DANSKERE BAKKER OP OM GENSIDIG ANDERKENDELSE
|
|
- Ada Gudrun Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSKERE BAKKER OP OM GENSIDIG ANDERKENDELSE Kontakt: Senioranalytiker, ph.d. Maja Kluger Rasmussen Researcher, Sarah Vormsby RESUME I en meningsmåling som YouGov har foretaget for Tænketanken EUROPA i perioden november blandt 2009 repræsentativt udvalgte personer, angiver 39 pct., at Danmark bør være en del af fælles EU- regler, som indebærer, at Danmark anerkender andre EU- landes domme, dvs. princippet om gensidig anerkendelse. Dog er 28 pct. af danskerne imod, og 33 pct. er i tvivl. Princippet om gensidig anerkendelse blev først introduceret på handelsområdet i 1979 og efterfølgende på retsområdet i 1999 som et alternativ til fælles EU- regler. Princippet blev dog først juridisk rodfæstet på det strafferetlige område i Lissabon- traktaten i Princippet rummer tre sikkerhedsventiler, der fungerer som et værn mod blind anerkendelse, nemlig fleksibilitet, ikke- automatik og alsidighed. Hvis gensidig anerkendelse f.eks. sker på bekostning af danske sikkerhedsinteresser eller privatpersoners menneskerettigheder, kan gensidig anerkendelse afslås. Princippet er derfor konstruktivt fordi det bibeholder medlemslandenes selvbestemmelse og borgernes retssikkerhed. Den største akilleshæl ved gensidig anerkendelse er, at medlemslandene ikke altid har tillid til hinanden, særligt ikke når det gælder det civil- og strafferetlige samarbejde. Derfor har EU lavet en række tiltag for at opbygge den gensidige tillid, f.eks. udveksling af dommere og forbedret kommunikation mellem Eurojust og medlemslandene. Det skal sikre, at vi kan have tillid til hinandens retssystemer, så gensidig anerkendelse kan fortsætte som hjørnestenen i EU s retslige samarbejde.
2 HOVEDKONKLUSIONER: 12 af de 22 retsakter som ja- partierne ønsker, at Danmark skal deltage i, bygger på princippet om gensidig anerkendelse. Retsakterne spænder over alle tre områder på retsområdet: strafferet, civilret og handelsret. I en ny meningsmåling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA i november 2015 blandt 2009 repræsentativt udvalgte personer, siger 39 pct., at Danmark bør være en del af fælles EU- regler som indebærer, at Danmark anerkender andre EU- landes domme, dvs. EU- regler som bygger på princippet om gensidig anerkendelse. Dog er 28 pct. af danskerne imod, og 33 pct. er i tvivl. Princippet om gensidig anerkendelse referer til, at EU- landene på en række områder skal anerkende hinandens afgørelser og kendelser på det civil- og strafferetlige område. Den famøse Cassis de Dijon- dom fra 1979 lagde fundamentet for gensidig anerkendelse på handelsområdet. Her afgjorde den daværende EF- domstol, at produkter, som på lovlig vis er fremstillet i et medlemsland, ikke kan forbydes i et andet medlemsland. I 1999 blev princippet om gensidig anerkendelse introduceret på retsom- rådet som et alternativ til fælles regler for retslige kendelser og afgørel- ser. Princippet blev efterfølgende juridisk rodfæstet på det strafferetlige område i Lissabontraktaten i Princippet om gensidig anerkendelse rummer tre sikkerhedsventiler, der fungerer som et værn mod blind anerkendelse af andre medlemslandes beslutninger, nemlig fleksibilitet, ikke- automatik og alsidighed. Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse er en af de retsak- ter, hvor sikkerhedsventilerne for gensidig anerkendelse er blevet inkor- poreret og suppleret. Bl.a. begrænses anerkendelsen af hensynet til men- neskerettighederne samt landenes sikkerhed og retstraditioner. For at princippet om gensidig anerkendelse fungerer, kræver det gensidig tillid medlemslandene imellem. Her har man fra EU s side lavet en række tiltag for at opbygge tilliden, f.eks. udveksling af dommere mellem med- lemslandene, samt forbedret kommunikation mellem Eurojust og med- lemslandene. 2
3 Om mindre end tre uger skal danskerne stemme om, hvorvidt det 22 år gamle danske retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. Ja- siden fører i meningsmålingerne, og bliver bakket op af både virksomheder og interesseorga- nisationer. Men ja et sidder langt fra i skabet. Tvivlerne dem der svarer ved ikke i meningsmålingerne vokser støt. Samtidig har flere kritikere af EU s retspolitik udpeget et råddent æble i ja- partiernes kurv, nemlig princippet om gensidig anerkendelse. Det noget langhårede begreb referer til, at EU- landene på en række områder skal anerkende hinandens afgørelser og kendelser på det civil- og strafferetlige område. 1 Det gælder alt fra afgørelser om skilsmisse og forældremyndighed til polititilhold mod en voldelig eksmand og efterforskningskendelser af de 22 retsakter ja- partierne ønsker, at Danmark skal deltage i, bygger på princippet om gensidig anerkendelse. 3 De retsakter spænder over alle tre områder på retsområdet: strafferet, civilret og handelsret. Derfor har Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU råbt vagt i gevær, fordi de frygter, at princippet vil sætte danskernes retssikkerhed over styr. Nej- partiernes bekymring går særligt på, om danske myndigheder blindt skal anerkende beslutninger truffet i andre EU- lande, for kan man egentlig have tillid til udenlandske retssystemer? Spørger man danskerne ser skepsissen overfor princippet imidlertid ikke ud til at gælde. I en meningsmåling YouGov har foretaget for Tænketanken EUROPA i perioden november 2015 blandt 2009 repræsentativt udvalgte danskere, er danskerne overvejende positivt stemt. Målingen baserer sig på to spørgsmåls- formuleringer: Halvdelen er blevet spurgt, om de mener, at Danmark bør tilslutte sig fælles EU- regler, som betyder at dansk politi skal anerkende domme om ransagning i Danmark afsagt af en dommer fra et andet medlemsland. Her svarer 41 pct. af danskerne, at de er for, mens 29 pct. er imod, og 30 pct. er i tvivl. Den anden halvdel har fået spørgsmålet En del af EU s retlige samarbejde bygger på princippet om gensidig anerkendelse. Det betyder for eksempel, at medlems- landene skal anerkende hinandens domme. Mener du, at Danmark bør tilslutte sig 1 The Principle of Mutual Recognition in EU Law, Christine Janssens, 2013, Oxford University Press. 2 Det er direktivet om den europæiske efterforskningskendelse, direktivet om den europæiske beskyttelsesordrer, forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre, konkursforordningen, bevisoptagelsesforordningen, betalingspåkravsforordningen, småkravsforordningen, forordningen om indførelsen af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, kontosikringsforordningen, arveretsforordningen, Bruxelles-IIa-forordningen og underholdspligtsforordningen. 3 Samarbejdet om retlige og indre anliggender: En analyse af EU-lovgivning omfattet af retsforbeholdet, Justitsministeriet,
4 disse fælles EU- regler? Her mener 39 pct., at Danmark bør anerkender andre EU- landes domme, mens 28 pct. er imod, og 33 pct. er i tvivl. Målingens resultat peger på, at selvom danskerne er overvejende positivt stemt overfor princippet om gensidig anerkendelse, er der større tilslutning, når det relaterer sig til politiets arbejde end til generelle domsafgørelser. Men hvad går princippet egentlig ud på? Er det et nyt princip på EU s retsområ- de, og kan det fremadrettet forringe retssikkerheden til den laveste fællesnæv- ner i EU? Fra det indre markeds byggesten til hjørnestenen i EU Princippet om gensidig anerkendelse er en grundlæggende byggesten på EU s indre marked og er i dag en hjørnesten i EU s samarbejde på det civil- og strafferetlige område. Princippet om gensidig anerkendelse har spillet en vigtig rolle i at imødekomme det stigende behov for at samarbejde på tværs af de europæiske civil- og strafferetlige systemer og samtidig respektere nationalsta- ternes kompetencer og suverænitet. Gensidig anerkendelse har således været et alternativ til fælles EU- regler på følsomme områder, såsom strafferetten, hvor medlemslandene har ønsket at bibeholde deres nationale kompetence. Princippet er dog langt fra nyt, men trækker lange tråde tilbage i EU s historie. Den famøse Cassis de Dijon- dom lagde fundamentet for gensidig anerkendelse på handelsområdet tilbage i Cassis er en fransk solbær- likør med en alkoholmænge på 16 pct. Sagen drejede sig om, at Tyskland ikke ville tillade, at likøren blev solgt som spiritus på det tyske marked, da likør under tysk lov kræver minimum 25 pct. alkohol. Sagen kom for den daværende EF- domstol, der afgjorde, at produkter, som på lovlig vis er fremstillet i et medlemsland, ikke kan forbydes i et andet medlemsland. 4 Det gælder også varer, der er fremstillet i overensstemmelse med andre tekniske eller kvalitative krav end dem, der gælder for landets egne produkter, så længe det ikke strider mod andre hensyn som sundhed, forbruger- eller miljøbeskyttelse. I takt med et tættere samarbejde i EU er princippet blevet udvidet til at gælde alle det indre markeds fire friheder, nemlig den fri bevægelighed på varer, kapital, tjenesteydelser og personer. 5 Gensidig anerkendelse af tjenesteydelser 4 Judicial politics in the European community: European integration and the pathbreaking Cassis de Dijon decision, Karen J. Alter and Sophie Meunier-Aitsahalia, Comparative Political Studies, 26(4), Januar 1994, s The Principle of Mutual Recognition in EU Law, Christine Janssens, 2013, Oxford University Press. 4
5 betyder, for eksempel, at danske læger kan arbejde over hele EU uden at blive stoppet af bureaukrati og barrierer vedrørende deres kvalifikationer. På det indre marked er princippet om gensidig anerkendelse derfor et effektivt og pragmatisk middel til at opnå økonomisk vækst og integration, når EU- medlemslandene ikke ønsker fælles EU- regler. I 1999 blev princippet introduceret på retsområdet som et alternativ til fælles regler for retslige kendelser og afgørelser. 6 Gensidig anerkendelse inden for strafferetten er dog heller ikke noget nyt. Adskillelige konventioner om gensidig retshjælp er blevet indgået i Europa gennem tiden. Eksempelvis den europæiske konvention om udlevering til retsforfølgning eller fuldbyrdelse af straf fra 1957, den europæiske konvention om overførsel af retsforfølgning fra 1972, samt den europæiske konvention om overførsel af straffuldbyrdelse fra Princippet er siden blevet juridisk rodfæstet i Lissabontraktaten i 2009, hvor den fremad- rettet forpligter medlemslandene til at anerkende hinandens retssystemer og kendelser, når det drejer sig om strafferetligt samarbejde. 8 I en nøddeskal går princippet om gensidig anerkendelse på det civil- og strafferetlige område ud på, at når en kompetent myndighed har afsagt en kendelse i ét medlemsland, skal kendelsen have retskraft i hele EU. 9 De nationale grænser må ikke udgøre en hindring for borgere og virksomheders mulighed for fredeligt at afslutte en civilretlig tvist og indbringe sager for domstolene. Gensidig anerkendelse gælder derfor kun i sager, der involverer to eller flere medlemslande. Selvom princippet om gensidig anerkendelse i EU s retspolitik er relativt vidtgående, er der en række væsentlige sikkerhedsventiler knyttet til princippet, som sikrer borgernes retssikkerhed. Sikkerhedsventiler Princippet om gensidig anerkendelse rummer overordnet tre sikkerhedsventiler, der fungerer som et værn mod blind anerkendelse af andre medlemslandes beslutninger. Det gælder princippets fleksibilitet, ikke- automatik og alsidighed. 6 Mutual recognition and the monopoly of force: limits of the single market analogy, Sandra Lavenex, Journal of European Public Policy 14(5), August 2007, s Europol og Cyberkriminalitet Proaktiv efterforskning og forbrydelser mod børn, Trine Thygesen Vendius, København: Ex Tuto Publishing, s Lissabontraktaten, afsnit 5, kapitel 1 art. 67 og kapitel 4, art Retsforbeholdet: Hvad, hvorfor og hvordan?, Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, 2015, s. 54 5
6 For det første er princippet om gensidig anerkendelse fleksibelt. Det har flere anvendelsesmuligheder, og kan gradueres. Inden for strafferetten antager gensidig anerkendelse mere karakter af en konstruktiv anerkendelse end blind anerkendelse, 10 som ellers har været frygten fra dansk side. Det betyder, at anerkendelsen af en kendelse fra et andet medlemsland kan betinges af, at enten kendelsen eller medlemslandet opfylder en række betingelser. Hvis en dansker for eksempel har begået noget, der er ulovligt i Rumænien, men ikke er ulovligt i Danmark, kan danske myndigheder i udgangspunkt afvise, at anerkende eksempelvis en efterforskningskendelse udstedt af de rumænske myndigheder. For det andet skal medlemslandene ikke automatisk anerkende hinandens beslutninger, da afgørelser truffet af andre medlemslandes myndigheder kan afvises. Hvis gensidig anerkendelse sker på bekostning af andre vægtige interesse, såsom danske sikkerhedsinteresser eller privatpersoners sikkerhed eller menneskerettigheder, kan gensidig anerkendelse afslås. 11 Gensidig anerkendelse er derfor primært et konstruktivt princip, som bibeholder medlemslandenes selvbestemmelse og borgernes retssikkerhed. For det tredje er princippet alsidigt, da princippet giver mulighed for anerken- delse i varierende grad - for eksempel fuld anerkendelse, betinget anerkendelse og ingen anerkendelse. Sikkerhedsventilerne gør, at princippet kan ses som et tveægget svær, der sigter på både at sikre de europæiske borgeres rettigheder og sikre håndhævelsen af medlemslandenes nationale lovgivning. Den europæiske efterforskningskendelse En del af bekymringen angående princippet om gensidig anerkendelse går specifikt på den europæiske efterforskningskendelse, som Danmark i tilfælde af et ja den 3. december tiltræder. Flere jurister har bl.a. til Jyllands- Posten 12 og Berlingske 13 påpeget de retssikkerhedsmæssige problemer, der kan opstå, når Danmark skal anerkende og gennemføre efterforskningsskridt efter anmodning fra et andet medlemsland med ringere retsgarantier. Tænketanken EUROPA har 10 The Principle of Mutual Recognition in EU Law, Christine Janssens, 2013, Oxford University Press, kapitel The Principle of Mutual Recognition in EU Law, Christine Janssens, 2013, Oxford University Press, kapitel Skal vi overvåge folk, der siger, at nazisterne ikke slog jøderne ihjel?, Jyllands-Posten, 10. november 2015, s Blogindlæg: Gensidig anerkendelse og retssikkerhed, Jacob Mchangama, Berlingske Tidende, 12. november
7 tidligere udarbejdet et brief om efterforskningskendelsen, som redegør for, hvordan den fungerer i EU, og hvilke retsgarantier den indeholder. 14 Kort fortalt går den europæiske efterforskningskendelse ud på, at et medlems- land kan anmode et andet medlemsland om at fremskaffe og overføre bevisma- teriale i en straffesag. 15 Eksempelvis kan tysk politi anmode dansk politi om at foretage ransagninger i Danmark, hvorefter det danske politi skal efterkomme anmodningen hurtigt og uden yderligere formaliteter. På den måde sikres en hurtig og effektiv efterforskning i grænseoverskridende sager om f.eks. terro- risme, narkohandel og organiseret kriminalitet. Der er dog en række forbehold i efterforskningskendelsen, som primært retter sig mod at skabe et system for konstruktiv anerkendelse i stedet for blind anerkendelse. Såfremt der er tale om en forbrydelse, der ikke udgør en lovover- trædelse i det medlemsland, hvor efterforskningsanmodningen er rettet til, så kræves der en strafferamme på mindst tre år for den pågældende forbrydelse. 16 Desuden kan medlemslandet, som gennemfører efterforskningsskridtet vurdere, om det pågældende efterforskningsskridt vil være tilladt i en lignende national sag. Er det ikke det, skal et andet lovligt efterforskningsskridt vælges. 17 Disse forbehold kan bredt defineres som et krav om proportionalitetstests. Kravet om en proportionalitetstest skal her forstås som en kontrolmekanisme for princippet om gensidig anerkendelse. Proportionalitetstesten er en form for garanti for, at princippet om gensidig anerkendelse kun bliver brugt i passende mængder. Ligesom for andre retsakter som bygger på princippet om gensidig anerkendel- se, så gælder sikkerhedsventilerne således også for den europæiske efterforsk- ningskendelse. Derudover tager direktivet højde for de forskellige medlemslan- des retstraditioner og grænser for, hvor langt politiet må gå. De fælles EU- regler for brugen af særlige efterforskningsskridt skal respektere de enkelte medlems- landes egne regler på området. Medlemslandene har altså trukket i nødbremsen og har begrænset princippet om gensidig anerkendelse. 14 EU gør det nemmere at efterforske på tværs af grænser, Tænketanken EUROPA, 2015 ( 15 Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/41/EU af 3. April 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, L 130/ Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/41/EU af 3. April 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, L 130/10, art Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/41/EU af 3. April 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, L 130/10, art
8 Gensidig anerkendelse kræver gensidig tillid Gensidig anerkendelse forudsætter gensidig tillid mellem medlemslandenes retssystemer. Den største akilleshæl ved gensidig anerkendelse er, at medlems- landene ikke altid har stor tillid til hinanden, særligt ikke når det gælder det civil- og strafferetlige samarbejde. En undersøgelse fra Eurobarometer fra viser, at tilliden til andre europæiske retssystemer ligger på et lille sted: 55 pct. af danskerne og 53 pct. af svenskerne mener, at deres retssystem er bedre end de øvrige i Europa. Det står i kontrast til Bulgarien og Slovenien, hvor henholdsvis 71 og 70 pct. synes, at deres eget retssystem er værre end de øvrige europæiske retssystemer. Hvordan genskaber man tilliden mellem landene, når et flertal i EU mener, at der er store forskelle mellem de nationale retssystemer, hvad angår kvalitet (58 pct.), effektivitet (58 pct.) og uafhængighed (52 pct.)? Her har man fra EU s side lavet en række tiltag for at opbygge tillid landene imellem. Det gælder for eksempel udveksling af dommere mellem medlemslandene, forbedret kommu- nikation mellem Eurojust (et samarbejde mellem de nationale anklagemyndig- heder) og medlemslandene. Desuden er gensidig anerkendelse blevet suppleret med standardiserede procedurer og minimumsstandarder, som gælder i hele EU. Alt sammen skal være med til at sikre, at vi kan have tillid til hinandens retssystemer. Hvis mistilliden tager over, er sikkerhedsventilerne heldigvis det sikkerhedsnet, som sikrer, at gensidig anerkendelse forbliver et fleksibelt, ikke- automatisk og alsidigt princip, som står stærkt som hjørnestenen i EU s retlige samarbejde. Denne analyseserie om danskernes holdning til EU er støttet af Europa- Nævnet. 18 Justice in the EU, Report, Flash Eurobarometer 385, Eurobaromenter, November 2013 ( 8
TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE
TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16. november 2015 Hvad er op og ned på den europæiske efterforskningskendelse?
Læs mereAfstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?
Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire
Læs mereARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD
BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.
Læs mereErhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015
Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og
Læs mereDANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET
NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs mereEU GØR DET NEMMERE AT EFTERFORSKE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
BRIEF EU GØR DET NEMMERE AT EFTERFORSKE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Kontakt: Ph.d., cand.jur. et scient.pol, Trine Thygesen Vendius +45 20 92 63 23 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Med vedtagelsen af den europæiske
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over retsforbeholdsramte vedtagne EU-retsakter Dato: 1. maj 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret
Læs mereRETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING
BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder
Læs mereRetsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed
BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra
Læs mereBEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ
BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende
Læs mereEuropaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juli 2011 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Mette Johansen Sagsnr.: 2011-304-0023 Dok.: 203019 G R U
Læs mereInformationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?
Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2019 (OR. en) 9116/19 JAI 490 COPEN 200 CYBER 153 DROIPEN 79 JAIEX 75 ENFOPOL 229 PIX 177 EJUSTICE 63 MI 420 TELECOM 211 TAPROTECT 142 USA 33 RELEX
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs merePARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN
BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over vedtagne RIA-retsakter på Justitsministeriets område Dato: 20. oktober 2014 Kontor: Statsrets- og
Læs mereSpørgsmål om PNR/Terror
Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen
Læs mereAnalyse. Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet. 11. november 2015. Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen
Analyse 11. november 2015 Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen Danmarks nuværende retsforbehold betyder, at Danmark ikke kan sidde med ved
Læs mereHusstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015
RETSAVISEN Hvad stemmer vi om? Husstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015 Derfor skal vi til folkeafstemning Et flertal i Folketinget har besluttet at bede vælgerne
Læs mereTILVALGSORDNING TRUER IKKE MANGFOLDIGHEDEN
NOTAT 1. december 2015 TILVALGSORDNING TRUER IKKE MANGFOLDIGHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Det er stærkt misvisende, når Enhedslisten
Læs merePARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET
NOTAT PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET Kontakt: S en iora na lyt ike r, ph.d., M aj a K lu ger Ra sm us s en +45 30 59 55 87 m kr@ th inke uro pa.dk S en iorforske r, p h.d., Julie Hassing
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K jteu@um.dk benera@um.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 29. september 2015 SAGSNR.: 2015-3078 ID NR.: 364853 Høring -
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter
Læs mereAftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender
Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender Med aftalen om Danmark i Europol besluttede regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Socialistisk Folkeparti
Læs mereRETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER
RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER Det retlige samarbejde i straffesager bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereNy meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet
BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den
Læs mereHøring over vedtagne retsakter inden for det civil-, handels- og familieretlige område, der er omfattet af det danske retsforbehold
Justitsministeriet kra@jm.dk jm@jm.dk Høring over vedtagne retsakter inden for det civil-, handels- og familieretlige område, der er omfattet af det danske retsforbehold Til brug for arbejdet i analysegruppen,
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereJA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN
14. november 21 JA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +4 21 4 88 21 cas@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +4 23 39 6
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning Besvarelse af Europaudvalgets samrådsspørgsmål C om Bruxelles
Læs mereGRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del Bilag 333 Offentligt Dato: 20. juni 2018 Kontor: Enheden for Internationalt Politisamarbejde Sagsbeh: Viktoria Egsgaard Sagsnr.: 2018-330-0031 Dok.: 774701 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Læs mereEUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR
NOTAT EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR Kontakt: Direktør Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig
Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(208)049 Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentets
Læs mereGRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND
BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre
Læs mereEuropa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2012 om en EU-tilgang til straffelovgivning (2010/2310(INI))
P7_TA-PROV(2012)0208 En EU-tilgang til strafferetten Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2012 om en EU-tilgang til straffelovgivning (2010/2310(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til traktaten
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 27. oktober 2015 Kontor: Insolvensretskontoret Sagsbeh:
Læs mere(Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) HENSTILLINGER RÅDET
31.7.2015 DA Den Europæiske Unions Tidende C 250/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) HENSTILLINGER RÅDET Rådets henstillinger Fremme af brugen af og udveksling af bedste praksis
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (0103/2013) Om: Begrundet udtalelse fra det cypriotiske Repræsentanternes Hus om Rådets forslag til forordning om oprettelse
Læs mereDANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET
BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen
Læs mereFLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE
BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk
Læs mereDanske virksomheder står bedre med en tilvalgsordning
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang opgøret med det danske retsforbehold. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt 03 DEC Af Ulla Lyk-Jensen, ulj@di.dk Seniorchefkonsulent
Læs mereRådets rammeafgørelse om bekæmpelse af organiseret kriminalitet: Hvad kan der gøres for at styrke EUlovgivningen
GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION
Europaudvalget 2010 COD (2010) 0801 Offentligt DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 22. januar 2010 (OR. en) 2010/0801 (COD) PE-CONS 1/10 DROIPEN 6 COPEN 22 CODEC 41 RETSAKTER OG
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. juni 2009 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: KBU40346 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Rådets
Læs mereGRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Lovafdelingen Dato: 28. november 2016 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Christian Andersen- Mølgaard Sagsnr.: 2016-3051/01-0043 Dok.: 2145187 Supplerende
Læs mereRETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER
RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER Det retlige samarbejde i straffesager bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af
Læs mereNotat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre
Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre 1. Baggrund I september 2009 fremsatte en gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland, Italien, Polen,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2002/0110(COS) 11. juni 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereQ&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015
Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR RETLIGE ANLIGGENDER OG FORBRUGERE
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR RETLIGE ANLIGGENDER OG FORBRUGERE Bruxelles, den 18. januar 2019 REV1 Erstatter meddelelse til interessenter, der blev offentliggjort den 21. november 2017 MEDDELELSE
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 283 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3060/10-0001 Dok.: DBI20349 N O T A T om aftaler mellem USA
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 20.1.2014 2014/2006(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om evaluering af retsplejen med hensyn til strafferetsplejen
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K lth@sm.dk + familieret@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 12. januar
Læs mereKLAR ANBEFALING FRA ORGANISATIONERNE: JA TAK TIL TILVALGSORDNINGEN
NOTAT KLAR ANBEFALING FRA ORGANISATIONERNE: JA TAK TIL TILVALGSORDNINGEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 28 nsl@thinkeuropa.dk RESUME De danske organisationer i bemærkelsesværdig
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget
Læs mereA8-0165/ ÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
30.9.2016 A8-0165/ 001-045 ÆNDRINGSFORSLAG 001-045 af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Betænkning Dennis de Jong A8-0165/2015 Retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der
Læs mereSpørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del):
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Svar: Ministeren bedes i forlængelse af Europaudvalgets møde den
Læs mere10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. juni 2019 (OR. en) 10106/19 ADD 1 LIMITE PV CONS 31 JAI 665 COMIX 303 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (retlige og indre anliggender)
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.7.2017 COM(2017) 360 final 2017/0150 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Chiles, Islands
Læs mereG R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser
L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
Læs mere15349/16 bh 1 DG D 2A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. december 2016 (OR. en) 15349/16 JUSTCIV 318 EJUSTICE 213 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. december 2016 til: delegationerne
Læs mereUDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING
NOTAT UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,
Læs mere8658/15 fh/fh/hsm 1 DG D 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. maj 2015 (OR. en) 8658/15 COPEN 115 EUROJUST 93 EJN 42 NOTE fra: Anne Vibe Bengtsen, juridisk attaché, Danmarks Faste Repræsentation ved Den Europæiske
Læs mere8138/15 kf/fh/ef 1 DG D 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. april 2015 (OR. en) 8138/15 COPEN 93 EUROJUST 76 EJN 33 NOTE fra: dato: 19. marts 2015 til: Vedr.: Hr. generaldirektør Alfonso Dastis, ambassadør og fast
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereQ&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol
April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,
Læs mereQ: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?
Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.7.2017 COM(2017) 369 final 2017/0153 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Panamas,
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 1. november 2004 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-1670-0138 Dok.: LSJ20498 G R U N D N O T A T forslag til Rådets fælles holdning vedrørende
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.7.2017 COM(2017) 357 final 2017/0148 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Luxembourg og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2018 COM(2018) 527 final 2018/0277 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Ecuadors og Ukraines
Læs mereEuropaudvalget 2017 KOM (2017) 0359 Offentligt
Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0359 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.7.2017 COM(2017) 359 final 2017/0149 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kroatien, Nederlandene, Portugal
Læs mereTilvalgsordningen - retsakter, cases og argumenter STEM JA 3/12
Tilvalgsordningen - retsakter, cases og argumenter STEM JA 3/12 Forord 03 5 argumenter og 3 myter 05 Tilvalgsordningen 06 Europol, Eurojust & PNR 10 Strafferetligt samarbejde Handelsretligt samarbejde
Læs mereAftale om Danmark i Europol
Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som
Læs mereBLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU
NOTAT BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME De danske vælgere positionerer sig ud fra samme højre- venstre akse
Læs mereL 343/10 Den Europæiske Unions Tidende
L 343/10 Den Europæiske Unions Tidende 29.12.2010 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0406 (CNS) 7118/17 LIMITE PUBLIC FISC 61 ECOFIN 187 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for
Læs mereBankunion kræver politisk lederskab
NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereRetningslinjer til bestemmelse af Hvilken jurisdiktion skal retsforfølge?
Retningslinjer til bestemmelse af Hvilken jurisdiktion skal retsforfølge? Revideret 2016 Retningslinjer til bestemmelse af Hvilken jurisdiktion skal retsforfølge? DEL I: BAGGRUND Stigningen i grænseoverskridende
Læs mereHOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2017/2068(INI) 13.6.2017 HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til
Læs mereForholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse 1. INDLEDNING Dette
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereA8-0251/ ÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
20..205 A8-025/ 00-00 ÆNDRINGSFORSLAG 00-00 af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Betænkning Claude Moraes A8-025/205 Ophævelse af visse Schengenretsakter på området politisamarbejde
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. april 2018 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. april 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2018/0107 (COD) 8115/18 ADD 2 FORSLAG fra: modtaget: 18. april 2018 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: JAI 324 COPEN
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2010-3061/1-0062 Dok.: SJE43283 Samlenotat vedrørende de sager inden for
Læs mere