Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser."

Transkript

1 Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med virkning fra sommeroptaget 2016 har et indhold og en opbygning, der sikrer, at arbejdsmarkedet også i fremtiden kan aftage dimittender med relevante kompetencer. Den daværende uddannelses- og forskningsminister offentliggjorde i maj 2015 beslutning om en justeret juridisk ramme for de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, der udbydes på professionshøjskolerne. Beslutningen konkretiseres i notatet Juridisk ramme for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med virkning fra sommeren 2016 (dateret 4. maj 2015) 1. Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. 25. august 2015 Bredgade København K Tel Fax Mail uds@uds.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Susanne Bomholt Andersen Tel Mail SBA@uds.dk Ref.-nr. 14/ I styregruppen indgår Danske Regioner, KL, Sundhedsstyrelsen, Sundhedskartellet, Danske Professionshøjskoler og. Papiret er det ene af tre centrale dokumenter, der tilsammen danner rammen for udviklingen af uddannelserne: - Notatet Juridisk ramme for udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser (dateret den 4.maj 2015), jf. ovenfor. - Notatet Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser (dateret den 25. august 2015). - Notatet Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde (dateret den 25. august 2015). Dette papir er udarbejdet med henblik på at synliggøre, at parterne bag udviklingsprojektet er enige om en række pejlemærker og initiativer, der skal gennemføres som en del af udviklingsprojektet, men som ikke fastlægges i de juridiske dokumenter (uddannelsesbekendtgørelse, inkl. bilag, samt studieordning), der fastsætter rammer og indhold i uddannelserne. Papiret skal ses i sammenhæng med 1 Notat, der beskriver den juridiske ramme for uddannelserne, kan læses via dette link: Side 1/5

2 Sundhedsuddannelser 2016 retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde, der ligeledes er behandlet på Styregruppens møde den 17. august nes rammebetingelser er grundlæggende uforandrede varighed og akademisk niveau fastholdes uændret. Det vil således fortsat være uddannelser på bachelorniveau, der har en varighed på 3½ år, svarende til 210 ECTS. Udviklingen af uddannelser, der er omfattet af EU s direktiv om gensidig anerkendelse af uddannelser, vil ske inden for rammerne af dette direktiv. ne vil ligeledes indeholde både teoretisk undervisning og praktik/klinisk undervisning. Vægtningen mellem de to varierer fra uddannelse til uddannelse og denne forskellighed mellem uddannelserne fastholdes, idet den nuværende vægtning mellem teori og praktik/klinisk undervisning forventes fastholdt. Parterne i Styregruppen for udviklingsprojektet er enige om at samle kræfterne om udvikling af sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, der i endnu højere grad end i dag sikrer uddannelsens relevans i relation til udviklingen i sundhedsvæsenet, og som har en robusthed, der sikrer, at uddannelserne løbende vil kunne imødegå fremtidens udfordringer og krav. ne tilrettelægges, således at udviklingen af uddannelserne som udgangspunkt kan ske inden for de gældende økonomiske rammer, og således at hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet i sundhedsvæsenet tilgodeses. Den kliniske del af uddannelsen (praktik) foregår i et sundhedsvæsen, hvis hovedformål i udgangspunktet ikke er uddannelse. Det indebærer en erkendelse af, at undervisningen på professionshøjskolen og læring i den kliniske praksis er to forskellige læringsrum, der begge har betydning for den samlede læreproces og uddannelserne som et hele. Dette stiller krav til undervisere og vejledere om at kunne koble de to læringsrum. De 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser uddanner dimittender til et meget bredt arbejdsmarked, der har betydelige fællestræk: Flertallet uddannes til det regionale og kommunale sundhedsvæsen, men også private virksomheder, almen praksis og det statslige arbejdsmarked er aftagere af de sundsfaglige professionsbachelorer, og i enkelte faggrupper udgør selvstændig praksis en væsentlig del af beskæftigelsesområdet. Parterne er enige om at arbejde for at sikre den bedst mulige kvalitet i uddannelserne. ne skal kunne tilrettelægges fleksibelt i et lokalt samarbejde med de relevante aftagere for at sikre gode rammer for løbende udvikling af uddannelserne og tilpasning til ændringer i arbejdsmarkedet. Indholdet i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser skal afspejle det behov for viden og kompetencer, som aktuelt efterspørges i sundhedsvæsenet, og samtidig skal uddannelserne give dimittenderne kompetencer, så de også vil kunne imødekomme og omstille sig til kommende behov i sundhedsvæsenet. Samtidig sikres et nationalt kompetenceniveau inden for rammerne af autorisationsmyndighedens krav. ne er generalistuddannelser, der kvalificerer til at kunne arbejde i et sundhedsvæsen i konstant udvikling, og hvor der stilles krav om både faglige og personlige kompetencer hos den enkelte medarbejder. Som kommende medarbejdere skal dimittenderne have en bred viden, der sikrer patientens sikkerhed og Side 2/5

3 kvalitet i pleje og behandling bl.a. ved at understøtte forløb, der går på tværs af specialer og sektorer og håndtering af borgere med behov for behandling og pleje på et højt fagligt niveau. De studerende skal gennem uddannelsen tilegne sig stærke professionsfaglige kompetencer og skal med dette afsæt kunne indgå i tværfaglige og tværprofessionelle sammenhænge. Dimittenderne skal have såvel stærke teoretiske som stærke kliniske/praktiske kompetencer. Der er behov for, at studerende får styrket deres handlekompetencer. Parterne peger på det såkaldte 3. læringsrum (simulationstræning, færdighedslaboratorier m.v.) som en metode, der kan bidrage til at styrke koblinger mellem teori og praktik, og som understøtter udviklingen af de studerendes handlekompetencer. De studerende skal i deres uddannelse lære at reflektere over og agere i de situationer, som de vil møde på arbejdsmarkedet, så de kan håndtere de forskellige situationer i klinisk praksis i samarbejde med de øvrige sundhedsprofessionelle, i overgangen mellem sektorer og med inddragelse af borgere, patienter og pårørende. De studerende skal derudover have metodiske og videnskabsteoretiske kompetence, der sikrer, at de kan bidrage til systematisk vidensbasering, kvalitetssikring og - udvikling af professionerne og sundhedsvæsenet. 1. Beskrivelse af arbejdsmarkedet for de sundhedsfaglige professionsbachelorer generelt Formålet med udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser er at sikre, at indhold og struktur for uddannelserne udvikles i takt med udviklingen på det arbejdsmarked, som professionsbachelorerne uddannes til. Dimittenderne skal gennem uddannelsen opnå tidssvarende og relevante kompetencer, så de efter endt uddannelse kan levere høj faglig kvalitet i plejen og behandlingen af borgere/patienter/brugere, og som sikrer, at de kan agere i et sundhedsvæsen med høj forandringshastighed. Sundhedsvæsenet udvikler sig hurtigt i disse år. Det skal afspejle sig i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Udviklingen er såvel organisatorisk som indholdsmæssig i form af bl.a. ændrede sygdomsmønstre og af opgaver, der tilrettelægges og håndteres på nye måder, og teknologisk i form af nye behandlingsformer, der tages i brug. Det kalder på nye kompetencer hos de sundhedsprofessionelle i kontakten med borgere, patienter og brugere og i samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer. Forskellen mellem kerneopgaverne og rammerne, de udføres indenfor på hhv. sygehuse og det nære sundhedsvæsen samt de regionale tilbud uden for sygehusene, bliver fortsat større. Der er behov for, at dette tydeliggøres i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, således at de sundhedsprofessionelle kan håndtere opgaver i begge sektorer og på tværs af sektorer samt i den private sektor, herunder almen praksis. Forebyggelse og sundhedsfremme vil få stadig større opmærksomhed bl.a. for at forebygge livsstilsbetingede sygdomme. Rehabilitering og genoptræning vil tilsvarende være et styrket fokusområde i sundhedsvæsenet i de kommende år. Side 3/5

4 De sundhedsprofessionelle vil møde en stigende kulturel diversitet i sammensætningen af patienter og borgere. Derfor er internationale og interkulturelle kompetencer vigtige i kommunikation og dialog om behandlingsforløbet. 2. Ændrede kompetencebehov som følge af ændret arbejdsmarked indhold i uddannelserne Ændringer i sundhedsvæsenet kalder på nye kompetencer hos de sundhedsprofessionelle i kontakten med borgere, patienter og brugere på tværs af fagligheder og sektorer. Kompetencer, der har en generisk karakter, som f.eks. situationsbestemt kommunikation, teknologiforståelse og gode samarbejdsevner på tværs af professioner og sektorer. Accelererede patientforløb og kortere indlæggelsestider betyder, at mange patienter ikke længere er klassisk hospitaliserede. Borger og patienter skal tage stilling til langt mere, vælge til og fra og påtage sig og mestre opgaver i forhold til egen situation. Det kalder på en række nye kompetencer hos de sundhedsprofessionelle, herunder bl.a. i forhold til kontakt og samarbejde med patienter, borger og brugere og til samarbejde på tværs af professioner og sektorer. Der er derfor afgørende, at de tværfaglige og tværsektorielle elementer styrkes i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. De styrkede tværfaglige og tværsektorielle kompetencer skal udvikles i et tæt samspil med professionsfaglige kompetencer hos den enkelte professionsbachelor. Et øget krav om systematisk at kunne indsamle og anvende data i rette sammenhænge og til rette formål kalder på styrkede kompetencer til håndtering af data på en korrekt og sikker måde. Behovet for at sætte borgeren/patienten i centrum og sætte fokus på det sammenhængende patientforløb på tværs af specialer og sektorer stiller også krav om dette. Patientens sikkerhed er afgørende, hvilket også skal afspejles i uddannelserne. Arbejdsmarkedsparate sundhedsfaglige dimittender skal kunne sætte deres viden i spil og anvende deres faglighed til at løse komplekse, kliniske problemstillinger. ne skal tilrettelægges med et skarpt fokus på sammenhængende forløb, der binder teori og praktik/klinisk uddannelse sammen både den kommunale, regionale, statslige og private sektor i relevant omfang - og giver de studerende erhvervsrettede og personlige kompetencer, så de får en god overgang til arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse. Studerende på en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse skal opleve deres uddannelse som et fuldtidsstudium. Den enkelte skal udfordres til at realisere sit potentiale. Det stiller krav til uddannelse, praktiksteder/kliniske undervisningssteder og studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og nødvendiggør fokus på sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked og mellem praktik/klinisk undervisning og teoretisk undervisning i forhold til læring. Det skal i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser sikres: At sundhedsvæsenets fokus på patienten/borgeren i centrum skal afspejles i både den teoretiske og den kliniske/praktiske undervisning og i samspillet mellem de to. Konkret skal det f.eks. styrkes gennem fokus på tværfagligt, Side 4/5

5 tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde; øget teknologiforståelse og teknologianvendelse samt patientsikkerhed. Fokus på styrkede praktiske/kliniske handlekompetencer og på kvalitet i praktikken gennem fokus på en systematisk kvalitetssikring af såvel praktikken som koblingen mellem de praktiske og teoretiske uddannelsesdele i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. At uddannelserne tilrettelægges med en studieintensitet svarende til et fuldtidsstudie og med varierede læringsformer, der understøtter professionskompetencerne. 3. Implementering af de nye uddannelser Det er en ambitiøs målsætning at gennemføre justeringen af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser inden for den planlagte projektperiode og at gennemføre justeringen af 9 uddannelser synkront. Parterne er derfor enige om involvering og tæt dialog i de første år for at sikre god implementering. Parterne bakker op om, at professionshøjskolerne, som ansvarlige for udbud og tilrettelæggelse af uddannelserne, etablerer en følgegruppe for hver af de 9 uddannelser, der skal følge implementeringen af den første hele årgang af de uddannelser, der træder i kraft i sommeren Side 5/5

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. I Styregruppen

Læs mere

Revisionen af ni sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Teknisk gennemgang af de nye uddannelsesbekendtgørelser 24.

Revisionen af ni sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Teknisk gennemgang af de nye uddannelsesbekendtgørelser 24. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Revisionen af ni sundhedsfaglige Teknisk gennemgang af de nye uddannelsesbekendtgørelser 24. maj 2016 Disposition

Læs mere

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Notat Juridisk ramme for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med virkning fra sommeren 2016 Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har truffet beslutning om en justeret

Læs mere

tværs af professionshøjskolerne. Det vil være de monofaglige udviklingsgrupper, der beskriver disse uddannelseselementer.

tværs af professionshøjskolerne. Det vil være de monofaglige udviklingsgrupper, der beskriver disse uddannelseselementer. Notat Modtager(e): Koordinationsgruppen udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Monofaglige udviklingsgruppers arbejde: Leverancer, bemanding og proces Formål med notatet Dette notat

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Procesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato

Procesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato Leverance 1. Dimittendprofil Leverance 2. Input Bekendtgørelse. Formål Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Teknologi i sundheds- professioner og praksis

Teknologi i sundheds- professioner og praksis SUNDHEDSUDDANNELSERNES NATIONALE FØLGEGRUPPER Teknologi i sundheds- professioner og praksis Projektbeskrivelse Udviklingsprojektet gennemføres med støtte fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse i et

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Syddansk Universitet sdu@sdu.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets ansøgning om godkendelse af

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester Semesterbeskrivelse 4. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold 5 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT uddannelseselements titel (dansk/engelsk) Undervisningssprog dansk/engelsk ECTS-point uddannelseselement/valgf ag afholdes (hovedområde og adresse) Ansvarlig uddannelse uddannelseselements/valg

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS

Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS Klinisk semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og Patient Ingen obligatorisk Ingen intern prøve i klinikken 1 2 ECTS (T) + 0 ECTS (P)

Læs mere

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- August 2016 af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg/Thisted og Hjørring Studieordning Professionsbacheloruddannelsen i sygepleje 2016 - UCN Aalborg/Thisted

Læs mere

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Møde med Højskolan i Oslo og Akershus 15. juni 2017 Lene Just Uddannelsesleder Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol 2008 Etablering ved sammenlægning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2 Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden

Læs mere

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Klinisk forudsætningskrav 6. semester Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus

Læs mere

Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne

Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne Dekan Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen Metropol har 1.000 ansatte og 10.000 studerende. Vi uddanner blandt andet: Sygeplejersker og jordemødre

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1)

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1) BEK nr 804 af 17/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? I dag er det ikke nok at være en faglig dygtig sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelle skal kunne indgå i et tværprofessionelt - og tværsektorielt

Læs mere

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M

Læs mere

Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen

Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen Leverance 1 Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt hvilke

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 27. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

human first Indsatsområder

human first Indsatsområder human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsens relevans

Fysioterapeutuddannelsens relevans UDARBEJDET DECEMBER 2017 Fysioterapeutuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik BEK nr 500 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Viderergående Uddannelser,

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

STRATEGISKE SIGTELINJER

STRATEGISKE SIGTELINJER STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 7. semester Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Rev. August 208 TS 289987 Indhold. Temabeskrivelse... 3 2. Mål for læringsudbytte... 3

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer.

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. NOTAT Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS Semesterbeskrivelse 3. 4. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Disposition for workshop lokale B 102

Disposition for workshop lokale B 102 Klinisk lederskab INGER BACH HENRIKSEN, UDDANNELSESANSVARLIG; HOSPITALSENHEDEN VEST, REGION MIDTJYLLAND PERNILLE SKOVBY, UNDERVISER; VIA SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Disposition for workshop lokale B 102 Hvad

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst   og Universitet i Agder Notat Afdeling/enhed Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Oprettelsesdato Juni 2018 Udarbejdet af mmbj Journalnummer 3910-1380-2017 Dokumentnavn Info om 3 måneders klinik i Norge på 6. semester Dokumentnummer

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2 Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept foreløbig struktur pr

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept foreløbig struktur pr Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 foreløbig struktur pr. 3.03.2016 v. Lena Busch Nielsen, Uddannelseschef Birgit Hedegaard Møller, Teamleder Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske

Læs mere

Status på revision af sundhedsprofessionsuddannelser

Status på revision af sundhedsprofessionsuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Status på revision af sundhedsprofessionsuddannelser Oplæg til temadag for kliniske undervisere og ledere 14.08.2015 v/ Jette Rasmussen UNIVERSITY COLLEGE Dagens program: 9.00-10.30:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse 1.2. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 6 ECTS INDHOLD 1 Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og

Læs mere

Temaeftermiddag den

Temaeftermiddag den Temaeftermiddag den 12.5.2016 Uddannelsesreform og implementering SIA www.regionmidtjylland.dk Arbejdsudvalg Repræsentanter i uddannelsesspecifik arbejdsgruppe Repræsentanter i pædagogisk udvalg 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse BEK nr 652 af 29/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin. j.nr. 159.924.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Introduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Introduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Introduktion 4. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer

Læs mere

Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD Samarbejdsaftale Ergoterapeutuddannelsen Et praktiksted er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af UC SYD som uddannelsessted for 1. Indledning studerende

Læs mere

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Ernæring og Rehabilitering Vision UCSJ Sundhed og Social skaber

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. J.nr.: 1-13-5-0021-10 Den 4. februar 2011 /bisp Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Denne

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Erhvervsakademi Dania Afslag på godkendelse af nyt udbud

Erhvervsakademi Dania   Afslag på godkendelse af nyt udbud Erhvervsakademi Dania E-mail: eadania@eadania.dk Afslag på godkendelse af nyt udbud Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Danias ansøgning

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 13 Efterår 2016 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

VIA University College viauc@viauc.dk. Udkast til afslag på godkendelse

VIA University College viauc@viauc.dk. Udkast til afslag på godkendelse VIA University College viauc@viauc.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af VIA UC s ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen VIA Sygeplejerskeuddannelsen Særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS for uddannede social- og sundhedsassistenter Godkendt af uddannelseschef Jonna Frølich, august 2018. 1/16 Indledning Det særligt

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere