Metoder til at lære børn at spise grøntsager (og andre sunde fødevarer): nogle resultater fra EU-projektet HabEat

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Metoder til at lære børn at spise grøntsager (og andre sunde fødevarer): nogle resultater fra EU-projektet HabEat"

Dagmar Henriksen
8 år siden
Visninger:

1 Metoder til at lære børn at spise grøntsager (og andre sunde fødevarer): nogle resultater fra EU-projektet HabEat Per Møller Institut for Fødevarevidenskab Københavns Universitet

multidisciplinary approach: HabEat http://www.habeat.

2 Determining factors and critical periods in food habit formation and breaking in early childhood: a multidisciplinary approach: HabEat Per Møller Department of food science University of Copenhagen pem@life.ku.dk

3 Deltagere Beneficiary Number Beneficiary name Beneficiary short name Country Date enter project Date exit project 1. Institut national de la recherche agronomique INRA France M1 M48 2. Agrotechnology & Food Innovations A&F The Netherlands M1 M48 3. Institut National de la Santé et de la recherche médicale INSERM France M1 M48 4. The University of Leeds ULeeds United Kingdom M1 M48 5. Wageningen Universiteit WUR The Netherlands M1 M48 6. Københavns Universitet UCPH Denmark M1 M48 7. University College London UCL United Kingdom M1 M48 8. Faculdade de Medicina da Universidade do Porto FMUP Portugal M1 M48 9. Harokopio University HUA Greece M1 M University of Bristol UNIBRIS United Kingdom M1 M INRA Transfert SA IT France M1 M48

The University of Leeds ULeeds United Kingdom M1 M48 5. Wageningen Universiteit WUR The Netherlands M1 M48 6. Københavns Universitet UCPH Denmark M1 M48 7.

4 Generel baggrund for projektet Overvægt og fedme og afledte livsstilssygdomme Fødevarevaner/præferencer dannet i barndommen holder hele livet og ændres kun vanskeligt Fødevarevaner dannes ved processer i hjernen der ligger udenfor bevidsthedens kontrol Ændrede/forbedrede vaner kræver en omkodning af hjernen

livet og ændres kun vanskeligt Fødevarevaner dannes ved processer i hjernen

5 Projektets problemområde At forstå hvordan fødevarevaner dannes/opstår (og kan ændres) i små børn (0-5 år). Dette gøres ved at kombinere epidemiologiske undersøgelser baseret på eksisterende kohorter fra 4 lande med eksperimentelle studier I 6 lande Samarbejdet mellem de 10 partnere vil specielt fokusere på: - kritiske perioder I dannelse/ændring af fødevarevaner - de vigtigste indlæringsmekanismer, deres relative vigtighed på kort og lang sigt og deres vigtighed ved forskellige kritiske perioder - de mest effektive strategier til at ændre (fødevare)vaner, dvs. for ændringer fra usunde til sunde vaner.

Samarbejdet mellem de 10 partnere vil specielt fokusere på: - kritiske perioder I dannelse/ændring af fødevarevaner - de vigtigste indlæringsmekanismer,

6 Projektets struktur

7 Hvor kommer præferencer fra? Kun få er medfødte sød fed bitter incidental læring og implicit hukommelse

8 Hukommelses taxonomi

9 Benoist Schaal et al: Human foetuses learn odours from their pregnant mother s diet From Schaal B, Marlier L, Soussignan R (2000) Chem. Senses 25:

10 Hvordan/hvorfor ændres præferencer? gentagen eksponering betinget indlæring (Pavlov s hunde) - flavour-flavour læring - flavour-nutrient læring...og andre mekanismer, e.g. - eksponering med stimuli som er mere komplekse end de der svarer til optimal præference p.t. - social imitation

flavour-flavour læring - flavour-nutrient læring.

12 Design og procedurer Group PRE-TEST EXPOSURE POST-TEST FOLLOW-UP 3 MONTHS FOLLOW-UP 6 MONTHS MExp MExp C 10 MExp MExp C MExp C MExp C FFL MExp C 10 FFL MExp C MExp C MExp C FNL MExp C 10 FNL MExp C MExp C MExp C

13 Deltagere Characteristics MExp FFL FNL 1-2 yrs n = 27 n = 26 n = 15 Age (mo) 17.3 ± ± ± 2.74 (range) (13-21) (8-21) (11-20) Gender (boys/girls) 16/11 15/11 9/6 2-3 yrs n = 32 n = 33 n = 39 Age at first acceptance test (months) (range) 27.8 ± (22-34) 27.5 ± (22-36) 30.8 ± 4.20 (22-38) Gender (boys/girls) 12/20 19/14 18/21

14 Intensity Rating 15 MExp purée FFL purée FNL purée Carrot purée Sweet Salty Sour Bitter Umami Fattiness Homogeneity Coating Mealiness Artichoke Carrot

15 Intake (g) Indtag af puré under exponeringerne year-old Mexp (n=27) FFL (n=26) FNL (n=15) Exposure no

(n=27) FFL (n=26) FNL (n=15) 160 140 120

16 Intake (g) Artichoke purée 1-2 year-old Mexp (n=27) FFL (n=26) FNL (n=15) Pre-test Post-test 3 mo follow-up 6 mo follow-up

17 Intake (g) Indtag af puré under exponeringerne year-old Mexp (n=32) FFL (n=33) FNL (n=39) Exposure no

(n=32) FFL (n=33) FNL (n=39) 160 140 120

18 Intake (g) Intake of MExp purée, 2-3 yrs old Mexp (n=32) FFL (n=33) FNL (n=39) Pre-test Post-test 3 mo follow-up 6 mo follow-up

19 Non-eaters : ingen ændringer af accept i under eksponeringsforløbet Operationelt defineret som Børn med mindre end 20 g indtag ved alle eksponeringer (10% af portionsstørrelsen) OG ingen udvikling i indtag over eksponeringerne Over alle eksponeringsgrupper 1-2 årige ~ 15% 2-3 årige ~ 30-40% Karakteristik?

eksponeringer (10% af portionsstørrelsen) OG ingen udvikling i indtag over

20 Gentagen eksponering og flavour-flavour indlæring ændrer børns accept af nye fødevarer gentagen eksponering er en effektiv metode til at forøge de fleste børns accept af en ny type mad. brug af en velkendt og vellidt flavour sammen med en ny ukendt fødevare kan hjælpe specielt neofobiske børn med at smage nye fødevarer effektiviteten af de forskellige acceptindlæringsmetoder afhænger af børnenes alder indlæringen er stabil i 6 måneder og formentlig over længere perioder

brug af en velkendt og vellidt flavour sammen med en ny ukendt fødevare kan hjælpe specielt neofobiske børn med at

21 En artiskokmos effekt? lignende resultater med mange andre nye fødevarer (kinaradise etc.) pas på boredom effects : hver dag-> boredom! for sjælden eksponering -> ingen effekt ( forgetting ) sammenligning af 2 gange/uge med 1 gang/uge og 1 gang/2uger: 1 gang/2 uger mest effektiv lær at acceptere (e.g. 4) nye fødevarer i alternerende rækkefølge

22 Målinger af præferencer ved hjælp af billeder Hvad er effekten af Størrelse: stor vs lille udskæring: hel vs stav vs skive vs figur (138 børn, alder 9-12 years)

23 Stimuli 2 x 4 design mht. størrelse og udskæring = 8 typer af serveringer

24 Resultater Small-Whole Big-Whole Big-Slice Small-Slice Small-Stick Big-Stick Big-Figure Small-Figure Liking evalueringer udført med en 100 mm VAS skala (n =138, middel±sem). Ankerpunkterne var markerede overhovedet ikke og ekstremt godt

25 resultater Størst liking for avancerede udskæringer

26 Konklusioner præferencer er tillærte, pånær for sød, fed og bitter gentagen eksponering og flavour-flavour indlæring er effektive metoder til at forøge børns accept af nye (sunde ) fødevarer frekvens: 1 gang/2 uger er mere effektiv end oftere 1 gang/2 uger. omkring 20% af børn(ene) er non-eaters ; formentlig ikke en sensorisk effekt børn foretrækker avancerede udskæringer af grøntsager

Relaterede dokumenter

Annemarie Olsen og Per Møller University of Copenhagen. pem@life.ku.dk

Hvordan ændrer vi børns præferencer? Annemarie Olsen og Per Møller University of Copenhagen pem@life.ku.dk Hvor kommer præferencer fra? Meget få medfødte (sød, fed,bitter) Incidental indlæring og implicit