Resultat af Ærteforsøg 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultat af Ærteforsøg 2010"

Transkript

1 Resultat af Ærteforsøg 2010 Ved et kursus på Institut for Jordbrug og Økologi, KU Life, blev dette ærteforsøg gennemført, med undervisning af Gunter Backes og Jihad Orabi. Skrevet af Søren Holt Frøsamlerne 2010

2 Udgangspunkt: Vores spørgsmål og ærtesorter Til sammenligning af forskellige portioner af Store Holgers Kæmpeært,- og til sammenligning af Store og Lille Holgers Kæmpeært: No. 7 - store Holgers Kæmpeært, Mogens Thomsen (PØ) No. 8 - store Holgers Kæmpeært, Dorthe Hougaard (PØ) No. 9 - store Holgers Kæmpeært, Jens Agner Christiansen (PØ) No store Holgers Kæmpeært, Ida Soer Johannessen No. 11 store Holgers Kæmpeært, Jørgen Kristensen No. 12 lille Holgers Kæmpeært, Ida Soer Johannessen No. 13 lille Holgers Kæmpeært, Jørgen Kristensen Til sammenligning af Store Holgers Kæmpeært og Holger-lignende ærter: No. 14 Faster Kirstens høje ært, Nanna Fyhn No. 17 HKH Chr. d. X s Hofært, Molly Hougaard Til "analyse" af grobundens indvirken på sorten: No. 22 Amandas høje ært (dyrket på lerjord), Ulla Vester No. 23 Amandas høje ært (dyrket på sandjord), Elsa Krogh For at undersøge om Frederik d. 7. s ært er gammel: No. 16 HKH Frederik d. 7 s ært, Molly Hougaard Til sammenligning af andre høje ærter: No. 3 Lokalsort fra Stevns NGB , NordGen No. 4 Stevns høje ært, Nanna Fyhn No. 5 Videmoseært NGB , NordGen No. 6 Videmoseært, Søren Holt No. 15 Gyrithes høje ært, Ida Soer Johannessen No. 18 Stangært fra Fyn FS 554, NO Crossland No. 19 Grams høje ært, Søren Holt No. 20 Maries høje ært FS 240, Søren Holt No. 21 Juttas høje ært, Søren Holt No. 24 Juttas høje ært, Elsa Krogh No. 28 Høj ært fra Susie, Elsa Krogh No. 29 Karls høje ært, Karen Bredahl Til undersøgelse af nogle gråærter/til sammenligning af ærter med farvede blomster: No. 25 Brun Ært fra Nakskov, Molly Hougaard No. 26 Errindlev ært, Søren Holt No. 27 Lollandske rosiner, Søren Holt Kontrolærter (sikre en genetisk spredning i vores materiale): No. 1 Jærert NGB11149, NordGen No. 2 Julita NGB9927.3, NordGen Andre ærter(udfyldte ledige pladser i vores undersøgelse): 30 Std_1-6, (Gråärt NGB11737) Institut for Jordbrug og Økologi 31 Std_9-5, (Maglaby gråärt NGB14154) Institut for Jordbrug og Økologi 32 Std_51-2, (Puggor från Ballingslöv-Glimåkra NGB17873) Institut for Jordbrug og Økologi

3 Store Holgers Kæmpeært og Lille Holgers Kæmpeært har vi medtaget fra flere kilder, da vi ville undersøge, om de var forskellige, og undersøge, om de forskellige kilder havde reelt afvigende ærter. Amandas høje ært medtog vi fra to kilder, da vi ville se, om de var gledet fra hinanden gennem årene hvor de var dyrket på meget forskellig jordbund. Juttas høje ært blev medtaget to gange, lidt af en tilfældighed det skulle vise sig at være interessant. Andre sorter er kun medtaget én gang.

4 Metode: Undersøgelse af mikrosatellitterne: A9 D21 AC58 C20 AA5 AC75 Disse mikrosatellitter er meget stereotype områder på DNA-strengen, bestående af kun to baser (A, T, C eller G), der under kopiering af DNA en gang imellem bliver duplikeret et antal ekstra gange. Hvor mange gange er ofte forskelligt fra sort til sort dvs. at dette område kan være af forskellige længde. Disse mikrosatellitter eller SSRs tilhører en gruppe markører, der ikke så vidt man ved har nogen mening for organismen og ikke markerer et gen- så de fortæller os ikke noget om vores sorter. Men de er gode til at skelne mellem beslægtede sorter. Vi arbejdede i 4 grupper. Hver gruppe isolerede DNA fra op til 8 ærtesorter (Quick & dirty isolation of genomic DNA with NaOH (ætsnatron)), i alt 29 sorter, idet 30 Std_1-6, (Gråärt NGB11737), 31 Std_9-5, (Maglaby gråårt NGB14154) og 32 Std_51-2 (Puggor från Ballingslöv-Glimåkra NGB17873) allerede lå klar på Institut for Jordbrug og Økologi. Små stykker blade blev kølet ned for at hæmme de naturlige enzymer, der ville nedbryde DNA et, før vi kunne gøre det. En natronlud fortynding blev tilsat, og blandingen kogt 1 minut. Derefter findeltes blandingen med enden af en tynd plasticstav, en buffer blev tilsat for at neutralisere ætsnatron og blandingen blev centrifugeret. Nederst samlede bladrestene sig i et grønt område, ovenpå flød DNA materialet i en klar væske. Prøver blev samlet af den klare væske med isoleret DNA til næste trin, så vi nu havde isoleret DNA fra alle 32 ærtesorter. Prøverne opbevaredes på is. I næste trin arbejdede alle grupper med isoleret DNA fra hver af de 32 sorter. Gruppe 1 og 3 opformerede microsatelitterne A9, D21 og AC58. Gruppe 2 og 4 opformerede microsatelitterne C20, AA5 og AC75. For at opformere microsatelitterne blev det isolerede DNA tilsat primer, som man i forvejen vidste ville binde sig til DNA strengen før og efter den aktuelle mikrosatellit, og et enzym, Taq-DNA- Polymerase, som kopierede mikrosatellitten startende fra primeren. Forskellige hjælpestoffer tilsættes for at tilføre den nødvendige energi, indfarve mikrosatellitterne henholdsvis blå, grøn og gul, og holde den rigtige surhedsgrad. Herefter foregår opformeringen gennem omkring 40 cykliske temperaturændringer i en PCR maskine. Ved 94, hvor DNA-strengen adskilles, 64-55, hvor primeren binder til DNA-strengen, og 72, hvor Taq-DNA-Polymerase kopierer DNA-strengen fra primeren og frem (mikrosatellitten kopieres). Ved de gentagne temperaturskift fik vi opformeret de udvalgte mikrosatellitter eksponentielt. De første gentagelser gav kun ganske lidt materiale, men for hver gentagelse var der mere materiale at kopiere. Derefter centrifugeres. Nu havde vi for hver sort to prøverør med hver mikrosatellit, i alt 2x6x32=384 prøverør. I sidste trin skal hver mikrosatellit sorteres efter længde. I kapillærrør med polymer gel laves et elektrisk spændingsfelt, der får de negativt ladede mikrosatellitter til at vandre op gennem røret. Korte molekyler slipper hurtigere gennem gelen end de lange. Der sker en sortering, som registreres af en fotocelle, der registrerer farven på mikrosatellitten. Hver gruppe blander sine 3 indfarvede mikrosatellitter i et prøverør for hver ærtesort. Så spares der tid i sorteringsprocessen, og pga. farverne kender fotocellen forskel på microsatelitterne. Der er også tilsat en rød indfarvet prøve med molekyler af kendt længde. De angiver en skala for molekylestørrelsen, så vi ender med et resultat, hvor vi for de forskellige ærtesorter har hver mikrosatellits molekylestørrelse.

5 Resultat: C20 og AA5 udgår. Den ene farvede ikke, så vi fik ikke resultat fra den. Den anden viste ingen variation, alle ærter havde den samme variant, den kunne ikke skelne mellem ærtesorterne. Acc. A9 A9 AC58 AC58 D21 D21 AC75 AC75 01_Jærert _Julita _Lokals _Stevns _Videmo _Videmo _store _store _store _store _store _lille _lille _Faste _Gyrit _HKH_F _HKH_C _Stang _Grams _Marie _Jutta _Amand _Amand _Jutta _Brun_Æ _Errin _Lollan _Høj_ær _Karls _Std_ _Std_ _Std_ Tabel 1 Tallene angiver længden af mikrosatellitterne, altså antal gange baseparret gentages. Ærterne 15 Gyrithes høje ært og 32 Std_51-2 mangler hver data fra én mikrosatellit, sandsynligvis fordi primeren ikke kunne binde, pga. variation i DNA strengen umiddelbart før mikrosatellitten. 31 Std_9-5, (Maglaby gråärt) viser uforventet variation i mikrosatellitten AC58, Det kan skyldes variation i sorten, som af NordGen angives som landrace, og at de to prøver er taget fra to forskellige individer. Kigger man på foto af frøene i NordGens database SESTO ser man også tydelig variation i farvemønsteret på ærterne, noget der normal er arveligt.

6 Det er umiddelbart svært at overskue data i tabelform. Det er muligt at bearbejde data matematisk på forskellig vis, så man får en mere visuel præsentation. Først et dendrogram. (figur 1) Det er baseret på afstanden mellem sorterne. Det bygges hierarkisk op, først findes de to nærmeste. Derefter slås deres to linier sammen til én linie, og de behandles derefter som én samlet enhed. Igen findes de to nærmeste, som derefter slås sammen osv. Man skal være opmærksom på, at det på ingen måde kan læses som et stamtræ! Figur 1

7 En anden måde at visualisere afstande er at lave en hovedkoordinat-analyse, sat op i to dimensioner. Figur 2. Hovedkoordinat-Analysen På ovenstående figur 2 vises, hvordan ærterne fordeler sig i to dimensioner. Dimensionerne er matematiske måder at udtrykke flere uafhængige variationer i et samlet billede. Det er altså ikke så præcist, som de eksakte tal for mikrosatellitternes længde. Til gengæld giver det et visuelt billede vi mennesker lang hurtigere kan overskue. Nogle vil også foretrække denne fremstilling frem for dendrogrammet. Dimension 1 forklarer mere af forskellen mellem sorterne, end dimension 2. Farverne henviser til en opdeling i 5 grupper. Grupperinger Det giver mening at gruppere ærterne. 2 grupper er den sikreste opdeling, men 5 grupper er også rimeligt. Ved en opdeling i 2 grupper, hvor gruppe 1 og 2 på ovenstående figur 2 udgør den ene, og gruppe 3-5 udgør den anden gruppe, fås en meget klar opdeling, hvor alle ærter i hver gruppe ligger tættest på ærter fra egen gruppe. Det er en højre-venstre opdeling, der følger dimension 1. Ved opdeling i 5 grupper ser vi nogle pudsigheder, hvor f.eks. Amandas høje ært ligger tættere på Jærert, end de andre ærter i egen gruppe. Denne opdeling i 5 grupper er altså ikke lige så indlysende, som inddelingen i 2 grupper. Der sker dog ikke nogle helt overraskende ting. Som frøsamler kan man nok også se en rimelighed i opdelingen i 7 grupper, fordi vi så får adskilt Amandas høje ært fra de to lollandske markærter, Brun ært fra Nakskov og Lollandske rosiner. På den anden side sker der noget underligt, og ikke troværdigt, med Std_51-2 (Puggor från Ballingslöv-Glimåkra), der så bliver grupperet med Faster Kirstens høje ært og No.24 Juttas høje

8 ært. Vores undervisere er ud fra vores data alene ikke tilbøjelige til at acceptere en opdeling i 7 grupper, men gør opmærksom på hvor stærk en opdeling i 2 grupper er, og at 5 grupper også kan accepteres Bemærk, at ærternes placering på ovenstående figur er uafhængig af hvor mange grupperinger vi laver. Ved en opdeling i 5 grupper, kan det kan sættes op som i nedenstående figur 3. Dette er en anden måde at visualisere variationen i vores ærter. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 05_Videmo 06_Videmo 19_Grams 02_Julita 30_Std_1-6 26_Errin 01_Jærert 32_Std_ _Brun_Æ 27_Lollan 22_Amand 23_Amand 03_Lokals 28_Høj_ær 07_store 11_store 12_lille 13_lille 04_Stevns 09_store 17_HKH_C 10_store 08_store 20_Marie 31_Std_9-5 24_Jutta 14_Faste 15_Gyrit 18_Stang 21_Jutta 29_Karls 16_HKH_F Figur 3

9 Gr.1: Grøn på figur 3. Gyrithes høje ært, Faster Kirstens høje ært, No.24 Juttas høje ært og 31 Std_9-5 (Maglaby gråärt) er tydeligt forskellige fra hinanden og andre. De andre viser ikke tegn på at være forskellige, der må vi se på deres fænotyper (de egenskaber i planten, der stammer fra dens arveanlæg og kan observeres når vi dyrker den). Store og Lille Holger er ikke til at skelne fra hinanden, så Lille Holger er nok en variation af Store Holger, ikke en indblanding af en anden sort. Gr.2: Koralrød på figur 3. Disse viser ikke tegn på at være forskellige, der må vi se på deres fænotyper. Det er rimeligt at antage, at de to Videmoseært er identiske. Gr.3: Mørk rød. De er alle forskellige fra hinanden og andre. Gr.4: Blå. De er forskellige fra hinanden og andre. Gr.5: Gul. De to lollandske gråærter med store frø viser ikke tegn på at være forskellige, der må vi se på deres fænotyper. De to Amanda viser ikke tegn på at være forskellige. Heldigvis. 21 Juttas høje ært og 24 Juttas høje ært burde være ens, men det er de slet ikke, og ingen af dem kan være identiske med andre af ærterne i forsøget. Det bør undersøges nærmere, f.eks. ved at se på fænotype.

10 De mulige grupperinger kan også sætte op i på følgende måde. (Tabel 2) 2 grupper 5 grupper 7 grupper store Holgers Kæmpeært (5) lille Holgers Kæmpeært (2) HKH Chr. d. X s Hofært Lokalsort fra Stevns Stevns høje ært Maries høje ært Std_9-5 (Maglaby gråårt) Gyrithes høje ært Høj ært fra Susie Faster Kirstens høje ært No.24 Juttas høje ært Julita Videmoseært (2) Grams høje ært Std_1-6, (Gråärt) No.21 Juttas høje ært Stangært fra Fyn HKH Frederik d. 7 s ært Karls høje ært Std_51-2, (Puggor från Ballingslöv-Glimåkra) Errindlev ært Jærert Amandas høje ært (2) Brun Ært fra Nakskov Lollandske rosiner Tabel 2 store Holgers Kæmpeært (5) lille Holgers Kæmpeært (2) HKH Chr. d. X s Hofært Lokalsort fra Stevns Stevns høje ært Maries høje ært Std_9-5 (Maglaby gråårt) Gyrithes høje ært Høj ært fra Susie Faster Kirstens høje ært No.24 Juttas høje ært Julita Videmoseært (2) Grams høje ært Std_1-6, (Gråärt) No.21 Juttas høje ært Stangært fra Fyn HKH Frederik d. 7 s ært Karls høje ært Std_51-2, (Puggor från Ballingslöv-Glimåkra) Errindlev ært Jærert Amandas høje ært (2) Brun Ært fra Nakskov Lollandske rosiner store Holgers Kæmpeært (5) lille Holgers Kæmpeært (2) HKH Chr. d. X s Hofært Lokalsort fra Stevns Stevns høje ært Maries høje ært Std_9-5 (Maglaby gråårt) Gyrithes høje ært Høj ært fra Susie Faster Kirstens høje ært No.24 Juttas høje ært Std_51-2, (Puggor från Ballingslöv-Glimåkra) Julita Videmoseært (2) Grams høje ært Std_1-6, (Gråärt) No.21 Juttas høje ært Stangært fra Fyn HKH Frederik d. 7 s ært Karls høje ært Errindlev ært Jærert Amandas høje ært (2) Brun Ært fra Nakskov Lollandske rosiner Bemærk, hvordan Std_51-2, (Puggor från Ballingslöv-Glimåkra) lave et gevaldigt krumspring fra 5 grupper til 7 grupper.

11 Svar på vores spørgsmål Til sammenlugning af forskellige portioner af Store Holgers Kæmpeært,- og til sammenligning af Store og Lille Holgers Kæmpeært: Vi fandt ingen forskel imellem de forskellige portioner af Store- og Lille Holger. Til sammenligning af Store Holgers Kæmpeært og Holger-lignende ærter: 14 Faster Kirstens høje ært er forskellig fra alle andre ærter i forsøget. 17 HKH Chr. d. X s Hofært viser ikke tegn på at være forskellig fra Holger ærterne. Til "analyse" af grobundes indvirken på sorten: Vi fandt ingen forskel mellem Amanda fra sandjord og fra lerjordsdyrkning gennem en længere årrække. For at undersøge om Frederik d. 7. s ært er gammel: 16 HKH Frederik d. 7 s ært er forskellig fra alle andre undersøgte ærter, men om den er gammel kan vi ikke vide ud fra denne undersøgelse. Til sammenligning af andre høje ærter: Det lykkedes at sammenligne mange høje gamle ærter, og få dem grupperet på en meningsfuld måde. Det er også blevet klart, hvilke der er unikke, og hvilke der måske er samme sort med forskellige navne og kulturhistorie, og derfor bør undersøges nærmere med andre metoder. Til undersøgelse af nogle gråærter/til sammenligning af ærter med farvede blomster: 26 Errindlev ært er forskellig fra de andre undersøgte ærter. 25 Brun Ært fra Nakskov og 27 Lollandske rosiner viser ikke tegn på at være forskellige, men der kan være fænotypiske forskelle at finde. Bemærk i øvrigt, at gråærterne er fordelt over de fleste grupper! Der er altså sorter, som vi nu ved er forskellige fra alle andre. Der er også grupper af sorter, hvor vi bør undersøge, om vi f.eks. kan finde fænotypiske forskelle. Det er en stor fordel, at det nu er klart afgrænset, hvilke sorter der skal sammenlignes ved f.eks. dyrkningsforsøg. Der er nok også sorter, der er identiske med hinanden. Det er dog ikke noget der kan afklares ved dette forsøg, som kun egner sig til at finde forskelle i de 4 områder (mikrosatellitter) vi fik brugbare resultater fra. Om de er identiske i mange flere mikrosatelliter kan vi ikke vide, før vi laver et nyt forsøg! Tak til Gunter Backes og Jihad Orabi, både for det gode kursus, og for materialet efterfølgende. De har også leveret alle tabeller og figurer, undtagen tabel 2.

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Forsøgsvejledning Navn: Side 1 af 7 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA

Læs mere

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

GAPDH PCR modul Manual

GAPDH PCR modul Manual GAPDH PCR modul Manual Katalog nr. 166-5010EDU explorer.bio-rad.com Kopiering kun tilladt til undervisningsbrug Bemærk: Kittet indeholder temperaturfølsomme dele. Åbn derfor straks kassen og læg de pågældende

Læs mere

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved

Læs mere

Projekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN

Projekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2011 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

DNA origami øvelse DNA origami øvelse

DNA origami øvelse DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

KRIMINALDETEKTIVEN GERNINGSSTEDETS GÅDE PCR

KRIMINALDETEKTIVEN GERNINGSSTEDETS GÅDE PCR KRIMINALDETEKTIVEN GERNINGSSTEDETS GÅDE Elevvejledning PCR PCR trin for trin PCR involverer en række gentagne cykler, der hver består af følgende tre trin: Denaturering, primer påsætning og forlængelse

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug

Læs mere

Nye Økologiske Frø fra Camilla Plum 2017

Nye Økologiske Frø fra Camilla Plum 2017 Nye Økologiske Frø fra Camilla Plum 2017 Vi har en masse nye frø i år, de fleste af dem har vi selv dyrket her på Fuglebjerggaard. Vi prøver mange spændende nye grøntsager, chili, tomater, blomster og

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Mit navn er Villy Dyrekær og jeg er naturekspert. Slim er videnskabeligt fascinerende for en berømt naturelsker som mig. Vidste du, at det engang var

Mit navn er Villy Dyrekær og jeg er naturekspert. Slim er videnskabeligt fascinerende for en berømt naturelsker som mig. Vidste du, at det engang var TM Mit navn er Villy Dyrekær og jeg er naturekspert. Slim er videnskabeligt fascinerende for en berømt naturelsker som mig. Vidste du, at det engang var slimede mikrober, der regerede verden? For billioner

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Elektroforese Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Klasse: 1.4 Fag: Biologi Vejleder: Brian Christensen Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Langtved Data A/S Nyhedsbrev

Langtved Data A/S Nyhedsbrev Langtved Data A/S Nyhedsbrev Nr. 2 Indledning I denne udgave af nyhedsbrevet har vi valgt at sætte fokus på interessante faciliteter som allerede benyttes af nogle af vores kunder og som kunne være interessante

Læs mere

Social kapital i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM. HK DANMARK Analyse

Social kapital i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM. HK DANMARK Analyse 215 i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM HK DANMARK Analyse på arbejdspladsen Denne rapport bygger på en undersøgelse om social kapital blandt

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven.

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. 22. Den røde farve i kød skyldes myoglobin som er et globulært protein. Myoglobin indeholder ligesom hæmoglobin en organisk gruppe (hæm) med en tilknyttet jern(ii)-ion

Læs mere

Gerningsstedets gåde Den usynlige sandhed - DNA PCR Basics Kit. Katalog nr. 166-2600EDU

Gerningsstedets gåde Den usynlige sandhed - DNA PCR Basics Kit. Katalog nr. 166-2600EDU 1 Gerningsstedets gåde Den usynlige sandhed - DNA PCR Basics Kit Katalog nr. 166-2600EDU Bemærk: Kittet indeholder temperaturfølsomme dele. Åbn derfor straks pakken og læg de dele, der er mærket med -20

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Lego-øvelse i Visual Management 2015-01-13

Lego-øvelse i Visual Management 2015-01-13 Formål Denne øvelse har til formål at vise forskellen på en skriftlig og en visuel instruktion. Legoklodser Til øvelsen anvendes otte Legoklodser i fire farver. ne er 1 x 6, 2 x 2, 2 x 3 og 2 x 4. Der

Læs mere

Grafisk Design rapport Kom/IT

Grafisk Design rapport Kom/IT Grafisk Design rapport Kom/IT Filip Olsen & Frederik Bøgh Indholdsfortegnelse Teoriafsnit Form og farver... 1 Grundfarver... 1 Komposition og layout... 2 Praktisk Folder til teknologiprojektet Bæredygtig

Læs mere

INSPIRATION: Side 1 af 7

INSPIRATION: Side 1 af 7 INSPIRATION: MATERIALER: Uld ca. 30 g i bundfarven samt uld til dekoration, lynlås 20 25 cm, foam til skabelonen, vandflaske med huller i låget, plasticpose, rundstok, sæbe og masser af vand. Jeg bruger

Læs mere

www.sas-forum.dk Lav bedre rapporter Online feedback/dialog: f Se password på dit navneskilt Alan Hjemsted, Seniorkonsulent SAS Institute

www.sas-forum.dk Lav bedre rapporter Online feedback/dialog: f Se password på dit navneskilt Alan Hjemsted, Seniorkonsulent SAS Institute make connections share ideas be inspired Online feedback/dialog: f www.sas-forum.dk f Se password på dit navneskilt Lav bedre rapporter Alan Hjemsted, Seniorkonsulent SAS Institute Hvorfor tale om rapportdesign?

Læs mere

Fristende og nemme desserter. Opskriftstema. Dr. Oetker Danmark A/S +45 44 94 52 33 www.oetker-fs.dk

Fristende og nemme desserter. Opskriftstema. Dr. Oetker Danmark A/S +45 44 94 52 33 www.oetker-fs.dk Fristende og nemme desserter Opskriftstema Tiramisu med hindbær, likør og mokkabønner 20 ladyfingers 1 dl hindbærlikør (hedvin, likør, dessertvin) 300 g hindbær 6 ¼ dl sødmælk 175 g Dr. Oetker Creme Tiramisu

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler DNA-profil analyse Indledning DNA-profil analyser eller i daglig tale DNA-fingeraftryk er en metode, der bruges, når man skal finde ud af, hvem der er far et barn, hvis der altså er flere muligheder. Det

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Vejledende opgavesæt 1 Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Respiratorisk

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting

Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting Center for Undervisningsmidler, afdeling København Western blotting Øvelsesvejledning Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting Teori Proteomik er studiet af celleproteiners

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

Bestyrelsens beretning, skriftlige del: Hvad der er sket i 2011-2012

Bestyrelsens beretning, skriftlige del: Hvad der er sket i 2011-2012 Bestyrelsens beretning, skriftlige del: Hvad der er sket i 2011-2012 Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen har hen over året holdt 6 møder, heraf de to på Skype, hvor vi har arbejdet med økonomi, planlægning,

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2007

27611 Eksamen Sommer 2007 - Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

VisualDRG brugermanual

VisualDRG brugermanual VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

Mit æble rådner - journalark

Mit æble rådner - journalark Mit æble rådner - journalark Hypotese: Et æble vil blive brunt når det kommer i kontakt med oxygenet i luften. Dette kan dog forhindres eller mindskes med antioxidanter, som citronsyre, askorbinsyre og

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Værksteder. Mellemtrinnet 2013 Selvevaluering. Læseskrivestuen Laboratoriet Atelier

Værksteder. Mellemtrinnet 2013 Selvevaluering. Læseskrivestuen Laboratoriet Atelier Værksteder Mellemtrinnet 2013 Selvevaluering Læseskrivestuen Laboratoriet Atelier 1 Dialog Heden Oskar: Hjalte: Mads 4.: Mathilde: Kirstine: Anna: Sofie: Kristine: Cecilie: William: Natasja: David: Karl

Læs mere

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...

Læs mere

Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder

Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Oktober 2016 Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Oktober 2016 Tekst og redaktion: NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Gode råd om grafisk præsentation

Gode råd om grafisk præsentation Gode råd om grafisk præsentation Birgit Sørensen Oktober 1997 Generelt Vi bruger visuelle hjælpemidler for at forstå at huske Når ord alene ikke kan forklare, kan illustrationer. Erindringen om en illustration

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Word-5: Tabeller (2007)

Word-5: Tabeller (2007) Word-5: Tabeller (2007) Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da programmet blev

Læs mere

Protokol for genetisk bestemmelse af ABO blodtyper

Protokol for genetisk bestemmelse af ABO blodtyper Page1 Udarbejdet i samarbejde mellem: Kåre Lehmann, Annabeth Høgh Petersen, Anne Rusborg Nygaard og Jørn M. Clausen Page2 VIGTIGT: SKIFT PIPETTE SPIDSER/TIPS EFTER HVER GANG!! Så undgår du at forurene

Læs mere

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter mogens.hovmoller@agrsci.dk

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

3M Food Safety 3M Molecular Detection System. Patogentesting. Enkelt og nemt

3M Food Safety 3M Molecular Detection System. Patogentesting. Enkelt og nemt 3M Food Safety 3M Molecular Detection System Patogentesting Enkelt og nemt Fødevareproduktion er dit fagområde Fødevaresikkerhed er vores Forbrugerne stoler på at din virksomhed producerer fødevarer af

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Hvordan får man det bedste ud af sin te?

Hvordan får man det bedste ud af sin te? Hvordan får man det bedste ud af sin te? Hvordan får man det bedste ud af sin te? 1. Vigtigheden af vand 2. brygningsmetoder 3. Te udstyr 4. Te 5. Bryggetider 6. Opbevaring 1. Vigtigheden af vand Din kop

Læs mere

Gør det selv-øvelser udi regneark for begyndere! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk

Gør det selv-øvelser udi regneark for begyndere! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Gør det selv-øvelser udi regneark for begyndere! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Versionsdato: August 2009 Indholdsfortegnelse Generelt om manualer fra Skolekonsulenterne.dk...3 Hvad er et regneark?...4

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Grønlands skjulte skatte

Grønlands skjulte skatte AF peter stougaard Grønlands skjulte skatte Grønland er kendt over hele verden som landet med isbjørne, hvaler og sæler, smukke blomster, kort sagt landet med højt til loftet og en stor natur. Hvad der

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

ELISA Immuno Explorer TM Kit

ELISA Immuno Explorer TM Kit - 1 - ELISA Immuno Explorer TM Kit Katalog nummer 166-2400EDU Til læreren Dette kit er lavet for at lette og illustrere immunologiundervisningen og kan give en øget forståelse af antigen-antistof interaktionen,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

FIBERARMERING AF BETON

FIBERARMERING AF BETON AF: Emil Bøggild S144563 Kursus: 11837 AT Sommerkursus FIBERARMERING AF BETON Vejleder: Lisbeth M. Ottosen Aflevering: 23-08-2015 Fiskenet som fiberarmering i beton. Titelblad Titel: Kursus: Universitet:

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

B L A N K. Den lette tagløsning. scandinavien a/s

B L A N K. Den lette tagløsning. scandinavien a/s B L A N K Den lette tagløsning MetroBond BLANK er et stilrent og elegant kvalitets produkt, der med sin blanke overflade giver et eksklusivt udseende - og det tør vi godt give års garanti på! scandinavien

Læs mere