokusområder, vil give os størst mulighed for at finde svar på vores problemformulering. Side 21 af 45

22 Et godt forskningsspørgsmål er ikke nødvendigvis et godt interviewspørgsmål. Ifølge Kvale skal interviewspørgsmålene være af dynamisk karakter og skal oversættes til et let dagligdagssprog, hvis de skal udløse spontane og indholdsrige beskrivelser (Ibid, s. 135). Vi har haft overvejelser i forhold til informanternes diagnose skizofreni - hvor et symptom ofte er kognitive vanskeligheder, f.eks. nedsat opmærksomhed og koncentrationsbesvær. Derfor ville det være ideelt, at vores spørgsmål var korte, lette at forstå og fri for akademisk sprog (Ibid, s. 134), men da vi forsøgte dette, begyndte spørgsmålene at få en anden mening, end den vi søgte. Spørgsmålene er derfor ikke korte, men lavet så præcise og letforståelige som muligt. Vi har udarbejdet en interviewguide, hvor undersøgelsens væsentlige forskningsspørgsmål er nedskrevet sammen med de spørgsmål, der er tænkt til informanten (Ibid). Dette har vi valgt, for at informanten har mulighed for at kunne se vores intentioner med spørgsmålene. Interviewguiden skal ikke udleveres til informanten, men den skal heller ikke skjules under interviewet og derfor har vi haft overvejelser omkring opstilling af vores interviewguide (Bilag A) Pilotinterview For at øge validiteten er interviewguiden afprøvet i et pilotinterview, der sikrede, at vores spørgsmål kunne forstås samt at de var anvendelige til besvarelse af problemformuleringen (Ibid, s. 151). Pilotinterviewet viste os, at informanten havde svært ved at reflektere over spørgsmål, der omhandlede tidligere oplevelser af relationen til sygeplejersken og det samme gjaldt ved spørgsmål, der omhandlede relationens indflydelse på informantens medicinske adherence. Dog mente vi ikke, at en revision af spørgsmålene ville bedre dette, men at vi måtte sørge for at stille flere uddybende og mere konkrete spørgsmål Interview Interviewene startede med en briefing, hvor vi informerede patienterne om formålet med interviewet og vi sikrede os, at de ikke havde spørgsmål inden interviewet (Ibid, s. 132). Derudover gennemgik vi sammen med patienten Side 22 af 45

23 information og forespørgsel samt samtykkeerklæringen, hvor vi informerede patienten om deres ret til at trække sig fra undersøgelsen og om hvordan vi sikrede dem anonymitet. Begge interview foregik hjemme hos patienterne, hvor de befandt sig i trygge omgivelser, hvilket vi håbede opmuntrede dem til at tale frit om deres oplevelser og følelser. Vi forsøgte at skabe en god kontakt ved at lytte opmærksomt, vise interesse og forståelse for, hvad informanten sagde (Ibid). Vi fik et indtryk af, at informanterne begge følte sig trygge under interviewene, men vi kunne tydeligt mærke, at de blev mere afslappede efter diktafonen blev slukket. Interviewet blev afsluttet med en debriefing, hvor vi sikrede os at informanten havde fået fortalt os alt det, han ønskede. For at sikre os at informanten ikke sidder tilbage med en følelse af, at han har givet os en masse ting i form af information uden har får noget tilbage, fik hver af informanterne en æske chokolade som tak (Ibid) Transskription Alle interviews blev optaget på diktafon og transskriberet samme dag. Pauser, der varede længere end 3 sekunder i talen, er markeret med tre punktummer. Samtidigt er pause-ord, som øh og lignende medtaget, for at fastholde meningsbetydninger og tvivl hos patienten. Endvidere er informanterne anonymiseret ved bogstaverne A og B og sygeplejerskens navn er erstattet af; sygeplejersken, samt bynavne er blevet anonymiseret ligeledes. Denne fremgangsmåde er valgt for at sikre en så loyal og fortrolig transskription som mulig og derved er de etiske forpligtelser overholdt (Ibid, s. 166). Ved anvendelse af citater i analysen er der blevet indsat meningsgivende ord i citaterne på følgende måde; [ ]. Dette er blevet gjort, hvis informanterne har henvist til noget eller nogen, der ikke fremgår af citatet Analyse Vi har valgt at anvende Merethe Bjerrums tematiske analyse fra Problem til færdig opgave til at analysere vores empiri for at finde svar på, hvordan patienter Side 23 af 45

24 med skizofreni oplever relationen til deres sygeplejerske og hvordan de oplever, den har indflydelse på deres medicinske adherence. Denne har vi valgt, da Bjerrum giver en udførlig forklaring af den proces, man skal igennem i ens analyse for ikke at meningsfordreje ens empiri, hvilket giver os et godt billede af, hvordan vi skal analysere, så vi får den rette mening. Desuden har vi anvendt Bjerrums metode tidligere, hvilket gør at vi er godt bekendte med den. Dette mener vi, sikrer os at vi følger analyseprocessen korrekt og dermed ikke meningsfordrejer vores empiri Tematisk analyse Tematisk analyse kan afdække betydningen i et udsagn gennem tolkningen af de meninger, som ligger i eller bag ved udsagnet. Gennem en tematisk analyse vil man gennemgå den hermeneutiske cirkel, da man gennemgår en fortolkningsproces og herigennem opnår ny viden (Bjerrum, 2005 s ). Vi har analyseret de udvalgte tekster ud fra Bjerrums analyseteknik, som består af; forståelse-, spørge-, syntese-, validerings- og teoriniveau. På forståelsesniveauet gennemlæste vi vores empiri flere gange med det formål at danne en helhedsforståelse af de transskriberede interview. Efterfølgende på spørgeniveauet forekommer kodeprocessen, hvor hensigten er, at uddrage informationer der kan besvare problemformuleringen. Her gennemgik vi empirien for at danne overblik og fandt frem til kategorier. Kategorier udtrykker ifølge Bjerrum essensen af de enkelte problematikker i problemformuleringen, de er for ukonkrete til at kunne svare tilstrækkeligt på problemformuleringen og det er derfor nødvendigt at gøre rede for hver kategoris indhold i analysen (Ibid, s.75-76). De kategorier, vi fandt relevante i forhold til at besvare vores problemformulering, vil blive beskrevet i analysen. Dernæst udføres synteseniveauet, som består i at systematisere, analysere og gennemskrive det kodede materiale til en sammenhængende helhed. Analysen udføres ud fra de udvalgte kategorier. På valideringsniveauet udføres en kontrol for at sikre sammenhæng mellem det transskriberede materiale og synteserne. Teoriniveauet danner overgang til analyse- og diskussionsdelen af opgaven og her sammenholdte og diskuterede vi Side 24 af 45

25 problemformuleringen, synteserne og anden empiri, der kunne belyse problematikken (ibid) Verifikation At verificere betyder ifølge Kvale, at fastslå generaliserbarheden, reliabiliteten og validiteten af interviewundersøgelsens resultater (Kvale, 1997 s. 95). Verifikationen i vores undersøgelse bruges til at vurdere, om fundene kan benyttes inden for den psykiatriske sygepleje. I forhold til reliabiliteten sikrer vi os, at kategorierne vi har fundet frem til, kan genfindes i transskriberingen, da Kvale beskriver at reliabilitet vedrører forskningsresultaternes konsistens (Ibid, s. 231). Validiteten vurderes i forhold til, om vores undersøgelse giver os et svar på, hvordan patienterne oplever deres relation til sygeplejersken og hvordan de oplever relationen har indflydelse på deres medicinske adherence. Validitet er ifølge Kvale et udtryk for, om interviewundersøgelsen undersøger det, den skal (Ibid, s. 239) og at validere er at kontrollere (Ibid, s. 237). Vi har valideret vores transskriberede materiale, ved at den ene studerende har transskriberet, mens den anden studerende efterfølgende har kontrolleret materialet. Ifølge Kvale er generaliserbarhed vigtig, for at kunne udføre verificering af undersøgelsen (Ibid, s. 225). Vores resultater af undersøgelsen kan ikke generaliseres, da vi kun har interviewet to patienter, dog kan flere af undersøgelsens resultater og hovedsynspunkter overføres til andre patienter og derigennem anvendes i praksis. Verificeringen af vores interviewresultater vil blive yderligere vurderet i diskussionsafsnittet, da verificering først kan udføres sufficient efter udarbejdelsen af analysen Rapportering Patienterne, der deltog i vores interview, blev både skriftligt og mundtligt informeret, om at deres deltagelse danner baggrund for vores undersøgelse. Ifølge Kvale skal man kommunikere undersøgelsens resultater og de anvendte metoder igennem en rapportering (Ibid, s. 95). Vores rapportering består i dette skriftlige Side 25 af 45

26 bachelorprojekt, hvor undersøgelsens resultater og metodologiske overvejelser er beskrevet og igennem vores mundtlige forsvar og uddybning af bachelorprojektet. Rapporteringen af vores bachelorprojekt vil ikke tilgå patienterne, som har deltaget i vores interview. Dette var et krav fra det distriktspsykiatriske center, hvor patienterne havde tilknytning til, da det muligvis kunne påvirke det behandlingsforløb sygeplejerskerne havde planlagt for patienterne. 6. Analyse Det følgende afsnit vil indeholde en fremstilling af analysens resultater ud fra Bjerrums tematiske analyse. Analysen vil fremvise svaret på, hvordan patienter med skizofreni oplever relationen til distriktssygeplejersken og hvordan de oplever, at den har indflydelse på deres medicinske adherence. Afsnittet vil være inddelt i 3 kategorier; Tillid/mistillid, Samarbejde og Gensidig forståelse. 6.1 Tillid / Mistillid Denne kategori er udvalgt, da vores interviews viser et tema, der omhandler patienternes tillid og mistillid i relationen til deres sygeplejerske. A: Ja, lidt nogle gange [bliver nervøs over sygeplejerskens spørgsmål] Ja, jeg har lidt svært med det, at snakke med hende. I dette citat siger patienten, at han bliver nervøs, når han snakker med sin sygeplejerske og derfor har svært ved at snakke med hende. Ifølge Hummevoll bør sygeplejersken forsøge at skabe en atmosfære af tillid, forståelse og åben kommunikation i hendes opbygning af relationen til patienten (Hummelvoll, 2006 s. 450). Citatet viser, at patienten ikke føler en atmosfære af tillid, da han til tider føler sig nervøs over sygeplejerskens besøg og over de spørgsmål, hun kan finde på at stille ham. Denne manglende tillid og nervøsitet kan medføre, at patienten ikke føler sig tryg i relationen, hvilket ikke skaber grobund for en åben kommunikation (Ibid), hvor patienten kan fortælle sygeplejersken om vigtige elementer af hans sygdom, eventuelt i form af nyopståede symptomer, medicinske bivirkninger eller lignende. Side 26 af 45

27 Nedenstående citat viser, at patienten føler, sygeplejersken har brudt en aftale de har lavet i fællesskab. Hun har aftalt med ham, at han skulle have ændret i sin medicin, men efterfølgende føler patienten ikke, at hun følger op på det. A: Hun [sygeplejersken] sagde et eller andet om at jeg skulle have noget nyt [medicin], men det blev ikke til noget Ifølge Kari Martinsen opstår mistillid af mangel på tillid og den ligger til grund i handlinger, der tidligere er sket (Martinsen, 2006 s. 151). Patient A fortæller igennem dette citat, at han ikke føler sygeplejersken har handlet på deres aftale og dette kan ses som et svigt fra sygeplejerskens side. Ifølge Martinsen giver svigt grobund for mistillid (Ibid, s. 152) og derfor vil denne patients oplevelse medføre, at der opstår mistillid i relationen. Ud fra overstående citater ses det, at patient A ikke oplever en tillid i hans relation til sygeplejersken. Ifølge Martinsen er tillid elementært i enhver samtale og i ens holdning til andre og hun siger, at hvis der opstår en mistillid, vil denne have overtaget i relationen (Ibid). Patient A giver udtryk for, at relationen ikke har haft betydning for hans adherence, hvilket vises i nedenstående citat: A. Nej, jeg synes, at jeg skal bare passe min medicin, så går det jo nogenlunde alligevel [selvom sygeplejersken ikke hjælper ham] Her føler patienten, at han selvstændigt sørger for at opnå medicinsk adherence - gennem en forståelse af, at medicinen er den, der får ham til at have det nogenlunde i hans hverdag og ikke ved hjælp af sygeplejersken. Patient A oplever derved ikke, at relationen til sygeplejersken har en indflydelse på hans medicinske adherence. Ifølge Getting It, Together, How the Nurse Patient Relationship Influences Treatment Compliance for Patients With Schizophrenia er en tillidsfuld relation mellem sygeplejerske og patient fundamentalt for, at patienten følger sin medicinske behandling (Dearing, 2004 s. 155). Da tidligere citater viser, at patient A ikke oplever en tillidsfuld relation til sygeplejersken kan det være årsagen til, at patienten ikke føler, relationen har en betydning for hans medicinske adherence. Patient B giver i nedenstående citat udtryk for, at han føler, han kan have en åben dialog med sygeplejersken omkring hans problemer. Side 27 af 45

28 B: Rigtig, rigtig meget [svar på om patienten føler han kan snakke med sygeplejersken om sine problemer og om de svære ting i hans liv] Ifølge Martinsen vil patienten først vove sig frem og lægge sine problemer i sygeplejerskens hånd, hvis patienten har en forbeholden tillid, som sygeplejersken har vist sig værdig til at modtage (Martinsen, 2006 s. 153). Da patient B oplever, at han forbeholdent kan lægge sine problemer i sygeplejerskens hænder, vil det betyde, at han oplever en tillidsfuld relation til hende. B: Jeg kunne jo godt spørge ind til sygeplejersken, men jeg kunne jo også spørge, sådan sådan sådan og sådan ikke også [i forhold til medicinen]. Og det er altså en ting jeg gerne ville vide noget mere om, så kan jeg jo det, altså.. Her siger patienten, at han kan spørge sygeplejersken om alt i forhold til sin medicin. Artiklen Nurse-client relationships: The experience of community psychiatric nurses skriver, at tillid er grobund for at opbygge en god relation og at opbygningen af tillid sker gennem specifikke handlinger, f.eks. ved at sygeplejersken støtter patienten i forståelsessituationer (O Brien, 2000 s. 188). I overstående citat giver patient B udtryk for, at sygeplejersken hjælper ham ved, at give ham en større forståelse for hans medicinske behandling. B: jeg ved jeg mangler nogle stoffer oppe i hjernen, som skal blive tilført kunstigt, så øh, derfor så øh, så er medicin utrolig vigtig for mig, ik. Ud fra det sidste citat viser han, at det er hans større forståelse, der øger hans medicinske adherence og derved oplever han, at den tillidsfulde relation til sygeplejersken har en positiv indflydelse på hans medicinske adherence. Gennem kategorien tillid/mistillid har vi fundet frem til, at tillid i relationen er vigtig, for at patienterne oplever relationen til sygeplejersken som værende god. Derudover har vi fundet, at hvis patienterne oplever en tillidsfuld relation til sygeplejersken, kan den måske have en positiv indflydelse på deres medicinske adherence. 6.2 Samarbejde Denne kategori er udvalgt, da vores interviews viser et tema omhandlende patienternes samarbejde i relationen med sygeplejersken. Side 28 af 45

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg...

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 6 2.0 Problembeskrivelse... 7 2.1 Faglig interesse... 7 2.2 Omsorg... 9 2.3 Omfanget af misbrug... 10 2.3.1 Misbruger ifølge WHO... 10 2.3.2 Sundhedsstyrelsens definition

Læs mere

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Hold S10V Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland, Aalborg Vejleder: Brigitte Sørensen 2013 Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Patients

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer mammae patienter

Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer mammae patienter PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC NORDSJÆLLAND Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer Support and help to coping for the close relatives to patients with breast cancer Sygeplejefagligt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt

Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt Hvilken aktuel viden findes der om, hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni? - Et systematisk litteraturstudie

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Skrevet af: Heidi Pedersen Nina Borre Andersen Marie-Louise Christensen University College Nordjylland Modul 14, bachelorprojekt Afleveringsdato:

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lindring af patientens oplevelse af angst

Lindring af patientens oplevelse af angst Nana Veronica Beck SOB10 Sygeplejerskeuddannelsen Odense modul 14 University College Lillebælt, Odense Ekstern teoretisk prøve, Bachelorprojekt Januar 2014 Opgavens samlede antal tegn: 71.953 (med mellemrum)

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Genetik Tillid Konsekvenser Trivsel. Radiografuddannelsen, hold 71. Utilstrækkelighed Irritation Frygt Positivitet. Professionshøjskolen Metropol

Genetik Tillid Konsekvenser Trivsel. Radiografuddannelsen, hold 71. Utilstrækkelighed Irritation Frygt Positivitet. Professionshøjskolen Metropol Overvægt Tabu Kommunikation Respekt Forskelsbehandling Værdighed Glad Negativitet Etik Bariatri Baggrundsviden Hjælpemidler Billedkvalitet Forhold Radiologi Personligt Stigmatisering Relationen BMI mellem

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7 Resumé Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersken via forskellige redskaber, kan optimere samarbejdet med forældrene, således usikkerhed omkring rollefordeling ikke opstår. Projektets

Læs mere

Mødet med pårørende i den akutte situation

Mødet med pårørende i den akutte situation Mødet med pårørende i den akutte situation Meeting relatives in the acute situation Jeanette Bjerre Juul Thomsen, studienr.: sye54475 Anne-Lene Tulinius, studienr.: sye54455 UC Syddanmark, Esbjerg Hold:

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelse af at skulle varetage behandlingen af et barn med obstipation i et ambulant forløb

En kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelse af at skulle varetage behandlingen af et barn med obstipation i et ambulant forløb Studerende: Cathrine Birk Kezia Rønne Malene Haldager Mathiesen Hold/modul: Hold S11 Modul 14 Opgavetype: Ekstern Prøve Vejleder: Randi Kjelde Olsen, adjunkt, cand.cur. Antal tegn: 79.976 Afleveringsdato:

Læs mere