BYANALYSE 2009: TEMA. Sammenfattende rapport BO OG LEVE. Byanalyse Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYANALYSE 2009: TEMA. Sammenfattende rapport BO OG LEVE. Byanalyse 2009. Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på"

Transkript

1 BYANALYSE 2009 Sammenfattende rapport TEMA BO OG LEVE Byanalyse 2009 Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på Regional UdviklingsPlan Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t 1

2 FORORD INDHOLD At tiltrække og fastholde de mennesker, som vi har brug for, for at vi kan leve Det gode liv, også i fremtiden, er en fælles og vigtig sag for region og kommuner. Bosætning fylder da også meget i såvel de fleste kommuners planstrategier som i den regionale udviklingsplan. AT BO I REGION SYDDANMARK/side 3 Byernes bosætningskvaliteter i et regionalt perspektiv De større byer og deres bosætningskvaliteter spiller en særlig rolle som ramme for en meget stor del af samfundets aktiviteter. Vores større byer er så at sige rygraden i både regionen og i de kommuner, byerne ligger i. Det, at byerne både enkeltvis og tilsammen kan byde på attraktive muligheder for nuværende og kommende borgere og til stadighed gøre deres tilbud endnu bedre end de allerede er, er derfor i alles interesse. Med Byanalyse 2009 er tilvejebragt et omfattende materiale, som kan understøtte både de kommunale planstrategier og den regionale udviklingsplans vision om Det gode liv. Vi er her nået 360 grader rundt om byerne som vare og har set på forskellige kendetegn ved kunderne de nuværende og kommende borgere. Byerne er ikke kun dét, der ligger inden for bygrænsen. Byerne er også centre for større eller mindre oplande, og for dem er byen og dens tilbud af stor betydning for bosætningsmulighederne, så byanalysen har også relevans i et bredere perspektiv. Jeg håber, at byanalysen vil blive brugt som et stærkt vidensredskab i arbejdet med de kommunale planstrategier, og i øvrigt når bosætning i de større byer og deres oplande er på dagsordenen. VAREANALYSER/side 6 Byliv, service og kultur Job og uddannelse Byernes omgivelser Byprofil, image og brands KUNDEANALYSER/side 16 Demografi og flyttemønster Bybrug Livsstile Regionen ifølge livsstilsekspert BYERNE/SIDE 24 Læsevejledning Gennemgang af de 29 byer Skematisk overblik God læselyst. METODER/SIDE 58 KOLOFON Udgivelse Region Syddanmark Damhaven Vejle Konsulent Rapporten er udarbejdet af COWI i samarbejde med Region Syddanmark, Regional Udvikling / Strategi & Analyse ISBN Oplag Redaktion: Regional Udvikling / Strategi & analyse April Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

3 AT BO I REGION SYDDANMARK BYERNES BOSÆTNINGSKVALITETER I ET REGIONALT PERSPEKTIV De større byer og deres bosætningskvaliteter spiller en særlig rolle som ramme for en meget stor del af samfundets aktiviteter. De større byer over indbyggere er så at sige rygraden både i regionen og i de kommuner byerne ligger i. Region Syddanmark har gennemført Byanalyse 2009 med det formål, at tegne et øjebliksbillede af regionens 29 største byer, deres kvaliteter og deres kunder. Byerne repræsenterer 18 af regionens 22 kommuner, og for at få en bredere geografisk dækning er i analysen yderligere medtaget enkelte byer som repræsentanter for de kommuner, der ikke har byer med over indbyggere. Kun en enkelt kommune er ikke repræsenteret, nemlig Fanø. Grunden hertil er, at kommunens største by, Nordby, med sin særlige beliggenhed meget tæt ved Esbjerg og med sin helt specielle omgivende natur og karakter i øvrigt, afviger ganske betydeligt fra de øvrige byer og ikke på meningsfyldt måde passer ind i analysekonceptet. Nordby er helt sig selv og kan på mange måder betragtes som en funktionel del af Esbjerg by en ganske særlig attraktiv forstad, på samme måde som Vindeby på Tåsinge fungerer i forhold til Svendborg. Analysen medtager endeligt i et vist omfang Flensborg. Samlet set omfatter analysen derfor alt i alt 30 byer. Byanalyse 2009 for Region Syddanmark er ét blandt flere initiativer, som skal løfte visionen i den Regionale BYANALYSE 2009 I UDDRAG Der er særlig stor tilfredshed med at bo i Varde, Sønderborg, Middelfart, Kerteminde og Nyborg Flyttemønstrene for de forskellige byer udviser store strukturelle forskelle Odense, Kolding, Billund og Esbjerg kender alle Måden de enkelte byer bruges på er meget forskellig Munkebo, Varde og Aabenraa har de mest attraktive boligområder Der er tydelige forskelle på borgernes livsstil i de undersøgte byer Fra Haderslev kan man nå lige så mange arbejdspladser inden for en times kørsel som man kan fra Odense Udviklingsplan om temaet Bo og leve og fastholde fokus på den overordnede vision om Det gode liv. Region Syddanmark ønsker med analysen at give kommuner og andre aktører et inspirerende grundlag for planstrategier og andre initiativer og politikker med relation til byer og bosætning. Byanalyse 2009 er således tænkt som et redskab, der kan medvirke til at fremme bosætningskvaliteterne for regionens byer hver for sig og tilsammen, og dermed styrke de samlede rammebetingelser for udviklingen i Region Syddanmark mere bredt. Varde. Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 3

4 AT BO I REGION SYDDANMARK BYERNES BOSÆTNINGSKVALITETER I ET REGIONALT PERSPEKTIV Men hvordan har de syddanske byer det? Byanalysen viser, at de har det godt, men at der er ganske store forskelle i kvaliteter og potentialer og det samme er tilfældet for borgernes præferencer. Selv om en by almindeligvis skal være for alle, appellerer byerne med deres særegne kvaliteter, beliggenhed og tilbud til forskellige typer mennesker. Ydermere ændres vores præferencer og krav til byerne sig efter vores alder, jobsituation, familieliv og interesser. Byernes samarbejder om en række funktioner, men konkurrerer samtidig på deres særligt identitetsskabende styrker og potentialer. Regionen håber med Byanalyse 2009 at bidrage til, at regionens største byer bliver mere bevidste om deres egen rolle, og udnytter og udvikler deres potentialer på en måde, som skaber synergi og dynamik i regionen. Byanalysen kan medvirke til at regionens borgere får endnu mere attraktive og forskelligartede byer og boformer at vælge imellem. Spørger man byernes borgere er stort set alle glade for at bo, hvor de gør - de har fundet et godt match imellem byens profil og deres egen livsstil. Med byanalysen er det forsøgt at sætte tal ord på den enkelte by, for at tydeliggøre de enkelte byers kvaliteter og potentialer. Analysen kan bruges til at udvikle den enkelte bys profil og til at udvikle samarbejdsrelationer imellem byerne. Det er en god ide at være bevidst om sine kvaliteter og sine kunder, men også at stille sig selv spørgsmålet, om der er grund til at forsøge at ændre på byens kvaliteter eller at målrette sig nye kundegrupper. Nogle steder er det boligudbuddet og rimelige priser der trækker, andre steder er det naturen, vandet og det grønne eller arbejdet, der har haft særlig betydning for valg af by. Spørger man folk udefra er byernes image og kendthed vidt forskellige. Nogle er byer er stærkt profilerede på få områder, mens andre har en bred palette af kvaliteter, der er knap så synlige. Bosætning fylder meget i såvel de fleste kommuners planstrategier som i den regionale udviklingsplan. Gode bosætningskvaliteter kan være med til at sikre tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft, og dermed danne fundamentet for en velfungerende region. I afdækningen af byernes profiler og kunder har vi også kunnet se nogle generelle mønstre og udfordringer, som byerne i fællesskab kan være med til at tage op. VURDÉR HVAD DER MED FORDEL KAN ÆNDRES! Nedprioriter Kan dele byens standardsortiment nedprioriteres? Fjern Kan vi undvære dele af standardbyens varesortiment? NY STRATEGI Skab Kan vi skabe nye måder at bo på eller andet, der giver ekstra værdi byens kundegrupper? Opprioriter Er der dele af byens standardsortiment, som med fordel kan opprioriteres? 4 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

5 Først og fremmest sker den befolkningsmæssige vækst typisk i områder, hvor der er god adgang til arbejdspladser. Selv om der findes en række uddannelsestilbud i regionens byer, er uddannelsesniveauet lavere i Syddanmark end i landet som helhed. Det smitter af på erhvervslivet, og betyder, at det kan være vanskeligt at finde et job i regionen, hvis man er højtuddannet. Odense. Dernæst er de unge en udfordring, idet de unge er meget mobile og har en tendens til at flytte over regionsgrænsen. Det giver de store uddannelsesbyer i regionen en særlig rolle som afføder et brandingsbehov på nationalt og internationalt plan. I et regionalt perspektiv er det afgørende at have varer på hylderne som samlet set tilfredsstiller flest mulige borgere, som derved vælger at blive i regionen. I denne rapport gennemgås de vigtigste resultater fra byanalysen. De bagvedliggende delrapporter og andet baggrundsmateriale kan downloades fra Region Syddanmarks hjemmeside: byanalyse Kerteminde. Kilder til udvikling af ny strategi 1. Lær af de strategisk vigtige byer og regioner! Toscana, Barcelona, Rio, Freiburg, Århus, Skagen mv. 2. Lær af andre sektorer og overfør det på byen! Naturen, storcenter, markedsplads, logistik mv. 3. Tænk kæden af købere og brugere ind i løsninger! Forbruger, butik, mægler, udvikler, grundejer mv. 4. Hvad sker der før, under og efter brug af byens tilbud? Pakkeservice på julemarked, parkeringsløsninger mv. 5. Byens emotionelle eller funktionelle appel! Tordenskjoldsdage og kendisser i Frederikshavn 6. Hold øje med tidens trends! Forbrug, klima, mad, internet, mobilteknologi mv. 7. Find en ny bane at konkurrere på! Målgrupper, differentiering, nye typer af tilbud, målrettet markedsføring, nicher mv. Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 5

6 Byanalyse 2009 Delrapport: Byliv, service og kultur Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse VAREANALYSER BYLIV, SERVICE OG KULTUR Forbrugertendenser og forbrugsmønstre forventes at ændre sig radikalt i de kommende år. Det situationsbestemte, impulsive forbrug vil øges, og kravene til byen som ramme for en totaloplevelse vil få stigende betydning. Det stiller krav til byliv, service og kultur. Byens samlede tilbud og de fysiske og funktionelle rammer skal give værdi for brugeren. Kulturhuset i Haderslev. Det er samtidig et faktum, at alene inden for de næste 20 år, vil antallet af seniorer over 60 år stige væsentlig og antallet af borgere i børnefamilie alderen falde (de årige). Det giver nye muligheder, men stiller også nye krav til byernes tilbud. Byerne konkurrerer internt om at tilbyde en række funktioner, som understøtter det gode liv for både deres egne og andre byers borgere. Byliv, service og kultur er områder, hvor der er rig mulighed for at skabe sig en særlig profil, og hvor flere temaer er uafhængige af bystørrelsen. Byerne kan vælge at have hele paletten af tilbud, eller fokusere mere skarpt på et eller flere temaer, som de kan profilere sig inden for. Generelt er de store byer bredt orienterede og har regional betydning, mens de mindre byer er mere lokalt orienterede måske suppleret med en Byernes samlede udbud af service- og kulturfunktioner. MØNSTERBRYDER: KULTURMASKINE I ODENSE Odense Kommune vedtog i 2004 en ambitiøs kulturstrategi, der skal opfylde visionen om at gøre Odense til Danmarks Kreative By. Et af de mange resultater heraf er Kulturmaskinen, som omfatter fi re kreative værksteder, Internationalt Hus, Studenterhus, musikscener og meget andet. I løbet af det første år har ca gæs ter besøgt Kulturmaskinen, der understøtter således de funktioner, der allerede fi ndes i området i form af kulturinstitutioner, cafeer, kollegier mv. Jesper Lundstrøm, Odense Kommune Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Esbjerg Bramming Vejen Kolding Middelfart Munkebo Kerteminde Ribe Assens Odense Nyborg Haderslev Ringe Vojens Rødekro Svendborg Nordborg Faaborg Mange (39-55) Middel (26-35) Tønder Aabenraa Sønderborg Rudkøbing Få (13-23) Flensborg Marstal 6 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

7 OPLEVELSER I KERTEMINDE Analysen viser, at Kerteminde bl.a. er mønsterbryder i forhold til oplevelser og spisesteder. Vi har talt med turistbureauet om årsagen. Vi er enige om, at en af grundene er, at folk er meget engagerede i Kerteminde, og det er noget,vi hele tiden forsøger at styrke med spændende samarbejder. Bl.a. er vi sammen med museerne, mange af de lokale foreninger og turistkontoret i gang med at udarbejde en arkitekturpolitik tilsat oplevelser. I kommuneplanen har vi aktivt med oplevelsesture beskrevet arkitekturen rundt i kommunen. Hanne Raunsmed Andersen, Kerteminde Kommune DE BYER, DER HAR MERE END HALVDELEN AF DE 27 UDVALGTE, SÆRLIGT BYLIVSSKABENDE FUNKTIONER, ER: Odense - 24 Flensborg - 23 Fredericia og Esbjerg - 20 Varde og Vejle - 19 Svendborg - 17 Haderslev og Kolding - 16 Nyborg - 14 særlig styrke inden for et særligt område. I byanalysen er tilstedeværelsen af 62 udvalgte serviceog kulturtilbud undersøgt inden for otte temaer: 1) Shopping, 2) Mad, 3) Kulturfaciliteter og kreative institutioner, 4) Oplevelsessteder, 5) Motion og Sundhed, 6) Sygehus og behandling, 7) Uddannelse, 8) Større arrangementer. Størrelsen af de 30 undersøgte byer er meget forskellig, hvilket selvsagt har betydning for antallet af funktioner i den enkelte by. 17 byer har under indbyggere, mens fem byer har over indbyggere. Byernes udbud af service og kulturtilbud hænger især sammen med bystørrelsen og nærheden til større byer. I forhold til antallet af funktioner inden for de enkelte otte kategorier er der blandt de mindre og mellemstore byer Med Varde som den mindste by er det kun de store byer, der har et tilstrækkeligt bredt udvalg af funktioner til kunne understøtte et varieret byliv. flere, der sprænger listen og har forholdsmæssigt mange tilbud inden for ét eller flere temaer. Byer, som bryder mønstret, kan rumme særlige potentialer, som den regionale udvikling kan understøtte. Kombinationen af styrkepositioner inden for flere temaer kan være det, der giver en by sin særlige profil. Byer med mange tilbud i forhold til indbyggertallet ligger ofte langt fra store byer med plads til at udvikle egne tilbud med et stort opland. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYLIV, SERVICE OG KULTUR Byer med særligt mange tilbud inden for et område set i forhold til bystørrelsen. Billund Varde Bogense Kerteminde Shopping Mad Kultur og kreativt miljø Assens Ringe Oplevelsessteder Motion og sundhed Aabenraa Nordborg Faaborg Sygehuse og behandling Uddannelse Større arrangementer Marstal Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 7

8 e 2009 Byanalys der smulighe annelse - og udd rt: Job Delrappo STÆRKT ERHVERVSLIV I VEJEN VAREANALYSER Vejen er hjemsted for en række større erhvervsvirksomheder, som udtrykker den iværksætter-mentalitet, som har præget byen, siden jernbanen kom til Vejen i Hæderskronede virksomheder som Alfa Margarine og Phønix er etableret her, og har været med til at give Vejen en historisk status som et attraktivt erhvervsområde. Nye og etablerede virksomheder kan søge rådgivning i UdviklingsCentret for Erhverv og Turisme, ligesom iværksættere lærer at etablere egen virksomhed i Innovationshuset. Dette arbejde og den politiske prioritering har givet Vejen Kommune en topplacering blandt de 98 kommuner i den seneste rapport fra Ernest & Young vedrørende Erhvervsmæssige rammebetingelser! JOB- OG UDDANNELSE kultur ice og Byliv, serv Livsstile er omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst Demogra Bybrug tes analyse Den kend Langt hen ad vejen ligger de fleste arbejdspladser i de største byer med Odense i front, men det er samtidig kendetegnende, at de byer, som har flest arbejdspladser pr. indbygger, alle er mindre og mellemstore byer. Der er dog flere parametre end blot bystørrelsen, som er afgørende for, hvor mange arbejdspladser en by kan tilbyde, og her spiller arbejdsmarkedsoplandet ind. Jakob Østergaard, Vejen Kommune BYERNE KAN GROFT SAGT FORFØLGE TRE STRATEGIER FOR AT BLIVE ATTRAKTIVE BOSÆTNINGSBYER FOR FOLK I ARBEJDE: Den geografiske beliggenhed betyder, at nogle byer er afskåret fra at have adgang til arbejdsmarkedsoplande i alle retninger - f.eks. hvis de er beliggende nær havet - mens andre ligger langs de store transportkorridorer, og derfor kan nå et større område inden for en given tidsramme. En bys størrelse er langt fra afgørende for, hvor mange arbejdepladser, man kan nå inden for 1/2 og 1 times pendling. Alene inden for en halv times kan man eksempelvis med base i Middelfart eller Ringe nå dobbelt så mange arbejdspladser, som man kan fra regionens næststørste by Esbjerg. Der tegner sig desuden et billede af en række arbejdsmarkedsoplande inden for regionen, hvoraf et eller flere kan nås fra hovedparten af byerne inden for en times kørsel. Byen har selv mange arbejdspladser (>1 pr. erhvervsaktiv indbygger). Det har Nordborg, Billund, Vejen, Tønder, Ringe, samt Munkebo, så længe Lindøværftet er i drift. For de små byer kan det betyde, at enkelte arbejdspladser er så store, at de alene skaber et opland til byen. Byen har få arbejdspladser selv, men adgang til mange inden for 1 times pendling. Det har især Bogense og Haderslev. Byen er næsten selvforsynende med arbejdspladser, men ligger samtidig i et stærkt område, der giver mange valgmuligheder. Det gælder f.eks. for Trekantområdets centerbyer, men også for en by som Vejen. Byernes arbejdspladsprofil. Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Esbjerg Vejen Kolding Bramming Middelfart Munkebo * Kerteminde Odense Under 1 arbejdsplads i byen pr årige indbygger Over 1 arbejdsplads i byen pr årige indbygger Nyborg Ribe Assens Haderslev Ringe Vojens Rødekro Tilgængelige arbejdspladser inden for 1 times bilkørsel Nordborg Svendborg Faaborg Aabenraa Mange ( ) Tønder Marstal Få ( ) *: For Munkebo er antallet af arbejdspladser pr erhvervsaktiv indbygger vist excl. Lindøværftet. Byer uden en lille cirkel ligger lige omkring 1,0 arbejdspladser pr årig. 8 Byanalyse Rudkøbing Sønderborg Middel ( ) 2009: Sammenfattende rappor t

9 Omfanget af arbejdspladser, der kan nåes med kollektiv transport, er generelt betydelig mindre end i bil. Folk uden adgang til bil har markant dårligere adgang til arbejdspladserne i regionen, end folk med bil. Undersøgelsen viser, at tog og bus kun når ud til en tredjedel af de arbejdspladser, der kan nåes i bil på under 1 time. Uddannelsestilbud Adgang til uddannelse er en vigtig faktor - både i forhold til at tiltrække og fastholde de unge i regionen, og dermed forhindre, at mange flytter væk i års alderen, men også for at sikre et uddannelsesniveau, der matcher erhvervslivets stigende efterspørgsel efter veluddannede. Udfordringen skal ses i et større perspektiv, hvor tiltrækning eller fastholdelse af de unge også giver mulighed for at fastholde disse personer senere i deres livsforløb. Det er særligt interessant i lyset af den store andel af unge, der flytter til andre byer, hvor særligt København og i mindre grad Århus er de store attraktorer. Derudover kan tilstedeværelsen af unge også medvirke til at give mere liv i byen. Uddannelsestilbuddene fordeler sig i sagens natur ujævnt over regionen, og er mest fremtrædende i de større byer. Især de lange videregående uddannelser findes kun få steder, nemlig i Odense, Kolding, Esbjerg og Sønderborg, som også er de eneste byer med alle fire uddannelsestilbud. I Billund, Vojens, Rødekro, Nordborg, Rudkøbing, Bogense, Munkebo og Kerteminde er der ingen uddannelsestilbud. Vojens er den største by i regionen uden uddannelsestilbud. Byernes uddannelsesprofil. Borgerne i Region Syddanmark pendler i gennemsnit 19 km til arbejde og øges med uddannelsesniveau. 27 % pendler på tværs af kommunegrænser. Gennemsnitligt får byerne adgang til tre gange så mange arbejdspladser, når køretiden i bil øges fra 1/2 til 1 hel time, men der er store regionale forskelle. MIDDELFART - GRØN VÆKST Vores historie er om den grønne vækstkommune Middelfartmodellen for energibesparelser er nu udnævnt som EU projekt Best practice. Middelfart-modellen er et af mange konkrete projekter, som afspejler, at Middelfart Byråd bevidst satser på grøn vækst med visionsstrategien Middelfart den grønne vækstkommune. Middelfart adskiller sig fra mange andre byer ved at have adgang til over arbejdspladser inden for en halv time - i bil. Jørgen Knudsen, Middelfart Kommune Bredden af udbuddet Ses der nærmere på bredden af uddannelsesudbuddet viser der sig et mere nuanceret billede. Ni byer tilbyder hele paletten af ungdomsuddannelser, og her skiller Grindsted sig ud. Byen er kun regionens 13. største, men den har alligevel alle fem uddannelsesretninger inden for ungdomsuddannelser. Otte byer tilbyder slet ikke ungdomsuddannelser. Hvad angår korte videregående uddannelser, er det værd at bemærke, at Vejle er alene om at tilbyde alle fire uddannelsesretninger. Kun seks byer tilbyder korte, videregående uddannelser, og set i lyset af, at det er byanalysens mindste by, er det overraskende, at Marstal er at finde blandt de seks. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, JOB- OG UDDANNELSESMULIGHEDER Grindsted Billund Vejle 3 Varde Esbjerg 1 5 Fredericia Bramming Middelfart Munkebo 3 Kolding Vejen Bogense Ribe Odense 3 2 Faaborg Rødekro 4 Tønder Mellemlange videregående uddannelsestilbud (5 retninger) Korte videregående uddannelsestilbud (4 retninger) Ungdoms- eller erhvervsuddannelser (5 retninger) Nyborg Assens Haderslev Vojens Lange videregående uddannelsestilbud (5 retninger) Kerteminde 4 Ringe 2 15 Svendborg Nordborg Aabenraa Rudkøbing Sønderborg Byanalyse : Marstal Sammenfattende rappor t 9

10 Byanalyse 2009 Delrapport: Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse VAREANALYSER BYMILJØ AABENRAA - STÆRK PÅ BYMILJØ Aabenraa Kommune har igennem en del år arbejdet for udmøntning af kommunens arkitekturpolitik. Byens centrale handelsgader og byrum er renoveret med ny belægning, inventar og udsmykning, og et pænt gulvtæppe på gågaden har motiveret til forskønnelse af facader. Æstetiske kvaliteter og gode rammer for bylivet er et væsentligt konkurrenceparameter for byerne i dag. I bymiljøanalysen er byernes bymiljøkvaliteter vurderet ud fra en række parametre. Overordnet set giver undersøgelsen et indtryk af, at størsteparten af regionens byer har det godt, hvad angår visuel kvalitet og arkitektonisk fremtræden. Hele 16 byer har en gennemsnitlig score på mellem 4 og 5 på en skala fra 1-5. Købstæderne har et forspring Overordnet set giver undersøgelsen et indtryk af, at størsteparten af regionens byer har det godt, hvad angår visuel kvalitet og arkitektonisk fremtræden. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at de store og mellemstore byer med en historisk baggrund som købstæder fra middelalderen, fremstår med klart højere vurderinger på de tre første undersøgelsesemner, By og land, Bymidten og Kulturmiljøer end de yngre byer, der blev anlagt som stationsbyer i sidste halvdel af 1800-årene. Resultatet er ikke specielt bemærkelsesværdigt, idet købstæderne p.g.a. deres alder som regel indeholder en række kulturbaserede kvaliteter og anlæg, som f.eks. ældre rådhuse, torve og pladser, sluttede byrums- og gadeforløb samt monumenter af forskellig art såsom forsvarsanlæg, slotte eller mindesmærker. Endelig giver en placering ved kysten og vandet de gamle købstæder en række landskabelige fordele og herligheder, som ikke gør sig gældende for stationsbyerne, idet de næsten uden undtagelse er beliggende inde i landet. De er ofte beliggende i et udramatisk og fladt landskab, anlagt i forbindelse med etableringen af Desuden bidrager Kommunen til forskønnelse af bevaringsværdige bygninger, da den via et Bygningsforbedringsudvalg og sammen med Aabenraa Byhistoriske Forenings Bevaringsfond yder støtte til udvendig ombygnings- og istandsættelsesarbejder. Endvidere støtter kommunen et Billedkunstråd, som arbejder med udsmykning af byens rum. Samlet set er der tale om et langt fælles træk, hvor der fra fl ere sider arbejdes for at give bymidten en højere arkitektonisk kvalitet! Lene Nebel, Aabenraa Kommune jernbanenettet og indenrigskoloniseringen efter tabet af Sønderjylland i De højst vurderede byer fordeler sig - samlet set - på Faaborg, Varde, Tønder, Svendborg, Sønderborg, Aabenraa, Middelfart, Kerteminde, Odense, Marstal og Flensborg. Der er i alle tilfælde tale om byer, der opfylder ovenstående kriterier, men som også har meget forskellig størrelse. Selv om f.eks. Varde og Tønder ikke ligger ved kysten spiller vandet i form af de brede åløb - Varde Å og Vidå, alligevel en afgørende rolle for byernes form og geografi. De lavest vurderede byer er tilsvarende i overensstemmelse med de anførte kriterier for stationsbyer. Det drejer sig om Rødekro, Grindsted, Vojens, Bramming, Vejen, Ringe og Billund, som alle har under indbyggere. Det er karakteristisk, at flere af de store byer, måske lidt overraskende, kun placerer sig i midtergruppen. Det drejer sig f.eks. om Nyborg, Fredericia, Vejle, Kolding og Esbjerg. Årsagerne hertil kan på mange måder tilskrives Cafeliv på torvet i Faaborg. Det omdannede havneareal i Middelfart med plads til café, kulturhus og ophold. 10 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

11 BYER, DER ER I GANG MED ELLER HAR POTENTIALE TIL AT HÆVE DERES BYMILJØMÆSSIGE KVALITETER GENNEM BYOMDANNELSE AF CENTRALE AREALER: Faaborg, Svendborg, Sønderborg, Aabenraa, Middelfart, Kerteminde, Odense, Flensborg, Haderslev, Rudkøbing, Nyborg, Fredericia, Vejle, Kolding, Assens og Esbjerg. sammenhængen med den stærkere økonomiske aktivitet, som her giver anledning til en voldsommere ombygning og omdannelse af udtjente erhvervs- og havneområder, der endnu ikke har fundet nogen ny anvendelse. Områderne henligger således ofte forladte med tomme huse og bygningsfragmenter som vidner fra en anden tid. Deres fysiske fremtræden påvirker naturligvis de større byers æstetiske og arkitektoniske kvalitet i negativ retning - uanset byernes mange andre kvaliteter og styrker. Omvendt kan man med en vis ret hævde, at de mindre købstæder, hvor den økonomiske aktivitet ofte er tilsvarende svagere, har lettere ved at fastholde deres arkitektoniske og kulturbetingede kvaliteter. Jævnfør Faaborg, Varde, Tønder, Kerteminde og Marstal. Disse byer fremstår ofte med et helhedspræg, hvor den beherskede byfornyelse som regel følger den lokale tradition. Byggetomter og udfasede arealer er ikke på samme måde iøjnefaldende her, selvom der naturligvis forekommer æstetiske sammenstød mellem f.eks. den gamle velpassede bymidte og de mere robuste havneområder i både Faaborg og Kerteminde. Smukke bymidter - men resten glemmes af og til Over de sidste ca år har mange af byerne gennemgået en forskønnelse af bymidterne - først med istandsættelse af bygningerne og efterfølgende med renovering af torve, pladser og gader. Over halvdelen af regionens byer - 18 byer opnår en score på mellem 4 og 5 - fremstår således i dag med meget attraktive bymidter med istandsatte huse og smukt belagte torve og gader. Bevæger man sig væk fra bymidterne, oplever man ofte, at de tilstødende boligområder, erhvervskvarterer og indfaldsveje har modtaget knap så megen opmærksomhed. Munkebo får som den eneste by topkarakter for sine boligområder, og sammen med Kerteminde og Faaborg får byen ligeledes topkarakter for sine indfaldsveje. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYMILJØ By og land Bymidten Kulturmiljøer Boligområder Erhvervsområder Hovedindfaldsveje Karakterskab. elementer By Faaborg Varde Tønder Svendborg Sønderborg Aabenraa Middelfart Kerteminde Odense Marstal Flensborg Haderslev Rudkøbing Nyborg Fredericia Vejle Ribe Munkebo Bogense Kolding Assens Nordborg Esbjerg Billund Ringe Vejen Bramming Vojens Grindsted Rødekro Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 11

12 Byanalyse 2009 Delrapport: Byernes omgivelser Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse VAREANALYSE BYERNES OMGIVELSER Herlighedsværdier og gode rekreative muligheder er væsentlige bosætningspræferencer, når danskerne skal vælge, hvor de vil bo. Ud over at se på landskabet og naturen, bruger vi det til at opleve naturen og få frisk luft og motion. I Syddanmark er vi begunstiget med varierende landskaber. Fra flade marsklandskaber i vest, over østjyske byer med ådale, der fortsætter som fjorde i Lillebælt, til det bakkede Fyn og øhavet i øst. Disse landskaber giver de syddanske byer forskellige kvaliteter og potentialer som bo- og levesteder. Mange byer ligger fra naturens hånd fordelagtigt, hvor særligt beliggenhed til kyst og strand er uforanderlige kvaliteter. Værdien af byernes omgivelser kan således beskrives ud fra tilstedeværelsen af en række natur og landskabselementer, deres kvalitet og deres placering i forhold til byen. DE NI BYER, SOM SAMLET SET VURDERES AT HAVE FLEST LANDSKABELIGE OG NATURMÆSSIGE KVALITETER I NÆROMRÅDET, ER*: Vejle (31 points) Svendborg (30 points) Nyborg (30 points) Faaborg (30 points) Aabenraa (30 points) Kolding (28 points) Fredericia (27 points) Haderslev (27 points) Sønderborg (25 points) *: Vurderingen er udtryk for følgende vægtning af de fem parametre: Kyst og strand 3x, Skov 2x, Søer og vandløb 1,5x, Landskab 1,5x, Øvrig natur 1x. Der kan maksimalt opnås 59 points. Flensborg Fjord udgør en del af de landskabelige kvaliteter omkring Aabenraa 12 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

13 I analysen af byernes omgivelser er kvaliteten af byernes omgivelser i forhold til fem parametre: Kyst og strand Skov Søer og vandløb Landskab Øvrig natur I Region Syddanmarks borgerpanel angiver 61 % af de adspurgte borgere, at nærhed til grønne områder, natur, skov og strand, er det, der vejer tungest, når det drejer sig om at bo godt. Blandt de 29 byer er der mest skov omkring Vejle, Svendborg og Aabenraa. I analyseområdet er et område på 3 km omkring bygrænsen (både land og vand) undersøgt med særligt fokus på den nærmeste km (nærhedszonen). Det er også her, vi finder de områder, der potentielt kan blive til nye boligog erhvervsområder. Kystbyerne får en naturskøn beliggenhed forærende, og scorer også ofte højt på flere af de øvrige parametre. Fraregnes kysttemaet i vurderingen af byerne, er der mindre udsving, men det viser sig, at Varde scorer den næsthøjeste vurdering af natur- og herlighedsværdier, og Grindsted kommer også ind i top 9. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYERNES OMGIVELSER NYBORG - BILLIGE BOLIGER OG SKOV, STRAND OG VAND Nyborg udnytter sine unikke kollektive trafikforbindelser til realisering af bosætningspolitikken. Som opfølgning på kommunens bosætningsstrategi er der opført mange attraktive og bynære havneboliger på kanten af den historiske bykerne og med let adgang til hurtige togforbindelser til Hovedstadsområdet. På grund af prisniveauet og den korte pendlerafstand er disse boliger blevet meget interessante for bosættere, der arbejder i København. Der opnås mere value for money end ved køb af tilsvarende boliger i hovedstaden, hvor prisen er markant højere. Merværdien giver herudover fred og ro, nærhed til skov, strand og smuk natur med mange rekreative muligheder, central beliggenhed med optimal trafikal tilgængelighed. Jesper Steen Larsen, Nyborg Kommune Byernes omgivelser. Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Munkebo Esbjerg Bramming Kolding Vejen Middelfart Kerteminde Odense Nyborg Ribe Assens Haderslev Ringe Vojens Samlet vurdering 1 (9) Rødekro Aabenraa 2 (10) 3 (10) Nordborg Faaborg Rudkøbing Sønderborg Tønder Svendborg Marstal Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t 13

14 Byanalyse 2009 Delrapport: Byprofiler, image og brands Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse VAREANALYSE BYPROFILER, IMAGE OG BRANDS En bosætningsby er en vare med målgrupper! Byer har hver sit image på linje med store virksomheder og kendte personer - et billede af byen, som byen selv kan være med til at ændre over tid, og som kan være afgørende for, om byen opleves som et godt sted at bo og besøge. Byers image er værd at holde øje med. Ændringer i arbejdsmarkedet og stigende mobilitet kan være med til at øge flytteparatheden både blandt virksomheder og medarbejdere. Kendskab er ofte et centralt element i beslutningen om at flytte til en ny by. At være kendt og have et godt image er derfor centrale aspekter for den enkelte bys mulighed for at tiltrække nye borgere og virksomheder. En bys image kan ændres over tid (tænk bare på Horsens), men en forudsætning er, at omverdenen kender til én. Image handler i høj grad om skille sig ud fra mængden. Byernes gennemslagskraft Udgangspunktet for denne del af byanalysen har været telefoninterviews af et tilfældigt udvalg af borgere i de 29 byer. Fem byer er kendt af alle i regionen. Det drejer sig om Odense, Esbjerg, Sønderborg, Billund og Kolding. I forhold til byens størrelse er det bemærkelsesværdigt, at Billund profilerer sig så klart i folks bevidsthed. SVENDBORG UDSYN OG FRISIND Imagesundersøgelsen viser, at for relativ mange har byens kulturliv haft stor eller afgørende betydning for at bosætte sig i Svendborg. Svendborg har en lang tradition som søfartsby med en stor grad af udsyn og frisind. Det er almindelig opfattelse, at det var været en medvirkende faktor til, at Svendborg i dag står stærkt på kultur, musik og kreativitet generelt. Alex Tolstrup, Svendborg Kommune De resterende byer må konstatere, at nogle af de adspurgte i regionen aldrig har hørt om dem. For Munkebos vedkommende 16 %, for Rudkøbing 10 % samt for Bramming og Grindsted 9 % - og dermed ikke har mulighed for at vurdere deres kvaliteter. Svarene afspejler sig også i nogen grad i de begreber, byernes egne borgere synes passer på byen, de bor i. F.eks. skiller Kolding sig ud som den mest aktive by (modsat passiv), Vejle er det nærmeste, man kommer en verdensby i regionen (modsat provinsiel), men skarpt fulgt af Billund og Sønderborg. Nogle byer skiller sig særligt ud Byerne opfattes ikke ens, og nogle har nogle helt særlige kvaliteter, som det fremgår af kortet til højre. Byer som f.eks. Ringe, Varde, Assens og Bogense skiller sig ud, og det stiller spørgsmålet, om kommune eller andre gør noget særligt for at stille kunderne tilfredse på disse områder. Gør Varde og Assens f.eks. noget særligt for at gøre så mange tilfredse med byernes kulturliv? Eksemplerne viser, at det tilsyneladende er muligt at bryde de almindelig mønstre og gøre byen særlig attraktiv inden for nogle præferencer, som normalt kun tilgodeses i byer af en anden størrelse. Nogle byer vurderes at være attraktive på mange forskellige områder, mens andre er attraktive på få områder og for mere snævre målgrupper. Det er værd at bemærke, at det generelt er de små og mellemstore byer, der vurderes at være attraktive på flest områder. MARKEDSFØRING AF RØDEKRO En klods med stor betydning. Rødekro bonner ud som attraktivt bosted, hvor borgerne er glade for byen og synes, der er attraktive arbejdspladser, børnefamilievenligt og billigt at bosætte sig. Jeg tror, at det er en konsekvens af en langsigtet og stabil politisk satsning på at skabe erhvervsudvikling og bosætning, hvor der skulle udvikles og satses på den almindelige borger samt skabes gode udviklingsrammer for erhvervslivet. Rødekro har markedsført sig meget som en kommune, der tog vel imod nye virksomheder (24 timers service) og nye borgere (velkomstpakke med busrundtur med borgmester, gratis lagkage hos bageren, rabatkort til forretninger etc.). Der er bygget mange parcelhuse og mange tæt-lav beboelser. Der er skabt en fælles bevidsthed i byen om, at man skulle skabe en god by sammen og har gjort det - og ikke hvilet på laurbærene. Rødekro har samtidig nydt godt af at ligge tæt på Aabenraa og nærheden til motorvejen, og at byen har en centralt beliggende station på den jyske hovedjernbanelinie. Lene Nebel,Aabenraa Kommune 14 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

15 De små byer er generelt gode til at møde tilflytternes præferencer inden for: billige boliger attraktivt foreningsliv attraktive forhold for seniorer attraktive forhold for børnefamilier BREDT APPELLERENDE BYER MED TOP 10 PLACERING INDEN FOR MINDST 6 UD AF 12 PRÆFERENCEOMRÅDER: De mellemstore byer er generelt gode til at møde tilflytternes præferencer inden for: attraktivt boligudbud billige boliger attraktivt foreningsliv attraktive forholdfor seniorer De store byer er generelt gode til at møde tilflytternes præferencer inden for: attraktive arbejdspladser attraktive forhold for unge attraktivt butiksudbud attraktivt kulturliv Middelfart (9 områder) Sønderborg (8 områder) Bogense (8 områder) Nyborg (6 områder) Bramming (6 områder) Rødekro (6 områder) Munkebo (6 områder) Marstal (6 områder) DE FEM BYER, HVOR FLEST BORGERE SVARER, AT DE I HØJ GRAD VIL ANBEFALE ANDRE AT FLYTTE TIL, ER: De vigtigste bosætningspræferencer er beliggenhed i forhold til vand og strand samt attraktive grønne områder. De er uafhængige af bystørrelse, I analysen er der spurgt ind til 12 fremtrædende flyttepræferencer. Nogle præferencer som f.eks. gode forhold for børnefamilier og et godt foreningsliv er generelt lettest at finde i de mindre og mellemstore byer, mens kulturliv og et godt butiksudvalg omvendt er til stede i mange af de store byer, men nogle gang også i de mindre byer, jf. kortet. Tilgængeligheden til byerne og den omgivende, overordnede infrastruktur spiller også en rolle, men er ikke afhængig af bystørrelse. Middelfart (72 %) Ringe (70 %) Varde (66 %) Kerteminde (65%) Sønderborg (63 %) DE FEM BYER, HVOR FLEST BORGERE SVARER, AT BYEN OVER DE SENERE ÅR ER BLEVET ET BEDRE STED AT BO, ER: Ringe (65 %) Sønderborg (63 %) Esbjerg (58 %) Bogense (55 %) Rødekro (53 %) LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYPROFILER, IMAGE OG BRANDS Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Vejen Esbjerg Munkebo Kolding Bramming Middelfart Kerteminde Odense Nyborg Ribe Assens Attraktive arbejdspladser Haderslev Ringe Vojens Udvalget af butikker Rødekro Kulturliv Nordborg Svendborg Faaborg Aabenraa Forhold for børnefamilier Tønder Billig bolig Rudkøbing Sønderborg Marstal Foreningsliv Figuren viser de skarpe mønsterbrydere, der ifølge byens egne borgere, markerer sig særligt inden for en eller flere bosætningspræferencer i forhold til deres størrelse. Attraktiv for seniorer Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t 15

16 e 2009 Byanalys mønster flytte ografi og rt: Dem Delrappo KUNDEANALYSER DEMOGRAFI OG FLYTTEMØNSTER kultur ice og Byliv, serv Livsstile er omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi ster uddannel Job- og fi og flyttemøn Demogra Bybrug tes analyse Den kend Et portræt af befolkningen og dens fodaftryk Forskellene mellem de syddanske byer viser sig ikke kun i byernes struktur og image. Det afspejler sig også i demografien, for der er væsentlig forskel på borgerne i f.eks. Marstal og Nyborg. De demografiske kendetegn kan f.eks. bruges til at målrette sin bosætningsstrategi efter. Det samlede billede af flytninger ind og ud af Region Syddanmark, Tilflyttet Fraflyttet 4000 Nettotilflytning Der er set nærmere på en række demografiske hovedtræk, som viser sammenhænge, og ikke mindst byer, der bryder disse sammenhænge Ͳ2000 Ͳ4000 Ͳ6000 Det generelle billede af Region Syddanmarks borgere viser, at: Ͳ8000 Jo større by, desto højere uddannelsesniveau og personlig indkomst har indbyggerne. Kerteminde er dog et eksempel på en mindre by, hvor indbyggerne har et højt uddannelsesniveau og en høj personlig indkomst. Det høje uddannelsesniveau kan også findes i Marstal, lige som indbyggerne i Billund har regionens højeste personlige indkomst. Omvendt tjener indbyggerne i Svendborg mindre end forventet, og uddannelsesniveauet i Fredericia er lavere end bystørrelsen umiddelbart berettiger til. Jo mindre by, desto flere ældre indbyggere. Billund, Munkebo, Rødekro og Bramming er dog undtagelser, og ligger alle under regionsgennemsnittet, hvad angår borgere over 70 år. I den mindste by, Marstal, er 50 % af indbyggeren over 55 år. Børn under 15 år udgør en større del af borgerne i de mellemstore byer, end i de store og små byer. Jo mindre by, desto flere parcelhuse og færre etageboliger. Bramming, Billund, Rødekro, Munkebo, Grindsted, Vejen og Middelfart har flest børn. Der bor færrest børn i de fire mindste byer samt i Faaborg og Kerteminde. Bogense, Rudkøbing, Assens og Ribe er dog de væsentligste undtagelser, med under 40 % parcelhuse, hvilket er på niveau med Kolding. Især Assens har mange etageboliger. Befolkningsudvikling og flyttemønstre Som i regionen som helhed, er befolkningstallet stigende for hovedparten af de 29 byer uafhængig af størrelse og demografi. Befolkningsudviklingen i byerne Stagnerede byer er vist som byer med mindre end +/- 1 % udvikling. Byer med overrepræsenterede aldersgrupper i forhold til gennemsnittet, Grindsted Grindsted Vejle Vejle Billund Billund Varde Varde Fredericia Fredericia Bogense Bogense Esbjerg Esbjerg Vejen Munkebo Munkebo Middelfart Bramming Kolding Middelfart Vejen Kerteminde Kolding Bramming Kerteminde Odense Odense Ribe Ribe Nyborg Vojens Haderslev Nyborg Assens Vojens Ringe Faaborg Rødekro Svendborg Nordborg Haderslev Faaborg Tønder Rudkøbing Unge (15-24 årige) Tønder Rudkøbing Sønderborg Sønderborg Erhvervsaktive (25-54 årige) Marstal Ældre (55+ årige) Marstal Flensborg Udpræget unge byer (mindst halvdelen af byens borgere er under 40 år) Byanalyse 2009: Svendborg Nordborg Aabenraa Aabenraa 16 Ringe Rødekro Børn (0-14 årige) Flensborg Assens Sammenfattende rappor t

17 Ringe skiller sig ud. Selv om byen er en af de allermindste blandt de 29 byer, buldrer Ringe derudad med den 5. største vækst i antallet af indbyggere og største procentuelle vækst af alle. Også Rødekro, Vejen, Bramming og Middelfart har stor befolkningstilvækst i forhold til bystørrelsen. I forhold til befolkningsudviklingen er det værd at holde øje med byens flyttemønster. Vi flytter mest, når vi er unge, og frem til at vi har stiftet familie, hvilket vil sige intervallet mellem 17 og 35 år. Hvordan befolkningen i denne aldersgruppe flytter, afhænger i høj grad af, hvor stor en by, personen kommer fra, og hvilke tilbud der findes i den, men også af hvilke muligheder den nye by giver for at finde et job og blive boende efter endt uddannelse. RINGE - BYEN MED DEN STØRSTE BEFOLKNINGSVÆKST Ringe har en god infrastruktur med motorvej og hyppig togdrift. Kommunen forberedte i god tid motorvejsbyggeriet i samarbejde med interessenter for at sikre bykvalitet og gode livsbetingelser for borgerne. Ringe by udgør dermed et godt grundlag for nuværende og nye borgere med god og sammenhængende infrastruktur, varieret og konkurrencedygtigt udbud af bolig- og erhvervsgrunde, et bredt udbud inden for serviceerhverv, varierede kultur- og fritidstilbud samt overskud af arbejdspladser. Lisbeth Sommerlund, Faaborg-Midtfyn Kommune I Ringe er sportsaktiviteterne ført ud i byens rum, som her på en kombineret parkerings- og sportsplads. På regionalt niveau er flyttebalancen ind og ud af regionen positiv i de fleste år, men der sker et kraftigt dyk inden for aldersgruppen år. De unge flytter i stort tal til Århus og København for at tage en uddannelse. Samlet set udgør flytninger til Århus og København 34 % af alle fraflytninger, mens disse byer kun udgør udgangspunktet for 17 % af tilflytterne. Hvordan lokker man dem tilbage? Tendenserne på regionalt niveau går igen på byniveau, men i forskellige grader alt efter bystørrelse, tilbud og placering Byer med få eller ingen uddannelsestilbud oplever en tidlig og massiv fraflytning blandt de unge, men ofte en stor tilstrømning af børnefamilier og par sidst i 20 erne og fremefter. Byer med ungdomsuddannelsestilbud oplever nettotilflytning blandt de årige og nettofraflytning i årene herefter. Byer med et stort udbud af uddannelser oplever stor tilflytning for aldersgruppen år, for derefter at opleve fraflytning blandt aldersklassen eller 35 år. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, DEMOGRAFI OG FLYT- TEMØNSTER Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 17

18 e 2009 Byanalys rug rt: Byb Delrappo KUNDEANALYSER BYBRUG kultur ice og Byliv, serv Livsstile er omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst ogra Dem Bybrug tes analyse Den kend Byernes særtræk skabes ikke kun af byens borgere, men også af dem, der besøger byen. De større byer har typisk flere tilbud, især af faciliteter og arrangementer, som kræver et større opland, og som derfor ikke er at finde i de mindre byer. I nogle tilfælde kan andre forhold dog også være med at bestemme byens rolle, f.eks. historiske forhold. Interviews af tilfældigt udvalgte borgere i Region Syddanmark giver et godt indtryk af byernes rolle. Her følger et ganske kort sammendrag. Der er generelt stor forskel på, hvordan indbyggerne i de 29 byer bruger deres egen by og byer i andre kommuner inden for regionen. Når borgerne skal på længere indkøbsture eller indkøbe boligudstyr, tøj og sko, har de primært de store byer som mål. Fredericia ligger dog meget lavt, mens Ribe og Tønder tiltrækker mange i forhold il bystørrelsen. Dagligvareindkøb sker lokalt. Dog er der i de største byer samt i Billund og Kerteminde en tendens til, at borgere fra andre kommuner køber dagligvarer her. Det kan skyldes, at de arbejder i disse byer eller tager til større butikker som f.eks. Bilka eller Kolding Storcenter. Sønderborg og Tønder skiller sig ud som mønsterbrydere inden for flere aktiviteter. De tiltrækker flere pendlere til et bredt spektrum af attraktioner og detailhandelstilbud, end størrelsen berettiger til. Aabenraa, Kolding, Billund, Ribe, Faaborg, Ringe og Vejen står stærkt inden for en række afgrænsede områder. VEJLE SATSER PÅ BYMIDTEN "Frem for at bygge nye storcentre har Vejle satset på midtbyen. Der er investeret i nye gågadebelægninger, torve, kunst i byrummet, parkeringshus, trafikløsninger m v. Samtidig er andre byfunktioner som offentlig administration, hoteller og museer som led i en bevidst strategi samlet i midtbyen hvor de, sammen med en række nye boligbyggerier, indgår i en god synergi med detailhandlen. Ikke mindst med åbningen af de to nye overdækkede indkøbsmiljøer i Bryggen og Mary s har Vejle Midtby føjet en ny dimension til sin status som et attraktivt udbudspunkt. Bryggen indeholder 80 butikker og har 700 p-pladser, og Mary s vil samlet få omkring 50 butikker." Søren Nellemann, Vejle Kommune Byer med en særlig skarp profil i forhold til bystørrelsen Underholdning, kultur og forlystelser Vandland og well-ness Sport og foreningsliv Indkøb/shopping Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Esbjerg Bramming Middelfart Vejen Kolding Munkebo Kerteminde Odense Nyborg Ribe Assens Haderslev Ringe Vojens Rødekro Nordborg Faaborg Svendborg Aabenraa Tønder Rudkøbing Sønderborg Marstal 18 Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t

19 Kolding Storcenter. DE SKARPE: NOGLE BYER SKILLER SIG SÆRLIGT UD MED MANGE BRUGERE I FORHOLD TIL INDBYGGERTALLET INDEN FOR ET TEMA: Underholdning, kultur og forlystelser står særligt stærkt i Tønder, Kerteminde, Sønderborg og Billund. Vandland og wellness er særligt attraktivt i Billund. Sport og foreningsliv er særligt stærkt i Ringe by, men også i Kolding-Vejen-Middelfart området og i Assens-Faaborg-Ringe området. Indkøb/shopping tegner billedet i Sønderborg, Tønder og Ribe. DE BREDE: 8 BYER HAR EN ELLER FLERE AF REGION SYDDANMARKS KOMMUNER SOM OPLAND INDEN FOR MINDST 8 AF 16 TEMAER: Odense (Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg og Nordfyn) Kolding (Middelfart, Haderslev, Vejen og Fredericia) Esbjerg (Varde, Vejen og Fanø) Svendborg (Ærø og Faaborg-Midtfyn) København (Kerteminde) Fredericia (Middelfart) Tønder (Aabenraa) Sønderborg (Aabenraa) Jo større by, desto flere indpendlere er der til studie og arbejde. Her er Billund dog en væsentlig undtagelse med mange indpendlere, mens Vejen, Middelfart og Aabenraa også har flere indpendlere end forventet. Borgerne tager især til Billund, Nyborg, Fredericia og Kolding for at komme i vandland eller få wellness. Sport- og foreningslivet dyrkes lokalt, men specielle tilbud rejser borgerne til de større byer efter. Publikumsaktiviteter, forlystelser samt musik og festivalarrangementer tager borgerne primært til de store byer for at opleve. Her udgør Tønder og Billund samt i mindre grad Kerteminde og Vojens undtagelser inden for en række specialiserede grene, hvor de tiltrækker forholdsvis mange besøgende fra andre kommuner. Omvendt er der få borgere uden for Fredericia, der tager hertil for at få disse oplevelser. Restaurantbesøg foregår i de større byer. - samt i Ribe, Billund og Kerteminde. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYBRUG Restaurantbesøg fra andre kommuner fra resten af kommunen fra byen Odense Esbjerg Kolding Vejle Fredericia Svendborg Sønderborg Haderslev Nyborg Aabenraa Middelfart Varde Grindsted Vejen Ribe Tønder Vojens Faaborg Nordborg Bramming Assens Billund Rødekro Kerteminde Munkebo Ringe Rudkøbing Bogense Marstal Flensborg Herning Aalborg Århus København Anden by Ved ikke Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 19

20 Byanalyse 2009 Delrapport: Livsstile Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse KUNDEANALYSER LIVSSTILE De livsstile, der praktiseres i en by, er udtryk for byens kunder - de har overvejende valgt at bo her, fordi de her kan få opfyldt deres vigtigste præferencer. I analysen er der på baggrund af Mosaic-systemet undersøgt otte livsstilsgrupper, som igen kan underopdeles i 32 typer. Hver af disse livsstile søger en by og et boligområde, der matcher deres økonomiske formåen, deres drømme og deres forventninger til det gode liv. A Boligejere med overskud er betegnelsen for en række livsstilstyper, der har gode jobs, egen bolig og som tjener godt og/eller har en formue. De bor i de fleste byer, men udgør en særligt stor gruppe i Billund og i flere andre mindre og mellemstore byer. De udgør gennemsnitligt 19 % af indbyggerne i byerne. B Komfort og hygge-livsstilene er dominerende i de mindste byer, men udgør en stor gruppe i alle bystørrelser - dog væsentlig mindre i Kerteminde, Sønderborg, Aabenraa og Vejle. Denne gruppe består primært af børnefamilier i ejet enfamiliehus med middel indkomster og uddannelse. De udgør gennemsnitligt 24,9 % af indbyggerne i byerne. C Livet på gården omfatter både landmænd og andre beboere i landejendomme. Der er mange selvstændige i denne gruppe, og livsstilen praktiseres i de mindre byer - særligt i Ringe og Bramming. De udgør gennemsnitligt 2,9 % af indbyggerne i byerne. D Velhaverne er en gruppe af landets rigeste husstande med høj uddannelse og indkomst. De bor primært i Vejle, Billund og Bramming, samt i en del af de mindre og mellemstore byer. De udgør gennemsnitligt 3,9 % af indbyggerne i byerne. E Fællesskabslivsstilene er udbredt i alle bystørrelser undtagen de mindste, men især på Als. Gruppen består af mennesker, som i høj grad bor til leje i alment byggeri, og der findes en del arbejdsløse og førtidspensionister her. De udgør gennemsnitligt 24,2 % af indbyggerne i byerne. F Storbylivsstilene praktiseres i Haderslev, Assens og Ribe, samt i de fleste større byer. Der er mange i aldersgruppen år, som tilhører denne gruppe. De går meget ud og bor i andels- eller lejebolig. De udgør gennemsnitligt 15,3 % af indbyggerne i byerne. G Seniorerne er en livsstilsgruppe, der primært er defineret gennem alder. De bor primært i de mindre byer i små boliger eller på plejehjem. De udgør gennemsnitligt 8,3 % af indbyggerne i byerne. H De unge på vej bor primært i Odense, Kolding, Sønderborg og Ribe i små boliger, værelser eller kollegier. Uddannelse fylder meget, og pengene er små. Denne gruppe udgør gennemsnitligt 1,9 % af indbyggerne i byerne. Livsstilsgrupperi de 29 byer. Kilde: Geomatic a/s 100% 90% 80% 70% 60% 50% H: Unge på vej G: Seniorer F: Storbyliv E: Fællesskab D: Velhavere C: Livet på gården B: Komfort og hygge A: Boligejere med overskud 40% 30% 20% 10% 0% Marstal Bogense Rudkøbing 20 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport Ringe Munkebo Rødekro Kerteminde Billund Assens Nordborg Vojens Bramming Faaborg Tønder Ribe Vejen Grindsted Varde Middelfart Aabenraa Nyborg Haderslev Sønderborg Svendborg Fredericia Vejle Kolding Esbjerg Odense Region Syddanmark Danmark Vægtet gennemsnit for byerne

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING RAPPORTENS BUDSKABER Vejle er en by i befolkningsmæssig vækst og der er flere, der flytter til byen end fra byen. Det er især

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Rapport Juni 2014 Indledning Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune

Læs mere

Globaliseringsudfordringer. Faaborgmidtfyn. Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning. viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn

Globaliseringsudfordringer. Faaborgmidtfyn. Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning. viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn Globaliseringsudfordringer Faaborgmidtfyn Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn Viden til vækst og til handling Efter flere år med først lavkonjunktur

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Opdateret April 2015 Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser Det syddanske udbud af feriee og deres omgivelser Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Region Syddanmark August 203 Titel: Det syddanske udbud af feriee og

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Nykøbing F., Roskilde, Svendborg, Horsens Jon Sundbo RUC/CEUS Kan danske byer skabe vækst gennem den kreative klasse og oplevelsesøkonomi?

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG

TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG 2 PRAKTISERENDE LÆGE I ESBJERG Der er gode muligheder for at slå sig ned som praktiserende læge i Esbjerg Kommune. I Esbjerg by findes mange af byens

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune 13-06-2013 Indhold 1. Fokusering af Nordfyns vækststrategi... 3 2. Situationsanalyse... 5 3. Gode erhvervsmæssige

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

17, stk. 4 - udvalg om Bosætningsstrategi og Infrastruktur

17, stk. 4 - udvalg om Bosætningsstrategi og Infrastruktur 17, stk. 4 - udvalg om Bosætningsstrategi og Infrastruktur Referat fra møde den 19. august 2014 Tidspunkt: Kl. 16:30 Sted: konferencesalen, Skanderborg Deltagere Søren Erik Pedersen, Frank W. Damgaard,

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Sønderborg 2009 borgerundersøgelse

Sønderborg 2009 borgerundersøgelse Sønderborg 2009 borgerundersøgelse I N D H O L D BOSÆTNING OG KENDETEGN Motiver til bosætning, opfattelser af kommunens kendetegn, styker og svagheder. STATUS OG TILFREDSHED Tilfredshed og betydningen

Læs mere

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre.

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Vækstens Anatomi er kompleks. Resultater fra REG LABs projekt om vækstkilder i de mellemstore byer viser overraskende konklusioner. Knap

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

mødeturisme i syddanmark

mødeturisme i syddanmark Oplevelseserhverv mødeturisme i syddanmark Omsætning Mødedeltagere Døgnforbrug Økonomiske effekter mødeturisme i syddanmark viden til vækst mødeturisme i region syddanmark Mødeturismen udgør en stor del

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office)

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) V E D T Æ G T E R for Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Navn og hjemsted p. 3 2 Formål p. 3 3 Foreningsmedlemmer p. 3

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune Turistundersøgelse 2011 Mariagerfjord Kommune Kilde Consult side 2/16 - din kilde til viden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rapport... 5 Hvilket land kommer turisterne fra... 5 Overnatninger... 6 Hvor

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

konklusioner det gode liv

konklusioner det gode liv Analysen har indtil nu haft fokus på kommunen, dens borgere og dens erhvervsliv. I dette afsnit fokuseres der igen på borgeren. Dette afsnit er dog anderledes, da det viser hvorvidt man som borger i Kommune

Læs mere

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd.

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd. Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG Torsdag d. 30. maj 2013 Program Hvor langt er vi med den ergoterapeutiske del af CPOP? Midtvejs-status for implementeringen af den ergoterapeutiske del af CPOP

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 8. APRIL 2014 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 8. APRIL 2014 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 1 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Befolkningsudviklingens Danmarkskort Befolkningsudvikling 2008-2010 Befolkningsprognose 2013-2023

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere