Brandpunkt. På vej mod en fælles sejr for pensionsområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandpunkt. På vej mod en fælles sejr for pensionsområder"

Transkript

1 Brandpunkt Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk i FOA. Nr. 5/2010 Working Conditions and Health Safety Issues for Firefigthers Der er under EPSO ved at blive u darbejdet en 50 siders brochure om Health and safety in the Firefigthers Sektion. Fremskudt enhed Halmstad Brandvæsen Halmstad Brandvæsen har omkring 1000 udrykninger om året, af dem afsendes deres fremskudte enhed til cirka 10% af alarmerne. På vej mod en fælles sejr for pensionsområder Interview med Dennis Kristensen

2 2 BRANDPUNKT Cobra skæreslukker assisterer ved skolebrand i Ringe Af: Redaktør Andreas Corell. Interview med Per Bergholdt, Odense Brandvæsen. Melding: Ildløs på Nordagerskolen i Ringe Ved ankomst til brandstedet kan det konstateres, at dele af skolen herunder tagkonstruktionen står i flammer. Selve slukningsarbejdet forløber planmæssigt under selve førsteindsatsen, men som slukningsarbejdet skrider frem, kan det konstateres, at branden har bredt sig til selve tagkonstruktionen. Dette udgør potentielt en ikke ubetydelig risiko for, at branden skal brede sig til et væsenligt større område af skolen, med den mulighed, at hele skolen vil kunne blive bytte for flammerne da vi ikke i første omgang kan komme til selve branden som nu stille og roligt breder sig i de lukkede hulrum som findes i tagkonstruktionen. som slukningsarbejdet skrider frem, kan det konstateres, at branden har bredt sig til selve tagkonstruktionen. Per Bergholdt som er deltidsholdleder ved brandvæsnet i Ringe ved i kraft af sin fuldtidsansættelse ved Odense Brandvæsen, at problemet bør kunne løses hurtigt og effektivt ved, at tilkalde assistance fra Odense Brandvæsen, som netop har fået monteret Cobra skæreslukkere på sprøjterne. Efter Per Bergholdts og indsatslederens opfattelse, vil denne skæreslukkere være i stand til at bremse brandens udvikling i de lukkede rum i tagkonstruktionen og muligvis helt slukke branden i taget. Set i lyset af situationen tilkaldes Odense Brandvæsen til assistance med Cobra skæreslukkeren. Omkring minutter efter, at Odense Brandvæsen har modtaget assistancemeldingen, ankommer de til Nordagerskolen i Ringe, hvor branden nu er under kontrol, i en sådan grad, at skæreslukkerens funktion nu alene begrænser sig til at være efterslukning. Den indsatte skæreslukker skyder i alt 4 steder, og der ses nu hvid damp komme ud fra tagkonstruktionen, hvor der kort tid for inden, væltede tæt sort røg ud dette tolkes som, at branden nu er helt slukket eller dæmpet i en grad, som muliggør en opskæring af taget med det formål, at komme ned til de skjulte hulrum i tagkonstruktionen, hvor branden formodes at være. Ved opskæringen konstateres selve branden, at være henholdsvis helt slukket, og enkelte steder reduceret til kun at være en lettere glødebrand. Indsatsen af Odense Brandvæsen med deres skæreslukker strakte sig over kun 30 minutter hvorefter de kunne forlade brandstedet, og Ringe Brandvæsen kunne nu selv forestå den endelige afslukning, oprydning og sikring af brandstedet. Ved opskæringen konstateres selve branden, at være henholdsvis helt slukket, og enkelte steder reduceret til kun at være en lettere glødebrand. Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at indsatsen med Odense Brandvæsens skæreslukker kunne have haft afgørende betydning for brandens udvikling og omfang, såfremt den havde været indsat tidligere i forløbet. Heldigvis var tagkonstruktionen af en karakter, som i denne situationen muliggjorde en traditionel slukning, så vi fik ikke set skæreslukkerens fulde potentiale udtaler Per Bergholdt, deltidsholdleder Ringe og fuldtidsansat ved Odense Brandvæsen.

3 brandpunkt udgives af: Fagligt udvalg Teknik- og Servicesektoren FOA Staunings Plads København Ansvarshavende redaktør: Brandmand Peter Ørnbo Telefon: Redaktør: Paramediciner Andreas Corell Telefon: fotograf: Thomas Mark Jensen Telefon: grafisk design: Thomas Bach Trykkeri: FOAs trykkeri & Pjec1heden Engagement og involvering Hvor end vi kigger hen - rundt om på de kommunale arbejdspladser kan man møde mismod og desillusion - dette kan skyldes tidens nedskæringer og besparelser, eller helt andre elementer. Fælles for disse følelser er, at de bunder i et ønske om forandring til noget bedre. Skal vores branche vendes til noget bedre for de ansatte, må man som ansat tage et medansvar for udviklingen på ens arbejdsplads, dette gøres gennem engagement og involvering, og man er derfor nødt til at fortælle omgivelserne, hvor man vil h, og hvordan man vil nå dertil. For at udtrykke sin plan skal man oftest være velplaceret i organisationen - eller medlem af et fagforbund der evner, at udtrykke og udforme fremtiden for det branchebestemte arbejdsmarked. Gennem de sidste par år har der, rundt omkring i branchen, været en stigende utilfredshed med den pension, som bliver forvaltet af PenSam. Denne utilfredshed har engagerede medarbejdere på bedste vis udtrykt gennem nu 3 år resultatet har været længe undervejs, men nu er det her næsten. FOA har vist vilje til forandring som følge af medlemmernes involvering og vedholdenhed. Personligt vil jeg beskrive det som en delvis sejr for medlemmerne og dermed også for FOA. Vi har kollegaer rundt om i landet, der har ønsket et landsdækkende fagblad og kæmpet for det nu har vi det det hedder Brandpunkt. Fornylig blev det nationale landsbrandmandsmøde afholdt i København, og på mødet deltog repræsentanter fra hele landet udover socialt samvær blev branchens fremtid diskuteret og strategier blev udtænkt. Hvad resultatet konkret vil blive - kan kun fremtiden vise men et er sikkert, at det engagement og den involvering der ses i branchen, uden tvivl vil kunne aflæses i fremtiden. Sammenhold og hårdt arbejde giver resultater - i modsætning til navlebeskuelse, passivitet og intolerance. Mail til redaktionen: annoncer og abonnement: Holdninger og meninger, der udtrykkes i bladet er ikke nødvendigvis, i overenstemmelse med redaktionens holdninger og politikker for branchen. Indhold 04 På vej mod en fælles sejr for pensionsområder 06 Københavns Brandvæsen opretter ungdomsbrandkorps 07 Ungdomsbrandkorps en samfundsrelevant fritidsinteresse 08 Working Conditions and Health Safety Issues for Firefigthers 10 Grænsestriden mellem FOA Roskilde og 3F Køge 11 Brænd ikke pengene af på forhånd overenskomst Projekt SAMLOK fra tanke til handling 14 Rapportering af utilsigtede hændelser i det præhospitale område Andreas Corell Redaktør

4 4 BRANDPUNKT På vej mod en fælles sejr for pensionsområder Af: Redaktør Andreas Corell. Interview med FOAs formand Dennis Kristensen Som formand for FOA er det min opgave, at kæmpe medlemmernes sag. I denne sag som ikke er lige til, har der været og er stadig, en del elementer der ikke ligger til højrebenet, men vi er godt på vej. Vejen til fri pension. Medlemmernes interesser er for såvidt ikke så forskellige fra sektor til sektor. Udfordringen ligger i forhold til medlemmernes individuelle behov. Der er forskel på hvad man har af forsikringsbehov, hvad enten man er i et typisk kvinde fag eller man er i et typisk mandefag og hvor man er i sit liv. Hvad enten man er mand eller kvinde varierer ens forsikrings- og pensionsbehov gennem hele livet, bliver man gift, får man børn, har man fast ejendom, er man i en branche hvor man nedslides hurtigt. Der er mange ting som skal tages i betragtning, når talen falder på pension og forsikring. Begrebet solidaritet er en væsentlig faktor i denne sammenhæng, vi ønsker ikke at vores medlemmer havner i en situation, hvor de mister evnen til, at kunne forsørge sig selv, derfor har vi i samarbejde med arbejdsmarkedets øvrige parter valgt en model, hvor en vis procentdel af medlemmernes pensionsmidler går til det, vi kalder kollektive forsikringer. Disse kollektive forsikringer betales af medlemmets indbetalte pensionsmidler, hvilket bevirker at der reduceres i de midler, der hensættes til alderspension. Hvad angår alderspensionen, er det vigtigt, at bemærke at alderspensionen reelt set også er en forsikring, da pensionen ikke er tidsbegrænset, forstået på den måde, at hvis man dør før tid, tilfalder de indbetalte midler fællesskabet, og hvis man lever længere end forventet, så vil man tage fra fællesskabet, sagt på en anden måde der er penge i at leve længere end forventet. Samfundet og vores individuelle behov ændres. Så det er min og hovedbestyrelsens opfattelse, at vi står med et pensions- og forsikringsprodukt, der behøver tilpasning. Denne tilpasning har jeg været opmærksom på gennem de sidste 3 år, efter at en gruppe brandfolk gjorde opmærksom på de differentierede behov, der er på tværs af sektorerne og siden da, har der pågået et arbejde med, at se på hvilke pensionsmuligheder vi har for at tilpasse vores pensions og forsikringsforhold, så de opfylder så mange individuelle behov som muligt. I dag findes der to typer pensioner en vi kalder tradition og en vi kalder fleksion. Fleksion giver mulighed for, at tilpasse forholdende mellem alderspension og forsikringer efter individuelle behov. Tradition har en mere traditionel sammensætning af henholdsvis pension og kollektivforsikring, uden mulighed for tilpasning. Vi har et problem med fleksionsord ningen nemlig, at man ikke bare kan ændre på sammensætningen en ændring af sammensætningen kan kun begrundes med livsændringer som eksempelvis ægteskab, børn, skilsmisser eller dødsfald. Hvor jeg gerne ser en større fleksibilitet som tilgodeser de ændringer, vi møder i vores dagligdag. På hovedbestyrelsesmødet 6. og 7. oktober blev det besluttet, at ændre på forholdende for medlemmernes pension og kollektivforsikringer. Ændringerne betyder, at medlemmerne selv vil have en langt større indflydelse på sammensætningen af deres pensioner. Nu kommer der større mulighed for at skrue op for alderspensionen og ned for de kollektive forsikringer eller omvendt, alt efter hvad man ønsker. Dog skal 50% af den indbetalte pension stadig gå til alderspension. Den nye arbejdsmarkedspension vil blive lanceret henover vinteren. Det bliver nu op til de enkelte sektorer at sammensætte forholdende mellem forsikring og pension for medlemmerne. Jeg kan derfor kun opfordre til, at man gennem sine valgte brugergrupperepræsentanter søger for, at udøve så stor indflydelse som overhovedet muligt. Når sektorerne offentliggøre deres beslutning, vil den enkelte ydelse blive prissat for at skabe så stor gennemsigtighed som muligt, så medlemmerne med de største forudsætninger kan vælge til eller fra udfra individuelle behov. Vi debatterede muligheden for at sætte pensionen fri, således at medlemmerne selv kan anvise en anden pensionsforvalter end PenSam. Forslaget blev dog ikke vedtaget, da hovedbestyrelsen ikke vurderede, at der forelå tilstrækkelig dokumentation for den reelle gevinst ved dette forslag. Det er min opfattelse, at en mulighed for medlemmerne til selv at anvise en pensions forvalter vil være en gevinst for alle parter. Jeg ser med ærgelse på, at dette forslag ikke kunne stemmes hjem. Jeg er klar fortaler for forslaget. Det er min opfattelse, at en mulighed for medlemmerne til selv at anvise en pensionsforvalter vil være en gevinst for alle parter, da det uden tvivl vil skabe konkurrence og derved motivation hos PenSam til at kæmpe mere for bedre resultater til gavn for medlemmerne. Ved forslaget er der både fordele og ulemper. Af fordele kan jeg nævne et muligvis bedre afkast og dermed en højere alderspension til det enkelte medlem og øget konkurrence på markedet. På ulempesiden må vi ikke glemme muligheden for, at den pensions forvalter medlemmet vælger, reelt set også kan miste pengene på vegne af medlemmet, hvilket vil betyde en lavere alderspension end medlemmet ville kunne have opnået ved, at forblive hos PenSam. Det er mit håb, at vi med tiden kan anskueliggøre over for hovedbestyrelsen, at forslaget vil tjene i medlemmernes interesse og at vi gennem anskuelig gørelsen kan skabe flertal for forslaget.

5 BRANDPUNKT 5 Sagen kort Gennem en længere årrække har medlemmer af fagforeningen FOA haft deres arbejdsmarkedspension bundet i PenSam. Dette har resulteret i, at medlemmernes pensionsmidler i realiteten er gået til mange andre formål end selve alderspensionen. Det forholder sig således, at af den samlede pensions indbetaling overføres kun 62% til reel alderspension. Dette sammenholdt med, at PenSam gennem en længere årrække er kåret som Danmarks dårligste pensionsselskab hvad angår forrentning og forvaltning af medlemmernes pensions kroner, og at de nævnte faktorer har bevirket, at det enkelte FOA-medlem har markant færre penge til sig selv, når pensionsalderen begynder. Der har de sidste par år været en stigende utilfredshed blandt medlemmerne, herunder specielt blandt brand- og ambulancefolk. Denne utilfredshed er kommet til udtryk gennem intern debat og har sågar fundet vej til de landsdækkende medier. Resultatet af utilfredsheden er nu mundet ud i en række ændringsforslag, med det formål at forbedre pensionsforholdende for FOAs medlemmer.

6 Københavns Brandvæsen opretter ungdomsbrandkorps Af: Anne Holten Nielsen, Købehavns Brandvæsen Som et led i Sikker By-indsatsen har Københavns Kommunes politikere besluttet at afsætte midler til at Københavns Brandvæsen kan oprette og drive et ungdomsbrandkorps. Projektet går ud på, at ca. 70 unge i alderen år vil blive tilbudt deltagelse i et 6-måneders juniorbrandmandskursus med efterfølgende mulighed for at søge fritidsjob i Københavns Brandvæsen og medlemskab i et ungdomsbrandkorps. Projektet indeholder desuden en mentorordning, hvor primært brandfolk skal være mentorer for de unge, og en fritidsjobordning på en brandstation. Målet med det københavnske ungdomsbrandkorps er at udbrede kendskabet til og respekten for brandvæsenets arbejde. Men samtidig er det også et mål, at der kan skabes et bredere rekrutteringsgrundlag til Københavns Brandvæsen. Vicebrandchef Søren Brydholm siger: Det er vores klare opfattelse, at i forhold til at støtte op om udsatte unge og hjælpe dem på vej, besidder vi i Københavns Brandvæsen et stort potentiale. Med ungdomsbrandkorpset kan vi være med til at skabe forståelse for og relationer til brandmændene, hvilket vil kunne lette arbejdet for brandvæsenet lokalt. Vi kan være med til at flere udsatte unge motiveres til at gennemføre grundskolen og påbegynde en ungdomsuddannelse, så de får mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet og måske får lyst til at søge ind i brand væsenet. Det er også et klart sigte, at aktiviteterne kan medvirke til at afholde de unge fra kriminelle aktiviteter samt medvirke til en ændret adfærd hos de unge i relation til de professionelle hjælpere i lokalområdet. Projektet starter planlægningsmæssigt op i slutningen af Udarbejdelse af projektplaner herunder etablering af ungdomsbrandkorpset, mentorordning og fritidsjob vil ske i tæt samarbejde med de ansatte. Københavns Kommune har afsat 0,9 mio. kr. til projektet i I 2012 stiger beløbet til 1,8 mio. kr. For Københavns Brandvæsen er det vigtigt at være med til at støtte op om ungdommen, og dermed borgerne i Københavns Kommune som helhed. Det er vores intention at støtte op om det landsdækkende projekt, der sigter mod en fælles og formaliseret uddannelse for lokale ungdomsbrandkorps i Danmark forklarer Søren Brydholm I næste nummer af Brandpunkt kommer en nærmere beskrivelse af, hvordan projektet konkret kommer til at køre i Københavns Brandvæsen.

7 BRANDPUNKT 7 Politiet, men om at bidrage til den samlede opgaveløsning, som det er set i Tyskland og Storbritannien. I Tyskland og Storbritannien har man ikke blot lykkedes med at påtage sig en samfundsrelevant rolle og bidrage med en sund fritidsinteresse, præget af pligt og ansvar, men ligeledes haft succes med at skærpe redningsberedskabets profil, herunder styrke rekrutteringsgrundlaget til egne rækker, påpegede Preben Bonnén. Men skal ungdomsbrandkorps blive til en landsdækkende succes, forudsætter det at uddannelsen bliver formaliseret, ligesom indholdet skal kunne meritgodkendes. Ungdomsbrandkorps en samfundsrelevant fritidsinteresse Af: Redaktør Andreas Corell I marts 2010 kunne Preben Bonnén, som er analytiker inden for området samfundets beredskab, offentliggøre yderligere en rapport, denne gang omhandlende ungdomsbrandkorps som et alment tilbud til både velfungerende og udsatte børn og unge. Rapporten har vundet stor politisk opmærksomhed. Hvor formanden for Folketingets Kommunaludvalg, beredskabsordfører Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, har taget initiativ til udarbejdelse af et folketingsbeslutningsforslag med udgangspunkt i rapporten, har forsvarsministeren sat ungdomsbrandkorps højt på sin politiske dagsorden. Ungdomsbrandkorps skal være at Betragte som et alment tilbud blandt flere til børn og unge. Hvilke bevæggrunde som taler for at involvere landets brandfolk i arbejdet med børn og unge, hvilke erfaringer man har gjort sig i udlandet med samme og ikke mindst mulighederne og perspektiverne for redningsberedskaberne selv, fik Preben Bonnén gjort nærmere rede for på Landsbrandmandsmødet i august, hvor han deltog som gæsteforedragsholder. Ungdomsbrandkorps skal være at betragte som et alment tilbud blandt flere til børn og unge, og bør derfor ikke forbeholdes en på forhånd marginaliseret gruppe af skoletrætte eller potentielle kriminelle. Ved kun at give tilbuddet til en på forhånd udpeget gruppe børn og unge vil man på utilsigtet vis give det karakter af belønning, hvilket hverken er hensigtsmæssigt eller befordrende for de velfungerende børn og unge, som også måtte have et brændende ønske om at blive en del af et ungdomsbrandkorps, understregede Preben Bonnén. Med involveringen af landets redningsberedskaber i SSP-samarbejdet handler det ikke om at overtage opgaveløsningen fra Skolen, Socialforvaltningen og Beredskabsstyrelsen bør tage initiativ til at få formuleret retningslinjerne, ligesom den stedlige kommunale beredskabschef skal tildeles det uddelegerende ansvar. Det betyder ikke at de brandfolk og frivillige, som har at gøre med ungdomsbrandkorps i dag ikke kan fortsætte deres virke, blot at vi får forankret ungdomsbrandkorpset hos den kommunale myndighed, og dermed sikret deres virke, som Preben Bonnén udtrykte det. Udnævnelsen af Greve Kommune som Årets Kommune 2010 skete på baggrund af Greve Brandvæsens indsats og investering i netop et ungdomsbrandkorps, ligesom udnævnelsen og rapporten efterfølgende har inspireret også Københavns Brandvæsen til at gøre samme. Det store fokus på ungdomsbrandkorps og hvad man kan udrette med et ungdomsbrandkorps bliver stadig tydeligere. At inddrage de kommunale redningsberedskaber som en aktør blandt flere i opgaveløsningen vil ikke blot skabe flere tilbud til børn og unge, men også bidrage til samfundssikkerheden og trygheden i de lokale samfund. Endelig vil der være økonomi for kommunerne i at have et ungdomsbrandkorps. Det er min faste og bedste overbevisning, at de kommunale beredskaber for relativt få ressourcer vil kunne magte opgaven med børn og unge for færre ressourcer end de som i dag anvendes på samme i andre projekter, sluttede Preben Bonnén, som vandt stort gehør blandt deltagerne på Landsbrandmandsmødet for sin rapport.

8 Working Conditions and Health Safety Issues for Firefigthers Der er under EPSU (European Federation of Public Service Unions) ved at blive udarbejdet en 50 siders brochure om Health and safety in the Firefigthers Sektion. Denne brochure vil komme til at omhandle spørgsmålet om hvilke arbejdsbetingede lidelser man kan udsættes for inden for brandmandserhvervet. Af: Asger Poulsen, Roskilde Brandvæsen På konferencen i Wien blev der brugte en del tid på, at diskutere hvad der er af lidelser, som man vil kunne kategorisere under begrebet arbejdsbetingede lidelser. I forlængelse af begrebet arbejdsbetinget lidelser skal det ligeledes undersøges, hvor mange brandfolk der reelt bliver pensioneret med en arbejdsbetinget lidelse eller på grund af en arbejdsulykke. Vi har på europæisk plan i dag desværre ikke en en tydig statistik, der berører eller svarer på denne problemstilling. I det sydlige Europa, er der desværre kun ganske få lande, der reelt indhenter og derved sikrer bevisførelsen, når disse situationer eller hændelser opstår. I Danmark har der siden 2008 været en ændring i indrapporteringen af arbejdsskader. Arbejdsgiveren skal i dag elektronisk indberette alle ulykkestilfælde direkte til Arbejdstilsynet, formålet med dette system er at man således løbende kan følge udviklingen henover året. Det at vi i Danmark aktivt arbejder med blandt andet APV gør, at der blandt arbejdsgivere og mandskab er stor fokus på forebyggelse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Den helt store udfordring er som debatten på kongressen vist med alt tydelighed viser, at der landene imellem ikke er en enslydende definition på, hvad en arbejdsbetinget lidelse er. EU-standardisering. I det europæiske maskindirektiv 7 stk. 4 står der, at faglige organisationer har adgang til at sidde med ved bordet, der hvor der skal diskuteres om de standarder, der skal være gældende for produkter, der skal frigives på det europæiske marked. Man har gennem studier fra alarm til ny alarm indløber kortlagt de arbejdsprocesser, der er ved at køre til ildløs, og efterfølgende komme tilbage til stationen. I Norge er det lykkedes at få en faglig repræsentant ind i det udvalg, der godkender indsatsdragter. Hvilket er et arbejde, der kræver meget tid og ikke mindst fritid, når man vælger, at involvere

9 BRANDPUNKT 9 sig i udviklingen af indsatsdragter. Den norske repræsentant fortalte om hvilke vilkår, der arbejdes under på et marked, der på nogle områder ønsker, at øge sikkerheden og standarden og på andre områder ønsker, at slække på sikkerheden og standarden. Det er et vigtigt emne for os som faglige organisationer, at være med der, hvor standardiseringen sker, således at vi kan sikre, at der er et vist minimum af standard der skal opfyldes. FOA ønsker derfor, at være en aktiv del af EU-standardiseringen inden for brandområdet. Et indlæg fra Sverige om den såkaldte Skellefteåmodel blev forelagt forsamlingen. Arbejdet beskriver, hvordan man sikrer, at brandfolkene får et godt arbejdsliv. De kalder processen healthy firefigthers. Begrundelse for at starte dette arbejde op, skyldes at der i Sverige på en enkelt brandstation igennem de sidste to år, har været en række cancertilfælde med dødelig udgang. Man har gennem studier fra alarm til ny alarm indløber kortlagt de arbejds processer, der er ved at køre til ildløs, og efterfølgende komme tilbage til stationen og klargøre udstyret for at være klar igen til den næste alarm. En normal procedure er, at brandfolkene kører ud i fuld indsatsdragt og klargør til indsats undervejs mod indsatsstedet, herunder anlæggelse af masker og hjelme således at de er klar til indsats når de møder på skadestedet. Efter indsats har tidligere praksis været, at man har aftaget sit røgdykkerapparat og har foretaget efterslukningen, eller oprydningen på brandstedet uden brug af åndedrætsværn. For endelig til slut i samme indsatsdragt, at køre tilbage til brandstationen, hvor så oprydning og klargøring af vognen blev foretaget. Denne proces gør, at de giftige partikler, som kommer fra en brand bliver hvirvlet med ind i tøjet, for herefter at blive frigjort fra tøjet efter indsatsen. Det har man i forhold til Skellefteå-model løst ved, allerede på selve skadestedet, at aftage branddragten og placere den i en plastpose, for derefter at sende den direkte til vask uden yderligere berøring af menneskehænder. Røgdykkermasken pakkes ind og sendes direkte til rengøring, som foretages i en industrivaskemaskine, der er i stand til, at eliminere de farlige partikler, der kan være fastgjort til selve røgdykkermasken. Man kan sige, at man opererer med det system, at en brandstation der venter på en alarm er et rent miljø hvor fra man kører ud til indsatsstedet, og der går man fra at være et rent miljø, til at blive et beskidt miljø. På selve indsatstedet pakkes første del af processen ned det vil sige indsatsdragter og alt det udstyr, der er blevet brugt pakkes væk og fjernes fra mandskabet, for herefter at bliver kørt tilbage til stationen til et urent område, hvor rengøring vil foregå, og derefter overføres udstyret påny til det rene område. På selve indsatstedet pakkes første del af processen ned det vil sige indsatsdragter og alt det udstyr, der er blevet brugt pakkes væk og fjernes fra mandskabet. En anden af de ting i forbindelse med samarbejdet mellem medlemsstaterne i EU, der kan give anledning til stor diskussion og undren, er arbejdstidsregelsættet. Der er på nuværende tidspunkt mange forskellige måder, at lave arbejdstidsregler på. Men en ting er sikkert arbejdsdirektivets regelsæt om en gennemsnitlig arbejdstid på en 48 timers arbejdsuge skal overholdes. Det viser sig ved gennemgang af arbejdstidsregelsættet for flere af de nye EU-lande, at der ikke helt er styr på dette område. Der er således lande, der kan have en arbejdsuge på helt op til 56 timer heldigvis er der dog også andre som befinder sig i den rigtige ende af en 37 timers arbejdsuge. Der er i denne beregning ikke taget stilling til om det er lønnede eller ikke lønnede timer det er alene et spørgsmål om de timer, man fysisk befinder sig på vagt.

10 Grænsestriden mellem FOA Roskilde og 3F Køge Af: Asger Poulsen og Peter Olsen, FOA Roskilde Det er efterhånden en noget pinlig sag som 3F Køge står med. I sin bitterhed over, at Falck mistede deres ambulancekørsel i Greve og Køge Kommuner til Roskilde Brandvæsen, har 3F varslet konflikt over for Roskilde Brandvæsen. Dette betyder i al sin enkelhed, at ingen medlemmer må flyttes mellem 3F og FOA før denne konflikt er bilagt. Dog er man hverken hos Roskilde Brandvæsen eller i KL bekendt med nogen konflikt med 3F. 3F har blot i sin bitterhed over tabet af private arbejdspladser nægtet at overflytte de tidligere medlemmer, der før var ansat hos Falck Køge og Greve og medlem af 3F, til FOA Roskilde. Selve overflytningen drejer sig både om det faglige medlemskab og a-kasse/efterlønskontingent. Efter vores opfattelse kan 3F ikke med hjemmel i lovgivningen forlange at mandskabet skal opretholde deres faglige medlemskab i 3F udfra lov om foreningsfrihed. Derfor har de fleste tidligere Falck-ansatte da også valgt at meldt sig ud at 3F s faglige del. Nu kniber det blot med overflytningen af selve a-kassen/efterlønnen som 3F nu har valgt at blokere for. Så sagen er nu den, at 3F reelt står med en række tidligere medlemmer, som de malker for deres a-kasse- og efterlønsbidrag, uden at have den formelle retlige adkomst hertil. Som naturlig opfølgning på denne handling har FOA Roskilde valgt at indmelde samtlige tidligere 3F er, der har anmodet om overflytning til den faglige del af FOA Roskilde, for den vej igennem at sikre deres faglige rettigheder og FOAs 11 serviceløfter. For der skal ikke være nogen tvivl hos de ansatte ved Roskilde Brandvæsen om, at FOA Roskilde vil arbejde for dem i tiden med grænsestriden og i fremtiden. Hele sagen har været forlagt Arbejdsmarkedsdirektoratet, som i en kendelse har truffet den afgørelse, at medlemmerne skal optages i FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse. 3F har derved lidt et nederlag i forhold til deres ønske om, at ville fastholde tidligere Falck-ansatte nu ansat ved Roskilde Brandvæsen i netop deres a-kasse. Denne afgørelse er 3F dog ikke enig i, og har derfor valgt at anket sagen. Resultatet af denne anke er ikke kendt endnu, og derfor kan der desværre sagtens gå endnu 3-6 måneder, før den endelige afgørelse foreligger. Der er med al tydelighed meget stor forskel på, hvordan de faglige organisationer arbejder. Den opførsel som 3F Køge har lagt for dagen, er ikke en opførsel, der er dem værdig og absolut ikke en, der hjælper på organiseringsgraden uden på arbejdspladserne. Men det skal ikke ødelægge organiseringsgraden blandt mandskabet hos Roskilde Brandvæsen for her har man igennem tiderne altid vist, at det nytter at stå sammen i den faglige organisation under Teknik- og Servicesektoren FOA Roskilde.

11 BRANDPUNKT 11 Brænd ikke pengene af på forhånd overenskomst 2011 Af: Reiner Burgwald, Formand Teknik- og Servicesektoren i FOA Forberedelserne til overenskomstforhandlingerne 2011 er i fuld gang. Jeres faglige udvalg har været til møde om udtagelse og prioritering af de indsendte krav, og den del af processen er der er ved at blive lagt sidste hånd på. De indsendte krav spænder vidt. Temaer der går igen er grundløn, lønforskellen mellem basispersonale og mestre, arbejdstidsregler og pension, er emner der fylder en del. Men mange andre områder er også i spil. Står det til arbejdsgiverne, bliver den økonomiske ramme som på det private arbejdsmarked. Står det til arbejdsgiverne, bliver den økonomiske ramme som på det private arbejdsmarked det vil sige meget lille. En målsætning om at kunne sikre alle deres nuværende realløn, vil kræve stort sammenhold og meget pres på KL og regeringen. Kort sagt ville vi være utroværdige, hvis vi påstod at OK11 kommer til at minde om OK08. I FOA har vi udtaget de generelle krav på et såkaldt strategimøde. Kravene kan du finde på foa.dk under overenskomst-temaet. Det der er særlig relevant for brandmænd og -mestre og ambulancepersonale er ud over de krav der er indsendt og bliver prioriteret af dit faglige udvalg hvad vi kan forvente os af arbejdsgiverne. KL ser gerne at de to overenskomster Hovedstaden og resten af landet skrives sammen til én overenskomst. Arbejdsgiverne ønsker forenklinger. Det er gammel vand i nye slanger! På trods af at det måske ikke bliver et overflødighedshorn af forbedringer, er der rigtig meget sprængstof i OK11. I FOA stiller vi krav om at lønforbedringer, eller en del af dem, skal gives som krone/øre-tillæg og ikke som procentvise stigninger. Det vil de højtlønnede forsøge at forhindre. Arbejdsgiverne ønsker at ændre systemet omkring lokal løndannelse, altså den aftale, der giver mulighed for og pligt til at forhandle nogle løndele lokalt. KL ser gerne, at der ikke afsættes penge, som skal udmøntes i perioden, og samtidig vil de have alle garantiordninger væk. Det er nok en smule teknisk, men ikke desto mindre vigtigt. Der vil KL have en allieret i de højtlønnede og en række andre, som bare er trætte af lokal løn. De højtlønnede og bedst uddannede er rimeligt Foreløbigt program omhandler blandt andet følgende: Fremtidens præhospitale indsats. Ved Præhospital leder Freddy Lippert, Region Hovedstaden og Jens Ravn, formand for præhospitaludvalg i Region Sjælland. OK skråsikre på, at de nok skal få andel i de lokale lønkroner. Samme sikkerhed har ingen af vore medlemmer. KL ser gerne at der ikke afsættes penge som skal udmøntes i perioden og samtidig vil de have alle garantiordninger væk. Til sidst vil jeg blot love, at vi i sektoren, sammen med jeres faglige udvalg, vil gøre vores yderste for at få forhandlet forbedringer igennem. Ambulancekonference FOA afholder den 8. november 2010, en konference for ambulancefolk. Hvad sker der med uddannelsen. Hvad vil FOA med ambulancefolkene. Et bud på en faggruppepolitik. Helikopterberedskab hvordan og til gavn for hvem. Ambulancefolk der kunne tænke sig at deltage bedes sende en mail til klubben. Er der flere tilmeldte end vi har pladser vil der blive trukket lod. Vi har en klar interesse i, at få præciseret forskellige forhold. Arbejdstidsregler, specielt for ambulancepersonale, brugte vi meget tid på i 2008, desværre til ingen verdens nytte. Det vil være til stor fordel for alle, hvis vi kunne få mere præcise formuleringer om, hvad der gælder hvornår.

12 12 BRANDPUNKT Projekt SAMLOK fra tanke til handling Styrkelse af overordnet koordinering. Af: Redaktør Andreas Corell SAMLOK at samle lokaliteter for brand, politi, og det præhospitale akutberedskab under et tag på en alarmcentral (nødmeldecentral) med det formål, at optimere den samlede resursemasse, øge den borgernære servicekvalitet og skabe økonomiske besparelser. For at forstå det samlede billede af projekt SAMLOK, skal vi kaste blikket tilbage til 2004, hvor en gruppe personer fra henholdsvis brand, politi, og den præhospitale sektor i Søndre Buskerud i Norge, satte sig sammen med det formål, at skabe forudsætningerne for en fælles tanke om, at forbedre det samlede beredskab til fordel for indbyggerne i Søndre Buskerud. Dette skulle ske ved, at samlokalisere nødmeldecentralerne for brand, politi og det præhospitale akutberedskab, som hver især har at gøre med deres eget alarmeringsnummer (1-1-0 brand, politi og ambulance). På baggrund af fremsatte ønsker i 2004, nåede man i 2005 frem til et koncept for det videre samarbejde i projekt SAMLOK, dette blev herefter udmøntet i en intentionsaftale, hvori man fremsatte det endelige mål for projektet nemlig, at skabe en hurtig og ensartet tilgang for borgerne til akut hjælp via et fælles alarmnummer. Et andet mål var, at være et fyrtårn og videnscenter for andre norske nødmeldecentraler og derigennem vise vejen til et kvalitativt og økonomisk fordelagtigt system, der med relativt få ændringer vil kunne implementeres i resten af landet. I den indgåede intentionsaftale blev der beskrevet de potentielle gevinster, muligheder og udfordringer. De udfordringer der blev beskrevet, som elementer der skulle overkommes, var: 3 forskellige tekniske platforme det vil sige, at de 3 parter har hver deres it-platform, hvor ingen af dem umiddelbart kunne integreres 3 forskellige virksomhedskulturer 3 forskellige operative distrikter Sårbarheden ved, at samle det hele på et sted her tænkes på hærværk, terror, tekniske nedbrud og andre ude/indefra kommende obstruktioner af enhver art. På gevinstsiden var alle enig om, at: Det vil give en hurtig og præcis alarmering Dermed overvejende sandsynlighed vil kunne opnås en hurtigere responstid Man vil opnå en betydelig styrket koordination af større skadesteder Man vil se en styrket resurseudnyttelse Styrket nærhed vil skabe forøget kvalitet i forhold til kommunikation mellem parterne på skadesteder. Med baggrund i henholdsvis udfordringer og gevinster, var man nu klar til at perspektivere de reelle muligheder, der ligger i projekt SAMLOK, de muligheder der beskrives er: At skabe synergieffekt for det samlede beredskab At fremstå som et nationalt resursecenter for alarmcentraler i Norge At udvikle og definere alarmoperatørrollen som en særskilt kompetencegivende erhvervsuddannelse At styrke den samlede koordinering af indsatsstyrker på tværs af tilhørsforhold. Den konkrete placering af nødmeldecentralen blev aftalt til, at være på 6. etage af politistationen i Søndre Buskerud, om end der var et problem der var kun 5 etager, hvilket betød, at den 6 etage først skulle bygges. Dette blev betragtet som en åbenlys mulighed for, at få skabt de ideelle fysiske rammer for tilblivelsen af den nye fælles nødmeldecentral. Stort set alt i forbindelse med den fysiske etablering blev designet således, at det skulle kunne bruges af alle parter i samarbejdet. Af eksempler på standarder kan nævnes: produktion af standardborde til alle

13 disponenter, fælles disponeringssystem, således at der på sigt vil kunne arbejdes på samme udrykningsrapport fra alle aktørers side. Alle tekniske installationer blev standardiseret og fremtidssikret med mulighed for senere videreudvikling af systemet. De 3 etater blev placeret i samme rum dog blev der opført vægge i rummet for fysisk, at adskille de 3 etater. Fordi der i perioden efter opstarten ville være et behov for at skabe erfaringer med arbejdsprocesser, og for at skabe en fortrolighedssfære mellem etaterne. En af de udfordringer der lå i etableringen af nødmeldecentralen, var borgens ret til fortrolighed forstået på den måde, at en borger der kontakter ambulancetjenesten skal kunne vide sig sikker på, at de personlige og sundhedsfaglige oplysninger der afgives til det sundhedsfaglige personale på nødmeldecentralen, ikke automatisk videregives til politiet da disse oplysninger er, at betragte som absolut personlige og dermed fortrolige. Den 28. maj 2010 blev Projekt SAMLOK officielt afsluttet, og Søndre Buskerud nødmeldecentral fremstår nu som en fuldt implementeret og integreret del af områdes samlede beredskab, hvor brand, politi og det præhospitale akutberedskab nu sidder dør om dør med hinanden, de deler fælles mandskabsfaciliteter og mødelokaler, ligesom de har fælles daglige aktiviteter. Der arbejdes tæt sammen om at skabe en fælles uddannelse for personale ansat på nødmeldecentraler, da der efter deres opfattelse og erfaring ikke er forskel på om man disponerer brand, politi eller ambulance arbejdsprocesserne er de samme så hvorfor ikke have ansatte med identiske forudsætninger, således at hver af etaterne kan bruge hinandens resurser uden skelen til faggrænser da alle 3 etater arbejder mod det samme definerede mål at øge kvaliteten i den borgernære service, med på længere sigt kun et alarmnummer. I dag dækker Søndre Buskerud nødmeldecentral et område på næsten kvadratkilometer, hvilket svare til et areal på omtrent en trediedel af Danmarks samlede areal, med omkring 30 kommuner og ca indbyggere. Den norske konklusion på implementeringen af den fælles nødmeldecentral og på sigt det fælles alarmnummer er, at der på tværs af etaterne er en udelt tilfredshed med de nye arbejdsforhold, at sammensmeltningen mellem de 3 virksomhedskulturer er forløbet uden nævneværdige problemer og beskrives i dag som et uvurderligt aktiv. De udfordringer der i projektets begyndelse blev beskrevet, er alle og uden undtagelse, blevet indfriet til alles tilfredshed. Den samlede vurdering af hele projektet er, at et lignende tiltag andre steder kun kan anbefales, da det skaber synergi og kvalitet for såvel borgerne som for det samlede samfunds beredskab. De målbare kvaliteter er, at sammentænkningen samlet set har skabt besparelser for samfundet og forkortet responstiden specielt når der ses på tværfaglige indsatser. Alt i alt sammenfattes projektet og resultaterne heraf som en succes. Hvorvidt et lignende projekt vil kunne finde sted i Danmark er et godt spørgsmål. Med tanke på de norske erfaringer bør der dog ikke være tvivl om værdien for de danske borgere og den danske økonomi. Men hvorvidt der findes vilje blandt alle de danske aktører er et åbent spørgsmål. Såfremt et tilsvarende projekt finder vej til Danmark, bør der i lighed med Norge, fokuseres på opgaven og målene ikke på individuelle særinteresser blandt aktørerne i samfundets beredskab. Den norske målsætning var klar i sit udtryk fokus på opgaven vilje til forandring og nytænkning. Resultatet heraf er, at det kan lykkes hvor der er en vilje er der også en vej.

14 14 BRANDPUNKT I 2004 indførte Danmark som det første land i verden et nationalt rapporteringssystem om utilsigtede hændelser. Rapportering af utilsigtede hændelser i det præhospitale område Af: Anders Madsen, Arbejdsmiljørepræsentant ved Københavns Brandvæsen I 2004 indførte Danmark som det første land i verden et nationalt rapporteringssystem om utilsigtede hændelser. Der har således siden 1. januar 2004 været rapporteringspligt af utilsigtede hændelser i sygehusvæsnet. I marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af ordningen. Udvidelsen trådte i kraft pr. 1. september 2010, hvilket bevirkede, at vi som præhospitale behandlere nu også var rapporteringspligtige. I loven står der bl.a. En sundhedsperson, der som led i sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse, skal rapportere hændelsen til regionen. Det er også et mål at skabe en kulturændring hos sundhedspersonalet, i er kendelse af at utilsigtede hændelser ikke kan undgås fuldstændigt. Formålet med indrapporterings systemet er helt grundlæggende at forbedre patientsikkerheden, hvilket sker gennem indsamling, analyse samt formidling af viden om utilsigtede hændelser. Det er også et mål at skabe en kulturændring hos sundhedspersonalet, i er kendelse af at utilsigtede hændelser ikke kan undgås fuldstændigt, og det er naturligvis derfor, at målet er at fore bygge så mange hændelser som muligt. Det er vigtigt, at vi som faggruppe ser positivt på dette system, og deltager aktivt med indrapporteringer. Jeg mener, at det er positivt og værd at bemærke, at indrapporteringen fra sundhedspersonale i det seneste år (2009) er steget med 25%. Der er mulighed for at rapportere anonymt, og systemet er fortroligt, hvilket betyder, at den viden som den rapporterende sundhedsperson har, kun må videregives til personer, der arbejder specifikt med hændelsen. Eventuelle personoplysninger bliver slettet inden videregivelse til Sundhedsstyrelsen. Ydermere er der tale om et ikke-sanktionerende rapporteringssystem. Det vil sige, at personer som rapporterer en utilsigtet hændelse, ikke efterfølgende kan gøres til genstand for undersøgelser fra ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner fra Sundhedsstyrelsen, eller strafferetslige sanktioner fra domstolene. Det er således ideen, at systemet skal stimulere til en mere åben kultur omkring utilsigtede hændelser. Ved at tale åbent om disse hændelser samt via indrapporteringer kan andre sundhedspersoner drage læring, og fejl kan forebygges. Hvad skal rapporteres? Du skal rapportere de utilsigtede hændelser, du selv er impliceret i, og utilsigtede hændelser du observerer ved andre, dog skal indberettede hændelsen have en direkte patientrelation. På det præhospitale område er der dog rapporteringspligt for alle utilsigtede hændelser, der opstår i forbindelse med: Sektorovergange, dvs. utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med en patients overgang fra en sektor til en anden f.eks. udskrivning fra hospitalsafdeling til plejehjem. Medicinsk udstyr, dvs. alt udstyr, der anvendes i forbindelse med diagnostik, behandling og pleje. Infektioner, dvs. alle infektioner, der opstår ved kontakt med sundhedsvæsnet. Når en patient dør. Når en patient får varigt funktionstab. Lægekald, indlæggelse, eller betydelig øget udrednings- eller behandlingsintensitet. Når der for flere patienter er øget plejebyrde eller lettere øget udredningseller behandlingsintensivitet. Du skal rapportere de utilsigtede Hændelser, du selv er impliceret i, og utilsigtede hændelser du observerer ved andre. Hvornår skal det rapporteres? Der er som udgangpunkt ikke nogen tidsfrist på indrapporteringen, men det er vigtigt, at den sker hurtigst muligt, efter at du er blevet opmærksom på, at der er sket en hændelse. Indrapporter også selv om der er gået uger eller måske måneder efter hændelsen. Indrapporteringer skal ske på Dansk Patient Sikkerhedsdatabases hjemmeside under fanen Rapporter hændelse.

15 BRANDPUNKT 15 Fremskudt enhed Halmstad Brandvæsen Af: Redaktør Andreas Corell Fakta om Halmstad Brandvæsen Halmstad Brandvæsen betjener kommunens fastboende befolkning på omkring indbyggere. Til løsning af de opgaver der ligger under brandvæsnet, har de i alt 5 brandstationer, hvoraf den ene - som fungerer som hovedstation - er bemandet med fuldtidsansatte brandfolk, og de resterende 4 stationer er bemandet med deltidsansatte tilkalde-brandfolk. Halmstad Brandvæsen har omkring udrykninger om året, og af de cirka udrykninger afsendes deres fremskudte enhed til cirka 10% af alarmerne, hvilket svarer til omkring 100 udrykninger om året, alene for denne enhed. Baggrund for etablering af fremskudt enhed Da Halmstad Kommune er en kommune med et relativt stort areal, med en befolkningssammensætning primært bosiddende omkring centrum af kommunen og i mindre landsbyområder i udkanten af kommunen, har de i den vestlige del af kommunen haft et problem med, at opretholde en tilfredsstillende respons tid til netop det område af kommunen. Til løsning af dette problem valgte man i 2007 at opstarte et projekt med en fremskudt enhed, der er vagtgøren i tidsrummet fra kl. 8 om morgenen til kl. 18 om aftenen. I starten af projektet var der en del arbejde med at definere arbejdsområderne for denne fremskudte enhed. Alle var enige om, at med kun cirka 100 udrykninger om året, var grundlaget ikke til et decideret fuldt slukningstog bestående af 7 mand plus en leder. Det man søgte, var en mindre og ganske mobil enhed, der med nyeste teknologi var i stand til at komme hurtigt frem og påbegynde brandslukning og personredning. Enheden og opgaver Projektperioden blev afsluttet 1. juni 2009 efter en prøve og tilpasningsperiode på 2 år. I dag fremstår den fremskudte enhed som en fuldt integreret enhed ved Halmstad Brandvæsen. Enhedens opgaver inddeles i 3 grupper, før-, underog efter-indsats. Arbejdet før-indsats består i, at være synlig i lokalområdet gennem undervisning, almen kontakt til befolkningen ved at opsøge borgerne hvor disse arbejder og færdes, i sommerperioden at føre tilsyn med kommunens strande og campingpladser for at friholde redningsveje og stier. Alt dette arbejde - der hører under før-insats planlægges fra centralt hold og sendes til enheden, som indeholder et mini-kontor - bestående af en computer og en iphone, her kan mandskabet altid følge med i dagens arbejdsprogram. Er der ikke arbejdsopgaver i en periode - består kontakten til borgerne ved, at mandskabet tager opstilling ved eksempelvis en skole for, at tale med befolkningen. Under-indsats er enhedens opgave, at komme hurtigt frem og påbegynde sluknings- og redningsarbejde. Til slukning af brand anvendes Cobra skæreslukker, overtryksventilator og infrarødt kamera - denne teknik er særdeles effektiv - rent faktisk har de 3 mand, som betjener enheden, slukket op mod 40% af alle brandene - blot med denne teknik - inden hovedstyrken møder frem. Når hovedstyrken er mødt overgår den fremskudte enhed til, at assistere med eksempelvis psykisk førstehjælp og almen kontakt til befolkningen. Efterindsats er det den fremskudte enheds opgave - igen, at have kontakt til befolkningen og bistå ved brandanalysen. Konklusionen På baggrund af den store succes ønsker Halmstad Brandvæsen nu, at indføre en ekstra fremskudt enhed andetsteds i kommunen. Værdien af at have ambassadører fra brandvæsnet i lokalbefolkningen er uvurderlig. Effektiviteten ved hurtig udrykning og brug af Cobra skæreslukker, overtryksventilation og infrarødt kamera i forening, har flyttet den gængse grænse for hvad 3 veluddannede brandmænd forventeligt kan udrette på kort tid. Visionen er, at eksportere konceptet til andre brandvæsner, på baggrund af økonomi og effektivitet - som med dette koncept vil give værdi for mange andre i branchen.

16 Husk at tilmelde dig til landets tredje nationale dag den TEMA Samlokalisering eller samtænkning af vagt- og alarmcentralerne Bevæggrunde til crowd disasters og hvordan man kan forebygge katastrofen Det kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (cbrn) beredskab og hazmat Optimal anvendelse af dema usar i det nationale og internationale beredskab Tilmeld dig på hvor du også kan finde programmet.

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Nyhedsbrev Nr. 4. 2010. Ambulancemøderne. Den 29 samt 31 marts blev der afholdt 2 møder der havde til hensigt at belyse årsagerne til en del af de mange udfordringer vi alle sammen slås med i dagligdagen

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1-2011

Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som medlem af Teknik- og Servicesektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som medlem af Teknik- og Servicesektoren F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som medlem af Teknik- og Servicesektoren Derfor skal du være med i fællesskabet I FOAs Teknik- og Servicesektor samler vi en lang række faggrupper, som

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud FOA er til for dig Forbundet af Offentligt Ansatte FOA er et fagligt fællesskab, hvor

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projekt brandkadetter - Blikke udefra

Projekt brandkadetter - Blikke udefra Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis 3-4 Patientsikkerhed og rapportering af utilsigtede hændelser 5 tilgang/afgang

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O A F A G O G A R B E J D E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud 2006 FOA er til for dig FOA Fag og Arbejde er et fagligt fællesskab, hvor vi er omkring 210.000 medlemmer. Som medlem

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Brandpunkt. Cobraen er løs i Odense En ny måde at bekæmpe brand på Cobra skæreslukker på første sprøjter ved Odense Brandvæsen.

Brandpunkt. Cobraen er løs i Odense En ny måde at bekæmpe brand på Cobra skæreslukker på første sprøjter ved Odense Brandvæsen. Brandpunkt Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk i FOA. Nr. 4/2010 Cobraen er løs i Odense En ny måde at bekæmpe brand på Cobra skæreslukker på første sprøjter ved Odense Brandvæsen. Fremtidens førstehjælp

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk i FOA. Kommunalt Beredskab

Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk i FOA. Kommunalt Beredskab Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk i FOA 2009 Kommunalt Beredskab Velkommen til dit nye fagblad Af: Reiner Burgwald, Formand for Teknik- og Servicesektoren Du sidder nu med dit nye fagblad i hånden,

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Konferencens officielle hashtag: #patient15 Følg os på Twitter: @patientsikker Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Ret og Vrang dilemmaer i pa1entsikkerhedsarbejdet Session A Patientsikkerhedskonferencen

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere