Indledning. Introduktion til indledningen. Afsættet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Introduktion til indledningen. Afsættet"

Transkript

1 Abstract Skin cancer is the most frequent form of cancer in Denmark. It is also the easiest one to prevent, according to The Danish Cancer Society. This dissertation analyses the information campaign Skru ned for solen mellem 12 og 15 (Turn Down the Sun Between 12 and 3 pm) by The Danish Cancer Association, which aims to promote a more cautious sun behaviour during midday hours among the Danish population. Beacuse the campaign relies on several media to communicate its messages, I have chosen the campaign website Skrunedforsolen.dk as a main focus of interest. The methological frame of the analysis is the communication process itself as the dissertation approaches the campaign from the point of view of the three fundamental elements in every communication proces: the sender, the message and the reciever. Following a general theoretical introduction to the development of communication theories, in which I outline what I percieve as the seven major phases of this development, I take on the analysis of the three communication elements, starting with the sender. Here, I examine The Danish Cancer Society s corporate communication as it appears in the organisation s annual knowledge report for By relating the report to van Riels s theory of corporate identity, Greimas s actantial model and Goffman s theory of symbolic human interaction, I establish the discourse of its self-representation as one dominated by values of altruism and potency. Going from print to online and from sender to message, I analyse the campaign s website Skrunedforsolen.dk. This analysis focuses on the two inherent sides of the website as a message, namely the medium and the text. As the theoretical foundation, I rely here on Munk and Mørks s usability theory and Jøgensen and Onsberg s argumentation theory for my analysis but point out the problematic fact that neither theories relate themselves to the effect of the visual qualities of a medium or text respectively. In my analysis, I show how the website, on a media level, neglects the possibilities of visuality to convey information more effectively. And how it, on a textual level, establishes a positive but harmless representation by focusing on prevention rather than consequence in order to make the information as comfortable as possible to recieve, but as a result diminishing the message s trenchancy. In the last part of the dissertation I take on the reciever s reception of the website. An analysis of data from three qualitative interviews with four members of the target group shows the respondents being predominantly negative towards the idea of using the website as 1

2 an information source in its current form. In spite of their experience of the information as relevant, the website does not create sufficient gratification in the respondents in order to establish the necessary need to return again. The analysis shows that in order for the website to become a successful communication device with the ability to influence the reciever, the sender has three development assignments ahead of him: Upgrade the visuality to increase attention, give the representation a more striking form to increase identification and finally, produce interactive content to increase utility. Indledning Introduktion til indledningen Dette speciale er en kommunikationsanalyse af Kræftens Bekæmpelses informationskampagne Skru ned for solen mellem 12 og 15 med særligt fokus på kampagnens hjemmeside. I de følgende afsnit vil jeg præsentere specialets genstandsfelt nærmere, redegøre for mit arbejde med at afgrænse specialets problem, præsentere den endelige problemformulering og introducere specialets opbygning for læseren. Afsættet I Danmark har vi en af højeste forekomster af kræft i huden. Tallet er så højt som, at én ud af tolv danskere på et eller andet tidspunkt i deres liv vil udvikle hudkræft. 80 pct. af alle hudkræfttilfælde kan henføres til solens skadelige UV-stråler. Derfor iværksatte I maj 2007 Kræftens Bekæmpelse informationskampagnen Skru ned for solen mellem 12 og 15 for at lære danskerne at færdes i solen med mere omtanke. Kampagnens forløb er planlagt til at løbe over de næste ti år og henvender sig til en lang række af målgrupper samtidig - fra Familien Danmark over udvalgte risikogrupper til politiske beslutningstagere. Konceptet bag kampagnen er, at den skal fungere som en venlig håndsrækning, der med formuleringen af en huskeremse med fire enkle adfærdsbudskaber, Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk Solariet, skal gøre det så enkelt så muligt at omgås solen mere fornuftigt 1. Kampagnen vil gøre brug af en lang række af kommunikationskanaler, både i form at netværk og massemedier, med 1 2

3 kampagnens hjemmeside Skrunedforsolen.dk som kommunikationsindsatsens forankringspunkt gennem hele kampagneperioden.. Indkredsning af problemet Kampagnen, som den er blevet præsenteret her, udgør afsættet for specialeprocessen. Ud fra en faglig nysgerrighed over for især afsenders valg af stil, har udgangspunktet været at lave en analyse af Skru ned for solen mellem 12 og 15 med henblik på at vurdere kampagnens evne til at nå sin modtager med sit budskab. Imidlertid er det inden for specialets givne rammer ikke være muligt at foretage en udtømmende analyse af hele kampagnen, på grund af kampagnens tidsperspektiv, det betydelige omfang af kampagneaktiviteter og den differentierede målgruppe. Som en konsekvens af disse forhold har det været nødvendigt at indkredse specialets genstandsfelt. Derfor har jeg brudt kampagnen ned i dens absolut mindstedele for at kunne afgøre, hvilke elementer, der nødvendigvis skal med for, at det kan være både meningsgivende og resultatskabende at bruge kampagnen som specialets genstandsfelt. En kampagne er udtryk for en kommunikativ handling, og fælles for enhver kommunikativ handlen er, at der findes den afsender, der ønsker at give en meddelelse videre til en modtager. Disse tre elementer afsender, meddelelse og modtager - må således opfattes som obligatoriske i en analyse af en kommunikativ handling som Skru ned for solen netop udgør. Det næste trin bliver så, at afgøre hvad problemfeltet for hvert af disse tre elementer skal være for at hvert element kan gøres til genstand for individuel analyse. Det første element er afsender, og i Skru ned for solen er det er Kræftens Bekæmpelse. Organisationen er et særlig interessant som analyseobjekt, fordi den som hovedsageligt privatfinansieret organisation er fuldstændig afhængig af, at den omverden, der finansierer dens aktiviteter, har en positiv opfattelse af organisationen og derfor har lyst til at fortsætte denne finansiering. I min analyse af afsender vil jeg derfor undersøge, hvordan Kræftens Bekæmpelse arbejder med at fremstille sig selv gennem deres organisationskommunikation, og på hvilken måde de ønsker at fremstå over for omverdenen. Det andet element er meddelelsen. I kampagnen som kommunikationssituation udgør den det samlede antal kampagneaktiviteter. For at begrænse dette genstandsfelt vælger jeg, at fokusere på hjemmesiden Skrunedforsolen.dk, fordi en belysning af kommunikationsproblemer på denne er særlig relevant, idet den er tænkt som en fast bestanddel af hele kampagnens tiårige forløb. Som meddelelse har hjemmesiden to aspekter, 3

4 den fungerer som distributionskanal og udgør gennem sit indhold den information, som afsender ønsker at distribuere til modtager. Derfor kræver en analyse af meddelelsesforholdet at begge disse aspekter inddrages. Det tredje og sidste element er modtageren. Som allerede nævnt opererer kampagnen med en lang række målgrupper og en undersøgelse af modtagerforholdet fordrer derfor først og fremmest en afgrænsning af, hvilken målgruppe, der udgør modtageren. Her vælger jeg Familien Danmark, der i 2007 har været kampagnens primære målgruppe, altså mod hvem de fleste kampagneaktiviteter har været rettet. Kræftens Bekæmpelse giver ikke selv en konkret definition på, hvilke dele af den danske befolkning Familien Danmark dækker over. Derfor vil jeg for en god ordens skyld selv definere målgruppen som alle danskere som privatpersoner. Det andet aspekt, der kræver en afklaring i forhold til analysen af modtager, er, hvordan denne i det hele taget skal gribes an. Den må nødvendigvis basere sig på modtagers egen oplevelse i kommunikationssituationen, og det kræver anvendelse af enten den kvantitative eller kvalitative metode. Jeg vælger den kvalitative metode, fordi den kan skabe en mere nuanceret forståelse for modtagers reception gennem sin mulighed for at belyse bagvedliggende eller kontekstuelle forholds indvirkning. Efter disse nødvendige prioriteringer i problemafgrænsningen træder specialets formål frem som et ønske om forklare og vurdere Skru ned for solen anskuet som kommunikationssituationen med særlig fokus på kampagnens hjemmeside. Afgrænsningen af genstandsfelt, fremgangsmåde og formål gør det muligt at opstille en præcis problemformulering for specialet: Problemformulering Gennem en analyse af Kræftens Bekæmpelses selvfremstilling, en analyse af kampagnehjemmesiden skrunedforsolen.dk og kvalitativ analyse af målgruppens reception af denne hjemmeside, vil jeg undersøge, hvordan Kræftens Bekæmpelse kommunikerer til målgruppen Familien Danmark, og hvilken effekt denne kommunikation kan sige at have. Specialets opbygning Med udgangspunkt i problemformuleringen har jeg valgt at bygge specialet op efter kommunikationssituationens grundskelet. Som en kommunikationsanalyse kræver det 4

5 imidlertid en introduktion til kommunikationsbegrebet og udviklingen af kommunikationsteorierne, som jeg vil redegøre for i specialets første kapitel. Derefter vil jeg tage de tre kommunikationselementer i kronologisk rækkefølge således, at sammenhængen mellem dem vil træde tydeligst mulig frem for læseren. Disse tre analytiske kapitler er alle bygget op efter en model bestående af en kort teoripræsentation - eller metodiske refleksioner for modtagerkapitlets vedkommende - selve analysen og til sidst det, jeg har valgt at kalde konkluderende betragtninger. Her er tale om lige dele delkonklusion og perspektivering af emnet for både at samle analysens tråde og sætte dem ind i andre relevante sammenhænge, som prioriteringen af stoffet blot ikke har givet plads til i selve analysen. Kapitel 1: Her definerer jeg kommunikation som begreb og giver en fremstilling af udviklingen i kommunikationsteorier og modeller. Jeg opdeler udviklingen i syv faser, hvor i hver fase vil præsentere de vigtigste forskernavne, forskningsresultater og modelkonstruktioner, som jeg vil relatere til den samlede udvikling som kontekst. Kapitel 2: Her vil jeg analysere Kræftens Bekæmpelses organisationskommunikation med organisationens videnregnskab for 2006 som analyseeksempel. Jeg vil tage udgangspunkt i Mie Femø Nielsens PR-trekant, der opdeler organisationens kommunikationsarbejde i tre elementer, identitet, selvfremstilling og image. Fokus vil være på selvfremstillingen som jeg vil analysere ved hjælp af van Riels begreb om corporate identity, Greimas aktantmodel og Goffman teori om den menneskelige selvfremstilling som symbolsk interaktion. Til at kontekstualisere mine resultater har jeg lavet et kvalitativt interview med Kræftens Bekæmpelses kommunikationschef Kurt Damsgaard, hvis svar, jeg vil forholde til min analytiske konklusioner. Kapitel 3: Her vil jeg analysere Skrunedforsolen.dk ud fra henholdsvis Munk og Mørks brugervenlighedsteori og Jørgensen og Onsbergs argumentationsteori. Jeg vil inddrage visualitetens rolle i forhold til begge teorier, der overvejende opererer med en verbalsproglig fortolkning af tekstbegrebet. Jeg vil bruge de to teorier samt visualitetsdiskussionen til at analysere henholdsvis opbygningen og formidlingen af information på Skrunedforsolen.dk. Det skal her tilføjes, at analysen er lavet i oktober måned 2007 og hjemmesiden, hvorfor hjemmesiden siden da har ændret forside, men kun i begrænset omfang indhold. 5

6 Kapitel 4: Her vil jeg begå en receptionsanalyse af Skrunedforsolen.dk med udgangspunkt i kvalitative interview med fire respondenter fra målgruppen Familien Danmark. Respondenterne er segmenteret efter kriteriet beskæftigelse. Analysen tager udgangspunkt i forholdene informationsbehov og relevansopfattelse, reception af mediet, reception af medieindholdet og receptionen af afsenders rolle. Det sidste er for at kunne binde en sløjfe i forhold til kapitel 2s afsenderanalyse, der med sit fokus på organisationskommunikationen, ellers kan komme til at fremstå lidt afskåret fra resten af analysen med det overvejende fokus på kampagnehjemmesiden. Til sidst vil jeg samle analysens pointer ved at give et bud på, hvordan afsender til den videre udvikling af siden kan løse de problematikker som receptionsanalysen afdækker. 1. kapitel: Kommunikation Introduktion til kapitlet I dette første kapitel af specialet vil jeg give et overblik over den kommunikationsteoretiske udvikling. Kapitlet skal anskues som specialets overordnede kommunikationsteoretiske ramme, snarere end et traditionelt teoriafsnit til grundlag for analyse. Det vil i stedet antage en slags harmonikaform, hvor hovedtrækkene i kommunikationsteoriernes udvikling vil blive gennemgået, men hvor jeg vil dvæle særligt ved de teorier, der har relevans for specialets tre analyser, som allerede anført er koncentreret omkring kommunikationsbegrebets tre kerneelementer: afsender, meddelelse og modtager. For overskuelighedens skyld har jeg valgt at opdele den skitserede udvikling i syv tematisk bestemte faser. Fasernes afgrænsning er min egen konstruktion, men tager udgangspunkt i den udvikling, som jeg vil påvise har fundet sted. Faserne er afgrænset efter følgende overskrifter 1. fase: Teorierne tager form 2. fase: Kommunikationen får flere trin 3. fase: Kommunikation som en udvælgelsesproces 6

7 4. fase: Modtagerens behov i centrum 5. fase: Fra transmission til reception 6. fase: Den kognitive proces 7. fase: Relationskommunikation Skellene og overgangene mellem de enkelte faser er i virkelighedens udvikling langt mere flydende end min nødvendigvis lidt rigide fremstillingsform måske tillader. Præsentationen af teorierne, der skal illustrere udviklingen, er både baseret på originale kilder samt gengivelser i en række sekundære værker, der som forskningsoversigter gengiver en række af de i teorierne opstillede kommunikationsmodeller, og desuden har fungeret som inspiration for struktureringen af min egen faseinddeling. Hensigten med kapitlet er ikke at forsøge at give en udtømmende fremstilling af kommunikationsvidenskaben, men ved hjælp af tematisk strukturerede nedslag i de væsentlige teorier at give et overblik over kronologien i udviklingen af kommunikation som en videnskabelig disciplin. En diskussion af de præsenterede teorier må af hensyn til kapitlets omfang nødvendigvis begrænse sig til en kort vurdering af deres betydning i forhold til den overordnede udvikling. Hvad er kommunikation? Før jeg kan begynde kapitlets gennemgang af kommunikationsteoriernes udvikling, er det imidlertid nødvendigt først at spørge, hvad kommunikation i det hele taget er for en størrelse? Ordet kommunikation får umiddelbart én til at tænke på overførsel af informationer eller holdninger i form af en meddelelse fra en afsender til en modtager. Det kan vi kalde kommunikationens grundlæggende princip, fordi det er selve betingelsen for, at den kan finde sted. Men der mangler noget. Ordet kommunikation stammer nemlig fra latin (communicare) og betyder at gøre fælles. Hvis vi lægger denne betydning sammen med det grundlæggende princip kommer kommunikation dermed til at handle om at skabe et fællesskab mellem de involverede parter. Den amerikanske kommunikationsforsker Everett Rogers har i tråd med denne betydning givet følgende definition på ordet: Kommunikation er en proces i hvilken deltagerne frembringer og deler information med hinanden for at nå frem til en fælles forståelse (Egen oversættelse efter Windahl og Signitzer1992: 58). 7

8 Rogers mener, at kommunikation kræver en aktiv indsats fra både afsender og modtager om at dele noget i fællesskab. Man kan i sagens natur godt tale om kommunikation, hvor modtageren ikke inddrages, men så er der i denne forståelse snarere tale om forsøg på kommunikation. Kommunikation vil først være tilfældet, når modtager har forholdt sig til den meddelelse, som afsender forsøger at kommunikere. Hvorvidt modtager tilslutter sig eller forkaster meddelelsen er altså sådan set irrelevant i dette henseende, idet han eller hun for at kunne gøre dette i et eller andet omfang må have forholdt sig til meddelelsen. Kommunikation kan differentieres på mange måder. Her vil jeg blot pege på en vigtig begrebslig skelnen, som vil forudsættes bekendt i resten af kapitlet. Det drejer sig om skellet mellem massekommunikation og interpersonel kommunikation. Massekommunikation forstås som kommunikation som en ènvejshandling fra en til mange (men således stadig med modtagerne i en reaktiv rolle). Denne type kommunikation sker ofte gennem et medie, der i sig selv er karakteriseret ved evnen til at kunne formidle en meddelelse til en stor gruppe modtagere. Interpersonel kommunikation kan derimod defineres som tovejskommunikation mellem to eller nogle få personer, hvor alle parter i kommunikationen har mulighed for at ytre sig og være aktive i samtalen og påvirke interaktionen (Just et al 2007: 24). En af de nævneværdige forskelle mellem de to kommunikationsformer er modtagers mulighed for at reagere direkte på meddelelsen over for afsender dialogisk i den interpersonelle kommunikation, mens massekommunikation teoretisk set er karakteriseret ved den fraværende mulighed for direkte respons fra modtagerne. Responsen når som oftest afsender gennem kommunikationskanaler og ofte med en tidsmæssig forskydning. Dette nedslag i en af de mange differentieringer i kommunikationsbegrebet er væsentligt i denne sammenhæng, fordi en vigtig pointe i den kommunikationsteoretiske udvikling er, at der er sket en bevægelse i perspektivet på kommunikation fra det massekommunikative til det interpersonelle som følge af et stadig større fokusskift fra afsender til modtager. Kommunikation i modelform I min gennemgang af den kommunikationsteoretiske udvikling vil jeg, med henblik på at konkretisere udviklingen, præsentere de væsentligste kommunikationsmodeller, der er skabt inden for de præsenterede teorier. Men hvorfor i det hele taget beskæftige sig med kommunikation i modelform? En model kan defineres som en teoretisk og simplificeret 8

9 repræsentation af den virkelige verden, som antyder forbindelser mellem elementer (Just m.fl. 2006: 26). Med denne definition in mente kan man argumentere for, at styrken ved modeller er, at de ved at udvælge dele af virkeligheden kan forenkle den, således at de enkelte dele lettere kan relateres til hinanden. Modeller kan altså ikke bruges til at forklare virkeligheden fuldt ud, fordi de i deres natur er kompleksitetsreducerende, men de hjælper os til at forstå den ved at belyse væsentlige perspektiver eller sammenhænge. Derudover kan en kommunikationsmodel hjælpe med at forudsige kommunikationens potentielle konsekvenser, fordi de gør det muligt at opstille hypoteser for kommunikationens virkningsmuligheder. Når jeg her inddrager kommunikationsmodeller i gennemgangen af kommunikationsteoriernes udvikling er det fordi, de også fungere som konkretiserende illustrationer af de gennemgåede teorier. To grundlæggende paradigmer Den danske medieforsker Preben Sepstrup argumenterer for, at der findes to grundlæggende videnskabelige hovedretninger i kommunikationsforskningen, nemlig det samfundsvidenskabelige og det humanistiske paradigme (Sepstrup 1999: 24). Den samfundsvidenskabelige kommunikationsforskning er oprindelig baseret på ideen om massemediernes magtfulde påvirkningseffekter på letpåvirkelige modtagere. Den tidlige forskning knyttede an til psykologiens behaviorismeteori, hvor den menneskelige indlæringsevne blev forstået ud fra en enkel årsag-virkning opfattelse. Den samfundsvidenskabelige kommunikationsteori kombineres i praksis med kvantitative metoder som statistisk analyse af store empiriske undersøgelser, der kan bruges til at generalisere på gruppe- og samfundsplan for at kortlægge individets adfærd. Den har koncentreret sig om at måle effekterne af massekommunikation og forstår traditionelt kommunikation ud fra en hierarkisk distributionsmodel, hvor afsender rammer modtagerne direkte med sit budskab ved at bruge massemedier som distributionskanal. Årsagen til at paradigmet, ifølge Sepstrup, fortsat dominerer anvendt forskning er inddragelsen af modtagerne som udgangspunkt for planlægningen af en kommunikationsindsats. Der hvor de samfundsvidenskabelige kommunikationsteorier kommer til kort er at skabe en forståelse for forhold ved modtageren og modtagelsen, der er anvendelige i praksis (Sepstrup 1999: 25). Den humanistisk funderede kommunikationsforskning adskiller sig fra den samfundsvidenskabelige ved at tildele modtagers forståelse af meddelelsen en væsentlig rolle. 9

10 I stedet for at koncentrere sig om afsenders distribution ligger fokus på modtagerens reception i kommunikationssituationen. I den humanistiske kommunikationsteori finder vi ikke effektteorier bygget på sammenhænge mellem årsager og virkninger, men i stedet undersøgelser af meddelelsens indhold og hvordan dette skabes i samspil med den sociale og kulturelle kontekst, som modtageren befinder sig i. Den humanistiske tilgang anvender hovedsageligt kvalitative metoder, der i praksis kan give indsigt i og forståelse for konkrete sammenhænge og gennem denne forståelse af modtagerens møde med teksten hjælpe afsender med at nå sit mål med kommunikationen. Imidlertid mener Sepstrup at dette også er tilgangens afgørende svaghed, fordi det forhindrer den i at kunne anvise klare fremgangsmåder for tilrettelæggelsen af kommunikationsindsatser (Sepstrup 1999: 27). Kommunikationsteoriernes udviklingsfaser I det følgende vil jeg her præsentere mit bud på en faseopdeling af kommunikationsteoriernes udvikling, herunder en præsentation af de vigtigste teoretikere og kommunikationsmodeller inden for hver fase. Første fase: Teorierne tager form Under Anden Verdenskrig forskede man inden for det amerikanske militær både i kommunikation og informationsteknologi. Den første fase i kommunikationsteoriernes udvikling tilhører det samfundsvidenskabelige paradigme. Kommunikation blev opfattet som en envejsproces, hvor afsender transmitterer en meddelelse til en modtager gennem et massemedium. Massemediernes indflydelse var for alvor blevet opdaget gennem lanceringen af den gule presse i 1890 erne og ikke mindst ved radioens ankomst i 1920 erne og de første tv-prøveudsendelser i tiåret efter. Samme årti som filosoffen Herbert Blumer, i tråd med de samfundsvidenskabelige teoridannelser om massesamfundet, gav den første formelle definition på begrebet masse. Blumer så massen som en større samling af individer uden et direkte interessefællesskab, men i stedet præget af social isolation og manglende selvbevidsthed og organisering (Just m.fl.: 56). I tråd med denne teori opfattedes modtager i denne fase som et tomt hylster. Afsenderen havde altid monopol på meddelelsen og kunne proppe alle de meddelelser, som de ønskede i de forsvarsløse modtagere via massemedierne, som man formodede havde en næsten 10

11 uovervindelig påvirkningskraft på de forsvarsløse modtagere. Denne forståelse af kommunikation sammenfattes bedst i den såkaldte kanyleteori (Windahl og Signitzer 1992: 53). Ideen bag kanyleteorien er selv baseret på stimuli respons modellen, som er hentet fra biologien og gerne afbildes: S. O. R. Figur 1.1. Stimuli-respons modellen Kommunikation er her en proces, hvor en udefrakommende stimulus (S) påvirker en organisme (O), som reagerer på påvirkningen med en respons (R) (Sepstrup 1999: 33). En af pionererne i denne fase af kommunikationsforskningen er den amerikanske sociolog Harold D. Lasswell. Under Anden Verdenskrig forskede Laswell især i propaganda, som han analyserede ved hjælp af empiriske oponionsundersøgelser, og politisk kommunikation. Hans vigtigste bidrag til kommer i form af en model sat op som et sæt af spørgsmål, der skal anvendes i planlægningsfasen for at sikre, at kommunikationen når sit tilsigtede mål (Henriksen 2001: 18): HVEM siger HVAD I hvilken KANAL til HVEM med hvilken EFFEKT Figur 1.2. Laswells kommunikationsmodel Laswells model er væsentlig, dels fordi det er den første formel for planlægning af strategisk kommunikation, der slår igennem i kommunikationsforskningen. Og dels fordi den, foruden afsender, meddelelse og modtager, og introducerer begreberne kanal og effekt 11

12 Den samme lineære envejsopfattelse af kommunikationsprocessen og primære fokus på kommunikationens effekt, der er typisk for denne periode i kommunikationsforskningen, genfinder vi i Shannon & Weavers matematiske kommunikationsmodel fra 1949: Informationskilde Budskab Afsender kanal Modtager Støjkilde Figur 1.3. Shannon og Weavers kommunikationsmodel Det særlige ved Shannon og Weavers model er erkendelsen og begrebsliggørelsen af betydningen af ydre faktorer i kommunikationsprocessen. Modellen viser, at afsenders budskab ikke nødvendigvis når frem til modtager i sin oprindelige form, men kan ændre sig undervejs i processen på grund af påvirkningsmuligheder fra ydre støjkilder (Henriksen 2001: 23).. Anden fase: Kommunikationen får flere trin Den amerikanske kommunikationsforsker Paul Lazarsfeld var en af de første, der gjorde op med opfattelsen af massemediernes enorme effekt på modtager i kommunikationen. Allerede i 1940 lavede han en undersøgelse af det amerikanske præsidentvalg under titlen The People s Choice (1944), der betragtes som en milepæl i kommunikationsforskningens historie. I The People s Choice påviste han, at kun en lille procentdel af vælgerne ændrede mening under valgkampen som følge af mediepåvirkning. Påvirkning kom derimod langt hyppigere fra den nære sociale omgangskreds (Henriksen 2001: 30).. En stor del af befolkningen var således mere tilbøjelig til at lytte til folk, de kendte i forvejen og hvis dømmekraft, de stolede på. Lazarsfeld kaldte disse for opinion leaders eller opinionsledere. Lazarsfelds undersøgelser viste, at, i konkurrence med opinionslederne, var massemedierne slet ikke så effektivt et påvirkningsinstrument, som man tidligere havde troet. Han opstillede i 1955 sammen med sin kollega Elihu Katz en hypotese over undersøgelsernes resultater, som han kaldte two-step-flow 12

13 modellen eller to-trinsmodellen. Modellen viste, at massekommunikationens påvirkning foregår i to trin. Først påvirkes opinionslederne af de ideer eller informationer, som massemedierne distribuerer.. Efterfølgende påvirker opinionslederne så de mennesker, som oponionslederne har kontakt med igennem interpersonel kommunikation, og som Lazarfeld kaldte for followers (Windahl og Signitzer 1992: 53) 2 : Massemedier Opinions ledere Opinions ledere Opinions ledere Figur 1.4. To-trinsmodellen Lazarsfelds to-trinsmodel blev efterfølgende udvidet i de såkaldte flertrinsmodeller, der hævdede, at kommunikationsprocessen var mere kompliceret end to trin. Disse modeller tilgodeså, at påvirkningsprocessen fandt sted blandt alle modtagere, også uden for opinionsledernes rækkevidde. En af de mest indflydelsesrige fortalere for flertrinsprocessen var Everett Rogers. I værket Diffusion of Innovations, der udkom første gang i 1962, forsøgte Rogers at kortlægge måden individer modtager eller afviser innovationer med udgangspunkt i et forskningsprojekt om optagelse af nye landbrugsmetoder blandt en gruppe farmere i Colombia. Værket udvides senere til at berøre andre former for innovationer som produkter, ideer og holdninger og de mekanismer, der gør sig gældende i sociale forandringsprocesser. Diffusion of Innovations er omfattende, og Rogers tanker kan ikke sammenfattes i en enkelt kommunikationsmodel. Men kort fortalt er Rogers pointe blandt andet den, at spredningen af et produkt eller en idé sker over tid og gennem en række forskellige kanaler blandt medlemmer af et socialt system. Individerne kan vælge enten at optage eller forkaste produktet eller ideen gennem hele den proces, som Rogers anser diffusionen for. Kommunikation er gennemgående for hele processen, men på hvilken måde den foregår og hvilke kanaler, der er i spil, afhænger af, hvilket stadie af de fem mulige i diffusionsprocessen, som modtageren befinder sig på (Windahl og Signitzer 1992: 57). 2 Lazarfeld og Katz tegnede ikke selv en model over Two-Step Flow-hypotesen, men er senere blevet fremstillet i modelform af en række kommunikationsforskere. Se f.eks. Windahl et al (2002): 53 13

14 Tredje fase: Kommunikation som en udvælgelsesproces Det som udviklingen fra Shannon & Weaver og Lasswell til Lazarsfeld og Rogers viser, er blandt andet et begyndende fokus på modtagerforholdet og problematisering af teorien om afsenders monopol på meddelelsen. På samme tid begyndte man imidlertid også at interessere sig yderligere for mediets rolle. Blandt de første, der anskuede mediets rolle som mere end blot distributionskanal for afsender var kommunikationsforskeren David Manning White, der i 1950 påviste, hvordan massemedierne spillede rollen som en slags portvogter eller gatekeeper, som han kaldte det, i kommunikationsprocessen (Henriksen 2001: 40). Begrebet gatekeeper blev opfundet tre år tidligere i 1947 af sociologen Kurt Lewin, som brugte det om sine undersøgelser af madprodukters vej fra producent til spisebordet (Henriksen 2001: 39). Han tillagde begrebet de personer, der i processen afgjorde om et produkt fik lov til at fortsætte vejen ud til forbrugeren. Ud fra undersøgelser af måden redaktøren på en mindre amerikansk avis udvalgte nyheder, opstillede White i forlængelse af Lewins teori sin model: Afsender Nyhed 1 Nyhed 2 Medie X Xx Nyhed 2 Modtager Nyhed 3 Medie X Figur 1.5 Whites Gatekeepermodel Modellen viser, hvordan en strøm af nyheder udgår fra en afsender og på vej mod modtager må passere en port, hvor nogle nyheder kasseres og andre passerer og når modtageren. Fjerde fase: Modtagerens behov i centrum Den fjerde fase i kommunikationsforskningen er karakteriseret ved at kommunikationsforskernes interesse flytter sig fra mediet til modtageren. Den mest indflydelsesrige repræsentant for det begyndende fokusskift fra afsender til modtager var den såkaldte uses and gratifications-teori, der dominerede den samfundsvidenskabelige kommunikationsforskning i 1960 erne og 1970 erne Uses and gratifications-teorien interesserede sig for årsagerne til modtagerens mediebrug, hvordan de brugte medierne og 14

15 hvilke behov, der blev opfyldt med medieforbruget. Grundlaget for teorien er overbevisningen om, at modtager mere eller mindre aktivt søgte de meddelelser, der var mest tilfredsstillende. Graden af den oplevede tilfredsstillelse afhang af den enkelte modtagers behov og interesser. Jo mere tilfredsstillende meddelelsen blev oplevet, jo større var chancen for at vinde modtagers accept. Blandt de mest indflydelsesrige kommunikationsmodeller inden for uses and gratifications-teorien er denne model af Bumler og Katz fra 1974 (Windahl og Signitzer 1992: 159): Der findes grundlæg gende sociale og psykologi ske behov, der genererer forventninger til masseme dierne, som fører til forskellige former for medieeksponering, der resulterer i behovstilfredsstillelse og andre (ofte uintenderede) konsekvenser Figur 1.6. Bumler og Katzs kommunikationsmodel Den dominerende opfattelse af modtageren som genstridig i den samfundsvidenskabelige kommunikationsforsknings første faser bliver med uses and gratifications-teorien afløst af opfattelsen af behovsstyret modtager. Kommunikationssituationen var dermed ikke længere at opfatte som en påvirkningssituation fra afsender til modtager, men en forhandlingssituation mellem afsender og modtager. Femte fase: Fra transmission til reception Ligesom det kan ses i Bumler og Katzs model udelades afsender i mange af de modeller, der opstilles inden for uses and gratifications-teorien. Det kunne let betragtes som et varsel på det paradigmeskift, som kommunikationsteorierne undergik fra slutningen af 1970 erne. Ikke blot havde fokus flyttet sig stadig mere fra afsender til modtager, på samme tid blev den samfundsvidenskabelige kommunikationsforskning og dens kvantitative metoder overskygget af en humanistisk inspireret kommunikationsforskning, der benyttede sig af kvalitative forskningsmetoder. Receptionsteorien, som den kom til at hedde, interesserede sig især for forholdet mellem meddelelse og modtager, nemlig hvordan meddelelsens indhold blev skabt i samspil med modtager ud fra den sociale og kulturelle kontekst, som modtager indgik i. 15

16 Kommunikation kunne ikke længere opfattes som en lineær proces fra afsender til modtager. I stedet måtte modtager anskues som et aktivt skabende element i kommunikationsprocessen, der forholdte sig til meddelelsen ud fra sin individuelle erfaringshorisont. Receptionsteorien havde rod i cultural studies teorien med Stuart Hall i spidsen, der blandt andet konkluderede, at mødet mellem modtager og meddelelsen var at forstå som en forhandlingssituation, hvori meddelelsens betydningsdannelse i modtager afhang af modtagerens kulturelle baggrund. For Hall lå tekstens betydning et sted mellem afsender og modtager og selv om afsender indkoder meddelelsen på en særlig måde, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at modtager afkoder meddelelsen på samme måde (McQuail 2000: 56-57). Man kan tale om to forskellige retninger inden for teorien, en teoretisk orienteret forskning og en empirisk orienteret forskning (Højbjerg 1994: 20). Den første undersøger, hvilke træk i meddelelsen, der muliggør forskellige receptioner af den samme meddelelse, mens den anden bruger empiriske metoder til at undersøge den faktiske reception af den givne meddelelse. Den teoretiske receptionsforskning Blandt den teoretiske receptionsforsknings hovednavne var Hans-Robert Jauss, Umberto Eco og Wolfgang Iser, der alle baserede deres forskning på analyser af litterære tekster. Deres fælles udgangspunkt var ideen om at betydningen af en tekst opstår i læsningen, gennem mødet med modtageren. Det sker ved at teksterne simpelthen indskriver modtager i sine strukturer. Jauss mente, at læseren havde et bestemt mentalt sæt af forventninger eller perspektiv det han kaldte for forventningshorisont - hvormed han eller hun til enhver tid mødte teksten. (Jensen 2002: 167)). Iser talte på sin side om tekstens tomme pladser som et tilbud til læseren om at medvirke ved at tilføre tekstens mening (Iser 1981: 112). Eco adopterede begrebet om de tomme pladser og fastholdt, at en tekst - ved at være gennemsyret af det ikke-sagte - rummede betydningspotentiale, som kunne aktualiseres af en aktiv og medskabende læser. Denne aktualisering afhang, ifølge Eco, imidlertid af tekstens grad af åbenhed eller lukkethed, der henviste til i hvor høj grad teksten gav rum til læserens samarbejde. En lukket tekst ville lette læserens fortolkningsarbejde, mens en åben tekst stillede højere krav til læserens arbejde. Både Iser og Eco var enige om, at det var tekstens ubestemthed, der katalyserede læserens ønske om at tage imod tekstens tilbud om at fuldende 16

17 den. Et andet fællestræk mellem Eco og Iser var deres fokus på den diskursive læser, altså modtager som indskrevet i teksten. Ecos begreb modellæser og Isers ideallæser, dækker således over, hvordan afsender i teksten afstemmer sine kompetencer over for modtageren ved at forudse denne gennem blandt andet graden af sproglig vanskelighed, mængden af referencer (og), ved at indlægge nøgler, tilbagehenvisninger og muligheder for forskellige grader af læsninger på kryds og tværs (Eco 1981: 189). Den empiriske receptionsforskning Den empiriske receptionsforskning tog i modsætning til den teoretiske forskning udgangspunkt i modtagerens møde med meddelelsen, som den rent faktisk tog sig ud, ved hjælp af kvalitative metoder som deltagerobservation, fokusgrupper og dybdeinterviews. Et af hovednavnene blandt de første empiriske receptionsforskere var James Lull. I The Social Uses of Television fra 1980 udlagde han sin undersøgelse af de sociale mønstre i amerikanske familiers tv-brug. Ved hjælp af den etnografiske forskningsmetode i form af deltagerobservation fandt han ud af, at forbruget havde to funktioner. En strukturel funktion ved at genere en bestemt atmosfære eller miljø i hjemmet og ved at regulere familiens tid eller aktiviteter. Og en relationel funktion, hvor familierne brugte tv et til eksempelvis at fascilitere eller bevidst at undgå kontakt med hinanden (Lull 1990: 35-37). Et væsentligt forhold ved den empiriske receptionsforskning var, at den var med til at gøre op kommunikationsforskningens traditionelle skel mellem elite- og massekultur. Tre af de forskere, der bidrog substantielt til denne udvikling, var Janice Radway og Tamar Liebes og Elihu Katz. I 1984 udgav Radway Reading the Romance, en undersøgelse af engelske kvinders læsning af romanblade. Her påviste hun ikke kun den teoretiske receptionsforsknings pointe om, at alle modtagere i dette tilfælde kvindelige romanbladslæsere - producerede individuelle tolkninger af den samme meddelelse ud fra deres personlige sociale og kulturelle kontekst, men belyste desuden, hvordan kvinderne brugte romanbladene som en ressource i det daglige liv. Med det analytiske fokus på årsagerne til og konsekvenserne af selve læsehandlingen, belyste Radway, hvordan de kvindelige læsere brugte romanbladene som inspiration til håndteringen af familielivet og ægteskabet og til at insistere på muligheden for at have et eget rum at gå ind i, der gav tid til dem selv (Jensen 2002: 164). Den samme ophævelse af skellet mellem elite- og massekultur i medieprodukter bidrog Liebes og Katz med i deres tvær-kulturelle undersøgelse af forskellige etniske gruppers reception af den amerikanske 17

18 sæbeopera Dallas i værket The Export of Meaning fra Undersøgelsen var desuden et af de første forsøg på at lave komparativ receptionsforskning. Sjette fase: Den kognitive proces Næsten som en naturlig forlængelse af receptionsteoriens fokus på den aktive modtager spirede den kognitive kommunikationsforskning frem i 1990 erne. Med inspiration fra naturvidenskabelige discipliner som neuropsykologi, medicin og biologi kom den til at repræsentere en slags tredje vej i forhold til den samfundsvidenskabelige og den humanistiske kommunikationsforskning (Jensen 2002: 36). Det startede i filmforskningen, hvor amerikanske filmteoretikere som David Bordwell allerede i 1980 erne begyndte at søge forklaringer på tilskuerens mentale arbejde i forhold til filmen oppe på lærredet og svar på spørgsmålet om, hvordan det gik til, når tilskueren forstod en film. I 1990 erne udvidede interessen sig til at inkludere emotive aspekter. Som repræsentant for denne opfattelse argumenterede Torben Grodal eksempelvis for, at den menneskelige tankevirksomhed, der blev aktiveret i en given fiktionstype, var systematisk forbundet til tilskuerens følelsesvirksomhed i mødet med filmen således, at film, der gjorde brug af bestemte prototypiske konventioner, kunne fremkalde bestemte følelser i modtageren. Det skyldtes også, at filmoplevelsen ikke adskilte sig grundlæggende fra måden, tilskuerens oplevede den virkelige verden på (Jørholt 1995: 32-38). En af de vigtigste repræsentanter for den kognitive skole inden for den bredere kommunikationsforskning var amerikanske Paul Messaris, der især var inspireret af den sidstnævnte tilgang. I Visual Persuasion fra 1997 undersøgte han billeders rolle i reklamer. Messaris mente, at visuel kommunikation havde den særlige fordel frem for sprog eller musik, at forståelsen af den ikke afhang af, hvorvidt modtageren var bekendt med et særlig sæt af figurative konventioner, som det er tilfældet med de non-visuelle kommunikationsformer. Forståelsen af visuel kommunikation hang, ifølge Messaris, sammen med generelle kognitive egenskaber i mennesket og erfaringer fra den virkelige verden. Gennem sin evne til at genskabe modtagerens virkelighed havde billeder således den fordel, at de kunne udløse de samme emotionelle responser i modtageren, som virkelige hændelser kunne, fordi tilskuerpositionen genskabte en genkendelig virkelighedsposition. Fordelen ved den visuelle overtalelse lå således i dens analogi til virkeligheden. Med udgangspunkt i tre af tegntyperne i Charles Sanders Pierces tegntaksonomi pegede Messaris på tre måder, som reklamen kunne bruge visualitet til at overbevise modtager på (Messaris 1997: vii). 1) Ikonografisk ved at 18

19 fremkalde følelser gennem simulering af fremkomsten af en virkelig person eller objekt. 2) Indeksikalsk ved at fungere som et fotografisk bevis på, at en given situation har fundet sted. 3) Og symbolsk gennem det Messaris også kaldte den syntaktiske ubestemthed, der henviste til billeders evne til at etablere et implicit link mellem for eksempel billedet af det reklamerede produkt og andre umiddelbart arbitrære billeder. Syvende fase: Relationskommunikation Med receptionsteorien og den kognitive teori har kommunikationsforskningen udviklet sig fra kanyleteoriens ensidige afsenderperspektiv til et modtagerperspektiv under stadig udvikling. Fremkomsten af nye medier har desuden vist, hvordan massekommunikationen i større og større grad konvergerer med den interpersonelle kommunikation, som det eksempelvis ses i den seneste tids fremvækst af sociale netværkstjenester på internettet. En udvikling, der heller ikke har mindsket kommunikationsforskningen interesse for modtagerforholdet. Imidlertid er det en anden form for relationskommunikation, som jeg vil sætte fokus på i den sidste del af denne gennemgang af kommunikationsteoriernes udvikling. Kommunikation er særlig inden for de sidste tyve år blevet en praktisk disciplin, som har bevæget sig ind på ledelseskontorer i de fleste større og mindre organisationer og virksomheder. Det har naturligvis generet en forskningsmæssig interesse, som jeg vil samle i paraplybegrebet organisationskommunikation. En af de væsentligste teoridannelser inden for organisationskommunikation er public relations, oftest blot kaldet PR. PR dækker over den kommunikation, som en organisation har med sin omverden og som oftest finder sted via massemedierne (Just m.fl. 150). Fire former for PR De amerikanske PR-forskere James E. Grunig og Todd Hunt opstillede i 1984 en model over denne udvikling (Just m.fl ). Modellen bestod af fire kommunikationstyper, der var opstået kronologisk uden dog nødvendigvis at have afløst hinanden, idet alle i dag, i et større eller mindre omfang, praktiseres af organisationer. De fire kommunikationstyper er: 1) Presseagentur: Meddelelsen spredes til modtagerne gennem massemedierne. Sandhedskriteriet er underlagt det primære mål om medieomtale. 19

20 2) Offentlig information: Stadig et afsenderorienteret perspektiv på kommunikationssituationen, men her har sandheds sandhedskriteriet første prioritet. 3) Tovejs asymmetrisk kommunikation: Formålet er videnskabelig overbevisning af modtager. Feedback fra modtageren inddrages gennem eksempelvis anvendelsen af interviewdata, men formålet er udelukkende effektivisering af kommunikationen. 4) Tovejs symmetrisk kommunikation: Her er formålet at skabe forståelse for organisationens adfærd ved at inddrage modtager og dermed altså sikre en balance i kommunikationen. Den symmetriske model dukkede op i 1990 erne i USA og omtales i PR-teorien stadig som en anbefalelsesværdig model for organisationskommunikation (Just m.fl. 1956). For mig at se er der to svagheder ved denne kommunikationsform. For det første kræver den, at afsender afgiver en del af kontrollen over sin adfærd og for en organisation kan det let få uønskede økonomiske konsekvenser. For det andet må det være kommunikationsproblemet eller kommunikationssituationen, der afgør, hvorvidt samtale er mere hensigtsmæssig end overtalelse. I en informationskampagne som Skru ned for solen vil et asymmetrisk forhold mellem afsender og modtager nødvendigvis være indbygget i kommunikationen. Organisationen som et tegn Inden jeg i næste kapitel vil tage hul på afsenderanalysen i Skru ned for solen vil jeg præsentere en sidste model inden for PR-teorien, som også fungerer som udgangspunkt for denne analyse. Modellen er Mie Femø Nielsens trekantede tegnmodel, der anskuer PR som en semiotisk proces (Femø Nielsen 2000: 20): Image Profil Identitet Figur 1.7. Femø Nielsen PR-model 20

21 Femø Nielsens model er inspireret af to af semiologiens vigtigste skikkelser, Ferdinand de Saussure og Charles Sanders Pierces. Saussure opdeler et tegn i betegner, som er det fysiske tegn og betegnet, som er vores idé om tegnet. Pierce derimod opererer med en tegnmodel opdelt i tre elementer. Et tegn, der er selve det mentale billede, et objekt, som tegnet referer til og endelig interpretanten, som er modtagers mentale fortolkning af tegnet (just m.fl. 2006: 34). For at anskueliggøre den funktion, som PR har i en organisation, ser Femø Nielsen i sin model selve organisationen som et tredelt tegn. Tegnet består af identitet, profil og image, hvor identiteten svarer til Saussures betegner og Pierces objekt, profilen til Saussures betegnet og Pierces tegn og image til Pierces interpretant. Model kan bidrage til at forstå, hvordan samspillet mellem organisation og omverden hænger sammen, idet der ifølge Femø Nielsen ideelt hele tiden vil foregå en vekselvirkning mellem de tre elementer, der gensidigt påvirker hinanden (Femø Nielsen 2000: 22). I næste kapitel vil jeg gennemgå de tre elementer mere grundigt, idet de vil fungere som udgangspunkt, når jeg her tager hul på min analyse af Kræftens Bekæmpelse som afsender i Skru ned for solen mellem 12 og 15 anskuet som kommunikationssituation. 21

22 2. Kapitel: Afsenderen Introduktion til kapitlet I dette kapitel vil jeg undersøge afsenderforholdet i Skru ned for solen ved at kigge nærmere på den måde Kræftens Bekæmpelse fremstiller sig selv i sin kommunikation. Kræftens Bekæmpelse er ifølge analyseinstituttet AC Nielsens årlige imageundersøgelse den af Danmarks velgørende og humanitære organisationer, der har det bedste image 3. For en organisation, der næsten udelukkende finansieres gennem private midler, er et godt image afgørende. Men som allerede beskrevet er konstruktionen af et image en proces, der finder sted i modtageren. En organisation kan derfor ikke selv skabe sit image, men kun forsøge at bearbejde det i kommunikationen af sin identitet. En kommunikationsanalytisk forståelse af Kræftens Bekæmpelse kræver derfor en analyse af organisationens selvfremstilling. Dette kapitel falder i to dele. I den første del vil jeg præsentere det teoriapparat, som ligger til grund for analysen. Her vil jeg tage udgangspunkt i Mie Femø Nielsen trekantede PR-model, som jeg introducerede i første kapitel i afsnittet om relationskommunikation og uddybe det i forholdet mellem organisationens identitet, selvfremstilling og image. Jeg vil undersøge elementerne punktvis og undervejs i hvert punkt introducere relevante eksterne teorier begreber, som er relevant for analysen. I analysen, der er fokuseret omkring selvfremstillingsbegrebet, har jeg valgt Kræftens Bekæmpelses videnregnskab 2006 som empiri og jeg vil indlede min analyse med at præsentere nærmere. Analysen integrerer både et internt og eksternt aspekt. Det skal forstås således, at det interne aspekt tager udgangspunkt i den præsenterede teori, mens det eksterne aspekt diskuterer analysen i forhold til et kvalitativt interview med Kræftens Bekæmpelse kommunikationschef Kurt Damsgaard. Interviewet (bilag 1.1) er et semistruktureret interview, hvor udgangspunktet er en spørgeguide, der tematisk struktureret efter afsnittets teoriapparat. Fordelen med et kvalitativt interview med Kurt Damsgaard er, at han som informant giver adgang til strategiske overvejelser, der kan bekræfte eller afkræfte analytiske pointer, få tilgang til organisationens eget begrebsapparat samt, at det er metodisk kombinerbar med den interne tekstanalyse. Samtidig har det givet mulighed for at få afprøvet analytiske hypoteser 3 I 2006 placerede Kræftens Bekæmpelse sig for sjette år i træk øverst på analyseinstituttet AIM*ACNielsens årlige imagemåling (Videnregnskab, Kræftens Bekæmpelse, 2006). Kræftens Bekæmpelse anslår, at 88 % af danskerne kender foreningens logo (kildehenvsining). 22

23 forud for specialets formidlingsproces. Det er imidlertid nødvendigt at anerkende, at svarene qua mit tilhørsforhold til organisationens målgruppe, som er alle dele af befolkningen, i sig selv vil være udtryk for organisationens selvfremstilling og derfor hele tiden må diskuteres kritisk, i forhold til de analytiske pointer. Selve den kvalitative metode vil blive bredt yderligere ud i specialets tredje kapitel om receptionen af Skru ned for solen. Teorierne om den kommunikerende organisation Udgangspunktet for dette afsnit er de tre elementer i Mie Femø Nielsens PR-model, nemlig identitet, selvfremstilling og image. PR handler om, hvordan organisationer gennem kommunikation skaber og vedligeholder relationer til omverden. Femø Nielsen anskuer en organisation som et tegn bestående af de tre begreber identitet, selvfremstilling og image. Den kommunikative proces, der foregår i organisationens PR-arbejde er, at organisationen gennem sin selvfremstilling kommunikerer sin identitet til omverdenen med det formål at påvirke det image, som omverdenen har af organisationen. Med modellen er det ikke Femø Nielsen forehavende at give forklaringer på, hvordan denne proces foregår i praksis, men at give et overblik over den dynamik, som den kommunikative proces organisationens PR-arbejde ideelt er udtryk for. Af denne grund er modellen ikke tilstrækkeligt operationel som analyseværktøj. Imidlertid er en undersøgelse af tre begreber og ikke mindst forståelsen af deres indbyrdes, gensidigt påvirkende forhold til gengæld særdeles relevant, hvis man skal undersøge organisationen som afsender i en kommunikationssituation. I det følgende vil jeg derfor sætte de tre begreber ind i en analytisk operationel kontekst som udgangspunkt for analysen, begyndende med identitetsbegrebet. Identitet Grundlaget for organisationens kommunikation er dens identitet. Det er identiteten, der kommunikeres i selvfremstillingen, og det er omverdenens opfattelse af identiteten, der ligger til grund for konstruktionen af organisationens image. For at forstå, hvad organisationens identitet er for en størrelse vil jeg her inddrage Hatch og Schultz teori om begrebet fra værket The Expressive Organization. De skelner mellem to forskellige repræsentationer af organisationers identitet, henholdvis organisatorisk identitet og corporate identity (Hatch og Schultz 2000: 13). 23

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Grundlæggende kommunikationsteori og praksis v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Illustration 7.1 Lineær distribution slår over i dialogbaseret interaktion del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Liv kender ikke tegneserien, ser

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Afsluttende Projekt - Kom/IT

Afsluttende Projekt - Kom/IT 1 Afsluttende Projekt - Kom/IT Rasmus H. Plaep 1 Billedkilde: http://blog.snelling.com/files/2015/01/business-107.jpg Indhold... 0 Indledning... 2 Problemafgrænsning... 2 Problemformulering... 2 Teori...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Strategisk kommunikation

Strategisk kommunikation Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 29.8-2011 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi?

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi? DESIGN OG IDENTITET Udstillingen Fetishism - Obsessions in fashion & design tager fat i de tidlige, sanselige barndomsoplevelser, der ligger i underbevidstheden og påvirker den personlige forkærlighed

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Konceptbeskrivelse. Generelt om DokkAArs

Konceptbeskrivelse. Generelt om DokkAArs Konceptbeskrivelse DokkAArs er et koncept, der skaber værdi for Dokk1 gennem hovedsagligt brugergenereret indhold. DokkAArs er derved let at vedligeholde, forudsat at konceptet er teknisk etableret og

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere