Rapport om retlige problemer ved offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open source software. december IT- og Telestyrelsen ITA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om retlige problemer ved offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open source software. december 2006. IT- og Telestyrelsen ITA"

Transkript

1 Rapport om retlige problemer ved offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open source software Indhold: 1 En kort indføring i OSS-licenseringens problem Problemoversigt Den politiske fokus OSS-licensernes kendetegn Læsevejledning OSS-licensens udfordringer Den ophavsretlige udfordring Den aftaleretlige udfordring OSS-licenser og ophavsret Den ophavsretlige beskyttelse Eksemplarfremstilling og brug Om programbrug og tilgængeliggørelse At skabe, tilrette og videreudvikle et værk Kontrollen med licenstagere og brugere Open source fri eller gratis software? Den internationale dimension Risikoscenarier Oversigt Rettighedsscenarier Funktionalitetsscenarier Kompromitteringsscenarier Open source-licenserne Typiske vilkår Oversigt Den primære licens Copyleft-vilkår Åbenhedsregulering Oplysningsforpligtelser Ansvarsfraskrivelser Andre forskrifter og anvisninger Beskrivelse af de enkelte OSS-licenser GPL LGPL BSD-licensen MIT-licensen Mozilla Public License Apache licenserne december 2006 ITA Videnscenter For Software

2 2.3 Sammenfattende oversigt Den praktiske anvendelse af OSS-licenserne Problemstilling Oversigt Læsevejledning Brugsscenarier Intern brug integreret med proprietær software Ekstern brug Udviklingsopgaver Distributionsscenarier Distribution af den oprindelige OSS Distribution af videreudviklet OSS Udliciteringsscenarier Aftaleretlige spørgsmål Problemoversigt Aftalebindinger Hvilken aftalerelation skaber OSS-licensen? Hvem er forpligtet af OSS-licensen? Gyldighedsspørgsmål Leverandørens hæftelse i OSS-leverancer OSS-licensernes regulering Ansvarsreguleringen i de nye statslige IT-standardkontrakter Risikoen for underleverandørens misligholdelse Risikoen for krænkelse af tredjeparts immaterialret Licenshåndteringen i de statslige IT-standardkontrakter Problemstillingen Licensspørgsmål i K Rettighedshånteringen i udkastet til K Vejledning om anskaffelse af OSS-produkter Indledende overvejelser Intern brug Integreret brug Distribution Uafhængige udviklere Ordliste Stikord Anvendt litteratur Bilag 1: The GNU General Public License (GPL) Bilag 2: Centrale bestemmelser i ophavsretsloven Side 2 Resume: Denne rapport redegør for de retlige problemer ved offentlige myndigheders brug af open source software (OSS), hvad enten denne anskaffes ( indgående OSS ), eller når myndighedens egen udvikling stilles til rådighed for almenheden ( udgående OSS ). Rapporten tager fokus på et antal udvalgte, ofte benyttede,

3 OSS-licenser, jf. nærmere afsnit 2 med fokus på den mest benyttede OSS-licens, GPL (bilag 1). Med udgangspunkt i de ophavsetlige hovedregler (afsnit 1.2) undersøges det, hvordan disse licenser kan begrænse myndighedens handlefrihed i de to scenarier. Det konkluderes, at OSS baseret på en såkaldt copyleftregulering (der kendetegnes ved at licenstageren forpligter sig til at videreføre licensen ved videredistribution) kan være til hinder for, at OSS integreres med proprietær software (afsnit 3). Omfanget af disse licensbegrænsninger må derfor nøje overvejes, men denne overvejelse er principielt ikke anderledes end den, myndigheden ideelt set bør foretages ved anskaffelse af proprietære licenser. Ligeledes konkluderes det (afsnit 4), at OSS-licenstageren ikke indgår i et sædvanligt aftaleforhold med OSS-licensgiveren. Dette indebærer bl.a., at licenstageren i givet fald må dække sig ind ved særlige aftaler, hvis der er ønske om at få garantier for funktionalitet og vedligeholdelse. Rapportens konklusioner sammenfattes i en kort vejledning (afsnit 5). I afsnit findes en læsevejledning. 1 En kort indføring i OSS-licenseringens problem Side Problemoversigt Den politiske fokus Gennem de seneste år har det været fokus på de fordele, der kan være ved at basere IT-systemer på software, der stilles til rådighed ikke-kommercielt ved såkaldte open source-licenser. Interessen for denne Open Source Software (i det følgende kaldet OSS) skyldes navnlig et stigende erfaringsmateriale med velfungerende programløsninger. Fordelene er iøjnefaldende: Licenserne indebærer, at der ikke skal betales for brugen, og at brugeren ved at råde over kildetekst kan rette fejl eller videreudvikle programmet. Af samme grund vil OSS-miljøerne ofte på frivilligt grundlag tilvejebringe hyppigere fejlrettelser end i den traditionelle kommercielle softwareverden. Denne praksis er navnlig vokset frem i USA med udspring i såkaldte open source miljøer. Deltagerne i disse miljøer har bl.a. været privatpersoner, der har skrevet programmerne i fritiden. Gennem diskussioner og erfaringsudveksling har man ikke alene udviklet nye OSS-produkter, men også fastlagt de vilkår, der skal være gældende herfor. Mange af de OSS-programudviklere, der tilbyder deres programmer gratis under en OSS-licens, har været motiveret af tanken om hermed at yde et egennyttigt bidrag til samfundet. I nogle OSS-licenser er denne tanke gennemført så konsekvent, at det er en betingelse for at opnå licensen, at man også stiller nye versioner til rådighed under samme licens, hvis man vælger at sprede dem videre. Sådanne licenser kaldes undertiden for copyleft -licenser, idet de med et ordspil fra det engelske ord copyright, bruger ophavsretten til at opnå det modsatte af hvad den sædvanligvis bruges til, nemlig at sprede værker frit, uden betaling og til almenhedens bedste, frem for at holde den i et snævert rum til glæde alene for rettighedshaveren.

4 1.1.2 OSS-licensernes kendetegn Open source (underforstået: source code) betyder isoleret set åben kildetekst. Kildeteksten til et edb-program er den version, programmøren bruger, når han skriver programmet eller retter fejl i det. I den kommercielle verden beholdes kildetekst-versionen hos programmets producent (rettighedshaver). Brugerens tilladelse (licens) til programmet angår kun den version, som er nødvendigt for at bruge det på maskinen, den såkaldte objektkode. Dette er ligeledes forudsat i en af de statslige IT-kontrakter, der udtrykkeligt foreskriver, at der eventuelt kan indgås aftale om etablering af en deponeringsordning. Se herved bilag 14 til K33 og henvisningen hertil i pkt. 6, stk. 2. I forslaget til den nye statslige IT-kontrakt, K02, er det forudsat, at kunden får en brugsret til kundespecifikt programmel, der bl.a. omfatter kildetekster. Leverandøren skal med faste intervaller og senest umiddelbart efter kundens godkendelse af en delleveranceprøve foretage sådanne foranstaltninger, der gør kildekoden for dette tilgængelig for kunden i tilfælde af leverandørens misligholdelse. Denne pligt kan opfyldes ved en løbende deponering hos tredjemand. Side 4 Også før den moderne OSS-licenspraksis er det forekommet, at kildetekst leveres sammen med det program, brugeren opnåede licens til. En sådan praksis har man f.eks. kendt i relation til styresystemet Unix (som en del af de førnævnte open source-miljøer da også udspringer fra). Ligeledes har det været almindeligt, at en bruger, der afholdt samtlige omkostninger til sin leverandørs udvikling af et edbprogram, også opnåede ret til dets kildetekstversion. De OSS-licenser, der tales om i denne redegørelse, har som sagt tre kendetegn: Softwaren stilles til rådighed for almenheden (f.eks. via Internettet) med fuld ( open ) adgang til kildetekst ( source code ): Licenstager betaler ikke for brugen af denne software, men Licenstager underlægger sig til gengæld retlige begrænsninger af anden art. Nogle OSS-licenser bærer derudover følgende kendetegn: Licensgiver har udviklet softwaren på ikke-kommercielt grundlag; Licensen tillader kun distribution af nye versioner af softwaren efter samme regler som licensen angiver (såkaldte copyleft-begrænsninger). Blandt de toneangivende eksempler på licenser til OSS kan nævnes følgende, der indgår som grundlag for denne redegørelse 1 : 1 De nævnte licenser er tilgængelige fra følgende URL-adresser:

5 GPL LGPL BSD-licensen MIT-licensen Mozilla 1-licensen Apache 1-licensen Apache 2.0-licensen Foruden disse licenser findes der en række andre OSS-licenser, der ikke indgår i denne redegørelse, herunder Clarified Artistic License (CAL), se Side 5 Deutsche Freie Software Lizenz, se Perl Artistic License, se The Open Source Definition, se En oversigt over andre open source licenser findes i øvrigt på Læsevejledning Denne vejledning forklarer, hvordan OSS-programmer fungerer i det ophavsretlige og aftaleretlige system: Hvad er det for regler, licenserne bygger på, og hvordan spiller OSS-licenserne sammen med de aftalepligter, der i øvrigt danner rammerne for en systemanskaffelse. Vejledningen kommer ind på en række juridiske spørgsmål, men forudsætter ingen juridisk kyndighed. Særlige tekniske og juridiske termer er forklaret i ordlisten. Læsere der ønsker at vide, hvordan ophavsretsloven regulerer OSS-licenser, bør læse afsnit 1.2. Læsere, der ved hvad OSS er, men som ønsker at vide, hvilke problemer der kan være ved at benytte OSS-licenser, henvises til afsnit 1.3. Læsere, der ønsker en indledende introduktion til alle de spørgsmål, vejledningen omhandler, kan læse de næstfølgende afsnit.

6 1.1.4 OSS-licensens udfordringer OSS-licensen giver anledning til vanskelige overvejelser for den bruger, der overvejer at basere sin IT på OSS eller stille egenudviklet software til rådighed for andre på en OSS-licens. Vanskelighederne skyldes to forhold, der adskiller disse licenser fra sædvanlige programlicenser: For det første er licensgiverens rolle en anden: Den, der har skrevet et OSSprogram, er måske slet ikke indstillet på at videreudvikle eller vedligeholde det og endnu mindre i at påtage sig nogen aftaleretlige garantier herfor. Det kan være, at programforfatteren slet ingen kommercielle ambitioner har, og heller ikke bekymrer sig om den kommercielle anvendelse. Og det kan være, at der allerede findes et antal leverandører store som små der er parate til, mod betaling, at påtage sig et juridisk ansvar for funktionalitet og vedligholdelse. At licensgiveren ikke (nødvendigvis) føler et sådant ansvar for sit produkt hænger sammen, at han ikke betales for OSS-licensen. Af samme grund er retsforholdet mellem OSS-licensgiveren og licenstageren ikke af sædvanlig aftaleretlig art. Som nærmere forklaret i afsnit 4.2, defineres retsforholdet udelukkende af den ensidige, men ofte stærkt klausulerede, tilladelse, som OSS-licensgiveren giver almenheden til at benytte OSS-produktet. Side 6 Derfor vil det normalt være en anden forretningsmodel, der ligger til grund for OSS-løsninger. OSS-licensgiveren optræder alene som licensgiver og indtager dermed udelukkende en ophavsretlig stilling. Ønsker brugeren, at nogen påtager sig et aftaleretligt ansvar for driften, f.eks. ved at præstere installation, drift og vedligeholdelse og ved at afgive de garantier, brugeren har brug for, må brugeren etablere et sådant aftaleforhold. Brugerens OSS-erhvervelse vil dermed fremtræde som et produkt af to parallele retsforhold. Et aftaleforhold, hvor denne leverandør optræder som den kommercielle part overfor brugeren i rollen som kunde og et ophavsretligt licensforhold, hvor brugeren optræder i rollen som licenstager. For det andet vil der ofte være en bred og ofte ubestemt kreds af licensgivere. Hvor en uklarhed i en sædvanlig, kommerciel, programlicens kan afklares ved en dialog mellem licensgiver og licenstager, vil licensgiverens identitet ofte være enten ukendt eller vanskelig at indgå i dialog med. Som hermed skitseret rejser de OSS-baserede IT-overdragelser både ophavsretlige og aftaleretlige udfordringer. Herom i det følgende Den ophavsretlige udfordring Den ophavsretlige udfordring angår retten til at bruge og videreudvikle og videreoverdrage et OSS-produkt i medfør af en OSS-licens. På dette område gælder de almindelige ophavsretlige regler. OSS-licenserne behandles her som licensvilkår fastsat af ophavsmanden (ophavspersonen), helt ligesom de licensvilkår, der gælder for proprietær software.

7 Imidlertid nøjes nogle OSS-licenser nemlig de såkaldte copyleft-licenser ikke blot med at proklamere deres gratisprincip og åbenhedsprincip. Selv om de giver licenstageren fri ret til at ændre i softwaren (en mulighed, der netop er til stede, når kildeteksten distribueres med), knytter de betingelser til denne videre distribution. Blandt andet vil det typisk være angivet, at den åbne software ikke må bygges sammen med proprietær, lukket, software, og herefter videredistribueres med de mere snævre licensvilkår, der følger af den proprietære licens. Skal en sådan integration ske i en programversion, som licenstageren spreder videre på markedet, må den lukkede software gøres åben i overensstemmelse med copyleftlicensens vilkår. Tanken er altså følgende: Hvis licenstageren i rollen som licensgiver vil have de fordele ved OSS-programmet, som licenstageren selv havde, da han gav sig til at bearbejde eller integrere det (frihed for betalingskrav og fri adgang til at ændre i kildetekst og videregive kopier af såvel den oprindelige som den ændrede kildetekst), må han også understøtte den ideologi, der har givet ham denne fordel. 2 Copyleft-licenserne bygger dermed på et take-it-or-leave-it -princip, der er ført konsekvent igennem med juridisk slagkraft: Hvis licenstageren bryder dette princip og distribuerer software integreret med proprietær software, forsvinder licensen, og det eksemplar, licenstageren råder over, forvandles til en piratkopi. Side 7 Men også andre OSS-licenser pålægger brugeren aftalebindinger, om end af mindre eksistentiel betydning. Således pålægger alle OSS-licenser licenstageren en fuldstændig ansvarsfraskrivelse en i øvrigt forventelig retsstilling i betragtning af, at distributionen af disse licenser ingen pengestrøm udvirker, jf. nærmere afsnit og afsnit 4.3. Ligeledes er det almindeligt, at OSS-licenser pålægger licenstageren pligter til at anføre (og videreføre) særlige notitser i software og dokumentation, herunder om ophavsret og navngivning. Som nærmere angivet i afsnit er sådanne pligter nødvendige for at sikre håndhævelsen af de rettigheder, licenserne bygger på. Sammenfattende kan man sige, at en OSS-licens altid er gratis (når man se bort fra det vederlag, OSS-licensgiveren eller andre i rollen som leverandør måtte opkræve på tillægsydelser), men at den ikke er fri (for retlige bånd): Ganske vist skal OSS-licenstageren ikke betale for brugen af licensen. Men han er bundet af licensens vilkår på principielt samme måde som licenstageren er i den kommercielle programverden. Det kan imidlertid være problematisk at afklare, hvor mange begrænsninger, licenstageren er underlagt i medfør af en copyleft-licens. Og når det gælder afklaringen af en sådan tvivl rejser OSS-licensering et særligt problem ved indgående 2 Det bærende princip i denne copyleft-tankegang handler altså ikke så meget om, at OSSlicensgiveren må føle sig snydt, hvis hans licenstager videreudvikler OSS-softwaren og sælger det videreudviklede produkt. Fordi prisdannelsen på software sjældent følger de love for udbud og efterspørgsel, der gælder på markeder, baseret på knaphed (bl.a. fordi transaktionsomkostningerne ved salg af software kan være forsvindende), vil en kommerciel markedsføring af et videreudviklet OSS-produkt ofte kunne påføre det gratis OSS-produkt en mærkbar konkurrence. OSS-licenserne understøtter dermed den langsigtede og ideologiske værdi af, at software, der én gang er givet i OSS-licens, også forbliver i en sådan skikkelse.

8 open source, fordi der som sagt ikke altid er en licensgiver at stille afklarende spørgsmål til. Denne tvivl kan skabe en kritisk retlig usikkerhed for den, der måtte ønske at basere en IT-løsning på en OSS-licens. Denne redegørelse sætter fokus på nogle af disse afgrænsningsspørgsmål, således som de vil blive oplevet af en offentlig myndighed. I afsnit 1.3 findes en oversigt over scenarier, hvor der kan opstå problemer ved anvendelsen af disse licenser. Dernæst indeholder afsnit 2 en kort karakteristik af de OSS-licenser, der er udvalgt som grundlag for denne rapport. De ophavsretlige spørgsmål må bedømmes med udgangspunkt i den til enhver tid gældende ophavsretslov, som i mangel af anden aftale giver licensgiveren (rettighedshaveren, ophavspersonen) eneret til at forbyde enhver kopiering, videreudvikling og distribution af det programværk (det OSS-produkt), der er genstand for OSS-licensen. Disse hovedregler beskrives i afsnit Den aftaleretlige udfordring Side 8 Som nævnt fungerer OSS-licenserne som ensidigt fastsatte præciseringer af de enerettigheder, ophavsretsloven tildeler OSS-licensgiveren (rettighedshaveren, ophavspersonen) og brugeren. Den nærmere håndtering af OSS-licenserne giver anledning til flere retlige, herunder aftaleretlige, udfordringer. Den første skyldes, at OSS-licenserne ikke (nødvendigvis) involverer en kendt licensgiver. For standardprogrammel er det ganske vist almindeligt, at licensgiveren ikke kender sin licenstager. Det er f.eks. den typiske situation, når software overdrages over disken i henhold til en såkaldt shrink wrap -licens, der postulerer, at være indgået, alene ved det forhold, at plasticfolien omkring programpakken ( the shrink wrap ) brydes. Men i sådanne tilfælde er licensgiveren omvendt kendt for licenstageren. Og hvis programmet har et vist marked, har licenstageren også en formodning om, at udsigten til at tjene penge på dette marked normalt vil motivere licensgiveren til at vedligeholde sin software. Derfor véd licenstageren, med en vis sandsynlighed, hvor han kan få rettet de fejl mv., der måtte opstå i softwaren. Derimod behøver OSS-licenstageren strengt ikke vide, hvem OSS-licensgiveren (programforfatteren) er, eftersom OSS-licensgiveren jo ikke opkræver betaling for licensen. Ganske vist vil man typisk kunne se navnene på de programmører, der har skrevet OSS-programmet i kildeteksten, men det vil ofte være vanskeligt at fined frem til disse programmører, som der normalt vil være mange af, og som gerne vil være spredt over hele kloden. Og selv om OSS-licensgiveren var kendt, vil det langt fra være givet, at han overhovedet er interesseret i at vedligeholde sit produkt. Også i andre henseender har fraværet af en kendt aftalepart særlige konsekvenser: For det første kan det være tvivlsomt, om licenstageren overhovedet får de rettigheder, der ligger i licensen en tvivl, der kan få næring af de

9 massive ansvarsfraskrivelse, der findes i OSS-licenserne. Dette spørgsmål behandles i afsnit For det andet kan en retssag om afklaringen af licensens omfang være vanskelig at etablere, da licenstageren heller ikke nødvendigvis ved, hvem der i givet fald skal være modpart i en sådan sag og hvis han har denne viden vil have vanskeligt ved at føre sag mod dem alle. 1.2 OSS-licenser og ophavsret Den ophavsretlige beskyttelse Software, der distribueres i henhold til en OSS-licens, vil som hovedregel være beskyttet af ophavsretten. 3 Det betyder, at den der har rettighederne til programmet (licensgiveren) inden for ophavsretslovens grænser kan tillade eller forbyde kopiering og videredistribution. Side 9 Dette følger af ophavsretslovens 2, der fastlægger disse såkaldt økonomiske 4 rettigheder som følger: 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik. Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det. Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når 1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, 2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller 3) værket fremføres offentligt. Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også 3 Se om betingelserne for den ophavsretlige beskyttelse af programmel, Mads Bryde Andersen: IT-retten, 2. udg. (2005), kapitel 7. Hovedreglen er, at et program beskyttes, når det er originalt. Helt banale programkoder, som enhver programmør ville frembringe, stillet overfor en bestemt opgave, får ingen ophavsret. Som anført s. 295 kan man som tommelfingerregel sige, at der ikke er ophavsret, når to programmører stillet overfor samme opgave uafhængigt af hinanden ville skrive det samme program. 4 Foruden de økonomiske rettigheder sikrer ophavsretsloven også ophavspersonen visse såkaldt ideelle rettigheder, jf. ophavsretslovens 3, nemlig dels retten til at blive navngivet på værket eller i forbindelse med dets brug og retten til at modsætte sig en krænkende behandling af det. For en nærmere redegørelse over disse retsvirkninger henvises til Mads Bryde Andersen: IT-retten, 2. udg. (2005), afsnit 6.3.h.

10 1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og 2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig. Nøgleordene er eksemplarfremstiling (at fremstille eksemplarer af det ) og tilgængeliggørelse ( at gøre det tilgængeligt for almenheden ): Ophavspersonen (og den eller de rettighedshavere, ophavspersonen ved aftale eller i kraft af et ansættelsesforhold har overført sine rettigheder til), har eneret til at forbyde, at der fremstilles eksemplarer (dvs. sker kopiering) og/eller at eksemplarer af værket sælges, udlejes, udlånes eller på anden måde spredes til almenheden. Disse enerettigheder dækker værket i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik. Ophavsretten gælder altså ikke kun for værket, som det så ud, da licensgiveren gav det fra sig, men også for de versioner, andre senere ophavspersoner giver værket, når de skriver videre på det, retter fejl eller på anden måde forandrer værket. Side 10 En af fordelene ved at bruge OSS-produkter er netop, at brugeren selv eller med bistand kan skrive videre i programmet. Denne mulighed foreligger netop, fordi kildeteksten (the source code) er åben. En sådan bearbejdning af programmets kildetekst kræver altså tilladelse fra rettighedshaveren. OSS-licenserne giver netop denne tilladelse, men gør det på vilkår. For brugeren er den store udfordring at finde ud af, om disse vilkår er tålelige Eksemplarfremstilling og brug De tekniske handlinger, der har ophavsretlig betydning, drejer sig først og fremmest om kopiering ( eksemplarfremstilling ) og videredistribution mv. ( tilgængeliggørelse ). Som det ses præciserer ophavsretslovens 2 disse begreber. For en nærmere forklaring herpå henvises til den juridiske litteratur. 5 At kunne kopiere software er helt afgørende for dens benyttelse: For det første må programværket være kopieret til et medium for at kunne overdrages. For det andet må programinstruktionerne kopieres ind i computeren for at blive aktiveret. For det tredje vil softwaren under benyttelsen blive yderligere kopieret, helt eller delvis, til computerens interne hukommelse og periferienheder ikke alene i ITsystemet men ofte også i de servere, det understøtter. Hver af disse kopieringer må enten være dækket af en licens fra rettighedshaverens side eller af en særlig undtagelse i ophavsretsloven. Foreligger der ikke en udtrykkelig licens, eller er licensen tvetydig, gælder ophavsretslovens 36 som en slags legal programlicens. Bestemmelsen lyder således: 36. Den, der har ret til at benytte et edb-program, må 5 Se herved Mogens Koktvedgaard: Lærebog i Immaterialret, 7. udg. ved Jens Schovsbo (2005), Peter Schønning: Ophavsretsloven med kommentarer, 3. udg. (2003) og Mads Bryde Andersen: IT-retten, 2. udg. (2005), afsnit 6.3.

11 1) fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage sådanne ændringer i programmet, som er nødvendige for, at den pågældende kan benytte det efter dets formål, herunder foretage rettelse af fejl, 2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er nødvendigt for benyttelsen af det, og 3) besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for at fastslå, hvilke ideer og principper der ligger til grund for de enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i forbindelse med sådan indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel, lagring eller lignende af programmet, som vedkommende er berettiget til at udføre. Stk. 2. Den, der har ret til at benytte en database, må foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den pågældende kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale. Bestemmelsen gælder kun for den, der har ret til at benytte et edb-program. For OSS følger denne ret af, at licenstageren har accepteret den OSS-licens, der gælder for softwaren. Har han ikke det, gælder 36 ikke. Side 11 Det følger modsætningsvis af stk. 3, at licensgiveren kan fravige den licensregulering, der følger af 36 ved at præcisere rammerne for sin licens. I det omfang retten til at benytte et program hviler på en OSS-licens, træder denne licens altså i stedet for 36. En sådan fravigelse vil normalt ske i licensaftalen eller i de licensvilkår 6, der gælder for softwaren. Den eneste undtagelse herfra gælder reglen om retten til at undersøge programmet og til at tage en sikkerhedskopi. Disse undtagelser har ingen betydning for OSS. Ingen af de OSS-licenser, der omtales i denne vejledning, foreskriver sådanne begrænsninger Om programbrug og tilgængeliggørelse Som udgangspunkt giver ophavsretsloven ikke rettighedshaveren ret til at forbyde en brug af programmet, der ikke også indebærer en eksemplarfremstilling (kopiering) eller tilgængeliggørelse 7. I præamblen til den toneangivende GPLlicens udtrykkes dette således, at The act of running the program is not restricted, and the output from the Program is covered only if its contents constitute a work based on the Program. Vil rettighedshaveren (licensgiveren) forhindre brug, må han derfor sikre sig, at aftalen med licenstageren forbyder bestemte former for brug. Visse former for tilgængeliggørelse for almenheden kan dog indebære en slags brug. Som nævnt foreskriver 2, stk. 4, nr. 1, at tilrådighedsstillelse af værker 6 Se om forskellen mellem en licensaftale og et sæt licensvilkår, afsnit De tilfælde, der her sigtes på, vil dels forekomme i lukkede fora (kendetegnet ved at der ikke sker nogen tilgængeliggørelse for almenheden ), dels vil brugen angå et program som der i forvejen er fremstillet et eksemplar af efter aftale med rettighedshaveren.

12 på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt. En sådan tilgængeliggørelse betegnes i den ophavsretlige sprogbrug som en offentlig fremførelse. Vil man sætte et program til at løse en funktion via en hjemmeside, der er åben for almenheden, er det altså ikke nok at have licens til eksemplarfremstilling. Man må også have tilladelse (licens) fra rettighedshaveren til denne særlige anvendelse. Afgørende er, at der er tale om en fremførelse for almenheden, dvs. i det offentlige rum. En privat fremførelse er således ikke dækket af ophavsretten. 8 Derimod kræves ikke tilladelse fra rettighedshaveren for en brug, der ikke bringer almenheden i kontakt med programmet, f.eks. ved at foretage menuvalg. Hvis programmet kun leverer uddata, idet dets funktion styres af et andet edb-progam, er man uden for ophavsretten. Sondringen mellem programbrug og databrug belyses ved to eksempler: 1. Et program, der ud fra parametre, defineret af licenstageren, men aktiveret under brug, styrer den grafiske opbygning af licenstagerens hjemmeside, afgiver uddata under de besøgendes brug af hjemmesiden. De besøgende bruger ikke programmet, da de ikke foretager menuvalg eller på anden måde gør sig til brugere af de særlige funktioner i programmet. En sådan anvendelse kan ske, hvis der er licens til det eksemplar af programmet, der ligger på hjemmesideserveren (og hvis ikke brugen af programmet indebærer en tilgængeliggørelse for almenheden). Side Et program, der kan udføre søgninger på en hjemmeside via en undermenu, som brugeren kalder, gøres hermed tilgængelig for almenheden. Ved sine søgninger fremkalder de besøgende programmets funktioner og gør sig dermed til brugere af programmet. Her må den ansvarlige for hjemmesiden sikre sig, at der er licens til, at tredjeparter i det offentlige rum (altså brugerne af hjemmesiden) kan benytte programmet. Sondringen mellem programbrug og databrug udtømmer ikke alle de ophavsretlige problemer, der opstår ved brugen af software på nettet. Undertiden indebærer en brug af et program, at der udføres programkopier, som f.eks. placeres på brugerens udstyr. Dette er f.eks. tilfældet ved brug af såkaldte Java-scripts. Herved sker der teknisk set en eksemplarfremstilling, som der må sikres særskilt licens til efter de principper, der fremgår af afsnit At skabe, tilrette og videreudvikle et værk Ophavsretten tilkommer den, der skaber værket. Har et værk to eller flere ophavsmænd, uden at de enkeltes bidrag kan udskilles som selvstændige værker, fastslår ophavsretslovens 6, at de har ophavsret til værket i fællesskab. Enhver af dem kan dog påtale retskrænkelser. Bestemmelsen indebærer for det første, at enhver råden over værket kræver samtykke fra alle ophavspersoner. Dernæst in- 8 Se Mads Bryde Andersen: IT-retten, 2. udg. (2005), s. 323 f. med nærmere begrundelse for dette resultat.

13 debærer den, at enhver af de ophavspersoner, der er med til at skabe et større programværk, kan optræde som rettighedshaver overfor en mulig krænker og f.eks. nedlægge forbud mod benyttelsen af et værk, der krænker ophavsretten. Ved programudvikling finder bestemmelsen kun anvendelse i situationer, hvor de enkelte programmørers indsats ikke kan isoleres som særskilte værker. Kan den enkelte programmørs indsats udskilles, f.eks. i isolerede kodestumper, gælder bestemmelsen ikke. I så fald kan den enkelte ophavsmand råde over sit eget programværk (sin egen kodestump ). Som sagt beskytter ophavsretten både programværket mod kopiering og viderespredning mv. i dets oprindelige skikkelse og i efterfølgende versioner. Men når en efterfølgende bruger af programværket skriver videre på det, vil der ofte være flere ophavspersoner til samme værk den oprindelige (i ophavsretten ofte kaldet originære ) ophavsperson og de efterfølgende bearbejdere. De forskellige ophavspersoner behøver ikke kende hinanden, selv om de i fællesskab har ophavsret til bearbejderen. Eksempel: Når programmør A udvikler et stykke software, som programmør B herefter videreudvikler (på en original måde, der dermed giver B ophavsret til videreudviklingen), har både A og B ophavsret til den videreudviklede version af A s oprindelige software. Uden særlig aftale med A kan B altså ikke disponere ophavsretligt over sin version af A s software. Hertil kræves A s tilladelse. Men denne tilladelse vil A typisk give som led i en OSS-licens. Side 13 Ophavsretten til det videreudviklede OSS-program er underlagt væsentlige restriktioner, hvis OSS-licensen har copyleft-vilkår. Disse vilkår bevirker nemlig, at videreudvikleren må afstå fra at forlange betaling for sin videreudvikling (dvs. ved en distribution af det videreudviklede program) på ophavsretligt grundlag (hvorimod anden betaling, herunder timebetaling for programarbejdet, er tilladt), ligesom han tvinges til at videredistribuere sit produkt under en tilsvarende OSSlicens. 9 9 Om bearbejderen overhovedet har nogen ophavsret bestemmes ved i ophavsretslovens 4, der lyder således: Bearbejdelser 4. Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden litteratur- eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk. Stk. 2. Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk. Bestemmelsen handler om bearbejdninger, der kan beskyttes ophavsretligt som værker, dvs. som opfylder visse krav til originalitet, jf. herom i afsnit 1.2.1, note 3. hvornår de gør det, kan være tvivlsomt. En ændring, der alene består i at rette en syntaksfejl i 2-3 kodelinjer vil ikke indebære en bearbejdning som vil give ophavsret.

14 Selv om hverken bearbejderen (videreudvikleren) eller den oprindelige ophavsperson kan siges at opgive sine ophavsrettigheder ved at tiltræde en OSS-licens med copyleft-vilkår, kan den økonomiske situation, der følger af selve licensen, have lighedspunkter med en opgivelse af rettighederne, fordi bearbejderen ikke må tage sig betalt for at give det videreudviklede program i licens. At skulle opgive dette krav om vederlag for en proprietær licensering er dog ofte mest følelig for den oprindelige ophavsperson, der vil have haft det største arbejde med at skrive programmet. Hertil kommer, at opgivelsen ofte kun er tilsyneladende, idet OSS-løsningen indgår i en kommerciel helhed, der indebærer andre, betalbare, ydelser. Derimod er der intet til hinder for, at den oprindelige ophavsperson distribuerer nye versioner af sit program under andre licenser. En myndighed, der ønsker at distribuere egenudviklet programmel under en OSS-licens (såkaldt udgående OSS), kan altså vælge at lade forskellige versioner af programmet distribuere under forskellige licenser. En sådan praksis kendes også fra den kommercielle verden, hvor man ofte vil se, at et program (f.eks. MySQL) både distribueres under en OSS-licens med de begrænsninger, der følger heraf, og mod betaling under en proprietær licens. Side Kontrollen med licenstagere og brugere I proprietære licenser vil licensgiver normalt meddele sin licens (dvs. sin ophavsretlige tilladelse) til en licenstager, der er identificeret i den skriftligt nedfældede licens og eventuelt også i det program, licensen angår (eventuelt efter brugerens egen indtastning). Er licenstageren en juridisk person (f.eks. et ministerium eller et aktieselskab), vil licensen ofte udpege en kreds af brugere, der får ret til at benytte programmet. I sjældne tilfælde vil denne udpegning ske med navns nævnelse. Oftere tillader licensen et antal brugssituationer, f.eks. et antal samtidige brugere. OSS-licensering anvender ikke sådanne brugerangivelser. Deres gratisprincip indebærer, at licenstageren inden for licensens rammer frit kan bruge og videreoverdrage programmet. Heri ligger antageligvis forklaringen på, at licenserne ikke har præciseret, hvilke fysiske og juridiske personer, der kan optræde som brugere, og hvilke enkeltpersoner, der i tilknytning til den enkelte bruger kan gøre brug af licensen. Se nærmere herom i afsnit om GPL. I almindelighed vil alle medarbejdere i licenstagerens virksomhed kunne bruge OSS-programmet, så længe de fastsatte licensvilkår overholdes men ikke i videre omfang. Det samme gælder for eksterne bistandsydere, kunder mv. På den anden side er det også vigtigt at forstå, at alle disse særskilte brugere og licenstagere til OSS-programmet kan tænkes at bryde de vilkår, licensen er givet på. Et sådant licensbrud vil typisk medføre, at licensen bortfalder. Det betyder, at licenstageren enten mister retten til at bruge softwaren eller at den licensstridige aktivitet må ophøre, hvorved retten til at benytte softwaren genvindes for fremtiden.

15 Begge alternativer kan være kritiske. Men de er principielt ikke mere kritiske end ved proprietær licensering. En medarbejder, der gør brug af piratkopier under tjeneste for sin arbejdsgiver (sml. indgående OSS), eller som i forbindelse med programudvikling, der distribueres videre uberettiget indbygger programkode, som tredjemand har rettighederne til (sml. udgående OSS), vil påføre arbejdsgiveren helt samme retlige risici. Den kontrol den IT-ansvarlige må foretage for at sikre, om der er OSS i de ITløsninger, han har ansvaret for, og hvis der er om de gældende OSS-licenser er i harmoni med virksomhedens behov, aktuelt og i fremtiden, svarer altså i bund og grund til den kontrol, den licensansvarlige ideelt set må foretage, når virksomheden gør brug af proprietære softwareløsninger. En sådan kontrol bør være velkendt for enhver IT-ansvarlig (selv om ikke alle ITansvarlige måske har fuldt overblik over, hvilke retlige begrænsninger, der gælder i henhold til dens licenser). Men hvor den kommercielle licensgiver typisk kan vederlægges for at tilstå de licensrettigheder, der kræves til en ændret brug, kan en OSS-licens være mere urokkelig. For det første har man normalt ikke en modpart at forhandle med, hvis man ønsker en aftalemæssig uklarhed præciseret. Navnet på de rettighedshavere, der står bag licensen, vil ikke altid være kendt. For det andet vil en sådan forhandling såfremt identitet er kendt være særdeles vanskelig at foretage, fordi rettighedshaverne ikke (nødvendigvis) indgår som led i en samlet gruppe med fælles interesser og fælles ønsker til denne forhandling. 10 Side 15 Dernæst er det nødvendigt, at den IT-ansvarlige sikrer sig, at leverandører og konsulenter, der er antaget til mod betaling at udvikle programløsninger for virksomheden, kun indbygger OSS efter særlig aftale. Spørgsmålet har så stor vigtighed, at leverandøren i en IT-kontrakt altid bør indestå for, at hans IT-løsning alene baseres på OSS-licenser (eller tilsvarende licenser, der lægger særlige begrænsninger i en i øvrigt tilstået ret til at videreudvikle programmel), når dette er udtrykkeligt aftalt med kunden. At en konsulent indbygger en OSS-løsning i den software, han har påtaget sig at udvikle for sin kunde, kan få katastrofale konsekvenser: Hvis OSS-licensen har en copyleft-vilkår, der forhindrer en bestemt brug (f.eks. en brug, der integrerer OSS-komponenten med proprietær software), må kunden afstå fra at benytte programmet. Bryder han vilkåret, gælder licensen ikke længere. Hvis ikke konsulenten har sikret sig opdragsgiverens samtykke til denne begrænsning, vil konsulentens arbejde almindeligvis være mangelfuldt: Opdragsgiveren får jo ikke den funktionalitet, der var aftalt eller forudsat. Dette anliggende er et aftalespørgsmål i forholdet mellem konsulent og opdragsgiver. 10 I visse OSS-miljøer har man søgt at imødegå denne vanskelighed ved at stille krav om, at programmører, der bidrager til et OSS-produkt, fremlægger et Developer s Certificate of Origin. Se hertil Vetter s. 63, note 20, om den praksis, Linus Torvalds etablerede i sommeren 2004 i forbindelse med videreudviklingen af Linux-kernen.

16 1.2.6 Open source fri eller gratis software? I debatten om open source høres det ofte, at OSS- licensgivere opgiver deres ophavsret til deres software. Synspunktet er både rigtigt og forkert. Det er rigtigt, at OSS-licensgiveren opgiver en række af de beføjelser, som ophavsretten udstyrer ham med, og som andre proprietære rettighedshavere typisk vil forbeholde sig. Som allerede nævnt drejer det sig først og fremmest om den ret til at opkræve betaling for brug af programmet, som en kommerciel rettighedshaver normalt vil betinge sig. Men dernæst drejer det sig om den ret til at foretage fejlretning og videreudvikling af programmet, som understøttes af den faktiske adgang til kildeteksten, som netop kendetegner OSS. Men det er ikke rigtigt, at OSS-licensgiveren helt opgiver sin ophavsret. I alle OSS-licenser anvendes ophavsretten til at tvinge licenstageren til at acceptere en række betingelser for at benytte licensen, f.eks. pligten til at angive den anvendte licens, til at videreføre ansvarsfraskrivelser og til navngive programmets forfatter(e). Er der tale om en OSS-licens med copyleft-vilkår, er det også ophavsretten, der hjælper OSS-licensgiveren til gennemtvinge de begrænsninger, OSSlicensen pålægger licenstageren i hans brug af softwaren. Side 16 Havde rettighedshaveren valgt at opgive alle rettigheder til sin software ved at lægge den ud i public domain 11, ville situationen være en anden. Al ophavsret ville dermed være ophørt med at gælde for værket, og almenheden ville frit kunne disponere over softwaren på enhver måde. Derfor giver det slet ikke give mening at benytte betegnelsen licenstager om den, der bruger eller videreoverdrager public domain-software. Fordi der ingen ophavsret er, er det slet ikke nødvendigt at have nogen licens for at benytte det Den internationale dimension Den danske ophavsretslov gælder i Danmark, ligesom den amerikanske ophavsretslov gælder i USA. De ophavsretlige regler følger imidlertid internationale konventioner (herunder Bernerkonventionen fra 1986 og WIPO Copyright Convention fra 1996). Hertil kommer for EU s vedkommende en række direktiver, herunder programdirektivet fra 1991 og Infosoc-direktivet fra Derfor er der stor lighed i de grundlæggende regler fra land til land. De OSS-licenser, der behandles i denne vejledning, er alle skrevet på baggrund af amerikanske retsforhold. Derfor anvender de nogle betegnelser, der mere eller mindre direkte kan oversættes til de grundbegreber, der anvendes i dansk ophavsret. Hertil hører f.eks. begreber som værk, eksemplar, spredning, bearbejdning etc. 11 Se nærmere om public domain, Mads Bryde Andersen: IT-retten, 2. udg. (2005), afsnit 9.5.a. Som her anført kan sofware befinde sig i public domain af to grunde enten fordi rettighedshaveren har valgt at opgive samtlige rettigheder til den, eller fordi retsbeskyttelsen af andre (typisk retstekniske) grunde er ophørt.

17 Det er dog vigtigt at fremhæve, at der ikke nødvendigvis er fuld parallelitet mellem de begrebsafgrænsninger, man benytter i de forskellige lande, der har tiltrådt de internationale konventioner om ophavsret. For det første er der forskelle i selve den ophavsretlige terminologi, f.eks. i Danmark og USA. For det andet er den ophavsretlige regulering i nogle henseender forskellig. Når en OSS-licens skal gøres gældende i et retsforhold, der involverer en dansk bruger, vil den skulle fortolkes i lyset af den danske ophavsretslov og de EUdirektiver, der er implementeret i dansk ophavsret. Nogle af OSS-licenserne (bl.a. Mozilla og Apache) indeholder grundige og omfattende definitioner af disse begreber. Andre knytter i højere grad begrebsafgrænsningerne til en mere eller mindre indarbejdet teknisk terminologi. I mangel af klare definitioner vil den ret, der skal dømme i sagen, almindeligvis finde frem til de betegnelser mv., som de amerikanske begreber, svarer til på dansk. Det amerikanske ord work vil f.eks. blive oversat til det danske værk, selv om der er forskelle i, hvilke krav der skal til for at opnå ophavsretlig beskyttelse i USA og Danmark. Ligeledes vil et derivative work blive oversat til en bearbejdning. Side 17 I vejledningen er der løbende foretaget den slags oversættelser. Skulle der i en konkret situation vise sig forskelle mellem den amerikanske betydning af et begreb og den danske, vil det som udgangspunkt være de danske ophavsretlige begreber, der finder anvendelse. 1.3 Risikoscenarier Oversigt Den foregående redegørelse har givet en antydning af, hvordan OSS-klauser kan begrænse brugeren i muligheden for at realisere en eksisterende IT-strategi. At der kan være en risiko for uheldige følger af at benytte OSS, er altså klart, ligesom det er klart, at der er risici forbundet ved brug af proprietære licenser. Spørgsmålet er, om denne risiko er acceptabel. Svaret herpå forudsætter for det første en erkendelse af risikoen, for det andet en vurdering af dens mulige skadevirkninger. Oversigtsmæssigt kan man fremhæve tre typer af risikoscenarier: De rettighedsmæssige, de driftsmæssige og de der har at gøre med sikring af information, der i en eller anden henseende er sensitiv. De rettighedsmæssige risikoscenarier er allerede skitseret i afsnit 1.2. I afsnit tegnes et billede af, hvad det er for situationer i forbindelse med brug, integration, distribution eller andet, der kan realisere en sådan risiko. De driftsmæssige risikoscenarier er kort beskrevet i afsnit I bund og grund har de at gøre med de ansvarsfraskrivelser, der ligger i OSS-licenserne, og som skyldes fraværet af en kommerciel softwareleverandør på licensgiverside. Disse spørgsmål belyses nærmere i afsnit og gøres til genstand for særlig drøftelse i afsnit 3.

18 Det tredje risikoscenarie drejer sig om risikoen for, at licenstageren ved videredistribution af en OSS-komponent kompromitterer hans rettigheder eller af oplysninger, som i øvrigt må anses for fortrolige. Disse spørgsmål behandles ikke særskilt i denne vejledning, fordi det ikke umiddelbart har at gøre med de licensbegrænsninger, der påhviler OSS. Men de bør ikke desto mindre give anledning til overvejelser. Herom under Rettighedsscenarier Som det vil fremgå af denne redegørelse er de væsentligste risikoscenarier ved brug af OSS forbundet med de retlige begrænsninger, der følger af OSS- Licensen. Disse scenarier skitseres kort i dette afsnit. I tillæg hertil består der dog en anden type af scenarier, nemlig de, der realiseres, når kildeteksten til proprietær software retsstridigt bygges ind i en programløsning, der herefter underlægges en OSS-licens. Efter en sådan sammenbygning vil OSS-produktet fremstå som noget andet end det er, nemlig som et lovligt eksemplar, der underlægges de vilkår, der fremgår af OSS-licensen. I realiteten er der imidlertid tale om et retsstridigt eksemplar (en slags piratkopi ), som nogen (nemlig rettighedshaveren til den proprietære software) kan hævde rettigheder til. OSS-licensen bygger da på en retsstridig kopiering, og den proprietære rettighedshaver kan derfor fastholde sine rettigheder som ved enhver anden retsstridig kopiering. OSS-licensen (og den heri liggende tilladelse til at bruge OSSproduktet ) mister dermed sin retsgyldighed. Side 18 Scenarier som disse omtales ikke i de følgende. For de første er de juridiske problemstillinger, de rejser, ikke særegne for OSS. Også i den proprietære verden kan softwaretyveri forekomme. Det særegne ved scenarierne er af faktisk art, idet den retsstridige brug kan opdages, da kildeteksten netop er åben. For det andet er de løsninger, der i givet fald må tages i anvendelse ikke særegne, eftersom OSSlicenserne ikke forholder sig til problemstillingen. De scenarier, der omtales i denne redegørelse, angår de ophavsretlige begrænsninger, der kan følge af vilkårene i en OSS-licens. Som nærmere redegjort for i afsnit 2 har en række forhold betydning for, om en brug af et OSS-produkt er lovlig. Intern brug eller ekstern brug eller distribution: For det første må man sondre mellem, om licenstageren kun vil benytte softwaren til sin egen interne brug, eller om den påtænkes stillet til rådighed for andre gennem ekstern brug eller distribution. Begrænsninger i den eksterne brug: I det omfang der påtænkes en ekstern brug eller distribution, må det afklares, om licensen begrænser denne adgang. En ekstern brug kan f.eks. være begrænset i relation til: Om OSS-komponenten er bygget sammen med en programløsning, der distribueres under en proprietær licens; Om der opkræves betaling for brugen af et program, der har indbygget OSS;

19 Om OSS-komponenten i øvrigt anvendes på en måde, der indebærer, at brugeren direkte eller indirekte tvinges til også at benytte en programløsning, der fordrer betaling for brug. Begrænsninger i ekstern distribution: En OSS-licenstager, der videreudvikler en OSS-komponent, kan have en interesse i at stille den bearbejdede komponent til rådighed for andre. En sådan interesse kan for det første være kommercielt begrundet i ønsket om at tjene penge på bearbejdningen. Dernæst kan den være begrundet ud fra hensynet til at gøre gavn. Og endelig kan den ske af strategiske grunde, f.eks. for at underminere en konkurrents stilling på et marked. Følgende situationer kan give anledning til rettighedsmæssige overvejelser ved distribution af OSS. De opstår alle ved videredistribution af bearbejdet software, der respekterer modificerede eller ændrede licensvilkår eller under omstændigheder, hvor der opkræves betaling. Genstanden for denne distribution kan være OSS-komponenten i sin oprindelige skikkelse; OSS-komponenten i sin oprindelige skikkelse men bygget sammen med et program, der distribueres videre under modificerede eller ændrede licensvilkår; Side 19 OSS-komponenten i en tilrettet skikkelse. Risikoen for retsskridt: Enhver brug af teknologi, der er genstand for immateriel retsbeskyttelse (f.eks. ophavsret og patent) indebærer risikoen for, at tredjemand melder sig med krav om ophør eller betaling. Som nævnt i afsnit kan et sådant krav principielt tænkes rejst af enhver ophavsperson eller rettighedshaver. 12 Som anført hos Mads Bryde Andersen: IT-retten, 2. udg. (2005), s. 960 f., består denne risiko også ved brug af proprietær software. Licensgiver kan være uvidende om, at en tredjepart har udtaget patent på en teknologi, der indgår i det licenserede, eller om at en medarbejder retsstridigt har indbygget kode, som rettelig tilhører en tredjepart. Risikoen for sådanne tilfælde må forventes at stige i takt med at programudvikling outsources, og med at programrelaterede opfindelser i stigende grad patenteres. Ikke desto mindre sker det forholdsvis sjældent, at sådanne krav fører til retssager og heraf følgende trykt domspraksis. Forklaringen herpå kan være, at de stridende parter forliges. I den kommercielle verden vil det grundlæggende ønske om indtjening rumme et almindeligt incitament til at indgå sådanne forlig. Det er vanskeligt at kvantificere risikoen for, at en krænkelse af vilkårene for en OSS-licens vil blive retsforfulgt. Svaret beror på, hvem der er licensgiver. Er OSS-produktet licenseret af en kommerciel virksomhed, kan der være et mindst ligeså stærkt (ofte konkurrencemæssigt) incitament til at forfølge retskrænkelser af OSS-licenser som ved krænkelser af andre licenser. Er det derimod enkeltper- 12 For ansatte ophavspersoner følger det af ophavsretslovens 59, at ophavsretten til et edbprogram, der er frembragt under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren. I disse tilfælde indtræder arbejdsgiveren i de ophavsretlige beføjelser de enkelte medarbejdere måtte have over det udviklede program.

20 soner, der står bag, vil omkostningerne til at skulle rejse kravet ad retlig vej ofte udgøre en væsentlig barriere. For ikke-kommercielle rettighedshavere tilbyder The Free Software Foundation en vis form for rådgivning ved krænkelser af OSS-licenser. På hjemmesiden beskrives denne bistand som følger: We receive numerous violation reports each month. When we learn of a violation, we move to independently confirm its existence. Once we have established that there is in fact a violation we contact the violating party. We inform them that they are in violation of the GPL and that this has caused them to lose their right to distribute the software in question. We invite the party to enter into a discussion with us so that we can educate them as to how they can satisfy the requirements of the license. Generally, we have found that most parties were simply unaware of the violation and are quick to rectify the situation. Thus, a quiet initial contact is usually sufficient to resolve the problem. Another frequently occurring situation is when parties thought they were complying with GPL, and are pleased to follow advice on the correction of an error. Unfortunately, there have been other times when the violating party has not been as quick to concede to the requirements of the GPL. In these cases we do resort to other means, and the FSF has access to the expert legal counsel and the legal resources of the Software Freedom Law Center. Side 20 Bortset fra en enkelt sag i Tyskland 13 er der dog endnu ikke så vidt vides rejst sådanne retssager. Men muligheden foreligger. Allerede derfor vil det ikke være tilrådeligt for nogen licenstager at indrette sin IT-drift på en anvendelse af OSS i strid med licensvilkårene Funktionalitetsscenarier Som anden software kan OSS være fejlbehæftet. Risikoen herfor er næppe større eller mindre end for anden software. Med adgangen til kildeteksten kan risikoen vel reduceres, men muligheden for at rette fejl ved hjælp af den er kun praktisk for brugere, der enten har de nødvendige forudsætninger for at ændre i den eller har økonomisk mulighed for at lade en tredjepart rette. Det har de personer, der er aktive i open source-miljøerne. I praksis vil der derfor ofte ske en fejlrettelse i disse miljøer. Denne fejlrettelse kan være ganske effektiv i relation til meget populære OSS-produkter, men er ikke nødvendigvis effektiv for al OSS. Scenarier hvor softwaren ikke fungerer eller kan bringes til at fungere som ønsket må holdes overfor den konsekvente praksis for ansvarsfraskrivelse på OSS-området. Som anført i afsnit er der i praksis ikke mulighed for at gennembryde disse ansvarsfraskrivelser. 13 Se herved dom afsagt af byretten i München den 19. maj 2004 under sagsnummer /04. Ved sagen blev det fastlagt, at GPL ikke indebærer en opgivelse af ophavsretten til en programpakke, der var anvendt som grundlag for en web-applikation. Uden at tage stilling til, om licensen etablerede et aftaleforhold til brugeren af denne applikation, fandt retten, at GPL-vilkårene, der havde været tydelige fra den site, hvorfra programmet var hentet, var bindende for brugeren, selv om de var affattet på engelsk. På dette grundlag fulgte retten licensgiverens krav om fogedforbud mod licenstagerens anvendelse af den pågældende applikation.

Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open sourcesoftware

Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open sourcesoftware Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open sourcesoftware retlige forhold Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens Hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet): Udgivet

Læs mere

Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open sourcesoftware

Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open sourcesoftware Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open sourcesoftware retlige forhold Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open source-software retlige forhold Udgivet

Læs mere

Formålet med vejledningen er at bistå primært offentlige institutioner, der ønsker at bruge, udvikle eller videredistribuere open source-software.

Formålet med vejledningen er at bistå primært offentlige institutioner, der ønsker at bruge, udvikle eller videredistribuere open source-software. Notat Høringsnotat høring om "Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse af open source-software - retlige forhold" Den 10. marts 2008 iværksatte en høring om "Vejledning om offentlige myndigheders

Læs mere

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Lånereglerne og konsumptionsreglerne

Lånereglerne og konsumptionsreglerne Lånereglerne og konsumptionsreglerne Indledning Hvad beskyttes? Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Litterære og kunstneriske værker nyder ophavsretlig beskyttelse. Kravene for at udgøre

Læs mere

CONTINIA SOFTWARE a/s SOFTWARE LICENSBETINGELSER (MED SOFTWARE ABONNEMENT)

CONTINIA SOFTWARE a/s SOFTWARE LICENSBETINGELSER (MED SOFTWARE ABONNEMENT) CONTINIA SOFTWARE a/s SOFTWARE LICENSBETINGELSER (MED SOFTWARE ABONNEMENT) 1. LICENSEN 1.1. Continia Software a/s giver hermed på de vilkår, der fremgår af disse betingelser, licenstager en uoverdragelig

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis originalitetskravet

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Indledning Værker Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret.

Læs mere

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge.

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge. J. nr. 670-37406 CLJ/TL Licensaftale Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem E-mail: Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge agro@lokalrevision.dk Tlf: 5657 9400 CPR/CVR. nr.:

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011 Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011!"#$%&'( )*+& 19:15 21:20 Foredrag 21:20 21:30 Spørgsmål /diverse FOTOGRAFENS JURA AGENDA 21:30 Indlægget slutter /

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

Brugsretten omfatter alene det antal brugere (Pc'er), som licenstageren har erhvervet brugsret til.

Brugsretten omfatter alene det antal brugere (Pc'er), som licenstageren har erhvervet brugsret til. LICENSAFTALE FOR AGROSOFT A/S' SOFTWARE 1. Licensens omfang AgroSoft A/S (herefter kaldet AgroSoft) giver hermed licenstager en ikke- overdragelig og ikke-eksklusiv brugsret til de(t) leverede program(mer)

Læs mere

Spørgsmål 1 Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer Eksemplarfremstillingsretten

Spørgsmål 1 Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer Eksemplarfremstillingsretten Spørgsmål 1 Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer Eksemplarfremstillingsretten Indledning Retsgrundlag Pensum: IT-retten, 2. udg. Udg.pkt.: Edb-programmer kan ikke patenteres, jf. patentlovens 1,

Læs mere

Open source og dansk ret

Open source og dansk ret Open source og dansk ret En gennemgang af de aftaleretlige og ophavsretlige problemstillinger, der knytter sig til open source licenser Open source and Danish law an overview of the issues concerning contractual

Læs mere

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks 1 Konsulent- og serviceydelser Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks Omfang Nærværende dokument fastlægger de almindelige betingelser for firmaet Solido Networks ( Leverandøren ) leverance til

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Software udvikling & Web udvikling

Software udvikling & Web udvikling Software udvikling & Web udvikling Udarbejdet af: MS Elektronik & Data Rev. 1.1 2002 1. Systemets omfang 1.1 (i det efterfølgende "MSE") giver hermed brugeren en ikkeoverdragelig og ikke-eksklusiv brugsret

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

Handelsbetingelser Gældende per 01/07-2014

Handelsbetingelser Gældende per 01/07-2014 1. Generelt Handelsbetingelser Gældende per 01/07-2014 1.1. Nærværende aftale er gældende for enhver aftale indgået med WEXO. Kunden accepterer ved aftalens indgåelse samtlige betingelser beskrevet i dette

Læs mere

0. Formål 1. ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

0. Formål 1. ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER Dette er en uofficiel dansk oversættelse af GNU Free Documentation License. Denne oversættelse er ikke offentliggjort af Free Software Foundation og er ikke en juridisk beskrivelse af forhold, der gør

Læs mere

Rettighedsudvalget. Hvad er ophavsret og piratkopiering? Indhold af denne håndbog til overholdelse af licenser:

Rettighedsudvalget. Hvad er ophavsret og piratkopiering? Indhold af denne håndbog til overholdelse af licenser: Rettighedsudvalget Indhold af denne håndbog til overholdelse af licenser: Hvad er ophavsret og piratkopiering?... 1 Det må du gerne / det må du ikke... 2 Hvordan opstår piratkopiering... 2 Generelle gode

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Tilladelse. Tilladelsens omfang

Tilladelse. Tilladelsens omfang Tilladelse 1 KODA og NCB giver herved udbyderen tilladelse til at bruge KODA's og NCB's repertoire på Internet på de vilkår, der er fastsat i det følgende. Tilladelsen giver ikke udbyderen nogen eksklusive

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser 1 Generelt 1.1 Nærværende aftale beskriver kundens og WebWordSystem ApS (herefter WWS ) rettigheder og forpligtelser i forbindelse med de ydelser, som WWS udbyder via denne hjemmeside.

Læs mere

Ourchive licensbetingelser 01/06/2010

Ourchive licensbetingelser 01/06/2010 Ourchive licensbetingelser 01/06/2010 Vilkår for licens til det af Massarde A/S ( Massarde ) udviklede billed- og filarkiv, brug af de af Massarde foretagne individuelle tilpasninger heraf, ret til de

Læs mere

Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser Forretningsbetingelser Ehrhorn Hummerston Gråbrødretorv 6-8, 3.sal DK-1154 København K. Telefon:+45 70201972 info@ehrhorn-hummerston.dk www.ehrhorn-hummerston.dk Almindelig del De generelle forretningsbetingelser

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

It-retlig opdatering Netværk for it-kontraktret

It-retlig opdatering Netværk for it-kontraktret It-retlig opdatering Netværk for it-kontraktret Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 Videreoverdragelse af SW-licenser generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C- 128/11 Dias

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S E - B O G S A F T A L E Mellem: ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( E-bogsaftalen ): 3. juli 2015 1 Aftalens omfang Stk. 1 Forfatteren

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE - PBA UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 11. december 2014 A-38-14 1) Fritz Hansen A/S 2) Louis Poulsen Lighting A/S 3) Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S 4) Fredericia Furniture

Læs mere

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE.

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. BRUGSVILKÅR FOR HJEMMESIDE Disse brugsvilkår angiver sammen med de øvrige retningslinjer, som der heri henvises til vilkårene for brug

Læs mere

Kontrakt d.18.11.2013

Kontrakt d.18.11.2013 Kontrakt d.18.11.2013 mellem Sport & Energy v/niklas Jønsson CVR.nr.: 35259252 Godthåbsvej 188, 1. tv. 2720 Vandløse og KIWIWEB CVR.nr.: 33236506 KIWIWEB Frederiksberg Alle 32, 5 1860 Frederiksberg 1.

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL, Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening Lilleskolerne Foreningen af Kristne Friskole Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig og Grundskoler ved private

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

Abonnementsbetingelser DLG TV Bredbånd gennem Mobilic Oktober 2013

Abonnementsbetingelser DLG TV Bredbånd gennem Mobilic Oktober 2013 Abonnementsbetingelser DLG TV Bredbånd gennem Mobilic Oktober 2013 Abonnementsbetingelser DLG TV Bredbånd gennem Mobilic Indholdsfortegnelse 1. DLG TV Bredbånd/Mobilic... 3 2. Digital modtager... 3 3.

Læs mere

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR mypku Disse generelle brugerbetingelser ( Betingelser ) fastsætter de betingelser, der gælder mellem dig som bruger ( Brugeren ) og Nutricia A/S, CVR.: 73128110 ( Nutricia

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Kontrakt vedr. sprogteknologi (ver. 191213)

Kontrakt vedr. sprogteknologi (ver. 191213) Kontrakt vedr. sprogteknologi (ver. 191213) Mellem [Kommunens navn] [Adresse] [Postnr. og by] CVR. nr. (herefter benævnt Samarbejdsparten ) og CBS - Dept. of International Business Communication IBC DanCAST

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

LICENSAFTALER. Møde i Opfinderforeningen

LICENSAFTALER. Møde i Opfinderforeningen LICENSAFTALER Møde i Opfinderforeningen 27 august 2012 Martin Hjelm Kristensen Otello advokatfirma Licensbegrebet Licentia (latin) tilladelse At give en licens kaldes udlicentiering At sikre sig en rettighed

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Abonnementsaftale for INNOMATE HR

Abonnementsaftale for INNOMATE HR Abonnementsaftale for INNOMATE HR Dette er en aftale vedrørende abonnement på et eller flere INNOMATE HR-moduler leveret som SaaS (Software-as-a-Service), samt de hermed forbundne ydelser fra INNOMATE

Læs mere

IT-KONSULENTAFTALE. mellem [LEVERANDØREN] DANMARKS MILJØPORTAL

IT-KONSULENTAFTALE. mellem [LEVERANDØREN] DANMARKS MILJØPORTAL IT-KONSULENTAFTALE mellem [LEVERANDØREN] og DANMARKS MILJØPORTAL INDHOLDSFORTEGNELSE 1 AFTALENS FORMÅL... 4 2 AFTALENS DEFINITIONER... 4 3 OPGAVEN... 4 4 LEVERANDØRENS KONSULENTER... 5 5 UDSKIFTNING AF

Læs mere

Ringetoneaftale. Aftalens parter. På den ene side. Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K

Ringetoneaftale. Aftalens parter. På den ene side. Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K Ringetoneaftale Aftalens parter På den ene side Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K og Nordisk Copyright Bureau (NCB) Hammerichsgade 14 1611 København V herefter benævnt Koda/NCB og

Læs mere

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma.

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Thomas Lue Lytzen 040478 Vintereksamen 2000 Synopse Internet Jura Kim Østergaard It-højskolen

Læs mere

Kontrakt d.22.11.2013

Kontrakt d.22.11.2013 Kontrakt d.22.11.2013 mellem Emil Sennicksen CVR.nr.: 35299149 Fredensgade 9 1 t.v 2200 København N og KIWIWEB CVR.nr.: 33236506 KIWIWEB Frederiksberg Alle 32, 5 1860 Frederiksberg 1. Kontraktens omfang

Læs mere

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov 9. december 2010 Nyhedsbrev IP & Technology Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov Et næsten enigt Folketing vedtog den 4. juni 2010 en lovpakke bestående af fire love, som når, de

Læs mere

Juridiske bindinger knyttet til kontorsoftware

Juridiske bindinger knyttet til kontorsoftware Juridiske bindinger knyttet til kontorsoftware 11. juni 2009 Devoteam Consulting. Kopiering og distribution kun tilladt efter aftale med Devoteam Consulting. Indholdsfortegnelse 1. Rapportens baggrund

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Brugsbetingelser Spilxl.dk

Brugsbetingelser Spilxl.dk Brugsbetingelser Spilxl.dk Indledning På hjemmesiden www.spilxl.dk (herefter Hjemmesiden) kan du spille spil, abonnere på nyhedsbrevet, oprette din egen profil hvor du kan samle dine yndlingsspil og anbringe

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Anvendelse... 2 2 Tilbud... 2 3 Ordrer.... 2 4 Levering og leveringstid... 2 5 Særligt vedrørende rådgiveransvar... 2 6 Ansvarsbegrænsning... 2 7 Mangler...

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser

Almindelige forretningsbetingelser Almindelige forretningsbetingelser Almindelige forretningsbetingelser for køb af tjenesteydelse forestået af ved indehaver, cand.jur., Johan Lisberg Jensen. Nærværende aftale regulerer aftaleforholdet

Læs mere

Abonnementsvilkår for internetadgang via bredbåndstjenesten hos Dansk Kabel TV

Abonnementsvilkår for internetadgang via bredbåndstjenesten hos Dansk Kabel TV Abonnementsvilkår for internetadgang via bredbåndstjenesten hos Dansk Kabel TV April 2015 Alle abonnementsvilkår kan også læses på www.danskkabeltv.dk/vilkaar Abonnementsvilkår for internetadgang via bredbåndstjeneste

Læs mere

LIC Bredbånd Abonnementsvilkår Februar 2013

LIC Bredbånd Abonnementsvilkår Februar 2013 LIC Bredbånd Abonnementsvilkår Februar 2013 Tjenestespecifikke abonnementsvilkår for LIC Bredbåndstjenester gældende i supplement til LIC Mobilics Generelle Vilkår LIC Bredbånd Abonnementsvilkår Indholdsfortegnelse

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer Lederforeningen for VUC (i det følgende betegnet LFVUC) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået følgende Rammeaftale om brug

Læs mere

Almindelige købs- og salgsbetingelser

Almindelige købs- og salgsbetingelser Almindelige købs- og salgsbetingelser 1.0 Generelle bestemmelser 1.1 Nærværende aftale udgør aftalegrundlag for STISAGER, i det følgende benævnt sælger og den af STISAGER vedkommende køberkontrahent, i

Læs mere

GNU General Public Licenses (GPL) samspil med dansk ophavs- og aftaleret

GNU General Public Licenses (GPL) samspil med dansk ophavs- og aftaleret DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET GNU General Public Licenses (GPL) samspil med dansk ophavs- og aftaleret Mads Matzon & Kristian Gøtrik Nr. 157/2005 Projekt- & Karrierevejledningen

Læs mere

Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS

Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS 1. Generelt Disse abonnementsbetingelser gælder for datatjenesten "Internet via satellit" herefter kaldet tjenesten leveret af Astra / Eutelsat og distribueret

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

KONSULENTAFTALE. (herefter kaldet Nochmal) [indsæt navn] [indsæt adresse] [indsæt by & postnummer] [indsæt CVR-nummer] (herefter kaldet Kunden)

KONSULENTAFTALE. (herefter kaldet Nochmal) [indsæt navn] [indsæt adresse] [indsæt by & postnummer] [indsæt CVR-nummer] (herefter kaldet Kunden) KONSULENTAFTALE Mellem undertegnede Nochmal Magnoliavej 4, 1. tv 2000 Frederiksberg CVR: 29056323 (herefter kaldet Nochmal) og medundertegnede [indsæt navn] [indsæt adresse] [indsæt by & postnummer] [indsæt

Læs mere

Mailhosting op til 2 GB op til 4 brugere, pr. måned. Herefter pr. påbegyndte 10 GB, pr. måned

Mailhosting op til 2 GB op til 4 brugere, pr. måned. Herefter pr. påbegyndte 10 GB, pr. måned 14-06-2011 prisliste v. 1.0.1 Priser er vejl. DKK og ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Der henvises til Generelle Bestemmelser og betingelser Gældende 30 dage fra dato Mainpoint

Læs mere

Monterings- og brugsanvisning EB 5610-1 DA. Automatiseringssystem TROVIS 5600 Web-modul og Web-applikation TROVIS MOBILE

Monterings- og brugsanvisning EB 5610-1 DA. Automatiseringssystem TROVIS 5600 Web-modul og Web-applikation TROVIS MOBILE Automatiseringssystem TROVIS 5600 Web-modul og Web-applikation TROVIS MOBILE Tilbehør til opvarmnings- og fjernvarmeregulator TROVIS 5610 Monterings- og brugsanvisning Elektronik fra SAMSON EB 5610-1 DA

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

GBI 14 GENERELLE BETINGELSER FOR INDUSTRIRÅDGIVNING

GBI 14 GENERELLE BETINGELSER FOR INDUSTRIRÅDGIVNING GBI 14 GENERELLE BETINGELSER FOR INDUSTRIRÅDGIVNING 2014 Generelle Betingelser for Industrirådgivning, GBI 14 Forord Generelle Betingelser for Industrirådgivning (GBI 14) er udarbejdet af Foreningen af

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret Anordning nr. 561 af 7. juni 2006 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds nåde Danmarks dronning, gør vitterligt: I medfør af 93 i lov om ophavsret, jf.

Læs mere

Drupal. Hvad er Drupal?

Drupal. Hvad er Drupal? Drupal Verdens bedste Content Management System Drupal er to år i træk blevet kåret som det bedste Open Source CMS i den såkaldte CMS Award, som årligt afholdes af det anerkendte IT-bogforlag Packt Publishing.

Læs mere

Vilkår for internetmedlemskab af FSA

Vilkår for internetmedlemskab af FSA Vilkår for internetmedlemskab af FSA 1 GENERELT 1.1 Disse vilkår er gældende for medlemmer af Fredensborg Søparks Antenneforening (FSA), der bestiller tilslutning til internettet via FSAs kabel-tv-net

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup.

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup. UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup 1. Parterne Mellem Forsyning Ballerup Service A/S på vegne af Vand Ballerup

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer af produkter og/eller

Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer af produkter og/eller Handelsbetingelser for OurInstaFeed.com Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer af produkter og/eller serviceydelser fra OurInstaFeed.com. Du ( Køber ) indgår en aftale

Læs mere

Bestillerrådgivningsaftale

Bestillerrådgivningsaftale Bestillerrådgivningsaftale København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Frue Kirkeplads 4 8000 Aarhus C Danmark Shanghai, rep. kontor 83 Loushanguan Road Suite 2635, 26/F Shanghai, Kina

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Vejledning til forpagtnings- & samarbejdsaftale mellem golfklub/driftsselskab og pro

Vejledning til forpagtnings- & samarbejdsaftale mellem golfklub/driftsselskab og pro Vejledning til forpagtnings- & samarbejdsaftale mellem golfklub/driftsselskab og pro Denne vejledning udstikker nogle generelle retningslinjer til den af PGA og DGU udarbejdede forpagtnings- & samarbejdsaftale

Læs mere

Windows Small Business Server (SBS) 2008

Windows Small Business Server (SBS) 2008 Produktgruppe: Server Licensmodel: Microsoft Server Styresystemer Serverlicens Windows Small Business Server (SBS) 2008 Enhedsbaseret klientadgangslicens () Brugerbaseret klientadgangslicens () VEJEN TIL

Læs mere

Ubuntu og fri software

Ubuntu og fri software Ubuntu og fri software I anledning af frigivelsen af Ubuntu 8.04 Hardy Heron Hvad er fri software, og har det noget med Ubuntu at gøre? Hvordan fungerer Ubuntu som projekt, og hvad kan jeg selv gøre? Præsentation

Læs mere