Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek

Transkript

1 Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Version oktober 2013 Forfattere: Pernille Dam, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sanne Hansen, Projekt & Udvikling, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Hanne Herborg, Forskning og Udvikling, Pharmakon Charlotte Rossing, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sundhed & Omsorg Projekt & Udvikling Fyrparken Esbjerg V Tlf Milnersvej 42 Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

2 Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Version 1.1 Esbjerg Kommune & Pharmakon, oktober 2013 ISBN Sundhed & Omsorg Projekt & Udvikling Fyrparken Esbjerg V Tlf Milnersvej 42 Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

3 Forord Rapporten præsenterer resultater fra projektet "Afprøvning af elektronisk medicinhusker til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek". Projektet er gennemført i samarbejde mellem Esbjerg Kommune Sundhed & Omsorg, Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter og Danmarks Apotekerforening i perioden august 2012 til december Projektets formål var at undersøge, hvorvidt en elektronisk medicinhusker ville kunne understøtte borgerne i at tage deres medicin uden kommunal hjælp til medicingivning. Målet var, at borgerne ville opleve at blive mere selvhjulpne vedrørende deres medicinindtag, og at der således ville kunne spares ressourcer i den kommunale serviceindsats. Rapporten beskriver vurdering af to forskellige elektroniske medicinhuskere samt udvikling af en indsats, hvor hjemmepleje og apotek kunne samarbejde om levering og drift af medicinhuskere til ældre borgere tilknyttet den kommunale hjemmepleje eller tilmeldt dosisdispensering. Endvidere beskrives afprøvningen af en elektronisk medicinhusker, herunder resultater for borgerne, implementerbarhed og organisatorisk læring. Afprøvningen var mere kompleks end først antaget, og den læring, det har ført til, er formidlet i projektets bilag. Rapporten henvender sig til alle med interesse for afprøvning og implementering af velfærdsteknologier, men formodes at være af særlig interesse for kommuner og apoteker, der har interesse for at implementere lignende løsninger på medicinområdet. I forbindelse med projektet ønsker Esbjerg Kommune og Pharmakon at takke hjemmeplejen og apoteket i Bramminge for deres bidrag og engagement i forbindelse med projektet. Hanne Herborg, Udviklingschef Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter Arne Nikolajsen Direktør Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Figurfortegnelse... 6 Tabelfortegnelse... 7 Resumé... 8 Læsevejledning Begrebsforklaring Kapitel 1 - Introduktion Hvad er udfordringen? Hvad ved vi om udfordringen? Hvad ved vi om løsninger? Hvad ved vi ikke? Hvorfor er dette projekt relevant? Kapitel 2 - Formål og mål Kapitel 3 - Metode Design Organisering Projektejer og projektledelse Projektgruppe Anmeldelser og samtykker Valg og vurdering af elektroniske medicinhuskere Rekruttering af borgere i målgruppen Inklusion af borgere til afprøvning af Careousel Inklusion af borgere til afprøvning af Medido Intervention Indsatsen medicingivning med elektroniske medicinhusker Dataindsamling og evaluering Analyse Kvalitative data Kvantitative data Kapitel 4 - Resultater Effekt Beskrivelse af populationen Effekter af medicinhuskeren borgernes vurdering af effekt Effekter af medicinhuskeren sundhedsprofessionelles vurdering af indsatsen Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek 5

5 4.2 Implementerbarhed Analyse af den implementerede indsats Organisatorisk læring Kapitel 5 - Projektets produkter Kapitel 6 - Diskussion Effekt Deltagernes oplevelse af øget tilfredshed og øget selvhjulpenhed som resultat af indsatsen Effekten på medicinsikkerhed (medicineringsfejl og compliance) samt eventuelle helbredsgevinster og sparede indlæggelser Implementerbarhed Afprøvning af to forskellige elektroniske medicinhuskere til ældre borgere med behov for støtte til medicingivning Udvikling af en samarbejdsmodel mellem Esbjerg Kommunes hjemmepleje og et lokalt apotek Metode Rekruttering Afprøvning af teknologi Spørgeskema Interventionsregistreringsskema Interview borgere og sundhedsprofessionelle Kapitel 7 - Konklusion Kapitel 8 - Perspektivering Bilag 1: Instruktion til hjemmeplejen i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Bilag 2: Instruktion til apoteket i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Bilag 3: Anbefalinger til vurdering af elektroniske medicinhuskeres sikkerhed, kvalitet og egnethed 66 Bilag 4: Vurdering af Maya MedMinders sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 5: Vurdering af Careousel GSMs sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 6: Vurdering af Medidos sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 7: Anbefalinger til afprøvning af elektronisk medicinhusker i hjemmepleje Bilag 8: Personaer Bilag 9: Model for businesscase Referenceliste Figurfortegnelse Figur 1: Kriterier for inklusion af borgere til projektet Figur 2: Antal forskellig receptpligtig medicin i tabletform Figur 3: Forskellige typer af medicin Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek 6

6 Figur 4: Hvor ofte glemmer borgeren sin medicin Figur 5: Mulighed for at få fat i kontaktperson Figur 6: Borgernes oplevede udbytte af deltagelse i projektet Figur 7: Andelen af borgere, som ønsker at beholde medicinhuskeren Tabelfortegnelse Tabel 1: Begrebsforklaring Tabel 2: Dataindsamling og evalueringsparametre Tabel 3: Andelen af borgere, der modtager kommunale indsatser udover medicingivning Tabel 4: Oversigt over tekniske problemer med Medido Tabel 5: Gennemsnitligt tidsforbrug til opstart af borger (minutter) Tabel 6: Oversigt over opfølgningen de første 14 dage efter implementering af medicinhuskeren. 41 Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek 7

7 Resumé Indledning Fejl i forbindelse med medicinering er et kendt problem, der kan have konsekvenser for borgerne. For ældre borgere peger eksperter på, at det er centralt for en god medicinering af ældre, at logistikken ved medicinen fungerer dvs. at det er den rigtige medicin, der er udleveret, hentet på apoteket og taget på det rette tidspunkt 1. Ved anvendelse af elektroniske medicinhuskere vil der være mulighed for at følge tidspunktet for indtagelsen af medicinen løbende, og dermed fremme korrekt medicinbrug samt forebygge fejl og utilsigtede hændelser. I Esbjerg Kommune er der fokus på brug af teknologiske løsninger i forbindelse med medicinhåndteringen i ældreplejen. I nærværende projekt var fokus især på processen vedr. medicingivning og borgernes egen administration af dosispakket medicin, da det blev antaget, at der kunne være mulighed for at frigive ressourcer til øvrige opgaver og samtidig styrke borgernes selvhjulpenhed. Endvidere gav projektet mulighed for at afprøve et offentligt-privat samarbejde mellem Esbjerg Kommunes hjemmepleje og et lokalt apotek som leverandør af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker. Formål og mål Projektets formål var at undersøge, hvorvidt en elektronisk medicinhusker ville kunne understøtte borgerne i at tage deres medicin på det rigtige tidspunkt, i den rigtige dosis og uden kommunal hjælp til medicingivning. Målet var, at borgerne ville opleve at blive mere selvhjulpne i forhold til deres medicinindtag, og at der på den måde ville kunne spares ressourcer i den kommunale serviceydelse. Metode Design Projektet var et udviklingsprojekt med en formativ evaluering, hvor løsningen blev afprøvet og tilpasset undervejs. Valg af medicinhuskere Der skulle afprøves to forskellige medicinhuskere henholdsvis en medicinhusker til manuelt doseret medicin (Careousel, GSM, SE) og en medicinhusker til dosispakket medicin (Medido, NL). De nævnte medicinhuskere blev valgt, fordi de teknisk set blev vurderet til at leve op til de krav, Esbjerg Kommune havde til medicinhuskerne, og fordi de passede godt ind i den ramme, de skulle afprøves i (blandt borgere tilknyttet den kommunale hjemmepleje). Endvidere havde begge maskiner en dansk leverandør. Rekruttering af borgere Der skulle rekrutteres 50 borgere til projektet ud fra følgende kriterier: 1) borgerne modtog indsatsen medicingivning af den kommunale hjemmepleje 2) borgerne havde svært ved at huske at tage deres medicin 3) borgerne formodedes at kunne handle på en alarm 137 borgere fik på rekrutteringstidspunktet hjælp til medicingivning. Af disse var målet, at 30 borgere skulle afprøve medicinhuskeren (Careousel, GSM) til manuelt doseret medicin, og 20 borgere skulle afprøve medicinhuskeren (Medido) til dosispakket medicin. Der blev rekrutteret 25 borgere til Careousel. Det viste sig ikke muligt at rekruttere tilstrækkeligt med borgere, der fik hjælp til medicingivning, og som samtidig var på dosisdispenseret medicin (i alt 8). Derfor blev der 8

8 rekrutteret en del (nu selvhjulpne) borgere, der tidligere havde modtaget hjælp til medicingivning, men som for nuværende ikke modtog kommunal hjælp (i alt 14). Intervention Der blev udviklet en indsats medicingivning med elektronisk medicinhusker til henholdsvis Medido og Careousel med enten hjemmeplejen eller det lokale apotek som leverandør. Indsatsen bestod af følgende hovedtræk: Borgerne visiteres/henvises til indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker ; borgerne matches med den elektroniske medicinhusker; den elektroniske medicinhusker klargøres; der laves en aftale med borgerne; den elektroniske medicinhusker sættes op i borgernes hjem; der sker opfølgning og observation efter gældende regler/vejledning; skift af dosisrulle/genopfyldning af medicin (hver 7., 14., 21., eller 28. dag, alt efter type af medicinhusker); vedligeholdelse af medicinhusker. Ved indsats med apoteket som leverandør visiteres/henvises borgerne af hjemmeplejen til apoteket, der efterfølgende foretager en teknisk medicingennemgang af borgernes medicin. Afprøvning af Medido Afprøvningen af medicinhuskeren Medido blev gennemført i en periode på tre måneder blandt i alt 22 borgere med henholdsvis hjemmepleje og/eller apotek som leverandør. Afprøvning af Careousel GSM Medicinhuskeren Careousel med GSM blev kun afprøvet ganske kortvarigt (hen over en weekend) hos en enkelt borger, inden det blev besluttet at lade medicinhuskeren udgå af projektet. Grunden til, at medicinhuskeren blev forkastet, skyldtes en uoprettelig fejl på medicinhuskerens GSM-modul, som havde ført til en utilsigtet hændelse hos den pågældende borger. Fejlen forekom på flere af de elektroniske medicinhuskere, der skulle have været afprøvet i projektet. I stedet for at sende de resterende medicinhuskere i afprøvning besluttede projektgruppen, at der skulle foretages en intern test (uden borgerinvolvering). Testen blev foretaget med en nyere og opdateret version af samme type medicinhusker for at se, om denne eventuelt ville kunne anvendes i forbindelse med medicingivning i hjemmeplejeregi. Resultatet af testen blev, at medicinhuskeren ikke blev fundet egnet ej heller sikker nok til at benyttes blandt borgere i hjemmeplejen. Resultater Der blev foretaget en grundig evaluering af medicinhuskeren Medido. Der blev indsamlet såvel kvalitative som kvantitative data i form af interview med borgere og sundhedsprofessionelle, spørgeskemaundersøgelse blandt borgere før og efter afprøvningen af den elektroniske medicinhusker, dataanalyse af interventionsregistreringsskemaer samt gennemgang og analyse af projektlogbog, referater mv. Disse data har dannet grundlag for to afsnit omhandlende projektets resultater opdelt i effekt og implementerbarhed. Beskrivelse af population 22 borgere har afprøvet medicinhuskeren Medido heraf 8 kvinder og 14 mænd. 3 borgere har fået leveret medicinhuskeren fra hjemmeplejen (visiteret til overvåget indtag), mens de resterende 19 har fået den leveret af apoteket (visiteret til monitoreret indtag). I alt 6 borgere havde kognitive funktionsnedsættelser, 3 i form af demens, 2 i form af hukommelsessvækkelse og 1 i form af en psykiatrisk diagnose kombineret med misbrugsproblematik. Borgerne var mellem 35 og 96 år, med en gennemsnitsalder på 79,5 år. 11 borgere fik sidedoseret medicin. Ingen af dem fik særskilte alarmer fra medicinhuskeren som påmindelse om sidedosering. Enten kunne de selv tage sidedoseringen uden påmindelse, ellers blev medicingivning varetaget af hjemmeplejen. Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek 9

9 5 borgere har selv, helt eller delvis, varetaget at hente nye dosisruller på apoteket og sat nye dosisruller i medicinhuskeren. Effekt Teknisk medicingennemgang: 14 borgere (af dem, der var allokeret til apoteket) fik gennemført en teknisk medicingennemgang af deres dosisdispenserede medicin. Der blev identificeret mere end et lægemiddelrelaterede fund hos dem alle. Borgernes praktiserende læger blev informeret om de lægemiddelrelaterede fund hos 13 af de 14 borgere. Ingen af de praktiserende læger gav tilbagemeldinger på de foreslåede ændringer i borgernes medicin. Spørgeskemaundersøgelse: 95 % af borgere indtog 4 eller flere forskellige slags receptpligtig medicin (i tabletform) dagligt. 30 % af borgerne fik 7-8 forskellige slags tabletter, og 25 % var oppe på 9 eller flere. Størstedelen af de adspurgte borgere fik medicin tre gange dagligt. Derudover fik 30 % af borgerne 1-2 forskellige slags håndkøbsmedicin i tabletform, 20 % anvendte injektioner, 15 % anvendte væske, cremer og inhalationer, og 5-10 % af borgerne anvendte salver, dråber eller naturmedicin i tabletform. 44 % af borgerne modtog hjælp til at tage deres medicin en til flere gange dagligt (gnsntl. 3 x dgl.), mens 56 % aldrig modtog hjælp. Halvdelen af borgerne nævnte hukommelsesproblemer som den primære årsag til, at de fik hjælp til at tage deres medicin, mens ca. 1/3 af borgerne mente, at hjælpen kunne begrundes med, at de havde mistet overblikket over deres medicin. 95 % af borgerne følte sig helt trygge eller nogenlunde trygge ved at anvende den elektroniske medicinhusker i forbindelse med at tage deres medicin, og samtlige borgere følte sig helt trygge eller nogenlunde trygge ved, at opfølgningen af deres medicinindtag blev foretaget af apoteket eller hjemmeplejen. 84 % af borgerne udtrykte, at de havde været meget tilfredse eller tilfredse med at deltage i projektet. I forhold til effekten af medicinhuskeren oplevede 28 % af borgerne, at medicinhuskeren forbedrede deres evne til at tage deres medicin rigtigt, ligesom 28 % oplevede, at de kunne tage medicinen uden hjælp. 11 % af borgerne oplevede ydermere en forbedring i forhold til øget medicinsikkerhed (jf. at borgeren fik den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt i den rigtige dosis), øget livskvalitet og øget selvhjulpenhed, og 17 % af borgeren følte sig mere trygge ved at bruge medicin efter projektets afslutning. 33 % af borgerne ønskede at beholde medicinhuskeren efter endt projektperiode, mens 28 % måske ville beholde medicinhuskeren. Hvis borgerne skulle erhverve sig en elektronisk medicinhusker til eget brug, mente 76 % af dem, at kommunen skulle betale. De resterende borgere kunne ikke sige, hvem der skulle betale; dog mente en enkelt borger, at hvis kommunen ikke ville betale, ville vedkommende måske selv betale. Det var generelt vanskeligt for borgerne at prissætte medicinhuskeren. Kun én enkelt borger angav et engangsbeløb på 500 kr. På spørgsmålet om, hvad en eventuel rådgivning i forbindelse med brugen af den elektroniske medicinhusker skulle koste, mente borgeren, at det maksimalt skulle koste 100 kr. pr. måned. Der var dog for få besvarelser til at danne sig et overblik over den pris, som de fleste borgere ville være villige til at betale. Interviewundersøgelse: Det var ikke alle borgere, der mente, at medicinhuskeren havde gavnet dem, idet en del borgere mente, at de sagtens kunne administrere deres medicin selv. Dog fortalte flere, at de godt kunne se det smarte i at benytte en elektronisk medicinhusker, hvis de på et tidspunkt skulle få problemer med hukommelsen. Implementerbarhed Tidsforbrug på indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker leveret af hjemmepleje og apotek: I gennemsnit anvendte hjemmeplejen ca. 70 minutter på rekruttering af borgere til projektet, mens minutter blev brugt på opsætning af medicinhuskere i borgernes hjem. Derudover blev der brugt minutter på opfølgning af borgernes brug af den elektroniske Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek 10

10 medicinhusker. For hjemmeplejens vedkommende foregik opfølgningen fortrinsvis i borgerens hjem, mens opfølgningen for apotekets vedkommende fortrinsvis foregik telefonisk. Dog kom apoteket i borgerens hjem hver 14. dag for isætning af nye dosisruller. Medicinhuskerens pålidelighed: 6 ud af 22 borgere oplevede i alt 7 tekniske problemer med medicinhuskeren. De fleste problemer opstod i begyndelsen og kunne rettes. Karakteren og frekvensen af de tekniske problemer var følgende: Medicinhuskeren gik offline (3); skemaet på webportalen begyndte at dispensere 4 x dgl. i stedet for 3 x dgl. (1); poserne i medicinhuskeren klistrede fast i maskinen, krøllede sammen eller var for tunge til, at de kunne føres frem i maskinen (3). I et enkelt tilfælde kom en borger til at tage sin (glemte) aftendosis i stedet for sin morgendosis (dette kan ske, fordi den glemte medicindosis bliver fremført i en lukket dosispose, umiddelbart inden næste medicindosis dispenseres åben). Organisatorisk læring: De sundhedsprofessionelle skal involveres tidligt i processen særligt i forhold til valg af teknologi for at sikre teknologiens relevans og skabe ejerskab til projektet. Kommunen skal ydermere sikre sig, at der er et godt rekrutteringsgrundlag blandt borgere i målgruppen. Ved afprøvning af ny teknologi skal der afsættes tilstrækkelig tid til planlægning og afprøvning i praksis. Tilmed er det vigtigt, at der indledningsvist foretages en pilotafprøvning i mikroskala - først langsomt, herefter skaleres op. Det er desuden en god idé at udarbejde tydelige kravspecifikationer på, hvad en elektronisk medicinhusker med tilhørende webinterface skal kunne, samtidig med at der udarbejdes en klar samarbejdsaftale, hvoraf det fremgår, hvilke personer er ansvarlige for de enkelte dele af afprøvnings-/implementeringsprocessen. I øvrigt er det nødvendigt, at kommunen gør sig nogle overvejelser om, hvilke krav der skal stilles til monitorering, alarmering og dokumentation i forbindelse med brug af elektroniske medicinhuskere. Hvis der fx implementeres elektroniske medicinhuskere i forbindelse med en indsats vedr. medicingivning, må kommunen nødvendigvis tage stilling til de variationer og fejl, der kan forekomme, når borgerne tager/ikke tager deres medicin. Om kommunen skal gribe ind i forhold til sådanne variationer/fejl samt hvordan og hvornår der skal gribes ind vil afhænge af den enkelte borger samt antallet, størrelsen og typen af den variation/fejl, der registreres i forhold til borgernes medicinskema. Et af målene med at implementere elektroniske medicinhuskere er jo at mindske antallet af medicineringsfejl for så vidt muligt at undgå utilsigtede hændelser. Konklusion Projektet har vist, at elektroniske medicinhuskere kan implementeres blandt ældre borgere i kommunalt hjemmeplejeregi. Både hjemmepleje og et lokalt apotek kan levere og drifte elektroniske medicinhuskere eventuelt i gensidigt samarbejde. Medicinhuskerens implementerbarhed (Medido) Den elektroniske medicinhusker blev afprøvet på forskellige typer af borgere med henblik på at afdække, hvilke målgrupper medicinhuskeren ville være relevant for. Den elektroniske medicinhusker blev taget vel imod af borgerne. 18 ud af 22 borgere gennemførte hele projektforløbet. 4 borgere droppede ud, fordi de enten ikke kunne forene sig med medicinhuskeren, eller fordi de ikke kunne håndtere den på grund af hukommelsessvækkelse. 6 borgere oplevede i alt 7 tekniske problemer med medicinhuskeren. De fleste problemer opstod i begyndelsen og kunne rettes. Både hjemmeplejen og apoteket vurderede, at medicinhuskeren Medido var både sikker og stabil, samt at brugervenligheden og supporten var gode. Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek 11

11 Medicinhuskerens effekt (Medido) Nogle, men ikke alle borgere, havde glæde og udbytte af medicinhuskeren. 95 % af borgerne har følt sig trygge ved at anvende den elektroniske medicinhusker. 28 % af borgerne syntes, at den elektroniske medicinhusker forbedrede deres evne til at tage medicin korrekt, og 28 % syntes, at deres evne til at håndtere medicin blev forbedret. 11 % af borgerne oplevede en forbedring i forhold til øget medicinsikkerhed, øget livskvalitet og øget selvhjulpenhed. 17 % af borgeren følte sig mere trygge ved at tage medicin efter projektets afslutning sammenlignet med før. Ved projektets afslutning ønskede 1/3 af borgerne at beholde medicinhuskeren. Vurdering af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker De sundhedsprofessionelle giver udtryk for, at afprøvningen/implementeringen af en elektronisk medicinhusker til ældre borgere er en relevant indsats. Hjemmeplejen peger på, at indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker vil kunne øge borgernes compliance samt spare ressourcer i den kommunale serviceindsats. Endvidere peger de på det mulige forebyggelsespotentiale, en medicinhusker kan få, hvis den bliver implementeret tidligt i medicinhåndteringsprocessen hos borgerne, fx i forbindelse med overgangen til dosisdispensering. Apotekeren og farmaceuten ser gerne, at apoteket får en rolle i leveringen af indsatsen fremover. Apotekeren påpeger, at leveringen af indsatsen bør ske fra flere apoteker, så der kan samarbejdes om en døgnservice, så borgerne kan få hjælp til medicinhuskeren hele døgnet. Hjemmeplejen ser mest apoteket som leverandør af medicinhuskere til de borgere, der ikke er hjemmeplejens egne dvs. borgere, der ikke er visiteret til at få hjælp til medicingivning. Hjemmeplejen vurderer ikke, at indsatsen medicingivning kan erstattes med en elektronisk medicinhusker i de tilfælde, hvor borgerne er visiteret til det. Ikke uden at lovgivningen på området granskes. Selvom projektets resultater indikerer, at der er et potentiale i at implementere elektroniske medicinhuskere, kan der ikke siges noget om eventuelle helbredsgevinster eller sparede indlæggelser ud fra de data, der kunne indsamles i projektet. Der er imidlertid indsamlet så mange erfaringer, at der er udviklet en model for en businesscase, der kan tages udgangspunkt i ved en større afprøvning eller i forbindelse med en implementering. Målopfyldelse og leverede produkter Der blev afprøvet 2 forskellige typer af elektroniske medicinhuskere (Medido og Careousel) i den kommunale hjemmepleje og 1 elektronisk medicinhusker (Medido) med apoteket som leverandør. Den elektroniske medicinhusker Careousel blev fortrinsvis testet internt blandt personer i projektgruppen og blev kun sendt i afprøvning hos en enkelt borger, idet den ikke fandtes egnet til yderligere afprøvning blandt borgerne. Den elektroniske medicinhusker Medido blev afprøvet blandt 22 borgere. Indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker blev udviklet som et leveringssamarbejde mellem apotek og hjemmepleje. Der blev etableret en offentligt-privat samarbejdskonstellation, hvor følgende interessenter var involveret: Esbjerg Kommune (projektejer, projektleder, deltager i projektgruppe, leverandør af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker ); Bramminge Apotek (deltager i projektgruppe, leverandør af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker ); Pharmakon (videnpartner, deltager i projektgruppe); Astrid Leisner & Søn, DK (leverandør af 12

12 medicinhuskere); Innospense, NL (producent af Medido); Pharmacell, SE (producent af Careousel); Vojens Pakkeapotek (pakker medicin i dosisposer). Der blev formuleret en række læringspunkter vedr. afprøvningen af ny teknologi og offentligtprivat samarbejde. Følgende produkter blev udviklet: Bilag 1: Instruktion til hjemmeplejen i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Bilag 2: Instruktion til apoteket i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Bilag 3: Anbefalinger til vurdering af elektroniske medicinhuskeres sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 4: Vurdering af Maya MedMinders sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 5: Vurdering af Careousel GSM s sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 6: Vurdering af Medidos sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 7: Anbefalinger til afprøvning af elektronisk medicinhusker i hjemmepleje Bilag 8: Personaer Bilag 9: Model for businesscase. Perspektivering Det er vigtigt, at der fortsat opsamles erfaringer med afprøvning af forskellige elektroniske medicinhuskere, der kan understøtte borgerne i bedre og/eller egenhændigt at håndtere deres medicinindtag. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt for kommunen at arbejde videre med de i projektet udviklede personaer som et muligt redskab til at finde de målgrupper, som vil have gavn af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker ; fx vil personaer, som Den selvhjulpne (er kendetegnet ved at blive mere selvhjulpen med hjælp fra en elektronisk medicinhusker) eller Den ustrukturerede (er kendetegnet ved at have en uregelmæssig hverdag, og vedkommende lever ofte alene) være målgrupper, der kan få stort udbytte af hjælp fra en elektronisk medicinhusker. Ved at anvende og implementere en elektronisk medicinhusker tidligt i medicinhåndteringsprocessen, fx i forbindelse med borgerens overgang til dosisdispensering, vil borgeren formentlig kunne udskyde sit behov for kommunal hjælp til medicingivning. De erfaringer, der opsamles i kommunalt regi, skal videregives til producenter og leverandører med henblik på videreudvikling og optimering af de elektroniske medicinhuskere, så de i højere grad lever op til såvel borgernes som hjemmeplejens forventninger, ønsker og behov. Ydermere skal der arbejdes for at fremme en præcisering af lovgivningen vedr. uddelegering af medicingivningsopgaven, således at den også tager højde for de nye teknologiske muligheder, der ligger i at anvende elektroniske medicinhuskere som erstatning for eller supplement til indsatsen medicingivning. Dette arbejde vil med fordel kunne ske i samarbejde med andre kommuner, der også er interesserede i en afklaring af området, ikke mindst for at kunne lægge øget pres på beslutningstagere. Beregningen af eventuelle besparelser på de kommunale udgifter til medicindosering og medicingivning afhænger af, hvilken målgruppe og hvilket serviceniveau (i forhold til opfølgning på medicinbrug) kommunen vælger at satse på, samt hvilken økonomisk betalingsmodel kan aftales med leverandører og/eller producenter af den pågældende medicinhusker. Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek 13

13 Læsevejledning Rapporten er opbygget i tre hoveddele et resumé, en rapport og en bilagsrapport. Resuméet opsummerer de vigtigste resultater og læringer af projeketet. Af rapporten fremgår projektets baggrund, metode og resultater, mens projektets produkter præsenteres i Bilag 1-9. Rapport I kapitel 1 gives der en introduktion til projektets problemfelt og de tanker, der ligger bag projektet. I kapitel 2 præsenteres projektets formål, mål og problemstillinger. I kapitel 3 forklares projektets metode, valg af enheder, evalueringsmetode samt projektorganiseringen. I kapitel 4 gennemgås projektets resultater. I det indledende afsnit beskrives populationen de borgere, der deltog i afprøvningen af medicinhuskeren. Herefter er resultaterne opdelt i effekt og implementerbarhed. Under afsnittet Effekt præsenteres hhv. borgernes og de sundhedsprofessionelles vurdering af den afprøvede indsats. Under afsnittet Implementerbarhed præsenteres indholdet af den afprøvede indsats samt den organisatoriske læring, som projektet har ført til. I kapitel 5 er projektets produkter kort beskrevet. Selve produkterne fremgår af bilagene. I kapitel 6 vises diskussionen om projektets implementerbarhed, effekt og metode. I kapitel 7 fremlægges konklusion og læringspointer fra projektet. I kapitel 8 er der en kort perspektivering, der tydeliggør, hvilke udfordringer og muligheder projektets resultater giver Esbjerg Kommune eller andre kommuner, der ønsker at implementere en lignende løsning. Bilag Projektets produkter er placeret i Bilag 1-9 og kan læses og bruges som inspiration til kommuner eller andre, der overvejer eller ønsker at implementere elektroniske medicinhuskere. Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Instruktion til hjemmeplejen i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Instruktion til apoteket i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Anbefalinger til vurdering af elektroniske medicinhuskeres sikkerhed, kvalitet og egnethed Vurdering af Maya MedMinders sikkerhed, kvalitet og egnethed Vurdering af Careousel GSM s sikkerhed, kvalitet og egnethed Vurdering af Medidos sikkerhed, kvalitet og egnethed Anbefalinger til afprøvning af elektroniske medicinhuskere i hjemmepleje Personaer Model for businesscase 14

14 Begrebsforklaring Begreb Dosisdispensering/maskinel dosisdispensering Dosisposer Dosisrulle PEM Medicinhusker elektronisk medicinhusker Medicinhåndtering Medicingivning/ -administration Medicindispensering/Dosering Sidedosering Observationspligt Compliance Forklaring Dosisdispensering er en ordning, hvor den enkelte borger/ patient kan få pakket sin medicin på apoteket i engangsbeholdere kaldet dosispakker. Hver dosispakke indeholder medicin, der skal tages på et bestemt tidspunkt, og medicinen er pakket i den rækkefølge, den skal indtages. Hver dosispakke er blandt andet forsynet med borgerens/patientens navn og personnummer, information om indholdet og indtagelsestidspunkt 2,3. De poser, som er pakket med patientens individuelle medicin. Hver pose indeholder en dosis medicin til et bestemt tidspunkt. En rulle med dosisposer. Dosisposerne sidder sammen i en rulle, der består af fortløbende dosisposer. Personlig Elektronisk Medicinprofil. Lægemiddelstyrelsens elektroniske register med oplysninger om enkeltpersoners køb af lægemidler efter recept indenfor de seneste 24 måneder 4. Et elektronisk apparat, der kan give påmindelser om medicinindtag 5. Alle procedurer, der foretages med medicinen, efter at apoteket har udleveret den 6. Medicingivning: Dispensering og medicinadministration. Ved medicingivning forstås i det følgende plejepersonalets afmåling, omdeling og hjælp til indtagelse af medicin samt den fornødne observation af patienten 7. Dispensering: De processer, hvorved personalet optæller eller tilbereder ordineret medicin til indgift, dvs. afmåler, ophælder eller optrækker i anden beholder, samt eventuelt tilsætter middel til opløsning eller blanding. Medicin, der ikke kan dispenseres/doseres med den øvrige medicin i dosisposer eller doseringsæsker. Det kan fx være inhalations- eller injektionsmedicin, cremer, salver o.l. Den sundhedsprofessionelles pligt til, i forbindelse med medicingivning, at observere medicinbrugerens almentilstand. Efterlevelse af ordination. Kan angives i %, hvorved en tommelfingerregel siger, at en person er kompliant, hvis vedkommende tager % af sine doser. I praksis bør complianceprocenten kombineres med en overvejelse om den kliniske effekt af det enkelte lægemiddel. Tabel 1: Begrebsforklaring 15

15 Kapitel 1 - Introduktion 1.1 Hvad er udfordringen? Undersøgelser viser, at 85 % af ældre på 75 år eller derover får ordineret mindst en slags medicin, og 60 % af ældre får ordineret mere end tre slags medicin dagligt 8. På grund af den demografiske udvikling hen imod et samfund med flere ældre, flere kronikere og større sundhedsudgifter er det nødvendigt at opnå indsigt i, hvordan ældre kan holdes selvhjulpne længere, herunder i forhold til deres medicin. Landets kommuner arbejder med rehabilitering på nye måder, hvor man i stigende grad arbejder for at bibeholde og genvinde borgernes ressourcer og kompetencer, så de kan klare sig selv. Velfærdsteknologier bliver afprøvet flere steder som en mulig løsning til frigivelse af ressourcer i ældreplejen fremover. I Esbjerg Kommune er der fokus på brug af teknologiske løsninger i forbindelse med medicinhåndteringen i ældreplejen. Medicinhåndteringen i kommunalt plejeregi kan deles op i 2 hoveddele medicindosering/administration og medicingivning 6. I nærværende projekt var fokus især på processen vedr. medicingivning, da det blev vurderet, at der her var størst mulighed for at frigive ressourcer til øvrige opgaver. 1.2 Hvad ved vi om udfordringen? Fejl i forbindelse med medicinering er et kendt problem med mange, ofte meget alvorlige konsekvenser for borgerne. Undersøgelser viser, at 6-14 % af alle indlæggelser er lægemiddelrelaterede; 2-3 % af indlæggelserne er dødelige, og op imod 80 % alvorlige 9. For ældre borgere peger eksperter på, at det er centralt for en god mediciner af ældre, at logistikken angående medicinen fungerer dvs. at det er den rigtige medicin, der er udleveret, hentet på apoteket og taget på det rette tidspunkt 1. Ved anvendelse af elektroniske medicinhuskere vil der være mulighed for at følge tidspunktet for indtagelsen af medicinen løbende. 1.3 Hvad ved vi om løsninger? Der er i dag mange forskellige medicinhuskere på markedet. De mest udbredte hjælpemidler til medicingivning i Danmark er doseringsæsker og dosisdispensering. I de senere år er disse suppleret med elektroniske medicinhuskere, som tilfører både huskefunktioner og mulighed for registrering og feedback til borger og/eller sundhedspersonale. Det er sådanne løsninger, der vurderes at være relevante i kommunalt hjemmeplejeregi. Markedet for elektroniske medicinhuskere er stort, og kvaliteten af de tilgængelige produkter er varierende. Dog tyder forskning på, at elektroniske medicinhuskere generelt er velaccepterede i de patientgrupper, hvor de har været afprøvet, samt at de har et stort potentiale i forhold til forbedring af compliance 5,10. Det er i tidligere projekter vist, at apoteker kan støtte patienters implementering af lægemiddelbehandlinger og den selvoplevede handlekompetence i forhold deres behandling 11. Det er sandsynligt, at der er borgere, der kan udskyde deres behov for kommunal hjælp til medicingivning, da de kan anvende elektroniske medicinhuskere. I denne henseende vil apotekerne kunne få en afgørende rolle, da de vil kunne stå for den primære kontakt til borgerne angående deres medicin. Dette er en rolle, som apoteket i dag varetager i sin daglige skrankerådgivning og i forbindelse med dosisdispensering til hjemmeboende borgere. For mange ældre er teknologier såsom internet og mobiltelefon ikke fremmede. Der er dog en stærk sammenhæng mellem brug af teknologi og alder; således er de yngre ældre de mest teknologivante, og tendensen svinder med alderen. Man kan således antage, at det har betydning at komme i gang med at bruge medicinhuskere, mens borgerne er selvhjulpne og kognitivt velfungerende nok til at lære at bruge den. De ældre, der er forbeholdne overfor at invitere nye teknologier ind i deres hjem, er mindre afvisende, hvis teknologien har klare fordele for dem, og de kan se en mening med den 12. Borgerne vil, alt efter valg af teknologi, kunne støttes i at tage den rette medicin i den rette dosering til den rette tid. 16

16 1.4 Hvad ved vi ikke? Nogle borgere modtager medicingivning som eneste kommunale serviceindsats. For disse borgere vil en medicinhusker eventuelt kunne betyde, at de vil kunne blive uafhængige af den kommunale service. For denne gruppe vil apotekerne få en rolle i forhold til rådgivning og udlevering af teknologien, men også i forhold til rådgivning om medicin, og opfølgning på medicinens virkning. Ved anvendelsen af elektroniske medicinhuskere vil der eventuelt kunne frigives væsentlige ressourcer fra medicingivningsprocessen, da plejepersonalet kan reducere antallet af besøg. Derved spares både arbejdskraft og transporttid i arbejdsprocessen. Ligeledes er der alt efter valg af teknologi mulighed for at opnå elektronisk dokumentation i forbindelse med medicingivningen, hvilket også kan spare tid og bidrage til forebyggelse af fejl. 1.5 Hvorfor er dette projekt relevant? I Esbjerg Kommune er der i hjemmeplejen visiteret ca borgere til indsatsen medicingivning. Arbejdsprocessen består i, at plejepersonalet dagligt skal på besøg hos borgerne og give vedkommende den ordinerede medicin nogle borgere får medicin flere gange dagligt. Dette er en ressourcetung opgave at varetage for kommunen. Foruden det tidsforbrug, der er afsat til medicingivningsprocessen, bruger plejepersonalet transporttid til og fra borgerne. Der er et ønske om at understøtte borgernes selvhjulpenhed, og det er en strategi i Esbjerg Kommune at hjælpe borgerne til, at være længst muligt aktiv i eget liv. Det er dokumenteret i tidligere projekter, at en oplevelse af selv at kunne administrere sin egen medicin som ældre kan bidrage positivt til denne oplevelse 3. 17

17 Kapitel 2 - Formål og mål Projektets formål var at undersøge, hvorvidt en elektronisk medicinhusker ville kunne understøtte borgerne i at tage deres medicin uden kommunal hjælp til medicingivning. Målet var, at borgerne ville opleve at blive mere selvhjulpne ved deres medicinindtag, og at der således ville kunne spares ressourcer i den kommunale serviceindsats. Mål: at afdække og afprøve mindst 2 forskellige elektroniske medicinhuskere til 50 ældre borgere med behov for støtte til medicingivning at udvikle en samarbejdsmodel mellem Esbjerg Kommune og et lokalt apotek om levering af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere med behov for støtte til medicingivning at de deltagende borgere giver udtryk for øget tilfredshed og øget selvhjulpenhed med indsatsen medicingivning at de deltagende borgere i apotekets regi oplever at kunne klare sig selv uden kommunal hjælp at effekten på medicinsikkerhed (medicineringsfejl og compliance) på sigt kan betyde helbredsgevinster og sparede indlæggelser. 18

18 Kapitel 3 - Metode 3.1 Design Projektet var et udviklingsprojekt, hvis hensigt var at generere viden om brugen af elektroniske medicinhuskere blandt borgere, personale og apoteker i Esbjerg Kommune. Der blev i projektet lagt vægt på en iterativ tilgang, hvilket vil sige, at projektet løbende blev justeret og tilpasset i forhold til den virkelighed, som de elektroniske medicinhuskere skulle fungere i. 3.2 Organisering Projektet har været organiseret med følgende deltagere og interessenter: Esbjerg Kommune: Projektejer, projektleder, deltager i projektgruppen, leverandør af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker Pharmakon: Videnpartner, deltager i projektgruppen Bramminge Apotek: Deltager i projektgruppen, leverandør af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker og teknisk medicingennemgang Astrid Leisner & Søn, DK: Leverandør af elektroniske medicinhuskere Medido og Careousel Innospense, NL: Producent af den elektroniske medicinhusker Medido Pharmacell, SE: Producent af den elektroniske medicinhusker Careousel (GSM) De lokalt praktiserende læger i og omkring Bramming har været informeret om projektet, men lægerne har, efter eget ønske, ikke været direkte deltagende Projektejer og projektledelse Esbjerg Kommune var projektejer og forvaltede den overordnede administrative og styringsmæssige del af projektet. Projektejer var: Arne Nikolajsen, Direktør Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune varetog også projektledelsen og havde ansvaret for projektets fremdrift, planlægning, koordinering og gennemførelse af de fælles aktiviteter Projektgruppe Pharmakon 1 indgik i projektet som videnpartner i forhold til valg af den teknologiske løsning og evaluering. Endvidere indgik Pharmakon som partner i forhold til samarbejdet med apoteket i dettes projektrolle. Pharmakon forestod uddannelse af farmaceut og plejepersonale om rådgivning og vejledning af borgere, der får medicinhuskere og medicin. Fra Esbjerg Kommunes hjemmepleje i Distrikt Bramming deltog en teamleder/sygeplejefaglig leder og en projektsygeplejerske (betegnes i den øvrige del af rapporten som sundhedsprofessionelle). Deres rolle var at understøtte afprøvningen og implementeringen af de elektroniske medicinhuskere i eget distrikt. Desuden stod de for, i samarbejde med projektledelsen, at rekruttere borgere til projektet samt for at videreinformere om og involvere (efter behov) de øvrige sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i projektet. 1 Pharmakon er Apotekernes uddannelsescenter ejet af Danmarks Apotekerforening. Foreningen og Pharmakon medfinansierede i fællesskab projektet 19

19 Fra Bramminge Apotek deltog apotekeren og en farmaceut (betegnes i den øvrige del af rapporten som sundhedsprofessionelle). Apotekets rolle var at afprøve og levere teknologien Medido beregnet til dosisdispensering til de relevante borgere, som blev rekrutteret til projektet. Endvidere var apoteket, i samarbejde med Pharmakon, med til at definere og konkretisere den tilhørende indsats medicingivning med elektronisk medicinhusker, som apoteket skulle levere. Sidst men ikke mindst gennemførte projektfarmaceuten fra apoteket en teknisk medicingennemgang 2 af relevante borgeres medicin. For at sikre projektets fremdrift blev der etableret en arbejdsgruppe, der havde til opgave at sikre implementering og fremdrift i projektet. Arbejdsgruppen bestod af: Sanne Hansen, Projektleder, Projekt & Udvikling, Esbjerg Kommune Irene Ravn Rossavik, Teamleder/Sygeplejefaglig leder, Solgården Bramming, Esbjerg Kommune Bettina Benzon, Sygeplejerske, Solgården Bramming, Esbjerg Kommune Charlotte Rossing, Afdelingsleder Forskning og Udvikling, Pharmakon Hanne Herborg, Udviklingschef, Pharmakon Pernille Dam, Udviklingskonsulent, Pharmakon Kurt Høj, Apoteker, Bramminge Apotek Hannah Søndergaard Jensen, Farmaceut, Bramminge Apotek 3.3 Anmeldelser og samtykker Der blev udarbejdet information til borgere, plejepersonale, praktiserende læger og apoteker, samt anmodet om borgersamtykke efter tilsvarende procedurer, som de etiske komiteer bruger, herunder borgersamtykke til apotekernes brug af den Personlige Elektroniske Medicinprofil. Projektet blev anmeldt til Datatilsynet. 3.4 Valg og vurdering af elektroniske medicinhuskere I dette afsnit er udvælgelses- og vurderingsprocessen vedr. de elektroniske medicinhuskere beskrevet. For en yderligere beskrivelse og konkret vurdering af de elektroniske medicinhuskere henvises til Bilag 3-6. En elektronisk medicinhusker, der skal bruges i et kommunalt hjemmepleje- eller plejehjemssystem, skal udover at være et redskab til den enkelte borger fungere som et arbejdsredskab for sundhedspersonalet. Det skal eksempelvis kunne doseres på en enkel og sikker måde, og eventuelle påmindelses- og monitoreringsfunktioner skal være pålidelige. Pharmakon har kortlagt markedet for elektroniske medicinhuskere i 2008 og opdateret kortlægningen i ,10. Markedet for elektroniske medicinhuskere er stort og broget. Udvalget af elektroniske medicinhuskere med relevans i en kommunal kontekst er imidlertid begrænset, og udvalget af relevante elektroniske medicinhuskere med en dansk leverandør eller distributør er meget lille. Ud fra Pharmakons kendskab til markedet for elektroniske medicinhuskere blev der afholdt et møde mellem Esbjerg Kommune og Pharmakon, hvor processen vedr. valget af elektroniske medicinhuskere blev påbegyndt. I udvælgelsesprocessen blev der lagt vægt på, at medicinhuskeren skulle kunne anvendes i kommunalt plejeregi, kunne logge compliancedata samt om muligt have en dansk distributør. Leverandør Esbjerg Kommune indgik et samarbejde med firmaet Astrid Leisner & Søn, der leverer og distribuerer elektroniske medicinhuskere. Fra Astrids Leisner og Søns sortiment af elektroniske medicinhuskere blev der valgt to produkter. Dels en elektronisk medicinhusker baseret på manuel 2 Teknisk medicingennemgang af borgerens medicinprofil er en struktureret gennemgang af medicinprofilen med fokus på rationel farmakoterapi og vurdering af enkeltbehandlinger 20

20 dosering (Careousel GSM med sms-advarsel fra Pharmacell, SE), dels en elektronisk medicinhusker baseret på maskinel dosisdispensering (Medido fra Innospense, NL), som projektgruppen havde fået demonstreret i forbindelse med en Medtech-workshop i Odense. Herudover blev Astrid Leisner & Søn opfordret til at hjemtage og afprøve et tredje produkt, som projektgruppen vurderede, var interessant i kommunal kontekst (Maya MedMinder fra MedMinder). Esbjerg Kommune og Pharmakon havde individuelle møder med leverandøren, hvor de tre elektroniske medicinhuskere blev præsenteret. I Esbjerg Kommune fik hjemmeplejen endvidere forevist produkterne. Ved præsentationen af produkterne var det ikke muligt at komme til at se og afprøve softwaredelen af medicinhuskerne. Derfor foregik den indledningsvise vurdering på baggrund af en visuel inspektion af de elektroniske medicinhuskere samt information fra producenterne om anvendelsesmuligheder. Projektgruppen så videoer med medicinhuskernes funktionalitet. Maya MedMinder Maya MedMinder har den umiddelbare fordel, at den er opbygget som og ligner en traditionel doseringsæske, hvilket betyder, at doseringen af medicin ligner den, som hjemmeplejen er vant til. Ifølge de informationer, der er tilgængelige om produktet, er den relevant for målgruppen og i en kommunal kontekst. Den sættes til strøm og fungerer med et GSM-kort, der kommunikerer med en onlineserver. Her registreres tagne såvel som glemte doser. Påmindelse om medicinindtag sker ved både lys og lyd. Glemte doser kan påmindes gennem sms, telefon eller . Ulemperne ved Maya MedMinder er dens størrelse, som kan virke voldsom og måske endda påtrængende i borgerens hjem. Der vil også være borgere, der ikke motorisk kan håndtere de små beholdere (de ligner små firkantede plastiksnapseglas), som medicinen ligger i, og som skal tages op, for at medicinen kan indtages. Grundet tidsnød og kommunikationsvanskeligheder med den amerikanske producent af Maya MedMinder og Astrid Leisner & Søn, var der ikke tid til en egentlig afprøvning, og den udgik derfor af afprøvningen (se samlet vurdering af Maya MedMinder i Bilag 4). Careousel GSM med sms-advarsel Careousel er opbygget som en rund diskos, der kan åbnes. Inde i Careousel påfyldes medicinen i en cirkulær diskette med 28 rum. Careousel lukkes, og medicinen dispenseres ved, at brugeren ved indtagelsestidspunktet vender Careousel på hovedet, hvorved medicinen falder ud gennem et hul i låget. Careousel havde ved den indledende vurdering den fordel, at Pharmakon har afprøvet en tidligere version af Careousel uden GSM og sms i forbindelse med et tidligere projekt og havde således lidt erfaring med produktet. Endvidere er Careousel et af de få eksempler på elektroniske medicinhuskere, der er i brug i Danmark, om end den kun har været afprøvet i meget lille skala. Den har et neutralt udseende, nærmest som en stor røgalarm, og virker ikke nødvendigvis påtrængende i borgerens hjem. Den bruger endvidere batteri og er således ikke afhængig af strømtilslutning. Størrelsen samt det, at den ikke kræver strømtilslutning, gør den endvidere mobil, så borgeren kan tage den med ud af huset. De umiddelbare ulemper ved Careousel er, at den skal doseres cirkulært, og at doseringsrummene er små og dybe, hvilket vanskeliggør visuel egeninspektion af dosering. Antallet af rum (28) gør, at doseringen af borgernes medicin skal ske på uregelmæssige tidspunkter, idet de, der får 1 dosis dagligt, skal have doseret medicin med 28 dages mellemrum, mens de, der får medicin 2 gange dagligt, skal have doseret medicin hver 14. dag, og så fremdeles. Det betyder, at de borgere, som får fire doser medicin dagligt (og dette gælder langt de fleste borgere), kun kan få doseret medicin til en uge ad gangen. Medicinhuskeren vejer ca. 500 gram, og det vil være svært for nogle borgere at løfte og vende den med en hånd, og samtidig tage imod den medicin, der 21

21 dispenseres. Producenten kan imidlertid levere et stativ, der løser problemet, men til gengæld gøres medicinhuskeren mindre mobil og mere synlig i borgerens hjem. Især hjemmeplejen var forbeholden overfor Careousel, men idet andre kommuner har haft gode erfaringer med tidligere versioner af Careousel, besluttedes det, at den skulle afprøves i projektet (se samlet vurdering af Careousel med GSM i Bilag 5). Inden hjemmeplejen skulle uddannes i opsætning og drift af Careousel blev to afprøvet af projektgruppen. I denne afprøvning fungerede den fint. Derefter satte hjemmeplejen en enkelt Careousel op hos en borger for at afprøve den. Careousel sendte og modtog imidlertid ikke det indtastede medicinskema, hvilket gjorde, at medicinen ikke blev dispenseret. Borgeren mistede således en dosis medicin, hvilket blev registreret som en utilsigtet hændelse. I forbindelse med at 20 stk. Careousel skulle sættes op til hjemmeplejens kompetenceløft, viste det sig, at GSM-funktionen ikke virkede. Dette vil sige, at medicinskema og medicinindtag ikke blev kommunikeret fra medicinhuskeren til webportalen. Det blev derfor besluttet at sætte afprøvningen af Careousel i bero. Den sygeplejefaglige leder udtrykte igen forbehold overfor Careousel, og det blev derfor besluttet, at den skulle afprøves af projektgruppen samt af hjemmeplejen igen for at sikre, at medicinhuskerens sikkerhed og drift var så gode, at den kunne afprøves hos borgere. Det besluttes at gøre afprøvningen så virkelighedstro som muligt dvs. at der blev doseret efter rigtige medicinskemaer, og at de pastiller/chokolader mv., der blev brugt i stedet for tabletter, skulle ligne originaltabletterne så meget som muligt med hensyn til størrelse og udformning. Efter 14 dages afprøvning i projektgruppe og hjemmepleje var konklusionen vedr. Careousel, at der var for mange udfordringer ved sikkerheden og driften af den. Det blev derfor besluttet, at den ikke kunne fortsætte til borgerafprøvning. Medido Medido er baseret på maskinel dosisdispensering af dosisposer og kræver således ikke manuel dosering. Det har den umiddelbare fordel, at de fleste doseringsfejl vil være eliminerede. Ved den visuelle inspektion ser medicinhuskeren robust ud og har et neutralt udseende. Dog har den en størrelse og udformning, som måske vil virke påtrængende i borgernes hjem. Som de to andre medicinhuskere indeholder den GSM og kræver således mobildækning, men ikke internet eller modem for at kommunikere med omverdenen. Den tilsluttes strøm. De funktioner, som producenten lover, virker veludbyggede og relevante. Blandt andet kan den ved dispensering skære dosisposerne op. Netop åbning af dosisposer er noget, som volder mange ældre mennesker problemer. Medicinhuskeren er enkel og intuitiv at betjene for borgerne (medicinen dispenseres ved et tryk på en OK -knap). Opsætningen af medicinhuskeren foregår online. Denne del bliver derfor ikke præsenteret, og brugervenligheden for den sundhedsprofessionelle kan således ikke vurderes. Ulempen ved Medido er, at man ved afprøvning af den også skal kunne håndtere implementering af dosisdispensering hos de relevante borgere en proces, der i sig selv kan være krævende, alt afhængig af, hvor udbredt dosisdispensering er i det pågældende hjemmeplejedistrikt. Den har desuden en størrelse, der gør, at den ikke er så mobil, samtidig med at den kan virke påtrængende i borgernes hjem. Medicinhuskeren har ikke tidligere været afprøvet i Danmark. I forbindelse med den indledende afprøvning af Medido viser det sig, at teksten på dosisposerne skal stå på en ganske bestemt måde, før medicinhuskeren kan læse dem. Omlægning af teksten krævede, at en dispenseringsmaskine hos pakkeapoteket skulle omkalibreres, hvilket medførte nedlukning af produktionen hos det pågældende pakkeapotek i den halve dag, det tog at omstille maskinen (se samlet vurdering af Medido i Bilag 6). 22

22 3.5 Rekruttering af borgere i målgruppen Esbjerg Kommune anvender et journal- og dokumentationssystem ved navn CARE til administration af borgere, der modtager hjælp til forskellige sundheds- og/eller omsorgsindsatser. I projektet er systemet blevet anvendt til udtrækning af relevante borgere i målgruppen. Følgende søgekriterier blev anvendt: Borgere, der er visiteret til indsatsen medicingivning i Distrikt Bramming = 137 borgere. Målet var, at der, af de 137 borgere, skulle udvælges og rekrutteres i alt 50 borgere til projektet, som skulle fordeles mellem følgende typer af teknologi: Careousel (GSM): elektronisk medicinhusker beregnet til manuelt doseret medicin (ca. 30 borgere) Medido: elektronisk medicinhusker beregnet til dosispakket medicin (ca. 20 borgere). Ud af borgergruppen på 137 personer, som fik hjælp til medicingivning, blev der kigget på, hvorvidt den enkelte borger havde svært ved at huske at tage sin medicin, og om vedkommende formodedes at kunne handle på en alarm. Endvidere blev borgerne opdelt efter, hvorvidt deres medicin vurderedes stabil eller ustabil. Slutteligt blev det anset for nødvendigt at skelne mellem borgere, der af hjemmeplejen blev vurderet til at have behov for henholdsvis et monitoreret indtag og et overvåget indtag. Der blev med udgangspunkt i ovenstående kriterier udviklet et redskab til hjemmeplejens inklusion af borgere til projektet (Figur 1). 23

23 Figur 1: Kriterier for inklusion af borgere til projektet Som det fremgår af figuren, var der i projektet lagt op til, at hjemmeplejen skulle fordele de i alt 137 borgere, som modtog indsatsen medicingivning i Distrikt Bramming mellem en gruppe, som fik medicinen doseret på manuel vis og en anden gruppe, som fik dosisdispenseret medicin. Inklusionskriterierne fungerede fint i forhold til at udvælge borgere, der skulle afprøve den elektroniske medicinhusker Careousel GSM beregnet til manuel doseret medicin, idet der var rigeligt med borgere i målgruppen at tage af. Det lod sig imidlertid ikke gøre at anvende inklusionskriterierne til udvælgelse af den anden type borgere, idet hjemmeplejen erfarede, at der ikke var tilstrækkeligt med borgere (dvs. mindst 20 personer) i målgruppen, som fik dosisdispenseret medicin pakket i dosisruller, og som samtidig modtog hjælp af hjemmeplejen til medicingivning Inklusion af borgere til afprøvning af Careousel Resultatet af inklusionen af borgere til Careousel var, at der blev rekrutteret og indhentet samtykke på projektdeltagelse fra i alt 25 borgere. Careousel blev dog kun kortvarigt afprøvet (hen over en weekend) på én borger, inden en funktionsfejl på GSM-modulet blev opdaget. Grundet denne funktionsfejl blev det besluttet at lade Careousel udgå af afprøvningen, idet projektgruppen vurderede, at en systematisk afprøvning på og med borgene var for risikofyldt i forhold til den øgede risiko, der var, for forekomsten af utilsigtede hændelser i forhold til borgernes medicin. 24

24 3.5.2 Inklusion af borgere til afprøvning af Medido Til afprøvningen af Medido blev der rekrutteret i alt 22 borgere. Af disse 22 borgere fik samtlige borgere deres medicin dosisdispenseret. Det var desuden et mål, at samtlige borgere på rekrutteringstidspunktet også fik hjælp til medicingivning. I praksis var det dog kun 8 borgere, der i forvejen modtog hjælp fra hjemmeplejen til medicingivning. De øvrige 14 borgere havde tidligere været tilknyttet hjemmeplejen, men var blevet afsluttet og vurderet til selv at kunne varetage deres medicinbrug ved hjælp af dosisdispensering. Rekrutteringen gjorde således, at målgruppen blev anderledes, end det ved udgangspunktet var meningen. Således blev 16 borgere i projektet tildelt indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker fra apoteket, mens 3 borgere fortsat modtog indsatsen fra hjemmeplejen, og 3 borgere var fælles mellem hjemmepleje og apotek. 3.6 Intervention I projektet blev der udviklet en medicingivningsindsats baseret på en elektronisk medicinhusker. Indsatsen tog udgangspunkt i hjemmeplejens Standard for dosering og Standard for givning af tabletter og kapsler. Instruktionen til indsatsen fulgte således opbygningen af hjemmeplejens allerede eksisterende standarder. Instruktionen til indsatsen blev tilpasset såvel hjemmepleje som apotek, og begge fik udkast til instruktionen til kommentering og godkendelse undervejs. De sundhedsprofessionelle, dvs. apoteksfarmaceuten og sygeplejerskerne fra hjemmeplejen, modtog et kompetenceløft, der skulle klæde dem på til at levere den udviklede indsats. Kompetenceløftet var planlagt til at bestå af 2 dages undervisning og træning. Kompetenceløftets dag 1 indeholdt følgende: en introduktion til projektet; en introduktion til indsatsen herunder instruktion, støtteredskaber og dokumentation; en introduktion til de elektroniske medicinhuskere herunder opsætning og anvendelse af de elektroniske medicinhuskere. På kompetenceløftets dag 2 var det meningen, at hjemmesygeplejerskerne skulle trænes i selv at opsætte og anvende Careousel GSM i praksis. Denne dag blev dog aflyst, da den elektroniske medicinhusker måtte udgå af afprøvningen (se resultatafsnittet for yderligere begrundelse). Der blev i stedet planlagt en dag, hvor farmaceuten fra apoteket samt to repræsentanter fra hjemmeplejen modtog en mere dybdegående information om funktionerne i den elektroniske medicinhusker Medido, og hvor de samtidig blev trænet i tolkning af den tilhørende elektroniske compliancelog Indsatsen medicingivning med elektroniske medicinhusker Der blev udviklet en indsats vedr. levering, drift og implementering af de elektroniske medicinhuskere i borgernes hjem. Indsatsen er kort ridset op nedenfor, og instruktionen kan læses i sin fulde længde i Bilag 1 og Borgere rekrutteres til projektet Borgerne blev vurderet af hjemmeplejen, om de var egnede til at indgå i projektet. De blev tildelt levering af indsatsen fra hhv. hjemmepleje eller apotek alt efter, om borgerne skulle have overvåget medicinindtag eller monitoreret medicinindtag. 2. Teknisk medicingennemgang For borgere, der er visiteret til apotekets indsats, foretages en teknisk medicingennemgang af borgernes medicin. Formålet med den tekniske gennemgang af patienternes medicinprofil er rationel farmakoterapi, der sigter på øget patientsikkerhed samt opnåelse af et hensigtsmæssigt lægemiddelforbrug til gavn for samfundsøkonomien. Den tekniske medicingennemgang kræver adgang til patienternes medicinprofil

25 3. Medicinhusker klargøres Medicinhuskeren sættes op og klargøres, inden den skal ud til borgerne. Det sikres, at der er bestilt medicin. Der sættes en træningsmedicinhusker op, hvori der lægges dosisruller med pastiller. Den sættes op, så den alarmerer nogle gange, mens man er hos borgerne, så disse kan træne betjening af medicinhuskeren. 4. Der træffes aftale med borgerne om opsætning af medicinhuskeren. Opsætning hos borgerne tilpasses dagen for dosering eller skift af dosisrulle. 5. Medicinhuskeren sættes op i borgernes hjem. 6. Der følges tæt op på borgerne i den første periode (opfølgningsplan i interventionsregistrering følges). Efter den første periode følges der op efter behov mellem rulleskiftene (der skiftes rulle med 14 dages mellemrum). 7. Inden hver dosering/rulleskift følges der op på borgernes medicinindtag via webportalen. Her observeres på doser, der er taget forskudt, for sent eller glemt. 3.7 Dataindsamling og evaluering Der blev evalueret på medicinhuskernes implementerbarhed; det vil sige borgeres og sundhedsprofessionelles vurdering af medicinhuskerens anvendelighed i hverdagen. Der blev indsamlet data fra borgere, projektsygeplejerske og teamleder fra hjemmeplejen i Bramming samt apoteker og farmaceut fra Bramminge Apotek. Der blev endvidere foretaget en evaluering af medicinhuskerens effekt i forhold til borgerens medicinindtag. Evalueringen indeholder følgende elementer: 26

26 Effekt Evalueringsparameter Datakilde Indsamlingstidspunkt Vurderede effekter: borgernes medicinsikkerhed vurderet forekomst af medicineringsfejl vurderet øget selvhjulpenhed vurderet compliance (tilfredsstillende medicinindtag) Oplevet kvalitet/tilfredshed med teknologi Implementerbarhed Spørgeskemaer: borgere (alle) Kvalitative interview: hjemmepleje apotek borgere (udvalgte) Spørgeskemaer: borgere (alle) Kvalitative interview: hjemmepleje apotek borgere (udvalgte) Start og Slut Slut Løbende Slut Slut Evalueringsparameter Datakilde Indsamlingstidspunkt Antal implementerede medicinhuskere Antal observationer i forbindelse med forkert medicinindtagelse Antal henvendelser til læge ang. borgernes medicinering Tid brugt på implementering af teknologi Organisatorisk læring Interventionsregistrering: apotek hjemmepleje Interventionsregistrering: hjemmepleje apotek Projektlogbog Referater Løbende Løbende Løbende Tabel 2: Dataindsamling og evalueringsparametre Borgernes tilfredshed med medicinhuskeren og evt. øget selvhjulpenhed blev afdækket gennem kvalitative interview med et repræsentativt udsnit af borgere, samt ved en spørgeskemaundersøgelse af samtlige borgere, der deltog i projektet. 3.8 Analyse Kvalitative data Projektets kvalitative data bestod af såvel borgerinterview som interview med de sundhedsprofessionelle. Der blev desuden udarbejdet et afsnit om projektets organisatoriske læring, som beroede på projektlogbogen, mødereferater og interview. I de følgende afsnit gives en kort præsentation af dataanalysens fremgangsmåde. 27

27 Borgerinterview Borgerinterviewene blev gennemført som personlige interview ved projektets afslutning. Interviewene foregik i borgernes hjem og blev foretaget enten af projektlederen eller af en projektmedarbejder fra Esbjerg Kommune. Alle interviewene blev optaget på en diktafon, og der blev taget noter undervejs i interviewene. Efter interviewenes afslutning blev data analyseret og struktureret efter nogle overordnede overskrifter, som fulgte interviewguidens opbygning. Disse var: oplevet effekt, compliance, sikkerhed, teknologi, indsats fra apotek eller hjemmepleje, fremtiden. Analysen mundede ud i et kort afsnit, hvor resultaterne af de kvalitative interview blev præsenteret. Desuden bidrog data til generering af et af projektets produkter personaer omhandlende borgerkarakteristika eller metoder til rekruttering af relevante borgertyper til indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker Interview med sundhedsprofessionelle Interviewene af de sundhedsprofessionelle blev gennemført som telefoninterview af en projektmedarbejder ansat på Pharmakon. Interviewene blev optaget på en diktafon samtidig med, at intervieweren noterede sig vigtige pointer undervejs. Efter interviewenes afslutning blev datafiler og noter gennemgået, og de vigtigste pointer blev belyst i afsnittet om de sundhedsprofessionelle Organisatorisk læring Afsnittet om den organisatoriske læring blev genereret ud fra interview med de sundhedsprofessionelle, en logbog baseret på noter og mails omhandlende projektforløbet. Derudover blev alle projektreferater gennemgået og inddraget i forbindelse med den endelige udfærdigelse af afsnittet. I præsentationen af afsnittet er der lagt vægt på videreformidlingen af relevante budskaber, som karakteriserer den læreproces, organisationen har været igennem, og som kan bidrage konstruktivt til den fremtidige videreudvikling og implementering af arbejdet med elektroniske medicinhuskere Kvantitative data Projektets kvantitative data består af spørgeskemaer indsamlet blandt de deltagende borgere samt af interventionsregistreringer med borgerdata, indsamlet fra apotek og hjemmepleje Spørgeskemaer Der er i projektperioden blevet indsamlet data via 2 spørgeskemaundersøgelser; første spørgeskemaundersøgelse blev gennemført ved projektets start (inden afprøvning af medicinhusker), mens den anden spørgeskemaundersøgelse blev gennemført efter endt projektperiode (efter det tidspunkt, hvor borgeren har afprøvet medicinhuskeren). Spørgeskemaerne er udarbejdet og analyseret i programmet Enalyzer. I analysen er der primært lagt vægt på formidlingen af baggrundsdata samt på deskriptive data, der beskriver borgernes opfattelse af at tage medicin, samt deres opfattelse af at benytte medicinhuskeren (herunder den oplevede effekt). Data er generelt præsenteret som grafer og tabeller med tilhørende tekst. Hvor det har været muligt, er der foretaget en sammenlignende analyse af data, henholdsvis før og efter afprøvningen af den elektroniske medicinhusker Interventionsregistreringer Samtlige interventionsregistreringer blev gennemgået, og der er foretaget en opgørelse over de relevante data, som de sundhedsprofessionelle løbende har registreret. Derudover er der blevet udarbejdet en tabel, hvori relevante borgerdata er blevet indtastet. Tabellen indeholdt følgende overskrifter: behov for medicinhusker, kognitiv funktion, compliance, rulleskift, tekniske problemer, udgår, nytte/gene vs. behov. Overskrifterne blev genereret ud fra de noter, som de sundhedsprofessionelle havde påført skemaerne, og som samtidig fandtes interessante for projektets opstillede mål og resultater. Således har metodetilgangen været pragmatisk og cirkulær. Tabellen er endvidere blevet brugt til at score borgernes behov og nytte af medicinhuskeren for at se, om der var en sammenhæng mellem disse altså om borgere, der havde stort 28

28 behov, også havde stor nytte og omvendt, hvilket også har dannet baggrund for udviklingen af personaer. 29

29 Kapitel 4 - Resultater I det følgende afsnit vil resultaterne af projektet blive præsenteret. 4.1 Effekt Beskrivelse af populationen 22 borgere har afprøvet medicinhuskeren: 8 kvinder og 14 mænd. 3 borgere har fået leveret medicinhuskeren fra hjemmeplejen (visiteret til overvåget indtag), mens de resterende 19 har fået den leveret af apoteket (visiteret til monitoreret indtag). I alt 6 borgere havde kognitive funktionsnedsættelser: 3 i form af demens, 2 i form af hukommelsessvækkelse og 1 i form af en psykiatrisk diagnose kombineret med misbrugsproblematik. Borgerne var mellem 35 og 96 år, med en gennemsnitsalder på 79,5. Afprøvningsperioden var på 3 måneder. 11 borgere fik sidedoseret medicin. Ingen af dem fik særskilte alarmer fra medicinhuskeren som påmindelse om sidedosering. Enten kunne de selv tage sidedoseringen uden påmindelse, ellers blev medicingivning varetaget af hjemmeplejen. 5 borgere har selv, helt eller delvis, varetaget at hente nye dosisruller på apoteket og sat nye dosisruller i medicinhuskeren. Hjemmepleje Apotek Tilsyn og hjælp dagligt 3 2 Tilsyn og hjælp ugentligt - 3 Tilsyn og hjælp hver 14. dag - 2 Modtager anden hjælp (ikke - 7 specificeret hvor ofte) Modtager ingen hjælp fra hjemmeplejen - 5 Tabel 3: Andelen af borgere, der modtager kommunale indsatser udover medicingivning 5 borgere modtog ikke hjælp fra hjemmeplejen (hverken til medicingivning, rengøring og personlig pleje eller andet). 17 borgere modtog hjælp fra hjemmeplejen: 5 modtog daglig hjælp, 3 modtog ugentlig hjælp, 2 modtog hjælp hver 14. dag, mens 7 modtog hjælp, men det var ikke specificeret hvor ofte Teknisk medicingennemgang 14 borgere (af dem, der var allokeret til apoteket) fik gennemført et teknisk medicingennemgang af deres dosisdispenserede medicin. Der blev identificeret mere end ét lægemiddelrelateret fund hos dem alle. Det nøjagtige tal er ikke opgjort, men data foreligger. Der blev kommunikeret til borgerens praktiserende læger om de lægemiddelrelaterede fund hos 13 af de 14 borgere. Ingen af de praktiserende læger har givet tilbagemeldinger på de foreslåede ændringer i borgerens medicin Medicinforbrug En analyse af borgerspørgeskemaerne viser, at næsten alle borgerne (95 %), indtager 4 eller flere forskellige slags receptpligtig medicin (i tabletform) dagligt. En tredjedel af borgerne indtager 7-8 forskellige slags tabletter, og hele 25 % er oppe på 9 eller flere (Figur 2). Desuden viser besvarelserne, at størstedelen af de adspurgte borgere får medicin ca. tre gange dagligt. 30

30 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 5% Receptpligtig medicin i tabletform 40% 30% 25% 1-3 slags 4-6 slags 7-8 slags 9 eller flere slags N=20 Figur 2: Antal forskellig receptpligtig medicin i tabletform Udover de mange receptpligtige tabletter viser besvarelserne, at 6 ud af 20 borgere (30 %) også indtager 1 eller 2 forskellige slags håndkøbsmedicin i tabletform. Ydermere anvender 20 % af borgerne injektioner, 15 % anvender væsker, cremer og inhalationer og et lille udsnit af borgere bruger desuden salver, dråber eller naturmedicin i tabletform (Figur 3). 120% 100% Hvilke forskellige typer medicin får du dagligt? 100% 80% 60% 40% 20% 0% 30% 5% 5% 15% 10% 15% 20% 15% N=20 Figur 3: Den procentvise andel af borgere, der får anden medicin end receptpligtig medicin i tabletform Årsager til hjælp Når borgerne bliver spurgt, hvorfor de har brug for hjælp til at tage deres medicin, svarer 3 ud af 13 borgere, at de har mistet overblikket over deres medicin. Samtidig udtrykker knap halvdelen af 31

31 borgerne, at de har svært ved at huske deres medicin. Dette indikerer, at der generelt er et stort behov for hjælp til at tage medicin blandt de adspurgte borgere, og spørgeskemaundersøgelsen viser også, at lidt over 40 % af borgerne allerede får hjælp til at tage deres medicin en til flere gange dagligt Tryghed 77 % af borgerne føler sig meget trygge i forbindelse med at tage deres medicin. Det er ud fra svarene ikke muligt at tolke, hvorvidt svarprocenten havde været den samme, hvis ikke så mange borgere allerede modtog hjælp til at tage medicinen Glemsomhed Dataindsamlingen viser, at kun meget få borgere ikke får taget deres medicin, idet 45 % af borgerne svarer, at de aldrig glemmer deres medicin. Kun 9 % af borgerne svarer, at de glemmer medicinen 1 til flere gange om ugen, mens 45 % svarer, at det sker 1 til flere gange om måneden. Det kan her være svært at differentiere mellem, hvor ofte borgerne selv husker medicinen, og hvornår det er hjemmeplejen (eller anden kommunalansat), som sørger for, at borgeren tager sin medicin korrekt. I og med at over 40 % af borgerne angiver, at de får hjælp til at tage medicinen, kan man argumentere for, at flere borgere oftere ville glemme deres medicin, hvis ikke de fik hjælp fra hjemmeplejen. Af dem, som nogle gange har glemt at indtage deres medicin, svarer størstedelen (45 %), at det skyldes glemsomhed. Nogle få gør opmærksom på, at de enkelte gange ikke har fået taget deres medicin, hvis de har ændret deres vaner, fx i forbindelse med at skulle i byen Forventninger & information Borgerne er blevet spurgt om deres forventninger til afprøvningen af medicinhuskeren og hertil svarer ca. 18 %, at de håber at blive bedre til at huske deres medicin. Samtidig udtrykker næsten halvdelen af borgerne, at de endnu ikke har nogen forventning eller holdning til, hvorvidt medicinhuskeren vil have en effekt. 90 % af borgerne har oplevet, at de har fået god eller meget god information om projektet samt vejledning i at anvende medicinhuskeren. Disse tal viser, at kommunikationen før projektstart mellem kommunen/apoteket og borgerne i høj grad har været tilfredsstillende. Det høje informationsniveau har også resulteret i, at 94 % af de adspurgte følte sig helt eller nogenlunde trygge ved at deltage i projektet Frafald 4 borgere er udgået af projektet inden afprøvningsperiodens ophør. De borgere, der har valgt at udgå af projektet, har fået et særligt spørgeskema, efter at de besluttede at droppe ud af projektet, for også at få deres vurdering af medicinhuskeren og projektet. For de fire personer kan årsagerne til frafald opstilles således: problemer med forståelsen af, at strømtilslutning var nødvendig demens var skyld i problemer med at anvende maskinen korrekt forkert skæring af poserne med tabletter maskinens størrelse og alarmfunktionen (faste tidspunkter). To af borgerne har haft tekniske problemer med medicinhuskeren, da de har haft slukket for strømmen flere gange. Den ene med den begrundelse, at den brugte for meget strøm, og den anden havde ikke forståelse for, at maskinen kun fungerede, når den var tilsluttet strøm. Dette resulterede i, at den ene borger tog for meget medicin, da det var svært for hende at holde øje med, om hun allerede havde taget den. Hjemmeplejen måtte her konstatere, at personen var for dement til at anvende medicinhuskeren og derved til at deltage i projektet. Dette skyldtes, at borgeren havde taget for meget medicin, da hun ud fra medicinhuskerens funktioner, havde svært ved at overskue sin medicin. 32

32 En tredje borger oplevede, at poserne blev klippet forkert over, hvilket resulterede i, at alle tabletterne faldt på gulvet. Dette var en fejl fra producentens side, som blev rettet hurtigst muligt, men borgeren var ikke interesseret i at få medicinhuskeren tilbage. Den sidste af de personer, som valgte at stoppe projektdeltagelsen, begrundede det med, at maskinen var for stor, og at hun følte sig irriteret over, at den bippede på faste tidspunkter. Ydermere nævnte hun, at hun hellere ville have besøg af hjemmeplejen end en maskine Effekter af medicinhuskeren borgernes vurdering af effekt I det følgende afsnit præsenteres resultatet af slutspørgeskemaerne, og hvor det er relevant, sammenlignes besvarelserne fra de to skemaer Hjælp og årsager hertil 44 % af borgerne svarer, at de modtager hjælp til at tage deres medicin en eller flere gange dagligt, hvor de resterende 56 % aldrig modtager hjælp. Således er tallene stort set uændret i forhold til svarene fra startskemaet (41 % /55 %), dog med en lille stigning i andelen af borgere, der modtager hjælp dagligt. Stigningen skyldes, at tre ud af de fire borgere, som faldt fra i løbet af projektet, alle var selvhjulpne og derfor ikke modtog hjælp. I og med at de valgte at forlade projektet, er de ikke talt med i statistikken ved slutskemaet; således skal den lille ændring tilskrives borgernes frafald frem for en faktisk stigning i behovet for hjælp. Årsagerne til, at borgerne får hjælp, forbliver også uændret, dog med en lille variation i besvarelsesprocenten. Halvdelen af borgerne nævner hukommelsesproblemer som den primære årsag, sammenlignet med 46 % ved projektets start. 33 % mener, at det skyldes, at de har mistet overblikket over deres medicin, hvilket er en smule højere end resultaterne fra startskemaet, hvor 3 ud af 13 svarede det samme. Variationen i besvarelserne kan argumenteres, for i højere grad skyldes forskellen måden, spørgsmålet forstås på, end en faktisk ændring. Variationen er lille, og hvis denne sammenholdes med de resterende resultater fra undersøgelsen, kan det ikke forsvares at tillægge ændringen nogen reel betydning Tryghed Samtlige borgere føler sig meget eller lidt trygge ved at tage medicinen efter projektets afslutning. Hvis dette sammenholdes med besvarelserne fra startskemaet, virker det til, at borgerne nu føler sig endnu mere trygge ved at tage deres medicin. Dette stemmer overens med et af projektets resultater, som viser, at 17 % af borgerne oplever mere tryghed i forhold til at tage deres medicin nu, sammenlignet med før projektets start (se senere afsnit) Glemsomhed 44 % af borgerne svarer ved projektets slutning, at det aldrig sker, at de ikke får taget deres medicin. Denne andel er stort set uændret i forhold til startskemaet; det ser derimod ud til, at der er variation i besvarelserne vedrørende, hvor ofte borgerne ikke tager deres medicin, hvis man sammenligner de to skemaers besvarelser. Inden projektets start var det kun 9 %, som ikke tog medicinen en til flere gange ugentligt, og ingen svarede en til flere gange dagligt. Nu viser data, at 6 % ikke får deres medicin dagligt, og 28 % ikke får den en eller flere gange ugentligt, hvorimod kun 22 % ikke tager medicinen en eller flere gange månedligt (Figur 4). Det ser altså ud til, at der er sket et skred i, hvor ofte borgerne glemmer deres medicin. 33

33 Figur 4: Hvor ofte glemmer borgeren sin medicin Hvis man sammenholder dette med alle resterende resultater fra de to skemaer, stemmer det på ingen måde overens. De gevinster, som borgerne har fået ved at deltage i projektet, viser klart, at der udelukkende er oplevet forbedringer eller uændret tilstand hos borgerne. Som tidligere nævnt kan variationen i besvarelserne skyldes flere faktorer; herunder kan måden, hvorpå spørgsmålet forstås, have stor betydning for, hvordan der svares. Desuden er procentsatserne meget følsomme, da antallet af respondenter er forholdsvis lavt. Det betyder, at bare en person skifter fra en besvarelse til en anden, vil procentsatsen ændre sig markant Medicinhuskeren Størstedelen af borgerne synes, at det har været rigtig godt at bruge medicinhuskeren. De fleste er enige i, at det har været nemt at bruge den, og at de har været glade for den. Enkelte har påpeget få besværligheder såsom, at den begyndte at bippe inde fra soveværelset, mens de spiste i køkkenet, og at den lige krævede en lille tilvænningsperiode. Alle borgerne er også enige om, at medicinhuskeren har fungeret godt i stort set alle tilfælde. En enkelt fremhæver det positive i, at den har været med til at huske hende på tidspunkterne for medicintagning. Der kan fremhæves enkelte situationer, hvor borgerne har haft en negativ oplevelse i forbindelse med brugen af medicinhuskeren. Disse er blandt andet tilfælde, hvor medicinen ikke er kommet ud, tabletterne er blevet smidt på gulvet, eller hvis borgeren har haft medicinændringer midt i forløbet. Situationerne er ikke uddybet mere, og den høje grad af tilfredshed blandt borgerne viser, at de få tilfælde ikke har været styrende for deres overordnede oplevelse af medicinhuskeren Fordele og ulemper Borgerne er blevet bedt om at nævne både fordele og ulemper ved medicinhuskeren. Nogle af fordelene er: at den er meget nem at bruge; den er god, fordi den husker borgerne på, hvornår de skal tage medicinen herunder lægges stor vægt på den alarmfunktion, som medicinhuskeren har; at den klipper poserne over, ses som en stor fordel; en enkelt nævner det ressourcebesparende aspekt, da medicinhuskeren må forventes i visse tilfælde at kunne aflaste en person fra hjemmeplejen. Der bliver kun nævnt meget få ulemper, hvoraf en enkelt går på udfordringen ved, at borgerne skal være klar til medicinen på bestemte tidspunkter. Den anden er sagt i et muntert leje og omhandler, at medicinhuskeren måske bruger for meget strøm. Dog udgør medicinhuskeren ikke en væsentlig merudgift til strøm for borgerne. Stort set alle borgerne er enige om, at en medicinhusker ikke skal have andre funktioner end dem, som den afprøvede medicinhusker har. 34

34 Kommunikation og tryghed I 83 % af tilfældene har det været Bramming Apotek, som har stået for opsætningen af medicinhuskeren, hvorimod hjemmeplejen kun har stået for 17 %, svarende til henholdsvis 19 borgere i apoteksregi og 3 borgere i hjemmeplejeregi. Denne fordeling illustrerer vigtigheden i, at Esbjerg Kommune og apoteket sikrer en god dialog og formår at fastsætte rammerne for samarbejdet. 18 ud af 18 borgere svarer, at kontakten med apoteket og/eller hjemmeplejen har været god under hele projektet, og 94 % af borgerne har enten altid eller en gang imellem kunnet få fat på deres kontaktperson, eller de har aldrig haft behov for at tage kontakt (Figur 5). Dermed synes borgerne at have haft en god oplevelse af tryghed og klarhed om kontakten til de ansvarlige. Mulighed for at få fat i kontaktperson N=17 Ja, hver gang 44% 0 17% 33% Ja, ind imellem Nej, det er ikke min oplevelse Det har ikke været nødvendigt Figur 5: Mulighed for at få fat i kontaktperson Dette understøttes ydermere af, at alle borgerne (100 %) svarer, at de har følt sig helt eller nogenlunde trygge i forhold til, at opfølgningen af deres medicinforbrug er foretaget af apoteket eller hjemmeplejen. 95 % af borgerne har følt sig helt eller nogenlunde trygge ved at anvende den elektroniske medicinhusker, hvilket må forventes i høj grad at hænge sammen med det høje informationsniveau, som blev fremhævet ved gennemgangen af startskemaet Oplevede gevinster I forhold til spørgsmålet om oplevede gevinster havde borgerne følgende tre valgmuligheder: forbedret, uændret eller forværret. Der er ingen af de adspurgte borgere, som har oplevet en forværring ved at deltage i projektet. Der er således kun to svarmuligheder, der er taget i brug: forbedret og uændret. Gevinsterne er målt ud fra forskellige parametre fra medicinindtagning til livskvalitet og vises i nedenstående Figur 6. Forbedringer Selvhjulpenhed 11% Medicinsikkerhed 11% Livskvalitet i hverdagen Tryghed ved at bruge medicin 11% 17% N=18 Evne til at tage medicin rigtigt Evne til at tage medicin uden hjælp 28% 28% Figur 6: Borgernes oplevede udbytte af deltagelse i projektet 35

35 28 % svarer, at medicinhuskeren både har forbedret deres evne til at tage medicinen rigtigt og til at tage medicinen uden hjælp. 17 % af borgerne føler sig mere trygge ved at bruge medicin efter projektets afslutning. I forhold til områderne livskvalitet, selvhjulpenhed og medicinsikkerhed (at borgeren får den rigtige medicin, i den rigtige dosis, på det rigtige tidspunkt) mener 11 % af borgerne, at disse er forbedret. Tallene viser, at borgerne oplever forbedringer på alle områder, især i forhold til at tage medicinen rigtigt og uden hjælp. Dette betyder, at medicinhuskeren har haft en positiv indvirkning på borgernes dagligdag og hjulpet dem til at føle større tryghed, forbedret livskvalitet og en følelse af selvhjulpenhed Fremtid 84 % af borgerne udtrykker, at de har været meget tilfredse eller tilfredse med at deltage i projektet. Dette kan være et udtryk for, at borgerne føler, de er blevet ordentlig informeret og guidet tilstrækkeligt gennem anvendelsen af medicinhuskeren, samt at de har haft en positiv oplevelse af, at medicinhuskeren er god til at huske dem på at tage medicinen, og at teknologien ikke har været for svær for borgerne at styre. 33 % vil gerne beholde medicinhuskeren, og 28 % svarer måske (Figur 7). Dette betyder, at i og med at borgerne oplevede en del gevinster, så er mange også interesseret i at beholde medicinhuskeren. At tallet ikke er højere, kan skyldes, at nogle borgere godt kan se en fordel i at have den, hvis deres hukommelse på et tidspunkt svigter, men på nuværende tidspunkt føler de ikke det store behov for den. 34% 33% 32% 31% 30% 29% 28% 27% 26% 25% Kunne du tænke dig at beholde medicinhuskeren? 33% 28% 28% Ja Nej Måske N=18 Figur 7: Andelen af borgere, som ønsker at beholde medicinhuskeren I forhold til, hvem der skulle betale for medicinhuskeren på længere sigt, mener 13 ud af 18 borgere (svarende til 76 %), at det er kommunens ansvar. De resterende borgere ved ikke, hvem der ellers skulle betale. Dog nævner en enkelt borger, at hvis kommunen ikke betaler, vil vedkommende måske godt selv betale. Det har også været svært for borgerne at prissætte medicinhuskeren. Kun en enkelt borger angiver et engangsbeløb på 500 kr. På spørgsmålet om, hvad rådgivning i forbindelse med brugen af den elektroniske medicinhusker skal koste, mener samme borger, at dette maksimalt bør koste 100 kr. pr. måned. Generelt er der dog for få besvarelser til at danne sig et overblik over den pris, som de fleste borgere ville være villige til at betale Kvalitative interview Der blev i forbindelse med projektets evaluering gennemført 5 kvalitative interview med et repræsentativt udsnit af de borgere, der havde deltaget i afprøvningen af den elektroniske medicinhusker Medido (beregnet til dosispakket medicin). I udvælgelsen af borgere blev der lagt 36

36 vægt på borgernes behov for/udbytte af medicinhuskeren og på køn. Projektsygeplejersken fra hjemmeplejen og farmaceuten fra apoteket blev bedt om at udpege relevante borgere på baggrund af de ovennævnte kriterier. Nedenstående tekstboks viser fordelingen af interviewpersonerne ud fra karakteristika. Der blev interviewet i alt 3 mænd og 2 kvinder. Af disse har 2 borgere været nogenlunde eller godt tilfredse med medicinhuskeren og synes, at de har haft et godt udbytte af den. 2 borgere har ud fra egen vurdering ikke haft behov for eller udbytte af medicinhuskeren, mens 1 borger er droppet ud af projektet før tid (indenfor de tre første uger efter opstart). Interviewene blev gennemført umiddelbart efter afprøvningsperiodens afslutning. Der blev anvendt en struktureret interviewguide med følgende temaer: oplevet effekt og compliance; sikkerhed og teknologi; indsatsen (fra apotek eller hjemmepleje); fremtiden. Interviewene var af cirka ½ times varighed og blev efter forudgående aftale med borgeren gennemført i hans/hendes eget hjem. Nogle interviewpersoner mener ikke, at medicinhuskeren har gavnet dem i forhold til, at de nu husker at tage deres medicin. Andre siger, at de selv husker at tage deres medicin, eller at deres pårørende hjælper dem; og andre igen får allerede hjælp af hjemmeplejen til medicingivning, hvilket betyder, at de bliver mindet om at huske medicinen af personalet. Det er nogle af dem fint tilfredse med og mener ikke nødvendigvis, at det skal laves om. Andre borgere påpeger dog, at de godt kan se det smarte i en medicinhusker specielt til de personer, der lider af hukommelsessvækkelse. Alligevel har de selv samme borgere svært ved at forestille sig, hvordan det vil blive engang, når de selv får problemer med at huske deres medicin. Nogle af dem håber på, at familien vil hjælpe dem, mens andre er mere åbne overfor, at en maskine /medicinhusker måske vil kunne hjælpe dem. Nogle interviewpersoner har været fint tilfredse med medicinhuskeren og det tekniske omkring den og har ingen problemer haft. Dog synes nogle, at maskinen har været overflødig, og at de sagtens kan klare sig selv uden den. Andre borgere synes, at den har været til mere besvær end gavn. En nævner fx, at han ikke bryder sig om at være afhængig af at skulle igennem teknik (red. en medicinhusker), hvis medicinen af forskellige årsager skal tages på andre tidspunkter end det fastsatte. Endvidere har særligt en borger været stærkt utilfreds med medicinhuskeren, idet borgeren oplevede, at tabletterne røg på gulvet, fordi medicinhuskeren klippede poserne forkert op, og fordi problemet ikke blev løst hurtigt nok Effekter af medicinhuskeren sundhedsprofessionelles vurdering af indsatsen Der er foretaget telefoninterview med de sundhedsprofessionelle, der har været involveret i projektet. Det drejer sig om: hjemmeplejen: teamleder/sygeplejefaglig leder projektsygeplejerske apoteket: apotekeren farmaceut Indsatsens relevans og egnethed De sundhedsprofessionelle blev spurgt til deres vurdering af indsatsens relevans og egnethed i forhold til de borgere, der har modtaget den, om de kunne pege på andre målgrupper, der kunne have gavn af indsatsen. De blev ligeledes spurgt om relevansen af levering og drift af medicinhusker samt om relevansen af at monitorere og rådgive på baggrund af complianceloggen. De sundhedsprofessionelle giver udtryk for, at implementeringen af en elektronisk medicinhusker er en relevant indsats. I hjemmeplejen peger de på, at medicinhuskeren (til dosisdispenseret medicin) kan øge borgernes compliance samt spare ressourcer. De peger dog også på vigtigheden i 37

37 at udpege en relevant målgruppe, og at man fra politisk hold får øjnene op for, at indsatsen har et betydeligt forebyggelsespotentiale. De sundhedsprofessionelle peger på, at en del af de borgere, der var med i projektet, i forvejen havde styr på at tage deres dosisdispenserede medicin og derfor ikke havde et umiddelbart behov. Omvendt havde nogle af de inkluderede borgere for store problemer med hukommelsessvækkelse til at kunne lære at bruge medicinhuskeren. Både teamleder og projektsygeplejersken peger på, at man med fordel kan implementere medicinhuskeren, mens borgerne kognitivt kan finde ud af at bruge den, og inden de har et udtalt behov for den. Projektsygeplejersken siger: Man kan se på det som en fremtidsinvestering. Hvis de (borgerne red) allerede er vant til at bruge en teknologi. Vi ved, at mange af dem får hukommelsesproblemer. Det er et spørgsmål om at spotte, hvem der på nuværende tidspunkt kan overskue det (implementering af en medicinhusker red), men som på sigt vil få hukommelsesproblemer. Det kan man godt som sygeplejerske vurdere, hvis man kender sine borgere godt. Farmaceuten og projektsygeplejersken giver udtryk for, at det har været fint at se på borgernes compliance i complianceloggen, og at de kan se, at dette giver mening. Dog har de ikke set store complianceproblemer i selve afprøvningsperioden. Projektsygeplejersken udtaler: Jeg tror helt sikkert, at det øger deres compliance. Det er selvfølgelig svært at se på 2-3 måneder, hvordan det på sigt kan hjælpe borgerne. Så det er mere baseret på min egen fornemmelse. Nogle borgere bruger medicinhuskeren på den måde, at de tager doserne ud, før medicinhuskeren påminder dem om det. Projektsygeplejersken påpeger, at man for disse borgeres vedkommende bør kigge på de doser, som først bliver taget efter påmindelse, da de formodentlig var blevet glemt, hvis ikke de var blevet mindet om det Målgruppe I projektet har der været forskellige typer af borgere tilknyttet. Dels borgere tilknyttet hjemmeplejen, hvor hjemmeplejen har skønnet, at de kunne have glæde af at benytte en medicinhusker. Dels borgere, der tidligere har været tilknyttet hjemmeplejen, men som - efter hjemmeplejens vurdering - kan klare medicinhåndtering selv ved hjælp af dosisdispensering. De sundhedsprofessionelle peger på, at det giver god mening at kigge på implementeringen af en medicinhusker som et forebyggelsestiltag, således at den implementeres, inden borgeren har et presserende behov. Projektsygeplejersken peger på, at hjemmeplejen ikke umiddelbart kan erstatte indsatsen medicingivning med en medicinhusker for de borgere, der er visiteret til denne indsats. Ikke uden at lovgivningen på området granskes. I hjemmeplejen har de især haft succes med implementering af medicinhuskeren hos en psykisk syg borger, der ikke ønskede, at hjemmeplejen kom i hans hjem. Derfor peger de på, at psykisk syge hjemmeboende samt beboere i botilbud kan have glæde af en medicinhusker Kvaliteten af medicinhuskerne De sundhedsprofessionelle blev spurgt til deres vurdering af medicinhuskerne. Både apotek og hjemmepleje har været med i afprøvningen af Medido. De vurderer, at den er sikker og stabil, samt at brugervenligheden og supporten er gode. I hjemmeplejen peger de på nødvendigheden af, på sigt, at der er danske ressourcepersoner, der kan supportere hjemmeplejen, da der er lidt sprogvanskeligheder. Hjemmeplejen havde, som tidligere nævnt, en række indvendinger mod Careousel. De sundhedsprofessionelles vurdering af medicinhuskerne indgår i teknologivurderingerne, der kan læses i Bilag

38 For hjemmeplejen er det vigtigt, at medicinhuskeren ikke forhindrer dem i at leve op til de forpligtelser, de har ved medicingivning. I projektperioden har de borgere, der er visiteret til medicingivning således fået det samme antal daglige besøg som før. Det vil sige, at hjemmeplejen for flere borgeres vedkommende har hjulpet med betjeningen af medicinhuskeren en til flere gange dagligt Indsatsens effekt på bl.a. borgernes helbredsstatus og selvhjulpenhed Der er bred enighed blandt de sundhedsprofessionelle om, at indsatsen har et potentiale, men at ikke alle borgere har haft glæde af afprøvningen af en medicinhusker. Som tidligere nævnt peger de på, at nogle borgere er for gode til at have behov for en medicinhusker, men at disse på sigt kunne have glæde af det. Farmaceuten nævner en mand i 90 erne, der gav udtryk for, at han ikke havde problemer med at huske sin medicin, men at det gjorde ham tryg at vide, at hvis han fik problemer, så ville medicinhuskeren hjælpe ham. Samme mand har dog tidligere konsekvent afhentet sin dosisrulle for sent. Mens han havde medicinhuskeren, hentede han dosisrullerne til tiden, og efter afprøvningsperiodens afslutning henter han igen sin medicin for sent. Som et andet eksempel nævner hun en borger, der havde gamle dosisposer liggende på køkkenbordet, da hun var ud at sætte medicinhuskeren op dvs. der var doser vedkommende ikke fik taget. Efter afprøvning af medicinhuskeren har lægen været nødt til at sætte vedkommendes dosis i blodtryksmedicin ned, fordi vedkommende begyndte at vise tegn på for lavt blodtryk, da vedkommende begyndte at tage sin medicin regelmæssigt. Farmaceuten så tydelige tegn på, at borgeren havde det bedre og havde fået bedre overblik over sin medicin. Det hændte dog, at vedkommende glemte en dosis alligevel. Det skete 2-3 gange i løbet af afprøvningsperioden Vurdering af kompetencebehov og redskaber i forhold til levering af indsatsen Både i hjemmeplejen og på apoteket har de følt sig godt klædt på til levering af indsatsen ud fra det kompetenceløft og de workshopper, der har været afholdt i projektperioden. Hjemmeplejen påpeger, at de med fordel kunne have været inddraget i udarbejdelsen af start-slut-spørgeskemaerne, da nogle af spørgsmålene var svære for borgerne at svare på. I hjemmesygeplejen påpeger de, at man i forhold til implementering skal overveje, at der skal oplæres mange i hjemmeplejen, da alle helst skal kunne betjene en eventuel medicinhusker. Det er ressourcekrævende, og nogle medarbejdere har lidt berøringsangst i forhold til ny teknologi. På apoteket peger de på, at en farmaceut nok er overkvalificeret til at levere det meste af indsatsen og foreslår, at den deles mellem en farmaceut og en farmakonom. En farmaceut er nødvendig i forhold til gennemgang af en borgers medicin; men selve opsætningen, driften og monitoreringen af borgerens medicinbrug kan varetages af en farmakonom med mulighed for at sparre med en farmaceut om konkrete problemstillinger Samarbejde mellem de implicerede parter De sundhedsprofessionelle peger på, at samarbejdet imellem dem dvs. hjemmepleje og apotek har været fint projektet igennem. Der har ikke været så meget samarbejde om borgerne, idet apoteket fortrinsvis fik tildelt borgere, der var afsluttet fra hjemmeplejens side. Derfor blev den planlagte udvikling af en samarbejdsmodel for overlevering mellem parterne ikke udviklet. Samarbejdet fungerede mest ad hoc. Hjemmeplejen påpeger, at eftersom apoteket ikke havde døgnsupport af medicinhuskerne i projektperioden, gjorde det, at de et par gange måtte træde til udenfor apotekets åbningstid, selvom borgeren egentlig ikke var tilknyttet hjemmeplejen. Dog oplevere apoteket også, at de måtte træde til i et enkelt tilfælde hvor de tilknyttede sygeplejersker fra hjemmeplejen ikke var til stede. Både apotekeren og den sygeplejefaglige leder peger på, at de gerne ville have været involveret i projektet tidligere, så de kunne have haft mere indflydelse på projektet tidligere i processen. 39

39 Alle fremhæver samarbejdet med den hollandske leverandør af Medido som godt. De omtaler leverandøren som engageret og hurtigt reagerende ved problemer. Dog ser hjemmeplejen gerne, at der på sigt kommer dansk leverandør og support. Samarbejdet med leverandøren af Careousel har hjemmeplejen derimod ikke oplevet som positivt. Det nævnes, at leverandøren ikke har udvist forståelse for, hvilken kontekst deres produkt skal indgå i, og at de ikke i alle tilfælde har været lydhøre overfor de problemstillinger, som hjemmeplejen har rejst Ønsker til en eventuel fremtidig indsats Hjemmeplejen ser gerne, at de får mulighed for at implementere elektroniske medicinhuskere hos nogle borgere. De foreslår, at det eventuelt kan ske i forbindelse med overgangen til dosisdispensering altså på et tidspunkt, hvor borgerne har fået hjælp til medicinhåndtering af hjemmeplejen i tre måneder, og hvor det vurderes, at vedkommende kan varetage dette selv ved hjælp af dosisdispensering. Alternativt, at det bliver en decideret visitationsmulighed parallelt med medicinhåndtering og medicingivning. Hvis borgerne til at begynde med får hjælp til medicingivning ved hjælp af en medicinhusker, så opleves det heller ikke, som om der bliver taget en indsats eller nogle hjemmeplejebesøg fra dem. Apotekeren og farmaceuten ser gerne, at apoteket får en rolle i leveringen af indsatsen. Apotekeren påpeger, at leveringen af indsatsen bør ske fra flere apoteker, der så kan samarbejde om døgnservice, således at borgerne kan få hjælp til medicinhuskeren hele døgnet. Hjemmeplejen ser mest apoteket som leverandør til de borgere, der ikke er hjemmeplejens egne dvs. borgere, hvor hjemmeplejen står for medicingivning og eventuelt for andre indsatser også. Apotekeren peger på muligheden for en modulær opbygning af indsatser. En slags servicetrappe, hvor man kan tilpasse serviceniveauet til de enkelte borgeres behov. Nogle kan skifte dosisruller selv og behøver ikke hjælp til det. Andre skal følges tættere. 4.2 Implementerbarhed Analyse af den implementerede indsats Hjemmepleje og apotek registrerede løbende data om afprøvningen af den elektroniske medicinhusker for hver enkelt borger. Interventionsregistreringen indeholdt oplysninger om de enkelte borgere, kontaktinformation, opfølgningsplan samt registrering af eventuelle problemer med medicinbrug eller den elektroniske medicinhusker samt de løsninger og aftaler, der eventuelt er drøftet med borgerne. 6 borgere har oplevet i alt 7 tekniske problemer med medicinhuskeren. De fleste problemer opstod i begyndelsen og kunne rettes. Ved glemt dosis fremføres den glemte dosis i en lukket dosispose, umiddelbart inden næste dosis dispenseres åben. I et enkelt tilfælde er en borger således kommet til at tage sin (glemte) aftendosis i stedet for sin morgendosis. 40

40 Problem Løsning Frekvens Dispenseren er gået offline Medicinhuskeren genstartes. En 3 enkelt er blevet skiftet ud. Problemer med poserne Håndteret manuelt. Har krævet 3 Tape fra poserne klistret fast i maskinen Poserne krøllede Poser for tunge, blev ikke ført frem i maskinen besøg. Skemaet på webportalen begyndte at dispensere 4 x dgl. i stedet for 3 x dgl. Blev rettet. Årsag ikke fundet. 1 Tabel 4: Oversigt over tekniske problemer med Medido Apoteket brugte i gennemsnit 115 minutter på opsætning af medicinhusker hos en borger, mens hjemmeplejen brugte 125 minutter. Hjemmeplejen brugte også tid på inklusion af borgere til indsatsen det tog i gennemsnit 70 minutter per borger. Inklusion Forberedelse (min) Inklusion Samtale (min) Inklusion Dokumentation (min) Forberedelse (min) Hjemmebesøg (min) Dokumentation (min) Apotek Total (min) Hjemmepleje (inklusion) 125 (opstart) Tabel 5: Gennemsnitligt tidsforbrug til opstart af borger (minutter) Apotek hhv. hjemmepleje var instrueret i at følge op på borgerne efter opsætningen af medicinhuskeren i borgernes hjem. Der skulle som minimum følges op på dag 2, 5, 9 og 14 i den første periode. I de efterfølgende 14 dages perioder mellem skift af dosisrulle, kunne de sundhedsprofessionelle følge op afhængigt af den individuelle borgers behov. Dag 2 Hjemmepleje Apotek Telefon 0 17 I hjemmet 3 1 Dag 5 Telefon 1 11 I hjemmet 2 Dag 9 Telefon 0 6 I hjemmet 3 2 Dag 14 Telefon 0 Ingen registreret I hjemmet 3 14 Tabel 6: Oversigt over opfølgningen de første 14 dage efter implementering af medicinhuskeren 41

41 For apoteket varede den efterfølgende opfølgning i gennemsnit 11 minutter per opfølgning. Dog falder antallet af borgere med behov for opfølgning undervejs. Opfølgningen blev som oftest foretaget per telefon. For hjemmeplejen varede den efterfølgende opfølgning i gennemsnit 21 minutter per opfølgning. Antallet af borgere, der modtager opfølgning mellem rulleskiftene falder fra 3 til 2 undervejs i forløbet. Opfølgningerne er som oftest foretaget som hjemmebesøg Organisatorisk læring I det følgende afsnit præsenteres de læringspointer, som projektet har genereret i forbindelse med processen vedr. afprøvning og implementering af to elektroniske medicinhuskere. Læringspointerne er inddelt i 6 hovedoverskrifter, som er dannet på baggrund af interview, mødereferater og en logbog ført af projektledelsen Tid og pilotafprøvning Projektet har været struktureret efter en forholdsvis stram tidsplan, hvorfor der ikke har været planlagt en egentlig pilotafprøvningsfase. De valgte teknologier, der skulle afprøves i praksis, blev således implementeret direkte hos borgerne efter kun en kort opsætnings-/testfase i projektledelsen. Dette var uhensigtsmæssigt, idet den ene af teknologierne (Careousel GSM) ikke fungerede efter hensigten, hvilket ikke blev fanget under den indledende test. Læring Ved afprøvning af ny teknologi bør man planlægge at afprøve i mikroskala, før man langsomt skalerer op. En trinvis opskalering tager tid, men til gengæld giver den plads til at lære teknologien at kende, til justering undervejs samt til forebyggelse af utilsigtede hændelser. I forbindelse med et forsknings-/udviklingsprojekt af denne størrelsesorden med så mange samarbejdsrelationer og ubekendte faktorer bør tidsperspektivet endvidere være længere, og der bør afsættes luft til uforudsete hændelser i tidsplanen. Et forslag til trinvis opskalering ved hjælp af Forbedringsmodellen er skitseret i redskabet Anbefalinger til afprøvning af elektroniske medicinhuskere (Bilag 7) Valg af teknologi Generelt var der i Esbjerg Kommune et ønske om at afprøve to forskellige typer af elektroniske medicinhuskere en medicinhusker til dosispakket medicin og en medicinhusker, der kunne fungere som alternativ til en almindelig doseringsæske. Desuden skulle medicinhuskerne gerne have en monitorerings- og dokumentationsfunktion til brug for de sundhedsprofessionelle, ligesom der blev lagt særlig vægt på medicinhuskernes alarmfunktion og brugervenlighed i forhold til borgerne. Det blev også vurderet som værende en fordel, hvis medicinhuskerne havde en dansk leverandør. I udvælgelsesprocessen blev der kigget bredt på markedet for elektroniske medicinhuskere, herunder blev det danske marked afsøgt for tilgængelige teknologier, ligesom der blev kigget på en omfattende rapport indeholdende en kortlægning af elektroniske medicinhuskere på markedet tilbage i Projektgruppen fik endvidere fysisk fremvist de valgte teknologier. Dog var det ikke muligt at få en demonstration af funktionaliteten og softwaredelen af alle teknologierne inden den endelige udvælgelse. Læring Det vil være en god idé at udarbejde en kravspecifikation, der nøje specificerer, hvad medicinhuskeren og et eventuelt webinterface skal kunne. På den måde sikrer man tydelighed om krav og behov fra såvel borgere som sundhedsprofessionelle, og det vil således være nemmere for både kommune og leverandør at indgå et samarbejde om det specifikke produkt og/eller løsning. 42

42 Til vurdering og udvælgelse af teknologi kan der eventuelt tages udgangspunkt i redskabet Anbefalinger til vurdering af elektroniske medicinhuskeres kvalitet, sikkerhed og egnethed (Bilag 3) Afprøvning af teknologier og model for samarbejde Markedet for elektroniske medicinhuskere, der er relevante at anvende i kommunalt regi, er lille. Der er få leverandører i Danmark, og leverandørerne er uerfarne i at levere til den danske plejesektor. Setuppet vedr. afprøvningen af de elektroniske medicinhuskere er således helt nyt, idet de valgte teknologier ikke tidligere har været afprøvet på det danske marked ej heller i så stor skala. Der har således kun i begrænset omfang foreligget erfaringer fra andre kommuner og/eller organisationer, som projektet har kunnet trække på. Endvidere er teknologierne afprøvet i et meget komplekst system med mange interessenter og andelshavere, og det har ikke været muligt på forhånd at gennemskue alle de tænkelige senarier, der kan opstå, når det gælder udfordringer med såvel teknologier som serviceaftaler og et offentligt-privat samarbejde. Læring Det er vigtigt med en klar samarbejdsaftale med leverandøren vedr. leverancer og forventninger til serviceniveau. Det er vigtigt, at der af samarbejdsaftalen fremgår, hvem der er ansvarlig for, at teknologien fungerer, samt hvor og til hvem man skal rette henvendelse, hvis der opstår problemer med teknologien. Det er her relevant at tage stilling til, om det er producenten, leverandør, projektlederen eller anden sundhedsprofessionel i kommunen, der har ansvaret. Det vil være en god idé at foretage en pilotundersøgelse, hvor der udarbejdes en nøje trin-for-trinbeskrivelse til afprøvning og implementering af en elektronisk medicinhusker fra dosering til mund. Kommunen bør i øvrigt indtænke, hvilke krav man har til monitorering, alarmering og dokumentation. Afprøvning af en elektronisk medicinhusker vil med stor sandsynlighed medføre fejl og utilsigtede hændelser. Her skal kommunen overveje, hvilke fejl afprøvning og implementering af en medicinhusker kan føre til. Hvilke og hvor mange fejl og utilsigtede hændelser man som kommune kan holde til. Og hvordan fejl og utilsigtede hændelser bedst kan forebygges Lovgivning og kommunalt ansvar Det er vanskeligt at danne sig et overblik over lovgivningen på området medicingivning. Loven er ikke formuleret, så den tager højde for, at medicingivning og observation kan varetages ved hjælp af en elektronisk medicinhusker. Det egentlige lovmateriale udspecificerer ikke de sundhedsprofessionelles pligter i forbindelse med medicingivning. Det præciseres dog i forskellige vejledninger fra Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og sundhedsministeriet mfl. Af vejledningerne fremgår det, at ansvaret for medicingivning uddelegeres af den praktiserende læge til hjemmeplejen. Ansvaret for medicingivning omfatter en observationspligt. Hvis en borger ikke ønsker at tage sin medicin, ikke kan tage sin medicin eller ved en fejl får forkert medicin, skal den ordinerende læge kontaktes. Observationspligten og forpligtigelsen til at kontakte lægen er ikke yderligere specificeret, og der er således en del, der er op til den enkelte kommunes fortolkning. Læring Lovgivning om medicingivning er ikke udformet, så den tager højde for, at medicingivning kan erstattes af en teknologisk løsning. Indtil lovgivningen er opdateret, eller der kommer en afklaring på, hvordan loven skal fortolkes, bør den enkelte kommune overveje, om der ved implementering af elektroniske medicinhuskere er noget, der gør, at kommunen ikke lever op til sit ansvar angående medicingivning. 43

43 Kommunen bør overveje, om den elektroniske medicinhusker kan levere data og dokumentation, der er tilstrækkelige til, at kommunen lever op til sit ansvar angående dokumentation. Eventuelt bør en præcisering af lovgivningen fremmes, så den tager højde for de nye teknologiske muligheder Sundhedsprofessionelle De sundhedsprofessionelle blev involveret i projektet i perioden lige efter valget af elektroniske medicinhuskere. Såvel apoteket som hjemmeplejen har i evalueringen ytret ønske om en tidligere involvering i projektet i forhold til planlægning og tilrettelæggelse af projektet. Læring De sundhedsprofessionelle skal involveres tidligt i processen, så de involveres i beslutningsprocesserne (særligt i forhold til valget af teknologi) og dermed føler større ejerskab til og ansvar for projektet Målgruppe I projektet blev der udarbejdet en model for inklusion af borgere til projektet. Dog var rekrutteringsgrundlaget i det udvalgte distrikt ikke stort nok til at kunne inkludere det ønskede antal borgere til den teknologi, der var beregnet til dosisdispenseret medicin. Dette resulterede i, at den endeligt rekrutterede målgruppe blev skævt fordelt med alt for få borgere, som fik hjælp til medicingivning af hjemmeplejen. I stedet blev borgere, der klarede deres medicinindtag selv, inkluderet i projektet. Dette blev de, for at projektet kunne få afprøvet funktionaliteten af selve teknologien og samarbejdsmodellen for hjemmepleje og apotek. Læring Det er vigtigt at sikre et tilstrækkeligt stort rekrutteringsgrundlag for at sikre, at projektet har tilstrækkeligt med borgere i målgruppen. 44

44 Kapitel 5 - Projektets produkter I projektet er der udviklet en række produkter, der kan anvendes ved fremtidig afprøvning og/eller implementering af elektroniske medicinhuskere. Nedenstående gives en oversigt over disse produkter samt en kort beskrivelse heraf. Af de fleste beskrivelser fremgår også, på hvilket grundlag produktet er udviklet. Der er udviklet instruktioner til hhv. en hjemmeplejeleveret og en apoteksleveret medicingivningsindsats med en elektronisk medicinhusker. Instruktionerne er udarbejdet på baggrund af hjemmeplejens standarder og tager således udgangspunkt i en opbygning, der er kendt for hjemmeplejen. Hjemmepleje og apotek har haft mulighed for at kommentere udkastet til instruktionerne. Bilag 1: Instruktion til hjemmeplejen i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Bilag 2: Instruktion til apoteket i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning. På baggrund af tidligere udarbejdede anbefalinger til vurdering af medicinhuskeres kvalitet, sikkerhed og egnethed 5 er der nu udviklet tilsvarende anbefalinger, der modsvarer det forhold, at medicinhuskeren skal implementeres i hjemmeplejeregi. Bilag 3: Anbefalinger til vurdering af elektroniske medicinhuskeres sikkerhed, kvalitet og egnethed. Ud fra ovenstående anbefalinger til vurdering af elektroniske medicinhuskere samt de praktiske erfaringer, der er gjort med medicinhuskerne i projektperioden er der udarbejdet en vurdering af hver af de elektroniske medicinhuskere. Bilag 4: Vurdering af Maya MedMinders sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 5: Vurdering af Careousel GSM s sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 6: Vurdering af Medidos sikkerhed, kvalitet og egnethed. På baggrund af den organisatoriske læring, der er opstået i projektet, er der udarbejdet en anbefaling til processen vedr. afprøvning af elektroniske medicinhuskere. Bilag 7: Anbefalinger til afprøvning af elektroniske medicinhuskere i hjemmepleje. Fra projektets begyndelse var der et ønske om at udvikle nogle personaer til at karakterisere borgernes behov for og gavn af en medicinhusker, således at de sundhedsprofessionelle i fremtiden vil have nemmere ved at udvælge/visitere relevante borgere til den rette teknologi. På et tidspunkt i projektet blev dette ønske opgivet, da projektgruppen ikke mente at have datagrundlag til at udvikle personaer udefra. Det viste sig imidlertid alligevel muligt at udvikle personaer ud fra de kvalitative interview med borgerne samt de sundhedsprofessionelles beskrivelser af borgerne fra interventionsregistreringerne. Bilag 8: Personaer. Den ændrede målgruppe samt udfasningen af den ene af de to medicinhuskere har gjort, at der ikke er datagrundlag for at kunne beregne eventuelle ressourcebesparelser i hjemmeplejen og eventuelt foretage en egentlig cost-benefit-analyse. I projektgruppen fandt man dog, at der var gjort betydelige erfaringer, som var vigtige at videregive til en eventuel senere afprøvning eller implementering. Der er derfor udviklet en model for en businesscase, som der kan tages udgangspunkt i. Bilag 9: Model for businesscase. 45

45 Kapitel 6 - Diskussion Projektets formål var at understøtte ældre borgere i at blive mere selvhjulpne vedrørende medicinindtag og derved spare ressourcer i den kommunale serviceindsats. Dette forsøgtes opnået ved afprøvning af elektroniske medicinhuskere til medicingivning. 6.1 Effekt Deltagernes oplevelse af øget tilfredshed og øget selvhjulpenhed som resultat af indsatsen Et af målene med projektet var, at de borgere, der modtog medicingivning ved hjælp af en medicinhusker, gav udtryk for øget tilfredshed og øget selvhjulpenhed i forhold til deres medicin, samt at de oplever at kunne klare sig selv uden kommunal hjælp. De fleste borgere var tilfredse med medicinhuskeren; dog udgik 4 af 22 borgere inden projektets afslutning, og de har antageligvis hverken været tilfredse eller trygge. Det er kun få borgere, der i spørgeskemaet giver udtryk for, at de er blevet mere selvhjulpne (11 %, svarende til 2 borgere). Ifølge de sundhedsprofessionelles kommentarer i interventionsregistreringerne drejer det sig om flere. Ser man derimod på de øvrige selvvurderede effekter, oplever ca. 1/3 (28 %, n=18), at deres evne til at tage medicinen rigtigt samt deres evne til at tage medicinen uden hjælp er forbedret. Dette understøtter antagelsen om, at flere har haft gavn af medicinhuskeren i forhold til at øge deres evne til selv at håndtere deres medicin. 94 % af borgerne følte sig helt eller nogenlunde trygge ved at deltage i projektet, og 17 % af borgerne oplever mere tryghed i forhold til at tage deres medicin nu sammenlignet med før projektets start Effekten på medicinsikkerhed (medicineringsfejl og compliance) samt eventuelle helbredsgevinster og sparede indlæggelser Et andet mål med projektet var, at effekten på medicinsikkerhed (medicineringsfejl og compliance) på sigt kan betyde helbredsgevinster og sparede indlæggelser. Medicinhuskeren gør tydeligvis stor gavn hos nogle borgere, men ikke hos alle. Det er svært at opstille en præcis målgruppe eller nogle præcise kriterier, der kan forudsige, hvem der kan have gavn af en elektronisk medicinhusker. Borgernes medicin skal være egnet til dosisdispensering. Det ser ud til at være vigtigt med implementering inden hukommelsessvækkelse eventuelt bliver et problem. De skal indledningsvis kognitivt være i stand til at lære at betjene medicinhuskeren. Borgerne skal kunne håndtere påmindelser om sidedoseringer, alternativt skal der træffes beslutning om, hvorvidt de enkelte skal have hjælp til dette. En tredjedel af borgerne ønsker at beholde medicinhuskeren. De sundhedsprofessionelle peger på, at nogle borgere er ikke i stand til at vurdere deres behov eller nytte af medicinhuskeren, hvorfor det faktiske antal muligvis er større. Borgernes compliance blev ikke målt før start, og datakvaliteten af monitoreringsdata fra Medido kunne ikke opgøres på tværs, så der kunne ikke analyseres på dem. Der er data fra interventionsregistreringerne vedr. doser, der er glemt, taget for sent eller tidsmæssigt forskudt. Herudover har vi kun anekdotiske oplysninger fra de sundhedsprofessionelle om eventuel forbedring af compliance. Fra interventionsregistreringerne ved vi, at compliance er blevet forbedret for nogle, og at det er de sundhedsprofessionelles klare vurdering, at medicinhuskeren har en positiv indflydelse på nogle borgeres compliance og medicinhåndtering. Et af de helt store spørgsmål er, om der ud fra projektet kan skitseres en målgruppe, der kan drage nytte af en medicinhusker, og hvor leveringen af medicinhuskeren og den tilhørende indsats også viser resultater for kommunen i form af besparelser i tid og penge. Projektet viser, at nogle borgere har gavn af en medicinhusker effekterne viser sig på compliance, større tryghed, forbedret evne til at tage medicin korrekt samt større selvhjulpenhed. I forbindelse med udviklingen af personaer er borgerne forsøgt grupperet efter deres behov for og gavn af en elektronisk medicinhusker. Personaen Den afvisende kan være svær at identificere på forhånd. Men to af personaerne Den ustrukturerede og Den selvhjulpne har umiddelbart gavn af en medicinhusker. Den selvkørende har ikke umiddelbart behov for og gavn af medicinhuskeren, men kan få det på sigt. Således peger hjemmeplejen på, at der i denne borgergruppe er et stort forebyggelsespotentiale, idet man kan udskyde behovet for hjælp til medicinhåndtering. Hvorvidt 46

46 man ønsker eventuelt at tilbyde elektroniske medicinhuskere til denne gruppe er i sidste ende en politisk og økonomisk prioritering. Selvom projektets resultater indikerer, at der er et potentiale i at implementere elektroniske medicinhuskere, kan der ikke siges noget om eventuelle helbredsgevinster eller sparede indlæggelser ud fra det data, der kunne indsamles i projektet. Der er imidlertid indsamlet så mange erfaringer, at der er udviklet en model for en businesscase, der kan tages udgangspunkt i ved en større afprøvning eller i forbindelse med en implementering (se Bilag 9). 6.2 Implementerbarhed Afprøvning af to forskellige elektroniske medicinhuskere til ældre borgere med behov for støtte til medicingivning I projektet blev der afprøvet elektroniske medicinhuskere med 22 borgere i Distrikt Bramming i Esbjerg Kommune. Målet var at afprøve to forskellige medicinhuskere med i alt 50 borgere. Dette mål blev ikke nået. Dels fordi den ene medicinhusker blev vurderet ikke egnet til afprøvning hos borgerne, dels fordi antallet af borgere i målgruppen viste sig at være mindre end antaget. I projektet blev der udviklet en ny indsats til medicingivning ved hjælp af en elektronisk medicinhusker. Den nye indsats kan erstatte eller delvis erstatte hjælp til medicindosering og -givning. I indsatsen besøges alle borgere minimum hver 14. dag, hvor de modtager en ny rulle med dosisdispenseret medicin. Nogle borgere vil have behov for hyppigere besøg, enten fordi de har et øget behov for at blive observeret, eller fordi de har brug for hjælp til sidedoseringer eller andre hjemmeplejeindsatser. I medicingivningsindsatsen indgår en teknisk gennemgang af borgernes medicin samt monitorering af borgernes medicinindtag. Indsatsen gav mening for hjemmepleje, apotek samt borgere. En af medicinhuskerne - Careousel med GSM - viste sig ikke at være egnet til afprøvning hos borgerne. Det skyldtes dels dens fysiske og rumlige udformning, som hjemmeplejen fandt uhensigtsmæssig, dels tekniske vanskeligheder vedr. kommunikationen mellem selve medicinhuskeren og den tilhørende portal. Medido viste sig at være velegnet til afprøvning i kommunalt hjemmeplejeregi. Dens funktionalitet var relevant og stort set tilstrækkelig til at dække behovet for opsætning, tilpasning til den enkelte borger, monitorering og dokumentation. I forhold til overblik over compliancedata, både for den enkelte borger og for borgerne på tværs, kunne systemet med fordel udbygges. Retrospektivt var der i projektet afsat alt for kort tid til vurdering og indledende afprøvning af medicinhuskerne. Projektgruppen havde stor tillid til producenterne og de lovede funktioner. Fremadrettet skal der afsættes noget længere tid til inddragelse af de sundhedsprofessionelle samt til vurdering af kvalitet, sikkerhed og egnethed for den enkelte teknologiske løsning, ligesom der skal afsættes tid til indledende afprøvning og trinvis opskalering Udvikling af en samarbejdsmodel mellem Esbjerg Kommunes hjemmepleje og et lokalt apotek Et af målene med projektet var at udvikle en samarbejdsmodel mellem Esbjerg Kommunes hjemmepleje og det lokale apotek. Da apoteket i praksis primært varetog afprøvning af medicinhusker hos borgere, der ikke var tilknyttet hjemmeplejen, blev samarbejdsmodellen ikke fuldt udviklet. Der blev udviklet materiale til gensidig henvisning; men det reelle samarbejde mellem apotek og hjemmepleje i projektperioden havde mere karakter af ad hoc-samarbejde end en egentlig formaliseret samarbejdsrelation. Samarbejdet fungerede trods dette til begge parters tilfredsstillelse. Både hjemmepleje og apotek ser sig selv som relevante udbydere af medicingivning ved hjælp af elektronisk medicinhusker, eventuelt i samarbejde. Dog ønsker hjemmeplejen fortsat at varetage medicingivning for de borgere, der er i deres eget regi. Hjemmeplejen foreslår, at henvisning til indsatsen kan foregå gennem almen praksis, der skal have det som en henvisningsmulighed. Et andet oplagt visiteringstidspunkt er i forbindelse med evalueringen af behovet for medicingivning for borgerne. Det sker efter tre måneder, og i den forbindelse skal der tages stilling til, om 47

47 borgerne er egnet til og kan klare sig selv ved hjælp af dosisdispensering. I denne forbindelse kunne man implementere en medicinhusker hos alle eller nogle af de pågældende borgere. De borgere, der i forvejen er selvhjulpne, kan understøttes af medicinhuskerens funktion for tidlig udtagning af doser. 6.3 Metode I projektet har vi benyttet os af flere forskellige forskningsmetoder såvel kvalitative som kvantitative. Vi har foretaget interview med både sundhedsprofessionelle og borgere samt gennemført en spørgeskemaundersøgelse med alle rekrutterede borgere. På baggrund af data er der udarbejdet analyser, som har dannet baggrund for projektets resultater Rekruttering Det viste sig at være vanskeligere end først antaget at rekruttere borgere i målgruppen. Inden rekrutteringen af borgere gik i gang, blev der udvalgt et plejedistrikt, som skulle fungere som testområde for projektet. Distriktet blev valgt, fordi det dækkede et fysisk stort areal, og fordi der var stor ledelsesmæssig opbakning og interesse i at deltage i projektet. Derefter blev der udarbejdet en model for rekruttering af borgere ud fra nogle på forhånd definerede kriterier som hjælp til medicingivning og borgeren har svært ved at huske sin medicin. Der skulle rekrutteres borgere til to forskellige typer af medicinhuskere en medicinhusker til dosispakket medicin og en medicinhusker til almindeligt doseret medicin. I det valgte distrikt var det ikke noget problem at finde tilstrækkeligt med borgere, som havde svært ved at huske at tage deres medicin, og som samtidig fik indsatsen medicingivning, hvor en sygeplejerske hjalp med dosering. Dog viste det sig ved en nærmere gennemgang af de øvrige borgere, som fik hjælp til medicingivning med dosispakket medicin, at der ikke var ret mange borgere i målgruppen, der stadig fik hjælp. Den normale procedure, når en borger får dosispakket medicin, er, at borgeren afsluttes fra hjælp i hjemmeplejen og i stedet klarer medicinindtaget selv. Derfor var der kun meget få borgere tilbage i målgruppen, der kunne indgå i projektet. Da hjemmeplejen ikke mente, at de kunne flytte nogle af deres andre borgere over på dosispakket medicin, tog de således kontakt til borgere, der tidligere havde modtaget hjælp til medicingivning med dosispakket medicin, og fik dem rekrutteret til projektet, med det formål at benytte en elektronisk medicinhusker i projektperioden for at se/evaluere funktionaliteten af maskinen. Vi havde således en del borgere inde i projektet, som allerede var selvhjulpne i forhold til at tage deres medicin. Dette var selvfølgelig ikke i tråd med den oprindelige rekrutteringsplan; men vurderingen i projektgruppen var, at vi godt kunne bruge erfaringer fra borgere, som måske var selvhjulpne nu, men som ville kunne tænkes at få behov for hjælp senere, når hukommelsen måske ville begynde at svigte. Dermed kunne incitamentet være at holde borgerne selvhjulpne længst muligt. Rekruttering af selvhjulpne borgere betød dog, at vi ikke fik så stor erfaring med model for samarbejde mellem apotek og kommune, idet der ikke var ret mange fælles borgere at samarbejde om. Til gengæld fik vi nogle gode/interessante tilbagemeldinger fra selvhjulpne borgere vedr. muligheden i på et senere tidspunkt at benytte en elektronisk medicinhusker. For overblik over rekrutteringsmodel, se afsnit Afprøvning af teknologi Det har tydeligvis været en ulempe for projektets resultater, at der ikke har været foretaget en pilottest, inden en reel afprøvning blev igangsat. Således blev det først sent i processen projektgruppen bekendt, at den ene af de valgte teknologier (Careousel GSM) ikke levede op til plejepersonalets forventninger. Endvidere erfarede projektgruppen, at de indkøbte medicinhuskere ikke fungerede efter hensigten, idet der var en fejl på GSM-modulet på flere af de elektroniske medicinhuskere, der var blevet leveret til afprøvning i projektet. Denne type fejl havde graverende 48

48 konsekvenser for medicinhuskerens funktionalitet, idet fejlen gjorde, at informationer om borgerens medicin, som hjemmeplejen havde indtastet efter et medicinskema, ikke blev sendt til medicinhuskeren, hvorfor medicinhuskeren ikke kunne alarmere på de rigtige tidspunkter, når det var tid for borgeren til at tage sin medicin. Havde der i projektet været indlagt tid til en ordentlig pilottest af de valgte medicinhuskere, kunne dette have været undgået Spørgeskema Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført ved projektets start (det vil sige i forbindelse med introduktionen til den elektroniske medicinhusker) og ved projektets slut (tidspunkt for indsamling af elektronisk medicinhusker efter afprøvning). Desuden blev der udarbejdet et specielt skema til frafaldne borgere. Spørgeskemaerne blev udviklet af projektgruppen med inspiration i skemaer fra lignende projekter således har skemaerne været delvis validerede. I udviklingen af spørgeskemaet har der været fokus på, at spørgsmål og svarmuligheder skulle være så enkle som muligt, samt at spørgeskemaet ikke skulle være for langt. Skemaerne har som sådan fungeret fint; dog har nogle spørgsmål været lettere for borgerne at svare på end andre. Endvidere var det projektfarmaceuten og/eller projektsygeplejersken fra hjemmeplejen, der indsamlede data via spørgeskemaerne. En tilbagemelding fra dem var, at nogle af spørgsmålene var for svære eller for abstrakte for nogle borgere at svare på. Det kan både have været en fordel og en ulempe, at de sundhedsprofessionelle interviewede borgerne ud fra skemaet. Det er en fordel, fordi den/de sundhedsprofessionelle kan forklare/uddybe spørgsmål, som borgerne af den ene eller anden årsag ikke forstår. Desuden kan de sikre, at alle spørgsmål besvares, og de kan hjælpe med at udfylde skemaet, hvis borgeren fx har svært ved at skrive og/eller formulere sig. Det kan dog også være en ulempe, at den/de sundhedsprofessionelle hjælper borgeren, da det kan give anledning til besvarelsesbias Interventionsregistreringsskema Interventionsregistreringsskemaet blev udviklet af projektgruppen i projektets startfase, som et redskab til dokumentation for den leverede indsats. I interventionsregistreringen kunne de sundhedsprofessionelle registrere den enkelte borgers stamdata, information om opsætning og opfølgning på den elektroniske medicinhusker samt observationer vedrørende borgerens compliance. Der skulle endvidere skrives en kort kvalitativ opsummering for hver enkelt borger. Interventionsregistreringen fungerede stort set efter hensigten. Den kunne med fordel have været suppleret med den sundhedsprofessionelles vurdering af hver enkelt borgers behov for og nytte af medicinhuskeren Interview borgere og sundhedsprofessionelle Der blev udført interview med 5 borgere, der henholdsvis gennemførte hele afprøvningsperioden på 3 måneder og henholdsvis droppede ud før tid. Borgerne blev udvalgt efter, hvorvidt de havde tilbagemeldt en positiv eller negativ holdning til medicinhuskeren. Der blev ligeledes kigget på fordelingen af køn i udvælgelsen af borgere. Det var målet, at de interviewede borgere skulle være så heterogene som muligt for at få et bredt billede af såvel fordele som ulemper ved medicinhuskerne. Endvidere ønskede projektgruppen at få indsigt i de nuancerede betragtninger, der ville være blandt de forskellige typer af borgere. Det var ganske vanskeligt at opnå den indsigt, projektgruppen ønskede, idet flere af borgerne havde svært ved at sætte ord på deres erfaringer. Ikke alle havde lige nemt ved at reflektere over deres behov og udbytte, og ikke alle havde erkendt deres behov for medicinhuskeren. Den indsigt, vi har fået igennem borgerinterview og interview med sundhedsprofessionelle, har sammen med de informationer, der var indskrevet i interventionsregistreringerne, dannet et godt 49

49 grundlag for den videre analyse af projektets resultater. Dette har mundet ud i en række forskellige personaer med tilhørende casebeskrivelser (se Bilag 8). Personaerne giver et godt billede på de typer af borgere, som kan være i målgruppen for en medicinhusker, og som kan have eller få gavn af den. Det er dog vigtigt at pointere, at casebeskrivelserne er en sammenskrivning af de nævnte borgerinterview krydret med input fra de sundhedsprofessionelle. Vi har i projektgruppen vurderet, at dette gav det bedste, mest brugbare og repræsentative billede af de kvalitative data; men det er klart, at når data præsenteres på denne måde, fravælges samtidig en mere reel beskrivelse af borgernes historier, som de fremgår af interviewene. 50

50 Kapitel 7 - Konklusion Projektet har vist, at elektroniske medicinhuskere kan implementeres blandt ældre borgere i kommunalt hjemmeplejeregi. Både hjemmepleje og et lokalt apotek kan levere og drifte elektroniske medicinhuskere eventuelt i gensidigt samarbejde. Medicinhuskerens implementerbarhed (Medido) Den elektroniske medicinhusker blev afprøvet på forskellige typer af borgere med henblik på at afdække, hvilke målgrupper medicinhuskeren ville være relevant for. Den elektroniske medicinhusker blev taget vel imod af borgerne. 18 ud af 22 borgere gennemførte hele projektforløbet. 4 borgere droppede ud, fordi de enten ikke kunne forene sig med medicinhuskeren, eller fordi de ikke kunne håndtere den pga. af hukommelsessvækkelse. 6 borgere oplevede i alt 7 tekniske problemer med medicinhuskeren. De fleste problemer opstod i begyndelsen og kunne rettes. Både hjemmeplejen og apoteket vurderede, at medicinhuskeren Medido var både sikker og stabil, samt at brugervenligheden og supporten var gode. Medicinhuskerens effekt (Medido) Nogle, men ikke alle borgere, havde glæde og udbytte af medicinhuskeren. 95 % af borgerne har følt sig trygge ved at anvende den elektroniske medicinhusker. 28 % af borgerne syntes, at den elektroniske medicinhusker forbedrede deres evne til at tage medicin korrekt, og 28 % syntes, at deres evne til at håndtere medicin blev forbedret. 11 % af borgerne oplevede en forbedring i forhold til øget medicinsikkerhed, øget livskvalitet og øget selvhjulpenhed. 17 % af borgeren følte sig mere trygge ved at tage medicin efter projektets afslutning sammenlignet med før. Ved projektets afslutning ønskede 1/3 af borgerne at beholde medicinhuskeren. Vurdering af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker De sundhedsprofessionelle giver udtryk for, at afprøvningen/implementeringen af en elektronisk medicinhusker til ældre borgere er en relevant indsats. Hjemmeplejen peger på, at indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker vil kunne øge borgernes compliance, og potentielt medicinsikkerheden samt spare ressourcer i den kommunale serviceindsats. Endvidere peger de på det mulige forebyggelsespotentiale, en medicinhusker kan få, hvis den bliver implementeret tidligt i medicinhåndteringsprocessen hos borgerne, fx i forbindelse med overgangen til dosisdispensering. Apotekeren og farmaceuten ser gerne, at apoteket får en rolle i leveringen af indsatsen fremover. Apotekeren påpeger, at levering af indsatsen bør ske fra flere apoteker, så der kan samarbejdes om en døgnservice, så borgerne kan få hjælp til medicinhuskeren hele døgnet. Hjemmeplejen ser mest apoteket som leverandør af medicinhuskere til de borgere, der ikke er hjemmeplejens egne dvs. borgere, der ikke er visiteret til at få hjælp til medicingivning. Hjemmeplejen vurderer ikke, at indsatsen medicingivning kan erstattes med en elektronisk medicinhusker i de tilfælde, hvor borgerne er visiteret til det. Ikke uden at lovgivningen på området granskes. Selvom projektets resultater indikerer, at der er et potentiale i at implementere elektroniske medicinhuskere, kan der ikke siges noget om eventuelle helbredsgevinster eller sparede indlæggelser ud fra de data, der kunne indsamles i projektet. Der er imidlertid indsamlet så 51

51 mange erfaringer, at der er udviklet en model for en businesscase, der kan tages udgangspunkt i ved en større afprøvning eller i forbindelse med en implementering. Målopfyldelse og leverede produkter Der blev afprøvet 2 forskellige typer af elektroniske medicinhuskere (Medido og Careousel) i den kommunale hjemmepleje og 1 elektronisk medicinhusker (Medido) med apoteket som leverandør. Den elektroniske medicinhusker Careousel blev fortrinsvis testet internt blandt personer i projektgruppen og blev kun sendt i afprøvning hos en enkelt borger, idet den ikke fandtes egnet til yderligere afprøvning blandt borgerne. Den elektroniske medicinhusker Medido blev afprøvet blandt 22 borgere. Indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker blev udviklet som et leveringssamarbejde mellem apotek og hjemmepleje. Der blev etableret en offentligt-privat samarbejdskonstellation, hvor følgende interessenter var involveret: Esbjerg Kommune (projektejer, projektleder, deltage i projektgruppe, leverandør af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker ); Bramminge Apotek (deltager i projektgruppe, leverandør af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker ); Pharmakon (videnpartner, deltager i projektgruppe); Astrid Leisner & Søn, DK (leverandør af medicinhuskere); Innospense, NL (Producent af Medido); Pharmacell, SE (Producent af Careousel); Vojens Pakkeapotek (pakker medicin i dosisposer). Der blev formuleret en række læringspunkter angående afprøvningen af ny teknologi og offentligt-privat samarbejde. Følgende produkter blev udviklet: Bilag 1: Instruktion til hjemmeplejen i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Bilag 2: Instruktion til apoteket i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Bilag 3: Anbefalinger til vurdering af elektroniske medicinhuskeres sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 4: Vurdering af Maya MedMinders sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 5: Vurdering af Careousel GSM s sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 6: Vurdering af Medidos sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 7: Anbefalinger til afprøvning af elektronisk medicinhusker i hjemmepleje Bilag 8: Personaer Bilag 9: Model for businesscase. 52

52 Kapitel 8 - Perspektivering Afprøvningen af elektroniske medicinhuskere er foregået i et offentligt-privat samarbejde om indsatsen medicingivning, der i projektet leveredes af den kommunale hjemmepleje og et lokalt apotek til borgere med behov for hjælp til medicingivning. Endvidere har afprøvningen omfattet borgere som, på inklusionstidspunktet, allerede var selvhjulpne. Projektet har bidraget med ny viden og nyttige erfaringer, der er til gavn for såvel kommunen selv som for andre kommuner, der skal i gang med et lignende arbejde. Dog mangler der fortsat viden på en række områder, som skal afdækkes, inden det er muligt for kommunen at implementere elektroniske medicinhuskere som en del af den kommunale serviceindsats. Hjemmeplejen ser gerne, at de får mulighed for at implementere medicinhuskere hos nogle borgere. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt for kommunen at arbejde videre med de i projektet udviklede personaer, som et muligt redskab til at finde frem til de målgrupper, der vil have størst gavn af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker ; eksempelvis vil personaer, som Den selvhjulpne (personen er kendetegnet ved at blive mere selvhjulpen med hjælp fra en elektronisk medicinhusker) eller Den ustrukturerede (personen er kendetegnet ved at have en uregelmæssig hverdag, og vedkommende lever ofte alene) være målgrupper, der kan få stort udbytte af hjælp fra en elektronisk medicinhusker. Ved at implementere en elektronisk medicinhusker tidligt i borgernes medicinhåndteringsproces, fx i forbindelse med borgernes overgang til dosisdispensering, vil borgerne formentlig forblive selvhjulpne igennem længere tid, og dermed kunne udskyde deres behov for kommunal hjælp til medicingivning. Alternativt kunne indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker blive en decideret visitationsmulighed parallelt med medicinhåndtering og medicingivning. Hvis borgerne til at begynde med får hjælp til medicingivning ved hjælp af en medicinhusker, opleves det måske ikke, som om en ydelse eller nogle hjemmeplejebesøg bliver frataget borgerne. Det er vigtigt, at der fortsat opsamles erfaringer med afprøvningen af forskellige elektroniske medicinhuskere, der kan understøtte borgerne i bedre og/eller egenhændigt at håndtere deres medicinindtag. Erfaringer skal videregives til producenterne af de afprøvede teknologier, med henblik på videreudvikling og optimering af de elektroniske medicinhuskere, så de i højere grad lever op til såvel borgernes som hjemmeplejens forventninger, ønsker og behov for teknologi som hjælpemiddel i dagligdagen. Hjemmeplejen peger på, at ydelsen medicingivning ikke kan erstattes af en elektronisk medicinhusker for de borgere, der er visiteret til det. Ikke uden af lovgivningen på området granskes. Fremadrettet bør der således arbejdes for at fremme en præcisering af lovgivningen om uddelegering af medicingivningsopgaven, så den i fremtiden kan tage højde for de nye teknologiske muligheder, der ligger i at anvende elektroniske medicinhuskere som erstatning for eller supplement til indsatsen medicingivning. Dette arbejde vil med fordel kunne ske i samarbejde med andre kommuner, der også er interesserede i en afklaring af området ikke mindst for at kunne lægge øget pres på beslutningstagere. Beregningen af eventuelle besparelser på de kommunale udgifter til medicindosering og -givning afhænger af, hvilken målgruppe og hvilket serviceniveau (i forhold til opfølgning på medicinbrug) kommunen vælger at satse på, samt hvilken økonomisk betalingsmodel kan aftales med leverandører og/eller producenter af den pågældende medicinhusker. 53

53 Bilag 1: Instruktion til hjemmeplejen i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Hjemmepleje: Standard: Instruktion til hjemmeplejen i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Udarbejdet: 2012 Instruktion Indsatsen Elektronisk medicinhusker er et tilbud til borgere, der er visiteret til indsatsen Medicingivning. Formålet med indsatsen er at generhverve eller bibeholde borgerens egne kompetencer vedr. medicinbrug, sekundært at kunne anvende plejepersonalets ressourcer andetsteds. Indsatsen omfatter identifikation af borgere og visitation til indsatsen Elektronisk medicinhusker samt opsætning af teknologi, optræning af borger og opfølgning på borger og medicinhusker. Struktur Fysiske rammer Som ved indsatserne Dosering af tabletter og kapsler i æsker samt Givning af tabletter og kapsler (fra doseringsæsker, dosispakket medicin og kombinationer heraf. Både fast dosering og efter skema). Personalets viden En person, der implementerer Elektronisk medicinhusker til ældre borgere, skal have viden om: Implementering for borger af medicinering og elektronisk medicinhusker Opsætning og drift af elektronisk medicinhusker Tolkning af compliancelog Årsager til og løsninger på problemer med compliance Standarderne for Dosering af tabletter og kapsler i æsker samt Givning af tabletter og kapsler (fra doseringsæsker, dosispakket medicin og kombinationer heraf. Både fast dosering og efter skema) skal følges. Støttematerialer Medicinliste Medicin Inklusionskriterier 54

54 Borgersamtykke Informationsfolderen Elektroniske medicinhuskere hjælper dig med at håndtere din medicin Interventionsregistrering og opsummering af compliancelog Talekort til inklusion Vejledning i brug af medicinhusker Medido (bruger) Vejledning i brug af medicinhusker Medido (borger) Vejledning i brug af medicinhusker Careousel (bruger) Vejledning i brug af medicinhusker Careousel (borger) Elektronisk genereret compliancelog Instruktion til opsummering af data fra compliancelog Talekort til opfølgning Sikker brug af dosispakket medicin - information til brugere og pårørende (pjece) Dosispakket medicin Spørgeskema til borger (start) Spørgeskema til borger (slut) Dokumentation Se medicinhåndtering i Sundhed & Omsorg. Litteratur Standard for Dosering af tabletter og kapsler i æsker. Standard for Givning af tabletter og kapsler (fra doseringsæsker, dosispakket medicin og kombinationer heraf. Både fast dosering og efter skema). Standard nr Dosispakket medicin (vurdering og relevans, sidedosering, givning). Esbjerg Kommune Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af medicin: Sundhedsstyrelsens pjece Korrekt håndtering af medicin : Compliance og concordance. Uddannelseshæfte til programmet Sikker og effektiv medicinbrug. Pharmakon 2007, version 1.2: 55

55 Dokumentation i forbindelse med dosisdispensering. Notat. Sundhedsstyrelsen 2011: Sikker brug af dosispakket medicin. Information til brugere og pårørende. Dansk Selskab for Patientsikkerhed & Pharmakon. 2012: dicin% pdf 56

56 Proces Beskrivelse Materiale Borger visiteres til medicingivning 1. Borger, der er visiteret til medicingivning, tages i betragtning til ved hjælp af medicinhusker indsatsen Implementering af elektronisk medicinhusker ud fra inklusionskriterierne. a. Borgeren informeres om projektet og underskriver et borgersamtykke. Visitationsgrundlag Inklusionskriterier Talekort til inklusion Informationsfolder Borgersamtykke Borger matches med en medicinhusker 2. Borgeren matches med en medicinhusker ud fra inklusionskriterier. a. Borgerens medicinering vurderes i forhold til protokol for Careousel og Medido. b. Hvis borgerens medicinering egner sig til dosisdispensering, kan vedkommende visiteres til Medido; hvis borgerens medicinering ikke egner sig til dosisdispensering, kan borgeren visiteres til Careousel. c. Hvis borgeren ønskes visiteret til dosisdispensering/medido, skal vedkommende oplyses om dosisdispenseringsordningen som ved almindelig overgang til dosisdispensering, og denne oplysning skal dokumenteres, ligesom borgeren skal acceptere, at medicinen overgår til dosisdispensering. Dosisdispensering ordineres af praktiserende læge. d. Interventionsregistrering udfyldes. Interventionsregistrering Vejledning i brug af medicinhusker Medido (bruger) Vejledning i brug af medicinhusker Careousel (bruger) Standard nr Dosispakket medicin Teknologi klargøres A. Careousel - Careousel klargøres og opfyldes efter manualen. - Der laves en træningsopfyldning med pastiller, som skal bruges til træning af borgeren. B. Medido - Dosisdispensering bestilles via læge - Dosisruller modtages fra apotek - Medido opsættes til borgeren iflg. vejledning Vejledning i brug af medicinhusker Medido (bruger) Vejledning i brug af medicinhusker Careousel (bruger) 57

57 Proces Beskrivelse Materiale Aftale med borgeren Opsætning af teknologi i borgerens hjem 1. Hjemmepleje kontakter borgeren mhp. at træffe aftale om, hvornår teknologien kan opsættes. 1. Teknologien opsættes i borgerens hjem. e. Der vælges en egnet placering sammen med borgeren af hensyn til sikkerhed. Der lyttes til borgerens præferencer, men placeringer med meget lys, varme og fugt bør undgås (fx badeværelse, vindueskarm, lige ved komfuret etc.). Medicinhuskeren skal endvidere placeres uden for rækkevidde for uvedkommende (fx børn). f. Borgeren modtager mundtlig instruktion i anvendelse af teknologien. g. Borgeren trænes i brug af teknologien. h. Borgeren modtager skriftlig information om anvendelse af medicinhuskeren samt kontaktinformation. i. Der aftales en procedure for borgeren ang. medicin, der ikke kan dispenseres af medicinhuskeren (sidedosering). j. Borgeren hjælpes med at udfylde Spørgeskema til borger (start). k. Der aftales tidspunkter for opfølgning og observation. Kopi af plan for opfølgning lægges hos borgeren. l. Interventionsregistrering udfyldes. Vejledning i brug af medicinhusker Medido (bruger) Vejledning i brug af medicinhusker Medido (borger) Vejledning i brug af medicinhusker Careousel (bruger) Vejledning i brug af medicinhusker Careousel (borger) Doseringskort/medicinliste Sikker brug af dosispakket medicin - information til brugere og pårørende (pjece) Spørgeskema til borger (start) Interventionsregistrering Opfølgning og observation Der følges op på dag 2, 5, 9 og 14, fra teknologier er opsat første gang. Careousel opfyldes efter behov, dog senest efter 14 dage(tiden mellem Talepapir til opfølgning Interventionsregistrering 58

58 Proces Beskrivelse Materiale genopfyldningerne afhænger af, hvor mange daglige doser medicinbrugeren får). Compliancelog 1. Borgeren ringes op for opfølgning dagen efter opsætning af teknologien. a. Samtalen forberedes ved at tjekke indkomne alarmer for den pågældende borger. b. Borgeren ringes op og spørges til, hvordan det er gået med at bruge medicinhuskeren, og om der er tvivlsspørgsmål. c. Hvis der er uregelmæssigheder iflg. de indkomne alarmer, afklares omstændighederne omkring dette. d. Det afklares, hvorvidt der er behov for ekstraordinær opfølgning, instruktion eller observation. e. Der træffes aftale om tidspunkt for opfølgning, og samtalen afsluttes. f. Samtalen dokumenteres i interventionsregistrering og omsorgssystem. 2. Opfølgning dag 5, som ovenfor. 3. Opfølgning dag 9, som ovenfor + der træffes aftale ang. genopfyldningsbesøg. Genopfyldning af medicin 1. Genopfyldning af medicin a. Besøget forberedes ved at tjekke og printe complianceloggen for den pågældende borger. b. På dag 14 efter opfyldning af medicinhusker besøges borgeren mhp. at fylde medicin op på ny (enten ved hjælp af dosisdispensering (Medido) eller manuel dosering (Careousel). c. Der rådgives ang. medicinbrug på baggrund af complianceloggen. Der opsummeres mht. manglende doser, udsving i indtagelsestidspunkt og systematisk ikke indtagne doser. d. Borgeren observeres for eventuelle lægemiddelrelaterede problemer. e. Der aftales tidspunkt for næste opfølgning. Næste tidspunkt afgøres på baggrund af borgerens compliance, tryghed ved brug af medicinhuskeren samt behov for observation. Hvis der ikke er nogen problemer vedr. implementering af medicinhuskeren, er tidspunktet for næste opfølgning lig med tidspunktet for næste medicindosering. f. Besøget samt eventuelle opfølgende tiltag dokumenteres i Talepapir til opfølgning Interventionsregistrering Compliancelog 59

59 Proces Beskrivelse Materiale interventionsregistrering og omsorgssystem. Vedligeholdelse af medicinhusker 1. Den elektroniske medicinhusker vedligeholdes regelmæssigt efter vejledningen. Vejledning i brug af medicinhusker Medido (bruger) Vejledning i brug af medicinhusker Careousel (bruger) 60

60 Bilag 2: Instruktion til apoteket i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Apotek: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Standard: Instruktion til apoteket i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre Udarbejdet: 2012 borgere, der er visiteret til medicingivning Instruktion Indsatsen Elektronisk medicinhusker er et tilbud til borgere, der er visiteret til indsatsen Medicingivning. Formålet med indsatsen er at generhverve eller bibeholde borgerens egne kompetencer vedr. medicinbrug, sekundært at kunne anvende kommunens plejepersonales ressourcer andetsteds. Indsatsen omfatter identifikation af borgere, visitation til indsatsen, overlevering af borger til apoteket samt opsætning af teknologi, optræning af borger og opfølgning på borger og medicinhusker. Struktur Apotekspersonalets viden En person, der implementerer Elektronisk medicinhusker til ældre borgere, skal have viden om: Implementering af elektronisk medicinhusker Opsætning og drift af elektronisk medicinhusker hjemme hos borgeren Tolkning af compliancelog Årsager til og løsninger på problemer med compliance Afrapportering til kommune vedrørende borgerens medicinbrug Kompetence til at gennemføre teknisk medicingennemgang Støttematerialer Visitationsgrundlag Medicinliste Borgersamtykke Interventionsregistrering og opsummering af compliancelog Talekort til inklusion 61

61 Vejledning i brug af medicinhusker Medido (bruger) Vejledning i brug af medicinhusker Medido (borger) Vejledning i brug af medicinhusker Careousel (bruger) Vejledning i brug af medicinhusker Careousel (borger) Elektronisk genereret compliancelog Instruktion til opsummering af data fra compliancelog Talekort til opfølgning Sikker brug af dosispakket medicin - Information til brugere og pårørende Dosispakket medicin Spørgeskema til borger (start) Spørgeskema til borger (slut) Litteratur Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af medicin: Sundhedsstyrelsens pjece Korrekt håndtering af medicin : Compliance og concordance. Uddannelseshæfte til programmet Sikker og effektiv medicinbrug. Pharmakon 2007, version 1.2: Standard nr Dosispakket medicin (vurdering og relevans, sidedosering, givning). Esbjerg Kommune Dokumentation i forbindelse med dosisdispensering. Notat. Sundhedsstyrelsen 2011: ering.ashx Sikker brug af dosispakket medicin. Information til brugere og pårørende. Dansk Selskab for Patientsikkerhed & Pharmakon. 2012: kket%20medicin% pdf 62

62 Proces Beskrivelse Materiale Borger henvises til apotek fra 1. Apoteket modtager besked fra hjemmeplejen om, at borgeren er Visitationsgrundlag hjemmeplejen visiteret til elektronisk medicinhusker. Medicinliste, borgersamtykke og materiale vedrørende dosisdispensering (opstart eller fortsættelse) sendes eller faxes til apoteket. Inklusionsprocedure Borgersamtykke Borgers medicin gennemgås 1. Teknisk gennemgang af borgerens medicin foretages efter apotekernes manual for medicingennemgang. 2. Eventuelle ændringsforslag kommunikeres til hjemmepleje. 3. Accepterede ændringsforslag implementeres, og de borgere, der skal starte op på dosisdispensering, påbegyndes. For borgere, der allerede er på dosisdispensering, implementeres accepterede ændringsforslag i forbindelse med næstkommende dosisrulle. Manual for medicingennemgang Standard nr Dosispakket medicin Teknologi klargøres Aftale med borgeren Opsætning af teknologi i borgerens hjem Medido: Hjemmeplejen bestiller dosisdispensering via læge, hvis borgeren skal starte op på dosisdispensering. Dosisrullerne leveres fra apotek. Medido opsættes iflg. vejledning. 2. Apoteket kontakter borgeren mhp. at træffe aftale om, hvornår teknologien kan opsættes. 2. Teknologien opsættes i borgerens hjem: a. Der vælges en egnet placering sammen med borgeren af hensyn til sikkerhed. Der lyttes til borgerens præferencer, men placeringer med meget lys, varme og fugt bør undgås (fx badeværelse, vindueskarm, lige ved komfuret etc.). Medicinhuskeren skal endvidere placeres udenfor rækkevidde for uvedkommende (fx børn). b. Borgeren modtager mundtlig instruktion i anvendelse af teknologien i henhold til vejledningen. c. Borgeren trænes i brug af teknologien, herunder tidlig udtagning af doser. Vejledning i brug af Medido (bruger) Vejledning i brug af Medido (bruger) Vejledning i brug af Medido (borger) Doseringskort/ medicinliste Sikker brug af dosispakket medicin Information til brugere og pårørende 63

63 Proces Beskrivelse Materiale d. Borgeren modtager skriftlig information om anvendelse af medicinhuskeren samt kontaktinformation. e. Der aftales en procedure for borgeren vedr. medicin, der ikke kan dispenseres af medicinhuskeren (sidedosering). Medido kan give påmindelser om sidedosering. Evt. sidedosering, som borgeren ikke selv kan administrere, skal fortsat varetages af hjemmeplejen. Der træffes aftale om dette med borger og hjemmepleje. m. Borgeren hjælpes med at udfylde Spørgeskema til borger (start). f. Der aftales tidspunkt for opfølgning og observation. g. Interventionsregistrering udfyldes. Spørgeskema til borger (start) Interventionsregistrering Opfølgning og observation Genopfyldning af medicin Der følges op på dag 2, 5, 9 og 14, fra teknologier er opsat første gang. 4. Borgeren ringes op for opfølgning dagen efter opsætning af teknologien. a. Samtalen forberedes ved at tjekke complianceloggen eller indkomne alarmer for den pågældende borger. b. Borgeren ringes op og spørges til, hvordan det er gået med at bruge medicinhuskeren, og om der er tvivlsspørgsmål. c. Det afklares, hvorvidt der er behov for ekstraordinær opfølgning, instruktion eller observation. d. Der træffes aftale om tidspunkt for opfølgning, og samtalen afsluttes. 5. Opfølgning dag 5, som ovenfor. 6. Opfølgning dag 9, som ovenfor + der træffes aftale om tidspunkt for genopfyldningsbesøg. 1. Genopfyldning af medicin g. Besøget forberedes ved at tjekke og printe complianceloggen for den pågældende borger. h. På dag 14 efter opfyldning af medicinhusker besøges borgeren mhp. at fylde medicin op på ny (enten ved hjælp af dosisdispensering (Medido) eller manuel dosering (Careousel). i. Der rådgives ang. medicinbrug på baggrund af complianceloggen. Der opsummeres mht. manglende doser, udsving i indtagelsestidspunkt og systematisk ikke indtagne doser. j. Borgeren observeres for eventuelle lægemiddelrelaterede problemer. Talepapir til opfølgning Interventionsregistrering Compliancelog Talepapir til opfølgning Interventionsregistrering Compliancelog 64

64 Proces Beskrivelse Materiale k. Der aftales tidspunkt for næste opfølgning. Næste tidspunkt afgøres på baggrund af borgerens compliance, tryghed ved brug af medicinhuskeren samt behov for observation. Hvis der ikke er nogen problemer vedr. implementering af medicinhuskeren, er tidspunktet for næste opfølgning lig med tidspunktet for næste medicindosering. l. Besøget samt eventuelle opfølgende tiltag dokumenteres i interventionsregistrering, og opsummering sendes til aftalt kontaktperson i hjemmeplejen. Vedligeholdelse af medicinhusker 2. Den elektroniske medicinhusker vedligeholdes regelmæssigt efter vejledningen. 65

65 Bilag 3: Anbefalinger til vurdering af elektroniske medicinhuskeres sikkerhed, kvalitet og egnethed På baggrund af tidligere udarbejdede anbefalinger til vurdering af medicinhuskeres kvalitet, sikkerhed og egnethed 14 er der nu udviklet tilsvarende anbefalinger, der modsvarer det forhold, at medicinhuskeren skal implementeres i hjemmeplejeregi. Der er udarbejdet egentlige vurderinger af de tre elektroniske medicinhuskere, der er blevet evalueret i projektet. Vurderingerne kan læses i de efterfølgende tre bilag. Materiale og medicin Absorption & diffusion Nogle materialer kan afgive stoffer, der kan absorberes af lægemidler. Forhandleren bør derfor spørges til stabiliteten af det anvendte materiale. Interaktion og degeneration Lægemidler, der pakkes sammen med andre lægemidler, kan risikere at interagere; ligesom lægemidler, der er taget ud af originalemballagen, kan risikere at degenerere over tid. Man bør derfor overveje de enkelte lægemidlers stabilitet og opholdstid i medicinhuskeren. Hygiejne Ved længerevarende brug af en medicinhusker er det hensigtsmæssigt at tænke på hygiejnen. Kan hele eller dele af medicinhuskeren rengøres? Det er en fordel, hvis ruminddelingen til lægemidler kan skilles fra en eventuel batteridel og kommes i en opvaskemaskine eller udskiftes. Indretning Sidedoseringer Risiko for spejlvending og ombytning af doser Håndteringsproblemer Risiko for forkert anvendelse Ruminddelingen bør vurderes i forhold til størrelse og antal rum er der plads til medicinbrugerens medicin i rummene, og passer ruminddelingen til medicinbrugerens/målgruppens behov? Mange medicinbrugere får medicin, der ikke kan dosispakkes. Det kan være salver, inhalationer, injektioner eller tabletter, der af farmakologiske årsager ikke må dosispakkes. Det bør overvejes, hvordan sidedoseringer håndteres. Giver medicinhuskeren mulighed for særskilte påmindelser? Kan medicinbrugeren selv håndtere sidedoseringer, skal der etableres et alternativt påmindelsessystem, eller skal kommunen træde til med hjælp til medicingivning i forbindelse med sidedoseringer? Patientsikkerhed Det bør vurderes, om medicinhuskerens udformning giver risiko for ombytning af doser, sammenblanding af doser, spejlvending af dosismarkering, åbning af forkerte doseringsrum eller lignende. Medicinhuskeren bør afprøves med henblik på en vurdering af eventuelle håndteringsproblemer. Kan medicinhuskeren håndteres af medicinbrugerne såvel som eventuelle sundhedsprofessionelle? Risikoen for forkert anvendelse bør vurderes. Nogle medicinhuskere er aflåselige, hvilket mindsker risikoen for, at fx børn kan komme til medicinen, eller at brugere med kognitive problemer kan tage for mange doser. 66

66 Drift Produktets driftsikkerhed Produktets generelle kvalitet og driftsikkerhed bør vurderes med hensyn til, hvor længe produktet holder i almindelig daglig brug. Servicestabilitet Der bør foreligge eller foretages en teknologisk vurdering af servicestabiliteten fx af pålideligheden af påmindelser og logning af medicinindtag/compliance. Monitorering og dokumentation Der bør foretages en vurdering af kvaliteten og brugervenligheden af eventuelle monitorerings- og logningsfunktioner. Som kommune skal man også overveje, hvad man ønsker at benytte monitoreringsfunktioner til, og i hvilket omfang, samt i hvilket omfang der skal reageres på alarmer om glemte doser. Tilslutning Den elektroniske tilslutning af medicinhuskeren bør vurderes. Det kan dreje sig om strømtilslutning eller strømforbrug. Det bør afdækkes, hvad der sker ved eventuel afbrydelse af strømmen med hensyn til backupfunktion i form af et batteri, alarmering af sundhedsprofessionel, medicinbrugerens påmindelser, medicinhuskerens interne hukommelse etc. Brugervenlighed Mobilitet Medicinhuskerens mobilitet bør vurderes i forhold til målgruppens behov. Muligheden for, at medicinbrugeren kan medbringe medicin til aktiviteter udenfor hjemmet, bør prioriteres ved, at medicinhuskeren enten er mobil eller giver mulighed for at tage doser ud før tid. Påmindelser Betjenings-venlighed Ideelt set giver medicinhuskeren mulighed for flere typer af påmindelser i form af lys, lyd og eventuel vibration. Lydstyrken i forhold til brug og bruger bør vurderes. Skal medicinhuskeren ligge i tasken eller fx stå i et andet værelse end der hvor medicinbrugeren normalt opholder sig, bør lydstyrken være så høj, at vedkommende kan høre den. Høje tonelejer kan være svære at høre, især for ældre mænd. Betjeningsvenligheden bør vurderes både i forhold til gennemsnitsbrugeren og i forhold til særlige brugergrupper - fx ældre, gigtpatienter og brugere med kognitive problemer. Brugervenligheden i forhold til eventuel opsætning, monitorering og dokumentation, der skal foretages af sundhedsprofessionelle, bør også overvejes. Brugsvejledning, forståelighed og sprog Da kun få produkter er i distribution i Danmark, findes der næsten ingen brugsvejledninger på dansk. Nogle firmaer har videoer, der demonstrerer anvendelsen; de kan eventuelt være nyttige på trods af eventuelle sprogbarrierer. Muligheden for, at medicinhuskeren kan vise eventuelle beskeder på dansk i displayet, bør også tages med i vurderingen. Målgruppe 67

67 Identifikation Kognitiv funktion Kompetence Det kan være nødvendigt at gentjekke størrelsen på den forventede målgruppe efter valg af medicinhusker. Eksempelvis med hensyn til antallet af daglige doseringer, tabletter etc. En medicinhusker med utilstrækkelig kapacitet til større medicineringer indsnævrer målgruppen betydeligt. Den enkelte medicinbruger bør have et kognitivt funktionsniveau, der gør vedkommende i stand til at håndtere den elektroniske medicinhusker, agere på påmindelser samt henvende sig efter hjælp, hvis noget går galt. Det bør afklares, hvilke kompetencer der er brug for blandt kommunens medarbejdere til opsætning og drift af medicinhuskere. Er der behov for forskellige kompetenceniveauer, eller skal der fx uddannes superbrugere? Forretningsmodel og kontrakt Support Dokumentation og datasikkerhed Leverandør og support Leverandørens forretningsmodel og kontrakt bør indgå i den samlede vurdering af medicinhuskeren. Der kan være forskel på, hvorvidt kommunen køber eller lejer medicinhuskerne, samt hvordan service- og supportaftale er skruet sammen. Man bør overveje muligheden for at få support fra leverandøren. Niveauet af support (fx behov for hyppighed og døgndækning) bør overvejes og afklares. Dokumentation, datasikkerhed, serverplacering mv. bør afdækkes for at sikre, at det lever op til kommunens ansvar og forpligtelser. Lovkrav til medical devices Lovgivning om medicingivning Lovgivning om dokumentation Juridiske overvejelser Det bør tjekkes, at medicinhuskeren lever op til kravene til medical devices. Lovgivningen om medicingivning er ikke udformet, så den tager højde for, at medicingivning kan erstattes af en teknologisk løsning. Indtil lovgivningen er opdateret, eller der kommer en afklaring på, hvordan loven skal fortolkes, bør den enkelte kommune overveje, om den lever op til ansvaret for medicingivning samt observationspligten, når medicingivning og observation erstattes med en medicinhusker og eventuel monitorering af medicinindtag. Lovgivningen om kommunens pligt til at dokumentere leverede indsatser mv. bør overvejes for at sikre, at kommunen lever op til sit ansvar. Dokumentation Kildemateriale Hvis der findes dokumentation eller kildemateriale vedrørende produktet, vurderes dette. 68

68 Bilag 4: Vurdering af Maya MedMinders sikkerhed, kvalitet og egnethed På baggrund af de udarbejdede anbefalinger til vurdering af elektroniske medicinhuskeres sikkerhed, kvalitet og egnethed (Bilag 3) samt de praktiske erfaringer, der er gjort med medicinhuskerne i projektperioden, er der udarbejdet en vurdering af hver af de elektroniske medicinhuskere. Vurderingen af Maya MedMinder bærer præg af projektgruppens sparsomme erfaring med den pågældende medicinhusker. Webadresse: Se film i toppen af siden, men læg mærke til, at der også er nogle filmklip i bunden. Absorption & diffusion Interaktion og degeneration Hygiejne Indretning Sidedoseringer Risiko for spejlvending og ombytning af doser Håndteringsproblemer Risiko for forkert Materiale og medicin Risikoen for absorption og diffusion er som i en almindelig doseringsæske. Risikoen for interaktion og degeneration vurderes at være som i en almindelig doseringsæske. De enkelte indsatser kan rengøres og udskiftes. Hygiejneforholdene vurderes derfor at være i orden. Den indeholder 28 rum, fordelt på fire daglige doseringstidspunkter. Den er indrettet og doseres som en almindelig doseringsæske og vil se velkendt ud for både borger og plejepersonale. Selve medicinhuskeren er stor ca. 30 x 40 cm. Der er mulighed for at tilføje ekstra talepåmindelser fx om sidedoseringer. Dette giver plejepersonalet mulighed for at indtale instruktioner om indtagelse af sidedoseringer til borgeren. Patientsikkerhed Som almindelig doseringsæske. Herudover lyser det rum, hvor dosis skal tages fra. Åbnes et forkert rum giver medicinhuskeren en advarsel med lyd og lys. Virker solid. Lav risiko for forkert anvendelse, da den giver alarm, hvis man åbner et 69

69 anvendelse forkert rum. Fås i en aflåselig version. Produktets driftsikkerhed Servicestabilitet Kendes ikke. Kendes ikke. Drift Monitorering og dokumentation Tilslutning Mobilitet Påmindelser Betjenings-venlighed Kendes ikke tilstrækkeligt. Giver besked med lys og lyd, når der skal tages en dosis. Hvis medicinbrugeren ikke tager dosen, kan vedkommende få en påmindelse per telefon eller sms eller . Sprogmuligheder kendes ikke; men medicinhuskeren fås i en version, hvor man kan indtale individuelle beskeder. Bliver dosis stadig ikke taget, kan der gå en besked til familie eller plejer (telefon, sms, ). Hjemmeplejen kan få realtidsbeskeder og/eller ugentlige rapporter. Logger sig på internetserver med login, hvis man vil se data udover e- mailrapporter. Kræver strømtilslutning og mobiltelefondækning. Kører med sim-kort. I tilfælde af strømafbrydelse er medicinhuskeren udstyret med genopladelige batterier, der ifølge producenten holder minimum 12 timer på en opladning. Brugervenlighed Mobiliteten er lav, da medicinhuskeren i praksis er så stor, at man ikke kan tage den med sig rundt. Det er dog muligt at tage enkeltdoser ud før tid. Påminder med lyd og lys. Lydstyrken kendes ikke, men er ofte påvirket ved devices, der kører på batteri, da lydstyrken kan påvirke batterilevetiden. Dette device kører på strøm. Hvis der ikke reageres på alarm, kan borgeren modtage et automatisk telefonopkald. Betjeningsvenligheden for borgeren: Det er en fordel, at den ser ud og er indrettet som en almindelig doseringsæske. Når der skal tages en dosis ud, skal man løfte et lille bæger med medicinen ud af medicinhuskeren. Det kræver manuelle kompetencer og kan eventuelt være svært for gigtpatienter. Betjeningsvenligheden for de sundhedsprofessionelle: Det er en fordel, at den ser ud og er indrettet som en almindelig doseringsæske. Forhold vedr. opsætning, monitorering og dokumentation mv. kendes ikke, og betjeningsvenligheden i forhold til denne kan således ikke vurderes. Brugsvejledning, forståelighed og sprog Brugsvejledninger findes ikke umiddelbart på dansk. Der er mulighed for at købe en version, hvor man kan indtale egne beskeder. Der er ingen display eller knapper, som borgeren skal forholde sig til, så i den forbindelse er sprog ikke et problem. Muligheder for indstilling eller ændring af sprog i forbindelse med opsætning mv. kendes ikke. 70

70 Identifikation Kognitiv funktion Kompetence Målgruppe Borgere, der får deres medicin doseret i doseringsæsker, og som eventuelt ikke er egnet til at overgå til dosisdispensering. Brugen af medicinhuskeren virker intuitiv og logisk især for ældre, der er vant til at bruge en doseringsæske. Men den er ikke afprøvet eller forevist borgere i projektperioden, så det beror på gisninger. Der skal uddannes personale til opsætning og drift af medicinhuskeren. Der er ingen grund til særlig træning i dosering, da medicinhuskeren doseres som en almindelig doseringsæske. Forretningsmodel og kontrakt Support Dokumentation og datasikkerhed Leverandør og support Prisleje: Sælges i abonnement fra 39 $/måned. Refillindsatser 25 $/4stk. Kontraktlige forhold mv. kendes ikke. Mulighed for support i Danmark kendes ikke. Dokumentation, datasikkerhed, serverplacering mv. kendes ikke. Lovkrav til medical devices Lovgivning om medicingivning Lovgivning om dokumentation Kildemateriale Juridiske overvejelser Det bør tjekkes, at medicinhuskeren lever op til kravene til medical devices. Medicinhuskeren kan med fordel anvendes i stedet for en almindelig doseringsæske, hvor dagens doseringer sættes frem, men borgeren ikke modtager besøg i forbindelse med det enkelte doseringstidspunkt. Ingen bemærkninger. Dokumentation 71

71 Bilag 5: Vurdering af Careousel GSMs sikkerhed, kvalitet og egnethed På baggrund af de udarbejdede anbefalinger til vurdering af elektroniske medicinhuskeres sikkerhed, kvalitet og egnethed (Bilag 3) samt de praktiske erfaringer, der er gjort med medicinhuskerne i projektperioden, er der udarbejdet en vurdering af hver af de elektroniske medicinhuskere. Distribueres i Danmark af: Astrid Leisner & Søn Absorption & diffusion Interaktion og degeneration Hygiejne Indretning Materiale og medicin Materialets stabilitet kendes ikke, men virker stabilt. Medicinhuskeren findes på det amerikanske marked og forventes derfor at leve op til kravene for materialestabilitet. Afhængig af, hvor lang tid der pakkes medicin til, bør man indtænke muligheden for interaktion og degeneration. En grænse på 14 dage må formodes at være rimelig, da der jo fx pakkes dosisdispensering til 14 dage. Hvis man pakker til en dosis om dagen = 28 dage, bør man være opmærksom på, om lægemidlerne kan interagere eller degenerere under opholdet i medicinhuskeren. Karruselindsatserne kan vaskes i opvaskemaskine. Medicinhuskeren er aflåst, og der er kun adgang til de rum, hvorfra man skal tage dosis. Hygiejneforholdene vurderes at være gode. Størrelse og vægt. Diameter: 19 cm. Højde 5,6 cm. 480 gram. 28 rum, der er smalle og dybe. Hvorvidt der er tilstrækkeligt med plads i medicinhuskeren, afhænger af, hvor ofte man ønsker, at den skal fyldes op. Rummene er meget små og svære at få tabletterne op af. I forsøgsperioden har der været doseret efter et medicinskema på 1 side. En stor del af borgerne har 2-3 siders medicinliste. Så meget kan kassetten ikke rumme. Sidedoseringer Risiko for spejl- Ingen mulighed for påmindelser om sidedoseringer. Patientsikkerhed Der kan ikke tælles efter (visuel egenkontrol af dosering), som der skal 72

72 vending og ombytning af doser jf. medicinske retningslinjer. Ugedag fremgår ikke af de kort, der kan sættes på kassetten, og ej heller morgen, middag, aften, nat kan skrives på, men bliver ved nogle af felterne noget gnidret pga. hullerne. Ugedag og tidspunkt skal fremgå jf. medicinske retningslinjer. Der skal doseres på hovedet i halvdelen af kassetten alternativt skal kassetten roteres under doseringen, hvilket øger risikoen for fejldosering. Den er svær at efterdosere/rette medicin i, da man hurtigt mister overblikket over, hvor langt man er nået. Den registrerer ikke ændringer i doseringstidspunkter, hvis ikke der foretages en ændring på hjemmesiden såvel som en kalibrering af selve maskinen. Der skal således aflægges besøg hos borger, hver gang der foretages ændringer = ekstra ressourcetræk. Håndteringsproblemer Medicinhuskeren skal vendes på hovedet, således at dosis falder ud, for at stoppe alarmeringen. Dosis fanges i hånden eller i en beholder. Medicinhuskeren er relativt stor og vejer næsten 0,5 kg. Det vurderes, at nogle ældre vil have svært ved at lave denne manøvre med en hånd. Hvis begge hænder benyttes, skal medicinen hældes ned i en passende beholder. Der vurderes at være en vis risiko for, at brugere med begrænsede manuelle kompetencer kan tabe medicinen både ved håndtering med en og to hænder. Der findes et stativ, der kan tilkøbes, og som giver borgeren mulighed for at betjene medicinhuskeren med en hånd. Den gør dog medicinhuskeren meget uhandy. Man kan køre en dosis frem før tid. Her skal man vende medicinhuskeren på hovedet et vist antal gange for at få den til at køre dosen frem. Det kan være svært at håndtere for borgere med kognitive vanskeligheder. Risiko for forkert anvendelse Brugeren kan ikke komme til at tage forkerte doser. Medicinhuskeren er aflåst. Der er heller ingen knapper, som brugeren kan trykke på, hvilket vurderes som en fordel. Hvis den ligger på hovedet, sender den besked til hjemmesiden og evt. per telefon. Den giver dog ikke selv en alarm, hvilket kunne være gavnligt, så borgeren selv havde mulighed for at opdage fejlen. Når medicinen er taget, kører kassetten kort efter (30-60 sek.) en halv omgang frem. Hvis medicinen sidder fast (som de større tabletter godt kan gøre), kan man knap nå at få den ud i dette tidsrum. Man kan få klemt sine fingre, eller medicinen kan køre videre frem, inden det er givet, hvorved borgeren i værste fald ikke får sin medicin. Produktets driftsikkerhed Drift I projektgruppens afprøvning af Careousel viser der sig at være en række problemer med driftssikkerheden: 73

73 Når den kalibreres, kører maskinen en halv omgang frem risiko for fejlmedicinering, da den i så fald giver en forkert dosis ved næste medicingivning, hvor den også kører en halv omgang frem. Kassetten skal efter kalibrering rettes tilbage (medmindre det er opstart). Når kassetten isættes, skal man ligeledes være opmærksom på, at den køres en halv omgang frem. Kassetten skal her isættes med et helt rum. Maskinen vil ikke give medicinen før tid trods godkendelse heraf på hjemmesiden. Har forsøgt at følge instruktioner jf. mails fra Leisner og søn, men kan fortsat ikke få den til det. 3 gange har maskinen smidt medicin ud af ruden, når den blev vendt på hovedet udenfor normal doseringstidspunkt dette, selvom der ikke har været medicin tilgængelig i rummet under ruden. Dette skyldes formentlig, at kassetten løsriver sig fra tandhjulene, som påpeget af Leisner og søn som en fejl, og medicinen i de tilstødende rum derved kan hoppe ud. Kassetten sidder efterfølgende ikke korrekt i dispenseren. Dette er i praksis et problem, da borgeren ville miste sin medicin, men også være i risiko for fejlmedicinering ved efterfølgende doseringer, hvis ikke kassetten rettes på plads. Servicestabilitet Monitorering og dokumentation Tilslutning 2 gange i løbet af projektgruppens afprøvning har Careousel ikke villet modtage sms, når der kalibreres. Skriver error. Hvis der forsøges igen, lykkedes det dog. Giver mulighed for monitorering via en webportal. Opsætningen gør det muligt at få advarselsbeskeder til (op til) 3 telefoner i døgnet i forskellige tidsrum. Fordelagtigt i de områder, hvor f.eks. aften og nattevagt dækker større områder. Bruger batterier og sim-kort. Batterilevetiden kendes ikke; men produktet anvender almindelige AAbatterier. Der bør vælges et interval for regelmæssig batteriskift, så der ikke opstår driftsforstyrrelser for brugeren. Det koster ca. 2 kr. pr sms. Pengene tages fra sim-kortet, som så skal fyldes op, hvilket kræver administration at holde øje med og administrere. Mobilitet Påmindelser Betjenings-venlighed Brugervenlighed I udgangspunktet er mobiliteten mellem. Medicinhuskeren kan i princippet tages med i en taske. I afprøvningen viste der sig dog at opstå problemer med det, idet medicinen dispenseres ved at blive vendt på hovedet. Maskinen kan ikke tages med af risiko for, at medicinen falder ud. Må ikke omhældes af SSH er (fx hvis en borger skal i dagcenter). Alarmerer ved lyd og lys. Lydniveauet vurderes at være ret højt, hvilket er en fordel for hørehæmmede. Omvendt kan det måske genere normalthørende. Muligheden for at indstille lydstyrke kendes ikke. Betjeningsvenligheden for borgeren: Nem at anvende for borgeren, hvis vedkommende forstår, at medicinen 74

74 doseres ved at vende medicinhuskeren på hovedet. Borgerens manuelle kompetencer bør dog vurderes, jf. ovenfor. Der er ingen knapper, som borgeren skal forholde sig til eller komme til at trykke på. Brugsvejledning, forståelighed og sprog Identifikation Kognitiv funktion Kompetence Forretningsmodel og kontrakt Support Dokumentation og datasikkerhed Lovkrav til medical devices Lovgivning om medicingivning Lovgivning om dokumentation Kildemateriale Der findes en dansk manual. Opsætningen er relativt kompliceret for plejepersonalet. Webportalen var til gengæld let at betjene, vurderede plejepersonalet. Målgruppe Borgere, der får deres medicin doseret i doseringsæsker, og som eventuelt ikke er egnet til at overgå til dosisdispensering. Brugen af medicinhuskeren er enkel; men borgeren skal kunne forstå, at medicinhuskeren skal vendes på hovedet for at dispensere medicinen. Den er forevist en enkelt borger i forbindelse med projektet, så det beror plejepersonalets vurdering. Der skal uddannes personale til opsætning og drift af medicinhuskeren. Der er ingen grund til særlig træning i dosering, da medicinhuskeren doseres som en almindelig doseringsæske. Leverandør og support Kr ,95/3.995 (med sim-kort) Der er dansk support v/ leverandøren. Den havde projektgruppen og plejepersonalet dog blandede erfaringer med. Kendes ikke. Juridiske overvejelser Vides ikke, om den lever op til kravene. Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. Dokumentation The Automated Pill Dispenser Project. The right pills at the right time delivering the right outcomes. NHS Midlands and East

75 Bilag 6: Vurdering af Medidos sikkerhed, kvalitet og egnethed På baggrund af de udarbejdede anbefalinger til vurdering af elektroniske medicinhuskeres sikkerhed, kvalitet og egnethed (Bilag 3) samt de praktiske erfaringer, der er gjort med medicinhuskerne i projektperioden, er der udarbejdet en vurdering af hver af de elektroniske medicinhuskere. Kontakt: Thijs van Nuenen, Innospense, t.vannuenen@innospense.com Website: Absorption & diffusion Interaktion og degeneration Hygiejne Indretning Materiale og medicin Den elektroniske medicinhusker er baseret på dosisdispensering. Baseret på dosisdispensering. Baseret på dosisdispensering. Plads til 14 dages dosisruller. Der er et par forhold, som de sundhedsprofessionelle skal være opmærksomme på vedr. sammenføjning af dosisruller med tape, når de skal afløse hinanden. I projektperioden oplevede en borger, at dosisrullen pga. påskeferien var så tung, at poserne ikke kunne fremføres i maskinen. Sidedoseringer Risiko for spejlvending og ombytning af doser Håndteringsproblemer Der er mulighed for at indstille alarmer til sidedoseringer. Beskederne kan tilpasses brugeren og kan således være på dansk. Patientsikkerhed Lav risiko, da maskinen skal læse stregkoden på dosisrullen og kunne genkende den og den borger, som maskinen er sat op til. Dog er der en vis risiko, hvis en borger glemmer en dosis, så dispenseres den, lukket, i forbindelse med næste dosis. Her kan borgeren måske blive usikker på, hvilke af de to dispenserede poser, vedkommende skal tage. For borgeren er håndteringen enkel. Der er en stor knap med OK, som borgeren skal anvende. Sundhedspersonalet kan indstille maskinen til, at borgeren må tage doser ud før tid, hvilket gøres med et langt tryk på OK-knappen. 76

76 Risiko for forkert anvendelse Betjening virker enkel, og der kan påsættes klap, der gør, at man ikke kommer til at rive posen af for tidligt. Der er en skærefunktion i apparatet, der åbner posen for brugeren. Produktets driftsikkerhed Drift I projektet var der et par opstartsproblemer med nogle af maskinerne de skulle have opdateret software efter at have stået ubrugte hos kommunen i nogle uger. Efter opstart var maskinerne stabile i drift. Kræver, at teksten på dosisposerne står på en bestemt måde, for at maskinen kan læse dem. Dette kræver omstilling af dosispakkemaskinen. Indtil videre er en dosispakkemaskine på Vojens pakkeapotek omstillet. Servicestabilitet Monitorering og dokumentation Tilslutning Stabil i projektperioden. Borgerens medicinskema sættes op på webportalen, og der får den sundhedsprofessionelle overblik over de enkelte borgere samt hele borgergruppen. Der skal aftales regler for opbevaring af data med producent eller leverandør. Tilsluttes strøm og kommunikerer via GSM kræver derfor også, at der er dækning på mobilnettet. I projektet var der enkelte borgere, der tog strømmen fra maskinen. Dette giver maskinen besked om til webportalen, så den sundhedsprofessionelle kan reagere på det. Mobilitet Påmindelser Betjenings-venlighed Brugsvejledning, forståelighed og sprog Identifikation Brugervenlighed Selve maskinen er ikke særlig mobil. Man kan indstille den, så borgeren har mulighed for at tage doser ud før tid. Men så mister man påmindelsen. Giver påmindelse ved lys, lyd og display. Lydniveau og alarmtone kan indstilles gennem webportalen. Der kan gives særskilte påmindelser om fx sidedoseringer. Ved manglende reaktion på medicinindtag kan der sendes besked (sms eller ) til den sundhedsprofessionelle, ligesom det logges på webportalen. Der er mange indstillingsmuligheder på webportalen. I projektet kunne de tre sundhedsprofessionelle dog sagtens bruge webportalen efter ½ dags introduktion og træning. Der er udarbejdet informationsmateriale på dansk. Der er endnu ingen dansk manual. Manual forefindes på engelsk. Målgruppe Borgere, hvis medicinering er egnet til dosisdispensering, og som kan agere på alarm. Da der er mulighed for at indstille maskinen, så borgeren kan tage medicinen ud, før alarmen lyder, er der også mulighed for at understøtte den enkelte borgers egne rutiner, så de kun bliver alarmeret i de tilfælde, hvor de rent faktisk har glemt deres medicin. Nogle borgere kan ikke lide at blive forstyrret unødigt af alarmer. 77

77 Kognitiv funktion Kompetence Forretningsmodel og kontrakt Support Dokumentation og datasikkerhed Lovkrav til medical devices Lovgivning om medicingivning Lovgivning om dokumentation Kildemateriale Kræver, at borgeren kan reagere ved alarm, trykke på OK-knappen og tage en dosis ud før tid, hvis vedkommende har behov for det. Ved sidedoseringer kræver det, at borgeren kan reagere på en tekstbesked i displayet og indtage sin sidedoserede medicin selv. Kræver oplæring af sundhedsprofessionelle. Webportalen er på engelsk og har mange indstillings- og tilpasningsmuligheder, så en vis sprogforståelse er også nødvendig. Leverandør og support Producentens forretningsmodel er indtil videre abonnementsbaseret, så man betaler for leje af medicinhuskeren samt support. Producenten leder efter en egnet dansk leverandør. I projektet har supporten foregået fra producenten i Holland. Denne løsning fungerede godt i projektperioden og de sundhedsprofessionelle var meget tilfredse med supporten. Ved implementering er det dog at foretrække, at der er mulighed for dansk support. Ved implementering skal data ligge på en dansk server. Juridiske overvejelser Så vidt det vides, lever produktet op til kravene for medical devices. Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. Dokumentation 78

78 Bilag 7: Anbefalinger til afprøvning af elektronisk medicinhusker i hjemmepleje Med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i projektet, er der udviklet anbefalinger til, hvordan en elektronisk medicinhusker kan afprøves trinvis i faser og implementeres i hjemmeplejeregi. Fase 1 Afprøv 1-2 medicinhuskere på dig selv og en kollega. Gerne også praktikere fx sosuassistenter eller hjemmesygeplejersker, så deres erfaringer og perspektiver også kommer med i vurderingen af medicinhuskeren. Test ved at pakke medicinhuskeren med pastiller el. lign. Tag gerne udgangspunkt i konkrete medicinskemaer for at gøre afprøvningen så virkelighedstro som muligt. Afprøv forskellige doseringer - fx fra 1 x dgl. til 6 x dgl. Afprøv forskellige størrelser af pastiller, der afspejler størrelsen på forskellig slags medicin. Afprøv så mange indstillingsmuligheder som muligt. Afprøv den fysiske medicinhusker såvel som dens webinterface. Fase 2 Afprøv 2-4 medicinhuskere på familie, venner eller kolleger, der er daglige medicinbrugere. Aftal, hvem der pakker medicinen - afhængig af, hvilken medicinhusker der er tale om, og hvem der skal pakke den i praksis. Testpersonerne skal være kognitivt velfungerende og instrueres i, at de skal afbryde afprøvningen, hvis deres evne til at tage medicinen bliver forværret af afprøvningen (fx det kan være pga. tekniske vanskeligheder, men også pga. brud i deres vanlige rutine). Følg op på testbrugerne dagligt. Fase 3 Afprøv 1-2 medicinhuskere på borgere tilknyttet hjemmeplejen. Afprøvningen skal ske i tæt samarbejde med hjemmeplejen, og hjemmeplejen skal være til stede ved medicingivning. Det er således hjemmeplejen, der varetager afprøvningen og ikke borgeren selv. Følg op dagligt i afprøvningsperioden. Fase 4 Medicinhuskeren kan nu afprøves sammen med 2 kognitivt velfungerende borgere, der benytter medicinhuskeren på egen hånd, men som er i tæt kontakt med hjemmeplejen. Fase 5 og frem Der kan trinvis inkluderes flere og flere borgere fra et hjemmeplejedistrikt. Ved succesfuld implementering kan flere distrikter/lokalområder inddrages. I forbindelse med forandringsprocesser og implementeringsprojekter benyttes den såkaldte Forbedringsmodel ofte. I Forandringsmodellen afprøves der først i lille skala, hvorefter der reflekteres over læring og justeres, inden der afprøves i gradvis større og større skala 3. Vores anbefaling er, at man lokalt tager udgangspunkt i de foreslåede faser og gennemløber de fire faser 3 PDSA-cirklen som implementeringsredskab. Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

79 i Forbedringsmodellen/PDSA-cirklen 4 (Plan-Do-Study-Act) for hver fase og tilpasser afprøvningen efter behov. PDSA-cirklen i samspil med de foreslåede faser fremgår af nedenstående figur. Fase 4 Fase 3 Plan Do Fase 5 Study Act Fase 2 Fase 1 Figur 8: Afprøvning i faser ved hjælp af PDSA-cirklen 4 Model for Improvement, Institute for Health Care Improvement, USA. Og: Og: Deming, WE. Out of the Crisis. MIT Center for Advanced Engineering Study,