Projekt Livet og døden på plejehjem

Transkript

1 Projekt Livet og døden på plejehjem Et forsknings- og udviklingsprojekt mellem Københavns kommune, Sygeplejerskeuddannelsen og Center for Sammenhængende Forløb, Professionshøjskolen Metropol Lektor, Ph.d., Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen 29. september 2010 Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Side 1

2 Baggrund Indsatsen for døende på plejehjem har svingende kvalitet. Forskning om dødende på plejehjem har ofte et naturvidenskabeligt / medicinsk afsæt.

3 Formål og spørgsmål Overordnede formål At udvikle indsatsen for mennesker, der dør på plejehjem. Mål for del 1 - undersøgelsen At undersøge beboere, pårørende og personalets erfaringer med livet i den sidste tid før døden på plejehjem Mål for del 2 - kompetenceudviklingsdelen På baggrund af eksisterende viden og del I at iværksætte udviklingstiltag, som kompetencemæssigt og organisatorisk forbedrer indsatsen for beboere og pårørende i forbindelse med døden på plejehjem Mål for del - evalueringen At vurdere hvorvidt del 1 og 2 indfriede det overordnede formål

4 Udfordringer for plejehjemmene At tale om døden: Struktur, dokumentation, kommunikation, hvem, hvornår, hvordan, balance mellem respekt for familiens grænser og faglighed. At skulle dø Faglighed (klinisk viden om dødsprocessen), dokumentation, tværfaglige udfordringer, hvem skal være om den døende, etik og jura m.m. Rutiner og ritualer Hvilke, for hvem, funktion m.m.

5 Kompetenceudvikling på de involverede plejehjem Idé katalog blev udarbejdet med udgangspunkt i resultater fra projektets del 1 og anden viden på området. Idé kataloget blev præsenteret på de involverede plejehjem. Individuelt kursusprogram blev udarbejdet for hvert plejehjem, for foråret 2008 og efteråret 2008.

6 Hvordan tænkt vi kompetenceudvikling indenfor de nævnte temaer Kompetenceudvikling ses ud fra tre dimensioner: en vidensdimension en færdighedsdimensionen en personlig holdningsdimensionen. Tre pædagogiske metoder 1. Undervisning i større eller mindre grupper 2. Faglig vejledning 3. Arbejde med et lokalt udviklingsprojekt

7 Kompetenceudviklingstiltag på plejehjemmene - refleksionsdel 2 i evalueringen Plejehjem tiltag Undervisning Plejehjem A Plejehjem B Plejehjem C Klinisk viden om døden. Kommunikation. Jura og etik. Uviklingsprojekt. Klinisk viden om døden. Kommunikation. Rutiner og ritualer. Jura og etik. Udviklingsprojekt. Faglig vejledning Ja (alle) Nej Ja (nogle) Udviklingsprojekt Titel: At tale om døden. Udarbejdet rapport Retningslinier Folder "De 5 faser" Dokumentation (ændring i KOS) Titel: Ønsker for livets afslutning. Udarbejdet rapport Retningslinier Dokumentation (ændring i KOS) Klinisk viden om døden. Holdninger til liv og død. Jura og etik. Udviklingsprojekt. Titel: Plejepersonalets ansvar i forhold til beboerens værdier og rydning af beboeren bolig efter beboerens død. Udarbejdet rapport Retningslinjer En folder

8 Udviklingsprojekt på Absalonhus 1. Undervisning i projektarbejde og etablering af arbejdsgruppen 2. Brainstorm i arbejdsgruppen med udgangspunkt i projekt Livet og døden på plejehjem og egne erfaringer 3. I samarbejde med ledelse og kollegaer udvalgte vi temaet at tale om døden med beboer og pårørende 4. Projektfase/skrivefase Udgangspunktet: Resultater fra projektets del 1 Egne erfaringer fra terminale forløb IKAS standarder for palliation Erfaringer med KOS dokumentation 5. Resultater Rapport Folder De 5 faser i forholdet til liv og død på plejehjem vejledning til personale Tilføjelser i dokumentationssystemet KOS Side september 2010

9 Folderen (vejledning/ retningslinjer ) Fase 1: Ved indflytning udleveres pjecen Velkommen til Absalonhus, som bl.a. introducere til samtale om liv og død. Fase 2: Indenfor en måned. Samtale om beboerens livshistorie og evt. livets afslutning. Fase 3: To måneder efter indflytning. Opfølgning på livshistorie og samtale om livets afslutning. Fase 4: Terminal. Samtale med beboer, pårørende og egen læge. Fase 5: Når mors er indtrådt. Side september 2010

10 Erfaringer fra projektarbejdet Det positivt udfordrende Arbejdsprocessen foregik på arbejdspladsen i arbejdstiden Vi havde hele ledelsens opbakning Vi modtog undervisning i at arbejde med udviklingsprojekt Vi modtog vejledning Godt slutprodukt som anvendes i vores arbejde og til elever Det mere vanskeligt udfordrende Svært at slippe de daglige opgaver At pendulere mellem projektskrivning og de daglige opgaver Om at være og ikke-være til rådighed i de konkret pleje- og omsorgsopgaver Uvanthed ved søgeproces og skriveproces Side september 2010

11 Evalueringsdesign BrugerInddragelse i Kvalitetsvurdering BIKA-modellen Grundlaget er, at brugere ved gruppeinterview tilkendegiver og begrunder, hvorfor de er tilfredse/utilfredse med fx praksis, en indsats Dialog er centralt i modellen og stopper ikke efter, at brugerne er blevet hørt, men Udvalg 4 fokusgruppeinterview med 22 ansatte på plejehjem 1 fokusgruppeinterview med 5 UC medarbejdere fortsætter via udveksling af synspunkter i en aktiv proces for at frembringe ny viden, som grundlag for forandring.

12 Resultater - generelt Begge aktørgrupper oplevede at projektet havde indfriet formålet: a) Personalet oplevede, at deres kompetencer var øget b) der blev iværksat organisatoriske tiltag via lokale udviklingsprojekter Men særlige forudsætninger ift. ledelse, pædagogiske metoder havde betydning for personalets engagement og mulighed for kompetenceudvikling

13 Udviklede kompetencer og organisatoriske tiltag (1) Gav mening at koble udvikling af viden (del 1) og kompetenceudvikling. Viden, færdigheder og holdninger var udviklet således, at personalet a) blev bedre til at argumentere for handlinger b) fik øget evne til at kommunikere og samarbejde med beboere og pårørende => Fra personlig, skjult viden til kollektiv, dokumenteret viden.

14 Udviklede kompetencer og organisatoriske tiltag (2) Positiv betydning for det mono- og tværfaglige samarbejde. a) Øgede faglige forventninger til sig selv og hinanden b) Større rummelighed ift. hinanden c) Øget faglig => sikkerhed og kvalitet i samarbejdet d) Viden og handlekompetence kunne anvendes i andre faglige situationer Organisatoriske tiltag: Retningsangivende og fleksible retningslinjer.

15 Ledelsesmæssige forudsætninger (top- og afdelingsledelse) A. Lederne deltog fysisk i kompetenceudviklingsprogrammet; B. lederne var mentalt nærværende og fokuserede på kursusdagene og i udviklingsprocesserne mellem kursusdagene; C. lederne konkret og praktisk hjalp medarbejderne til at prioritere kurserne; D. personalet oplevede sammenhæng mellem retorik og praktik hos lederne; E. personalet oplevede, at beslutningen om plejehjemmets deltagelse i projektet var foregået i en demokratisk proces.

16 Undervisningens (UV) forandringspotentiale Generel erfaring var, at den generede viden kunne anvendes i andre praksissammenhænge. Forudsætninger: a) Personalegruppens størrelse (8-10) pga. at undervisningen ellers fik karakter af faglig vejledning b) Stabilitet over tid c) At møde og gå til tiden, d) Udgangspunkt i egen praksis skolastisk UV måtte begrænses pga. uvanthed ved at sidde, lytte og forholde sig til ny viden

17 Faglig vejlednings (FV) forandringspotentiale Der er ikke mange erfaringer med FV til denne personalegruppe => vejledere måtte modtage supervision for at tilpasse metoden til gruppen FV og i mindre grad UV bidrog til organisatoriske forandringer ved at inspirere til udviklingsprojekter Forudsætninger: a) at skabe en fælles forståelse for, hvad FV var; b) at supplere med traditionel undervisning i vejledningsforløbene

18 Udviklingsprojekternes (UP) forandringspotentiale Personalegruppen havde få/ingen erfaringer med denne arbejdsform => a) krævede mobilisering af faglige og mentale ressourcer, men b) projektdeltagernes fortællinger var præget af faglig stolthed, engagement og ejerskab Forudsætninger: Anerkendelse fra top- og afdelingsledelse samt kollegaer blev i højere grad vigtig end ved FV og UV Vejlederrollen havde form af projektdeltagelse Nødvendig og tilgængelig teknologi

19 Overvejelser 1. Kompetenceudvikling bør ses i et organisatorisk og lokalt perspektiv 2. Læring og kompetenceudvikling kan ikke skilles ad i viden, holdning/mening og handling - dimensionerne er flettet sammen med den lokale kontekst og det faglig kollektiv 3. Kompetenceudviklingen lykkes bedst dér, hvor de tre metoder har flydt sammen og gensidigt inspireret hinanden 4. Kritik: Beboernes og pårørendes oplevelser er ikke inddraget deres vurderinger kan være anderledes end undervisere og personalet

20 Litteratur om projekt Livet og døden på plejehjem Raunkiær, Mette (2010). Forestillinger og erfaringer om døden på plejehjem. Klinisk Sygepleje, (24) 1: Raunkiær, Mette (2010). At tale om døden - forskelle og ligheder mellem konteksten plejehjem og eget hjem. Sygdom og Samfund, nr. 12: Raunkiær, Mette & Timm, Helle (2008). Livet og døden på plejehjem. Gerontologi; (24) 3: 4-7. Raunkiær, Mette. Hverdagen og døden på plejehjem - at tale om og handle i forhold til døden. I: Birkelund, Regner (red.). Når døden nærmer sig om palliativ omsorg, pleje og behandling. (in press). Raunkiær, Mette, Jensen Gars, Ulla, Jensen Due, Lisbet & Schrøder, Margit (2010). Livet og døden på plejehjem- sammenhæng i den palliative indsats. I: Timm, Helle (red.). Sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet. København: Books on Demand GmbH. Raunkiær, Mette (2008). Forestillinger og erfaringer med livet tæt på døden. Rapport. København: Videncenter for Sammenhængende forløb, Professionshøjskolen Metropol, Side september 2010