Definition af en sundhedsfremmende fedtsyreprofil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Definition af en sundhedsfremmende fedtsyreprofil"

Transkript

1 Definition af en sundhedsfremmende fedtsyreprofil Sandra Beyer Gregersen, Lotte Bach Larsen og Nina Aagaard Poulsen, Institut for Fødevarer Fødevarekemi og -teknologi, Aarhus Universitet Mælkefedt indeholder ca % mættet fedt, % monoumættet fedt og 3-5 % polyumættet fedt. Som nævnt kan mælkens fedtsyresammensætning i høj grad påvirkes af sammensætningen af koens foderration, hvilket bl.a. kan medføre betydelige forskelle i fedtets sammensætning mellem økologisk og konventionel mælk (Schwendel, 2015), men genetiske faktorer kan ligeledes påvirke fedtsyresammensætningen, og det derfor antages, at genetisk selektion kan være et redskab til at opnå produktion af mælk med en mere sundhedsfremmende fedtsyreprofil. Det er i den forbindelse yderst vigtigt at have en præcis definition af, hvad en sundhedsmæssig optimering af mælkefedtets fedtsyreprofil bør fokusere på. Da vi i SOBcows projektet bestemmer fedtsyreprofilen fra mælkeprøver ved hjælp af FOSS applikationsnote 64, vil der i det følgende fokuseres på, hvordan der ud fra de målte fedtsyregrupper kan defineres en sundhedsfremmende fedtsyreprofil for mælkefedt. Desuden diskuteres det, hvordan ændring af mælkefedtets fedtsyreprofil vil kunne resultere i sensoriske ændringer af fedtrige mejeriprodukter såsom smør, smørbare blandingsprodukter og ost. Mælkens fedtsyresammensætning og sundhed Mælkefedt har et højt indhold af mættet fedt sammenlignet med mange andre fedtkilder og associeres derfor ofte med en negativ sundhedsmæssig påvirkning. Generelt har et højt indtag af mættet fedt tidligere været forbundet med et øget serum kolesterol niveau og derved en øget risiko for hjertekar-sygdomme, mens et øget indtag af umættet fedt omvendt er blevet associeret med en positiv effekt på serum kolesterol niveauet og derigennem en nedsat risiko for hjertekar-sygdomme. Det er stadig generelt accepteret, at indtag af umættet fedt kan have en positiv effekt på serum kolesterol niveauet, men den direkte negative effekt af indtag af mættet fedt er under diskussion (Bier, 2015, Parodi, 2016, Lawrence, 2013). En årsag hertil er, at tidligere studier ikke har adskilt mættet fedt fra trans-rigt fedt og ikke trans-rigt fedt, hvilket potentielt har påvirket konklusionen, da transfedtsyrer fra industrielt delvist hydrogenerede vegetabilske olier har vist sig at bidrage væsentligt til et øget serum kolesterol niveau. Samtidig er det påvist, at forskellige typer af mættet fedt har meget forskellig effekt på både total serum kolesterol, LDL kolesterol og HDL kolesterol niveauet (Mensink, 2003). LDL kolesterol kan groft betegnes som det dårlige kolesterol og HDL kolesterol som det gode kolesterol. Forskellige typer af mættet fedt kan derfor have meget forskellige sundhedsmæssige effekter. Heraf er det en forsimpling kun at opdele fedt i mættede og umættede fedtsyrer; i stedet skal kædelængde, antal dobbeltbindinger, konfiguration og placering af dobbeltbindinger medtages i en vurdering af den sundhedsmæssige effekt. 17

2 I SOBcows projektet er fokus på fedtsyrekategorier bestemt med FOSS applikationsnote 64. En oversigt over de forskellige kategorier er givet i tabel 1 sammen med den forventelige sundhedsmæssige effekt. Tabel 3.1 indeholder desuden forslag til vægtning af hver af disse grupper i en fremtidig model til vurdering af den sundhedsmæssige påvirkning af mælkefedt. Den forslåede vægtning er endvidere illustreret i figur 3.1. Det skal her nævnes, at den direkte sundhedspåvirkning af enkelte fødevarekomponenter kan afhænge af den pågældende fødevarematrix og heraf kan den sundhedsmæssige påvirkning af mælkefedt eksempelvis være forskellig for ost og smør. Det skal også nævnes, at mælkefedt indeholder en række fedtsyrer i mindre koncentrationer, for hvilke forskellige studier indikerer potentielt bioaktive effekter. En diskussion af disse er ikke medtaget her, da indholdet af disse ikke evalueres med applikationsnoten. Tabel 3.1. Fedtsyregrupper bestemt ved Applikationsnote 64, deres sundhedsfremmende egenskaber og forslag til vægtning Fedtsyregruppe Vigtigste fedtsyrer Sundhedsfremmende egenskaber Vægtning Mættede fedtsyrer (SFA) C4-C20 Bred gruppe der indeholder både uønskede og ønskede 0 fedtsyrer Monoumættede fedtsyrer C18:1 (C16:1, Ønsket + (MUFA) C14:1) Polyumættede fedtsyrer LA, ALA, CLA Ønsket ++ (PUFA) Kortkædede fedtsyrer C4-C10 Neutral Ønsket (+) (SCFA) Mellemkædede fedtsyrer C12-C16 Effekt afhænger af kædelængde. C16:0 udgør dog en (-) (MCFA) stor del af denne gruppe og er uønsket Langkædede fedtsyrer C18- Ønsket men overlapper med andre grupper (+) (LCFA) Trans fedtsyrer C18:1tr, CLA CLA og C18:1tr11 er ønsket mens andre transfedtsyrer 0 kan være uønsket. Generelt er koncentrationerne af disse relative lave C14:0 Neutral, diskussion om negative eller positive effekter 0 C16:0 Uønsket -- C18:0 Neutral 0 C18:1 Ønsket den fedtsyre der hovedsageligt bidrager til gruppen af monomættede fedtsyrer. + LA: Linolsyre (C18:2 n6), ALA: Alfa-linolensyre (C18:3 n3), CLA: Konjugeret linolsyre 18

3 Mættet fedt (SFA) Mælkefedt indeholder % mættet fedt, hvoraf palmitinsyre (C16:0) udgør næsten halvdelen. Derudover indeholder mælkefedt også en relativ stor andel af stearinsyre (C18:0), myristinsyre (14:0) og forskellige kortkædede mættede fedtsyrer (C4-C10). Tidligere har et højt indtag af mættet fedt været forbundet med en negativ effekt på serum kolesterol niveauet og derved en øget risiko for hjertekar-sygdomme. Den opfattelse er dog ved at ændre sig og billedet er i dag mere nuanceret (Bier, 2015, Parodi, 2016, Lawrence, 2013). Nyere studier viser, at forskellige typer af mættede fedtsyrer kan have forskellige effekter på serum kolesterol niveauet herunder både total, LDL og HDL kolesterol niveauet. Det samlede indhold af mættet fedt giver derfor ikke en entydig indikation af den sundhedsmæssige effekt. Den forventede sundhedsmæssige effekt af de forskellige hovedgrupper af mættet fedt i mælkefedt vil blive gennemgået nedenfor. Det skal dog nævnes, at palmitinsyre, som er den dominerende mættede fedtsyre i mælk, har vist sig at have en negativ effekt på serum kolesterol niveauet herunder også ratio mellem total kolesterol og LDL-kolesterol. Monoumættet fedt (MUFA) Oliesyre (C18:1) er den vigtigste monoumættede fedtsyre i mælkefedt og udgør ca. 20 % af mælkefedtet. Desuden indeholder mælkefedt mindre mængder af 14:1 og 16:1 henholdsvis ca. 1 % og 3 % af mælkefedtet. Oliesyre kan kun delvist overføres fra foder til mælk i og med, at der i stor udstrækning sker en mikrobiel hydrogenering af umættede fedtsyrer i drøvtyggeres vom. Den primære kilde til oliesyre er derfor enzymatisk omdannelse af stearinsyre (C18:0) i yveret via mammary steroyl-co-a-desaturase. Der er påvist variation i den enzymatiske aktivitet mellem køer, hvilket kan medføre variation i indholdet af oliesyre (Poulsen et al, 2012). Indtag af monoumættede fedtsyrer er undersøgt for en række positive sundhedsmæssige effekter bl.a. fordi olivenolie, en rig kilde på oliesyre, udgør en stor del af den såkaldte middelhavsdiæt, der kan nedsætte risikoen for udvikling af forskellige livsstilsygdomme. Endvidere er det påvist, at erstatning af mættet fedt med et højere indtag af monoumættet fedt kan bidrage til at nedsatte serum kolesterol niveauet. Mange studier peger på, at indtag af monoumættet fedt derved kan føre til en nedsat risiko for hjertekar-sygdomme (Bhupathiraju, 2011; Flock, 2013). Den direkte sammenhæng mellem indtag af monoumættede fedtsyrer og risikoen for udvikling af hjertekar-sygdomme er dog ikke entydigt påvist, og dette er stadig under diskussion (Bier, 2015). Polyumættet fedt (PUFA) Mælkefedt har et relativt lavt indhold af polyumættede fedtsyrer 3-5 %. Linolsyre (C18:2 n6) udgør 1-3 % af mælkefedtet og er derved den dominerede polyumættede fedtsyre. Desuden indeholder mælkefedt 0,5-2 % linolensyre (C18:3). Da overførsel fra foderet er den primære kilde til både linolsyre og linolensyre i mælkefedt, vil fodertypen være af stor betydning for indholdet af disse. Overførelsen fra foder til mælk vil imidlertid være begrænset, i og med at der sker en mikrobiel hydrogenering af umættede fedtsyrer i drøvtyggeres 19

4 vom, og graden af biohydrogenering påvirker derfor også i høj grad det endelig indhold af både linolsyre og linolensyre i mælken. Sundhedsmæssigt er det påvist, at et højere indtag af polyumættet fedt som erstatning for mættet fedt kan bidrage til at sænke serum kolesterol niveauet, hvilket igen kan have en positiv effekt på risikoen for hjertekar-sygdomme (Flock, 2013; Bhupathiraju, 2011). Ved brug af Foss Applikation note 64 skelnes ikke mellem de forskellige typer af polyumættede fedtsyrer. Det skal dog nævnes, at der i litteraturen og dermed også blandt forbrugere er fokus på forholdet mellem omega-6 (n-6) og omega-3 (n-3) fedtsyrer i kosten, hvor en lav ratio mellem n-6 og n-3 er ønskværdig. Denne ratio er dog ikke tilgængeligt med Foss applikation note 64. Der er især fokus på indtag af langkædede omega-3 (n-3) fedtsyrer fra fisk (C20:5 n-3 og C22:6 n-3). Der er endvidere en diskussion af potentielt lignende positive effekter af et øget indtag af alfa-linolensyre (C18:3 n3), men dette ikke er entydigt vist (Rajaram, 2014). Ud over linolsyre og linolensyre vil konjugeret linolsyre (CLA) også bidrage til indholdet af polyumættede fedtsyrer i mælkefedt. Indholdet af CLA i mælkefedt er på 0,5-1 %, men ved fodertyper med højt indhold af umættede fedtsyrer kan indholdet være højere. Det skyldes, at CLA delvist dannes under bio-hydrogenering af umættede fedtsyrer i koens vom. Omdannelse af især vaccensyre i yveret til CLA er dog også væsentlig. I mælkefedt findes en række isomerer (forskellig opbygning) af CLA, men linolsyre cis-9, trans-11 CLA er den mest udbredte og udgør % af det samlede indhold af CLA i mælk. Ud fra en sundhedsmæssig sammenhæng er CLA kendt for at have forskellige bioaktive effekter, og der er i litteraturen indikation på bl.a. anticarcinogene og antiatherogene effekter. En direkte effekt på den almene sundhedstilstand eller sygdomsrisiko er dog ikke er påvist (Lock, 2004). Kortkædede fedtsyrer (SCFA, C4-C10) Sammenlignet med andre fedtstoffer har mælkefedt et relativt højt indhold af kortkædede fedtsyrer. Generelt indeholder mælkefedt % kortkædede fedtsyrer, og denne gruppe udgøres af C4:0 til C10:0. De kortkædede mættede fedtsyrer dannes primært ved de novo syntese i koens mælkekirtler. På trods af, at denne gruppe tilhører gruppen af mættet fedt, har studier ikke påvist, at et øget indtag påvirker serum kolesterol niveauet negativt (Ulbricht, 1991). Yderligere indikerer studier, at en række af de kortkædede fedtsyrer kan have forskellige bioaktive effekter, selvom en direkte effekt på den almene sundhedstilstand eller sygdomsrisiko ikke er påvist (Lawrence, 2013). Sundhedsmæssig kan denne gruppe derfor betegnes som enten neutral eller ønsket. Mellemkædede fedtsyrer (MCFA, C12-C16) Gruppen af mellemkædede fedtsyrer i mælk indbefatter primært laurinsyre (C12:0), myristinsyre (C14:0) og palmitinsyre (C16:0), da mælkefedt kun indeholder mindre mængder af umættede C12-C16 fedtsyrer. Det er vist, at indtag af både C12:0, C14:0 og C16:0 kan føre til et øget LDL kolesterol niveau. Nyere studier viser 20

5 imidlertid, at mellemkædede fedtsyrer også kan bidrage til et øget indhold af HDL kolesterol. Derved vil effekten på forholdet mellem totalt kolesterol og LDL kolesterol være mindre end den direkte effekt på LDL kolesterol (Mensink, 2003). Der foregår en diskussion af, om forholdet mellem totalt kolesterol og LDL kolesterol er en bedre indikator for risikoen for hjerte-kar-sygdomme end LDL kolesterol niveauet alene. Stigningen i HDL kolesterol niveauet er imidlertid mindre for palmitinsyre (16:0) sammenlignet med laurinsyre (12:0) og myristinsyre (14:0). Med udgangspunkt heri er det blevet anført, at reduktion af mættet fedt bør fokusere på palmitinsyre (Givens, 2010). Den direkte effekt af forskellige typer mættede fedtsyrer på risikoen for hjerte-kar sygdomme er dog stadig under diskussion (Bier, 2015). Langkædede fedtsyrer (LCFA, C18 -) Denne gruppe indeholder fedtsyrer med en kædelængde på 18 carbon atomer elle mere og dækker derfor både over stearinsyre og de mest almindelige umættede fedtsyrer i mælkefedt (C18:1, C18:2 og C18:3). Der vil derfor være et stort overlap mellem denne gruppe og andre grupper bestemt ved applikationsnoten. Samlet kan den sundhedsmæssige effekt af langkædede fedtsyrer i mælkefedt antages for positiv, da umættede fedtsyrer generelt antages at have en gavnlig effekt som beskrevet overfor. Stearinsyre antages at have en neutral sundhedsfremmende effekt, hvilket vil blive diskuteret under denne fedtsyre. Transfedtsyrer Transfedtsyrer dækker over fedtsyrer med en eller flere dobbeltbindinger i trans-konfiguration i stedet for ciskonfiguration. Transfedtsyrer findes i større mængder i industrielt delvist hydrogenerede vegetabilske olier. Det er vist at indtag af transfedtsyrer fra sådanne kilder har en negativ effekt på serum kolesterol niveauet og herigennem kan bidrage til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme (Mozaffarian, 2006). Mælkefedt indeholder naturligt mindre mængder af naturlige transfedtsyrer ca. 2,5 %. Disse fedtsyrer dannes under den mikrobielle hydrogenering af umættede fedtsyrer der sker i drøvtyggeres vom, og derfor vil indholdet afhænge af det samlede indtag af umættede fedtsyrer. Transfedtsyrer i mælkefedt dækker over en bred gruppe af forskellige fedtsyrer der er strukturelt anderledes end transfedtsyrer dannet under industriel hydrogenering af vegetabilske olier. Dette kan sammen med det relative lave indhold forklare, hvorfor der ikke er påvist de samme negative effekter for transfedtsyrer, der er naturligt tilstede i mælkefedt, som vist for transfedtsyrer tilstede i delvist hydrogenerede vegetabilske olier (Tardy, 2011; Kuhnt, 2015). Studier indikerer omvendt, at nogle transfedtsyrer i mælkefedt har sundhedsgavnlige effekter. Det gælder for bl.a. CLA, som findes naturligt i mælk og kød fra drøvtyggere (Lock, 2004). Myristinsyre (C14:0) Mælkefedt indeholder ca. 12 % myristinsyre (C14:0) og denne fedtsyre udgør derfor en betydelig del af det samlede indhold af mættet fedt. Indtag af myristinsyre har vist sig at bidrage til den mest markante stigning i HDL kolesterol niveauet sammenlignet med andre mættede fedtsyrer. Et indeks til at vurdere den negative effekt af fedtstoffer på serum kolesterol niveauet har tidligere være anvendt. Her indgår indholdet af 21

6 myristinsyre med en faktor 4 sammenlignet med laurinsyre (12:0) og palmitinsyre (16:0) (Ulbricht, 1991). Nyere studier viser dog, at indtag af myristinsyre også medfører en stigning i HDL kolesterol niveaet og en samlet påvirkning af ratio mellem total og HDL kolesterol har ikke kunnet påvises (Mensink, 2003). Denne ratio kan som nævnt være en bedre indikation for påvirkningen af risikoen for hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med LDL kolesterol niveaet alene (Bier, 2015, Parodi, 2016, Lawrence, 2013). Palmitinsyre (C16:0) Palmitinsyre (C16:0) er den fedtsyre, der findes i størst koncentration i mælkefedt, hvoraf den udgør ca. 30 %. Både overførelse fra foder og de novo syntese bidrager betydeligt til indholdet af palmitinsyre. Indtag af palmitinsyre kan medføre et øget LDL kolesterol niveau, men som det er tilfældet for myristinsyre, kan palmitinsyre også føre til et øget HDL kolesterol niveau. Stigningen i HDL kolesterol niveauet er dog mindre for palmitinsyre sammenlignet med myristinsyre (14:0) (Bier, 2015), og baseret herpå er det blevet anført, at reduktion af mættet fedt i kosten bør fokusere på palmitinsyre (Givens, 2010). De direkte negative effekter af palmitinsyre på risikoen for hjerte-kar-sygdomme er dog stadig under diskussion (Bier, 2015; Agostoni, 2015). Stearinsyre (C18:0) Stearinsyre (C18:0) udgør ca. 10 % af mælkefedtet. Da umættede fedtsyrer i høj grad gennemgår biohydrogenring i koens vom, vil både 18:0 og umættede 18 fedtsyrer i foderet kunne bidrage til at øge indholdet af stearinsyre i mælkefedtet. Modsat de mellemkædede mættede fedtsyrer (C12:0; C14:0 og C16:0) har stearinsyre en neutral effekt på serum kolesterol niveauet både totalt kolesterol, LDL kolesterol og HDL kolesterol niveauet (Flock, 2013; Mensink, 2003). Effekten på risikoen for hjerte-kar-sygdomme anses derfor for at være neural. Oliesyre (C18:1) Oliesyre (C18:1) udgør ca. 20 % af mælkefedtet og er den primære monoumættede fedtsyre. Bestemmelse af indholdet af oliesyre vil derfor overlappe gruppen af monoumættet fedt. Som beskrevet under denne gruppe er det påvist, at erstatning af umættet fedt med monoumættet fedt kan nedsatte serum kolesterol niveauet. Mange studier peger på, at indtag af monoumættet fedt derved kan føre til en nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme (Bhupathiraju, 2011; Bier, 2015; Flock, 2013). Overordnet peger den viden vi har i dag således på, at en mere sundhedsfremmende fedtsyreprofil opnås ved at øge indholdet af umættet fedt og reducere indholdet af palmitinsyre (C16:0). Blandt de monumættede fedtsyrer udgør oliesyre (C18:1) langt den største andel. Generelt er de kortkædede fedtsyrer og de mellemkædede fedtsyrer neutrale, dog hælder de fleste kortkædede til den sunde side, mens hovedparten af de mellemkædede fedtsyrer hælder til den negative side. Figur 3.1. viser de 11 fedtsyrer/fedt-syregrupper bestemt ved Applikationsnote 64 farvelagt efter vægtning af deres sundhedsfremmende egenskaber. 22

7 Figur 3.1. De 11 fedtsyrer/fedtsyregrupper bestemt ved Applikationsnote 64 farvelagt efter vægtning af deres sundhedsfremmende egenskaber. Grøn = gunstig, gul = neutral, rød = ugunstig Sammenhæng mellem fedtsyreprofil og mejeriprodukters funktionelle egenskaber Mejeriprodukters sensoriske egenskaber påvirkes af fedtsyreprofilen. Dette gælder i høj grad for fedtrige produkter som smør, smørbare blandingsprodukter og ost. Ved implementering af mælk med en fedtsyreprofil, der er optimeret sundhedsmæssig, er det derfor vigtigt at forstå sammenhængen mellem fedtsyreprofil og egenskaberne for sådanne produkter. Primært vil en øgning af mælkens indhold af umættede fedtsyrer betyde, at mælkefedtet bliver mere ustabilt og lettere udsat for oxidation (Hermansen et al., 2003). Fodring har også betydning for den lipolytiske aktivitet i mælken og dermed hydrolyse af fedtsyrer, som forringer mælkens aroma og smag og dens egnethed som råvare. I den sammenhæng er der især fokus på fodring med mættet fedt og et øget indhold af den mættede fedtsyre C16:0 (palmitinsyre), som påvirker fedtkuglernes størrelse og øger indholdet af frie fedtsyrer i mælken (FFA-tal). Det sker især i forbindelse med mekanisk påvirkning af mælken fx som det sker i stor grad i AMS-malkesystemer (Hermansen et al., 2003). Mælkens fedtsyreindhold påvirker mejeriprodukternes funktionelle egenskaber. Foto: Uffe Lauritsen 23

8 Smør Jo mere umættet fedt der er i smørret, jo blødere og mere smørbart er det, jf. effekten ved at berige smør med vegetabilske fedtsyrer i diverse blandingsprodukter (Hermansen et al., 2003). For smør er der således en positiv sammenhæng mellem et højere indhold af umættet fedt og et blødere produkt, hvilket er vist i en række studier både ved brug af mekanisk test og ved sensorisk evaluering (Bobe, 2003; Couvreur, 2006; Hurtaud, 2010; Stegeman, 1992). Optimering af mælkefedtets fedtsyreprofil ved at nedsætte mængden af palmitinsyre og øge mængde af umættet fedt, kan derfor have en positiv effekt på teksturen, da nedsat hårdhed og øget smørbarhed generelt er ønsket. Dog forventes det, at en relativ stor ændring i fedtsyreprofilen er nødvendig for at opnå en signifikant ændring i teksturen. Smør med 15 % mindre mættet fedt og 44 % mere monoumættet fedt kan resultere i en 38 % blødere tekstur målt ved mekanisk test og en 46 % højere score for smørbarhed ved sensorisk evaluering (Bobe, 2003), mens en ændring på 6 % i mættet fedt og umættet fedt kun har medført et mindre fald i den mekaniske hårdhed (Chen, 2004). Det er ikke kun forholdet mellem umættet og mættet fedt som kan forventes at have betydning for teksturen af smør. Typen af mættet fedt kan også have en betydning, da medium og langkædede fedtsyrer primært bidrager til teksturdannelse, mens kortkædede fedtsyrer er af mindre betydning. Desuden vil teksturen af smør også afhænge af faktorer som fedtkuglestørrelse og krystalliseringen af fedtet, hvilket igen kan påvirkes af faktorer med forbindelse til foder, malkeprocedure og selve smørfremstillingen. En øget mængde umættet fedt kan potentielt også have negative effekter på den sensoriske oplevelse af smør. Umættet fedt, specifikt polyumættede fedt, kan føre til øget oxidation (iltning) og derved potentielt fremme udviklingen af uønsket smag (harskning). De fleste studier viser dog, at et øget indhold af umættet fedt i smør ikke resulterer i detekterbare smagsforskelle (Bobe, 2003; Chen 2004; Hurtaud, 2010). Potentielt kan en øget mængde af umættet fedt desuden resultere i problemer med Oiling-off dvs. at den flydende fase separeres fra den faste (De Man,1956; Wood, 1975). Studier har dog vist, at det er muligt at øge indholdet af umættet fedt uden at introducere sådanne problemer (Chen, 2004; Cadden, 1984). Det skal dog nævnes her, at for smør anvendt i bageriprodukter er en nedsat hårdhed ikke ønsket og smør med nedsat mængde af mættet fedt og øget umættet fedt er derfor mindre egnet til sådanne applikationer (Hillbrick, 2002). Derudover kan en nedsat mængde af mættet fedt potentielt føre til at mindre rapsolie kan inkorporeres i smørbare produkter. Ost Ost er en bred produktkategori, hvor meget forskellige egenskaber er ønsket. Samtidig er ost generelt et mere komplekst produkt sammenlignet med smør, hvilket gør det sværere at relatere ændringer af fedtsammensætningen til ændringer af de sensoriske egenskaber. Mange studier har evalueret effekten af fodertype på ostefremstilling og ostens egenskaber (Coppa, 2011; Chen, 2004; Hurtaud, 2009). Udover fedtsyresammensætningen påvirker fodertypen også faktorer såsom fedtkuglestørrelse, proteinsammensætning og mi- 24

9 neralindhold. Disse faktorer kan også være af betydning for ostefremstillingen, og det kan derfor være svært direkte at pege på en sammenhæng mellem ændring i fodertypen, ændringer i fedtsyresammensætning og de funktionelle egenskaber af ost. Generelt viser mange studier, at et øget indhold af umættet fedt kan bidrage til en blødere og mere cremet tekstur for forskellige typer af oste (Coulon, 2004). En mere gummiagtig struktur er dog også blev påvist som følge af en øget mængde af umættet fedt (Czulak, 1974). Det samme studie viste også, at et øget indhold af umættet fedt kan føre til en mindre acceptabel smag. Andre studier har dog vist, at en relativ stor stigning i indholdet af umættet fedt er muligt uden væsentlige ændringer i den sensoriske oplevelse for forskellige typer af oste (Lightfield, 1993; Baer, 1996; Aigster, 2000). Konklusion Effekten af forskellige fedtsyrer og fedtsyregrupper på sundhedsmæssige faktorer er under diskussion og forskningen er ikke entydig. Den viden, vi har i dag, peger dog på, at en mere sundhedsfremmende fedtsyreprofil af mælkefedt kan opnås ved at fokusere på at øge indholdet af umættet fedt og reducere mængden af palmitinsyre. Dette kan også bidrage til at give smør en blødere og mere smørbar tekstur. Sådanne ændringer i fedtsyresammensætningen kan desuden potentielt medføre en mindre ændring i tekstur og smagsdannelse ved osteproduktion selvom dette ikke er påvist endegyldigt. Referencer Agostoni, C., Moreno, L., & Shamir, R. (2015). Palmitic Acid and Health: Introduction. Critical reviews in food science and nutrition, (just-accepted) Aigster, A., Sims, C., Staples, C., Schmidt, R., & O'keefe, S. F. (2000). Comparison of cheeses made from milk having normal and high oleic fatty acid compositions. Journal of food science, 65(5), Baer, R. J., Lentsch, M. R., Schingoethe, D. J., Madison-Anderson, R. J., & Kasperson, K. M. (1996). Characteristics of milk and reduced fat cheddar cheese from cows fed extruded soybeans and niacin. Journal of dairy science, 79(7), Benbrook, C. M., Butler, G., Latif, M. A., Leifert, C., & Davis, D. R. (2013). Organic production enhances milk nutritional quality by shifting fatty acid composition: a United States wide, 18-month study. PloS one, 8(12), e Bhupathiraju, S. N., & Tucker, K. L. (2011). Coronary heart disease prevention: nutrients, foods, and dietary patterns. Clinica Chimica Acta, 412(17), Bier, D. M. (2015). Saturated fats and cardiovascular disease: interpretations not as simple as they once were. Critical reviews in food science and nutrition, (just-accepted). Bobe, G., Hammond, E. G., Freeman, A. E., Lindberg, G. L., & Beitz, D. C. (2003). Texture of butter from cows with different milk fatty acid compositions. Journal of dairy science, 86(10),

10 Cadden, A. M., & Kennelly, J. J. (1984). Influence of feeding canola seed and a canola-based protected lipid feed supplement on fatty acid composition and hardness of butter. Canadian Institute of Food Science and Technology Journal, 17(1), Chen, S., Bobe, G., Zimmerman, S., Hammond, E. G., Luhman, C. M., Boylston, T. D.,... & Beitz, D. C. (2004). Physical and sensory properties of dairy products from cows with various milk fatty acid compositions. Journal of agricultural and food chemistry, 52(11), Coppa, M., Ferlay, A., Monsallier, F., Verdier-Metz, I., Pradel, P., Didienne, R.,... & Martin, B. (2011). Milk fatty acid composition and cheese texture and appearance from cows fed hay or different grazing systems on upland pastures. Journal of dairy science, 94(3), Coulon, J. B., Delacroix-Buchet, A., Martin, B., & Pirisi, A. (2004). Relationships between ruminant management and sensory characteristics of cheeses: a review. Le Lait, 84(3), Couvreur, S., Hurtaud, C., Lopez, C., Delaby, L., & Peyraud, J. L. (2006). The linear relationship between the proportion of fresh grass in the cow diet, milk fatty acid composition, and butter properties. Journal of dairy science, 89(6), Czulak, J., Hammond, L. A., & Horwood, J. F. (1974). Cheese and cultured dairy products from milk with high linoleic acid content: I. Manufacture and Physical and Flavour Characteristics. Australian Journal of Dairy Technology, 29(3), 124. De Man, J. M., & Wood, F. W. (1958). Oiling-off properties of butter. Journal of Dairy Science, 41(3), Flock, M. R., & Kris-Etherton, P. M. (2013). Diverse physiological effects of long-chain saturated fatty acids: implications for cardiovascular disease. Current Opinion in Clinical Nutrition & Metabolic Care, 16(2), Givens D.I. (2010) Milk and meat in our diet: good or bad for health? 4(12), Hillbrick, G., & Augustin, M. A. (2002). Milkfat characteristics and functionality: opportunities for improvement. Australian journal of dairy technology, 57(1), 45. Hurtaud, C., Peyraud, J. L., Michel, G., Berthelot, D., & Delaby, L. (2009). Winter feeding systems and dairy cow breed have an impact on milk composition and flavour of two Protected Designation of Origin French cheeses. animal, 3(09), Hurtaud, C., Faucon, F., Couvreur, S., & Peyraud, J. L. (2010). Linear relationship between increasing amounts of extruded linseed in dairy cow diet and milk fatty acid composition and butter properties. Journal of dairy science, 93(4), Kuhnt, K., Degen, C., & Jahreis, G. (2015). Evaluation of the Impact of Ruminant trans Fatty Acids on Human Health: Important Aspects to Consider. Critical reviews in food science and nutrition, (just-accepted). 26

11 Lawrence, G. D. (2013). Dietary fats and health: dietary recommendations in the context of scientific evidence. Advances in Nutrition: An International Review Journal, 4(3), Lightfield, K. D., Baer, R. J., Schingoethe, D. J., Kasperson, K. M., & Brouk, M. J. (1993). Composition and flavor of milk and Cheddar cheese higher in unsaturated fatty acids. Journal of dairy science, 76(5), Lock, A. L., & Bauman, D. E. (2004). Modifying milk fat composition of dairy cows to enhance fatty acids beneficial to human health. Lipids, 39(12), 1197 Mensink, R. P., Zock, P. L., Kester, A. D., & Katan, M. B. (2003). Effects of dietary fatty acids and carbohydrates on the ratio of serum total to HDL cholesterol and on serum lipids and apolipoproteins: a meta-analysis of 60 controlled trials. The American journal of clinical nutrition, 77(5), Mozaffarian, D., Katan, M. B., Ascherio, A., Stampfer, M. J., & Willett, W. C. (2006). Trans fatty acids and cardiovascular disease. New England Journal of Medicine, 354(15), Parodi, P. W. (2016). Dietary guidelines for saturated fatty acids are not supported by the evidence. International Dairy Journal, 52, Poulsen, N. A., Gustavsson, F., Glantz, M., Paulsson, M., Larsen, L. B., & Larsen, M. K. (2012). The influence of feed and herd on fatty acid composition in 3 dairy breeds (Danish Holstein, Danish Jersey, and Swedish Red). Journal of dairy science, 95(11), Rajaram, S. (2014). Health benefits of plant-derived -linolenic acid. The American journal of clinical nutrition, 100(1), 443S-448S. Salter, A. M. (2013). Dietary fatty acids and cardiovascular disease. Animal, 7(1), Schwendel, B. H., Wester, T. J., Morel, P. C. H., Tavendale, M. H., Deadman, C., Shadbolt, N. M., & Otter, D. E. (2015). Invited review: Organic and conventionally produced milk An evaluation of factors influencing milk composition. Journal of dairy science, 98(2), Stegeman, G. A., Baer, R. J., Schingoethe, D. J., & Casper, D. P. (1992). Composition and flavor of milk and butter from cows fed unsaturated dietary fat and receiving bovine somatotropin. Journal of dairy science, 75(4), Tardy, A. L., Morio, B., Chardigny, J. M., & Malpuech-Brugere, C. (2011). Ruminant and industrial sources of trans-fat and cardiovascular and diabetic diseases. Nutrition research reviews, 24(01), Ulbricht, T. L. V., & Southgate, D. A. T. (1991). Coronary heart disease: seven dietary factors. The Lancet, 338(8773), Wood, F. W., Murphy, M. F., & Dunkley, W. L. (1975). Influence of elevated polyunsaturated fatty acids on processing and physical properties of butter. Journal of Dairy Science, 58(6),

FEDTSYREPROFILEN I MÆLK FRA MALKEKØER POTENTIALE OG PERSPEKTIVER

FEDTSYREPROFILEN I MÆLK FRA MALKEKØER POTENTIALE OG PERSPEKTIVER FEDTSYREPROFILEN I MÆLK FRA MALKEKØER POTENTIALE OG PERSPEKTIVER MORTEN KARGO, ALBERT JOHANNES BUITENHUIS OG ARNE MUNK (RED.) DCA RAPPORT NR. 088 DECEMBER 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

Fedtsyremålinger i mælk har et stort potentiale

Fedtsyremålinger i mælk har et stort potentiale Fedtsyremålinger i mælk har et stort potentiale Lisa Hein & Lars Peter Sørensen Husdyrinnovation, SEGES Fedtsyrer, definition Kulstofkædens længde Antal dobbeltbindinger Mættede Umættede Monoumættede (MUFA)

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE ADJUNKT: NINA AAGAARD POULSEN, INSTITUT FOR FØDEVARER, BAGGRUND Økologisk mælk har en sndere fedtsyreprofil end konventionel Højere

Læs mere

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Omsætning af fedt i mavetarmkanalen Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Indhold Hvorfor er fedt/tilskud

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Udvikling af nye funktionelle mælketyper. Leif Friis Jørgensen. Naturmælk & Øllingegaard

Udvikling af nye funktionelle mælketyper. Leif Friis Jørgensen. Naturmælk & Øllingegaard Udvikling af nye funktionelle mælketyper Leif Friis Jørgensen Naturmælk & Øllingegaard Hvor blev mælk af Vision: Naturmælk har vedtaget en vision: At levere markedets sundeste mejeriprodukter med store

Læs mere

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske

Læs mere

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED

FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED en vidensrapport for ernæringsprofessionelle Udgivet af Unilever og Hjerteforeningen AUGUST 2006 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 1 FORORD Kost og livsstil har stor betydning

Læs mere

AkoFeed Vegetabilske olier og fedtstoffer til landbrugsdyr. The Co-Development Company

AkoFeed Vegetabilske olier og fedtstoffer til landbrugsdyr. The Co-Development Company Vegetabilske olier og fedtstoffer til landbrugsdyr The Co-Development Company HO O O Mættede fedtsyrer (stearinsyre) HO Omega-3 fedtsyre (α-linolensyre) HO O Omega-6 fedtsyre (γ-linolensyre) O HO Omega-9-fedtsyre

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Weisbjerg, M.R., Larsen, M.K. & Brask, M, Institut for Husdyrbrug og Institut for Fødevarer, AU Foulum,

Læs mere

Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser

Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser Sandra Beyer Gregersen Institut for fødevarer, Aarhus universitet SandraB.Gregersen@food.au.dk Vigtigste sundhedsmæssige indholdsstoffer Umættet fedt Proteiner/peptider

Læs mere

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter) Hvorfor urter? Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter) Rig på bl.a. mineraler, vitaminer, sekundære plante metabolitter

Læs mere

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Institut for Fødevarekvalitet Troels Kristensen, Karen Søegaard, Jørgen Eriksen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL OVERSIGT OVER PROJEKTET Afgræsning og fodring (gårdperspektiv) Mælkekvalitet i relation til fodring med bælgplanter Moderne malketeknologi

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Forbedret forbrugeroplevelse of fedtrige fødevarer: Krystallisationsmekanismer og mikrostruktur af vegetabilsk fedt

Forbedret forbrugeroplevelse of fedtrige fødevarer: Krystallisationsmekanismer og mikrostruktur af vegetabilsk fedt Forbedret forbrugeroplevelse of fedtrige fødevarer: Krystallisationsmekanismer og mikrostruktur af vegetabilsk fedt Sandra Beyer Gregersen SandraB.Gregersen@agrsci.dk Deltagere i projektet AarhusKarlshamn

Læs mere

Steen Stender og Jørn Dyerberg Kosthold og helse Danmark har som det første land i verden fjernet industrielt fremstillede transfedtsyrer fra maden1

Steen Stender og Jørn Dyerberg Kosthold og helse Danmark har som det første land i verden fjernet industrielt fremstillede transfedtsyrer fra maden1 Steen Stender og Jørn Dyerberg Kosthold og helse Danmark har som det første land i verden fjernet industrielt fremstillede transfedtsyrer fra maden 1 Michael 2006; 3:Suppl 3: 54 63. Resumé Befolkningsstudier

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

4 CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet

4 CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet 4 CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet Tina Skau Nielsen 1, Ellen Marie Straarup 2 og Kristen Sejrsen 1 1 Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Fraktioneringsforsøg med nordsøsild

Fraktioneringsforsøg med nordsøsild Trash2Cash Delrapport nr. 7.2 Fraktioneringsforsøg med nordsøsild Projekt 7: Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum Teknologisk Institut Trash2Cash Delrapport nr. 7.2 Fraktionsforsøg med nordsøsild

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

TEKSTUR OG FEDTKRYSTALLISATION

TEKSTUR OG FEDTKRYSTALLISATION TEKSTUR OG FEDTKRYSTALLISATION LARS WIKING, MEJERIINGENIØR, LEKTOR INSTITUT FOR FØDEVARER -FOULUM MÆLKEFEDT-KRYSTALLISATION Vil præsentere vores forskningsprojekter som har studeret krystalliseringsmekanisme

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Seed your Success DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Det danske team Lars Ipsen Sales manager frø Tlf. nr. 29 12 68 00 Hans Jørgen Hansen Sales manager kemi Tlf. 24 48 60 30 Ditte Clausen Technical development

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Transfedtsyrers betydning for sundheden

Transfedtsyrers betydning for sundheden Transfedtsyrers betydning for sundheden Opdatering år 2003 sundhedsbefordrende neutral sundhedsskadende transfedtsyrer og hjertesygdom observerende undersøgelser mekanisme undersøgelser interventionsundersøgelser

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

Produktivitet i procesindustrien Case fra Chr. Hansen

Produktivitet i procesindustrien Case fra Chr. Hansen Produktivitet i procesindustrien Case fra Chr. Hansen Søren Strunge Nielsen 13.03.2013 Program Hvem er Chr. Hansen? Produktionsprocesserne Data-aggregering Anvendelse af data til produktivitetsforøgelse

Læs mere

BETYDNINGEN AF KOSTENS FEDT- KVALITETET FOR SYGDOMSRISIKO MED SPECIEL FOKUS PÅ KORONAR HJERTESYGDOM. Lars Ovesen

BETYDNINGEN AF KOSTENS FEDT- KVALITETET FOR SYGDOMSRISIKO MED SPECIEL FOKUS PÅ KORONAR HJERTESYGDOM. Lars Ovesen BETYDNINGEN AF KOSTENS FEDT- KVALITETET FOR SYGDOMSRISIKO MED SPECIEL FOKUS PÅ KORONAR HJERTESYGDOM Lars Ovesen 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 FORKORTELSER...5 INDLEDNING...6 KOSTENS FEDT...7 FEDTSYRER...7

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007 Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer

Læs mere

Fremtidens supermæ lk

Fremtidens supermæ lk Lotte Bach Larsen, Institut for Fødevarer, Science and Technology E-mail: lottebach.larsen@agrsci.dk Vores mælkeråvare Vi har en mælkeråvare af super kvalitet i Danmark Men den ha r også en utrolig stor

Læs mere

Proj.nr Opdatering af Råvaredatabasen. Formål Beskrive data til validering og udvidelse. I de to andre bovskæringer er ændringerne minimale.

Proj.nr Opdatering af Råvaredatabasen. Formål Beskrive data til validering og udvidelse. I de to andre bovskæringer er ændringerne minimale. 20. februar 2019 Notat Proj.nr. 2007087 Opdatering af Råvaredatabasen Version 01 Kemisk sammensætning, validering og analyser anno 2018 MAHD/MT Baggrund Råvaredatabasen blev udviklet i perioden 2000-02.

Læs mere

Makrel- og sildeolie fra fiskefraskær

Makrel- og sildeolie fra fiskefraskær Makrel- og sildeolie fra fiskefraskær Sara Kobbelgaard, Projektleder Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum Fødevareteknologi, Teknologisk Institut Agenda Oparbejdning af pelagisk restfraktion

Læs mere

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Typer af myter og alternative opfattelser 1. Selve kostrådet (og argumenterne bag) 2. Løfterne om virkninger

Læs mere

Vurdering af forslag til ændring af princip om brug af federe kød i frokostretter, sandwich og større mellemmåltider

Vurdering af forslag til ændring af princip om brug af federe kød i frokostretter, sandwich og større mellemmåltider Downloaded from orbit.dtu.dk on: Aug 10, 2019 Vurdering af forslag til ændring af princip om brug af federe kød i frokostretter, sandwich og større mellemmåltider Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller

Læs mere

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og

Læs mere

Økologi og sundhed fornuft eller trend? Grønsager!

Økologi og sundhed fornuft eller trend? Grønsager! Økologi og sundhed fornuft eller trend? Grønsager! Hanne L. Kristensen og Ulla Kidmose Institut for Fødevarer Randi Sejlåsen, Merete Edelenbos, Per Bendix Jeppesen, Anne Thorup, Marie Grønbæk, Johannes

Læs mere

Nedsætter nødder kolesteroltallet?

Nedsætter nødder kolesteroltallet? Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt

Læs mere

Afslutningsrapport. Smørfedt og smørfedtblandingers ernæringsmæssige betydning Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr

Afslutningsrapport. Smørfedt og smørfedtblandingers ernæringsmæssige betydning Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr Afslutningsrapport Smørfedt og smørfedtblandingers ernæringsmæssige betydning Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr. 1995-6 December 1995 1 Afslutningsrapport for MFF14 Smørfedt og smørfedtblandingers

Læs mere

SMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION?

SMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION? SMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION?, Institut for fødevarer, Aarhus Universitet Hvad er smag Betydningen af intramuskulært fedt Effekten af fodermidler Betydningen af køn

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

- smagsneutralt protein eller energitilskud...

- smagsneutralt protein eller energitilskud... - smagsneutralt protein eller energitilskud... Næringsstoffer i gram pr. g. Adosan Valle Ingredienser: (VALLE, MÆLK), vegetabilsk olie, (SOYA), maltodextrin og inulin. Hvidlig Adosan Højprotein+ 2653/632

Læs mere

Metan fra drøvtyggere

Metan fra drøvtyggere KvægInfo nr.: 1438 Dato: 20-01-2005 Forfatter: Martin R. Weisbjerg, Torben Hvelplund, Peter Lund Metan fra drøvtyggere Ændringer i køernes fodring er pt. den eneste realistiske mulighed for at reducere

Læs mere

Øvelse 2 Mest mættede olier

Øvelse 2 Mest mættede olier Øvelse 2 Mest mættede olier Formål Formålet med denne øvelse er at foretage en kvalitativ undersøgelse af mængden af dobbeltbindinger i forskellige olier for at undersøge hvilke der er mest mættede. Teori

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet

Læs mere

Transfedtsyrers betydning for sundheden

Transfedtsyrers betydning for sundheden Transfedtsyrers betydning for sundheden Opdatering år 2001 En rapport fra Ernæringsrådet af Steen Stender Jørn Dyerberg 1 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 Transfedtsyrers betydning

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Fedtsyrer i frisk græs

Fedtsyrer i frisk græs Fedtsyrer i frisk græs Grovfoderseminar 24 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Fedtsyrer i frisk græs Varierer gennem sæsonen Reducerer fedtprocenten i mælken Giver sunde fødevarer Damper af ved lang

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger.

Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger. LÆS VIDERE Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger. OM FORHØJET BLODTRYK Forhøjet blodtryk. Behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. december 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Fedt i kosten - hvordan?

Fedt i kosten - hvordan? E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2011 Fedt i kosten - hvordan? Af Niels Lyhne Andersen og Inge Tetens Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 Baggrund Den danske kost

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 170 Offentligt Den 28. november 2018 MFVM 720 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

Læs mere

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk SOBcows Brugergruppemøde HVORDAN SKAL FREMTIDENS KO SE UD? STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Projektet SOBcows er en del af Organic RDD programmet, som er koordineret

Læs mere

Monoumættede fedtsyrer og hjerterkarsygdomme

Monoumættede fedtsyrer og hjerterkarsygdomme Monoumættede fedtsyrer og hjerterkarsygdomme Et bachelorprojekt om udredning af hvilken rolle kostens indhold af monoumættede fedtsyrer har for udvikling af hjertekarsygdomme Udarbejdet af: Qendresa Zekaj

Læs mere

Kost og hjerte-kar-sygdomme. Klinisk diætist Inger N. Larsen

Kost og hjerte-kar-sygdomme. Klinisk diætist Inger N. Larsen Kost og hjerte-kar-sygdomme Klinisk diætist Inger N. Larsen Klinisk diætist Inger N. Larsen Hjerteforeningen Anbefalinger NBV, ESC, AHA og NNR Hvorfor sænke kolesteroltallet? Kulhydrater (fibre og fuldkorn)

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Smageskole Nordic Food Lab

Smageskole Nordic Food Lab Smageskole Nordic Food Lab Michael Bom Frøst Fødevaredesign og forbrugeradfærd Institut for Fødevarevidenskab Bær i det salte køkken Frugteddiker Umeboshi Eddiker Nordic Food Lab 3 Nordic Food Lab 4 Nordic

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere

Mælke kvalitet i forhold til osteproduktion

Mælke kvalitet i forhold til osteproduktion Mælke kvalitet i forhold til osteproduktion Thomas Bæk Pedersen Institut for fødevarevidenskab Dias 1 Lidt om mig 1999: Udlært mejerist 2010: Mejeriingeniør 2014: Phd, titel på afhandeling: Role of heterofermentative

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern

Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern René Lametsch Trine D. Damgaard Section of DMP, department of Food science Dias 1 Animalske biprodukter Definitionen af hvad

Læs mere

Faglig studietur til New York State i USA (25. september/29.september 2001)

Faglig studietur til New York State i USA (25. september/29.september 2001) Faglig studietur til New York State i USA (25. september/29.september 2001) Ved en aftale med Cornell Universitet i Ithaca NY blev gennemgået et 5 dage kursus hvis formål var at give et indblik i den CNCPS

Læs mere

InnovaConsult. Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015. Når innovation og smag er en passion

InnovaConsult. Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015. Når innovation og smag er en passion InnovaConsult Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015 Når innovation og smag er en passion Vinterraps Nordens olivenolie Kan man differentiere rapsolie via smagen? Hvordan opstår smagen af rapsolie?

Læs mere

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark 2 Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark Arne Astrup 1, Mogens Lytken Larsen 2, Steen Stender 3 & Jørn Dyerberg 4 STATUSARTIKEL 1) Institut for Idræt og Ernæring, Det

Læs mere

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)

Læs mere

OPUS Skolemadsprojekt

OPUS Skolemadsprojekt OPUS Skolemadsprojekt Kim F. Michaelsen og Camilla T. Damsgaard Sektionen for børne- og international ernæring Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Hvorfor OPUS Skolemadsprojekt? Danske

Læs mere

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere