Udkast til overordnede principper for fysisk dimensionering og struktur for Nyt Universitetssygehus Aalborg

Transkript

1 Region Nordjylland Projektafdelingen Nyt Universitetssygehus Aalborg Den 17. marts 2011 Udkast til overordnede principper for fysisk dimensionering og struktur for Nyt Universitetssygehus Aalborg 1. Indledning Processen vedr. fysisk dimensionering og struktur for Nyt Universitetssygehus Aalborg blev indledt med et opstartsseminar, som blev afholdt den 23. og 24. september Med afsæt heri blev der nedsat 11 tværgående arbejdsgrupper, som har haft som formål at komme med input og bidrag til nogle overordnede principper for, hvordan det fremtidige Nyt Universitetssygehus Aalborg skal opbygges. Deltagerkredsen i arbejdsgrupperne har været ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter fra de relevante afdelinger på Aalborg Sygehus og Psykiatrien. Projektafdelingen for Nyt Universitetssygehus Aalborg har forestået tilrettelæggelsen og forberedelsen af arbejdsgruppemøderne samt afrapportering heraf. Der er herudover i et vist omfang trukket på konsulentbistand fra rådgivende arkitektfirma. Arbejdsgrupperne er: - Fælles akutmodtagelse - Operation og opvågning - Intensivfunktioner - Billeddiagnostik - Laboratoriefunktioner - Rehabilitering - Sengefunktioner - Ambulante funktioner - Børn og unge - Forskning og uddannelse - Logistik og service funktioner På baggrund af de udfordringer Nyt Universitetssygehus Aalborg kommer til at stå overfor i forhold til demografiske ændringer, nye teknologier, ændrede sygdomsmønstre, udvikling i behandlingsmønstre mv. samt ekspertpanelets fastlagte arealstandarder, prognosemodeller, økonomi, krav om øget effektivitet, driftsrationale er der behov for at sikre robusthed på det nye universitetssygehus. Arbejdsgrupperne har lagt vægt på, at dette skal ske ved, at der arbejdes med fleksibilitet, generalitet og elasticitet i forhold til funktionaliteten på det nye universitetssygehus. Arbejdsgrupperne har således også på denne baggrund haft til opgave at tænke nyt og innovativt i forhold til principper for funktionalitet og fysisk tilrettelæggelse. 1

2 Udover ovennævnte udfordringer, som en del af den ramme, arbejdet omkring fysisk dimensionering og struktur har skullet forholde sig til, har visionerne for Nyt Universitetssygehus Aalborg også været et vigtigt afsæt for arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne har i perioden 3. december 2010 til 21. januar 2011 afholdt 2 møder. Som opfølgning på processen har der været afholdt et halvdags-seminar mandag den 7. februar 2011, hvor der blev orienteret bredt om arbejdsgruppernes anbefalinger med efterfølgende drøftelser. På baggrund af drøftelserne på seminaret, er der udarbejdet endelige afrapporteringer fra de enkelte arbejdsgrupper. Opsummeringen af arbejdsgruppernes anbefalinger følger overordnet samme disposition, som har været udgangspunktet for kommissorierne for arbejdsgruppernes arbejde. 2. Opsummering på arbejdsgruppernes anbefalinger 2.1 Centralisering/decentralisering På baggrund af de udfordringer Nyt Universitetssygehus Aalborg kommer til at stå overfor, er der som nævnt behov for at sikre robusthed på det nye universitetssygehus. For at kunne opnå fleksibilitet i forhold til de enkelte områders udvikling og for at kunne sikre en optimal kapacitetsudnyttelse samlet for sygehuset, har arbejdsgrupperne samlet set anbefalet, at en lang række af funktionerne på det nye universitetssygehus i videst mulig omfang centraliseres med interne opdelinger i mindre driftsenheder. Centraliseringen af funktionerne vurderes endvidere at kunne give mulighed for fleksibel ressourceallokering af personale, herunder skabe bæredygtige faglige miljøer (vidensdeling på tværs, opgaveglidning mv.) Etableringen af Fælles Akutmodtagelse (FAM) med traumecenter og helikopterlandingsplads mv. skal være omdrejningspunktet for Nyt Universitetssygehus Aalborg. FAM skal fungere som entydig indgang til sygehuset for akutte patienter inkl. akutte psykiatriske patienter samt akutte børne- og ungepatienter. FAM skal placeres centralt i sygehuset med let adgang til sygehusets øvrige funktioner. FAM skal inddeles i en række zoner, som spænder over patientforløbet fra den indledende visitations- og triageringszone til en udslusningszone. Der skal således være entydighed i patientflowet igennem FAM. Operationsfunktionerne centraliseres med en intern opdeling i mindre driftsenheder. Stationær kirurgi og dagkirugi separeres, men placeres ryg-mod-ryg i operationsområdet. Dette giver størst mulig fleksibilitet med hensyn til udnyttelsen af stuerne og mulighed for at opfange ændringer i fordelingen mellem operationstyperne. Der skal etableres separate, dedikerede akutte og elektive linjer indenfor operationsområdet. Opvågningsfunktionerne centraliseres og placeres tæt på operationsområdet. Funktionen kan kombineres med præ-operativ forberedelse, i et såkaldt peri-operativt afsnit. Der skal etableres 2

3 et separat afsnit til dagkirurgiske patienter med tilknyttede faciliteter såsom modtagelse, operationsafsnit, opvågning, udskrivning og ventearealer. Der skal etableres én sammenhængende intensivfunktion, som internt opdeles i mindre driftsenheder. Intensivsengene indrettes som standardiserede 1-sengs rum. Der skal ske en afklaring i forhold til placering og fordeling af intermediære senge, da der ikke er peget på en entydig løsning på dette område. Den billeddiagnostiske funktion centraliseres i videst mulig omfang med fleksibel opsplitning i mindre driftsenheder, bl.a. med henblik på servicering af henholdsvis ambulante og stationære funktioner. Der kan være behov for billeddiagnostiske satellitfunktioner, hvor mobilt udstyr placeres lokalt. Laboratoriefunktionen skal i videst mulig omfang centraliseres i et sammenhængende område, opdelt internt i mindre driftsenheder dedikeret til de specifikke laboratoriespecialer som omfatter Klinisk biokemi, Klinisk immunologi, Klinisk genetik, Klinisk mikrobiologi og Patologisk anatomi og cytologi 1. Det vil i en række tilfælde være nødvendigt at etablere satellitfunktioner decentralt. Der skal etableres en fælles central prøvemodtagelse samt fælles biobank. Derudover skal der etableres en fælles ambulant prøvetagningsenhed, som bør placeres hensigtsmæssigt i forhold til sygehusets ambulante patientforløb og ikke nødvendigvis i laboratorieområdet. For nogle ambulante patientforløb kan det være relevant med mindre decentrale prøvetagningsenheder. Prøvetagning på indlagte foregår på sengestuerne. De unikke muligheder der er for samarbejde mellem laboratoriespecialerne på universitetssygehuset og universitetet skal udnyttes. Det kan være i form af integration eller fælles udnyttelse af forskningslaboratorier, dyrestald, kliniknær forskning, fælles forsknings- og undervisningsfaciliteter, auditorier mv. Rehabiliteringsfunktionen skal foregå på flere niveauer: decentralt, hvor behandlingen foregår bedside på de enkelte sengestuer, centralt på sengeafsnittene med tilgang til aktivt træningsmiljø, specialiseret udstyr mv. samt centralt på sygehusniveau med fælles udnyttelse af lokaler til kognitiv vurdering, færdighedstræning, undersøgelsesrum mv. Der skal indtænkes tværfaglig og tværsektoriel udvikling og samarbejde ifm. rehabiliteringsindsatsen, herunder sikring af gode overgange til og fra primærsektoren. Nyt Universitetssygehus Aalborg skal opbygges og indrettes så det understøtter det fysisk aktive sygehus. Sengefunktionen centraliseres således sengeafsnit placeres i forlængelse af hinanden (vertikalt eller horisontalt). Alle sengestuer skal være en-sengsstuer med eget toilet og bad. Sengene skal 1 Nuklearmedicinsk afdeling har størst faglig/klinisk tilhørsforhold til det billeddiagnostiske område. 3

4 kunne opdeles i overskuelige enheder, for således at kunne bidrage til at sikre høj faglig kvalitet samt optimal udnyttelse af personaleressourcerne. Det kan være hensigtsmæssigt med fælles og fleksibel udnyttelse af sengekapaciteten ud fra eks. faglige, driftsmæssige og kvalitetsmæssige kriterier. Den ambulante funktion centraliseres med opdeling internt i mindre enheder. Der skal være en samling af dagfunktionerne i mindre interne enheder med nærhed til og hensigtsmæssigt placeret i forhold til de ambulante funktioner. Alle børne- og ungefunktioner centraliseres så vidt muligt i en børne- og ungeafdeling med geografisk og funktionel samling af børn og unge med forskellige sygdomme. Alle indlæggelser og ambulante behandlinger skal foregå i børne- og ungeafdelingen, som udover dedikerede senge og ambulatorier indrettes med en neonatalafdeling. Børne- og ungefunktioner på områderne operation, opvågning og intensiv indgår i de centrale funktioner for henholdsvis operation, opvågning og intensiv. I indretningen skal der tages hensyn til børn og unges særlige behov ift. farver, musik, ro, afskærmning fra øvrige patienter, opholdsarealer, overnatningsmulig for en forælder på sengestuen mv. Forskning og uddannelse på Nyt Universitetssygehus Aalborg omfatter alle fagområder på sygehuset, herunder den kliniske lægevidenskabelige forskning og uddannelse og sygeplejeforskning og uddannelse. Forskning og uddannelse på Nyt Universitetssygehus Aalborg skal fysisk tilrettelægges, så der opbygges et miljø, hvor der dels er synergi i forhold til de forskellige forskningsområder, dels synergi i forhold til sygehusets øvrige funktioner samt til Aalborg Universitet, UCN, øvrige relevante uddannelsesinstitutioner mv. Veludbyggede og attraktive forsknings- og uddannelsesfunktioner er af stor betydning for at kunne sikre udviklingen af Aalborg Sygehus som universitetssygehus, sikre anvendelse af den nyeste viden inden for medicinsk forskning samt sikre den innovative udvikling på sygehuset. Der skal etableres kliniknære forsknings- og uddannelsesfunktioner, med henblik på at understøtte og styrke såvel forskningsindsatsen samt uddannelsesforpligtigelserne decentralt. Nyt Universitetssygehus Aalborg skal indrettes med faciliteter, der kan sikre og håndtere en udbredt grad af kliniknær forskning. Der skal etableres forskningsfaciliteter i umiddelbar nærhed af de kliniske afdelinger, dvs. i de kliniske specialer eller i forskningsområder, der fysisk er tæt knyttet til specialerne. Dele af forskningen er avanceret og højteknologisk og kan med fordel placeres ryg mod ryg i forhold til universitetet. Visse forskningsområder, bl.a. inden for laboratoriefunktionerne kan med fordel etableres i direkte samarbejde med universitetsfunktionerne. Der vil således være mulighed for fælles udnyttelse af faciliteter som high tech laboratorier, dyrestald, auditorier, videnscentre mv. 4

5 Der skal etableres uddannelsesfaciliteter til alle typer uddannelsesfunktioner på universitetssygehuset. Visse faciliteter skal placeres kliniknært, andre faciliteter skal placeres centralt. Logistik og servicefunktioner Intern logistik Sygehusets interne logistik skal være med til at understøtte og sikre nærheden mellem de kliniske funktioner og specialerne samt medvirke aktivt til at fremme det gode patientforløb. Der skal etableres gode og effektive adgangs- og transportveje for patienter, pårørende, personale og forsyninger. Som en del heraf skal der etableres særskilte adgangsveje for henholdsvis ambulante, stationære og akutte patienter. Derudover skal transporten af sengeliggende patienter og ambulante patienter og pårørende så vidt muligt separeres, ligesom der skal etableres separate transportveje for forsyning. Patienter, personale og pårørende skal kunne færdes på sygehusets områder på en måde som gør det enkelt at orientere sig med en tydelig skiltning/it-støttesystemer. Det er vigtigt at der skabes gode logistiske transport- og forsyningsveje, herunder effektive og sikre fremføringssystemer med hensyn til transport af prøver, depotvarer, senge, madleverancer mv. I forbindelse med laboratorieområdet skal der blandt andet etableres automatisk prøvetagningstransport, både fra det ambulante prøvetagningsområde og fra sengeafsnittene til den fælles prøvemodtagelse og til de enkelte laboratorier. Sikring af et effektivt og sikkert logistik- og transportsystem (eks. rørpostsystem og dedikerede elevatorforbindelser) vil kunne give en tidsmæssig nærhed mellem de forskellige funktioner. Der skal etableres et samlet serviceområde, evt. placeret adskilt fra det kliniske sygehusområde. Til serviceområdet skal der være gode til- og frakørselsforhold samt effektive og sikre transport- og fremføringssystemer (AGV, rørpost). Just-in-time -princip ( JIT ) skal benyttes, hvor forsyninger leveres i tæt tilknytning til det tidspunkt hvor de forventes forbrugt. Automatiske transportsystemer bør understøtte JIT leverancer. Der vil trods af anvendelse af et JIT -princip være behov for betydelig lagerkapacitet på matriklen til Nyt Universitetssygehus Aalborg. Ekstern logistik Trafikken til sygehusmatriklen skal separeres, således at tung forsyningstrafik sker til ét punkt, serviceområdet, uden at virke forstyrrende på den øvrige persontrafik og ambulancetransport. Parkeringsforhold skal tænkes differentieret mellem immobile brugere, dårligt gående brugere, godt gående brugere samt personale. 5

6 Nærhedskrav for placering af varer og forsyninger skal måles i tid og ikke i fysisk afstand. Det er tiden der er afgørende for forsyningslogistikken. Når det gælder patient- og personale logistik har afstand en mere konkret betydning, hvilket kræver speciel opmærksomhed i den videre proces. Logistikken skal understøtte de enkelte servicefunktioner, herunder de producerende enheder eksempelvis kost-, steril- og medicinforsyning. Umiddelbart sigter logistikfunktionerne alene mod selve Nyt Universitetssygehus Aalborg, men der peges på mulighederne for et bredere samarbejde på logistik-området med andre institutioner, regionale og kommunale, i og udenfor Region Nordjylland. Det kan eksempelvis gælde en eventuel etablering af fælles centrallager, fælles produktion af mad, medicin og/eller sterilvarer m.m. 2.2 Nærhedskriterier I forbindelse med placeringen af de centrale funktioner på det nye universitetssygehus, er der en række krav til nærhed mellem de forskellige funktioner. Etablering af effektive og sikre logistik- og transportsystemer samt adgangsveje for patienter, pårørende, personale og forsyninger vil kunne skabe en tidsmæssig nærhed mellem sygehusets funktioner, som i et vist omfang vil kunne kompensere for en direkte/konkret fysisk nærhed. FAM placeres som sygehusets omdrejningspunkt centralt i det nye sygehuskompleks. I tilknytning til FAM placeres kommunikationscenter 2 og helikopterlandingsfaciliteter. Der er særlige krav om nærhed mellem FAM, operationsfunktionen, intensivfunktionen samt den billeddiagnostiske funktion og laboratoriefunktionen. Af driftsmæssige hensyn skal intensiv- og opvågningsfunktionerne placeres i nærheden af hinanden og tæt på operationsfunktionen. Der vil endvidere være behov for nærhed til den billeddiagnostiske funktion og laboratoriefunktionen. Den billeddiagnostiske funktion og laboratoriefunktionen skal placeres således, at behovet for såvel ydelser, der bedst varetages af centrale modaliteter, som kliniknære decentrale ydelser, kan opfyldes. En tæt placering i forhold til FAM skal ske med henblik på at kunne honorere behovene for akutte ydelser og med det formål at minimere transport og tidsforbrug i bl.a. FAM-patientforløbene. Der vil for visse billeddiagnostiske funktioner og visse laboratoriefunktioner være behov for nærhed til de behandlende specialer, hvorfor nærhed til eller en lokal forankring i tilknytning til disse specialer vil være hensigtsmæssig. De ambulante funktioner, dagfunktioner og stationære funktioner skal have nærhed til og placeres hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. Visse ambulante procedurer vil kræve billeddiagnostiske undersøgelser og laboratorieundersøgelser, hvorfor det er væsentlig med fysisk tilgængelighed til disse funktioner. De ambulante funktioner for de kirurgiske specialer skal placeres tæt på operationsfunktionen med henblik på at kunne sammensætte hensigtsmæssige og smidige patientforløb. 2 Integreret enhed bestående af telemedicinsk center, vagtcentral, hospitalsvisitation og AMK 6

7 Børne- og ungeafdelingen med dedikerede senge og ambulatorier i afdelingen, skal placeres med let adgang til terræn. Der er behov for nærhed til FAM, billeddiagnostik, intensiv samt operation og opvågning. Derudover skal der være nærhed til obstetrik og fødeafdeling. For rehabiliteringsfunktionen er det nødvendigt med nærhed til ambulatoriefunktionen. Som led i et samarbejde med Aalborg Universitet og UCN på rehabiliteringsområdet ift. uddannelse, forskning og udvikling vil det også være hensigtsmæssigt med nærhed til disse institutioner. En del af forskningsområdet for Nyt Universitetssygehus Aalborg vil med fordel kunne placeres ryg mod ryg i forhold til universitetet, i en form for koblingszone. Visse forskningsområder, bl.a. inden for laboratoriefunktionerne kan som tidligere beskrevet eksempelvis etableres i direkte samarbejde med universitetsfunktionerne, hvor der således vil være mulighed for fælles udnyttelse af faciliteter som high tech laboratorier, dyrestald, auditorier, videnscentre mv. Det er tidligere blevet nævnt, at veltilrettelagte og hensigtsmæssige logistiske løsninger i relation til såvel patientflow, pårørendeflow, personaleflow samt forsyningsflow vil kræve speciel opmærksomhed i opbygningen af det nye universitetssygehus. Effektive transportsystemer, optimale adgangsveje og forsyningskanaler, hensigtsmæssig opbevaring af varer og medicin, bortskaffelse af affald mv. er af afgørende betydning for at kunne understøtte såvel det generelle servicekredsløb samt effektive og optimale patientforløb. Just in time -princippet skal indtænkes og anvendelsen af avanceret teknologi og høj grad af automatisering skal indgå som forudsætning i relation til det nye sygehusbyggeri. 2.3 Fleksibel udnyttelse af rum Med henblik på at sikre fleksibilitet i byggeriet skal der i størst mulig omfang projekteres med standardisering af rum med ensartede størrelser inden for funktioner, så der kan opnås fleksibel udnyttelse ved varierende aktivitet på tværs af specialer og/eller funktioner. I forbindelse med operationsområdet skal operationsstuerne have én standardstørrelse dette gælder både stationære og dagkirurgiske stuer. Dette giver størst mulig fleksibilitet og giver mulighed for at mere komplicerede operationer kan overgå til dagkirurgi. På ambulatorieområdet skal der tilsvarende være standardambulatorier med ensartet størrelse, så der opnås størst mulig fleksibilitet i rumudnyttelsen mellem specialer ved varierende ambulant aktivitet. Der vil være behov for et antal større specialambulatorier, som også i videst mulig omfang skal have ensartet størrelse. Med udgangspunkt i den stadige omlægning fra stationær til ambulant aktivitet skal det projekteres med at sengestuerne i fremtiden vil skulle kunne konverteres til ambulatorier. Intensiv-, billeddiagnostik- og sengefunktionerne er tilsvarende områder, hvor der skal projekteres med standardisering af rum med ensartet størrelse. 2.4 Fleksibel udnyttelse af faciliteter 7

8 Af hensyn til fleksibilitet, samarbejde mellem afsnit og arealudnyttelse skal fælles udnyttelse af understøttende faciliteter inden for forskellige afsnit indtænkes. Her tænkes på faciliteter som undervisningslokaler, konferencelokaler, beskriverlokaler, reception, depoter, øvrige birum mv. Derudover skal der i størst mulig omfang være mulighed for en fælles udnyttelse af apparatur og udstyr, hvilket logistiksystemet for Nyt Universitetssygehus Aalborg generelt skal kunne facilitere. Principper for kontorarbejdspladser skal nærmere analyseres. 2.5 Særlige patientkategorier: En række patientkategorier har særskilte behov, som der skal tages hensyn til i forbindelse med etableringen af Nyt Universitetssygehus Aalborg. Disse hensyn skal varetages indenfor de generelle rammer for universitetssygehuset, for eksempel med særskilte adgangsveje eller ventearealer, der specielt henvender sig til de nævnte kategorier. Det gælder eksempelvis hensyn til: Børn og unge patienter Infektionsmedicinske patienter (eks. behov for isolations-/slusestuer til særligt smittefarlige patienter) Bariatriske patienter Bevægehandicappede Synshandicappede Særlige patientgrupper indenfor det psykiatriske område (eksempelvis udadreagerende patienter mv.) m.fl. 2.6 Teknologisk og behandlingsmæssig udvikling Den teknologiske og behandlingsmæssige udvikling vil få stor betydning for tilrettelæggelsen af aktiviteten på sygehuset, og det er derfor vigtigt, at byggeriet er robust overfor de fremtidige ændringer indenfor det teknologiske og behandlingsmæssige område. Alle arbejdsgrupper har givet en række bud på, hvad den teknologiske og behandlingsmæssige udvikling vil kunne bidrage med: Der ligger et enormt potentiale i en øget brug af informationsteknologi til registrering, databehandling og forskning. Integrering af IT-systemer vil blandt andet medvirke til optimering af den samlede logistik, herunder at estimering af forsyningsmængder og frekvenser kan foregå langt mere præcist end det gør i dag. Dermed minimeres behovet for decentralt lagerplads. Udviklingen indenfor brugen af informationsteknologien indebærer ligeledes, at der kan opsamles forbrugsdata med henblik på mere effektiv planlægning af patientforløb, arbejdstilrettelæggelse, logistik og forskning. Udviklingen indenfor telemedicin vil få betydning for behandlingen af patienter sygehuse imellem samt mellem sygehus og hjem. Telemedicin vil dels kunne fungere som supplement til det fysiske fremmøde på sygehuset som en form for virtuelle konsultationer, hvilket vil minimere patientens ophold på 8

9 sygehuset. Derudover vil telemedicin kunne benyttes som et selvmonitoreringsredskab i forhold til patienter i eget hjem. Telemedicinen anskues endvidere som et vigtigt redskab i samarbejdet med primærsektoren. Øget brug af videokonferencer, videotransmission af operationer med henblik på klinisk undervisning, robotteknologi i forbindelse med logistiske løsninger og operationer er flere eksempler på rækken af teknologiske og behandlingsmæssige muligheder som skal indtænkes i det nye sygehusbyggeri. 9

10 Fokusområder i den videre proces vedr. fysisk dimensionering og struktur Nedenstående opridser en række fokusområder, som skal belyses i det videre arbejde vedr. fysisk dimensionering og struktur. Flere af fokusområderne er oplistet på baggrund af arbejdsgruppernes anbefalinger. Listen over fokusområder er ikke udtømmende eller i prioriteret rækkefølge, men er udarbejdet med henblik på at få vurderet og præciseret tidshorisonter mv. for det videre arbejde. Der vil i nogle tilfælde skulle nedsættes arbejdsgrupper til udredning af området, mens andre af listens fokusområder vil kunne udredes via tværgående kontakter internt i organisationen. Klinisk ledelse Patientforløb Innovation Diagnostisk center Intermediær-begrebet (senge/patient) Principper for kontorarbejdspladser for alle personalefaggrupper FAM-liggetider flow, hvilke funktioner skal FAM indeholde Principper for operationsfunktionen (herunder perioperative afsnit) Bespisningskoncept Bæredygtighed Arbejdsgangsanalyser Præcisering af hvilke specifikke funktioner der skal ligge decentralt indenfor: o billeddiagnostikken o laboratorier o forskning og uddannelse Fremtidige fremmødeprofiler for personale Samarbejde med universitet/ucn mv. Samarbejde med primær sektor (rehabiliteringsområdet) Hygiejne Patientsikkerhed Hotelfunktionen (funktion og udnyttelse) IT/teknologi/telemedicin Logistik og serviceområdet, herunder: o Serviceby-konceptet o Sengerednings-/sengevaskområdet transport af rene og urene senge o Apotek/medicinforsyning o Sterilcentral o Tekstilservice (linned, vaskeri mv.) o Centrallager/nærlager. o Adgangsveje o Forsyning (forsyningsveje, ankomst, varemodtagelse) Størrelse på senge-, operations- samt ambulatoriestuer. 10

11 Dimensionering af senge i opvågningsrum, intensiv (4-6-?) Kulturanalyser/antropologi M.fl. 11