Står vi med et demokratisk problem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Står vi med et demokratisk problem?"

Transkript

1 Står vi med et demokratisk problem? I skolen, i forskningen, i medierne og i samfundsdebatten? Foredrag af K. Aa. Back på Nordisk Skabelseskonference, sept i Göteborg Demokrati er den værste styreform der findes men alt andet man har prøvet, er værre, skulle Churchill engang have udtalt. Democracy is the worst form of government except for all those others that have been tried. ~ Winston Churchill Churchill har også sagt at det bedste argument mod demokratiet møder man i en enhver samtale på blot 5 min. med den almindelige vælger. The best argument against democracy is a five-minute conversation with the average voter. ~ Winston Churchill Skal vi tage den alvorlige side af disse aforismer, må vi sige at demokrati ikke er en selvfølge, og at demokrati har visse forudsætninger. Det har man nok glemt i dag hvor man er tilbøjelig til at tage sagen for givet. At det ikke er noget selvfølgeligt, kan man konstatere ved blot at se ud over verden. Men man kan på en måde også blot vende blikket indad. For jeg vil påstå at vi faktisk er ved at have et demokratisk problem i og med at på et ganske bestemt område indskrænkes ytringsfriheden betragteligt. Ikke på den måde at man indrømmer at de politisk ukorrek- te synspunkter undertrykkes, snarere som en snigende tendens. Men lad os se på forudsætningerne for det moderne demokrati. De består nemlig i noget historisk og i noget aktuelt samfundsmæssigt. Historikeren Søren Mørch har i bogen Store forandringer stille sig selv spørgsmålet:»hvorfor er den europæiske civilisation endt med at dominere verden? For det lå i 1500-tallet slet ikke i kortene at dette vestlige udkantsområde ville tage førertrøjen, omgivet som det var af langt mægtigere stormagter som Kina, Indien og de muslimske stater.«og hans vigtigste svar er: Fordi vi har været nysgerrige. Altså at vores trang til viden har ført os langt hen ad vejen mod hvor vi befinder os som europæere i dag. Og jeg vil gerne tilføje: Fordi vi har givet hinanden lov til at være uenige. Det er nemlig sådan at i et demokrati er det ikke enighed, men uenighed der gør stærk I og med at der ikke har været en europæisk centralmagt som har kunnet ensrette meningerne, har vi altid kunnet diskutere, skændes, råbe ad hinanden, være fløjtende uenige. [Og i modsætning til galileomytens påstand om det modsatte er denne diskussion også foregået inden for Romerkirken. Kirken har langt op i europæisk historie stået for uddannelse og oplysning. Tænk blot på at i Den lyse Middelalder havde naturforskere og filosoffer et fælles kommunikationsmiddel, sproget latin. Det kan man slet ikke overvurdere.] Så i dag er denne uenighed denne diskussion af alt mellem himmel og jord blevet et kendetegn for det demokratiske samfund. I skolen, i forskningen, i medierne og i samfundsdebatten. Så hvis der er noget vi opdrager vores skolebørn til, så er det uenighed. Ja, mange af mine elever har været så dygtige til at diskutere, at de har kunnet diskutere hvad som helst de ikke havde forstand på! Og det er naturligvis bagsiden af medaljen (i hvert fald i det danske skolesystem), at man har lagt for lidt vægt på konkret viden. Og dermed kan man jo også 21

2 22 komme ud for de mest fantastiske argumenter i diverse diskussioner, fordi argumenterne er fast forankret i den blå luft! Så uden nysgerrighed, diskussionslyst og konkret viden må man nok give Churchill ret i hans noget pessimistiske udsagn om gennemsnitsvælgeren. Og det må vel være her det med den konkrete viden nogle i den aktuelle samfundsdebat ser et problem. I Danmark har vi jo med Grundtvig og Kold en ganske lang og god tradition med friskoler. Enhver kreds af forældre kan oprette deres egen friskole i konkurrence med/som supplement til Den danske Folkeskole. Til at begynde med (i 1800-tallet) lagde man vægt på det frie ord i modsætning til for megen terperi og udenadslære, og så var man også levende optaget af skolens folkelige opdragelse til demokratiet. At Danmarks- og bibelhistorien blev formidlet af lærerens levende fortælling var også en opdragelse til demokrati. Men som det er sket med så mange andre gode ordninger, kan den liberale danske friskolelovgivning misbruges. Og det er den blevet. Af samme årsag er friskolelovgivningen blevet strammet betydeligt ad flere omgange. En af dem var den som kunne kaldes Tvindskoleopstramningen. Da Tvindcirkusset i socialismens og solidaritetens hellige navn var blevet afsløret i opbygning af temmelig usolidariske fonde, blev de økonomiske muligheder for alle friskoler naturligvis strammet. Det havde jo aldrig været meningen af statens tilskud til de frie grundskoler skulle bruges til personlig økonomisk vinding. Sådan er det jo altid, når nogle ikke kan finde ud af at holde sig til loves ånd, men kører benhårdt på dens bogstav, går det ud over alle som godt kan finde ud af hvad intentionerne er bag den hidtidige frihed. Og på et tidspunkt hvor friskoleloven var blevet brugt til at oprette hvad man i pressen udskreg til en slags koranskoler, begyndte man også at blande sig mere detaljeret i friskolernes læseplaner. En indblanding som også er kommet til at gå ud over alle, bl.a. de kristne friskoler. Jeg har selv været med til at oprette en kristen friskole i københavnsområdet i Mange har set oprettelsen af de kristne friskoler som en protest mod den integrerede sexualundervisning. Men det var faktisk ikke hovedsagen for os. Vi var lige så meget optaget af at ungerne skulle lære noget. Ritts U90 tegnede et uhyggeligt fremtidsperspektiv for den danske skole. Og en af mine kæpheste (dengang også) var at de skulle have reel viden om udviklingslæren. For jeg havde opdaget at det vi troede vi vidste om Darwins lære, ikke svarede helt til virkeligheden. Der var en del ubesvarede spørgsmål. Og de er unægtelig ikke blevet mindre i årene som er gået. Men netop dette spørgsmål er nu blevet brændende i den danske debat. Og her rammer vi ind i endnu et misbrug af demokratiet, og det hænger på den fjerde statsmagt. Startskuddet kom med et tv-indslag fra en skolegård på en kristen friskole hvor en elev blev spurgt om han troede på Darwin. Og da den troskyldige elev beredvilligt svarede på den venlige journalists listige spørgsmål at det gjorde han sandelig ikke, brød helvede løs. Beskyldninger om fundamentalisme og mørk middelalder føg gennem luften. Spørgsmål til ministeren. Krav om fjernelse af tilskud. Stramning af lovgivning. Her viste den fjerde statsmagt sit styggeste ansigt. Jeg har i hvert fald ikke kunnet få øje på en eneste journalist som har forsøgt at være mindre enøjet. I kampens hede var der naturligvis ingen der havde spurgt den arme elev hvorfor han ikke troede på Darwin! Det kunne jo rent faktisk være at det skyldtes at han vidste for meget om udviklingslæren til at han slugte den råt. Vidste for meget?! Hvad vil det sige? Det kan man vel ikke! Åbenbart. For det underlige er at inden for denne særlige videnskabsgren må der ikke herske uenighed. Darwin står ikke til diskussion. Helst heller ikke for meget i pressen. Og lærere (og skoler) som gerne vil oplyse deres elever lidt mere end gennemsnittet om hvad der ligger bag de forskellige påstande i evolutionslæren, ses ikke på med milde øjne. Så i stedet for at tage den faglige diskussion, er man tilsyneladende blot optaget af en jagt på darwinskeptikere, ID-folk og, værst af alt, creationister. For mig er det lidt mærkeligt at være vidne til. Inden for andre fag har der altid været plads til den heftige videnskabelige diskussion. I fysikken, fx. Gud spiller ikke med terninger Ingen tvivl om at Einstein hadede Bohrs udfordring af det verdensbillede som Einstein havde tegnet med sin relativitetsteori. På nøjagtig samme måde som Einstein blev hadet da han første gang præsenterede sine nye ideer. Men fordi Einstein kastede det religiøse argument Einstein

3 ind i debatten mellem de to om at Gud ikke spiller med terninger, var der ingen som anklagede ham for at være creationist. [OBS! Skal vi blive i billedet, spiller Gud altså med terninger: Bohr havde jo ret med sin komplementaritetsteori.] På samme måde i den kosmologiske ende af fysikken: Da George Gamow i sin tid udfordrede Fred Hoyles Steady State Theori med sit Big Bang, blev han faktisk i første omgang afvist med argumentet om at Big Bang smager for meget af skabelsestænkning. For den logiske konsekvens af at universet til stadighed udvider sig, er jo at det i går var mindre udvidet end det er i dag, og endnu mindre i forgårs osv. Indtil det punkt hvor man ikke kan komme længere: punktet The Big Bang! Men uanset om nogle kosmologer gerådede ud i en ufrugtbar diskussion om hvorvidt Big Bang nu var udslag af en creationistisk tankegang eller ej, vandt George Gamow diskussionen. Og i dag regner man bl.a på grund af baggrundsstrålingen Big Bang teorien for holdbar. Så dengang jeg i gymnasiet hos lektor Nymand holdt foredrag om rødforskydning, dopplereffekt og universets udvidelse, var det Hoyle der repræsenterede det fornuftige, det paradigme man holdt sig til. Gamow var lidt for fantasifuld. På ganske samme måde hørte kontinentaldriftsteorien dengang i 60 erne til under det mere eksotiske stofområde. Bjergkædedannelsen blev forklaret med geosynklinalteorien, en teori som var lige så sikker som evolutionsteorien hed det sig dengang. Men når nu tider skifter, og sæder mildnes inden for geologien, kosmologien og den teoretiske fysik, hvorfor er der så ikke rigtigt sket noget inden for biologi? Dét burde den vakse videnskabsjournalist være optaget af, frem for at bidrage til koret om at darwinkritikere ikke er rigtige forskere, og at de driver pseudovidenskab, samt mikrofonholderkonceptet om at alle er enige, og der er ikke noget at diskutere. En anden diskussion Men lad os lige foretage et spring til et andet område hvor diskussion af forskningsresultater åbenbart tilsvarende et ilde set. [Ikke helt så vandtæt som mht. darwinkritikken, der findes trods alt visse kritiske røster som kommer til orde i pressen.] Nemlig Klimadebatten I en artikel i weekendavisen, 6. marts 2009, Solen i centrum tales der lige frem om en paradigmekrig.»kopernikus mødte massiv modstand [bl.a. fra vores egen Tycho Brahe] da han satte Solen og ikke Jorden i centrum for Universet på samme måde som [astrofysikeren Henrik] Svensmark i dag har problemer med at få Solen og stjernerne i centrum for klimadebatten. [ ]«Vi river lige et par citater ud af sammenhængen, og alle fremhævelser er mine:»man kan så spørge hvorfor man ikke forkaster teorien om den menneskeskabte opvarmning til fordel for solplet-teorien når nu kendsgerningerne taler for det? Ud fra den almindelige opfattelse af videnskabelig viden som empirisk baseret, burde netop dette ske. Men som Kuhns teori om videnskabelige revolutioner påstår, opgives et gammelt paradigme ikke til fordel for et nyt, blot fordi kendsgerninger og forsøgsresultater ikke stemmer overens med teorien. [ ]Hvad enten vi taler om nutidens konkurrerende klimamodeller eller udviklingen i fortidens astronomi, kan man ikke komme uden om at der også er magtinteresser på spil af både politisk og økonomisk art og disse interesser kan have afgørende indflydelse på hvilket paradigme der løber af med sejren. [ ]Dette betyder ikke mindst at forskningen inden for rammerne af paradigmet om drivhuseffekten får større bevågenhed fra fx FN s klimapanel der formidler forskningsresultater til politikerne. Man må ikke glemme at FN er en politisk organisation, og i klimapanelet skeler man selvfølgelig også til hvilken type forskningsresultater politikerne er interesserede i hvilke teorier de kan bruge i deres politiske arbejde, og hvilke de ikke kan bruge. Derudover er selve forskningsindsatsen styret af adgangen til forskningsmidler som til dels også er politisk bestemt. Uanset hvor rigtig eller forkert en teori er, gælder det at jo flere midler der bevilges til dens område, desto flere hjerner vil der være til at forsvare den og få den til at forekomme plausibel. Om klimateorierne gælder det derfor også at vores naturvidenskabelige verdensbillede er under indflydelse af politiske og sociale interesser. [ ]I debatten mellem tilhængere af alternative verdensbilleder, såsom astrologiens på den ene side og det naturvidenskabelige verdensbillede på den anden, har sidstnævnte ofte slået på at dets paradigme er empirisk baseret og stemmer overens med objektive fakta, mens astrologerne blot finder på bortforklaringer når deres forudsigelser ikke holder stik. Men som klimadebatten viser, kan denne kritik også rettes mod dele af naturvidenskaben. [ ]«I en artikel fra nov i samme avis om samme emne hedder det:»i sin sidste rapport vedtog FN s klimapanel at reducere Solens rolle for Jordens klima til nærmest ingenting, og hvis det holder stik, så er der ingen grund til at blive bekymret for en ny global kuldeperiode. Men der er jo altid den mulighed at Solen ikke følger FN s klimapanel, og i hvert fald tyder meget på at Solen selv vil besvare spørgsmålet i løbet af det kommende årti.«når det forholder sig sådan med klimadebatten, er det måske ikke så mærkeligt at ingen interesserer sig for darwinkritikken. Også selvom udviklingslærens tankemønstre griber ind i vitale dele af samfundsdebatten. Men det kan alligevel undre at der ikke findes nogle watergate-journalister som er villige til at gå i flæsket på 23

4 24 det lukkede darwinmiljø. Hvad burde den kritiske journalist så være optaget af? Kulten Han kunne fx se nærmere på dyrkelsen af Darwin. Darwin er her i darwinåret blevet kaldt den største videnskabsmand overhovedet. Ja, mange har ligefrem gjort det til deres bekendelse at Darwin har givet deres tilværelse mening. Han er den sol som har fordrevet alle overtroens og troens skygger. Når man så hævder at evolutionslæren er lige så sikker som tyngdekraften, og det derfor er meningsløst (eller et udtryk for fundamentalisme) at sætte spørgsmålstegn ved Darwin, kunne man jo stille det drilske spørgsmål: Har Newton været genstand for samme (religiøse) dyrkelse? Har Einstein givet min tilværelse mening? Naturlig selektion OG journalisten kunne se på Darwins forklaring nr. 1: Den naturlige selektion/den naturlige udvælgelse. At Den naturlige Selektion ikke er Darwins opfindelse, er mindre vigtigt, trods det at det er dén idé han hyldes i begejstrede vendinger for. Nok så interessant er det at Darwin kom til at tvivle mere og mere på Den naturlige Selektions virkning efterhånden som han skrev sig gennem de seks versioner af Arternes Oprindelse. Han var måske kommet til at stille sig selv spørgsmålet:»hvorfor skulle Den naturlige Selektion kunne bevirke noget som den kunstige selektion ikke har kunnet?«den kunstige selektion har nemlig ikke kunnet frembringe grønlyseblå pippiheste med prikker på, røde katte ( røde katte er orange!) eller for den sags skyld lyseblå grise. Den har ikke kunnet forvandle raceduerne fra Darwins store hobby til andet end duer, bananfluer til andet end bananfluer og bakterier og vira til andet end bakterier og vira. Så hvordan i alverden skulle Den naturlige Selektion have kunnet give en fisk ben at gå på, en dino vinger, et primatlignende væsen et menneskeligt sprog. Nej, den kritiske journalist burde kunne få øje på den mytologiske brug af Den naturlige Selektion i stedet for blot at bøje sig i støvet for påstanden. En interessant udlægning I en diskussion om bedstemorhypotesen bliver Den naturlige Selektion tillagt nogle egenskaber som man vel må kalde ret så bemærkelsesværdige. Lone Frank diskuterer den i Weekendavisen den 31/ i artiklen Bare en overgang :»Hvad skal vi med gamle kvinder? Hvad er de til for? Det som lyder som en sexistisk bemærkning fra et old boys-omklædningsrum, er faktisk et spørgsmål af betydelig akademisk interesse. For en evolutionsbiolog er menopausen en intellektuel provokation; et naturfænomen der ikke umiddelbart giver mening. Med strengt darwinistiske øjne er det nemlig yderst vanskeligt at se visdommen i at kvinder skal miste deres frugtbarhed og alligevel leve videre et betragteligt tidsrum i bedste velgående.«det er heller ikke normalt, siger en ung evolutionsbiolog med henvisning til resten af dyreriget. Mennesket befinder sig i en eksklusiv klub med bl.a. rhesusaben, spækhuggeren og grindehvalen. Alt andet levende producerer afkom indtil det selv dør. Kvinder overalt på kloden oplever et dramatisk fald i fertiliteten efter de 40 med en radikal fysiologisk forandringsproces typisk i 50 erne. Færdig, slut! Det ligner et genetisk program der folder sig ud [ ] og den slags udvikles og udformes gerne af den naturlige selektion. Sagt på en anden måde: Det må være en evolutionær fordel at miste sin frugtbarhed midt i livet. Spørgsmålet er så bare, hvordan i alverden en kvinde viderefører sine gener mere effektivt ved at holde op med at videreføre sine gener? Ved at blive bedstemor! Som postmenopausal bedstemor kan kvinden bruge al sit krudt på at servicere sit dyrebare afkom og medvirke til at afkommets afkom også overlever. Det kan man så konstatere hos samler/jæger-folk fx i Tanzania, som man har studeret i dette øjemed. Her har man nemlig iagttaget at det er bedstemødrene der ta r det store slæb og bringer mest mad til huse. Sammen med den store hjerne og den oprette gang [ ] opfatter jeg menopausen som en af de biologiske egenskaber der er med til at gøre os distinkt menneskelige et væsen som er kvalitativt anderledes og mere end en abe. (Jared Diamond i Discover Magazine, 1996.) I faglige kredse møder bedstemorhypotesen dog modstand: Menopausen er ikke et evolutionært problem overhovedet, siger opponenterne. Overgangsalderen rammer fordi vi vha. teknologi har forlænget livet til et punkt hvor vi løber tør for æg [i årsalderen]. Der er intet om helst fordelagtigt i det. (Alison Galloway, antropolog.) (Teknologi vil i denne forbindelse sige alt efter opfindelsen af landbruget for år siden.) Andre antropologer har lige frem regnet på hard facts fra samler/jæger-folk. De har sat sig for at beregne om stammens bedstemødre rent faktisk har bidraget væsentligt til at holde ikke mindst deres børnebørn i live. Konklusion: Bidraget er ikke stort nok til at opveje tabet af deres egen fertilitet.

5 Der er virkninger af bedstemødrene, men de er for små. Og her når vi så frem til min pointe, nemlig at Den naturlige Selektion har nærmest guddommelig status blandt evolutionister. Hør bare svaret på den anførte indvending mod bedstemorhypotesen: Vissevasse, lyder det fra Jared Diamond, den slags kan også være vanskeligt for antropologer at beregne. Den naturlige udvælgelse er en langt dygtigere matematiker fordi den har haft millioner af år til at lave sine beregninger. Den konkluderede at fordelene ved menopause oversteg ulemperne, og at kvinderne kan gøre mere ved at gøre mindre. Lad os lige lade den stå et øjeblik. Den naturlige udvælgelse er en langt dygtigere matematiker [end antropologerne] til at lave sine beregninger Den konkluderede Hvordan var det nu lige?»evolutionslæren lige så sikker som tyngdekraften«at tillægge Den naturlige Selektion de egenskaber som her er beskrevet, svarer til at tyngdekraften skulle finde på at lade et glas falde blidere til jorden end andre genstande for så havde den beregnet at glasset ikke ville gå i stykker. Så Den naturlige Selektion er åbenbart ikke lige så blind som tyngdekraften! Den kan tydeligvis noget andet og mere end hvad der ligger i de almindelige naturlove. Som mikrobiologen M. Behe skriver som en slags konklusion på sin bog The Edge of Evolution:»Darwin og design forventer sig altså det stik modsatte når vi undersøger et i sandhed astronomisk antal organismer milliarder på milliarder. Indtil for ganske nylig har problemets omfang stillet sig i vejen for den ultimative test. MEN NU foreligger resultatet: Darwinismens mest basale forudsigelse er blevet falsificeret.«darwin and design hold opposite, firm expectations of what we should find when we examine a truly astronomical a hundred billion billion number of organisms. Up until recently, the magnitude of the problem precluded a definitive test. But now the results are in. Darwinism s most basic prediction is falsified. Hvad er det for et astronomisk antal organismer der er blevet undersøgt? Malaria-parasitten. Hvad er falsificeret? At der er intet komplekst, samvirkende maskineri på det molekylære plan der kan opbygges vha. Den naturlige Selektion og mutationer. Hvilken afgørende betydning har denne konstatering? At når milliardvis på milliadvis af malariaparasitter udsat for mutationer og Den naturlige Selektions matematiske beregninger ikke har kunnet frembringe ny kompleksitet i noget til sammenligning så simpelt som en malariaparasit, vil selv årmillioner i menneskets evolution ikke kunne bevirke en så afgørende nyskabelse som bedstemoreffekten. Det har ikke meget med empirisk videnskab at gøre, dette her. Og det burde Lone Frank som videnskabsjournalist have taget fat i. Og kan man ikke lide argumentet om design (fra ID-teorien), så kan man jo blot holde sig til at Darwins forklaring ikke holder. Der skal noget andet og bedre til. Det ville i enhver anden sammenhæng være den uhildede journalists naturlige konklusion. For det 3. kunne den kritiske journalist gå tilbage i historien og undersøge om det rent faktisk var fra religiøst hold Darwin mødte modstand. Eller om det var kollegerne som forkastede hans ideer i Arternes Oprindelse. Hvad var fx årsagen til at Darwin skrev sit værk om i løbet af de 6 udgaver? Galileomyten lever videre i ny og forstærket udgave i beretninger om abeprocesser, Kirkens modstand osv. Det kunne jo tænkes at journalisten ville opdage det utænkelige, at Darwinismen fra dag 1 var et religiøst projekt. Ikke nødvendigvis bevidst fra Darwins side. Men hans gode ven og kollega T. H. Huxley lagde ikke fingrene imellem. Kristendom var per definition det rene vrøvl, så alt andet var bedre. ALT anden end en hvilken som helst tolkning af skabelsesberetningen i den videnskabelige kontekst (som havde været naturlig for Newton), var at foretrække. Sagen på hovedet Så blot et minimum af journalistisk ihærdighed ville med al ønskelig tydelighed afsløre at sagen i dag er vendt fuldstændig på hovedet. Er det kun mig der kan se et demokratisk problem i en forskning som lukker sig selv omkring et bestemt ideologisk paradigme? At intet i naturen må have et formål, intet må være blevet til med en bestemt hensigt; teleologi (formål!) må ikke findes i biologien. Samtidig med at fysikerne taler frit om de samme begreber i kosmologien. Den danske astrofysiker Anja Andersen har fx påpeget det fantastisk heldige i at der i forbindelse med Jordens dannelse skete en supernovaeksplosion, afpasset i tid og rum, så de nødvendige tunge grundstoffer kunne blive dannet. Grundstoffer som var livsnødvendige (!) for den unge Jord. Så måske ville den demokratiske samfundsdebat have godt af at man kikkede lidt kritisk på de sædvanlige argumenter for udviklingslæren, i stedet for at affeje enhver darwinkritik som pseudovidenskab. Om det er pseudovidenskab vi i Origo og Genesis beskæftiger os med, kan man jo selv bedømme på denne konference. Er det religiøse argumenter der trækkes på i de professorforedrag der følger efter mit foredrag her? 25

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Noget om ribben og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Af K. Aa. Back Har kvinder og mænd lige mange ribben? Ja, selvfølgelig! Hvordan kan man dog finde på at stille så tåbeligt

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 5. januar 2014 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. Salmer. DDS 712 Vær velkommen, Herrens år. DDS 392 Himlene, Herre,

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !"#$%&'()*+*,-.,*/''*0"1234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!"#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*="327(3*8)0>"44"7#5!

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !#$%&'()*+*,-.,*/''*01234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*=327(3*8)0>447#5! Hvad fortæller du dig selv? om dig selv?!"#%&'()+,-.,/''0"12340)4)0%)56078)0397:!"#%&'()5!&9#73;)0)807(

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 1 Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 Åbningshilsen 8. søndag før påske. Søndag Seksagesima, 60 dage cirka til påske, to måneder til

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

21.s.e.trin.A Johs 4,46-53 Salmer: Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi.

21.s.e.trin.A Johs 4,46-53 Salmer: Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi. 21.s.e.trin.A. 2015. Johs 4,46-53 Salmer: 743-59-414 582-400-6 Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi. Jeg kan ikke flytte bjerge, -betyder det så, at jeg ikke tror. Disciplene

Læs mere

En lille fjer til fem dinoer

En lille fjer til fem dinoer En lille fjer til fem dinoer [En artikel der ikke blev plads til i ORIGOs diskussionstemanumre 131/132] Af Knud Aa. Back, pens. biologilærer, efter en idé i det svenske Genesis Tegning fra The mammals

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Synopsis: Intelligent design (bio-rel)

Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Problemformulering Tilhængerne af bevægelsen Intelligen Design (ID) påstår, at det er en videnskab og foreslår den som alternativ til Charles Darwins evolutionslære.

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Religion og videnskab

Religion og videnskab Religion og videnskab Undervisningsforløb 3 - Origins2017 1 Religion og videnskab Undervisningsforløb 3 - Origins2017 Dag 1 Lektie til dag 1: Artiklen Videnskab og tro af Niels og Ole Hartling (se alle

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere