Står vi med et demokratisk problem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Står vi med et demokratisk problem?"

Transkript

1 Står vi med et demokratisk problem? I skolen, i forskningen, i medierne og i samfundsdebatten? Foredrag af K. Aa. Back på Nordisk Skabelseskonference, sept i Göteborg Demokrati er den værste styreform der findes men alt andet man har prøvet, er værre, skulle Churchill engang have udtalt. Democracy is the worst form of government except for all those others that have been tried. ~ Winston Churchill Churchill har også sagt at det bedste argument mod demokratiet møder man i en enhver samtale på blot 5 min. med den almindelige vælger. The best argument against democracy is a five-minute conversation with the average voter. ~ Winston Churchill Skal vi tage den alvorlige side af disse aforismer, må vi sige at demokrati ikke er en selvfølge, og at demokrati har visse forudsætninger. Det har man nok glemt i dag hvor man er tilbøjelig til at tage sagen for givet. At det ikke er noget selvfølgeligt, kan man konstatere ved blot at se ud over verden. Men man kan på en måde også blot vende blikket indad. For jeg vil påstå at vi faktisk er ved at have et demokratisk problem i og med at på et ganske bestemt område indskrænkes ytringsfriheden betragteligt. Ikke på den måde at man indrømmer at de politisk ukorrek- te synspunkter undertrykkes, snarere som en snigende tendens. Men lad os se på forudsætningerne for det moderne demokrati. De består nemlig i noget historisk og i noget aktuelt samfundsmæssigt. Historikeren Søren Mørch har i bogen Store forandringer stille sig selv spørgsmålet:»hvorfor er den europæiske civilisation endt med at dominere verden? For det lå i 1500-tallet slet ikke i kortene at dette vestlige udkantsområde ville tage førertrøjen, omgivet som det var af langt mægtigere stormagter som Kina, Indien og de muslimske stater.«og hans vigtigste svar er: Fordi vi har været nysgerrige. Altså at vores trang til viden har ført os langt hen ad vejen mod hvor vi befinder os som europæere i dag. Og jeg vil gerne tilføje: Fordi vi har givet hinanden lov til at være uenige. Det er nemlig sådan at i et demokrati er det ikke enighed, men uenighed der gør stærk I og med at der ikke har været en europæisk centralmagt som har kunnet ensrette meningerne, har vi altid kunnet diskutere, skændes, råbe ad hinanden, være fløjtende uenige. [Og i modsætning til galileomytens påstand om det modsatte er denne diskussion også foregået inden for Romerkirken. Kirken har langt op i europæisk historie stået for uddannelse og oplysning. Tænk blot på at i Den lyse Middelalder havde naturforskere og filosoffer et fælles kommunikationsmiddel, sproget latin. Det kan man slet ikke overvurdere.] Så i dag er denne uenighed denne diskussion af alt mellem himmel og jord blevet et kendetegn for det demokratiske samfund. I skolen, i forskningen, i medierne og i samfundsdebatten. Så hvis der er noget vi opdrager vores skolebørn til, så er det uenighed. Ja, mange af mine elever har været så dygtige til at diskutere, at de har kunnet diskutere hvad som helst de ikke havde forstand på! Og det er naturligvis bagsiden af medaljen (i hvert fald i det danske skolesystem), at man har lagt for lidt vægt på konkret viden. Og dermed kan man jo også 21

2 22 komme ud for de mest fantastiske argumenter i diverse diskussioner, fordi argumenterne er fast forankret i den blå luft! Så uden nysgerrighed, diskussionslyst og konkret viden må man nok give Churchill ret i hans noget pessimistiske udsagn om gennemsnitsvælgeren. Og det må vel være her det med den konkrete viden nogle i den aktuelle samfundsdebat ser et problem. I Danmark har vi jo med Grundtvig og Kold en ganske lang og god tradition med friskoler. Enhver kreds af forældre kan oprette deres egen friskole i konkurrence med/som supplement til Den danske Folkeskole. Til at begynde med (i 1800-tallet) lagde man vægt på det frie ord i modsætning til for megen terperi og udenadslære, og så var man også levende optaget af skolens folkelige opdragelse til demokratiet. At Danmarks- og bibelhistorien blev formidlet af lærerens levende fortælling var også en opdragelse til demokrati. Men som det er sket med så mange andre gode ordninger, kan den liberale danske friskolelovgivning misbruges. Og det er den blevet. Af samme årsag er friskolelovgivningen blevet strammet betydeligt ad flere omgange. En af dem var den som kunne kaldes Tvindskoleopstramningen. Da Tvindcirkusset i socialismens og solidaritetens hellige navn var blevet afsløret i opbygning af temmelig usolidariske fonde, blev de økonomiske muligheder for alle friskoler naturligvis strammet. Det havde jo aldrig været meningen af statens tilskud til de frie grundskoler skulle bruges til personlig økonomisk vinding. Sådan er det jo altid, når nogle ikke kan finde ud af at holde sig til loves ånd, men kører benhårdt på dens bogstav, går det ud over alle som godt kan finde ud af hvad intentionerne er bag den hidtidige frihed. Og på et tidspunkt hvor friskoleloven var blevet brugt til at oprette hvad man i pressen udskreg til en slags koranskoler, begyndte man også at blande sig mere detaljeret i friskolernes læseplaner. En indblanding som også er kommet til at gå ud over alle, bl.a. de kristne friskoler. Jeg har selv været med til at oprette en kristen friskole i københavnsområdet i Mange har set oprettelsen af de kristne friskoler som en protest mod den integrerede sexualundervisning. Men det var faktisk ikke hovedsagen for os. Vi var lige så meget optaget af at ungerne skulle lære noget. Ritts U90 tegnede et uhyggeligt fremtidsperspektiv for den danske skole. Og en af mine kæpheste (dengang også) var at de skulle have reel viden om udviklingslæren. For jeg havde opdaget at det vi troede vi vidste om Darwins lære, ikke svarede helt til virkeligheden. Der var en del ubesvarede spørgsmål. Og de er unægtelig ikke blevet mindre i årene som er gået. Men netop dette spørgsmål er nu blevet brændende i den danske debat. Og her rammer vi ind i endnu et misbrug af demokratiet, og det hænger på den fjerde statsmagt. Startskuddet kom med et tv-indslag fra en skolegård på en kristen friskole hvor en elev blev spurgt om han troede på Darwin. Og da den troskyldige elev beredvilligt svarede på den venlige journalists listige spørgsmål at det gjorde han sandelig ikke, brød helvede løs. Beskyldninger om fundamentalisme og mørk middelalder føg gennem luften. Spørgsmål til ministeren. Krav om fjernelse af tilskud. Stramning af lovgivning. Her viste den fjerde statsmagt sit styggeste ansigt. Jeg har i hvert fald ikke kunnet få øje på en eneste journalist som har forsøgt at være mindre enøjet. I kampens hede var der naturligvis ingen der havde spurgt den arme elev hvorfor han ikke troede på Darwin! Det kunne jo rent faktisk være at det skyldtes at han vidste for meget om udviklingslæren til at han slugte den råt. Vidste for meget?! Hvad vil det sige? Det kan man vel ikke! Åbenbart. For det underlige er at inden for denne særlige videnskabsgren må der ikke herske uenighed. Darwin står ikke til diskussion. Helst heller ikke for meget i pressen. Og lærere (og skoler) som gerne vil oplyse deres elever lidt mere end gennemsnittet om hvad der ligger bag de forskellige påstande i evolutionslæren, ses ikke på med milde øjne. Så i stedet for at tage den faglige diskussion, er man tilsyneladende blot optaget af en jagt på darwinskeptikere, ID-folk og, værst af alt, creationister. For mig er det lidt mærkeligt at være vidne til. Inden for andre fag har der altid været plads til den heftige videnskabelige diskussion. I fysikken, fx. Gud spiller ikke med terninger Ingen tvivl om at Einstein hadede Bohrs udfordring af det verdensbillede som Einstein havde tegnet med sin relativitetsteori. På nøjagtig samme måde som Einstein blev hadet da han første gang præsenterede sine nye ideer. Men fordi Einstein kastede det religiøse argument Einstein

3 ind i debatten mellem de to om at Gud ikke spiller med terninger, var der ingen som anklagede ham for at være creationist. [OBS! Skal vi blive i billedet, spiller Gud altså med terninger: Bohr havde jo ret med sin komplementaritetsteori.] På samme måde i den kosmologiske ende af fysikken: Da George Gamow i sin tid udfordrede Fred Hoyles Steady State Theori med sit Big Bang, blev han faktisk i første omgang afvist med argumentet om at Big Bang smager for meget af skabelsestænkning. For den logiske konsekvens af at universet til stadighed udvider sig, er jo at det i går var mindre udvidet end det er i dag, og endnu mindre i forgårs osv. Indtil det punkt hvor man ikke kan komme længere: punktet The Big Bang! Men uanset om nogle kosmologer gerådede ud i en ufrugtbar diskussion om hvorvidt Big Bang nu var udslag af en creationistisk tankegang eller ej, vandt George Gamow diskussionen. Og i dag regner man bl.a på grund af baggrundsstrålingen Big Bang teorien for holdbar. Så dengang jeg i gymnasiet hos lektor Nymand holdt foredrag om rødforskydning, dopplereffekt og universets udvidelse, var det Hoyle der repræsenterede det fornuftige, det paradigme man holdt sig til. Gamow var lidt for fantasifuld. På ganske samme måde hørte kontinentaldriftsteorien dengang i 60 erne til under det mere eksotiske stofområde. Bjergkædedannelsen blev forklaret med geosynklinalteorien, en teori som var lige så sikker som evolutionsteorien hed det sig dengang. Men når nu tider skifter, og sæder mildnes inden for geologien, kosmologien og den teoretiske fysik, hvorfor er der så ikke rigtigt sket noget inden for biologi? Dét burde den vakse videnskabsjournalist være optaget af, frem for at bidrage til koret om at darwinkritikere ikke er rigtige forskere, og at de driver pseudovidenskab, samt mikrofonholderkonceptet om at alle er enige, og der er ikke noget at diskutere. En anden diskussion Men lad os lige foretage et spring til et andet område hvor diskussion af forskningsresultater åbenbart tilsvarende et ilde set. [Ikke helt så vandtæt som mht. darwinkritikken, der findes trods alt visse kritiske røster som kommer til orde i pressen.] Nemlig Klimadebatten I en artikel i weekendavisen, 6. marts 2009, Solen i centrum tales der lige frem om en paradigmekrig.»kopernikus mødte massiv modstand [bl.a. fra vores egen Tycho Brahe] da han satte Solen og ikke Jorden i centrum for Universet på samme måde som [astrofysikeren Henrik] Svensmark i dag har problemer med at få Solen og stjernerne i centrum for klimadebatten. [ ]«Vi river lige et par citater ud af sammenhængen, og alle fremhævelser er mine:»man kan så spørge hvorfor man ikke forkaster teorien om den menneskeskabte opvarmning til fordel for solplet-teorien når nu kendsgerningerne taler for det? Ud fra den almindelige opfattelse af videnskabelig viden som empirisk baseret, burde netop dette ske. Men som Kuhns teori om videnskabelige revolutioner påstår, opgives et gammelt paradigme ikke til fordel for et nyt, blot fordi kendsgerninger og forsøgsresultater ikke stemmer overens med teorien. [ ]Hvad enten vi taler om nutidens konkurrerende klimamodeller eller udviklingen i fortidens astronomi, kan man ikke komme uden om at der også er magtinteresser på spil af både politisk og økonomisk art og disse interesser kan have afgørende indflydelse på hvilket paradigme der løber af med sejren. [ ]Dette betyder ikke mindst at forskningen inden for rammerne af paradigmet om drivhuseffekten får større bevågenhed fra fx FN s klimapanel der formidler forskningsresultater til politikerne. Man må ikke glemme at FN er en politisk organisation, og i klimapanelet skeler man selvfølgelig også til hvilken type forskningsresultater politikerne er interesserede i hvilke teorier de kan bruge i deres politiske arbejde, og hvilke de ikke kan bruge. Derudover er selve forskningsindsatsen styret af adgangen til forskningsmidler som til dels også er politisk bestemt. Uanset hvor rigtig eller forkert en teori er, gælder det at jo flere midler der bevilges til dens område, desto flere hjerner vil der være til at forsvare den og få den til at forekomme plausibel. Om klimateorierne gælder det derfor også at vores naturvidenskabelige verdensbillede er under indflydelse af politiske og sociale interesser. [ ]I debatten mellem tilhængere af alternative verdensbilleder, såsom astrologiens på den ene side og det naturvidenskabelige verdensbillede på den anden, har sidstnævnte ofte slået på at dets paradigme er empirisk baseret og stemmer overens med objektive fakta, mens astrologerne blot finder på bortforklaringer når deres forudsigelser ikke holder stik. Men som klimadebatten viser, kan denne kritik også rettes mod dele af naturvidenskaben. [ ]«I en artikel fra nov i samme avis om samme emne hedder det:»i sin sidste rapport vedtog FN s klimapanel at reducere Solens rolle for Jordens klima til nærmest ingenting, og hvis det holder stik, så er der ingen grund til at blive bekymret for en ny global kuldeperiode. Men der er jo altid den mulighed at Solen ikke følger FN s klimapanel, og i hvert fald tyder meget på at Solen selv vil besvare spørgsmålet i løbet af det kommende årti.«når det forholder sig sådan med klimadebatten, er det måske ikke så mærkeligt at ingen interesserer sig for darwinkritikken. Også selvom udviklingslærens tankemønstre griber ind i vitale dele af samfundsdebatten. Men det kan alligevel undre at der ikke findes nogle watergate-journalister som er villige til at gå i flæsket på 23

4 24 det lukkede darwinmiljø. Hvad burde den kritiske journalist så være optaget af? Kulten Han kunne fx se nærmere på dyrkelsen af Darwin. Darwin er her i darwinåret blevet kaldt den største videnskabsmand overhovedet. Ja, mange har ligefrem gjort det til deres bekendelse at Darwin har givet deres tilværelse mening. Han er den sol som har fordrevet alle overtroens og troens skygger. Når man så hævder at evolutionslæren er lige så sikker som tyngdekraften, og det derfor er meningsløst (eller et udtryk for fundamentalisme) at sætte spørgsmålstegn ved Darwin, kunne man jo stille det drilske spørgsmål: Har Newton været genstand for samme (religiøse) dyrkelse? Har Einstein givet min tilværelse mening? Naturlig selektion OG journalisten kunne se på Darwins forklaring nr. 1: Den naturlige selektion/den naturlige udvælgelse. At Den naturlige Selektion ikke er Darwins opfindelse, er mindre vigtigt, trods det at det er dén idé han hyldes i begejstrede vendinger for. Nok så interessant er det at Darwin kom til at tvivle mere og mere på Den naturlige Selektions virkning efterhånden som han skrev sig gennem de seks versioner af Arternes Oprindelse. Han var måske kommet til at stille sig selv spørgsmålet:»hvorfor skulle Den naturlige Selektion kunne bevirke noget som den kunstige selektion ikke har kunnet?«den kunstige selektion har nemlig ikke kunnet frembringe grønlyseblå pippiheste med prikker på, røde katte ( røde katte er orange!) eller for den sags skyld lyseblå grise. Den har ikke kunnet forvandle raceduerne fra Darwins store hobby til andet end duer, bananfluer til andet end bananfluer og bakterier og vira til andet end bakterier og vira. Så hvordan i alverden skulle Den naturlige Selektion have kunnet give en fisk ben at gå på, en dino vinger, et primatlignende væsen et menneskeligt sprog. Nej, den kritiske journalist burde kunne få øje på den mytologiske brug af Den naturlige Selektion i stedet for blot at bøje sig i støvet for påstanden. En interessant udlægning I en diskussion om bedstemorhypotesen bliver Den naturlige Selektion tillagt nogle egenskaber som man vel må kalde ret så bemærkelsesværdige. Lone Frank diskuterer den i Weekendavisen den 31/ i artiklen Bare en overgang :»Hvad skal vi med gamle kvinder? Hvad er de til for? Det som lyder som en sexistisk bemærkning fra et old boys-omklædningsrum, er faktisk et spørgsmål af betydelig akademisk interesse. For en evolutionsbiolog er menopausen en intellektuel provokation; et naturfænomen der ikke umiddelbart giver mening. Med strengt darwinistiske øjne er det nemlig yderst vanskeligt at se visdommen i at kvinder skal miste deres frugtbarhed og alligevel leve videre et betragteligt tidsrum i bedste velgående.«det er heller ikke normalt, siger en ung evolutionsbiolog med henvisning til resten af dyreriget. Mennesket befinder sig i en eksklusiv klub med bl.a. rhesusaben, spækhuggeren og grindehvalen. Alt andet levende producerer afkom indtil det selv dør. Kvinder overalt på kloden oplever et dramatisk fald i fertiliteten efter de 40 med en radikal fysiologisk forandringsproces typisk i 50 erne. Færdig, slut! Det ligner et genetisk program der folder sig ud [ ] og den slags udvikles og udformes gerne af den naturlige selektion. Sagt på en anden måde: Det må være en evolutionær fordel at miste sin frugtbarhed midt i livet. Spørgsmålet er så bare, hvordan i alverden en kvinde viderefører sine gener mere effektivt ved at holde op med at videreføre sine gener? Ved at blive bedstemor! Som postmenopausal bedstemor kan kvinden bruge al sit krudt på at servicere sit dyrebare afkom og medvirke til at afkommets afkom også overlever. Det kan man så konstatere hos samler/jæger-folk fx i Tanzania, som man har studeret i dette øjemed. Her har man nemlig iagttaget at det er bedstemødrene der ta r det store slæb og bringer mest mad til huse. Sammen med den store hjerne og den oprette gang [ ] opfatter jeg menopausen som en af de biologiske egenskaber der er med til at gøre os distinkt menneskelige et væsen som er kvalitativt anderledes og mere end en abe. (Jared Diamond i Discover Magazine, 1996.) I faglige kredse møder bedstemorhypotesen dog modstand: Menopausen er ikke et evolutionært problem overhovedet, siger opponenterne. Overgangsalderen rammer fordi vi vha. teknologi har forlænget livet til et punkt hvor vi løber tør for æg [i årsalderen]. Der er intet om helst fordelagtigt i det. (Alison Galloway, antropolog.) (Teknologi vil i denne forbindelse sige alt efter opfindelsen af landbruget for år siden.) Andre antropologer har lige frem regnet på hard facts fra samler/jæger-folk. De har sat sig for at beregne om stammens bedstemødre rent faktisk har bidraget væsentligt til at holde ikke mindst deres børnebørn i live. Konklusion: Bidraget er ikke stort nok til at opveje tabet af deres egen fertilitet.

5 Der er virkninger af bedstemødrene, men de er for små. Og her når vi så frem til min pointe, nemlig at Den naturlige Selektion har nærmest guddommelig status blandt evolutionister. Hør bare svaret på den anførte indvending mod bedstemorhypotesen: Vissevasse, lyder det fra Jared Diamond, den slags kan også være vanskeligt for antropologer at beregne. Den naturlige udvælgelse er en langt dygtigere matematiker fordi den har haft millioner af år til at lave sine beregninger. Den konkluderede at fordelene ved menopause oversteg ulemperne, og at kvinderne kan gøre mere ved at gøre mindre. Lad os lige lade den stå et øjeblik. Den naturlige udvælgelse er en langt dygtigere matematiker [end antropologerne] til at lave sine beregninger Den konkluderede Hvordan var det nu lige?»evolutionslæren lige så sikker som tyngdekraften«at tillægge Den naturlige Selektion de egenskaber som her er beskrevet, svarer til at tyngdekraften skulle finde på at lade et glas falde blidere til jorden end andre genstande for så havde den beregnet at glasset ikke ville gå i stykker. Så Den naturlige Selektion er åbenbart ikke lige så blind som tyngdekraften! Den kan tydeligvis noget andet og mere end hvad der ligger i de almindelige naturlove. Som mikrobiologen M. Behe skriver som en slags konklusion på sin bog The Edge of Evolution:»Darwin og design forventer sig altså det stik modsatte når vi undersøger et i sandhed astronomisk antal organismer milliarder på milliarder. Indtil for ganske nylig har problemets omfang stillet sig i vejen for den ultimative test. MEN NU foreligger resultatet: Darwinismens mest basale forudsigelse er blevet falsificeret.«darwin and design hold opposite, firm expectations of what we should find when we examine a truly astronomical a hundred billion billion number of organisms. Up until recently, the magnitude of the problem precluded a definitive test. But now the results are in. Darwinism s most basic prediction is falsified. Hvad er det for et astronomisk antal organismer der er blevet undersøgt? Malaria-parasitten. Hvad er falsificeret? At der er intet komplekst, samvirkende maskineri på det molekylære plan der kan opbygges vha. Den naturlige Selektion og mutationer. Hvilken afgørende betydning har denne konstatering? At når milliardvis på milliadvis af malariaparasitter udsat for mutationer og Den naturlige Selektions matematiske beregninger ikke har kunnet frembringe ny kompleksitet i noget til sammenligning så simpelt som en malariaparasit, vil selv årmillioner i menneskets evolution ikke kunne bevirke en så afgørende nyskabelse som bedstemoreffekten. Det har ikke meget med empirisk videnskab at gøre, dette her. Og det burde Lone Frank som videnskabsjournalist have taget fat i. Og kan man ikke lide argumentet om design (fra ID-teorien), så kan man jo blot holde sig til at Darwins forklaring ikke holder. Der skal noget andet og bedre til. Det ville i enhver anden sammenhæng være den uhildede journalists naturlige konklusion. For det 3. kunne den kritiske journalist gå tilbage i historien og undersøge om det rent faktisk var fra religiøst hold Darwin mødte modstand. Eller om det var kollegerne som forkastede hans ideer i Arternes Oprindelse. Hvad var fx årsagen til at Darwin skrev sit værk om i løbet af de 6 udgaver? Galileomyten lever videre i ny og forstærket udgave i beretninger om abeprocesser, Kirkens modstand osv. Det kunne jo tænkes at journalisten ville opdage det utænkelige, at Darwinismen fra dag 1 var et religiøst projekt. Ikke nødvendigvis bevidst fra Darwins side. Men hans gode ven og kollega T. H. Huxley lagde ikke fingrene imellem. Kristendom var per definition det rene vrøvl, så alt andet var bedre. ALT anden end en hvilken som helst tolkning af skabelsesberetningen i den videnskabelige kontekst (som havde været naturlig for Newton), var at foretrække. Sagen på hovedet Så blot et minimum af journalistisk ihærdighed ville med al ønskelig tydelighed afsløre at sagen i dag er vendt fuldstændig på hovedet. Er det kun mig der kan se et demokratisk problem i en forskning som lukker sig selv omkring et bestemt ideologisk paradigme? At intet i naturen må have et formål, intet må være blevet til med en bestemt hensigt; teleologi (formål!) må ikke findes i biologien. Samtidig med at fysikerne taler frit om de samme begreber i kosmologien. Den danske astrofysiker Anja Andersen har fx påpeget det fantastisk heldige i at der i forbindelse med Jordens dannelse skete en supernovaeksplosion, afpasset i tid og rum, så de nødvendige tunge grundstoffer kunne blive dannet. Grundstoffer som var livsnødvendige (!) for den unge Jord. Så måske ville den demokratiske samfundsdebat have godt af at man kikkede lidt kritisk på de sædvanlige argumenter for udviklingslæren, i stedet for at affeje enhver darwinkritik som pseudovidenskab. Om det er pseudovidenskab vi i Origo og Genesis beskæftiger os med, kan man jo selv bedømme på denne konference. Er det religiøse argumenter der trækkes på i de professorforedrag der følger efter mit foredrag her? 25

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Synopsis: Intelligent design (bio-rel)

Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Problemformulering Tilhængerne af bevægelsen Intelligen Design (ID) påstår, at det er en videnskab og foreslår den som alternativ til Charles Darwins evolutionslære.

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !"#$%&'()*+*,-.,*/''*0"1234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!"#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*="327(3*8)0>"44"7#5!

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !#$%&'()*+*,-.,*/''*01234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*=327(3*8)0>447#5! Hvad fortæller du dig selv? om dig selv?!"#%&'()+,-.,/''0"12340)4)0%)56078)0397:!"#%&'()5!&9#73;)0)807(

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab din fremtid starter her Kære elev i folkeskolen AG Master Class er for dig, der er dygtig, ambitiøs og har en særlig interesse for at lære mere

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Rungende malm og råbende roser. *

Rungende malm og råbende roser. * Rungende malm og råbende roser. * En anmeldelse af Jakob Wolf (2004): Rosens Råb. Intelligent design i naturen. Opgør med Darwinismen. København: Forlaget Anis. Af Claus Emmeche Teologen Jakob Wolf giver

Læs mere

Kendsgerningerne taler for sig selv

Kendsgerningerne taler for sig selv Kendsgerningerne taler for sig selv Af cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Creationisten og evolutionisten kan betragte den samme abe, men mens creationisten ser det som et argument for skabelse,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

AT 3.2 - Evolution kontra religion - Biologi B & Religion C

AT 3.2 - Evolution kontra religion - Biologi B & Religion C AT 3.2 - Evolution kontra religion - Problemformulering I perioden 1800-1900 kom den engelske naturforsker Charles Darwin med en teori om arternes evolution, som førte til et videnskabeligt gennembrud.

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Her finder du Torben Wiese s præsentation fra:

Her finder du Torben Wiese s præsentation fra: Her finder du Torben Wiese s præsentation fra: Yderligere information, foredrag, uddannelser nyhedsbreve, bøger m.m. finder du på: www.habitmanager.com www.brydvanen.dk Bryd vanerne, og bliv en bedre sælger

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kronik: Det skal kunne betale sig at tænke sig om!

Kronik: Det skal kunne betale sig at tænke sig om! Kronik: Det skal kunne betale sig at tænke sig om! Kristian Kreiner April 2008 I denne kronik vil jeg illustrere, hvordan man i byggeriet kan komme galt af sted, når man tænker sig om og gør sig umage.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere