Brandpunkt. På vej mod en fælles sejr for pensionsområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandpunkt. På vej mod en fælles sejr for pensionsområder"

Transkript

1 Brandpunkt Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk i FOA. Nr. 5/2010 Working Conditions and Health Safety Issues for Firefigthers Der er under EPSO ved at blive u darbejdet en 50 siders brochure om Health and safety in the Firefigthers Sektion. Fremskudt enhed Halmstad Brandvæsen Halmstad Brandvæsen har omkring 1000 udrykninger om året, af dem afsendes deres fremskudte enhed til cirka 10% af alarmerne. På vej mod en fælles sejr for pensionsområder Interview med Dennis Kristensen

2 2 BRANDPUNKT Cobra skæreslukker assisterer ved skolebrand i Ringe Af: Redaktør Andreas Corell. Interview med Per Bergholdt, Odense Brandvæsen. Melding: Ildløs på Nordagerskolen i Ringe Ved ankomst til brandstedet kan det konstateres, at dele af skolen herunder tagkonstruktionen står i flammer. Selve slukningsarbejdet forløber planmæssigt under selve førsteindsatsen, men som slukningsarbejdet skrider frem, kan det konstateres, at branden har bredt sig til selve tagkonstruktionen. Dette udgør potentielt en ikke ubetydelig risiko for, at branden skal brede sig til et væsenligt større område af skolen, med den mulighed, at hele skolen vil kunne blive bytte for flammerne da vi ikke i første omgang kan komme til selve branden som nu stille og roligt breder sig i de lukkede hulrum som findes i tagkonstruktionen. som slukningsarbejdet skrider frem, kan det konstateres, at branden har bredt sig til selve tagkonstruktionen. Per Bergholdt som er deltidsholdleder ved brandvæsnet i Ringe ved i kraft af sin fuldtidsansættelse ved Odense Brandvæsen, at problemet bør kunne løses hurtigt og effektivt ved, at tilkalde assistance fra Odense Brandvæsen, som netop har fået monteret Cobra skæreslukkere på sprøjterne. Efter Per Bergholdts og indsatslederens opfattelse, vil denne skæreslukkere være i stand til at bremse brandens udvikling i de lukkede rum i tagkonstruktionen og muligvis helt slukke branden i taget. Set i lyset af situationen tilkaldes Odense Brandvæsen til assistance med Cobra skæreslukkeren. Omkring minutter efter, at Odense Brandvæsen har modtaget assistancemeldingen, ankommer de til Nordagerskolen i Ringe, hvor branden nu er under kontrol, i en sådan grad, at skæreslukkerens funktion nu alene begrænser sig til at være efterslukning. Den indsatte skæreslukker skyder i alt 4 steder, og der ses nu hvid damp komme ud fra tagkonstruktionen, hvor der kort tid for inden, væltede tæt sort røg ud dette tolkes som, at branden nu er helt slukket eller dæmpet i en grad, som muliggør en opskæring af taget med det formål, at komme ned til de skjulte hulrum i tagkonstruktionen, hvor branden formodes at være. Ved opskæringen konstateres selve branden, at være henholdsvis helt slukket, og enkelte steder reduceret til kun at være en lettere glødebrand. Indsatsen af Odense Brandvæsen med deres skæreslukker strakte sig over kun 30 minutter hvorefter de kunne forlade brandstedet, og Ringe Brandvæsen kunne nu selv forestå den endelige afslukning, oprydning og sikring af brandstedet. Ved opskæringen konstateres selve branden, at være henholdsvis helt slukket, og enkelte steder reduceret til kun at være en lettere glødebrand. Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at indsatsen med Odense Brandvæsens skæreslukker kunne have haft afgørende betydning for brandens udvikling og omfang, såfremt den havde været indsat tidligere i forløbet. Heldigvis var tagkonstruktionen af en karakter, som i denne situationen muliggjorde en traditionel slukning, så vi fik ikke set skæreslukkerens fulde potentiale udtaler Per Bergholdt, deltidsholdleder Ringe og fuldtidsansat ved Odense Brandvæsen.

3 brandpunkt udgives af: Fagligt udvalg Teknik- og Servicesektoren FOA Staunings Plads København Ansvarshavende redaktør: Brandmand Peter Ørnbo Telefon: Redaktør: Paramediciner Andreas Corell Telefon: fotograf: Thomas Mark Jensen Telefon: grafisk design: Thomas Bach Trykkeri: FOAs trykkeri & Pjec1heden Engagement og involvering Hvor end vi kigger hen - rundt om på de kommunale arbejdspladser kan man møde mismod og desillusion - dette kan skyldes tidens nedskæringer og besparelser, eller helt andre elementer. Fælles for disse følelser er, at de bunder i et ønske om forandring til noget bedre. Skal vores branche vendes til noget bedre for de ansatte, må man som ansat tage et medansvar for udviklingen på ens arbejdsplads, dette gøres gennem engagement og involvering, og man er derfor nødt til at fortælle omgivelserne, hvor man vil h, og hvordan man vil nå dertil. For at udtrykke sin plan skal man oftest være velplaceret i organisationen - eller medlem af et fagforbund der evner, at udtrykke og udforme fremtiden for det branchebestemte arbejdsmarked. Gennem de sidste par år har der, rundt omkring i branchen, været en stigende utilfredshed med den pension, som bliver forvaltet af PenSam. Denne utilfredshed har engagerede medarbejdere på bedste vis udtrykt gennem nu 3 år resultatet har været længe undervejs, men nu er det her næsten. FOA har vist vilje til forandring som følge af medlemmernes involvering og vedholdenhed. Personligt vil jeg beskrive det som en delvis sejr for medlemmerne og dermed også for FOA. Vi har kollegaer rundt om i landet, der har ønsket et landsdækkende fagblad og kæmpet for det nu har vi det det hedder Brandpunkt. Fornylig blev det nationale landsbrandmandsmøde afholdt i København, og på mødet deltog repræsentanter fra hele landet udover socialt samvær blev branchens fremtid diskuteret og strategier blev udtænkt. Hvad resultatet konkret vil blive - kan kun fremtiden vise men et er sikkert, at det engagement og den involvering der ses i branchen, uden tvivl vil kunne aflæses i fremtiden. Sammenhold og hårdt arbejde giver resultater - i modsætning til navlebeskuelse, passivitet og intolerance. Mail til redaktionen: annoncer og abonnement: Holdninger og meninger, der udtrykkes i bladet er ikke nødvendigvis, i overenstemmelse med redaktionens holdninger og politikker for branchen. Indhold 04 På vej mod en fælles sejr for pensionsområder 06 Københavns Brandvæsen opretter ungdomsbrandkorps 07 Ungdomsbrandkorps en samfundsrelevant fritidsinteresse 08 Working Conditions and Health Safety Issues for Firefigthers 10 Grænsestriden mellem FOA Roskilde og 3F Køge 11 Brænd ikke pengene af på forhånd overenskomst Projekt SAMLOK fra tanke til handling 14 Rapportering af utilsigtede hændelser i det præhospitale område Andreas Corell Redaktør

4 4 BRANDPUNKT På vej mod en fælles sejr for pensionsområder Af: Redaktør Andreas Corell. Interview med FOAs formand Dennis Kristensen Som formand for FOA er det min opgave, at kæmpe medlemmernes sag. I denne sag som ikke er lige til, har der været og er stadig, en del elementer der ikke ligger til højrebenet, men vi er godt på vej. Vejen til fri pension. Medlemmernes interesser er for såvidt ikke så forskellige fra sektor til sektor. Udfordringen ligger i forhold til medlemmernes individuelle behov. Der er forskel på hvad man har af forsikringsbehov, hvad enten man er i et typisk kvinde fag eller man er i et typisk mandefag og hvor man er i sit liv. Hvad enten man er mand eller kvinde varierer ens forsikrings- og pensionsbehov gennem hele livet, bliver man gift, får man børn, har man fast ejendom, er man i en branche hvor man nedslides hurtigt. Der er mange ting som skal tages i betragtning, når talen falder på pension og forsikring. Begrebet solidaritet er en væsentlig faktor i denne sammenhæng, vi ønsker ikke at vores medlemmer havner i en situation, hvor de mister evnen til, at kunne forsørge sig selv, derfor har vi i samarbejde med arbejdsmarkedets øvrige parter valgt en model, hvor en vis procentdel af medlemmernes pensionsmidler går til det, vi kalder kollektive forsikringer. Disse kollektive forsikringer betales af medlemmets indbetalte pensionsmidler, hvilket bevirker at der reduceres i de midler, der hensættes til alderspension. Hvad angår alderspensionen, er det vigtigt, at bemærke at alderspensionen reelt set også er en forsikring, da pensionen ikke er tidsbegrænset, forstået på den måde, at hvis man dør før tid, tilfalder de indbetalte midler fællesskabet, og hvis man lever længere end forventet, så vil man tage fra fællesskabet, sagt på en anden måde der er penge i at leve længere end forventet. Samfundet og vores individuelle behov ændres. Så det er min og hovedbestyrelsens opfattelse, at vi står med et pensions- og forsikringsprodukt, der behøver tilpasning. Denne tilpasning har jeg været opmærksom på gennem de sidste 3 år, efter at en gruppe brandfolk gjorde opmærksom på de differentierede behov, der er på tværs af sektorerne og siden da, har der pågået et arbejde med, at se på hvilke pensionsmuligheder vi har for at tilpasse vores pensions og forsikringsforhold, så de opfylder så mange individuelle behov som muligt. I dag findes der to typer pensioner en vi kalder tradition og en vi kalder fleksion. Fleksion giver mulighed for, at tilpasse forholdende mellem alderspension og forsikringer efter individuelle behov. Tradition har en mere traditionel sammensætning af henholdsvis pension og kollektivforsikring, uden mulighed for tilpasning. Vi har et problem med fleksionsord ningen nemlig, at man ikke bare kan ændre på sammensætningen en ændring af sammensætningen kan kun begrundes med livsændringer som eksempelvis ægteskab, børn, skilsmisser eller dødsfald. Hvor jeg gerne ser en større fleksibilitet som tilgodeser de ændringer, vi møder i vores dagligdag. På hovedbestyrelsesmødet 6. og 7. oktober blev det besluttet, at ændre på forholdende for medlemmernes pension og kollektivforsikringer. Ændringerne betyder, at medlemmerne selv vil have en langt større indflydelse på sammensætningen af deres pensioner. Nu kommer der større mulighed for at skrue op for alderspensionen og ned for de kollektive forsikringer eller omvendt, alt efter hvad man ønsker. Dog skal 50% af den indbetalte pension stadig gå til alderspension. Den nye arbejdsmarkedspension vil blive lanceret henover vinteren. Det bliver nu op til de enkelte sektorer at sammensætte forholdende mellem forsikring og pension for medlemmerne. Jeg kan derfor kun opfordre til, at man gennem sine valgte brugergrupperepræsentanter søger for, at udøve så stor indflydelse som overhovedet muligt. Når sektorerne offentliggøre deres beslutning, vil den enkelte ydelse blive prissat for at skabe så stor gennemsigtighed som muligt, så medlemmerne med de største forudsætninger kan vælge til eller fra udfra individuelle behov. Vi debatterede muligheden for at sætte pensionen fri, således at medlemmerne selv kan anvise en anden pensionsforvalter end PenSam. Forslaget blev dog ikke vedtaget, da hovedbestyrelsen ikke vurderede, at der forelå tilstrækkelig dokumentation for den reelle gevinst ved dette forslag. Det er min opfattelse, at en mulighed for medlemmerne til selv at anvise en pensions forvalter vil være en gevinst for alle parter. Jeg ser med ærgelse på, at dette forslag ikke kunne stemmes hjem. Jeg er klar fortaler for forslaget. Det er min opfattelse, at en mulighed for medlemmerne til selv at anvise en pensionsforvalter vil være en gevinst for alle parter, da det uden tvivl vil skabe konkurrence og derved motivation hos PenSam til at kæmpe mere for bedre resultater til gavn for medlemmerne. Ved forslaget er der både fordele og ulemper. Af fordele kan jeg nævne et muligvis bedre afkast og dermed en højere alderspension til det enkelte medlem og øget konkurrence på markedet. På ulempesiden må vi ikke glemme muligheden for, at den pensions forvalter medlemmet vælger, reelt set også kan miste pengene på vegne af medlemmet, hvilket vil betyde en lavere alderspension end medlemmet ville kunne have opnået ved, at forblive hos PenSam. Det er mit håb, at vi med tiden kan anskueliggøre over for hovedbestyrelsen, at forslaget vil tjene i medlemmernes interesse og at vi gennem anskuelig gørelsen kan skabe flertal for forslaget.

5 BRANDPUNKT 5 Sagen kort Gennem en længere årrække har medlemmer af fagforeningen FOA haft deres arbejdsmarkedspension bundet i PenSam. Dette har resulteret i, at medlemmernes pensionsmidler i realiteten er gået til mange andre formål end selve alderspensionen. Det forholder sig således, at af den samlede pensions indbetaling overføres kun 62% til reel alderspension. Dette sammenholdt med, at PenSam gennem en længere årrække er kåret som Danmarks dårligste pensionsselskab hvad angår forrentning og forvaltning af medlemmernes pensions kroner, og at de nævnte faktorer har bevirket, at det enkelte FOA-medlem har markant færre penge til sig selv, når pensionsalderen begynder. Der har de sidste par år været en stigende utilfredshed blandt medlemmerne, herunder specielt blandt brand- og ambulancefolk. Denne utilfredshed er kommet til udtryk gennem intern debat og har sågar fundet vej til de landsdækkende medier. Resultatet af utilfredsheden er nu mundet ud i en række ændringsforslag, med det formål at forbedre pensionsforholdende for FOAs medlemmer.

6 Københavns Brandvæsen opretter ungdomsbrandkorps Af: Anne Holten Nielsen, Købehavns Brandvæsen Som et led i Sikker By-indsatsen har Københavns Kommunes politikere besluttet at afsætte midler til at Københavns Brandvæsen kan oprette og drive et ungdomsbrandkorps. Projektet går ud på, at ca. 70 unge i alderen år vil blive tilbudt deltagelse i et 6-måneders juniorbrandmandskursus med efterfølgende mulighed for at søge fritidsjob i Københavns Brandvæsen og medlemskab i et ungdomsbrandkorps. Projektet indeholder desuden en mentorordning, hvor primært brandfolk skal være mentorer for de unge, og en fritidsjobordning på en brandstation. Målet med det københavnske ungdomsbrandkorps er at udbrede kendskabet til og respekten for brandvæsenets arbejde. Men samtidig er det også et mål, at der kan skabes et bredere rekrutteringsgrundlag til Københavns Brandvæsen. Vicebrandchef Søren Brydholm siger: Det er vores klare opfattelse, at i forhold til at støtte op om udsatte unge og hjælpe dem på vej, besidder vi i Københavns Brandvæsen et stort potentiale. Med ungdomsbrandkorpset kan vi være med til at skabe forståelse for og relationer til brandmændene, hvilket vil kunne lette arbejdet for brandvæsenet lokalt. Vi kan være med til at flere udsatte unge motiveres til at gennemføre grundskolen og påbegynde en ungdomsuddannelse, så de får mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet og måske får lyst til at søge ind i brand væsenet. Det er også et klart sigte, at aktiviteterne kan medvirke til at afholde de unge fra kriminelle aktiviteter samt medvirke til en ændret adfærd hos de unge i relation til de professionelle hjælpere i lokalområdet. Projektet starter planlægningsmæssigt op i slutningen af Udarbejdelse af projektplaner herunder etablering af ungdomsbrandkorpset, mentorordning og fritidsjob vil ske i tæt samarbejde med de ansatte. Københavns Kommune har afsat 0,9 mio. kr. til projektet i I 2012 stiger beløbet til 1,8 mio. kr. For Københavns Brandvæsen er det vigtigt at være med til at støtte op om ungdommen, og dermed borgerne i Københavns Kommune som helhed. Det er vores intention at støtte op om det landsdækkende projekt, der sigter mod en fælles og formaliseret uddannelse for lokale ungdomsbrandkorps i Danmark forklarer Søren Brydholm I næste nummer af Brandpunkt kommer en nærmere beskrivelse af, hvordan projektet konkret kommer til at køre i Københavns Brandvæsen.

7 BRANDPUNKT 7 Politiet, men om at bidrage til den samlede opgaveløsning, som det er set i Tyskland og Storbritannien. I Tyskland og Storbritannien har man ikke blot lykkedes med at påtage sig en samfundsrelevant rolle og bidrage med en sund fritidsinteresse, præget af pligt og ansvar, men ligeledes haft succes med at skærpe redningsberedskabets profil, herunder styrke rekrutteringsgrundlaget til egne rækker, påpegede Preben Bonnén. Men skal ungdomsbrandkorps blive til en landsdækkende succes, forudsætter det at uddannelsen bliver formaliseret, ligesom indholdet skal kunne meritgodkendes. Ungdomsbrandkorps en samfundsrelevant fritidsinteresse Af: Redaktør Andreas Corell I marts 2010 kunne Preben Bonnén, som er analytiker inden for området samfundets beredskab, offentliggøre yderligere en rapport, denne gang omhandlende ungdomsbrandkorps som et alment tilbud til både velfungerende og udsatte børn og unge. Rapporten har vundet stor politisk opmærksomhed. Hvor formanden for Folketingets Kommunaludvalg, beredskabsordfører Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, har taget initiativ til udarbejdelse af et folketingsbeslutningsforslag med udgangspunkt i rapporten, har forsvarsministeren sat ungdomsbrandkorps højt på sin politiske dagsorden. Ungdomsbrandkorps skal være at Betragte som et alment tilbud blandt flere til børn og unge. Hvilke bevæggrunde som taler for at involvere landets brandfolk i arbejdet med børn og unge, hvilke erfaringer man har gjort sig i udlandet med samme og ikke mindst mulighederne og perspektiverne for redningsberedskaberne selv, fik Preben Bonnén gjort nærmere rede for på Landsbrandmandsmødet i august, hvor han deltog som gæsteforedragsholder. Ungdomsbrandkorps skal være at betragte som et alment tilbud blandt flere til børn og unge, og bør derfor ikke forbeholdes en på forhånd marginaliseret gruppe af skoletrætte eller potentielle kriminelle. Ved kun at give tilbuddet til en på forhånd udpeget gruppe børn og unge vil man på utilsigtet vis give det karakter af belønning, hvilket hverken er hensigtsmæssigt eller befordrende for de velfungerende børn og unge, som også måtte have et brændende ønske om at blive en del af et ungdomsbrandkorps, understregede Preben Bonnén. Med involveringen af landets redningsberedskaber i SSP-samarbejdet handler det ikke om at overtage opgaveløsningen fra Skolen, Socialforvaltningen og Beredskabsstyrelsen bør tage initiativ til at få formuleret retningslinjerne, ligesom den stedlige kommunale beredskabschef skal tildeles det uddelegerende ansvar. Det betyder ikke at de brandfolk og frivillige, som har at gøre med ungdomsbrandkorps i dag ikke kan fortsætte deres virke, blot at vi får forankret ungdomsbrandkorpset hos den kommunale myndighed, og dermed sikret deres virke, som Preben Bonnén udtrykte det. Udnævnelsen af Greve Kommune som Årets Kommune 2010 skete på baggrund af Greve Brandvæsens indsats og investering i netop et ungdomsbrandkorps, ligesom udnævnelsen og rapporten efterfølgende har inspireret også Københavns Brandvæsen til at gøre samme. Det store fokus på ungdomsbrandkorps og hvad man kan udrette med et ungdomsbrandkorps bliver stadig tydeligere. At inddrage de kommunale redningsberedskaber som en aktør blandt flere i opgaveløsningen vil ikke blot skabe flere tilbud til børn og unge, men også bidrage til samfundssikkerheden og trygheden i de lokale samfund. Endelig vil der være økonomi for kommunerne i at have et ungdomsbrandkorps. Det er min faste og bedste overbevisning, at de kommunale beredskaber for relativt få ressourcer vil kunne magte opgaven med børn og unge for færre ressourcer end de som i dag anvendes på samme i andre projekter, sluttede Preben Bonnén, som vandt stort gehør blandt deltagerne på Landsbrandmandsmødet for sin rapport.

8 Working Conditions and Health Safety Issues for Firefigthers Der er under EPSU (European Federation of Public Service Unions) ved at blive udarbejdet en 50 siders brochure om Health and safety in the Firefigthers Sektion. Denne brochure vil komme til at omhandle spørgsmålet om hvilke arbejdsbetingede lidelser man kan udsættes for inden for brandmandserhvervet. Af: Asger Poulsen, Roskilde Brandvæsen På konferencen i Wien blev der brugte en del tid på, at diskutere hvad der er af lidelser, som man vil kunne kategorisere under begrebet arbejdsbetingede lidelser. I forlængelse af begrebet arbejdsbetinget lidelser skal det ligeledes undersøges, hvor mange brandfolk der reelt bliver pensioneret med en arbejdsbetinget lidelse eller på grund af en arbejdsulykke. Vi har på europæisk plan i dag desværre ikke en en tydig statistik, der berører eller svarer på denne problemstilling. I det sydlige Europa, er der desværre kun ganske få lande, der reelt indhenter og derved sikrer bevisførelsen, når disse situationer eller hændelser opstår. I Danmark har der siden 2008 været en ændring i indrapporteringen af arbejdsskader. Arbejdsgiveren skal i dag elektronisk indberette alle ulykkestilfælde direkte til Arbejdstilsynet, formålet med dette system er at man således løbende kan følge udviklingen henover året. Det at vi i Danmark aktivt arbejder med blandt andet APV gør, at der blandt arbejdsgivere og mandskab er stor fokus på forebyggelse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Den helt store udfordring er som debatten på kongressen vist med alt tydelighed viser, at der landene imellem ikke er en enslydende definition på, hvad en arbejdsbetinget lidelse er. EU-standardisering. I det europæiske maskindirektiv 7 stk. 4 står der, at faglige organisationer har adgang til at sidde med ved bordet, der hvor der skal diskuteres om de standarder, der skal være gældende for produkter, der skal frigives på det europæiske marked. Man har gennem studier fra alarm til ny alarm indløber kortlagt de arbejdsprocesser, der er ved at køre til ildløs, og efterfølgende komme tilbage til stationen. I Norge er det lykkedes at få en faglig repræsentant ind i det udvalg, der godkender indsatsdragter. Hvilket er et arbejde, der kræver meget tid og ikke mindst fritid, når man vælger, at involvere

9 BRANDPUNKT 9 sig i udviklingen af indsatsdragter. Den norske repræsentant fortalte om hvilke vilkår, der arbejdes under på et marked, der på nogle områder ønsker, at øge sikkerheden og standarden og på andre områder ønsker, at slække på sikkerheden og standarden. Det er et vigtigt emne for os som faglige organisationer, at være med der, hvor standardiseringen sker, således at vi kan sikre, at der er et vist minimum af standard der skal opfyldes. FOA ønsker derfor, at være en aktiv del af EU-standardiseringen inden for brandområdet. Et indlæg fra Sverige om den såkaldte Skellefteåmodel blev forelagt forsamlingen. Arbejdet beskriver, hvordan man sikrer, at brandfolkene får et godt arbejdsliv. De kalder processen healthy firefigthers. Begrundelse for at starte dette arbejde op, skyldes at der i Sverige på en enkelt brandstation igennem de sidste to år, har været en række cancertilfælde med dødelig udgang. Man har gennem studier fra alarm til ny alarm indløber kortlagt de arbejds processer, der er ved at køre til ildløs, og efterfølgende komme tilbage til stationen og klargøre udstyret for at være klar igen til den næste alarm. En normal procedure er, at brandfolkene kører ud i fuld indsatsdragt og klargør til indsats undervejs mod indsatsstedet, herunder anlæggelse af masker og hjelme således at de er klar til indsats når de møder på skadestedet. Efter indsats har tidligere praksis været, at man har aftaget sit røgdykkerapparat og har foretaget efterslukningen, eller oprydningen på brandstedet uden brug af åndedrætsværn. For endelig til slut i samme indsatsdragt, at køre tilbage til brandstationen, hvor så oprydning og klargøring af vognen blev foretaget. Denne proces gør, at de giftige partikler, som kommer fra en brand bliver hvirvlet med ind i tøjet, for herefter at blive frigjort fra tøjet efter indsatsen. Det har man i forhold til Skellefteå-model løst ved, allerede på selve skadestedet, at aftage branddragten og placere den i en plastpose, for derefter at sende den direkte til vask uden yderligere berøring af menneskehænder. Røgdykkermasken pakkes ind og sendes direkte til rengøring, som foretages i en industrivaskemaskine, der er i stand til, at eliminere de farlige partikler, der kan være fastgjort til selve røgdykkermasken. Man kan sige, at man opererer med det system, at en brandstation der venter på en alarm er et rent miljø hvor fra man kører ud til indsatsstedet, og der går man fra at være et rent miljø, til at blive et beskidt miljø. På selve indsatstedet pakkes første del af processen ned det vil sige indsatsdragter og alt det udstyr, der er blevet brugt pakkes væk og fjernes fra mandskabet, for herefter at bliver kørt tilbage til stationen til et urent område, hvor rengøring vil foregå, og derefter overføres udstyret påny til det rene område. På selve indsatstedet pakkes første del af processen ned det vil sige indsatsdragter og alt det udstyr, der er blevet brugt pakkes væk og fjernes fra mandskabet. En anden af de ting i forbindelse med samarbejdet mellem medlemsstaterne i EU, der kan give anledning til stor diskussion og undren, er arbejdstidsregelsættet. Der er på nuværende tidspunkt mange forskellige måder, at lave arbejdstidsregler på. Men en ting er sikkert arbejdsdirektivets regelsæt om en gennemsnitlig arbejdstid på en 48 timers arbejdsuge skal overholdes. Det viser sig ved gennemgang af arbejdstidsregelsættet for flere af de nye EU-lande, at der ikke helt er styr på dette område. Der er således lande, der kan have en arbejdsuge på helt op til 56 timer heldigvis er der dog også andre som befinder sig i den rigtige ende af en 37 timers arbejdsuge. Der er i denne beregning ikke taget stilling til om det er lønnede eller ikke lønnede timer det er alene et spørgsmål om de timer, man fysisk befinder sig på vagt.

10 Grænsestriden mellem FOA Roskilde og 3F Køge Af: Asger Poulsen og Peter Olsen, FOA Roskilde Det er efterhånden en noget pinlig sag som 3F Køge står med. I sin bitterhed over, at Falck mistede deres ambulancekørsel i Greve og Køge Kommuner til Roskilde Brandvæsen, har 3F varslet konflikt over for Roskilde Brandvæsen. Dette betyder i al sin enkelhed, at ingen medlemmer må flyttes mellem 3F og FOA før denne konflikt er bilagt. Dog er man hverken hos Roskilde Brandvæsen eller i KL bekendt med nogen konflikt med 3F. 3F har blot i sin bitterhed over tabet af private arbejdspladser nægtet at overflytte de tidligere medlemmer, der før var ansat hos Falck Køge og Greve og medlem af 3F, til FOA Roskilde. Selve overflytningen drejer sig både om det faglige medlemskab og a-kasse/efterlønskontingent. Efter vores opfattelse kan 3F ikke med hjemmel i lovgivningen forlange at mandskabet skal opretholde deres faglige medlemskab i 3F udfra lov om foreningsfrihed. Derfor har de fleste tidligere Falck-ansatte da også valgt at meldt sig ud at 3F s faglige del. Nu kniber det blot med overflytningen af selve a-kassen/efterlønnen som 3F nu har valgt at blokere for. Så sagen er nu den, at 3F reelt står med en række tidligere medlemmer, som de malker for deres a-kasse- og efterlønsbidrag, uden at have den formelle retlige adkomst hertil. Som naturlig opfølgning på denne handling har FOA Roskilde valgt at indmelde samtlige tidligere 3F er, der har anmodet om overflytning til den faglige del af FOA Roskilde, for den vej igennem at sikre deres faglige rettigheder og FOAs 11 serviceløfter. For der skal ikke være nogen tvivl hos de ansatte ved Roskilde Brandvæsen om, at FOA Roskilde vil arbejde for dem i tiden med grænsestriden og i fremtiden. Hele sagen har været forlagt Arbejdsmarkedsdirektoratet, som i en kendelse har truffet den afgørelse, at medlemmerne skal optages i FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse. 3F har derved lidt et nederlag i forhold til deres ønske om, at ville fastholde tidligere Falck-ansatte nu ansat ved Roskilde Brandvæsen i netop deres a-kasse. Denne afgørelse er 3F dog ikke enig i, og har derfor valgt at anket sagen. Resultatet af denne anke er ikke kendt endnu, og derfor kan der desværre sagtens gå endnu 3-6 måneder, før den endelige afgørelse foreligger. Der er med al tydelighed meget stor forskel på, hvordan de faglige organisationer arbejder. Den opførsel som 3F Køge har lagt for dagen, er ikke en opførsel, der er dem værdig og absolut ikke en, der hjælper på organiseringsgraden uden på arbejdspladserne. Men det skal ikke ødelægge organiseringsgraden blandt mandskabet hos Roskilde Brandvæsen for her har man igennem tiderne altid vist, at det nytter at stå sammen i den faglige organisation under Teknik- og Servicesektoren FOA Roskilde.

11 BRANDPUNKT 11 Brænd ikke pengene af på forhånd overenskomst 2011 Af: Reiner Burgwald, Formand Teknik- og Servicesektoren i FOA Forberedelserne til overenskomstforhandlingerne 2011 er i fuld gang. Jeres faglige udvalg har været til møde om udtagelse og prioritering af de indsendte krav, og den del af processen er der er ved at blive lagt sidste hånd på. De indsendte krav spænder vidt. Temaer der går igen er grundløn, lønforskellen mellem basispersonale og mestre, arbejdstidsregler og pension, er emner der fylder en del. Men mange andre områder er også i spil. Står det til arbejdsgiverne, bliver den økonomiske ramme som på det private arbejdsmarked. Står det til arbejdsgiverne, bliver den økonomiske ramme som på det private arbejdsmarked det vil sige meget lille. En målsætning om at kunne sikre alle deres nuværende realløn, vil kræve stort sammenhold og meget pres på KL og regeringen. Kort sagt ville vi være utroværdige, hvis vi påstod at OK11 kommer til at minde om OK08. I FOA har vi udtaget de generelle krav på et såkaldt strategimøde. Kravene kan du finde på foa.dk under overenskomst-temaet. Det der er særlig relevant for brandmænd og -mestre og ambulancepersonale er ud over de krav der er indsendt og bliver prioriteret af dit faglige udvalg hvad vi kan forvente os af arbejdsgiverne. KL ser gerne at de to overenskomster Hovedstaden og resten af landet skrives sammen til én overenskomst. Arbejdsgiverne ønsker forenklinger. Det er gammel vand i nye slanger! På trods af at det måske ikke bliver et overflødighedshorn af forbedringer, er der rigtig meget sprængstof i OK11. I FOA stiller vi krav om at lønforbedringer, eller en del af dem, skal gives som krone/øre-tillæg og ikke som procentvise stigninger. Det vil de højtlønnede forsøge at forhindre. Arbejdsgiverne ønsker at ændre systemet omkring lokal løndannelse, altså den aftale, der giver mulighed for og pligt til at forhandle nogle løndele lokalt. KL ser gerne, at der ikke afsættes penge, som skal udmøntes i perioden, og samtidig vil de have alle garantiordninger væk. Det er nok en smule teknisk, men ikke desto mindre vigtigt. Der vil KL have en allieret i de højtlønnede og en række andre, som bare er trætte af lokal løn. De højtlønnede og bedst uddannede er rimeligt Foreløbigt program omhandler blandt andet følgende: Fremtidens præhospitale indsats. Ved Præhospital leder Freddy Lippert, Region Hovedstaden og Jens Ravn, formand for præhospitaludvalg i Region Sjælland. OK skråsikre på, at de nok skal få andel i de lokale lønkroner. Samme sikkerhed har ingen af vore medlemmer. KL ser gerne at der ikke afsættes penge som skal udmøntes i perioden og samtidig vil de have alle garantiordninger væk. Til sidst vil jeg blot love, at vi i sektoren, sammen med jeres faglige udvalg, vil gøre vores yderste for at få forhandlet forbedringer igennem. Ambulancekonference FOA afholder den 8. november 2010, en konference for ambulancefolk. Hvad sker der med uddannelsen. Hvad vil FOA med ambulancefolkene. Et bud på en faggruppepolitik. Helikopterberedskab hvordan og til gavn for hvem. Ambulancefolk der kunne tænke sig at deltage bedes sende en mail til klubben. Er der flere tilmeldte end vi har pladser vil der blive trukket lod. Vi har en klar interesse i, at få præciseret forskellige forhold. Arbejdstidsregler, specielt for ambulancepersonale, brugte vi meget tid på i 2008, desværre til ingen verdens nytte. Det vil være til stor fordel for alle, hvis vi kunne få mere præcise formuleringer om, hvad der gælder hvornår.

12 12 BRANDPUNKT Projekt SAMLOK fra tanke til handling Styrkelse af overordnet koordinering. Af: Redaktør Andreas Corell SAMLOK at samle lokaliteter for brand, politi, og det præhospitale akutberedskab under et tag på en alarmcentral (nødmeldecentral) med det formål, at optimere den samlede resursemasse, øge den borgernære servicekvalitet og skabe økonomiske besparelser. For at forstå det samlede billede af projekt SAMLOK, skal vi kaste blikket tilbage til 2004, hvor en gruppe personer fra henholdsvis brand, politi, og den præhospitale sektor i Søndre Buskerud i Norge, satte sig sammen med det formål, at skabe forudsætningerne for en fælles tanke om, at forbedre det samlede beredskab til fordel for indbyggerne i Søndre Buskerud. Dette skulle ske ved, at samlokalisere nødmeldecentralerne for brand, politi og det præhospitale akutberedskab, som hver især har at gøre med deres eget alarmeringsnummer (1-1-0 brand, politi og ambulance). På baggrund af fremsatte ønsker i 2004, nåede man i 2005 frem til et koncept for det videre samarbejde i projekt SAMLOK, dette blev herefter udmøntet i en intentionsaftale, hvori man fremsatte det endelige mål for projektet nemlig, at skabe en hurtig og ensartet tilgang for borgerne til akut hjælp via et fælles alarmnummer. Et andet mål var, at være et fyrtårn og videnscenter for andre norske nødmeldecentraler og derigennem vise vejen til et kvalitativt og økonomisk fordelagtigt system, der med relativt få ændringer vil kunne implementeres i resten af landet. I den indgåede intentionsaftale blev der beskrevet de potentielle gevinster, muligheder og udfordringer. De udfordringer der blev beskrevet, som elementer der skulle overkommes, var: 3 forskellige tekniske platforme det vil sige, at de 3 parter har hver deres it-platform, hvor ingen af dem umiddelbart kunne integreres 3 forskellige virksomhedskulturer 3 forskellige operative distrikter Sårbarheden ved, at samle det hele på et sted her tænkes på hærværk, terror, tekniske nedbrud og andre ude/indefra kommende obstruktioner af enhver art. På gevinstsiden var alle enig om, at: Det vil give en hurtig og præcis alarmering Dermed overvejende sandsynlighed vil kunne opnås en hurtigere responstid Man vil opnå en betydelig styrket koordination af større skadesteder Man vil se en styrket resurseudnyttelse Styrket nærhed vil skabe forøget kvalitet i forhold til kommunikation mellem parterne på skadesteder. Med baggrund i henholdsvis udfordringer og gevinster, var man nu klar til at perspektivere de reelle muligheder, der ligger i projekt SAMLOK, de muligheder der beskrives er: At skabe synergieffekt for det samlede beredskab At fremstå som et nationalt resursecenter for alarmcentraler i Norge At udvikle og definere alarmoperatørrollen som en særskilt kompetencegivende erhvervsuddannelse At styrke den samlede koordinering af indsatsstyrker på tværs af tilhørsforhold. Den konkrete placering af nødmeldecentralen blev aftalt til, at være på 6. etage af politistationen i Søndre Buskerud, om end der var et problem der var kun 5 etager, hvilket betød, at den 6 etage først skulle bygges. Dette blev betragtet som en åbenlys mulighed for, at få skabt de ideelle fysiske rammer for tilblivelsen af den nye fælles nødmeldecentral. Stort set alt i forbindelse med den fysiske etablering blev designet således, at det skulle kunne bruges af alle parter i samarbejdet. Af eksempler på standarder kan nævnes: produktion af standardborde til alle

13 disponenter, fælles disponeringssystem, således at der på sigt vil kunne arbejdes på samme udrykningsrapport fra alle aktørers side. Alle tekniske installationer blev standardiseret og fremtidssikret med mulighed for senere videreudvikling af systemet. De 3 etater blev placeret i samme rum dog blev der opført vægge i rummet for fysisk, at adskille de 3 etater. Fordi der i perioden efter opstarten ville være et behov for at skabe erfaringer med arbejdsprocesser, og for at skabe en fortrolighedssfære mellem etaterne. En af de udfordringer der lå i etableringen af nødmeldecentralen, var borgens ret til fortrolighed forstået på den måde, at en borger der kontakter ambulancetjenesten skal kunne vide sig sikker på, at de personlige og sundhedsfaglige oplysninger der afgives til det sundhedsfaglige personale på nødmeldecentralen, ikke automatisk videregives til politiet da disse oplysninger er, at betragte som absolut personlige og dermed fortrolige. Den 28. maj 2010 blev Projekt SAMLOK officielt afsluttet, og Søndre Buskerud nødmeldecentral fremstår nu som en fuldt implementeret og integreret del af områdes samlede beredskab, hvor brand, politi og det præhospitale akutberedskab nu sidder dør om dør med hinanden, de deler fælles mandskabsfaciliteter og mødelokaler, ligesom de har fælles daglige aktiviteter. Der arbejdes tæt sammen om at skabe en fælles uddannelse for personale ansat på nødmeldecentraler, da der efter deres opfattelse og erfaring ikke er forskel på om man disponerer brand, politi eller ambulance arbejdsprocesserne er de samme så hvorfor ikke have ansatte med identiske forudsætninger, således at hver af etaterne kan bruge hinandens resurser uden skelen til faggrænser da alle 3 etater arbejder mod det samme definerede mål at øge kvaliteten i den borgernære service, med på længere sigt kun et alarmnummer. I dag dækker Søndre Buskerud nødmeldecentral et område på næsten kvadratkilometer, hvilket svare til et areal på omtrent en trediedel af Danmarks samlede areal, med omkring 30 kommuner og ca indbyggere. Den norske konklusion på implementeringen af den fælles nødmeldecentral og på sigt det fælles alarmnummer er, at der på tværs af etaterne er en udelt tilfredshed med de nye arbejdsforhold, at sammensmeltningen mellem de 3 virksomhedskulturer er forløbet uden nævneværdige problemer og beskrives i dag som et uvurderligt aktiv. De udfordringer der i projektets begyndelse blev beskrevet, er alle og uden undtagelse, blevet indfriet til alles tilfredshed. Den samlede vurdering af hele projektet er, at et lignende tiltag andre steder kun kan anbefales, da det skaber synergi og kvalitet for såvel borgerne som for det samlede samfunds beredskab. De målbare kvaliteter er, at sammentænkningen samlet set har skabt besparelser for samfundet og forkortet responstiden specielt når der ses på tværfaglige indsatser. Alt i alt sammenfattes projektet og resultaterne heraf som en succes. Hvorvidt et lignende projekt vil kunne finde sted i Danmark er et godt spørgsmål. Med tanke på de norske erfaringer bør der dog ikke være tvivl om værdien for de danske borgere og den danske økonomi. Men hvorvidt der findes vilje blandt alle de danske aktører er et åbent spørgsmål. Såfremt et tilsvarende projekt finder vej til Danmark, bør der i lighed med Norge, fokuseres på opgaven og målene ikke på individuelle særinteresser blandt aktørerne i samfundets beredskab. Den norske målsætning var klar i sit udtryk fokus på opgaven vilje til forandring og nytænkning. Resultatet heraf er, at det kan lykkes hvor der er en vilje er der også en vej.

14 14 BRANDPUNKT I 2004 indførte Danmark som det første land i verden et nationalt rapporteringssystem om utilsigtede hændelser. Rapportering af utilsigtede hændelser i det præhospitale område Af: Anders Madsen, Arbejdsmiljørepræsentant ved Københavns Brandvæsen I 2004 indførte Danmark som det første land i verden et nationalt rapporteringssystem om utilsigtede hændelser. Der har således siden 1. januar 2004 været rapporteringspligt af utilsigtede hændelser i sygehusvæsnet. I marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af ordningen. Udvidelsen trådte i kraft pr. 1. september 2010, hvilket bevirkede, at vi som præhospitale behandlere nu også var rapporteringspligtige. I loven står der bl.a. En sundhedsperson, der som led i sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse, skal rapportere hændelsen til regionen. Det er også et mål at skabe en kulturændring hos sundhedspersonalet, i er kendelse af at utilsigtede hændelser ikke kan undgås fuldstændigt. Formålet med indrapporterings systemet er helt grundlæggende at forbedre patientsikkerheden, hvilket sker gennem indsamling, analyse samt formidling af viden om utilsigtede hændelser. Det er også et mål at skabe en kulturændring hos sundhedspersonalet, i er kendelse af at utilsigtede hændelser ikke kan undgås fuldstændigt, og det er naturligvis derfor, at målet er at fore bygge så mange hændelser som muligt. Det er vigtigt, at vi som faggruppe ser positivt på dette system, og deltager aktivt med indrapporteringer. Jeg mener, at det er positivt og værd at bemærke, at indrapporteringen fra sundhedspersonale i det seneste år (2009) er steget med 25%. Der er mulighed for at rapportere anonymt, og systemet er fortroligt, hvilket betyder, at den viden som den rapporterende sundhedsperson har, kun må videregives til personer, der arbejder specifikt med hændelsen. Eventuelle personoplysninger bliver slettet inden videregivelse til Sundhedsstyrelsen. Ydermere er der tale om et ikke-sanktionerende rapporteringssystem. Det vil sige, at personer som rapporterer en utilsigtet hændelse, ikke efterfølgende kan gøres til genstand for undersøgelser fra ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner fra Sundhedsstyrelsen, eller strafferetslige sanktioner fra domstolene. Det er således ideen, at systemet skal stimulere til en mere åben kultur omkring utilsigtede hændelser. Ved at tale åbent om disse hændelser samt via indrapporteringer kan andre sundhedspersoner drage læring, og fejl kan forebygges. Hvad skal rapporteres? Du skal rapportere de utilsigtede hændelser, du selv er impliceret i, og utilsigtede hændelser du observerer ved andre, dog skal indberettede hændelsen have en direkte patientrelation. På det præhospitale område er der dog rapporteringspligt for alle utilsigtede hændelser, der opstår i forbindelse med: Sektorovergange, dvs. utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med en patients overgang fra en sektor til en anden f.eks. udskrivning fra hospitalsafdeling til plejehjem. Medicinsk udstyr, dvs. alt udstyr, der anvendes i forbindelse med diagnostik, behandling og pleje. Infektioner, dvs. alle infektioner, der opstår ved kontakt med sundhedsvæsnet. Når en patient dør. Når en patient får varigt funktionstab. Lægekald, indlæggelse, eller betydelig øget udrednings- eller behandlingsintensitet. Når der for flere patienter er øget plejebyrde eller lettere øget udredningseller behandlingsintensivitet. Du skal rapportere de utilsigtede Hændelser, du selv er impliceret i, og utilsigtede hændelser du observerer ved andre. Hvornår skal det rapporteres? Der er som udgangpunkt ikke nogen tidsfrist på indrapporteringen, men det er vigtigt, at den sker hurtigst muligt, efter at du er blevet opmærksom på, at der er sket en hændelse. Indrapporter også selv om der er gået uger eller måske måneder efter hændelsen. Indrapporteringer skal ske på Dansk Patient Sikkerhedsdatabases hjemmeside under fanen Rapporter hændelse.

15 BRANDPUNKT 15 Fremskudt enhed Halmstad Brandvæsen Af: Redaktør Andreas Corell Fakta om Halmstad Brandvæsen Halmstad Brandvæsen betjener kommunens fastboende befolkning på omkring indbyggere. Til løsning af de opgaver der ligger under brandvæsnet, har de i alt 5 brandstationer, hvoraf den ene - som fungerer som hovedstation - er bemandet med fuldtidsansatte brandfolk, og de resterende 4 stationer er bemandet med deltidsansatte tilkalde-brandfolk. Halmstad Brandvæsen har omkring udrykninger om året, og af de cirka udrykninger afsendes deres fremskudte enhed til cirka 10% af alarmerne, hvilket svarer til omkring 100 udrykninger om året, alene for denne enhed. Baggrund for etablering af fremskudt enhed Da Halmstad Kommune er en kommune med et relativt stort areal, med en befolkningssammensætning primært bosiddende omkring centrum af kommunen og i mindre landsbyområder i udkanten af kommunen, har de i den vestlige del af kommunen haft et problem med, at opretholde en tilfredsstillende respons tid til netop det område af kommunen. Til løsning af dette problem valgte man i 2007 at opstarte et projekt med en fremskudt enhed, der er vagtgøren i tidsrummet fra kl. 8 om morgenen til kl. 18 om aftenen. I starten af projektet var der en del arbejde med at definere arbejdsområderne for denne fremskudte enhed. Alle var enige om, at med kun cirka 100 udrykninger om året, var grundlaget ikke til et decideret fuldt slukningstog bestående af 7 mand plus en leder. Det man søgte, var en mindre og ganske mobil enhed, der med nyeste teknologi var i stand til at komme hurtigt frem og påbegynde brandslukning og personredning. Enheden og opgaver Projektperioden blev afsluttet 1. juni 2009 efter en prøve og tilpasningsperiode på 2 år. I dag fremstår den fremskudte enhed som en fuldt integreret enhed ved Halmstad Brandvæsen. Enhedens opgaver inddeles i 3 grupper, før-, underog efter-indsats. Arbejdet før-indsats består i, at være synlig i lokalområdet gennem undervisning, almen kontakt til befolkningen ved at opsøge borgerne hvor disse arbejder og færdes, i sommerperioden at føre tilsyn med kommunens strande og campingpladser for at friholde redningsveje og stier. Alt dette arbejde - der hører under før-insats planlægges fra centralt hold og sendes til enheden, som indeholder et mini-kontor - bestående af en computer og en iphone, her kan mandskabet altid følge med i dagens arbejdsprogram. Er der ikke arbejdsopgaver i en periode - består kontakten til borgerne ved, at mandskabet tager opstilling ved eksempelvis en skole for, at tale med befolkningen. Under-indsats er enhedens opgave, at komme hurtigt frem og påbegynde sluknings- og redningsarbejde. Til slukning af brand anvendes Cobra skæreslukker, overtryksventilator og infrarødt kamera - denne teknik er særdeles effektiv - rent faktisk har de 3 mand, som betjener enheden, slukket op mod 40% af alle brandene - blot med denne teknik - inden hovedstyrken møder frem. Når hovedstyrken er mødt overgår den fremskudte enhed til, at assistere med eksempelvis psykisk førstehjælp og almen kontakt til befolkningen. Efterindsats er det den fremskudte enheds opgave - igen, at have kontakt til befolkningen og bistå ved brandanalysen. Konklusionen På baggrund af den store succes ønsker Halmstad Brandvæsen nu, at indføre en ekstra fremskudt enhed andetsteds i kommunen. Værdien af at have ambassadører fra brandvæsnet i lokalbefolkningen er uvurderlig. Effektiviteten ved hurtig udrykning og brug af Cobra skæreslukker, overtryksventilation og infrarødt kamera i forening, har flyttet den gængse grænse for hvad 3 veluddannede brandmænd forventeligt kan udrette på kort tid. Visionen er, at eksportere konceptet til andre brandvæsner, på baggrund af økonomi og effektivitet - som med dette koncept vil give værdi for mange andre i branchen.

16 Husk at tilmelde dig til landets tredje nationale dag den TEMA Samlokalisering eller samtænkning af vagt- og alarmcentralerne Bevæggrunde til crowd disasters og hvordan man kan forebygge katastrofen Det kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (cbrn) beredskab og hazmat Optimal anvendelse af dema usar i det nationale og internationale beredskab Tilmeld dig på hvor du også kan finde programmet.

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

TEKNIK-SERVICE. Overgangen til FOA. vilkår og muligheder

TEKNIK-SERVICE. Overgangen til FOA. vilkår og muligheder TEKNIK-SERVICE Overgangen til FOA vilkår og muligheder OVERGANGEN TIL FOA FOA 3 Indhold Overgangen til FOA vilkår og muligheder Politisk ansvarlig: Reiner Burgwald Redaktion: Signe Nielsen Foto: Jørgen

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner TEKNIK-SERVICE Overenskomst for ambulanceuddannet personale FOA og Danske regioner Informationsmøder Vi ved, at uanset hvor meget materiale vi laver, vil der være en lang række uafklarede spørgsmål. Derfor

Læs mere

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Fællesskab, fordele og faglig bistand SOCIAL-SUNDHED Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter Social- og sundhedspersonale uden grunduddannelse FÆLLESSKAB, FORDELE OG FAGLIG BISTAND FOA 1 Citat Karen Stæhr Formand, Social- og

Læs mere

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Fællesskab, fordele og faglig bistand SOCIAL-SUNDHED Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter FÆLLESSKAB, FORDELE OG FAGLIG BISTAND FOA 1 Citat Karen Stæhr Formand, Social- og Sundhedssektoren FOA er dit sikkerhedsnet. FOA forhandler

Læs mere

Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel

Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel F O A f a g o g a r b e j d e Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel 1 Udtal dig trygt Med denne pjece ønsker FOA at støtte dig som medlem i at bruge din ytringsfrihed og sige

Læs mere

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Titel Instruks for: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1-2011

Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der

Læs mere

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer FORBUND Mine krav dine krav Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer MINE KRAV DINE KRAV FOA 3 Indhold Hvad synes du? Hvad synes du? 3 FOA og det private område 4 Mere løn 6 Pension bedre

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Fællesskab, fordele og faglig bistand TEKNIK-SERVICE Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter Citat Reiner Burgwald Formand, Teknik- og Servicesektoren En rimelig løn, et job med fornuftigt indhold, selvstændighed i jobbet og

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen

Læs mere

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... FOA er med sine 200.000 medlemmer i den offentlige sektor langt den største fagforening for tekniske servicemedarbejdere

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen

FOA din partner på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud 2007 FOA er til for dig FOA Fag og Arbejde er et fagligt fællesskab, hvor vi er omkring 205.000 medlemmer. Som medlem

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

FOA Horsens Når du er medlem af FOA... FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps. Læreplan - stationspraktik. Version 1.0 - jan. 2012

Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps. Læreplan - stationspraktik. Version 1.0 - jan. 2012 Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps Læreplan - stationspraktik Version 1.0 - jan. 2012 Forord Lærerplanerne er vejledninger i forhold til mulige aktiviteter med brandkadeteleven under dennes praktikperiode

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune Årsrapport utilsigtede hændelser 201 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune 1 Årsrapport utilsigtede hændelser 201 i Vordingborg kommune. Indledning Formålet med rapporteringen af UTH

Læs mere

FOA Social- og Sundhedsafdelingen Når du er medlem af FOA...

FOA Social- og Sundhedsafdelingen Når du er medlem af FOA... FOA Social- og Sundhedsafdelingen F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Projekt brandkadetter - Blikke udefra

Projekt brandkadetter - Blikke udefra Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK

Læs mere

FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version

FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version ARBEJDSMILJØ FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod 2020 Den korte version n Sæt arbejdsmiljø på dagsordenen Frem mod en strategi om arbejdsmiljøarbejdet Formålet med strategien er:

Læs mere

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse Til tillidsrepræsentanten F O A F A G O G A R B E J D E Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse Velkommen på holdet! En pjece til dig, der skal starte på FOAs

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Indledning Formålet med dette notat er at skabe grundlag for en indledende politisk drøftelse af hvilke de nuværende beredskabers opgaver, der ønskes

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som medlem af Teknik- og Servicesektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som medlem af Teknik- og Servicesektoren F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som medlem af Teknik- og Servicesektoren Derfor skal du være med i fællesskabet I FOAs Teknik- og Servicesektor samler vi en lang række faggrupper, som

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er at beskrive, hvordan der på Østerskoven arbejdes med utilsigtede hændelser (UTH).

FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er at beskrive, hvordan der på Østerskoven arbejdes med utilsigtede hændelser (UTH). Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks for standarden 1.6 Utilsigtede hændelser - Institutionen rapporterer, analyserer og følger op på utilsigtede hændelser FORMÅL Formålet med denne lokale instruks

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud FOA er til for dig Forbundet af Offentligt Ansatte FOA er et fagligt fællesskab, hvor

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade?

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? ELEV Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Får jeg den rigtige løn? Meld dig ind i FOA Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? Pædagogisk assistentelev Social- og sundhedshjælperelev

Læs mere

De lokale forhandlinger 2010

De lokale forhandlinger 2010 De lokale forhandlinger 2010 Der blev ved OK08 afsat 1,25 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010 til Sundhedskartellets ledergrupper altså i alt 2,5 % i denne overenskomstperiode. Vi har her i

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Nyhedsbrev Nr. 4. 2010. Ambulancemøderne. Den 29 samt 31 marts blev der afholdt 2 møder der havde til hensigt at belyse årsagerne til en del af de mange udfordringer vi alle sammen slås med i dagligdagen

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere