2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse
|
|
- Bodil Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi, fysik/kemi og matematik Særlig fokus på modeleringskompetencen i matematik og naturfagene. Eleverne: Udvikler kompetencer i at udføre tværfaglige undersøgelser. Kan forklare eksempler på omsætning af energi fra én form til en anden (kinetisk -, potentiel -, kemisk - og varme energi). Kan forklare begrebet nyttevirkning, og ved energiomsætning ved, at nyttevirkning er et matematisk forhold mellem nyttegjort energi og tilført energi. Kan omregne mellem forskellige enheder for energi og effekt. Erfarer, at energiomsætning kan beskrives med matematikudtryk. Kan redegøre for, at det simple kemiske reaktionsskema for aerob respiration er et udtryk for energiomsætning. Kan redegøre for, at konditallet målt i ml O2/mim./kg er et udtryk for kroppens effekt målt i W/kg. Opnår viden om, hvorfor sundhed også kan beskrives med et kondital. Kan vurderer og beskrive et datamateriale med relevante fagudtryk. Kan fremstille et boksplot til og bruge dette til beskrivelse af et datamateriale. Kort teori om energi Energi og arbejde er to sider af samme sag. Hvis du løfter noget op, udfører du et stykke arbejde. Det du har løftet op har fået tilført energi (potentiel energi) og du selv har brugt energi på at udføre arbejdet - bevægelsen (kinetisk energi). Energien til dette arbejde er kommet fra din mad, hvor energien har været bund et som kemisk energi. Benzin arbejder ikke, det gør en pose flæskesvær heller ikke, men både benzinen og flæskesværene indeholder energi på kemisk form. Når benzin brænder i motoren, kan motoren udføre et stykke arbejde, når du spiser en pose flæskesvære eller noget andet mad, kan du udføre et arbejde. Kemisk energi kinetisk energi potentiel energi Energi kan ikke forsvinde eller opstå, men kan omdannes fra én form til en anden. Fx hvis du gnider håndfladerne mod hinanden vil dit arbejde i form af kinetisk energi (bevægelsesenergi) blive omdannet til varme, og i en dynamo vil bevægelsesenergi blive omdannet til el- energi og modsat i en el- koger. Energi er evnen til at udføre et stykke arbejde Du har tidligere lært, at energi måles i joule (J). Denne enhed kaldes også for et wattsekund(ws). Ex: Hvis du har en el- pære, der er tilsluttet en spænding på 1 V og pæren gennemløbes af 1 A, vil pæren modtage 1W, fordi
2 V * A = W ( effektloven). Når denne pære har været tændt i 1 sekund, har den omsat 1 J, som er lig 1Ws. volt * ampere = watt (V*A = W) watt *sek = joule Mere korrekt: Effekt = spændingsforskel * strømstyrke og energi = effekt *tid i sek. Definition: Når man løfter en genstand på 100 g 1 m op, har man udført et arbejde på 1 joule ( J). Det betyder: Løfter du 1 kg. En m op, udfører du et arbejde på 10 J Løfter du 85 kg 33 m op udfører du et arbejde på: 85 * 10 *33 =28050 J = 28,05 kj Enheden joule ( J) er lille, derfor bruges enhederne kj, Wh (Watttimer og kwh (kilowattimer), som er den enhed, der bruges i el- måleren i bl.a huse. Nyttevirkning Når et apparat, en maskine eller en menneskekrop omdanner en energiform til en anden, vil det altid være forbundet med et tab, der udsendes som varme ( varmetab). Dette kender du fra computeren, der bliver varm, el- pæren der bliver varm og din krop bliver også varm, når du bevæger dig. I en gammeldags el- pære med glødetråd omdannes kun omkring 2% af el- energien til lys og i en LED- pære er det omkring 20% af el- energien, der omdannes til lys. Lysenergi 2% el- energi 100% Varmeenergi 98% Menneskekroppen kan omdanne ca. 20% af den kemiske energi i mad til bevægelse, resten 80% bliver til varme. Menneskekroppens nyttevirkning ved omdannelse af energi i mad til bevægelse er derfor 20%.
3 Regneeksempel med energiomsætning i menneskekroppen En matematiklærer, der vejer 85 kg, har spist en pose flæskesvær med 125 g. På posen står der, at Næringsindholdet er 2800kJ pr Rundetårn er 33m høj. Hvor mange gange skal matematiklæreren gå op i Rundetårn for at forbrænde den kemiske energi, der er i posen med flæskesvær? Denne opgave kan løses med en ligning:!"#$%&!"#!"#æ%"&'" Energiindhold i flæskesvær=!,! x := antal gange matematiklæreren skal op i Rundetårn x /100 = 0,2 Ligningen løses for x vha. CAS- værktøjet WordMat. x = ,955 Matematiklæreren skal derfor op i Rundetårn ca. 25 gange for at omsætte energiindholdet i posen med 125 g flæskesvær. Om begrebet effekt Effekt måles i enheden Watt (W). Effekt er et udtryk for, hvor meget energi et apparat, en maskine eller en menneskekrop kan omsætte pr. sekund. En 60W el- pære omsætter 60 J pr. sek. - en 5 W LED- pære omsætter 5 J pr. sek. - to en 5 W LED- pære omsætter 10 J pr. sek. Motoren i en Fiat 500 har en effekt på 51 kw og motoren i en AUDI A6 har en effekt på 185kW. Audien har en større motor, der bruger mere benzin pr tidsenhed end Fiaten. Audien omsætter derfor mere energi pr sek. end Fiaten. Regneeksempel med beregning af menneskekroppens effekt Matematiklæreren vejer stadig 85 kg. Han går op ad en trappe, der er 12 m høj. Han bruger 40 sekunder på turen. Matematiklærerens krop præsterer en effekt på 255 W. Se beregning herunder = En dag skal matematiklæreren skynde sig, og han klarer turen op på 25sekunder. Den dag præsterede matematiklærerens krop en effekt på 408 W. Se beregning herunder.
4 = Han var også meget forpustet bagefter, og der gik flere minutter før han kunne tale normalt igen. Dette skyldtes, at matematiklæreren havde arbejdet anerobt. Kroppens effekt og kondital Konditallet er i princippet et mål for den specifikke aerobe (omsætning med brug af O 2 ) effekt. Enheden for kondition kan derfor også have enheden W/kg. Det vil sige, at konditallet er et udtryk for den effekt som kroppen maksimalt er i stand til at præstere gennem et længere tidsrum (en halv til en hel time) divideret med vægten af kroppen. Konditallet måles traditionelt i enheden ml O 2 pr. minut pr. kg kropsvægt, men konditallet kunne lige så godt måles som maksimal effekt (ved aerobt arbejde gennem længere tid) pr. kg. kropsvægt. Dette fremgår af reaktionsskemaet for åndingsprocessen: C 6 H 12 O 6 + 6O 2 6 CO H energi Om der måles på iltforbrug eller der måles på energiomsætning er lige meget. Af formlen fremgår, at der er en sammenhæng mellem energi og iltforbrug. Jo mere ilt der omsættes pr. sek. jo mere energi omsættes pr. sek. Ved omsætning af almindelig blandet kost (kulhydrater, protein og fedt) vil forbrug af 1 ml O 2 bevirke, at der kan præstere20j( Joule). 1ml O 2 20J Det derfor muligt at beregne konditallet ved at omregne kroppens effekt i W til ml O2/kg/min. Dette kan gøres med formlen: W 60 Kondital = 0,2 vægt i kg. 20 Hvor : 60 i tælleren omregner fra sek. til min. 0,2 i nævneren er kroppens nyttevirkning 20 er omsætningsfaktoren mellem effekt(w) og ml/o 2 Eksempler: Ved at omregne matematiklærerens præstationer på trappen fra før, er det nu muligt at forklare hvorfor han blev så forpustet, da han skyndte sig op ad trapperne. Ved en præsteret effekt på 255W præsterede han et kondital på : 45ml O 2 /kg/min. Beregning: Kondital = , = 45
5 Ved en præsteret effekt på 408W præsterede han et kondital på: 72ml O 2 /kg/min. Beregning: Kondital = , = 72 Ved at betragte tabellen herunder er det muligt at forklare, hvorfor matematiklæreren var forpustet efter han havde forhastet sig op ad trapperne (Brug tabellen på næste side).
6 Opgave Du må tage et eller flere stykker chokolade eller frugt. De eneste betingelser er, at der også er noget til de andre i klassen, samt at du har forbrændt energien inden du går hjem fra skole. Produktkravet er et Word- dokument på max. 2 sider, hvor du svarer på spørgsmålene herunder: Opstil en beregning, der viser hvor mange gange du skal gå fra kælderen og op på 3. sal for at få omsat energien i den slik, du har spist. Brug en vægt samt varedeklarationen på indpakningen. Der er 4 meter mellem etagerne på skolen) Opstil en beregning der viser, hvordan du kan måle din maksimale effekt ved at gå(løbe) på trapper. Vær sammen to og to. I skal bruge et ur. I skal måle jeres kondition på en motionscykel i Kondiværkstedet. Brug vejledningen til bestemmelse af kondital ved to- punkts metoden. Sammenlign det resultat, I er nået frem til med kondiberegneren på dette link: online.dk/to- punktstest- paa- cykel/ Mål jeres krops maksimale effekt ved brug af motionscykel og romaskine i Kondiværkstedet. Skriv jeres maksimale præsterede effekt fra trapperne, motionscyklen og romaskinen på tavlen i klassen. Beskriv sammenhængen mellem kondital og kroppens effekttal. Find flere oplysninger i side 24 og 25 Skriv en tekst, hvor du sammenligner og vurderer din bestemmelse af kondital ved Coopertesten( sidste F- dag), to punktsmetoden, trappetesten og evt. en anden metode. På baggrund af klassens resultater ved bestemmelse af kroppens effekttal, skal du tegne et boksplot over klassens effekt og heri indsætte en markering for din præstation. Udfordringsopgave! Udform et regneark, hvormed du kan beregne konditallet ved to- punktsmetoden. Brug vejledningen og linket til kondiberegneren som inspiration. Et evalueringsafsnit, hvor du skal redegøre for hvad du har lært i fagene matematik naturfag forhold til læringsmål for dette forløb Produktkrav: Et redigeret Word- dokument på maksimalt to A4 sider.
7
Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereEnergiform. Opgave 1: Energi og energi-former
Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Fysik/kemi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin FK1 grundbegreber el Spændingsforskel volt, V I daglig tale kaldet spænding. Spændingen måles
Læs mereLokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.
Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret
Læs mereSundhedskonsulenterne
Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet
Læs mereOpgaver til side 20-21
Energibalance # 1 På side 16-17 og 18-19 i avisen kan I læse om, hvor energien kommer fra. Her handler det om, hvad du skal bruge energi til. Du kan for eksempel finde ud af, hvor længe du skal være fysisk
Læs mereMatematik og Fysik for Daves elever
TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX
Læs mereEnergistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Læs mereMATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo
MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en
Læs mereSPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereKrop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi
Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og
Læs mere1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n
dlaboratoriumforsammenhængendeu 1. G fysik Elevbog ring dannelseoglæ HARTEVÆRKET Harteværket Harteværket er bygget i 1918-1929 og var det første større vandkraftværk i Danmark. Ved værkets opførsel stod
Læs mereSUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER
SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet
Læs mereForsøg med fotosyntese
Biologi i udvikling, Økosystemer www.nucleus.dk Forsøg med fotosyntese Figur 1. Vandpest. Foto: N Sloth/Biopix. Af reaktionsskemaet for fotosyntese kan man se, at man i princippet både kan måle på hvor
Læs mereSkoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien
Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule
Læs mereEnergi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Læs mereForside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag
Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Danni T. Pedersen og Peter Eduard. Skole: ScienceLab.dk Klassetrin: 6-12 Fag: Biologi, fysik og samfundsfag. Titel på projekt: Sundhedskonsulenterne
Læs mereEnergiopgave til uge 44
Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal
Læs mereEnergi i undervisningen
1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. 9/10 klasse
Fag:Fysik/kemi Hold:7 Lærer:BP Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering Uge 33-38 at eleverne får kendskab og overblik over naturfænomener,
Læs mere1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.
1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs merePlacering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.
Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereHvor kommer energien fra?
Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereMatematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. Torsdag den 6. december 2018 kl AVU181-MAT/D. (4 timer)
Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU181-MAT/D Torsdag den 6. december 2018 kl. 9.00-13.00 180680.indd 1 11/10/2018 13.59 Chokolade Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet
Læs mereEl-Fagets Uddannelsesnævn
El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereLærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen
Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet
Læs mereHvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn
Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN AUGUST-SEPTEMBER 2005 SPROGLIG LINJE NATURFAG. Fredag den 12. august 2005 kl. 9.00-13.00
2005-17-2 STUDENTEREKSAMEN AUGUST-SEPTEMBER 2005 SPROGLIG LINJE NATURFAG Fredag den 12. august 2005 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet består af 8 opgaver med tilsammen 20 spørgsmål. De stillede spørgsmål indgår
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereKonditest: Idrætsrapport/journal
Idrætsrapport/journal Konditest: Formål: At bestemme konditallet ved 2 forskellige testmetoder: 1. 20m Pendulløbetest 2. 2-punktstest på ergometercykel Forsøgsbeskrivelse: Forsøg 1: Alle på idræts holdet
Læs mereKlare MÅL. Naturfag F/E
Klare MÅL Naturfag F/E 2 Naturfag F/E Fagets Mål 1. Eleven har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold. 2.
Læs mereOptimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.
Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereForsyn dig selv med energi
Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereEn f- dag om matematik i toner og instrumenter
En f- dag om matematik i toner og instrumenter Læringsmål med relation til naturfagene og matematik Eleverne har viden om absolut- og relativ vækst, og kan bruge denne viden til at undersøge og producerer
Læs mereForsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort
Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er
Læs mereE l - Fagets Uddannelsesnævn
E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereIntromaterIale til mobil lab
Intromateriale til mobil lab Isoleret kasse IndHold - TEMPERATUR, LUFTFUGTIGHED OG EFFEKT Coach Assistent Rytter Operatør CykelraCe - PULS, EFFEKT OG HASTIGHED Indledning Baggrund for projektet Beskrivelse
Læs mereForsøgsvejledning - Iltoptagelse
Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX
Læs mereNATURFAGSPROJEKT 2. Det er nu blevet tid til det andet naturfagsprojekt! Biologi. Sundhed. Levealder og dødelighed. Kulhydrat, fedt og protein
NATURFAGSPROJEKT 2 Det er nu blevet tid til det andet naturfagsprojekt! Projektet vil tage udgangspunkt i den undervisning, som I har modtaget i biologi, geografi og kemi fra efterårsferien og frem til
Læs mereMåling på udåndingensluften (lærervejledning)
Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og
Læs mereFysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme
Fysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme Forsøgsdato: 22-02-2016 Afleveringsdato: 03-03-2016 Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Lasse, Nicolai og Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål Side
Læs mereNATURFAGSPROJEKT 3. Biologi. Det er nu blevet tid til det tredje naturfagsprojekt! Tværfaglighed i andet projekt
NATURFAGSPROJEKT 3 Det er nu blevet tid til det tredje naturfagsprojekt! Projektet vil tage udgangspunkt i den undervisning, som I har modtaget i biologi, geografi og kemi fra november og frem til nu under
Læs mereEnergievent. - event for 8. klasse
Energievent - event for 8. klasse Introduktion Målet med energi-eventen er at give 8. klasses elever et indblik i, hvad de har behov for at indtage af føde og væske i løbet af dagen, samt en fornemmelse
Læs mereOMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi.
Natur/teknologi og idrætsundervisningen Attention GO! mellemtrinnet Tag pulsen på roning Natur og teknologi KOMMUNIKATION Eleven kan kommunikere om natur og teknologi. Ordkendskab: Eleven kan mundtligt
Læs mereJakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen
. Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...
Læs mereELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Læs mereBetingelser for anvendelse Fysikkens Mestre version 1.0 må frit anvendes til undervisning og underholdning
Fysikkens Mestre Version 1.0 Af Bo Paivinen Ullersted Fremstilling af kortene Kortene printes i dobbeltsidet format (vend ark efter lang kant). Print kun side 7, ikke første side, så passer spørgsmål og
Læs mereSpis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen
Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker
Læs mereINTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3
INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3 Indhold Indledning 2 Baggrund for projektet 3 Beskrivelse af projektets opbygning 3 Tre uger inden trailerbesøg kan skolerne 4 låne en kasse med datalogningsudstyr
Læs mereHaderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen
Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske
Læs mereEnergibalance og kostsammensætning
Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium
Læs mereHALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereLærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven:
Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Opgaverne er alle bygget op efter samme koncept; eleverne laver observationer i Dyrehaven og på Bakken og bruger derefter observationerne til at lave
Læs mereSUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT
Sukker i : Ja sukker Frugt fructose Alt slik Sodavand Kager Arbjedsspørgsmål: Er det sundt? Hvor kommer det fra? 1 Kemien og fysikken Sukkers biologi? Hvor dyrkes sukker? handel og transport? Er der hold
Læs mereSvarnøgle til opgaver - Naturfag 2
Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor
Læs mereMatematik i Word. En manual til elever og andet godtfolk. Indhold med hurtig-links. Kom godt i gang med Word Matematik. At regne i Word Matematik
Matematik i Word En manual til elever og andet godtfolk. Indhold med hurtig-links Kom godt i gang med Word Matematik At regne i Word Matematik Kom godt i gang med WordMat Opsætning, redigering og kommunikationsværdi
Læs mereMADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi
3 N SE S A KL in mad D Dig og d A M P R K N I T M G KRP G MTIN KRP G MTIN MADKLASSEN 3 At røre sig og få motion er utrolig vigtigt. Både fordi kroppen skal bruges for at fungere godt, og fordi du risikerer
Læs mere123GO_ Kondition på skoleskemaet
13 123GO_ Kondition på skoleskemaet 2 123GO_ Kondition på skoleskemaet Indhold Billedkunst 4 Biologi 4 Fotolære 5 Geografi 5 Historie 5 Hjemkundskab 6 Matematik 6 Musik 6 Natur/teknik 7 Samfundsfag 7 Sundheds-
Læs mere10 Elevplan. en tværfaglig læringsaktivitet. Når eleven skal have afvinket en læringsaktivitet eller et læringselement, vil det være samtlige
10 Elevplan Organisatoriske forhold Matematik kan i Elevplan udbydes som en selvstændig læringsaktivitet og/eller som elementer i tværfaglige aktiviteter. Beskrivelsen i Elevplan er en uddybning og præcisering
Læs mereBedømmelseskriterier. Grundforløb 1 og 2. - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 Naturfag Niveau E Der lægges især vægt på, at eleven kan: 1. Udtrykke
Læs mereKropsliggørelse af uendelighed og lineære funktioner
Kropsliggørelse af uendelighed og lineære funktioner Herunder er beskrevet tre øvelser der knytter sig til materialet om Matematik og Uendelighed. Formålet med øvelserne har været at kropsliggøre abstrakte
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs mereBedømmelsesskema Fysik Niveau E
Kompetencemål Energi Fysik og teknologi (Beregnings Fysiske fænomener og iagttagelser Kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter (Modellerings- og repræsentations af kulhydrater herunder mono-,
Læs mereLærervejledning Træk et ton - Havnen
Lærervejledning Træk et ton - Havnen 7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner Emneord: Kraft, bevægelse, arbejde, friktion, energi, modelleringskompetence, Newtons love, teknologi, maskineri, transport,
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereTil læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse
Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereDet er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.
Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste
Læs mereMotion og energi til kroppen.
Motion og energi til kroppen. Dette undervisningsforløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og undervisere fra den lokale social- og sundhedsskole. Forløbet har fokus på beregning af energiindhold
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mere6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.
Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når
Læs mereMatematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereFysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA
Fysik A Studentereksamen Skriftlig prøve (5 timer) STX093-FYA Onsdag den 9. december 2009 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012
Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse
Læs merefsa 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær i Simons klasse 6 En figur af kvarte cirkler
fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning Maj 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereEnergiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)
Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereTRÆK ET TON HAVNEN LÆRERVEJLEDNING klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner
HAVNEN TRÆK ET TON LÆRERVEJLEDNING 7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner Emneord: Kraft, bevægelse, arbejde, friktion, energi, modelleringskompetence, newtons love, teknologi, maskineri, transport,
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereSolens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet
SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts
Læs mereHVOR FORSVINDER RØGEN HEN?
KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen
Læs mereEnergi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Energi og læring. Oversigt over kasser - undersøgelser/aktiviteter
Energi og læring Oversigt over kasser - undersøgelser/aktiviteter 1 Oversigt der viser udstyr antal grupper tidsforbrug Nr. Titel - Fagligt stikord Målgruppe Udstyr Tid 1 Hit med vinden Lav små vindmøller
Læs mereSund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling
Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011 Workshop Steptest, dataopsamling Program Matematikken Kort om steptest Forskellige former for steptest Testen!!!! Bearbejdning af data Opsamling Matematikken
Læs mere