Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013"

Transkript

1 NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra 43 % til 85 %. Vægtet med de vejledende timetal er linjefagsdækningen 80 % på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden vægtet med vejledende timetal fra 58 % til 91 %. Linjefagsdækningen er generelt set større i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene. De 5 bedst dækkede fag er fysik/kemi, fransk, tysk, dansk og musik, mens de 5 dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknik, historie, samfundsfag og billedkunst. De fag, hvor lærernes linjefagsuddannelse/tilsvarende kompetencer udnyttes bedst er dansk, matematik, musik, fysik/kemi og engelsk, mens de kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er hjemkundskab, samfundsfag, fransk, håndarbejde, biologi og geografi. Antalsmæssigt er det dog i fagene idræt, dansk, billedkunst, hjemkundskab og historie, at der er flest lærere i overskud, dvs. lærere der har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer, men som ikke underviser i faget. Det er primært i fagene kristendomskundskab, historie og natur/teknik, at der er mange lærere, der skal efteruddannes for at opnå fuld kompetencedækning (linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer). Ser man på tværs af fagene er det i alt ca. 60 % af alle lærerne, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i.

2 Side 2 af 12 Baggrund Af regeringens folkeskoleudspil fremgår det, at regeringen sammen med KL vil kortlægge og analysere den nuværende efteruddannelsesindsats i kommunerne blandt folkeskolelærere og udarbejde en status for kompetencedækningen i folkeskolen. Regeringen har bl.a. en målsætning om, at alle lærere i 2020 skal have undervisningskompetencer i form af linjefag eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Desuden fremgår det af kommuneaftalen for 2013, at der skal ske en kortlægning af efteruddannelsesindsatsen med henblik på at opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne og størst mulig læringsmæssig effekt af indsatsen. Linjefagsdækningen blev sidst kortlagt i 2009, hvor skolerne indberettede via et spørgeskema udfyldt af skolelederen. I 2013 indberettede skolerne via deres administrative systemer 1 og der er således tale om et betydeligt databrud, der gør, at data fra 2009 og 2013 ikke kan sammenlignes. Dette notat gennemgår resultaterne af 2013-undersøgelsen. Definition af linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder er her blevet bedt om at foretage dette skøn. Ikke alle skoler har kunnet skelne mellem linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer. Opgørelserne baserer sig på alle skoler og derfor er linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer opgjort samlet. 1 Se Bilag 1: Metode.

3 Side 3 af 12 Resultater I den første del af analyserne ses der på klassernes undervisning (dvs. at undersøgelsesenheden er et fag i en klasse), mens der i anden del af analyserne ses på lærernes uddannelsesniveau (dvs. at undersøgelsesenheden er en lærer 2 ). Linjefagsdækning på klasseniveau samlet set og fordelt efter klassetrin og fag Tabel 1 viser den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag. Undersøgelsesenheden er et fag i en klasse og hvert fag i en klasse vægter således lige meget. På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. Linjefagsdækningen er generelt set større i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene. Tabel 1 Linjefagsdækning på klasseniveau fordelt efter klassetrin, alle fag samlet, 2013 Antal Med linjefag/ Uden linjefag/ Total fag/klasser tilsv. komp. tilsv. komp. Alle klassetrin % 27% 100% 1. kl % 36% 100% 2. kl % 34% 100% 3. kl % 34% 100% 4. kl % 29% 100% 5. kl % 27% 100% 6. kl % 28% 100% 7. kl % 19% 100% 8. kl % 19% 100% 9. kl % 19% 100% 10. kl % 11% 100% Note: Undersøgelsesenheden er et fag i en klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Figur 1 på næste side viser andelen af klasser i hvert fag, som undervises af lærere hhv. med og uden linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Figuren er sorteret efter graden af linjefagsdækning. De 5 bedst dækkede fag er således fysik/kemi, fransk, tysk, dansk og musik, mens de 5 dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknik, historie, samfundsfag og billedkunst. Tallene bag figuren kan ses i Tabel 7 i bilagsnotatet og de enkelte fag fordelt på klassetrin kan ses i Tabel 13 til Tabel 30 ligeledes i bilagsnotatet % af de indberettede undervisere har stillingsbetegnelsen lærere, mens de resterende er pædagoger, ledere mv.

4 Side 4 af 12 Figur 1 Linjefagsdækning på klasseniveau fordelt efter fag, alle klassetrin samlet, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er et fag i en klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. I var de 5 bedst dækkede fag fransk, fysik/kemi, tysk, sløjd og dansk, mens de 5 dårligst dækkede fag var kristendomskundskab, historie, natur/teknik, samfundsfag og billedkunst. Bortset fra sløjd er det altså præcist de samme fag, der ligger i hhv. top og bund mht. linjefagsdækning/tilsvarende kompetencer 4. 3 Rapporten fra 2009 kan findes her: DK/Content/News/Udd/Videre/2009/Juli/~/media/UVM/Filer/Udd/Videre/PDF09/090706_R apport_linjefag_2009.ashx 4 Grundet databrud fra 2009 til 2013 giver det ingen mening at se på udviklingen i procenttallene.

5 Side 5 af 12 Linjefagsdækning på timeniveau samlet set og fordelt efter klassetrin og fag I det følgende er linjefagsdækningen opgjort på timeniveau, dvs. der er vægtet med de vejledende timetal. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin 5. Som det fremgår af Tabel 2, er det på landsplan og på tværs af alle fag og klassetrin 80 % af alle timer, der læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Linjefagsdækningen vægtet med timetal er generelt set større i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene. Tabel 2 Linjefagsdækning på timeniveau fordelt efter klassetrin, alle fag samlet, 2013 Antal timer Med linjefag/ Uden linjefag/ Total tilsv. komp. tilsv. komp. Alle klassetrin % 20% 100% 1. kl % 25% 100% 2. kl % 23% 100% 3. kl % 24% 100% 4. kl % 24% 100% 5. kl % 22% 100% 6. kl % 24% 100% 7. kl % 15% 100% 8. kl % 15% 100% 9. kl % 13% 100% 10. kl % 9% 100% Note: Undersøgelsesenheden er klokketimer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Figur 2 på næste side viser antallet af timer i hvert fag, hvor der undervises af lærere uden linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Figuren er sorteret efter graden af linjefagsdækning på timetalsniveau. Det fremgår, at det er i faget dansk, at der bliver læst flest timer af lærere uden linjefagsuddannelse/tilsvarende kompetencer. Herefter følger matematik, kristendomskundskab, historie og natur/teknik. Færrest timer bliver læst af lærere uden linjefagsuddannelse/tilsvarende kompetencer i fransk, fysik/kemi, tysk, sløjd og biologi. I Tabel 8 i bilagsnotatet fremgår endvidere timerne i hvert fag, hvor der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer samt det totale antal timer i hvert fag. 5 I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. De vejledende timetal kan ses her: tal_vejledende.ashx

6 Side 6 af 12 Figur 2 Antal timer læst af lærere uden linjefag eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, alle klassetrin samlet, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er klokketimer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.

7 Side 7 af 12 Udnyttelse af lærernes linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer fordelt på fag Figur 3 viser lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer fordelt efter, om de underviser i faget eller ej. Af figuren ses i hvor høj grad lærernes linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer udnyttes i de enkelte fag. Figuren er sorteret efter kompetenceudnyttelsesgrad. De kompetencemæssigt bedst udnyttede fag er dansk, matematik, musik, fysik/kemi og engelsk, mens de kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er hjemkundskab, samfundsfag, fransk, håndarbejde, biologi og geografi. Figur 3 Lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer fordelt efter om de underviser i faget eller ej, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i denne opgørelse, dvs. også 0. klasse og fag på klassetrin, hvor der i alt er mindre end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag.

8 Side 8 af 12 Antalsmæssigt (se Tabel 9 i bilagsnotatet) er det dog i fagene idræt, dansk, billedkunst, hjemkundskab og historie, at der er flest lærere i overskud, dvs. lærere der har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer, men som ikke underviser i faget. Lærere uden linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer Figur 4 på næste side viser, hvor mange lærere 6 som underviser i et givent fag, men som ikke har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i faget. Det er primært i fagene kristendomskundskab, historie og natur/teknik, at der er mange lærere, der skal efteruddannes for at opnå fuld kompetencedækning (linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer) i faget. Ser man på tværs af fagene er der tale om i alt lærere, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i 7 (se Tabel 10 i bilagsnotatet). Dette svarer til 60 % af de indberettede lærere 8. 6 Der er tale om unikke lærere, hvilket betyder, at hver lærer kun indgår én gang pr. fag, som vedkommende underviser i. 7 Frasorteres ekstra lærere ved tolærerordninger og holddelt undervisning, er der tale om lærere, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i. 8 Bemærk at kun ca. 89 % af skolerne har indberettet.

9 Side 9 af 12 Figur 4 Antal lærere uden linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i denne opgørelse, dvs. også 0. klasse og fag på klassetrin, hvor der i alt er mindre end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Antal lærere er ikke omregnet til landstal (kun 89 % af skolerne har indberettet).

10 Side 10 af 12 Linjefagsdækning på klasseniveau fordelt efter kommuner Figur 5 viser andelen af klasser, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer fordelt på de enkelte kommuner. Undersøgelsesenheden er et fag i en klasse og hvert fag i en klasse vægter således lige meget. For overskuelighedens skyld er figuren vist uden kommunenavne. I Tabel 11 i bilagsnotatet kan andelen ses for hver kommune. Figur 5 Linjefagsdækning på klasseniveau, fordelt på kommuner, alle fag og klassetrin samlet, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er et fag i en klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.

11 Side 11 af 12 Som det fremgår af figuren, er der en betydelig spredning i kommunernes gennemsnitlige linjefagsdækning. På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af fag og klassetrin 73 % (jf. Tabel 1), mens linjefagsdækningen på kommuneniveau svinger fra 43 % til 85 %. 41 kommuner ligger under landstotalen, mens 6 kommuner ligger på landstotalen og 51 kommuner ligger over landstotalen 9, jf. Tabel 11 i bilagsnotatet. Linjefagsdækning på timeniveau fordelt efter kommuner Figur 6 er grundlæggende opbygget på samme måde som Figur 5, men Figur 6 er opgjort på timeniveau 10 og ikke klasseniveau. Der er tale om en samlet opgørelse af den gennemsnitlige linjefagsdækning på kommuneniveau på tværs af alle undervisningstimer. På landsplan er den samlede linjefagsdækning opgjort på timeniveau 80 % på tværs af alle fag og klassetrin (jf. Tabel 2). Linjefagsdækningen på kommuneniveau svinger fra 58 % til 91 %. 42 kommuner ligger under landstotalen, mens 9 kommuner ligger på landstotalen og 47 kommuner ligger over landstotalen 11, jf. Tabel 12 i bilagsnotatet. 9 Efter afrunding til hele tal. 10 Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. Se evt. forklaringen til Figur Efter afrunding til hele tal.

12 Side 12 af 12 Figur 6 Linjefagsdækning på timeniveau, fordelt på kommuner, alle fag og klassetrin samlet, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er klokketimer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016

Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 På landsplan for skoleåret 2015/2016 er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 83,2 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger

Læs mere

Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint

Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint Målsætninger for kompetencedækningen i folkeskolen er et politisk omdrejningspunkt ambitionen er, at 95 procent af alle timer i

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen, 2016/2017

Kompetencedækning i folkeskolen, 2016/2017 Kompetencedækning i folkeskolen, 2016/2017 Resumé På landsplan varetages 85,1 procent af timerne i folkeskolen af undervisere, som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen eller har

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015

Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 På landsplan er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 80,6 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2019 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Styrelsen for It og Læring

Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette?

Læs mere

Styrelsen for It og Læring

Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2019 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette?

Læs mere

UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014

UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 7 Indhold PRAKTISK:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Virksomhedsplan Durup Skole klassetrin

Virksomhedsplan Durup Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Durup Skole 0.- 6. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret

Læs mere

UNI C. Indberetningsstruktur

UNI C. Indberetningsstruktur UNI C Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette? Alle folkeskoler

Læs mere

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som

Læs mere

Virksomhedsplan Ungdomsskolen Skive

Virksomhedsplan Ungdomsskolen Skive Virksomhedsplan 2017 Ungdomsskolen Skive Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret 2016/2017..

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

VEJLEDNING. TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen Skoleåret 2018/2019 (Styrelsen for IT og Læring)

VEJLEDNING. TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen Skoleåret 2018/2019 (Styrelsen for IT og Læring) VEJLEDNING TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen Skoleåret 2018/2019 (Styrelsen for IT og Læring) Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen (Styrelsen for It og

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sluttidspunkt 21:15 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Guide til vurdering af undervisningskompetence 1

Guide til vurdering af undervisningskompetence 1 Guide til vurdering af undervisningskompetence 1 Baggrund og formål Med folkeskolereformen er det besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015

Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Trio Vejledning Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015 (Styrelsen for It og Læring) I det følgende kan du få information om, hvordan du bruger Trio til at indberette kompetencedækning til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

VEJLEDNING. TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2017 (Styrelsen for IT og Læring)

VEJLEDNING. TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2017 (Styrelsen for IT og Læring) VEJLEDNING TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2017 (Styrelsen for IT og Læring) Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen (Styrelsen for It og Læring) side 2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalr, 2016/2017 Dette notat giver overblik over folkeskolernes planlagte undervisningstimetal. Notatet beskriver, hvor mange skoler der

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Læs skolens målsætning her:   Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22. SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere