Transaktioner med nærtstående selskaber

Transkript

1 Aarhus Universitet Kandidatafhandling Cand.Merc.Aud Januar 2016 Transaktioner med nærtstående selskaber - en revisionspraktisk tilgang Forfatter: Vejleder: Susie Kristensen Henrik Trangeled Kristensen Cand.Merc.Aud School of Business and Social Sciences Aarhus University Antal tegn (ex. bilag):

2 Indholdsfortegnelse Executive Summary Indledning Emne Problemformulering Afgrænsning Teorivalg, metode og empirisk grundlag Specialets opbygning Lovgrundlag vedrørende definition og præsentationskrav for transaktioner med nærtstående selskaber Definition på nærtstående parter Eksempler på transaktioner mellem nærtstående parter Præsentationskrav Præsentation og oplysning i årsregnskabet jf. årsregnskabsloven Nye præsentationskrav som følge af ændringer til årsregnskabsloven i Præsentation og oplysning i årsregnskabet jf. IFRS Delkonklusion Regnskabsmæssig behandling af transaktioner med nærtstående parter samt selskabsretslige problemstillinger forbundet hermed Definition af markedsmæssige vilkår Behandling i årsregnskabet hvis transaktionen ikke er foretaget på markedsmæssige vilkår For høj pris end markedsprisen for ydelser erhvervet af et datterselskab For lav pris end markedsprisen for ydelser erhvervet af et datterselskab Øvrige selskabsretslige bestemmelser og problemstillinger Delkonklusion Revision af transaktioner mellem nærtstående selskaber Formål ved revision Krav til revisor Side 2 af 112

3 4.2.1 Etiske krav ved revision af regnskaber Professionel skepsis Faglig vurdering Tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis samt revisionsrisiko Revisionsrisiko Øvrig revisionsregulering ISA 300, Planlægning af revision af regnskaber ISA 315 (ajourført), Identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse af virksomheden og dens omgivelser ISA 240 (clarificeret), Revisors ansvar vedrørende besvigelser ved revision af regnskabet ISA 320, Væsentlighed ved planlægning og udførelse af en revision ISA 330, Revisors reaktion på vurderede risici Revision af nærtstående parter efter ISA Revisors ansvar ved revision af transaktioner med nærtstående parter Revisors mål ved revision af relationer til og transaktioner med nærtstående parter Revisionsinstruks Indledende risikovurderingshandlinger Revisionshandlinger kontrolrevision og substansrevision Anvendelse af transfer pricing som regnskabsmæssig dokumentation Revisionskonklusion Konklusion uden modifikationer Modificeret revisionskonklusion Problemstillinger ved revision af transaktioner med nærtstående parter (erfaring fra ledende revisorer - interviews) Praktiske udfordringer ved revision af transaktioner mellem nærtstående selskaber Primære elementer, der skaber udfordringer i forbindelse med revisionen Transaktioner som skaber de største udfordringer Side 3 af 112

4 5.4 Forskelle mellem revision af regnskabet aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og IFRS Erhvervsstyrelsen vurdering af udfordringerne ved revision af relationer til og transaktioner med nærtstående selskaber Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag 1 - Interview med revisor Bilag 2 - Interview med revisor Bilag 3 - Interview med revisor Bilag 4 - Interview med revisor Bilag 5 - Interview med revisor Bilag 6 - Interview med Jan-Christian Nilsen, Chefkonsulent hos Erhvervsstyrelsen Bilag 7 Begrebsforklaring samt forkortelser Side 4 af 112

5 Executive Summary The objective of this thesis is to analyse how auditors ensures an adequate audit of the relationship and transactions with related companies. The thesis focus are in the accounting, corporate law and auditing issues in regards to transactions with related companies. The main issue to this thesis is as following: How to ensure the auditors an adequate audit of relationships and transactions with related companies? In order to achieve the above objectives the following research questions have been prepared: 1. Which accounting risks and issues are present in relation to transactions with related companies? 2. Which corporate law risks and issues are present in relation to transactions with related companies? 3. Which relevant auditing legislation is applicable for audit of transactions with related companies? 4. What are the practical issues in regards to the fulfillment of audit regulation of the audit of transactions with related companies? The main risks related to transactions with related companies in regards to accounting and corporate law is to ensure that the transactions are performed on an arm's length basis. If the price is set to high, there is a corporate law issue, because the additional price is recognized as a covert dividend or an unauthorized loan. Additionally the annual report, should present the financial position etc. based on a fair view, why it is important to recognize and present the transactions in accordance to the conceptual framework. In addition, it is crucial that the transactions are performed in the interest of the company. The group management does not have the power to instruct. The audit regulation is specified in ISA 550, Related Parties. The objective of ISA 550 is to assess whether the financial reporting framework are fulfilled in order to understand the relationships and transactions to be able to recognize fraud risk factors that are relevant to the identification and assessment of the risks of material misstatements due to fraud and to conclude whether the audit evidence obtained achieves a fair presentation. For the thesis an audit instruction regarding audit of relationships and transactions with related companies has been prepared. The audit instruction presents the initial risk assessment procedures, teat of Side 5 af 112

6 effective control tests and substantive procedures in order to perform an adequate audit. The audit instruction has been prepared based on relevant audit standards. The practical issues regarding audit of the relationships and transactions with related parties has been identified as following by the interviewed auditor and the Danish Business Authority: - Lack of focus from management concerning the audit issues regarding relationships and transactions with related companies - Group mindset - lack of focus on the consequences for the individual entities - Identification of relationships and transactions with related parties, extensive audit procedures as a result - Lack of evidence, whether the transactions are conducted at an arm's length basis Side 6 af 112

7 1 Indledning 1.1 Emne I mit virke som revisor, i en større international revisionsvirksomhed, er jeg mange gange stødt på de regnskabs-, skatte-, og revisionsmæssige problemstillinger omkring transaktioner med nærtstående selskaber. I de senere år er der kommet mere og mere fokus på de problemstillinger, der er med hensyn til transaktioner mellem nærtstående selskaber i Danmark, og de uregelmæssigheder der er i forhold til den danske selskabs- og regnskabslovgivning ved netop disse transaktioner. Det øgede fokus er formentlig forøget på baggrund af, at flere praktiske problemstillinger er opstået i forbindelse med den nye selskabslov, som Danmark har fået de seneste år. Revisionsbranchen har også forøget deres sikring i forhold til overholdelse af love og øvrige bestemmelser for ikke at begå fejl, som kan udmønte sig i domme og generel dårlig omtale i erhvervslivet. Herudover har der også i de senere år været et tiltag i internationalt samarbejde blandt koncerner. Problemstillingerne angående selskabslovgivningen omspændes af bl.a. kommandovejen for instruktionsbeføjelser i koncernen. Regnskabsretsligt tages der hensyn til koncernen som en samlet enhed, hvor der selskabsretsligt tages hensyn til hver enkelt enhed, hvilket kan medføre flere forskellige problemstillinger. Som tidligere beskrevet har der i de seneste år været stor fokus på de skattemæssige problemstillinger, der var ved særligt handel over grænser, da der er risiko for skatteoptimering vedr. besvigelsesrelaterede transaktioner med nærtstående parter. De skattemæssige konsekvenser for disse sager vil formodentligt også have konsekvenser for revisionspåtegningen for de enkelte selskaber med hensyn til, hvorvidt regnskabet giver et retvisende billede, samt hvorvidt noteoplysningerne er korrekte. I den forbindelse er det spændende at belyse, hvordan revisorerne kan udføre en effektiv og korrekt revision af netop transaktionerne med nærtstående selskaber, for at sikre sig imod de enkelte faldgruber. 1.2 Problemformulering Problemstillingerne ved revision af transaktioner med nærtstående selskaber er bl.a., at det kan være svært at sikre, hvorvidt aftaler er udarbejdet på markedsmæssige vilkår samt i forbindelse med dette at sikre en forståelse af transaktionerne. I forbindelse med mit arbejde Side 7 af 112

8 som revisor, har jeg flere gange identificeret transaktioner med fx moderselskabet, som ledelsen ikke umiddelbart kunne definere og redegøre for, da disse var udstedt og bestemt fra koncernens side. I et sådanne tilfælde kan det være meget vanskeligt for revisorerne at sikre sig, at den enkelte faktura overholder reglerne om at være på markedsmæssige vilkår, rent faktisk vedrører det respektive selskab mv., og at der i de tilfælde, hvor den ikke er foretaget på markedsmæssige vilkår, er foretaget en regulering, hvis det er vurderet væsentligt for regnskabet - således at dette påvirker regnskabet korrekt samt er oplyst korrekt i noteoplysningerne. Ud fra ovenstående beskrevne problemstilling er hovedformålet med denne skriftlige fremstilling som følger: Hvordan sikre revisorerne en fyldestgørende revision af relationer til og transaktioner med nærtstående selskaber? Til opfyldelse af ovenstående hovedformål er følgende underspørgsmål opstillet: 1 Hvilke regnskabsretslige risici og problemstillinger er der i forhold til transaktioner med nærtstående selskaber? 2 Hvilke selskabsretslige risici og problemstillinger er der i forhold til transaktioner med nærtstående selskaber? 3 Hvilke relevante bestemmelser er der i revisionslovgivningen til brug for revision af transaktioner med nærtstående selskaber? 4 Hvilke praktiske problemstillinger er der med hensyn til opfyldelse af revisionslovgivningen i forbindelse med revision af transaktioner med nærtstående selskaber? 1.3 Afgrænsning Specialet omhandler, hvordan revisorerne sikrer en fyldestgørende revision af transaktioner med nærtstående selskaber. Specialet omhandler derfor udelukkende behandlingen af nærtstående selskaber, og derfor afgrænses der for transaktioner med ejere, direktion, bestyrelse mv., som kunne forekomme. Til brug for opfyldelse af specialets problemformulering, som vedrører revisionen af transaktioner med nærtstående selskaber, vil der ikke blive gennemgået de skattemæssige perspektiver, selvom disse ligeledes indeholder centrale problemstillinger i forhold til korrekt behandling af transaktioner med nærtstående selskaber og øvrige parter. I den forbindelse vil Side 8 af 112

9 er ikke blive taget stilling til krav til transfer pricing dokumentation mv., selvom dette er et naturligt element at nævne i forbindelse med revision af transaktioner mellem nærtstående parter. I specialet vil det dog kort blive gennemgået, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende transfer pricing dokumentationen til brug for revisionen. I forbindelse med gennemgangen af de regnskabsmæssige bestemmelser forventes det, at opgavelæser er vidende omkring begrebsrammerne for henholdsvis årsregnskabsloven og IFRS - herunder årsregnskabsloven vedr. det retvisende billede, kvalitetskrav, regnskabsbrugere, relevans samt væsentlighed, da dette er essentiel viden til vurderingen af korrektheden af den regnskabsmæssige behandling. Dette vil ikke blive gennemgået yderligere i specialet. De regnskabsmæssige bestemmelser vedrørende nærtstående parter, som er behandlet i opgaven, er hovedsagligt afgrænset til oplysningerne vedr. transaktioner med nærtstående selskaber, og dermed er generelle oplysninger vedr. modervirksomheder, datter- og associerede virksomheder, tilgodehavender og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer, aktionærfortegnelser, personaleforhold mv. ikke medtaget, da dette ikke er vurderet væsentligt i forhold til opfyldelsen af specialets problemformulering. I forhold til noteoplysningerne vil der i specialet hovedsageligt også kun blive taget stilling til selskaber i regnskabsklasse C og D, da der ikke er nogle særlige noteoplysningskrav for øvrige regnskabsklasser, dog vil kravene for selskaber i regnskabsklasse B kort blive belyst. Herudover afgrænses der endvidere for offentlige virksomhed med hensyn til særlige oplysningskrav (IAS , 2014) I specialet er der i øvrigt afgrænset for særlig regnskabsmæssige behandling i forhold til fusion, spaltning og lignende, da dette vurderes som specialsituationer, hvor det er vurderet at omfanget af specialet ikke er tilstrækkeligt til at gennemgå i tillæg til det øvrige. Ved belysning af den revisionsmæssige behandling, er der foretaget gennemgang af revisors påtegninger, som udelukkende tager udgangspunkt i ISA 700, revisionspåtegning med høj grad af sikkerhed, da specialets problemformulering ønskes opfyldt baseret på revision af regnskabet for regnskabsklasse C og D, som tidligere beskrevet. I tillæg til revisors påtegning er der krav til udarbejdelse af revisionsprotokol jf. revisorlovens 20, som ligeledes er afgrænset, da dette ikke påvirker revisors udførelse af revisionen jf. problemformuleringen, men vedrører rapporteringen, og derfor ikke anses som nødvendig for fyldestgørende opfyldelse af specialets problemformulering. I specialet vil der dog blive gennemgået Side 9 af 112

10 konsekvenserne af revisionen af transaktioner med nærtstående selskaber, i form at belysning af revisors påtegning i regnskabet. 1.4 Teorivalg, metode og empirisk grundlag Specialet tager udgangspunkt i de teoretiske forhold, der er i forbindelse regnskabsmæssige behandling samt revisionsregulering i forhold til transaktioner med nærtstående selskaber, og dermed en tværfaglig synsvinkel, herunder regnskab, selskabsret og revision. I den forbindelse vil der bl.a. blive foretaget gennemgang af revisors rolle og pligter, selskabsretslige og regnskabsretslige problemstillinger og risici ved transaktioner mellem nærtstående parter. I forlængelse heraf vil der ligeledes blive foretaget gennemgang af de bestemmelser, der er fastsat i revisionsstandarderne vedr. dette emne. I den forbindelse vil der blive gennemgået en udarbejdet revisionsinstruks, som skal belyse, hvordan revisorerne sikrer en fyldestgørende revision af relationer til og transaktioner med nærtstående selskaber. Til brug for analyse af emnet, vil der blive foretaget interviews med frem statsautoriserede revisorer angående de problemstillinger, der mødes i det praktiske virke som revisor, samt et interview med chefkonsulent hos Erhvervsstyrelsen, Jan Christian-Nilsen - dette for at belyse, hvilke synpunkter Erhvervsstyrelsen har på området. Specialet vil i den forbindelse blive foretaget med hovedsagelig kvalitative data i form at love, regnskabs- og revisionsstandarder. Herudover er interviews med de statsautoriserede revisorer samt interviewet med Jan Christian-Nilsen (Chefkonsulent hos Erhvervsstyrelsen) foretaget som delvist strukturerede interviews ved hjælp af en forud udarbejdet interview guide. De foretagne interviews er udarbejdet med henblik på at identificere nogle af de praktiske problemstillinger, som revisorer støder på i dagligdagen, og anvendes derfor ikke som en kvantitativ analyse af alle mulige problemstillinger, da revision jo foretages forskelligt fra selskab til selskab ud fra en risiko- og væsentlighedsbetragtning samt ud fra revisors professionelle vurdering og dømmekraft. Det vurderes dog, at de identificerede udfordringer og problemstillinger afdækker situationen fyldestgørende til brug for besvarelse af specialets formål. Side 10 af 112

11 1.4.1 Specialets opbygning Specialets opbygning er foretaget som defineret nedenfor: Kilde: Egen tilvirkning Specialet opbygges ud fra ovenstående indledning, herunder fastsatte problemformulering, afgrænsning samt metode. Herefter belyses den regnskabsmæssige begrebsramme for håndteringen af transaktioner med nærtstående selskaber, herunder en beskrivelse af både årsregnskabslovens bestemmelser samt bestemmelserne fastsat i henhold til IFRS. Ud fra dette belyses og analyseres de regnskabsmæssige- og selskabsretslige problemstillinger ved transaktioner med nærtstående selskaber. Ovenstående definitioner og belysning anvendes til at behandle næste område i specialet - nemlig den revisionsmæssige tilgang til transaktioner med nærtstående selskaber, da det er nødvendigt at forstå de bagvedliggende begrebsrammer samt bestemmelser for at revidere regnskabet. Afsnittet angående revision af relationer til og transaktioner med nærtstående selskaber indeholder belysning af generelle bestemmelser vedr. afgivelse af en revisionspåtegning for et regnskab, herunder særlige bestemmelser vedr. netop revision af relationer til og transaktioner med nærtstående selskaber. Dette udmunder i revisionsinstruksen, som skal give et billede af, hvordan revisorerne opnår en fyldestgørende revision i relation til nærtstående parter ud fra gældende revisionsbestemmelser. Side 11 af 112

12 Til slut vil der blive diskuteret hvilke praktiske problemstillinger, der forekommer ved revisionen af nærtstående selskaber vha. fem interviews med statsautoriserede revisorer samt interview med Jan Christian-Nilsen, Chefkonsulent hos Erhvervsstyrelsen. Ovenstående opbygning af specialet forventes at kunne opfylde specialets problemformulering. Side 12 af 112

13 2 Lovgrundlag vedrørende definition og præsentationskrav for transaktioner med nærtstående selskaber I de efterfølgende afsnit vil der blive gennemgået relevante områder vedr. lovgrundlag for behandling af transaktioner med nærtstående selskaber, heriblandt definition af nærtstående parter, eksempler på transaktioner mellem nærtstående parter og præsentations krav ifølge henholdsvis årsregnskabsloven og IFRS. I forbindelse hermed vil selskabslovgivningen også blive inddraget for at belyse, hvornår transaktioner med nærtstående parter er foretaget på hensigtsmæssig vis. I årsregnskabsloven er der intet umiddelbart formål med oplysningskravene omkring nærtstående parter eller transaktioner hermed, derfor anvendes IAS 24 med henblik på at fastsætte denne. IAS 24's definition af formålet med oplysningskrav for nærtstående parter er som følger: "Formålet med denne standard er at sikre, at en virksomheds årsregnskab indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at gøre opmærksom på muligheden for, at den finansielle stilling og resultat kan være påvirket af eksistensen af nærtstående parter og af transaktioner og mellemværender, herunder forpligtelser, med disse." (IAS 24.1, 2014) Fortolkningen af ovenstående er, at det skal være muligt for regnskabsbruger at identificere de transaktioner, der er foretaget med nærtstående parter og disses indvirkning på regnskabet, da det kan være influeret af, at parterne ikke er uafhængige. Oplysningskrav mv. vil, som tidligere beskrevet, blive gennemgået i de efterfølgende afsnit. 2.1 Definition på nærtstående parter Jf. årsregnskabslovens 98 c, stk. 2 er det bestemt at nærtstående parter defineres i overensstemmelse med definitionen i IAS 24 "Oplysning om nærtstående parter". IAS 24 omhandler de oplysningskrav der er i forbindelse med regnskabsaflæggelse vedr. nærtstående parter. I den forbindelse er der ingen definerede forskelle mellem definitionen af nærtstående parter mellem årsregnskabsloven og IFRS. I henhold til IAS 24 defineres nærtstående parter udtømmende som følgende: "En nærtstående part er en person eller en virksomhed, der har forbindelse med den virksomhed, som udarbejder dens årsregnskab (i denne standard benævnt den»regnskabsaflæggende virksomhed«). Side 13 af 112

14 a) Der består en forbindelse mellem en person eller et nært medlem af den pågældendes familie og en regnskabsaflæggende virksomhed, såfremt denne person: i) udøver bestemmende indflydelse eller fælles bestemmende indflydelse på den regnskabsaflæggende virksomhed, ii) udøver betydelig indflydelse på den regnskabsaflæggende virksomhed eller iii) er nøgleperson i den regnskabsaflæggende virksomheds ledelse eller i ledelsen i den regnskabsaflæggende virksomheds modervirksomhed. b) En virksomhed og en regnskabsaflæggende virksomhed er nærtstående parter, såfremt en af følgende betingelser er opfyldt: i) Virksomheden og den regnskabsaflæggende virksomhed er medlem af samme koncern (hvilket vil sige, at der består en forbindelse mellem hver modervirksomhed, dattervirksomhed eller søstervirksomhed). ii) En virksomhed er den anden virksomheds associerede virksomhed eller venturedeltager (eller en associeret virksomhed eller venturedeltager i forhold til en koncern, som den anden virksomhed er medlem af). iii) Begge virksomheder er venturedeltagere i forhold til samme tredjepart. iv) En virksomhed er venturedeltager i forhold til en tredje virksomhed, og den anden virksomhed er en associeret virksomhed i forhold til den tredje virksomhed. v) Virksomheden er en pensionsordning for ansatte i enten den regnskabsaflæggende virksomhed eller en virksomhed, der er en nærtstående part til den regnskabsaflæggende virksomhed. Hvis den regnskabsaflæggende virksomhed selv er en sådan ordning, er de finansierende arbejdsgivere også nærtstående parter til den regnskabsaflæggende virksomhed. vi) En i a) identificeret person udøver bestemmende indflydelse eller fælles bestemmende indflydelse på virksomheden. vii) En i a)i) identificeret person udøver betydelig indflydelse på virksomheden eller er nøgleperson i virksomhedens (eller virksomhedens modervirksomheds) ledelse. viii) Virksomheden eller ethvert medlem af en koncern, virksomheden er en del af, har nøglepersoner i ledelsen for den regnskabsaflæggende virksomhed eller for den regnskabsaflæggende virksomheds modervirksomhed." (IAS 24.9, 2014) I dette speciale vil der hovedsageligt, jf. afgrænsningen, blive taget udgangspunkt i de forhold der vedrører nærtstående parter i form af relaterede selskaber og ikke nærtstående personer, familie, heriblandt fx direktion, bestyrelse mv. Side 14 af 112

15 Ud over ovenstående definition af nærtstående parter fremgår der af IAS en negativ definition af nærtstående parter, jf. nedenstående. a) to virksomheder, som blot har fælles direktør eller andre fælles nøglepersoner i ledelsen, eller fordi en nøgleperson i en af virksomhedernes ledelse udøver betydelig indflydelse på den anden virksomhed b) to partnere i et joint venture, som blot har fælles bestemmende indflydelse på et joint venture c) i) kapitalformidlere, ii) fagforeninger, iii) offentlige værker og iv) offentlige institutioner og myndigheder, som ikke udøver bestemmende indflydelse, fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på den regnskabsaflæggende virksomhed, alene i medfør af deres normale transaktioner med en virksomhed (selv om de kan påvirke en virksomheds handlefrihed eller deltage i dens beslutningsproces). d) en kunde, leverandør, franchisegiver, distributør eller agent, med hvem en virksomhed har en væsentlig handel alene på grund af den økonomiske afhængighed, der følger heraf. (IAS 24.11, 2014) Denne afgrænsning definerer bl.a., at selvom der er en fælles ledelse i to selskaber, eller at der er indgået partnerskab om et joint venture, gør dette ikke, at disse er nærtstående. 2.2 Eksempler på transaktioner mellem nærtstående parter I IAS 24 gives der følgende eksempler på transaktioner mellem nærtstående parter: a) køb eller salg af varer (færdigvarer eller halvfabrikata), b) køb eller salg af fast ejendom og andre aktiver, c) levering eller modtagelse af tjenesteydelser, d) leasingkontrakter, e) overførsler af forskning og udvikling, f) overførsler i henhold til licensaftaler, g) overførsler i henhold til finansieringsaftaler (herunder lån og kapitalindskud i form af likvide beholdninger eller apportindskud), Side 15 af 112

16 h) garanti- eller sikkerhedsstillelse i) forpligtelse til at gøre noget, hvis en bestemt hændelse indtræder eller ikke indtræder i fremtiden, herunder kontrakter til senere opfyldelse (indregnede og ikke-indregnede), og j) indfrielse af forpligtelser på vegne af virksomheden eller af virksomheden på vegne af en anden part. (IAS 24.21, 2014) De mest almindelig transaktioner som identificeres hos virksomhederne er køb/salg af varer og tjenesteydelser, management fee, herunder IT-services, HR-services og Finance-services samt mellemværende/lån. Revisionshandlinger baseret på at vurdere, hvorvidt transaktionerne er foretaget i overensstemmelse med relevant gældende regnskabsmæssige begrebsramme vil blive gennemgået i afsnit , herudover vil udfordringerne i forbindelse med revisionen også blive gennemgået i løbet af specialet. 2.3 Præsentationskrav Hovedbudskabet i IAS 24's formålsbeskrivelse er, at transaktioner mellem nærtstående parter er en helt normal del af erhvervslivet, og at der foretages en del aktiviteter gennem f.eks. dattervirksomheder, joint ventures mv. Transaktionerne, der foretages igennem nærtstående parter, kan komme til at påvirke de økonomiske og driftsmæssige beslutninger i virksomheden, som der er investeret i. Transaktionerne kan påvirke virksomhedens resultat og finansielle stilling på en anden måde end, hvis handlerne var foregået med en uafhængig part. Fx kan de nærtstående parter være interesserede i meget favorable vilkår samt priser, som en uafhængig part aldrig ville have gået med til. Dette vil sige, at nogle handler ikke foretages på markedsmæssige vilkår, hvilket kan påvirke det retvisende billede i regnskabet, hvis der ikke er oplyst om dette. (IAS , 2014) Ud over overstående kan en virksomheds resultat og finansielle stilling også påvirkes mellem nærtstående parter uden, at der eksisterer direkte transaktioner mellem disse parter, dette beskrives i IAS 24.7 jf. nedenfor: " Selve eksistensen af forholdet kan være tilstrækkeligt til at påvirke virksomhedens transaktioner med andre parter. Eksempelvis kan en dattervirksomhed standse sin samhandel med en handelspartner efter modervirksomhedens overtagelse af en søstervirksomhed, der udfører samme aktivitet som den tidligere samhandelspartner. Alternativt kan en part afstå fra en aktivitet på grund af, at der udøves betydelig indflydelse fra en anden part - Side 16 af 112

17 eksempelvis kan en dattervirksomhed blive pålagt af sin modervirksomhed at afstå fra at foretage forskning og udvikling." (IAS 24.7, 2014) Dette vil sige, at den enkelte virksomheds transaktioner, mellemværender, forpligtelser mv. kan påvirke regnskabsbrugerens opfattelse af aktiviteterne i den pågældende virksomhed på baggrund af de afhængighedsforhold, som denne har. I forbindelse med dette, kan det også være svært at identificere og vurdere de risici og muligheder som virksomheden har. (IAS 24.8, 2014) I de efterfølgende afsnit vil oplysningskravene i årsregnskabet blive gennemgået for regnskaber aflagt efter henholdsvis årsregnskabsloven og IFRS. I den forbindelse vil bestemmelserne i den nye årsregnskabslov, som træder i kraft for regnskabsår med begyndelse fra 1. januar 2016, også blive gennemgået Præsentation og oplysning i årsregnskabet jf. årsregnskabsloven For virksomheder i regnskabsklasse C og D er der krav om oplysning om visse transaktioner med nærtstående parter, når årsregnskabet aflægges efter årsregnskabsloven. Dog er der ikke nogle specifikke krav for regnskabsklasse B virksomheder, når det kommer til transaktioner med nærtstående parter. For virksomhederne i regnskabsklasse B er der kun krav om de oplysninger, der er i lovens skemakrav, som fx tilgodehavender og gæld til tilknyttede og associerede virksomheder, kapitalandele i datter- og associerede virksomheder, herunder også indtægter vedrørende kapitalandele, tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse, andre finansielle indtægter og omkostninger fra tilknyttede virksomheder mv. Disse skemakrav er ligeledes gældende for regnskabsklasse C og D (ÅRL bilag 2, 2013). Selvom der ingen oplysningskrav er til regnskabsklasse B virksomheder angående transaktioner med nærtstående parter, er disse virksomheder stadig bundet af generalklausulen i årsregnskabslovens 11, stk. 1: "Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler." (ÅRL 11, 2013). Generalklausulen bestemmer, at årsregnskabet skal give et retvisende billede af bl.a. virksomhedens finansielle stilling og resultat, og hvis enkelte transaktioner med nærtstående Side 17 af 112

18 parter anses for væsentlige, vil det ikke give et retvisende billede, hvis disse ikke er oplyst om i regnskabet, eller påvirker regnskabet på en sådan måde at det ikke er retvisende. I årsregnskabsloven er det endvidere fastslået, at hvis bestemmelserne i loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede, så skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet, jf. beskrevet ovenfor. (ÅRL 11, stk. 2, 2013) Lovgrundlaget vedrørende oplysning om nærtstående parter er defineret i årsregnskabslovens 98 c for virksomheder, som indgår i regnskabsklasse C og D. Jf. årsregnskabslovens 98 c, stk. 1 skal virksomheden oplyse om alle transaktioner med nærtstående parter, som defineret i IAS 24, når transaktionerne ikke er indgået på normale markedsmæssige vilkår. Definitionen af markedsmæssige vilkår vil blive gennemgået i afsnit 3.1. Ud fra bestemmelserne i paragraffen skal oplysningerne omfatte beløbet for transaktionerne, karakteren af forholdet til den nærtstående part og andre oplysninger om transaktionerne, som er nødvendige for at forstå virksomhedens finansielle stilling. (ÅRL 98 c, stk. 1, 2013) Endvidere skal oplysninger om individuelle transaktioner jf. ovenstående 98 c, stk. 1, grupperes efter karakter, så længe det ikke er nødvendigt med særskilte oplysninger for at forstå virkningerne af transaktionerne for den finansielle stilling i virksomheden (ÅRL 98 c, stk. 4, 2013). Som undtagelse kan modervirksomheder undlade at nævne oplysningerne jf. ovenstående, hvis transaktionerne er indgået imellem virksomhed og en eller flere af virksomhedens helejede dattervirksomheder (ÅRL 98 c, stk. 3, 2013). Virksomhederne skal herudover, jf. årsregnskabslovens 98 C, stk. 5 oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. I paragraffen er det bestemt at oplysningerne skal omfatte navn, bopæl/hjemsted samt grundlaget for den bestemmende indflydelse. (ÅRL 98 C, stk. 5, 2013) Nye præsentationskrav som følge af ændringer til årsregnskabsloven i 2015 Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget ændring til årsregnskabsloven. Ændringen af årsregnskabsloven havde til baggrund at sikre en større harmonisering med de internationale regnskabsstandarder. Den nye årsregnskabslov trådte i kraft den 1. juli 2015 med virkning for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2016 og derefter. Side 18 af 112

19 Med den ændrede årsregnskabslov følger bl.a. ændringer til den ovennævnte 98 c angående oplysningskrav for transaktioner mellem nærtstående parter. 98 c efter den nye årsregnskabslov bestemmer som følger: "Har der fundet transaktioner sted mellem virksomheden og dens nærtstående parter, jf. stk. 2, skal virksomheden oplyse om arten af forholdet mellem virksomheden og de nærtstående parter og give de oplysninger om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte 1) transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse, 2) den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelserne for disse, 3) årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og 4) den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender." (ÅRL 98 c, stk. 1, 2015). Definitionen af transaktioner mellem nærtstående parter jf. 98 c, stk. 2 er uændret i forhold til tidligere nævnte, dog er der jf. 98 c, stk. 7 indsat en mulighed for virksomheder selv at vælge, hvorvidt de ønsker at præsentere alle transaktioner med nærtstående parter, eller blot oplyse de transaktioner, som ikke er foretaget på normale markedsvilkår, jf. nedenstående: "Oplysningerne efter stk. 1 kan begrænses til at omfatte transaktioner, som ikke er gennemført på normale markedsvilkår. Anvendelse af 1. pkt. skal oplyses." (ÅRL 98 c, stk. 7, 2015). Ud fra ovenstående er loven således ændret, så det er muligt for virksomheder i regnskabsklasse C og D at oplyse om alle transaktioner med nærtstående parter i lighed med IFRS, som beskrevet i næstkommende afsnit. Det er dog stadig muligt for virksomhederne at vælge blot at oplyse om de transaktioner, som ikke er foretaget på markedsmæssige vilkår. I lovbemærkningerne fremgår følgende for virksomheder, som ønsker at fortsætte med kun at oplyse om transaktioner som ikke er foretaget på markedsmæssige vilkår: "Til brug for vurderingen af, hvorvidt transaktionerne er gennemført på markedsmæssige vilkår eller ej, skal virksomheden i den interne dokumentation beskrive vilkårene i den enkelte transaktion og begrunde, hvorvidt det vurderes, om den enkelte transaktion er gennemført på markedsmæssige vilkår eller ej." (Lovforslag nr. L 117, side 95, 2015) Side 19 af 112

20 2.3.2 Præsentation og oplysning i årsregnskabet jf. IFRS I henhold til bestemmelserne for årsregnskaber aflagt efter IFRS behandles oplysning om nærtstående parter i IAS 24, som ligeledes finder anvendelse ved definition af nærtstående parter for årsregnskabsloven, som oplyst i tidligere afsnit. Jf. IAS 24 skal alle forbindelser mellem en modervirksomhed og dennes dattervirksomhed oplyses, også selvom at der ikke har været transaktioner mellem dem i regnskabsåret. Virksomheden skal oplyses navn på modervirksomheden samt den øverste part med bestemmende indflydelse. Dog skal der oplyses den næste overordnede modervirksomhed, som aflægger offentlige årsregnskaber, hvis modervirksomheden eller den øverste part med bestemmende indflydelse ikke aflægger offentlige årsregnskaber (IAS 24.13, 2014). Oplysningskravene angående transaktioner med nærtstående parter er bestemt i IAS jf. nedenfor: "Hvis en virksomhed har gennemført transaktioner med en nærtstående part i de regnskabsår, som regnskaberne dækker, skal den give oplysning om arten af forbindelsen mellem de nærtstående parter samt om de transaktioner og mellemværender, herunder forpligtelser, som måtte være nødvendige for brugernes forståelse af den eventuelle virkning af forbindelserne mellem nærtstående parter på virksomhedens årsregnskab. Disse oplysningskrav ligger ud over kravene i afsnit 17. Oplysningerne skal som minimum omfatte: a) transaktionernes beløbsmæssige størrelse, b) mellemværendernes, herunder forpligtelsernes, beløbsmæssige størrelse, og: i) betingelserne for disse, herunder om de er pantsikrede, samt arten af det vederlag, der skal ydes som indfrielse, og ii) beskrivelse af afgivne eller modtagne garantier, c) hensatte forpligtelser til dubiøse tilgodehavender i forhold til den beløbsmæssige størrelse af mellemværenderne, og d) den i regnskabsåret indregnede omkostning til forventede tab på tilgodehavender eller dubiøse tilgodehavender fra nærtstående parter." (IAS 24.18, 2014). Side 20 af 112

21 Oplysningerne ovenfor skal herudover opdeles i følgende kategorier: - Modervirksomheden, - Virksomheder med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på virksomheden - Dattervirksomheder - Associerede virksomheder - Joint ventures med virksomheden som partner i et joint venture - Nøglepersoner i virksomhedens eller modervirksomhedens ledelse - Andre nærtstående parter (IAS 24.19, 2014). Det er endvidere muligt at sammenlægge ensartede poster, dog ikke hvis det er nødvendigt for forståelsen af, hvordan transaktionerne påvirker virksomhedens regnskab. I sådan et tilfælde er der krav om at posterne præsenteres særskilt (IAS 24.24, 2014). 2.4 Delkonklusion Formålet med oplysningskravene for nærtstående parter er defineret i ISA 24 (IAS 24.1, 2014) og definerer, at formålet er at regnskabet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, hvorvidt regnskabet herunder den finansielle stilling og resultat er influeret af relationer til og transaktioner med nærtstående parter. Definitionen af nærtstående parter er ligeledes beskrevet i IAS 24 (IAS 24.9, 2014), hvor årsregnskabsloven henviser til (ÅRL 98c, stk. 2, 2013). I den forbindelse er der ingen forskel i definitionen af nærtstående parter mellem henholdsvis årsregnskabsloven og IFRS. Ligesom der i IAS 24 forefindes definition af eksempler på transaktioner med nærtstående parter (IAS 24.21, 2014) Formålet med at oplyse om nærtstående parter samt transaktioner med disse, er som beskrevet ovenfor, at relationerne og transaktionerne kan påvirke regnskabet anderledes, end hvis transaktionerne var foretaget med en uafhængig tredjepart. Derfor er det vigtigt at fastslå, hvorvidt transaktionerne er korrekt indregnet og oplyst i regnskabet, da der kan forekomme transaktioner, som er foretaget på ikke markedsmæssige vilkår, og derved regnskabet i en enten positiv eller negativ retning i forhold til selskabets resultat og finansielle stilling. Relevant for opfyldelse af specialets problemformulering er der efter årsregnskabsloven krav om oplysning af alle transaktioner med nærtstående parter, som ikke er indgået på normale markedsmæssige vilkår for selskaber i regnskabsklasse C og D (ÅRL 98C, stk. 1, 2013). Der Side 21 af 112

22 er ingen specifikke krav for regnskabsklasse B, ud over de gældende skemakrav vedr. resultatopgørelse samt balance. Ved vedtagelsen af ændring til årsregnskabsloven, som træder i kraft 1. januar 2016, er det blevet muligt for selskaberne i regnskabsklasse C og D at vælge at følge de gamle regler, som beskrevet ovenfor eller følge oplysningskravene for IFRS ved oplysninger om alle transaktioner med nærtstående parter. Oplysningskravene for IFRS kræver oplysning om samtlige transaktioner foretaget med nærtstående parter, herunder oplysninger vedr. bl.a. transaktionernes og mellemværendernes beløbsmæssig størrelse, betingelser, garantier mv. (IAS 24.20, 2014). Til forskel fra årsregnskabslovens bestemmelser skal der ikke tages stilling til, hvorvidt transaktionerne er foretaget på markedsmæssige vilkår eller ej. Side 22 af 112

23 3 Regnskabsmæssig behandling af transaktioner med nærtstående parter samt selskabsretslige problemstillinger forbundet hermed 3.1 Definition af markedsmæssige vilkår Der er ingen konkret definition i årsregnskabsloven vedr. transaktioner på markedsmæssige vilkår. Denne definition er dog foretaget i revisionsstandarden ISA 550, "Nærtstående parter": "transaktion på markedsvilkår en transaktion, der gennemføres på samme vilkår og betingelser som mellem en villig køber og en villig sælger, der ingen gensidig tilknytning har og som handler uafhængigt af hinanden og i egen interesse" (ISA , 2011) De markedsmæssige vilkår vedrører vilkår vedrørende både priser, leverings- og betalingsvilkår mv. Definitionen er ligeledes kendt fra skattelovgivning jf. ligningslovens 2, hvor det er beskrevet, at skattepligtige skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Vurderingen af markedsmæssige vilkår for transaktioner mellem nærtstående vil blive gennemgået for de mest almindelige handler i afsnit Øvrige skattemæssige bestemmelser vil jf. specialets afgræsning ikke blive behandlet yderligere. 3.2 Behandling i årsregnskabet hvis transaktionen ikke er foretaget på markedsmæssige vilkår I nedenstående afsnit vil den regnskabsmæssige behandling af transaktioner med nærtstående, som ikke er blevet foretaget på markedsmæssige vilkår blive behandlet. I den forbindelse vil de selskabsretlige problemstillinger, som er forbundet hermed også blive gennemgået For høj pris end markedsprisen for ydelser erhvervet af et datterselskab 1 I den situation hvor et datterselskab modtager ydelser af moderselskabet til en for høj pris sammenholdt med markedsprisen, kan der være tale om et såkaldt maskeret udbytte til moderselskabet. 1 Afsnittet er baseret på oplysninger fra artiklen " "Transaktioner i selskaber udvalgte praktiske problemer", Revision og Regnskabsvæsen nr , af Jan-Christian Nilsen og Henrik Steffensen. Side 23 af 112

24 Dette er et selskabsretligt problem, da den ydelse, vare eller service, der er købt, skal kunne forsvares inden for markedsprisen, altså at fx den samme ydelse skal kunne købes eksternt til samme pris og vilkår. For at illustrere, hvordan en sådan transaktion skal behandles i årsregnskabet, er nedenstående eksempel udarbejdet med inspiration fra følgende artikel: "Transaktioner i selskaber udvalgte praktiske problemer", Revision og Regnskabsvæsen nr , Jan-Christian Nilsen og Henrik Steffensen. Eksempel på en transaktion mellem datter- og moderselskab til en for høj pris sammenholdt med markedsprisen: I eksemplet ejer moderselskabet, datterselskabet 100 %. Der er indgået en skriftlig aftale mellem moder og datter, i overensstemmelse med selskabsloven (SEL) 127, om at datterselskabet skal købe et produkt til videresalg af moder. Produktet er aftalt afsat til en pris af kr pr. stk. Datterselskabsledelsen har dog undersøgt markedet i mellemtiden og fundet ud af, at produktet kan købes hos en ekstern leverandør til kun kr pr. stk. Derfor er der betalt en overpris på kr pr. stk., hvilket anses som maskeret udbytte til moderselskabet, da det i dette eksempel vurderes, at der ikke er forskel i yderligere forhold mellem de to mulige leverandører, fx betalings- eller leveringsvilkår. Da denne overpris ikke har været vedtaget som udbytte, har selskabet en selskabsretlig problemstilling mht. overtrædelse af udbyttebestemmelserne. Side 24 af 112

25 Med hensyn til den regnskabsmæssige behandling skal transaktionen afspejles som nedenfor i årsregnskabet, for at regnskabet kan anses som retvisende: DEBET KREDIT Omkostning vedr. vareforbrug i resultatopgørelsen Mellemregning med moderselskabet Egenkapitalpostering vedr. transaktioner med moderselskabet/ejer Som beskrevet ovenfor kan det være rigtig svært at vurdere, hvorvidt de to forskellige produkter og priser er sammenlignelige, da der vurderes på den samlede handel, fx mht. betalings- og leveringsvilkår, leveringstid, fleksibilitet mv. Herudover kan det også fra ledelsens side hævdes, at der i stedet for et maskeret udbytte, er tale om et udlån. Dog er der i lighed med samhandel krav om udarbejdelse af en aftale, som kan dokumenteres efterfølgende efter SEL 127. Der er også krav om, at der skal foretages betaling af rente, som i lighed med en eventuel ydelse, produkt mv. skal være på markedsvilkår, og derfor en markedsrente, som hvis lånet var ydet af en ekstern. I dette tilfælde er det dog ikke muligt at argumentere for, at der er tale om en udlån, der skal betales tilbage, da der ikke er foretaget aftale om lån, herunder kreditvurdering, hensigt om tilbagebetaling mv. I henhold til SEL 194, stk. 1 er der følgende bestemmelser mht. udbetaling af maskeret udbytte: "Er der sket udbetaling til kapitalejere i strid med bestemmelserne i denne lov, skal disse tilbagebetale beløbet tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis kapitalejeren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig." (SEL 194, stk. 1, 2015). Hvis det ikke er muligt for moderselskabet at tilbagebetale det ulovlige udbytte, er det sandsynligt, at erstatningspligten kan havne på ledelsen i datterselskabet jf. SEL 194, stk. 2: "Kan beløbet ikke inddrives, eller har kapitalejeren ikke tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter de almindelige erstatningsregler." (SEL 194, stk. 2, 2015) Side 25 af 112

26 Med hensyn til årsregnskabet skal transaktionen behandles korrekt jf. ovenstående eksempel, da der ellers kan risikeres et forbehold i revisionspåtegningen ud fra revisorens vurdering. Dog vil både forholdet vedrørende maskeret udbytte eller udlån, som ikke er dokumenteret, resultere i en supplerende oplysning i revisions påtegningen, på baggrund af overtrædelsen af selskabsloven. Det er vigtigt at datterselskabsledelsen er opmærksom på, hvad sådanne ulovlige transaktioner kan medføre, da de selv kan ifalde personligt erstatningsansvar i forbindelse med det ulovlige udbytte samt risikere at ifalde straf eller selskabsloven eller straffeloven ved særligt vanskelige sager For lav pris end markedsprisen for ydelser erhvervet af et datterselskab 2 I den situation hvor et datterselskab modtager ydelser af moderselskabet til en for lav pris sammenholdt med markedsprisen, er der umiddelbart ikke belæg for, at der er noget selskabsretligt problem som ved betaling af en for høj pris. I modsætning til det eksempel, hvor datterselskabet betalte en for høj pris for en ydelse mv. stilles datterselskabet ikke værre, men derimod bedre ved at betale en mindre pris. I forhold til moderselskabet, er der blot tale om en omfordeling i den regnskabsmæssige værdi af likvider og kapitalandelen for datterselskabet, da resultatet i datterselskabet vil blive højere ved lavere omkostninger, og dermed positivt påvirke kapitalandelene hos moder. I dette tilfælde skal man dog være opmærksom på, hvorvidt der er minoritetsinteresser i datterselskabet, da det således vil ses som et tilskud til disse. Der er dog umiddelbart ingen lovmæssige problemstillinger, der skal blot tages stilling til moderselskabets egeninteresse. Eftersom der ikke er tale om en overtrædelse af selskabsloven i et tilfælde, hvor datterselskabet betaler en for lav pris, er der umiddelbart ikke behov for at foretage regulering af transaktionen i årsregnskabet, som belyst i nedenstående eksempel 3 : 2 Afsnittet er baseret på oplysninger fra artiklen " "Transaktioner i selskaber udvalgte praktiske problemer", Revision og Regnskabsvæsen nr , af Jan-Christian Nilsen og Henrik Steffensen. 3 Eksemplet er udarbejdet med inspiration fra følgende artikel: "Transaktioner i selskaber udvalgte praktiske problemer", Revision og Regnskabsvæsen nr , Jan-Christian Nilsen og Henrik Steffensen. Side 26 af 112

27 Eksempel på en transaktion mellem datter- og moderselskab til en for lav pris sammenholdt med markedsprisen: I eksemplet ejer moderselskabet, datterselskabet 100 %. Der er indgået en skriftlig aftale mellem moder og datter, i overensstemmelse med selskabsloven (SEL) 127, om at datterselskabet skal købe et produkt til videresalg af moder. Produktet er aftalt afsat til en pris af kr pr. stk. Markedsprisen er kr pr. stk. I eksemplet er der derfor betalt kr for lidt pr. stk. Som beskrevet ovenfor afspejles transaktionen som udgangspunkt jf. nedenfor, da der ikke er tale om brud på lovgivningen: DEBET KREDIT Omkostning vedr. vareforbrug i resultatopgørelsen Mellemregning med moderselskabet I forbindelse med en sådan transaktion, skal man dog være opmærksom på, hvorvidt transaktionen strider mod årsregnskabslovens bestemmelser om, at regnskabet skal give et retvisende billede. I et sådant tilfælde, hvor transaktionerne er væsentlige for regnskabsbrugers billede af regnskabet, skal tilskudselementet udskilles, jf. nedenfor: DEBET KREDIT Omkostning vedr. vareforbrug i resultatopgørelsen Mellemregning med moderselskabet Egenkapitalpostering vedr. transaktioner med moderselskabet/ejer 3.3 Øvrige selskabsretslige bestemmelser og problemstillinger Som beskrevet ovenfor så skal selskaberne være opmærksomme på bestemmelserne vedrørende markedsmæssige vilkår, da fx ikke-besluttet udbytte eller ikke-formaliserede udlån kan medføre forbehold i regnskabet, straf efter selskabsloven eller i alvorlige tilfælde straffeloven. Herudover udløser overtrædelse af selskabsloven supplerende oplysninger i årsregnskabet. Side 27 af 112

28 Ledelsen i både datter- og moderselskaberne skal altså være meget opmærksomme på de selskabsretslige bestemmelser ved samhandel mellem nærtstående selskaber. Ledelsen i datterselskaberne skal altså være klar med dokumentationen for, hvorvidt de enkelte transaktioner er foretaget på markedsmæssige vilkår. I den forbindelse er det også vigtigt, at alle ydelser, services mv. er specificeret, så det fremgår tydeligt, hvad de enkelte services vedrører. Det typiske praktiske eksempel er betaling af "management fee" kan skabe problemer for datterselskabsledelsen, da dette i flere tilfælde ikke er specificeret og tit bliver reguleret år efter år. Særligt i sådanne tilfælde er det meget vigtigt, at ledelsen forstår deres ansvar og tager stilling til de transaktioner, der bliver betalt. I praksis ses det ofte at ledelsen i datterselskaberne følger bestemmelserne fra moderselskaberne, og er underlagt de afgørelser, som bliver foretaget i moderselskaberne. Dette kan dog skabe en del selskabsretslige problemstillinger. Problemstillingerne opstår bl.a. pga. forskellen mellem regnskabsretten og selskabsretten. Regnskabsretsligt ses koncernen som en samlet økonomisk enhed, mens der i selskabsretten fokuserer på det enkelte selskab i koncernen. Regnskabsretsligt tages der hensyn til den fælles ledelse og forbindelsen mellem selskaberne, således at det giver bedst mening at forholde sig til den samlede koncern, når der tages stilling til økonomien. I praksis kan dette skabe problemstillinger, da der regnskabsretsligt foretages valg for at tage hensyn til forholdene i den samlede koncern, men dette kan medføre problemer mht. bestemmelserne om bl.a. kapitalbeskyttelse mv. i selskabsretten. I forhold til praksis er det derfor meget vigtigt at ledelsen i de enkelte datterselskaber vurderer alle dispositioner i forhold til datterselskabsinteresse, da moderselskabet ikke har instruktionsbeføjelser hos datterselskabets ledelse og dets medarbejdere. I de tilfælde hvor moderselskabet ønsker at foretage en disposition, som ledelsen i datterselskabet ikke er enige i, skal beslutningen gå igennem generalforsamlingen eller ved bestyrelsesrepræsentation. (Nilsen, J.C., Steffensen, H., 2015) 3.4 Delkonklusion Definitionen for transaktion på markedsmæssige vilkår findes i ISA 550 (ISA , 2011), som beskriver, at transaktionen er på markedsmæssige vilkår såfremt den gennemført på samme vilkår og betingelser, som hvis transaktionen var gennemført med en uafhængig tredjepart. Side 28 af 112