Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet."

Transkript

1 Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at børn lærer at bruge skriftsproget i samspil med andre mennesker, fra de er helt små 1. Derfor er der god grund til, at der aktuelt er fokus på børns tilegnelse af skriftsproglige kompetencer inden for daginstitutionsområdet. Hos landets pædagoger er der tradition for at introducere børn for skriftsproget ved at lære dem om alfabetets bogstaver, hvilket betyder, at den pædagogiske praksis på nogle områder minder om skoleundervisning. I denne artikel beskrives en pædagogisk forståelse af-, og tilgang til tidlig skriftsprogsudvikling hvor børns forskelligartede- og eksperimenterende brug af tegn kan observeres, italesættes og anerkendes som meningsfuld kommunikation. Det sker ud fra en bred tegnforståelse baseret på den socialsemiotiske forsker, Gunther Kress s teori, kommunikationsteori 2 og forskningsretningen New Literacy Studies 3, der argumenterer for, at tegnbrug er en situeret og social praksis. Artiklen er baseret på mit speciale Skriftpraktik i daginstitutionen børns tegnbrug i daginstitutionens hverdag, hvor jeg observerer børns formål med at bruge tegn, de måder hvorpå tegnene udtrykkes, samt daginstitutionskontekstens påvirkning af tegnbrugen. Specialet er udarbejdet ved Syddansk Universitet i Forskellige tilgange til skriftsprogstilegnelse fra bogstavfokus til bred tegnforståelse I dansk sammenhæng er hovedparten af det teoretiske materiale om børns skriftsprogstilegnelse, som anvendes i pædagogisk uddannelse og efteruddannelse, baseret på lydmetoden. Lydmetoden omfatter et syn på læsning og skrivning, hvor børn lærer at læse ved først at blive opmærksom på sprogets lyde og derefter lærer de alfabetiske bogstavers standardudtale og at læse ortografisk regelmæssige enkeltord og korte tekster 4. Etnografisk forskning, baseret på sociokulturel og socialsemiotisk teori, argumenterer for en bredere definition af, hvad det vil sige at læse og skrive, og taler for en ændring af pædagogisk praksis i forhold til børns skriftkyndighed. I den socialsemiotiske optik opfattes skriftkyndighed som evnen til at skabe mening gennem tegnbrug via forskellige medier og modaliteter 5 med udgangspunkt i de forskellige sociale 1 Söderbergh, (1977), (2009), Kjertmann (2004), Clay (1966), Hagtvet, (2012), Fast, (2007) 2 I specialet anvendes Bakhtin s kommunikations teori, hvor tegn ses som ytringer (Christensen, Elf og Krogh, 2014:38) 3 Barton & Hamilton, (2000) 4 Kjertmann, (2004),(2006) 5 De udtryksformer børnene trækker på når de producerer tegn, betegner Kress modaliteter (modes) og det fysiske materiale, som kan bruges til at udbrede betydning med, kalder han medier (medium) Kress, 2004:6 1

2 kontekster, der skrives i 6. Børn er sociale aktører, der anvender, producerer, fortolker, værdisætter og interagerer med de skriftsproglige ressourcer, der er tilgængelige for dem i daginstitutionskonteksten 7. I daginstitutionen er tegnbrugen præget af de sociale, kulturelle og fysiske rammer, der her sættes for børnenes tegnbrug. Det er derfor relevant, at pædagoger er bevidste om og interesserer sig for, hvilke rammer daginstitutionen tilbyder børnene i arbejdet med at støtte den tidlige skriftsprogsudvikling. Kress påpeger, at børns udvikling af en identitet som skrivere afhænger af, at deres brug af tegn bliver anerkendt som meningsfuld kommunikation i fasen, før de lærer at anvende alfabetets skriftsprog 8. På den måde ses børns tidlige tegnbrug som ressourcer for deres vej ind i den konventionelle skriftkultur, hvilket understreger vigtigheden og relevansen af at skabe en pædagogisk praksis, der har fokus på børns tegnbrug i daginstitutionen. I den sammenhæng er det relevant at se på hvorfor og hvordan børn bruger tegn i daginstitutionskonteksten, da det herved bliver muligt at bygge pædagogisk praksis på aktiviteter motiveret af børnenes egne interesser, viden og erfaringer. Kategorisering af børns tegnbrug i daginstitutionen Med udgangspunkt i det beskrevne teoretiske blik og egne erfaringer fra arbejdet som pædagog, har jeg observeret børns brug af tegn som sociale og situerede skriftpraktikker 9. Observationerne viser, at det socialsemiotiske perspektiv giver mulighed for at se, hvordan børnene producerer tegn gennem en mangfoldighed af konventionelle og ukonventionelle medier og modaliteter, og udviser stor motivation i forhold til at skabe udtryk gennem tegnbrug. For at beskrive børnenes tegnbrug har jeg valgt at etablere et analyseværktøj bestående af fire overordnede kategorier. De tre første kategorier beskriver børnenes formål med at producere og bruge tegn, mens den fjerde kategori viser eksempler på, hvordan pædagoger præsenterer tegn for børnene, når de laver sprogstimulerende aktiviteter. Den første kategori kalder jeg relationsbearbejdende tegnbrug. Børnene bruger tegn, når de ønsker at etablere, fastholde eller skabe ændringer i relationer til børn og voksne i-, eller uden for daginstitutionen. Børnenes tegnproduktioner er ofte nemme at genkende som kommunikation, 6 Barton (2007) og Barton & Hamilton (2000) 7 Kess, (2010) 8 Kress, (1997) 9 Skriftpraktikker er genkommende måder at bruge skriftsprog på, hvortil der knytter sig forskellige værdier, holdninger, følelser og sociale relationer. Skriftpraktikker forstås i den sammenhæng som social praksis og som noget mennesker gør, og ikke som tekster, som mentale evner eller som et sæt færdigheder, Barton, (1994), Barton & Hamilton, (2003), Street, (1984). 2

3 fordi de tager form gennem konventionelle medier og modaliteter. Børnene skriver breve, hvis design har tydelige paralleller til konventionelle skriftkultur og anvender modaliteter som bogstaver og farver, når de udtrykker deres budskaber 10. Den anden kategori kalder jeg organiserende tegnbrug og her er forhandling af tegnets betydning et afgørende element. Når børnene skaber rammer for leg, får tegnet en organiserende funktion, der skaber baggrund for enighed om legens indhold. En indkøbsseddel kan være omdrejningspunktet for at lege far, mor og børn og produktionen af et skattekort kan danne rammen om en pirat-leg. Børnenes valg af medier og modaliteter diskuteres indbyrdes i børnegruppen og således videreføres skriftkulturer i daginstitutionens børnefællesskab. Den organiserende tegnbrug danner også rammen for den måde, hvorpå børnene tolker betydningen af de tegn, de møder i daginstitutionen i form af skilte og opslag med regler og andre budskaber. Således er det muligt for børnene at læse opslag om grupper de skal deltage i, eller hvor mange børn, der må være i dukkekrogen, selvom de endnu ikke til fulde mestrer den konventionelle skriftkultur. Den tredje kategori, eksperimenterende tegnbrug, udtrykkes til forskel fra den relationsbearbejdende og den organiserende kategori ofte gennem ukonventionelle medier og modaliteter. Børnene opdager, at en rugbrødsmad ligner et bogstav eller en figur, når de har taget et par bidder, eller en figur får pludselig en genkendelig form under arbejdet med saks og papir. Den eksperimenterende tegnbrug kan være svær at genkende som meningsfuld kommunikation, og kan derfor let overses som værende tilfældig. Det er dog vigtigt, at de eksperimenterende aktiviteter anerkendes og italesættes, fordi de erfaringer børn gør sig gennem leg og eksperimenter med tegn, giver dem mulighed for at opleve at være i stand til at kommunikere deres viden og forestillingsindhold gennem brugen af tegn 11. Disse erfaringer har stor indflydelse på, hvorvidt børnene kommer til at opfatte dem selv som kompetente brugere af skriftsproget og det er derfor vigtigt, at den eksperimenterende tegnbrug italesættes og anerkendes 12. Den fjerde kategori, pædagogisk organiserede aktiviteter, omfatter den måde hvorpå pædagogerne præsenterer tegn og brugen af tegn for børnene. De organiserede aktiviteter har ofte kompenserende formål, fordi de knytter sig til sprogstimulerende indsatser. De pædagogisk organiserede aktiviteter adskiller sig fra de øvrige kategorier, fordi børnenes brug af tegn ikke udspringer af deres personlige interesser og motivation. Børnene har ofte begrænsede 10 Samme observation er beskrevet af Evensen, (1997) 11 Kress (2010), Lorentzen (2009) 12 Kress, (1997), (2010) 3

4 muligheder for at tolke tegnenes betydning, på baggrund af den kontekst de befinder sig i, da undervisningssituationen er løsrevet fra daginstitutionskonteksten. Eksempelvis går en gruppe børn til side med en pædagog og øver navnene på genstande, de ser i et vendespil. Børnene har svært ved at kende nogle af genstandene og forveksler eksempelvis et billede af et strygejern med en computer. Konsekvensen er, at det pædagogisk strukturerede arbejde med børns sprogstimulering adskilles fra børnenes dagligdags aktiviteter med skriftsproget og børnenes skriftsproglige potentialer, set ud fra en socialsemiotisk optik, ikke understøttes fuldt ud i arbejdet med sprogstimulering. Hvad kan det brede perspektiv på tegnbrug bidrage med til pædagogisk praksis? Selvom der er fokus på børns sproglige og skriftsproglige kompetencer i landets dagtilbud, viser ovenstående observationer, at den socialsemiotiske tilgang kan bidrage til det nuværende arbejde med børns skriftsprogstilegnelse. Kategoriseringerne af børnenes tegnbrug giver mulighed for at bygge pædagogisk praksis på de tegnproduktioner børnene skaber, motiveret af deres viden, erfaringer og interesser. Dette danner grundlag for nye veje i det pædagogiske arbejde med børns skriftsprogstilegnelse, som kan udgøre et vigtigt supplement til konventionelle træningsaktiviteter. Denne artikel underkender ikke relevansen af, at børn beskæftiger sig med konventionelle genrer, medier og modaliteter i daginstitutionen. I artiklen inviteres til, at børns forskelligartede konventionelle og eksperimenterende tilgange til brugen af tegn bør observeres, italesættes og anerkendes som meningsfuld kommunikation. På den måde får børn mulighed for at opleve dem selv som brugere af skrift og danne en identitet som skriftbrugere, før de starter i skole og skal anvende de konventionelle genrer, medier og modaliteter. Observationerne viser, at brugen af skriftsproget knytter sig til en specifik social og kulturel kontekst i daginstitution. I denne optik er pædagogen ekspert på hverdagens tegnbrug med udgangspunkt i indsigt i de sociale og kulturelle fællesskaber, som børnene bruger tegnene i. Sociale relationer og kultur er fokusområder i daginstitutionerne og det virker derfor både naturligt og relevant, at det brede perspektiv på børns tegnbrug inddrages og anvendes med henblik på at etablere pædagogisk praksis i forhold til børns skriftsprogstilegnelse. 4

5 Litteratur liste: Barton, D. (1994). Literacy: An Introduction to the Ecology of Written Language (1. Ed.). Oxford UK & Cambridge USA: Blackwell Publishing. Barton, D. (2007). Literacy: An Introduction to the Ecology of Written Language (2. Ed.). Oxford UK & Cambridge USA: Blackwell Publishing. Barton, D., Hamilton, M. (2000). Literacy Practices. Barton, D., Hamilton, M. & Ivanic, R. (red.). Situated Literacies - Reading and Writing in Context. London and New York: Routhledge. S Barton, D. & Mary H. (2003). Local literacies: reading and writing in one community. London: Routledge. Bundsgaard, J. & Kjertmann, K. (2012). Fra lydparadigme til indkultureringsparadigme: Læsepædagogen nr S Christensen, T. S., Elf, N. F. & Krogh, E. (2014). Skrivekulturer I folkeskolens niende klasse. Syddansk Universitetsforlag. Elbro, C. (2001). Læsning og læseundervisning. København: Gyldendal Uddannelse. Evensen, L. S. (1997). Å skrive seg stor: Utvikling av kohherens og sosial identitet i tidlig skriving. Fast, C. (2007). Literacy i familie, børnehave og skole. Århus: Forlaget Klim Hagtvet, B. E. (2002). Skriftsprågsstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. Oslo: Cappelen 5

6 Kjertman, K. (2004). Talesprog og skriftsprog i samspil i børnehaven. Broström, S. (red.) Pædagogiske læreplaner - at arbejde med didaktik i børnehaven. Systime. Kjertmann, K. (2006): Skriftsproglig indkulturering - i et historisk, paradigmatisk og sprogpædagogigk perspektiv. Eriksson, M., Ylikiiskilä, A. & Berglund, E. (red.): Tionde Nordiska Barnspråkssymposiet. Kress, G. (1997). Before Writing Rethinking the paths to literacy. Routledge. Kress, G. (2010). Multimodality: A social semiotic approach to contemporary communication. London: Routledge. Lorentzen, R.T. (2009). Den tidlege skriveutviklinga. J. Smidt (red.) (3. Ed.). Norskdidaktikk ei grunnbok. Oslo: Universitetsforlaget. S Matre, S (2006). Utfordringar for skriveopplæring og skriveforsking i dag. Trondheim: Tapir Akademisk Forlag. Sprogtilegnelse i teori og praksis hvordan lærer børn sprog? Servicestyrelsen. %20tekst.pdf. Besøgt Sprogpakken Praksis der gør en forskel. Servicestyrelsen. S. 7. Besøgt Street, B. (1984). Literacy in Theory and Practice. Cambridge University Press. Söderbergh, R. (1977). Reading in Early Childhood. A Linguistic Study of a Preschool Child s Gradual Acquisition of Reading Ability. Washington: Georgetown University Press. Söderbergh, R (2009). Läsa, skriva, tala. Gleerups, Malmø 6

7 7

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Skriftpraktik i daginstitutionen børns tegnbrug i daginstitutionens hverdag.

Skriftpraktik i daginstitutionen børns tegnbrug i daginstitutionens hverdag. Speciale Skriftpraktik i daginstitutionen børns tegnbrug i daginstitutionens hverdag. Literacy practices in pre-school context - Principles and purposes of children s sign making. Navn: E-mail: mariakolindknudsen@gmail.com

Læs mere

Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Hedeager d

Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Hedeager d Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Hedeager d. 14.5.14 Tidlig skrift i Æblehaven v. Annika Wiwe Forsknings- og udviklingscenter for Sprog, Læsning og Læring Program: Præsentation Den teoretiske ramme Projektet

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

Tidlig skrift Forbudt for børn?

Tidlig skrift Forbudt for børn? Tidlig skrift Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i teorien Oplæg på Temadag d. 26.1.2012 v. Annika Wiwe Introduktion Tidlig Skrift en mulig samarbejdsflade mellem daginstitution og skole Disposition

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Semiocy. Hvad? Hvorfor? Hvordan?

Semiocy. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvorfor? Hvad? Semiocy Hvordan? Oplæg af Nikolaj Frydensbjerg Elf Ved Status for literacy arrangeret af Nationalt videncenter for læsning Det Kongelige Bibliotek, Diamanten, 8. september 2014, kl. 11.30-12.30

Læs mere

Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende

Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende Plenarforelæsning ved Skriv! Les! 2013 Nikolaj Frydensbjerg Elf Forskningsspørgsmål

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år BAGGRUNDSOPLYSNINGER Forløb: Refleksionsgruppe: Aldersgruppe: 0-2 år 3-6 år Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur Afhængigt det valgte aktivitetstema, aktiveres én

Læs mere

Specialskolen Tejbjerg (tejbjergit) - evaluering af vores 8 ugers projekt.

Specialskolen Tejbjerg (tejbjergit) - evaluering af vores 8 ugers projekt. Projekt Skriv og Læs Specialskolen Tejbjerg (tejbjergit) - evaluering af vores 8 ugers projekt. Af Marianne Juul Glud og Helga Borgbjerg Hansen Projekt Skriv og Læs bygger på inddragelse af app en af samme

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Paperpræsentation, NOFA 3, Karlstad Nikolaj Frydensbjerg Elf Download præsentation på www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Literacy. Alsidig literacy-pædagogik i daginstitutionen. Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk. søndag den 7. oktober 12

Literacy. Alsidig literacy-pædagogik i daginstitutionen. Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk. søndag den 7. oktober 12 Literacy Alsidig literacy-pædagogik i daginstitutionen Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk søndag den 7. oktober 12 Selvbestemmelse Medbestemmelse Solidaritet Demokrati søndag den 7. oktober 12 Pædagogikkens

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

diversitet Literacy og literacytilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv

diversitet Literacy og literacytilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv Et socialsemiotisk blik på literacy og sproglig diversitet Helle Pia Laursen, lektor, ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Socialsemiotikken er en teori om, hvordan mennesker

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Family Literacy. Literacy hvad?

Family Literacy. Literacy hvad? Family literacy læsepraksis i familien Caroline Sehested. Cand. mag i litteraturhistorie og æstetik & kultur, master i børnelitteratur, lektor i dansk, UCC, samt projektleder på projekt familielæsning

Læs mere

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv Digital og meningsfuld læring 1 Indhold } Sprogsyn } Opdagende skriftsprog emergent literacy } Læringskonsekvenser og udvikling af sprogmiljø } Inklusionsperspektiv

Læs mere

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012

Læs mere

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster. Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og 3-6 årige, har vi udarbejdet en lokal handleplan for

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Digital skriftsprogsudvikling

Digital skriftsprogsudvikling Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

4. august 2011 Temasession B

4. august 2011 Temasession B 4. august 2011 Temasession B Hvilke it kompetencer har børn med sig når de begynder i 0. klasse og hvordan udnytter vi dem. Fællesmål og it. Multiemedieforløb med funktionel skrivning og læsning. Digitale

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Digital handleplan for område Tønder

Digital handleplan for område Tønder Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Faglige indspil til den pædagogiske læreplan

Faglige indspil til den pædagogiske læreplan BIDRAG FRA EKSPERT-GRUPPE Faglige indspil til den pædagogiske læreplan Her i landet er der en solid fælles tradition i det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Umiddelbart kan det se forskelligt ud i de enkelte

Læs mere

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Årets særlige fokus tema: Sociale relationer. 1. Sociale relationer. 2. Barnets alsidige personlige udvikling. 3. Krop og bevægelse. 4. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Sammenhæng mellem - eller blot overgang til?

Sammenhæng mellem - eller blot overgang til? Sammenhæng mellem - eller blot overgang til? Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse om samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse - Artiklen er skrevet af Annika Wiwe

Læs mere

Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet?

Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet? Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet? Lektor og videcentermedarbejder Hanne Kusk. VIAUC Sprogpædagogik i hverdagen. Århus, Onsdag den 14. Maj 2014 Hvis IPad er svaret - hvad er så spørgsmålet?

Læs mere

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Hanne Værum Sørensen Lektor, PhD VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Aarhus Videncenter for Børn og Unges

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Akademisk Forlag Indhold Forord 11 Om forfatterne 17 Kommunikation 21 af Mogens Pahuus Nyorientering

Læs mere

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen

Læs mere

Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy

Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy AF LEKTOR HELLE PIA LAURSEN & PH.D.-STUDERENDE LINE MØLLER DAUGAARD Når flersprogede børn lærer at læse og skrive, møder de ofte andre skriftsystemer

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Historisk blik på skriveforskning og skrivepædagogik

Historisk blik på skriveforskning og skrivepædagogik Historisk blik på skriveforskning og skrivepædagogik Af Artiklen er oprindelig skrevet som et afsnit i mit speciale fra kandidatuddannelsen i didaktik, dansk på DPU. I denne artikel males med bred pensel

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere