Kommunen som innovationslaboratorium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunen som innovationslaboratorium"

Transkript

1 Kommunen som innovationslaboratorium 8. Organisation, ledelse og kommunikation Af Annemette Digmann * Der er pres på velfærdsydelserne som aldrig før. Det er blevet tydeligt for de fleste, at vi ikke kan fortsætte som vi plejer.»rethink«er blevet et slogan i mange sammenhænge også i den offentlige sektor. Hvordan man kommer fra ord til handling, er dog stadig en stor udfordring. Artiklen er den tredje i en række, der sætter fokus på innovation i den offentlige sektor. De tidligere kan læses i Økonomistyring&Informatik nr 5/2010 og nr 6/2011. I dette bidrag sammenligner jeg innovationsarbejdet i tre kommuner for at undersøge, hvad vi kan lære af disse»first-movers«. Jeg vover at bruge analysen til at bidrage med en række normative anbefalinger til andre, der gerne vil i gang. Disse kan dog ændre sig, når nye erkendelser opstår i løbet af de kommende års aktionsforskning af innovation i den offentlige sektor. Hold derfor fortsat øje med den megen viden der produceres bla. i SLIP og CLIPS programmerne og i de mange labs, der er opstået i de senere år. A. Indledning 1. Baggrund Strategisk innovation er kommet på dagsordenen også i den offentlige sektor. Det er som oftest sket ud fra en erkendelse af, at vi ikke kan fortsætte opbygning af velfærdssamfundet på den velkendte måde. Skal velfærdssamfundet overleve, er vi tvunget til at gentænke det. I Danmark bruger vi rigtig mange penge på velfærd. I stedet for at sige, at vi ingen penge har, burde vi stille os spørgsmålet, om vi bruger pengene rigtigt. Innovation som løsningsmodel En håndfuld kommuner har siden slutningen af 0 erne beskæftiget sig med at undersøge, om innovation er en anvendelig metode til at opnå mere og bedre velfærd for de ressourcer, der er til rådighed. * Annemette Digmann er afdelingschef i Regional Udvikling i Region Midtjylland og tilknyttet Midtlab som forsker og formidler. 289

2 Tre kommunale eksempler 2. Problemfeltet I denne artikel vil jeg beskæftige mig med tre kommuners innovationsarbejde. Det er Silkeborg, Ikast-Brande og Fredericia, der er nogle af de kommuner, der har flest opsamlede erfaringer, som vi andre kan lade os inspirere af og spejle os i. Da der endnu ikke findes megen viden om innovation i den offentlige sektor, er der i høj grad behov for at analysere de laboratorieforsøg, der finder sted, og løbende formidle den opnåede viden, således at vi kan lære af hinanden. Det er mit valg at benævne de tre kommuners arbejde som et innovationslaboratorium. Det er ikke et udtryk, kommunerne selv benytter om deres innovationsarbejde, men da de alle har gang i eksperimenter uden at vide, om de lykkes, anvender jeg termen, da et laboratorium er kendetegnet ved, at der kan foregå kontrollerede forsøg. Det er netop vigtigt at etablere et rum, hvor det er legitimt at arbejde med prototyper eller prøvehandlinger, når udfaldet er usikkert. 3. Oversigt over artiklen Artiklen er bygget op således, at jeg kort beskriver arbejdet i de tre kommuner hver for sig, for derefter at foretage en sammenligning. Jeg kan dog allerede nu afsløre, at det endnu er alt for tidligt at konkludere, at den ene eller anden tilgang eller metode er den rigtige. Ikke desto mindre er der produceret viden, vi med fordel kan lade os inspirere af. Formidlingsmæssigt vælger jeg at begynde med at fremlægge konklusioner og anbefalinger til fremme af offentlig innovation. B. Nogle centrale toplederperspektiver Jeg har i denne sammenhæng valgt at undersøge innovationsarbejdet ud fra direktionernes perspektiv, da jeg har haft fokus på, hvordan opgaven ser ud for topledelserne, når innovation kommer på den strategiske dagsorden. Jeg har interviewet både kommunaldirektør/fagdirektører og den/de innovationsansvarlige flere gange; har haft adgang til relevant materiale og på den baggrund analyseret mig frem til følgende: 1. Konklusioner, der bliver til anbefalinger På trods af at de tre kommuners arbejde med innovation er forskelligt, er der nogle forhold, der går igen, og disse kan ved at sammenligne 290

3 med yderligere 7 kommunes innovationsarbejde (der dog ikke udfoldes i denne sammenhæng) udvikles til egentlige anbefalinger: 2. Innovation skal gi mening Der skal være en klar og tydelig begrundelse for at gå i gang, idet et krav om innovation rummer et snært af bebrejdelse.»gør vi det da ikke godt nok?«, vil mange spørge. Derfor skal den tvingende nødvendighed kommunikeres igen og igen. I de fleste kommuner har topledelsen valgt at satse på innovation fordi de ikke kunne se en anden udvej. Det er dog forskelligt, hvad man søger en udvej fra. Hvor Fredericia i 2008 tænkte i innovationsbaner, fordi der var mangel på arbejdskraft, så er situationen for hovedparten af kommunerne, at de både har gennemført meget store besparelser i 2010 og 11. Da de kan se, at dét vil gentage sig i de kommende år, er der opstået et behov for at komme»foran«besparelserne. Det betyder, at der må sættes en strategisk dagsorden, idet fornyelse af velfærdsproduktionen er blevet en nødvendighed. Det er således de store besparelser i budgetterne for 2010 og frem, der er drivkraften for nytænkningen. Flere direktører taler om, at vi er midt i et paradigmeskifte, hvor vi skal tænke anderledes om velfærdssamfundets udvikling. Find den tvingende nødvendighed I et politisk system skal der ofte en udefrakommende begivenhed som en finanskrise eller en reform til, før man kan få sat noget anderledes eller nyt på dagsordenen. Som en kommunaldirektør udtrykker det:»i det politiske system skal der være en ydre anledning til at lave en indre omvæltning.«dette synspunkt falder godt i tråd med min registrering af, at problemer eller udefrakommende forandringer en blandt de væsentligste igangsættere for innovation. 3. Formidlingen skal være i orden Det har stor betydning, hvordan innovationsbudskabet serveres. Det var lettere for Fredericia i 2008 at komme med fortællingen om, at der skulle nytænkning til, fordi der på det tidspunkt var mange ledige stillinger i kommunen. Mange medarbejdere havde prøvet at mangle kolleger og kunne sagtens følge at opgaverne skulle løses på nye måder, især fordi manglen på arbejdskraft på det tidspunkt så ud til at blive værre. Det er langt sværere at få de ansatte med på ideen om innovation, når baggrunden er, at der er gennemført store besparelser, Fortæl den rigtige historie 291

4 og at nedskæringsrunderne højst sandsynligt vil fortsætte i de kommende år.»hvorfor skulle jeg dog bidrage til at udvikle nye tiltag, der kan medvirke til at overflødiggøre min kollega eller mig selv?«, hører jeg ofte medarbejdere spørge og det er jo et rigtig godt spørgsmål, der får mig til at tænke på Marx analyse af maskinstormerne. I Det kommunistiske Manifest beskriver Marx, hvordan arbejdere i England ødelagde dampmaskinerne, fordi de tog arbejdet fra arbejderklassen. Den metode kunne han ikke anbefale! I stedet drejer det sig om dels at udnytte den eksisterende teknologi, dels at udvikle nye teknologier og processer; samtidig med at man overbeviser mennesker om, at jo bedre vi er til det i DK, jo bedre sikrer vi fremtidens arbejdspladser og velfærd. Fortællingen må dreje sig om, at det er sjovere at udvikle fremtidens velfærdssamfund end at skære ned på det eksisterende. 4. Radikal eller inkrementel innovation? Skal innovationen være radikal, eller skal der primært fokuseres på hverdagsinnovation (inkrementel)? Det er der flere meninger om, men lige gyldigt hvilket udgangspunkt man har, så kommer kommunerne til at arbejde med begge former. Radikal innovation er en udfordring Innovationsemner I de kommuner, der vælger at kaste sig ud i den radikale innovation, er det i alle tilfælde topledelsen, der initierer arbejdet med udvælgelsen af de temaer, der skal»udsættes«for radikal innovation. Begrundelsen er, at den radikale tilgang i høj grad udfordrer vanetænkningen, hvilket kan være»angstfremkaldende«. Derfor er det et gennemgående tema at vil man radikal innovation, så kræver det en vedholdende opmærksomhed fra direktionsniveauet. Fra Fredericia Kommune er erfaringen, at radikal innovation kræver, at der etableres et åbent og fordomsfrit rum (et laboratorium) for ledelsen, hvorfor det blev aftalt, at der skulle være»ro«i udviklingsfasen. Det betød, at samarbejdssystemet og politikerne først kom på banen, efter at projekternes innovationspotentiale var beskrevet. Både i Fredericia og Ikast-Brande er de radikale emner valgt. Et af de temaer, der går igen, drejer sig om, hvordan kommunen kan blive bedre til at inddrage den frivillige arbejdskraft.»aktive borgere skaber det gode samfund«hedder projektet i Ikast-Brande, mens sloganet i Fredericia er»mere end mig selv«. 292

5 Forebyggelse og sundhed går også igen på tværs af kommunerne. Ligeledes er der fokus på det inkluderende samfund både på arbejdsmarkedet og i skolen. I Fredericia er man optaget af at bruge husholdningsaffaldet innovativt, og endelig er ledelse et tema, som Ikast-Brande vil udsætte for radikal innovation ud fra det synspunkt, at hvis ikke du laver radikalt om på ledelsesudøvelsen, så vil den mentale frikommune ikke kunne realiseres. Silkeborg har valgt at satse på at fremme en innovationskultur, og kommunens innovationsarbejde har i første fase drejet sig om at gøre forsøg med, hvad der fremmer innovation i hverdagen. 5. Ledelse har betydning Det går igen i alle tre kommuner, at ledelse har afgørende betydning for, om innovation eller fornyelse er mulig. Ledelse er således både den største fremmer og kan vi se i andre sammenhænge den største hæmmer af innovationsarbejdet. I de tre kommuner er det evident, at innovationsdagsordenen i høj grad også er direktionens dagsorden på den måde, at direktionsmøderne bærer præg af, at der er et vedholdende og strategisk fokus på fremdriften af innovationsindsatsen. Topledelsen skal på banen Dette er i modsætning til andre kommuner, der også har vedtaget en innovationsstrategi, hvorefter direktionen overlader opfølgningsarbejdet til andre. Dét sker naturligvis også i de tre kommuner, men der er løbende opfølgning og diskussion på direktionsmøderne. I Fredericia og Ikast-Brande er det kommunaldirektøren, der har rollen som indpisker, hvilket sender et signal til hele organisationen om, at innovation skal tages alvorligt. Direktionen i Silkeborg er meget opmærksom på at innovation ikke kun noget, vi taler om men noget, vi gør. Det betyder, at direktionens fire medlemmer deler kontor og skifter fagområde, dels for at fremme videndeling, dels for at demonstrere, at nye øjne på opgaverne ser nye perspektiver. Det er naturligvis risikabelt for en topchef at involvere sig personligt i opgaver med en høj risikoprofil; ikke desto mindre er det nødvendigt. Kommunaldirektøren er oftest den, der er mest fri af driften, og måske derfor den, der bedst kan lede opgøret med vanetænkningen. Det er risikabelt og det tager tid Innovation tager tid! I Fredericia var direktionen på et tidspunkt oppe at bruge halvdelen af sin strategiske tid sammen på Fredericia Former 293

6 Fremtiden. Lige så vigtigt er det at have mod til at eksperimentere med egen rolle og kaste sig ud i at være direktør på en måde, der understøtter innovation også selv om det kan opleves ubekvemt. Kommunaldirektøren i Ikast-Brande er (som det fremgår af casen) en af de direktører, der for alvor sætter sig selv på spil. Det er vigtigt, at ledere på alle niveauer erkender, at de er rollemodeller for medarbejderne, og at deres handlinger har større betydning end deres ord. Hvis man som medarbejder kan se, at ens chef begynder at agere anderledes, så understreger det, at noget for alvor er under forandring. 6. Toplederrollen under forandring Der er behov for at udvikle toplederrollen, når innovationen skal fremmes, idet der er behov for at skabe et større mulighedsrum end dét, der traditionelt eksisterer mellem toplederen og det politiske niveau. Derfor ser vi direktører og direktioner: Supplerende lederroller involvere sig i nye samarbejdsrelationer på tværs af organisationer, søge sparring og anderledes udfordringer offentligt at fortælle om, hvordan de»øver sig«og fejler undervejs operere med alternative strategier minimere deres fejlfindingskompetence Det er ikke blevet mindre udfordrende at være offentlig topchef, idet det er særdeles risikobetonet at kaste sig ud i innovation. Ikke kun fordi et innovationsprojekt kan gå skævt; men også fordi der skal udvikles nye kompetencer, som supplement til de velkendte bureaukratiske og teknokratiske. Det bringer mange ledere ud af komfortzonen, og dér skal man kunne lide at befinde sig, hvis man vil fremme innovation. 7. Ledelsesopgaver Lederens bidrag til, at innovation kan finde sted, kan kategoriseres i forskellige opgavetyper: Og opgaver At skabe en innovationskultur. Innovation forudsætter et klima, hvor der er overskud og lyst til at eksperimentere, at bevæge sig ad uprøvede veje og en accept af, at der kan begås fejl undervejs. I en innovativ kultur er det muligt at overvinde vanens magt, frygten for det ukendte og frygten for at fejle. Det er en ledelsesopgave at bidrage til at skabe rammerne for, at innovation kan foregå 294

7 At stimulere idéskabelse og eksperimenteren. Lederen kan gøre en stor forskel ved at tillade og opfordre til eksperimenter på udvalgte områder, ved at styrke kompetencer og tilbyde træning i innovationsmetoder. Ofte drejer det sig om at have blik for mulighederne, at slå til, når de opstår, og at understøtte en let tilgang. At skabe fornyelse. Implementering er en kritisk fase. Rigtig mange gode ideer strander, fordi evnen til at føre dem ud i livet er begrænset. Indførelse af nye tiltag kræver lederens aktive medvirken, fordi det indebærer brug af ressourcer, ophør med nuværende aktiviteter, ændringer af arbejde og ansvarsområder for nogle og oplæring i nye fremgangsmåder for andre. At vurdere og systematisere. Hvis virksomheden kun fornyer sig få gange, vil man ikke kalde den innovativ. Pointen er, at innovation er gentagelse på gentagelse fornyelse sat i system. Det drejer sig om at afsætte nogle af sine ressourcer til det, at prioritere nogle udviklinger frem for andre, at tildele ansvar til personer, at vælge metoder, at følge op, at sprede resultaterne osv. At overkomme barriererne. Der er mange forhold, der kan forhindre innovation. Det kan være de faglige medarbejdere, der oplever innovationskravet som en bebrejdelse. Det kan være systemet, der kræver evidens for forsøg, der ikke at afprøvet endnu eller nulfejlskulturen. Endelig kan det opleves ubekvemt at kaste sig ud i noget, hvor slutresultatet er ukendt. Det er også her en ledelsesopgave at bidrage til, at vanskelighederne overkommes. C. Styring af processen 1. Der skal udarbejdes en plan... men planen skal kunne laves om efter behov. Resultatet af et innovationsprojekt vil altid være usikkert og derfor vil det være underligt, hvis der ikke justeres undervejs. I alle tre kommuner er der udstukket en retning for innovationsarbejdet og der er blevet udarbejdet planer for de første skridt. Noget af det, alle tre direktionerne bruger tid på, er at forholde sig til om arbejdet skrider planmæssigt frem, eller om der skal justeres. Når man kaster sin kommune ud i et arbejde, hvor resultatet er ukendt, er det af afgørende betydning af fange fejlene hurtigt, så de kan rettes, inden omkostningerne bliver for store. Det kan både være behov for en justering af de mindre forsøg og af de overordnede valg. Jo højere graden af radikalitet er, jo større behov vil der være for at justere undervejs. Løbende justeringer er nødvendige 295

8 I Ikast-Brande fandt man ud af, at arbejdet med innovationsspørgsmål ikke fik den forventede effekt, og gik derefter over til at afprøve, om andre innovationsmetoder var bedre til formålet. Da et af delprojekterne i Fredericia efter første fase viste sig ikke at rumme tilstrækkelig radikalitet, vendte projektet tilbage til direktionen for at blive gentænkt. Top down Eller Bottum-up 2. Og der skal handles Tanker og planer gør det ikke alene. Det er i de konkrete handlinger, organisationen kan mærke, at noget nyt er på vej. Nogle kommuner som eksempelvis Fredericia har valgt en top-down tilgang, hvor det er direktionen, der vælger de områder, der skal udsættes for den radikale innovation, mens Silkeborg har valgt at satse på at understøtte, at der udvikles en kultur, der kan fremme hverdagsinnovationen. Antagelsen bag den første tilgang er, at når der iscenesættes et»tigerspring«, vil det fremme, at der sker innovation på mange andre hverdagsområder, mens bottom-up-tilgangen går ud fra, at innovationshøjden vil stige, efterhånden som hverdagsinnovationen udvikler sig. Det går dog igen, at den radikale tilgang skal forankres i direktionen, dels fordi det kræver politisk involvering, dels fordi det er direktionsniveauet, der lettest kan fremprovokere radikaliteten. Langt de fleste kommuner har dog fundet frem til, at man er nødt til at kombinere en top-down-tilgang med en bottum-up. Radikal innovation tager tid, samtidig med at det er vigtigt at organisationen kan mærke, at der sker noget. Også derfor er det en god ide at satse på begge tilgange samtidigt. En politisk bestyrelse kan være en udfordring 3. Politikerne skal inddrages Men hvordan det skal ske, afhænger 100 % af byrådets sammensætning og samspil. Jo større radikaliteten i projekterne er, jo større er nødvendigheden af politisk accept og det er et emne, der kræver stor bevågenhed i direktionerne. Innovation har på mange områder vanskeligere vilkår i den offentlige sektor end i private virksomheder. En af årsagerne er, at vi er ledet af en politisk bestyrelse, hvis fornemste opgave det er at være uenige i fuld offentlighed. Det betyder, at der er holdningsmæssige grænser for, hvad der kan opnås enighed om at innovere. Hvis ikke den politiske ledelse er enig i innovationsdagsordenen, vil de fejl, der opstår (og sker der ikke fejl, er innovationshøjden sat for lavt), svække den politiske ledelse og styrke oppositionen. 296

9 I Fredericia skete der et systemskifte ved valget i Det stod 10/11, og der var krig på kniven. Det er ikke befordrende for innovationsarbejdet, hvis det politiske arbejde er præget af kamp og mistillid. Derfor var det af afgørende betydning, at man opnåede en uformel aftale om, at politikerne måtte spørge, kommentere og kritisere, mens et projekt er i udviklingsfasen; men de kan ikke bestemme. Det sker først, når projektet når frem til beslutningsfasen. Politikerne er medio 2012 uenige om rigtig meget, men stadig enige om de radikale innovationsprojekter. Spørgsmålet er, om de frem mod valget i november 2013 fortsat vil bakke op om de radikale innovationsprojekter eller om fejl vil blive udnyttet til at spille modstanderne af banen? I de øvrige to kommuner er politikerne informeret om arbejdet og inddrages, hvis der er behov. Men der arbejdes med, hvordan politikerne skal inddrages i det fremtidige innovationsarbejde. Skal kommunerne for alvor i gang med radikal innovation, er det nødvendigt også at innovere de politiske processer. Så langt er de tre kommuner ikke endnu, og det er også risky business. Hedensted Kommune er den organisation, der er længst med at inddrage politikerne i innovationsarbejdet. Her er politikerne dybt involveret i innovationsarbejdet, og det har bl.a. ført til, at politikerne har fået større respekt for embedsværket og er blevet opmærksomme på, at der også kan være behov for innovation af de politiske processer. 4. MED og TR skal udvikles Vil man innovere velfærdsydelserne, kommer man ikke uden om også at innovere samarbejdssystemet (MED) og tillidsrepræsentantrollen (TR). I stort set alle kommuner er det ledelsens oplevelse, at MED er en af de barrierer, der er vanskeligst at overvinde. MED-repræsentanterne har en tendens at møde ethvert forslag eller enhver ide om at gøre tingene anderledes med et NEJ. Det er jo meget forståeligt at sige nej til det, der er forbundet med usikkerhed, og hvor vi ikke på forhånd har svar på alt. Men også MED- og tillidsrepræsentanter må kunne stå på to ben, hvor de både varetager interesserne for de medarbejdere, der er på arbejdspladsen i dag, og for dem, der skal have mulighed for at løse opgaverne i fremtiden. Det kan ske ved at invitere medarbejderne ind i et laboratorium, hvor den førbevidste lyst til at sige nej kan erstattes af et bevidst valg mellem, om en ide skal mødes med et ja, et nej eller et måske. Ved at invitere medarbejdernes repræsentanter til co-creation bliver innovation meget mindre farlig. Hedensted kommune er langt Modstand fra MED og TR kan overkommes 297

10 Hvis man samtidig arbejder med eksperimenter eller prototyper, så kan de jo rulles tilbage, hvis de ikke virker efter hensigten. Det er meget lettere at handle sig til ny viden og det er laboratoriet eminent til. Det er således en ledelsesopgave at gøre MED-organisationen til en strategisk sparringspartner. Der skal etableres et hjælpesystem 5. Innovationsarbejdet skal professionaliseres Alle kommuner har erkendt, at der skal etableres en form for hjælpesystem, der kan understøtte innovationsbestræbelsen i kommunen, hvad enten den er radikal eller inkrementel. Med hensyn til den sidstnævnte form har langt de fleste kommuner etableret en central enhed, der både kan være opsøgende, og som institutioner eller afdelinger kan henvende sig til for at få hjælp med at udfolde/realisere den gode ide. Disse centrale enheder udgør ligeledes sekretariatet for topledelsen i de kommuner, hvor der også er fokus på den radikale innovation. I Ikast-Brande tilbydes medarbejdere kompetenceudvikling på kommunens Center for nytænkning. Centret skal bidrage til at det bliver muligt at omsætte de radikale ideer til handling. Kommunaldirektøren siger:»jeg er meget optaget af implementering. Vi skal nok finde de radikale ideer. Det bliver langt sværere at få dem omsat til praksis. Det er her træningscentret kommer ind. Vi skal blive langt bedre til at implementere de nye, radikale ideer.«andre kommuner har afholdt innovationslaboratorier, hvor det er muligt at tænke det utænkelige og designe de prototyper eller prøvehandlinger, der vil bidrage til, at målet nås. I et laboratorium er det tilladt at eksperimentere under trygge rammer. Flere kommuner har desuden suppleret med innovationsagenter på velfærdsteknologi og har innovationsteam, der kan hjælpe med at udvikle ideerne og senere også at omsætte dem til nye handlinger. Innovation sker sjældent af sig selv. Derfor er det nødvendigt at etablere en organisering, der kan understøtte arbejdet. Ideer skal spredes 6. Viden skal i bevægelse En af de store udfordringer er at få den innovation, der virker i én sammenhæng og på ét sted, til at give så meget mening i andre sammenhænge, at det implementeres uden større anstrengelser. Skal det lykkes, kræver det, at implementering tænkes fra start, så man ikke 298

11 står med en fantastisk case, der ikke vækker genklang i andre sammenhænge. Vi har en tendens til, at den dybe tallerken skal opfindes igen og igen, og det er en meget dyr udviklingsmodel. Projektet»Længst muligt i eget liv«fra Fredericia spredte sig i løbet af meget kort tid til stort set alle andre kommuner; mens det havde sværere ved at vinde genklang inden for andre fagområder i Fredericia. En af årsagerne er, at det kan opleves som en bebrejdelse at skulle gennemføre en idé, der er udviklet andetsteds. Derfor kan det være effektfuldt at udskifte implementering af»best practice«med en invitation til at finde»next practice«. Det tiltaler i langt højere grad de fagprofessionelles stolthed og ambitionsniveau. 7. De administrative rutiner skal følge med De offentlige organisationer er kendetegnet ved at være store bureaukratier. Bureaukrati er godt til mange ting, men er ofte en dræber, når det kommer til innovation. Vil man have bremset en innovativ idé, skal man blot bede om en business case. Arbejdet med at innovere de administrative rutiner er allerede i gang i kommunerne, men der er langt igen, og det kræver mod og dristighed at kappe den livline, men det er ikke desto mindre nødvendigt at opfinde andre styringsmetodikker til innovationsarbejdet. Bureaukrati er en dræber 8. Metodeudvikling Metodeudviklingen og læringen er i fuld gang i de tre kommuner. Alle vover at gøre deres laboratorieforsøg gennemsigtige og lægge både succeser og fiaskoer frem, så både de selv og andre kan lære af erfaringerne. Innovation og læring er tæt forbundne størrelser. Når vi ikke på forhånd kan vide, om et innovationsprojekt vil lykkes eller gå i den rigtige retning, kan vi i det mindste tillade os at blive klogere undervejs. D. Kommunefortællinger 1. Generelt Innovation eller fornyelse af opgaveløsningen har naturligvis altid fundet sted i den offentlige sektor, men det er nyt, at vi nu dels taler om innovation i den mere radikale betydning af begrebet, dels at det er noget topledelsen for alvor er begyndt at beskæftige sig med. Jeg har kendskab til en række offentlige organisationer og institutioner, der er langt fremme, når det kommer til at gentænke velfærdsydelserne. Når jeg vælger netop disse tre kommuner, skyldes det, at: 299

12 De var blandt de første og har dermed flere erfaringer at bidrage med De stiller deres viden til rådighed for andre De repræsenterer forskellige tilgange til innovationsarbejdet. Da Fredericia Kommunes arbejde til udgangen af 2010 er beskrevet i Økonomistyring&Informatik nr 6. juni 2011, vil kun fortsættelsen i blive beskrevet, mens arbejdet i de øvrige to kommuner beskrives mere udførligt. Anledningen er en besparelse 2. Silkeborg Kommune udvikler innovationskulturen a. Hvorfor, hvad og hvordan Den oprindelige baggrund for at sætte innovation på dagsordenen i Silkeborg var, at kommunen skulle spare 250 mio. på budgettet for Direktionen udarbejdede en strategisk analyse vedrørende de nye omverdensbetingelser, og det blev tydeligt, at der skulle tænkes/handles anderledes. Analysen førte til, at direktionen valgte at arbejde med 5 indsatsområder, hvoraf ét drejede sig om at skabe en innovativ kultur. Arbejdet blev påbegyndt i november 2010, og første fase bestod i at afdække kendetegn ved en innovativ kultur. Resultatet blev, at man valgte at satse på mange, små innovationer. Et valg, der lå i forlængelse af kommunens slogan fra 2007:»en værdibaseret, lærende organisation«, der havde skabt en tradition for at lave forsøg i det små. Der var dog en erkendelse af, at der var behov for mere systematik og struktur for at fremme innovation. Visionen kom til at lyde således: Silkeborg kommune skal være en organisation, hvor der er kort fra tanke til handling, og plads til at eksperimentere. Alle konkrete handlinger skal sigte på at løse ønsker og behov hos borgerne og andre vigtige interessenter i Silkeborg Kommune. Definition Der blev ikke specifikt sat fokus på de radikale innovationer, idet tanken var, at radikaliteten opstår ved, at man indsamler og formidler de mindre gennembrud både indenfor de enkelte områder og på tværs af sektorerne. Innovation forstås i Silkeborg som»nyt, nyttigt og nyttiggjort«. Innovation skal give mening lokalt, og det behøver ikke at have med teknologi at gøre. Det var i første fase en særlig udfordring, at få de gode ideer frem, idet de medarbejdere, der finder på noget nyt, ikke altid betragter det som noget, der er værd at formidle. En del 300

13 af arbejdet med at udvikle en innovativ kultur består i at sikre en bedre videndeling. En af institutionerne fik eksempelvis mange besøg udefra, men ingen fra kommunen. Direktionen arbejdede derfor med at styrke videndeling, kommunikation om og fejring af succes erne for at fremme lysten til innovation. I Silkeborg havde arbejdet med at skabe en innovativ kultur sit udspring i den administrative ledelse. Politikerne blev informeret, men ikke særligt inddraget i de første faser. Det har indtil videre ikke været nødvendigt at lave spilleregler med byrådet, fordi der arbejdes med de»små«innovationer. Som den ordførende direktør udtrykte det i sommeren 2011: Kulturen er vigtig»i og med vi satser på de mange små innovationer, er der tale om en kalkuleret risiko. Det kan ikke gå helt galt. Går vi i gang med det radikale, skal byrådet informeres/involveres; men de siger til os at vi gerne må udvise mod og gå til grænsen. Det betyder også, at vi kan komme til at gå over grænsen. Politikerne har udtrykt, at de vil tage de nødvendige risici. De siger:»lad os prøve det««. Den store besparelse har givet byrådet et håb, om at noget kan gøres anderledes og give bedre service for færre midler.«politikere har eksempelvis oplevet, at man kan spare 250 mio., og at driften kan køre videre, på nogle områder oven i købet lidt bedre end sædvanligt. De politikere, der havde forventet protesterne, har skullet finde nye måder at være politikere på. Det har undret, at der er nedlagt 100 plejehjemspladser, uden at det har fået ventelisten til at vokse. Tværtimod er den faldet, idet kommunen samtidig arbejder med at træne de ældres evne til mestring. I Silkeborg har politikerne tidligere været inddraget i utraditionelle projekter, samtidig med at borgmesteren og Økonomiudvalget står på mål for dèt, de har besluttet, og de står fast på at efterspørge anderledes løsninger. Det betyder, at den administrative ledelse har noget at leve op til. b. Forløbsbeskrivelse I sommeren 2010 afholdt kommunen en konference for alle lederne, hvor innovationstemaet blev sat på dagsordenen. Efter vedtagelsen af strategien for blev der nedsat en tværorganisatorisk arbejdsgruppe, og efterfølgende blev der udpeget en projektleder. Der har været afholdt flere workshops, og arbejdsgruppen har leveret en rapport, hvor ønsket er, at kommunen skal komme hurtigere fra tanke til handling. Herudover er der peget på 15 temaer, som arbejdsgruppen formoder, kan understøtte en innovativ kultur. Emnerne er eksempelvis: Det virker og undrer Hvad fremmer en innovativ kultur? 301

14 Er der en særlig belønningsstruktur, der understøtter innovation? Fungerer MED organisationen som medspiller i en innovativ kultur? Vil innovative møderum fremme innovation? Har vi en innovativ lederuddannelse? Kan en pulje fremme innovation? Nye procedurer skal der til Næste fase bliver at sikre, at innovationsprojektet bliver en integreret del af strategiarbejdet og kommer til at bygge videre på metoderne fra den lærende organisation. Det tager tid at ændre en organisationskultur, og rammerne gør det ikke altid helt let: de mange procedurer, krav om åbenhed i forvaltningen og reglerne. Den arbejdsform, kommunen hidtil har benyttet, dur ikke til innovation. Den ordførende direktør siger:»vi skal være hurtigere og finde ud af, hvordan det ene eksperiment kan føre til det næste, der bygger oven på det tredje. Væk med den klassiske kommunale tilgang den er alt for langsom.«det stiller nye krav til direktionen, når den skal stå i spidsen for at skabe en innovativ kultur: den kan ikke blive ved med både at gå med livrem og seler, men må lære at tage chancer og tåle, at ydelserne ikke er ensartede på den måde, vi traditionelt kender det. Ledelsen er også indstillet på, at innovation indikerer, at man mister kontrol:»jo mere vi lægger op til, at folk kan tage initiativ på mikroniveau, jo mere kontrol mister lederne. Men det er dét der driver engagementet. Vores opgave er at skabe rammen. Vi skal både tænke ud af boksen og blive i den.«innovationsarbejdet i Silkeborg skal som nævnt systematiseres. Det sker blandt andet gennem indførelse af»den kommunale kvalitetsmodel«, der giver en ramme for medarbejdere og lederes fælles refleksion og udviklingen af organisationen. Modellen er kommunens overordnede styringsredskab. Den hjælper medarbejdere og ledere til at komme hele vejen rundt om organisationens arbejdsområde og sætter derved fokus på hvilke tiltag, der er i gang, og hvilke man med fordel kan igangsætte. Uafhængigt af innovationsprojektet har besparelserne betydet, at man mange steder har været nødt til at stille sig spørgsmålet: hvorfor gør vi, som vi gør? Direktionen eksperimenterer med egne arbejdsmetoder. Den har eksempelvis valgt at dele kontor for at vise, at også direktionen understøtter tænkning på tværs, og i foråret 2012 valgte den Der stilles spørgsmål ved praksis 302

15 at omfordele ansvarsområderne i direktionen, ud fra en antagelse af, at nye øjne ser tingene anderledes. Fra sommeren 2011 var forberedelsesfasen ved at være ovre, og der kommer skred i de forskellige tiltag. Direktionen følger fremdriften af arbejdet nøje, således at den kan sætte ind, hvis et delprojekt ikke går, som det skal. Der skal i løbet af 2012 fokus på, hvordan byrådet kan inddrages i det fremadrettede arbejde. Det er topledelsens opgave at tage livtag med de udfordringer, organisation står over for lige nu og i fremtiden. Denne fase er forvirrende og ofte frustrerende, da den kræver en stor indsats og ærlighed for at komme i dybden med organisationens udfordringer for at finde frem til de innovationsspørgsmål, der giver retning fremadrettet. Parallelt med det strategiske arbejde fortsættes arbejdet lokalt med at udvikle innovationskulturen. Det foregår delvist på de enkelte arbejdspladser, dels ved at gennemføre de eksperimenter, der er vedtaget centralt. Hele organisationen er med Et af disse bestod i at undersøge, om der er mødeformer og mødelokaler, der i højere grad fremmer innovation. Erfaringerne herfra har bl.a. ført til, at møderum i dag indrettes forskelligt med fleksibelt inventar. Et andet forsøg drejede sig om at undersøge, om det ville virke fremmende på innovationsarbejdet, at det fik en særlig anerkendelse. Fra oktober 2011 og til udgangen 2012 kan alle ansatte ved Silkeborg Kommune hvert kvartal indstille deres egen eller en anden af kommunens arbejdspladser til en innovationspris. Initiativet skal være med til at få de gode historier frem i lyset, og Kommunikation videreformidler de gode historier både internt i organisationen og eksternt til medierne. Den præmie, der følger med innovationsprisen, varierer. Det kan fx være en brunch eller biografbilletter til hele arbejdspladsen. Der eksperimenteres og belønnes Ud over de kvartalsvise, små innovationspriser bliver der p.t. også uddelt en stor årlig innovationspris. Initiativet startede i 2011, hvor projekt»nyt liv i køkkenet«silkeborg Kommunes fik årets innovationspris på en stor lederkonference. 303

16 På den baggrund blev der efterfølgende udfærdiget en ansøgning til KL s lille innovationspris, som Silkeborg Kommune vandt i Også i 2012 vil der også blive uddelt en stor innovationspris. Et tredje eksperiment går ud på, om en pengepulje kan fremme innovative tiltag lokalt. I 2012 er der etableret en pulje på kr., og den bliver udmøntet ad to omgange. Første runde er udmøntet, og anden runde bliver udmøntet i september Erfaringen er, at rigtig mange har ansøgt og ansøger om midlerne. I vurderingen af ansøgningerne har Silkeborg Kommune lagt stor vægt på borgerperspektivet og fx givet støtte til et projekt, hvor naturen i Silkeborg Kommune aktivt bliver brugt i undervisningen. Netværksorganisering c. Organisering Det er et mål, at innovation skal foregå hos den enkelte medarbejder og de grupper, medarbejderen indgår i. Derfor arbejder man i Silkeborg Kommune med at etablere en netværksorganisering, da en sådan vurderes at være den bedste måde at sikre vekselvirkning mellem det meget driftsnære og de overordnede strategier. Ligeledes satser kommunen på, at det kan det bidrage til at styrke det lokale ejerskab til innovationsindsatsen. Allerede i de første faser etablerede man i Silkeborg et facilitatornetværk, som organisationen løbende har kunnet trække på. I efteråret 2012 vil kommunen evaluere, hvordan facilitatornetværket har fungeret, og hvad netværkets fremadrettede virke skal være. Den måde, arbejdet med Silkeborg Kommunes samlede strategiplan har været organiseret på, har også været netværksbaseret. Det er forskellige projektgrupper, der har arbejdet med de forskellige indsatsområder i strategiplanen. d. Konkrete resultater Siden startskuddet i 2010 er der kommet gang i innovationsarbejdet i både det store og det små. Mange resultater Konkrete eksempler er Kommunen har i samarbejde med Skanderborg Kommune lanceret en»vuggerobot«, som er blevet udviklet i en gruppe, der kalder sig for»den innovative daginstitution«. 304

17 Skoleafdelingen og Børn og Familie-afdelingen arbejder innovativt med hele 0-18-års-området. Der er etableret et idéforum, hvor bl.a. Jyske Bank, Microsoft, VIA, Steven Heppel fra Bournemouth University m.fl. deltager. Der bliver generelt eksperimenteret med læring på nye teknologiske platforme. På et microplan er der gang i mange projekter på skolerne. Rengøringssektionen er i gang med et projekt, som handler om»dialogbaseret rengøring«og inddragelse af ny teknologi. Handicap og Psykiatri er i gang med flere organisationsforandringer, hvor innovation også bliver indtænkt. Eksempelvis tænker Socialpsykiatrien psykiatri på en ny måde med projekt»psykiatriens Hus«, der er et fælles kommunalt/regionalt projekt. Endelig er der gennemført to innovationslaboratorier med koncernledelsen i forbindelse med forarbejdet til budget Innovationslaboratorierne gik ud på at formulere nogle gode innovationsspørgsmål ud fra hovedspørgsmålet: Hvad ville være din udfordring, hvis du skulle spare xx mio. kr. e. Evaluering Der evalueres løbende på alle delprojekter. Den tværorganisatoriske arbejdsgruppe udarbejdede i juni 2011 en rapport, der dels indeholdt en analyse af, hvordan der allerede bliver arbejdet med innovation i kommunen, dels hvad der skal til for at gøre kulturen mere innovativ. Der var allerede på det tidspunkt gang i adskillige innovationsprojekter indenfor en lang række områder, men det viste sig, at der var behov for støtte til innovationsprocesser og fundraising. Ligeledes skulle der etableres en kanal for den gode idé, så man som medarbejder/leder ved, hvor man skal gå hen. Der skal mere til I rapporten udtryktes på baggrund af en række kvalitative interviews ønskerne således:»det, der bliver efterspurgt fra medarbejdere og ledere Hjælp til processer Hjælp til processtyring hele vejen frem til en idé er realiseret Hjælp til fundraising Klarhed over, hvor går man hen med sine ideer, hvis de rækker ud over eget område, eller hvis man støder på et problem 305

18 Rammer for, hvordan Silkeborg Kommune kan inddrage frivillige (hvad må vi, og hvad må vi ikke) Én klar indgang for organisationen if. til innovation Mulighed for at trække på netop de kompetencer, man har brug for i et givet projekt.«rapporten rummer også en identifikation af de barrierer, der er for en innovativ kultur i kommunen: Der efterspørges ikke nye handlinger, og der er for mange led fra idé til handling Præstationer måles i økonomi og ingen anerkendelse af nye løsninger Medarbejdere er dybt begravet i eget fagområde, og traditionen med monofaglige miljøer er stærk. Samarbejdssystemet er ikke parat til at arbejde med fornyelse. Driften fylder og efterlader kun sjældent tid til innovation Ideer falder ned mellem to stole Vanskeligt at få andre til at tage ejerskab af ideen Tunge beslutningsgange og for mange led fra idé til handling Der er således nok at tage fat på i det videre arbejde. Der følges op ved, at direktionen udarbejder en dynamisk projektplan for og beslutter, at der skal være kortere fra tanke til handling. Fire nye udfordringer skal løses På samme tidspunkt (sommeren 2011) havde direktionen identificeret flere hovedudfordringer: For det første stiller innovation store krav til medarbejderne, især dem, der gerne vil have at vide, hvad de skal lave. Der er mange ildsjæle i Silkeborg, og hvis medarbejderne er rigtig gode, så innoverer de bare også selv om grænserne bliver brudt. Det skal direktionen vide at anerkende, når det går i den rigtige retning, så alle kan se, hvad der menes med innovation. Samtidig er det vigtigt, at lederne dels har et sted at gå hen med deres ideer; dels at kommunen har nogen, der kan få øje på de innovative tiltag på institutionsniveau med henblik på implementering i større skala. Ofte synes de, der har fået ideerne, ikke, at det er noget særligt. Den anden er, at innovation ikke betyder, at alting skal udvikles forfra. Der skal samarbejdes og videndeles på tværs af kommunerne. Og 306

19 det er der villighed til, selv om kommunerne står forskellige steder. Det, der dur i Fredericia, er ikke brugbart i silkeborgkulturen. Den tredje og største barriere er, at»sådan nogen som os«gerne vil have 100 % sikkerhed. Vi skal køre i grøften en gang imellem. Ikke så nogen dør, men man må godt få en skramme«, som den ordførende direktør udtrykker det. Det er et særligt fokusområde at lære lederne at give slip på de vante forestillinger. For det fjerde skal fagligheden udfordres. De decentrale ledere er optaget af at bevare et højt fagligt niveau i sparetider, og det sætter fagligheden i spil på en innovativ måde. Et år efter (juli 2012) fortæller direktør Hanne Ahrens og projektleder for innovationsindsatsen Laila M. Hansen, at de er blevet mest overraskede over, at der foregår så mange innovationsprojekter. Målet med at fokusere på kultur var, at der skulle være kort fra tanke til handling. Det virker, som om det mange steder er lykkedes at ændre mindset, idet man ikke længere skal bruge tid på at tale om behovet for innovation. Tingene sker bare, og ambitionsniveauet er i opadgående retning. Sortering af ideer sker lokalt. Opgaven for det centrale ledelsesniveau er i høj grad at anerkende det, der sker derude: de har selv fundet på det, og derfor giver det mening. Men også løbende at finde ud af, hvad vi fra centralt hold skal gøre for bedst muligt at understøtte det arbejde, der foregår. Der er udarbejdet et dynamisk projektplan, der dels består af nogle faste aktiviteter, dels kan der forekomme øjeblikkelige tilføjelser. Kommunen anvender en traditionel projektmodel, men gør også brug af kvalitative metoder og undersøgende tilgange, inden projekter bliver sat i søen. Således har et projekt om medborgerskab og nærdemokrati fået tilføjet en fase 0, der skal arbejde med, hvordan kan man få de unge i spil i det lokale demokrati. Der foregår rigtig meget Og der igangsættes løbende nye eksperimenter Man anvender en kendt projektmodel, så processerne er kendte, men metoderne er eksperimenterende. Samtidig arbejdes der med at etablere realiseringsværksteder, hvor ledere kan fremlægge deres innovationsprojekter og få hjælp fra en ekstern konsulent. Det er et tilbud, der støtter kommunens ledere i at løfte innovationsudfordringen. Forløbet giver værktøjer til at komme i gang med at gøre tingene på nye måder, der både sikrer større værdi 307

20 for borgeren, bedre trivsel for medarbejderne og højere effektivitet for organisationen. Topledelsen har etableret deres eget refleksionsrum, hvor de forholder sig kritisk til sig selv ved hjælp af udefrakommende personer/perspektiver. Både ledere og chefer er opmærksomme på, at de kommer ud af bekvemmelighedzonen, når de innoverer, men de kaster sig ud i det. Anerkendelse er vigtigt Det er en stor opgave for det centrale niveau at anerkende og synliggøre de mange innovationsprojekter. Det er også vigtigt at anerkende de mange gode handlinger, der ikke vinder en kommunal eller national pris. Kommunikationsindsatsen eller historiefortællingen prioriteres højt. Det er stadig en kendsgerning, at innovation lykkes bedst på egen institution eller indenfor eget fagområde. Udfordringen, der består i at få ideer og erfaringer i bevægelse og få spredt resultaterne i det store fællesskab, er stadig eksisterende. En anden udfordring består i, at cheferne arbejder med processer uden at vide, hvad projektet konkret skal ende med. Når kommunen skal i gang med kendte forløb, spørger direktionen sig selv: det må vi kunne gøre bedre, eller anderledes end vi plejer. Et eksempel er, at der skal udvikles nye metoder til arbejdet med kommuneplanerne. I stedet for at Silkeborg Kommune inviterer de 26 lokalråd til møde, så er det nu lokalrådene, der inviterer. I stedet for at kommunen fra centralt hold beskriver de forskellige lokalområder, sender man i stedet et videokamera og beder lokalområderne om at beskrive sig selv. Når der træder et nyt byråd sammen i begyndelsen af 2014, vil man spørge, hvad de gerne vil vide, frem for at dynge dem til med informationer. Fortsat fokus på kultur Topledelsen arbejder tværgående for at understøtte løsninger og samarbejde på tværs. Det er ambitionen, at det samme skal gælde for driftscheferne, men der er usikkerhed om, hvordan det kan lade sig gøre, at dette ledelsesniveau får noget mere for sammen. Den nedsatte referencegruppe, der følger Silkeborgs laboratoriearbejde, bakker fortsat op om, at det er kulturen, der skal fokuseres på for at fremme innovation, men sætter spørgsmål ved, om der skal mere til, for at de radikale innovationer opstår. 308

21 Det er stadig svært at arbejde med innovation i MED-systemet, mens der fx på skoleområdet»flyttes elefanter«. Bl.a. er 27 ideer blevet til 5-6 prototyper, der afprøves i den konkrete praksis. Næste trin i innovationsarbejdet består i, at der skal udvikles en ny styringsmodel, og at der skal findes metoder til at inddrage politikerne og borgere. Silkeborg Kommune vil i endnu højere grad have fokus på den bruger, borger- og samarbejdsdrevne innovation. Følg med i Silkeborgs innovationsarbejde på 3. Ikast-Brande: en mental frikommune a. Baggrund De udfordringer, som Ikast-Brande Kommune står overfor, findes i de fleste kommuner. Der skal leveres mere for mindre! Kommunaldirektøren ser det som sin opgave at bidrage til, at der skabes nye forestillinger om, hvad en velfærdskommune er og dermed bidrage til et nødvendigt paradigmeskift. Han er optaget af, hvordan man skaber nye forestillinger og bevæger sig hen imod dem samtidig med at han gerne vil blive klogere på, hvorfor det det er så svært at skifte retning. Efter Henning Hansens mening er vores mentale antagelser og forestillinger den største udfordring for forandring. I et interview i juni 2011 sagde han: Der er behov for en ny retning»derfor blev vi klar over, at det ikke var en bureaukratisk frikommune, vi havde brug for (vi må nemlig det meste i forvejen) det er et mentalt frirum, vi skal have skabt!«i direktionens strategi for 2011 blev et af målene, at kommunen skulle være en mental frikommune. Det betød:»vi vil udvikle fremtidens velfærdskommune en kommune, som er kendetegnet ved, at de stærke hjælper dem, der har brug for det.«det skulle bl.a ske gennem følgende tre slogans: Vi udvikler og afvikler Vi vil være ambitiøse gå efter stjernerne Vi vil være innovative 309

22 Der satses på begge former for innovation Først hvis alle kommunens ansatte bliver i stand til at frisætte deres mentale forestillinger og de uudnyttede potentialer, der er i organisationen, kan målene realiseres. Kommunen satser både på hverdagsinnovation og den mere radikale innovation. Hverdagsinnovation dækker over, at innovation som en naturlig del skal ind i hverdagens praksis; så alle bliver vant til at tænke:»kan det gøres anderledes?«og dermed er med til at skabe den mentale frikommune. I løbet af 2011 blev der iværksat en proces, der skulle afdække de områder, der skulle»udsættes«for en radikal innovationstilgang. Det var nyt for kommunen i 2011 at arbejde med innovation på det strategiske niveau, og det er kun den radikale innovation, der iscenesættes af direktionen. Henning Hansen er som kommunaldirektør meget tæt på processerne og fungerer som den overordnede indpisker, mens alle medlemmer af direktionen hver er ansvarlig for et innovationsområde. Processen fra I begyndelsen af 2010 afholdt kommunen et innovations- og strategiseminar for medarbejdere og MED-organisation. Resultatet var ifølge kommunaldirektøren ikke nyt, men det var tilgangen. I stedet for at tale om det, der skulle skæres væk, talte deltagerne i stedet om, hvad man kunne få for xx kroner. Det fik en større effekt, end Henning Hansen havde forestillet sig, og det viste sig ved at de ansatte blev mere optimistiske i tilgangen til opgaverne og demonstrerede, at der var mange ideer i organisationen. Medarbejderne fik øje for, at det er værd at kigge på mulighederne frem for begrænsningerne. Forberedelsesfasen Fejl må accepteres Direktionen brugte foråret 2011 til den mentale forberedelse af projektet og har i dette arbejde på forskellig vis inddraget byrådet, MEDorganisationen, afdelingschefkredsen og lederforum, der består af alle ledere i kommunen. Der har også været gennemført prototyper, der skulle forberede lederne på at tænke anderledes. Et firma var hyret til at gennemføre en kreativitetsproces med 80 ledere i slutningen af maj, og det var kun en blandet succes. Deltagerne skulle komme med ideer til, hvordan de kunne udfordre sig selv og deres medarbejdere mentalt. Det var OK for nogle, mens andre stod helt af og forlod forløbet i utide. Når noget sådant sker, kan Henning Hansen blive usikker på, om de satser rigtigt. Men tvivlen varer kun et øjeblik for»vi skal flytte os mentalt, også selv om vi laver fejl«. 310

23 Når tvivlen opstår, er årsagen, at billedet af en kommunaldirektør, der begår fejl ikke passer ikke til den mentale model om en driftssikker kommunaldirektør.»man skal kunne forene den verden, hvor der er tjek på tingene med den anden verden, hvor alt kan ske og det er svært. Der er en forventning om, at det teknokratiske, bureaukratiske system er uden fejl, og den forestilling skal man have adskilt fra de situationer, hvor det er rigtig godt at lave fejl.«direktionen var efter sommerferien 2011 klar med de fem temaer, der skulle udsættes for radikal innovation. Temaerne var: Sund og rask starter i dit eget hjem Uddannelse til alle unge Plads til alle på arbejdsmarkedet Ny velfærd kræver nye former for ledelse Aktive borgere skaber det gode samfund Innovationsemner I løbet af efteråret 2011 blev der nedsat 5 grupper, med 50 deltagere i hver. Der blev afholdt 5 parallelle workshops, der skulle opstille 2-5 innovationsspørgsmål indenfor hvert tema. Det viste sig at være vanskeligere end beregnet at få tilpas meget radikalitet ind i spørgsmålene. Der arbejdes dog fortsat med alle temaerne. Erfaringerne med processerne i efteråret 2011 førte til, at strategien blev justeret i foråret 2012, således at den overordnede strategi består i at satse på følgende: Hverdagens innovation Den radikale innovation Historiefortælling og dialog skal skabe viden Vidensopbygning (træning og uddannelse) Der fortsættes således med at satse både på hverdagsinnovationen og den radikale innovation, selv om sidstnævnte tager tid. Samtidig skal der kommunikeres om projektet også på nye måder. Komunaldirektøren er således optaget af aktions-kommunikation, hvor han i praktisk handling kommunikerer, at noget nyt er på vej. Endelig satser kommunen massivt på træning: dels ved at udvikle et mentalt træningscenter, hvor man kan øve sig i fritænkning; dels ved at uddanne ledere og medarbejdere i innovationsmetoder og innovationsledelse, Mental træning 311

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Fredag den 4. april 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Holger Spangsberg Karen Heebøll Vibeke

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

KANDIDAT- INFORMATIONSMØDER. www.ikast-brande.dk

KANDIDAT- INFORMATIONSMØDER. www.ikast-brande.dk KANDIDAT- INFORMATIONSMØDER SPILLEREGLER, PRÆMISSER og MATERIALER Pressen kan deltage fra kl.19.15 ok? Alle spørgsmål er velkomne! Referatforbud! IKKE et politisk møde IKKE et diskussionsforum Kun et

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden dbio s Lederforum 13. marts 2013 v/bettina Skårup aksia-institute.dk bettinaskaarup.dk Lyn-baggrund 27 dybdegående interviews i kommuner og regioner

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Innovationsledelse i offentlige virksomheder Annemette Digmann, Afdelingschef for Innovation og Forskning, Region Midtjylland

Innovationsledelse i offentlige virksomheder Annemette Digmann, Afdelingschef for Innovation og Forskning, Region Midtjylland Innovationsledelse i offentlige virksomheder Annemette Digmann, Afdelingschef for Innovation og Forskning, Region Midtjylland I denne artikel vil jeg beskrive hvad innovation kan være, når man bevæger

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2014

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2014 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2014 1. Understøttelse af Byrådets arbejde med udarbejdelse af ny vision for Fredericia Kommune Vision 2012 udløb med udgangen af året. Derfor

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER December 2013 Ledelsesgrundlag - for ledere i Vallensbæk Kommune 1 Indhold 2 Ledelsesgrundlag - værdier, kompetencer, roller og ansvar...3 Grundlæggende om ledelse i Vallensbæk

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Strategi for Hovedudvalget 2015-2016. Forfatter: Hovedudvalget Revideret den 08-01-2015 Dokument nr. 480-2014-972675 Sags nr.

Strategi for Hovedudvalget 2015-2016. Forfatter: Hovedudvalget Revideret den 08-01-2015 Dokument nr. 480-2014-972675 Sags nr. Strategi for Hovedudvalget 2015-2016 Forfatter: Hovedudvalget Revideret den 08-01-2015 Dokument nr. 480-2014-972675 Sags nr. 480-2014-133271 Indhold 1. Forord... 2 1.1. Strategisk planlægning af arbejdet

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015 UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte

Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte 1 af 5 31-08-2011 15:17 www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 7, august 2011 Indholdsfortegnelse Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte en innovativ dagsorden?... sådan spørger innovationsforsker

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere