BYANALYSE 2009: TEMA. Sammenfattende rapport BO OG LEVE. Byanalyse Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYANALYSE 2009: TEMA. Sammenfattende rapport BO OG LEVE. Byanalyse 2009. Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på"

Transkript

1 BYANALYSE 2009 Sammenfattende rapport TEMA BO OG LEVE Byanalyse 2009 Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på Regional UdviklingsPlan Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t 1

2 FORORD INDHOLD At tiltrække og fastholde de mennesker, som vi har brug for, for at vi kan leve Det gode liv, også i fremtiden, er en fælles og vigtig sag for region og kommuner. Bosætning fylder da også meget i såvel de fleste kommuners planstrategier som i den regionale udviklingsplan. AT BO I REGION SYDDANMARK/side 3 Byernes bosætningskvaliteter i et regionalt perspektiv De større byer og deres bosætningskvaliteter spiller en særlig rolle som ramme for en meget stor del af samfundets aktiviteter. Vores større byer er så at sige rygraden i både regionen og i de kommuner, byerne ligger i. Det, at byerne både enkeltvis og tilsammen kan byde på attraktive muligheder for nuværende og kommende borgere og til stadighed gøre deres tilbud endnu bedre end de allerede er, er derfor i alles interesse. Med Byanalyse 2009 er tilvejebragt et omfattende materiale, som kan understøtte både de kommunale planstrategier og den regionale udviklingsplans vision om Det gode liv. Vi er her nået 360 grader rundt om byerne som vare og har set på forskellige kendetegn ved kunderne de nuværende og kommende borgere. Byerne er ikke kun dét, der ligger inden for bygrænsen. Byerne er også centre for større eller mindre oplande, og for dem er byen og dens tilbud af stor betydning for bosætningsmulighederne, så byanalysen har også relevans i et bredere perspektiv. Jeg håber, at byanalysen vil blive brugt som et stærkt vidensredskab i arbejdet med de kommunale planstrategier, og i øvrigt når bosætning i de større byer og deres oplande er på dagsordenen. VAREANALYSER/side 6 Byliv, service og kultur Job og uddannelse Byernes omgivelser Byprofil, image og brands KUNDEANALYSER/side 16 Demografi og flyttemønster Bybrug Livsstile Regionen ifølge livsstilsekspert BYERNE/SIDE 24 Læsevejledning Gennemgang af de 29 byer Skematisk overblik God læselyst. METODER/SIDE 58 KOLOFON Udgivelse Region Syddanmark Damhaven Vejle Konsulent Rapporten er udarbejdet af COWI i samarbejde med Region Syddanmark, Regional Udvikling / Strategi & Analyse ISBN Oplag Redaktion: Regional Udvikling / Strategi & analyse April Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

3 AT BO I REGION SYDDANMARK BYERNES BOSÆTNINGSKVALITETER I ET REGIONALT PERSPEKTIV De større byer og deres bosætningskvaliteter spiller en særlig rolle som ramme for en meget stor del af samfundets aktiviteter. De større byer over indbyggere er så at sige rygraden både i regionen og i de kommuner byerne ligger i. Region Syddanmark har gennemført Byanalyse 2009 med det formål, at tegne et øjebliksbillede af regionens 29 største byer, deres kvaliteter og deres kunder. Byerne repræsenterer 18 af regionens 22 kommuner, og for at få en bredere geografisk dækning er i analysen yderligere medtaget enkelte byer som repræsentanter for de kommuner, der ikke har byer med over indbyggere. Kun en enkelt kommune er ikke repræsenteret, nemlig Fanø. Grunden hertil er, at kommunens største by, Nordby, med sin særlige beliggenhed meget tæt ved Esbjerg og med sin helt specielle omgivende natur og karakter i øvrigt, afviger ganske betydeligt fra de øvrige byer og ikke på meningsfyldt måde passer ind i analysekonceptet. Nordby er helt sig selv og kan på mange måder betragtes som en funktionel del af Esbjerg by en ganske særlig attraktiv forstad, på samme måde som Vindeby på Tåsinge fungerer i forhold til Svendborg. Analysen medtager endeligt i et vist omfang Flensborg. Samlet set omfatter analysen derfor alt i alt 30 byer. Byanalyse 2009 for Region Syddanmark er ét blandt flere initiativer, som skal løfte visionen i den Regionale BYANALYSE 2009 I UDDRAG Der er særlig stor tilfredshed med at bo i Varde, Sønderborg, Middelfart, Kerteminde og Nyborg Flyttemønstrene for de forskellige byer udviser store strukturelle forskelle Odense, Kolding, Billund og Esbjerg kender alle Måden de enkelte byer bruges på er meget forskellig Munkebo, Varde og Aabenraa har de mest attraktive boligområder Der er tydelige forskelle på borgernes livsstil i de undersøgte byer Fra Haderslev kan man nå lige så mange arbejdspladser inden for en times kørsel som man kan fra Odense Udviklingsplan om temaet Bo og leve og fastholde fokus på den overordnede vision om Det gode liv. Region Syddanmark ønsker med analysen at give kommuner og andre aktører et inspirerende grundlag for planstrategier og andre initiativer og politikker med relation til byer og bosætning. Byanalyse 2009 er således tænkt som et redskab, der kan medvirke til at fremme bosætningskvaliteterne for regionens byer hver for sig og tilsammen, og dermed styrke de samlede rammebetingelser for udviklingen i Region Syddanmark mere bredt. Varde. Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 3

4 AT BO I REGION SYDDANMARK BYERNES BOSÆTNINGSKVALITETER I ET REGIONALT PERSPEKTIV Men hvordan har de syddanske byer det? Byanalysen viser, at de har det godt, men at der er ganske store forskelle i kvaliteter og potentialer og det samme er tilfældet for borgernes præferencer. Selv om en by almindeligvis skal være for alle, appellerer byerne med deres særegne kvaliteter, beliggenhed og tilbud til forskellige typer mennesker. Ydermere ændres vores præferencer og krav til byerne sig efter vores alder, jobsituation, familieliv og interesser. Byernes samarbejder om en række funktioner, men konkurrerer samtidig på deres særligt identitetsskabende styrker og potentialer. Regionen håber med Byanalyse 2009 at bidrage til, at regionens største byer bliver mere bevidste om deres egen rolle, og udnytter og udvikler deres potentialer på en måde, som skaber synergi og dynamik i regionen. Byanalysen kan medvirke til at regionens borgere får endnu mere attraktive og forskelligartede byer og boformer at vælge imellem. Spørger man byernes borgere er stort set alle glade for at bo, hvor de gør - de har fundet et godt match imellem byens profil og deres egen livsstil. Med byanalysen er det forsøgt at sætte tal ord på den enkelte by, for at tydeliggøre de enkelte byers kvaliteter og potentialer. Analysen kan bruges til at udvikle den enkelte bys profil og til at udvikle samarbejdsrelationer imellem byerne. Det er en god ide at være bevidst om sine kvaliteter og sine kunder, men også at stille sig selv spørgsmålet, om der er grund til at forsøge at ændre på byens kvaliteter eller at målrette sig nye kundegrupper. Nogle steder er det boligudbuddet og rimelige priser der trækker, andre steder er det naturen, vandet og det grønne eller arbejdet, der har haft særlig betydning for valg af by. Spørger man folk udefra er byernes image og kendthed vidt forskellige. Nogle er byer er stærkt profilerede på få områder, mens andre har en bred palette af kvaliteter, der er knap så synlige. Bosætning fylder meget i såvel de fleste kommuners planstrategier som i den regionale udviklingsplan. Gode bosætningskvaliteter kan være med til at sikre tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft, og dermed danne fundamentet for en velfungerende region. I afdækningen af byernes profiler og kunder har vi også kunnet se nogle generelle mønstre og udfordringer, som byerne i fællesskab kan være med til at tage op. VURDÉR HVAD DER MED FORDEL KAN ÆNDRES! Nedprioriter Kan dele byens standardsortiment nedprioriteres? Fjern Kan vi undvære dele af standardbyens varesortiment? NY STRATEGI Skab Kan vi skabe nye måder at bo på eller andet, der giver ekstra værdi byens kundegrupper? Opprioriter Er der dele af byens standardsortiment, som med fordel kan opprioriteres? 4 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

5 Først og fremmest sker den befolkningsmæssige vækst typisk i områder, hvor der er god adgang til arbejdspladser. Selv om der findes en række uddannelsestilbud i regionens byer, er uddannelsesniveauet lavere i Syddanmark end i landet som helhed. Det smitter af på erhvervslivet, og betyder, at det kan være vanskeligt at finde et job i regionen, hvis man er højtuddannet. Odense. Dernæst er de unge en udfordring, idet de unge er meget mobile og har en tendens til at flytte over regionsgrænsen. Det giver de store uddannelsesbyer i regionen en særlig rolle som afføder et brandingsbehov på nationalt og internationalt plan. I et regionalt perspektiv er det afgørende at have varer på hylderne som samlet set tilfredsstiller flest mulige borgere, som derved vælger at blive i regionen. I denne rapport gennemgås de vigtigste resultater fra byanalysen. De bagvedliggende delrapporter og andet baggrundsmateriale kan downloades fra Region Syddanmarks hjemmeside: byanalyse Kerteminde. Kilder til udvikling af ny strategi 1. Lær af de strategisk vigtige byer og regioner! Toscana, Barcelona, Rio, Freiburg, Århus, Skagen mv. 2. Lær af andre sektorer og overfør det på byen! Naturen, storcenter, markedsplads, logistik mv. 3. Tænk kæden af købere og brugere ind i løsninger! Forbruger, butik, mægler, udvikler, grundejer mv. 4. Hvad sker der før, under og efter brug af byens tilbud? Pakkeservice på julemarked, parkeringsløsninger mv. 5. Byens emotionelle eller funktionelle appel! Tordenskjoldsdage og kendisser i Frederikshavn 6. Hold øje med tidens trends! Forbrug, klima, mad, internet, mobilteknologi mv. 7. Find en ny bane at konkurrere på! Målgrupper, differentiering, nye typer af tilbud, målrettet markedsføring, nicher mv. Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 5

6 Byanalyse 2009 Delrapport: Byliv, service og kultur Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse VAREANALYSER BYLIV, SERVICE OG KULTUR Forbrugertendenser og forbrugsmønstre forventes at ændre sig radikalt i de kommende år. Det situationsbestemte, impulsive forbrug vil øges, og kravene til byen som ramme for en totaloplevelse vil få stigende betydning. Det stiller krav til byliv, service og kultur. Byens samlede tilbud og de fysiske og funktionelle rammer skal give værdi for brugeren. Kulturhuset i Haderslev. Det er samtidig et faktum, at alene inden for de næste 20 år, vil antallet af seniorer over 60 år stige væsentlig og antallet af borgere i børnefamilie alderen falde (de årige). Det giver nye muligheder, men stiller også nye krav til byernes tilbud. Byerne konkurrerer internt om at tilbyde en række funktioner, som understøtter det gode liv for både deres egne og andre byers borgere. Byliv, service og kultur er områder, hvor der er rig mulighed for at skabe sig en særlig profil, og hvor flere temaer er uafhængige af bystørrelsen. Byerne kan vælge at have hele paletten af tilbud, eller fokusere mere skarpt på et eller flere temaer, som de kan profilere sig inden for. Generelt er de store byer bredt orienterede og har regional betydning, mens de mindre byer er mere lokalt orienterede måske suppleret med en Byernes samlede udbud af service- og kulturfunktioner. MØNSTERBRYDER: KULTURMASKINE I ODENSE Odense Kommune vedtog i 2004 en ambitiøs kulturstrategi, der skal opfylde visionen om at gøre Odense til Danmarks Kreative By. Et af de mange resultater heraf er Kulturmaskinen, som omfatter fi re kreative værksteder, Internationalt Hus, Studenterhus, musikscener og meget andet. I løbet af det første år har ca gæs ter besøgt Kulturmaskinen, der understøtter således de funktioner, der allerede fi ndes i området i form af kulturinstitutioner, cafeer, kollegier mv. Jesper Lundstrøm, Odense Kommune Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Esbjerg Bramming Vejen Kolding Middelfart Munkebo Kerteminde Ribe Assens Odense Nyborg Haderslev Ringe Vojens Rødekro Svendborg Nordborg Faaborg Mange (39-55) Middel (26-35) Tønder Aabenraa Sønderborg Rudkøbing Få (13-23) Flensborg Marstal 6 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

7 OPLEVELSER I KERTEMINDE Analysen viser, at Kerteminde bl.a. er mønsterbryder i forhold til oplevelser og spisesteder. Vi har talt med turistbureauet om årsagen. Vi er enige om, at en af grundene er, at folk er meget engagerede i Kerteminde, og det er noget,vi hele tiden forsøger at styrke med spændende samarbejder. Bl.a. er vi sammen med museerne, mange af de lokale foreninger og turistkontoret i gang med at udarbejde en arkitekturpolitik tilsat oplevelser. I kommuneplanen har vi aktivt med oplevelsesture beskrevet arkitekturen rundt i kommunen. Hanne Raunsmed Andersen, Kerteminde Kommune DE BYER, DER HAR MERE END HALVDELEN AF DE 27 UDVALGTE, SÆRLIGT BYLIVSSKABENDE FUNKTIONER, ER: Odense - 24 Flensborg - 23 Fredericia og Esbjerg - 20 Varde og Vejle - 19 Svendborg - 17 Haderslev og Kolding - 16 Nyborg - 14 særlig styrke inden for et særligt område. I byanalysen er tilstedeværelsen af 62 udvalgte serviceog kulturtilbud undersøgt inden for otte temaer: 1) Shopping, 2) Mad, 3) Kulturfaciliteter og kreative institutioner, 4) Oplevelsessteder, 5) Motion og Sundhed, 6) Sygehus og behandling, 7) Uddannelse, 8) Større arrangementer. Størrelsen af de 30 undersøgte byer er meget forskellig, hvilket selvsagt har betydning for antallet af funktioner i den enkelte by. 17 byer har under indbyggere, mens fem byer har over indbyggere. Byernes udbud af service og kulturtilbud hænger især sammen med bystørrelsen og nærheden til større byer. I forhold til antallet af funktioner inden for de enkelte otte kategorier er der blandt de mindre og mellemstore byer Med Varde som den mindste by er det kun de store byer, der har et tilstrækkeligt bredt udvalg af funktioner til kunne understøtte et varieret byliv. flere, der sprænger listen og har forholdsmæssigt mange tilbud inden for ét eller flere temaer. Byer, som bryder mønstret, kan rumme særlige potentialer, som den regionale udvikling kan understøtte. Kombinationen af styrkepositioner inden for flere temaer kan være det, der giver en by sin særlige profil. Byer med mange tilbud i forhold til indbyggertallet ligger ofte langt fra store byer med plads til at udvikle egne tilbud med et stort opland. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYLIV, SERVICE OG KULTUR Byer med særligt mange tilbud inden for et område set i forhold til bystørrelsen. Billund Varde Bogense Kerteminde Shopping Mad Kultur og kreativt miljø Assens Ringe Oplevelsessteder Motion og sundhed Aabenraa Nordborg Faaborg Sygehuse og behandling Uddannelse Større arrangementer Marstal Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 7

8 e 2009 Byanalys der smulighe annelse - og udd rt: Job Delrappo STÆRKT ERHVERVSLIV I VEJEN VAREANALYSER Vejen er hjemsted for en række større erhvervsvirksomheder, som udtrykker den iværksætter-mentalitet, som har præget byen, siden jernbanen kom til Vejen i Hæderskronede virksomheder som Alfa Margarine og Phønix er etableret her, og har været med til at give Vejen en historisk status som et attraktivt erhvervsområde. Nye og etablerede virksomheder kan søge rådgivning i UdviklingsCentret for Erhverv og Turisme, ligesom iværksættere lærer at etablere egen virksomhed i Innovationshuset. Dette arbejde og den politiske prioritering har givet Vejen Kommune en topplacering blandt de 98 kommuner i den seneste rapport fra Ernest & Young vedrørende Erhvervsmæssige rammebetingelser! JOB- OG UDDANNELSE kultur ice og Byliv, serv Livsstile er omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst Demogra Bybrug tes analyse Den kend Langt hen ad vejen ligger de fleste arbejdspladser i de største byer med Odense i front, men det er samtidig kendetegnende, at de byer, som har flest arbejdspladser pr. indbygger, alle er mindre og mellemstore byer. Der er dog flere parametre end blot bystørrelsen, som er afgørende for, hvor mange arbejdspladser en by kan tilbyde, og her spiller arbejdsmarkedsoplandet ind. Jakob Østergaard, Vejen Kommune BYERNE KAN GROFT SAGT FORFØLGE TRE STRATEGIER FOR AT BLIVE ATTRAKTIVE BOSÆTNINGSBYER FOR FOLK I ARBEJDE: Den geografiske beliggenhed betyder, at nogle byer er afskåret fra at have adgang til arbejdsmarkedsoplande i alle retninger - f.eks. hvis de er beliggende nær havet - mens andre ligger langs de store transportkorridorer, og derfor kan nå et større område inden for en given tidsramme. En bys størrelse er langt fra afgørende for, hvor mange arbejdepladser, man kan nå inden for 1/2 og 1 times pendling. Alene inden for en halv times kan man eksempelvis med base i Middelfart eller Ringe nå dobbelt så mange arbejdspladser, som man kan fra regionens næststørste by Esbjerg. Der tegner sig desuden et billede af en række arbejdsmarkedsoplande inden for regionen, hvoraf et eller flere kan nås fra hovedparten af byerne inden for en times kørsel. Byen har selv mange arbejdspladser (>1 pr. erhvervsaktiv indbygger). Det har Nordborg, Billund, Vejen, Tønder, Ringe, samt Munkebo, så længe Lindøværftet er i drift. For de små byer kan det betyde, at enkelte arbejdspladser er så store, at de alene skaber et opland til byen. Byen har få arbejdspladser selv, men adgang til mange inden for 1 times pendling. Det har især Bogense og Haderslev. Byen er næsten selvforsynende med arbejdspladser, men ligger samtidig i et stærkt område, der giver mange valgmuligheder. Det gælder f.eks. for Trekantområdets centerbyer, men også for en by som Vejen. Byernes arbejdspladsprofil. Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Esbjerg Vejen Kolding Bramming Middelfart Munkebo * Kerteminde Odense Under 1 arbejdsplads i byen pr årige indbygger Over 1 arbejdsplads i byen pr årige indbygger Nyborg Ribe Assens Haderslev Ringe Vojens Rødekro Tilgængelige arbejdspladser inden for 1 times bilkørsel Nordborg Svendborg Faaborg Aabenraa Mange ( ) Tønder Marstal Få ( ) *: For Munkebo er antallet af arbejdspladser pr erhvervsaktiv indbygger vist excl. Lindøværftet. Byer uden en lille cirkel ligger lige omkring 1,0 arbejdspladser pr årig. 8 Byanalyse Rudkøbing Sønderborg Middel ( ) 2009: Sammenfattende rappor t

9 Omfanget af arbejdspladser, der kan nåes med kollektiv transport, er generelt betydelig mindre end i bil. Folk uden adgang til bil har markant dårligere adgang til arbejdspladserne i regionen, end folk med bil. Undersøgelsen viser, at tog og bus kun når ud til en tredjedel af de arbejdspladser, der kan nåes i bil på under 1 time. Uddannelsestilbud Adgang til uddannelse er en vigtig faktor - både i forhold til at tiltrække og fastholde de unge i regionen, og dermed forhindre, at mange flytter væk i års alderen, men også for at sikre et uddannelsesniveau, der matcher erhvervslivets stigende efterspørgsel efter veluddannede. Udfordringen skal ses i et større perspektiv, hvor tiltrækning eller fastholdelse af de unge også giver mulighed for at fastholde disse personer senere i deres livsforløb. Det er særligt interessant i lyset af den store andel af unge, der flytter til andre byer, hvor særligt København og i mindre grad Århus er de store attraktorer. Derudover kan tilstedeværelsen af unge også medvirke til at give mere liv i byen. Uddannelsestilbuddene fordeler sig i sagens natur ujævnt over regionen, og er mest fremtrædende i de større byer. Især de lange videregående uddannelser findes kun få steder, nemlig i Odense, Kolding, Esbjerg og Sønderborg, som også er de eneste byer med alle fire uddannelsestilbud. I Billund, Vojens, Rødekro, Nordborg, Rudkøbing, Bogense, Munkebo og Kerteminde er der ingen uddannelsestilbud. Vojens er den største by i regionen uden uddannelsestilbud. Byernes uddannelsesprofil. Borgerne i Region Syddanmark pendler i gennemsnit 19 km til arbejde og øges med uddannelsesniveau. 27 % pendler på tværs af kommunegrænser. Gennemsnitligt får byerne adgang til tre gange så mange arbejdspladser, når køretiden i bil øges fra 1/2 til 1 hel time, men der er store regionale forskelle. MIDDELFART - GRØN VÆKST Vores historie er om den grønne vækstkommune Middelfartmodellen for energibesparelser er nu udnævnt som EU projekt Best practice. Middelfart-modellen er et af mange konkrete projekter, som afspejler, at Middelfart Byråd bevidst satser på grøn vækst med visionsstrategien Middelfart den grønne vækstkommune. Middelfart adskiller sig fra mange andre byer ved at have adgang til over arbejdspladser inden for en halv time - i bil. Jørgen Knudsen, Middelfart Kommune Bredden af udbuddet Ses der nærmere på bredden af uddannelsesudbuddet viser der sig et mere nuanceret billede. Ni byer tilbyder hele paletten af ungdomsuddannelser, og her skiller Grindsted sig ud. Byen er kun regionens 13. største, men den har alligevel alle fem uddannelsesretninger inden for ungdomsuddannelser. Otte byer tilbyder slet ikke ungdomsuddannelser. Hvad angår korte videregående uddannelser, er det værd at bemærke, at Vejle er alene om at tilbyde alle fire uddannelsesretninger. Kun seks byer tilbyder korte, videregående uddannelser, og set i lyset af, at det er byanalysens mindste by, er det overraskende, at Marstal er at finde blandt de seks. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, JOB- OG UDDANNELSESMULIGHEDER Grindsted Billund Vejle 3 Varde Esbjerg 1 5 Fredericia Bramming Middelfart Munkebo 3 Kolding Vejen Bogense Ribe Odense 3 2 Faaborg Rødekro 4 Tønder Mellemlange videregående uddannelsestilbud (5 retninger) Korte videregående uddannelsestilbud (4 retninger) Ungdoms- eller erhvervsuddannelser (5 retninger) Nyborg Assens Haderslev Vojens Lange videregående uddannelsestilbud (5 retninger) Kerteminde 4 Ringe 2 15 Svendborg Nordborg Aabenraa Rudkøbing Sønderborg Byanalyse : Marstal Sammenfattende rappor t 9

10 Byanalyse 2009 Delrapport: Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse VAREANALYSER BYMILJØ AABENRAA - STÆRK PÅ BYMILJØ Aabenraa Kommune har igennem en del år arbejdet for udmøntning af kommunens arkitekturpolitik. Byens centrale handelsgader og byrum er renoveret med ny belægning, inventar og udsmykning, og et pænt gulvtæppe på gågaden har motiveret til forskønnelse af facader. Æstetiske kvaliteter og gode rammer for bylivet er et væsentligt konkurrenceparameter for byerne i dag. I bymiljøanalysen er byernes bymiljøkvaliteter vurderet ud fra en række parametre. Overordnet set giver undersøgelsen et indtryk af, at størsteparten af regionens byer har det godt, hvad angår visuel kvalitet og arkitektonisk fremtræden. Hele 16 byer har en gennemsnitlig score på mellem 4 og 5 på en skala fra 1-5. Købstæderne har et forspring Overordnet set giver undersøgelsen et indtryk af, at størsteparten af regionens byer har det godt, hvad angår visuel kvalitet og arkitektonisk fremtræden. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at de store og mellemstore byer med en historisk baggrund som købstæder fra middelalderen, fremstår med klart højere vurderinger på de tre første undersøgelsesemner, By og land, Bymidten og Kulturmiljøer end de yngre byer, der blev anlagt som stationsbyer i sidste halvdel af 1800-årene. Resultatet er ikke specielt bemærkelsesværdigt, idet købstæderne p.g.a. deres alder som regel indeholder en række kulturbaserede kvaliteter og anlæg, som f.eks. ældre rådhuse, torve og pladser, sluttede byrums- og gadeforløb samt monumenter af forskellig art såsom forsvarsanlæg, slotte eller mindesmærker. Endelig giver en placering ved kysten og vandet de gamle købstæder en række landskabelige fordele og herligheder, som ikke gør sig gældende for stationsbyerne, idet de næsten uden undtagelse er beliggende inde i landet. De er ofte beliggende i et udramatisk og fladt landskab, anlagt i forbindelse med etableringen af Desuden bidrager Kommunen til forskønnelse af bevaringsværdige bygninger, da den via et Bygningsforbedringsudvalg og sammen med Aabenraa Byhistoriske Forenings Bevaringsfond yder støtte til udvendig ombygnings- og istandsættelsesarbejder. Endvidere støtter kommunen et Billedkunstråd, som arbejder med udsmykning af byens rum. Samlet set er der tale om et langt fælles træk, hvor der fra fl ere sider arbejdes for at give bymidten en højere arkitektonisk kvalitet! Lene Nebel, Aabenraa Kommune jernbanenettet og indenrigskoloniseringen efter tabet af Sønderjylland i De højst vurderede byer fordeler sig - samlet set - på Faaborg, Varde, Tønder, Svendborg, Sønderborg, Aabenraa, Middelfart, Kerteminde, Odense, Marstal og Flensborg. Der er i alle tilfælde tale om byer, der opfylder ovenstående kriterier, men som også har meget forskellig størrelse. Selv om f.eks. Varde og Tønder ikke ligger ved kysten spiller vandet i form af de brede åløb - Varde Å og Vidå, alligevel en afgørende rolle for byernes form og geografi. De lavest vurderede byer er tilsvarende i overensstemmelse med de anførte kriterier for stationsbyer. Det drejer sig om Rødekro, Grindsted, Vojens, Bramming, Vejen, Ringe og Billund, som alle har under indbyggere. Det er karakteristisk, at flere af de store byer, måske lidt overraskende, kun placerer sig i midtergruppen. Det drejer sig f.eks. om Nyborg, Fredericia, Vejle, Kolding og Esbjerg. Årsagerne hertil kan på mange måder tilskrives Cafeliv på torvet i Faaborg. Det omdannede havneareal i Middelfart med plads til café, kulturhus og ophold. 10 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

11 BYER, DER ER I GANG MED ELLER HAR POTENTIALE TIL AT HÆVE DERES BYMILJØMÆSSIGE KVALITETER GENNEM BYOMDANNELSE AF CENTRALE AREALER: Faaborg, Svendborg, Sønderborg, Aabenraa, Middelfart, Kerteminde, Odense, Flensborg, Haderslev, Rudkøbing, Nyborg, Fredericia, Vejle, Kolding, Assens og Esbjerg. sammenhængen med den stærkere økonomiske aktivitet, som her giver anledning til en voldsommere ombygning og omdannelse af udtjente erhvervs- og havneområder, der endnu ikke har fundet nogen ny anvendelse. Områderne henligger således ofte forladte med tomme huse og bygningsfragmenter som vidner fra en anden tid. Deres fysiske fremtræden påvirker naturligvis de større byers æstetiske og arkitektoniske kvalitet i negativ retning - uanset byernes mange andre kvaliteter og styrker. Omvendt kan man med en vis ret hævde, at de mindre købstæder, hvor den økonomiske aktivitet ofte er tilsvarende svagere, har lettere ved at fastholde deres arkitektoniske og kulturbetingede kvaliteter. Jævnfør Faaborg, Varde, Tønder, Kerteminde og Marstal. Disse byer fremstår ofte med et helhedspræg, hvor den beherskede byfornyelse som regel følger den lokale tradition. Byggetomter og udfasede arealer er ikke på samme måde iøjnefaldende her, selvom der naturligvis forekommer æstetiske sammenstød mellem f.eks. den gamle velpassede bymidte og de mere robuste havneområder i både Faaborg og Kerteminde. Smukke bymidter - men resten glemmes af og til Over de sidste ca år har mange af byerne gennemgået en forskønnelse af bymidterne - først med istandsættelse af bygningerne og efterfølgende med renovering af torve, pladser og gader. Over halvdelen af regionens byer - 18 byer opnår en score på mellem 4 og 5 - fremstår således i dag med meget attraktive bymidter med istandsatte huse og smukt belagte torve og gader. Bevæger man sig væk fra bymidterne, oplever man ofte, at de tilstødende boligområder, erhvervskvarterer og indfaldsveje har modtaget knap så megen opmærksomhed. Munkebo får som den eneste by topkarakter for sine boligområder, og sammen med Kerteminde og Faaborg får byen ligeledes topkarakter for sine indfaldsveje. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYMILJØ By og land Bymidten Kulturmiljøer Boligområder Erhvervsområder Hovedindfaldsveje Karakterskab. elementer By Faaborg Varde Tønder Svendborg Sønderborg Aabenraa Middelfart Kerteminde Odense Marstal Flensborg Haderslev Rudkøbing Nyborg Fredericia Vejle Ribe Munkebo Bogense Kolding Assens Nordborg Esbjerg Billund Ringe Vejen Bramming Vojens Grindsted Rødekro Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 11

12 Byanalyse 2009 Delrapport: Byernes omgivelser Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse VAREANALYSE BYERNES OMGIVELSER Herlighedsværdier og gode rekreative muligheder er væsentlige bosætningspræferencer, når danskerne skal vælge, hvor de vil bo. Ud over at se på landskabet og naturen, bruger vi det til at opleve naturen og få frisk luft og motion. I Syddanmark er vi begunstiget med varierende landskaber. Fra flade marsklandskaber i vest, over østjyske byer med ådale, der fortsætter som fjorde i Lillebælt, til det bakkede Fyn og øhavet i øst. Disse landskaber giver de syddanske byer forskellige kvaliteter og potentialer som bo- og levesteder. Mange byer ligger fra naturens hånd fordelagtigt, hvor særligt beliggenhed til kyst og strand er uforanderlige kvaliteter. Værdien af byernes omgivelser kan således beskrives ud fra tilstedeværelsen af en række natur og landskabselementer, deres kvalitet og deres placering i forhold til byen. DE NI BYER, SOM SAMLET SET VURDERES AT HAVE FLEST LANDSKABELIGE OG NATURMÆSSIGE KVALITETER I NÆROMRÅDET, ER*: Vejle (31 points) Svendborg (30 points) Nyborg (30 points) Faaborg (30 points) Aabenraa (30 points) Kolding (28 points) Fredericia (27 points) Haderslev (27 points) Sønderborg (25 points) *: Vurderingen er udtryk for følgende vægtning af de fem parametre: Kyst og strand 3x, Skov 2x, Søer og vandløb 1,5x, Landskab 1,5x, Øvrig natur 1x. Der kan maksimalt opnås 59 points. Flensborg Fjord udgør en del af de landskabelige kvaliteter omkring Aabenraa 12 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

13 I analysen af byernes omgivelser er kvaliteten af byernes omgivelser i forhold til fem parametre: Kyst og strand Skov Søer og vandløb Landskab Øvrig natur I Region Syddanmarks borgerpanel angiver 61 % af de adspurgte borgere, at nærhed til grønne områder, natur, skov og strand, er det, der vejer tungest, når det drejer sig om at bo godt. Blandt de 29 byer er der mest skov omkring Vejle, Svendborg og Aabenraa. I analyseområdet er et område på 3 km omkring bygrænsen (både land og vand) undersøgt med særligt fokus på den nærmeste km (nærhedszonen). Det er også her, vi finder de områder, der potentielt kan blive til nye boligog erhvervsområder. Kystbyerne får en naturskøn beliggenhed forærende, og scorer også ofte højt på flere af de øvrige parametre. Fraregnes kysttemaet i vurderingen af byerne, er der mindre udsving, men det viser sig, at Varde scorer den næsthøjeste vurdering af natur- og herlighedsværdier, og Grindsted kommer også ind i top 9. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYERNES OMGIVELSER NYBORG - BILLIGE BOLIGER OG SKOV, STRAND OG VAND Nyborg udnytter sine unikke kollektive trafikforbindelser til realisering af bosætningspolitikken. Som opfølgning på kommunens bosætningsstrategi er der opført mange attraktive og bynære havneboliger på kanten af den historiske bykerne og med let adgang til hurtige togforbindelser til Hovedstadsområdet. På grund af prisniveauet og den korte pendlerafstand er disse boliger blevet meget interessante for bosættere, der arbejder i København. Der opnås mere value for money end ved køb af tilsvarende boliger i hovedstaden, hvor prisen er markant højere. Merværdien giver herudover fred og ro, nærhed til skov, strand og smuk natur med mange rekreative muligheder, central beliggenhed med optimal trafikal tilgængelighed. Jesper Steen Larsen, Nyborg Kommune Byernes omgivelser. Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Munkebo Esbjerg Bramming Kolding Vejen Middelfart Kerteminde Odense Nyborg Ribe Assens Haderslev Ringe Vojens Samlet vurdering 1 (9) Rødekro Aabenraa 2 (10) 3 (10) Nordborg Faaborg Rudkøbing Sønderborg Tønder Svendborg Marstal Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t 13

14 Byanalyse 2009 Delrapport: Byprofiler, image og brands Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse VAREANALYSE BYPROFILER, IMAGE OG BRANDS En bosætningsby er en vare med målgrupper! Byer har hver sit image på linje med store virksomheder og kendte personer - et billede af byen, som byen selv kan være med til at ændre over tid, og som kan være afgørende for, om byen opleves som et godt sted at bo og besøge. Byers image er værd at holde øje med. Ændringer i arbejdsmarkedet og stigende mobilitet kan være med til at øge flytteparatheden både blandt virksomheder og medarbejdere. Kendskab er ofte et centralt element i beslutningen om at flytte til en ny by. At være kendt og have et godt image er derfor centrale aspekter for den enkelte bys mulighed for at tiltrække nye borgere og virksomheder. En bys image kan ændres over tid (tænk bare på Horsens), men en forudsætning er, at omverdenen kender til én. Image handler i høj grad om skille sig ud fra mængden. Byernes gennemslagskraft Udgangspunktet for denne del af byanalysen har været telefoninterviews af et tilfældigt udvalg af borgere i de 29 byer. Fem byer er kendt af alle i regionen. Det drejer sig om Odense, Esbjerg, Sønderborg, Billund og Kolding. I forhold til byens størrelse er det bemærkelsesværdigt, at Billund profilerer sig så klart i folks bevidsthed. SVENDBORG UDSYN OG FRISIND Imagesundersøgelsen viser, at for relativ mange har byens kulturliv haft stor eller afgørende betydning for at bosætte sig i Svendborg. Svendborg har en lang tradition som søfartsby med en stor grad af udsyn og frisind. Det er almindelig opfattelse, at det var været en medvirkende faktor til, at Svendborg i dag står stærkt på kultur, musik og kreativitet generelt. Alex Tolstrup, Svendborg Kommune De resterende byer må konstatere, at nogle af de adspurgte i regionen aldrig har hørt om dem. For Munkebos vedkommende 16 %, for Rudkøbing 10 % samt for Bramming og Grindsted 9 % - og dermed ikke har mulighed for at vurdere deres kvaliteter. Svarene afspejler sig også i nogen grad i de begreber, byernes egne borgere synes passer på byen, de bor i. F.eks. skiller Kolding sig ud som den mest aktive by (modsat passiv), Vejle er det nærmeste, man kommer en verdensby i regionen (modsat provinsiel), men skarpt fulgt af Billund og Sønderborg. Nogle byer skiller sig særligt ud Byerne opfattes ikke ens, og nogle har nogle helt særlige kvaliteter, som det fremgår af kortet til højre. Byer som f.eks. Ringe, Varde, Assens og Bogense skiller sig ud, og det stiller spørgsmålet, om kommune eller andre gør noget særligt for at stille kunderne tilfredse på disse områder. Gør Varde og Assens f.eks. noget særligt for at gøre så mange tilfredse med byernes kulturliv? Eksemplerne viser, at det tilsyneladende er muligt at bryde de almindelig mønstre og gøre byen særlig attraktiv inden for nogle præferencer, som normalt kun tilgodeses i byer af en anden størrelse. Nogle byer vurderes at være attraktive på mange forskellige områder, mens andre er attraktive på få områder og for mere snævre målgrupper. Det er værd at bemærke, at det generelt er de små og mellemstore byer, der vurderes at være attraktive på flest områder. MARKEDSFØRING AF RØDEKRO En klods med stor betydning. Rødekro bonner ud som attraktivt bosted, hvor borgerne er glade for byen og synes, der er attraktive arbejdspladser, børnefamilievenligt og billigt at bosætte sig. Jeg tror, at det er en konsekvens af en langsigtet og stabil politisk satsning på at skabe erhvervsudvikling og bosætning, hvor der skulle udvikles og satses på den almindelige borger samt skabes gode udviklingsrammer for erhvervslivet. Rødekro har markedsført sig meget som en kommune, der tog vel imod nye virksomheder (24 timers service) og nye borgere (velkomstpakke med busrundtur med borgmester, gratis lagkage hos bageren, rabatkort til forretninger etc.). Der er bygget mange parcelhuse og mange tæt-lav beboelser. Der er skabt en fælles bevidsthed i byen om, at man skulle skabe en god by sammen og har gjort det - og ikke hvilet på laurbærene. Rødekro har samtidig nydt godt af at ligge tæt på Aabenraa og nærheden til motorvejen, og at byen har en centralt beliggende station på den jyske hovedjernbanelinie. Lene Nebel,Aabenraa Kommune 14 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

15 De små byer er generelt gode til at møde tilflytternes præferencer inden for: billige boliger attraktivt foreningsliv attraktive forhold for seniorer attraktive forhold for børnefamilier BREDT APPELLERENDE BYER MED TOP 10 PLACERING INDEN FOR MINDST 6 UD AF 12 PRÆFERENCEOMRÅDER: De mellemstore byer er generelt gode til at møde tilflytternes præferencer inden for: attraktivt boligudbud billige boliger attraktivt foreningsliv attraktive forholdfor seniorer De store byer er generelt gode til at møde tilflytternes præferencer inden for: attraktive arbejdspladser attraktive forhold for unge attraktivt butiksudbud attraktivt kulturliv Middelfart (9 områder) Sønderborg (8 områder) Bogense (8 områder) Nyborg (6 områder) Bramming (6 områder) Rødekro (6 områder) Munkebo (6 områder) Marstal (6 områder) DE FEM BYER, HVOR FLEST BORGERE SVARER, AT DE I HØJ GRAD VIL ANBEFALE ANDRE AT FLYTTE TIL, ER: De vigtigste bosætningspræferencer er beliggenhed i forhold til vand og strand samt attraktive grønne områder. De er uafhængige af bystørrelse, I analysen er der spurgt ind til 12 fremtrædende flyttepræferencer. Nogle præferencer som f.eks. gode forhold for børnefamilier og et godt foreningsliv er generelt lettest at finde i de mindre og mellemstore byer, mens kulturliv og et godt butiksudvalg omvendt er til stede i mange af de store byer, men nogle gang også i de mindre byer, jf. kortet. Tilgængeligheden til byerne og den omgivende, overordnede infrastruktur spiller også en rolle, men er ikke afhængig af bystørrelse. Middelfart (72 %) Ringe (70 %) Varde (66 %) Kerteminde (65%) Sønderborg (63 %) DE FEM BYER, HVOR FLEST BORGERE SVARER, AT BYEN OVER DE SENERE ÅR ER BLEVET ET BEDRE STED AT BO, ER: Ringe (65 %) Sønderborg (63 %) Esbjerg (58 %) Bogense (55 %) Rødekro (53 %) LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYPROFILER, IMAGE OG BRANDS Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Vejen Esbjerg Munkebo Kolding Bramming Middelfart Kerteminde Odense Nyborg Ribe Assens Attraktive arbejdspladser Haderslev Ringe Vojens Udvalget af butikker Rødekro Kulturliv Nordborg Svendborg Faaborg Aabenraa Forhold for børnefamilier Tønder Billig bolig Rudkøbing Sønderborg Marstal Foreningsliv Figuren viser de skarpe mønsterbrydere, der ifølge byens egne borgere, markerer sig særligt inden for en eller flere bosætningspræferencer i forhold til deres størrelse. Attraktiv for seniorer Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t 15

16 e 2009 Byanalys mønster flytte ografi og rt: Dem Delrappo KUNDEANALYSER DEMOGRAFI OG FLYTTEMØNSTER kultur ice og Byliv, serv Livsstile er omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi ster uddannel Job- og fi og flyttemøn Demogra Bybrug tes analyse Den kend Et portræt af befolkningen og dens fodaftryk Forskellene mellem de syddanske byer viser sig ikke kun i byernes struktur og image. Det afspejler sig også i demografien, for der er væsentlig forskel på borgerne i f.eks. Marstal og Nyborg. De demografiske kendetegn kan f.eks. bruges til at målrette sin bosætningsstrategi efter. Det samlede billede af flytninger ind og ud af Region Syddanmark, Tilflyttet Fraflyttet 4000 Nettotilflytning Der er set nærmere på en række demografiske hovedtræk, som viser sammenhænge, og ikke mindst byer, der bryder disse sammenhænge Ͳ2000 Ͳ4000 Ͳ6000 Det generelle billede af Region Syddanmarks borgere viser, at: Ͳ8000 Jo større by, desto højere uddannelsesniveau og personlig indkomst har indbyggerne. Kerteminde er dog et eksempel på en mindre by, hvor indbyggerne har et højt uddannelsesniveau og en høj personlig indkomst. Det høje uddannelsesniveau kan også findes i Marstal, lige som indbyggerne i Billund har regionens højeste personlige indkomst. Omvendt tjener indbyggerne i Svendborg mindre end forventet, og uddannelsesniveauet i Fredericia er lavere end bystørrelsen umiddelbart berettiger til. Jo mindre by, desto flere ældre indbyggere. Billund, Munkebo, Rødekro og Bramming er dog undtagelser, og ligger alle under regionsgennemsnittet, hvad angår borgere over 70 år. I den mindste by, Marstal, er 50 % af indbyggeren over 55 år. Børn under 15 år udgør en større del af borgerne i de mellemstore byer, end i de store og små byer. Jo mindre by, desto flere parcelhuse og færre etageboliger. Bramming, Billund, Rødekro, Munkebo, Grindsted, Vejen og Middelfart har flest børn. Der bor færrest børn i de fire mindste byer samt i Faaborg og Kerteminde. Bogense, Rudkøbing, Assens og Ribe er dog de væsentligste undtagelser, med under 40 % parcelhuse, hvilket er på niveau med Kolding. Især Assens har mange etageboliger. Befolkningsudvikling og flyttemønstre Som i regionen som helhed, er befolkningstallet stigende for hovedparten af de 29 byer uafhængig af størrelse og demografi. Befolkningsudviklingen i byerne Stagnerede byer er vist som byer med mindre end +/- 1 % udvikling. Byer med overrepræsenterede aldersgrupper i forhold til gennemsnittet, Grindsted Grindsted Vejle Vejle Billund Billund Varde Varde Fredericia Fredericia Bogense Bogense Esbjerg Esbjerg Vejen Munkebo Munkebo Middelfart Bramming Kolding Middelfart Vejen Kerteminde Kolding Bramming Kerteminde Odense Odense Ribe Ribe Nyborg Vojens Haderslev Nyborg Assens Vojens Ringe Faaborg Rødekro Svendborg Nordborg Haderslev Faaborg Tønder Rudkøbing Unge (15-24 årige) Tønder Rudkøbing Sønderborg Sønderborg Erhvervsaktive (25-54 årige) Marstal Ældre (55+ årige) Marstal Flensborg Udpræget unge byer (mindst halvdelen af byens borgere er under 40 år) Byanalyse 2009: Svendborg Nordborg Aabenraa Aabenraa 16 Ringe Rødekro Børn (0-14 årige) Flensborg Assens Sammenfattende rappor t

17 Ringe skiller sig ud. Selv om byen er en af de allermindste blandt de 29 byer, buldrer Ringe derudad med den 5. største vækst i antallet af indbyggere og største procentuelle vækst af alle. Også Rødekro, Vejen, Bramming og Middelfart har stor befolkningstilvækst i forhold til bystørrelsen. I forhold til befolkningsudviklingen er det værd at holde øje med byens flyttemønster. Vi flytter mest, når vi er unge, og frem til at vi har stiftet familie, hvilket vil sige intervallet mellem 17 og 35 år. Hvordan befolkningen i denne aldersgruppe flytter, afhænger i høj grad af, hvor stor en by, personen kommer fra, og hvilke tilbud der findes i den, men også af hvilke muligheder den nye by giver for at finde et job og blive boende efter endt uddannelse. RINGE - BYEN MED DEN STØRSTE BEFOLKNINGSVÆKST Ringe har en god infrastruktur med motorvej og hyppig togdrift. Kommunen forberedte i god tid motorvejsbyggeriet i samarbejde med interessenter for at sikre bykvalitet og gode livsbetingelser for borgerne. Ringe by udgør dermed et godt grundlag for nuværende og nye borgere med god og sammenhængende infrastruktur, varieret og konkurrencedygtigt udbud af bolig- og erhvervsgrunde, et bredt udbud inden for serviceerhverv, varierede kultur- og fritidstilbud samt overskud af arbejdspladser. Lisbeth Sommerlund, Faaborg-Midtfyn Kommune I Ringe er sportsaktiviteterne ført ud i byens rum, som her på en kombineret parkerings- og sportsplads. På regionalt niveau er flyttebalancen ind og ud af regionen positiv i de fleste år, men der sker et kraftigt dyk inden for aldersgruppen år. De unge flytter i stort tal til Århus og København for at tage en uddannelse. Samlet set udgør flytninger til Århus og København 34 % af alle fraflytninger, mens disse byer kun udgør udgangspunktet for 17 % af tilflytterne. Hvordan lokker man dem tilbage? Tendenserne på regionalt niveau går igen på byniveau, men i forskellige grader alt efter bystørrelse, tilbud og placering Byer med få eller ingen uddannelsestilbud oplever en tidlig og massiv fraflytning blandt de unge, men ofte en stor tilstrømning af børnefamilier og par sidst i 20 erne og fremefter. Byer med ungdomsuddannelsestilbud oplever nettotilflytning blandt de årige og nettofraflytning i årene herefter. Byer med et stort udbud af uddannelser oplever stor tilflytning for aldersgruppen år, for derefter at opleve fraflytning blandt aldersklassen eller 35 år. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, DEMOGRAFI OG FLYT- TEMØNSTER Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 17

18 e 2009 Byanalys rug rt: Byb Delrappo KUNDEANALYSER BYBRUG kultur ice og Byliv, serv Livsstile er omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst ogra Dem Bybrug tes analyse Den kend Byernes særtræk skabes ikke kun af byens borgere, men også af dem, der besøger byen. De større byer har typisk flere tilbud, især af faciliteter og arrangementer, som kræver et større opland, og som derfor ikke er at finde i de mindre byer. I nogle tilfælde kan andre forhold dog også være med at bestemme byens rolle, f.eks. historiske forhold. Interviews af tilfældigt udvalgte borgere i Region Syddanmark giver et godt indtryk af byernes rolle. Her følger et ganske kort sammendrag. Der er generelt stor forskel på, hvordan indbyggerne i de 29 byer bruger deres egen by og byer i andre kommuner inden for regionen. Når borgerne skal på længere indkøbsture eller indkøbe boligudstyr, tøj og sko, har de primært de store byer som mål. Fredericia ligger dog meget lavt, mens Ribe og Tønder tiltrækker mange i forhold il bystørrelsen. Dagligvareindkøb sker lokalt. Dog er der i de største byer samt i Billund og Kerteminde en tendens til, at borgere fra andre kommuner køber dagligvarer her. Det kan skyldes, at de arbejder i disse byer eller tager til større butikker som f.eks. Bilka eller Kolding Storcenter. Sønderborg og Tønder skiller sig ud som mønsterbrydere inden for flere aktiviteter. De tiltrækker flere pendlere til et bredt spektrum af attraktioner og detailhandelstilbud, end størrelsen berettiger til. Aabenraa, Kolding, Billund, Ribe, Faaborg, Ringe og Vejen står stærkt inden for en række afgrænsede områder. VEJLE SATSER PÅ BYMIDTEN "Frem for at bygge nye storcentre har Vejle satset på midtbyen. Der er investeret i nye gågadebelægninger, torve, kunst i byrummet, parkeringshus, trafikløsninger m v. Samtidig er andre byfunktioner som offentlig administration, hoteller og museer som led i en bevidst strategi samlet i midtbyen hvor de, sammen med en række nye boligbyggerier, indgår i en god synergi med detailhandlen. Ikke mindst med åbningen af de to nye overdækkede indkøbsmiljøer i Bryggen og Mary s har Vejle Midtby føjet en ny dimension til sin status som et attraktivt udbudspunkt. Bryggen indeholder 80 butikker og har 700 p-pladser, og Mary s vil samlet få omkring 50 butikker." Søren Nellemann, Vejle Kommune Byer med en særlig skarp profil i forhold til bystørrelsen Underholdning, kultur og forlystelser Vandland og well-ness Sport og foreningsliv Indkøb/shopping Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Esbjerg Bramming Middelfart Vejen Kolding Munkebo Kerteminde Odense Nyborg Ribe Assens Haderslev Ringe Vojens Rødekro Nordborg Faaborg Svendborg Aabenraa Tønder Rudkøbing Sønderborg Marstal 18 Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t

19 Kolding Storcenter. DE SKARPE: NOGLE BYER SKILLER SIG SÆRLIGT UD MED MANGE BRUGERE I FORHOLD TIL INDBYGGERTALLET INDEN FOR ET TEMA: Underholdning, kultur og forlystelser står særligt stærkt i Tønder, Kerteminde, Sønderborg og Billund. Vandland og wellness er særligt attraktivt i Billund. Sport og foreningsliv er særligt stærkt i Ringe by, men også i Kolding-Vejen-Middelfart området og i Assens-Faaborg-Ringe området. Indkøb/shopping tegner billedet i Sønderborg, Tønder og Ribe. DE BREDE: 8 BYER HAR EN ELLER FLERE AF REGION SYDDANMARKS KOMMUNER SOM OPLAND INDEN FOR MINDST 8 AF 16 TEMAER: Odense (Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg og Nordfyn) Kolding (Middelfart, Haderslev, Vejen og Fredericia) Esbjerg (Varde, Vejen og Fanø) Svendborg (Ærø og Faaborg-Midtfyn) København (Kerteminde) Fredericia (Middelfart) Tønder (Aabenraa) Sønderborg (Aabenraa) Jo større by, desto flere indpendlere er der til studie og arbejde. Her er Billund dog en væsentlig undtagelse med mange indpendlere, mens Vejen, Middelfart og Aabenraa også har flere indpendlere end forventet. Borgerne tager især til Billund, Nyborg, Fredericia og Kolding for at komme i vandland eller få wellness. Sport- og foreningslivet dyrkes lokalt, men specielle tilbud rejser borgerne til de større byer efter. Publikumsaktiviteter, forlystelser samt musik og festivalarrangementer tager borgerne primært til de store byer for at opleve. Her udgør Tønder og Billund samt i mindre grad Kerteminde og Vojens undtagelser inden for en række specialiserede grene, hvor de tiltrækker forholdsvis mange besøgende fra andre kommuner. Omvendt er der få borgere uden for Fredericia, der tager hertil for at få disse oplevelser. Restaurantbesøg foregår i de større byer. - samt i Ribe, Billund og Kerteminde. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYBRUG Restaurantbesøg fra andre kommuner fra resten af kommunen fra byen Odense Esbjerg Kolding Vejle Fredericia Svendborg Sønderborg Haderslev Nyborg Aabenraa Middelfart Varde Grindsted Vejen Ribe Tønder Vojens Faaborg Nordborg Bramming Assens Billund Rødekro Kerteminde Munkebo Ringe Rudkøbing Bogense Marstal Flensborg Herning Aalborg Århus København Anden by Ved ikke Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 19

20 Byanalyse 2009 Delrapport: Livsstile Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse KUNDEANALYSER LIVSSTILE De livsstile, der praktiseres i en by, er udtryk for byens kunder - de har overvejende valgt at bo her, fordi de her kan få opfyldt deres vigtigste præferencer. I analysen er der på baggrund af Mosaic-systemet undersøgt otte livsstilsgrupper, som igen kan underopdeles i 32 typer. Hver af disse livsstile søger en by og et boligområde, der matcher deres økonomiske formåen, deres drømme og deres forventninger til det gode liv. A Boligejere med overskud er betegnelsen for en række livsstilstyper, der har gode jobs, egen bolig og som tjener godt og/eller har en formue. De bor i de fleste byer, men udgør en særligt stor gruppe i Billund og i flere andre mindre og mellemstore byer. De udgør gennemsnitligt 19 % af indbyggerne i byerne. B Komfort og hygge-livsstilene er dominerende i de mindste byer, men udgør en stor gruppe i alle bystørrelser - dog væsentlig mindre i Kerteminde, Sønderborg, Aabenraa og Vejle. Denne gruppe består primært af børnefamilier i ejet enfamiliehus med middel indkomster og uddannelse. De udgør gennemsnitligt 24,9 % af indbyggerne i byerne. C Livet på gården omfatter både landmænd og andre beboere i landejendomme. Der er mange selvstændige i denne gruppe, og livsstilen praktiseres i de mindre byer - særligt i Ringe og Bramming. De udgør gennemsnitligt 2,9 % af indbyggerne i byerne. D Velhaverne er en gruppe af landets rigeste husstande med høj uddannelse og indkomst. De bor primært i Vejle, Billund og Bramming, samt i en del af de mindre og mellemstore byer. De udgør gennemsnitligt 3,9 % af indbyggerne i byerne. E Fællesskabslivsstilene er udbredt i alle bystørrelser undtagen de mindste, men især på Als. Gruppen består af mennesker, som i høj grad bor til leje i alment byggeri, og der findes en del arbejdsløse og førtidspensionister her. De udgør gennemsnitligt 24,2 % af indbyggerne i byerne. F Storbylivsstilene praktiseres i Haderslev, Assens og Ribe, samt i de fleste større byer. Der er mange i aldersgruppen år, som tilhører denne gruppe. De går meget ud og bor i andels- eller lejebolig. De udgør gennemsnitligt 15,3 % af indbyggerne i byerne. G Seniorerne er en livsstilsgruppe, der primært er defineret gennem alder. De bor primært i de mindre byer i små boliger eller på plejehjem. De udgør gennemsnitligt 8,3 % af indbyggerne i byerne. H De unge på vej bor primært i Odense, Kolding, Sønderborg og Ribe i små boliger, værelser eller kollegier. Uddannelse fylder meget, og pengene er små. Denne gruppe udgør gennemsnitligt 1,9 % af indbyggerne i byerne. Livsstilsgrupperi de 29 byer. Kilde: Geomatic a/s 100% 90% 80% 70% 60% 50% H: Unge på vej G: Seniorer F: Storbyliv E: Fællesskab D: Velhavere C: Livet på gården B: Komfort og hygge A: Boligejere med overskud 40% 30% 20% 10% 0% Marstal Bogense Rudkøbing 20 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport Ringe Munkebo Rødekro Kerteminde Billund Assens Nordborg Vojens Bramming Faaborg Tønder Ribe Vejen Grindsted Varde Middelfart Aabenraa Nyborg Haderslev Sønderborg Svendborg Fredericia Vejle Kolding Esbjerg Odense Region Syddanmark Danmark Vægtet gennemsnit for byerne

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer t ftlund En ny fremtid vind i sejlene I hjertet af Sønderjylland Potentiale til vækst Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Vi mangler de unge børnefamilier Viden til vækst og til handling Med

Læs mere

Byanalyse 2009 Delrapport: Bybrug

Byanalyse 2009 Delrapport: Bybrug Byanalyse 2009 Delrapport: Bybrug Byliv, service og kultur Livsstile Bymiljø Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flytteanalyse Bybrug De kendtes analyse

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING RAPPORTENS BUDSKABER Vejle er en by i befolkningsmæssig vækst og der er flere, der flytter til byen end fra byen. Det er især

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.

Læs mere

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009 Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Region Syddanmark, 29. januar 2009 BAGGRUNDEN FOR REGIONSRÅDETS PRINCIPPER Regionen skal sikre kollektiv trafik af regional betydning og kommunerne

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Byanalyse 2009. Delrapport: Byliv, service og kultur

Byanalyse 2009. Delrapport: Byliv, service og kultur Delrapport: Byliv, service og kultur Byliv, service og kultur Livsstile Bymiljø Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Jobmuligheder Uddannelsesmuligheder Demografi og bybrug De kendtes analyse Når

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Byanalyse 2009. Delrapport: Job- og uddannelsesmuligheder

Byanalyse 2009. Delrapport: Job- og uddannelsesmuligheder Byanalyse 2009 Delrapport: Job- og uddannelsesmuligheder Byliv, service og kultur Livsstile Bymiljø Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og bybrug De kendtes

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

VI PENDLER LÆNGERE TIL JOBBET. Byer & bosætning SYDDANMARK. Nyt tal punkterer myten om, at borgerne valfarter mod de større byer

VI PENDLER LÆNGERE TIL JOBBET. Byer & bosætning SYDDANMARK. Nyt tal punkterer myten om, at borgerne valfarter mod de større byer SYDDANMARK Byer & bosætning VI PENDLER LÆNGERE TIL JOBBET Nyt tal punkterer myten om, at borgerne valfarter mod de større byer Syddanskerne vil hellere køre længere i bilen fremfor at flytte 1 intro Tekst:

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Byanalyse 2009. Delrapport: Byprofiler, image og brands. regionsyddanmark.dk

Byanalyse 2009. Delrapport: Byprofiler, image og brands. regionsyddanmark.dk Byanalyse 2009 Delrapport: Byprofiler, image og brands regionsyddanmark.dk Det skal analyseres Udbud Byanalyser Markedstilgang Efterspørgsel Produktanalyser Jobmuligheder Uddannelsesmuligheder Byernes

Læs mere

Den regionale udviklingsplan og samspillet med kommunerne

Den regionale udviklingsplan og samspillet med kommunerne Analysechef Rune Stig Mortensen - Strategi og Analyse, Region Syddanmark Den regionale udviklingsplan og samspillet med kommunerne Planloven i praksis, Roskilde, 7.-8. december 2009 RUP ens rolle: Beskrive

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling NOTAT Byrådscentret 30-07-2015 Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling Kommunens opgaver, udgifter og indtægter Kommunens opgaver er defineret i en række overordnede statslige og andre krav, samt i skrevne

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

Essensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011

Essensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011 Essensen i visionen Vi vil styrke erhvervsudviklingen og skabe vækst i kommunen ved at satse på innovation og samarbejde mellem virksomheder og uddannelser. Ved at udvikle nye uddannelsesmiljøer og udnytte

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen.

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen. FORORD Den kollektive trafik i Danmark har det skidt. Passagerne fravælger bus og tog til fordel for stigende privatbilisme. Det er en udfordring for os at få vendt denne udvikling. Danske Regioner har

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

UDKAST BYER I BEVÆGELSE. Brørup. -- // Analyse af byer i udvikling // --

UDKAST BYER I BEVÆGELSE. Brørup. -- // Analyse af byer i udvikling // -- UDKAST BYER I BEVÆGELSE Brørup -- // Analyse af byer i udvikling // -- UDKAST BRØRUP INTRO BYANALYSER: Byer i udvikling Byer i udvikling er et pilotprojekt, hvor Region Syddanmark i samarbejde med Vejen

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Danmarks Bedste Handelsby

Danmarks Bedste Handelsby Danmarks Bedste Handelsby 2012 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2012 2 Kundeinterviews 3 Resultater - Top 5 18 Juryens bedømmelse 24 Resultater - Danmarks Bedste Handelsby 2012 26 Danmarks

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Høring - praksisplan for fysioterapi

Høring - praksisplan for fysioterapi Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Sundhedsområdet Dette udkast sendes nu i høring hos de 22 kommuner, Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmark, Kiropraktorkredsforeningen, Danske Patienter og samtlige

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 213 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.6 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Pressemeddelelse: 26. april Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i marts måned var på 3,7 % af arbejdsstyrken.

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Indhold Baggrund for forslaget Formål hvad vil vi nå med principperne? Et regionalt rejsemål hvad er det? 2 Overordnede principper Den kollektive

Læs mere

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Vækst og rummelighed kommunerne kan gøre en forskel for væksten v/kommunaldirektør Niels Ågesen.

Vækst og rummelighed kommunerne kan gøre en forskel for væksten v/kommunaldirektør Niels Ågesen. Jobcamp 11 torsdag den 3. november 2011 Vækst og rummelighed kommunerne kan gøre en forskel for væksten v/kommunaldirektør Niels Ågesen. Kommunalreformen 2007 IDENTITET BRAND OG STRATEGI Vejles vækststrategi

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Befolkning 2015 i Nyborg Kommune

Befolkning 2015 i Nyborg Kommune Befolkning 2015 i Nyborg Kommune Økonomiafdelingen, 19. februar 2016 INDHOLD 1. Befolkningen i de fynske kommuner... 3 2. Befolkningen i Nyborg Kommune... 4 3. Årsagen til stigningen i Nyborg Kommune...

Læs mere

Esbjerg by. Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ. Befolkning Uddannelse Indkomst OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE

Esbjerg by. Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ. Befolkning Uddannelse Indkomst OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE Esbjerg by befolk fra 20 Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ Befolkning Uddannelse Indkomst 012 mx100m). udviklingen fra centrum. OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE FORORD

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014. Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto

Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014. Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014 Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto Agenda 1. Velkomst Præsentationer bordet rundt 2. Nyeste viden Hvordan

Læs mere

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Danskerne og yderområderne Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Om undersøgelsen Repræsentativ undersøgelse blandt danskere i den erhvervsaktive alder 18-65 år (3,5 mio. ud af 5,6

Læs mere

Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø

Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø Konklusion Sønderborg er en bedre studieby end Aabenraa. Sammenlignet på fem parametre af betydning for studiemiljøet bymæssighed,

Læs mere

1. Hvad er din alder?

1. Hvad er din alder? Byanalyse om Langeskov 1. Hvad er din alder? 14-20 5,6% 1 21-30 0,0% 0 31-40 33,3% 6 41-50 16,7% 3 51-60 22,2% 4 over 60 22,2% 4 answered question 18 skipped question 0 1 of 17 2. Hvor mange år har du

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Danmarks Bedste Handelsby

Danmarks Bedste Handelsby Danmarks Bedste Handelsby 2014 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2014 3 Kundeinterviews 4 Resultater - Top 5 (i følge kunderne) 19 Juryens bedømmelse 25 Kundernes vs. juryens bedømmelser 27

Læs mere

Brandingstrategi for Trekantområdet

Brandingstrategi for Trekantområdet Brandingstrategi for Trekantområdet Kolding den 4. november 2014 Formål Formålet med brandingstrategien er at medvirke til, at Trekantområdet bliver synliggjort og kommunikeret som et attraktivt erhvervs-

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere