Søvnbesvær? Intet problem.

Transkript

1 Nr. 1 januar årgang til venteværelset POPULÆR LÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN Søvnbesvær? Intet problem. LÆS INDE I BLADET Sådan undgår du insulinpuder Har du en gang imellem problemer med at sove, eller har du svært ved at falde i søvn igen, når du vågner midt om natten? Nogle råd til, hvordan du kan forbedre din nattesøvn, er regelmæssig motion, et køligt og mørkt soveværelse og at undgå måltider, lige før du går i seng. Et andet råd er at prøve Valerina Forte, et receptfrit alternativ, som du roligt kan anvende uden at være bange for træthed næste dag. Du fi nder Valerina Forte på apoteket, Matas og i helsekostforretninger. Få fl ere råd om, hvordan du får en bedre nattesøvn på: Tristhed og modløshed Forstoppelse Børneeksem Pharbio er en serie af naturlægemidler til egenomsorg i forbindelse med søvnproblemer, uro og vandladningsbesvær. På vores hjemmeside finder du tips og gode råd om, hvad du selv kan gøre for at komme hverdagens små skavanker til livs. Held og lykke! Forbrugerkontakt Hvorfor er det vigtigt, at alle diabetespatienter hjemmemåler blodglukose? Valerina Forte er et naturlægemiddel, der anvendes ved uro og søvnbesvær. Aktivt indholdsstof: ekstrakt af valerianerod (Valerina officinalis L., radix) 200 mg (=1200 mg droge) Dosering voksne: 1-3 tabletter dagligt ved uro. 1-3 tabletter før sengetid ved søvnbesvær. Bør ikke anvendes af børn under 12 år uden lægens anvisning. Bivirkninger: Ingen kendte. Læs altid indlægssedlen før brug. Vejl.udsalgspris: 80 tabletter 109,75 kr. Brok med stomien

2 hvem sagde av? NovoFine 32G Tip Superflow TM Gør et stik til et prik NovoFine 32G Tip Superflow er en af verdens tyndeste insulinnåle med den største indre diameter og konisk indføringsspids 1. NovoFine 32G Tip Superflow giver mindre smerte ved injektion 1. NovoFine 32G Tip Superflow er en 6 mm tynd engangsnål, der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer: FlexPen, NovoPen 4, NovoPen Junior, Innolet og NovoLet. Læs mere om NovoFine 32G Tip Superflow på: Reference: 1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles with different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): Changing diabetes Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes. Your feelings matter

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand.polit. Redaktionen: Speciallæge, oftalmologi, Pieter Zibrandtsen INDHOLD 1/08 Speciallæge i almen medicin og dyrlæge, Mogens Max-Christensen Speciallæge dr. med., Eivind Gudmand-Høyer Speciallæge i gynækologi og obstetrik, Tove Wisborg Klinikchef, overlæge dr. med., Jette Ingerslev Overlæge, psykiater, herbalist, Klavs Nicholson Speciallæge i gynækologi, Christine Felding Speciallæge i gynækologi, Claus Christoffersen Overlæge dr. med. Finn Ursin Knudsen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet.illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point fi ler kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Annoncer: Kirsten Waaben kw@scanpublisher.dk Sådan undgår du insulinpuder AF CAND. CUR., KLINISK SYGEPLEJESPECIALIST BIRTHA HANSEN 4 Tristhed og modløshed AF OVERLÆGE, HERBALIST KLAVS NICHOLSON 7 Forstoppelse AF SPECIALLÆGE DR.MED. EIVIND GUDMAND-HØYER 10 Børneeksem AF OVERLÆGE, MICHAEL HEIDENHEIM 14 Hvorfor er det vigtigt, at alle diabetespatienter hjemmemåler blodglukose? AF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED., STEN MADSBAD 22 Brok med stomien AF STOMISYGEPLEJERSKERNE A. MADUM, K. SKOV, OG J. MORTENSEN 28 Layout: Glumsø Bogtrykkeri A/S Redaktionens og udgiver adresse: SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration Direktør Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.dk Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S DIT LÆGEMAGASIN 1 3

4 AF CAND. CUR., KLINISK SYGEPLEJESPECIALIST BIRTHA HANSEN, ÅRHUS SYGEHUS FOTO: JJ KOMMUNIKATION SÅDAN UNDGÅR DU INSULINPUDER Det er vigtig for diabetes-patienter at have den rigtige teknik for at undgå komplikationer med bl.a. svingende og uforudsigelige blodglukoseværdier Mange mennesker med sygdommen diabetes mellitus skal hver dag injicere sig med insulin, og i den forbindelse er det vigtigt at udføre korrekt injektionsteknik. Det har nemlig vist sig, at mange mennesker med diabetes utilsigtet injicerer sig i musklen, fordi det subcutane fedtvæv på de sædvanlige injektionssteder er mindre end antaget, og hvis der ikke vælges korrekt nålelængde vil injektionen ramme intramuskulært. Konsekvensen er svingende og uforudsigelige blodglukoseværdier, hvilket resulterer i en dårlig reguleret diabetes, som kan give nedsat livskvalitet og på længere sigt føre til sendiabetiske komplikationer. Inden for de senere år er der udviklet kortere og kortere nåle, og i den forbindelse er det meget vigtigt at have viden om, hvordan der vælges korrekt nålelængde. Derfor er det meget vigtigt, at sundhedspersonalet er opmærksom på dette og underviser i korrekt injektionsteknik På trods af undervisning i injektionsteknik ses flere problemer i relation hertil, f.eks. i form af lipohypertrofi, som er defineret som en synlig eller mærkbar fortykkelse af fedtvævet på injektionsstederne. Det bekræftes af et finsk studie, hvor der indgik 100 mennesker med type 1 diabetes, og her viste det sig, at: 65 pct. af deltagerne havde hudkomplikationer i form af fortykkelse af huden. 23 pct. af deltagerne brugte et område på størrelse med et frimærke til at fordele injektionerne på. 15 pct. af de adspurgte havde aldrig fået checket injektionsstederne af en professionel. Lipohypertrofi - insulinpuder - har alvorlige konsekvenser i forhold til den enkeltes livssituation og livskvalitet, idet det påvirker både den fysiske, psykiske og sociale sundhed pga. de svingende blodglukoseværdier. Som beskrevet er der mange problemer i relation til at udføre korrekt injektion af insulin, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på at udføre korrekt injektionsteknik. Skema 1 Nålelængde og injektionsteknik til forskellige patienttyper Patienttype Nålelængde Injektionsvinkel Hudfold Normalvægtig (BMI <25) Vægt over middel (BMI >25) 6 mm 8 mm 6 mm 8 mm 12 mm 90 grader 45 grader 90 grader 90 grader 45 grader løftet løftet uden hudfold i abdomen løftet hudfold i låret løftet løftet PROBLEMSTILLINGER I FORBIN- DELSE MED INSULININJEKTION Det har vist sig i praksis, at nogle mennesker med diabetes injicerer insulin i det samme lille område gang på gang, hvilket kan resultere i insulinpuder. Insulinpuder kan forandre og forsinke optagelsen af insulin fra injektionsstederne, og derved forårsage ustabile blodglukoseværdier og føre til dårlig regulering af diabetes. I en spansk undersøgelse, hvori der indgik 150 mennesker med diabetes, havde 52 pct. af deltagerne insulinpuder og af disse havde 41 pct. ustabile blodglukoseværdier og dårlig diabetes regulation. Dette bekræftes af et finsk studie, hvor der indgik 100 mennesker med type 1 diabetes. Ved at undersøge injektionsstederne fandtes, at 29 pct. havde lipohypertrofi, otte pct. havde udslæt og kun 30 pct. af de adspurgte fordelte injektionerne systematisk. Desuden viste det sig, at det var de, der havde den dårligste diabetes kontrol med HbA1C over 8,6 pct., der også havde de fleste hudkomplikationer, og brugte et lille injektionsområde, ligesom de aldrig fik checket injektionsstederne af sundhedspersonale. Mennesker med diabetes i Danmark har de samme problemer på injektionsstederne, som beskrevet ovenfor. På Steno Diabetes Center, Gentofte, fandt man at 55 pct., der fik standard undervisning om injektionsteknik, havde lipohypertrofi. Hvorimod kun 20 pct. havde lipohypertrofi, når de fik intensiveret undervisning om injektionsteknik samt check af insulinsteder ved hvert besøg. Insulindosis blev desuden delt i to injektioner ved doser på mere end 40 enheder insulin. Erfaringer fra min daglige praksis un-

5 Birtha Hansen, tv., instruerer i brugen af et stikkeskema her til låret. derbygger ovenstående, idet der ofte er problemer med lipohypertrofi på injektionsområder i større eller mindre grad. Mennesker med diabetes må hver dag vælge mellem forskellige handlemuligheder, og er selv ansvarlige for at opretholde en god diabetes kontrol ved at justere på de forskellige elementer i behandlingen. Det, at mestre at leve med en kronisk sygdom som diabetes, er en krævende og livslang proces. Det kan være svært at opnå og vedligeholde god diabetes regulering i hverdagen, fordi der er mange faktorer der spiller ind. Intensiv insulinbehandling kræver, udover selve insulinbehandlingen, hyppige blodglukosemålinger og omfattende patientundervisning. Der er udviklet mange hjælpemidler til injektion af insulin, f.eks. forskellige insulinpenne og nåletyper. Disse hjælpemidler kræver nye færdigheder, både hos den enkelte med diabetes og hos sundhedspersonale i såvel primær som sekundær sundhedstjeneste. Undervisning er derfor en hjørnesten i behandlingen af diabetes sammen med diabeteskost, motion og medicinsk behandling. Målet for undervisningen i injektionsteknik er: at lære mennesker med diabetes korrekt injektionsteknik, herunder at vælge de rigtige injektionsområder, hvordan de observeres, samt hvordan der tages vare på disse. INJEKTIONSSTEDER Det optimale sted at placere insulinet er i det subcutane fedtvæv. Intramuskulær injektion af insulin skal undgås, fordi det medfører, at det bliver svært at opretholde vedvarende god diabetes regulering. Det subcutane fedtvæv forlænger insulinoptagelseshastigheden, hvilket betyder, at tidspunktet for insulininjek- Det anbefales at anvende stikkeskema til fordeling af injektionerne. DIT LÆGEMAGASIN 1 5

6 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR INJEKTION AF INSULIN TIL VOKSNE 1. Hænderne vaskes før forberedelserne til injektionen startes. 2. Pennen bruges kun til én og samme person. 3. Det checkes at det er den rigtige insulintype til det rigtige tidspunkt. Insulinet bør have stuetemperatur. 4. Ved intermediærtvirkende (insulatard) eller blandingsinsulin med intermediærtvirkende (insulatard) insulin vendes pennen mindst 10 gange frem og 10 gange tilbage, indtil insulinet er ensartet mælkehvidt. 5. På hospitalet afsprittes membranen, nålen påsættes og det checkes at pennen fungerer ved at sikre, at der kommer en dråbe insulin på nålespidsen (vejledningen for de enkelte pensystemer følges). Proceduren gentages, hvis der ikke kommer insulin på nålespidsen. Pennen indstilles til korrekt insulindosis. 6. Det checkes at det er det rigtige anatomiske område for denne type insulin. Hurtigtvirkende og ekstrahurtigtvirkende insulin injiceres altid i maven inden for området 4 cm under navlen og 12 cm til siderne eller 12 cm over navlen. Optagelseshastigheden er hurtigere over navlen. Langsomtvirkende insulinanaloger og intermediærtvirkende (insulatard) insulin injiceres altid i låret i et område svarende fra tion skal planlægges omhyggeligt i forhold til mad, motion og insulintype. Injektionsområdet har stor betydning, fordi insulin har forskellige optagelseshastigheder forskellige steder på kroppen. Dette skyldes formentlig forskel i antallet af blodkapillærer og/eller deres gennemtrængelighed samt forskellig blodgennemstrømning på de forskellige anatomiske steder på kroppen. Studier har vist, at hurtigtvirkende insulin optages 86 pct. hurtigere fra maven end fra låret. Dette vil sige, at insulin optages hurtigst fra maven og langsomst fra lår og hofte og derfor er det uhensigtsmæssigt, at skifte injektionsområde fra dag til dag, men i stedet for skiftes mellem forskellige injektionssteder inden for samme anatomiske område. pressefold til sidesøm en håndsbredde over knæet og til lysken. Alternativt kan hoften anbefales. Almindeligvis gives blandingsinsulin i maven om morgenen og i låret om aftenen. 7. Det undersøges at injektionsstedet er uden sår, tegn på infektioner, blå mærker og lipohypertrofi. Vær sikker på, at det nye injektionssted vælges mindst tre centimeter fra sidste injektionssted. Valget af nålelængde og injektionsvinkel bør være individuel fra patient til patient for at sikre, at insulinet injiceres subcutant (se skema 1 forrige side). Det vil oftest være en 8 eller en 6 mm nål, der injiceres i en vinkel på 45 eller 90 grader i løftet hudfold (løftet af tommeltot og pegefi nger). Hudfolden forbliver løftet under hele injektionen. Når der skal gives mere end 40 i.e. insulin per gang deles dosis. 8. Huden afsprittes inden nålen injiceres subcutant. Hvis nålen er placeret korrekt, kan nålespidsen bevæges frit fra side til side i underhuden. 9. Sprøjt insulinet ind og slip hudfolden samtidigt med at nålen trækkes halvt ud, der tælles til mindst 10 svarende til 10 sekunder, inden nålen trækkes helt ud. 10. Tag nålen af og placer den i en brudsikker kanyleboks. Kilde: Evidens baserede kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus. Birtha Hansen, Grete Kirketerp, Gitte Ehlers, Elisabeth Nordentoft og Grethe Hansen. Dansk Sygeplejeråd Opdateret Publikation oplag ISBN INJEKTIONSTEKNIKKEN ER VIGTIG Valg af nålelængder skal sikre, at insulinet placeres i det subcutane fedtvæv for at give en mere ensartet optagelse af insulin. Hvis insulinet ved et uheld placeres i musklen, kan det medføre større variation i optagelsen. Ved at bruge korrekt injektionsteknik og korrekt nålelængde kan risikoen for at injicere intramuskulært minimeres og dag-til-dag variation i insulinoptagelsen reduceres. Rotation mellem injektionssteder inden for samme anatomiske område for at forebygge lipohypertrofi Inden for hvert af nøgleområderne, hvor der injiceres insulin, er det meget vigtigt at sikre, at der skiftes mellem injektionsstederne inden for samme anatomiske område for at forebygge lipohypertrofi. Det er muligt at lave et systematisk rotationssystem, således at et sted ikke bliver brugt hele tiden. Det anbefales, at der skal være tre cm mellem hvert injektionssted. En undersøgelse blandt 150 mennesker med type 1 diabetes viste, at kvinder med høj BMI (body-mass-index), som ikke spredte injektionerne havde den største forekomst af lipohypertrofi. Derfor bør kvinder med en høj BMI og type 1 diabetes være ekstra omhyggelige med at sprede injektionerne. I en stor europæisk undersøgelse i 22 diabetescentre med 1002 mennesker med type 1 og type 2 diabetes, viste det sig, at forekomsten af lipohypertrofi ikke var relateret til hverken nålelængde, køn, løftet eller ikke løftet hudfold, injektionsvinkel, afspritning af huden inden injektion eller hvor længe nålen blev i subcutis inden den blev trukket ud. Insulininjektioner bør injiceres inden for det samme anatomiske område for at sikre en ensartet optagelse af insulin. Rotation inden for det samme anatomiske område reducerer variationer i blodglukoseværdier. GENBRUG AF INSULINNÅLE TIL PENSYSTEMER Hvis nålene genbruges, kan injektionerne risikere at blive mere smertefulde, fordi siliconebelægningen slides af. Erfaringer har vist, at nålen kan bøje og få form som en krog, hvis den genbruges, hvilket kan resultere i større risiko for blødning, blå mærker og læsion af fedtvævet. Endvidere er der risiko for, at nålen kan knække inde i huden, hvilket er set i praksis. I en undersøgelse, hvor 60 mennesker med diabetes skulle angive smerterne efter injektion af testmedium, viste det sig, at smerterne efter injektionen var størst ved genbrug af nåle. Det er vist i en stor europæisk undersøgelse blandt 1002 mennesker med diabetes, at genbrug af nåle mere end en gang øger risikoen for lipohypertrophy med 31 pct.. Nålen er engangsmateriale, og derfor anbefales at nålen kun bruges én gang. Det anbefales, at nålen altid tages af ved insulatard insulin og blandinger med insulatard insulin umiddelbart efter injektionen er udført. Dette gøres for at undgå lækage af væske gennem nålen, hvilket kan resultere i gradvis stigende insulinkoncentrationer af det resterende insulin.

7 AF OVERLÆGE, HERBALIST KLAVS NICHOLSON TRISTHED OG MODLØSHED Ca. 1/5 af vore depressive problemer skyldes for lidt lys om vinteren, og en øget følsomhed for dette hos visse personer Vi kender det allesammen, at i vinterperioden og om foråret, kan der komme træthed, tristhed og modløshed som symptomer på, at man synes det hele er surt. Er det sygeligt? Er man psykisk syg? Ja, det kommer så an på, om man klare sig i nogle vigtige hverdagsagtige situationer. På trods af tristheden, kan man så klare jobbet og familien? Hvordan føler man jobbet generer én, eller føles det som utroligt stresset og ubehageligt? Snerrer man meget af familien og skælder ofte ud? Giver man let op, overfor små forhindringer i hverdagen? Har man overskud, vil man kunne klare mange belastninger uden særlig besvær. Men har man det skidt med sig selv, bliver problemerne til store truende skyer i horisonten. Man fornemmer, at ens grænse er nået, og man har lyst til at flygte bort. Man bliver måske sky og trækker sig. Disse symptomer kan være en begyndende depression, og jo tidligere man tager fat i problemet, jo lettere bliver det for én at komme ud af det. Læg mærke til om du sover dårligt. Man står op om morgenen, og føler ikke man er udhvilet. Måske er man vågen klokken 4-5 om morgenen og kan ikke sove igen. Det er de første afvarselslamper der tændes, hvis denne besværlighed varer mere end 2-3 uger. Men tro ikka at sovemedicin hjælper ret meget på det! Det næste der giver problemer er, hvordan man føler sig stresset. Små ting irriterer én, og man kan ikke slappe af. Der er en indre uro i kroppen eller hovedet. Man bliver sikkert mere kort for hovedet og vrisser af andre. Dette sætter en ond cirkel i gang, fordi så er der andre der vrisser ad dig, og du føler verden er ubehagelig. Man vil efterhånden føle, at situationen er plagsom, og der ingen udvej er. Så kommer opgivenheden og tristheden, fordi det hele føles besværligt. Modløsheden kommer, fordi man ikke ser et lys forude. HVAD SKAL MAN GØRE? Det første man skal gøre er at analysere situationen. Hvad kan der gøres, så noget ændrer sig? Kan en forlænget weekend hjælpe, hvis man rejser bort? Kan man sige fra på jobbet, så arbejdsbyrden mindskes? Skal man holde en sygeperiode for at blive sig selv igen? Psykisk ubehag er også en sygdom man kan melde sig syg på. Motion er ofte en særdeles god hjælper, når man har det psykisk skidt. Massage, sauna, løb, motionscenter, sport, og aktiviteter der får én til at føle kroppen på en anden måde. Hold dig væk fra alkohol og sovemedicin af typen benzodiazepiner! De forværrer kun problemet. Alkohol er den største humørdræber på langt sigt, og især for dem der har det trist. Går ind og se en god film, brug hellere penge på positive oplevelser, og lyt til musik der løfter din sindsstemning. Undgå fed mad og undgå for meget DIT LÆGEMAGASIN 1 7

8 Motion er ofte en særdeles god hjælper, når man har det psykisk skidt kød. De sløver din fordøjelse og tarmen generer søvnen og dit velbehag. Men findes der måske naturlige veje at gå for at komme ud af sin modløshed? Vi ved at Hyperikum, en urt velkendt igennem århundreder, kan hjælpe på lette depressioner og søvnbesvær. Baldrian bruges især til lette søvnbesvær og virker beroligende. Fiskeolie (fås i kapsler) har forskningen vist hjælper på visse humørproblemer. Mange andre naturstoffer har en lindrende effekt på humørgener som tristhed og modløshed. Det er humle, passionsblomst, kvan, ginsing, mineralet magnesium, B-vitaminer og ikke at forglemme lysterapi, som kan foregå med særlige lamper, det købes i specialforretninger. Ca. 1/5 af vore depressive problemer skyldes for lidt lys om vinteren, og en øget følsomhed for dette hos visse personer. Man kalder det årstidsbetinget humørsyge eller SAD=seasonal affective disorder. Det er værst i månederne november til marts, hvor disse personer lider under vinterens ringe solmængde. De trives til gengæld godt under sydlige himmelstrøg. Derfor kan 1-2 ugers ferie i solskin i perioden november til marts være lykken for disse mennesker. Ellers kan man købe et særligt lys for kr. for et lysaggregat. Man sidder ca. ½ time om dagen foran dette særlige lys, og efter et par uger føler man sig betydeligt bedre. Lægemidler er beregnet til dem, der lider af en svær depression. De bør kun bruges, når man har konsulteret sin læge, og lægen har fundet, at man har en betydelig klinisk depression. Man regner med, at der findes ca. 2-3 gange så mange lette depressioner, som der findes alvorlige kliniske depressioner. En depression tager tid til at udvikle sig typisk 2-3 måneder, og det er vigtigt at forsøge at stoppe det så tidligt som muligt, fordi depressionen dermed bliver lettere at behandle. Depressioner, tristhed og modløshed er det største psykiske problem i den vestlige verden. Vi er ikke særlige gode til at finde ud af at bremse en sygelig udvikling, fordi depressioner er den sygdom det stiger mest af alle sygdomme, uden nogen forsøger at lave preventive behandlinger. Man kan selv prøve at gøre lidt for at hindre en negativ udvikling, ved at være mere opmærksom på de faktorer, der udløser en del depressioner: langvarig søvnbesvær, irritabilitet, dårlig koncentration, uro i hovedet, rast-løshed, surhed (vrissen) og øget følsomhed for stress. Søg da hjælp, og følg nogle af de tanker der er nævnt her i artiklen.

9 MOVICOL Osmotisk virkende afføringsregulerende middel indeholdende macrogol 3350, natriumbikarbonat, natriumklorid og kaliumklorid. Indikation: Behandling af kronisk obstipation. Opløsning af indeklemt fæces (faecal impaction) defineret som refraktær forstoppelse med ophobning af fæces i rectum og/eller colon verificeret ved lægeundersøgelse af abdomen og rectum. Dosering: Kronisk obstipation: Voksne: 1 pulver opløses i 125 ml vand 1-3 gange dgl. Behandlingen bør normalt højst vare 2 uger, men kan gentages. Længerevarende behandling kan være nødvendig ved neurologiske sygdomme og ved behandling med obstiperende lægemidler. Svær obstipation: Voksne: 8 pulvere opløses i 1 liter vand i løbet af 6 timer. Behandlingen kan evt. gentages 2 gange med 1 døgns mellemrum. Administration: Før anvendelse skal hver poses indhold opløses i 125 ml vand. Ved behandling af faecal impaction kan 8 pulvere, enkeltdosisbeholdere opløses i 1 liter vand. Børn: Bør ikke anvendes til børn under 12 år, da erfaringen med behandling af børn er utilstrækkelig. Patienter med nedsat kardiovaskulær funktion: Ved behandling af faecal impaction bør dosis fordeles således, at der ikke gives mere end 2 pulvere, enkeltdosisbeholdere inden for en time. Patienter med nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig. Kontraindikationer: Gastrointestinal obstruktion eller perforation. Akutte kirurgiske abdominale tilstande såsom akut appendicitis. Morbus Crohn og colitis ulcerosa i svær fase. Toksisk megacolon. Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for ét eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Bør ikke indtages dagligt over længere perioder, da langvarig brug kan føre til vanedannelse og svækkelse af tarmfunktionen. Årsagen til obstipationen bør undersøges, hvis der dagligt er behov for laksantia. Længerevarende anvendelse kan være nødvendig ved behandling af alvorlig kronisk eller refraktær obstipation f.eks. som følge af multipel sklerose eller Parkinsons sygdom, eller obstipation induceret af lægemidler især opioider eller antimuskarine midler. Interaktioner: Der er ikke rapporteret kliniske interaktioner med andre lægemidler. Macrogol 3350 øger opløseligheden af lipidopløselige lægemiddelstoffer. Der er derfor en teoretisk mulighed for, at sådanne lægemidler taget indtil 1 time før MOVICOL kan blive mangelfuldt absorberet. Graviditet og amning: Graviditet: Der er ingen erfaring med anvendelse af macrogol 3350 under graviditet. Dyreforsøg har ikke vist teratogene virkninger. Da macrogol 3350 kun absorberes i ringe grad, kan administration til gravide kvinder overvejes efter vurdering af risici og fordele. Amning: Erfaring savnes. Da macrogol 3350 kun absorberes i ringe grad, må risikoen for bivirkninger hos det ammede barn anses for at være ringe. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger: Oppustethed, kvalme, mavesmerter og mavekrampe, rumlen i maven, luft i tarmene, diaré, opkastning. I meget sjældne tilfælde: allergiske reaktioner. Udlevering: HF. Tilskud: Ikke tilskudsberettiget, men der kan søges om individuelt tilskud. Læs altid produktinformationen godt igennem før brug af medicinen. Husk altid at kontakte lægen eller apoteket i tvivlstilfælde. Forkortet udgave af det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé, som kan rekvireres hos Norgine Danmark A/S. Vnr , 8 stk. pulver til oral opløsning, ikke fast pris. Vnr , 20 stk. pulver til oral opløsning, ikke fast pris. Vnr , 50 stk. pulver til oral opløsning, ikke fast pris. Vnr , 100 stk. pulver til oral opløsning, ikke fast pris. Yderligere information kan fås hos Norgine A/S, Tel eller på

10 AF SPECIALLÆGE DR.MED. EIVIND GUDMAND-HØYER, GASTROLAB HØRSHOLM HOVEDGADE 55 A 2970 HØRSHOLM FORSTOPPELSE/ OBSTIPATION En plage, der ødelægger tilværelsen for mange mennesker Figur 1. Figur 2. Øverst: Separate hårde klumper der ligner nødder. Miderst: Pølseform men med klumper. Nederst: Ligner flettet tovværk. Kronisk forstoppelse er en belastende situation, der ofte bliver overset, undervurderet eventuelt latterliggjort og ofte utilstrækkeligt eller uhensigtsmæssigt behandlet. Dette er beklageligt, fordi forstoppelse er et problem, der ofte kan løses med enkle midler efter en grundig instruktion og gradueret, individuel og personlig vejledning. Problemets størrelse kan bedst illustreres ved at mere end 20% af befolkningen mere eller mindre regelmæssigt tager afføringsmidler, at apoteker og helsekostforretninger tilbyder et meget stort udvalg af afføringsmidler, der er placeret nær skranken til hurtig udlevering, og som har nogle af de højeste salgstal blandt lægemidler. Hvad patienter, læger og andet sundhedspersonale forstår ved forstoppelse er meget forskelligt og bidrager til forvirringen herom. En nøje og grundig udspørgen af patienten er derfor nødvendig, for at lægen kan vurdere problemets omfang og kan iværksætte den rette holistiske behandlingsplan. TYKTARMENS FUNKTION Tyktarmen er den nederste del af tarmkanalen og er en fortsættelse af tyndtarmen, Figur 1. Tyktarmen har 2 hovedfunktioner, dels har den betydning for den bakterielle nedbrydning af føderester dels for at opsuge vandet i tarmindholdet. Ved den bakterielle nedbrydning af føderester dannes dels forskellige kortkædede syrer, der opsuges fra tarmen og kan udnyttes som energi i stofskiftet, dels forskellige luftarter der kan få patienterne til at føle sig oppustede og udspilede i maven. Tyktarmen opsuger ca. 2 liter vand fra tarmindholdet i døgnet, hvorved tarmindholdet koncentreres. Afføringsmængden er stort set uafhængig af vandindholdet. Normal afføring består af ikke fordøjet føde, bakterier og 70-80% vand. Ved et vandindhold på ca. 60% opstår forstoppelse. Vandindholdet

11 FORSTOPPELSE Ved forstoppelse forstås helt basalt og banalt en forlænget og besværlig passage af tarmindholdet gennem tyktarmen resulterende i for faste og for små afføringsmængder. er afhængigt af passagetiden gennem tyktarmen. Tyktarmens motoriske funktioner er dels at ælte tarmindholdet, dels ved skiftevise sammentrækninger af de forskellige dele af tyktarmen og nogle peristaltiske bølger, at føre tarmindholdet til den nederste del af tarmen, hvorved denne ved en reflektorisk mekanisme tømmer sig. Enhver faktor, der øger væskeoptagelsen fra tyktarmen, der hæmmer tarmperistaltikken eller forsinker afføringsreflekserne, medfører forstoppelse. En fast og knoldet afføring er i sig selv af mindre betydning. Det, der betyder noget, er om patienten er generet heraf. Her er der tale om en betydelig spredning fra kun lettere besvær til store problemer i form af vanskeligheder med at få afføring, knebsmerter, ømhed af tarmene, udspilethed, kvalme og almen utilpashed. Besværligheder der dominerer dagligdagen, ødelægger humøret og nedsætter livskvaliteten. TYPER AF FORSTOPPELSE Forstoppelse inddeles traditionelt i øvre og nedre forstoppelse samt i akut og kronisk forstoppelse. Den øvre forstoppelse skyldes, at tarmindholdet opholder sig i for lang tid i den øvre del af tyktarmen. For meget af væsken i tarmen bliver suget op, hvilket resulterer i at tarmindholdet bliver omdannet til små evt. hårde knolde. Dette kan ses i afføringen der om end pølseformet tydeligvis er dannet af små knolde evt. ligner flettet tovværk (Figur 2). Ikke sjældent optræder øvre forstoppelse som diare kaldet sterkoral diare der opstår ved at tarmen forsøger at skylle sig ren for disse knolde. En hyppig fejl, er at denne form for forstoppelse bliver opfattet som diare og forsøgt behandlet som en sådan. Patienter med øvre forstoppelse har ofte tillige gener i form af en udtalt luftudvikling medførende oppustethed og øget flatulens. Den nedre forstoppelse er karakteriseret ved hård, knoldet, besværliggjort afføring i små mængder. De hårde knolde kan medføre rifter og smerter ved endetarmsåbningen. En akut forstoppelse ses eksempelvis under sygdom og efter længerevarende rejser og kræver kun kortvarig medicinsk behandling med et effektivt afføringsmiddel. Behandlingen af den kroniske forstoppelse kan være meget let og taknemmelig hos nogle patienter, medens den hos andre er meget vanskelig og besværlig og med et for patienten ikke tilfredsstillende resultat. ÅRSAGER TIL KRONISK FORSTOPPELSE Da årsagen til kronisk forstoppelse er multifaktoriel må patienten udredes for mulige medicinske årsager hertil samt udredes for alle involverende faktorer før en behandling iværksættes. Denne kan ikke blot overlades til kloge koner, bekendtes gode råd samt til medicinalfirmaer alene, men må baseres på en holistisk terapi baseret på en gradueret og personlig vejledning. Hos især ældre kan årsagen være en: For lille væskeindtagelse. Nedsat fysisk aktivitet. Indtagelse af medicin, der kan virke stoppende. Som det fremgår af Tabel 1 drejer det sig om medicin inden for mange forskellige områder. Især ældre tager ofte flere slags medicin med stoppende effekt. Nedsat stofskifte. Diabetes Mellitus Forsnævring på tyktarm af forskellige årsager. Hæmorroider og rifter ved endetarmen. Ligeledes må vurderes hvorvidt det er indiceret at tilbyde patienten en nærmere undersøgelse. Dette gælder især hvis forstoppelsesproblemerne er af nyere dato eller forstoppelsen kun er en del af patientens klager. BEHANDLING I første omgang tilrådes ved behandlingen af kronisk forstoppelse rigelig motion, rigelig væskeindtagelse samt en fiberrig kost. Kun sidstnævnte har nogen beviselig effekt og det kun i de Tabel 1. Medicin, der virker stoppende, bl.a.: Smertestillende Syreneutraliserende Antidepressive Mod forhøjet blodtryk Vanddrivende Jern-tabletter Morfinpræparater HjertestimulerendeÐ DIT LÆGEMAGASIN 1 11

12 lettere tilfælde. Herudover anbefales regelmæssige afføringsvaner (det er jo hvad det hele går ud på at få). Om end fornuftigt kan dette være vanskeligt at gennemføre for eksempelvis folk med skiftende arbejdstider, buschauffører, ekspeditricer og børn i leg. Denne basisbehandling er indiceret hos alle med forstoppelse, også selv om effekten heraf ikke er tilstrækkelig, hvilket den sjældent er hos patienter, der søger lægehjælp. Princippet er, at man herefter supplerer behandlingen med afføringsmidler med stigende effekt, men også med stigende hyppighed af bivirkninger (Figur 3). I første omgang tillægges produkter, der øger tarmperistaltikken ved at øge tarmindholdets mængde. Til denne gruppe hører de såkaldte bulkmidler (rumopfyldende midler), der holder på væsken og øger samt blødgør tarmindholdet. Eksempler herpå er almindeligt hvedeklid, der er det billigste, Vi-Siblin og HUSK. Til denne gruppe hører også et nyere, lovende produkt Movicol der kvælder op i tarmen men ikke giver bivirkninger i form af luftdannelse, da det ikke nedbrydes af tarmens bakterier, og hvortil Figur 3. der er tilsat salte, så man ikke kommer i underskud heraf trods længerevarende behandling. Andre produkter med direkte effekt på tarmindholdet er de blødgørende midler som paraffinolie og paraffinemulsion samt glycerin. Disse er især anvendelige til forbehandling før udrensning ved svær forstoppelse. Har supplering med bulkmidler heller ikke tilstrækkelig effekt er det rimeligt at supplere med midler, der udøver en direkte osmotisk effekt i tarmen d.v.s. trækker vand ind i tarmkanalen og herved blødgør og fortynder tarmindholdet. Til denne gruppe hører magnesia såvel i tabletform som i pulverform til opløsning i vand samt nogle ikke-fordøjelige kulhydrater som laktulose, laktitol, inulin og fruktosaner. Disse i tyndtarmen ikke-fordøjelige kulhydrater vil, når de når tyktarmen, blive nedbrudt af dennes bakterier til nogle kortkædede syrer og forskellige luftarter. De kortkædede syrer øger den osmotiske effekt, medens dannelse af luftarter kan føre til bivirkninger i form af oppustethed og flatulens. De ikke-fordøjelige kulhydrater har en positiv effekt på bakteriefloraen i tyktarmen. Kulhydraterne øger mængden af de sunde mælkesyrebakterier på bekostning af de usunde bakterier, hvorved de skulle have en gunstig virkning på tarmfunktionen, mindske modtageligheden for tarminfektioner og styrke kroppens immunforsvar. Til gruppen af præparater med fortrinsvis direkte virkning på tarmvæggen hører Dulcolax, Picolax, Gutalax, Perilax, Pursennid, Toilax og Laxoberal. Denne gruppe har en umiddelbar kraftigere effekt på forstoppelse end de øvrige og benyttes derfor ofte ved akut forstoppelse og til udrensning eksempelvis før røntgenundersøgelse af tyktarmen. Til gengæld giver de ofte bivirkninger i form af knebsmerter og tarmkolik. Det er tillige postuleret, at længere tids brug kan føre til en tilvænning med følgende nedsat virkning. Man anbefaler derfor kun disse produkter til kortvarig brug (helst mindre end 2 uger) samt i kombination med andre midler til udrensning. Adskillige af de nævnte afføringsmidler fra de forskellige grupper findes også i handelen som stikpiller, klyx og indhældninger. Disse er førstevalgsprodukter ved lavtsiddende forstoppelse lokaliseret primært til endetarmen. Benyttes også ofte i kombination med tabletter eller mikstur ved de andre former for forstoppelse og til udrensning. SPECIELT FOR BØRN Udrensning Toilax, Dulcolax, Laxoberal, Gutalax, Perilax, Pursennid, Picolon m.v. Movicol, Fruktosan, Laktulose, Lactitol, Magnesia Hvedeklid, Kostfi bre, HUSK, Vi-Sibli Væske, Motion Behandling af forstoppelse hos børn afviger på flere områder fra behandlingen hos voksne. Man benytter ikke de direkte tarmstimulerende midler eller indhældninger direkte i tarmen. I første omgang forsøger man behandling med svesker eller figner, æble- eller pærejuice. Ved manglende effekt heraf vil supplering med eksempelvis laktulose eller Movicol være tilstrækkeligt. Børn med en nedre forstoppelse har almindeligvis glæde af behandling med glycerinstikpiller gerne som supplement til den øvrige behandling. Det er hos børn særligt vigtigt at indøve faste toiletvaner.

13 GastroLab Udredning af mave-tarm besvær og fordøjelsesproblemer Cøliakiantistoffer i serum (Cøliakipakke) / Glutenintolerans Enzymbestemmelse på en tyndtarmsbiopsi / Disakkaridase- og glucoamylase mangel samt cøliaki Pankreas Elastase 1 i fæces / Pankreasfunktionsundersøgelse 13C-Helicobakter Breath Test / Helicobakter Pylori infektion Analyse af Helicobakter Pylori i fæces Laktose Breath Test / Laktosemalabsorption Gen Test for Laktasemangel Fruktose Breath Test / Fruktosemalabsorption Glukose Breath Test / Bakteriel overvækst I tyndtarmen Calprotectin i fæces / Diagnosticering af colon irritabile samt diagnosticering og kontrol af infl ammatorisk tarmlidelse Kostanalyse se Speciallæge, dr.med. Eivind Gudmand-Høyer GastroLab Postbox 261, Hørsholm Hovedgade 55 A, 1. sal 2970 Hørsholm. Tlf: Fax: gastrolab@gastrolab.dk Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med, som du tør le og grine med! TANDIMPLANTAT Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet. Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsætninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra. Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik. Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv! STEFAN OHLSSON Leg. tandl. MALMÖ IMPLANTATGRUPP Friisgatan 31, Malmö Tlf Fax stefan.ohlsson@dental.se -

14 AF OVERLÆGE MICHAEL HEIDENHEIM, DERMATOLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS, SOFIE RINGLING, CAND.MAG OG STINE KROMANN-LARSEN, STUD.MAG. TEKSTREDAKTØR PRESCRIBA BØRNEEKSEM Barn med udbredt atopisk eksem hvor huden er rød, tør og forkradset Børneeksem er antagelig den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark. Sygdommen rammer hvert 5. barn i Danmark inden 4 års alderen. I halvdelen af alle tilfælde starter sygdommen inden 1 års alderen og i 70 % af alle tilfælde inden 5-års alderen. Hos de fleste børn forsvinder sygdommen langsomt af sig selv, når barnet er 7-11 år. Dog kan eksemet hos nogle fortsætte op gennem teenageårene, og også voksne kan få tilbagefald, ofte i form af håndeksem Sygdommen, som altså også optræder hos voksne, tilhører gruppen af atopiske sygdomme (astma og høsnue) og benævnes derfor atopisk eksem. Andre benævnelser er prurigo Besnier, astmaeksem og atopisk dermatitis som beskriver at det drejer sig om kløende eksemsygdom som i nogen tilfælde kan være forbundet med allergi. Hyppigheden af børneeksem atopisk eksem har været stadigt stigende i industrialiserede lande. Den registrerede stigning i hyppighed er antagelig en kombination af bedre Barn med bøjefureeksem i knæhaser adgang til sundhedspersonale og dermed hyppigere diagnostik af især helt milde tilfælde samt at der er sket en reel stigning. Mange studier har undersøgt sammenhænge imellem faktorer i omgivelserne og atopisk eksem. Arvelige faktorer spiller en stor rolle ligesom miljøfaktorer har betydning for sværhedsgraden.desuden forekommer atopisk eksem hyppigere hos folk i byer end i landområder - og specielt i mindre familier med højere social status. Langt de fleste patienter har let til moderat eksem og behandlingen kan i de fleste tilfælde gennemføres ved brug af lokalbehandling. Tablet behandlingen anvendes således kun i svære tilfælde. Atopisk eksem kan ikke kureres, men kan lindres og symptombehandles Information til forældrene er meget vigtig. De fleste forældre til børn med atopisk eksem har behov for en logisk forklaring på sygdommens natur og stiller ofte krav om allergi undersøgelse, som kan være svært at honorere. ÅRSAGER Atopisk eksem skyldes en ubalance i immunapparatet, som påvirker hudens celler med brud på den normale hudbarriere. En tæt og uigennemtrængelig hud er et vigtigt værn mod børneeksem og sandsynligvis også mod astma og allergi. Produktionen af hudens naturlige fedtstoffer (lipider) er forstyrret og hudcellernes normale sammenhold er defekt således at huden bliver utæt for vand og udefrakommende stoffer. Huden er dermed udsat for såvel allergisom irritations fremkaldende stoffer. Populært sammenlignes hudens opbygning svarende til en mur af mursten,

15 Spædbarn med typisk atopisk ansigt eksem hvor det fedtstof og vand, som binder hudcellerne sammen, svarer til mørtlen mellem murstenene. Ved atopisk eksem er der så at sige for lidt mørtel til at holde hudcellerne sammen. Når huden er utæt fordamper fugten i huden for hurtigt og overhuden bliver tør og meget følsom over for ydre og indre påvirkninger fx vand, kulde/varme-forhold, allergener, virus, svampe og bakterier. Man kender ikke med sikkerhed årsagerne til atopisk eksem. Men den sidste nye forskning viser, at en genfejl, som styrer dannelsen af tæt hud, er årsag til 11 procent af tilfældene af atopisk eksem i Danmark. Genfejlen medfører nedsat dannelse af et protein (filaggrin) som styrer hudens tæthed med vandtab til følge. Derfor har alle eksembørn meget tør hud. Risikoen for at få atopisk eksem er større hos børn, hvis forældre eller medlemmer af den nærmeste familie har haft eksem eller andre atopiske sygdomme, fx høfeber eller astma. Hvis begge forældre har haft atopisk eksem, er der 75 procent risiko for, at barnet også vil udvikle sygdommen. Hvis kun en af forældrene har haft atopisk eksem, er riskoen 25 procent. ALLERGI ER IKKE ÅRSAGEN Allergi er ikke årsag til atopisk eksem, men allergi kan forværre eksemet. Atopisk eksem er ikke en allergisk reaktion. Derfor kan atopisk eksem ikke kureres ved, at man afholder sig fra bestemte ting. Allergi og atopisk eksem er to tæt forbundne sygdomme, og personer med atopisk eksem har en øget risiko for at udvikle allergi, fx astma, madallergi, pollenallergi og støvallergi % udvikler astma (betegnelsen astma-eksem er misvisende, da ikke alle med atopisk eksem nødvendigvis udvikler astma). 30% udvikler høfeber. 30% har allergi mod allergener i omgivelserne, fx husstøv. PSYKISKE ÅRSAGER Langvarig stress kan forværre atopisk eksem og gøre det sværere at håndtere sygdommen. KLØENDE OG TØR HUD SOM BLUSSER OP Atopisk eksem, viser det sig som tør og kløende hud, som i perioder blusser og bliver rødt, skællende og endnu mere kløende. Normalt er eksemet tørt, giver det anledning til kløe hvorved der kan opstå en infektion, som får huden til at væske. SVINGENDE FORLØB Atopisk eksem udvikler sig forskelligt fra person til person. Det er forskelligt, hvornår eksemet går i udbrud, og hvor hårdt den enkelte bliver ramt. Eksemet kan bryde ud pludseligt og vare i uger eller måneder - efterfulgt af næsten symptomfrie perioder. Mange hudsygdomme forværres i vinterhalvåret, når luftfugtigheden er lav. Mange atopikere oplever da også, at deres eksem er specielt aktivt om vinteren, når den kolde vinterluft udtørrer huden. Pollenallergi, kan medføre at eksemet forværres i forårs- og sommerperioden, hvor der er meget pollen i luften. SVÆRHEDSGRADEN AF ATOPISK EKSEM Atopisk eksem kan optræde i mild, moderat og svær form. De fleste har mild eksem, hver tiende har moderat eksem, mens kun få rammes af en svær form for eksem. SYMPTOMER De karakteristiske symptomer ved atopisk eksem Tør hud Kløe Rød og skællende hud Kronisk tilbagevendende eksem Øget tendens til infektion af huden Aldersbetingede symptomer Eksemet fremkommer forskelligt afhængigt af alder (Figur 1-9) Hos spædbørn viser eksemet sig ofte i 3-6 måneders alderen. Det fremstår som rødt, kløende udslæt og viser sig oftest på kinder, hage, omkring munden og i hårbunden. Desuden kan eksemet brede sig til forsiden og ydersiden af ben og arme. Ble-regionen er ofte fri for eksem. På børn i 1-års alderen sidder eksemet oftest i albuebøjninger, knæhaser, ankler og håndled. Eksemet kan dog også bryde frem bag ørerne og under fodsålerne. Eksemet kan udtørre huden så meget, at den revner. Hududslættet er meget kløende, men jo mere barnet klør sig, des værre bliver eksemet. Når barnet kradser sig meget, kan huden blive fortykket. Hos teenagere sidder eksemet mest i albuebøjninger og knæhaser, men det kan også sidde i ansigtet, på overkrop- DIT LÆGEMAGASIN 1 15

16 Voksen med typisk rødt, tært eksem lokaliseret til hals og bryst pen, halsen og hænderne. Eksemet kan ligeledes sætte sig som mørke plamager (atopiske stigmata) omkring øjnene, hvilket kan få personen til at se træt ud. I meget svære tilfælde kan eksemet brede sig til hele kroppen. Hos voksne viser eksemet sig de fleste steder på kroppen. Dog mest i ansigtet (omkring øjnene), i hårbunden, på halsen, i nakken, på arme og ben samt hænder og fødder. Flere voksne udvikler også håndeksem, som primært forekommer på håndrygge og mellem fingrene. Gå til lægen Hvis du eller dit barn har symptomer på atopisk eksem, bør du gå til din egen praktiserende læge. Lægen vil stille diagnosen og rådgive dig om behandlingsformer. Hvis eksemet begynder at væske, kan det være tegn på en infektion med stafylokokker. Kontakt din læge hurtigst muligt. HVORDAN STILLES DIAGNOSEN Ofte er diagnosen atopisk eksem let at stille. Lægen vil se på lokalisationen af eksemet og sammenholde de kliniske fund med en række karakteristiske symptomer i relation til sygdoms forløbet. En række kendetegn, som gør sig gældende ved diagnostiseringen af atopisk eksem: Tidligt sygdomsudbrud inden 4-års alderen, dog hyppigst inden 1 års alderen. Kronisk tilbagevendende eksem. Tendens til tør hud, som klør. Aldersbetinget rødt og skællende udslæt på bestemte områder på kroppen. At flere i den nærmeste familie selv har haft atopisk eksem, astma eller høfeber. Undersøgelse for allergi Lægen vil i nogle tilfælde foretage en undersøgelse for allergi, da allergi kan være med til at forværre eksemet. Allergisk udredning er dog sjældent nødvendigt da sygdommen først og fremmest skyldes hudens nedsatte barrierefunktion. I tilfælde med svært eksem, som ikke falder til ro trods intensiv behandling, og i tilfælde hvor specifik mistanke til fødevarer, pollen eller husdyr gør sig gældende kan undersøgelse for allergi være nødvendig. Undersøgelserne omfatter en priktest og/eller blodprøve til analyse for kendte allergener (mælk, æg, soya, pollen, dyrehår) som kan vise sig at være af betydning for den enkelte patient. Deres rolle for sygdomsudvikling synes beskeden, hvorimod de kan være ansvarlige for sygdomsforværring. Allergologisk udredning foretages altså ikke rutinemæssigt, men kun til særlige tilfælde. Allergiprofylakse er ikke bevist at kunne hæmme sygdomsudvikling. Behandling Behandlingen består i at mindske irritative påvirkninger af huden ved regelmæssig anvendelse af hudplejemidler og behandling af eksemsygdommen med hormonholdige- eller hormon-frie cremer. Da årsagen til atopisk eksem ikke kendes med sikkerhed, findes der ingen mirakelkur. Men der findes til gengæld en række råd om og midler til, hvordan man kan behandle symptomerne og holde eksemet nede. Flere behandlingsmuligheder Udover den daglige forebyggelse og basisbehandling af eksemet med fugtighedscreme, er det vigtigt, at konsultere sin læge og kommer under behandling, hvis eksemet pludselig blusser op. Der findes en række behandlingsmuligheder - cremer, tabletter, bade og lysbehandlinger - som kan hjælpe til at holde eksemet nede, lindre kløe og modvirke en eventuel betændelsestilstand. Retningslinier for behandling af atopisk eksem kan være som følgende: Rigeligt med fedtstoffer/ fugt til huden. Undgåelse af hud irritanter som f.eks. sæbe, rengøringsmidler, uld. Dagligt bad ved hudinfektioner. Røde bade = kaliumpermanganatbade til væskende og eller inficeret eksem Undgåelse af allergener, specielt for dem, som er familiært disponeret for atopi. Ved pollen allergi tager patienten antihistamin fast i pollensæsonen for at undgå nældefeber og dermed kløe. Lokal behandling alene med hormonpræparater (lokalsteroider) Lokal behandling alene med immunhæmmende (hormonfrie-) præparater Tabletbehandling med hormonpræparater Antihistaminer Behandlingsmulighederne herudover er: lysbehandling, systemisk immunsupprimerende behandling, hvilke er forbeholdt hudlæger. DAGLIG HUDPLEJE Fugtighedscreme hver dag Regelmæssig pleje med fugtighedscreme er vigtig som både forebyggelse og basisbehandling af atopisk eksem. Den tørre hud skal smøres med

17 fugtighedscreme flere gange dagligt hele året rundt - også i de perioder, hvor eksemet ikke er i udbrud. Fugtighedscremen tilfører huden den fugtighed og fedt, som den ikke selv er i stand til at producere. Fedtet lægger sig i et lag på hudens overflade og virker som en forstærkning eller genopbygning af hudens beskyttende barriere. Behandling med fugtighedscreme mindsker på den måde vandtabet, og hos de fleste atopikere vil det berolige huden og mindske kløen. Valg af fugtighedscreme (Tabel I) Der stille følgende krav til en velegnet fugtighedscreme Blødgørende Barrieredannende, så vandtabet gennem huden mindskes og risikoen for indtrængen af fremmede mikroorganismer nedsættes. Tilpas fed, uden at fedte for meget. Uden parfume, da parfume kan fremprovokere allergi. Uden unødige tilsætningsstoffer, da dette kan irritere den sarte hud. Jo mere tør huden er, des mere fedtstof skal cremen indeholde. Fedtindhold i hudplejemidler Lotion: 13-15% fedt Fugtighedscreme: 20-30% fedt Fedtcreme: 70% fedt Salver og fedtsalver: 100% fedt CREMER OG SALVER Der findes flere forskellige typer af cremer og salver, hvis aktive indholdsstoffer kan lindre og behandle atopisk eksem. Hormoncremer og salver (lokalsteroider) har siden 1950 erne været brugt som en vigtig del af behandlingen af atopisk eksem. Det er stadig den mest hyppige og effektive behandling, når eksemet blusser op. Hormoncremer og salver fås med forskelligt fedtindhold og styrke (mild 1- stærk 4). Hvilket præparat der skal bruges, afhænger af sygdommens sværhedsgrad. Det er vanskeligt at give en præcis opskrift på anvendelsen af hormoncremer, da enhver behandling skal indrettes efter det enkelte tilfælde. Behandlingsvarigheden og antallet af påsmøringer afhænger således af sygdommens sværhedsgrad. Inddeling af hormoncremerne Dels opdeling i IV styrker, hvor I = mild, og IV = kraftigt virkende, og dels efter creme-salve basis: Gel, lotion eller liniment - bruges til eksem i tæt behårede områder. Cremer bruges til eksem, der er fugtig eller væskende Atopisk eksem med betændelse ved håndled Atopisk eksem i ansigt hos voksen DIT LÆGEMAGASIN 1 17

18 Atopisk håndeksem hos barn Fedtcremer bruges til tør eksem Salver - fedtsalver bruges til ekstremt tør eller skællende eksem Hormoncremen må højst bruges to gange dagligt. Der opnås ikke større virkning ved at smøre flere gange. Når det er tid at stoppe behandlingen, er det vigtigt at trappe den ned over en periode. OVERSIGT OVER HUDPLEJEPRODUKTER Lotion: Cytelium lotion Danatekt Decubal Clinic Eucerin Fedtcreme: Locobase lotion - 15% Natusan bodylotion PH-5 Eucerin lotion Cremer: Apobase Aderma Archiv Carbamid creme 2%, 5%, 10% Cosmea Danatekt Decubal creme Dermalog Essex creme Eucerin Exomega creme med Rhealba Helo HTH -hudcreme Locobase LPL 49 %. Locobase Repair - 63%. Generel behandlingsplan En behandlingsplan kan normalt se sådan ud: Tabel I Anvendelse af fugtighedspræparat skal være rigelig med brug af gram/ uge. Valg af fugtighedspræparat afhænger af hudens tørhed. Jo tørre hud jo større fedtindhold skal tilstræbes. Natusan hudcreme PH-5 Eucerin creme Rhealba Oat Milk Treatment Cream Ceridal Lipogel Ceridal Lipolotion Decubal Recover Dermalog Locobase Fedtcreme 70%. Warming Basiscreme (blå) 85% Warming Basiscreme med antiseptikum (grøn) 85% Warming Basiscreme til fodpleje (lilla) 85% Salve: Essex salve Ceridal olie Neribase fedtsalve Ultrabase Silan (silikoneprodukt) Vaseline Zinksalve Akut behandling. Smør med en af de stærkere hormoncremer 2 gange dagligt i 2 uger. Derved sikrer man sig, at huden hurtigt lukkes, og det mindsker vandtabet og infektionsrisikoen. Det er meget vigtigt, at patienten fortsætter med behandlingen perioden ud, selv om det synlige eksem er forsvundet. Derved undgås en genopblussen af eksemet. Stabilisering. Smør 1 gang dagligt i 2 uger med hormoncreme, selv om det ser ud som om, at sygdommen er forsvundet. Vedligeholdelse. Smør sjældnere med hormoncreme, fx 2 gange om ugen i 1-2 måneder. Bivirkninger ved hormoncremerne Hvis hormoncremerne bruges, som det anbefales, er risikoen for bivirkninger lille. De mulige bivirkninger ved lang tids brug af cremerne er: Tynd pergamentagtig hud, karsprængninger, striae, akne, øget lokal hårvækst, ved brug i øjenomgivelserne gråstær. Desuden risiko for absorption til blodbanen ved brug af gruppe III-IV lokalsteroider på tynde hudområder eller hos børn. Hormonpræparater er desværre gennem tiden kommet i miskredit hos patienter, som frygter bivirkninger med tynd hud, karspængninger og påvirkning af kroppens hormonbalance. Denne frygt er ubegrundet såfremt præparaterne anvendes efter lægens foreskrifter som sikre korrekt anvendelse. Hormonfrygten (steroid) betyder at mange patienter underbehandler sig selv med eksemforværring til følge.

19 Bøjefure eksem ved albue hos barn Bøjefureeksem på halsen hos teenager Nyere præparater Pimecrolimus (Elidel) og Tacrolimus (Protopic) er hormon-frie og anvendes til behandling af atopisk eksem ved at påvirke/hæmme immunforsvaret. Pimercolimus bruges til behandling af svag til moderat atopisk eksem, svarende til hormoncremerne i gruppe 1-2. Tacrolimus bruges til behandling af moderat og svær atopisk eksem, svarende til hormoncremerne i gruppe 2-3. Pimecrolimus (Elidel) og Tacrolimus (Protopic) giver ikke de samme bivirkninger som hormoncreme. Til gengæld kan anvendelsen af de hormon-frie præparater give anledning til lokal svie, især i starten af behandlingsperioden. Præparaterne anvendes først og fremmest i de tilfælde hormoncremer ikke kan anvendes. Enten på grund af manglende effekt eller hvor hormon cremer ikke må anvendes over længere perioder fx omkring øjnene, på halsen, i ansigtet, hudfolder og ved kønsorganerne, hvor huden er tynd og sårbar. Forbehold Immunhæmmende cremer må ikke anvendes til behandling af betændelsestilstande, fx børnesår eller forkølelsessår. Immunhæmmende cremer må ikke anvendes til behandling af børn under 2 år. Undgå sollys, når du bruger immunhæmmendepræparater. Bivirkninger af immunhæmmende præparater Der kan forekomme lokal irritation af huden i form af rødme, kløe og brænden, der hvor cremen eller salven bliver smurt på. Irritationen aftager som regel efter en uges forsat behandling. Tjærebehandling har i adskillige år været brugt som en del af den traditionelle behandling af eksem. I dag bruges midler med tjære kun i sjældne tilfælde, fx hvis behandling med hormoncreme ikke virker. Bivirkninger: Tjærepræparater lugter kraftigt og kan misfarve huden. Behandlingen kan desuden øge hudens lysfølsomhed, således at huden bliver ekstra følsom over for solens stråler. En anden bivirkning ved brug af tjærepræparater kan være hudirritation. Svampedræbende creme Nogle atopikere udvikler allergi over for en særlig gærsvamp, som alle mennesker har på kroppen. I disse tilfælde kan brug af en svampedræbende shampoo (Nizoral shampoo 1% ) have en lindrende og forebyggende effekt på eksemet. Kombinationspræparater Præparater som kombinerer hormoncreme med bakteriedræbende stoffer (antibiotika) og/eller svampedræbende stoffer (antimycotica), kan være en effektiv behandling, når eksemet blusser op med betændelse. Tabletbehandling Der findes forskellige former for tabletbehandling af atopisk eksem. De anvendes som regel i svære tilfælde af eksem eller i forbindelse med virus eller betændelsestilstande. Både børn og voksne med atopisk eksem har en øget risiko for at få betændelse med bakterier, særligt de gule stafylokokker, i eksemet. Hvis det sker, kan infektionen behandles med antibiotikatabletter. Tilsvarende er atopikere mere udsat for at få en herpesinfektion (forkølelsessår) end andre mennesker, og herpesvirus kan medvirke til en hurtig og kraftig forværring af atopisk eksem. I svære tilfælde, hvor eksemet er meget udbredt, kan det være nødvendigt at behandle med tabletter, som indeholder binyrebarkhormon. Antihistaminer Antihistaminer benyttes normalt til at afhjælpe kløe ved nældefeber og kan i nogle tilfælde også afhjælpe kløe hos nogle patienter med atopisk eksem. Antihistaminer kan have en beroligende og søvndyssende effekt. Stærke antihistaminer må ikke tages om dagen, da de kan indvirke koncentration og evnen til fx at køre bil. BADE Der findes forskellige bade, som kan have positiv indvirkning på atopisk eksem. Røde bade Røde bade består af vand tilsat det betændelsesdræbende stof kaliumpermanganat (3%), som farver vandet rødlilla. Behandlingen med røde bade foregår 1-2 gange om ugen og varer ca minutter pr. gang. Røde bade bruges, når der er mistanke om en begyndende infektion, fx med stafylokokker, og kan i nogle tilfælde få infektionen i ro uden brug af antibiotika. Hvis der er kraftige tegn på infektion, fx rødme, varme, hævelse, smerter, væsken fra huden, sår og evt. feber, påbegyndes en antibiotikakur som evt. kan kombineres med røde bade. DIT LÆGEMAGASIN 1 19

20 Hvad gør de røde bade? Udtørrer huden så brug godt med fugtighedscreme bagefter. Dræber bakterier og betændelse på huden. Efterlader en brun farve, som kan være svær at vaske af. Farven kan misfarve tøjet og smitte af på fx badekar og håndvask. LYSBEHANDLING Atopisk eksem kan behandles med to forskellige former for lysbehandling: UVB-lys UVB-lys er kortbølgede stråler, og behandling foregår i bestemte lyskabiner. Hver behandling tager få minutter og gives 2-3 gange pr. uge i en længere periode. Mængden af UVB-lys stiger i takt med behandlingerne, så huden kan nå at vænne sig til strålerne. Der kan som regel se et positivt resultat efter behandlinger. UVA-lys UVA-lys er langbølgede stråler. Behandlingen foregår som med UVB-lys, men har en svagere effekt på eksem end UVB-lys. En bivirkning ved begge typer af lysbehandlingen kan være solskoldning og langvarige behandlingsforløb kan medføre en hurtigere ældning af huden samt en øget risiko for udvikling af hudkræft. ALTERNATIV BEHANDLING Da den traditionelle medicinske behandling kun kan lindre atopisk eksem, er der mange atopikere, som forsøger sig med alternativ medicin. som vælger at gå til alternativ behandling i håbet om at blive kureret for sygdommen. Det er vigtigt at underrette lægen hvis der anvendes traditionel og alternativ behandling på samme tid. Behandlingerne kan påvirke hinanden negativt (ophæve hinanden) og evt. forværre eventuelle bivirkninger. Især skal man være opmærksom på den risiko, der er ved brug af plante- eller urtecremer. Mange af disse cremer indeholder planter eller urter, som er kendt for at kunne give allergi. En god læge-patient kontakt vil sikre optimal behandling. FOREBYGGELSE Der er en række faktorer, som kan medvirke til at forværre atopisk eksem. Nogle fødemidler kan være årsag til hudirritation, når de kommer i kontakt med huden. Det gælder fx syreholdige frugter som kiwi, jordbær og citroner. Et godt råd er derfor at skære frugter i små bidder, så kontakten med huden mindsker omkring munden. Natlig kløe kan formindskes hvis patienten sover køligt, gerne i et rum, hvor temperaturen er omkring 18 C. For at mindske risikoen for at kradse hul i huden, er det en god ide, at negle korte klippede. ligesom brug af bomuldshandsker anbefales. Vand og især varmt vand udtørrer huden. Et enkelt kort og køligt (eller lunkent) brusebad af ca. 5 minutters varighed en gang om dagen anbefales. Tidligere blev atopikere anbefalet kun at tage få bade ugentligt, men dette råd gælder ikke længere. Det er vigtigt med et dagligt bad, så huden vaskes ren for bakterier. Sæbe kan udtørrer huden, og parfume kan fremkalde allergi og forværre eksemet. Der bør derfor ikke bruge mere sæbe end nødvendigt og altid en mild, uparfumeret sæbe uden tilsætningsstoffer. Smør huden med fugtighedscreme lige efter badning, mens huden stadig er fugtig. Patienter som sveder meget, har samtidig tendens til tør hud, og skal derfor også smøre sig grundigt ind i fugtighedscreme efter sport. Blødt bomuldstøj er det mest behagelige at have på, for atopikere. Derimod er uldtøj ekstremt irriterende for huden. Få kontrol og overskud Det kræver en stor indsats at være forælder til et barn med atopisk eksem. Bl. a. bør du sætte dig grundigt ind i sygdommen, så du bedst muligt kan hjælpe dit barn med forebyggelse og behandling Jo mere viden man har om sygdommen og dens behandlingsmuligheder, jo bedre vil man være i stand til at håndtere og få kontrol over sygdommen. For selvom atopisk eksem ikke kan helbredes, kan symptomerne lindres og udbrud forebygges. Børn med atopisk eksem er ofte mere aktive og urolige end andre børn. Det skyldes, at huden klør og irriterer dem meget. Specielt i perioder, hvor eksemet blusser op, vil det kunne tærre på familien. Det kan bl.a. gå ud over nattesøvnen og den efterfølgende dag kan være hård at komme igennem, hvis både barn og forældre er trætte og umulige. Forsøg ikke desto mindre, at tackle situationen positivt. Skab nogle stabile og rolige rammer med faste rutiner for barnet og dig selv, fx hvad angår daglig hudpleje, og prøv at få hverdagen til at køre så normalt som muligt - uden at eksemet kommer for meget i fokus. Det er det bedste for hele familien. Tal åbnet om sygdommen, og forklar dit barn, børnehave og skole om atopisk eksem. Det er fx vigtigt, at pædagoger, lærere og kammerater ved, at eksemet ikke smitter. Derved kan du på dit barns vegne imødekomme drillerier og der af følgende dårligt humør og lavt selvværd. HVIS DU VIL VIDE MERE Du kan læse mere om atopisk eksem på følgende hjemmesider: Apoteket.dk Astma-Allergi Forbundet Atopisk Eksem Forening Dansk Dermatologisk Selskab Sundhed.dk Det kan endvidere anbefales at læse bogen Børneeksem en håndbog for børn og voksne med atopisk eksem.