Den aktive forventningsafstemning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den aktive forventningsafstemning"

Transkript

1 Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer og håndværk. I sådanne forløb forekommer derfor ofte en stor diversitet i forhold til evner, værdier og menneske- og arbejdssyn, som skal balanceres. Hvis dette ikke lykkes opstår der ofte konflikter, og produktionen kan i værste fald gå i hårdknude. Men hvordan kan man undgå disse konflikter? Det findes der ikke noget entydigt svar på - dog kan langt de fleste konflikter spores tilbage til forventningsafstemningen. Men hvad er forventningsafstemning egentlig og hvordan kan vi bruge den i praksis? Det er spørgsmålet og afsættet for dette værktøj. Det tager udgangspunkt i, at forventningsafstemning er kommunikation, hvormed forskellige parter i fællesskab forsøger at rammesætte et forløb igennem forhandling af en fælles meningsreference. Produktet er udarbejdet i to dele: Del 1 er et forsøg på at give en overskuelig præsentation af hvad forventningsafstemning er og samtidig introducere en række praksisorienteret tilgange, til at arbejde aktivt med forventningsafstemning. Del 2 er tænkt som et supplement til del 1, og tilbyder en oversigt og en indføring i hvilket teoretisk fundament del 1 er udarbejdet på baggrund af. 1

2 DEL 1 Forventningsafstemningens tre faser # 1: MIG Forventningsafstemning foregår primært i tre faser (se figur 1) - og det hele starter hos dig selv! Inden man kan forventningsafstemme med andre, skal man blive bevidst om sig selv, og egne forventninger. Som forberedelse kan du stille dig selv nogle grundlæggende spørgsmål. Skriv dem eventuelt ned: 1.) Hvad forventer jeg af / hvad forventer jeg at få ud af forløbet? 2.) Hvad vil/kan jeg bidrage med til forløbet? 3.) Hvad forventer jeg af de andre medvirkende parter? Dette er med til, at danne grundlaget for dit arbejde med andre. Koncentrer dig i første omgang om det, der er tættest på: Dig selv! Det er både det nemmeste at forholde sig til og det nemmeste at ændre, hvis det skulle være nødvendigt. Figur 1 #2: DIG Nu har alle parter forventningsafstemt individuelt nu skal de individuelle forventningsafstemninger præsenteres for de andre samarbejdsparternerne. For den der præsenterer, er det vigtigt at være klar i spyttet og tale ærligt. For dem, der lytter er det vigtigt at lytte aktivt. At lytte aktivt handler grundlæggende om at se muligheder og ikke begrænsninger. Dette gør man ved at tage intet for givet og udvise respekt. Respekt viser man bedst, i denne sammenhæng, ved at virke anderkendende, interesseret og imødekommende. I denne fase er tommelfingerreglen at vi har 2 ører og 1 mund, så derfor bør vi lytte dobbelt så meget som vi taler! Denne fase genererer en masse viden, og der er nu blevet skabt en pool of knowledge. Denne viden danner et mulighedsrum, som er fundamentet for videre arbejde og den egentlige afstemning af forventninger. 2

3 #3: FÆLLESSKAB Nu skal mulighedsrummet indsnævres og konkretiseres, og formuleres til en fælles rammesætning (mening/betydning). Det er tid til forhandling, og til at finde et fælles ståsted igennem forhandling. Denne fase er altafgørende og det er her grundstenene for det videre arbejde bliver lagt. I denne fase handler det om, at arbejde konstruktivt og i fællesskab forsøge at beskrive rammerne for forløbet. Det er her emner, værdier og problemstillinger bliver aktualiseret og udvalgt. I denne del handler det i høj grad om at vekselvirke mellem at stille spørgsmål, lytte og agere ud fra det, der bliver sagt: Det er sådan den gode kommunikation opstår! I denne fase kan man stille spørgsmål såsom: 1.) Hvad vil vi gå videre med/hvad var vi enige om? 2.) Hvordan skal det gøres / hvordan opnår vi det / hvordan er vores roller i forhold til hinanden? 3.) Hvordan håber vi andre vil forstå det vi laver? Der er mange måder at stille spørgsmål på, og der kan med fordel fyldes flere spørgsmål på. Her er det vigtigt at have in mente at spørgsmål kan udformes på forskellige måder, hvilket kan have stor betydning for udfaldet. Der er grundlæggende 4 forskellige typer af spørgsmål (se figur 2). Figur 2 I en et forventningsafstemningsforløb er man typisk særlig interesseret i de neutrale og åbne spørgsmål, da de er med til at drive processen fremad på en konstruktiv måde. Spørgsmålene i denne fase skal føre til, at der bliver sat ord på processen og projektet. Det er her der skal leges med sproget og nørdes med vendinger. Det er i denne fase at forløbet får en fælles mening og opstår som en fælles virkelighed som skal være rettesnoren for fremtidigt arbejde. Synliggør forventningsafstemningen 3

4 I den sidste fase, hvor man forhandler og formulerer, er det vigtigt at gøre forventningsafstemningen synlig for alle parter. Det kan foregå på mange måder og forventningsafstemningen kan Figur 3 have mange former og ansigter (figur 3). Ved at synliggøre den får man noget konkret at forholde sig til og man tvinger sig selv til at blive konkret. Det er også i denne proces, at man opdager eventuelle udfordringer. Dette er dog ikke så vigtigt, det vigtigste er at man fokuserer på, at få formuleret det man er enige om og ikke uenighederne. Forventningsafstemning er ikke et spørgsmål om at få ret eller uret. Der ligger heller ikke et krav om at forstå sin samarbejdspartners synspunkter til fulde, målet er blot at forstå tilstrækkeligt, så det bliver muligt at handle inden for et beskrevet rum af mening (et fælles ståsted). Helikopterblikket Når man forventningsafstemmer kan det være en rigtig god ide at kigge på projektet eller processen igennem helikopterblikket. Sagt på en anden måde, så gælder det om bevidst at iagttage projektet fra et nyt perspektiv; træde et skridt tilbage og se på forventningsafstemningen ovenfra. En måde at gøre dette aktivt på, er ved at gentage de forskellige faser i forventningsafstemningen, men nu med udgangspunkt i det man kom frem til tidligere (figur 4). Denne genindskrivning har flere fordele. En af fordelene er, at det kan gøre op med en vi-plejer-tankegang - forstået på den måde, at helikopterblikket tvinger en til ikke at tage noget for givet. Ydermere ligger der en pointe i at forventningsafstemning ikke kun er noget, der foregår forud for et forløb. Det er lige så meget noget der bør ske løbende. Ved at gentage forventningsafstemningen løbende i et forløb får man mulighed for at teste det af, som man tidligere kom frem til, og tilrette og konditionere den fælles mening. Figur 4 4

5 DEL 2 Baggrund for forståelse af forventningsafstemning Denne del henvender sig primært til dig, der gerne vil vide mere om forventningsafstemning og er særligt interesseret i teorierne bag den aktive forventningsafstemning. Dette er en overordnet introduktion til hovedteorierne, og kan være med til at forklare hvorfor del 1 er blevet formuleret som den er. Samtidig tjener dette dokument som et springbræt hvis nogle selv ønsker at arbejde videre med forventningsafstemning. Det teoretiske fundament bygger hovedsagligt på systemteori og socialkonstruktivisme. Kort sagt, så hjælper systemteori med at se forventningsafstemning som kommunikation. Socialkonstruktivismen understøtter betydningen af, at få synliggjort og formuleret forventningsafstemningen, da denne formulering er med til at skabe et forløbs virkelighed og mening. Systemteori: Forventningsafstemning er kommunikation Den tyske sociolog og samfundsteoretiker Niklas Luhmann introducerer en særlig systemteoretisk forståelse af kommunikation. Teorien går i grove træk ud på, at verden kan deles op i forskellige systemer ved at tænke i forskellen system/omverden. I forhold til kommunikation er det særlig interessant at kigge på det han kalder for psykiske systemer og sociale systemer. Det er interessant, da disse systemer kan fungere som medier for at danne mening (kommunikation). Psykiske systemer kan beskrives som værende individers indre bevidsthed. De består af følelser og tanker, der skaber sig selv. Dette sker ved, at psykiske systemer former mening ved at knytte tanker til tanker og kan aldrig række ud over sig selv. Sociale systemer er omverden for de psykiske systemer, da sociale systemer er flere personer, der knyttes sammen i form af bestemte handlinger, tænkemåder og kommunikation (se figur). Kommunikation befinder sig i et socialt system, der opstår mellem de psykiske systemer. Derfor er det igennem de sociale systemer (kommunikationen), at de psykiske systemer vil opleve skuffelse eller opfyldelse af det psykiske systems forventninger: Forventningsafstemning. I kommunikationen mellem A og B (to psykiske systemer) foregår der en række selektioner. Hvis A og B skal kommunikere med hinanden, kræver det at A sender kommunikation i retningen mod B. 5

6 Kommunikationen skal så opleves af B, hvorefter han kan handle og sende kommunikation tilbage mod A. Først nu er den egentlige kommunikation opstået (se figur). I systemteorien forstår man altså ikke kommunikation som noget, der automatisk transmitteres fra A til B. Derfor siger systemteorien også at mennesker ikke kan kommunikere, men kun kommunikation kan kommunikere. Hvis vi ser A og B som to parter i en forventningsafstemning, så kommunikerer de med det formål at finde frem til en fælles mening. Det de forhandler om er, ud fra en systemteoretisk tankegang, hvor de skal sætte forskellen for det aktuelle og for det mulige. Dette sker på baggrund af en række til- og fravalg i en selektionsproces: 1.) Information: Aktualiseret information / mulig information 2.) Meddelelse: Aktualiseret meddelelse/ mulige meddelelser 3.) Forståelse: anknytning / anknytningsmuligheder Denne proces kan ses som en selektion af mening og mening operer med forskellen aktualitet/muligheder. Derfor opfattes mening i systemteorien som enheden af det aktuelle omgivet af muligheder (se figur). Forskellen man 6

7 skelner med kaldes i systemteorien for en ledeforskel og det er denne ledeforskel, man benytter til at udvælge det aktuelle og det mulige. Denne ledeforskel foreslår jeg, at vi kalder for meningsreferencen når vi arbejder med forventningsafstemning. Det er ud fra dette referencepunkt at mening løbende vil blive defineret i processen; Den meningsreference, der bliver skabt i forventningsafstemningen er altså det man løbende refererer tilbage til, når der skal tages beslutninger det er den processens forskellige parter bruger til at afstemme deres arbejde ud fra. Det er meningsreferencen vi forhandler når vi forventningsafstemmer da det er den, der sætter rammen for et forløb. Dette er indtænkt i udarbejdelsen af del 1, hvor de tre faser af forventningsafstemningen er med til at sikre at kommunikationen kommer igennem alle processer. Desuden er de vejledende spørgsmål, der bliver foreslået også bygget på en inspiration af selektionsprocessen. Et andet hovedbegreb i systemteorien er 2. Ordens iagttagelsen. Denne form for iagttagelse har inspireret afsnittet om helikopterblikket. I systemteorien taler man om iagttagelser af forskellige ordner. Den kommunikation jeg tidligere har præsenteret mellem A og B, er det man ville karakterisere som kommunikation i 1. ordens iagttagelse. Denne er karakteriseret ved altid at have en blind plet, hvilket betyder at man ikke kan se den forskel (meningsreference) man aktualiserer noget med. Forsimplet sagt vil det sige, at A siger noget, men A kan ikke se med hvilken forskel han skelner når han siger det. Men A kan stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor lige denne meningsreference? og ved at gøre dette, iagttage sig selv i 2. orden. På denne måde bliver han også i stand til at reflektere, over både sig selv og andre, og stille sig selv spørgemålet: Kunne meningsreferencen måske konditioneres anderledes?. I en 2. ordens iagttagelse bliver man bevidst om hvad man ikke kan se, og man kan nu se den forskel hvormed man aktualisere noget med. For at kunne lave en 2. Ordens iagttagelse skal et system kunne dele sig i to, ved at kopiere meningsreferencen fra 1. orden ind i 2. orden (se figur) Ved at indtage denne iagttagelsesposition/perspektiv, er der nu åbnet op for en refleksiv forventningsafstemning, der gør det muligt at arbejde aktivt. Socialkonstruktivisme: Systemteorien gør os opmærksomme på, at kommunikation aktualiserer noget ud fra en meningsreference, og her spiller sproget en vigtig rolle. For at forstå hvordan man kan konstruere en aktualisering af noget kan vi hente inspiration i socialkonstruktivismen. Det er en teori, der er meget anvendelig i praksis. Til udarbejdelsen af den aktive forventningsafstemning er der, i del 1, 7

8 blevet taget udgangspunkt i teoretikere, der forankrer deres teori i praksis. Den grundlæggende tanke i socialkonstruktivismen er, at vi mennesker selv er med til at konstruere vores egen virkelighed igennem sproget vi skaber selv mening, så at sige. I forhold til forventningsafstemning har to af de teoretikere jeg har anvendt, Kenneth og Mary Gergen, også en udtalt opfattelse af, at menneskelige konflikter ofte kan spores tilbage til processen med at skabe betydning. CMM og kommunikationsperspektivet En anden anvendt teoretiker er W. Barnett Pearce, der står bag CMM-modellen: Coordinated Management of Meaning. Denne teori handler om at lytte aktivt og kigge efter muligheder frem for begrænsninger. Samtidig gør han også meget ud af at kommunikation ikke handler om at forstå hinanden 100%, men blot forstå hinanden tiltrækkeligt til at man kan koordinere i praksis. I denne forbindelse peger han også på at forskning har vist at mennesker, som kommunikerer med hinanden ofte ikke bliver enige med hinanden. På trods af dette øger de præcisionen i deres opfattelse af i hvilken udstrækning de er enige. Et af de centrale begreber i hans teori er kommunikationsperspektivet, der netop bygger på en socialkonstruktivistisk tanke. Det handler om at blive opmærksom på kommunikationens muligheder. Her understreges vigtigheden af ikke at tage noget for givet. I praksis vil det sige at vi skal undgå at tvinge andres svar ind i vores forudfattede skabelon, så vi bliver bedre til at høre dem. Dette undgår man ved at anlægge kommunikationsperspektivet, som på mange måder også minder om helikopterblikket. Ledelse som styring af mening Forventningsafstemning er et forsøg på at skabe kontinuitet, og en måde at lede et forløb i den mest givende retning. Dette sker ved at formulere mening, ved at kommunikere, og det er en grundlæggende lederegenskab. I forhold til ledelse har kommunikation og sprog en stor vægtning og betydning. Sproget er med til at skabe en organisations mening og virkelighed, og denne virkelighed er medarbejdernes referencepunkt for videre arbejde. Med andre ord, består ledelse i at genere en fælles meningsreference, hvilket stemmer overens med grundlæggende organisationsteori, som man blandt andet finder det hos Gareth Morgan og Linda Smirich. Også i forhold til kunstledelse beskriver Grethe Wennes, hvordan dét at skabe en fællesbetydning er en essentiel lederegenskab. Ledelse er altså en social praksis, der bygger på kommunikation og skabelsen af mening som referencepunkt. Er der ingen fælles mening, er der ingen ledelse (eller i hvert fald dårlig ledelse) - og så er det konflikter opstår. I socialkonstruktivistisk ledelsesteori anbefales relationel ledelse, dvs. at ledelse er noget, der skal foregå i fællesskab. Det betyder i praksis, at visioner og mål ikke skal være noget den enkelte skaber men noget, der formes gennem samtale forventningsafstemning foregår i fællesskab. Det handler om at indordne sig efter hinanden. Når man gør dette er det muligt at komme frem til et fælles sprog, en fælles mening og betydning. 8

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018 SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Lederens hverdag - MBK A/S

Lederens hverdag - MBK A/S Ledelse, konflikthåndtering og personlig planlægning Vil du være bedre til at håndtere udfordringerne i din daglige ledelse? Vil du være bedre til at genkende dine medarbejders grundlæggende forskelligheder?

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med

Læs mere

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Trumf på rådgivningen

Trumf på rådgivningen Trumf på rådgivningen EN TEORIBOG 55 FORORD Rådgivning skal skabe effekt. Hvis ikke rådgivningen medfører forandringer til det bedre, har den ikke værdi for landmanden, og så er rådgiverens arbejde spildt.

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018

Læs mere

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,

Læs mere

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Peer- uddannelsen. Uddannelsesbeskrivelse. Juni Side 1 af 5

Peer- uddannelsen. Uddannelsesbeskrivelse. Juni Side 1 af 5 Peer- uddannelsen Uddannelsesbeskrivelse Juni 2017 Side 1 af 5 I dette papir beskrives den peer-uddannelse, som er udviklet af projekt Ligestillet Støtte en vej til recovery i 2015. Uddannelsen er udviklet

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted Kommunes kommunikations- og borgerinddragelsespolitik understøtter Byrådets vision for Ringsted Kommune

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Niklas Luhmann ( )

Niklas Luhmann ( ) Disposition Introduktion af centrale begreber fra Niklas Luhmanns teoretiske univers med henblik på at kunne anvende hans tanker på et mere praksis orienteret niveau. Født i Tyskland. Niklas Luhmann (1927-1998)

Læs mere

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018 Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori

Læs mere

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges,

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Samarbejde om Kerneopgaven

Samarbejde om Kerneopgaven Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK) Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Om værktøjet. Helt konkret er formålet med dette værktøj at

Om værktøjet. Helt konkret er formålet med dette værktøj at Om værktøjet Dette værktøj kan bruges, når der behov for at løse en konflikt mellem skole og forældre/elev vedrørende skolens håndtering af mobning. Værktøjet er således en hjælp til håndtering og forebyggelse

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Dette er bragt til dig af EKL Klik her for print. Tilbage til modul

Dette er bragt til dig af EKL   Klik her for print. Tilbage til modul Page 1 of 5 Dette er bragt til dig af EKL http://ekl.probana.com Klik her for print Tilbage til modul 2.9 Opsamling Oversigt Indledning 2.9.1 Effektiv kommunikation 2.9.2 Kommunikationsteorier og -modeller

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Korsvejens Skoles Vision

Korsvejens Skoles Vision Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere