Indledning. Introduktion til indledningen. Afsættet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Introduktion til indledningen. Afsættet"

Transkript

1 Abstract Skin cancer is the most frequent form of cancer in Denmark. It is also the easiest one to prevent, according to The Danish Cancer Society. This dissertation analyses the information campaign Skru ned for solen mellem 12 og 15 (Turn Down the Sun Between 12 and 3 pm) by The Danish Cancer Association, which aims to promote a more cautious sun behaviour during midday hours among the Danish population. Beacuse the campaign relies on several media to communicate its messages, I have chosen the campaign website Skrunedforsolen.dk as a main focus of interest. The methological frame of the analysis is the communication process itself as the dissertation approaches the campaign from the point of view of the three fundamental elements in every communication proces: the sender, the message and the reciever. Following a general theoretical introduction to the development of communication theories, in which I outline what I percieve as the seven major phases of this development, I take on the analysis of the three communication elements, starting with the sender. Here, I examine The Danish Cancer Society s corporate communication as it appears in the organisation s annual knowledge report for By relating the report to van Riels s theory of corporate identity, Greimas s actantial model and Goffman s theory of symbolic human interaction, I establish the discourse of its self-representation as one dominated by values of altruism and potency. Going from print to online and from sender to message, I analyse the campaign s website Skrunedforsolen.dk. This analysis focuses on the two inherent sides of the website as a message, namely the medium and the text. As the theoretical foundation, I rely here on Munk and Mørks s usability theory and Jøgensen and Onsberg s argumentation theory for my analysis but point out the problematic fact that neither theories relate themselves to the effect of the visual qualities of a medium or text respectively. In my analysis, I show how the website, on a media level, neglects the possibilities of visuality to convey information more effectively. And how it, on a textual level, establishes a positive but harmless representation by focusing on prevention rather than consequence in order to make the information as comfortable as possible to recieve, but as a result diminishing the message s trenchancy. In the last part of the dissertation I take on the reciever s reception of the website. An analysis of data from three qualitative interviews with four members of the target group shows the respondents being predominantly negative towards the idea of using the website as 1

2 an information source in its current form. In spite of their experience of the information as relevant, the website does not create sufficient gratification in the respondents in order to establish the necessary need to return again. The analysis shows that in order for the website to become a successful communication device with the ability to influence the reciever, the sender has three development assignments ahead of him: Upgrade the visuality to increase attention, give the representation a more striking form to increase identification and finally, produce interactive content to increase utility. Indledning Introduktion til indledningen Dette speciale er en kommunikationsanalyse af Kræftens Bekæmpelses informationskampagne Skru ned for solen mellem 12 og 15 med særligt fokus på kampagnens hjemmeside. I de følgende afsnit vil jeg præsentere specialets genstandsfelt nærmere, redegøre for mit arbejde med at afgrænse specialets problem, præsentere den endelige problemformulering og introducere specialets opbygning for læseren. Afsættet I Danmark har vi en af højeste forekomster af kræft i huden. Tallet er så højt som, at én ud af tolv danskere på et eller andet tidspunkt i deres liv vil udvikle hudkræft. 80 pct. af alle hudkræfttilfælde kan henføres til solens skadelige UV-stråler. Derfor iværksatte I maj 2007 Kræftens Bekæmpelse informationskampagnen Skru ned for solen mellem 12 og 15 for at lære danskerne at færdes i solen med mere omtanke. Kampagnens forløb er planlagt til at løbe over de næste ti år og henvender sig til en lang række af målgrupper samtidig - fra Familien Danmark over udvalgte risikogrupper til politiske beslutningstagere. Konceptet bag kampagnen er, at den skal fungere som en venlig håndsrækning, der med formuleringen af en huskeremse med fire enkle adfærdsbudskaber, Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk Solariet, skal gøre det så enkelt så muligt at omgås solen mere fornuftigt 1. Kampagnen vil gøre brug af en lang række af kommunikationskanaler, både i form at netværk og massemedier, med 1 2

3 kampagnens hjemmeside Skrunedforsolen.dk som kommunikationsindsatsens forankringspunkt gennem hele kampagneperioden.. Indkredsning af problemet Kampagnen, som den er blevet præsenteret her, udgør afsættet for specialeprocessen. Ud fra en faglig nysgerrighed over for især afsenders valg af stil, har udgangspunktet været at lave en analyse af Skru ned for solen mellem 12 og 15 med henblik på at vurdere kampagnens evne til at nå sin modtager med sit budskab. Imidlertid er det inden for specialets givne rammer ikke være muligt at foretage en udtømmende analyse af hele kampagnen, på grund af kampagnens tidsperspektiv, det betydelige omfang af kampagneaktiviteter og den differentierede målgruppe. Som en konsekvens af disse forhold har det været nødvendigt at indkredse specialets genstandsfelt. Derfor har jeg brudt kampagnen ned i dens absolut mindstedele for at kunne afgøre, hvilke elementer, der nødvendigvis skal med for, at det kan være både meningsgivende og resultatskabende at bruge kampagnen som specialets genstandsfelt. En kampagne er udtryk for en kommunikativ handling, og fælles for enhver kommunikativ handlen er, at der findes den afsender, der ønsker at give en meddelelse videre til en modtager. Disse tre elementer afsender, meddelelse og modtager - må således opfattes som obligatoriske i en analyse af en kommunikativ handling som Skru ned for solen netop udgør. Det næste trin bliver så, at afgøre hvad problemfeltet for hvert af disse tre elementer skal være for at hvert element kan gøres til genstand for individuel analyse. Det første element er afsender, og i Skru ned for solen er det er Kræftens Bekæmpelse. Organisationen er et særlig interessant som analyseobjekt, fordi den som hovedsageligt privatfinansieret organisation er fuldstændig afhængig af, at den omverden, der finansierer dens aktiviteter, har en positiv opfattelse af organisationen og derfor har lyst til at fortsætte denne finansiering. I min analyse af afsender vil jeg derfor undersøge, hvordan Kræftens Bekæmpelse arbejder med at fremstille sig selv gennem deres organisationskommunikation, og på hvilken måde de ønsker at fremstå over for omverdenen. Det andet element er meddelelsen. I kampagnen som kommunikationssituation udgør den det samlede antal kampagneaktiviteter. For at begrænse dette genstandsfelt vælger jeg, at fokusere på hjemmesiden Skrunedforsolen.dk, fordi en belysning af kommunikationsproblemer på denne er særlig relevant, idet den er tænkt som en fast bestanddel af hele kampagnens tiårige forløb. Som meddelelse har hjemmesiden to aspekter, 3

4 den fungerer som distributionskanal og udgør gennem sit indhold den information, som afsender ønsker at distribuere til modtager. Derfor kræver en analyse af meddelelsesforholdet at begge disse aspekter inddrages. Det tredje og sidste element er modtageren. Som allerede nævnt opererer kampagnen med en lang række målgrupper og en undersøgelse af modtagerforholdet fordrer derfor først og fremmest en afgrænsning af, hvilken målgruppe, der udgør modtageren. Her vælger jeg Familien Danmark, der i 2007 har været kampagnens primære målgruppe, altså mod hvem de fleste kampagneaktiviteter har været rettet. Kræftens Bekæmpelse giver ikke selv en konkret definition på, hvilke dele af den danske befolkning Familien Danmark dækker over. Derfor vil jeg for en god ordens skyld selv definere målgruppen som alle danskere som privatpersoner. Det andet aspekt, der kræver en afklaring i forhold til analysen af modtager, er, hvordan denne i det hele taget skal gribes an. Den må nødvendigvis basere sig på modtagers egen oplevelse i kommunikationssituationen, og det kræver anvendelse af enten den kvantitative eller kvalitative metode. Jeg vælger den kvalitative metode, fordi den kan skabe en mere nuanceret forståelse for modtagers reception gennem sin mulighed for at belyse bagvedliggende eller kontekstuelle forholds indvirkning. Efter disse nødvendige prioriteringer i problemafgrænsningen træder specialets formål frem som et ønske om forklare og vurdere Skru ned for solen anskuet som kommunikationssituationen med særlig fokus på kampagnens hjemmeside. Afgrænsningen af genstandsfelt, fremgangsmåde og formål gør det muligt at opstille en præcis problemformulering for specialet: Problemformulering Gennem en analyse af Kræftens Bekæmpelses selvfremstilling, en analyse af kampagnehjemmesiden skrunedforsolen.dk og kvalitativ analyse af målgruppens reception af denne hjemmeside, vil jeg undersøge, hvordan Kræftens Bekæmpelse kommunikerer til målgruppen Familien Danmark, og hvilken effekt denne kommunikation kan sige at have. Specialets opbygning Med udgangspunkt i problemformuleringen har jeg valgt at bygge specialet op efter kommunikationssituationens grundskelet. Som en kommunikationsanalyse kræver det 4

5 imidlertid en introduktion til kommunikationsbegrebet og udviklingen af kommunikationsteorierne, som jeg vil redegøre for i specialets første kapitel. Derefter vil jeg tage de tre kommunikationselementer i kronologisk rækkefølge således, at sammenhængen mellem dem vil træde tydeligst mulig frem for læseren. Disse tre analytiske kapitler er alle bygget op efter en model bestående af en kort teoripræsentation - eller metodiske refleksioner for modtagerkapitlets vedkommende - selve analysen og til sidst det, jeg har valgt at kalde konkluderende betragtninger. Her er tale om lige dele delkonklusion og perspektivering af emnet for både at samle analysens tråde og sætte dem ind i andre relevante sammenhænge, som prioriteringen af stoffet blot ikke har givet plads til i selve analysen. Kapitel 1: Her definerer jeg kommunikation som begreb og giver en fremstilling af udviklingen i kommunikationsteorier og modeller. Jeg opdeler udviklingen i syv faser, hvor i hver fase vil præsentere de vigtigste forskernavne, forskningsresultater og modelkonstruktioner, som jeg vil relatere til den samlede udvikling som kontekst. Kapitel 2: Her vil jeg analysere Kræftens Bekæmpelses organisationskommunikation med organisationens videnregnskab for 2006 som analyseeksempel. Jeg vil tage udgangspunkt i Mie Femø Nielsens PR-trekant, der opdeler organisationens kommunikationsarbejde i tre elementer, identitet, selvfremstilling og image. Fokus vil være på selvfremstillingen som jeg vil analysere ved hjælp af van Riels begreb om corporate identity, Greimas aktantmodel og Goffman teori om den menneskelige selvfremstilling som symbolsk interaktion. Til at kontekstualisere mine resultater har jeg lavet et kvalitativt interview med Kræftens Bekæmpelses kommunikationschef Kurt Damsgaard, hvis svar, jeg vil forholde til min analytiske konklusioner. Kapitel 3: Her vil jeg analysere Skrunedforsolen.dk ud fra henholdsvis Munk og Mørks brugervenlighedsteori og Jørgensen og Onsbergs argumentationsteori. Jeg vil inddrage visualitetens rolle i forhold til begge teorier, der overvejende opererer med en verbalsproglig fortolkning af tekstbegrebet. Jeg vil bruge de to teorier samt visualitetsdiskussionen til at analysere henholdsvis opbygningen og formidlingen af information på Skrunedforsolen.dk. Det skal her tilføjes, at analysen er lavet i oktober måned 2007 og hjemmesiden, hvorfor hjemmesiden siden da har ændret forside, men kun i begrænset omfang indhold. 5

6 Kapitel 4: Her vil jeg begå en receptionsanalyse af Skrunedforsolen.dk med udgangspunkt i kvalitative interview med fire respondenter fra målgruppen Familien Danmark. Respondenterne er segmenteret efter kriteriet beskæftigelse. Analysen tager udgangspunkt i forholdene informationsbehov og relevansopfattelse, reception af mediet, reception af medieindholdet og receptionen af afsenders rolle. Det sidste er for at kunne binde en sløjfe i forhold til kapitel 2s afsenderanalyse, der med sit fokus på organisationskommunikationen, ellers kan komme til at fremstå lidt afskåret fra resten af analysen med det overvejende fokus på kampagnehjemmesiden. Til sidst vil jeg samle analysens pointer ved at give et bud på, hvordan afsender til den videre udvikling af siden kan løse de problematikker som receptionsanalysen afdækker. 1. kapitel: Kommunikation Introduktion til kapitlet I dette første kapitel af specialet vil jeg give et overblik over den kommunikationsteoretiske udvikling. Kapitlet skal anskues som specialets overordnede kommunikationsteoretiske ramme, snarere end et traditionelt teoriafsnit til grundlag for analyse. Det vil i stedet antage en slags harmonikaform, hvor hovedtrækkene i kommunikationsteoriernes udvikling vil blive gennemgået, men hvor jeg vil dvæle særligt ved de teorier, der har relevans for specialets tre analyser, som allerede anført er koncentreret omkring kommunikationsbegrebets tre kerneelementer: afsender, meddelelse og modtager. For overskuelighedens skyld har jeg valgt at opdele den skitserede udvikling i syv tematisk bestemte faser. Fasernes afgrænsning er min egen konstruktion, men tager udgangspunkt i den udvikling, som jeg vil påvise har fundet sted. Faserne er afgrænset efter følgende overskrifter 1. fase: Teorierne tager form 2. fase: Kommunikationen får flere trin 3. fase: Kommunikation som en udvælgelsesproces 6

7 4. fase: Modtagerens behov i centrum 5. fase: Fra transmission til reception 6. fase: Den kognitive proces 7. fase: Relationskommunikation Skellene og overgangene mellem de enkelte faser er i virkelighedens udvikling langt mere flydende end min nødvendigvis lidt rigide fremstillingsform måske tillader. Præsentationen af teorierne, der skal illustrere udviklingen, er både baseret på originale kilder samt gengivelser i en række sekundære værker, der som forskningsoversigter gengiver en række af de i teorierne opstillede kommunikationsmodeller, og desuden har fungeret som inspiration for struktureringen af min egen faseinddeling. Hensigten med kapitlet er ikke at forsøge at give en udtømmende fremstilling af kommunikationsvidenskaben, men ved hjælp af tematisk strukturerede nedslag i de væsentlige teorier at give et overblik over kronologien i udviklingen af kommunikation som en videnskabelig disciplin. En diskussion af de præsenterede teorier må af hensyn til kapitlets omfang nødvendigvis begrænse sig til en kort vurdering af deres betydning i forhold til den overordnede udvikling. Hvad er kommunikation? Før jeg kan begynde kapitlets gennemgang af kommunikationsteoriernes udvikling, er det imidlertid nødvendigt først at spørge, hvad kommunikation i det hele taget er for en størrelse? Ordet kommunikation får umiddelbart én til at tænke på overførsel af informationer eller holdninger i form af en meddelelse fra en afsender til en modtager. Det kan vi kalde kommunikationens grundlæggende princip, fordi det er selve betingelsen for, at den kan finde sted. Men der mangler noget. Ordet kommunikation stammer nemlig fra latin (communicare) og betyder at gøre fælles. Hvis vi lægger denne betydning sammen med det grundlæggende princip kommer kommunikation dermed til at handle om at skabe et fællesskab mellem de involverede parter. Den amerikanske kommunikationsforsker Everett Rogers har i tråd med denne betydning givet følgende definition på ordet: Kommunikation er en proces i hvilken deltagerne frembringer og deler information med hinanden for at nå frem til en fælles forståelse (Egen oversættelse efter Windahl og Signitzer1992: 58). 7

8 Rogers mener, at kommunikation kræver en aktiv indsats fra både afsender og modtager om at dele noget i fællesskab. Man kan i sagens natur godt tale om kommunikation, hvor modtageren ikke inddrages, men så er der i denne forståelse snarere tale om forsøg på kommunikation. Kommunikation vil først være tilfældet, når modtager har forholdt sig til den meddelelse, som afsender forsøger at kommunikere. Hvorvidt modtager tilslutter sig eller forkaster meddelelsen er altså sådan set irrelevant i dette henseende, idet han eller hun for at kunne gøre dette i et eller andet omfang må have forholdt sig til meddelelsen. Kommunikation kan differentieres på mange måder. Her vil jeg blot pege på en vigtig begrebslig skelnen, som vil forudsættes bekendt i resten af kapitlet. Det drejer sig om skellet mellem massekommunikation og interpersonel kommunikation. Massekommunikation forstås som kommunikation som en ènvejshandling fra en til mange (men således stadig med modtagerne i en reaktiv rolle). Denne type kommunikation sker ofte gennem et medie, der i sig selv er karakteriseret ved evnen til at kunne formidle en meddelelse til en stor gruppe modtagere. Interpersonel kommunikation kan derimod defineres som tovejskommunikation mellem to eller nogle få personer, hvor alle parter i kommunikationen har mulighed for at ytre sig og være aktive i samtalen og påvirke interaktionen (Just et al 2007: 24). En af de nævneværdige forskelle mellem de to kommunikationsformer er modtagers mulighed for at reagere direkte på meddelelsen over for afsender dialogisk i den interpersonelle kommunikation, mens massekommunikation teoretisk set er karakteriseret ved den fraværende mulighed for direkte respons fra modtagerne. Responsen når som oftest afsender gennem kommunikationskanaler og ofte med en tidsmæssig forskydning. Dette nedslag i en af de mange differentieringer i kommunikationsbegrebet er væsentligt i denne sammenhæng, fordi en vigtig pointe i den kommunikationsteoretiske udvikling er, at der er sket en bevægelse i perspektivet på kommunikation fra det massekommunikative til det interpersonelle som følge af et stadig større fokusskift fra afsender til modtager. Kommunikation i modelform I min gennemgang af den kommunikationsteoretiske udvikling vil jeg, med henblik på at konkretisere udviklingen, præsentere de væsentligste kommunikationsmodeller, der er skabt inden for de præsenterede teorier. Men hvorfor i det hele taget beskæftige sig med kommunikation i modelform? En model kan defineres som en teoretisk og simplificeret 8

9 repræsentation af den virkelige verden, som antyder forbindelser mellem elementer (Just m.fl. 2006: 26). Med denne definition in mente kan man argumentere for, at styrken ved modeller er, at de ved at udvælge dele af virkeligheden kan forenkle den, således at de enkelte dele lettere kan relateres til hinanden. Modeller kan altså ikke bruges til at forklare virkeligheden fuldt ud, fordi de i deres natur er kompleksitetsreducerende, men de hjælper os til at forstå den ved at belyse væsentlige perspektiver eller sammenhænge. Derudover kan en kommunikationsmodel hjælpe med at forudsige kommunikationens potentielle konsekvenser, fordi de gør det muligt at opstille hypoteser for kommunikationens virkningsmuligheder. Når jeg her inddrager kommunikationsmodeller i gennemgangen af kommunikationsteoriernes udvikling er det fordi, de også fungere som konkretiserende illustrationer af de gennemgåede teorier. To grundlæggende paradigmer Den danske medieforsker Preben Sepstrup argumenterer for, at der findes to grundlæggende videnskabelige hovedretninger i kommunikationsforskningen, nemlig det samfundsvidenskabelige og det humanistiske paradigme (Sepstrup 1999: 24). Den samfundsvidenskabelige kommunikationsforskning er oprindelig baseret på ideen om massemediernes magtfulde påvirkningseffekter på letpåvirkelige modtagere. Den tidlige forskning knyttede an til psykologiens behaviorismeteori, hvor den menneskelige indlæringsevne blev forstået ud fra en enkel årsag-virkning opfattelse. Den samfundsvidenskabelige kommunikationsteori kombineres i praksis med kvantitative metoder som statistisk analyse af store empiriske undersøgelser, der kan bruges til at generalisere på gruppe- og samfundsplan for at kortlægge individets adfærd. Den har koncentreret sig om at måle effekterne af massekommunikation og forstår traditionelt kommunikation ud fra en hierarkisk distributionsmodel, hvor afsender rammer modtagerne direkte med sit budskab ved at bruge massemedier som distributionskanal. Årsagen til at paradigmet, ifølge Sepstrup, fortsat dominerer anvendt forskning er inddragelsen af modtagerne som udgangspunkt for planlægningen af en kommunikationsindsats. Der hvor de samfundsvidenskabelige kommunikationsteorier kommer til kort er at skabe en forståelse for forhold ved modtageren og modtagelsen, der er anvendelige i praksis (Sepstrup 1999: 25). Den humanistisk funderede kommunikationsforskning adskiller sig fra den samfundsvidenskabelige ved at tildele modtagers forståelse af meddelelsen en væsentlig rolle. 9

10 I stedet for at koncentrere sig om afsenders distribution ligger fokus på modtagerens reception i kommunikationssituationen. I den humanistiske kommunikationsteori finder vi ikke effektteorier bygget på sammenhænge mellem årsager og virkninger, men i stedet undersøgelser af meddelelsens indhold og hvordan dette skabes i samspil med den sociale og kulturelle kontekst, som modtageren befinder sig i. Den humanistiske tilgang anvender hovedsageligt kvalitative metoder, der i praksis kan give indsigt i og forståelse for konkrete sammenhænge og gennem denne forståelse af modtagerens møde med teksten hjælpe afsender med at nå sit mål med kommunikationen. Imidlertid mener Sepstrup at dette også er tilgangens afgørende svaghed, fordi det forhindrer den i at kunne anvise klare fremgangsmåder for tilrettelæggelsen af kommunikationsindsatser (Sepstrup 1999: 27). Kommunikationsteoriernes udviklingsfaser I det følgende vil jeg her præsentere mit bud på en faseopdeling af kommunikationsteoriernes udvikling, herunder en præsentation af de vigtigste teoretikere og kommunikationsmodeller inden for hver fase. Første fase: Teorierne tager form Under Anden Verdenskrig forskede man inden for det amerikanske militær både i kommunikation og informationsteknologi. Den første fase i kommunikationsteoriernes udvikling tilhører det samfundsvidenskabelige paradigme. Kommunikation blev opfattet som en envejsproces, hvor afsender transmitterer en meddelelse til en modtager gennem et massemedium. Massemediernes indflydelse var for alvor blevet opdaget gennem lanceringen af den gule presse i 1890 erne og ikke mindst ved radioens ankomst i 1920 erne og de første tv-prøveudsendelser i tiåret efter. Samme årti som filosoffen Herbert Blumer, i tråd med de samfundsvidenskabelige teoridannelser om massesamfundet, gav den første formelle definition på begrebet masse. Blumer så massen som en større samling af individer uden et direkte interessefællesskab, men i stedet præget af social isolation og manglende selvbevidsthed og organisering (Just m.fl.: 56). I tråd med denne teori opfattedes modtager i denne fase som et tomt hylster. Afsenderen havde altid monopol på meddelelsen og kunne proppe alle de meddelelser, som de ønskede i de forsvarsløse modtagere via massemedierne, som man formodede havde en næsten 10

11 uovervindelig påvirkningskraft på de forsvarsløse modtagere. Denne forståelse af kommunikation sammenfattes bedst i den såkaldte kanyleteori (Windahl og Signitzer 1992: 53). Ideen bag kanyleteorien er selv baseret på stimuli respons modellen, som er hentet fra biologien og gerne afbildes: S. O. R. Figur 1.1. Stimuli-respons modellen Kommunikation er her en proces, hvor en udefrakommende stimulus (S) påvirker en organisme (O), som reagerer på påvirkningen med en respons (R) (Sepstrup 1999: 33). En af pionererne i denne fase af kommunikationsforskningen er den amerikanske sociolog Harold D. Lasswell. Under Anden Verdenskrig forskede Laswell især i propaganda, som han analyserede ved hjælp af empiriske oponionsundersøgelser, og politisk kommunikation. Hans vigtigste bidrag til kommer i form af en model sat op som et sæt af spørgsmål, der skal anvendes i planlægningsfasen for at sikre, at kommunikationen når sit tilsigtede mål (Henriksen 2001: 18): HVEM siger HVAD I hvilken KANAL til HVEM med hvilken EFFEKT Figur 1.2. Laswells kommunikationsmodel Laswells model er væsentlig, dels fordi det er den første formel for planlægning af strategisk kommunikation, der slår igennem i kommunikationsforskningen. Og dels fordi den, foruden afsender, meddelelse og modtager, og introducerer begreberne kanal og effekt 11

12 Den samme lineære envejsopfattelse af kommunikationsprocessen og primære fokus på kommunikationens effekt, der er typisk for denne periode i kommunikationsforskningen, genfinder vi i Shannon & Weavers matematiske kommunikationsmodel fra 1949: Informationskilde Budskab Afsender kanal Modtager Støjkilde Figur 1.3. Shannon og Weavers kommunikationsmodel Det særlige ved Shannon og Weavers model er erkendelsen og begrebsliggørelsen af betydningen af ydre faktorer i kommunikationsprocessen. Modellen viser, at afsenders budskab ikke nødvendigvis når frem til modtager i sin oprindelige form, men kan ændre sig undervejs i processen på grund af påvirkningsmuligheder fra ydre støjkilder (Henriksen 2001: 23).. Anden fase: Kommunikationen får flere trin Den amerikanske kommunikationsforsker Paul Lazarsfeld var en af de første, der gjorde op med opfattelsen af massemediernes enorme effekt på modtager i kommunikationen. Allerede i 1940 lavede han en undersøgelse af det amerikanske præsidentvalg under titlen The People s Choice (1944), der betragtes som en milepæl i kommunikationsforskningens historie. I The People s Choice påviste han, at kun en lille procentdel af vælgerne ændrede mening under valgkampen som følge af mediepåvirkning. Påvirkning kom derimod langt hyppigere fra den nære sociale omgangskreds (Henriksen 2001: 30).. En stor del af befolkningen var således mere tilbøjelig til at lytte til folk, de kendte i forvejen og hvis dømmekraft, de stolede på. Lazarsfeld kaldte disse for opinion leaders eller opinionsledere. Lazarsfelds undersøgelser viste, at, i konkurrence med opinionslederne, var massemedierne slet ikke så effektivt et påvirkningsinstrument, som man tidligere havde troet. Han opstillede i 1955 sammen med sin kollega Elihu Katz en hypotese over undersøgelsernes resultater, som han kaldte two-step-flow 12

13 modellen eller to-trinsmodellen. Modellen viste, at massekommunikationens påvirkning foregår i to trin. Først påvirkes opinionslederne af de ideer eller informationer, som massemedierne distribuerer.. Efterfølgende påvirker opinionslederne så de mennesker, som oponionslederne har kontakt med igennem interpersonel kommunikation, og som Lazarfeld kaldte for followers (Windahl og Signitzer 1992: 53) 2 : Massemedier Opinions ledere Opinions ledere Opinions ledere Figur 1.4. To-trinsmodellen Lazarsfelds to-trinsmodel blev efterfølgende udvidet i de såkaldte flertrinsmodeller, der hævdede, at kommunikationsprocessen var mere kompliceret end to trin. Disse modeller tilgodeså, at påvirkningsprocessen fandt sted blandt alle modtagere, også uden for opinionsledernes rækkevidde. En af de mest indflydelsesrige fortalere for flertrinsprocessen var Everett Rogers. I værket Diffusion of Innovations, der udkom første gang i 1962, forsøgte Rogers at kortlægge måden individer modtager eller afviser innovationer med udgangspunkt i et forskningsprojekt om optagelse af nye landbrugsmetoder blandt en gruppe farmere i Colombia. Værket udvides senere til at berøre andre former for innovationer som produkter, ideer og holdninger og de mekanismer, der gør sig gældende i sociale forandringsprocesser. Diffusion of Innovations er omfattende, og Rogers tanker kan ikke sammenfattes i en enkelt kommunikationsmodel. Men kort fortalt er Rogers pointe blandt andet den, at spredningen af et produkt eller en idé sker over tid og gennem en række forskellige kanaler blandt medlemmer af et socialt system. Individerne kan vælge enten at optage eller forkaste produktet eller ideen gennem hele den proces, som Rogers anser diffusionen for. Kommunikation er gennemgående for hele processen, men på hvilken måde den foregår og hvilke kanaler, der er i spil, afhænger af, hvilket stadie af de fem mulige i diffusionsprocessen, som modtageren befinder sig på (Windahl og Signitzer 1992: 57). 2 Lazarfeld og Katz tegnede ikke selv en model over Two-Step Flow-hypotesen, men er senere blevet fremstillet i modelform af en række kommunikationsforskere. Se f.eks. Windahl et al (2002): 53 13

14 Tredje fase: Kommunikation som en udvælgelsesproces Det som udviklingen fra Shannon & Weaver og Lasswell til Lazarsfeld og Rogers viser, er blandt andet et begyndende fokus på modtagerforholdet og problematisering af teorien om afsenders monopol på meddelelsen. På samme tid begyndte man imidlertid også at interessere sig yderligere for mediets rolle. Blandt de første, der anskuede mediets rolle som mere end blot distributionskanal for afsender var kommunikationsforskeren David Manning White, der i 1950 påviste, hvordan massemedierne spillede rollen som en slags portvogter eller gatekeeper, som han kaldte det, i kommunikationsprocessen (Henriksen 2001: 40). Begrebet gatekeeper blev opfundet tre år tidligere i 1947 af sociologen Kurt Lewin, som brugte det om sine undersøgelser af madprodukters vej fra producent til spisebordet (Henriksen 2001: 39). Han tillagde begrebet de personer, der i processen afgjorde om et produkt fik lov til at fortsætte vejen ud til forbrugeren. Ud fra undersøgelser af måden redaktøren på en mindre amerikansk avis udvalgte nyheder, opstillede White i forlængelse af Lewins teori sin model: Afsender Nyhed 1 Nyhed 2 Medie X Xx Nyhed 2 Modtager Nyhed 3 Medie X Figur 1.5 Whites Gatekeepermodel Modellen viser, hvordan en strøm af nyheder udgår fra en afsender og på vej mod modtager må passere en port, hvor nogle nyheder kasseres og andre passerer og når modtageren. Fjerde fase: Modtagerens behov i centrum Den fjerde fase i kommunikationsforskningen er karakteriseret ved at kommunikationsforskernes interesse flytter sig fra mediet til modtageren. Den mest indflydelsesrige repræsentant for det begyndende fokusskift fra afsender til modtager var den såkaldte uses and gratifications-teori, der dominerede den samfundsvidenskabelige kommunikationsforskning i 1960 erne og 1970 erne Uses and gratifications-teorien interesserede sig for årsagerne til modtagerens mediebrug, hvordan de brugte medierne og 14

15 hvilke behov, der blev opfyldt med medieforbruget. Grundlaget for teorien er overbevisningen om, at modtager mere eller mindre aktivt søgte de meddelelser, der var mest tilfredsstillende. Graden af den oplevede tilfredsstillelse afhang af den enkelte modtagers behov og interesser. Jo mere tilfredsstillende meddelelsen blev oplevet, jo større var chancen for at vinde modtagers accept. Blandt de mest indflydelsesrige kommunikationsmodeller inden for uses and gratifications-teorien er denne model af Bumler og Katz fra 1974 (Windahl og Signitzer 1992: 159): Der findes grundlæg gende sociale og psykologi ske behov, der genererer forventninger til masseme dierne, som fører til forskellige former for medieeksponering, der resulterer i behovstilfredsstillelse og andre (ofte uintenderede) konsekvenser Figur 1.6. Bumler og Katzs kommunikationsmodel Den dominerende opfattelse af modtageren som genstridig i den samfundsvidenskabelige kommunikationsforsknings første faser bliver med uses and gratifications-teorien afløst af opfattelsen af behovsstyret modtager. Kommunikationssituationen var dermed ikke længere at opfatte som en påvirkningssituation fra afsender til modtager, men en forhandlingssituation mellem afsender og modtager. Femte fase: Fra transmission til reception Ligesom det kan ses i Bumler og Katzs model udelades afsender i mange af de modeller, der opstilles inden for uses and gratifications-teorien. Det kunne let betragtes som et varsel på det paradigmeskift, som kommunikationsteorierne undergik fra slutningen af 1970 erne. Ikke blot havde fokus flyttet sig stadig mere fra afsender til modtager, på samme tid blev den samfundsvidenskabelige kommunikationsforskning og dens kvantitative metoder overskygget af en humanistisk inspireret kommunikationsforskning, der benyttede sig af kvalitative forskningsmetoder. Receptionsteorien, som den kom til at hedde, interesserede sig især for forholdet mellem meddelelse og modtager, nemlig hvordan meddelelsens indhold blev skabt i samspil med modtager ud fra den sociale og kulturelle kontekst, som modtager indgik i. 15

16 Kommunikation kunne ikke længere opfattes som en lineær proces fra afsender til modtager. I stedet måtte modtager anskues som et aktivt skabende element i kommunikationsprocessen, der forholdte sig til meddelelsen ud fra sin individuelle erfaringshorisont. Receptionsteorien havde rod i cultural studies teorien med Stuart Hall i spidsen, der blandt andet konkluderede, at mødet mellem modtager og meddelelsen var at forstå som en forhandlingssituation, hvori meddelelsens betydningsdannelse i modtager afhang af modtagerens kulturelle baggrund. For Hall lå tekstens betydning et sted mellem afsender og modtager og selv om afsender indkoder meddelelsen på en særlig måde, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at modtager afkoder meddelelsen på samme måde (McQuail 2000: 56-57). Man kan tale om to forskellige retninger inden for teorien, en teoretisk orienteret forskning og en empirisk orienteret forskning (Højbjerg 1994: 20). Den første undersøger, hvilke træk i meddelelsen, der muliggør forskellige receptioner af den samme meddelelse, mens den anden bruger empiriske metoder til at undersøge den faktiske reception af den givne meddelelse. Den teoretiske receptionsforskning Blandt den teoretiske receptionsforsknings hovednavne var Hans-Robert Jauss, Umberto Eco og Wolfgang Iser, der alle baserede deres forskning på analyser af litterære tekster. Deres fælles udgangspunkt var ideen om at betydningen af en tekst opstår i læsningen, gennem mødet med modtageren. Det sker ved at teksterne simpelthen indskriver modtager i sine strukturer. Jauss mente, at læseren havde et bestemt mentalt sæt af forventninger eller perspektiv det han kaldte for forventningshorisont - hvormed han eller hun til enhver tid mødte teksten. (Jensen 2002: 167)). Iser talte på sin side om tekstens tomme pladser som et tilbud til læseren om at medvirke ved at tilføre tekstens mening (Iser 1981: 112). Eco adopterede begrebet om de tomme pladser og fastholdt, at en tekst - ved at være gennemsyret af det ikke-sagte - rummede betydningspotentiale, som kunne aktualiseres af en aktiv og medskabende læser. Denne aktualisering afhang, ifølge Eco, imidlertid af tekstens grad af åbenhed eller lukkethed, der henviste til i hvor høj grad teksten gav rum til læserens samarbejde. En lukket tekst ville lette læserens fortolkningsarbejde, mens en åben tekst stillede højere krav til læserens arbejde. Både Iser og Eco var enige om, at det var tekstens ubestemthed, der katalyserede læserens ønske om at tage imod tekstens tilbud om at fuldende 16

17 den. Et andet fællestræk mellem Eco og Iser var deres fokus på den diskursive læser, altså modtager som indskrevet i teksten. Ecos begreb modellæser og Isers ideallæser, dækker således over, hvordan afsender i teksten afstemmer sine kompetencer over for modtageren ved at forudse denne gennem blandt andet graden af sproglig vanskelighed, mængden af referencer (og), ved at indlægge nøgler, tilbagehenvisninger og muligheder for forskellige grader af læsninger på kryds og tværs (Eco 1981: 189). Den empiriske receptionsforskning Den empiriske receptionsforskning tog i modsætning til den teoretiske forskning udgangspunkt i modtagerens møde med meddelelsen, som den rent faktisk tog sig ud, ved hjælp af kvalitative metoder som deltagerobservation, fokusgrupper og dybdeinterviews. Et af hovednavnene blandt de første empiriske receptionsforskere var James Lull. I The Social Uses of Television fra 1980 udlagde han sin undersøgelse af de sociale mønstre i amerikanske familiers tv-brug. Ved hjælp af den etnografiske forskningsmetode i form af deltagerobservation fandt han ud af, at forbruget havde to funktioner. En strukturel funktion ved at genere en bestemt atmosfære eller miljø i hjemmet og ved at regulere familiens tid eller aktiviteter. Og en relationel funktion, hvor familierne brugte tv et til eksempelvis at fascilitere eller bevidst at undgå kontakt med hinanden (Lull 1990: 35-37). Et væsentligt forhold ved den empiriske receptionsforskning var, at den var med til at gøre op kommunikationsforskningens traditionelle skel mellem elite- og massekultur. Tre af de forskere, der bidrog substantielt til denne udvikling, var Janice Radway og Tamar Liebes og Elihu Katz. I 1984 udgav Radway Reading the Romance, en undersøgelse af engelske kvinders læsning af romanblade. Her påviste hun ikke kun den teoretiske receptionsforsknings pointe om, at alle modtagere i dette tilfælde kvindelige romanbladslæsere - producerede individuelle tolkninger af den samme meddelelse ud fra deres personlige sociale og kulturelle kontekst, men belyste desuden, hvordan kvinderne brugte romanbladene som en ressource i det daglige liv. Med det analytiske fokus på årsagerne til og konsekvenserne af selve læsehandlingen, belyste Radway, hvordan de kvindelige læsere brugte romanbladene som inspiration til håndteringen af familielivet og ægteskabet og til at insistere på muligheden for at have et eget rum at gå ind i, der gav tid til dem selv (Jensen 2002: 164). Den samme ophævelse af skellet mellem elite- og massekultur i medieprodukter bidrog Liebes og Katz med i deres tvær-kulturelle undersøgelse af forskellige etniske gruppers reception af den amerikanske 17

18 sæbeopera Dallas i værket The Export of Meaning fra Undersøgelsen var desuden et af de første forsøg på at lave komparativ receptionsforskning. Sjette fase: Den kognitive proces Næsten som en naturlig forlængelse af receptionsteoriens fokus på den aktive modtager spirede den kognitive kommunikationsforskning frem i 1990 erne. Med inspiration fra naturvidenskabelige discipliner som neuropsykologi, medicin og biologi kom den til at repræsentere en slags tredje vej i forhold til den samfundsvidenskabelige og den humanistiske kommunikationsforskning (Jensen 2002: 36). Det startede i filmforskningen, hvor amerikanske filmteoretikere som David Bordwell allerede i 1980 erne begyndte at søge forklaringer på tilskuerens mentale arbejde i forhold til filmen oppe på lærredet og svar på spørgsmålet om, hvordan det gik til, når tilskueren forstod en film. I 1990 erne udvidede interessen sig til at inkludere emotive aspekter. Som repræsentant for denne opfattelse argumenterede Torben Grodal eksempelvis for, at den menneskelige tankevirksomhed, der blev aktiveret i en given fiktionstype, var systematisk forbundet til tilskuerens følelsesvirksomhed i mødet med filmen således, at film, der gjorde brug af bestemte prototypiske konventioner, kunne fremkalde bestemte følelser i modtageren. Det skyldtes også, at filmoplevelsen ikke adskilte sig grundlæggende fra måden, tilskuerens oplevede den virkelige verden på (Jørholt 1995: 32-38). En af de vigtigste repræsentanter for den kognitive skole inden for den bredere kommunikationsforskning var amerikanske Paul Messaris, der især var inspireret af den sidstnævnte tilgang. I Visual Persuasion fra 1997 undersøgte han billeders rolle i reklamer. Messaris mente, at visuel kommunikation havde den særlige fordel frem for sprog eller musik, at forståelsen af den ikke afhang af, hvorvidt modtageren var bekendt med et særlig sæt af figurative konventioner, som det er tilfældet med de non-visuelle kommunikationsformer. Forståelsen af visuel kommunikation hang, ifølge Messaris, sammen med generelle kognitive egenskaber i mennesket og erfaringer fra den virkelige verden. Gennem sin evne til at genskabe modtagerens virkelighed havde billeder således den fordel, at de kunne udløse de samme emotionelle responser i modtageren, som virkelige hændelser kunne, fordi tilskuerpositionen genskabte en genkendelig virkelighedsposition. Fordelen ved den visuelle overtalelse lå således i dens analogi til virkeligheden. Med udgangspunkt i tre af tegntyperne i Charles Sanders Pierces tegntaksonomi pegede Messaris på tre måder, som reklamen kunne bruge visualitet til at overbevise modtager på (Messaris 1997: vii). 1) Ikonografisk ved at 18

19 fremkalde følelser gennem simulering af fremkomsten af en virkelig person eller objekt. 2) Indeksikalsk ved at fungere som et fotografisk bevis på, at en given situation har fundet sted. 3) Og symbolsk gennem det Messaris også kaldte den syntaktiske ubestemthed, der henviste til billeders evne til at etablere et implicit link mellem for eksempel billedet af det reklamerede produkt og andre umiddelbart arbitrære billeder. Syvende fase: Relationskommunikation Med receptionsteorien og den kognitive teori har kommunikationsforskningen udviklet sig fra kanyleteoriens ensidige afsenderperspektiv til et modtagerperspektiv under stadig udvikling. Fremkomsten af nye medier har desuden vist, hvordan massekommunikationen i større og større grad konvergerer med den interpersonelle kommunikation, som det eksempelvis ses i den seneste tids fremvækst af sociale netværkstjenester på internettet. En udvikling, der heller ikke har mindsket kommunikationsforskningen interesse for modtagerforholdet. Imidlertid er det en anden form for relationskommunikation, som jeg vil sætte fokus på i den sidste del af denne gennemgang af kommunikationsteoriernes udvikling. Kommunikation er særlig inden for de sidste tyve år blevet en praktisk disciplin, som har bevæget sig ind på ledelseskontorer i de fleste større og mindre organisationer og virksomheder. Det har naturligvis generet en forskningsmæssig interesse, som jeg vil samle i paraplybegrebet organisationskommunikation. En af de væsentligste teoridannelser inden for organisationskommunikation er public relations, oftest blot kaldet PR. PR dækker over den kommunikation, som en organisation har med sin omverden og som oftest finder sted via massemedierne (Just m.fl. 150). Fire former for PR De amerikanske PR-forskere James E. Grunig og Todd Hunt opstillede i 1984 en model over denne udvikling (Just m.fl ). Modellen bestod af fire kommunikationstyper, der var opstået kronologisk uden dog nødvendigvis at have afløst hinanden, idet alle i dag, i et større eller mindre omfang, praktiseres af organisationer. De fire kommunikationstyper er: 1) Presseagentur: Meddelelsen spredes til modtagerne gennem massemedierne. Sandhedskriteriet er underlagt det primære mål om medieomtale. 19

20 2) Offentlig information: Stadig et afsenderorienteret perspektiv på kommunikationssituationen, men her har sandheds sandhedskriteriet første prioritet. 3) Tovejs asymmetrisk kommunikation: Formålet er videnskabelig overbevisning af modtager. Feedback fra modtageren inddrages gennem eksempelvis anvendelsen af interviewdata, men formålet er udelukkende effektivisering af kommunikationen. 4) Tovejs symmetrisk kommunikation: Her er formålet at skabe forståelse for organisationens adfærd ved at inddrage modtager og dermed altså sikre en balance i kommunikationen. Den symmetriske model dukkede op i 1990 erne i USA og omtales i PR-teorien stadig som en anbefalelsesværdig model for organisationskommunikation (Just m.fl. 1956). For mig at se er der to svagheder ved denne kommunikationsform. For det første kræver den, at afsender afgiver en del af kontrollen over sin adfærd og for en organisation kan det let få uønskede økonomiske konsekvenser. For det andet må det være kommunikationsproblemet eller kommunikationssituationen, der afgør, hvorvidt samtale er mere hensigtsmæssig end overtalelse. I en informationskampagne som Skru ned for solen vil et asymmetrisk forhold mellem afsender og modtager nødvendigvis være indbygget i kommunikationen. Organisationen som et tegn Inden jeg i næste kapitel vil tage hul på afsenderanalysen i Skru ned for solen vil jeg præsentere en sidste model inden for PR-teorien, som også fungerer som udgangspunkt for denne analyse. Modellen er Mie Femø Nielsens trekantede tegnmodel, der anskuer PR som en semiotisk proces (Femø Nielsen 2000: 20): Image Profil Identitet Figur 1.7. Femø Nielsen PR-model 20

21 Femø Nielsens model er inspireret af to af semiologiens vigtigste skikkelser, Ferdinand de Saussure og Charles Sanders Pierces. Saussure opdeler et tegn i betegner, som er det fysiske tegn og betegnet, som er vores idé om tegnet. Pierce derimod opererer med en tegnmodel opdelt i tre elementer. Et tegn, der er selve det mentale billede, et objekt, som tegnet referer til og endelig interpretanten, som er modtagers mentale fortolkning af tegnet (just m.fl. 2006: 34). For at anskueliggøre den funktion, som PR har i en organisation, ser Femø Nielsen i sin model selve organisationen som et tredelt tegn. Tegnet består af identitet, profil og image, hvor identiteten svarer til Saussures betegner og Pierces objekt, profilen til Saussures betegnet og Pierces tegn og image til Pierces interpretant. Model kan bidrage til at forstå, hvordan samspillet mellem organisation og omverden hænger sammen, idet der ifølge Femø Nielsen ideelt hele tiden vil foregå en vekselvirkning mellem de tre elementer, der gensidigt påvirker hinanden (Femø Nielsen 2000: 22). I næste kapitel vil jeg gennemgå de tre elementer mere grundigt, idet de vil fungere som udgangspunkt, når jeg her tager hul på min analyse af Kræftens Bekæmpelse som afsender i Skru ned for solen mellem 12 og 15 anskuet som kommunikationssituation. 21

22 2. Kapitel: Afsenderen Introduktion til kapitlet I dette kapitel vil jeg undersøge afsenderforholdet i Skru ned for solen ved at kigge nærmere på den måde Kræftens Bekæmpelse fremstiller sig selv i sin kommunikation. Kræftens Bekæmpelse er ifølge analyseinstituttet AC Nielsens årlige imageundersøgelse den af Danmarks velgørende og humanitære organisationer, der har det bedste image 3. For en organisation, der næsten udelukkende finansieres gennem private midler, er et godt image afgørende. Men som allerede beskrevet er konstruktionen af et image en proces, der finder sted i modtageren. En organisation kan derfor ikke selv skabe sit image, men kun forsøge at bearbejde det i kommunikationen af sin identitet. En kommunikationsanalytisk forståelse af Kræftens Bekæmpelse kræver derfor en analyse af organisationens selvfremstilling. Dette kapitel falder i to dele. I den første del vil jeg præsentere det teoriapparat, som ligger til grund for analysen. Her vil jeg tage udgangspunkt i Mie Femø Nielsen trekantede PR-model, som jeg introducerede i første kapitel i afsnittet om relationskommunikation og uddybe det i forholdet mellem organisationens identitet, selvfremstilling og image. Jeg vil undersøge elementerne punktvis og undervejs i hvert punkt introducere relevante eksterne teorier begreber, som er relevant for analysen. I analysen, der er fokuseret omkring selvfremstillingsbegrebet, har jeg valgt Kræftens Bekæmpelses videnregnskab 2006 som empiri og jeg vil indlede min analyse med at præsentere nærmere. Analysen integrerer både et internt og eksternt aspekt. Det skal forstås således, at det interne aspekt tager udgangspunkt i den præsenterede teori, mens det eksterne aspekt diskuterer analysen i forhold til et kvalitativt interview med Kræftens Bekæmpelse kommunikationschef Kurt Damsgaard. Interviewet (bilag 1.1) er et semistruktureret interview, hvor udgangspunktet er en spørgeguide, der tematisk struktureret efter afsnittets teoriapparat. Fordelen med et kvalitativt interview med Kurt Damsgaard er, at han som informant giver adgang til strategiske overvejelser, der kan bekræfte eller afkræfte analytiske pointer, få tilgang til organisationens eget begrebsapparat samt, at det er metodisk kombinerbar med den interne tekstanalyse. Samtidig har det givet mulighed for at få afprøvet analytiske hypoteser 3 I 2006 placerede Kræftens Bekæmpelse sig for sjette år i træk øverst på analyseinstituttet AIM*ACNielsens årlige imagemåling (Videnregnskab, Kræftens Bekæmpelse, 2006). Kræftens Bekæmpelse anslår, at 88 % af danskerne kender foreningens logo (kildehenvsining). 22

23 forud for specialets formidlingsproces. Det er imidlertid nødvendigt at anerkende, at svarene qua mit tilhørsforhold til organisationens målgruppe, som er alle dele af befolkningen, i sig selv vil være udtryk for organisationens selvfremstilling og derfor hele tiden må diskuteres kritisk, i forhold til de analytiske pointer. Selve den kvalitative metode vil blive bredt yderligere ud i specialets tredje kapitel om receptionen af Skru ned for solen. Teorierne om den kommunikerende organisation Udgangspunktet for dette afsnit er de tre elementer i Mie Femø Nielsens PR-model, nemlig identitet, selvfremstilling og image. PR handler om, hvordan organisationer gennem kommunikation skaber og vedligeholder relationer til omverden. Femø Nielsen anskuer en organisation som et tegn bestående af de tre begreber identitet, selvfremstilling og image. Den kommunikative proces, der foregår i organisationens PR-arbejde er, at organisationen gennem sin selvfremstilling kommunikerer sin identitet til omverdenen med det formål at påvirke det image, som omverdenen har af organisationen. Med modellen er det ikke Femø Nielsen forehavende at give forklaringer på, hvordan denne proces foregår i praksis, men at give et overblik over den dynamik, som den kommunikative proces organisationens PR-arbejde ideelt er udtryk for. Af denne grund er modellen ikke tilstrækkeligt operationel som analyseværktøj. Imidlertid er en undersøgelse af tre begreber og ikke mindst forståelsen af deres indbyrdes, gensidigt påvirkende forhold til gengæld særdeles relevant, hvis man skal undersøge organisationen som afsender i en kommunikationssituation. I det følgende vil jeg derfor sætte de tre begreber ind i en analytisk operationel kontekst som udgangspunkt for analysen, begyndende med identitetsbegrebet. Identitet Grundlaget for organisationens kommunikation er dens identitet. Det er identiteten, der kommunikeres i selvfremstillingen, og det er omverdenens opfattelse af identiteten, der ligger til grund for konstruktionen af organisationens image. For at forstå, hvad organisationens identitet er for en størrelse vil jeg her inddrage Hatch og Schultz teori om begrebet fra værket The Expressive Organization. De skelner mellem to forskellige repræsentationer af organisationers identitet, henholdvis organisatorisk identitet og corporate identity (Hatch og Schultz 2000: 13). 23

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Grundlæggende kommunikationsteori og praksis v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Illustration 7.1 Lineær distribution slår over i dialogbaseret interaktion del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Liv kender ikke tegneserien, ser

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Medie- og kommunikationsteorier

Medie- og kommunikationsteorier Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Nedenstående er de indledende overvejelser, der ligger til grund for arbejdet med bogprojektet 'Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet'.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Strategisk kommunikation

Strategisk kommunikation Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 29.8-2011 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fra kommunikationspolitik via pressemeddelelse til avisartikel. TDC s kommunikationspolitik succes eller fiasko?

Fra kommunikationspolitik via pressemeddelelse til avisartikel. TDC s kommunikationspolitik succes eller fiasko? Fra kommunikationspolitik via pressemeddelelse til avisartikel TDC s kommunikationspolitik succes eller fiasko? Lisette Eisenhardt Aalborg Universitet Engelsk og International Virksomhedskommunikation

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

oplyse underholde sælge

oplyse underholde sælge those individuals whose behavior, attitudes or knowledge we want to influence, directly og indirectly. (Windahl 1992: Using Communication Theory, p. 12) En målgruppe er den gruppe mennesker, man som afsender

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse 1 2 Titel: En virksomhedsprofilering af Krone Media Tema: IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse Semester: INF6 Projektgruppe: 18 Gruppemedlemmer: Synopsis: Rasmus Eriksen Lise Tordrup

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 INDKREDSNING AF PROBLEM... 4 Problemformulering... 6 Strategisk platform... 6 TEORIVALG... 7 PROJEKTETS OPBYGNING... 7 Temarammeredegørelse... 9 METODE... 11 HERMENEUTIK...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Resumé af bogen: Blue Ocean Strategy De nye vinderstrategier.

Resumé af bogen: Blue Ocean Strategy De nye vinderstrategier. af bogen: De nye vinderstrategier. Sådan skaber man blå oceaner. Markedsbetingelserne indenfor de fleste forretningsområder har gradvist udviklet sig så udbud overstiger efterspørgslen. Accelereret teknologisk

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere