Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen"

Transkript

1 Helbredsproblemer og arbejdsliv årige, 2. kvartal 2002 Vesla Skov Lars Peter Smed Christensen

2 Helbredsproblemer og arbejdsliv årige, 2. kvartal 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003 Oplag 1300 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN Pris: 50,00 kr. incl. 25% moms Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: Danmarks Statistik 2003 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

3 Forord På EU-kommissionens initiativ er året 2003 valgt som europæisk handicapår. I den forbindelse blev det besluttet, at der i 2. kvartal 2002 skulle stilles en række supplerende spørgsmål i den fælleseuropæiske Labour Force Survey (arbejdskraftundersøgelsen) til personer med længerevarende helbredsproblemer eller handicap. EU-kommissionen har delvis finansieret dette tillæg til undersøgelsen. Formålet med denne temapublikation er at give en summarisk beskrivelse af de danske resultater fra undersøgelsen. Publikationen indeholder således en kort beskrivelse af typer og varighed af lidelser eller handicap. Herudover beskrives relationer og problemer i forhold til arbejdsmarkedet for personer med længerevarende helbredsproblemer eller handicap. Endelig sammenlignes arbejdsmarkedstilknytningen for personer med helbredsproblemer eller handicap med den øvrige del af befolkningen. Publikationen er udarbejdet i kontoret for Arbejdsmarkedsstatistik af kontorfuldmægtig Vesla Skov, tlf og specialkonsulent Lars Peter Smed Christensen, tlf hvem man også kan rette henvendelse til med eventuelle spørgsmål. Danmarks Statistik, juni 2003 Jan Plovsing / Carsten Zangenberg

4 4 Indhold 1. Helbredsproblemer eller handicap Sammenligning med den øvrige del af befolkningen Datagrundlag og metode... 18

5 5 1. Helbredsproblemer eller handicap En specialundersøgelse i forbindelse med Arbejdskraftundersøgelsen Hver femte har helbredsproblemer Tabel 1. Oplysningerne om folk med længerevarende helbredsproblemer eller handicap er indsamlet som en specialundersøgelse i forbindelse med Arbejdskraftundersøgelsen 2. kvartal 2002, og er baseret på interview med personer i alderen år. Undersøgelsen viser, at i alt personer i alderen år har længerevarende helbredsproblemer eller handicap, hvilket svarer til hver femte i denne aldersgruppe. Befolkningen. 2. kvt år Længerevarende helbredsproblemer eller handicap Ja Nej Uoplyst 14 0 Befolkningen år Flest lider af ryg eller nakkeproblemer Figur 1. Tabel 2 og figur 1 viser typen af helbredsproblem eller handicap. Der er her tale om den væsentligste lidelse, idet nogle personer godt kan have flere problemer. Det fremgår, at den hyppigste lidelse er ryg eller nakkeproblemer, der udgør 28 pct. af samtlige længerevarende helbredsproblemer eller handicap. Som næst hyppigste lidelser følger både problemer med hjerte, blodtryk eller kredsløb og problemer med ben og fødder, der hver især udgør 10 pct. af samtlige helbredsproblemer eller handicap. Mindst hyppige er lidelser som epilepsi eller anfald samt nedsat hørelse og syn. Typen af lidelse Ryg eller nakke Hjerte, blodtryk, kredsløb Ben eller fødder Mentale eller psykiske problemer Andre helbredsproblemer eller Åndedrætsproblemer Arme eller hænder Mave, lever, nyre eller fordøjelse Sukkersyge Hudlidelse, vansiring eller allergi Andre alvorlige fremadskridende Nedsat hørelse Nedsat syn Epilepsi eller anfald Pct.

6 6 Tabel 2. Typer af lidelser år Længerevarende helbredsproblemer eller handicap Type Arme eller hænder 48 6 Ben eller fødder Ryg eller nakke Nedsat syn 15 2 Nedsat hørelse 13 2 Hudlidelse, vansiring eller allergi 33 4 Åndedrætsproblemer 53 7 Hjerte, blodtryk, kredsløb Mave, lever, nyre eller fordøjelse 37 5 Sukkersyge 32 4 Epilepsi eller anfald 10 1 Mentale eller psykiske problemer 65 9 Andre alvorlige fremadskridende sygdomme 23 3 Andre helbredsproblemer eller handicap 52 7 Uoplyst 1 0 I alt De fleste har haft lidelsen i 10 år eller mere Tabel 3. Tabel 3 viser, hvor længe personerne har haft helbredsproblemet eller handicappet. Det fremgår, at 51 pct. af personerne har haft lidelsen i 10 år eller længere tid. Varighed af de længerevarende lidelser år Længerevarende helbredsproblemer eller handicap Varighed Mindre end 6 måneder 16 2 Mellem 6 måneder og 1 år år år år Mellem 5 år og 10 år år eller længere Uoplyst 18 2 I alt

7 7 I alt er 24 pct. af lidelserne opstået i forbindelse med arbejde Figur 2. Tabel 4 og figur 2 viser, hvorledes helbredsproblemet eller handicappet er opstået. Der er 7 pct. af lidelserne der er opstået ved arbejdsulykker, og 17 pct. er arbejdsrelaterede, mens 25 pct. af lidelserne er arvelige eller medfødte og 35 pct. er opstået af andre forhold der ikke er arbejdsrelaterede. Årsagen til det længerevarende helbredsproblem Uoplyst Arvelighed, medfødt ell. fødselskomplikation Andre forhold der ikke er arbejdsrelaterede Andre arbejdsrelaterede forhold Trafikulykke Ulykke eller skade i fritiden Arbejdsulykke Tabel 4. Årsagen til de længerevarende lidelser år Længerevarende helbredsproblemer eller handicap Årsag Arvelig, medfødt eller fødselskomplikation Arbejdsulykke 50 7 Trafikulykke 29 4 Ulykke eller skade i fritiden 33 4 Andre arbejdsrelaterede forhold Andre ikke arbejdsrelaterede forhold Uoplyst 53 7 I alt

8 8 Begrænsninger i forhold til arbejdsliv I tabellerne 5, 6 og 7 og figur 3 ses om personerne med helbredsproblemer eller handicap har eller vil have svært ved enten, at udføre bestemte typer erhvervsarbejde, at udføre erhvervsarbejde i et normalt omfang, eller at klare transporten til og fra arbejde. Figur 3. Problemer i forhold til arbejdsliv Svært ved at klare transport til og fra arbejde Svært ved at udføre arbejde i normalt omfang Svært ved at udføre bestemte typer arbejde Ja Nej Uoplyst Pct. Færrest har problemer med transport 66 pct. har angivet, at de i høj grad eller i nogen grad har eller vil have svært ved at udføre bestemte typer arbejde, jf. tabel 5, mens 55 pct. har eller vil have svært ved at udføre et arbejde i normalt omfang, jf. tabel 6. Derimod er der kun personer eller 22 pct. der har eller vil have svært ved at klare transporten til og fra arbejde, jf. tabel 7. Tabel 5. Personer med længerevarende helbredsproblem eller handicap år Svært ved at udføre bestemte typer arbejde Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej Uoplyst 16 2 I alt

9 9 Tabel 6. Personer med længerevarende helbredsproblem eller handicap år Svært ved at udføre arbejde i normalt omfang Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej Uoplyst 13 2 I alt Tabel 7. Personer med længerevarende helbredsproblem eller handicap år Svært ved /vil have svært ved at klare transport til og fra arbejde Ja, i høj grad Ja, i nogen grad 64 9 Nej Uoplyst 9 1 I alt Hvordan er situationen for de beskæftigede personer? Der er beskæftigede personer med længerevarende helbredsproblemer eller handicap, jf. tabel 8. Heraf har eller 51 pct. af dem problemer med at klare typen, omfanget af arbejdet eller transporten til og fra arbejdet. Tabel 10 viser, at 14 pct. af disse personer på nuværende tidspunkt har hjælpemidler, støtte eller foranstaltninger i forbindelse med deres arbejde. Blandt de beskæftigede personer er personer svarende til 9 pct. ansat i job på særlige vilkår pga. deres helbredsproblem eller handicap, jf. tabel 9. Tabel 8. Personer med længerevarende helbredsproblem eller handicap år Problemer med at klare typen, omfanget eller transporten til og fra arbejdet Beskæftigede Ikke I alt beskæftigede personer Ja Nej I alt

10 10 og hvad med situationen for de ubeskæftigede personer? Blandt de personer med længerevarende lidelser er der lige mange der er ubeskæftigede som beskæftigede, dvs. at der er ubeskæftigede personer med længerevarende helbredsproblemer, jf. tabel 8. Heraf vil hele personer eller 87 pct. af dem have problemer med at klare typen, omfanget af arbejdet eller transporten til og fra arbejdet. Tabel 11 viser, at 25 pct. af disse angiver, at de har behov for hjælpemidler, støtte eller foranstaltninger i forbindelse med erhvervsarbejde. Man bør dog være varsom med at fortolke dette behov, da der her er tale om hypotetiske betragtninger omkring arbejdsliv for personer uden beskæftigelse. Det kan derfor ikke udelukkes, at nogen ubeskæftigede personer ikke giver udtryk for et faktisk behov for hjælpemidler, støtte eller foranstaltninger, alene af den grund at de ikke forventer at skulle arbejde. Tabel 9. Beskæftigede personer med helbredsproblemer eller handicap år Ansat i job på særlige vilkår Ja 34 9 Nej Uoplyst 2 1 I alt Tabel 10. Beskæftigede personer med helbredsproblemer eller handicap år Hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte Ja Nej Uoplyst 2 1 I alt Tabel 11. Personer uden beskæftigelse med helbredsproblemer eller handicap år Behov for hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte Ja Nej Uoplyst I alt

11 11 2. Sammenligning med den øvrige del af befolkningen Personer med helbredsproblemer eller handicap i forhold til den øvrige befolkning Størst forekomst blandt kvinder I tabellerne 12 til 18 sammenlignes personer med helbredsproblemer eller handicap med den øvrige del af befolkningen i alderen år. Der er tale om fordelinger efter køn, alder og arbejdsmarkedstilknytning. For de beskæftigede personer betragtes derudover forhold som heltid/deltid, normal og faktisk ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelsen, branche og socioøkonomisk status. Hvis man betragter forekomsten af længerevarende helbredsproblemer eller handicap fordelt efter køn fremgår det, at 22 pct. af kvinderne i alderen år lider heraf, mens dette er tilfældet for 19 pct. af mændene, jf. tabel 12. Tabel 12. Personer fordelt efter køn, alder og helbredsproblemer år Længerevarende helbredsproblemer eller handicap Ja Nej 1 I alt personer Mænd og kvinder i alt år år år Mænd i alt år år år Kvinder i alt år år år Inkl. uoplyste

12 12 Forekomsten stiger med alderen Figur 4. Derudover viser tabel 12, og figur 4 som forventet, at forekomsten af længerevarende helbredsproblemer og handicap stiger med alderen. Således har 12 pct. af de årige helbredsproblemer eller handicap og 20 pct. af de årige, mens 33 pct. af de årige lider heraf. Forekomsten af helbredsproblemer fordelt efter alder og køn 40 Pct år år år Mænd Kvinder 47 pct. af personer med lidelser er uden for arbejdsstyrken Tabel 13 viser befolkningen i alderen år fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning, køn og alder. Blandt de personer med længerevarende helbredsproblemer eller handicap er personer beskæftiget, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken. Blandt de øvrige personer som ikke har nogen lidelser er de tilsvarende tal beskæftigede, arbejdsløse samt uden for arbejdsstyrken. Dette betyder, at for personer med lidelser er 47 pct. uden for arbejdsstyrken, mens dette kun er tilfældet for 16 pct. af den øvrige del af befolkningen.

13 13 Tabel 13. Befolkningen fordelt på beskæftigelsesstatus, køn og alder år Længerevarende helbredsproblemer eller handicap Ja Nej 1 I alt personer Befolkningen i alt Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Mænd i alt Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Kvinder i alt Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken år Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken år Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken år Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Inkl. uoplyste

14 14 Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser samt ledighedsprocenter Tabel 14 viser erhvervsfrekvenser, beskæftigelsesfrekvenser samt ledige i pct. af arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen er antal personer i arbejdsstyrken i forhold til antal personer i samme aldersgruppe, mens beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe. Ledighedsprocenten eller frekvensen for arbejdsløse er antal arbejdsløse i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe. Tabel 14. Befolkningen fordelt på erhvervsfrekvenser, beskæftigelsesfrekvenser og ledige i pct. af arbejdsstyrken år Længerevarende helbredsproblemer eller handicap Ja Nej 1 I alt pct. I alt Erhvervsfrekvens 53,2 84,3 78,0 Beskæftigelsesfrekvens 50,0 80,7 74,5 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 6,1 4,3 4,5 Mænd Erhvervsfrekvens 59,9 87,2 85,0 Beskæftigelsesfrekvens 56,1 83,6 78,4 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 6,5 4,1 4,4 Kvinder Erhvervsfrekvens 47,1 81,3 73,9 Beskæftigelsesfrekvens 44,5 77,6 70,5 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 5,6 4,5 4, år Erhvervsfrekvens 68,9 79,5 78,2 Beskæftigelsesfrekvens 62,7 74,4 73,0 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 9,0 6,4 6, år Erhvervsfrekvens 61,7 95,0 88,4 Beskæftigelsesfrekvens 58,6 91,8 85,2 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 5,0 3,4 3, år Erhvervsfrekvens 32,2 59,8 50,9 Beskæftigelsesfrekvens 30,1 57,3 48,5 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 6,4 4,2 4,6 1 Inkl. uoplyste Lave erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser for personer med helbredsproblemer Det fremgår af tabel 14 og figur 5, at erhvervsfrekvensen for de årige er på 53 pct. for personer med helbredsproblemer mod 84 pct. for den øvrige del af befolkningen i samme aldersgruppe. Tilsvarende er beskæftigelsesfrekvensen på 50 pct. for personer med helbredsproblemer mod 81 pct. for den øvrige befolkning.

15 15 Derudover har personer med helbredsproblemer en lidt højere ledighedsprocent end den øvrige del af befolkningen. Figur 5. Erhvervsfrekvenser for personer med eller uden lidelser 100 Erhvervsfrekvens år år år I alt Med lidelser Uden lidelser Flere arbejder på deltid Blandt de beskæftigede med helbredsproblemer arbejder 29 pct. på deltid mod 19 pct. af de beskæftigede uden helbredsproblemer, jf. tabel 15. Det betyder, at kun 71 pct. af de beskæftigede med helbredsproblemer arbejder på heltid mod 81 pct. i den øvrige del af befolkningen. Tabel 15. Beskæftigede fordelt efter heltid/deltid år Længerevarende helbredsproblemer eller handicap Ja Nej 1 I alt personer Beskæftigede Heltid Deltid Uoplyst Mænd Heltid Deltid Uoplyst Kvinder Heltid Deltid Uoplyst Inkl. uoplyste

16 16 Tabel 16. Beskæftigede fordelt efter normal ugentlig arbejdstid år Længerevarende helbredsproblemer eller handicap Ja Nej 1 I alt personer I alt beskæftigede pct. Under 15 timer timer timer timer timer timer og derover Uoplyst timetal timer Gennemsnitlig arbejdstid 34,5 36,1 35,9 1 Inkl. uoplyste Mindre forskelle i arbejdstid I tabel 16 og 17 ses hhv. normal og faktisk ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelsen. Det fremgår, at personer med helbredsproblemer har en normal gennemsnitlig arbejdstid på 34,5 timer, mens den gennemsnitlige faktiske arbejdstid er 28,9 timer, jf. tabel 17. Dette skal ses i sammenhæng med den relative højere andel på deltid. For den øvrige del af befolkningen er den gennemsnitlige normale arbejdstid på 36,1 timer og den gennemsnitlige faktiske arbejdstid er 32,0 timer. Tabel 17. Beskæftigede fordelt efter faktisk ugentlig arbejdstid år Længerevarende helbredsproblemer eller handicap Ja Nej 1 I alt personer I alt beskæftigede pct. Under 15 timer timer timer timer timer timer og derover Uoplyst timetal timer Gennemsnitlig arbejdstid 28,9 32,0 31,6 1 Inkl. uoplyste

17 17 Ikke store forskelle i branchefordeling I tabel 18 er de beskæftigede fordelt efter branche og socioøkonomisk status. Det fremgår, at der ikke er nogen nævneværdige forskelle mellem personer med helbredsproblemer og den øvrige del af befolkningen i forhold til fordelingen på branche og socioøkonomisk status. Tabel 18. Beskæftigede fordelt efter branche og socioøkonomisk status år Længerevarende helbredsproblemer eller handicap Ja Nej 1 I alt personer I alt beskæftigede Branche Landbr., fiskeri, råstofudv Industri,energi og vandfors Bygge- og anlægsvirks Handel, hotel, restauration Transp., post og telekomm Finansieringsvirks. mv, forretningsservice Off. og personl. tjenesteyd Uoplyst erhverv Socioøkonomisk status Selvstændige og medarb. ægtefæller Lønmodtagere Topledere Højeste niveau Mellemniveau Grundniveau Andet arbejde Inkl. uoplyste

18 18 3. Datagrundlag og metode Spørgsmål om længerevarende helbredsproblemer og handicap Spørgsmålsfilter Instruktion EU-undersøgelse Kilder og metode Stikprøveusikkerhed I forbindelse med arbejdskraftundersøgelsen 2. kvartal 2002 blev der tilføjet spørgsmål om længerevarende helbredsproblemer eller handicap. Spørgsmål om længerevarende helbredsproblemer og handicap indgår normalt ikke i arbejdskraftundersøgelserne, hvorfor der er tale om en enkeltstående undersøgelse til belysning af dette emne i relation til arbejdsliv. Alle interviewpersoner i alderen år fik stillet følgende spørgsmål, der fungerede som overordnet filter for tillægsundersøgelsen: Har De et længerevarende helbredsproblem eller et handicap. Danmarks Statistiks telefoninterviewere blev forud for undersøgelsen instrueret i undersøgelsens definitioner. Her blev det bl.a. nævnt, at der med et længerevarende helbredsproblem menes et helbredsproblem der har varet mindst 6 måneder eller forventes at ville vare mindst 6 måneder. Derudover nævntes, at der fx kun er tale om nedsat syn eller hørelse, hvis man har problemer udover hvad der kompenseres ved brug af briller, kontaktlinser, høreapparat eller lignende. I øvrigt bør fx allergier såsom høfeber kun medtages, hvis man har væsentlige problemer herved, fx åndedrætsproblemer. Arbejdskraftundersøgelsen gennemføres som den danske del af de EUharmoniserede Labour Force Surveys, som gennemføres i alle EU-lande samt EU-ansøgerlande. Som et supplement til de faste Labour Force Surveys har man siden 1999 hvert år hovedsageligt i forbindelse med undersøgelsen i 2. kvartal gennemført en specialundersøgelse, en såkaldt ad hoc undersøgelse. Der har tidligere været tale om undersøgelser af emnerne arbejdsulykker og helbredsproblemer, Overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked og Arbejdstid og arbejdstidsordninger, og nu indeværende emne Helbredsproblemer og arbejdsliv. Arbejdskraftundersøgelserne baseres på kvartalsvise udsnit på ca personer af befolkningen i alderen år. Hver udtrukket person deltager i to på hinanden følgende kvartaler samt i et kvartal et år senere. I arbejdskraftundersøgelserne stilles en række spørgsmål om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet samt arbejdsmarkedsforhold i øvrigt, mens tillægsspørgsmålene om Længerevarende helbredsproblemer eller handicap kun indgik i arbejdskraftundersøgelsen 2. kvartal Telefoninterview gennemføres hver uge gennem hele kvartalet. Personer, der ikke kan kontaktes pr. telefon, får tilsendt et spørgeskema med anmodning om at udfylde og indsende skemaet. Læs mere om arbejdskraftundersøgelserne på Danmarks Statistiks hjemmeside, Hovedresultaterne fra arbejdskraftundersøgelsen 2. kvartal 2002 er publiceret i serien Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) 2002:37. Som andre undersøgelser, der er baseret på interview med et udsnit af befolkningen, er også arbejdskraftundersøgelsens resultater behæftet med en vis usikkerhed. Selvom usikkerheden er søgt begrænset ved en efterstratifikation- og opregningsprocedure, bør man være varsom ved fortolkningen af mindre forskelle. Med udgangspunkt i den anvendte

19 stratifikation og opregning, er det imidlertid muligt at angive skøn for usikkerheden. Fx skønnes det, at mellem og personer har haft længerevarende helbredsproblemer eller handicap. Skønnet er baseret på beregningen af et 95 pct. konfidensinterval. 19

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse Periode: Spørgsmålene skal indgå i hele 2. kvartal 2002 Placering: Tillægsspørgsmålene skal placeres som en samlet blok i slutningen af det normale

Læs mere

De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen De ældre og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De ældre og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik Januar 2004 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 72,00 kr. inkl. 25 moms

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Vejviser. i statistikken Guide to the statistics

Vejviser. i statistikken Guide to the statistics Vejviser i statistikken 2001 Guide to the statistics Vejviser i statistikken 2001 Udgivet af Danmarks Statistik November 2001 ISBN 87-501-1224-4 ISSN 0109-8314 ISBN 87-501-1225-2 (Internet udgaven) ISSN

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov

Læs mere

Skove og plantager 2000

Skove og plantager 2000 Skove og plantager 2000 Redigeret af Poul Henning Larsen og Vivian Kvist Johannsen Danmarks Statistik Skov & Landskab Skov- og Naturstyrelsen Skove og plantager - 2000 Juni 2002 Danmarks Statistiks trykkeri

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Copenhagen, February 007 Statistics Denmark, Labour Force Survey MIF Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Regarding grant

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 29 December 29 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING...4 1.1. Indledning...4 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 1.3. Rapportens struktur...7 2. BEFOLKNING...8

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003 107. årgang ISBN 87-501-1271-6 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1344-5 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Internationale tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 01:2009 ARBEJDSPAPIR Jan Høgelund Brian Larsen HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Udgivet af Danmarks Statistik November 2002 106. årgang ISBN 87-501-1270-8 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1317-8 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Ungdomsledigheden i EU Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Hvordan måler man ungdomsledighed? Hvordan måler man ungdomsledighed? Først et par begreber: Befolkningen i en given

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger 2. juni 2015 SEG Arbejdsmarked Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger Danmarks Statistik opgør beskæftigelse, arbejdsløshed og antal ledige stillinger i en række forskellige statistikker.

Læs mere

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen Danmarks Miljøundersøgelser Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Udgivet

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Statistisk Tiårsoversigt 2004

Statistisk Tiårsoversigt 2004 Statistisk Tiårsoversigt 2004 Tema om arbejdsstyrken Statistical ten-year review 2004 Statistisk Tiårsoversigt 2004 Udgivet af Danmarks Statistik August 2004 45. årgang ISBN 87-501-1407-7 ISSN 0070-3583

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2001 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2001 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2000 Procent 100 Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 5 Arbejdsstyrken Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 1. Flere ældre og færre i arbejde Lidt over halvdelen af befolkningen er i arbejdsstyrken Voksende andel af ældre betyder mindre

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal

Læs mere

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Danmarks Statistik, Arbejdsmarked februar 2014 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) SWE & JKG Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Indhold 1. Produktionen af månedlige AKU-tal... 3 2. Den valgte metode:

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 8 0 8 5 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

Underanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013

Underanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013 NOTAT Underanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013 28. marts 2017 J.nr. 20155000037 ADA Sammenfatning Underanmeldelsen af anmeldepligtige

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere