PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Ny Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2014

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Ny Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Daginstitution Egebjerg Kaskelotten Egesholm 5, Egebjerg 8700 Horsens kaskelotten@horsens.dk Anni Jacobsen Anni Jacobsen X Regional: 1

2 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Vi har 30 vuggestuebørn og ca. 135 børnehavebørn. (børnetallet er dog svingende). Vores børn er i alderen 0 6 år. Vi huser 8 grupper i to afdelinger (i perioder 9 grupper). Vores åbningstid er kl ( fredag). Særlige forhold omkring ansættelsen: Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Vores ledelse: institutionsleder Anni Jacobsen og assisterende leder Lene Koch Petersen. Hver gruppe har 1 2 uddannede pædagoger samt 1 medhjælper / pædagogisk assistent. Derudover er der flere grupper der har studerende fra seminariet ( pædagog / pædagogisk assistent / trainee / merrit ). Vi har ressourcepersoner indenfor inklusion, sprog, udeliv, krop / bevægelse og medie. Desuden har vi tre køkkenpersonaler, 1 kontorassistent og i perioder 1 pedel. Yderligere har vi flere personer ansat som rotationsvikarer, og vi har flere personer i jobtilbud. Praktikvejlederens kvalifikationer: Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x) Pædagogisk grunduddannelse: X PD modul i praktikvejledning: X Diplomuddannelse X 2

3 Andet/ andre uddannelser: Navne: Lene, Christa, Alma, Natallia og Lykke. Formål jf. lovgrundlag. Dagtilbud til børn ifølge serviceloven 7 og 8. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Daginstitution Egebjerg består af 30 vuggestuebørn i alderen 0 2 år samt ca. 135 børnehavebørn i alderen 3 6 år. Børnene er fordelt på 8 grupper i et hus samt i perioder 1 ekstra gruppe i Skovgården. Egebjerg er et lille lokalsamfund i yderkanten af Horsens. Hovedparten af vores familier er ressourcestærke og velfungerende, hvilket ses og mærkes på børnene. Vi har et godt forældresamarbejde, og forældreinddragelse er en del af vores pædagogiske praksis. Her giver vi mulighed for at deltage i og være en del af vores hverdag. Vores forældre tager et medansvar for stedet og hinandens børn, det ser vi ved, at de deltager i vores arrangementer, udviser interesse for hinandens børn og inviterer børn (og forældre) med hjem. ARBEJDSMETODER: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Som daginstitution arbejder vi overordnet ud fra Horsens kommunes Vision. Børn lærer mest, trives bedst og oplever at mestre, når: De mødes af meningsfulde udfordringer. De oplever tydelige og tilpas høje forventninger (barnets egne og det pædagogiske personales). De er aktivt deltagende og oplever at høre til. De er nysgerrige og drevet af lysten til at lære. De møder engagerede og betydningsfulde voksne, der understøtter barnets vækst og potentialer. Kommunens kerneværdier: Helhed Resultat 3

4 Respekt Kvalitet Er mærkbare i vores pædagogiske læreplaner. Vi arbejder ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang, hvor praksis er præget af ressourcesynet på børnene. Dette afspejles også i vores menneskesyn, hvor et hvert menneske er værdifuldt og unikt, og har ret til at være som det er og har krav på respekt. Kollegialt udnytter vi hinandens faglige kompetencer i vores pædagogiske praksis. Vores arbejdsmetoder: Pædagogiske læreplaner. SMTTE-model Vejledt deltagelse Børneinterview Handleplaner Udviklingsbeskrivelse TRAS TrasMo Iagttagelser Praksisfortællinger Sprogscreening VIDA Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Vi samarbejder med vores konferenceteam bestående af: Psykolog, tale- og hørekonsulent, sundhedsplejerske og ergoterapeut. Desuden samarbejder vi med: Småbørns konsulent. Sprogkonsulent. Dagpleje. Skole. VISPU. Arbejdsforhold Forventes den studerende at Som studerende i Daginstitution Egebjerg er du en del af 4

5 arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? vores team. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, men som studerende er du ikke alene i huset. I ydertimerne må det forventes at være alene på en gruppe, men med mulighed for at hente hjælp i venskabsgruppen. Øvrige oplysninger 5

6 Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik X Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. X X X X X X X 6

7 Uddannelsesplan for Modul 4 Praktikperiode 1 (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, a) Som daginstitution er vi underlagt pædagogiske retningslinier og rammer, der udspringer af serviceloven. I daglig praksis arbejder vi ud fra de pædagogiske læreplaner. Vi tilstræber en inkluderende og anerkendende tilgang, hvor ressourcesynet på barnet er i fokus. Det indebærer, at vi ser forskellighed som en ressource, og at alle kan bidrage til fællesskabet og være en del af det. Vores funktion er at skabe rammer for tryghed og trivsel, så vi kan udføre vores dannelses- og læringsopgave. Vi skal understøtte og stimulere barnets emotionelle, sociale, kognitive, motoriske og sproglige udvikling og læring. Vi har fokus på fællesskabet og den gode børnegruppe. Barnet lærer i fællesskabet heriblandt socialiseringen. Desuden er vi ansvarlige for et gunstigt forældresamarbejde, hvor vi har 7

8 en vejlednings- og sparringsopgave. Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt, da det skaber faglig progression og nye handlemuligheder. b) Den studerende indgår ikke i normeringen. De læringsmuligheder vi tilbyder den studerende er, at afprøve sig selv i praksis med mulighed for fordybelse i pædagogiske forløb, samt at indsamle viden og udnytte de forskellige faglige kompetencer der er i huset. Derudover får den studerende en indsigt i, hvad pædagogisk arbejde i dagtilbudet er. c) Vi understøtter den studerendes læring på vejledningstimer, hvor vi sammen italesætter praksis og yder sparring omkring dette. Dette er en hjælp til den studerendes øvelse i faglige refleksioner og en begyndende kobling af teori og praksi. Vi sikrer et godt læringsmiljø via en anerkendende kommunikation, hvor aktiv lytning er i fokus. Vi forebygger misforståelser ved åbenhed og er kongruente i vores vejledning. Dette sikrer en fælles forståelse. Vi tager afsæt i den studerendes NUZO, så det giver mening for den studerende og derved sikres progression. På vejledningstimer arbejdes der ud fra husets fælles dagsorden, hvori den studerendes portfolio 8

9 målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, inddrages. Herved sikres indfrielse af kompetencemålene. Vi er opmærksomme på at give plads til den studerendes eget faglige interessefelt, og støtter den studerende i at få klarhed over egne behov, og hermed blive i stand til at agere herefter. a) Vi arbejder med SMTTEmodeller og handleplaner i vores daglige praksis. Vi arbejder både med SMTTEmodeller på gruppen, i vores venskabsteams og i perioder fælles i hele huset. b) Vi tilbyder den studerende kendskab og indsigt i disse arbejdsmetoder. evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og c) Vi understøtter den studerendes læring på teammøder / og vejledningstimer, hvor den studerende får en uddybende gennemgang af SMTTEmodellen. Den studerende får desuden mulighed for at være en del af dialogen ved udfærdigelsen af modellen. På vejledningstimer er der mulighed for fælles sparring og den studerendes refleksioner italesættes og portfolioen inddrages. a) Vi dokumenterer, evaluerer og reflekterer med SMTTEmodellen som arbejdsredskab. Denne arbejdsproces fører til nye muligheder og udvikling af vores faglighed og praksis. b) Vi tilbyder den studerende mulighed for, at øve sig i 9

10 kunsten at reflektere. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. c) Vi understøtter den studerendes læring på vejledningstimer, hvor vi laver et sparringsrum, hvor vejleder stiller HV-spørgsmål. Vi udveksler erfaringer, viden og teori, og den studerende inddrager sit portfolio. a) Vi er bevidste om, at krop og bevægelse og venskaber har stor betydning for børns trivsel og sundhed. I vores pædagogiske arbejde styrker vi børnenes kropsbevidsthed gennem fysisk aktivitet i sociale fællesskaber, men også ved at barnet får lov til selv at udforske/drage erfaringer. I institutionen har vi en kostpolitik. Vi har produktionskøkken, hvor der laves sunde og varierede måltider, der følger årstidens frugt og grønt. Der er mulighed for, at børnene kan deltage i madlavningen og hermed både dufte og smage. Vi er bevidste om, at vi er gode rollemodeller under måltider og motiverer børnene til at prøve at smage noget nyt. Vi er opmærksomme på, at hygiejne og indeklima er et voksenansvar, og håndvask og udluftning er implicit i vores dagligdag. b) Vi tilbyder den studerende mulighed for at afprøve sig selv ift. at være en god rollemodel både på det fysiske plan med at være aktiv sammen med 10

11 børnene, og ift. kost og hygiejnedelen. c) Vi understøtter den studerendes læring på vejledningstimer, hvor vi er i dialog omkring vigtigheden og betydningen af sundhed og sundhedsfremme. Desuden er vi i dialog om den studerendes opfattelse af sig selv som rollemodel, hvilket der ydes sparring omkring. Den studerende inddrager sit portfolio. Angivelse af relevant litteratur: Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Liv og læring i vuggestuen Af: Broström Stig, Herring Hanne og Nielsen Susanne. Inkluderende pædagogik Af: Kjær Bjørg. Inklusionens pædagogik Af: Pedersen Carsten, Larsen Marianne, Kornerup Ida og Madsen Bent. Anerkendende pædagogik Af: Lynge Bente. Et spædbarns dagbog Af: Stern Daniel. Narrativ dokumentation Af: Hansen Janne. De fem aldre Af: Larsen Schultz Ole. At samtale sig til viden Af: Gjems Liv. Gyldne øjeblikke i børnehaven (dvd om icpd i praksis). 11

12 Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Forud for statusmødet udarbejder den studerende i samråd med vejleder en dagsorden. På statusmødet tages der afsæt i den studerendes portfolio ift. den progression der sker, og hvor langt den studerende er ift. at opfylde kompetencemål, videns- og færdighedsmål. Den studerendes udbytte af læringen drøftes, og der er dialog omkring arbejdet for resten af perioden. Organisering af vejledning: a) Hvordan fastlægges og udarbejdes individuel uddannelsesplan for den studerende?: b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentationsog portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? a) Der ydes vejledning 2 timer hver 14. dag (yderligere vejledning kan aftales ved behov). I starten af praktikken udarbejdes i samarbejde mellem den studerende og vejleder et arbejdspapir, så kompetencemålene tilpasses den enkelte studerendes NUZO. b) Til vejledning har vi i Daginstitution Egebjerg udformet en dagsorden med faste punkter, heri indgår den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde. Dette er gjort for at sikre vejledningsprocessen og den studerendes progression. Det forventes at den studerende har gjort sig overvejelser og er forberedt inden hver vejledningstime. Den studerendes arbejdsplan: Den studerendes arbejdstid ligger indenfor kl Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis praktikken er svær, og der er bekymringer / problemer informeres Anni (leder og praktik-ansvarlig). Der aftales et møde mellem den studerende og Anni for at klarlægge vanskelighederne. Herefter vurderer Anni, om der er grundlag for at kontakte uddannelsesinstitutionen. De dele af skabelonen som indeholder specialiseringer institutionen ikke tilbyder, kan slettes. Vær opmærksom på ikke at slette 4. praktik, som ligger til sidst i dokumentet. 12

13 Dagtilbudspædagogik Uddannelsesplan for Modul 9 Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5- årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, a) Vi er bevidste om dobbeltsocialiseringens betydning for barnet, og inddrager deres habitus, når vi arbejder med differentierede aktiviteter og krav med inkluderende fællesskaber for øje. Vi understøtter det enkelte barns udvikling ift. at være en del af, og bidrage til den gode børnegruppe. Vi er bevidste om vores faglige roller, og navigerer ud fra flere perspektiver (børn forældre pædagoger). 13

14 Vi tager udgangspunkt i barnets NUZO og guider i forhold til barnets kommunikative strategier og interagerer her udfra. b) Vi tilbyder den studerende rammer, hvor der er mulighed for at afprøve sig selv i praksis og indsamle imperi. Efterfølgende er der mulighed for faglig sparring og dialog i teamet / huset. c) Vi understøtter den studerendes læring på vejledning, hvor vi har faglige drøftelser omkring den studerendes udbytte og refleksioner. Som vejleder benytter vi aktiv lytning som kommunikationsform. Den studerendes portfolio inddrages. samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, Vi har fokus på, at den studerende er i en lærene situation og derfor i en læringsproces. Derfor er vi bevidste omkring læringsmiljøet i kaskelotten. Herunder Transfer. a) For at skabe nærværende relationer, prioriterer vi den Fede børnetid, hvor vi understøtter barnets udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Det betyder at vi er til stede, nærværende og tilgængelige i børnetiden. Dvs. at skriftligt arbejde m.m. ligger udenfor børnetiden. Via rammesættelse og 14

15 vejledt deltagelse understøttes det enkelte barns deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Vi arbejder med NUZO, hvor børnene udforsker / udfordrer sig selv i diverse kontekster. b) Den studerende tilbydes rige muligheder for at afprøve sig selv og koble teori og praksis. Der er desuden mulighed for faglige drøftelser i teamet / huset. dialog og professionel kommunikation, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, c) Vi understøtter den studerendes læring, ved at respektere den studerendes faglige forståelse. På vejledningstimer yder vejleder sparring og giver støtte til analyse og evaluering. Den studerendes portfolio inddrages. a) Vi er bevidste om, at børn udvikler sprog gennem samtaler med mere kompetente sprogbrugere, hvilket stiller krav til os som rollemodeller. Yderligere er vi opmærksomme på, at vores kommunikationsform tilpasses barnets forståelsesramme. Vi bestræber os på en anerkendende tilgang ift. kommunikation. Desuden afstemmer vi vores kommunikation ift. børn, forældre og kolleger. Det betyder, at vi skal forholde os fagprofessionelt, lyttende og være præcise i vores budskaber. b) Vi tilbyder den studerende 15

16 sparring og supervision med inddragelse af ICDP. Der vil desuden være mulighed for at optage sig selv. Der er også mulighed for rollespil f.eks. indenfor kommunikationsformen aktiv lytning. leg, legeteorier og legekulturer, rammesætte børns leg, c) På vejledningstimer understøtter vi den studerendes læring ved at være anerkendende og kongruente i vores vejledning. Vi yder sparring ud fra den studerendes NUZO, og den studerendes portfolio inddrages. a) Vi har fokus på børnenes legekompetencer og understøtter samt udfordrer i deres NUZO via vejledt deltagelse. Vi har for øje, at vi som rollemodeller både skal gå foran, ved siden af og bagved for at styrke barnets / børnenes udvikling. Vi motiverer børnene igennem leg / aktiviteter hvor barnets motivation/ drivkraft kommer i spil. Vi støtter op om børnenes venskaber og støtter op omkring dannelsen af nye relationer ved at være sammen på tværs af grupperne i huset. Vi har her fokus på fællesskabet og det faktum, at børn lærer igennem aktiv deltagelse i meningsgivende leg / fællesskaber. Ligeledes har vi fokus på differentierede fællesskaber 16

17 og legitim perifer deltagelse. Vi er opmærksomme på, hvad gruppen har brug for af pædagogiske tiltag og rammesætter dette. Da vi er en alders integreret institution med børn fra 0 6 år, er vi opmærksomme på at vi differentierer aktiviteterne, samt teorierne som knytter sig til aldersgrupperne (se litteraturlisten). b) Den studerende tilbydes rige muligheder for at koble teori og praksis sammen i hverdagen. Den studerende udfordres i at planlægge, udføre og evaluere på aktiviteter, der er udviklende for barnet / børnenes leg. Desuden er der gode muligheder for øvelse i kunsten at rammesætte børns leg. Der er mulighed for dialog / sparring vedr. legekultur og legeteorier. kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns c) PÅ vejledningstimer understøtter vi den studerendes læring, via faglig og personlig sparring, hvor de 3 P er kan bringes i spil. Som vejleder er vi kongruente og tager afsæt i den studerendes faglige forståelse. Den studerendes portfolio inddrages. a) Vi rammesætter pædagogiske aktiviteter der understøtter børns leg, æstetiske, musiske og 17

18 leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og kropslige udfordringer. Vi tager afsæt i vores læreplaner, når vi planlægger vores aktiviteter. Dette gøres bl.a. ift. aktivitetsplaner, der udarbejdes på teammøder / storteammøder. Herunder udarbejdes der SMTTEmodeller på gruppen. Disse SMTTE-modeller er tilgængelige for forældre og personale på børneintra. Vi er opmærksomme på, at hvis det skal give mening og læring for barnet / børnene, handler det om at gribe nuet. Vi er nysgerrige overfor børnenes intentioner og perspektiv, og får på den måde en indsigt i, hvad barnet er i gang med at udforske / lære (NUZO), og hvornår barnet er motiveret for ny læring. Vi bliver hermed også klogere på hvordan vi justerer aktiviteterne / tilgangen, så vi støtter barnet bedst i at eksperimentere, øve sig i og afprøve sig selv alene og sammen med andre. Vi arbejder på tværs af grupper / venskabsgrupper for at støtte børnene i at etablere flere relationer / venskaber. Vi evaluerer løbende på teammøder / storteammøder. b) Vi tilbyder den studerende mulighed for at afprøve sig selv ift. at spotte, hvad børnene er optaget af / hvor motivationen ligger, samt 18

19 planlægge og udføre pædagogisk arbejde ud fra Smtte-modellen. Der ydes støtte og sparring i teamet / huset. Den studerende får mulighed for at forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og andres praksis. c) Vi understøtter den studerendes læring på vejledningstimer, via faglige drøftelser med baggrund i den studerendes NUZO. Vejleder yder støtte til analyse og evaluering. Den studerendes portfolio inddrages, og der er fokus på læringsmiljøet og Transfer. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. a) Vi tilrettelægger, gennemfører og evaluerer indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse ved at tage udgangspunkt i aktuelle behov i gruppen samt via inddragelse af vores mål fra lærerplanerne. Dette planlægges i en SMTTEmodel. Vi bestræber os på at få et helhedssyn på barnets omsorgssituation, og er bevidste om, at omsorg for børn både omhandler behov, opdragelse og udvikling. Vi benytter vores arbejdsmetoder (fra side 4) til at blive klogere på børns trivsel og udvikling. F.eks. TRAS, TrasMo, udviklingsbeskrivelser og praksisfortællinger. Dette danner grundlag for vores indsats og støtte til barnet, både i 19

20 institutionsfællesskabet og i hjemmet. b) Den studerendes læringsmuligheder ligger i at få indsigt i vores arbejdsmetoder på vejledning med vores inklusionspædagog, samt mulighed for at afprøve nogle af metoderne sammen med en pædagog i teamet. c) Vi understøtter den studerendes læring på vejledningstimer, hvor der ydes sparring ift. analyse og indsatser. Der tages udgangspunkt i den studerendes faglige forståelse og den studerendes portfolio inddrages. Angivelse af relevant litteratur: Liv og læring i vuggestuen. Af: Broström Stig, Herring Hanne og Nielsen Susanne. Inkluderende pædagogik. Af: Kjær Bjørg. Inklusionens pædagogik. Af: Pedersen Carsten, Larsen Marianne, Kornerup Ida og Madsen Bent. Anerkendende pædagogik. Af: Lynge Bente. Et spædbarns dagbog. Af: Stern Daniel. Narrativ dokumentation. Af: Hansen Janne. De fem aldre. Af: Larsen Schultz Ole. At samtale sig til viden: 20

21 Af: Gjems Liv. Gyldne øjeblikke i børnehaven. ( Dvd om ICDP i praksis ). Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Forud for statudmødet udarbejder den studerende i samråd med vejleder en dagsorden. På statusmødet tages der afsæt i den studerendes portfolio ift. den progression der sker, og hvor langt den studerende er ift. at opfylde kompetencemål, videns- og færdighedsmål. Den studerendes udbytte af læringen drøftes, og der er dialog omkring arbejdet for resten af perioden. Organisering af vejledning: a) Hvordan fastlægges og udarbejdes individuel uddannelsesplan for den studerende?: b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentationsog portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? a) Der ydes vejledning 2 timer hver 14. dag (yderligere vejledning kan aftales ved behov). I starten af praktikken udarbejdes i samarbejde mellem den studerende og vejleder et arbejdspapir, så kompetencemålene tilpasses den enkelte studerendes NUZO. b) Til vejledning har vi i Daginstitution Egebjerg udformet en dagsorden med faste punkter, heri indgår den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde. Dette er gjort for at sikre vejledningsprocessen og den studerendes progression. Det forventes at den studerende har gjort sig overvejelser og er forberedt inden hver vejledningstime. Den studerendes arbejdsplan: (se aet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Den studerendes arbejdstid ligger indenfor kl Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis praktikken er svær, og der er bekymringer / problemer informeres Anni (leder og praktik-ansvarlig). Der aftales et møde mellem den studerende og Anni for at klarlægge vanskelighederne. Herefter vurderer Anni, om der er grundlag for at kontakte uddannelsesinstitutionen. 21

22 Dagtilbudspædagogik Uddannelsesplan for Modul 13 Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, a) Vi er som instiutition underlagt Dagtilbudslovens regler, retningslinjer og krav fra regeringen og kommunen, som har indflydelse på vores pædagogisk praksis. F.eks. krav om efteruddannelse af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Vores kultur for samarbejdet er, at vi reflekterer og er nysgerrige / undrende på egen og kollegers pædagogiske praksis. Det praktiseres på en konstruktiv, etisk, respektfuld og anerkende måde. Hver især bidrager vi til faglige drøftelser, og deler viden for at undgå tavs viden. Vi gør 22

23 brug af de ressourcer vi har i huset. Hovedparten af personalet har været på kursus i inklusion. Vi har ressourcer indenfor sprog, inklusion, medie, krop og bevægelse og udeliv. Vi har teammøder / storteammøder, personalemøder, p-weekender, fagmøder, konferencer, Med-udvalgs møder. Alt dette kommer i spil i vores pædagogiske praksis, som har indflydelse på udviklingen samt kvaliteten. b) Den studerende deltager i et månedligt personalemøde for alle ansatte i daginstitution Egebjerg, et årligt forældremøde for alle gruppes forældre, en årlig personaleweekend/ personalelørdag, samt eventuelle fagmøder og lign. c) Vi understøtter den studerendes læring på vejledningstimer, ved at yde sparring ift. den studerendes refleksioner over egen rolle, eget bidrag og betydningen heraf. Den studerende bidrager til udviklingen af kvaliteten i vores pædagogiske praksis, ved at undre sig på andres praksis / metoder på en etisk og respektfuld måde. Vi har faglige drøftelser, der støtter den studerende i at koble teori og praksis. Den studerendes portfolio inddrages, og der er fokus på transfer. 23

24 leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, a) De overordnende mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer ift. det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø. Vi arbejder ud fra vores fælles pædagogiske læreplanstemaer. På grupperne udarbejder vi hver især SMTTE - modeller, som er differenteret i forhold til aldersgruppen. b) Den studerendes læringsmuligheder består i at være aktiv deltagende og refleksiv ift.egen indsats både i planlægningsdelen og udførelsen. I teamet yder vi kollegial sparring og har faglige drøftelser. forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, c) Den studerendes læring understøttes på vejledningstimer, hvor vi har faglige drøftelser og sparring på baggrund af den studerendes refleksioner. Dette støtter koblingen af teori og praksis, og danner rammen for faglig videreudvikling. Den studerendes portfolio inddrages, og der er fokus på transfer. a) Vi arbejder på at få et pædagogisk / praksis overblik igennem iagttagelser og faglige drøftelser. Det er med til, at vi udvikler og eksperimenterer på vores pædagogiske praksis. Herunder på rutiner, struktur samt nye innovative ideer hvor omdrejningspunktet er, 24

25 menings- og handlingsorienteret. Vi er opmærksomme på, at dette er en proces og derved bliver dette løbende evalueret. b) Den studerendes læringsmuligheder består i aktiv deltagelse og at bidrage til fornyelse af pædagogisk praksis. Dvs. at den studerende er åben for udvikling og forholder sig til hverdagens udfordringer. Herunder at have for øje, at det skal give gode udviklingsmuligheder for børnene og den faglige pædagogiske praksis. Den studerende har mulighed for, at komme med nye tiltag og begrunde dette på et fagligt refleksivt niveau. inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, c) Vi understøtter den studerendes læring på teammøder og vejledningstimer, hvor vi har faglige drøftelser ift. hverdagens udfordringer. Desuden yder vi sparring ift. den studerendes faglige refleksioner over eksperimenterende tiltag, der danner rammen for den studerendes udviklings- og innovations-muligheder. Den studerendes portfolio inddrages, og der er fokus på transfer a) Via børneperspektivet fanger vi børnenes ideer / kreativitet og støtter op omkring dette (NUZO) med fokus på medbestemmelse / inddragelse i hverdagen. Som f.eks. ideer til aktiviteter og 25

26 selvhjulpenhed samt videreudvikling af dette. Fagligt bestræber vi os på, at børnene føler sig unikke igennem ligeværdighed, guidning og anerkendelse og derigennem opnår handlekompetencer samt mestring. Forældreperspektivet. Vi er løbende i dialog med forældrene omkring barnets udvikling og trivsel. Vi anser dem som vores sparringspartnere. (Det er deres børn, og de kender dem bedst). Vi giver plads og mulighed for forældreindflydelse via forældremøder, en aktiv forældrebestyrelse, fyraftensmøder, fællesarrangementer og aktivitetsudvalg. Dette er med til at forældre bidrager til udviklings- og forandringsprocesser af ideer og kreativitet i den pædagogiske praksis. Desuden har vi forældreinddragelse med i udarbejdelse af individuelle handleplaner, således at det bliver et gensidigt og helhedsorienteret samarbejde omkring barnet. I samråd med forældrene evalueres der løbende og tiltagende justeres. b) Den studerende tilbydes læringsmuligheder, igennem aktiv deltagelse, hvor børnenes intentioner samt forældrenes ideer og 26

27 kreativitet, ses som en del af den pædagogiske udviklings og forandringsproces. Dette implementeres og er synligt i den studerendes pædagogiske praksis. I teamet har vi faglige drøftelser omkring dette, og evalueringen sker løbende. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og c) Den studerendes læring understøttes på vejledningstimer, hvor der ydes sparring på faglige refleksioner. Den studerende har mulighed for at demonstrere koblingen af teori og praksis. Den studerendes portfolio inddrages, og der er fokus på transfer. a) Vi anvender SMTTE-model over mål, der er udarbejdet efter læreplanstemaerne. Som dokumentations former benytter vi praksisfortælling og børneinterview. Følgende evalueringsmetoder benyttes på personalemøder og på vores teammøder. Summativ evaluering - status? Formativ evaluering - justering? Dynamisk evaluering - uventede resultater? Generativ evaluering - udvikling og læring? På baggrund af vores dokumentationsformer og evaluerings metoder reflekterer og vidensdeler vi i plenum på teammøder og personalemøder. Her udvikler 27

28 vi viden gennem systematisk erfaringsopsamling og refleksioner over pædagogisk praksis. b) Den studerendes læringsmuligheder er rige. Gennem aktiv deltagelse udarbejder, dokumenterer og evaluerers mål via smttemodellen. Herunder får den studerende mulighed for i plenum at formidle / vidensdele didaktiske overvejelser samt refleksioner. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp c) Vi understøtter den studerendes læring på vejledningstimer, hvor vi har mulighed for at gå i detaljer med enkelte dele af SMTTEmodellen. Formålet er at fremme forståelsen og tydeliggøre analysen / evalueringen. Vi yder sparring på baggrund af den studerendes refleksioner. Den studerendes portfolio inddrages, og der er fokus på transfer. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Liv og læring i vuggestuen. Af: Broström Stig, Herring Hanne og Nielsen Susanne. Inkluderende pædagogik. Af Kjær Bjørg. Inklusionens pædagogik. Af: Pedersen Carsten, Larsen Marianne, Kornerup Ida og Madsen Bent. Anerkendende pædagogik. 28

29 Af: Lynge Bente. Et spædbarns dagbog. Af: Stern Daniel. Narrativ dokumentation. Af: Hansen Janne. De fem aldre. Af: Larsen Schultz Ole. At samtale sig til viden. Af: Gjems Liv. Gyldne øjeblikke i børnehaven. (Dvd om ICDP i praksis). Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Forud for statusmødet udarbejder den studerende i samråd med vejleder en dagsorden. På statudmødet tages der afsæt i den studerendes portfolio ift. den progression der sker, og hvor langt den studerende er ift. at opfylde kompetencemål, videns- og færdighedsmål. Den studerendes udbytte af læringen drøftes, og der er dialog omkring arbejdet for resten af perioden. (skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfylde Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Daginstitution Egebjergs forventninger til studerende er: - At den studerende sætter sig grundigt ind i husets værdigrundlag, dagligdag, struktur og regler. - At den studerende er reflekterende, spørgende, iagttagende, undrende og engageret. - At den studerende kommer forberedt til vejledningstime og overholder deadlines. - At være indstillet på personlige og faglige udfordringer, der fører til udvikling/progression. - At være ansvarlig for egen læring. Den studerendes arbejdsplan: Den studerendes arbejdstid ligger indenfor kl

30 Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der gives vejledning 2 timer hver 14. dag(yderlige vejledning kan aftales ved behov). Til vejledning har vi i Daginstitution Egebjerg udformet en dagsorden med faste punkter, heri indgår den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde. Dette er gjort for at sikre vejledningsprocessen og den studerendes progression. Det forventes, at den studerende har gjort sig overvejelser og er forberedt inden hver vejledningstime. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis praktikken er svær, og der er bekymringer / problemer informeres Anni (leder og praktik-ansvarlig). Der aftales et møde mellem den studerende og Anni for at klarlægge vanskelighederne. Herefter vurderer Anni, om der er grundlag for at kontakte uddannelsesinstitutionen. 30

31 Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. 31

32 Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Daginstitution Egebjerg har pædagoger med særlige ressourcer / særlig viden, som vi arbejder på at udbrede / implementere i hele personalegruppen / den pædagogiske praksis. Det er viden omkring: udeliv, krop og bevægelse, medie, sprog og inklusion. Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Vi har forældres tilladelser ift. at børnene må fotograferes / videofilmes til brug i institutionen og på børneintra. Hvis materialet skal bruges ift. uddannelsesstedet skal vi indhente yderligere tilladelser. Hovedparten af vores børn må gerne fotograferes / filmes. Inden indsamling af empiri, skal der altid tjekkes op på tilladelser. Kontaktperson for den studerende Anni Jacobsen ( leder og praktikansvarlig ). 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder. Praktikuddannelsen Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS point, tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6-måneders praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen. Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til 32

33 specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer. Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene. Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene. Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i studieordningen, jf. 21, stk. 2, nr Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden. Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode. 10. Professionshøjskolen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål. Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende i studiedagene, jf. 8, stk. 5, undervisning og vejledning af professionshøjskolen. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager professionshøjskolen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen. Endvidere inddrager professionshøjskolen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. 11. Professionshøjskolen kan tillade en studerende at gennemføre praktik i udlandet, når praktikopholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem professionshøjskolen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse og udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden. Stk. 2. Kravet om, at praktikken skal være lønnet, jf. 8, stk. 3, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikken. 33

34 Stk. 3. I forbindelse med tilladelsen til praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige 10, stk. 2, når de hensyn, der ligger til grund for reglen, tilgodeses på anden måde. 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen. Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-7. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling. Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 34