Retningslinjer for indsatsledelse. November 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer for indsatsledelse. November 2013"

Transkript

1 Retningslinjer for indsatsledelse November

2 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon: Fax: ISBN.: B nr Udgivet: November 2013

3 Forord I Danmark er der tradition for et tæt samarbejde og tværgående koordination, når myndigheder m.fl. er indsat på et skadessted. Det er en væsentlig forudsætning, at de overordnede principper for samarbejde er kendte og respekteres af alle i et indsatsområde, således at samarbejdet og varetagelsen af de ledelsesmæssige opgaver kan forløbe så effektivt som muligt. Disse principper har siden 1999 været beskrevet i publikationen Indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprincipper, som i 2009 blev revideret og udgivet med den nuværende titel Retningslinjer for indsatsledelse. Ved denne revision var der bl.a. fokus på nærmere at beskrive den indsatsledelse, som etableres i forbindelse med større hændelser, herunder hvilke myndighedsrepræsentanter m.fl. der indgår eller kan indgå i denne funktion. Retningslinjer for indsatsledelse er en unik publikation, fordi den er udarbejdet og tiltrådt af de aktører, der normalt samarbejder i et indsatsområde, eller på anden måde kan blive inddraget i en redningsindsats. Der skal derfor være enighed blandt myndighederne m.fl. om de principper og procedurer, der beskrives i retningslinjerne. Retningslinjer for indsatsledelse har gennem det sidste par år på baggrund af nye indhøstede erfaringer gennemgået yderligere en revisionsproces. De ændringer, der nu er indarbejdet i retningslinjerne, vedrører især krisekommunikation, en beskrivelse af det tværgående radiokommunikationsnet (SINE), forholdsregler ved hændelser, hvor der kan være et terroraspekt, samt en uddybende beskrivelse af større og mere komplekse hændelser, herunder etablering og anvendelse af stabsfunktioner ved disse hændelser. Der har været bred enighed om disse ændringer i revisionsgruppen. Sundhedsberedskabet har ønsket at ændre betegnelsen for det sundhedsfaglige medlem af indsatsledelsen fra koordinerende læge (KOOL) til indsatsleder-sundhed. Der har dog ikke kunnet opnås enighed om denne ændring, hvorfor betegnelsen koordinerende læge (KOOL) fortsat anvendes i disse retningslinjer. 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Generelt Overordnede principper for beredskabet i Danmark Koordination Krisekommunikation Beskrivelse af beredskabets aktører mv Politiet Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet Miljøberedskabet CBRNE-ekspertberedskaberne Forsvaret, herunder hjemmeværnet Ammunitionsrydningsberedskabet Havmiljøberedskabet Eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR-tjenesten) Bekæmpelse af brand om bord i skibe til søs Andre beredskabsaktører International assistance Radiokommunikation (SINE) Alarmering Generelt Alarmcentraler (1-1-2) Vagtcentraler Indsatsmæssige opgaver Generelt Indsatsledelsen Koordinering af den samlede indsats Den tekniske indsats Den sundhedsfaglige indsats Særlige beredskabshændelser Etablering af helikopterlandingsplads Ledelse af større/komplekse indsatser Generelt Indsatsområdet Det lokale eller regionale niveau

6 Bilag Bilag 1 Litteraturfortegnelse Bilag 2 Ordliste Bilag 3 SINE netskitse Bilag 4 Markeringsveste Bilag 5 Indsatsområde ved dagligdags hændelser Bilag 6 Indsatsområde ved større hændelser Bilag 7 Indsatsområde med to skadesteder Bilag 8 Hændelse med to indsatsområder

7 Indledning Kapitel 1 1 Indledning 1.1 Generelt I situationer, hvor mennesker og dyr er kommet til skade eller er i fare, hvor værdier pludselig ødelægges eller trues af ødelæggelse, og hvor der er umiddelbar fare for miljøet, er en skadebegrænsende eller skadeafhjælpende indsats nødvendig. Disse situationer kan dels være forårsaget af uforsætlige hændelser såsom hændelige uheld, tekniske eller menneskelige svigt og voldsomme naturfænomener, dels af bevidste, menneskeskabte hændelser, f.eks. terrorhændelser. Disse retningslinjer beskriver de overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipper ved alle former for indsatser, der er omfattet af beredskabsloven (redningsindsatser), uanset indsatsens karakter og omfang i øvrigt. Retningslinjerne omhandler en række beredskabsaktører, primært politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet, men også andre, der kan indgå i den samlede indsats i et indsatsområde, og gælder såvel for dagligt forekommende hændelser som for større og mere komplekse hændelser. De senere års voldsomme hændelser i form af skyderier, bombesprængninger mv. har vist, at der ved sådanne hændelser er en række særlige forhold, der skal tages højde for. Denne udgave af retningslinjerne beskriver derfor også disse særlige beredskabshændelser. Der er endvidere foretaget en række mindre justeringer. Der skelnes i disse retningslinjer i princippet ikke mellem de forskellige typer af skadevoldende eller truende hændelser. Når begreberne ulykker, katastrofer mv. anvendes i retningslinjerne, dækker de såvel utilsigtede som tilsigtede hændelser. Den konkrete indsats ved ulykker og katastrofer, bl.a. principperne for den relevante indsatsteknik og -taktik, behandles mere specifikt i håndbøger og lærebøger samt i særlige vejledninger mv. for visse indsatssituationer, jf. bl.a. bilag 1. I retningslinjerne anvendes tre overordnede begreber: indsatsområde, skadested og fareområde. Indsatsområdet er det samlede område, hvor redningsindsatsen mv. foregår, og som er afgrænset af den ydre afspærring. Skadestedet er det område eller den lokalitet, hvor der er indtruffet en skade, og hvor der er behov for indsættelse af bl.a. redningsberedskabet. Skadestedet afgrænses af den indre afspærring. Et fareområde er en del af skadestedet, hvor der fortsat er en konkret fare for personer. Opmærksomheden henledes på, at der ud over indsatsområde, skadested og fareområde i politimæssig forstand tillige kan være tale om et gerningssted, der typisk vil have en større udstrækning og omfatte hele det område, hvor der er mulighed for at finde konkrete spor. I bilag 2 til retningslinjerne findes en liste over de ord og begreber, der anvendes i forbindelse med redningsindsatser og beredskabernes daglige virke. 5

8 Kapitel 1 Indledning 1.2 Overordnede principper for beredskabet i Danmark Ulykker kan have forskellig karakter og forskelligt omfang. De mindre og lidt større ulykker, som er dagligt forekommende, afhjælpes typisk ved indsats af redningsberedskabet, politiet og sundhedsberedskabet. Ved uheld med kemiske stoffer vil miljøberedskabet være involveret, og ved de store ulykker og katastrofer vil der ofte være involveret en række yderligere beredskabsaktører, f.eks. CBRNE-ekspertberedskaberne og forsvaret. Alle myndigheder skal, hvor det er muligt, træffe forebyggende foranstaltninger, hvis der er risiko for, at større ulykker og katastrofer kan indtræffe. Hvis en større ulykke eller katastrofe alligevel indtræffer, er det myndighedens opgave at håndtere den og hurtigst muligt genoprette de funktioner, der er blevet forstyrret. Allerede i planlægningsfasen er det vigtigt at have opmærksomheden henledt på helheden i beredskabet og på, at det kun er i de færreste tilfælde, at én myndighed alene kan håndtere en ekstraordinær hændelse. Beredskabsarbejdet i alle sektorer og på alle niveauer bygger traditionelt på tre overordnede principper, der gælder såvel i planlægningsfasen som i forbindelse med indsatser: Sektoransvarsprincippet, som indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område under normale forhold, også har ansvaret for både det forebyggende og afhjælpende beredskab ved ekstraordinære hændelser på dette område. Lighedsprincippet, som indebærer, at der skal være størst mulig lighed mellem en given organisation under normale forhold og i tilfælde af ekstraordinære hændelser, således at omfanget af organisatoriske tilpasninger ikke bliver større, end situationen tilsiger. Nærhedsprincippet, som indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau. Beredskabet følger naturligt også en række almindelige principper om effektiv og prioriteret anvendelse af ressourcer, rettidige reaktioner mv. Hver myndighed er endvidere ansvarlig for at koordinere med beredskabets øvrige myndigheder m.fl., både i forhold til hændelser, der rammer bredt, og hændelser, som er mere specifikke for deres område. Koordinationsforpligtelsen gælder både i forhold til overordnede, sideordnede og underordnede myndigheder m.fl. Håndtering af større ulykker og katastrofer indebærer overvejelser om, hvordan en myndighed forholder sig fra det øjeblik, hvor det konstateres, at der findes en trussel, eller der er indtruffet en ekstraordinær hændelse, som kræver overordnet ledelse og aktiv indsats fra myndighedens side. 6

9 Indledning Kapitel 1 Det betyder, at myndighederne på forhånd skal have taget stilling til de grundlæggende forhold såsom ledelse, ansvarsfordeling, varslingsrutiner, krisekommunikation, koordinering, dispositionsret ved større uventede udgifter, samarbejdsaftaler mv. Samtidig skal myndigheder og andre aktører gøre sig klart, i hvilket omfang de forventes at skulle indgå i tværgående krisestyringsorganer (enten på lokalt/regionalt eller på nationalt niveau), og hvordan de sikrer, at kapaciteten hertil er til stede. Myndighedernes krisestyringsorganisation skal afspejle de risici, der er forbundet med trusler, der kan ramme samfundet. Afhængigt af den enkelte ekstraordinære hændelses eller trussels karakter og omfang kan håndteringen af denne varetages på et eller flere af følgende niveauer. Også her gælder, at håndteringen, herunder den planlægningsmæssige og forebyggende indsats, bør ske på det lavest egnede, relevante niveau. Der findes en række fora til at håndtere hændelserne: I indsatsområdet Kommandostade, KST (under politiets ledelse) På det lokale eller regionale niveau Kommunal krisestab Regional krisestab Kommandostation, KSN (politiet) Lokal beredskabsstab (under politiets ledelse) Akut Medicinsk Koordinationscenter, AMK (sundhedsberedskabet) Øvrige decentrale myndigheders krisestabe På det nationale niveau De sektoransvarlige myndigheders krisestabe Den nationale operative stab, NOST Den internationale operative stab, IOS Kriseberedskabsgruppen Embedsmandsudvalget for sikkerhedsspørgsmål Regeringens Sikkerhedsudvalg Disse retningslinjer beskæftiger sig alene med samarbejdet i indsatsområdet og på det lokale eller regionale niveau, hvorimod de ikke vedrører samarbejdet på det nationale og internationale niveau. Der er dog i afsnit 2.12 en kort beskrivelse af mulighederne for at tilkalde international assistance. For så vidt angår det lokale eller regionale niveau, omhandler retningslinjerne ikke den interne struktur hos de enkelte aktører, men beskriver operative opgaver og aktiviteter på områder, hvor der er berøringsflader mellem aktørerne. En nærmere beskrivelse af de nationale og internationale fora fremgår bl.a. af den nationale beredskabsplan. 7

10 Kapitel 1 Indledning 1.3 Koordination Da flere aktører og sektorer typisk er involveret ved større hændelser, er koordination nødvendig. Koordination i beredskabet kan beskrives således: De involverede aktører agerer i fællesskab for at opnå et fælles, overordnet mål under hensyntagen til den enkelte sektors ansvar og opgaver. Der foregår en gensidig tilpasning til hinanden, og gensidige afhængigheder og konflikter håndteres. Det er den koordinerende ledelses opgave at sikre, at dette sker. Desuden er det væsentligt, at alle aktører har et godt kendskab til de øvrige involverede parters opgaver, ansvar og ressourcer. De involverede parter må være villige til løbende at udveksle informationer, indrømme deres tvivl og usikkerhed, tilpasse sig, acceptere kompromisser samt acceptere, at beslutninger træffes i samråd med den øvrige indsatsledelse. Ved større redningsindsatser etableres en mere formel indsatsledelse, som er nærmere beskrevet i kapitel 4. Grundstammen i denne indsatsledelse vil normalt være de tre ledere fra henholdsvis politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet. For at sikre den nødvendige koordination og ikke mindst, at de tre ledere har indblik i og forståelse for de øvrige myndigheders ansvar og opgaver, deltager disse ledere i den tværfaglige del af Kursus i indsatsledelse. Der er endvidere udarbejdet funktionsbeskrivelser for de tre ledere, som er opbygget med følgende hovedpunkter: 1. Funktion 2. Organisatoriske forhold 3. Grundlæggende forudsætninger 4. Referencer 5. Hovedopgaver 6. Specifikke opgaver 7. Særlige arbejdsvilkår Der er i punkt 3 (Grundlæggende forudsætninger) en beskrivelse af, hvilken baggrund de enkelte ledere skal have, og hvilke kurser de skal have gennemført for at kunne fungere som leder ved en redningsindsats, herunder ovennævnte kursus i indsatsledelse. 1.4 Krisekommunikation Generelt Ved en større eller ekstraordinær hændelse eller andre former for krise er det vigtigt for myndighederne at kommunikere målrettet med borgerne og andre myndigheder. Det er i denne forbindelse vigtigt at have et tæt men afbalanceret samarbejde med medierne, der ofte er den væsentligste kanal for borgerne, når de søger information om hændelsen og dens effekter. Kommu- 8

11 Indledning Kapitel 1 nikationen kan også med fordel samtidig ske gennem brugen af myndighedernes egne hjemmesider, ved brug af myndighedernes platforme på sociale medier, ligesom der kan gøres brug af personlig kontakt. Generelt skal alle synlige beredskabsmæssige foranstaltninger følges op med relevant, rettidig, korrekt og koordineret information. Kommunikation med borgere og medier indebærer, at myndighederne informerer og vejleder om risici og afledte konsekvenser, så borgerne har et grundlag for at kunne tage vare på deres egen sikkerhed og sundhed eller på anden måde bidrage til at minimere konsekvenserne af en hændelse. Kommunikationen skal også sikre, at der skabes tillid til, at myndighederne arbejder målrettet på at imødegå skadevoldende konsekvenser af hændelsen og hurtigst muligt genskabe normalbilledet. Det er derfor myndighedernes opgave at give information, som borgerne kan stole på, og som medierne vil kunne anvende i dækningen af hændelsen. Kommunikation med andre myndigheder indebærer, at disse informeres om situationen, herunder om de konsekvenser den kan have for dem samt mulighederne for at minimere disse konsekvenser. Kommunikation indebærer også, at borgere, medier og andre myndigheder kan komme i kontakt med og aflevere budskaber til den myndighed, der giver informationen Principper for god krisekommunikation Roller og ansvar Politiet har overordnet det koordinerende ansvar for krisekommunikationen og koordinerer så vidt muligt hvilke budskaber der kommunikeres til pressen, på hjemmesider, på sociale medier og direkte til borgerne, herunder hvordan håndteringen af de forskellige opgaver gribes an. Den ansvarlige politikreds udtaler sig således om forhold, der knytter sig direkte til hændelsen. Der påhviler politiet et ansvar for at sikre, at overordnede informationer, der offentliggøres, er valideret og godkendt af de aktører, der indgår i beredskabsindsatsen, samt sikre, at kontakter fra medier og borgere bliver henvist til rette myndighed. Validering og godkendelse af informationen kan med fordel ske i regi af den lokale beredskabsstab. De øvrige involverede myndigheder udtaler sig om egne indsatser og sektorspecifikke forhold, jf. sektoransvarsprincippet. Hver myndighed udsender den information, som myndigheden finder fagligt fornøden. Det påhviler i den sammenhæng den enkelte myndighed at sikre, at kommunikations- og presseindsatsen er koordineret i relevant omfang, så der ikke udsendes modstridende oplysninger fra forskellige myndigheder. Det gælder både i forbindelse med selve indsatsen og i resten af krisestyringssystemet, herunder i de ansvarlige myndigheders bagland. Kommunikation er et ledelsesansvar. Opgaven kan uddelegeres, men ansvaret påhviler fortsat lederne fra de involverede myndigheder. Opgaven I tilfælde af en ekstraordinær hændelse kan der opstå et akut forhøjet informationsbehov hos presse/medier og befolkningen. Det er mest hensigtsmæssigt, at myndighederne og de øvrige ak- 9

12 Kapitel 1 Indledning tører selv aktivt sætter dagsordenen og gennem tværgående koordination forsøger at sikre relevant, rettidig og korrekt information til offentligheden. De relaterede opgaver i den sammenhæng kan være: Udarbejdelse af en kommunikationsstrategi/-plan i forbindelse med indsatsen, herunder fastlæggelse af centrale budskaber i forbindelse med indsatsen. Iværksættelse af en øget pressebetjening og medieovervågning, herunder anvendelse og overvågning af sociale medier. Udpegelse af kontaktpersoner i forbindelse med henvendelser vedrørende hændelsen. Eventuel udarbejdelse af et fælles FAQ koncept afhængigt af hændelsens omfang og karakter. Eventuel oprettelse af call-center/hot-line afhængigt af hændelsens omfang og karakter. Målrettethed Krisekommunikationen skal være målrettet i forhold til redningsindsatsen. Gennem målrettet kommunikation skal det tilstræbes, at den rigtige og nødvendige information når ud til de rigtige målgrupper. Borgerrettet information skal så vidt muligt tage højde for behovet for information på andre sprog end dansk. Åbenhed Myndighederne skal være åbne og ærlige i informationen til medier og borgere om krisen, herunder hvad der gøres og hvorfor. Hvis særlige hensyn kræver, at myndigheden er tilbageholdende med oplysninger, skal det fremgå af informationen til offentligheden, at særlige hensyn kræver, at ikke alle oplysninger om hændelsen frigives. Efter den indledende oplysningsfase vil der typisk opstå en situation, hvor der fra mediernes side er et behov for at fastlægge et ansvar i forhold til redningsindsatsen og efterforskningen. Kommunikationsstrategien skal gennem proaktive indsatser tage højde for denne situation. Rettidighed Myndighederne bør generelt have en proaktiv tilgang til krisekommunikation og bør altid selv være hurtigt ude med information til medier, borgere og andre myndigheder. Ikke mindst information, som bidrager til at redde liv og begrænser skadevirkninger, skal ud hurtigst muligt, dog under hensyntagen til oplysningernes pålidelighed. Ved en større eller ekstraordinær hændelse er det også vigtigt, at medier og borgere bliver informeret, selv om der ikke er afgørende ny information. Dette skal ske dels for at skabe tryghed ved at vise, at myndighederne er opmærksomme på mediernes og borgernes forventninger om at blive informeret, dels for gennem opfølgning på information at imødegå myte- og rygtedannelse, der skyldes utilstrækkelig viden om de reelle forhold. Pålidelighed Information fra myndighederne skal være pålidelig og valid. Det er helt afgørende, at konkrete oplysninger først udmeldes, når oplysningerne er endeligt validerede. Pålidelighed skal dog sammenholdes med informationens karakter, så validering ikke sker på bekostning af rettidighed. 10

13 Indledning Kapitel 1 Tydelighed Information fra myndighederne skal formidles i et korrekt, klart og tydeligt sprog, som alle kan forstå. Beredskabsfaglige udtryk og forkortelser, som ikke er alment kendte, må ikke anvendes. Krisekommunikation til borgerne og pressen skal være oplysende. Information skal derfor gives på en måde, så der ikke opstår usikkerhed og mytedannelse blandt de berørte. Klar krisekommunikation bør bl.a. indeholde følgende oplysninger: Hvor er der sket en ulykke eller indtruffet en hændelse, og hvad er der sket? Hvad er konsekvenserne? Hvordan skal borgerne forholde sig? og hvorfor? Hvordan forventes situationen at udvikle sig? Hvad gør myndighederne? Hvor og hvornår kan man indhente yderligere information? Tilgængelighed Der skal i en krisesituation være en enkel adgang for medier og borgere til at få viden om situationen og til at kontakte myndighederne. Det er derfor vigtigt at informere om, hvor borgere og presse kan henvende sig for yderligere oplysninger (hjemmeside, tlf. mv.). Det er også vigtigt, at der reelt tilvejebringes yderligere oplysninger til brug ved henvendelser. Myndighedernes tilgængelighed, og dermed mediernes og borgernes mulighed for at søge information og eventuelt videregive information om hændelsen, kan endvidere skabes gennem etablering af andre ordninger, der imødekommer de krav, som medier og borgere måtte have i forhold til at indhente og afgive informationer om hændelsen, bl.a.: Kommunikationstjeneste Publikumsservice Pressetjeneste Call-center eller hot-line Pårørendecenter Katastroferegistrering Sociale medier Beredskabsmeddelelser I tilfælde, hvor der foreligger en akut situation af livstruende karakter for et større antal mennesker, kan der udsendes en beredskabsmeddelelse herom, evt. i forbindelse med sirenevarsling. Politiet har til opgave at sende myndighedernes beredskabsmeddelelser til Danmarks Radio og TV2. Der er indgået en aftale mellem Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Danmarks Radio og TV2 om fremgangsmåden ved udsendelse af beredskabsmeddelelser (varslingsaftalen). 11

14 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. 2.1 Politiet Politiet, generelt Rigspolitichefen har det overordnede ansvar for varetagelsen af politiets opgaver i hele landet under ansvar over for justitsministeren. Rigspolitiet fungerer som overordnet styrelse for dansk politi, mens det daglige politiarbejde som udgangspunkt varetages i politikredsene. Danmark er inddelt i 12 politikredse, der hver ledes af en politidirektør. I politiloven (lov om politiets virksomhed) findes de generelle bestemmelser om politiets opgaver. Det fremgår heraf blandt andet, at det er politiets opgave at forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, og at det er politiets opgave at forebygge strafbare forhold og bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold Politiets ledelsesmæssige funktion (i politikredsen) Efter beredskabslovens 17 koordineres den samlede indsats ved større skader af politidirektøren. Den koordinerende ledelse indebærer, at politiet skal sikre, at samtlige funktioner i og uden for indsatsområdet koordineres på en sådan måde, at den samlede indsats foregår så effektivt som muligt. I praksis har politiets indsatsleder den koordinerende ledelse i hele indsatsområdet, mens redningsberedskabets indsatsleder har ansvaret for den tekniske ledelse på skadestedet. Politiets opgaver er herudover at sikre, at redningsmandskabet og det præhospitale personale kan arbejde uforstyrret. Samtidig varetager politiet selve den politimæssige efterforskning på skadestedet. Den koordinerende ledelse indtræder efter politiets beslutning i tilfælde af hændelser, der kræver indsats af flere myndigheder, og den pågår fra en eventuel planlægnings- og forberedelsesfase gennem indsatsfasen til funktionen slutter med reduceret beredskab, når den egentlige retablerings- og genopbygningsfase indtræder. Politiet varetager også den koordinerende ledelse i forbindelse med redningsopgaver i søer, moser, åer og havne. Hvis der er tale om bjærgning af f.eks. omkomne personer, er dette en politimæssig opgave, hvor politiet har til opgave at rekvirere de relevante ressourcer. Løsningen af opgaverne på et skadested og i et indsatsområde foregår i samarbejde mellem de tre ledere fra henholdsvis politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet samt andre relevante ledere. Arbejdsopgavernes fordeling og prioritering aftales, således at den samlede indsatsopgave 12

15 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel 2 løses mest hensigtsmæssigt i forhold til indsatsens karakter og omfang sammenholdt med de til rådighed værende ressourcer. Politiets ledelsesstruktur er opdelt i tre niveauer: Det strategiske niveau (bestemmende niveau) Det strategiske niveau udgøres af den øverste ledelse og har til formål at fastlægge de overordnede og langsigtede retningslinjer, herunder mål, midler og metoder. Ved større ulykker kan også den lokale beredskabsstab på strategisk niveau blive indkaldt. Det operationelle niveau (styrende niveau) Politikredsens daglige ledelse har det operationelle ansvar. Ved en større ulykke udskilles denne hændelse fra den daglige drift og ledes fra en kommandostation (KSN) typisk på hovedpolitistationen. Herfra omsættes politidirektørens strategiske beslutninger til operative handlinger som led i koordineringen af den samlede indsats. Den lokale beredskabsstab på operationelt niveau kan endvidere indkaldes i relevante tilfælde. Det taktiske niveau (udførende niveau) Politiets indsatsleder (ISL PO), som er politiets ansvarlige taktiske leder i selve indsatsområdet, opretter et kommandostade (KST) i samarbejde med den øvrige indsatsledelse. Med udgangspunkt i KST varetager ISL PO den koordinerende ledelse af samtlige funktioner i indsatsområdet på en sådan måde, at den samlede indsats i indsatsområdet foregår så effektivt som muligt. De konkrete opgaver for ISL PO er nærmere beskrevet i afsnit 4.3. Ved beredskabsmæssige hændelser, der berører flere politikredse, kan Rigspolitichefen efter omstændighederne i samråd med Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen udpege en politikreds som ansvarlig for løsningen eller samordningen af den samlede politimæssige indsats. Den lokale beredskabsstab i den berørte eller udpegede politikreds vil være den koordinerende beredskabsstab med deltagelse af blandt andet totalforsvarsregionerne og Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscentre. Totalforsvarsregionerne og Beredskabsstyrelsens beredskabscentre kan dog efter omstændighederne ligeledes træffe bestemmelse om at være repræsenteret ved en forbindelsesofficer i en eller flere af de øvrige lokale beredskabsstabe, der måtte være aktiveret Politiets krisestyring Rigspolitiets Strategiske Stab (RSS) RSS er det strategiske ledelsesniveau for Rigspolitiet. Staben består af rigspolitichefen og øvrige af ham udpegede personer. I tilfælde af en større beredskabshændelse er RSS ansvarlig for at orientere Rigspolitiets afdelinger og politikredsene og det politisk-strategiske niveau samt for at fastlægge de overordnede retningslinjer for den interne operative kommunikation, fastlægge retningslinjer for stabens virke, 13

16 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. aktivere relevante stabe i forhold til den politimæssige indsats, møde i Kriseberedskabsgruppen som formand for NOST, træffe beslutninger på overordnet niveau i forhold til emner fremlagt af stabene, træffe beslutning om praktiske forhold for stabenes virksomhed, sikre koordineret og prioriteret anvendelse af samtlige ressourcer, formidle information til pressen om stabens virksomhed og videregive generel information til centrale myndigheder, fastlægge de overordnede rammer for den interne information, herunder kredsenes ikkeoperative kommunikation og beslutte deaktivering af stabene og sikre, at stabene sammen med øvrige medlemmer gennemfører evaluering og erfaringsopsamling. Rigspolitiets Koordinerende Stab (RKS) RKS varetager koordination og støttefunktioner til politikredsene ved større politimæssige indsatser af beredskabsmæssig karakter. Staben ledes af Rigspolitiet (Nationalt Beredskabscenter) og sammensættes i øvrigt i forhold til den aktuelle situation og behov. RKS refererer til Rigspolitiets Strategiske Stab (RSS). RKS er konstant i informationsberedskab og aktiveres i stabs- eller operationsberedskab, når den enkelte politikreds ikke selv har de fornødne ressourcer til løsning af en opgave, hændelsen omfatter flere politikredse, der opstår behov for koordinering af interne og eksterne materiel- og personaleressourcer, eller der er tale om en hændelse af national betydning. I tilfælde af en større beredskabshændelse er RKS ansvarlig for at skabe og opretholde overblik over indsatsen, omsætte strategiske beslutninger fra RSS til operative handlinger, deltage i RSS-stabsmøder efter behov for at optimere koordinering og prioritere den politimæssige opgaveløsning mest hensigtsmæssigt, deltage i stabsmøder i NOST på vegne af politiet, iværksætte nødvendige foranstaltninger, jf. Politiets Beredskabsplan, efter beslutning i RSS, sikre at beslutningstagere er orienteret om den konkrete indsats, koordinere den politimæssige indsats ved hændelser, hvor flere kredse er involveret, overtage ledelse og ansvar for, at en given opgave gennemføres, hvis det besluttes af rigspolitichefen eller efter anmodning fra den berørte politikreds og koordinere og iværksætte assistanceanmodninger vedrørende materielle og personalemæssige ressourcer. Politidirektørens strategiske stab (PD-stab) PD-staben har lokalt det strategiske ansvar for hele operationens forløb og eventuel overdragelse til anden politikreds efter rigspolitichefens beslutning herom. Politidirektørens strategiske stab udarbejder strategien, som er en overordnet og langsigtet plan, der indeholder beslutninger om an- 14

17 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel 2 vendelse af politioperationer ud fra de givne ressourcer og omstændigheder for at opnå de fastlagte politimæssige mål, herunder opretholdelse af tryghed, sikkerhed, fred og orden såvel i forhold til den konkrete situation som i forhold til hverdagens beredskab i øvrigt i politikredsen, samt strafferetlig forfølgning af gerningsmænd. I den forbindelse tages der tillige højde for inddragelse af et juridisk beredskab. PD-staben består af kredsens øverste ledelse og støttes af et sekretariat. Kommandostation (KSN) KSN skal omsætte den fastlagte strategi til operative handlinger, herunder sikre kommunikationsformidling, koordination af indsatsområder og dokumentation. KSN bemandes i forskellige niveauer afhængig af den konkrete hændelse, og bemandingen kan bl.a. omfatte KSN-leder, operationsleder, efterforskningsleder, efterretningsleder, registreringsleder (ansvarlig for katastroferegistreringen), logistikleder, presseleder, dokumentation, KSNhjælpere, repræsentant(er) fra PET (f.eks. AKS, forhandlere). Ved større operationer kan KSN oprettes med flere operationsledere med delansvar, der alle er underlagt KSN-lederen. Det skal sikre den mest hensigtsmæssige koordinering og kommunikation mellem flere indsatsområder og flere samtidige politiaktioner. KSN kan derudover få støtte fra et KSN-sekretariat med bl.a. telefonomstilling, radiooperatører og ordonnanser. I visse situationer, hvor hændelsen ikke kræver etablering af den lokale beredskabsstab eksempelvis ved større idrætsarrangementer kan KSN suppleres med relevante eksterne aktører. 2.2 Redningsberedskabet Redningsberedskabet, generelt Efter beredskabsloven er det redningsberedskabets opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer eller ved overhængende fare herfor. Dette gælder f.eks. i forbindelse med brande, naturkatastrofer og akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne. Redningsberedskabet løser endvidere redningsopgaver, herunder frigørelse af fastklemte, i forbindelse med ulykker. Redningsberedskabet består af det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsens beredskabscentre). Det kommunale redningsberedskab iværksætter den umiddelbare indsats ved ulykker og katastrofer og varetager den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet under hele indsatsforløbet. Ved større, længerevarende eller mandskabskrævende hændelser eller hændelser, der kræver specialudstyr, kan kommunerne få assistance fra Beredskabsstyrelsens beredskabscentre. 15

18 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv Det kommunale redningsberedskab Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. De nærmere regler for det kommunale redningsberedskabs opgaver, organisation og dimensionering mv. fremgår af bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (dimensioneringsbekendtgørelsen), se bilag 1. Grundprincippet i bekendtgørelsen er, at kommunerne skal dimensionere det daglige beredskab ud fra en vurdering af de lokale risici. Det kommunale redningsberedskabs opgaver Det kommunale redningsberedskab skal således kunne yde en forsvarlig indsats ved brand, overhængende fare for brand, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb og i havne. Det kommunale redningsberedskab har endvidere ansvaret for redningsarbejde, herunder frigørelse af fastklemte ved såvel trafikuheld som ved togulykker, flyulykker, sammenstyrtningsulykker mv. Redningsopgaver i søer, moser, åer og havne er også en del af opgaverne for det kommunale redningsberedskab. Disse opgaver skal derfor indgå ved dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab, jf. dimensioneringsbekendtgørelsen. Beredskabsloven stiller ikke krav om, at det kommunale redningsberedskab skal kunne løse redningsopgaver, der medfører oprettelse af et kommunalt beredskab, der råder over dykkere. Dette fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel mv. (1999). Det skal hertil bemærkes, at den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte at etablere et sådant dykkerberedskab, der derefter vil blive omfattet af de krav, der gælder for dykkerarbejde. Det kommunale redningsberedskabs opgaver kan udføres enten af kommunen selv, eller ved at kommunalbestyrelsen indgår aftale herom med en anden kommunalbestyrelse, Beredskabsstyrelsen, et privat redningsvæsen eller et frivilligt brandværn. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre og kontrollere, at kommunens redningsberedskab er forsvarligt organiseret og dimensioneret. Teknisk ledelse af indsatsen Den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested varetages efter kommunalbestyrelsens bestemmelse enten af en indsatsleder benævnt Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB) eller en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer, jf. dimensioneringsbekendtgørelsen. Varetages den tekniske ledelse af indsatsen af en holdleder, skal denne tilkalde/orientere indsatslederen, når holdlederen vurderer, at der er behov herfor, dog altid ved anmodning om assistance. De konkrete opgaver for ISL RB er nærmere beskrevet i afsnit

19 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel 2 Den tekniske leder af indsatsen skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige redningsberedskab eller et privat redningsvæsen, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I beredskabsloven findes der bestemmelser, der giver den tekniske leder mulighed for i forbindelse med en indsats at beslutte indgreb af ret vidtgående karakter i den private ejendomsret og boligens ukrænkelighed. Der henvises bl.a. til bestemmelserne i lovens Der er ikke i loven en mere detaljeret regulering af mulighederne for og kravene til sådanne indgreb. Det er overladt til den tekniske leder i den konkrete situation at skønne over, hvorledes en indsats skal tilrettelægges og gennemføres. Det er derfor vigtigt, at den tekniske leder i alle tilfælde er opmærksom på, at reglerne skal administreres med grundlæggende respekt for den private ejendomsret og boligens ukrænkelighed og under hensyntagen til god praksis, herunder et princip om skånsomhed og proportionalitet. Der henvises til Beredskabsstyrelsens Vejledning om retssikkerhedslov fra april 2008, som kan findes på styrelsens hjemmeside (www.brs.dk) eller læses her. Vandforsyning til brandslukning Kommunalbestyrelsen har i henhold til beredskabslovgivningen ansvaret for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Der har tidligere været centralt fastsatte krav hertil, men de regler er ophævet, så vandforsyningen er nu en del af kommunens risikobaserede dimensionering. Kommunalbestyrelsen kan dog pålægge ejeren af særligt brandfarlige bygninger og grundarealer eller af bygninger og grundarealer, hvor der samles mange mennesker, at etablere særskilte vandforsyningssteder for brandslukning. I mange kommuner foregår der i disse år en renovering af den generelle vandforsyning, og i den sammenhæng ses en række eksempler på, at brandhaner nedlægges, enten på grund af en dårlig beskaffenhed eller en ringe vandydelse. Endvidere ses der en tendens til, at branddamme nedlægges. Det er derfor vigtigt, at kommunerne har fokus på, hvordan der sikres en tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Med henblik på at bistå kommunerne med at planlægge denne vandforsyning har Beredskabsstyrelsen udarbejdet nogle planlægningsværktøjer, som kan findes på styrelsens hjemmeside (www.brs.dk) eller læses her. Indkvartering og forplejning Det kommunale redningsberedskab skal i henhold til beredskabslovgivningen kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Indkvarterings- og forplejningsberedskabet er en del af kommunens risikobaserede dimensionering. Ved evakuerede forstås personer, som myndighederne i forbindelse med forventede eller indtrufne større ulykker har besluttet at flytte fra et område til et andet område (indkvarteringsområdet). 17

20 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Indkvarteringen af evakuerede personer tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem kommunen og politiet, der varetager selve evakueringsopgaven. Ved andre nødstedte forstås personer, der får brug for hjælp i mere isolerede og ofte tilfældige situationer, hvor de på grund af en hændelse ikke kan nå deres bestemmelsessted og/eller ikke ved egen hjælp kan finde husly. Der kan f.eks. være tale om skibbrudne, der er bragt i land, trafikanter, der har været involveret i større trafikulykker, trafikanter, der er strandet på grund af vejrliget, eller personer, der har måttet forlade deres hjem på grund af brand eller andre skader. Politiet kan i disse tilfælde anmode redningsberedskabet/kommunen om at indkvartere og forpleje de nødstedte. Forpligtelsen efter beredskabsloven sigter dog i disse tilfælde kun på en helt akut og meget kortvarig indkvartering, indtil de nødstedte selv kan klare sig, eller kommunens socialforvaltning overtager opgaven efter sociallovgivningen. Nødbehandlere Visse steder i landet er der etableret et beredskab af nødbehandlere, der kan rykke ud som den første hjælp ved tilskadekomst og sygdom. En nødbehandler er en uddannet brandmand fra det kommunale redningsberedskab, som har en godkendt førstehjælpsuddannelse samt en supplerende uddannelse i nødbehandling. En nødbehandler må kun udføre handlinger, som går ud over almindelig førstehjælp, f.eks. anvendelse af ilt, sug, rygbræt, halskrave eller medicinindgift, såfremt det sker i overensstemmelse med en lægelig delegation af de behandlingsopgaver, som den pågældende er instrueret i. Den delegerende læge skal godkende og undervise de udvalgte nødbehandlere samt sikre sig, at de pågældende har forstået instruktionen, herunder evt. komplikationer, og kender til behandlingen heraf. Den delegerende læge skal føre tilsyn med nødbehandlerne. Nødbehandleren handler inden for sin bemyndigelse på den delegerende læges ansvar. De redningsberedskaber, som indgår i dette nødbehandlerberedskab, skal ved tilrettelæggelsen af beredskabet sikre, at redningsberedskabets virksomhed i relation til beredskabsloven ikke kompromitteres ved udkald af nødbehandlerne Det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsens beredskabscentre) Det statslige redningsberedskab yder assistance til det kommunale redningsberedskab ved større, længerevarende eller mandskabskrævende hændelser eller hændelser, der kræver specialudstyr. Assistanceberedskabet er placeret på Beredskabsstyrelsens beredskabscentre. Assistanceberedskabet kan rekvireres til løsning af en række forskellige indsatsopgaver, hvor det kommunale redningsberedskab ikke har tilstrækkelige ressourcer. Det kan f.eks. være tilfældet ved større sammenstyrtnings- og togulykker, ved større akutte uheld med farlige stoffer samt ved stør- 18

21 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel 2 re bygnings- og naturbrande, der kræver stor sluknings- og vandforsyningskapacitet. Assistancen sammensættes efter det konkrete behov. Det statslige redningsberedskab yder også assistance til andre myndigheder med ansvar for beredskab og opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner, f.eks. sundhedsmyndighederne og politiet. Mandskab og materiel fra beredskabscentrene kan være fremme over hele landet inden for ca. to timer. Såvel den centrale del af Beredskabsstyrelsen som styrelsens beredskabscentre vil i forhold til en aktuel trussel eller risiko forøge eller ændre beredskabet med henblik på at have et passende beredskab. Dette indebærer evt. prædeployering af enheder f.eks. fra et center til et andet. Beredskabscentrene kan etablere et udvidet assistanceberedskab ved meget langvarige og mandskabskrævende indsatser, således at centrene kan supplere med meget personel og materiel. Ved hvert beredskabscenter er der, foruden værnepligtige samt fastansatte civile og befalingsmænd, tilknyttet et antal frivillige. Det er hovedsagelig tidligere værnepligtige, som kan tilkaldes til at styrke beredskabscentrenes assistanceberedskab. Beredskabscentrene kan herudover trække ressourcer fra alle øvrige beredskabscentre, hvis dette skønnes nødvendigt, for at imødekomme rekvirentens behov. Beredskabsstyrelsen råder også over Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI), der inden for kort tid kan støtte det øvrige redningsberedskab med mandskab. DFI består af både statslige og kommunale frivillige og er placeret i hhv. Hedehusene (DFI-Øst) og Herning (DFI-Vest). Beredskabsstyrelsens assistanceberedskab indgår i visse ekspertberedskaber. Det drejer sig om HazMat-beredskabet under Kemisk Beredskab (se nærmere i punkt 2.5.2) og det landmobile nukleare måleberedskab under Nukleart Beredskab (se nærmere i punkt 2.5.5). Beredskabsstyrelsens assistanceberedskab varetager også opgaven med dekontaminering af indsatte hold fra Center for Biosikring og Beredskab. Beredskabsstyrelsen kan desuden indsætte eftersøgnings- og redningshold (USAR-hold Urban Search And Rescue) ved særligt komplicerede (teknisk krævende) og/eller længerevarende redningsopgaver. USAR-kapaciteter vil normalt blive indsat til styrkelse af Beredskabsstyrelsens opgaveløsning ved større redningsopgaver og dermed indsat under operativ ledelse af Beredskabsstyrelsens vagthavende på skadestedet. 2.3 Sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet, generelt Efter sundhedsloven og bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab mv., jf. bilag 1, har regioner og kommuner ansvaret for planlægning og drift af sundhedsberedskabet. 19

22 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Sundhedsberedskabet omfatter beredskabet på sygehusene, det præhospitale beredskab, lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedssektor. Beredskabet på sygehusene og det præhospitale beredskab hører under regionerne. Både regioner og kommuner har opgaver i forbindelse med beredskabet i den primære sundhedssektor og lægemiddelberedskabet. Kriseterapeutisk beredskab og beredskab til indsats i forbindelse med CBRNE-hændelser er faglige delelementer i sundhedsberedskabet. Den præhospitale indsats er den sundhedsfaglige indsats over for akut syge, tilskadekomne og fødende inden ankomsten til et hospital. Denne indsats har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb samt yde omsorg og skabe tryghed. Hertil kommer den samfundsmæssige del af sundhedsberedskabet, som varetages af embedslægen. Det drejer sig i den konkrete situation om opgaver i forhold til berørte, udsatte, muligt eksponerede men endnu ikke syge befolkningsgrupper, f.eks. personer i et indsatsområde og et fareområde eller omkringboende, se nærmere i punkt og afsnit Regionens sundhedsberedskab Regionens hovedopgaver i forbindelse med større ulykker og katastrofer er at etablere en entydig indgang til sundhedsberedskabet ved aktivering af Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), som er en overbygning til regionens vagtcentral (AMK-vagtcentralen), aktivere det øvrige sundhedsberedskab, herunder det præhospitale beredskab, udsende koordinerende læge (KOOL), afsende supplerende ambulancer, akutlægehelikopter, akutbiler/akutlægebiler, supplerende sundhedsfagligt personale og udstyr, modtage et større antal syge eller tilskadekomne, aktivere yderligere præhospital støtte ved behov herfor, koordinere med og informere tilgrænsende regioner og kommunerne i regionen, udvide kapaciteten på sygehusene, evt. ved ekstraordinær udskrivning af patienter og aktivere det kriseterapeutiske beredskab. AMK har det overordnede operative ansvar for beredskabet i det regionale sundhedsvæsen. AMK kan efter anmodning fra politiet være repræsenteret i politiets KSN i de tilfælde, hvor den lokale beredskabsstab ikke er aktiveret. Regionen og/eller AMK kan ligeledes efter en konkret vurdering indgå i den lokale beredskabsstab på strategisk og/eller operativt niveau. KOOL har ledelsen af den samlede præhospitale indsats i indsatsområdet. KOOL samarbejder med ISL PO og ISL RB og med vagthavende embedslæge, hvis denne er kaldt til indsatsområdet. De konkrete opgaver for KOOL er nærmere beskrevet i punkt

23 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel Akutlægehelikoptere Regionerne har akutlægehelikoptere (ALH) (også betegnet Helicopter Emergency Medical Services (HEMS)), som indgår i det daglige beredskab som supplement til den præhospitale indsats. Helikopterne er bemandet med en speciallæge og en paramediciner samt en pilot. Regionernes ALH har kommunikationsudstyr til direkte kontakt med regionernes AMK-vagtcentraler, herunder SINEterminaler. ALH disponeres af de respektive regioners AMK-vagtcentral til skadestedet. Ved indsættelse af ALH på større skadesteder orienteres politiets vagtcentral herom af AMK-vagtcentralen, således at der kan etableres direkte kontakt mellem piloten på ALH og ISL PO/KST i relation til etablering og anvendelse af helikopterlandingsplads (se nærmere i afsnit 4.7). Regionernes ALH varetager kun opgaver på landjorden og deltager derfor ikke i redningsindsatser til søs. Disse varetages alene af forsvarets helikoptere, som er en del af SAR-tjenesten, der er organiseret i JRCC Danmark ved Søværnets Operative Kommando i Aarhus, se nærmere i afsnit 2.9. Både regionernes ALH og forsvarets helikoptere er ved indsats i et indsatsområde på land underlagt den normale skadestedsstruktur og -organisering og dermed underlagt indsatsledelsen, se kapitel 4. JRCC Danmark har en forbindelse til politiets alarmcentral (1-1-2) og bliver dermed automatisk orienteret om igangværende redningsindsatser, herunder i hvilken politikreds og i hvilken region en indsats foregår. Ved hændelser i Alarmcentralen for Storkøbenhavns dækningsområde, som kan involvere JRCC, orienteres JRCC typisk telefonisk af Alarmcentralen for Storkøbenhavn eller den ansvarlige politikreds. Sundhedsberedskabets kommunikation med JRCC Danmark varetages af den relevante regions AMK-vagtcentral. Ved tvivlstilfælde kan JRCC Danmark rette henvendelse til Region Hovedstadens AMK-vagtcentral med henblik på korrekt henvisning. I Region Syddanmark er der et samarbejde med en tysk lægehelikopter. Denne dækker den sydlige del af regionen Embedslægens rolle i et indsatsområde Embedslægen er Sundhedsstyrelsens lokale repræsentant. Embedslægen rådgiver de statslige myndigheder, regioner og kommuner vedrørende sundhedsmæssige forhold for befolkningen generelt og i forbindelse med egentlige redningsindsatser. Særligt i forbindelse med hændelser, hvor en befolkningsgruppe har været eksponeret for farlige stoffer, men ikke umiddelbart udviser symptomer, vil embedslægen rådgive indsatsledelsen og informere befolkningen om risiciene og forholdsregler imod disse. Det kan f.eks. være ved gasudslip eller andre CBRNE-hændelser, men kan også være ved store og langvarige brande med sundhedsskadelig røg. 21

24 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Mens det præhospitale sundhedsberedskab med ambulancer og akutbiler/akutlægebiler varetager indsatser over for syge og tilskadekomne på skadestedet, er det således embedslægens opgave at rådgive indsatsledelsen om sundhedsmæssige risici og forholdsregler for udsatte personer på og ved et skadested og omkringboende samt at informere de pågældende. Ved redningsindsatser samarbejder embedslægen med ISL PO, ISL RB og KOOL samt ekspertberedskaberne, hvor dette måtte være relevant. Embedslægens konkrete opgaver er nærmere beskrevet i punkt Sundhedsstyrelsens vagtberedskab omfatter et landsdækkende døgnberedskab. Der findes to beredskabsvagter, en vest for og en øst for Storebælt. Vagten dækkes af embedslæger med særlig viden om beredskab, smitsomme sygdomme og miljømedicin. Embedslægen skal være til rådighed for telefoniske henvendelser og skal kunne give møde i indsatsområdet, men kan dog have lang transporttid afhængigt af indsatsområdets beliggenhed. 2.4 Miljøberedskabet Miljøberedskabet, generelt Indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb og i havne varetages af kommunens redningsberedskab. Det kommunale redningsberedskab har i medfør af beredskabsloven ansvaret for akutfasen af indsatsen, jf. afsnit 2.2, hvorefter kommunens miljøafdeling i medfør af miljøbeskyttelsesloven overtager ansvaret for indsatsen i oprydningsfasen ved den eventuelt opståede forurening. Akutfasen er den fase umiddelbart efter uheldet, hvor indsatsen går ud på at standse uheldet og hindre udbredelse af forurening og andre skadevirkninger. Alle spild eller udslip af farlige stoffer, hvor der er sket personskade eller skade på miljø eller værdier, eller hvor der er umiddelbar fare herfor, betragtes som akutte uheld. Efter akutfasen følger oprydningsfasen, hvor det drejer sig om at fjerne forureningen og afhjælpe dennes skadevirkninger. Akutte uheld med farlige stoffer kan for eksempel være: Spild af flydende brændstoffer på landjorden (ved opbevaring, transport eller håndtering). Gasudslip (ved opbevaring, transport eller håndtering). Uheld med kemikalier (ved opbevaring, transport eller håndtering). Brand på virksomhed med miljø- eller sundhedsfarligt oplag. Uheld med biologiske eller radioaktive stoffer. Som et væsentligt hovedprincip foretages miljøberedskabets indsats hurtigst muligt og i nødvendigt omfang. Økonomiske overvejelser træder i baggrunden, herunder udlæg for tredjepart, når indsatsen umiddelbart vurderes som nødvendig for at sikre en forsvarlig indsats. 22

25 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel Det kommunale miljøberedskab Kommunens beredskab til indsats ved akutte uheld med farlige stoffer omfatter som nævnt redningsberedskabet og kommunens miljøafdeling. Visse kommuner har valgt at etablere en miljøvagtordning, som repræsenterer kommunens miljøafdeling uden for normal arbejdstid, og som enten kan rådgive telefonisk eller assistere på et skadested. Andre kommuner har valgt at etablere en fælles miljøvagt, og endelig er der en række kommuner, der ikke har nogen miljøvagt. I disse kommuner varetager det kommunale redningsberedskab typisk miljøafdelingens opgaver uden for normal arbejdstid. I kommuner med miljøvagt kan denne i akutfasen yde vejledning til redningsberedskabet, når det gælder vurdering af de lokale miljøforhold, f.eks. vurdering af akut opstået jordforurening eller kendskab til virksomheder med miljøfarlige oplag. I disse situationer kan hurtig vurdering og indsats begrænse omfanget af oprydningsindsatsen. Miljøvagten kan desuden gennemføre prøvetagning på et skadested. Kemisk Beredskab, se nærmere i punkt 2.5.2, kan eventuelt bistå ved denne prøvetagning og vil kunne udføre kemiske analyser af udtagne prøver med henblik på identifikation af de implicerede stoffer. Ved forekomst af farlige biologiske stoffer har Center for Biosikring og -Beredskab pligt til at bistå med fastlæggelse af fareområdet og undersøgelser af, hvorvidt det givne område fortsat er kontamineret efter rensning. Såfremt uheldet medfører eller muligvis kan medføre risiko for helbred og sundhed hos direkte eller indirekte berørte personer i indsatsområdet eller i nærheden heraf, kan embedslægen rådgive indsatsledelsen om forholdsregler for disse personer De statslige miljømyndigheder Miljøstyrelsens decentrale enheder (tidligere miljøcentre) har overtaget en række af de tidligere amtskommunale miljøopgaver. Ledelsen i Miljøstyrelsens decentrale enheder i Odense, Aarhus og København kan kontaktes telefonisk uden for åbningstid ved uheld med farlige stoffer på de virksomheder, som den decentrale enhed er tilsynsmyndighed for. De kommunale redningsberedskaber er orienteret om disse virksomheder og telefonnumrene til ledelsen i Miljøstyrelsens decentrale enheder. 2.5 CBRNE-ekspertberedskaberne Generelt CBRNE-ekspertberedskaberne er en samlet betegnelse for de myndigheders ekspertberedskaber, der dækker det kemiske (C), det biologiske (B), det radiologiske (R) og det nukleare (N) område samt eksplosivstofområdet (E). 23

26 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Myndighederne er følgende: C: Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen B: Center for Biosikring og -Beredskab, Statens Serum Institut R: Statens Institut for Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen N: Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen E: Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste Der er udarbejdet særlige retningslinjer med mere detaljerede beskrivelser af indsatser i forbindelse med CBRNE-hændelser, se bilag 1. Ekspertberedskaberne er et overbygningsberedskab, som kan anvendes som støtte og supplement til det daglige beredskab. Formålet med ekspertberedskaberne er som udgangspunkt at kunne bistå det kommunale redningsberedskab, politiet eller andre relevante myndigheder med rådgivning og indsatskapacitet for at minimere en trussel eller følgerne af en CBRNE-hændelse. Ekspertberedskaberne kan rådgive og støtte rekvirenterne og i et vist omfang bidrage med analyse- og indsatskapacitet. Endvidere kan ekspertberedskaberne via internationale aftaler og netværk indhente rådgivning og assistance i forbindelse med CBRNE-hændelser. Ud over disse fem ekspertberedskaber har forsvaret egne CBRNE-kapaciteter, der primært har til formål at støtte og beskytte forsvarets personel ved internationale operationer. Såfremt forsvarets kapaciteter ikke er udsendt, kan disse kapaciteter anvendes nationalt (almindelig hjælp) som støtte for politiet og redningsberedskabet ved større ulykker eller terrorhændelser. Forsvarets værnsfælles CBRN-videncenter i Skive er støttekapacitet for udsendte enheder og personel fra forsvaret samt rådgiver for nationale militære myndigheder omkring CBRN-området. Centret varetager den daglige kontakt til ekspertberedskaberne Kemisk Beredskab Formål Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen bidrager til løsningen af beredskabsfaglige opgaver ved utilsigtede og tilsigtede hændelser med kemiske stoffer og produkter. De kemiske stoffer omfatter både toksiske industrikemikalier, kemiske kampstoffer, eksplosivstoffer og andre stoffer, der er farlige i en given situation. Opgaver Kemisk Beredskabs opgaver består i rådgivning om farlige kemiske stoffer, kemiske analyser med henblik på identifikation af farlige kemiske stoffer samt assistance på skadesteder og gerningssteder ved forekomst af farlige kemiske stoffer. Kemisk Beredskab kan rådgive vedrørende: Udslip af farlige stoffer (f.eks. ved håndtering og sammenblanding af kemikalier). 24

27 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel 2 Brand, hvori der indgår farlige stoffer eller udvikles farlig røg. Transportuheld, hvori der indgår farligt gods. Håndtering af kemikalieforurenede personer. Rensning og dekontaminering af indsatspersonel og materiel. Kemisk terror. Derudover kan Kemisk Beredskab foretage: Prøvetagning på skadestedet (f.eks. ved fund af kemikaliesamlinger og illegale laboratorier samt efter eksplosioner). Foreløbig identifikation af kemiske stoffer på skadestedet ved hjælp af mobilt udstyr. Endelig identifikation af kemiske stoffer ved hjælp af avanceret analyseudstyr. Kemisk analyse på laboratoriet af kemiske stoffer (f.eks. ved forurening af drikkevand, ved forgiftningstilfælde efter indtagelse af diverse væsker eller faste stoffer eller ved fund af ukendte genstande). Vurdering af sikkerhedsafstande og spredning af kemiske stoffer baseret på aktuelle vejrdata fra Danmarks Meteorologiske Institut. Kemisk Beredskab er desuden ansvarlig for Informationssystemet om farlige stoffer, der er opbygget som hjælp til identifikation og beskrivelse af farlige stoffer samt som hjælp til gennemførelse af en indsats ved uheld med kemiske stoffer. Informationssystemet, der er til brug for redningsberedskabet samt andre myndigheder og instanser, er opdelt i tre niveauer bestående af to opslagsværker»førsteindsats ved kemikalieuheld «og»indsatskort for kemikalieuheld«samt Kemisk Beredskabs vagtordning, der er bemandet med kemikere på døgnvagt. Informationssystemet er tilgængeligt dels på Beredskabsstyrelsens hjemmeside (www.brs.dk) og kan hentes her, dels som mobil applikation, Farlige stoffer. Desuden er der hos Giftlinjen (på Bispebjerg Hospital) mulighed for telefonisk at indhente rådgivning vedrørende, hvilke risici og behandlingsmuligheder der er forbundet med menneskers udsættelse for kemiske stoffer. Assistance Myndigheder kan døgnet rundt henvende sig til Kemisk Beredskab dels i forbindelse med akutte uheld med kemiske stoffer, dels i forbindelse med efterforskning af en hændelse eller i forbindelse med forebyggende tiltag. Assistancen fra Kemisk Beredskab vil blive ydet enten telefonisk eller ved, at en medarbejder rykker ud til et skadested eller et gerningssted, evt. suppleret med et HazMat-hold (se nedenfor). Kemisk Beredskab kan også oplyse om eventuelle muligheder for assistance fra andre myndigheder eller private firmaer i forbindelse med visse mere specifikke uheld. HazMat-holdene HazMat er en forkortelse for hazardous materials, som er den engelske betegnelse for farlige stoffer. Der er etableret to HazMat-hold, som dækker hele landet. De er placeret ved Beredskabsstyrelsens beredskabscentre i henholdsvis Herning og Næstved. Et tredje HazMat-hold vil være operativt i Hedehusene i løbet af

28 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. HazMat-holdene indgår i den operative del af Beredskabsstyrelsens kemiske ekspertberedskab. HazMat-holdene fungerer som mobile hold, der med kort varsel kan blive indsat på skadesteder og gerningssteder. HazMat-holdene kan indsættes efter anmodning fra andre myndigheder, f.eks. politiet eller det kommunale redningsberedskab. Rekvisition kan ske gennem Kemisk Beredskab. Hvis andre end politiet rekvirerer et HazMat-hold, underrettes politiet herom af Kemisk Beredskab. HazMat-holdene kan arbejde i miljøer med farlige kemiske stoffer, spore for kemiske stoffer, identificere kemiske stoffer, udtage prøver i områder med direkte kontakt med kemiske stoffer, sikre spor og informationer fra gerningssteder og foretage indledende radiologisk måling i samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse. Ved hændelser med fund af pulverbreve og lignende, hvor det biologiske ekspertberedskab har udelukket tilstedeværelsen af farligt biologisk materiale, inddrages Kemisk Beredskab. Udelukkelse af farligt biologisk materiale udelukker ikke tilstedeværelse af farlige kemiske stoffer, hvorfor der stadig er tale om et potentielt skadested med et muligt fareområde. HazMat-holdene kan udtage prøver og forsøge på foreløbig identifikation på stedet, mens endelig identifikation kræver laboratorieanalyse Center for Biosikring og -Beredskab Formål Formålet med det biologiske beredskab, som varetages af Center for Biosikring og Beredskab (CBB) på Statens Serum Institut, er at forebygge og medvirke til at imødegå akutte biologiske hændelser, hvor personer kan være eller kan blive udsat for farligt biologisk materiale, enten som følge af et uheld eller ved en forsætlig handling. Opgaver CBB foretager ved mistanke om sådanne hændelser den diagnostiske udredning af det aktuelle biologiske stof (om noget overhovedet), så de mest relevante modforanstaltninger kan iværksættes. Såvel ved udslip af et kendt biologisk stof som ved udlægning af et ukendt (kamp)stof er det tillige formålet at rådgive indsatsmyndighederne vedrørende afgrænsning af et evt. biologisk fareområde, så yderligere eksponering kan undgås, og definere et biologisk eksponeringsområde, så allerede ramte personer kan identificeres og sættes i behandling. Definitionen af biologisk fareområde og biologisk eksponeringsområde findes i bilag 2. Den diagnostiske udredning sker ved CBB s foranstaltning med anvendelse af bl.a.: Døgnbemandede udredningshold til undersøgelse på stedet samt evt. prøvetagning. Døgnbemandet laboratorium til analyse. Specialkompetencer til gennemførelse af spredningsanalyser og beslutningsstøtte. 26

29 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel 2 Ved mistanke om hændelser med farligt biologisk materiale skal uvedkommende så vidt muligt holdes ude af eventuelle biologiske fareområder, indtil CBB har sikret, at der er truffet de fornødne modforanstaltninger til imødegåelse af en eventuel fare. Valget af modforanstaltninger baserer sig dels på CBB s generelle ekspertise, dels på prognostiske beregninger i den konkrete situation, hvorved konsekvenserne af forskellige handlemuligheder kan vurderes, så den mest optimale handleplan kan vælges. Assistance Ved mistanke om en akut biologisk hændelse, hvor personer kan være eller kan blive udsat for farligt biologisk materiale, kan indsatsmyndighederne kontakte CBB s døgnvagt mhp. nærmere udredning, rådgivning og bistand. Mistanke om en sådan hændelse kan opstå på baggrund af observationer, fremsatte trusler eller forekomst af sygdomsudbrud, hvor det vurderes, at der findes en endnu uidentificeret kontamineringskilde eller et endnu uidentificeret kontamineringsområde. Ved henvendelse herom vil CBB gennemføre en trussels- eller risikoanalyse, der afgør om en indsats er påkrævet, og i givet fald hvilken indsats, der vil være hensigtsmæssig. I tilfælde hvor CBB behøver egne undersøgelser på stedet, udsendes et udredningshold inden for en time. CBB kan i den forbindelse rekvirere transportstøtte fra forsvaret (ved forsvarets helikoptere). Indsamlet prøvemateriale analyseres efterfølgende i laboratorier på CBB og Statens Serum Institut. På grundlag af sådanne undersøgelser samt spredningsanalyser og andre oplysninger udarbejdes en rapport om den stedfundne hændelse, der bl.a. indeholder: Identifikation af fare- og eksponeringsområder. Prognose for udviklingen. Anbefalinger til relevante modforanstaltninger. Opbygningen af indsatsområdet ved hændelser med farligt biologisk materiale kan afvige fra den beskrivelse, der findes i disse retningslinjers kapitel Statens Institut for Strålebeskyttelse Formål Formålet med det døgnbemandede radiologiske ekspertberedskab (SIS-vagten), som varetages af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) under Sundhedsstyrelsen, er at bidrage med ekspertviden, beslutningsstøtte og måleassistance til løsning af beredskabsfaglige opgaver ved såvel utilsigtede som tilsigtede hændelser med radioaktive stoffer og ioniserende stråling. Opgaver SIS-vagten kan assistere de øvrige beredskabsaktører ved hændelser med forekomst af radioaktive stoffer eller mistanke herom, herunder identifikation og beskrivelse af de involverede radioaktive stoffer samt rådgivning og vejledning omkring dosisvurderinger, rensning og dekontaminering samt yderligere strålebeskyttelsesforanstaltninger for indsatspersonel, befolkning og miljø. SIS-vagten kontaktes ved eller mistanke om: 27

30 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Uheld med radioaktive stoffer og ioniserende stråling, herunder utilsigtet personbestråling, større forureninger, brand og bortkomne radioaktive stoffer Transportuheld, hvori der indgår radioaktive stoffer (klasse 7) Fund af radioaktive stoffer eller mistanke herom Tyveri af radioaktive stoffer Radiologisk terror Der er til brug for indsatsledere samt andre myndigheder og instanser udarbejdet Vejledning om uheld med radioaktive stoffer. Beredskabsstyrelsens HazMat-hold kan under vejledning fra SIS-vagten assistere indsatspersonel med indledende målinger af radioaktive stoffer. Beredskabsstyrelsens mobile kapaciteter til måling af radioaktive stoffer ved Nukleart Beredskab og ved Beredskabsstyrelsens beredskabscentre kan rekvireres af SIS-vagten til at assistere indsatspersonel med måling af radioaktivitet. Assistance Myndigheder og brugere af radioaktive stoffer kan henvende sig til SIS-vagten dels i forbindelse med uheld med radioaktive stoffer og ioniserende stråling, dels i forbindelse med efterforskning af en hændelse eller i forbindelse med forebyggende tiltag. Assistancen fra SIS vil blive ydet enten telefonisk eller ved, at medarbejdere rykker ud til skadestedet eller gerningsstedet. Ved en hændelse på en virksomhed kan SIS-vagten via instituttets database oplyse indsatsledelsen om omfanget og placeringen af radioaktive stoffer på den pågældende virksomhed samt eventuelt på nabovirksomheder i området Nukleart beredskab Formål Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen varetager opgaver med at begrænse følgerne for befolkningen af alvorlige hændelser i forbindelse med nukleare anlæg (kernekraftværker). Beredskabsstyrelsen har ansvaret for planlægning og ledelse af det nukleare beredskab i tilfælde af sådanne uheld og har i den forbindelse ansvaret for udarbejdelse og ajourføring af en national nuklear beredskabsplan. Beredskabsplanen anvendes for at minimere konsekvenserne for befolkningen ved uheld i nukleare anlæg, og formålet med beredskabsplanen er især at sikre koordination af handlinger og ressourcer, herunder informationsformidling til borgere og sektoransvarlige myndigheder, samt at sikre at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser. For at kunne modtage, erkende, vurdere og videregive varsling om en aktuel nuklear hændelse opretholder Beredskabsstyrelsen et dagligt beredskab, herunder en overvågning af dansk område med et automatisk målesystem og en vagtordning med en nuklear beredskabsvagt (NBV) med tilkaldevagt på døgnbasis. Beredskabsstyrelsens måleberedskab er sammen med beslutningsstøttesystemet ARGOS med til at danne grundlag for vurdering af konsekvenserne af uheld i nukleare anlæg. Opgaver 28

31 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel 2 Det er Nukleart Beredskabs opgave at varetage de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for et sektorbaseret beredskab. Uheld i nukleare anlæg kan føre til en spredning af radioaktive stoffer over store afstande og områder (eksempelvis som ved uheldet i Tjernobyl i april 1986). Sådanne uheld kan indtræffe i lande i Danmarks nærhed, og Danmark kan blive direkte berørt af sådanne uheld. Beredskabet skal kunne reagere hensigtsmæssigt såvel på en alvorlig ulykke, hvor stråling kan udgøre en akut trussel, som på situationer, der ikke indebærer strålefare, men som kan skabe usikkerhed hos befolkningen. I en given situation skal beredskabet kunne iværksætte relevante beskyttelsesforanstaltninger på dansk område for at undgå eller begrænse umiddelbare og efterfølgende sundhedsskader. Det nukleare beredskabs opgaver omfatter således: Udarbejdelse og ajourføring af planer for aktivering, organisering og bemanding m.m. Opretholdelse af et dagligt beredskab med bl.a. en nuklear beredskabsvagt (NBV) med henblik på at kunne erkende, modtage, analysere, vurdere samt videregive information og varsling om en nuklear hændelse samt aktivere den nukleare beredskabsorganisation via NOST Udvikling og drift af et beslutningsstøttesystem (ARGOS) Udvikling og drift af et måleberedskab Internationalt samarbejde vedr. beredskab, information, varsling, bistand, forskning og udvikling mv. med blandt andet EU og IAEA i overensstemmelse med internationale konventioner, traktater samt bi- og multilaterale aftaler Rådgivning og nuklearfaglig støtte m.m. til grønlandske og færøske myndigheder Assistance Beredskabsstyrelsen opretholder et døgnberedskab med en nuklear beredskabsvagt. Assistance fra Nukleart Beredskab rekvireres normalt via vagtordningen under Statens Institut for Strålebeskyttelse. Nukleart Beredskab vil på anmodning kunne bistå relevante myndigheder med rådgivning i form af eksempelvis prognoseudarbejdelse eller konsekvensanalyse af en eventuel luftbåren radioaktiv forurening. Endvidere vil der kunne udsendes målehold til konstatering af en eventuel radioaktiv forurenings karakter og omfanget heraf Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste Formål Formålet med Ammunitionsrydningstjenesten (ARTJ), som er en del af forsvarets ammunitionsrydningsberedskab, se afsnit 2.7, er bl.a. at assistere på et skadested med et særligt uddannet CBRNE-hold, såfremt der er formodning om eller kendskab til en eksplosiv ladning sammensat med et enten kemisk, biologisk eller radiologisk indhold. Opgaver CBRNE-holdet håndterer eksplosivstofdelen, idet denne enten neutraliseres, separeres eller fjernes fra CBRN-delen. De øvrige ekspertberedskaber håndterer CBRN-delen. Formodede terrorvåben, 29

32 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. som udelukkende har eksplosivt indhold, håndteres af det stående ammunitionsrydningsberedskab som omtalt under afsnit 2.7. Assistance CBRNE-holdet, som til enhver tid kan rykke ud på anmodning fra politiet, medbringer nødvendigt særligt udstyr, men har herudover behov for støtte fra redningsberedskabet, bl.a. dekontamineringskapacitet og lægelig ekspertise. 2.6 Forsvaret, herunder hjemmeværnet Generelt På baggrund af de overordnede bestemmelser i lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. er der i forsvarets beredskabsplan fastsat nærmere bestemmelser om militær hjælp til civile myndigheder. Forsvarets, herunder hjemmeværnets, civilrelaterede opgaver kan opdeles i to kategorier: Opgaver, der er en rutinemæssig del af forsvarets daglige drift. Opgaver, der har karakter af hjælp eller assistance til offentlige myndigheder eller den civile sektor i almindelighed. Disse opgaver løses enten som almindelig hjælp til civile myndigheder, herunder politiet, eller som særlig hjælp til politiet. Forsvarets rutinemæssige opgaver omfatter hjælp til ammunitionsrydning, se afsnit 2.7, deltagelse i eftersøgnings- og redningstjenesten, se afsnit 2.9, farvandsovervågning, istjeneste, isrekognoscering, miljøovervågning samt bekæmpelse af forurening (olie og kemikalier) til søs. Forsvarets nuværende støtte, f.eks. i form af redningshelikoptere, til sundhedsberedskabet, redningsberedskabet mv. løses kun som lejlighedsvise opgaver. Støtteopgaverne løses, når det vurderes ikke at forhindre forsvaret i at løse de øvrige pålagte og bundne opgaver, og når der er kapacitet til rådighed. På andre områder er forsvaret lovgivningsmæssigt pålagt at løse opgaver på vegne af andre ministerier eller styrelser Almindelig hjælp Almindelig hjælp defineres som tilfælde, hvor der ydes hjælp til civile myndigheder med forsvarets, herunder hjemmeværnets, materiel og/eller personel, og hvor Forsvarsministeriets godkendelse normalt ikke kræves. Støtten ydes kun, såfremt forsvaret råder over ledig kapacitet, og støtten ikke kompromitterer forsvarets øvrige operative opgaveløsning. Støtten må ikke ydes i unødig konkurrence med privat erhvervsvirksomhed, og den ydes efter princippet om, at anmodende myndighed afholder omkostningerne. Støtte fra hjemmeværnet vil dog typisk være vederlagsfri. 30

33 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel 2 Støtte til politiets arbejde med opretholdelse af sikkerhed, fred og orden og med efterforskning af forbrydelser er begrænset til situationer, hvor politiet vurderer, at støtten ikke kan indebære mulighed for direkte konfrontation mellem forsvarets, herunder hjemmeværnets, personel og eventuelle gerningsmænd. Som eksempler på almindelig hjælp kan bl.a. nævnes patienttransport, organtransport, transport af materiel til nødstedte skibe, hjælp i forbindelse med snefald og naturkatastrofer, assistance i forbindelse med brandslukning, trafikregulering, lufttransport, skibstransport og assistance ved jernbane-, fly- og trafikulykker Særlig hjælp til politiet Særlig hjælp til politiet defineres som tilfælde, hvor der ydes bistand til politiets myndighedsudøvelse i forbindelse med opretholdelse af sikkerhed, fred og orden eller forhindring og efterforskning af strafbare forhold, når der kan blive tale om at bistå politiet direkte i forbindelse med indgreb eller magtanvendelse over for civile, eller når der kan forventes mulighed for konfrontationer, som kan bringe forsvarets personale i fare. Rigspolitiet forelægger konkrete anmodninger om særlig hjælp for Forsvarskommandoen, der tager stilling til, hvorvidt der kan ydes særlig hjælp. Det påhviler Rigspolitiet og Forsvarskommandoen at indhente fornøden bemyndigelse fra henholdsvis Justitsministeriet og Forsvarsministeriet i forbindelse med anmodninger om særlig hjælp. 2.7 Ammunitionsrydningsberedskabet Ammunitionsrydning Forsvaret varetager rutinemæssig rydning af ammunition til søs og på nuværende og tidligere skyde- og øvelsespladser på dansk område. Forsvaret forestår endvidere ammunitionsrydning overalt i samfundet. Rydningen sker som støtte til politiet og omfatter eftersøgning, uskadeliggørelse, transport samt destruktion af ammunition og sprængstof. Forsvaret kontaktes ved henvendelse til Ingeniørregimentet i Skive, hvor vagthavende ammunitionsrydder modtager alle anmodninger om ammunitionsrydning og koordinerer indsættelsen af forsvarets ressourcer til ammunitionsrydning på land, uanset type og omfang. Ammunitionsrydningsberedskabet råder over ammunitionsrydningshold, der til enhver tid kan rykke ud på anmodning fra politiet, samt materiel til uskadeliggørelse og transport af bomber og andre eksplosiver, herunder akut transport af biologiske og kemiske stoffer i koordination med øvrige ekspertberedskaber. Beredskabet er opdelt i to operationsområder, henholdsvis Sjælland, Bornholm og øerne samt Jylland og Fyn. Ammunitionsrydningsberedskabet har på Sjælland et anlæg, hvor der er mulighed for desarmering af granater og bomber, der ikke manuelt kan uskadeliggøres på findestedet. 31

34 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Den fredsmæssige maritime ammunitionsrydning varetages af søværnet og rekvireres direkte ved Søværnets Operative Kommando. Rydningen omfatter ammunition, der er bjærget, observeret på søen eller drevet i land, ammunition i havneområder, om bord i skibe eller inden for søværnets landetablissementers område samt i vådområder (søer og lignende), hvor søværnets særlige materiel vurderes at være mest effektivt. Søværnets beredskab omfatter et beredskab til håndtering af krigsgasser. Hvis søværnet modtager henvendelse om fund af ammunition og lignende uden for søværnets ansvarsområde, eller hvis der indleveres ammunitionsgenstande og lignende, der er fundet uden for Søværnets ansvarsområde, koordineres indsatsen og nødvendige forholdsregler med vagthavende ammunitionsrydder ved Ingeniørregimentet i Skive. Dette gælder bl.a. transport og opbevaring. Hjemmeværnet bidrager til rydning af fyrværkeri på land. Rydningen rekvireres ved vagthavende ammunitionsrydder ved Ingeniørregimentet i Skive Opbevaring af beslaglagte eksplosiver og fyrværkeri Eksplosiver og fyrværkeri, der er beslaglagt af politiet, kan opbevares på forsvarets arealer efter aftale mellem politiet og Ingeniørregimentet i Skive. 2.8 Havmiljøberedskabet I henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet forestår forsvarsministeren i samarbejde med redningsberedskabet og andre myndigheder, som ministeren bemyndiger dertil, bekæmpelse af olieog kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet. Den daglige overvågning af de danske farvande samt eventuel iværksættelse af beredskabet varetages af Søværnets Operative Kommando, som har ansvaret for den operative indsats. I tilfælde af olie- og kemikalieforurening forestås sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af forurening i havne af kommunalbestyrelsen (normalt af det kommunale redningsberedskab), og kommunen skal have en beredskabsplan for sanering af kyststrækninger i tilfælde af væsentlige forureninger af kyster i kommunen og for bekæmpelse af forurening i havne i kommunen. I tilfælde af særligt alvorlige og omfattende forureninger kan forsvarsministeren bestemme, at sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af forurening i havne skal ledes af forsvarsministeren eller andre myndigheder, som ministeren bemyndiger dertil. Miljøministeren samordner de kommunale beredskabsplaner efter forhandling med de berørte kommuner og opstiller på grundlag af de kommunale beredskabsplaner et samlet beredskab. Forsvaret opretholder et mobilt miljøberedskab (MMB), som består af specialuddannet personel fra miljøskibene. MMB-hold kan indsættes til søs med skib eller helikopter eller i havne. Opgaven er at 32

35 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel 2 forhindre eller begrænse forurening samt at foretage bevisindsamling, herunder udtagning af olieprøver. 2.9 Eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR-tjenesten) Generelt I Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, daglig benævnt SAR-tjenesten (Search and Rescue), som har til formål at sikre, at der ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte i danske farvande. SAR-tjenesten har således ansvaret for at assistere nødstedte skibe og luftfartøjer samt nødstedte personer, der befinder sig til havs eller i indre danske farvande. Erhvervs- og Vækstministeriet er ressortministerium for søredningstjenesten, mens Transportministeriet, der er ansvarlig for alle forhold vedrørende civil luftfart i Danmark, er ressortministerium for flyveredningstjenesten. Forsvarsministeren har det overordnede, koordinerende ansvar for søredningstjenesten i danske farvande. Den danske SAR-tjeneste er organiseret i Joint Rescue Coordination Centre Danmark (JRCC Danmark) beliggende ved Søværnets Operative Kommando i Aarhus. Forsvarsministeren har nedsat Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Rådets opgave er at overveje og indstille om foranstaltninger til den bedst mulige gennemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer på havet og i luften, som det efter gældende nationale og internationale bestemmelser påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og luftfarten. Rådet har udgivet håndbogen SAR Danmark, se bilag 1. Håndbogen er godkendt af de ministerier, der er repræsenteret i redningsrådet 1. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har nedsat en operativ kontaktgruppe for søredningstjenesten i Danmark (OKD). Formålet med gruppen er at styrke det operative og koordinerende samarbejde i søredningstjenesten. Gruppen refererer direkte til rådet og består af Søværnets Operative Kommando, der varetager formandsposten, samt relevante aktører fra søredningstjenesten. Gruppen fremsætter bl.a. anbefalinger og indstillinger vedrørende søredningstjenestens virke til rådet SAR-operationer på havet, herunder i fjorde mv. JRCC Danmark leder eftersøgnings- og redningsopgaver i forbindelse med nødstedte personer på havet. JRCC Danmark leder og koordinerer endvidere eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med savnede, nødstedte eller forulykkede luftfartøjer. JRCC Danmark kan under udførelse heraf anmode om assistance fra relevante myndigheder, herunder fra redningsberedskabet, politiet og sundhedsberedskabet. 1 Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Transportministeriet. 33

36 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Ved større SAR-operationer vil en forbindelsesofficer fra Østjyllands Politi typisk være til stede i JRCC Danmark. I forbindelse med redningsberedskabets, politiets eller sundhedsberedskabets evt. indsættelse på havet vil JRCC normalt også fremskaffe transportmulighed for den rekvirerede tjeneste frem til ulykkesstedet, f.eks. i form af helikoptertransport eller skibstransport. Meddelelse herom vil normalt foregå gennem politiet. Flyvevåbnet opretholder et redningshelikopterberedskab på døgnbasis bestående af et antal redningshelikoptere fortrinsvis til redning af nødstedte på havet. Derudover kan forsvaret indsætte til rådighed værende skibe og fly i eftersøgnings- og redningsopgaver efter behov. I tilfælde af fly- og skibsulykker tæt ved kysten, omkring havne og i smalle farvande kan JRCC eventuelt delegere ledelsen af en SAR-operation til en myndighed på land. Ledelsen på stedet udøves da af en udpeget lokal myndighed, f.eks. politiet, en kystredningsstation samt i visse tilfælde et havnekontor Øvrige redningsopgaver Politiet har den koordinerende ledelse under SAR-operationer i søer, moser, åer og havne, jf. beredskabslovens 17. Redningsopgaver i søer, moser, åer og havne er en del af opgaverne for det kommunale redningsberedskab. Disse opgaver skal derfor indgå i dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab, jf. bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, se bilag 1. Hvis der derimod er tale om bjærgning af f.eks. omkomne personer, er dette en politimæssig opgave, hvor politiet har til opgave at rekvirere de relevante ressourcer Trykkammerbehandling Rigshospitalet og søværnet opretholder et døgnberedskab med henblik på at behandle dykkersyge. Al trykkammerbehandling af dykkersyge såvel militær som civil foregår på Rigshospitalet (døgnvagt på tilkald). Rigshospitalets trykkammerenhed varetager endvidere opgaver med behandling af en række andre sygdomme. Rigshospitalet har ansvaret for trykkammeret og beredskabet omkring dette, herunder det sundhedsfaglige og tekniske personale Bekæmpelse af brand om bord i skibe til søs Beredskabsstyrelsen har etableret et særligt brandberedskab bestående af særligt uddannede brandmænd fra land, som kan indsættes som supplement til skibets egne brandslukningsforanstaltninger og til de øvrige aktører i den samlede søredningstjeneste. 34

37 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel 2 Der er etableret to beredskaber, ét vest for Storebælt ved Århus Brandvæsen og ét øst for Storebælt ved Falck A/S, der inden for en time kan stille på udvalgte havne eller helikopterlandingspladser, hvorfra de særligt trænede og udstyrede brandfolk transporteres til det brændende skib. Alarmeringen af assistanceberedskabet foretages via JRCC Danmark, se under punkt Transporten af assistanceberedskabet til og fra et brændende skib forestås af forsvaret ved anvendelse af forsvarets kapaciteter, eventuelt suppleret med kapaciteter fra civile myndigheder og/eller private Andre beredskabsaktører I forbindelse med redningsindsatser kan både andre myndigheder og private firmaer blive inddraget. Som eksempler på myndigheder kan nævnes de sociale myndigheder, der kan inddrages i forbindelse med genhusning af beboere fra en brandskadet bygning, og Banedanmark, der vil kunne inddrages i forbindelse med toguheld. Vejdirektoratet er den ansvarlige myndighed for motorveje og det overordnede vejnet (bortset fra vejene i forbindelse med Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen) og er en vigtig aktør ved uheld på motorveje mv. Vejdirektoratet er ansvarlig for udsendelse af trafikinformation på hele vejnettet og har på dele af vejnettet kameradækning samt dynamiske hastigheds- og informationstavler til overvågning og styring af trafikken. Vejdirektoratet har desuden indgået aftaler med en række parter om levering af forskellige ydelser, herunder afmærkning, afspærring og oprydning i forbindelse med uheld. Når den akutte fase er overstået, sørger Vejdirektoratets vagtcentral for, efter nærmere aftale med politiet, at opgaven med sanering og endelig oprydning efter uheldet bliver løst, såfremt der er behov for dette. Private firmaer kan blive inddraget som ressourceejere. Her kan nævnes trafikselskaber i forbindelse med større evakueringsopgaver, entreprenørfirmaer mv., herunder DSB, i forbindelse med indsatser, hvor der skal anvendes tungt løftegrej, vognmandsfirmaer til transport af miljøaffald og ødelagte bygningskonstruktioner samt forsyningsselskaber med henblik på afbrydelse af el-, gas-, og vandforsyning i ødelagte bygninger. Blandt de private aktører kan desuden være f.eks. ejeren eller den driftsansvarlige for et skadet objekt eller en skadet virksomhed, der i nogle tilfælde besidder værdifuld viden om stedets indretning og råder over materiel og specialuddannet mandskab, der kan være velegnet til at bistå ved indsatsen. Indsættelse af dette mandskab og materiel vil således være i virksomhedens egen interesse og vil typisk blive iværksat efter aftale mellem Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB) og virksomheden. Virksomheden kan derfor ikke kræve betaling for ydelsen i medfør af beredskabslovens

38 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Såfremt der indsættes mandskab fra en privat aktør på et skadested, vil ISL RB have det overordnede ansvar for sikkerheden for den private aktørs mandskab International assistance I forbindelse med større ulykker og katastrofer, hvor der kan være risiko for, at en given ressource f.eks. kan udtømmes eller alene findes som specialressource eller -kompetence i udlandet, er det muligt at anmode om assistance fra udlandet. Det påhviler alle sektorer som led i beredskabsplanlægningen at identificere de ressourcer, som det kan blive aktuelt at rekvirere, hvorfra disse ressourcer kan rekvireres, og hvordan de i givet fald kan indsættes. Sektorernes arbejde med at planlægge, beslutte, forberede og gennemføre støtte fra tilkaldte udenlandske hjælpeenheder benævnes Host Nation Support Internationale aftaler Danmark har indgået bilaterale aftaler om at kunne modtage og yde assistance med lande i de grænsenære områder og indgår i multilaterale aftaler herom gennem samarbejdet i EU, NATO, FN m.fl. Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har i 1989 indgået en nordisk aftale (Nordisk Redningsoverenskomst NORDRED). Iværksættelse af assistance for Danmarks vedkommende sker gennem Rigspolitiet. Overenskomsten er nærmere beskrevet i Nordisk Redningstjenestehåndbog. De samme lande indgik i 2002 Nordisk Sundhedsberedskabsaftale, som bl.a. omfatter assistance ved kriser og katastrofer samt samarbejde om udvikling af sundhedsberedskabet. Københavns Brandvæsen har indgået en samarbejdsaftale med Räddningstjänsten Syd i Sydskåne, hvorefter der principielt kan rekvireres alle former for ressourcer i form af nabohjælp. Der er endvidere en særlig aftale mellem Region Hovedstaden og Region Skåne om assistance med præhospital indsats, personel, materiel og sengepladser ved større hændelser. Mellem de danske og tyske myndigheder er der i 1985 indgået en aftale om gensidig assistance ved katastrofer eller alvorlige ulykker. Politidirektøren for Syd- og Sønderjyllands Politi og indenrigsministeren for Slesvig-Holsten samt overborgmesteren i Flensborg kan iværksætte assistancer i grænseområdet. I 2011 blev et dansk-tysk samarbejde Beredskab uden grænser indledt som et led i EU s INTERREG program. I samarbejdet deltager de danske grænsekommuner (Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommuner) og de tilsvarende tyske kreise. Projektet har til formål at udvikle det borgernære beredskab i det grænsenære område for derved at sikre borgerne i området den bedst mulige hjælp i tilfælde af ulykker mv. 36

39 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel 2 Region Syddanmark har indgået en aftale med Tyskland om helikopterassistance til patienttransporter. Aftalen omfatter også daglige hændelser. Region Syddanmark har endvidere indgået en aftale med Leitstelle Nord i Flensborg om fordeling af patienter til sygehuse syd for grænsen i tilfælde af større hændelser. Inden for rammerne af EU-samarbejdet om civilbeskyttelse er det muligt at trække på assistance fra de deltagende lande i den såkaldte fællesskabsordning, der udover de 27 EU-medlemslande består af Norge, Island, Liechtenstein, Kroatien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. I Danmark er Beredskabsstyrelsen nationalt kontaktpunkt for samarbejdet med Europa Kommissionens Emergency Response Coordination Center (ERCC), der modtager og formidler anmodninger om assistance mellem de deltagende lande. Danmark indgår også i NATO s samarbejde om civilbeskyttelse. Aftalen om gensidig katastrofeassistance sikrer, at Danmark vil kunne anmode om hjælp gennem NATO s Emergency and Disaster Response Coordination Centre (EADRCC) Rekvisition og koordination Generelt Rekvisition og koordination sker i regi af de respektive myndigheder, der inden for eget ressortområde forestår kontakten til de udenlandske myndigheder, herunder rekvirerer, modtager og indsætter de udenlandske enheder. Selvom den enkelte myndighed inden for egen organisation kan beslutte og effektuere rekvisition af udenlandske ressourcer, bør rekvisitionen koordineres i den lokale beredskabsstab eller i den nationale operative stab, før den iværksættes, bl.a. for at orientere øvrige sektorer og bidrage til det fælles situationsbillede. Politiet Politimæssige ressourcer fra udlandet, såvel materiel som personel, rekvireres via Rigspolitiets Koordinerende Stab (RKS). RKS opretholder nationalt overblik over ressourcer og ressourcebehov og har en koordinerende og støttende funktion i forhold til politikredsene. Redningsberedskabet Indsatsleder Redningsberedskab (ISK-RB) er ansvarlig for indsættelse og rekvisition af egne styrker. Rekvisition af yderligere styrker sker som vanligt gennem kommandostadet (KST), der kontakter politiets vagtcentral/ksn. Herfra videreformidles rekvisitionen til bl.a. Beredskabsstyrelsens nærmeste beredskabscenter. Vagthavende på Beredskabsstyrelsens beredskabscentre har bemyndigelse til at rekvirere assistance fra alle øvrige beredskabscentre. Beredskabsstyrelsen opretholder på centralt niveau et nationalt overblik over beredskabscentrenes igangværende assistancer og materielbehov. I tilfælde af, at der ikke er flere tilgængelige ressourcer i Danmark, søger Beredskabsstyrelsen ressourcer til- 37

40 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. kaldt fra øvrige EU-lande gennem EU civilbeskyttelsesordningen eller fra nabolande via bilaterale aftaler. Det er således Beredskabsstyrelsen, der for redningsberedskabets vedkommende, forestår rekvisition af udenlandsk assistance. Sundhedsberedskabet Sundhedsstyrelsen har en overordnet koordinerende rolle og bistår regionerne ved rekvisition af udenlandsk personale, som ligger over eksisterende bilaterale aftaler mellem regioner og udlandet. Udenlandske læger og sygeplejersker skal som udgangspunkt have dansk autorisation for at arbejde i Danmark. For EU/nordiske uddannelser gælder en særlig let procedure for erhvervelse af dansk autorisation. Ved midlertidige sundhedsydelser, som der er tale om ved akut bistand, skal sundhedspersonen i princippet på forhånd anmelde tjenesteydelsen til Sundhedsstyrelsen. Er dette ikke muligt, kan det ske efterfølgende. Under alle omstændigheder skal Sundhedsstyrelsen orienteres snarest muligt Radiokommunikation (SINE) I 2008 blev et nyt fælles landsdækkende radiokommunikationssystem, SINE (SIkkerhedsNEttet), taget i brug af beredskaberne med henblik på at sikre den nødvendige kommunikation i og på tværs af beredskaberne. I medfør af beredskabslovens 29 skal SINE anvendes af beredskabsmyndighederne til løsning af beredskabsmæssige opgaver. Det skal desuden anvendes af private aktører, der løser beredskabsmæssige opgaver for beredskabsmyndighederne. SINE har skabt grundlaget for bedre kommunikation og samarbejde mellem de forskellige dele af beredskabet. Med SINE er det muligt for alle dele af beredskabet, herunder politiet, redningsberedskabet, sundhedsberedskabet, dele af forsvaret samt visse private aktører at kommunikere med hinanden i hele landet over et fælles system. Anvendelsen af SINE er især en fordel ved større ulykker mv., hvor flere beredskabsaktører (mange personer) skal arbejde sammen og koordinere indsatsen. SINE er dimensioneret, så der er kapacitet til fælles redningssindsatser selv ved større hændelser, og den indbyggede prioritering af taleopkald sikrer, at de livsvigtige opkald altid kommer igennem. Ud over et radionet består SINE af brugernes terminaler (radioer) og ved nogle beredskaber kontrolrum (eller vagtcentraler), som kan bidrage til koordinering og styring af de forskellige indsatsopgaver. For at udnytte SINE optimalt er der fastlagt procedurer for såvel intern som tværgående kommunikation. Disse procedurer bygger på en fastlagt nummerstruktur mv., også betegnet kommunikationsarkitektur. Nummerstrukturen i SINE består overordnet set af ni nummersiloer, som kaldes VPN (Virtual Private Network). Hver beredskabsgren har sit eget VPN, og herunder har hver myndighed sin egen nummerserie. 38

41 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel 2 VPN er fordelt som følger: VPN 1: Politiet VPN 2: Det kommunale redningsberedskab VPN 3: Kommunerne VPN 4: Forsvaret VPN 5: Sundhedsberedskabet VPN 6: Beredskabsstyrelsen VPN 7: Ledig VPN 8: Ledig VPN 9: Tværgående skadestedskommunikation Alle terminaler, der er knyttet til SINE, har sit eget unikke identifikationsnummer (ISSI), som består af 7 cifre. Første ciffer ligger fast og fortæller, hvilken VPN terminalen tilhører. Andet og tredje ciffer angiver, hvilken myndighed terminalen tilhører, f.eks. politikreds, kommune eller region. De sidste fire cifre i ISSI nummeret råder de enkelte beredskaber selv over. Tværgående kommunikation foregår altid i VPN 9 i såkaldte skadestedssæt (SKS). Der er på landsplan 200 skadestedssæt (fra 001 til 200) fordelt på politikredsene, idet de to første cifre angiver politikredsen. Derudover har Københavns Politi rådighed over skadestedssættene Skadestedssættene er således fordelt på politikredsene på følgende måde: Nr. Politikreds Skadestedssæt 1 Nordjyllands Politi Østjyllands Politi Midt- og Vestjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Syd- og Sønderjyllands Politi Fyns Politi Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Midt- og Vestsjællands Politi Nordsjællands Politi Københavns Vestegns Politi Københavns Politi og Bornholms Politi Der er endvidere faste skadestedssæt for den kommende Femern forbindelse (197), Storebæltsforbindelsen (198), Københavns Lufthavn i Kastrup (199) og Øresundsforbindelsen (200), og skadestedssættene 190 og 191 anvendes af Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev til uddannelsesformål. De øvrige skadestedssæt udgør en buffer, der kan anvendes af de enkelte politikredse i situationer, hvor der ikke er flere ledige skadestedssæt i politikredsens egen pulje. 39

42 Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Når der indtræffer en konkret hændelse, hvor to eller flere myndigheder er involveret, skal politikredsen (politiets vagtcentral) tildele et skadestedssæt til denne hændelse, som beredskaberne kan anvende til tværgående kommunikation. I Storkøbenhavn (politikreds 10 og 11) varetages denne opgave af Alarmcentralen for Storkøbenhavn. Under normale forhold, dvs. i situationer hvor der ikke er tildelt skadestedssæt, og undervejs til en hændelse, hvor der er tildelt et skadestedssæt, er terminalerne hos de enkelte beredskabers ledere indstillet på det skadestedssæt i politikredsen, som har det laveste nummer. Dette skadestedssæt betegnes default skadestedssæt og anvendes således af ISL PO, ISL RB og KOOL til intern kommunikation mellem disse ledere fra modtagelse af en alarm og til fremmøde i indsatsområdet. Når de tre ledere mødes i indsatsområdet, skiftes til det tildelte skadestedssæt, hvorefter ISL PO meddeler politiets vagtcentral, at det tildelte skadestedssæt nu er taget i brug. Ved afslutning af indsatsen frigives det tildelte skadestedssæt efter aftale mellem de tre ledere. Den tværgående kommunikation i et skadestedssæt (XXX) foregår i 6 talegrupper (kanaler): Talegruppe navn XXX ISL XXX KST XXX SK LEDER XXX HOLDLEDER XXX SUND XXX ØVRIGE Anvendes af De tre overordnede ledere (ISL PO, ISL RB og KOOL) og KST KST, opmarchleder og tilgående enheder Skadestedsledere ved opdeling af et indsatsområde i flere skadesteder Holdledere fra det kommunale redningsberedskab og Beredskabsstyrelsen Sundhedsberedskabet F.eks. kommunens miljøvagt eller indsatte enheder fra hjemmeværnet Opbygningen af systemet betyder, at ledere på et skadested har to SINE terminaler. Den overordnede kommunikationsarkitektur (netskitse) for SINE er vist i bilag 3. Denne netskitse dækker en større hændelse, hvor en række beredskabsaktører er indsat. Center for Beredskabskommunikation har udarbejdet yderligere en række netskitser for de enkelte aktører. Disse netskitser og yderligere information om SINE kan hentes på centrets hjemmeside (www.sikkerhedsnet.dk) eller læses her. 40

43 Alarmering Kapitel 3 3 Alarmering 3.1 Generelt Alarmering af redningsberedskabet, sundhedsberedskabet, politiet m.fl. sker fra alarmcentralerne, som modtager alle opkald til Alarmcentralerne vurderer, i hvilken udstrækning opkald er relevante eller ikke relevante for beredskabsaktørerne på baggrund af gældende lovgivning, visitationsretningslinjer og aftaler mv. Ved relevante opkald videreformidles opgaverne til beredskabsaktørerne typisk til det pågældende beredskabs vagtcentral mens der ved ikke relevante opkald vejledes om anden mulig hjælp. 3.2 Alarmcentraler (1-1-2) I Danmark håndteres opkald til i det storkøbenhavnske område af Alarmcentralen for Storkøbenhavn og i den øvrige del af landet af politiets alarmcentraler. Politiets alarmcentraler Politiet har to alarmcentraler ved henholdsvis Østjyllands Politi (i Aarhus) og ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (i Slagelse). Politiets to alarmcentraler er etableret som én organisatorisk enhed, og der er således ikke lagt geografiske hensyn ind ved visitationen af opkald. Politiet modtager alle opkald til og disponerer de opgaver, der skal varetages af redningsberedskabet, til det relevante redningsberedskab. Ved opkald til om sygdom eller tilskadekomst viderestilles opkaldet til den relevante regions AMK-vagtcentral med henblik på vurdering, prioritering, vejledning samt disponering af de præhospitale ressourcer. Politiets alarmoperatør kan forblive på linjen i situationer, hvor alarmoperatøren vurderer, at opkaldet kan have særlig politimæssig interesse. Såfremt politiets alarmoperatør forbliver på linjen, vil den person, der har foretaget alarmopkaldet, blive orienteret herom. Uden for Storkøbenhavn er de enkelte beredskabsaktører selv ansvarlige for ressourcekoordineringen. Flere redningsberedskaber har etableret fælles vagtcentraler, som kan foretage ressourcestyring inden for vagtcentralens område. Endvidere har flere redningsberedskaber indgået aftaler omkring udnyttelse af fælles ressourcer. Politiets alarmcentraler kan være indsatsledelsen behjælpelig med rekvirering/alarmering af beredskabsaktører, der skal yde assistance eller indgå som en sekundær udrykning. Det skal i så tilfælde oplyses af rekvirenten, hvilket beredskab der konkret ønskes alarmeret, da politiets alarmcentraler ikke opretholder overblik over tilgængelige ressourcer. 41

44 Kapitel 3 Alarmering Alarmcentralen for Storkøbenhavn Driften af Alarmcentralen for Storkøbenhavn varetages af Københavns Brandvæsen, som disponerer opgaver til redningsberedskaberne i Storkøbenhavn med elektronisk kopi til den relevante politikreds opkald til politiet viderestilles af Alarmcentralen for Storkøbenhavn til politiets vagtcentraler, mens opkald til sundhedsberedskabet viderestilles til AMK-vagtcentralen i Region Hovedstaden. Endvidere varetager Alarmcentralen for Storkøbenhavn en ressourcekoordinerende funktion for redningsberedskaberne i Storkøbenhavn ved at opretholde en køretøjstatus for samtlige redningsberedskaber, der opererer i Storkøbenhavn. Der kan således allerede i alarmeringsfasen foregå en ressourcestyring, når der opstår flere samtidige hændelser eller opstår situationer, der kræver indsættelse af mange ressourcer. For til stadighed at sikre alarmering af det relevante beredskab og for at sikre opretholdelse af overblikket over tilgængelige ressourcer foregår al rekvirering af redningsberedskaber i Storkøbenhavn gennem Alarmcentralen for Storkøbenhavn. Det gælder også i situationer, hvor politiets koordinerende ledelse (KSN) og/eller lokale beredskabsstabe (LBS) er etableret, idet der i sådanne situationer skabes forbindelse mellem stabene og Alarmcentralen for Storkøbenhavn. 3.3 Vagtcentraler Politiets vagtcentraler I alle landets politikredse findes en vagtcentral, der fungerer som politikredsens operative omdrejningspunkt. Det er her, der skabes overblik over de politimæssige opgaver, der kræver opmærksomhed her og nu typisk i form af disponering af politiets operative ressourcer. Vagtcentralen, der er under ledelse af en vagtchef, prioriterer og disponerer ressourcerne og vurderer, om der skal tilkaldes yderligere ressourcer, eventuelt i form af specialkompetencer. Kommunikation til og fra politiets patruljer foregår via vagtcentralen, der ligeledes fordeler skadestedssæt til øvrige involverede beredskabsaktører. I Storkøbenhavn varetages sidstnævnte opgave dog af Alarmcentralen for Storkøbenhavn. Redningsberedskabets vagtcentraler De kommunale redningsberedskaber er alle tilsluttet en vagtcentral, hvis primære funktion er at alarmere, afsende og kommunikere med de forskellige enheder fra redningsberedskabet. Der findes tre typer af vagtcentraler: Ubemandede vagtcentraler Mindre døgnbemandede vagtcentraler Fælles døgnbemandede vagtcentraler 42

45 Alarmering Kapitel 3 Ubemandede vagtcentraler findes især ved mindre kommunale redningsberedskaber. Ved alarmering af disse beredskaber foretages det første udkald automatisk, når alarmen modtages fra Herefter bemandes vagtcentralen typisk af en af de tilkaldte brandmænd, som varetager opgaven med kommunikation, tilkaldelse af assistancestyrker mv. under indsatsen. Visse kommunale redningsberedskaber har deres egen døgnbemandede vagtcentral, der udover at betjene redningsberedskabet typisk varetager en række andre kommunale funktioner uden for normal arbejdstid. Nogle af disse døgnbemandede kommunale vagtcentraler betjener efter aftale også andre kommuner. Mange af de kommuner, der har en privat entreprenør til at varetage redningsberedskabets opgaver, er tilsluttet en fælles regional døgnbemandet vagtcentral. Fra disse centraler styres også andre af entreprenørens opgaver, dog ikke ambulanceberedskabet, der styres fra regionernes AMKvagtcentraler. De storkøbenhavnske redningsberedskaber er tilsluttet Alarmcentralen for Storkøbenhavn, der også varetager vagtcentralfunktionen (se nærmere i afsnit 3.2). Sundhedsberedskabets vagtcentraler De fem regioner har hver en AMK-vagtcentral, som varetager den sundhedsfaglige koordination og disponering af det daglige beredskab og ved større hændelser. AMK-vagtcentralen har en vagtleder og en lægelig ansvarlig. AMK-vagtcentralen modtager og vurderer sundhedsfaglige opkald, visiterer og disponerer den relevante hjælp, herunder udsendelse af ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter og koordinerende læge (KOOL). AMK-vagtcentralen har via SINE-terminalen kontakt til alle indsatte præhospitale enheder. Som overbygning på AMK-vagtcentralen, der fungerer på døgnbasis, findes Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), som operativt leder regionens sundhedsberedskab og har overblikket over alle regionens sundhedsfaglige ressourcer. AMK har således til opgave at koordinere det samlede sundhedsberedskab i den enkelte region. 43

46 Kapitel 4 Indsatsmæssige opgaver 4 Indsatsmæssige opgaver 4.1 Generelt I forbindelse med en redningsindsats kan der defineres såvel et skadested (afgrænset af en indre afspærring) som et indsatsområde (afgrænset af en ydre afspærring). Skadestedet er redningsberedskabets ansvarsområde. Politiet har ansvaret for at koordinere den samlede indsats i indsatsområdet og er ansvarlig for adgangskontrol til området. I nogle tilfælde, f.eks. ved mindre og ukomplicerede hændelser, kan skadested og indsatsområde være sammenfaldende. Ved hændelser, hvor der, efter at hændelsen er indtruffet, fortsat kan være fare for personer på en del af skadestedet f.eks. ved CBRNE-hændelser, kraftig røgudvikling eller fare for sammenstyrtning vil der yderligere blive etableret et fareområde. Fareområdet, som fastlægges af redningsberedskabets indsatsleder (ved CBRNE-hændelser i samarbejde med det eller de relevante ekspertberedskaber), vil således være en del af skadestedet, og kun personel med særligt beskyttelsesudstyr kan som udgangspunkt få adgang til dette område. Placering af de tre områder kan anskueliggøres ved følgende principskitse: Ydre afspærring INDSATSOMRÅDE Indre afspærring SKADESTED FARE- OMRÅDE o m r Principskitsen danner udgangspunkt for indretningen af indsatsområdet ved alle typer hændelser, se dog punkt 2.5.3, men ved mere komplekse hændelser f.eks. ved udbredelse af en giftig røg eller gas fastlægger lederne fra politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet den mere konkrete udformning af indsatsområdet og tager i den forbindelse stilling til behovet for særlige tiltag, f.eks. sirenevarsling og udsendelse af beredskabsmeddelelser. I bilag 5, 6, 7 og 8 findes mere detaljerede eksempler på forskellige typer indsatsområder. Det afhænger af ulykkens eller hændelsens karakter, hvilke aktører der konkret inddrages i indsatsen, men især ved større ulykker eller hændelser med tilskadekomne, vil der som udgangspunkt være tre primære faglige ansvarsområder i indsatsområdet: 44

47 Indsatsmæssige opgaver Kapitel 4 Ansvaret for koordinering af den samlede indsats samt øvrige politimæssige opgaver, der varetages af Indsatsleder Politi (ISL PO). Dette er reguleret af beredskabsloven og politiloven. Ansvaret for den tekniske indsats på skadestedet, der varetages af Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB). Dette er reguleret af beredskabsloven og af administrative forskrifter fastsat i medfør af beredskabsloven. Ansvaret for den sundhedsfaglige indsats, herunder den sundhedsfaglige vurdering, prioritering, behandling, visitation og patienttransport, der varetages af koordinerende læge (KOOL). I visse situationer støttes den sundhedsfaglige indsats af embedslægen. Dette er reguleret af administrative forskrifter fastsat i medfør af sundhedsloven. Herudover kan andre myndigheder eller specialister inddrages til støtte for indsatsen, jf. kapitel 2. Med henblik på let at kunne identificere lederne fra de tre primære beredskabsaktører samt ekspertberedskaberne udarbejdes der retningslinjer for markeringsveste til disse ledere. Disse retningslinjer er fortsat under udarbejdelse og vil blive indsat i bilag 4, når arbejdet er færdiggjort. Der kan forekomme ulykker også større ulykker hvor alene politiet og redningsberedskabet vil være indsat, f.eks. naturbrande i forbindelse med længere tørkeperioder. Der vil også kunne forekomme ulykker, hvor kun politiet og sundhedsberedskabet er til stede, f.eks. færdselsuheld uden fastklemte og uden fare for brand. Ved terrorhændelser eller andre særlige beredskabshændelser, se afsnit 4.6, vil der være behov for en speciel politimæssig indsats, dels i relation til de anderledes farer, som handlingen kan udgøre, dels i form af den politimæssige efterforskning. I disse situationer vil politiet operere med begreberne gerningssted og operationsområde. Såfremt der er tale om hændelser, hvor der både er behov for en politimæssig indsats og en indsats fra redningsberedskabets og sundhedsberedskabets side, fastlægges udstrækningen af de forskellige områder (i indsatsområdet) i et samarbejde mellem disse myndigheder. 4.2 Indsatsledelsen De opgaver, der skal løses i et indsatsområde, kan overordnet opdeles i: Samarbejde, koordination og organisering Sikkerhed og tekniske forhold Sektorfaglige opgaver for alle relevante aktører Ved større ulykker vil der normalt i tilknytning til politiets kommandostade (KST) blive etableret en indsatsledelse. I indsatsledelsen indgår lederne af de beredskaber, som har specifikke indsatsmæssige opgaver i forbindelse med den konkrete hændelse. Grundstammen i indsatsledelsen ved større ulykker med tilskadekomne udgøres således af de tre overordnede ledere, dvs. ISL PO, ISL 45

48 Kapitel 4 Indsatsmæssige opgaver RB og KOOL, idet det dog bemærkes, at ISL PO og ISL RB har særlige opgaver, jf. beredskabslovens 17 og 16. I forbindelse med indsatsledelsens samarbejde, koordination og organisering er der behov for hurtigt at kunne tage beslutninger. Beslutninger bygger på den enkelte indsatsleders forståelse af situationen og tolkning af hændelserne kombineret med viden og erfaring om handlemønstre fra lignende situationer samt konkrete overvejelser i den aktuelle situation. I de fælles beslutninger er det vigtigt, at indsatslederne deler deres situationsopfattelse og overvejelser med hinanden. En fælles situationsopfattelse skal tilstræbes, ligesom gensidig tillid til hinanden og åbenhed om løsningsmuligheder og konsekvensvurderinger er vigtig. Denne proces er lettere, jo bedre kendskab den enkelte indsatsleder har til de øvrige sektorer og disses roller og ansvar. For den enkelte indsatsleder gælder overordnet, at denne udover at være disciplineret og at have kendskab til gældende regler og struktur også må have evne til at kunne improvisere og evne til at tilpasse sig fællesskabet i indsatsledelsen. I henhold til beredskabslovens 17 koordinerer ISL PO den samlede indsats i hele indsatsområdet, således at den samlede indsats foregår så effektivt som muligt. ISL PO har det overordnede ansvar for, at der foregår samarbejde, koordination og organisering i indsatsområdet og varetager herunder bl.a. opgaver omkring afspærring og adgangskontrol. Alle beredskabsaktører, der indsættes i forbindelse med en redningsindsats, er, for så vidt angår ikke-sektorspecifikke spørgsmål, underlagt ISL PO, når de befinder sig i indsatsområdet og uden for selve skadestedet. I henhold til beredskabslovens 16 og dimensioneringsbekendtgørelsens 8 har ISL RB ansvaret for den tekniske indsats på selve skadestedet, herunder for overordnede forhold omkring personellets sikkerhed og arbejdsvilkår. Alle beredskabsaktørers indsats på selve skadestedet skal derfor ske i tæt samarbejde med ISL RB. Det bemærkes i den forbindelse, at ansvaret for tilrettelæggelse af et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejde (indsats) i henhold til arbejdsmiljølovgivningen på et konkret skadested efter omstændighederne kan påhvile såvel ISL RB som andre arbejdsgivere/-ledere, der har instruktionsbeføjelser over for indsat mandskab (holdlederen i forhold til redningsberedskabets mandskab, KOOL/ambulanceleder/behandlingspladsleder i forhold til det sundhedsfaglige personale m.fl.). I tilfælde, hvor der indsættes andre beredskaber (andre beredskabsaktører) i et indsatsområde, ligger ansvaret for den faglige indsats således hos den udsendte leder af dette beredskab. Sådanne faglige ledere indgår med hver sin faglige ekspertise i indsatsledelsen for derigennem at bidrage til den mest hensigtsmæssige løsning af den samlede indsatsopgave. Grundstammen i indsatsledelsen kan således suppleres afhængig af ulykkens karakter. I afsnit beskrives de tre overordnede ledelsesmæssige ansvarsområder mere detaljeret. 46

49 Indsatsmæssige opgaver Kapitel Koordinering af den samlede indsats ISL PO er ansvarlig for, at den samlede indsats koordineres i henhold til politidirektørens overordnede prioriteringer og beslutninger. Ved mindre ulykker er det den mest erfarne polititjenestemand i første vogn på et skadested, der fungerer som politiets indsatsleder. Ved større ulykker eller efter en konkret vurdering sendes en politileder med de rette uddannelsesmæssige kompetencer til stedet som ISL PO. Indtil ISL PO møder i indsatsområdet, fungerer den mest erfarne polititjenestemand på stedet som ISL PO. I forbindelse med større ulykker opretter ISL PO et kommandostade (KST) i indsatsområdet, hvorfra den samlede indsats i indsatsområdet koordineres. ISL PO har som ansvarlig for koordinering af den samlede indsats i indsatsområdet til opgave at fastslå skadestedets og indsatsområdets omfang i samarbejde med den øvrige indsatsledelse, forberede og iværksætte den umiddelbare evakuering i samarbejde med ISL RB, vurdere behovet for varsling og udsendelse af beredskabsmeddelelser, jf. varslingsaftalen, i samarbejde med ISL RB, KOOL og eventuelt embedslægen, koordinere oprettelsen af de for indsatsen nødvendige faciliteter, f.eks. behandlingsplads, kommandostade, kontaktpunkt, opmarchområde, opsamlingssted og samlingssted for døde, udpege og etablere en eventuel helikopterlandingsplads, udpege KST-leder og radio-/logmand, koordinere indsatsen med den øvrige indsatsledelse, fastlægge og sikre køreveje og ambulanceveje inden for indsatsområdet, afgive situationsmeldinger til kommandostationen (KSN), formidle assistance for samtlige aktører, foretage nødvendig bevogtning og afspærring (indre og ydre), herunder sikring af evt. værdigenstande, koordinere forholdet til pressen i indsatsområdet, overveje behov for opdeling af indsatsområdet i tilfælde af flere skadesteder, fastlægge tidspunkter for møde/kontakt til ISL RB, KOOL og andre relevante ledere, overveje behov for oprettelse af et evakuerings- og pårørendecenter i samarbejde med kommunens krisestab gennem ISL RB eller KSN, koordinere logistiske tiltag i form af forplejning og toiletfaciliteter til indsat personel, vurdere i samarbejde med ISL RB om et område kan være truet (nyt fareområde, hvis vinden vender), sikre fornøden dokumentation, f.eks. i form af videooptagelser og uddelegere de ledelsesmæssige funktioner ved større hændelser ved opmarchområde, opsamlingssted mv. Derudover har politiet en række andre politimæssige opgaver, herunder at sikre ro og orden, 47

50 Kapitel 4 Indsatsmæssige opgaver iværksætte efterforskning, registrere/identificere overlevende, tilskadekomne eller døde og foretage dokumentation/log til efterforskningsbrug og evaluering. Det er endvidere politiets ansvar i forhold til behandlingspladsen at etablere afspærring, adgangskontrol og eventuel sikkerhedsvisitation af indbragte personer. 4.4 Den tekniske indsats ISL RB har ansvaret for den tekniske indsats på et skadested også betegnet den tekniske ledelse hvilket indebærer, at ISL RB har ansvaret for udførelsen af de direkte skadeafhjælpende tiltag på skadestedet (bortset fra de rent medicinske tiltag over for tilskadekomne eller fastklemte personer, der iværksættes af sundhedsberedskabet), herunder at disse udføres på en for det samlede indsatsmandskab forsvarlig og betryggende måde. ISL RB har derfor den overordnede ledelse af samtlige indsatte enheder inden for den indre afspærring, for så vidt angår disse enheders færden på skadestedet og varetagelse af tekniske opgaver såsom brandslukning, redning, afstivning, fjernelse af bygningsdele/køretøjer/vragdele og opgaver med henblik på at sikre miljøet. ISL RB har endvidere ansvaret for at vurdere, om personer på skadestedet kan være forurenede (ved CBRNE-hændelser) i en grad, der kræver, at de pågældende skal renses, og skal i givet fald straks iværksætte rensningen. Som følge af indførelsen af reglerne for den risikobaserede dimensionering, se bilag 1, vil der være tilfælde, hvor ISL RB enten ikke bliver afsendt til et skadested, hvilket typisk vil være tilfældet ved en række mindre hændelser, eller først ankommer til skadestedet, efter at det kommunale redningsberedskabs øvrige sluknings- og redningskøretøjer er ankommet. I disse tilfælde vil den tekniske ledelse af indsatsen, indtil ISL RB eventuelt ankommer, blive varetaget af en holdleder fra førsteudrykningen. Det forudsættes, at ISL RB altid vil være tilkaldt, når der er behov for at indsætte flere hold på et skadested. ISL RB træffer afgørelse om indsættelse på skadestedet af enheder fra såvel egen som andre kommuners redningsberedskab, det statslige redningsberedskab, sundhedsberedskabet og eventuelt andre specialister, og om hvorledes den samlede skadeafhjælpende opgave på skadestedet løses. ISL RB udøver sin kommando gennem holdlederne eller andre udpegede ansvarlige personer fra de fremmødte beredskaber. ISL RB har i den sammenhæng ansvaret for at orientere alle indsatte enheder om vigtigheden af at sikre spor og andet bevismateriale. ISL RB varetager mange opgaver på skadestedet, og en stor del af beslutningerne har betydning for forhold, der rækker ud over den indre afspærring. Derfor skal en del af beslutningerne naturligt 48

51 Indsatsmæssige opgaver Kapitel 4 tages i samråd med den øvrige indsatsledelse og øvrige myndigheder m.fl., der måtte blive involveret i den aktuelle indsats. ISL RB har som ansvarlig for den tekniske ledelse på skadestedet bl.a. til opgave at foretage situationsbedømmelse, herunder skabe det nødvendige grundlag for en livreddende og skadeafhjælpende førsteindsats, tilgodese det indsatte mandskabs sikkerhed, fastlægge fareområdet (ved CBRNE-hændelser i samarbejde med det eller de relevante ekspertberedskaber), fastlægge skadestedets og indsatsområdets omfang i samarbejde med den øvrige indsatsledelse, vurdere behovet for varsling og udsendelse af beredskabsmeddelelser, jf. varslingsaftalen, i samarbejde med ISL PO, KOOL og eventuelt embedslægen, beslutte, hvilken førsteindsats der skal iværksættes, give ordre til holdlederne om indsættelse af de fremmødte enheder, fastlægge i samarbejde med den øvrige indsatsledelse placeringen af behandlingsplads, kommandostade, kontaktpunkt, opmarchområde, opsamlingssted og samlingssted for døde, rekognoscere, herunder skabe det nødvendige grundlag for den endelige indsats, iværksætte den endelige indsats, vurdere, om de til rådighed værende ressourcer på skadestedet er tilstrækkelige, iværksætte eventuel bekæmpelse af følgeskader, rekvirere den nødvendige assistance, idet assistance ud over egne enheder normalt rekvireres gennem KST (jf. dog afsnit 3.2 vedrørende Storkøbenhavn), afgive ankomst- og situationsmeldinger til vagtcentralen, kontrollere og følge op på den iværksatte indsats med det formål at vurdere den ønskede effekt, etablere den nødvendige tekniske ledelsesstruktur med det formål at skabe tid og rum til skadestedsledelse og sikre sig, at indsatsen foregår så effektivt som muligt, og at der ikke bindes unødige ressourcer på skadestedet. 4.5 Den sundhedsfaglige indsats Koordinerende læge (KOOL) KOOL har det overordnede ansvar for den præhospitale indsats og har dermed ingen behandlingsmæssige opgaver i indsatsområdet. KOOL s opgaver varetages i samarbejde med den øvrige indsatsledelse. Den væsentligste præhospitale opgave er at redde liv og førlighed ved hurtigt at vurdere, prioritere, behandle og transportere patienter til endelig behandling. En række beslutninger om en hensigtsmæssig løsning af disse opgaver træffes bedst i samråd med den øvrige indsatsledelse. 49

52 Kapitel 4 Indsatsmæssige opgaver Alle regionens præhospitale enheder, herunder udrykningshold samt ambulancetjenesten, refererer til KOOL. Embedslægen er ikke underlagt KOOL, men rådgiver selvstændigt indsatsledelsen om særlige forhold for udsatte personer, f.eks. personer, som vurderes at være i risiko for at blive syge, men endnu ikke kræver behandling, jf. punkt Indtil KOOL er fremme, varetages de præhospitale opgaver af lægen på første akutlægebil, lægen på akutlægehelikopteren eller ambulancelederen. Denne foretager i samråd med ISL PO og ISL RB en foreløbig vurdering af behandlingsbehovet og igangsætter den præhospitale indsats. KOOL s væsentligste opgaver er at foretage den overordnede sundhedsfaglige vurdering i indsatsområdet, herunder vurdere antallet af tilskadekomne og sværhedsgraden af skader hos disse og at vurdere og fastlægge det overordnede behov for præhospital behandling og triage, lede det regionale sundhedsberedskabs samlede indsats i indsatsområdet, herunder ambulanceindsatsen, afgive løbende situationsrapporter til AMK-vagtcentral eller AMK, når denne er aktiveret, fastlægge i samarbejde med den øvrige indsatsledelse placeringen af behandlingsplads, kommandostade, kontaktpunkt, opmarchområde, opsamlingssted og samlingssted for døde, være ansvarlig for organisering og bemanding af behandlingspladsen, koordinere regionens sundhedsberedskabs indsats med den øvrige indsatsledelse, tage stilling til evt. spørgsmål om sundhedsfare eller behov for særlig observation, koordinere og være ansvarlig for patienttransport til hospitalerne, vurdere og beslutte behovet for indsættelse af kriseterapeutisk personale i indsatsområdet samt evt. behov for en koordinerende psykiatrisk kontaktperson, yde faglig rådgivning til ISL RB og ISL PO, samarbejde med embedslægen, hvis denne er til stede, være ansvarlig for information til medier vedrørende patienter og behandling og træffe beslutning om ophør af den sundhedsfaglige indsats i indsatsområdet Embedslægen Embedslægen hører under Sundhedsstyrelsen og er dermed ikke underlagt regionens KOOL. Embedslægen vil typisk rådgive indsatsledelsen i forbindelse med CBRNE-hændelser eller andre hændelser, hvor personer kan være eksponeret for farlig påvirkning, f.eks. fra giftig røg. Embedslægens opgaver vil være at afgrænse på grundlag af de foreliggende oplysninger (eventuelt i samarbejde med det relevante ekspertberedskab), hvilken personkreds der i givet fald kan være eksponeret, beslutte, hvilke sundhedsmæssige foranstaltninger der bør iværksættes over for den eksponerede personkreds, informere registrerede personer og om nødvendigt andre på og i nærheden af et skadested om forholdsregler og sygdomsforebyggelse, beslutte eventuel behandling med forebyggende medicin, 50

53 Indsatsmæssige opgaver Kapitel 4 sikre kontakt til AMK og den på forhånd udpegede modtagelse eller afdeling i regionens sygehusvæsen, som eventuelt skal modtage syge eller personer med symptomer og give situationsmeldinger til såvel indsatsledelsen som til Sundhedsstyrelsen og AMK. 4.6 Særlige beredskabshændelser En særlig beredskabshændelse er i politiets terminologi en hændelse, der kræver en større beredskabsmæssig indsats, som ikke kan løses ved anvendelse af hverdagens beredskab, men kræver tilgang af særlige ressourcer. Iværksættelsen, de første dispositioner og førsteindsatsen er afgørende for operationens videre succes. Det vil derfor være nødvendigt i den indledende politimæssige indsats at iværksætte og lede indsatsen ud fra, at det ikke kan udelukkes, at der er tale om en terrorhændelse, når en anmeldelse vedrører: Eksplosion Flere personer, der inden for et snævert geografisk område bliver syge, bevidstløse eller dør Mistænkelige forhold på lokaliteter og i forhold til personer, der kunne danne rammen om en gidseltagning eller en terrorhændelse Vedvarende og omfattende skyderier Andre voldsomme hændelser Hvis årsagen til ovenstående scenarier ikke umiddelbart kan klarlægges, agerer politiet ud fra, at der er tale om terror. På den måde sikres det, at alle nødvendige foranstaltninger tages i anvendelse, såvel i den livreddende del, den indsatsmæssige opbygning og efterforskningsdelen som i forhold til sikkerheden for det indsatte personel i indsatsområdet. Generelt Ved terrorhændelser er selve skadestedet også et gerningssted, og det er derfor af afgørende betydning for efterforskningen, at rednings- og sundhedsberedskabets operative opgaver i indsatsområdet fastlægges og koordineres af den samlede indsatsledelse under hensyntagen til den politimæssige efterforskning. Alle, der færdes i og ved indsatsområdet, skal derfor udvise en særlig opmærksomhed. Indsatsen for beredskabsaktørerne vil være personalemæssigt ressourcetung, ligesom der erfaringsmæssigt kan være risiko for flere samtidige hændelser. Endvidere kan et stort antal tilskadekomne stille ekstraordinære krav til den præhospitale kapacitet. Pressen kræver særlig opmærksomhed, da voldsomme hændelser altid skaber et stort mediepres. Alarmering En hurtig afklaring af hændelsens omfang er afgørende for en effektiv og korrekt iværksættelse af rednings- og politiindsatsen. 51

54 Kapitel 4 Indsatsmæssige opgaver Ved anmeldelse af de hændelsestyper, som er omtalt ovenfor, er det politiets vagtcentral, der beslutter om de indledningsvis skal betragtes som hændelser, hvor terror ikke kan udelukkes, og der derfor skal lægges vægt på efterforskning og sporsikring. Indsættelse af personale Inden indsættelse af personale er det vigtigt at have fokus på følgende: Fremkørselsveje, der ikke leder personalet ind i det farlige område. Tilkørsel fra flere sider kan være hensigtsmæssig af hensyn til overblikket. Kontaktpunkt, hvor beredskabsaktørerne kan koordinere indsættelsen. Flugtveje og evakueringspunkt(er) hvor indsatspersonalet kan søge til, f.eks. ved evakuering af skadested/indsatsområde. Forholdsordre om adfærd i indsatsområdet. Skyderi på skoler mv. Politiets første enheder vil primært iværksætte en indsats med henblik på at redde liv ved at søge at bringe skyderiet til ophør. Særlige forhold i indsatsområdet Uanset hændelsernes omfang skal indsatsledelsen være opmærksom på følgende særlige forhold i og omkring indsatsområdet: Ved anmeldelse om skyderi eller fare for bombesprængning kan der blive tale om, at politiet begrænser andre aktørers adgang til indsatsområdet under hensyntagen til indsatspersonalets sikkerhed og politiets efterforskning. Er der tale om et CBRN forurenet område, indsættes politiets og sundhedsberedskabets enheder først efter samråd med Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB). Udarbejdelse af en plan for hurtig evakuering og efterfølgende genindsættelse af indsatte enheder i tilfælde af en uforudset udvikling af hændelsen. Placeringen af evakueringspunkt(er) udmeldes til alle indsatte enheder. Førsteindsatsen skal som førsteprioritet yde livreddende hjælp i muligt omfang under hensyntagen til politiets efterfølgende sporsikring. Fastlæggelse af den geografiske udstrækning af indsatsområde og skadested/fareområde skal ske under fornøden hensyntagen til den politimæssige efterforskning. Der kan blive tale om at inddele indsatsområdet i flere og anderledes definerede zoner end sædvanligt. I relation til terrorhændelser kan det endvidere være nødvendigt at tage særlige hensyn til de krav, som den politimæssige efterforskning stiller. Ved en bombesprængning etableres f.eks. en gerningsstedsafspærring ca. 200 m fra hændelsens centrum af hensyn til sporsikringen, idet fragmenter fra sprængningen vil kunne findes inden for dette område. Krav om særlig sikring af KST, opsamlingssted, behandlingsplads og samlingssted for døde, bl.a. med henblik på politimæssig kontrol af al tilgang og afgang fra de pågældende områder. Personer, der på findestedet erklæres døde, skal af hensyn til efterforskningen forblive på findestedet. 52

55 Indsatsmæssige opgaver Kapitel 4 Fremskyndet indsættelse af politipersonale med henblik på efterforskning af håndtering af personer og bagage på behandlingspladsen. Fokus på og optimering af kommunikationsmulighederne på politiets kommandostade (KST). Herunder skal der planlægges for anvendelse af ordonnanstjeneste og alternative signalmidler, såfremt der skulle ske nedbrud på de sædvanlige kommunikationslinjer. Større uroligheder og demonstrationer Afhængig af situationen kan politiet oprette et eller flere operationsområder. Ved operationsområde forstås det område (den geografiske udstrækning), som en politioperation berører eller forventes at berøre. Fastlæggelsen af operationsområdet tjener til at højne sikkerheden for det politipersonale, der ikke indgår i selve politioperationen, men som alligevel vil kunne sendes ind i et operationsområde for at løse dagligdags forekommende politiopgaver. Med fastlæggelsen af operationsområdet kan kommandostationen (KSN) træffe beslutning om, at ingen politipatruljer må sendes ind eller på eget initiativ køre ind i et operationsområde eller måske alene en sektor inden for operationsområdet, medmindre der foreligger udtrykkelig tilladelse hertil fra KSN. Tilladelsen skal koordineres med den taktisk ansvarlige i operationsområdet eller sektoren og kan for eksempel være betinget af, at politipatruljen støttes af en indsatsgruppe. Tilsvarende fremgangsmåde skal af sikkerhedsmæssige grunde anvendes i situationer, hvor sundhedsberedskabet og redningsberedskabet har behov for adgang til operationsområdet, og hvor livstruende opgaver naturligvis har den allerhøjeste prioritet. Frigivelse af indsatsområdet: Indsatsledelsen fastlægger procedurer for den endelige afslutning af redningsberedskabets og sundhedsberedskabets operative opgaver. Indsatsområdet forbliver effektivt afspærret, indtil politiets efterforskning er tilendebragt. Denne beslutning koordineres mellem Indsatsleder Politi (ISL PO) og politiets efterforskningsleder. 4.7 Etablering af helikopterlandingsplads Ved indsættelse af akutlægehelikoptere og eventuelt forsvarets helikoptere vil det være nødvendigt at etablere helikopterlandingsplads i eller i umiddelbar nærhed af indsatsområdet. Oprettes der helikopterlandingsplads uden for indsatsområdet, skal denne sikres ved fornøden afspærring. Placeringen af helikopterlandingspladsen fastlægges af indsatsledelsen, mens politiet har ansvaret for selve etableringen af pladsen. Ved udvælgelse af helikopterlandingspladsen tages udgangspunkt i følgende forhold: Terrænet skal være forholdsvis jævnt og fri for hindringer. 53

56 Kapitel 4 Indsatsmæssige opgaver Landingspladsen udvælges efter helikoptertypen, og landingsområdet skal være af tilstrækkelig hård beskaffenhed til at kunne bære den pågældende helikoptertype. Brændbart og løst materiel skal være fjernet fra området. Operationer fra landingsområdet skal påføre tredjemand mindst mulig ulempe. 54

57 Ledelse af større/komplekse indsatser Kapitel 5 5 Ledelse af større/komplekse indsatser 5.1 Generelt Hovedprincipperne for indsatsledelse, der anvendes i alle dagligt forekommende scenarier, ændres principielt ikke, når der er tale om større, komplekse, længerevarende eller flere samtidige hændelser. Ansvarsfordelingen mellem de involverede myndigheder og aktører forbliver den samme, ligesom det også er de samme principielle overvejelser, der skal gøres, og handlinger, der skal udføres i forbindelse med indsatsen. I forbindelse med større indsatser kan den fase, hvor overblikket og ledelsesgrundlaget skabes, imidlertid vare længere tid end ved de dagligt forekommende hændelser. Med det formål at forkorte denne fase er det vigtigt, at såvel indsatsledelsen som kommunikationen mellem parterne så tidligt som muligt kommer på plads. Det samlede opgavesæt for den enkelte leder kan endvidere være så omfattende, at der kan være behov for at styrke ledelsesapparatet i indsatsområdet. Derudover kan der være behov for at etablere en række yderligere ledelsesfunktioner og samarbejdsfora på det lokale eller regionale niveau for at lede den samlede indsats og understøtte indsatsen i indsatsområdet. Da der kan være en gråzone mellem mindre og større hændelser, er det nødvendigt, at indsatsledelsen fra starten og løbende gennem indsatsen aktivt reflekterer over, hvilke forskellige retninger hændelsen kan udvikle sig i, og om det kan skabe behov for at forstærke ledelsesstrukturen. I disse retningslinjer er beskrevet forskellige typer af stabsfunktioner, som dels har til formål at sikre det nødvendige tværgående samarbejde, dels at yde støtte til de enkelte sektorers samlede og strukturerede indsats. Det er vigtigt at være bevidst om, at alle involverede, som har behov for etablering af en stab, kan anmode om det. Det er vigtigt at præcisere, at en stabsfunktion ikke er operativ, før det er meldt ud til aktørerne, at stabsfunktionen er etableret. Det skal tillige meldes ud, hvornår stabsfunktionen er afviklet. I indsatsområdet kan der være tale om følgende stabsfunktioner: KST (politiets koordinerende/tværgående stab), se punkt Redningsberedskabets stab (sektorspecifik stab), se punkt På det lokale eller regionale niveau kan følgende stabe etableres: KSN (politiets sektorspecifikke stab), se punkt og Kommunens krisestab (sektorspecifik stab), se punkt AMK og regionens krisestab (sektorspecifikke stabe), se punkt Den lokale beredskabsstab (tværgående stab under politiets ledelse), se punkt

58 Kapitel 5 Ledelse af større/komplekse indsatser I de sektorspecifikke stabe, f.eks. KSN og kommunens krisestab, kan indgå repræsentanter for andre myndigheder, ligesom der kan indgå repræsentanter for private aktører m.fl. Principskitser med de grundlæggende funktioner i selve indsatsområdet og på det lokale eller regionale niveau, som det kan være relevant at etablere i forbindelse med en større indsats, er vist i bilag 6, 7 og Indsatsområdet I indsatsområdet vil indsatsledelsen skulle forholde sig til følgende opgaver: Information Dokumentation Planlægning, koordination og ledelse af indsatsen Mediehåndtering Logistik Kommunikation Hvis omfanget af disse opgaver viser, at der er behov for at etablere en stab til støtte for indsatsledelsen, sker dette med udgangspunkt i kommandostadet (KST) Kommandostadet (KST) KST oprettes af politiet og er en fælles ledelsesplatform for indsatsledelsen. Herfra ledes den samlede indsats i indsatsområdet med hjælp fra personale, der varetager forskellige opgaver. KST er således indsatsledelsens samlingssted, men det er ikke ensbetydende med, at indsatsledelsen altid befinder sig i KST. En eller flere af indsatslederne kan forlade KST, f.eks. for at rekognoscere i indsatsområdet eller på skadestedet eller for at mødes med nye fremmødte enheder. KST kan etableres i et eller flere køretøjer, en eller flere bygninger eller andre egnede lokaliteter og indrettes med kommunikationsmidler, oversigtstavler, mødefaciliteter mv. Såvel politiet som Beredskabsstyrelsen råder over køretøjer, der kan anvendes som teknisk støtte til indsatsledelsen. Inden oprettelse af KST skal Indsatsleder Politi (ISL PO) aftale placeringen med den øvrige indsatsledelse. KST skal oprettes så tæt på skadestedet som muligt og skal tydeligt markeres, så alle ledere, der tilgår indsatsområdet, kan finde og melde sig hos KST til briefing og opgavetildeling. Ved hændelser, hvor terror ikke kan udelukkes, bør der forinden oprettelse af KST foretages en sikkerhedsmæssig undersøgelse af området og efterfølgende etableres bevogtning. KST bør bemandes med radiooperatør(er), som fører minutrapport om meldinger og rekvisitioner, der kommunikeres på radio og telefon, samt logfører(e), plotter(e) m.fl., der dokumenterer iværksatte dispositioner, styrker der er tilgået indsatsområdet, iværksatte og kommende opgaver, tilskadekomne, logistik mv. 56

59 Ledelse af større/komplekse indsatser Kapitel 5 Når KST er etableret, skal rekvisitioner fra indsatsledelsen som udgangspunkt tilgå KST, der videreformidler dem til politiets vagtcentral/ksn og derfra eventuelt videre til den lokale beredskabsstab. KST skal informeres om rekvisitioner, som ikke sker gennem KST, f.eks. rekvisitioner af egne enheder. Kommunikationen fra indsatsområdet til KSN og videre til den lokale beredskabsstab bør som hovedregel ligeledes foregå via KST. KST bliver hermed omdrejningspunktet for ledelsen af indsatsen, hvor der skabes overblik over rekvisitioner, indsatser, personel mv. KST-leder KST ledes af en indsatslederuddannet politimand betegnet KST-leder. KST-leder skal fungere som stabsleder for personalet i KST og varetage de rutineprægede opgaver for indsatsledelsen, herunder f.eks. orientere tilgående ledere om hændelsen og status for indsatsen. ISL PO kan overdrage yderligere opgaver til KST-leder. KST-leder skal i samarbejde med radiooperatørerne vurdere, om der skal udfærdiges netskitser og kaldesignaler med henblik på at undgå overbelastning af radiokommunikationen. Der kan hertil udfærdiges oversigt over andre kommunikationsmidler og -veje til indsat personel. KST-leder skal i samarbejde med personalet i KST oprette oversigtstavler, skitser eller kort med optegning af indsatsområdet med funktioner mv., der hele tiden viser, hvilke dispositioner der er truffet, og hvilke faciliteter der er etableret. KST-leder skal sikre, at alle rekvisitioner videreformidles til KSN/den lokale beredskabsstab, og at det rekvirerede tilgår indsatsområdet. KST-leder skal kontinuerligt indhente oplysninger fra andre ledere og etablerede faciliteter med henblik på at ajourføre oversigtstavler og kortmateriel og skal endvidere sørge for, at der jævnligt udsendes situationsmeldinger til KSN/den lokale beredskabsstab og personellet i indsatsområdet Politiets ledelse af større indsatser Ulykker med større geografisk udstrækning I situationer, hvor der samtidigt indtræder flere uafhængige ulykker, og der derfor alarmeres til flere ulykker, vil der fra starten være tale om flere indsatsområder. Til hvert af disse indsatsområder etableres der en selvstændig indsatsledelse og et selvstændigt KST. I forbindelse med en ulykke, der har en større geografisk udstrækning eller stor kompleksitet, og hvor der typisk kun er alarmeret til én ulykke, kan det tilsvarende være nødvendigt at etablere flere selvstændige indsatsområder. Beslutningen herom træffes af den først etablerede indsatsledelse, der også afgør om indsatsområdet/-områderne skal indeholde et eller flere skadesteder. Også her vil der i hvert indsatsområde skulle etableres en selvstændig indsatsledelse og et selvstændigt KST. Koordineringen af den samlede indsats, herunder fordeling af ressourcer til de enkelte indsatsområder, vil blive varetaget af KSN/den lokale beredskabsstab. 57

60 Kapitel 5 Ledelse af større/komplekse indsatser Ulykker på tværs af kommunegrænser Såfremt en ulykke medfører skader på tværs af en eller flere kommunegrænser, skal de berørte kommuner etablere et samarbejde omkring den samlede tekniske indsats på skadestedet. I en sådan situation vil politiet typisk oprette en KSN eller indkalde den lokale beredskabsstab. Indtil dette er sket, skal redningsberedskabernes indsatsledere etablere et samarbejde omkring planlægning og gennemførelse af den samlede tekniske indsats. Såfremt det er hensigtsmæssigt, kan de f.eks. med udgangspunkt i kommunegrænserne opdele det samlede skadested i flere selvstændige skadesteder med hver sin Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB). Ydre afspærring INDSATSOMRÅDE Skadested A Skadested B Indre afspærring Kommune A Kommune B Indtil KSN er oprettet, eller den lokale beredskabsstab er på plads, skal indsatsledelsen hvor flere ISL RB kan være repræsenteret koordinere indsatsen så hensigtsmæssigt som muligt. Det kan være essentielt, at ressourcebehov mv. så tidligt som muligt meldes til KSN/den lokale beredskabsstab. Skader på tværs af politikreds- og regionsgrænser Såfremt en hændelse medfører skader i flere politikredse, flere kommuner og eventuelt flere regioner, skal de berørte myndigheder, herunder politikredse, kommuner og regioner, etablere et ledelsesmæssigt samarbejde omkring den samlede indsats. Indsatsen i det enkelte indsatsområde vil blive koordineret af ISL PO med udgangspunkt i KST, mens den samlede indsats på det lokale eller regionale niveau vil blive koordineret af politidirektørerne med udgangspunkt i de lokale beredskabsstabe. Samarbejdet mellem politikredsene vil blive ledet af Rigspolitichefen, der kan udpege en politikreds til at lede og koordinere den samlede indsats på det lokale niveau. Den lokale beredskabsstab i den udpegede politikreds vil derved naturligt blive den koordinerende beredskabsstab. Hvis politikredsen dækker to regioner, er begge regioner repræsenteret i den lokale beredskabsstab. 58

61 Ledelse af større/komplekse indsatser Kapitel 5 Den overordnede koordination af indsatsen på det nationale niveau, information til offentligheden samt prioritering af de samlede ressourcer vil blive varetaget af den nationale operative stab (NOST) Redningsberedskabets ledelse af større indsatser I forbindelse med større, længerevarende eller komplekse indsatser kan Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB) have behov for at udvide ledelsesstrukturen eller etablere en stab for at understøtte ledelsen af den tekniske indsats. Udvidelse af ledelsesstrukturen I situationer, hvor et skadested har en større geografisk udstrækning, kan ISL RB vælge at opdele det samlede skadested i flere mindre skadesteder. Ydre afspærring INDSATSOMRÅDE Indre afspærring Skadested 1 Skadested 2 Indre afspærring ISL RB kan udpege en selvstændig leder for indsatsen på det enkelte skadested. Lederen af det enkelte skadested benævnt skadestedsleder skal så vidt mulig være indsatslederuddannet. De enkelte skadestedsledere er underlagt ISL RB, der med denne udvidede ledelsesstruktur fortsat bevarer den overordnede ledelse af den samlede tekniske indsats i indsatsområdet. Skadestedslederen varetager hermed den tekniske ledelse på det enkelte skadested. En holdleder, der ikke er indsatslederuddannet kan alene udpeges til skadestedsleder (teknisk leder) på et skadested, hvor kun ét hold (dvs. holdlederens eget hold) er indsat. Det er endvidere en forudsætning, at der på det pågældende skadested ikke foregår tværfagligt samarbejde med andre myndigheder på et ledelsesniveau, der er højere end holdlederens niveau. Udvidelse af ledelsesstrukturen med flere skadestedsledere kan også være relevant i situationer, hvor ISL RB vil angribe en større hændelse fra flere sider uden at opdele det samlede skadested i flere mindre skadesteder. Det kan f.eks. være tilfældet ved en større togulykke, hvor der skal ind- 59

62 Kapitel 5 Ledelse af større/komplekse indsatser sættes styrker fra to sider, men hvor de to indsatsstyrker ikke er i direkte fysisk kontakt på grund af banelegemets adskillelse af de mulige adgangsveje. Der kan også i situationer, hvor et større skadested ikke er opdelt i flere mindre skadesteder, være behov for at udpege en skadestedsleder, således at ISL RB kan fokusere på det tværfaglige samarbejde i indsatsledelsen. Etablering af en stab Ved ledelsen af større indsatser vil ISL RB typisk også have behov for at etablere en stab, som bistår med at gennemføre den tekniske indsats. Stabens opgaver kan eksempelvis være: Dokumentation Fremadrettet planlægning af den tekniske indsats Logistik Kommunikation med de indsatte mandskaber Logistiske opgaver samt dokumentation af hændelser kan med fordel varetages af personel med en beredskabsfaglig lederuddannelse. Staben bør endvidere bestå af en eller flere radiooperatører og/eller plottere, der giver ISL RB bedre mulighed for at varetage de nødvendige ledelsesmæssige opgaver. Af samme årsag bør en radiooperatør varetage radiokommunikationen for ISL RB, så denne har større frihed til at samarbejde med den øvrige indsatsledelse samtidig med varetagelsen af den overordnede tekniske ledelse. Staben kan enten oprettes i KST eller i en selvstændig lokalitet i umiddelbar nærhed af KST. Ledelseshierarkiet på skadestedet kan derefter principielt beskrives ved følgende diagram: ISL RB Stab Skadestedsleder 1 Skadestedsleder 2 Holdleder 1.1 Holdleder 1.2 Holdleder 2.1 Holdleder 2.2 Holdleder 2.3 Principskitse, der viser ledelsesforholdene for den tekniske indsats ved en given hændelse. Det skal bemærkes, at det i denne situation er en forudsætning, at de to skadestedsledere er indsatslederuddannede, da de hver især varetager ledelsen af flere hold. 60

63 Ledelse af større/komplekse indsatser Kapitel Sundhedsberedskabets ledelse af større indsatser I forbindelse med større og komplekse hændelser med mange tilskadekomne kan der være indsat mange enheder fra sundhedsberedskabet. Der kan i en sådan situation endvidere være behov for at etablere flere behandlingspladser som følge af skadestedets størrelse eller antallet af skadesteder. Til hver behandlingsplads udpeges en leder, som typisk vil være en læge fra en akutlægebil, men det kan også være en rutineret ambulanceleder. Regionerne bør aftale procedurer for ledelse og koordination ved hændelser, hvor flere regioner er involveret. Behandlingspladslederen har ansvaret for de indsatte behandlerhold, som kan bestå af: En eller flere læger fra akutlægebiler og disses assistenter, der evt. kan være ambulancebehandlere Udrykningshold udsendt fra sygehus Ambulancehold med som minimum 1 ambulancebehandler og 1 ambulanceassistent Der kan indsættes yderligere hjælpere, f.eks. fra det statslige redningsberedskab, det kommunale redningsberedskab, herunder frivillige, eller hjemmeværnet. For hvert behandlerhold udpeger behandlingspladslederen på KOOL s vegne en holdleder, som er den person, der har den største sundhedsfaglige kompetence eller den største erfaring. Da ambulancetjenesten også er underlagt KOOL, kan ledelseshierarkiet på skadestedet principielt beskrives ved følgende diagram: KOOL Stab desteder. Behandlingspladsleder 1 Ambulanceleder Behandlingspladsleder 2 Behandlerhold 1.1 Ambulance 1 Behandlerhold 2.1 Behandlerhold 1.2 Ambulance 2 Behandlerhold 2.2 Behandlerhold 1.3 Ambulance 3 Behandlerhold 2.3 Principskitse, der viser ledelsesforholdene for den sundhedsfaglige indsats i et indsatsområde med flere ska- 61

64 Kapitel 5 Ledelse af større/komplekse indsatser Den på figuren viste stabsenhed kan enten oprettes i KST eller i en selvstændig lokalitet i umiddelbar nærhed af KST. Stabens opgaver kan eksempelvis være: Dokumentation Fremadrettet planlægning af den sundhedsfaglige indsats Logistik Kommunikation med AMK, ambulanceleder og behandlingspladser En radiooperatør bør endvidere varetage radiokommunikationen for KOOL, så denne har større frihed til at samarbejde med den øvrige indsatsledelse samtidig med den overordnede ledelse af den samlede sundhedsfaglige indsats Indsættelse af udenlandske enheder og Host Nation Support Generelt Som ved enhver anden rekvisition er det vigtigt, at indsatsledelsen rekvirerer støtte til en nærmere specificeret opgave og ikke rekvirerer specifikke enheder. Indsatsledelsen skal være særlig opmærksom på, at detaljer om den udenlandske kapacitet skal indhentes hos den relevante myndighed, enhedens leder/ledelse bevarer befalingsret over eget personel og materiel, og relevant myndighed planlægger enhedens ankomst til Danmark og sørger for f.eks. fremrykning til indsatsområdet, transport og logistisk støtte såsom forplejning og indkvartering. Politiet Udenlandske polititjenestemænd, der er rekvireret som assistance, vil altid arbejde under dansk kommando og vil være fulgt af en dansk forbindelsesofficer. Redningsberedskabet Udenlandske hjælpeenheder vil ved arbejde på et skadested altid arbejde under ledelse af Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB). Udenlandske hjælpeenheder vil af Beredskabsstyrelsen blive tildelt en dansk forbindelsesofficer, der sørger for den nødvendige støtte til enheden i relation til indsættelse på skadestedet og omkring praktiske problemer i forbindelse med gennemførelsen af host nation support. ISL RB skal være opmærksom på, at kommunikation til og fra enheden sker gennem enhedens forbindelsesofficer, forbindelsesofficeren kender den udenlandske enheds kapacitetsoplysninger, og forbindelsesofficeren orienterer enheden om generelle danske indsatstaktiske forhold. Sundhedsberedskabet Sundhedspersonale fra udlandet vil ved arbejde på et skadested altid fungere under ledelse af KOOL. KOOL skal særlig være opmærksom på, hvordan ansvar og roller er fordelt i relation til det udenlandske sundhedspersonale, der tilkaldes i en konkret situation, således at dansk sundheds- 62

65 Ledelse af større/komplekse indsatser Kapitel 5 lovgivning overholdes. Udenlandsk sundhedspersonale kan medbringe lægemidler i begrænset omfang. 5.3 Det lokale eller regionale niveau I forbindelse med større, længerevarende eller komplekse indsatser kan der være behov for, at baglandet støtter op omkring den igangværende indsats og i samarbejde med indsatsledelsen løser en række forskellige opgaver. Der kan eksempelvis være tale om langsigtet planlægning og styring af myndighedens samlede indsats, samarbejde med andre myndigheder og forvaltninger, information til offentligheden, logistik, dokumentation mv. Denne støtte vil blive ydet gennem sektorernes egne ledelsesstrukturer på lokalt og regionalt niveau eksempelvis politiets kommandostation (KSN), kommunens krisestab eller regionens akutmedicinske koordinationscenter (AMK). Det er de enkelte sektorer, der træffer beslutning om, hvorvidt de har behov for at etablere deres egen ledelsesstruktur i baglandet. (Kommunen) Krisestab (Politiet) Vagtcentral/KSN (Regionen) AMK KST ISL RB ISL PO KOOL Principskitse med et eksempel på ledelses- og samarbejdsfora på det lokale eller regionale niveau. Scenariet kunne være et større skadested med mange tilskadekomne. Pilene angiver kommandoveje mellem indsatsområdet og baglandet. Derudover vil der være koordination på tværs af enhederne i baglandet. På det lokale eller regionale niveau sker den tværfaglige koordination mellem de involverede aktører i de lokale beredskabsstabe (eksempel på kommandoveje kan ses i bilag 8), mens den på det nationale niveau sker i den nationale operative stab (NOST). Derudover kan der i de enkelte sektorers ledelsesstrukturer indgå forbindelsespersoner fra andre myndigheder. Forbindelsespersonerne har til opgave at sikre rettidig udveksling af information mellem myndighederne Kommandostationen (KSN) KSN etableres efter beslutning af politidirektøren, når der vurderes at være behov for overordnet koordinering af den samlede politimæssige indsats. Forbindelsespersoner fra kommunen/erne kan indgå i KSN. Forbindelsespersoner fra andre myndigheder kan efter en konkret vurdering indgå i KSN, når den lokale beredskabsstab ikke er aktiveret. 63

66 Kapitel 5 Ledelse af større/komplekse indsatser KSNs overordnede opgaver er at iværksætte politiets taktiske indsats, herunder forberedelse og udsendelse af én eller flere ISL PO, afhængig af hændelsens udbredelse eller antallet af indsatsområder, iværksætte strafferetlig efterforskning og undersøgelse og koordinere den samlede indsats, herunder at understøtte ISL PO, iværksætte logistiske tiltag, dokumentation mv., rekvirere assistance fra og etablere kontakt til andre myndigheder og enheder, som ikke indgår i indsatsen, anvise og sikre ambulanceveje uden for indsatsområdet/erne, opretholde kontakt til Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og eventuelt sygehuse, identificere og registrere tilskadekomne og omkomne, underrette pårørende, deltage i oprettelse af evakuerings- og pårørendecenter, informere pressen og borgerne og iværksætte varsling i samråd med indsatsledelsen Kommunens krisestab Kommunens krisestab etableres ved større, længerevarende hændelser, der involverer flere af kommunens forvaltninger. Betegnelsen kommunens krisestab er ikke en officiel betegnelse som en række af de andre anvendte betegnelser, f.eks. KST, KSN og AMK. Nogle kommuner kan således have valgt en anden betegnelse for denne kommunale krisestyringsenhed. Krisestaben har til opgave at understøtte den tekniske indsats i indsatsområdet samt at koordinere kommunens øvrige opgaver i relation til den igangværende indsats, f.eks. omprioritering af kommunens samlede opgaver, omfordeling af kommunens ressourcer samt indkvartering og forplejning af evakuerede m.fl. I den kommunale krisestab vil typisk indgå repræsentanter fra kommunens forvaltninger, og arbejdet i staben vil normalt blive ledet af kommunaldirektøren eller beredskabschefen. Såfremt der er behov herfor, kan andre sektorer indgå i krisestaben, f.eks. politiet eller sundhedsberedskabet, eventuelt blot med forbindelses- eller kontaktpersoner. Krisestaben etableres på baggrund af tilbagemeldinger fra ISL RB om hændelsens omfang og forventede udvikling, men kan også etableres på anmodning fra andre, der er berørt af indsatsen, f.eks. kommunens socialforvaltning i tilfælde af, at dennes daglige opgaver belastes ekstraordinært på grund af hændelsen Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og regionens krisestab AMK aktiveres ved større og ekstraordinære hændelser og har ansvaret for ledelsen af det regionale sundhedsberedskabs samlede indsats, dvs. den præhospitale indsats og den tværgående indsats på regionens hospitaler. Regionen kan etablere en krisestab med presseberedskab. Krisesta- 64

67 Ledelse af større/komplekse indsatser Kapitel 5 ben, som AMK bistår, har til opgave at lede og understøtte regionens indsats både uden for hospital og mellem regionens hospitaler. AMK formidler endvidere information via eget presseberedskab, der etableres på AMK eller andet centralt sted i regionen. AMK er i relevante tilfælde repræsenteret i KSN og/eller den lokale beredskabsstab og eventuelt i den kommunale krisestab afhængig af hændelsen. I situationer med flere indsatsområder refererer hvert indsatsområdes KOOL selvstændigt til AMK Den lokale beredskabsstab (LBS) I hver politikreds er der etableret en bredt sammensat beredskabsstab med repræsentanter fra regionale og lokale beredskabsmyndigheder m.fl. til at varetage de koordinerende opgaver i forbindelse med større hændelser og begivenheder samt større ulykker og katastrofer. I denne beredskabsstab deltager hver enkelt myndighed med egen kompetence i overensstemmelse med princippet om sektoransvaret. Politiet stiller stabsfaciliteter til rådighed for beredskabsstaben. Stabene vil tillige være et relevant forum for samarbejde og koordination af beredskabsplanlægningen på områder, hvor flere myndigheder er involveret i opgaveløsningen i tilfælde af større ulykker og katastrofer mv. Politidirektøren er leder af beredskabsstaben og skal i et tæt samarbejde med de øvrige deltagere i staben sikre et effektivt og velfungerende samarbejde, herunder en koordineret og prioriteret anvendelse af de samlede ressourcer. Dette indebærer, at politidirektøren eller en af politidirektøren udpeget stedfortræder: træffer beslutning om de nærmere praktiske forhold for stabens virksomhed, herunder placering og logistik mv., tager initiativ til oprettelse af beredskabsstaben, herunder efter anmodning fra andre sektormyndigheder, leder møderne i staben og gennem mødeledelsen skaber forudsætningerne for, at der bliver truffet de beslutninger, der er nødvendige for at sikre en koordineret og prioriteret anvendelse af de samlede ressourcer, forestår formidling af information til pressen og øvrige (under hensyntagen til sektoransvaret) på stabens vegne om stabens virksomhed, tager initiativ til ophævelse af den lokale beredskabsstab ved indsatsens slutning, og sammen med de øvrige medlemmer af den lokale beredskabsstab kontinuerligt forestår evalueringer og erfaringsopsamling. LBS skal desuden sikre en samstemt og afpasset informationsformidling såvel indadtil som udadtil, herunder til befolkningen. Ved etablering af flere lokale beredskabsstabe koordineres den overordnede indsats af den nationale operative stab (NOST). NOST kan dog udpege den ene af de lokale beredskabsstabe til at varetage den koordinerende opgave. 65

68 Kapitel 5 Ledelse af større/komplekse indsatser LBS (kan) etableres på to niveauer: et strategisk niveau og et operationelt niveau. Samtlige medlemmer af den lokale beredskabsstab såvel på strategisk som operationelt niveau skal være sikkerhedsgodkendt til hemmeligt (HEM). LBS på strategisk niveau Den lokale beredskabsstab på strategisk niveau består af politidirektøren (leder af staben), en repræsentant for det strategiske ledelsesniveau i en af kommunerne, en repræsentant for det strategiske ledelsesniveau i regionen samt chefen for totalforsvarsregionen og chefen for Beredskabsstyrelsens beredskabscenter. Til det strategiske niveau kan endvidere knyttes relevante chefer fra civile myndigheder afhængig af den konkrete situation. Det strategiske niveau har ansvaret for udarbejdelse og fastlæggelse af en koordinerende strategi, der forbinder beredskabsmyndighederne i LBS. Strategien skal fastlægge de overordnede rammer for en ensartet og sammenhængende udførelse af de pålagte opgaver såvel administrativt og planlægningsmæssigt som operativt. I en operativ situation følger beredskabsstaben inden for rammerne af de for staben fastlagte kompetenceforhold situationens udvikling i forhold til den fastlagte strategi. Staben understøttes i den forbindelse af politikredsens lokale stabsfunktion (KSN) og det operative niveaus sekretariatsfunktion. LBS på operationelt niveau Den lokale beredskabsstab på operationelt niveau består af ledende repræsentanter for politikredsen (leder af staben), repræsentanter for de kommunale redningsberedskaber i politikredsen, repræsentanter for regionens sundhedsberedskab, totalforsvarsregionen, Beredskabsstyrelsens beredskabscenter samt øvrige relevante beredskabsmyndigheder og virksomheder. LBS på operationelt niveau varetager den operationelle koordinering ved alle aktuelle indsatser i forbindelse med såvel varslede som uvarslede hændelser og sikrer en effektiv og koordineret anvendelse af de samlede ressourcer i forhold til indsatsens karakter og omfang. 66

69 Litteraturfortegnelse Bilag 1 Bilag Bilag 1 Litteraturfortegnelse 1. Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Bekendtgørelsen kan findes på Retsinformation (www.retsinfo.dk) eller læses her. 2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr af 9. december 2011 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv. Bekendtgørelsen kan findes på Retsinformation (www.retsinfo.dk) eller læses her. 3. Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer (Beredskabsstyrelsen, december 2009). Retningslinjerne kan findes på styrelsens hjemmeside (www.brs.dk) eller læses her. 4. Organisering af indsatsområde ved akutte uheld med farlige stoffer (Beredskabsstyrelsen, oktober 2012). Beskrivelsen kan findes på styrelsens hjemmeside (www.brs.dk) eller læses her. 5. Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNE-terrorhændelser (Rigspolitiet, november 2009). Retningslinjerne kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside (www.brs.dk) eller læses her. 6. SAR Danmark, bind I og II. Bøgerne kan findes på forsvarets hjemmeside (www.forsvaret.dk) eller kan downloades her. 7. Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer mv. (Rigspolitiet, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnskommandoen, 1. februar 2007). Vejledningen kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside (www.brs.dk) eller læses her. 8. Retningslinjer for anvendelse af forkortelser i redningsberedskabet (Beredskabsstyrelsen, februar 2013). Retningslinjerne kan findes på styrelsens hjemmeside (www.brs.dk) eller læses her. 67

70 Bilag 2 Ordliste Bilag 2 Ordliste Afgangstid Den tid der går, fra alarmcentralen har afgivet alarmen, til en udrykningsenhed forlader en brandstation. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Den funktion i en region, der varetager den operative ledelse og koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats ved større ulykker eller katastrofer. AMK er indgangen, herunder kommunikationsmæssigt, til hele regionens sundhedsvæsen. AMK-vagtcentral Regionens vagtcentral, som er en del af AMK funktionen, og som modtager alle sundhedsmæssige opkald fra alarmcentralen (1-1-2), varetager visitation og disponering af relevante præhospitale ressourcer og yder sundhedsfaglig vejledning og rådgivning. Akutbil Udrykningskøretøj bemandet med én person (ambulancebehandler eller paramediciner) eller to personer (ambulancebehandler, paramediciner eller sygeplejerske), der alle har erfaring i præhospital indsats i forbindelse med ulykker. Enheden medbringer medicin, andet behandlingsudstyr og kommunikationsudstyr til den præhospitale indsats. Akutlægebil Udrykningskøretøj bemandet med en speciallæge og en assistent (ambulancebehandler eller paramediciner), der begge har erfaring i præhospital indsats i forbindelse med ulykker. Enheden medbringer medicin, andet behandlingsudstyr og kommunikationsudstyr til den præhospitale indsats. Alarmcentral Den lokalitet, hvor alarmopkald modtages. På grundlag af modtagne oplysninger vurderer og iværksætter alarmcentralen alarmering af de relevante beredskaber. Ambulancebehandler Ambulanceassistent med videregående uddannelse. Ambulanceleder Lederen af ambulanceindsatsen i et indsatsområde. Funktionen varetages normalt af ambulancebehandleren på den første ambulance eller af assistenten på akutlægebilen. Funktionen kan overtages af en udsendt leder fra ambulancetjenesten. 68

71 Ordliste Bilag 2 Ambulancevej En af politiet fastlagt rute, hvor politiet sikrer ambulancernes uhindrede kørsel til og fra skadestedet, dvs. sørger for friholdelse af veje og trafikregulering. Behandlingsplads Et sted i nærheden af et skadested, hvortil de tilskadekomne, der anses for at have behov for indlæggelse på sygehus eller behandling på stedet ( liggende tilskadekomne), bringes. Behandlingspladsen udpeges af indsatsledelsen, mens den overordnede ledelse af arbejdet på pladsen varetages af den koordinerende læge. Tidligere benævnt venteplads. Beredskabsstation En lokalitet, hvor udrykningsenheder fra det kommunale redningsberedskab er placeret. På en beredskabsstation er der to eller flere slukningskøretøjer, som normalt kan bemandes med 1 holdleder og mindst 5 brandmænd. Biologisk eksponeringsområde Det område, hvor personer såvel i som uden for bygninger er blevet udsat for farligt biologisk stof almindeligvis som en luftbåren aerosol med en infektionsrisiko på mere end 1%. Biologisk fareområde Det område, der ved en hændelse med farligt biologisk stof er kontamineret i en grad (>10% ID50/m²), så der er en konkret smittefare på >1: pr. times ubeskyttet ophold. Brandstation Fællesbetegnelse for redningsberedskabets stationer, dvs. beredskabsstation, hjælpeberedskabsstation og stedlig beredskabsstyrke. CBRNE-hændelser Et bredt dækkende begreb for alle tilsigtede eller utilsigtede hændelser forårsaget af kemiske stoffer (C), biologisk materiale (B), radiologisk materiale (R), nukleart materiale (N) eller eksplosivt materiale (E). Dekontaminering Uskadeliggørelse af en forurening ved en kemisk reaktion med et dekontamineringsmiddel. Dekontaminering anvendes over for materiel og beskyttet indsatspersonel, der har været i kontakt med forureningen. Se også rensning. Eksponering Påvirkning af personer, der udsættes for et farligt stof, forurening eller smitte. Endelig indsats Den indsats, der iværksættes med henblik på at afslutte løsningen af beredskabets opgaver. 69

72 Bilag 2 Ordliste Evakuerings- og pårørendecenter (EPC) En bygning eller anden vejrbestandig lokalitet til placering af uskadte evakuenter, som efter registrering kan få umiddelbar kontakt med myndigheder, andre ressourcepersoner og pårørende. Endvidere kan pårørende til tilskadekomne og døde gennem EPC få umiddelbar kontakt med myndigheder og andre ressourcepersoner. I tilfælde af større, psykisk belastende ulykker kan evakuenter og pårørende i EPC få kontakt til personale, der kan yde psykosocial støtte eller behandling. De forskellige funktioner vil typisk blive placeret i indbyrdes adskilte lokaler. EPC er underlagt politiets koordinerende ledelse. Evakueringspunkt Et af indsatsledelsen forud defineret punkt, hvor indsatspersonale kan søge til, f.eks. ved evakuering af skadested/indsatsområde. Fareområde Et fareområde er et område eller en lokalitet inden for indre afspærring, hvor der er en konkret fare for personer. Fareområdet, som typisk forekommer ved CBRNE-hændelser, kraftig røgudvikling eller fare for sammenstyrtning, fastlægges af Indsatsleder Redningsberedskab, der også har ansvaret for redning og evakuering af personer i fareområdet. Ved CBRNE-hændelser fastlægges Fareområdet i samarbejde med det relevante ekspertberedskab, og det vil være angivet ved en sikkerhedsafstand. Kun personel med særligt beskyttelsesudstyr skal som udgangspunkt have adgang til dette område. Følgeskadebekæmpelse En særlig indsats med henblik på at begrænse følgevirkningerne af en brand, herunder redningsberedskabets slukningsindsats. Følgeskadebekæmpelsen er beskrevet i en vejledning udgivet af Forsikring & Pension og iværksættes af Indsatsleder Redningsberedskab. Førsteindsats Den foreløbige indsats, der tilsigter at yde en første hjælp til tilskadekomne og umiddelbart truede personer samt at hindre udbredelse af en skade. Når førsteindsatsen er iværksat, har indsatsledelsen mulighed for at gennemføre en nøjere rekognoscering af hele skadestedet med henblik på iværksættelsen af den endelige indsats. Førsteudrykning En eller flere udrykningsenheder, der umiddelbart efter modtagelse af en alarm fra alarmcentralen afsendes fra en eller flere brandstationer. Kommunalbestyrelsen fastsætter sammensætningen af førsteudrykningen afhængig af hændelsens karakter samt lokaliteten for hændelsen, herunder bebyggelsens karakter og vandforsyningsmulighederne. Gerningsstedsafspærring En afspærring af gerningsstedet efter en bombesprængning for at sikre fragmenter og andre spor fra sprængningen. Afspærringen etableres af hensyn til sporsikring og vil typisk afhængigt af geografien blive placeret ca. 200 m fra sprængningsstedet. Der sikres køreveje til indre afspær- 70

73 Ordliste Bilag 2 ring af hensyn til redningsindsatsen, idet livreddende indsats altid går forud for sporsikring. Gerningsstedsafspærringen berører ikke indre afspærring og bevogtes særskilt af politiet Giftlinjen Telefonisk rådgivningsordning knyttet til Bispebjerg Hospitals Miljø- og Arbejdsmedicinske afdeling. Giftlinjen kan rådgive om behandling af forgiftninger omfattende alle former for giftige stoffer. Hjælpeberedskabsstation En lokalitet, hvor normalt mindre udrykningsenheder fra det kommunale redningsberedskab er placeret. På en hjælpeberedskabsstation er der et eller flere slukningskøretøjer, som normalt bemandes med 1 holdleder og 3 brandmænd. Indkvarteringsområde Et område eller en lokalitet hvor evakuerede og andre nødstedte modtages, indkvarteres og forplejes. Indre afspærring Indre afspærring afgrænser skadestedet. Inden for indre afspærring arbejder redningsberedskabet. Derfor vil redningsberedskabets køretøjer som oftest også være placeret inden for indre afspærring. Det er et område, hvor redningsberedskabet har behov for arbejdsro, hvorfor det ofte vil være et område, hvor der vil være en eller flere afspærringer. Inden for indre afspærring har den tekniske leder ansvaret for alt indsat personel. Indsatsledelsen Indsatsledelsen er det samarbejdsforum, hvor relevante ledere indgår, og som under koordination af politiet har det overordnede ledelsesmæssige ansvar for gennemførelsen af en redningsindsats. Grundstammen i indsatsledelsen udgøres af Indsatsleder Politi, Indsatsleder Redningsberedskab og koordinerende læge. Indsatsleder Politi (ISL PO) Den person fra politiet, der varetager den koordinerende ledelse af den samlede indsats i et indsatsområde og den polititaktiske ledelse inden for indsatsområdet. Indsatsleder Politi har også kommandoen over alle indsatte enheder fra politiet. Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB) Den person fra redningsberedskabet, der varetager den tekniske og taktiske ledelse af indsatsen på et skadested, og som har det overordnede ansvar for alle indsatte enheders sikkerhed inden for indre afspærring. Indsatsleder Redningsberedskab udøver sin kommando gennem holdlederne, herunder tillige holdledere eller tilsvarende fra udefra kommende enheder. 71

74 Bilag 2 Ordliste Indsatsområde Indsatsområdet er betegnelsen for det samlede område, hvor en redningsindsats foregår. Indsatsområdet er således indsatsledelsens arbejds- og ansvarsområde. Indsatsområdet afgrænses af den ydre afspærring. Se også skadested. Indsatsplaner Særlige planer for redningsberedskabet om indsats mv. ved uheld på specielle objekter med information om arealer, bygninger, adgangsveje, oplag mv. Instruks Information eller vejledning om specielle forhold til fremme af en hurtig og effektiv indsats. Kemikalieforurenede personer Personer med en ydre forurening af kemiske stoffer. Kemikalieskadede patienter Personer med symptomer eller skader efter udsættelse for kemiske stoffer. Kommandostade (KST) Fælles facilitet i indsatsområdet, hvorfra den samlede indsats ledes, og hvorfra der opretholdes kontakt til overordnede og sideordnede beredskabsmyndigheder eller organisationer. Kommandostadet oprettes af politiet og vil typisk være indsatsledelsens samlingssted. Kommandostation (KSN) Lokalitet, typisk på politistationen, hvorfra politiet udøver den koordinerende ledelse på operativt niveau. Ved større hændelser sker dette i samarbejde med relevante aktører. Kommunens krisestab En stab, som kommunen kan etablere med henblik på at understøtte den tekniske indsats i området samt koordinere kommunens øvrige opgaver i relation til en igangværende redningsindsats. Betegnelsen er ikke en officiel betegnelse som andre af de anvendte betegnelser, f.eks. KST, KSN og AMK, hvorfor kommunen kan vælge en anden betegnelse for denne kommunale krisestyringsenhed. Kontaktpunkt Udpeget sted, hvor en tilkaldt enhed møder en kontaktperson, typisk betegnet en vejlods, der eskorterer enheden frem til opmarchområdet. Kontaktpunktet kan i særlige tilfælde være ledelsesplatform for indsættelse i et område med større uroligheder, herunder demonstrationer, eller hvor der er indtruffet en særlig beredskabshændelse. Koordinerende læge (KOOL) Den speciallæge i indsatsområdet, der har det sundhedsfaglige ansvar og ledelsen af den præhospitale indsats i indsatsområdet. 72

75 Ordliste Bilag 2 Koordinerende ledelse Politidirektøren har ved større ulykker og katastrofer ansvaret for, at den samlede indsats koordineres således, at den foregår så effektivt som muligt. Den koordinerende ledelse indtræder efter politiets beslutning i tilfælde af hændelser, der kræver indsats af flere myndigheder. Køretid Den tid, der går, fra en udrykningsenhed forlader en brandstation, til udrykningsenheden er fremme på skadestedet. Kørevej Angivet rute, som beredskabets enheder skal følge. Lokal beredskabsstab (LBS) En bredt sammensat stab, der er etableret i hver politikreds, til at varetage den koordinerede anvendelse af relevante beredskabsaktørers ressourcer i tilfælde af større ulykker og katastrofer. Staben fungerer endvidere som permanent forum for samarbejde og koordination mellem disse aktører. Staben kan nedsættes på strategisk og operationelt niveau. På begge niveauer indgår repræsentanter for politikredsen, som leder af staben, de kommunale redningsberedskaber, regionens sundhedsberedskab, totalforsvarsregionen og Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter. Der kan endvidere tilknyttes andre relevante beredskabsmyndigheder. På det operative niveau kan der efter behov indgå repræsentanter for virksomheder. Markeringsvest Overtræksvest, der ved hjælp af farvemarkering og påskrift angiver en persons tilhørsforhold og funktion. Se nærmere i bilag 4. Møde- og alarmeringsplaner Særlige planer for redningsberedskabet vedrørende alarmering og fremmøde (opmarch) ved uheld på specielle objekter/bygninger. Nødbehandler En uddannet brandmand fra det kommunale redningsberedskab, som har modtaget en supplerende uddannelse i førstehjælp og nødbehandling, og som af en læge har fået delegeret visse nærmere definerede behandlingsopgaver. Operationsområde Et operationsområde er et afgrænset område, hvor der foregår eller skal foregå en isoleret politimæssig indsats, som udføres af særligt uddannet politipersonale. Operationsområde oprettes ved en hændelse, som i indhold og/eller omfang udgør en særlig fare for mennesker eller værdier. 73

76 Bilag 2 Ordliste Opmarchområde Parkeringsområde for endnu ikke indsatte køretøjer, materiel og mandskab. Opmarchområdet bemandes af politiet med en opmarchleder og en repræsentant for redningsberedskabet som opmarchassistent (særlig viden om redningsberedskabets køretøjer og materiel). Opsamlingssted Et sted, hvortil fysisk uskadte og lettere tilskadekomne ( gående ) bringes med henblik på registrering og eventuel førstehjælp. Opsamlingsstedet udpeges af indsatsledelsen og henhører i øvrigt under politiets koordinerende ledelse. Paramediciner Ambulancebehandler med særlig kompetence, som sætter den pågældende i stand til at udføre avanceret præhospital behandling. Denne behandling sker efter lægelig delegation. Præhospital indsats Sundhedsberedskabets behandling af tilskadekomne før ankomst til sygehus. Rensning Skylning med vand af forurenede personer, indsatspersonel og materiel. Rensningen tilpasses det aktuelle stof og situationen, og der kan eventuelt suppleres med sæbe. Se også dekontaminering. Responstid (redningsberedskabet) Den tid, der går fra alarmcentralen har afgivet alarmen, til en udrykningsenhed er fremme på skadestedet. Responstiden er således summen af afgangstiden og køretiden. Begrebet anvendes synonymt med begrebet udrykningstid. Responstid (sundhedsberedskabet) Den tid, der går fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, til en ambulance er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende. Samlingssted for døde Et sted, hvor døde midlertidigt kan placeres. Stedet skal være forsvarligt indrettet i relation til anbringelse af både de personer, som antages at være døde, og de personer, hvis skader eller kvæstelser gør det åbenbart for alle, at døden er indtruffet. Placering af samlingssted for døde udpeges af indsatsledelsen og henhører i øvrigt under politiets koordinerende ledelse. Politiet har ligeledes ansvaret for bevogtning af stedet. SINE SINE (SIkkerhedsNEttet) er et fælles radiokommunikationssystem for alle beredskabsaktørerne, der samtidigt kan anvendes inden for de enkelte beredskaber og på tværs mellem beredskaberne. 74

77 Ordliste Bilag 2 Situationsmelding Melding om situationen i indsatsområdet. Meldingen danner grundlag for beslutning om justering af indsatte enheders størrelse, herunder indsættelse af yderligere enheder. Skadested Skadestedet er betegnelsen for det samlede område, som dels omfatter den lokalitet, hvor der er indtruffet en skade, dels redningsberedskabets arbejdsområde. Skadestedet er således Indsatsleder Redningsberedskabs ansvarsområde. Skadestedet afgrænses af den indre afspærring. Se også indsatsområde. Skadestedsleder Indsatsleder Redningsberedskab kan vælge at opdele et større skadested i flere mindre skadesteder med hver sin leder betegnet skadestedsleder. Skadestedslederen har ansvaret for den tekniske/taktiske indsats på det enkelte skadested, men er underlagt Indsatsleder Redningsberedskab, hvorigennem også eventuel assistance skal rekvireres. Stedlig beredskabsstyrke Mindre udrykningsenhed fra det kommunale redningsberedskab. Betegnelsen stedlig beredskabsstyrke dækker bl.a. det, som tidligere blev benævnt ø-beredskab. Teknisk ledelse Redningsberedskabets ledelse af den tekniske og taktiske indsats på et skadested. Triage En løbende medicinsk prioritering af tilskadekomne efter en lønsomhedsvurdering. Truet område En del af indsatsområdet hvor der kan opstå fare for personer, såfremt skaden udvikler sig. Et truet område kan blive til et fareområde. Udrykningsenhed Et eller flere køretøjer fra redningsberedskabet, der i forbindelse med en alarm afsendes samlet til en hændelse. En udrykning (førsteudrykning) kan bestå af en eller flere udrykningsenheder. Udrykningshold Et særligt hold af læge(r) og/eller sygeplejerske(r) udsendt fra sygehus til præhospital indsats i en ekstraordinær situation. Udrykningstid Den tid der går, fra alarmcentralen har afgivet alarmen, til en udrykningsenhed er fremme på skadestedet. Udrykningstiden er således summen af afgangstiden og køretiden. Begrebet anvendes synonymt med begrebet responstid for redningsberedskabet. 75

78 Bilag 2 Ordliste Vagtcentral Den lokalitet/funktion hos myndigheder og andre beredskabsaktører, der bl.a. fra alarmcentralen modtager og videregiver alarmer mv. inden for eget ansvarsområde. Ydre afspærring Afgrænsning af indsatsområdet. 76

79 SINE netskitse Bilag 3 Bilag 3 SINE netskitse 77

80 Bilag 4 Markeringsveste Bilag 4 Markeringsveste Med henblik på let at kunne identificere lederne fra de tre primære beredskabsaktører dvs. politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet samt CBRNE-ekspertberedskaberne udarbejdes der retningslinjer for markeringsveste til disse ledere. Disse retningslinjer er fortsat under udarbejdelse og vil blive indsat her, når arbejdet er færdiggjort. 78

81 Indsatsområde ved dagligdags hændelser Bilag 5 Bilag 5 Indsatsområde ved dagligdags hændelser 79

82 Bilag 6 Indsatsområde ved større hændelser Bilag 6 Indsatsområde ved større hændelser 80

83 Indsatsområde med to skadesteder Bilag 7 Bilag 7 Indsatsområde med to skadesteder 81

84 Bilag 8 Hændelse med to indsatsområder 82

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

Vestegnen forbereder sig til terrorøvelse. Øvelsesforum, maj 2015

Vestegnen forbereder sig til terrorøvelse. Øvelsesforum, maj 2015 Vestegnen forbereder sig til terrorøvelse Øvelsesforum, maj 2015 Uddannelsescyklus: Den strategiske beredskabsstab i KBHV har besluttet følgende uddannelsesforløb i forhold til det tværfaglige samarbejde:

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland December 2013 Region Midtjylland Sundhed 1. Indledning... 5 1.1 Planens opbygning...5 1.2 Lov- og plangrundlaget...6 1.3

Læs mere

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS ansvarsfordeling og organisering Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Rapport (udkast) Udvikling af stabsledelse

Rapport (udkast) Udvikling af stabsledelse Rapport (udkast) Udvikling af stabsledelse Juni 2004 Udvikling af stabsledelse 2. udgave Januar 2005 Udgivet af Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød ISBN: 87-91133-96-3 Rapporten kan hentes på

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60

Læs mere

Plan for fortsat drift

Plan for fortsat drift Plan for fortsat drift Hvidovre Kommunes Beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes det daglige beredskab kan omstilles til at kunne håndtere mere omfattende hændelser i situationer, hvor et vist varsel

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan

Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan Sundhedsberedskabsplan, 2013 Region Hovedstaden Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan Region Hovedstaden Sundhedsberedskabsplan, 2013 Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 4 Indledning...4

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier

Læs mere

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg 2014-2017 Silkeborg Brand og Redning Indhold Indledning... 2 1. Alarmering... 2 2. Aktivering af krisestab... 2 3. Krisestabens sammensætning...

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015 Udkast Præambel Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale

Læs mere

Beredskabsplan for Greve Kommune

Beredskabsplan for Greve Kommune 15. september 2009 Beredskabsplan for Greve Kommune Beredskabsplanen omfatter: Den civile sektors beredskab Sundhedsberedskabet Indhold Forord Indledning 1 Beredskabsplanen... 7 1.1 Formål... 7 1.2 Beredskabsplanens

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

Plan for Fortsat Drift - Silkeborg Kommune

Plan for Fortsat Drift - Silkeborg Kommune Plan for Fortsat Drift - Silkeborg Kommune 2014-2017 Silkeborg Brand og Redning Indhold Forord... 2 1. Information om beredskabsplanen... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Beredskabsplanens opbygning... 2 1.3 Beredskabsplanen

Læs mere

CBRNE-terrorhændelser

CBRNE-terrorhændelser Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNE-terrorhændelser RIGSPOLITIET November 2009 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Arbejdsgruppens sammensætning...3 3. Formål og baggrund

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Ishøj Kommune. Beredskabsplan 2009

Ishøj Kommune. Beredskabsplan 2009 Ishøj Kommune Beredskabsplan 2009 Indhold Forord 1. Beredskabsplanen... 7 1.1 Formål... 7 1.2 Beredskabsplanens opbygning... 7 1.3 Planens omfang... 8 1.4 Sammenhæng mellem kommunens beredskab og andre

Læs mere

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner K o m m u n a l b e s t y r e l s e r n e i d e n æ v n t e k o m m

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. splan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

- emner til politisk stillingtagen

- emner til politisk stillingtagen Bilag 1 Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab. - emner til politisk stillingtagen Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

Den klimaberedte kommune

Den klimaberedte kommune Den klimaberedte kommune Udgivet af KL Teknik og Miljø 2 Indhold Pjecen består af tre dele, hvilket er illustreret med farver. De blå afsnit giver en introduktion og et overblik, de orange afsnit handler

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål...

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... Beredskabsplan Fjerritslev Vand a.m.b.a. www.fjerritslevvand.dk Indholdsfortegnelse Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... 1.2 Lovgrundlag... 2. Forsyningsområde... 2.1 Nødforsyning... Muligheder

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen April 2015 Baggrund KL og regeringen er blevet enige om at reducere antallet af kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Beredskabsstyrelsen Hedehusene 1. Beredskabsstyrelsen organisation og opgave 2. Den Frivillige Indsatsstyrke 3. Uniformsbestemmelser 4. Special- og funktionsenheder 5. Fysisk træning

Læs mere

Beredskabsplan for Outrup Skole

Beredskabsplan for Outrup Skole Beredskabsplan for Outrup Skole Formål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for børn,

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer

Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Beredskabsstyrelsen, 2009 Udgivet af Beredskabsstyrelsen ISBN 978-87-91590-41-2

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Notat om samarbejdet mellem politiets alarmcentraler og regionernes AMK-vagtcentraler om håndteringen af alarmopkald til 1-1-2

Notat om samarbejdet mellem politiets alarmcentraler og regionernes AMK-vagtcentraler om håndteringen af alarmopkald til 1-1-2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU alm. del Bilag 108 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. december 2012 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Mads Kruse Sagsnr.: 2011-19203-0028

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar 2014. Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar 2014. Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING... 3 0.1 FORORD AF BEREDSKABSCHEF I AARHUS KOMMUNE... 3 0.2 FORMÅL MED AARHUS KOMMUNES PLAN FOR BEREDSKAB OG FORTSAT

Læs mere

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 1 Aftalens deltagere Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner indgår med virkning fra den 1. april 2015 aftale om nedsættelse af

Læs mere

7. møde i udvalget for operativt beredskab og beredskabsplanlægning, tirsdag den 16. april 2013 i Beredskabsstyrelsen

7. møde i udvalget for operativt beredskab og beredskabsplanlægning, tirsdag den 16. april 2013 i Beredskabsstyrelsen REFERAT Deltagere Se vedhæftede deltagerliste 7. møde i udvalget for operativt beredskab og beredskabsplanlægning, tirsdag den 16. april 2013 i Beredskabsstyrelsen 1. Velkomst Elsebeth Grinvalds bød velkommen

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Anæstesiolisk afdeling R Nr.: BEREDSKABSPLAN AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Ansvar: Afdelingsledelsen Baggrund kvalitetsmål: Formål: Afgrænsning:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Vedtægter for Juni 2014

Vedtægter for Juni 2014 Vedtægter for Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Beredskabsforbundet (BF)... 3 2. Formål... 3 3. Opgaver... 4 4. Beredskabsforbundets organisation:... 4 5. Lederfunktioner og uniformering... 4 6. Mobiliseringspligt...

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

VEJLEDNING FOR DANSK POLITI

VEJLEDNING FOR DANSK POLITI BN423 VEJLEDNING FOR DANSK POLITI Vejledning vedr. personpåkørsel med tog BN423 JERNBANE-PERSONPÅKØRSEL Side 1 Indledning 3 vejledningens opbygning 3 Strategisk hensigt for vejledningen 3 Afgrænsninger

Læs mere

Beredskabsplan for xx vandværk

Beredskabsplan for xx vandværk Beredskabsplan for xx vandværk Planen omfatter følgende kapitler: 1. Vurdering af krisen/forureningen 2. Hedensted Kommunes beredskab 3. Ekstern telefonliste 4. Intern telefonliste 5. Alarmering udover

Læs mere

Beredskabsloven. Kapitel 1 Indledende bestemmelser. Kapitel 2 Det statslige redningsberedskab. Kapitel 3 Det kommunale redningsberedskab

Beredskabsloven. Kapitel 1 Indledende bestemmelser. Kapitel 2 Det statslige redningsberedskab. Kapitel 3 Det kommunale redningsberedskab 660 af 10/06 2009. Beredskabsloven Beredskabsloven Nr. 1054 af 23. december 1992 Indenrigsministeriet Jf. lovbek. nr. 660 af 10. juni 2009 Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune 2014-2017

Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune 2014-2017 Sundhedsberedskabsplan Silkeborg Kommune 2014-2017 Godkendt af Byrådet 16. december 2013 Birthe Krarup Juhl Johanne Helboe Nielsen Sagsnr.: 13/36622 Analyse & Udvikling Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600

Læs mere