14/03/2016. Rengøring set i et tværfagligt perspektiv. Hvorfor er jeg inviteret i dag?

Transkript

1 Rengøring set i et tværfagligt perspektiv Hvorfor er jeg inviteret i dag? Kommer fra AAUH Rengørings- og serviceafdelingen med ca. 400 ansatte Arbejder i afdelingens ledelse med kvalitet og strategi Har siddet med i arbejdsgruppen NIR for rengøring Har tidligere arbejdet med infektionshygiejne Mine budskaber involverer følgende emner: Hvilken betydning kan rengøring udgøre i forhold til miljøsmitte? Hvilke overvejelser ligger bag de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for rengøring? Hvordan kan monitoreringen af rengøringsydelsen på et hospital gribes an? Er sundhedspersonalet og rengøringspersonalet klædt på til deres opgave omkring rengøring? Sammenhæng mellem forurening i miljøet og overførsel af mikroorganismer? Overflader i sengestuen hos koloniserede eller inficerede patienter er ofte forurenet med samme mikroorganisme Mikroorganismen kan overleve på rummets overflader eller medicinsk udstyr i lang tid Sundhedspersonalets kontakt med rummets overflader eller medicinsk udstyr fører ofte til kontaminering af hænder og/eller handsker Hyppigheden af kontaminering af rumoverflader korrelerer med hyppigheden af sundhedspersonales kontaminering af hænder og/eller handsker Ved udbrud, hvor mange patienter inficeres eller koloniseres med fuldstændig samme type mikroorganisme, der samtidig påvises på overfladerne i deres sengestuer, er årsagen fundet at være person-til-person smitte eller fælles medicinsk udstyr Patienten som indlægges på en stue hvor den foregående patient var koloniseret eller inficeret med en mikroorganisme (fx MRSA, VRE, C. difficile, Acinetobacter) har en øget sandsynlighed for at udvikle kolonisering eller infektion med denne mikroorganisme Forbedret slutrengøring af rum medfører nedsat infektionshyppighed Forbedret slutdesinfektion (fx med forstøvet brintoverilte) medfører nedsat infektionshyppighed hos patienter, der efterfølgende indlægges på stuen, hvor den foregående patient var koloniseret eller inficeret Weber

2 Det tværfaglige perspektiv NIR for Rengøring - hovedpointer Udvidet målgruppe i sundheds- og plejesektoren, dagtilbud og skoler Kan smitterisikoen fra flader og udstyr minimeres ved hjælp af rengøring? Det korte svar er JA Det LANGE svar er, at smitterisikoen også er påvirkelig af en række andre faktorer.. Samlet patientforløb Behov i plejehjem og hjemmepleje bl.a. udløst af problemer med resistente mikroorganismer Respekt for rengøringsopgaven professionel opgave Instruktion/oplæring/uddannelse Grundlaget for tilrettelæggelse og styring NIR skal være læsbare for både infektionshygiejniske eksperter og almindeligt sundhedspersonale (samt rengøringsledelse, øvrig ledelse) Opgaven skal sættes i system og overvåges Snitflader NIR er tydelig omkring uddannelse, instruktion og oplæring Forholdet mellem et generelt system og NIR for Rengøring Forskellige vidensniveauer: Rengøringspersonale Ledere i serviceområdet Sundhedspersonale med rengøringsopgaver i klinikken Sundhedsfaglige ledere Kende rengøringsaftalen Kendskab til hygiejne- og kvalitetsprofiler Ansvarlige for at sundhedsfagligt personale har tilstrækkelig viden til at udføre opgaven Rengøringskvalitet INSTA 800 Kvalitetsprofiler System, metode, statistisk udvælgelsesprincip grundlag for visuel inspektion Infektionshygiejne NIR for rengøring Risikopunkter og hygiejneprofiler Visuel inspektion 2

3 Risikopunkter definitioner og eksempler NIR handler om risikopunkter Steder/ udstyr i patientens nærområde eller på udstyr, som personalet /patienten betjener SKAL rengøres dagligt på alle rummets rengøringsdage Risikopunkter Afskærmning Bord Greb Leje Eksempler på overflader, som kan være forurenet Definitioner ved berøring eller overset spild og dermed kan udgøre et risikopunkt Mobil eller stationær flade, der hindrer indkig til Udtræksvæg, halvvæg, foldevæg, o.l. imellem lejer patienten Enhed med vandret flade til opbevaring/henstilling Bordplade på: rullebord, sengebord, spisebord, af ting laboratoriebord, procedurebord, puslebord Kontaktpunkt, berøringsflader/gribepunkter eller Telefon, fjernbetjening, tastatur, spillekonsol og andet andre flader, der berøres med hænderne it-udstyr, elkontakter, alarmtryk, alarmsnore, døråbnere, håndtag på møbler, armlæn, dørhåndtag, berøringspunkter på dispensere til håndsprit, sæbe og engangshåndklæder Flade hvor patienten opholder sig under behandling. Seng (omfatter sengeramme, gavle, sengehest, Stel under leje medtages ikke som risikopunkt galge), operations- og undersøgelsesleje, båre, (gælder dog ikke hygiejneprofil 5) kuvøse, vugge og behandlingsstol omfatter andre stativer monteret på lejet, fjernbetjening til lejet Sanitet Tekniske installationer Inventar til udskillelse af humant biologisk materiale samt udførelse af personlig hygiejne Teknisk udstyr og belysningsenheder (omfattende alle flader), som ikke er tilsluttet patienten, som er placeret eller som anvendes inden for patientenheden Toilet, vask, betjeningsarmatur, urinal, bidet, badekar, bækkenstol Røntgenapparater, apparat til undersøgelse, behandling og diagnosticering, iltaggregater, sug, anæstesisøjle/apparat, kulisseskinne inkl. påmonteret udstyr, sengelampe, kuvøselampe, undersøgelsesog operationslampe inkl. arm NIR inddeler lokaler i hygiejneprofiler Lokaler, hvor patienterne behandles eller opholder sig i længere tidsrum, og hvor der er opbevaring eller genbehandling af udstyr tildeles hygiejne- og kvalitetsprofiler, som beskriver lokalets behov for rengøring lokalerne placeres i hygiejneprofilerne, afhængigt af hvilken funktion lokalet har Hygiejneprofil 5 Hygiejneprofil 4 Hygiejneprofil 3 Specielt renhedskrævende lokaler, hvor rengøringen har til formål at fjerne/minimere risikoen for spredning af smitstof ved direkte eller indirekte kontakt. Lokaler hvor patienter behandles, udstyr genbehandles eller lokaler, hvor der er en høj risiko for, at der kan ske smitte fra patient til patient, som følge af den funktion, der udføres i lokalet. Lokaler, hvor rengøringen har til formål at nedsætte risikoen for smittespredning ved direkte eller indirekte kontakt. Lokaler hvor patienter i større omfang plejes og behandles, og hvor der sker opbevaring af udstyr, tekstiler o.l. Lokaler, hvor rengøringen har til formål at nedsætte risikoen for smittespredning ved direkte eller indirekte kontakt. Lokaler, hvor patienter og personale fortrinsvis færdes og transporteres. Eksempler på fordeling af lokaler Hygiejneprofil 5 Hygiejneprofil 4 Hygiejneprofil 3 Kvalitetsprofil 5 Kvalitetsprofil 4 Kvalitetsprofil 3 Autoklaverum Afsnitskøkken* Automatcafé* Brandsårsstue Bad og/eller toilet Elevator Fødestue Dialyserum Gang på kliniske afsnit Mælkekøkken på afsnit* Gang operation Kapel/6-Timersstue/Morsrum Operationsstue Intensivstue Kontorer i kliniske afsnit Speciallaboratorium Isolationsstue Kølerum til humanbiologisk materiale Sterilproduktion/pakning/opbevaring Isolationsstue til beskyttelsesisolation Konferencerum Kirurgisk håndvask Legestue/skolestue Kuvøsestue/præmaturstue Medicoteknisk/specialværksted Laboratorium Mødelokale Medicinrum Omklædningsrum for personale Omklædningsrum for patienter Personalerum i kliniske afsnit Opholdsstue for patienter Rengøringsrum Opvågningsstue Spisestue/kantine til personale* Prøvetagningsrum inkl. donortapning Vagtværelser Puslerum på afsnit Venteværelse til patienter og pårørende Rent depot Sektionsstue Sengestue Skyllerum/urent depot Spisestue/buffet for patienter Svømmebassin med birum Undersøgelses- og behandlingsrum Uniformsautomat 3

4 NIR s anbefalinger for monitorering af rengøringsopgaven Visuel inspektion i NIR 4 x årligt visuel inspektion Andre kontroller? Tabel 2. Tilladt antal samlinger af urenheder (snavs) på risikopunkter i hygiejneprofil 5, 4 og 3 Humanbiologisk Støv Affald materiale Hygiejneprofil Hygiejneprofil Hygiejneprofil Kontrol ATP-måler Kvantitativ metode ATP (adenosintriphosphat). Energimolekyle, der findes i organisk materiale fra både mennesker, dyr og mikroorganismer Overflade-swab, hurtig aflæsning og kvantitativt resultat Skelner ikke mellem mikroorganismer og anden kilde til ATP Påvirkelig af en række ting overflader, rengørings- og desinfektionsmidler, prøvetagningsteknik m.m. Kontrol mikrobiologisk undersøgelse Aftryk/ podning fra defineret areal Inkuberes og aflæses efter 1-2 døgn Resultat er CFU (bakteriekolonier) pr. cm 2 Desuden kan der undersøges for konkrete mikroorganismer, fx S. aureus, MRSA, VRE, Vurdering af metoden Vurdering af metoden 4

5 Hvordan gribes opgaven med kontrol an? I virkelighedens verden hos mig: Visuel inspektion foretages sammen med rengøringsleder og medarbejder Fortæller afdelingen om inspektion Resultatet og det, der falder mellem to stole Forventningsafstemning Hvad forventes rengjort? Er rummene rengøringsparate? Er møbleringsgraden rimelig i forhold til funktionen? Kundens oplevelse af kvaliteten Personale Patienter Det handler jo dybest set om, hvordan vi sammen kan hjælpe tingene på vej i den rigtige retning? Dialogen med kunden Eksempler på problemområder Opgaver, hvor der er tvivl om, hvem der har ansvaret for udførelsen Hvem rengør hvad, hvornår (i akutte situationer)? Det oplever jeg som snitflader Rengøring efter den isolerede patient På OP: Rengøring af anæstesiens udstyr På intensiv: Rengøring af den enkelte plads På fødestuer: Rengøring af diverse udstyr På øvrige afsnit: Rengøring af udstyr, rengøring af skabe, køleskabet i personalestuen o.l 5

6 Kunsten af gøre rent, når der mangler vedligehold En anden MEN vigtig vinkel på snitflader Når jeg spørger relevante parter om begrundelsen for, at plejepersonalet selv varetager rengøringsopgaven: At begrundelsen for, at plejen selv gør rent er historisk betinget, eller/ og der ligger en økonomisk barriere At viden om rengøring er præget af, den enkeltes egen rengøring af hjemmet.. Enhver kan da gøre rent At midler, rekvisitter og metode ikke altid er up to date.. At der findes en frygt for, at opgaven ikke bliver udført korrekt, hvis den overlades til anden side.. At der savnes nytænkning (og ansvarlighed) Det bør være et samarbejde om at sikre rengøringsopgaverne og dermed rengøringen af hospitalet bedst muligt 6

7 Instruktion og undervisning i et tværfagligt perspektiv Jeg arbejder med det tværfaglige perspektiv ved: Rengøringsopgaven ift. plejepersonalet Rengøringsmetoder i et smitteperspektiv ift. rengøringspersonalet At skabe et narrativ og brande os Hvad kan vi, som rengørings- og serviceafdeling? At fokusere på rengøringen og dens betydning De der besidder kompetencerne indenfor rengøring bør varetage rengøringsydelsen, således at de varme hænder får tid til de vigtige opgaver omkring patienten 7