Der er i disse år stor opmærksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er i disse år stor opmærksomhed"

Transkript

1 Ulla Skjødt & Jonas Sprogøe Anerkendelse i professionsfaglig ledelse Der er i disse år vældig opmærksomhed på at sikre kvaliteten i den offentlige sektor. Akkreditering udtrykker en sådan bestræbelse på at sikre og udvikle kvalitet gennem en stadigt mere standardiseret praksis. Samtidigt fordres i Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje etisk og humanvidenskabelig viden og forståelse, der kan bidrage med, at den færdiguddannede sygeplejerske kan håndtere en situationsorienteret praksis i samspil med erfaringsbaseret viden. Ved hjælp af Axel Honneths teori om anerkendelse, viser vi hvordan disse to modsatrettede organisatoriske stemmer tillader og understøtter bestemte anerkendelsesformer, og vi diskuterer hvilke konsekvenser dette har for den offentlige mellemleder. Der er i disse år stor opmærksomhed på at sikre kvaliteten i den offentlige sektor. Akkreditering udtrykker en sådan bestræbelse mod at udvikle kvalitet gennem en stadigt mere standardiseret praksis. Denne bevægelse kommer bl.a. til udtryk i standardpakker for hjemmesygepleje, hvor udvalgte sygeplejefaglige elementer ønskes akkrediteret inden for det sygeplejefaglige felt. Dette fokus på standardiseret kvalitet er med til at rette det faglige fokus mod de udvalgte kvalitetsparametre, der måles på (Albret 2009; Dalsgaard & Jørgensen 2010; Hjort 2004; Ingstad 2010; Kristensen 2011; Liveng 2011; Sehested 2002). Samtidig fordrer Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje (BEK) etisk og humanvidenskabelig viden og forståelse, der kan bidrage med, at den færdiguddannede sygeplejerske kan håndtere en situationsorienteret praksis i samspil mellem erfaringsbaseret, etisk og videnskabelig viden. Sygeplejerskens faglige selvforståelse bygger således på etik, videnskabelig viden og mellemmenneskelig forståelse (BEK 2006; Dansk Sygeplejeråd 2004; 2011; Hall 2007; Martinsen 1998; Scheel 2005). Kobles dette med sygeplejerskens typiske ønske om at gøre en forskel i det konkrete møde med mennesker, kan det skabe konflikt og frustration, når sygeplejersken i praksis møder en dagligdag med fx pakkeløsninger og standardisering (Ceci 2008; Hein 2009). Dermed opstår en ledelsesmæssig udfordring, da der i akkrediteringens og i BEK s fordringer er tale om to blandt mange organisatoriske stemmer, der på hver sin måde understøtter bestemte anerkendelsesformer i praksis. Artiklen indledes med et blik på den organisatoriske kontekst for ledere og medarbejdere i den kommunale hjemmesygepleje, hvor akkreditering og BEK kan betragtes som to stemmer i den polyfone organisation. Herefter udfolder vi artiklens empiriske afsæt, Den Danske Kvalitetsmodels (DDKM) Akkreditering som beskrevet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) samt Bekendtgørelsen til professionsbachelor i sygepleje (BEK). Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

2 Efter disse fremstillinger vil vi med afsæt i Honneths teori om kampen om anerkendelse analysere, hvordan de to stemmer øver indflydelse på hjemmesygeplejerskens mulighedsbetingelser for at opnå vellykket selvudvikling og selvforståelse. Til dette anvender vi Honneths tre sfærer om kærlighed og venskab, den retslige sfære og sfæren som social værdsættelse og solidaritet til at anlægge et situationelt blik på denne kamp om anerkendelse. Denne kamp udgør en ledelsesmæssig udfordring, som udfoldes, og artiklen afsluttes med en diskussion af, hvordan mellemlederen kan arbejde med denne udfordring i en polyfon organisation. Vi tager afsæt i hjemmesygeplejen, da akkreditering nu også er kommet på dagsordenen i kommunerne. Flere kommuner skeler til standardpakkerne, som kommunerne kan vælge at lade sig akkreditere i forhold til 1. Artiklen har ikke kun relevans for det sygeplejefaglige felt, men adresserer en problemstilling, der er at finde i andre professioner inden for den offentlige sektor, hvor akkreditering ligeledes vinder indpas. Multiple stemmer i den offentlige sektor Ledelse i den offentlige sektor er en kompleks affære med modsatrettede krav og forventninger fra en vifte af interessenter, herunder politikere, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner, interesseforeninger og borgere (Voxted 2008; Pedersen 2008). Kontraktstyring, dokumentationskrav, markedsorientering og andre New Public Management-relaterede styringsteknologier implementeres i sundhedssektoren. Samtidig viser vores erfaring fra undervisning på både sygeplejeuddannelsen og sundhedsfaglig diplomuddannelse, at de fleste studerende ønsker at uddanne sig til sygeplejersker, da de gerne vil gøre en forskel og gerne vil have med mennesker at gøre. Dette relationelle sigte underbygges af fx Järvinen & Mik-Meyer (2012) og Nielsen et al. (2010). I tillæg tegnes et billede af borgerne, der kan (og skal) stille krav og have forventninger til organisatorisk fleksibilitet, medarbejderne og de givne ydelser (Højrup & Jensen 2010; Pedersen 2011). Hazen (1993) udfolder, hvordan organisationer kan forstås som socialt konstruerede verbale systemer, dvs. som tekst, narrativer og diskurser (se også Clegg et al. 2006; Kornberger et al. 2006; Belova 2010) og beskriver organisationer som polyfone (af græsk poly = mange, og phõné = lyd/ stemme) med henvisning til de mange dialoger, historier og stemmer, der har mere eller mindre gennemslagskraft. Rennison definerer polyfoni som: flerstemmighed en musik bestående af ligeberettigede stemmer, der fungerer som selvstændige melodier med egen rytme, og som kun sekundært harmonerer med hinanden (Rennison 2011, 271). Denne udlægning åbner for en ledelses- og organisationsanalyse, der omfatter de ovenfor beskrevne krav og forventninger, som tilsammen konstituerer organisationen. Polyfoni opstår qua vores fælles bestræbelser på at opnå noget, da vi bringer et væld af forståelser, forhåbninger mv. ind i det organisatoriske liv (Kornberger et al. 2006). Den polyfone organisation beskriver således den organisatoriske kontekst, lederen må agere i og forholde sig til (Pedersen 2004). I den kommunale hjemmesygepleje kommer denne polyfoni bl.a. til udtryk, når forskellige faggrupper kæmper om retten til at definere, udvide og afgrænse hvert sit arbejdsfelt (Olesen & Lydiksen 2008). Der er dermed konstant en række dagsordner, der konkurrerer om at komme til orde (Austin 2011; Dansk Sundheds Institut 2006; 2009; Kommunernes Landsforening 2010; Larsen 2010). 84 Anerkendelse i professionsfaglig ledelse

3 Vi tager afsæt i to af stemmerne: akkreditering i hjemmesygeplejen og BEK. Disse stemmer er interessante af flere grunde. De kommer fra samme afsender nemlig politisk side men repræsenterer hver deres syn på kvalitet: en dokumentér- og kvantificérbar kvalitet overfor en faglig og kvalitativ orienteret kvalitet. Herudover skaber de to stemmer forskellige mulighedsbetingelser for hjemmesygeplejerskens selvudfoldelse og selvudvikling, hvilket kan få betydning for hjemmesygeplejerskens praksis. Håndteringen af de to stemmer stiller derfor mellemlederen i en position, der kræver omtanke og refleksion. Et blik på akkrediteringens grundlag Hjemmesygeplejen har fået stor opmærksomhed efter strukturreformen, da kommunerne har fået nye sundhedsfaglige arbejdsområder (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2004). Der er i kølvandet på strukturreformen arbejdet med generelle beskrivelser af hjemmesygeplejen for at ensrette de givne ydelser nationalt, for at sikre kvaliteten i kommunerne og for at kunne sammenligne ydelser på tværs af kommuner (Kommunernes Landsforening 2010; Kommunernes Landsforening & Sundhedskartellet 2011a; 2011b; Rhode & Mainz 2009; Regeringen 2007). Denne søgen efter ensartet kvalitet har udmøntet sig i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) 2. Akkreditering er en del af denne kvalitetsmodel, hvis måleparametre og kvalitetsrationale nu tilbydes hjemmesygeplejen i form af standardpakker for hjemmesygepleje. Akkreditering er dog fortsat frivilligt for kommunerne, men et stort antal kommuner bruger standardpakkerne som inspiration 3. Lerborg beskriver akkreditering som en bureaukratisk måde at skabe tillid til organisatorisk kvalitet på (Lerborg 2008, 8). Akkreditering handler om, at en normgivende institution som IKAS opstiller en standard, som fx hjemmesygeplejen skal leve op til. Lever den kontrollerede organisation op til standarderne, er det en troværdig organisation, hvis ydelser borgere og samfund kan have tillid til (Lerborg 2008). IKAS har udarbejdet en begrebsliste for at sikre en fælles forståelse af anvendte ord og begreber 4. Heri defineres akkreditering som en procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre deres opgaver 5. Denne blåstempling af organisationen sker gennem udarbejdelse af retningslinjer ud fra beskrevne standarder. Til hver standard er formuleret mål, hvortil udvalgte indikatorer anvendes til at vurdere, om målet er nået. Målingen gennemføres gennem audits 6, hvor fagpersoner gennemgår borgerforløb og/eller arbejdsgange for at vurdere kvaliteten af ydelsen. Således har audits fokus på måling i forhold til de beskrevne indikatorer i standarderne. Ifølge Larsen betragtes standarder som et redskab, der indadtil i organisationen er definerende for arbejdets genstand og de metoder, der anvendes (Larsen 2010). Denne tilgang til kvalitetssikring gælder i hele standardpakken for sygepleje, der favner en mangfoldig vifte med standarder for bl.a. hygiejne, medicinering, palliation herunder livskvalitet, demens og kroniske sygdomme. Inden for disse områder vil målene for hjemmesygeplejerskens praksisudøvelse således være reguleret af eksternt definerede standarder, indikatorer og mål (Bjørnshave & Noe 2010; Larsen et al. 2010). Det kan have den positive konsekvens, at opmærksomheden rettes mod fx korrekt medicinhåndtering eller ved udlevering af relevant Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

4 informationsmateriale. Men det vil også kunne føre til, at manualer, herunder interviewguides om fx livskvalitet, følges stringent for at sikre, at dokumentationen er i orden ved de årlige audits. Målet med den udøvede sygepleje risikerer således at blive udfyldelse af interviewguiden og ikke at få indblik i patientens egen opfattelse af livskvalitet. Dokumentationen risikerer derved at blive meningsbærende i sig selv for både ledere og medarbejdere (Bjørnshave & Noe 2010). Et blik på BEKs grundlag BEK er en anden organisatorisk stemme, der ligesom akkreditering kan opfattes som et politisk krav til sygeplejens grundlag. Af BEK fremgår det, at uddannelsen skal tilrettelægges ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra sygeplejefag og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som sygeplejersken arbejder med og i (BEK 2006, 5, stk. 4). Vidensgrundlaget er professions- og udviklingsbaseret og funderet i kundskaber fra sygeplejefaget i relation til kundskaber fra sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag samt humanistiske og samfundsvidenskabelige fag (BEK 2006, 5). BEK s fordring til professionen er derved, at forskellige metodiske tilgange anvendes med opmærksomhed på og anerkendelse af, at viden også er erhvervet erfaring, fx gennem den daglige omgang med patienter, kolleger og andre professionelle. Dette ses også, når humanistiske fag skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at beskrive, analysere, vurdere, forstå og respektere menneskets værdier, kultur, livsanskuelser, livsbetingelser, tænkning, adfærd og reaktioner. Fagene skal udvikle kompetencer til etisk refleksion, interaktion og kommunikation og til at vurdere behov for information, vejledning, undervisning af patient, pårørende, sundhedsprofessionelle og andre i det sociale netværk (BEK 2006, bilag 2, 8). Således udvikles sygeplejerskens faglige autonomi i en situationsorienteret praksis, da sygeplejersken opøver kompetencer til refleksion, vurdering og formidling i mødet med patienten og dennes sociale netværk samt i en kollegial sammenhæng. Omvendt kan der også argumenteres for, at sygeplejerskens individuelle beslutningskompetence har betydet, at der ikke gives lige ret og ensartethed i den givne kvalitet, da den enkelte sygeplejerske beslutter efter eget skøn (Sehested & Ejersbo 1998). Endvidere kan en risiko være, at fejl ikke identificeres og diskuteres, da den enkelte sygeplejerske og det kollegiale arbejdsfællesskab udøver selvjustits og udvikler en retfærdiggørende tilgang til eget arbejde (Wackerhausen 2004). I BEK ses endvidere ønsket om udvikling af kritisk og reflekterende kompetence, da en professionsbachelor i sygepleje skal kunne identificere mulige dilemmaer og magtrelationer i pleje- og behandlingssituationer samt strukturelle forhold i sundhedssektoren (BEK 2006, bilag 1). Dette fordrer sygeplejerskens overblik over den organisatoriske ramme, hun indgår i. Som medarbejder skal hun derfor indgå i et fagligt fællesskab, hvor der gives mulighed for og dannes samarbejdsformer, hvor 86 Anerkendelse i professionsfaglig ledelse

5 en sådan kritisk tilgang anerkendes ved at blive hørt, set og accepteret. En sygeplejerskes viden baseres således på en række forskellige fag og metodikker samt refleksiv evne, der anvendes i interaktionen med borgere, pårørende, kolleger etc. og kontinuerligt tilpasses de forskellige situationer, som hun møder. Der ses således en fordring om, at sygeplejersken i sin praksisudøvelse handler på baggrund af et fagligt skøn, hvor såvel fagkundskab (bredt forstået), personligt engagement og erfaringsbaseret viden indgår (BEK 2006, 5). Det faglige skøn handler bl.a. om at kunne vurdere og forholde sig fagligt, etisk og engageret i det konkrete møde med borger og pårørende (Mæhre 2009). Kort om Honneths teori Axel Honneth (f.1949) forstår anerkendelse som et centralt socialfilosofisk begreb af tre grunde. For det første, da intersubjektiv anerkendelse er den ontogenetiske 7 forudsætning for udvikling af positive individuelle selvforhold, som bl.a. er selverkendelse og holdninger, der gør, at individet kan agere og forholde sig på en frugtbar måde i sit forhold til andre. Gensidig anerkendelse gennem individets liv er en nødvendighed for identitetsdannelsen gennem udviklingen af en fornuftig selvforståelse, forståelse af omverdenen og fornuftige relationer til omverdenen. For det andet er såvel anerkendelse af andre som anerkendelse fra andre bestemmende for både en vellykket individuel selvudvikling og for en vellykket fælles udvikling af kollektive relationer. Og for det tredje er den samfundsmæssige arbejdsdeling med specialiserede roller og handlemuligheder medskabende for, at vores almindelige liv lykkes (Honneth 2006; Raffnsøe-Møller 1999). Kamp om anerkendelse handler udover individets selvopretholdelse også om at etablere gensidige anerkendelsesrelationer (Honneth 2006; Raffnsøe-Møller 1999). Dvs. at vi som mennesker er gensidigt afhængige af hinandens med- og modspil for at opnå individuel frihed og oplevelsen af selvudfoldelse. Vi fastsætter hver især vores normer på baggrund af en internaliseret vurdering af eller et blik på os selv i den andens øje (Raffnsøe-Møller 1999, 153). Det vil sige, at vores holdninger, verbale og nonverbale udtryk skaber en reaktion, et blik, en attitude hos vores samtalepartner, der kastes tilbage mod os selv. Således udarbejdes vores praktiske (moralske) selvforhold udelukkende ved at lære at se midler, mål, værdier og egen mening i fælles aktiviteter (Honneth 2006; Raffnsøe-Møller 1999). Honneth søger at afdække interne mønstre imellem intersubjektiv anerkendelse og individuel frihed og selvudfoldelse. Det betyder, at vi som individer befinder os i en kontinuerlig balance og et refleksivt kontinuum omkring os selv og de relationer, vi indgår i. Tre sfærer for anerkendelse Individet indgår i mange relationer, som Honneth beskriver i tre sfærer: kærlighed og venskab, retssfæren om relationer og sfæren om social værdsættelse og solidaritet. For at individet kan agere og interagere i disse tre sfærer, fordres det at have en positiv selvrelation, der omfatter selverkendelse og selvagtelse og gør det i stand til at interagere vellykket i menneskelige relationer (Honneth 2006; Raffnsøe-Møller 1999). I sfæren om kærlighed og venskab er anerkendelsen baseret på følelsesmæssige bånd mellem få personer, som vi kender det fra parforhold, venskaber og fra forældre-barn forhold. Anerkendelsen i disse relationer danner forudsætningen for at kunne indgå i et hvilket som helst intersubjektivt forhold, dvs. enhver mellemmenneskelig relation. Kærlighed skal forstås som at være sig selv i en anden (Honneth 2006, ). Anerkendelsen af den anden som en selv- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

6 stændig person medvirker til opfattelsen af den anden som uafhængig af mig og som et individ med egne behov, med en samtidig erkendelse og anerkendelse af en gensidig affektiv afhængighed. Denne erkendelse gælder for begge parter, og disse anerkendende relationer er forudsætningen for, at individet kan danne den selvtillid, der fordres for at kende og stå ved sine elementære behov, følelser og indstillinger (Honneth 2006; Raffnsøe-Møller 1999). Den samme gensidige anerkendelsesmekanisme gør sig gældende i den retslige sfære. Det gælder om at se sig selv med den andens blik og blive set som individ. Men det kognitive perspektiv er her dominerende i stedet for det emotionelle. Det retslige baseres på, at vi kun kan forstå os selv som bærere af rettigheder, hvis vi kender de sociale normer, der er bærende i samfundets fordeling af de rettigheder og pligter, vi har over for hianden. De sociale normer lærer os at anerkende andre medlemmer af fællesskabet som bærere af rettigheder, fx giver uddannelsen til sygeplejerske autorisation og medfølgende rettigheder og pligter. Vi lærer på den måde at forstå os selv som retspersoner og bliver derved sikre på, at visse af vores krav bliver socialt opfyldt (Honneth 2006; Raffnsøe-Møller 1999). Individet anerkendes gennem lovsikrede rettigheder og opnår derved selvrespekt og selvagtelse. De universelle rettigheder giver individet en bevidsthed om sig selv som moralsk person. Rettighederne sikrer således individets grundlæggende muligheder for at realisere sin autonomi og blive anerkendt som et fornuftigt væsen, som en person og som fri (Honneth 2006; Raffnsøe-Møller 1999). Den retslige anerkendelse er en ekspansiv størrelse, da vi i fællesskaber i historisk sammenhæng indrømmer hinanden rettigheder i en dynamisk og foranderlig dannelsesproces. Anerkendelse i denne sfære er en forudsætning for dannelse og udvikling af selvagtelse og er af ren kognitiv karakter, dvs. at anerkendelsen er fornuftsstyret (Honneth 2006; Raffnsøe-Møller 1999). Den sociale værdsættelse eller solidaritet om handler kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber. Individet anerkendes gennem deltagelse og sit positive engagement i fællesskaber, hvor det kan genkende sig selv og samtidig anerkendes for sin sær egenhed. Anerkendelsen baseres her på såvel noget emotionelt som på noget kognitivt (Honneth 2006; Raffnsøe-Møller 1999). Der forudsættes et samspil mellem individet og fællesskabets værdier og mål. Det er en dobbelthed, der skal favnes, hvis der skal opnås en vellykket individuel social værdsættelse. Individet yder på den ene side en særlig indsats for at honorere fællesskabets værdier og mål, hvilket giver det naturlig social og kulturel værdsættelse. På den anden side fordrer individets behov for social værdsættelse hjælp til at udfolde egne særegne behov og værdier. I en moderne sammenhæng, hvor værdier og personlighedsidealer er mangfoldige, kompliceres den sociale værdsættelse. Individet henvises i stigende grad til selv at erhverve sig social anerkendelse og værdsættelse ved at indfri forskellige forventninger. Og det er ikke nødvendigvis krav og forventninger, der harmonerer med individets egne værdier, hvorved positiv anerkendelse kan udvikle sig til sociale patologier, idet den instrumentelle fornuft kan få overvægt (Honneth 2003, 40; 2006; Raffnsøe-Møller 2011). Fx kan positiv anerkendelse af evnen til korrekt dokumentation karambolere med den sygeplejefaglige selvforståelse og medføre stress. Anerkendelse af sygepleje i BEK og akkreditering Efter denne gennemgang af en række centrale begreber i Honneths tænkning vil vi 88 Anerkendelse i professionsfaglig ledelse

7 med de tre sfærer analysere, hvordan henholdsvis BEK og akkrediteringen skaber forskellige mulighedsbetingelser for hjemmesygeplejerskens opnåelse af frihed og individuel selvudfoldelse. Kærlighed og venskab og sygepleje i BEK og akkreditering I BEK stilles krav om, at sygeplejersken uddannes til at forstå de fænomener og kontekster, hun arbejder med og i, og at hun skal kunne forstå og respektere menneskets værdier, kultur, livsbetingelser og behov. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra sygeplejefag og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i (BEK , stk. 4) og [uddannelsen] skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at beskrive, analysere, vurdere, forstå og respektere menneskets værdier, kultur, livsanskuelser, livsbetingelser, tænkning, adfærd og reaktioner. Fagene skal udvikle kompetencer til etisk refleksion, interaktion og kommunikation og til at vurdere behov for information, vejledning, undervisning af patient, pårørende, sundhedsprofessionelle og andre i det sociale netværk (BEK 2006, bilag 2, 8). Det sygeplejefaglige grundlag synes her at knytte an til en helhedsforståelse og en intersubjektiv dimension, hvori den enkelte borger, pårørende, kolleger og/eller ledere indgår. Helhedforståelse af fænomener og kontekster lægger op til hjemmesygeplejerskens fortolkning og forholden sig til en bred vifte af de forhold, der knytter sig til den enkelte situation med en given borger og dennes pårørende. De relationelle forhold, som hjemmesygeplejersken har til familie og venner, har ifølge Honneth (2006) betydning for den intersubjektive dimension og helhedsforståelsen, hvilket får betydning, da BEK fordrer, at sygeplejersken bruger sig selv i den faglige udøvelse. Dette må ikke forveksles med, at relationen mellem hjemmesygeplejerske og borger, kolleger og leder er af venskabelig eller familiær (affektiv) karakter. Men BEK s fordringer om hjemmesygeplejerskens forståelse af og respekt for borgerens og de pårørendes situation er meddannende som grundlag for sygeplejen. Således synes hjemmesygeplejerskens forudsætninger for at kunne indgå i intersubjektive forhold af forskellig karakter med et kendskab til egne følelser og holdninger at kunne få betydning for hendes praksisudøvelse. Sygeplejersken skal også opøve kompetence til kritisk refleksion over forhold vedrørende mulige dilemmaer og magtrelationer i pleje- og behandlingsforløb samt i strukturelle forhold i sundhedssektoren (BEK 2006, stk. 1). Således er der i BEK indlejret tillid til sygeplejerskens autonome faglige beslutningskompetence: En professionsbachelor i sygepleje: 1) identificerer selvstændigt sygeplejebehov, opstiller målsætningen, udfører, evaluerer og justerer sygepljeje for udvalgte patientgrupper (BEK 2006, bilag 1;5) I faglitteraturen er det udtrykt som sygeplejerskens faglige skøn (Mæhre 2009; Martinsen 1998). Denne involvering af mere personlig karakter i samspil med kundskaber om sygeplejefaget understøttes yderligere af, at sygeplejersken i uddannelsen skal udvikle kompetencer til etisk refleksion, interaktion og kommunikation med patient, pårørende og andre sundhedsprofessionelle (BEK 2006, bilag 2). Med andre ord handler Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

8 sygeplejerskens faglige udøvelse om at bruge sig selv som menneske med afsæt i professionens vidensgrundlag, der også omfatter egne erfaringer. Der ligger dog en risiko i denne kontekst for oplevelse af ringeagt, i Honneths optik, hvis hjemmesygeplejersken oplever at blive overset som menneske i sit faglige arbejde ved fx at blive misbrugt gennem krav om overdreven personlig involvering, eller hvis hun ikke anerkendes for sit personlige engagement i arbejdet. Akkreditering præsenteres som et kvalitetskrav, der kan bidrage til, at hjemmesygeplejersken kan være sikker på og føle sig tryg i sit arbejde uanset, hvilken borger hun møder. Umiddelbart kan der være basis for en vis bekræftelse af hjemmesygeplejerskens selvtillid, idet hun ved at følge standarder og dokumentationskrav kan opnå positiv anerkendelse. Denne positive anerkendelse involverer dog ikke umiddelbart en anerkendelse af hjemmesygplejersken i hendes særegenhed, da akkrediteringsprocessen mest af alt handler om tillid til institutionen frem for tillid til den professionelle (Lerborg 2008; Larsen 2010). Målene for en given opgave er i akkrediteringen beskrevet i standarderne og er således eksternt defineret og reguleret (Lerborg 2008). Hjemmesygeplejerskens forholden sig til den konkrete situation kan dermed få karakter af at være determineret på forhånd. Ifølge Larsen undskylder sygeplejersken ofte over for borgeren, når hun med en spørgeguide i hånden bliver nødt til at spørge om det, guiden efterspørger, da hun har brug for at få dokumentationen i orden, selvom de beskrevne tematikker i en given situation måske slet ikke er relevante (Larsen 2010). Sygeplejerskens praksisudøvelse påvirkes med andre ord af de udarbejdede retningslinjer i bestræbelserne på at leve op til akkrediteringens krav om kvalitet. Retningslinjer defineres i begrebslisten for akkreditering som: Systematisk udarbejdet anvisning, der skal anvendes af ledere og medarbejdere, når de skal træffe beslutning om den rette fremgangsmåde 8. Således stilles hjemmesygeplejersken potentielt i en situation, hvor hendes holdninger og kritiske stillingtagen til den konkrete situation ikke synes at blive tillagt værdi. Hjemmesygeplejerskens faglige skøn risikeres at dekobles, hvorfor hendes følelser, elementære behov og indstillinger ikke naturligt er indlejret i sygeplejens grundlag. I Honneths optik medfører det en ringeagt for den intersubjektive dimension mellem hjemmesygeplejerske og borger, der kan føre til en oplevelse af krænkelse for hjemmesygeplejersken. Hun vil kunne opleve en form for ringeagt i forhold til aspekter ved sit positive selvforhold, hvilket vil begrænse mulighedsbetingelserne for opnåelse af individuel frihed (Honneth 2003). Den retslige sfære og sygepleje i BEK og akkreditering Anerkendelse i den retslige sfære er en forudsætning for dannelse og udvikling af selvagtelse og er styret af fornuftig og rationel argumentation (Raffnsøe-Møller 1999). I BEK fremgår det, at uddannelsens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret... på kundskaber fra sygeplejefaget i sammenhæng med kundskaber fra sundshedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, humanistiske fag samt samfundsvidenskabelige fag (BEK 2006, 5). Dette brede videnskabelige grundlag i BEK knytter an til hjemmesygeplejerskens formåen til at kunne begrunde sygeplejen i bred forstand. Det understøttes også ved, at hun skal kunne identificere mulige dilemmaer og magtrelationer (BEK 2006, bilag 1, 5) i forhold til både pleje, behandling og strukturelle forhold. I forhold til den mere 90 Anerkendelse i professionsfaglig ledelse

9 konkrete udøvelse af sygeplejen fordres det i BEK bl.a., at professionsbacheloren i sygepleje er i stand til at kunne vurdere, begrunde og udvikle sit professionelle virke i forhold til patienten (BEK 2006, 1, stk. 2). Derved skabes i Honneths optik mulighedsbetingelser for at kunne argumentere og søge anerkendelse med rettigheder, der knytter sig til professionen sygepleje og til den enkelte sygeplejerskes faglige skøn (Honneth 2006). Akkrediteringen synes at omfatte en rationel og fornuftsmæssig tilgang til sygepleje gennem fx krav om udarbejdelse af retningslinjer. Samtidig vil denne veldefinerede kvalitetsikring kunne begrænse hjemmesygeplejerskens mulighed for selvstændige, videnskabelige og erfaringsbaserede begrundede argumenter i den konkrete situation. Akkrediteringens kvalitetsforståelse synes nemlig mere at handle om at beskrive de sygeplejefaglige opgaver og ydelser ensartet og måle kvaliteten kvantitativt for at kunne foretage komparative analyser, såkaldte bench marks, på tværs afkommuner (Pedersen 2008, 207; Kommunernes Landsforening 2010; Kommunernes Landsforening og Sundhedskartellet 2011a; 2011b). Kvantitativ måling af kvalitet med afsæt i akkreditering fremstår dermed generel og synes vanskeligt at kunne rumme individernes særegenhed, hverken hjemmesygeplejerskens eller borgerens, hvilket i Honneths optik ellers er konstituerende for såvel vellykket individuel som fælles udvikling (Honneth 2003; 2006). Akkreditering i hjemmesygeplejen kan derfor opfattes som et almengjort krav til kvalitet og er retslig i den forstand, at hjemmesygeplejersken ved, hvad hun skal yde, og borgerne ved, hvad de kan forvente inden for de beskrevne sygeplejefaglige områder. Den standardiserede kvalitet kan dog, hvis den står alene, få den konsekvens, at når hjemmesygeplejerskens rettigheder og pligter som sygeplejerske er velbeskrevet og givet på forhånd, så begrænses mulighedsbetingelserne for at yde sygepleje på baggrund af fx erfaringsbaseret viden og kritisk refleksion (Bjørnshave & Noe 2010; Mæhre 2009). De velbeskrevne ensartede ydelser kan således være med til på den ene side at nedtone den enkelte hjemmesygeplejerskes egen vurdering og dermed være med til at sikre, at hjemmesygeplejerskerne indbyrdes har nemmere ved at afstemme sygeplejen. På den anden side kan det på baggrund af ovenstående siges, at ved at optone velbeskrevne ydelser nedtones hjemmesygeplejskens brede videnskabelige, etiske og erfaringsbaserede begrundelser. Den sociale værdsættelse og sygepleje i BEK og akkreditering Anerkendelse i den sociale værdsættelsessfære handler om, at individet anerkendes både som særegent individ med særlige kvaliteter og egenskaber og gennem sin relation til fællesskabet eller samfundet (Honneth 2006). I BEK står: Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde (BEK 2006, 1). Gennem uddannelsen lægges der således vægt på udviklingen af to værdsættelses- og participationsdimensioner: 1) sygeplejerskens egne livsmål og faglige kompetencer og 2) den enkelte sygeplejerskes bidrag til en fælles faglig opgaveløsning. Gennem uddannelsens struktur, som veksler mellem teoretisk og klinisk undervisning, sikres endvidere praksisnærhed og udvikling af professionsrettet kompetence (BEK 2006, 5). Med de professionsrettede kompetencer forstås, at sygeplejersken gen- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

10 nem deltagelse i og refleksion over sygepleje, skal opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejefaglig praksis (BEK 2006, 5, stk. 5). At uddanne sig til sygeplejerske handler således om at opnå en fælles faglig forståelse med særlige værdier og mål, der knytter sig til professionen, og som sygeplejersken vil yde en særlig indsats for at honorere i bestræbelsen for at opnå social og kulturel værdsættelse (Honneth 2003). I tillæg uddannes hun til selvstændig udøvelse med autonom dømmekraft og et fagligt skøn. Og envidere ligger der i BEK en fordring om tværprofessionelt samarbejde samt samarbejde med patienter og pårørende, som åbner professionen mod omverdenen. I Honneths forståelse kan BEK således bidrage til, at sygeplejersken anerkendes som selvstændigt udøvende fagperson, der indgår i et professionsfagligt fællesskab byggende på etik, personlig kompetence og et bredt videnskabeligt grundlag i et samspil med omgivelserne. Akkrediteringen skærper umiddelbart muligheden for, at den enkelte hjemmesygeplejerske og det fællesskab, hun indgår i, kan vurdere og sammenligne deres opgaveløsning gennem dokumentation, der er baseret på retningslinjer og indikatorer 9. Men de velbeskrevne opgaver med fastsatte mål lægger op til en standardiseret praksis, hvor særlige procedurer skal følges. En procedure beskrives således: En anvisning til, hvorledes personer skal udføre specifikke opgaver på baggrund af en retningslinje 10. Når sygeplejersken følger proceduren for at opfylde retningslinjerne og leve op til den årlige kvalitetsovervågning, levnes mindre plads til en situationsorienteret praksis, hvor borgeren i sin helhed og hjemmesygeplejersken med sit faglige skøn sættes i spil (Heggen & Solbrekke 2009; Larsen et. al. 2010). Det kan skabe en praksis, der afføder positiv anerkendelse af hjemmesygeplejersken i arbejdsfællesskabet, hvis hun dokumenterer korrekt og derved bidrager til at opnå akkrediteringens blåstempel. På den måde kan der ske en forskydning i sygeplejens grundlag, fra at være en værdiorienteret praksis (Raffnsøe-Møller 2011, 197) til at rette sig mod kvalitet i en akkrediteringsoptik. Således kan hjemmesygeplejersken efterlades i en situation, hvor værdsættelsen af hendes egne livsmål og kompetencer og hendes bidrag til fælleskabets udøvelse af sygepleje ikke anerkendes en ringeagt, der kan udvikle sig til sociale patologier (Honneth 2003; Raffnsøe-Møller 2011). De anerkendelsesformer, der virkeliggøres i det daglige arbejde, vil være betinget af, hvordan de to stemmer fra akkreditering og BEK hver især artikuleres og inddrages i det sygeplejefaglige fællesskab. Udfordringen for hjemmesygeplejersken og for det faglige fællesskab, hun indgår i, kommer dermed til at bestå i at afkode og forholde sig til de betydningsbærende meningshorisonter, som henholdvis BEK og akkrediteringen åbner op for i praksis. Og hjælpen til dette er en ledelsesmæssig opgave. Ledelse og anerkendelse i den polyfone organisation Ovenstående analyse viser, at de to stemmer på hver deres måde har konsekvenser for hjemmesygeplejerskens oplevelse af anerkendelse, der kan øve indflydelse på hendes praksisudøvelse. Opsummerende kan siges, at begge stemmer kan afføde positive anerkendelsesformer, fx er der i BEK indlejret tillid til hjemmesygeplejerskens faglige skøn, hvilket fordrer, at hun bruger sin personlighed i sin praksisudøvelse. Ligeledes knytter BEK an til hjemmesygeplejerskens rationelle formåen i forhold til at kunne begrunde sygeplejen fagligt med de rettigheder og pligter, der knytter sig til professionen. Endelig bidrager uddannelsen til, at 92 Anerkendelse i professionsfaglig ledelse

11 hun kan anerkendes som selvstændig udøvende sygeplejerske i et fagligt fællesskab. Således kan grundlaget i BEK give mulighedsbetingelser for og være medskabende for udarbejdelse af hjemmesygeplejerskens individuelle frihed og selvudfoldelse i sammenhæng med ledelse og kollegaer i kampen om anerkendelse. Akkrediteringen kan skabe positiv anerkendelse ved gennem sin ensartethed, at bidrage med potentiel tryghed i mødet med borgeren, da hjemmesygeplejersken og borgeren ved, hvad de kan forvente inden for de beskrevne rammer. Ligeledes kan akkrediteringen bidrage til at sikre indbyrdes afstemning og ensartet, men ensidig, faglig udvikling af sygeplejen. Og endelig bidrager akkrediteringen til hjemmesygeplejerskens opnåelse af positiv anerkendelse i social forstand ved at skærpe muligheden for, at hjemmesygeplejersken kan dokumentere sin praksis på nye måder og derigennem opnå legitimitet i en bredere samfundsmæssig forstand. Her er dog risikoen for udvikling af sociale patologier, da hjemmesygeplejersken som særegent individ ikke synes anerkendt. Som billede på den kontinuerlige kamp om anerkendelse efterlader begge stemmer en risiko for ringeagt med deraf følgende krænkelse af den enkelte hjemmesygeplejerske. Med BEK i hånden vil der kunne opstå situationer med oplevelse af ringeagt, da hjemmesygeplejersken føler sig personligt krænket, hvis hun bruger for meget af sig selv, og hendes følelser overtager det faglige skøn. Ligeledes kan der opstå risiko for privatiseret sygepleje, hvis personlige holdninger og værdier overskygger for inddragelsen af videnskabelig baseret viden, hvilket kan udfordres af leder og det faglige fællesskab. På den anden siden kan der opstå en oplevelse af krænkelse i forbindelse med at efterleve akkrediteringens fordringer om dokumentation og standardiseret praksis. Hjemmesygeplejerskens særegenhed kommer under pres, når der ikke umiddelbart levnes plads til det faglige skøn, som en situationsorienteret praksis kalder på. Der pågår således en konstant kamp om anerkendelse affødt af de to stemmers forskellige fokus. Dog synes hjemmesygeplejerskens indviduelle frihed og selvudfoldelse ikke at kunne efterstræbes i akkrediteringens stemme, idet hendes egne livsmål og værdier samt sygeplejens selvforståelse tilsidesættes. Således vil akkrediteringen underkende individet i Honneths optik. Det store spørgsmål, som analysen efterlader, er: Hvordan håndteres den kamp om anerkendelse, som akkrediterings- og bekendtgørelsesstemmen skaber? Til besvarelsen af dette spørgsmål konkluderer vi ved at inddrage en polyfonisk organisationsforståelse. Forsøget skal ses som et bud til mellemlederen, når denne skal reflektere over, hvilke mulighedsbetingelser, der skabes på baggrund af de forskellige politiske tiltag og rammer. Refleksionen er vigtig i bestræbelserne på kontinuerligt at kunne forholde sig til den ledelsesudfordring, der fremkommer, når et kompleks af mangfoldige og modsatrettede stemmer indgår som et dagligt vilkår og påvirker medarbejdernes trivsel og praksisudøvelse. Mellemlederen i hjemmesygeplejen står med akkrediteringen i det ene øre og BEK i det andet. Begge stemmer skal håndteres for at skabe de bedst mulige betingelser for hjemmesygeplejerskens opnåelse af frihed og individuel selvudfoldelse til gavn for både hjemmesygeplejersken og borgeren. Udfordringen bliver ikke mindre af, at akkrediteringsstemmen synes at lyde højere i den politiske og samfundsmæssige debat (Lerborg 2010; Kristensen 2011). I akkrediteringen vurderes kvalitet ofte på baggrund af kvantitative succeskriterier, der fordrer dygtighed i at anvende og udføre korrekt dokumentation i diverse skemaer, inter- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

12 viewguides etc. Det skaber en organisatorisk praksis, der afføder positiv anerkendelse af hjemmesygeplejersken, hvis hun udfylder denne opgave og således bidrager til at opnå akkrediteringens blåstempel. I Honneths optik kan en sådan positiv anerkendelse være med til at binde hjemmesygeplejersken til praksisser, som er i modstrid med praksisser, der er funderet i BEK (Honneth 2006; Larsen 2010). Endvidere vil der være krav om, at hun følger de af kommunen stillede kvalitetskrav uden kendskab til, om hjemmesygeplejersken fagligt, etisk og erfaringsmæssigt kan tilslutte sig de værdier og mål, standardiseringen gør gældende. Således synes relationen mellem den dikterede akkreditering og hjemmesygeplejerskens faglige grundlag at være karakteriseret ved stor grad af assymetri (Lerborg 2008; Honneth 2003). Kornberger et.al. kommer med et bud på, hvordan denne polyfoni kan ledes: One can conceptualize managing the polyphonic organization as a discursive practice circumscribed by the processes of deconstructing existing language games and translating between different language games (Kornberger et. al. 2006, 16). Dekonstruktion handler om, at mellemlederen konstant stiller spørgsmålstegn ved de givne forudsætninger, og hvad der på ydersiden kan synes naturligt og sandt. Gennem dekonstruktionen kan de dominerende fortællinger og de højest råbende stemmer udfordres, og derigennem skabes plads til de stemmer, der ikke normalt høres i organisationen og plads for, at nye fortællinger kan opstå. Translation er mere en temporær proces, der bygger bro over multipliciteten af stemmer, sprog og forståelser ved at forbinde og knytte historier, metaforer og sprog sammen (Kornberger et. al. 2006). Konkret betyder det, at mellemlederen må søge at reflektere over og afbalancere stemmerne internt, således at der stræbes mod anerkendelse af hjemmesygeplejersken i de tre sfærers samspil og dermed minimere muligheden for ringeagt og krænkelse. Mellemlederen må også søge at anerkende andre stemmer end den politisk mest prægnante, dvs. medvirke til at BEK også kommer til orde i hverdagen. Det kan sikre, at der kommer fokus på anerkendelsesformer, der knytter sig til sygeplejerskens refleksioner, engagement og kritiske stillingtagen. Ledelsesopgaven består således i at sikre en sund balance mellem det personlige og det professionelle i forhold til BEK og i at sikre en opmærksomhed på de negative såvel som positive konsekvenser af akkrediteringen. Mellemlederen kan udfordre akkrediteringens såvel som BEK s grundlag verbalt og praktisk i såvel den hierarkiske organisering, som i sin ledelse i arbejdsfælleskabet ved at skabe fortællinger om, hvad der vægtes og gives status. Det kan gøres ved, at mellemlederen tildeler status i forhold til kvalitetssikringsprocedurerne ved at italesætte disse som kvalitetssikrende i sig selv, eller ved at anvende procedurerne som reflektoriske læringsredskaber, dvs. som afsæt for en dialog omkring den sygeplejefaglige praksis, værdier og mål. Ledelse i hjemmesygeplejen handler om at gennemskue konsekvenserne af de mange stemmer, som konstituerer den polyfone organisation. Ledelse handler om konstant at forholde sig åbent til dem samt at indgå aktivt i oversættelsen af dem. Ledelse er, siger Rennison, at kunne operere i et spændingsfelt af uforenlige hensyn og rationaler på én gang at reducere kompleksitet ved at lægge et bestemt rationale som præmis for beslutningen og ledelse og samtidigt producere kompleksitet ved at opretholde valget mellem for- 94 Anerkendelse i professionsfaglig ledelse

13 skellige alternativer og derved sikre et bredt beslutningsgrundlag og en mangfoldig ledelsespalet (Rennison 2012, 273). Ledelse handler med andre ord om at høre de forskellige stemmer, sikre oversættelse, nedtone nogle stemmer i perioder og optone andre i en konstant afbalancering af stemmernes kamp i forhold til hinanden. Ledelse med udgangspunkt i Honneth er et bud på at efterstræbe, at hjemmesygeplejersken søges anerkendt i de tre sfærer og deres samspil. Dette i bestræbelserne på, at hun som professionel opnår individuel frihed og selvudfoldelse, hvilket gerne skulle influere positivt på hendes praksisudøvelse. Tak Vi vil gerne takke lektor Morten Raffnsøe- Møller ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, to anonyme reviewere samt vore kolleger i Forskningsprogrammet Profession, Uddannelse og Arbejdsliv ved University College Sjælland for feedback på tidligere udgaver af denne artikel. NOTER 1 hentet den hentet den Op.cit /indledning.aspx 4 hentet den ibid. 6 ibid. 7 Ontogenese: et individs udvikling fra befrugtet æg til voksentilstand 8 ibid. 9 Op.cit /indledning.aspx 10 Op.cit /Bilag-1-Begrebsliste.aspx REFERENCER Albret, Poul (2009): Akkreditering er ikke noget vidundermiddel, i Mandag Morgen, 22, Austin, Wendy J. (2011): The incommensurability of nursing as a practice and the customer service model: an evolutionary threat to the discipline, i Nursing Philosophy, 12, BEK nr. 1095, 07/11/2006: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske, København, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Belova, Olga (2010): Polyphony and the sense of self in flexible organizations, i Scandinavian Journal of Management, 26, Bjørnshave, Bodil & Egon Noe (2010): Brug af indikatorer i kvalitetsudvikling i sygepleje muligheder og faldgruber, i Akademiske sygeplejersker, 1. Ceci, Christine (2008): Increasingly distant from life: problem setting in the organization of home care, i Nursing Philosophy, 9, Clegg, Stuart et al. (2006): For Management?, i Management Learning, 37, 1, Dalsgaard, Lene & Henning Jørgensen (2010): Kvaliteten der blev væk kvalitetsreform og modernisering af den offentlige sektor, København, Frydenlund. Dansk Sundheds Institut (2006): Hjemmesygepleje i Danmark, uploads/upload_4c a867.pdf, hentet den Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

14 Dansk Sundheds Institut (2009): Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, dk/uploads/upload_4c403eb012d98.pdf, hentet den Dansk Sygeplejeråd (2004): Sygeplejeetiske retningslinjer, jeetiskeretningslinjer/sider/sygeplejeetiske- Retningslinier.aspx, hentet den Dansk Sygeplejeråd (2011): Forslag til nye sygeplejeetiske retningslinjer, Sider/Nyheder/Nyesygeplejeetiskeretningslinjerpaavej.aspx, hentet den Hall, Elisabeth (2007): Sygeplejeteori udvikling, begreber og anvendelse, i Birgit Bidstrup & Vibeke Østergaard Steenfeldt (red.): Med sygeplejeteori som referenceramme i forskning og udvikling, København, Gads Forlag, Hazen, Mary Ann (1993): Towards Polyphonic Organization, i Journal of Organizational Change Management, 6, 5, Heggen, Kristin & Tone Dyrdal Solbrekke (2009): Sykepleieansvar fra profesjonelt moralsk ansvar til teknisk regnskabsplikt?, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 11, 3, Hein, Helle H. (2009): Primadonnaen, præstations-tripperen, pragmatikeren og lønmodtageren i Ledelseidag.dk, 4. Hjort, Katrin (2004): Moderniseringen af den offentlige sektor, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Honneth, Axel (2003): Behovet for anerkendelse, København, Hans Reitzels Forlag. Honneth, Axel (2006): Kamp om anerkendelse, København, Hans Reitzels Forlag. Højrup, Thomas & Uffe Juul Jensen (2010): Moderne fællesgoder eller postmoderne kynisme? Mellem velfærdsstat og konkurrencestat i teori og praksis, i Keld Thorgaard, Morten Nissen & Uffe Juul Jensen (red.): Viden, virkning og virke forslag til forståelser i sundhedspraksis, Frederiksberg, Samfundslitteratur, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2004): Aftale om strukturreform, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ingstad, Kari (2010): Arbeidsforhold ved norske sykehjem idealer og realiteter, i Vård i Norden, 2, 96, Järvinen, Margaretha & Nanna Mik-Meyer (2012): Indledning: at skabe en professional, i Margaretha Järvinen & Nanna Mik-Meyer (red.): At skabe en professionel, København, Hans Reitzels Forlag. Kommunernes Landsforening (2010): Hjemmesygepleje Dokumentation og styring, cf_202/hjemmesygeplejen_-_dokumentation_og_styring.pdf, hentet den Kommunernes Landsforening og Sundhedskartellet (2011a): Fremtidens hjemmesygepleje. Statusrapport, København, Dansk Sygeplejeråd. Kommunernes Landsforening og Sundhedskartellet (2011b): Fremtidens hjemmesygepleje. Udfordringsrapport, København, Dansk Sygeplejeråd. Kornberger, Martin, Stewart Clegg & Chris Carter (2006): Rethinking the polyphonic organization: Managing as discursive practice, i Scandinavian Journal of Management, 22, Kristensen, Erik (2011): Akkreditering/Den Danske Kvalitetsmodel videnskab eller religion? Kronik i Ugeskrift for Læger, 50/2011. Larsen, Niels Sandholm (2010): Sygepleje mellem pakker og personer, ph.d.-afhandling, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. Larsen, Birte Hedegaard et al. (2010): Et sygeplejerskeliv mellem omsorgsrationalitet og teknisk rationalitet, i Social Kritik, 124, 2, Lerborg, Leon (2008): Akkreditering bureaukratiseret tillid, Lerborg_artikel_ pdf, hentet den Lerborg, Leon. (2010): Styringsparadigmer i den offentlige sektor, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Liveng, Anne (2011): The vulnerable elderly s need for recognizing relationships a challenge to Danish home based care, i Journal of Social Work Practice, 25, 3, Martinsen, Kari (1998): Fra Marx til Løgstrup. Om etik og sanselighed i sygeplejen, København, Munksgaard. Mæhre, Kjerstin Sunde (2009): Faglig skjønn, 96 Anerkendelse i professionsfaglig ledelse

15 risikokunnkap i klinisk praksis, i Klinisk Sygepleje, 23, 4, Nielsen, Birthe, Niels Grønbæk Nielsen & Niels Mølgaard (red.) (2010): Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis, København, Professionshøjskolen UCC. Olesen, Christian Ahlmann & Thilde Lydiksen (2008): Ny viden om hjemmesygeplejens organisering og opgavevaretagelse, i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 39, 2, Pedersen, Anne Reff (2004): Ledelsesvirkeligheder i sundhedssektoren en narrativ analyse af forandringsledelse, i Dorthe Pedersen (red.): Offentlig ledelse i managementstaten, København, Samfundslitteratur. Pedersen, Dorthe (2008): Når ledelsespositionen er til forhandling det dynamiske ledelsesrum myten om den suveræne leder, i Erik Elgaard Sørensen et al. (red.): Ledelse og læring i organisationer, København, Hans Reitzels Forlag. Pedersen, Dorthe (2009): Strukturreformens styringspolitik en overskridende dynamik, i Holger Højlund, Dorthe Pedersen & Carsten Greve (red): Genopfindelsen af den offentlige sektor ledelsesudfordringer i reformernes tegn, København, Børsen Offentlig Ledelse. Pedersen, Ove Kaj (2011): Konkurrencestaten, København, Hans Reitzels Forlag. Raffnsøe-Møller, Morten (1999): Anerkendelsens sociale grundformer: Kærlighed, agtelse og værdsættelse, i Moral og menneskesyn, 27, 3/4, Raffnsøe-Møller, Morten (2011): Etik, selvdannelse og selvledelse i sygepleje, i Uhrenfeldt Lisbeth & Erik Elgaard Sørensen (red): Sundhedsfaglig ledelse, København, Gad. Regeringen (2007): Bedre velfærd og større arbejdsglæde regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige sektor, Regeringen august 2007, Bedre_velf_rd_samlet.pdf, hentet den Rennison, Bettina W. (2011): Ledelsens genealogi, Frederiksberg, Samfundslitteratur. Rhode, Peter & Jan Mainz (2009): Har akkreditering effekt?, i Tidsskrift for dansk sundhedsvæsen, 3, Scheel, Merry (2005): Interaktionel sygeplejepraksis, København, Munksgaard, 3. udgave. Sehested, Karina (2002): How New Public Management reforms challenge the roles og professionals, i International Journal of Public Administration, 25, 12, Sehested, Karina & Niels Ejersbo (1998): Fra sammenkobling til dekobling af ledelse og profession i den kommunale forvaltning, i Nordisk Administrativt Tidsskrift, 4, 79, Voxted, Søren (2008): Mellemlederrollen mellem profession og driftsleder, i Camilla Sløk & Kaspar Villadsen (red.): Velfærdsledelse. Ledelse og styring i den selvstyrende velfærdsstat, København, Hans Reitzels Forlag. Wackerhausen, Steen (2004): Professionsidentitet, sædvane og akademiske dyder, i Niels Buur Hansen & Jørgen Gleerup (red): Videnteori, professionsuddannelse og professionsforskning, Odense, Syddansk Universitetsforlag. Ulla Skjødt, ph.d.-studerende, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet og lektor, University College Sjælland Jonas Sprogøe, cand. mag., ph.d., adjunkt, Forskning og Innovation, University College Sjælland Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Klinisk lederskab af patientforløb

Klinisk lederskab af patientforløb Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 18.4.2016 OUH Målgruppen: Oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl. Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Værdigrundlag for Medicoteknik

Værdigrundlag for Medicoteknik Version 1 Region Syddanmark Region Syddanmark ønsker at agere sådan, at såvel brugere som ansatte oplever: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Rum til fornyelse og begejstring Mission

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Hold: SYPL-2013-feb, forår 2015 Revideret 15.01.2015 1 Indhold Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret

Læs mere