studievalg UDENFOR Uanset vejret holder arkæologen øje med udgravningen. Følg med ud på uddannelser, der giver masser af frisk luft.

Transkript

1 POLITIKEN 7 Søndag 31. januar studievalg På vingerne Alene blandt skyerne. Side 4 Mellem stammer Ud at fælde træer. Side 10 Legetid Ud i sneen med børnene. Side 20 Virus i vandet Jagten på havets gåder. Side 30 Glad med dyrene Praktisk sans i Zoo. Side 44 UDENFOR Uanset vejret holder arkæologen øje med udgravningen. Følg med ud på uddannelser, der giver masser af frisk luft. Foto: Jacob Ehrbahn Ingeniørhøjskolen i København University College telefon Kom til Åbent Hus på Ingeniørhøjskolen Vi slår dørene op tirsdag den 2. marts kl Vi ses på Lautrupvang 15, 2750 Ballerup Foto: XXX Ny uddannelse i Bioteknologi og Bæredygtig Energi forventes udbudt fra 1. september 2010.

2 2 studievalg SØNDAG 31. JANUAR 2010 POLITIKEN INDHOLD KLAR TIL KATASTROFEN 8 MØDET MED HVERDAGEN 24 SUNDHED I UDLANDET 38 Ud i luften En uddannelse behøver ikke betyde, at man må lænkes til en computer eller tvinge næsen ned i tykke bøger nat og dag. Vi satte os for at opleve nogle af de studier, der giver frisk luft som ekstra bonus, hvad enten den står på sol, slud eller regn. Her er de 11 unge, der tog os med udenfor for at fortælle om lige deres uddannelse. God fornøjelse! LANDINSPEKTØR. Kreils Kieler Ekelund Foto: Jacob Ehrbahn ARKÆOLOG. Mie Pedersen Foto: Jacob Ehrbahn AMBULANCEREDDER. Mike Skjoldmose Foto: Joachim Adrian BYGNINGSSTRUKTØR. Kasper Olsen Foto: Astrid Dalum MARINBIOLOG. Susan Rasmussen Foto: Martin Bubandt DYREPASSER. Katrine Fribo Foto: Finn Frandsen SKOVTEKNIKER. Christian Oliver Foto: Astrid Dalum ANLÆGSGARTNER. Eyal Peleg Foto: Miriam Dalsgaard POLITIBETJENT. Morten Vitoft Foto: Finn Frandsen PÆDAGOG. Mathilde Bruun Clasen Foto: Astrid Dalum PILOT. Katrine Andersen Foto: Joachim Adrian STUDIEVALG ANSVARSHAVENDE Tøger Seidenfaden UDDANNELSESREDAKTØR Jacob Fuglsang REDAKTION Pernille Mac Dalland, Claus Paaske FOTO Astrid Dalum m.fl. LAYOUT Kaspar Busch og Peter Sætternissen POLITIKEN Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V, tlf uddannelse@pol.dk ANNONCER Tlf

3 AALBORG Åbent Hus 3. Marts BALLERUP Åbent Hus 2. Marts ESBJERG Reality Days Februar Aalborg Esbjerg Ballerup

4 4 studievalg SØNDAG 31. JANUAR 2010 POLITIKEN TOP GUN-DRØMME OVER ROSKILDE 20-årige Katrine Andersen har kigget efter F16-fly i skyerne over hjembyen i Haderslev, siden hun var lille. Nu er hun halvvejs i uddannelsen som civil pilot og drømmer om job i udlandet. JEANETTE RINGKØBING OG JOACHIM ADRIAN (FOTO) Toiletbrættet er slået op, og i bunken af wc-læsning gemmer der sig ikke ét eneste eksemplar af Eurowoman eller Alt for Damerne mellem de slidte udgaver af Top Car og Top Gear. Ingen kan være i tvivl om, at hankønnet er i flertal blandt de unge pilotstuderende her på Center Air Pilot Academy i Roskilde Lufthavn. Det er her, drenge i baggy jeans og dåser med energidrik i hånden bliver til ranke mænd i mørkeblå uniformer og guldstreger på skuldrene. Men tag ikke fejl. Pigerne er der også, og selv om de kun udgør fem procent af de samlede pilotstuderende, er evnerne, viljestyrken og ambitionerne de samme. 20-årige Katrine Andersen er en af dem. På pilotuddannelsens kollegium bor hun sammen med syv drenge. Og når hun Det er ekstremt vigtigt, at du er god til at koncentrere dig og rigtig god til at samarbejde for du har ikke lang tid til at overveje, hvad du skal gøre, når først du er i luften forlader kollegiet og skal til undervisning i luften eller i et klasseværelse, er det for det meste også mandlige instruktører, hun møder dér:»nogle gange lærer du da noget om hankønnet, du helst ville have været foruden for eksempel at høre på, hvordan de taler om deres koner. Og så sladrer de lige så meget som piger, de vil bare ikke indrømme det«, smiler Katrine Andersen, der dog generelt ikke funderer så meget over kønsfordelingen:»man skal nok kunne ta lidt gas for at være her. Men egentlig tænker vi ikke over, hvem vi er, og hvordan vi er forskellige. Vi har jo alle den samme drøm«, siger hun og tjekker, at der er brændstof nok i vingerne på det lille Piper 28 Cadet-propelfly, som snart skal i luften. Ude på en af landingsbanerne i den lille lufthavn er en brandbil trillet roligt frem. Et andet propelfly, der snart skal lande, har givet besked til kontroltårnet om, at Op i skyerne Dengang Katrine Andersen stadig boede i Haderslev, måtte hun altid lige lægge nakken helt tilbage, når Flyvevåbnets F-16- jagere fejede hen over den sønderjyske by. Og da en af hendes gode venner valgte en karriere som jagerpilot, havde hun svært ved ikke at lade sig overtale til at gå samme vej.»men jeg tænkte meget over, at jeg en dag kunne stå i en situation, hvor jeg som udsendt jagerpilot kunne risikere at slå uskyldige mennesker ihjel. Det følte jeg bare ikke var etisk forsvarligt«. I stedet besluttede hun sig for at uddanne sig til pilot i det civile liv. Og lige så snart Katrine Andersen var færdig som student i sommeren 2008, søgte den 19-årige ind på uddannelsen hos Center Air Pilot Academy i Roskilde og begyndte en måned senere. Efter planen er hun færdig som pilot engang til foråret, hvor hun håber på at blive ansat i et privat flyselskab. hustage uden for Roskilde.»Roskilde Tower, Oscar Ecco Delta, runway 03, ready for departure...«, skratter det i headset et, mens propelflyet fra slut-60 erne brummer og vrider sig op i luften:»runway 03 cleared for takeoff, Oscar Ecco Delta«. Traditioner med betydning Skuldrene på Katrine Andersens blå uniform prydes af de to første guldstreger. Den første betyder, at hun har været i luften på sin første solotur uden instruktør ved sin side. Den tur skal alle pilotstuderende gerne ud på allerede efter de ti første flyvelektioner. Den anden streg viser, at hun har gennemført teoriforløbet.»det er en helt speciel oplevelse for alle med pilotdrømme at være alene deroppe«, smiler hun, der endnu ikke har oplevet situationer i luften, der har gjort hende bange.»hvis der opstår noget ubehageligt, er det langt værre at sidde som passager på 19F end at være piloten i cockpittet. Som KLAR TIL AF- GANG. Katrine Andersen er gået målrettet efter at komme til at flyve. Det har kostet hende ca kr., og om få måneder er hun uddannet. det måske har problemer med landingshjulene.»vi har aldrig haft ulykker, og det her er ren rutine for at være på den helt sikre side«, smiler en af instruktørerne beroligende til de to gæster fra avisen. Og ganske rigtig lander det lille fly da også sikkert på begge hjul i lufthavnens åbne landskab, hvor temperaturen har sneget sig ned under 10 frostgrader. Minusgrader eller ej. Fotografen skal gerne have sine billeder, og til ære for ham trodser Katrine Andersen gåsehuden på de bare arme, tager sin overfrakke af og retter på slipset. Vejret er klart, solen skinner gennem frosten, og udsigten er perfekt til en formiddagstur over sneklædte marker og pilot har du i det mindste viden om, hvad der foregår, og har mulighed for at gøre noget. Det har du ikke som passager. Så sidder du bare dér og venter«, siger Katrine Andersen eller bare KAD, som hun til dagligt bliver kaldt herude. Selv om uddannelsen foregår civilt, hol- Fortsættes side 6

5 Har du HHX-factor? Du behøver ikke at ku synge eller rappe, men hvis du vil være journalist, iværksætter, projektleder, direktør eller drømmer om en karriere i udlandet, så har du brug for HHX-factor. Kom til Åbent Hus på Niels Brock og find ud af, hvad der skal til. Kendt for fedt sammenhold Kom til Åbent Hus torsdag den 25. februar kl. 19, Julius Thomsens Plads 10, Frederiksberg C

6 6 studievalg SØNDAG 31. JANUAR 2010 POLITIKEN TOP GUN- DRØMME... Fortsat fra side 4 der man stadig fast i gamle traditioner som at kalde eleverne for deres forbogstaver, noget, der stammer fra dengang, piloter var noget, som især flyvevåbnet stod for at uddanne. På allerførste skoledag får de nye elever også taget mål til deres uniform, og de små traditioner er ikke bare for sjov. De holdes i hævd for at slå fast med syvtommersøm, at piloter har et stort ansvar for andre mennesker og derfor skal have stor respekt for militære dyder som disciplin og grundighed også selv om drømmejobbet ikke bliver at flyve en F-16-jager, men en Boeing 747.»Vi får at vide, at 80 procent af alle flyulykker sker på grund af menneskelige fejl. Derfor er det jo ekstremt vigtigt, at vi øver alt igen og igen og igen«, siger Katrine Andersen. Høj pris holder fravær nede Det er efterhånden mange år siden, at danske piloter primært kom fra forsvaret. I dag skriver man kontrakt med flyvevåbnet for 17 år, hvis man vælger uddannelsen den vej, og det synes en del er for lang tid at binde sig. Desuden er de fysiske krav til at blive optaget i flyvevåbnet endnu skrappere, end de er på de civile skoler. Derfor vælger langt de fleste at gå den tunge vej til banken og bede om et lån til at gennemføre uddannelsen på en af landets private flyskoler som her på Center Air i Roskilde, der er den største af den slags skoler i Skandinavien. Uddannelsen, der varer to år, koster rundt regnet Og selv om den giver adgang til forhøjet SU på kroner om måneden, er det en drøj omgang for de fleste, der ikke har stenrige forældre. Finanskrisen har heller ikke gjort muligheden lettere, fordi bankerne holder bedre fast på pengene. I 2008 var tilgangen af nye elever 40. Nu er antallet halveret. For at lette bankernes accept stiller skolen en kaution for hver elev på kroner, frem til eleven har underskrevet sin første jobkontrakt som uddannet pilot. Men den pebrede pris har også sine fordele, forsikrer en af skolens medejere, pilot Anna Kjær. For til forskel fra andre studier har pilotskolen ingen problemer med, at elever bliver væk fra undervisningen. Fraværsprocenten er nærmest ikke eksisterende. Tværtimod suger eleverne al den dyrekøbte undervisning til sig for at få det optimale ud af deres investering og det er også helt nødvendigt for at følge med. Programmet er tæt pakket fra første til sidste skoledag, og det giver ikke tid til mange fritidsaktiviteter ved siden af.»det sker da, at vi en gang imellem giver os tid til at køre en tur på mountainbike i området eller tage en tur til Køge sammen for at drikke en kop varm kakao. Men vi bruger generelt rigtig meget tid på at læse i teoribøgerne og øve os på det praktiske. Man skal altså virkelig brænde for det her, ellers er det lige meget«, siger Katrine Andersen, der er glad for, at hun også bor på skolen i sin fritid. OVERBLIK. Simulatoren giver en realistisk oplevelse af cockpittet på en Boing 737 inklusive knapper, lys og kontakter og forholdene kan med et enkelt knips ændres, så Katrine Andersen kan øve sig i alle forhold. i cockpit-simulatoren et rum propfyldt med avanceret computerudstyr, der er fremstillet i Canada til den nette sum af ti millioner kroner. Teknologien er så præcis, at den giver piloten en realistisk fornemmelse af, hvordan det føles at manøvrere en Boeing 737 svarende til et typisk charterfly på ruten fra København til Tenerife. Med blikket klistret til cockpittets forrude lytter Katrine Andersen godt efter instruktøren ved sin venstre side. Hver eneste centimeter, hvor der ikke er vinduesglas, er fyldt ud med en knap, en dims eller et blinkende lys. Men det distraherer hende ikke.»det er ekstremt vigtigt, at du er god til at koncentrere dig og rigtig god til at samarbejde, for du har ikke lang tid til at overveje, hvad du skal gøre, når først du er i luften. Og der er altså ikke tid til at skændes undervejs«, forklarer Katrine Andersen, mens hun trykker på et par knapper og holder styrepinden koncentreret med begge hænder, mens hun lader Boeingflyets næse tippe langsomt nedad. Uden for vinduet kan hun se Kastrup Lufthavn nærme sig, der er cirka 200 fod tilbage til landingen det tidspunkt, der er det sværeste for piloten. Instruktøren trykker på en knap, og vupti skifter landskabet i Kastrup fra Det er en helt speciel oplevelse for alle med pilotdrømme at være alene deroppe grønt forår til vintersne. Ved tryk på et par knapper kan den avancerede computer ændre vejrforhold og geografi efter temperament, så piloten kan øve sig på alle situationer. Så instruktøren kunne også have valgt at lade sin elev lande i tordenvejr over den sydamerikanske regnskov eller i en natteklædt ørken garneret med orange flammer fra olieboringer. Om Katrine Andersen i første omgang kommer til at lande så eksotiske steder, er ret tvivlsomt. For et par år siden var stort set ingen piloter uden job, men den tendens har ændret sig. Både SAS og andre store ruteflyselskaber holder stramt på pengepungen, så i første omgang er der formentlig størst chance for at få job på småture i Skandinavien, for eksempel med Norwegian, vurderer flyskolen. Men Katrine Andersen tager udfordringerne, som de kommer:»det er virkelig min drøm at komme ud at se verden. Og det skal jeg nok komme til«. jeanette.ringkobing@pol.dk BLÅ BOG Katrine Stærsholm Ditmar Andersen ( KAD ), 20 år og fra Haderslev. Baggrund: studentereksamen, naturvidenskabelig linje. Det bedste ved uddannelsen:»at du har mulighed for at rejse ud i verden og opleve mange steder, du ellers ikke ville komme«. Det værste ved uddannelsen:»at du kan have svært ved at få det til at hænge sammen med et familieliv«. Simulator til 10 millioner kroner Hun er en af de heldige 22, der har fået plads på skolens kollegium til kroner om måneden. Skolen har i øjeblikket 75 elever, så de andre må bo hos forældre eller finde et værelse i Roskilde eller omegn.»det er rigtig rart at bo på skolen, vi har et godt sammenhold. Og så er det også rigtig praktisk, at du lige kan gå ind på et værksted og røre ved reservedelene til en motor, hvis du har brug for det for at forstå det teoretiske stof«.»at uddanne sig til pilot er jo lidt ligesom at lære et håndværk, hvor du hele tiden skal kunne veksle mellem teori og praksis«, siger Katrine Andersen. Nede på jorden igen skal hun nu en tur PILOTUDDANNELSEN Privat kan uddannelsen til pilot gennemføres på 2-4 år hos: Billund Air Center, Center Air Pilot Academy, Copenhagen Air Taxi, Danfly Aviation og Danish Aviator College. Forsvaret er en anden vej til at blive pilot. Det tager fem år, og du binder dig bagefter for 12 år i flyvevåbnet. I flyvevåbnet får du løn under uddannelsen. Krav: Du skal være fyldt 18 år og bestå en række prøver i matematik og engelsk. Desuden skal du igennem et interview, hvor din psyke og evne til at samarbejde vurderes. Består du disse prøver, skal dit helbred tjekkes på Rigshospitalets flyvermedicinske afdeling. Du må gerne bruge briller. Økonomi: Uddannelsen koster cirka kroner inklusive alle afgifter. Du er berettiget til forhøjet SU på kr. Uddannelsen hos Center Air består af 114 flyverlektioner og 750 timers teori. Der er meget læsestof, men teorien blandes med praktisk erfaring undervejs.

7 VI SØGER STJERNER TIL SPÆNDING OG ÆGTE DRAMA Du er kun et klik fra det første afsnit af Hvid Zone. Følg Jonas, Marcus og Camille gennem fire afsnit. Oplev udfordringerne i deres job mellem liv og død. Og se så hvilken rolle, du kunne tænke dig. Du kan tage testen og finde den uddannelse, der passer dig. Du kan komme tæt på karrieremulighederne som bioanalytiker, radiograf eller sygeplejerske. Og du kan møde studerende, som fortæller om deres hverdag, drømme og tanker. Vi har brug for flere stjerner, der redder liv. Så klik nu kom hvidere... DU KAN OGSÅ MØDE OS PÅ FACEBOOK

8 8 studievalg SØNDAG 31. JANUAR 2010 POLITIKEN Klar til katastrofer og terror med nyt studium i risikostyring En ny uddannelse på Professionshøjskolen Metropol i København har fokus på forebyggelse, håndtering og evaluering af katastrofe- og risikosituationer. Dem regner man nemlig med, at der kommer flere af. RASMUS THIRUP BECK Fremtidens superstorme eller mulige terrorangreb på dansk jord kræver folk af rette støbning og uddannelse både til at forebygge og håndtere katastrofen. Derfor slår Professionshøjskolen Metropol i København dørene op for en helt ny uddannelse til katastrofe- og risikomanager. Før havde Beredskabsstyrelsen en tilsvarende uddannelse, men den blev nedlagt for nogle år siden, og siden har der været et udækket behov, forklarer Tina Agerbak. Hun er er projektleder på uddannelsen, hvis indhold stadig er ved at blive defineret. Den nye uddannelse er også blevet en realitet, fordi det fra flere sider skønnes, at der i fremtiden vil blive endnu mere brug for folk til at håndtere krisesituationer. Mere administration end action»som en del af forberedelsen er der også blevet taget hensyn til den fremtidige dimensionering af det statslige redningsberedskab, altså til, hvad det skal kunne håndtere. Man regner for eksempel med et vildere vejr som følge af klimaforandringerne storme, orkaner, voldsomme regnskyl, skovbrande og så videre og ja, der er også blevet tænkt på den øgede terrortrussel«, siger Tina Agerbak. I praksis kommer terrordelen dog især til at handle om risikovurdering, da en BRUG FOR EN PLAN. Hvordan skal man forebygge alvorlige følger af flodbølger og oversvømmelser? Og hvordan tackle situationen, når først skaden er sket? Det skal en ny uddannelse ruste eleverne til. Arkivfoto: Jacob Ehrbanh eksplosion, når den er sket, vil blive håndteret ens, hvad enten den skyldes en ulykke eller en bombe. Katastrofe og risiko dufter af action, og det vil de studerende på professionsbacheloren da højst sandsynligt også stifte bekendtskab med, men reelt vil uddannelsen snarere føre til leder- og skrivebordsstillinger. De studerende, der om små fire år som de første er klar til at gå ud i virkeligheden, vil være klædt på til at arbejde med planlægning, vurdering og evaluering med udgangspunkt i en grundig forståelse for, hvordan beredskab håndteres i praksis.»vi uddanner ikke brandmænd. Vores færdiguddannede vil generelt ikke komme ud i marken«, siger Tina Agerbak. På den første del af studiet, mere specifikt de første to år, vil der dog være masser af action, når de studerende skal lære om alt fra brandsikring til håndtering af atomulykker. Efter studiet vil nogle også kunne få arbejde som indsatsleder i en kommune altså hende der rykker ud og tager det overordnede ansvar ved en større ulykke. I samme ramme er der i alt et års praktikforløb på uddannelsen. Efter de første to år af studiet skifter fokus til udvikling af forvaltningsevner, innovation, ledelseskompetencer og arbejde med kommunikation både i en katastrofesituation og om den. De studerende vil også blive undervist i international katastrofe- og krisehåndtering. Både til Næstved og NATO Langt den største aftager af de færdige professionsbachelorer i katastrofe- og krisemanagement bliver kommunerne, der alle har deres egne beredskabssystemer, vurderer Tina Agerbak. Men der vil også KATASTROFE- OG RISIKOMANAGER Studiets fulde navn er professionsbachelor i beredskabs forebyggelse, katastrofe- og risikomanagement, og det findes udelukkende på Professionshøjskolen Metropol i København. Uddannelsen tager tre et halvt år og består af 14 moduler. Efter 2 år og 3 måneder kan du stoppe med en erhvervsakademiuddannelse inden for beredskab beredskabstekniker. Adgangskravet er en gymnasial eksamen eller 6 HF enkeltfag. Optagelse via Den Koordinerede Tilmelding. Ansøgningsfristen er 5. juli for kvote 1 og 15. marts for kvote 2. blive folk ansat på nationalt og international plan i organisationer som FN, NA- TO og EU. Med tiden tror Tina Agerbak og de andre ansvarlige for uddannelsen, at større virksomheder og offentlige organisationer også vil få øjnene op for,»hvad vi kan«, som hun siger. Det vil for eksempel være for at udarbejde risikoplaner, så virksomheden eller organisationen ved, hvordan den skal håndtere eksempelvis en influenzaepidemi. Der er ingen klar profil af en typisk studerende på det nye studie, men selv om de ansvarlige håber på et miks af folk med mange forskellige baggrunde og meget gerne så mange kvinder som muligt så kan de se, at der er en del ansøgninger fra folk, der allerede har kendskab til beredskab, for eksempel brandmænd, og at de overvejende er mænd. De kan også se, at der bliver rift om de i alt 90 pladser, der bliver udbudt årligt over to omgange.»der har været meget stor interesse«, siger Tina Agerbak, der om et lille halvt år står fadder til den lille ny i uddannelsessystemet. uddannelse@pol.dk Vi arbejder med Praktik på og mode og design kurser på 5 eller 10 måneder De Conincksvej Holte Ordblind? Det kan vi gøre noget ved! Dansk / Engelsk / IT-støtte Se mere på Vognmagergade 8, Kbh. K, tel

9 Visuel kommunikation er en videnskab. Her slutter smag og behag, og her begynder objektiviteten. Formfagene omfatter grundlæggende teorier, værktøjer og modeller for kommunikationens visuelle virkemidler. Marketing og branding Afsender, støj og modtager. Produkter, USP, konkurrenter, målgrupper, positionering, præferencer og valg af media. Koncept og strategi Hvad skal der til for at nå igennem støjmuren? I krydsfeltet mellem produkt, målgruppe, konkurrenter og kreativitet opstår den originale grundtanke, som sandsynliggør at kommunikationens budskab vil blive lagt mærke til. Visualisering Håndskitserne er første led i det visuelle, kreative arbejde. Når der brainstormes er computeren nemlig alt for langsom. Form og farve Rødt lys. Grønt miljø. Blåt blod. Former og farver har helt grundlæggende funktioner i den visuelle kommunikation. Det handler om at vide noget om hvordan ting virker, og ikke om hvad man tilfældigvis synes er nysseligt. Strategisk design Logoer, bomærker, navnetræk, pictogrammer, facader, emballage, etc. Kendetegn, der skal overleve i årevis under mange forskellige betragtningsforhold og uden at gå af mode, skal udformes med indsigt og omtanke. Layout Hvordan udnyttes pladsen bedst? De forskellige grafiske elementers indbyrdes prioritering og placering på det givne format. Teori og regler for hvad der virker. Og ikke virker. Typografi Det trykte ord i magasiner, aviser, annoncer, pakninger, skilte, hjemmesider, etc. Kan teksten læses? Der findes tusinder af fonte. Og de fleste duer ikke. Typografi er en hjørnesten i faget og uddannelsen. Når du kan typografien kan du det vigtigste. Design- og stilhistorie American style. Typisk engelsk. Minimalistisk. Overdrevet. Hvor kommer det fra? Kunstens, arkitekturens og designets ismer. Fotografi Et godt billede siger mere end tusind ord. Og de gode ord frembringer tusind billeder. Fotoets og fotografens rolle i relation art directorens og designerens. I mediefagene afprøves færdighederne fra formfagene på realistiske projekter, som ofte udarbejdes i grupper for at træne samarbejdsevner og præsentationsformer. Kampagne Målgruppe, strategi, budskab, medievalg, eksekvering, etc., og brugen af disse begreber indenfor taktisk markedskommunikation. Print, TV, web, instore, out-door, event, new media, guerilla, etc. Reklamefilm Kampagnens koncept og univers i billede og lyd, manuskript, storyboards, locations, belysning, kameravinkler, klipning, etc.. Corporate identity Virksomhedens profilprogram. Udformning af brevlinie, hjemmeside, facader, skiltning, bildekor, uniformer, etc.. Redaktionel design De store tekstmængder. Design af magasiner og aviser. Coverdesign, spaltemoduler, grids, billedredaktion, layout, fontvalg, etc.. Emballagedesign Fordi vi skuer hunden på hårene. Pakningens signalevne, praktiske funktion og tredimensionelle muligheder. Webdesign Brugervenlighed afhænger mere af logik og godt design end af kompliceret programmering. Nettet vokser stødt, der er en kvart milliard sites på nettet. Hvad skal der til? Motion graphics Programprofiler, rulletekster, etc. Samspillet mellem visuelle og skriftlige elementer til TV og film skal afspejle stemning og handling. Kommunikationsbranchen gennemgår en digital revolution. Idag skal designeren og art directoren ikke bare være dygtige formgivere, de skal også vide hvordan ideerne rent teknisk føres ud i livet på papir, skærm, folie, etc.. Computerprogrammerne kommer man ikke uden om. Du behersker Illustrator, InDesign og PhotoShop når du begynder studiet. I løbet af første år opdateres du i de vigtigste ting, så du virkeligt kan udføre de løsninger du har inde i hovedet. Pre-press, eller før-tryk, er betegnelsen for de tekniske processer, der går forud for publicering og mangfoldiggørelse. Fremstilling af originalmateriale til brug for trykt og elektronisk kommunikation. Drømmer du om at blive grafisk designer, art director, webdesigner, magasinlayouter, TV-grafiker, etc.? På Skolen for Visuel Kommunikation får du en uddannelse, som er rettet direkte mod design-, reklame- og webbureauer, trykkerier, forlag, TV-og filmproduktionsselskaber, etc. Der er to gode grunde til at du bør vælge vores professionsbacheloruddannelse: Fagligheden. Du bliver undervist af folk fra branchen og begynder at bygge dit netværk. Personligheden. Du kommer væk fra mors kødgryder og udvikler dine sociale færdigheder. SKOLEN FOR VISUEL KOMMUNIKATION Professionsbachelor grafisk kommunikation Lembckesvej 7, 6100 Haderslev, , Uddannelsen er normeret til tre år. Halvdelen af tredie år er du i praktik inden du udarbejder dit afgangsprojekt. Efter bestået eksamen får du titlen Professionsbachelor i Grafisk Kommunikation, hvorefter du kan vælge enten at starte din karriere direkte, eller studere videre på en relevant overbygning eller en yderligere specialisering. Vores store stab af professionelle fagfolk, sikrer at undervisningen altid er på forkant med udviklingen og i takt med branchens krav til nye medarbejdere. Skolens placering i Haderslev kan afskrække svage sjæle. Men hvis du er voksen nok til at undvære familien og mors frikadeller i løbet af ugen, vil du opleve et studiemiljø med et fagligt og menneskeligt engagement, som du nok ikke finder andre steder. Gevinsten er faglighed, samarbejdsevne og et netværk, som vil være et stort plus i din karriere bagefter.

10 10 studievalg SØNDAG 31. JANUAR 2010 POLITIKEN PÅ MISSION UNDER TRÆKRONERNE Christian Oliver skiftede det militære udstyr ud med værktøj og sikkerhedshjelm, da han begyndte på sin uddannelse til skov- og naturtekniker. Langt fra krigen men stadig med natur og frisk luft. ANJA KRAUSE OG ASTRID DALUM (FOTO) Mørket ligger tæt omkring Skov- og Naturstyrelsens bygning ved Gribskov i Nordsjælland. Kun et gulligt lys fra bygningen signalerer, at det er morgen. Klokken er 7.30, og Christian Oliver gør sig klar til at køre ud i skoven og tage hul på en ny arbejdsdag. Den 33-årige mand er i lære som skovog naturtekniker. Et job, der ligger hans hjerte nær. Og det betyder ikke spor, at det er bælgmørkt, når han står op.»det er hyggeligt her om morgenen. Man ser flere dyr i skoven«, siger han. Christian Oliver sætter sig ind i sin røde Fiat Punto sammen med sin lærlingekollega Morten Pedersen og kører mod deres fælles arbejdsplads: Gribskov. Efter nogle kilometer forsvinder de røde baglygter ind i den halvmørke skov. Kun et tæt lag sne lyser op. Ved en grøn skurvogn stopper han bilen. Her er hans arbejdsplads og pause fra frostgraderne. Indenfor sidder Sigurd Petersen. Han er skovløber med mange år på bagen og en eftertragtet mand at arbejde sammen med på grund af sin Jeg synes, at det er helt fantastisk. Jeg er meget glad for det. Det er meget afslappende, selv om der er meget fysisk arbejde erfaring, fortæller Christian Oliver. Den erfarne skovløber er også deres vejleder i dag. Lyset i skurvognen er dunkelt. Et enkelt bloklys spreder et hyggeligt skær i den lille vogn, der kastes op på en lille vægkalender med unge kvinder, der iklædt små hvide shorts støtter sig op ad nogle halvnøgne fyre. Nederst i højre hjørne står teksten støt brysterne. Sigurd sidder ved et lille bord bagest i vognen og venter sammen med de to andre mænd. Venter på lyset: De kan ikke arbejde, så længe det er mørkt. På en sommerdag begynder arbejdsdagen fra tidlig morgen, men det har Christian Oliver endnu ikke prøvet. Han begyndte som elev her i skoven i midten af december og har mest fået kendskab til, hvordan man fælder juletræer. Først til foråret kan han prøve at plante. Og i løbet af praktikperioderne skal han udføre andre opgaver som at pleje skoven, træne sikker brug af motorsaven og beskære mindre bevoksning. Men lærepladsen er ikke så tosset:»jeg synes, at det er helt fantastisk. Jeg er meget glad for det. Det er meget afslappende, selv om der er meget fysisk arbejde. Jeg er ikke typen, der sidder på et kontor og blomstrer«, siger han og kigger ud under en grøn kasket. Han er klædt i en mørk uniform fra Skov- og Naturstyrelsen. Jakken er smidt på en stol, for det bliver PRÆCISION. Når de store træer skal fældes, skal snittene lægges på den rigtige måde med motorsaven for at sikre, at træerne falder rigtigt. hurtigt varmt i skurvognen, når der sidder mange. Afghanistan blev for farligt Som nyudsprunget student med en handelseksamen faldt Christian Olivers første valg ellers på uddannelsen til markedsføringsøkonom. Det holdt dog kun et år, og han droppede det til fordel for forsvaret. Som soldat tog han fire ture ud i verden. Først to ture til Bosnien, siden til Kosova og en tur til Afghanistan. Sidste tur blev afgørende for, at han valgte en helt ny karriere:»det blev farligt med de nye missioner«, siger han.»stop, mens legen er god«, indskyder Sigurd Petersen.»Ja, lige præcis«, siger Christian.»Det gjorde, at jeg fandt ud af, at jeg skulle lave noget andet. Jeg ville stadigvæk være ude i naturen, bare under andre forhold. Jeg var spejder i forsvaret, så jeg var vant til at være udenfor i al slags vejr«, siger den tidligere soldat.»jeg vidste fra første dag, at det her var rigtigt«, siger han om sin nye uddannelse. Lidt overraskende viste det sig, at han ikke havde lagt forsvaret helt bag sig: Morten Pedersen var også udsendt til Kosova, da Christian var der. Men de kan ikke huske hinanden, selv om Morten er en stor kleppert, der taler højt og har let til latter.»vi arbejder godt sammen. Vi har den

11 POLITIKEN SØNDAG 31. JANUAR 2010 studievalg 11 Våben byttet til en motorsav BLÅ BOG Christian Oliver, 33 år og fra Allerød. Baggrund: Handelseksamen, læste til markedsføringsøkonom et år, sprang fra og søgte ind til forsvaret, som han har været i Bosnien, Kosova og Afghanistan med. Det bedste ved uddannelsen:»naturen. At man er ude hele tiden, og man oplever naturen udendørs, så får man hele årstiden med«. Det værste ved uddannelsen:»det er også årstiderne. Der er dage, hvor det vælter ned, og det er mindre sjovt at gå ude, når det regner eller er meget koldt«. samme baggrund, så vi faldt hurtigt i hak«, siger Christian. Et træ bliver reddet Lyset falder ind fra vinduerne i skurvognen. Solen er stået op nu og udsender et gråligt skær fra sit skjul bag et tæppe af skyer. Mændene forlader den varme skurvogn og gør sig klar til at fælde træer. Det obligatoriske udstyr er et arbejdsbælte, hvor der blandt andet hænger et målebånd, en kile og en hammer. Herudover har de et par handsker, en orange sikkerhedshjelm og en motorsav. De fire deler sig op i grupper på to. De skal være i nærheden af hinanden af hensyn til sikkerhed. Morten og Christian danner hold og skal nu finde ud af, hvilke træer de skal fælde.»for at den kan få plads, må vi fælde dem«, siger Morten og peger på to træer, der klemmer en bøg.»grenene på bøgen er visnet væk, der hvor de har rørt hinanden«, tilføjer han, og de to bliver enige om at fælde dem. Christian går forrest. Det er længe siden, han har fældet denne her type træer.»grrr grrr«, knurrer motorsaven og giver en skinger hyletone fra sig. Lærlingen skærer et vandret snit nederst på træet i den modsatte side af den, han vil have træet til at falde mod. Gulligt savsmuld sprøjter ud over sneen. Bagefter skærer han først et snit ind i træet til en kile og fjerner et trekantet stykke træ, som han har skåret løs. Han sætter sin kile ind i snittet og hamrer den ind i træet, indtil det giver sig og vælter med et drøn. Sne fra trætoppen drysser ned.»det kunne godt være gået bedre. Men SAVSVINGER. Christian Oliver er ikke helt tilfreds med resultatet, da han har fældet dagens første træ, men det er også gået noget tid, siden han sidst havde fat motorsaven. Til gengæld er han rigtig godt tilfreds med at være ude i naturen dagen lang. det er længe siden«, siger Christian. Han kigger indgående på træstubben. Den er for høj. Han skulle have skåret længere nede, vurderer han. Med en knurren bliver motorsaven tændt igen, og den tidligere soldat skærer først grenene af det væltede træ og skærer SKOV- OG NATURTEKNIKER Erhvervsfaglig uddannelse, der er opdelt i en teoretisk del, man kan tage på en teknisk skole eller landbrugsskole, og seks praktikforløb af forskellig længde. Man vælger selv, om man vil begynde uddannelsen med skoledelen eller med en kort praktiktid. Under første skoleforløb, grundforløbet, har man fag som biologi, arbejdsmiljø og førstehjælp. Senere kommer også skovning på skemaet, og man tager et maskinføringscertifikat. I slutningen af skoleperioden vælger man speciale skovbruger, vildtplejer eller naturplejer herunder er der forskellige spidskompetencer. så stammen i bidder på 2,8 meter. Det er den længde, tømmerfirmaerne ønsker at købe træet i, fortæller de to lærlinge.»det er meget fysisk krævende, men det kommer hurtigt. Man går rundt med motorsaven hele dagen, så er det svært at knytte hånden om aftenen«, fortæller Varighed: Uddannelsen tager omkring 3 år afhængig speciale. Økonomi: Man kan søge SU, og når man bliver over 25 år, kan man blive ansat som voksenlæring. Krav: Afsluttet folkeskole eller kvalifikationer, der svarer til det. Ansøgningsfrist: 15. marts. Jobmuligheder: Det er muligt at få en praktikplads, men man skal gøre en indsats. Mulighederne for at få job efterfølgende er mindre gode. WWW Læs mere om uddannelsen på Naturen har altid haft en stor betydning for 33-årige Christian Oliver. Men da han gik på handelshøjskole for nogle år siden, stod det ikke i kortene, at hans arbejdsliv skulle leves i de danske statsskove. I dag er han i lære som skov- og naturtekniker i Skov- og Naturstyrelsen i Nordsjælland. Men hans første karrierevalg faldt på markedsføringsøkonomi. Efter et år var det dog blevet for kedeligt, så han søgte ind i forsvaret. Han ville ud og opleve noget, så det var en tilfreds soldat, der blev sendt seks måneder til Bosnien i Kun et år efter gentog han succesen med et halvt år mere i Bosnien og tog også lige et halvt år til Kosova. Hans sidste tur med forsvaret var i 2006, da han var i Afghanistan med det første hold danske udsendte i Helmand.»Det var der, jeg fandt ud af, at raketter og den slags også kunne ramme mig selv«, siger Christian Oliver. Særligt én oplevelse gjorde indtryk. Han var med på det hold, der trængte ind i den fjendtlige bydel Musa Qala i Helmand-provinsen. Her blev de omringet af Taleban og var belejret i fem uger, hvor de var i hårde kampe. Så selv om jobbet var givende, var det også alt for farligt. Han besluttede at skiftekarriere og tog tre måneder til Thailand og Spanien for at tænke over det.»jeg fandt ud af undervejs, at uddannelsen til skov- og naturtekniker var noget for mig. Jeg havde opholdt mig meget i naturen også som udsendt med forsvaret det var derfor lidt det samme bare uden våben og fare«, siger Christian. Han har taget grundforløbet på Skovskolen Nødebo og skal nu være elev hos Skov- og Naturstyrelsen frem til marts Christian. Saven vejer mellem syv og ni kilo, og han har for længst fået varmen, selv om det er adskillige minusgrader. Som lærling skal man kunne tage fat, vurderer han. Men skoledelen er nu også afslappende ind imellem. Kort og godt er han meget tilfreds med uddannelsen:»absolut, lønnen bliver aldrig særlig høj, men naturen er så skøn, at det er det hele værd«, siger han. Men hvis man ønsker at tage uddannelsen til skov- og naturtekniker, skal man overveje én ting. Nemlig:»Om man kan tåle at være udenfor. Kan man det, så er det et fantastisk job«, siger Christian Oliver. Selv håber han på at få arbejde i nærheden af Gribskov, når han er færdiguddannet. Han har købt sig et hus i Græsted, som han er ved at renovere, og det ligger kun et stenkast fra den grønne skurvogn. Christian Oliver giver sig i kast med træ nummer to. En kæmpe, der skal fældes med omtanke. Hvis snittet ikke når ind til midten, får de ikke træet fældet. Selv den mindste splint i midten af træet kan holde det oprejst. Han tager en motorsav, der er en tak større end den første, og går løs på træet. anja.krause@pol.dk

12 12 studievalg SØNDAG 31. JANUAR 2010 POLITIKEN MED RET TIL AT STOPPE MASKINERNE Mie Pedersen studerer forhistorisk arkæologi på København Universitet og har studiearbejde på udgravninger i København. RASMUS THIRUP BECK OG JACOB EHRBAHN (FOTO) VANDFØRENDE TRÆ. I udgravningen i Dr. Tværgade finder Mie Pedersen blandt andet et flere hundrede år gammelt vandrør itræ. En stor gul gravemaskine brummer løs, mens biler og gående passerer forbi i en løbende strøm. Vi er i det inderste København, mindre end 100 meter fra Kongens Nytorv og Amalienborg nærmere bestemt i gaden med det kongelige navn Dr. Tværgade og her står trafikken aldrig stille. Ved siden af den store gule maskine, der er ved at grave en bred, dyb rende til fjernvarmerør, står en ikke særlig stor pige i en matchende gul arbejdsdragt med teksten Københavns Bymuseum skrevet bag på. Hun hedder Mie Pedersen og kan, i kraft af sin stilling som denne udgravnings tilknyttede arkæologstuderende, stoppe gravemaskinen og det tilhørende arbejdssjak, så snart hun ønsker.

13 POLITIKEN SØNDAG 31. JANUAR 2010 studievalg 13 Hvis der dukker et eller andet fra fortiden frem under maskinens skovl, er det nemlig hendes ansvar at sikre, at det bliver ordentligt undersøgt, registreret og eventuelt sikret.»de her folk har vi arbejdet sammen med flere gange før, og de forstår godt, hvorfor vi er her. De ved godt, når der er noget, og at de skal være forsigtige. Men sådan er alle graveførere altså ikke. Nogle synes mildt sagt, at det er vildt irriterende, at vi sinker dem i deres arbejde«, forklarer Mie Pedersen med sin beskyttelseshjelm under armen. Det er et meget teoretisk studieum med et meget tungt pensum, så det er smadderfedt at have adgang til udgravninger, hvor man får teorien prøvet af Aha-oplevelser i felten I den store gule arbejdsjakke ligner hun næsten arbejdsmændene, og når der dukker noget op under skovlen, skal hun og kollegaen også ned i hullet for at kigge nærmere. I dag har de blandt andet hevet et vandrør i træ, en stykke porcelæn, en kridtpibe og et potteskår alle fra det 17. århundrede op af det menneskeskabte jordlag, der ligger lige under asfalt og beton.»vi finder rigtigt mange kridtpiber, men det er ikke så underligt. Det var jo den tids cigaretskod«, konstaterer den arkæologistuderende med kendermine. Arbejdet for Københavns Bymuseum har godt nok forsinket Mie Pedersen studietid, men det er ganske normalt for arkæologer, og hun ville ikke være det foruden. Sammen med de praktiske forløb, der er en del af selve studiet, er udgravningstjanserne med til at give hende en konkret idé om og erfaring med hvad hendes fag går ud på:»det er et meget teoretisk studium med et meget tungt pensum, så det er smadderfedt at have adgang til udgravninger, hvor man får teorien prøvet af. Det fik vi allerede på det første år af udgravningen på en såkaldt seminarudgravning. Så tænker man:»ah! Det er derfor, jeg læser det her!««. Disse møder med felten virker dog tilsvarende demotiverende på nogle af de andre førsteårsstuderende.»der var nogle, der faldt fra i starten. De tænkte:»er det virkelig det, jeg skal stå på en eller anden gudsforladt pløjemark?«. Det er det, vi andre heldigvis synes er fedt«, griner Mie Pedersen. For de studerende, der kommer videre end dette første møde med felten, venter der et socialt og hyggeligt studium. Der er FORHISTORISK ARKÆOLOGI Forhistorisk arkæologi kan læses på Københavns og Aarhus Universitet. Varighed: Kandidatuddannelsen tager i alt fem år, deraf udgøres de tre første år af en bachelor. Krav: For at kunne blive optaget på studiet skal du have en gymnasial eksamen og som minimum have dansk A og engelsk B. Derudover er der forskellige yderligere krav. kun studerende per årgang, og de får lynhurtigt et tæt forhold til både hinanden og de fem fast tilknyttede lektorer. Og forhistorikerne, som de studerende på denne gren af arkæologi kalder sig, kan også finde ud af at feste.»vi har ry for at drikke mange øl. Når klassikerne (de studerende på Klassisk Arkæologi, red.) skal holde fest, er de altid meget bekymrede for, hvor mange forhistorikere der kommer, for de skal jo købe ind derefter«, som Mie Pedersen siger. Det sociale handler dog om meget mere end at drikke øl. Det er nemlig vigtigt, at man kan godt sammen, når man ofte i flere uger ad gangen skal gå tæt op ad hinanden på en udgravning. Det er også godt, fordi det, der med et moderne ord hedder at netværke, kommer helt af sig selv, når man kommer godt ud af det med hinanden. Af samme grund bliver eventuelle konkurrencemennesker hurtigt vænnet af med at bruge deres albuer på forhistorisk Fortsættes side 14 Optagelse: Gennem Den Koordinerede Tilmelding. Ansøgningsfristen er 5. juli for kvote 1 og 15. marts for kvote 2. Fremtid: Typiske job er tilknyttet museer og fredningsmyndigheder samt inden for kulturformidling. WWW se mere på og de to universiteter, og KOM TIL ÅBENT HUS OG BLIV ENDNU KLOGERE PÅ VORES MANGE UDDANNELSER Kom til Åbent Hus og bliv endnu klogere på vores mange uddannelser Bachelor of Global Nutrition and Health Onsdag 17. februar kl eller onsdag 3. marts kl på Pustervig 8, 1126 København K Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Onsdag 17. februar kl eller onsdag 3. marts kl på Pustervig 8, 1126 København K Bioanalytiker Katastrofe- og risikomanager Laborant Procesteknolog Radiograf Tirsdag 2. marts kl på Sigurdsgade 26, 2200 København N Ergoterapeut Fysioterapeut Jordemoder Tirsdag 2. marts kl på Sigurdsgade 26, 2200 København N Sygeplejerske Torsdag 4. marts kl på Sigurdsgade 26, 2200 København N Administrationsøkonom Professionsbachelor i Offentlig administration Torsdag 4. marts kl. 16 på Lindevangs Allé 10, 2000 Frederiksberg Socialrådgiver Onsdag 24. februar kl på Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg Lærer Tirsdag 9. februar kl eller torsdag 4. marts kl på Nyelandsvej 27, 2000 Frederiksberg

14 14 studievalg SØNDAG 31. JANUAR 2010 POLITIKEN MED RET TIL... Fortsat fra side 13 arkæologi. De bliver simpelthen skubbet udenfor, hvis de tramper hen over de andre, forklarer Mie Pedersen. Overvældende viden Grenen forhistorisk arkæologi dækker meget bredt historisk, nærmere bestemt fra istid til moderne tid, og det betyder, at de studerende skal igennem en voldsom mængde læsestof, så de får indblik i hele denne lange periode. Det er også det sværeste ved studiet, fortæller Mie Pedersen.»Informationsmængden kan godt være overvældende«. Det gælder ikke mindst, når man som førsteårsstuderende får sit første pensum præsenteret. Det er mange tusinde sider, der skal læses, og det skal man lige acceptere. Glæden ved at finde fortiden Mie Pedersen gjorde sine første arkæologiske fund, da han som helt lille pige fandt rester efter det hus, der engang havde ligget i hendes forældres baghave. De dukkede op, når hendes far havde gravet eller fræset, og hun har stadig nogle af de små skatte fra dengang.»det var der, kimen blev lagt til fascinationen, og jeg var sikker på, hvad jeg skulle, hele vejen igennem gymnasiet«, siger hun. I dag er baghaven skiftet ud med gangene og auditorierne på Forhistorisk Arkæologi ved Københavns Universitet og forskellige udgravninger rundt omkring i Kongens København. Ved siden af studierne arbejder 28-årige Mie Pedersen for Københavns Bymuseum, der sender hende ud for at holde øje med bygge- og gravearbejder i byen. Hun følger gravearbejdet og stopper det, hvis der dukker interessante fund op, for så at registrere og eventuelt indsamle dem.»det var ikke lige det, jeg havde forestillet mig, da jeg begyndte det var mere noget med at stå og snitte stolpehuller på en pløjemark et eller andet sted men det er rigtigt spændende. Og der er den samme glæde ved at finde ting fra fortiden«, siger hun. Selv om hun har studeret i seks et halvt år og kandidatgraden i forhistorisk arkæologi kun er nomineret til fem, har hun stadig et år tilbage. Det skyldes dog ikke dovenskab, men arbejdet for bymuseet. BLÅ BOG Mie Pedersen, 28 år og fra Fuglebjerg mellem Slagelse og Næstved. Baggrund: Studentereksamen fra Har arbejdet for Københavns Bymuseum i skiftende perioder siden Det bedste ved uddannelsen:»at være i felten og tage rigtige beslutninger og i den friske luft«. Det værste ved uddannelsen:»det er et godt spørgsmål. Det er nok det, at der er så meget information det kan godt være overvældende«.»men man er jo nødt til at vide noget om alle de forskellige perioder, så man er ordentligt klædt på, det øjeblik man støder på en genstand derfra i felten«. Denne felt, som alle arkæologer længes efter, er også det bedste ved faget, hvis man spørger Mie Pedersen. I tilfældet med gravearbejdet i København skal man med sin faglighed i hånden træffe nogle hurtige beslutninger vigtig genstand eller ikke vigtig genstand? fordi man ikke ønsker at forsinke gravearbejdet mere end højst nødvendigt. Det bedste er selvfølgelig, når man faktisk er med til at bringe noget interessant frem i lyset. Hun har for eksempel, da der blev gravet helt tæt op ad Amalienborg, afdækket ting som parykker, æggeskaller og stoppede strømper, fordi dette område engang var sump og blev dækket til meget hurtigt, hvorfor tingene her er meget velbevarede.»det er en god fornemmelse. Man tænker,»jeg er den eneste, der har set det her«, og så er man med til at registrere fundet, så andre kan få viden og drage nytte af det senere«, forklarer Mie Pedersen. Og så er der altså også noget ved at være ude i den friske luft. Det synes Mie Pedersen er»fantastisk«også selv om det sner og fryser 5 grader. Kun én slags vejrlig kan irritere og det alene af faglige grunde.»regnvejr er noget af det værste. Jorden bliver til mudder, så man ikke kan skelne eventuelle fund og jord fra hinanden, og STOP! Nogle gange skal der træffes hurtige beslutninger, når Mie Pedersen skal vurdere, om hun skal stoppe maskinerne for at redde et historisk fund op af udgravningen. man kan hverken læse eller skrive. Ellers klarer vi det meste«, konstaterer hun. Hun klarede også, at kulden i juledagene var så voldsom, at hendes vanter blev helt stive. Til gengæld må det bedste vejr vel være solskin fra en skyfri himmel? Faktisk ikke, oplyser den kommende antropolog:»det bedste er en let overskyet, tør dag. Sollys danner skygger, så det er svært at se på udgravningen og tage billeder af eventuelle fund«. Og så må hun gå. Gravemaskineføreren er stødt på noget, som kræver hendes vurdering. Hun skal hurtigt give grønt eller rødt lys til at fortsætte. uddannelse@pol.dk

15 Få op til 50% rabat på togrejser år eller på SU? Køb dit DSB WildCard med det samme for kun 180 kr. og kom billigere til oplevelserne. Køb på mobilen nu! Skriv WILD [CPR-NR] [FULDE NAVN] 1 Send til Modtag og bekræft sms med JA indenfor 5 minutter Prisen for et DSB WildCard er 180 kr. + alm. sms-takst. Tjenesten udbydes af DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Tlf Find mere information på dsb.dk/wildcard.

16 16 studievalg SØNDAG 31. JANUAR 2010 POLITIKEN Vognmagergade 8, København K, tel JAGT PÅ KRIMINELLE OG UD MED BLÅ BLINK Vi sender mere end 1000 børn og unge på ferielejr hver sommer Vi hjælper børn på landets asylcentre Vi skaber væresteder og nye kammerater gennem lektiecaféer og klubaktiviteter Vi sørger for opbakning og styrkede netværk til ensomme unge Vi laver sjove sundheds- og idrætsaktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder Vi skaber bedre rammer for vores frivillige arbejde gennem organisatoriske aktiviteter. LÆS MERE PÅ: frivillig Bliv frivillig i Ungdommens Røde Kors og gør en forskel for sårbare børn og unge Ungdommens Røde Kors er landets største humanitære ungdomsorganisation med mere end 3000 frivillige, der arbejder for at forbedre hverdagen for sårbare børn og unge. Politibetjente oplever mange af samfundets skyggesider til daglig. Politiken fulgte med politielev Morten Vitoft på aftenvagt en almindelig onsdag. KRISTINE KORSGAARD OG FINN FRANDSEN (FOTO) Der er ti minutter til mønstring. Vi kan lige nå at pakke bilen«. Morten Vitoft er mødt på Station Amager for at passe sin aftenvagt. Klokken 15 mødes alle stationens betjente med deres ledere, før de hopper ud i bilerne for at stå til rådighed for hovedstadens borgere. Men inden da vil Morten gerne have styr på de ting, han kan komme til at få brug for på vagten. Den mørkeblå uniform er tyk, og om livet hænger et bælte med radio, håndjern, ammunition og pistol. Han pakker alkoholmeter, lommelygte og skudsikker vest og smider det ud i bagagerummet på en af de karakteristisk hvide biler, der holder i en række udenfor. Ved mønstringen bliver det tydeligt, at politiarbejde stadig er et mandefag. En enkelt kvinde og omkring 20 mandlige betjente sidder ved bordet med øjnene rettet mod en storskærm, hvor de kan kommunikere med hovedstadens tre andre politistationer. Station City, Amager, Lufthavnen og Bellahøj fortæller hver især de andre om, hvad der er af aktuelle sager, så alle, der er på vagt, for eksempel ved, at en mand er taget i lufthavnen med en masse narkotika i endetarmen, og at der er lukket af for at gå på isen ved Kastrupfortet. Morten skal køre sammen med Anders i dag. Ingen har faste makkere, men elever skal altid køre med én, der er færdiguddannet. Anders tager førersædet, så Morten kan snakke med journalisten. Han tjekker, om der er radiokontakt med vagthavende inde på stationen, og så ruller vi ud på gaden. Alt ser stille og roligt ud.»nogle gange føler man, at man nærmest kan køre rundt i en hel uge, uden at der rigtig sker noget i byen. Andre gange kommer det hele oven i hinanden«, fortæller Morten. Det sidste kan være lidt stressende, for hver gang en betjent har været ude at blande sig i en sag, skal der skrives rapport om, hvad der skete.»hvis man er ude til et indbrud, husspektakler og et trafikuheld, og der sker noget nyt, lige når man skal til at gå i gang med rapporterne, kommer det til at hobe sig op på ens skrivebord. Så skal man prøve at huske at bevare sit liv uden for arbejdet, så man ikke kommer til at tage herind og skrive dem på sin fridag«, siger Morten, som havde svært ved at styre arbejdstiden i begyndelsen. Min far går meget på jagt, så jeg har set mange døde dyr, men det her var ikke det samme Første møde med et lig Mortens makker, Anders, der har været på Station Amager i fire år, nævner nogle eksempler på hvor forskellige opgaverne kan falde ud:»det kan være husspektakler, færdselsuheld, en, der bliver taget med stoffer, folk, der kører over for rødt lys, brand, indbrud eller uroligheder i weekenden, når folk er fulde«, siger han. En almindelig politiopgave kan også være at komme ud på plejehjem, når en beboer er død. Hvis et menneske i Danmark dør, uden at nogen er til stede, TJEK. En selvmordstruet misbruger er stukket af. Morten ringer til den vagthavende for at høre, om politiet kender kvinden i forvejen. En drengedrøm Det begyndte med et skolebesøg på en politistation i 4. klasse. 10-årige Morten Vitoft var tryllebundet af stedet, hvor seje mænd i uniform fortalte om deres arbejde. Pludselig kom en flok betjente løbende, kastede sig ind i deres biler og kørte med fuld udrykning. Alle børn i klassen gjorde store øjne, og nu vidste Morten, hvad han ville være, når han blev stor.»det er vel en eller anden drengedrøm om at køre rundt med blå blink og opleve mange ting. Jeg har senere fundet ud af, at man aldrig sætter udrykning på allerede inde på politigården, så det var nok lidt spil for galleriet dengang. Men det virkede«, siger Morten, som i dag er elev på Station Amager. Men det er ikke længere kun blå blink, der tænder ham.»det bedste er jo, når man kan hjælpe et andet menneske. For nylig hjalp jeg en ældre dame med at få sin stjålne taske tilbage. Hun blev vildt glad«, fortæller han. skal politiet altid komme og udelukke, at der kan være sket en forbrydelse. Da Morten for syv måneder siden var på sin allerførste vagt, fik han en af de mere makabre opgaver. Han kørte med to uddannede betjente og kom ud til en lejlighed, hvor der ifølge en beboer i naboopgangen lugtede mærkeligt. Stanken var så kraftig, at den trængte igennem muren. Da betjentene nåede frem, kunne Mortens mere erfarne kolleger med det samme lugte, at der måtte ligge et lig i lejligheden. Det var i juli, og der havde været 25 grader i de seneste uger. Opgangen var fyldt af en sødlig lugt af råddent kød. Ved hjælp af en låsesmed kom de indenfor og fandt ganske rigtigt en mand liggende død på gulvet.»hans hår lå hen over hans hoved, så man kunne ikke rigtig se hans ansigt. Han var tydeligvis alkoholiker, for der var Fortsættes side 18

17 BRUG DIN ENERGI PÅ VORES FREMTID INSTALLATØR VVS, 2 ÅR Dimensionering Projektering Praktisk ledelse Autorisation INSTALLATØR STÆRKSTRØM, 2 ÅR Forsyning Installation autorisation Praktiske ledelse ENERGITEKNOLOG, 2 ÅR Energioptimering Teknologi Planlægning Projektering AUTOMATIONSTEKNOLOG, 2 ÅR Styrings- og reguleringssystemer Teknologi Projektudvikling Studiestart - d.25 januar og d.23 august Stæhr Johansens Vej Frederiksberg T: studvejl@eba-cph.dk TEGN OG KONSTRUER VORES FREMTID PRODUKTIONSTEKNOLOG, 2 ÅR Design - Konstruktion - Planlægning - Produktion KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER, 2 ÅR Landmåling - Afsætning - Korttegning - Opmåling BYGNINGSKONSTRUKTØR, 3 1/2 ÅR Arkitektur - Konstruktion - Planlægning - Kommunikation CONSTRUCTING ARCHITECT, 3 1/2 YEAR Architecture - Constructions - Planning - Communication Studiestart - februar og september PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38 DK-2200 KØBENHAVN N T: studvejl@eba-cph.dk

18 18 studievalg SØNDAG 31. JANUAR 2010 POLITIKEN JAGT PÅ KRIMINELLE... Fortsat fra side 16 ikke gjort rent i lang tid, der var rigtig rodet, og der stod masser af flasker på bordet. Det viste sig, at han havde været død i en måned«, fortæller Morten.»Min far går meget på jagt, så jeg har set mange døde dyr, men det her var ikke det samme. Alligevel rørte det mig ikke så dybt«, siger han. Dog kunne han godt have undværet, at kollegerne udpegede holdets mest grønne mand til at gå ind og mærke, om den døde mand skulle have nøglen til sin lejlighed i lommen. Med 110 i timen Mens vi taler, dukker en stemme jævnligt op i politiradioen med forskellige informationer. Én af dem får Anders og Morten til at spidse ører og holde op med at snakke. En kvinde har taget en masse piller og risikerer at dø, hvis hun ikke bliver indlagt med det samme. Anders meddeler vagthavende, at de ikke er så langt fra den haveforening, hvor kvinden befinder sig, så de vil køre derud. Den hylende lyd fra sirenen sætter i gang, og sømmet trykkes i bund på Toyotaen. De fleste biler og cyklister holder pænt ind til siden og lader os komme frem, men i hvert kryds er der altid lige én, der skal nå over for ikke at spilde sekunder på at holde tilbage. Anders skifter gear i heftigt tempo, og flere steder kører vi 110 kilometer i timen midt i byen. Alligevel føles det som en evighed, før vi når frem. Et menneske kan jo være ved at dø. Ved den sneklædte forening af små kolonihavehuse holder en ambulance. Redderne fortæller Morten og Anders, at kvinden inde i huset siger, at hun vil dø, og nægter at lade sig indlægge. Da betjentene kommer hen til døren, er kvinden stukket af. Hendes kæreste er bekymret. Hun har kun en lille kjole på, og det er frostgrader udenfor. Han lugter af alkohol. Mørket er så småt begyndt at snige sig frem. En af redderne har set kvinden løbe nede for enden af den isglatte sti. Anders løber derned, mens Morten bliver og stiller kvindens kæreste en række spørgsmål: Hvad havde hun på? Hvad er hendes cpr-nummer? Hvilke piller havde hun taget? Hvorfor tog hun dem? Hvilket forhold har manden til hende? Manden forklarer, at hun var blevet fuld, og det var derfor, hun tog en overdosis af sin medicin.»du kender godt det der med, at når Man skal være tålmodig, når man er politibetjent, for der er altid meget ventetid man bliver fuld, så er alting pludselig noget lort, ikke«, som han siger. Morten noterer flittigt på sin lille blok og sender derefter oplysningerne videre til vagthavende på stationen, som tjekker kvindens eventuelle historie i politiets register. Da betjentene selv med hjælp fra flere beboere stadig ikke kan finde kvinden, bliver der sendt bud efter en hundepatrulje. Kort efter kommer en højenergisk schæferhund løbende ned ad stien med halen løftet og ørerne stive. Den snuser omkring sig og løber frem og tilbage i små ryk efter kvindens duftspor. Vi bliver POLITIBETJENT Uddannelsen kaldes professionsbachelor i politivirksomhed. Sted: Politiskolen i Brøndby. Varighed: 3 år. Adgangskrav: gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller tilsvarende. Desuden kræves der helbredsattest, at du er fyldt 21 år, er dansk statsborger og har kørekort. Økonomi: Løn under uddannelsen. sendt af vejen for ikke at forvirre hunden, som målrettet springer gennem buske og maser sig gennem smalle åbninger i sin iver for at løse opgaven. Efter et par timer får politiet at vide, at en af haveforeningens andre beboere har fundet den forsvundne kvinde i et hus hos en bekendt et godt stykke væk. Politi og ambulancefolk kommer til, og kvinden bliver overtalt til at lade sig indlægge. Hun ser påvirket ud, da hun kommer ud fra huset i knaldlilla kjole, høje støvler og gammel makeup.»hold da op«, siger hun, da hun ser, at hun skal op på en båre og køres til hospi- Optagelse: Du skal bestå optagelsesprøven, som består af fysiske og teoretiske test, samarbejdsøvelser og personlig samtale. Ansøgning om at komme til prøve sendes til Rigspolitiets personaleafdeling. Der holdes løbende nye prøver, når tilstrækkelig mange har meldt sig, det sker cirka hver fjerde måned. WWW Læs mere på Diakonisses elsens Sygeplejeskole - et godt valg! Læs til lærer på Blaagaard/KDAS Informationsaften Tirsdag den 2. marts kl Du kan blandt andet møde undervisere, sygeplejersker og studerende Spørgsmål? Studievejleder Anni Bendtsen tirsdag kl og torsdag kl T: / anbe@ucdiakonissen.dk Peter Bangs Vej 1B, 2000 Frederiksberg Dag eller aften International linje Plusfag Lærer meritlærer enkeltfag Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Mørkhøj Park Allé Søborg Åbent hus Torsdag d mandag d tirsdag d Alle dage kl. 19 T Hver uge sakser vi det bedste fra avisen, og sender det til danskere i udlandet. politikenweekly

19 POLITIKEN SØNDAG 31. JANUAR 2010 studievalg 19 talet. Anders og Morten kører med til Amager Hospital. De skal blive der, indtil kvinden formelt er indskrevet på sygehuset og har gjort det frivilligt. I modsat fald bliver der tale om en tvangsindlæggelse, og det skal registreres hos politiet. Vi står og venter på en læge i de gulmalede gange.»man skal være tålmodig, når man er BEREDT. Alle elever på politiskolen bliver trænet i skydning, men de færreste oplever at måtte trække pistolen i deres praktiktid. politibetjent, for der er altid meget ventetid«, forklarer Morten. At de menneskelige egenskaber spiller en stor rolle i politiarbejdet, ser man allerede ved optagelsesprøverne. Ud over de fysiske prøver og test i paratviden, matematik og dansk er der samarbejdsøvelser og personlige samtaler, hvor uddannelsescheferne forsøger at vurdere, om man har det, der skal til. På skolen bliver der lagt meget vægt på det sociale, og her er det ikke kun i betydningen fest og ballade. Sammenhold er nemlig vigtigt i selve arbejdet som betjent, hvor det er vigtigt at kunne stole på sin makker, når man er ude i pressede situationer.»en af de første dage på skolen skulle vi blive enige om nogle punkter for, hvordan vi synes, en god betjent skal være. Hvis vi ikke lever op til det, og der for eksempel er en på holdet, der har brug for hjælp, husker læreren os på det«, siger Morten. Og der er generelt en rigtig god stemning blandt folkene på Station Amager, mener han:»jeg kan godt lide jargonen her. Tonen er afslappet, og man kan tage fis på hinanden. Jeg har det fint med at arbejde sammen med så mange mænd, men kvinderne skal nok lægge øre til lidt af hvert en gang i mellem«. Og selv om Morten er blevet ældre, er der stadig et eller andet med de blå blink, han faldt for i 4. klasse.»det bedste ved at være i politiet er at kunne hjælpe folk, også selv om det nogle gange kan være nogle ubehagelige situationer som færdselsuheld. Men nogle gange er det også bare spændende med udrykning og action«, siger han. kristine.korsgaard@pol.dk BLÅ BOG Morten Vitoft, 25 år, født og opvokset på Amager. Har tidligere: Taget studentereksamen, arbejdet og gået på højskole. Det bedste ved politiuddannelsen: At kunne hjælpe andre mennesker. Det værste ved politiuddannelsen: Når folk skal skæres ud af en bil efter trafikuheld. Informationsmøder om din uddannelse: Kom selv og hør hvordan Erhvervsuddannelser Syv forskellige indgange (grundforløb) på TEC fører til flere end 30 forskellige uddannelser. Gladsaxe Tobaksvejen 15 Søborg Tirsdag d. 2. februar kl. 19 Bygge og anlæg - Bygningsmaler - Vvs-uddannelsen - Træfagenes byggeuddannelse Hvidovre Stamholmen 215, Avedøre Holme, Hvidovre Tirsdag d. 2. februar kl. 19 Bil, fly og andre transportmidler Transport og logistik Bygge og anlæg Lyngby Akademivej Bygning 451 (DTU), Kgs. Lyngby Tirsdag d. 2. februar kl. 19 Strøm, styring og it Ballerup Telegrafvej 9, Ballerup Onsdag d. 3. februar kl. 19 Strøm, styring og it Produktion og udvikling Bil, fly og andre transportmidler Frederiksberg Stæhr Johansens Vej 7 Frederiksberg Torsdag d. 4. februar kl. 19 Strøm, styring og it Produktion og udvikling HTX Teknisk Gymnasium Frederiksberg Stæhr Johansens Vej 7, Frederiksberg Tirsdag d. 9. februar kl. 19 Ballerup Telegrafvej 9, Ballerup Onsdag d. 10. februar kl. 19 Lyngby Akademivej, Bygning 451 (DTU), Kgs. Lyngby Torsdag d. 11. februar kl. 19 Optometrist TEC tilbyder en moderne professions - bache loruddannelse i optometri. Frederiksberg Nordre Fasanvej 27, Frederiksberg Torsdag d. 4. marts kl. 17 Tirsdag d. 20. april kl Teknisk Erhvervsskole Center Nordre Fasanvej Frederiksberg - Tlf

20 20 studievalg SØNDAG 31. JANUAR 2010 POLITIKEN FROKOST I DET FRI FØR KLATRETUREN Bål, klatreseler og snitning er på programmet, når Mathilde Clasen er med Ravneholm Skovbørnehave ude i den friske luft. Og det aktive liv er ikke så tosset for pædagogpraktikanten. ANJA KRAUSE OG ASTRID DALUM (FOTO) Solen skinner fra en skyfri himmel ned på børnene, der løber rundt på legepladsen i Ravneholm Skovbørnehave i Holte. De små er lige blevet afleveret i børnehaven og leger nu i den nyfaldne sne. Indenfor står en ung kvinde og kigger ud. Hun har rødligt farvet hår, en piercing i næse og hage, og om halsen har hun viklet et partisantørklæde. 22-årige Mathilde Bruun Clasen er i praktik på tredje måned som pædagog. Og hun er faldet godt til:»jeg elsker det. Det er et fedt sted med dejlige mennesker og utrolig dejlige børn«, siger hun og kigger ud på børnene. Tæt pakket ind i flyverdragter, elefanthuer og vanter venter de på, at køkkenmanden bliver færdig med at smøre deres madpakker, så de kan komme i skoven.»praktikken her har været kanon hele vejen igennem. Jeg er glad for, at jeg blev byttet om fra den SFO, jeg egentlig skulle have været i«, siger Mathilde Bruun Clasen. Heller ikke vejret har været noget problem, selv om det indimellem er koldt og vådt her i vintermånederne. Pædagogpraktikanten viser vej til garderoben gennem et rum, hvor børnehavens yngste børn sidder i en rundkreds. Hun begynder at tage et par overtræksbukser på, imens hun afslører hemmeligheden om, hvordan hun kan holde varmen, når hun er i skoven i flere timer ad gangen.»det skal være luft mellem lagene i tøjet. Ellers er der ikke plads til, at luften kan blive varm, og så kommer man til at fryse. Også selv om man har mange lag tøj på«, forklarer hun. Og hun taler af erfaring. De seneste tre måneder har hun været udendørs fra om formiddagen til ved 14-tiden i hverdagene. Hun trækker en mørklilla hue over det rødlige hår og binder partisantørklædet godt fast om halsen. Nu er hun klar til at begive sig ud i minusgraderne. Forbløffet over mangel på brok Ude i køkkenet er madpakkerne blevet færdige. Børnenes rygsække bliver lagt på en lang række op ad husmuren udenfor, og Mathilde Bruun Clasen putter de grønne madkasser i børnenes skoletasker.»ind i mellem er det lidt af et detektivarbejde«, siger Mathilde og mærker efter, om alle taskerne har form efter den lille klods. Hun kalder børnene til sig, og de stiller sig hurtigt i kø foran hende med hver sin taske på ryggen. En ad gangen bliver taskernes remme spændt fast på brystet, og et par minutter efter står børnene to og to ved lågen ud til parkeringspladsen.»der er ingen, der brokker sig over at skulle gå langt eller gå med rygsæk. Det var en overraskelse første dag, hvor vi gik næsten syv kilometer, og jeg selv var træt«, fortæller Mathilde. Lågen bliver åbnet, og ud vralter den ene lille flyverdragt af sted efter den anden. Mathilde går i midten af rækken og GULDKORN. Mathilde Bruun Clasen er blevet vældig glad for de børn, hun er i øvelsespraktik hos i Ravneholm Skovbørnehave. Og hun er ret begejstret for deres sjove bemærkninger, som hun finder daglige guldkorn blandt. Stå lige stille, det er svært at give dig sele på, når du hopper rundt PÆDAGOG En professionsbachelor, der kan læses på professionshøjskoler, men også flere andre steder. Studiet veksler mellem praktikforløb og undervisning på skolen. På skolen får man undervisning i blandt andet pædagogik, kultur, kommunikation og individ. Og i slutningen af forløbet skal man specialisere sig i børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer. I praktiktiden indgår man i arbejdet på institutionen. Mængden af ansvar i perioden afhænger af, hvor langt man er nået på uddannelsen. Varighed: Tre et halvt år. Økonomi: Man kan få SU i de to et holder øje med, at ingen sakker bagud. Forrest går 20-årige Jakob Schantz og trækker en cykelvogn med klatreudstyr. Udstyret skal med ud til slugten. Det er et område i Ravneskov, som pædagogerne har opkaldt efter to stejle bakker, der danner en lille slugt. Her skal børnene i dag ud at lege. Normalt står den på blandt andet snitning, slibning, at lave bål, og indimellem kan de også komme ud at klatre eller rappelle, hvis de har lyst. I dag er en af de dage. Men det er mest en fornøjelse, der tilfalder børnene.»jeg er født aktiv og gider ikke sidde stille på en stol, Jeg synes, at det er fantastisk at arbejde med børn. Der kommer guldkorn hver dag. De er nogle sjove små væsner«, smiler Mathilde, der sætter pris på, at praktikken ligger efter kun to måneders studie med teori:» Det er enormt rart at få praktik, så begynder al den viden, man har lært, pludselig at lægge sig på plads, og jeg får begreber på det, der sker«. Hun valgte at tage studiet, blandt andet fordi hun kunne tilegne sig teorien bag arbejdet med børn og svage grupper. Men hun mener nu ikke, at faget er teoretisk tungt:»jeg har aldrig været en bogorm, men har ikke været bagud med læsningen her. Der er en del sider at læse, men det er ikke for meget, og det er enormt spændende, når man arbejder med stoffet og så pludselig kan se, hvordan læsestoffet passer til virkeligheden«. Surprise a la madpakke Efter få minutter når de åbningen ind til skoven. Sneen knaser sprødt, da børnene går på den nyfaldne sne.»af sted«, råber Jakob. Flere af ungerne Fortsættes side 22 halvt år på skole, mens det sammenlagt ene års praktik er lønnet. Krav: En gymnasial eksamen, fire enkeltfag eller en af flere korte uddannelser. Ansøgningsfrist: Optagelse via Den Koordinerede Tilmelding. Næste frist er 15. marts Fremtid: Der er gode jobmuligheder inden for visse grene af pædagogikken, eksempelvis socialpædagoger. Men dårligere muligheder for blandt andre klubpædagoger og bevægelsespædagoger. WWW Læs mere på eller Til gavn for de svage Gennem forskellige job efter gymnasietiden har 22-årige Mathilde Bruun Clasen fundet sin rette hylde: Hun vil være pædagog.»jeg vidste ikke, hvad jeg ville være. Jeg vidste kun, at jeg måske ville arbejde med handikappede«, siger hun. Efter gymnasiet fik hun et job i en sfo og har siden arbejdet med multihandikappede børn og autister. Det førte hende til pædagoguddannelsen, hvor hun begyndte i september sidste år. Her har hun mulighed for at få bygget faglig viden oven på al den praktiske erfaring, hun har med at passe børn og handikappede. Og selv om hun kun har været i gang i fem måneder, har hun allerede haft et par måneders»intens«teoretisk undervisning og er i gang med sin første praktikperiode: tre måneder øvelsespraktik i Ravneholm Skovbørnehave i Holte, som hun nu er ved at afslutte. I sin praktiktid i skovbørnehaven har hun fået en kærkommen pause fra den teoretiske lærdom. Og de mange teorier kommer på prøve i arbejdet med børnene. Men prøven består ikke kun i at gå i pædagogernes fodspor. Hun er hver dag udenfor i flere timer uanset vejret. Og efterhånden er hun blevet lidt af en haj til at klæde sig tilpas på.