ERGOTERAPEUTISKE KOMPETENCER. på professionsbachelor og kandidatniveau. Juni 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERGOTERAPEUTISKE KOMPETENCER. på professionsbachelor og kandidatniveau. Juni 2013"

Transkript

1 ERGOTERAPEUTISKE KOMPETENCER på professionsbachelor og kandidatniveau Juni 2013 Udarbejdet for Ergoterapeutforeningen af Jette Haugbølle, ergoterapeut, MSc, exam.pæd. i samarbejde med Line Lindahl-Jacobsen, ergoterapeut, MPH, ph.d.-stud. 1

2 Forord Dette dokument er udarbejdet efter anmodning fra Ergoterapeutforeningen i tilknytning til udarbejdelse af akkrediteringsansøgning vedr. oprettelse af kandidatuddannelse i ergoterapi ved Syddansk Universitet (SDU). Jette Haugbølle, ergoterapeut, MSC, exam. pæd. har udarbejdet dokumentet i samarbejde med Line Lindahl-Jacobsen, ergoterapeut, MPH, ph.d.stud.. De har begge været en del af den arbejdsgruppe, der formulerede akkrediteringsansøgningen for SDU. Dokumentet har til formål at understøtte den igangværende akkrediteringsproces vedrørende kandidatuddannelsen i ergoterapi og redegøre for ergoterapeutiske kompetencer, som skal erhverves på grund- og videreuddannelsesniveau for ergoterapeutisk uddannelse. Dokumentet tager udgangspunkt i national studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i Ergoterapi, 2008, og udkast til studieordning for kandidatuddannelse i ergoterapi, SDU, Der refereres til studieordninger for professionsbachelor i fysioterapi, kandidatuddannelse i fysioterapi, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og den europæiske master i ergoterapi og aktivitetsvidenskab samt Den Danske Kvalifikationsramme (DDK)(UVM 2010). Kompetencer hvad er det?? Ergoterapeuter er efterhånden blevet vænnet til at udtrykke sig om deres kunnen ved at beskrive deres kompetencer. Begrebet har i sin nuværende betydning og anvendelse ikke så mange år på bagen. En mere dybdegående beskrivelse af begrebet findes i Basisbog i ergoterapi, kapitel 26 (Hove, Jarl, Langdal 2007). Dette dokument forholder sig kun til kompetencebegrebet i den aktuelle kontekst. Begrebet blev udviklet i 90 erne, nærmest som en udvidelse af kvalifikationsbegrebet, som ikke længere slog til i det videnssamfund, der var under udvikling. Kvalifikationer erhverves gennem oplæring og uddannelse, men mister værdi hvis ikke de vedligeholdes gennem anvendelse. I et videnssamfund er kompetencer altid en tilført viden, der gennem tilstrækkelig træning resulterer i kunnen. En kompetence skal altid være fuldt operationel i en nutidssvarende form. I modsat fald er kompetencen at betragte som ikke tilstedeværende. Særligt to forhold gør tidligere opnåede kompetencer uanvendelige: Samfundets konstante forandringer og kompetencer i dvaletilstand (ikke anvendt gennem en længere periode) (Løren 2012). Således er behovet for at vedligeholde og opdatere sine kompetencer et argument for livslang læring, som DDK (UVM 2010) er målrettet til. I dag anvendes kompetencebegrebet til at beskrive aktuel kunnen opnået gennem uddannelse og erfaring. Konkret er der formuleret kompetencebeskrivelse for en nyuddannet ergoterapeut i studieordning for professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi (bilag 1) og i udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i ergoterapi, SDU(bilag 2). Historik Ergoterapeuter i Danmark har igennem de seneste årtier arbejdet intensivt på en akademisering af faget i lighed med andre professioner med grundlag i en mellemlang videregående uddannelse. 2

3 På mange niveauer har der samfundsmæssigt gennem de sidste år været tiltag, som har været med til at fremme denne proces og skabe behov for videreuddannelse. Denne baggrund beskrives her kort, da den har betydning for udviklingen af kompetencebeskrivelser. Demografiske ændringer som følge af ændrede levevilkår med deraf følgende stigende levealder, flere med kronisk sygdom og øget diversitet i sundhed og sygdom har betydet store ændringer på sundhedsområdet. Det danske sundhedsvæsen har været gennem flere moderniseringsfaser med ændret organisering, rationalisering og effektivisering til følge. Samfundet har stillet krav om øget kvalitet i det sundhedsprofessionelle arbejde, hvilket bl.a. er blevet forvaltet gennem evidensbasering af praksis. Her har det internationale Cochranesamarbejde, som etableredes i løbet af 90 erne især haft betydning for udviklingen og muliggjort evidensbaseringen. Men den positivistiske tilgang har også givet begrænsninger, især indenfor felter med mere kvalitativ præget tilgang (Hansen 2004, Sackett 1996). En væsentlig forudsætning for at kunne arbejde evidensbaseret er øget forskning indenfor alle områder, herunder ergoterapi. Desuden at der arbejdes systematisk med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Der stilles i dag krav til sundhedsvæsenet i kommuner og regioner om udvikling af evidensbaseret praksis. Dette søges imødekommet gennem implementering af Den Danske Kvalitetsmodel (2008), ved at omorganisere den daglige praksis og at tilrettelægge efter- og videreuddannelsesprogrammer til nødvendig opkvalificering af de ansatte. Samfundsmæssigt er dette gjort muligt for ergoterapeuter gennem Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i ergoterapi, suppleret af en national studieordning, som er formuleret gennem et samarbejde mellem ergoterapeutuddannelserne i Danmark. Som en væsentlig fornyelse blev denne studieordning kompetencebaseret, en konsekvens af moderniseringen af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Til at styre denne proces, formulerede undervisningsministeriet i 2003 Den Danske Kvalifikationsnøgle, nu i revideret udgave: Den Danske Kvalifikationsramme (UVM 2010). Rammen er udarbejdet i tråd med anbefalingerne fra Bologna deklarationen (EU,1999) og Lissabon Strategien (EU,2000a) om uddannelse i EU. Det kvalitative løft af grundlæggende sundhedsprofessionel uddannelse giver mulighed for at kunne videreuddanne sig til at varetage udviklings- og forskningsarbejde på kandidat- og ph.d.-niveau. Samtidig har den internationale udvikling indenfor ergoterapi betydet en tydeligere kernefaglighed med fokus på menneskelig aktivitet og sundhed. Dette samt det faktum, at mange af professionens internationale samarbejdspartnere allerede havde mulighed for akademisk overbygning har haft væsentlig betydning for udviklingen indenfor ergoterapi i Danmark både professionsfagligt og på uddannelsesområdet. Denne udvikling har i høj grad været støttet af World Federation of Occupational Therapy (WFOT). Ergoterapeuter i Danmark har i høj grad hilst denne udvikling velkommen og Ergoterapeutforeningen (ETF) har støttet processen, bl.a. ved at sætte udviklingsarbejde i gang, 3

4 som kunne styrke og udvikle fagligheden. Her har midler fra ETF s forskningsfond været med til at stimulere processen, bl.a. ved at støtte indførelse af ergoterapeutiske arbejdsmodeller, hvilket har betydet mere ensartede tilbud til borgerne med et tydeligere fokus på menneskers hverdagsaktiviteter. Der har været stor aktivitet omkring udgivelse af fagbøger, initieret af stærke faglige interesser og båret igennem af et tæt samarbejde med bogforlag. Individuelt har ergoterapeuter søgt efter-og videreuddannelse ud fra ønsker om personlig og faglig udvikling og for at kvalificere sig til at kunne imødekomme de nye krav. På europæisk plan har ergoterapeuter i høj grad været inspireret af EU s vision om øget mobilitet på tværs af uddannelsesinstitutioner i Europa. Netværket Tuning Educational Structures in EU (EU 2000b) er en sammenslutning af højere uddannelser i EU, som faciliterer til større gennemsigtighed i uddannelsers struktur og fremmer kvalitetsudvikling og innovation gennem udveksling af erfaringer og identifikation af god praksis. Formålet er at gøre studieordninger sammenlignelige og derved stimulere til større mobilitet mellem uddannelser i Europa. I denne proces har formulering af kompetencebeskrivelser spillet en væsentlig rolle. European Network of Occupational Therapists in Higher Education (ENOTHE) er et inspirerende forum og netværk for europæiske ergoterapeutuddannelser og arbejder for at udvikle faget og etablere uddannelsen i alle de europæiske lande. ENOTHE har benyttet tuning-netværket til at formulere deres bud på en kompetenceprofil for ergoterapeuter på bachelorniveau til inspiration for de europæiske ergoterapeutuddannelser (ENOTHE 2008). I udarbejdelsen af den nationale studieordning for ergoterapeutuddannelsen har ENOTHE s kompetenceprofil sammen med forgængeren til DDK, Den Danske Kvalifikationsnøgle (EVA 2003/2006), været inspiration til kompetencebeskrivelse for nyuddannede professionsbachelorer i ergoterapi (bilag 1). I udarbejdelsen af kompetencebeskrivelse i udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i ergoterapi (bilag 2) har inspirationen været Den Danske Kvalifikationsramme (2010) og desuden baseret sig på studieordning for kandidatuddannelse i fysioterapi, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, den europæiske master i ergoterapi og aktivitetsvidenskab og er desuden udviklet i et samarbejde med ny kandidatuddannelse i sygepleje og i jordemodervidenskab, SDU. Kompetencebeskrivelser. Dette afsnit redegør for opbygning og indhold af kompetencebeskrivelser for nyuddannede professionsbachelorer i ergoterapi og kandidater i ergoterapi (bilag 1 og 2). Desuden sammenholdes kompetencebeskrivelserne med andre kompetencebeskrivelser indenfor sundhedsområdet på tilsvarende niveauer. Den overordnede struktur for kompetencebeskrivelserne følger niveaubeskrivelsen, som det er fastlagt i DDK (UVM 2010). Således beskrives forventet læringsudbytte for en nyuddannet professionsbachelor i ergoterapi på niveau 6 og en nyuddannet kandidat i ergoterapi på niveau 7. 4

5 Kompetenceprofilerne beskrives ved hjælp af 3 begreber, som tilsammen udgør de væsentligste træk ved læringsudbyttet: VIDEN omfatter både viden om et emne og forståelse, det vil sige om man kan sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både praktisk og teoretisk. Beskrivelsen omfatter typer, kompleksitet og forståelse af viden. FÆRDIGHEDER er det, som man kan gøre eller udføre. De kan både være praktiske, kognitive, kreative og kommunikative færdigheder. Beskrivelsen omfatter typer af færdigheder, opgaveløsning og kommunikation. KOMPETENCER er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. Beskrivelsen omfatter handlingsrum, samarbejde og ansvar samt læring. (UVM 2010) Indholdsmæssigt har der været flere væsentlige perspektiver ved udformningen af begge kompetenceprofiler: Kompetenceprofilerne skal have klar relation til henholdsvis professionsbacheloruddannelse og kandidatuddannelse i ergoterapi. Denne relation er etableret ved at tage udgangspunkt i de aktuelle uddannelsesbekendtgørelser. Kernefagligheden skal fremtræde professions- og praksisnært indenfor både viden, færdigheder og kompetencer. Udgangspunktet har været aktuel viden, forskning og udvikling indenfor faget nationalt og internationalt. Kvaliteten i uddannelserne skal fremstå med relation til de samfundsmæssige krav om en evidensbaseret praksis og behov for forskning og udvikling. Dette har været styret ved hjælp af DDK (UVM 2010) og er desuden udviklet i samarbejde med de øvrige sundhedsfaglige uddannelser på professionsbachelor- og kandidatniveau. Systematisering og oplistning af ergoterapeutiske kompetencer, som de er beskrevet for henholdsvis professionbachelor i ergoterapi og kandidat i ergoterapi, kan ses i bilag 3. Systematiseringen er udarbejdet på basis af ovenstående definitioner af viden, færdigheder og kompetencer. Diskussion Kompetencebeskrivelserne er udformet i forbindelse med udvikling af studieordninger i henholdsvis 2008 (professionsbachelor) og 2013 (kandidat) og er et resultat af den modernisering, der har fundet sted indenfor sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet i Danmark. Sundhedsvæsenet har været igennem en omstillingsproces, som har sigtet på kvalitet og effektivisering af ydelser samtidig med at befolkningens sundhedsprofil ændrer sig i form af længere levetid og flere med kronisk sygdom. For ergoterapi som profession har det betydet opgaveglidning, idet der bliver behov for at fokusere mere på hverdagsaktiviteter. Interventionen rykker fra sygehuse(bortset fra akutte funktioner) til kommunale sundhedscentre eller borgerens hjem. De teknologiske muligheder øges og forandrer sundhedsvæsenets tilbud ligesom det daglige liv forandres - og dermed også borgernes aktivitetsmønstre. 5

6 Hele uddannelsessystemet har været igennem store reformer de seneste år, hvor der samfundsmæssigt og fra politisk hold var ønske om at skabe et sammenhængende uddannelsessystem og et nødvendigt kvalitetsløft. Tuningprocessen på uddannelsesområdet i EU har haft kraftig indflydelse og har betydet at danske uddannelser i dag lettere kan sammenlignes med uddannelser internationalt. For dansk ergoterapi skete der desuden en stor faglig udvikling, hvor faget bevægede sig fra et biomedicinsk paradigme med fokus på aktivitet som middel i genoptræningen til et bio-psykosocialt paradigme som inddrog deltagelse i hverdagsaktiviteter som mål i rehabiliteringen. Denne udvikling var i høj grad inspireret af fagets udvikling internationalt, hvor især ergoterapeuter i USA og Canada førte an. Der konstrueres ergoterapeutiske arbejdsmodeller og fagterminologien udvikles indenfor det nye paradigme. Dette sker parallelt med at der også indenfor WHO arbejdes med at udvikle det bio-psyko-sociale paradigme og især bliver klassifikationen af funktionsevne (ICF) (MarselisborgCentret 2001) vigtig for udviklingen indenfor ergoterapi, idet klassifikationen inkluderer aktivitet og deltagelse i beskrivelsen af funktionsevne (Borg T et al 2007). Den fælles interesse omkring fagets udvikling intensiverer samarbejdet på tværs af landegrænser i Skandinavien, i Europa og internationalt både indenfor uddannelse, indenfor praksis og organisatorisk. Da tuningprocessen for uddannelse i EU åbner mulighed for at uddannelserne indenfor tuningprocessens rammer kan arbejde med udvikling af uddannelsen, beslutter man i ENOTHE at indgå samarbejde med Council of Occupational Therapists for the European Countries (COTEC) om at udarbejde en kompetencebeskrivelse for ergoterapeuter i Europa. På basis af en spørgeskemaundersøgelse i foråret 2005 med europæiske ergoterapeuter i praksis, undervisere og studerende som deltagere formuleres kompetencebeskrivelsen. Den viser sig at blive meget præget af paradigmeskiftet og har et øget fokus på menneskelig aktivitet i et sundhedsperspektiv. Desuden er kompetencebeskrivelsen struktureret i forhold til ergoterapeutisk praksis, inddelt i f.t. : Viden, professionel ræsonnering, samarbejde og partnerskaber, professionel selvstændighed og ansvar, forskning og udvikling samt ledelse og PR (ENOTHE 2008). Dette var væsentligt forskelligt både fra Den Danske Kvalifikationsnøgle (EVA 2003/2006) og Den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF) (EU 2008), men ENOTHES kompetencebeskrivelse bliver brugt som inspiration for udvikling af professionsbacheloruddannelsen indenfor ergoterapi i Danmark, som nu skulle være kompetencebaseret. En spørgeskemaundersøgelse foretaget på ergoterapeutskolerne i Danmark (efterår 2005) viser, at der er for lidt fokus på menneskelig aktivitet i de danske studieordninger og enighed om at det ønskes ændret i den kommende nationale studieordning. Denne historie er medtaget her, idet det formentlig er en del af forklaringen på en mere dybdegående kompetencebeskrivelse indenfor de ergoterapeutiske uddannelser, både på professionsbachelor- og kandidatniveau, end f.eks. indenfor fysioterapeutiske uddannelser eller den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. En anden historie får også en væsentlig betydning for hvordan kompetencebeskrivelserne kommer til at se ud. I moderniseringen af sundhedsvæsenet gøres der meget for at øge det tværfaglige samarbejde, både for at kunne anvende fagligheden bedre i forhold til fælles mål og for at kunne rationalisere og effektivisere. Dette afspejler sig i kompetencebeskrivelser for professionsbacheloruddannelser, hvor der i nogen grad er sammenfald indenfor både viden, færdigheder og kompetencer, især indenfor samfundsvidenskab og forskningsmetodologi. Denne tendens bæres igennem i udkastet til studieordning for kandidatuddannelse i ergoterapi, SDU, hvor kompetencebeskrivelsen her da også er blevet diskuteret i et tværfagligt forum og arbejdet er i 6

7 øvrigt foregået parallelt med udvikling af studieordning til kandidatuddannelser indenfor sygepleje og jordemodervidenskab på SDU. I udkast til studieordninger for de tre uddannelser er undervisningsmodulerne indenfor samfundsvidenskab og forskningsmetodologi tilrettelagt med samundervisning. På mange måder er det interessant, at kandidatuddannelsen i ergoterapi etableres nu, 5 år efter at professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi blev kompetencebaseret med national studieordning. Da professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi blev udviklet forelå der i det daværende undervisningsministerium Den Danske Kvalifikationsnøgle (2003/2006). Den var forløber for Den Danske Kvalifikationsramme (2010) og den var på flere punkter ikke i overensstemmelse med forløberen for EQF (EU 2008). På uddannelserne var der på den baggrund usikkerhed omkring forståelsen og anvendelsen af kompetence som begreb. Dette fik, sammen med tuningprocessen i EU, stor indflydelse på arbejdsprocessen med studieordningen for professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi, idet anvisningerne var mangelfulde og ikke altid entydige. Kandidatuddannelsen har haft fordel af udviklingen de seneste 5 år på uddannelsesområdet, arbejdet er foregået med reference til en tværfaglig høringsgruppe og man har desuden kunnet trække på erfaringerne fra European Master of Occupational Therapy and Occupational Science (EMSOT), som også har en kompetencebaseret studieordning. De mange interesser, internationalt, samfundsmæssigt og professionelt, afspejles i kompetencebeskrivelserne for de to uddannelser på henholdsvis professionsbachelor- og kandidatniveau. I bilag 3 er udarbejdet en systematisering og oplistning af ergoterapeutiske kompetencer ud fra de detaljerede anvisninger i DDK (se s. 4). Der er forbehold for systematiseringen, idet beskrivelserne ofte sammenfatter formuleringen i forhold til et emne. F.eks. kan viden i f.t. et emne være beskrevet med type, kompleksitet og forståelse under et og kunne således stå flere steder i skemaet. Af denne grund og det, at kompetencebeskrivelserne er udarbejdet med 5 års mellemrum og i forhold til to forskellige uddannelsesniveauer, kan systematiseringen ikke uden videre danne grundlag for en sammenligning. Men de påvirkninger, der er anført først i diskussionen, afspejles tydeligt i systematiseringen. F.eks. ses i professionsbacheloruddannelsens kompetencebeskrivelse et behov for detaljeret beskrivelse af professionsfagligheden, mens der på kandidatuddannelsen er et stærkere fokus på beskrivelsen af kandidatniveauet. På dette tidspunkt er akkrediteringsansøgning vedrørende kandidatuddannelse i ergoterapi ved SDU kun lige afleveret til bedømmelse og et svar kan ventes senere på året. Men en status på nuværende tidspunkt er, at arbejdet med at forberede akkrediteringsansøgningen har vist, at den intensive udvikling der har været indenfor ergoterapi indenfor de seneste år har givet et kvalitativt løft af såvel kernefaglighed som uddannelsesniveau. Der er kommet sammenhæng i uddannelsesmulighederne og langt flere ergoterapeuter videreuddanner sig. Kompetencebeskrivelserne er med til at synliggøre aktuel viden og kunnen indenfor professionen ergoterapi og hvad man kan opnå gennem videreuddannelse. Og det er lettere at sammenholde 7

8 med de tilsvarende kompetenceprofiler, som arbejdspladser formulerer for kommende medarbejdere. Referencer: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen A 2007: Basisbog i ergoterapi. Kbh., MunksgårdDanmark Cochrane samarbejdet: set ENOTHE 2008: Tuning and Quality: Tuning educational structures in Europe (kompetencebeskrivelse) set EU1999: Bologna Deklarationen set EU 2000a: Lissabon strategien set EU 2000b: Tuning Educational Structures in Europe. set EU 2008: The European Qualifications Framework, dansk udgave: Den Europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring set EU 2008: Reference Points for the Design and Delivery of Degree Programmes in Occupational Therapy. set EMSOT-European Master in Occupational Therapy: Learning Outcomes set EVA 2003/2006: Den Danske Kvalifikationsnøgle. E-magasinet Evaluering: set Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet(IKAS) 2008: Den Danske Kvalitetsmodel. set Hansen M 2002: Kvalitativ evidens og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Klinisk Sygepleje 16(4):13-24 Hove A, Jarl B, Langdal I 2007: Ergoterapeuters fag- og kompetenceprofiler. Kap. 26 i: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen A: Basisbog i ergoterapi. Kbh., MunksgårdDanmark Løren, Kjeld Reby 2012: Videnssamfund? Nej tak? Eller ja tak! BoD, Marselisborgcentret 2001: Den danske ICF-klassifikation set Sackett DL, Rosenberg WMC, Gray JAM, Haynes RB, Richardson WS. (1996). Evidence based medicine: what it is and what it isn't. BMJ 312: 71 2 [3] Syddansk Universitet 2013: Udkast til studieordning for kandidat i ergoterapi. I: Akkrediteringsansøgning vedr. kandidatuddannelse i ergoterapi. Ikke tilgængelig. 8

9 Syddansk Universitet 2011: Studieordning for kandidat i fysioterapi. ng set Syddansk Universitet 2005: Studieordning for sundhedsfaglig kandidatuddannelse. Susuka/Kandidatuddannelsen/Studieordning/Kandidat_opdateret%202010_08_12.pdf set UVM Undervisningsministeriet 2008: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= set UVM Undervisningsministeriet 2008: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= UVM Undervisningsministeriet 2010: Den Danske Kvalitetsramme. set World Federation of Occupational Therapy (WFOT): Vision about Education and Research set Kompetencebeskrivelse, professionsbachelor i ergoterapi, national studieordning (Bilag 1 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapeut, august 2008) Læringsudbytte for en professionsbachelor i ergoterapi Læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i ergoterapi har opnået i uddannelsen. Viden En nyuddannet professionsbachelor i ergoterapi: 1) har viden om professionens teoretiske grundlag, der vedrører menneskets aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og betydningen heraf for menneskets sundhed og livskvalitet samt samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser. Bilag 1 2) har viden om samspillet mellem aktivitetsudøvelse, funktionsevne, muligheder og rettigheder til aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge, voksne og ældre. 3) kan forstå og reflektere over menneskets aktivitetsbehov og aktivitetsudøvelse samt de aldersmæssige, kønsmæssige, kulturelle og individuelle variationer. 9

10 4) kan forstå og reflektere over menneskets livsvilkår samt de fysiske og sociale omgivelsers indflydelse på menneskets aktivitetsmuligheder. 5) kan forstå og reflektere over aktiviteters positive og negative indflydelse på menneskets sundhed og livskvalitet. 6) har viden om aktiviteter og kan reflektere over deres terapeutiske potentiale for relevante målgrupper. 7) kan reflektere over etiske problemstillinger inden for det ergoterapeutiske arbejdsfelt. 8) kan kombinere relevant viden fra det naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område med teorier om aktivitet og deltagelse. Færdigheder En nyuddannet professionsbachelor i ergoterapi: 1) kan udvælge og anvende teorier om samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers aktivitet, deltagelse i hverdagslivet, sundhed og livskvalitet. 2) anvender den ergoterapeutiske arbejdsproces til identifikation af aktivitetsproblematikker, undersøgelse, forhandling og formulering af mål, planlægning, implementering og evaluering af udbytte med henblik på at imødekomme borgerens aktivitetsbehov i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet. 3) anvender ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, behandlings- og interventionsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering, herunder behandling og genoptræning og kompenserende foranstaltninger. 4) kan anvende aktiviteters terapeutiske potentiale i den ergoterapeutiske undersøgelse og intervention. 5) kan vurdere borgerens aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet og kan iværksætte aktiviteter og udfordringer, der er tilpasset borgerens aktuelle situation, helbred samt sociale og fysiske omgivelser. 6) kan etablere en samarbejdsrelation med borgeren med udgangspunkt i en klientcentreret praksis, hvori der indgår respekt for individuelle og kulturelle overbevisninger, værdier og valg samt deres betydning for borgerens deltagelse i hverdagsaktiviteter. 7) kan etablere partnerskaber med institutioner, virksomheder og borgergrupper og yde vejledning og rådgivning med henblik på at forbedre vilkår for aktivitet og aktivitetsudøvelse. 10

11 8) kan anvende kommunikationsstrategier og indgå i dialog med borgere, pårørende, mono- og tværfaglige kolleger samt andre samarbejdspartnere vedrørende information, idéer, problemer og løsninger inden for ergoterapi. 9) kan følge beskrevne procedurer for dokumentation af ergoterapeutiske ydelser. 10) kan formidle resultater fra udviklings-og forskningsprojekter inden for ergoterapi til relevante interessenter. Kompetencer En nyuddannet professionsbachelor i ergoterapi: 1) arbejder med henblik på at udbrede forståelsen for aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet samt for retfærdighed i forhold til muligheder for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2) tilpasser sig nye situationer, og er kreativ i sin problemløsning og beslutningstagen i samarbejdet med borgeren, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere. 3) kan planlægge og diskutere initiativer, der fremmer retfærdighed i forhold til muligheder for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 4) prioriterer selvstændigt ergoterapeutisk indsats i forhold til borgerens behov, de givne rammer og ressourcer. 5) kan håndtere etiske dilemmaer, som opstår i det ergoterapeutiske arbejde og kan praktisere i overensstemmelse med etiske retningslinjer for ergoterapi. 6) vejleder studerende, kolleger og andre samarbejdspartnere om ergoterapi med respekt for andres faglighed. 7) identificerer relevante problemstillinger for udviklingsarbejde inden for aktivitetsudførelse, ergoterapiteori og aktivitetsvidenskab og kan følge, anvende og deltage i udviklingsarbejde inden for sundhedsområdet. 8) kan påtage sig ansvar for at lede, organisere og kvalitetsudvikle ergoterapeutisk professionsudøvelse og social- og sundhedsfaglige tilbud til borgere med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og habilitering. 9) kan afgrænse og definere sit professionelle handlerum og myndighedsområde i overensstemmelse med samfundsudviklingen og udviklingen indenfor sundhedsvæsenet. 11

12 10) henviser til andre professionelle, når det er påkrævet. 11) indsamler og fortolker relevante data fra det naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område ved løsningen af ergoterapeutiske problemstillinger. 12) kan reflektere over egen klinisk ræsonnering og egne terapeutiske færdigheder herunder eget udviklingspotentiale. 13) kan skabe faglig udvikling samt følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde indenfor det ergoterapeutiske professionsområde. 14) kan reflektere over egen faglighed i samarbejdet med borgeren, pårørende, kollegaer og andre relevante parter med respekt for etnisk, kulturel, religiøs og social baggrund. 15) kan søge, vurdere og analysere informationer fra forskellige kilder herunder forskellige databaser og diskutere informationernes anvendelsesmuligheder i ergoterapi. 16) har indsigt i egen faglig formåen og begrænsninger og er fremsynet og engageret omkring faglig dygtiggørelse, faglig udvikling og livslang læring. Kompetencebeskrivelse, kandidatuddannelse i ergoterapi, SDU ( 1.4 i udkast til Studieordning for Kandidatuddannelsen i ergoterapi, SDU 2013) Viden dimittenden har Bilag 2 Viden om menneskers aktiviteter, hverdagsliv og sundhed og forståelse af at muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivet for klienter, baseret på højeste internationale forskning inden for ergoterapeutisk praksis og aktivitetsvidenskab. Forståelse af og kritisk forholden sig til ergoterapi og aktivitetsvidenskab for at kunne formidle og implementere ny forskningsbaseret viden i praksis og for at kunne deltage i forskningsprojekter. Forståelse af og en kritisk forholden sig til sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskabelige teorier og metoder for at kunne formidle og implementere ny forskningsbaseret viden i klinisk praksis med inddragelse af klienters og sundhedsprofessionelle perspektiver og for at kunne deltage i forskningsprojekter. Viden om og forståelse af sundhedspolitik og økonomi af betydning for indsatser rettet mod, at klienter kan opretholde en ønsket livskvalitet på trods af belastninger og sygdom. 12

13 Evne til at identificere, forstå og forholde sig kritisk til forskellige teoretiske perspektiver på menneskelig aktivitet, hverdagsliv og sundhed. Viden om evaluerings- og kvalitetsudviklingsredskaber til selvstændigt at kunne igangsætte, styre og afrapportere evaluerings- og kvalitetsudviklingsprocesser. Færdigheder dimittenden kan: Mestre relevante videnskabelige teorier og metoder baseret på højeste internationale forskning, til afdækning af ergoterapeutiske og aktivitetsvidenskabelige problemstillinger og kliniske årsagssammenhænge. Forholde sig kritisk analyserende og diskuterende til videnskabeligt belyste problemstillinger med henblik på at kunne identificere uafdækkede problematikker omkring menneskers aktivitet, hverdagsliv og sundhed. Mestre relevante redskaber inden for ergoterapi, baseret på højeste internationale forskning, til udredning og gennemførelse af målrettet ergoterapeutisk intervention for at muliggøre ønsket aktivitet og deltagelse for klienter, grupper og organisationer. Vurdere og vælge metoder og redskaber til kvalitetssikring, -udvikling og evaluering af ergoterapeutisk praksis med henblik på evidensbasering og udvikling af kliniske retningslinjer. Vurdere og vælge nye analyse- og løsningsmodeller vedr. menneskers aktiviteter, hverdagsliv og sundhed og med inddragelse af klienter og sundhedsprofessionelle perspektiver. Vurdere og vælge blandt relevante og aktuelle udviklingstendenser af betydning for kvalitetsudviklingsprocesser og kan sammenholde disse med lokal praksis og med samfundsmæssige, økonomiske, teknologiske og sundhedspolitiske forhold. Vurdere og vælge hverdagsteknologiske og velfærdsteknologiske løsninger i interventionsog udviklingsprocesser med inddragelse af berørte klienter for at muliggøre aktivitet og deltagelse for den enkelte klient, grupper og organisationer. Formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller, andre professionelle og ikke-specialister med henblik på kvalitetsforbedring af ergoterapeutisk og tværfaglig praksis gennem fremme af evidensbasering, udvikling af aktivitetsvidenskab og ergoterapeutisk teori og praksis. Kompetencer dimittenden kan: Selvstændigt igangsætte, styre, gennemføre og evaluere arbejds-, evaluerings- og udviklingsprocesser, der er komplekse, uforudsigelige og som forudsætter nye løsningsmodeller inden for ergoterapeutisk og tværfaglig praksis og med inddragelse af klienters perspektiver. Målrette og styre interventions- og udviklingsprocesser vedrørende menneskers aktiviteter, hverdagsliv og sundhed med sigte på et meningsfuldt og værdigt liv for den enkelte klient, grupper og organisationer. Vurdere og vælge blandt relevante udviklingstendenser og sundhedspolitiske, -juridiske og økonomiske forholds betydning for at igangsætte, gennemføre og styre indsatser rettet 13

14 mod at borgere/klienter kan opretholde en ønsket livskvalitet på trods af belastninger og sygdom. Selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde relateret til daglig praksis og udviklingsarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Selvstændigt tage ansvar for at etiske normer er overvejet og implementeret i samarbejdet i respekt for klienternes integritet og værdighed. Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering gennem kritisk evaluering og identifikation af lærings- og kompetenceudviklingsbehov, og selvstændigt igangsætte og gennemførekompetenceudviklingsforløb. 14

15 Bilag 3 Systematisering og oplistning af ergoterapeutiske kompetencer. Udarbejdet på basis af Den Danske Kvalifikationsramme(2010). Kompetencebeskrivelse studieordning 2008 Professionsbachelor i ergoterapi, national Viden, kompleksitet og forståelse af viden Typer har viden om professionens teoretiske grundlag, der vedrører menneskets aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og betydningen heraf for menneskets sundhed og livskvalitet samt samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser. har viden om samspillet mellem aktivitetsudøvelse, funktionsevne, muligheder og rettigheder til aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge, voksne og ældre. har viden om aktiviteter og kan reflektere over deres terapeutiske potentiale for relevante målgrupper. Kandidatuddannelse i ergoterapi, SDU 2013 Viden om menneskers aktiviteter, hverdagsliv og sundhed og forståelse af at muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivet for klienter, baseret på højeste internationale forskning inden for ergoterapeutisk praksis og aktivitetsvidenskab. Viden om og forståelse af sundhedspolitik og økonomi af betydning for indsatser rettet mod, at klienter kan opretholde en ønsket livskvalitet på trods af belastninger og sygdom. Viden om evaluerings- og kvalitetsudviklingsredskaber til selvstændigt at kunne igangsætte, styre og afrapportere evaluerings- og kvalitetsudviklingsprocesser. Forståelse 15 kan forstå og reflektere over menneskets aktivitetsbehov og aktivitetsudøvelse samt de aldersmæssige, kønsmæssige, kulturelle og individuelle variationer. kan forstå og reflektere over menneskets livsvilkår samt de fysiske og sociale omgivelsers indflydelse på menneskets aktivitetsmuligheder. kan forstå og reflektere over aktiviteters positive og negative indflydelse på menneskets sundhed og Forståelse af og kritisk forholden sig til ergoterapi og aktivitetsvidenskab for at kunne formidle og implementere ny forskningsbaseret viden i praksis og for at kunne deltage i forskningsprojekter. Forståelse af og en kritisk forholden sig til sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskabelige teorier og metoder for at kunne formidle og implementere ny forskningsbaseret viden i klinisk praksis med

16 16 livskvalitet. kan reflektere over etiske problemstillinger inden for det ergoterapeutiske arbejdsfelt. kan kombinere relevant viden fra det naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område med teorier om aktivitet og deltagelse. Færdigheder - typer, opgaveløsning og kommunikation Typer og kan udvælge og anvende teorier om samspillet opgaveløsning mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers aktivitet, deltagelse i hverdagslivet, sundhed og livskvalitet. anvender den ergoterapeutiske arbejdsproces til identifikation af aktivitetsproblematikker, undersøgelse, forhandling og formulering af mål, planlægning, implementering og evaluering af udbytte med henblik på at imødekomme borgerens aktivitetsbehov i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet. anvender ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, behandlings- og interventionsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering, herunder behandling og genoptræning og kompenserende foranstaltninger. kan anvende aktiviteters terapeutiske potentiale i den ergoterapeutiske undersøgelse og intervention. kan vurdere borgerens aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet og kan iværksætte aktiviteter og udfordringer, der er tilpasset inddragelse af klienters og sundhedsprofessionelle perspektiver og for at kunne deltage i forskningsprojekter. Evne til at identificere, forstå og forholde sig kritisk til forskellige teoretiske perspektiver på menneskelig aktivitet, hverdagsliv og sundhed. Mestre relevante videnskabelige teorier og metoder baseret på højeste internationale forskning, til afdækning af ergoterapeutiske og aktivitetsvidenskabelige problemstillinger og kliniske årsagssammenhænge. Forholde sig kritisk analyserende og diskuterende til videnskabeligt belyste problemstillinger med henblik på at kunne identificere uafdækkede problematikker omkring menneskers aktivitet, hverdagsliv og sundhed. Mestre relevante redskaber inden for ergoterapi, baseret på højeste internationale forskning, til udredning og gennemførelse af målrettet ergoterapeutisk intervention for at muliggøre ønsket aktivitet og deltagelse for klienter, grupper og organisationer. Vurdere og vælge metoder og redskaber til kvalitetssikring, -udvikling og evaluering af ergoterapeutisk praksis med henblik på evidensbasering og udvikling af kliniske retningslinjer. Vurdere og vælge nye analyse- og

17 Kommunikation 17 borgerens aktuelle situation, helbred samt sociale og fysiske omgivelser. kan etablere en samarbejdsrelation med borgeren med udgangspunkt i en klientcentreret praksis, hvori der indgår respekt for individuelle og kulturelle overbevisninger, værdier og valg samt deres betydning for borgerens deltagelse i hverdagsaktiviteter. kan etablere partnerskaber med institutioner, virksomheder og borgergrupper og yde vejledning og rådgivning med henblik på at forbedre vilkår for aktivitet og aktivitetsudøvelse. kan anvende kommunikationsstrategier og indgå i dialog med borgere, pårørende, mono- og tværfaglige kolleger samt andre samarbejdspartnere vedrørende information, idéer, problemer og løsninger inden for ergoterapi. kan følge beskrevne procedurer for dokumentation af ergoterapeutiske ydelser. kan formidle resultater fra udviklings-og løsningsmodeller vedr. menneskers aktiviteter, hverdagsliv og sundhed og med inddragelse af klienter og sundhedsprofessionelle perspektiver. Vurdere og vælge blandt relevante og aktuelle udviklingstendenser af betydning for kvalitetsudviklingsprocesser og kan sammenholde disse med lokal praksis og med samfundsmæssige, økonomiske, teknologiske og sundhedspolitiske forhold. Vurdere og vælge hverdagsteknologiske og velfærdsteknologiske løsninger i interventions- og udviklingsprocesser med inddragelse af berørte klienter for at muliggøre aktivitet og deltagelse for den enkelte klient, grupper og organisationer. Formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller, andre professionelle og ikkespecialister med henblik på kvalitetsforbedring af ergoterapeutisk og tværfaglig praksis gennem fremme af evidensbasering, udvikling af aktivitetsvidenskab og ergoterapeutisk teori og praksis.

18 forskningsprojekter inden for ergoterapi til relevante interessenter. Kompetencer - handlingsrum, samarbejde og ansvar samt læring Handlingsrum arbejder med henblik på at udbrede forståelsen for aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet samt for retfærdighed i forhold til muligheder for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. kan planlægge og diskutere initiativer, der fremmer retfærdighed i forhold til muligheder for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. prioriterer selvstændigt ergoterapeutisk indsats i forhold til borgerens behov, de givne rammer og ressourcer. identificerer relevante problemstillinger for udviklingsarbejde inden for aktivitetsudførelse, ergoterapiteori og aktivitetsvidenskab og kan følge, anvende og deltage i udviklingsarbejde inden for sundhedsområdet. kan afgrænse og definere sit professionelle handlerum og myndighedsområde i overensstemmelse med samfundsudviklingen og udviklingen indenfor sundhedsvæsenet. indsamler og fortolker relevante data fra det naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område ved løsningen af ergoterapeutiske problemstillinger. kan søge, vurdere og analysere informationer fra forskellige kilder herunder forskellige databaser og diskutere informationernes anvendelsesmuligheder Selvstændigt igangsætte, styre, gennemføre og evaluere arbejds-, evaluerings- og udviklingsprocesser, der er komplekse, uforudsigelige og som forudsætter nye løsningsmodeller inden for ergoterapeutisk og tværfaglig praksis og med inddragelse af klienters perspektiver. Målrette og styre interventions- og udviklingsprocesser vedrørende menneskers aktiviteter, hverdagsliv og sundhed med sigte på et meningsfuldt og værdigt liv for den enkelte klient, grupper og organisationer. Vurdere og vælge blandt relevante udviklingstendenser og sundhedspolitiske, - juridiske og økonomiske forholds betydning for at igangsætte, gennemføre og styre indsatser rettet mod at borgere/klienter kan opretholde en ønsket livskvalitet på trods af belastninger og sygdom. 18

19 i ergoterapi. Samarbejde og ansvar Læring 19 tilpasser sig nye situationer, og er kreativ i sin problemløsning og beslutningstagen i samarbejdet med borgeren, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere. kan påtage sig ansvar for at lede, organisere og kvalitetsudvikle ergoterapeutisk professionsudøvelse og social- og sundhedsfaglige tilbud til borgere med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og habilitering. vejleder studerende, kolleger og andre samarbejdspartnere om ergoterapi med respekt for andres faglighed. henviser til andre professionelle, når det er påkrævet. kan håndtere etiske dilemmaer, som opstår i det ergoterapeutiske arbejde og kan praktisere i overensstemmelse med etiske retningslinjer for ergoterapi. kan reflektere over egen klinisk ræsonnering og egne terapeutiske færdigheder herunder eget udviklingspotentiale. kan skabe faglig udvikling samt følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde indenfor det ergoterapeutiske professionsområde. kan reflektere over egen faglighed i samarbejdet med borgeren, pårørende, kollegaer og andre relevante parter med respekt for etnisk, kulturel, Selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde relateret til daglig praksis og udviklingsarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Selvstændigt tage ansvar for at etiske normer er overvejet og implementeret i samarbejdet i respekt for klienternes integritet og værdighed. Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering gennem kritisk evaluering og identifikation af lærings- og kompetenceudviklingsbehov, og selvstændigt igangsætte og gennemførekompetenceudviklingsforløb.

20 religiøs og social baggrund. har indsigt i egen faglig formåen og begrænsninger og er fremsynet og engageret omkring faglig dygtiggørelse, faglig udvikling og livslang læring. 20

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring

Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Undervisningsministeriet Afdeling for erhvervsrettet voksenuddannelse Januar 2010 Indhold INDLEDNING...1

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold:

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold: Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet ACE Notat om masteruddannelser: niveau og vurdering i forbindelse med akkreditering Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus

Læs mere

Bliv ergoterapeut. Gør det umulige muligt

Bliv ergoterapeut. Gør det umulige muligt Bliv ergoterapeut Gør det umulige muligt 1 Ergoterapeutuddannelsen I Holstebro og Århus Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro og Århus giver dig mange forskellige jobmuligheder. Du kan for eksempel arbejde

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund

Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund 11. August 2015 Uddannelsens udviklingskonference, Brejning Gunner Gamborg gg@etf.dk Udviklingskonference 2015 Gunner Gamborg 2 Min dagsorden i dag 1. Ergoterapeutforeningens

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 11 består

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010.

Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010. Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010. Ergoterapifagligt udviklingsarbejde I begyndelsen af 2008 modtog

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Ny dansk kvalifikationsramme. Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme. for videregående uddannelser

Ny dansk kvalifikationsramme. Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme. for videregående uddannelser Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser Maj 2007 Indhold 1. Hvad er en kvalifikationsramme? 2. Hvem har

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 26. juni 2013 24. juni 2013. Nr. 745. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8,

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Viborg Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning.

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Baggrund for formulering af læringsmål, herunder uddybning om og anvendelse af SOLO-taksonomi Baggrund:

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere