Rigsombudsmanden i Grønland

Transkript

1 Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 4 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård København K Dato: 2. oktober 2006 J.nr.: Indberetning vedr. Landstingets efterårssamling, fredag den 29. september Landstinget behandlede følgende dagsordenspunkter: Pkt. 2: Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) (Genoptagelse) Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer havde anmodet om at 1. behandling af pkt. 64, Forslag til landstingsbeslutning om afsættelse af midler til projektering af en landingsbane til mindre, fastvingede fly i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit og Kangaatsiaq på landstingsfinansloven for 2008 udsættes til et senere tidspunkt under denne samling. Udsættelsen ønskes med henblik på en forudgående fremlæggelse af en Perspektivredegørelse for trafikanlæg, der forventes at kunne foreligge i den kommende uge. Dagsordensændringen godkendtes. Pkt. 42: Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Ilisimatusarfik. (Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) I forelæggelsen af forslaget oplyste Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Doris Jakobsen, at formålet med forslaget er at skabe hjemmel til, at der kan tilbydes forskningsbaseret undervisning ved de mellemlange uddannelser på Ilisimatusarfik og tilbud om uddannelse på master-, kandidat- og PhD-niveau. Rigsombudsmanden i Grønland Indaleeqqap aqq. 3 Telefon: (+299) Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Postboks 1030 Telefax: (+299) Nuuk riomgr@gl.stm.dk

2 2 Siumut ønskede særligt at udvikle tolkeuddannelsen til en bacheloruddannelse. Det var partiets opfattelse at lønforskellene for tolke ville kunne blive afhjulpet ved at højne uddannelsen. Demokraterne ønskede først og fremmest en tilpasning af uddannelserne, så de bliver tilpasset den grønlandske virkelighed. Partiet fremhævede, at Økonomidirektoratet i et høringssvar har betvivlet, at forslaget som fremhævet af landsstyret vil ende op med at være omkostningsneutralt. Inuit Ataqatigiit mente generelt at der er behov for opkvalificering af uddannelserne i Grønland, men mente at der mere er behov for opkvalificering af ufaglærte inden for bygge- og anlægssektoren samt fiskere og fangere. Partiet var dog af den opfattelse, at hvis det skal være muligt at få højt uddannede hjemmehørende til at besætte de nødvendige jobs heroppe, må der gøres noget ved vilkårene og rammerne for højere uddannelse I Grønland. Partiet kunne på denne baggrund støtte forslaget. Også Inuit Ataqatigiit var også tvivlende over for de påståede økonomisk neutrale konsekvenser af forslaget, men støttede det. Atassut kunne principielt støtte forslaget, men mente samtidig at der skal tages højde for at forbedre mulighederne for at tage uddannelser på andre uddannelsessteder, herunder udenlandske universiteter og deslige. Partiet så meget gerne at sprogcenteret I Sisimiut, der pt. står for tolkeuddannelsen, får en afdeling i Nuuk for at forbedre mulighederne for at lære grønlandsk, dansk eller andre fremmedsprog. Partiet havde hæftet sig ved at Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke havde vurderet, at der inden for den nuværende bevilling er mulighed for etablering af en afdeling af Sprogcenteret i Nuuk. Dette stillede partiet sig tvivlende over for og ønskede det kulegravet i forbindelse med udvalgsarbejdet. Kattusseqatigiit Partiiat var enig i forslagets målsætning, men efterlyste en beskrivelse af de økonomiske konsekvenser af forslaget. Punktet oversendtes til videre behandling I Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg inden 2. behandlingen.

3 3 Pkt. 46: Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand. (Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer) Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Jørgen Wæver Johansen redegjorde for de to overordnede hensyn, som ligger bag fremsættelsen af ændringsforslaget. Dels verdenssamfundets øgede fokus på terrorvirksomhed og dels en generel højnelse af sikkerheden for befolkningen. Begge angår først og fremmest eksplosive stoffer, flytning af disse til og fra Grønland og opbevaring i Grønland. Hertil kommer skærpede sanktionsmuligheder. Han tilkendegav, at et af formålene er at kunne flytte sprængstofmagasinerne væk i takt med byudviklingen og at tillægge domstolene mulighed for at anvende alle sanktionsmuligheder i kriminalloven i modsætning til nu, hvor kun bøde kan anvendes på området. Endelig tillægges Landsstyret efter forslaget mulighed for administrativt at tilbagekalde tidligere givne tilladelser, tilladelse til i visse tilfælde at foretage uanmeldte kontrolbesøg uden forudgående retskendelse og til at meddele eneret i form af koncession på indførsel af eksplosive stoffer. Siumut tilkendegav, at man støtter forslaget uden yderligere kommentarer. Demokraterne udtrykte tilslutning til forslaget og hilste velkommen, at man ville indføre hjemmel for opkrævning af gebyrer for tilladelser. Partiet så dog gerne en klar opremsning af, hvilke beføjelser landsstyret tillægges. Inuit Ataqatigiit kunne principielt tilslutte sig forslaget; men ønskede på baggrund af et høringssvar fra Grønlands Arbejdsgiverforening specielt forslagets bestemmelser om bødeforlæg gennemgået under udvalgsarbejdet. Atassut ønskede som partiet Inuit Ataqatigiit bestemmelserne om sanktioner gennemgået i udvalget og ønskede landsstyrets synspunkter vedrørende gebyr præciseret. Kattusseqatigiit Partiiat tilsluttede sig forslaget som en opstramning af lovgivningen. Forslaget oversendtes med disse bemærkninger til behandling i Landstingets Bolig- og Infrastrukturudvalg forinden 2. behandlingen.

4 4 Pkt. 39: Forslag til landstingsbeslutning om folkesundhedsprogrammet. (Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø) Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Asii Chemnitz Narup fremlagde Folkesundhedsprogrammet som et væsentligt redskab til at højne sundhedstilstanden og øge livskvaliteten for befolkningen i Grønland. På baggrund af en principdebat under landstingets vintersamlingen 2006 er udarbejdet et idékatalog med en bred vifte af forslag til aktiviteter, der kan iværksættes for at højne folkesundheden. Folkesundhedsprogrammet skal ses i sammenhæng med Landsstyrets øvrige aktiviteter omkring at skabe et bedre liv for befolkningen. Der er etableret en prioriteringsgruppe i Landsstyreområdet for Sundheds regi og der foreslås afsat 8 mio. kr. i 2007 og budgetoverslagsårene til finansiering af programmet. For at kunne gennemføre en større del af programmet søges samtidig ekstern finansiering i størst muligt omfang eventuelt indgåelse af partnerskabsaftaler med offentlige og private interessenter. Siumut tilkendegav sin generelle støtte og fremhævede specielt bekæmpelse af misbrug af alkohol og euforiserende stoffer, snifning og rygning i børneskoler og på uddannelsessteder som indsatsområder. Ud over Landsstyrets idékatalog ønskede partiet børnehaver, hvor der udfoldes sportsaktiviteter, oplysningskampagner om personlig hygiejne og hygiejne i hjemmene samt akupunkturbehandling optaget i programmet. Partiet opfordrede landsstyret til at igangsætte forberedelse til, at forebyggelsesrådet PAARISA s opgaver i fremtiden overføres til de kommende storkommuner. Demokraterne udtrykte generel tilslutning, men havde spørgsmål vedrørende finansieringen, som man gerne vil have afklaret. Inuit Ataqatigiit var helt enig med Landsstyrets forslag og prioriteringerne heri. Atassut havde flere spørgsmål til finansieringen, herunder til hvorfor der skal ansættes en koordinator til kr. pr. år for at gennemføre programmet og en kost- og motionskonsulent til kr. pr. år. Kattusseqatigiit Partiiat tilsluttede sig generelt forslaget, da der allerede er brugt betydelige ressourcer på projektet. Efter en del debat om økonomien og specielt prioriteringen af indsatsområderne henvistes forslaget til behandling i Landstingets Sundhedsudvalg forinden 2. behandlingen.

5 5 Pkt. 63: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af gældende lovgivning, således at patienter i et nærmere bestemt omfang får krav på offentligt tilskud til operationer på privathospital. (Siumut s Landstingsmedlemmer) Siumuts landstingsgruppe fremsatte forslaget med den begrundelse, at ventelisten til behandling er blevet så stor, at personer med behov for ikke akutte indgreb umiddelbart ingen mulighed har for behandling. Siumut tilkendegav, at man kan tilslutte sig forslaget og foreslog, at det offentlige og patienterne kan dele udgifterne eksempelvis 50 % til hver, 60 % til sundhedsvæsenet og 40 % til patienten eller 70 % til sundhedsvæsenet og 30 % til patienten. Demokraterne udtrykte forståelse for forslaget, som efter partiets opfattelse kan afhjælpe ventelisterne. Partiet vil dog gerne forinden egentlig stillingtagen have belyst konkret, hvilke afgrænsninger af sygehusbehandling, forslagsstillerne har i tankerne, en uddybning af, om forslaget også omfatter offentligt tilskud til behandling i udlandet og en nærmere undersøgelse af forslagets implikationer. Inuit Ataqatigiit kunne ikke støtte forslaget, da det vil medføre en forskelsbehandling af borgerne og på sigt en fare for, at en del af de specialer, der nu er hjemtaget, vil forsvinde ud af landet igen, fordi størstedelen af patienterne vil blive opereret i Danmark eller udlandet. Atassut efterlyste overslag over, hvad det ville komme til at koste og kunne af denne grund ikke tilslutte sig forslaget. Kattusseqatigiit Partiiat kunne tilslutte sig forslaget som vejen til at nedbringe ventelisterne og ønskede, at støtten fra det offentlige kan gives til alle. Med disse bemærkninger oversendtes forslaget til behandling i Landstingets Sundhedsudvalg forinden 2. behandlingen. Pkt. 140: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ændring af gældende regler, således at lesbiske får samme adgang til kunstig befrugtning som ufrugtbare kvinder. (Landstingsmedlem Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit) Det foreslås, at landsstyret pålægges at arbejde for, at lesbiske par kan få adgang til kunstig befrugtning, således som det er sket i Danmark og begrundede det særligt i, at det ikke er forbudt for kvinder at indgå ægteskab med hinanden her i

6 6 landet, og at vi ikke har de fornødne lovmæssige baggrund til at forbyde lesbiske til at leve et familieliv. Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Asii Chemnitz Narup meddelte, at landsstyret set i lyset af udviklingen i Danmark er positivt indstillet over for forslaget. Men forslaget medfører konsekvenser vedrørende barnets rettigheder, børnebidrag, mulighed for adoption mv., som landsstyret meget gerne ser grundigt belyst. Hun meddelte, at hun ønsker forslaget sendt til udredning i den af landsstyret nedsatte etiske tænketank og foreslog derfor 2. behandlingen af forslaget udsat til Landstingets efterårssamling 2007, således at en udtalelse fra den etiske tænketank kan foreligge og indgå i behandlingen. Siumut tilkendegav, at man ikke kan tilslutte sig forslaget. Adspurgt om begrundelsen, svarede partiets ordfører Isak Davidsen, at dette er fordi man ikke kan svare hvem barnets fader er, når barnet på et tidspunkt spørger om dette. Demokraterne udtrykte generelt støtte, men ønskede en bred folkelig debat om emnet, som man finder meget følsomt. Inuit Ataqatigiit mente generelt, at bøsser og lesbiske ikke skal stilles anderledes end andre parforhold. Partiet ser derfor meget gerne de nu i Danmark indførte muligheder også indført i Grønland. Atassut mente, forslaget giver anledning til mange spekulationer, specielt fordi det ikke har været ude i en bred folkelig debat i samfundet. Partiet meddelte, at man ikke kan tilslutte sig forslaget fuldt ud i den nuværende udformning. Kattusseqatigiit Partiiat kunne tilslutte sig, at borgerne i Grønland får samme muligheder som borgerne i Danmark. Efter en længere debat var der enighed om at afvente udtalelse fra den etiske tænketank inden forslagets 2. behandling og at 2. behandlingen derfor først vil blive sat på dagsordenen til Landstingets efterårssamling Pkt. 85: Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan forbedre tandsundheden i Grønland. (Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne) Landstingsmedlemmet anførte, at tandplejen har et imageproblem i de lande, som vi rekrutterer tandlæger fra, hvilket forværrer en i forvejen vanskelig situation med mangel på tandlæger, hyppige udskiftninger og mange ubesatte stillinger. Dårlige arbejdsforhold og lønvilkår angives at være årsagen. En kraftig forbedring af lægernes løn- og arbejdsvilkår ændrede en lignende tilstand på lægeområdet for nogle år siden. Samtidig kunne brugerbetaling overvejes.

7 7 Udover forbedrede forhold for tandlægerne foreslog landstingsmedlemmet også tiltag overfor befolkningens slik- og sodavandsforbrug med henvisning til, at tandudtrækninger sker på børn helt ned til to-årsalderen på grund af dårlig tandhygiejne. Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Asii Chemnitz Narup beklagede de af landstingsmedlemmet rejste problemer omkring tandplejen, men oplyste samtidig, at Landsstyreområdet for Sundhed i 2006 har færdiggjort en tandsundhedsplan, indeholdende ni indsatsområder. De ni områder er: Inden for de nærmeste år at øge antallet af tandlægestillinger mærkbart. Genindføre registreringen af tandsundheden. Fastsættelse af konkrete tandsundhedsmål. Fastsættelse af et moderne og realistisk lovgrundlag for tandplejen, gerne suppleret med hjemmel til hel eller delvis brugerbetaling. Revision af tandplejens egne to uddannelser som klinikassistent og kigutigissaasoq (tandplejer) i samarbejde med Center for Sundhedsuddannelse Indførsel af en tilsætning af fluor til salt for at mindske karies med mindst 25 %. Efteruddannelse af tandplejens ansatte. Kraftig øgning af den forebyggende indsats. Indførelse af elektroniske patientjournaler. Landsstyremedlemmet fandt, at den skitserede tandsundhedsplan spiller fint sammen med folkesundhedsprogrammet. Siumut tilkendegav, at partiet efter læsning af landsstyrets svarnotat følte sig sat 10 år tilbage i tiden og derfor mente, at der bør ske noget på området meget hurtigt. Partiet kunne dog ikke tilslutte sig Landsstyrets tanker om betaling for behandling i tandplejen. Demokraterne fremførte, at det vil være en stor hjælp hvis man etablerer en skole for klinikassistenter. Herudover så partiet gerne forholdene forbedret for tandlægerne for at øge rekrutteringen. Dette gælder såvel klassificeringen, særregler omkring boligstørrelse i den offentlige boligmasse, mulighed for 2-årige kontrakter mod nu 3-årige og mulighed for tilbydelse af feriefrirejse hvert år. Det er partiets opfattelse, at det er nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at tilbyde tandlægerne ekstra gode vilkår. Inuit Ataqatigiit ville ikke stiltiende acceptere forslagsstillerens forslag om at øge tandlægernes tillæg og indføre stedtillæg eller forslaget om begrænsning af den gratis tandlægebehandling. Partiet mener, at også kosten bør indgå som element i en forbedring af tandsundheden og henviste i den forbindelse til Ernæringsrådets anbefalinger.

8 8 Atassut foreslog etablering af en tandlægeuddannelse i Grønland som et af midlerne til at gøre noget ved tandlægemangelen. Partiet kunne ikke uden videre acceptere brugebetaling og opfordrede landsstyret til at informere om korrekt tandpleje gennem TV. Det er partiets opfattelse af dette vil være virksomt. Kattusseqatigiit Partiiat kunne gå ind for forbedring af vilkårene for tandlæger og ønskede undersøgt, om man kan rekruttere andre statsborgere end lige danskere som tandlæger i Grønland. Dette kunne efter partiets opfattelse medvirke til at afhjælpe manglen på tandlæger. Partiet kunne ikke tilslutte sig brugerbetaling. Endelig mente også Kattusseqatigiit Partiiat at TV-mediet kan tages i anvendelse. Eksempelvis så partiet gerne at man kan indlede og afslutte tv-programmer med sekvenser, der fortæller hvordan man kan passe sine tænder. Landsstyremedlemmet for Sundhed meddelte under den efterfølgende debat, at man under en studietur i Alaska var blevet præsenteret for et uddannelsesprogram, hvorefter hjemmehørende sendtes to år til New Zealand på skole og herefter kunne udføre elementær tandbehandling på et niveau mellem tandlæge og klinikassistent. Hun oplyste at denne uddannelse er interessant og vil blive studeret. Forslagsstilleren, Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, mente, at der bliver snakket mere, end der bliver handlet i denne sag. Han håbede på at landsstyrets nye tandsundhedsplan kan gøre en forskel og medvirke til dette meget store problem. Efter en længere debat syntes der etableret enighed om at afvente landsstyrets arbejde med tandsundhedsplanen i sammenhæng med folkesundhedsprogrammet. Med venlig hilsen Søren Hald Møller Kopi pr. Folketinget Kongehuset, Kabinetssekretariatet Samtlige ministerier Rigsombudsmanden på Færøerne