Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Udfyldes af institutionen (Klik på firkant og sæt kryds) Børnehuset Sommerfuglen Jellingvej Vejle Pia Lykke Graakjær Døgn Åbningstider: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn x Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige x Hvilket praktikuddannelses-område repræsenterer institutionen: Foranstaltningstype: Børn og unge x Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. 2

3 Dagophold x Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Rådg. /støtte og behandling Andet Hjemkommune: Regional Kommunal Privat x Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: (Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse ) Privat aldersintegreret daginstitution Privat aldersintegreret institution. Vi drives i henhold til dagtilbudsloven og er hjemmehørende i Vejle kommune. Sommerfuglen er tilsluttet landsforeningen Frie børnehaver og fritidshjem. Privat aldersintegreret daginstitution 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Børnehuset Sommerfuglen er en lille privat institution beliggende i Vejle midtby. Vi har pt. en vuggestuegruppe med 14 børn og børnehavegruppe med 20 børn. Der er ansat 4 pædagoger, to medhjælpere, en studerende og en leder. Pædagoger, medhjælpere, studerende og personer i løntilskud/flex. Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagoguddannelse: Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: lederuddannelse X X Vejledernes navn(e) Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Tina Hedegaard Gydesen Pia Lykke Graakjær (barsel ) Pia Graakjær Formål: jf. lovgrundlag. Dagtilbudsloven 19 stk. 5 Personalet skaber rammer for det enkelte barn, så det kan opleve sig selvhjulpne og værdifulde i eget liv. De 4

5 voksne er ansvarlige for, at der skabes gode tætte relationer i en forudsigelig hverdag. Vi støtter børnene i deres nærmeste udviklingszone, som er det spændingsfelt mellem det, et barn kan på egen hånd og det, barnet kan klare ved hjælp af ydre hjælp, vejledning af en pædagog. Vi ønsker at ruste dem socialt, motorisk, og sprogligt så overgangen fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole opleves bedst mulig for barnet. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Børn i alderen 0-6 år Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor I Sommerfuglen arbejder vi ud fra en anerkendende og nærværende pædagogik, da det er en stor del af inklusionen. Vi ved, at hvis vi skal være inkluderende, bliver vi nød til at være anerkendende samtidig! Vi benytter os blandt andet af den norske forsker og forfatter Berit Bae, da hun har forsket i anerkendelse i mange år, og er forfatter med pædagogisk baggrund. Vi anvender ICDP, KRAP og andre relevante anerkendende metoder i vores pædagogiske arbejde. Vi arbejder ud fra, at trivsel og udvikling skabes via tætte relationer i hverdagen. Vi har en nærværende relation børn og voksne imellem og dette, sammen med de hyggelige fysiske rammer, giver oplevelsen af at være et udvidet hjem frem for bare en institution. I vuggestuen er vi optaget af at se det enkelte barn og forsøge at møde barnet der hvor det er. Dette er i tråd med når Vygotskij taler om nærmeste udviklingszone. Vi skal således være i stand til som pædagoger at gribe, hvor barnet er og hvor det er på vej hen. Vi sætter ord på følelser og handlinger og støtter børnene i deres relationer og udvikling. Vi vægter kvaliteten i at kunne se det store i det små. Selvhjulpenhed er endvidere en vigtigt del af vores hverdag. I børnehaven forsøger vi at dele børnene op i små grupper hvor fordybelse, nærvær og tryghed er nøgleord. Dette giver børnene mulighed for at være en 5

6 del af flere forskellige typer af fællesskaber, samt rum og mulighed for personalet at se og støtte det enkelte barn bedre. For os er det vigtigt at kunne skabe forskellige typer af fællesskaber, da et socialt miljø består af et fællesskab af fællesskabet. Mange daginstitutioner arbejder mest med de store fællesskaber, hvilket kan få konsekvenser for de børn, som ikke fungerer i de store fællesskaber, og dermed medvirker til eksklusion af disse børn. I børnehaven er vi os meget bevidste om, at skabe muligheder for mindre fællesskaber i fællesskabet. Men for at alle vores børn kan få adgang til fællesskaber, der er betydningsfulde arbejder vi med det Bent Madsen kalder differentierede fællesskaber. Vi anvender flere forskellige teoretikere i dagligdagen her iblandt finder vi det relevant at anvende en som John Dewey, fordi netop Deweys teori om læring understøtter os i at børn ikke bare skal beskue, men være aktiv deltagende og eksperimenterende: Learning by doing, som Dewey formulerer det. Børnene skal have alle sanser i brug så de derigennem kommer til at reflektere og kommunikere så de kan gøre dem nye erfaringer. En forudsætning for at børnene kan udnytte rammerne, er altså at de får lov til, som hos os til at indtage rummet selv, som når vi tager på stranden eller i skoven eller på andre ture. Brigitta Knutsdrotter Olofsson benytter vi os også af. Hun har forsket i leg i mere end 20 år og har udviklet en legepædagogik, der er rettet mod at lære børn den højtudviklede symbolske leg rollelegen. Olofsson anvender vi da det er essentielt for os at vide, hvordan vi kan arbejde med børns leg og give dem et godt og fantasirigt legemiljø. Liv Vedeler som er professor i specialpædagogik ved Universitetet i Oslo er også en vi benytter os af, da vi lige som Vedeler mener, at Social mestring er alfa og omega i et hvert menneskes udvikling og det uanset hvilke forudsætninger, man kommer til verden med. Det er vigtigt for os at lære børnene at give og tage og hvordan man deltager i leg, og hvordan man løser konflikter. Det er vigtigt at for os at fremme børns trivsel, læring og udvikling, her anvender vi Marianne Bech Larsens teori, og hendes begreb vejledt deltagelse, som handler om, barnet lærer ved støtte fra pædagogen, og dette kan man sige er i tråd med Vygotskij nærmeste udviklingszone. 6

7 Vi anvender endvidere Howard Gartners tankegang og teori i forhold til de mange intelligenser i vores pædagogiske praksis. Børn lærer forskelligt, og har derfor brug for at blive set, støttet og forstået ud fra de intelligenser hvor de læringsmæssigt lærer bedst. Det betyder blandt andet i praksis at vi anvender kuglepuder til de børn, der har brug for at bevæge sig til samling, eller visuelt anvender tegninger, eller billeder når vi skal forklare noget for børnene. Nogen børn lærer bedst ved at have noget i hænderne selv og andre lærer bedst hvis de er i bevægelse. Vi anvender SMTTE- modellen, som vores handleplansmodel til vores aktiviteter, når vi skal dokumentere og evaluere. Dette har vi valgt at gøre da det er en dynamisk model, hvor man bevæger sig frem og tilbage mellem de fem kategorier, og dens styrke er, at modellen kan skabe sammenhæng mellem de forskellige niveauer og gøre vores aktiviteter målrettet når vi skal dokumentere og evaluere et pædagogisk projekt. Vi anvender TRAS når vi laver sprogscreening med de 3 årige, da den giver en mulighed for at sætte fokus på det sproglige miljø i børnehaven og planlægge en særlig indsats på udvalgte områder samt mulighed for at man kan gøre en særlig indsats for børn med forsinket sprogudvikling. Vi har en fast månedsplan hvor der både er plads til spontanitet og faste aktiviteter. Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? PPR Konsulenter Psykolog. Lærer Fysioterapeut talepædagog Ja På ture, i haven og i løbet af dagen vil den studerende kunne opleve at skulle arbejde pædagogisk selvstændigt. Endvidere når institutionen åbner og lukker. 7

8 Øvrige oplysninger: 8

9 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? A: Som studerende kommer man til at være en naturlig del af dagligdagen. Vi er et hus, hvor det forventes, at man byder ind på de ting, der måske allerede er planlagt men også som en del af huset hvor man (gerne i fællesskab med andre) byder sig til i forhold til pædagogiske gøremål. Aktiv deltagen er et must B: Som voksne er vi alle rollemodeller dette er et faktum, som vi professionelt set forsøger at være os konstant bevidste. I praksis betyder det, at vi er overbeviste om vigtigheden af, at det er vores nærvær, der danner grobund og rammen for barnets mulighed for at kunne udvikle relationer. Vi vægter relationen til det enkelte barn, og støtter samt understøtter 9

10 barnets egen drivkraft for at ville andre. Idet daglige er det derfor ikke kun legalt, men forventeligt, at der tages tid til at det er de spirende - og måske endda små elementer, der vægtes dette for at kunne bidrage til barnets fortsatte oplevelse og forståelse af, hvad det vil sige, at indgå i fællesskaber og sociale relationer. C: Vi forventer at den studerende deltager i stuemøder, pædagogmøder og personalemøde i det omfang, hvor det vil være relevant for den studerende. Dette aftales i samråd med vejlederen. Det forventes at den studerende planlægger, udfører og evaluerer små projekter samt anvender SMTTE modellen til at planlægge, og evaluere pædagogisk praksis. D: Når tiden byder sig i situationen, vil det være fint allerede der at tale om refleksioner ellers vil det i første omgang kunne drøftes som et emne, der kunne tages op på kommende vejledning. Det vil være både den studerendes, vejlederens opgave at bidrage med emner men også lederen og det øvrige personale må kunne forventes at kunne bidrage. E: Det forventes at den studerende dagligt reflektere over egen praksis og til vejledningstimerne kan bringe iagttagelser ind i dialogen fra dagligdagen. F: Dette vil helt klart foregå i dagligdagen og ved eksemplernes magt (jfr. pkt. b) i dette afsnit). Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: A: 10

11 Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion Vi er underlagt dagtilbudsloven og de gældende paragraffer. Vi er en privat aldersintegreret daginstitution hjemmehørende i Vejle kommune for børn 0-6 år. Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i det enkelte barn samt de retningslinjer, og krav som vi er underlagt. B: Børnene i Børnehuset Sommerfuglen bliver ikke visiteret fra Vejle kommune, men kommer fra nærområdet i og omkring Vejle. Vi har valgt at være et lille sted, hvilket vi ser som en styrke på mange områder. Børnene kender hinanden, forældrene og alle de ansatte. Vi mener i høj grad at vi finder styrken i individualiseringen ved, at vi er et lille sted, hvor alle kender hinanden og børnene er delt op i mindre grupper. Eksempelvis er de ældste vuggestuebørn sammen med en voksen om formiddagen hvor de spiser frugt, leger, er på tur mm. Der arrangeres årstidsfester, daglige aktiviteter, ture ud af huset, projekter med udgangspunkt i det enkelte barn, samt mulighed for medbestemmelse i forhold til tilvalg/fravalg. C: Børnene i Børnehuset Sommerfuglen har brug for voksne der kan skabe rammer og forudsætninger så børnene kan mestre mest mulig i eget liv og højnelse af livskvalitet. Børnene har brug for støtte, struktur, forudsigelighed, udfordringer, guidning og professionel pædagogisk hjælp. I Børnehaven arbejder vi ud fra en månedsplan, som i større eller mindre omfang tilgodeser alle områder inden for lærerplaner, børnegruppen og årstiden. D: Værdier, normer og menneskesyn. Vores værdier og normer tager udgangspunkt i, at børnene i Børnehuset Sommerfuglen: er børn med individuelle behov for hjælp og støtte 11

12 med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. har krav på at få en meningsfuld hverdag vha. anerkendende voksne, tætte relationer til voksne og jævnaldrende, høj faglighed og dokumentation via læreplaner. udvikler sig, når de oplever anerkendelse og opmuntring. Vi arbejder ud fra tre værdi ord: OMSORG, NÆRHED og EMPATI. Vi arbejder ud fra et social konstruktivistisk menneskesyn med fokus på relationerne mellem børn og den enkelte voksne. E: Som tidligere beskrevet anvender vi SMTTE modellen til at planlægge, udføre og evaluere pædagogiske tiltag. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores praktikinstitution: A: Som tidligere beskrevet er samspillet og relationerne børn-børn og børn-voksen imellem alfa omega for barnets trivsel og udvikling Den studerende vil opleve, hvordan vi i dagligdagen er nærværende og anerkendende voksne. Vi skaber rum til leg, fordybelse og kreativitet i mindre grupper. B: Som studerende skal du være villig til at modtage feedback og sparring i forhold til daglig praksis og evne til at interagerer med børnene. Du skal som 12

13 på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? d) Magt og etik i relationer. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? studerende være nærværende, oprigtig og imødekommende samt bidrage og indgå i positive samspils relationer med børnene. Børnene spejler sig i personalet, hvilket betyder at vi skal være professionelle og faglige rollemodeller for børnene C: Håndtering af konflikter barn/barn og voksen/barn imellem har stor betydning for barnets udvikling. Vi mener det er vigtigt at sætte ord på barnets følelser og hjælpe barnet ud af en eventuel konflikt. Vi fortæller barnet hvad vi gerne vil se, og hjælper barnet til at håndtere følelser og håndtering af konflikten. Det er vigtigt at barnet ikke føler sig forkert, får skæld ud eller bliver irettesat. Det samme gør sig gældende i relationen barn/barn og barn/voksen imellem. Det er personalets fornemmeste opgave at skabe rammer for det enkelte barn, så det oplever fællesskaber med positive relationer. Det er vigtigt at skabe forskellige fællesskaber for barnet, da barnets relation kan være forskellig afhængig af konteksten og rammerne. Vi forsøger derfor igennem vores månedsplaner at skabe forskellige fællesskaber i løbet af en måned, så barnet har de bedst muglige forudsætninger for at skabe positive relationer til andre. I børnehaven har vi fokus på det store fælleskab hvor hele børnegruppen er samlet og på tur ud af huset en gang om ugen. Vi har også fokus på de mindre fællesskaber hvor børnene er delt op i små grupper med forskellige formål. Eks, aldersopdelte gruppe, pigerne, drengene, interesse opdelt, venskabsopdelt. D: Som professionelle fagpersoner har vi ansvar for at den magt som vi udøver er i overensstemmelse med loven og fremmer barnets trivsel og udvikling. 13

14 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Personalemøder, pædagogmøder og bestyrelsesmøder afholdes om aftenen. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerende vil arbejde i dagtimerne i tidsrummet Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Som udgangspunkt benyttes mest artikler; f.eks. emner eller temaer der er oppe i tiden fra fagblade eller avis, som giver mening i forhold til praktikforløbet, eller den enkelte praktikant. Bøger som den studerende har stiftet bekendtskab med på seminaret og har lyst til at arbejde med i praktikperioden. Vejleder vil i samråd med den studerende udarbejde en litteratur plan for den pågældende praktik. Det er som udgangspunkt den studerendes ansvar at fremskaffe den nødvendige litteratur til vejledningstimerne. Børnehuset Sommerfuglen har enkelte bøger og artikler som kan anvendes. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Den studerende vil modtage 1½-2 timers vejledning hver 14 dag. Er der andre studerende tilknyttet Børnehuset, vil de fleste vejledningstimer være fælles med andre studerende. Derudover kan der aftales yderligere, hvis behovet er der. 14

15 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Opstår der problemer af nogen art, under praktikken, er det i første omgang den studerende og vejleder, der kigger på problemerne. Er dette ikke muligt for nogle af parterne at komme til livs, inddrages lederen hvis denne ikke er vejleder. Der vil løbende blive rettet kontakt til seminariet. Udfyldes af institutionen 15

16 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, I Sommerfuglen arbejder vi ud fra en anerkendende og nærværende pædagogik, da det er en stor del af inklusionen. Vi ved, at hvis vi skal være inkluderende, bliver vi nød til at være anerkendende samtidig! Vi benytter os blandt andet af den norske forsker og forfatter Berit Bae, da hun har forsket i anerkendelse i mange år, og er forfatter med pædagogisk baggrund. Vi anvender ICDP, KRAP og andre relevante anerkendende metoder i vores pædagogiske arbejde. Vi arbejder ud fra, at trivsel og udvikling skabes via tætte relationer i hverdagen. Vi har en nærværende relation børn og voksne imellem og dette, sammen med de hyggelige fysiske rammer, giver oplevelsen af at være et udvidet hjem frem for bare en institution. I vuggestuen er vi optaget af at se det enkelte barn og forsøge at møde barnet der hvor det er. Dette er i tråd med når Vygotskij taler om nærmeste udviklingszone. Vi skal således være i stand til som pædagoger at gribe, hvor barnet er og hvor det er på vej hen. Vi sætter ord på følelser og handlinger og støtter børnene i deres relationer og udvikling. Vi vægter kvaliteten i at kunne se det store i det små. Selvhjulpenhed er 16

17 dokumentation, supervision, interview, livshistorie? c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og -identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af endvidere en vigtigt del af vores hverdag. I børnehaven forsøger vi at dele børnene op i små grupper hvor fordybelse, nærvær og tryghed er nøgleord. Dette giver børnene mulighed for at være en del af flere forskellige typer af fællesskaber, samt rum og mulighed for personalet at se og støtte det enkelte barn bedre. For os er det vigtigt at kunne skabe forskellige typer af fællesskaber, da et socialt miljø består af et fællesskab af fællesskabet. Mange daginstitutioner arbejder mest med de store fællesskaber, hvilket kan få konsekvenser for de børn, som ikke fungerer i de store fællesskaber, og dermed medvirker til eksklusion af disse børn. I børnehaven er vi os meget bevidste om, at skabe muligheder for mindre fællesskaber i fællesskabet. Men for at alle vores børn kan få adgang til fællesskaber, der er betydningsfulde arbejder vi med det Bent Madsen kalder differentierede fællesskaber. Vi anvender flere forskellige teoretikere i dagligdagen her iblandt finder vi det relevant at anvende en som John Dewey, fordi netop Deweys teori om læring understøtter os i at børn ikke bare skal beskue, men være aktiv deltagende og eksperimenterende: Learning by doing, som Dewey formulerer det. Børnene skal have alle sanser i brug så de derigennem kommer til at reflektere og kommunikere så de kan gøre dem nye erfaringer. En forudsætning for at børnene kan udnytte rammerne, er altså at de får lov til, som hos os til at indtage rummet selv, som når vi tager på stranden eller i skoven eller på andre ture. Brigitta Knutsdrotter Olofsson benytter vi os også af. Hun har forsket i leg i mere end 20 år og har udviklet en legepædagogik, der er rettet mod at lære børn den højtudviklede symbolske leg rollelegen. Olofsson anvender vi da det er essentielt for os at vide, hvordan vi kan arbejde med børns leg og give dem et godt og fantasirigt legemiljø. Liv Vedeler som er professor i specialpædagogik ved Universitetet i Oslo er også en vi benytter os af, da vi lige som Vedeler mener, at Social mestring er alfa og omega i et hvert menneskes udvikling og det uanset hvilke 17

18 tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? forudsætninger, man kommer til verden med. Det er vigtigt for os at lære børnene at give og tage og hvordan man deltager i leg, og hvordan man løser konflikter. Det er vigtigt at for os at fremme børns trivsel, læring og udvikling, her anvender vi Marianne Bech Larsens teori, og hendes begreb vejledt deltagelse, som handler om, barnet lærer ved støtte fra pædagogen, og dette kan man sige er i tråd med Vygotskij nærmeste udviklingszone. Vi anvender endvidere Howard Gartners tankegang og teori i forhold til de mange intelligenser i vores pædagogiske praksis. Børn lærer forskelligt, og har derfor brug for at blive set, støttet og forstået ud fra de intelligenser hvor de læringsmæssigt lærer bedst. Det betyder blandt andet i praksis at vi anvender kuglepuder til de børn, der har brug for at bevæge sig til samling, eller visuelt anvender tegninger, eller billeder når vi skal forklare noget for børnene. Nogen børn lærer bedst ved at have noget i hænderne selv og andre lærer bedst hvis de er i bevægelse. Vi anvender SMTTE- modellen, som vores handleplansmodel til vores aktiviteter, når vi skal dokumentere og evaluere. Dette har vi valgt at gøre da det er en dynamisk model, hvor man bevæger sig frem og tilbage mellem de fem kategorier, og dens styrke er, at modellen kan skabe sammenhæng mellem de forskellige niveauer og gøre vores aktiviteter målrettet når vi skal dokumentere og evaluere et pædagogisk projekt. Vi anvender TRAS når vi laver sprogscreening med de 3 årige, da den giver en mulighed for at sætte fokus på det sproglige miljø i børnehaven og planlægge en særlig indsats på udvalgte områder samt mulighed for at man kan gøre en særlig indsats for børn med forsinket sprogudvikling. Vi har en fast månedsplan hvor der både er plads til spontanitet og faste aktiviteter. Tværprofessionelle samarbede: PPR Konsulenter Psykolog. Lærer Fysioterapeut 18

19 talepædagog Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Som studerende i Børnehuset Sommerfuglen, kan man forvente at arbejde alene i perioder. Eksempelvis hvis den studerende skal åbne eller lukke institutionen. Personalemøder, pædagogmøder og bestyrelsesmøder afholdes om aftenen. Det forventes at den studerende deltager i relevante møder som er aftalt mellem den studerende og vejleder. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende vil arbejde i dagtimerne i tidsrummet Angivelse af relevant litteratur: Der udarbejdes en litteratur liste på første vejledningstime i samråd med den studerende. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Der tilbydes mellem 1½-2 timers vejledning hver 14 dag med praktikvejlederen på stedet. Derudover kan der aftales yderligere, hvis behovet er der. Opstår der problemer af nogen art, under praktikken, er det i første omgang den studerende og vejleder, der kigger på problemerne. Er dette ikke muligt for nogle af parterne at komme til livs, 19

20 inddrages lederen hvis denne ikke er vejleder. Der vil løbende blive rettet kontakt til seminariet. 20

21 CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? I Børnehuset Sommerfuglen arbejdes der ud fra et socialt konstruktivistisk menneske syn. Vi tror på at alle mennesker udvikler sig i samspil med andre, hvorfor det er så vigtigt at vi som professionelle omsorgs personer er nærværende, lyttende og anderkendende i vores relation med børnene. Som privat institution er det vigtigt for os, at vi ikke kun har elitens børn men alle samfundslag. Vi ønsker at rumme børn med sociale, sproglige eller kognitive vanskeligheder ved hjælp af støtte fra Vejle kommune, dette kunne eks. være et barn med sprogvanskeligheder. Vores mål: At sørge for at børn, herunder også børn med særlige behov, får mulighed for at deltage i fællesskaber, hvor de trives og udvikles at børnene føler sig inkluderet og ikke ekskluderet. For at fremme inklusion gør vi rigtig meget ud af fællesskabet og venskaberne i børnegruppen, så børnene ikke ender med at blive marginaliseret og derved får ekstra at arbejde med. Vi er opmærksomme på at sætte børnene i situationer, hvor de lærer og her skal vi som pædagoger være opmærksom på udviklingsalder og læringsstil hos barnet. At opspore om børnene er i 21

22 vanskeligheder Inddrage forældre tidligt Handling og opfølgning Vi anvender forskellige metoder og redskaber i vores undersøgende arbejde for at afdække barnets ressourcer, kompetencer og behov: Observationer Tras Kollegial supervision Video Kuno Bell ICDP KRAP Hvert barn er tilknyttet en primærpædagog, som har samarbejde både til forældre og fagpersoner omkring det enkelte barn. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. Som professionelle fagpersoner har vi ansvar for at den magt som vi udøver er i overensstemmelse med loven og fremmer barnets trivsel og udvikling. Er beskrevet tidligere i dokumentet F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. Som privat institution skal vi sikre os at vi lever op til loven og de retningslinjer som regeringen og Vejle kommune udstikker. F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? g) Udsatte børn og unge samt børn og 22

23 unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? Vi øver sociale spilleregler i børnehaven så børnene derved får fælles forståelse af hinanden. Sørger for trygge rammer for barnet/børnene og sørger for at barnet/børnene føler sig set og hørt - og oplever følelsen af at være betydningsfulde. Vi er opmærksomme på om barnet/børnene trives og udvikles. Der er udfordringer i arbejdet med inklusion det viser både forskning og udviklingsprojekter. Børn og unge med særlige behov har brug for støtte fra både børnefællesskabet, men også os pædagoger når de bestræber sig på at finde veje som kan lede dem til positioner og anerkendende roller. H: Dette gør vi blandt andet ved at arbejde med positiv reformulering. Hvis barnet føler sig mødt på en nærværende, rummelig og anerkendende måde samt bliver støttet og udfordret i hverdagen vil evnen til at udvikle positiv reformulering være mest optimal. Det vil skabe grobund for indre vækst, og udvikling af hensigtsmæssige relationer til andre mennesker. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. Dagtilbudsloven Børne og unge politikken i Vejle kommune F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? UNESCO s Salamanca erklæring om menneskerettigheder fra 1994, der står skrevet at Alle børn og unge med særlige behov skal have mulighed for at deltage i fællesskaber, hvor de trives og udvikles Politikerne har formuleret pædagogiske mål, som vi som daginstitution er pålagt at følge. Vi prøver i Børnehuset Sommerfuglen at udvikle pædagogiske og sociale indsatser, med inklusion som pædagogisk sigte. Vi forholder os til inklusion, da det er gjort lovpligtig. En strategi som institutionen arbejder efter er beskrevet i Dagtilbudsloven kapitel 1, 1, stk. 3, pædagoger skal sætte ind med støttende og 23

24 forbyggende tiltag, som skal bevirke at eksklusion og negativ social arv nedtones, således at børnene styrkes i fællesskabet. Daginstitutionen skal igennem inklusion af børn med særlige behov være med til at fremme disse børns trivsel, læring og udvikling (dagtilbudsloven, 2010, Afsnit 2., Kap.1., 1., stk.3). j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? I Børnehuset sommerfuglen har hvert barn en mappe med billeder, tegninger, beskrivelser mm, som dækker alle seks temaer i lærerplanerne. De fleste af vuggestuebørnene i Børnehuset Sommerfuglen starter i vores interne børnehave når de fylder 3 år. Enkelte børn starter i en anden børnehave, og i disse tilfælde forsøger vi, i det omfang det kan lade sig gøre at besøge den kommende børnehave sammen med det pågældende barn der skal starte i børnehave og et par andre børn. Når skoletiden nærmer sig, forsøger vi at planlægge 1 til 2 besøg på skolen sammen med det/de pågældende børn som skal starte i skole. Da vi er et lille hus, hvor alle kender hinanden, oplever vi ikke overgangen fra vuggestue til børnehave, med vores interne børn, som en lang tilvænningsproces. Det er klart at det enkelte barn skal vende sig til de nye rutiner, børn og voksne som er omkring det, men de fysiske rammer og haven er kendt for dem. I Børnehaven har vi en stor gruppe for de ældste børnehavebørn, som skal i skole inden for en overskuelig fremtid. Igennem leg lærer Børnene at skrive deres navn, bogstaverne, tal, og blive mere selvhjulpne og rustet til skoleverdenen. 24