Kasper Brinck Kristensen Synopsis Globale kulturer og medier F11. FC Barcelona mere end en [catalansk] fodboldklub

Transkript

1 FC Barcelona mere end en [catalansk] fodboldklub Problemformulering Jeg vil i denne opgave undersøge hvorvidt og hvorledes der er opstået en stigende reterritorialiseret FC Barcelona fankultur i Danmark. Dette vil jeg gøre ved en online fællesskabsanalyse af fcbarcelona.dk/forum i samspil med en diskursanalyse af samme, samt 23 interviews af danske FC Barcelona (Barca) fans. Med afsæt i John Tomlinsons forståelse af globaliseringens primære kulturelle effekter: de og reterritorialisering (Tomlinson 1999), vil jeg undersøge hvordan den kulturelle praksis ændrer karakter i en oversættelse og adaptation i Danmark, og hvorledes det overhovedet lader sig gøre at være tilhænger af en fodboldklub 2000 kilometer væk. Globalisering, de og reterritorialisering David Held beskriver globaliseringen som en proces hvoraf afstande for bl.a. varer og ideer forkortes; globaliseringen kan ifølge Held betragtes som væksten i omfanget, intensiteten, hastigheden og betydningen af verdensomspændende forbundethed (Held et al 2006: p. 167). Mens Helds primære sigte er at belyse globaliseringens intensitet og hastighed, er det i denne opgave globaliseringens identitetsmæssige og kulturelle implikationer der er interessante, derfor er Tomlinson mest interessant i denne opgave. Han er interesseret i globaliseringens indvirkning på mennesker og fællesskaber; hvordan den øgede, men komplekse forbundethed, medvirker til nye, virtuelle fællesskaber hvori menneskers identitetsforståelse, meningskonstruktion og generelle værdier, har mulighed for at ændre sig på tværs af (gammeldags) kulturelt stedsbundne praksisser og fællesskaber (Tomlinson 1999). Dette sker som følge af den nærhed der italesættes, samt den tilgængelighed, som både internet og globale medier medvirker til. Tomlinson beskriver således den kulturelle hovedeffekt af globaliseringen som deterritorialisering: at kulturer ikke længere er fastlåst eller implicit forbundet med bestemte steder. Tværtimod argumenterer han for at globaliseringen fundamentally transforms the relationship between the places we inhabit and our cultural practices, experiences 1

2 and identities «(Tomlinson 1999: p. 106). Kulturelle processer og konsekvenser opstår altså i kølvandet på denne nye forbundethed, og globaliseringen kan derfor betragtes som direkte modstand eller hindring for det lokale og de værdier og kulturelle praksisser vi forbinder med steder. Den progressive stedsteori betegner stedets karakter som flydende. Den er konstrueret ud fra en konstellation af sociale relationer, som mødes og flettes sammen på et specifikt locus (Massey 1997: p. 143). Doreen Massey beskriver således det særlige ved stedet som summen af de sociale processer, der knyttes til det. I forlængelse af Tomlinsons begreb om deterritorialisering, må Camp Nous (Barcas stadion) historik og stedsspecifikke kulturelle tilknytning (Catalonien) fremhæves som en pulsåre i betydningsdannelsen og værditillæggelsen af stedet for catalonierne og de lokale cúles (tilhængernes øgenavn). Dermed lever stedet Camp Nou ikke op til at være et progressivt sted i en Masseysk forståelse, men beror dog på to af grundantagelserne: at stedet er processuelt (besøges af folk fra hele verden og defineres og forhandles løbende af globale medier), men også unikt (qua dets historik og den immanente værdi). Tomlinson fastholder, at fysiske lokationer er kulturelt forankrende og forankrede, i den forstand at der opstår fællesskaber på steder, og at steder binder kultur i en hvis grad. I denne case stedet Camp Nou, der historisk set var ventilen for politiske og kulturelle udvekslinger. Her fremstår handlingsmuligheden indsnævret for den reterritorialiserede danske praksis, hvis vi betragter en reel fysisk handling forbundet med stedet (at tage på stadion og være der) som en primær praksis. Som det vil fremgå, synes reterritorialiseringens primære brist at knytte sig til den fysiske, geografiske afstand, men som et paradoks er dette tilsyneladende ikke en hindring for den danske fan. Her skal Tomlinsons begreb om nærhed igen fremhæves som en måde at forstå denne globaliseringstendens, da stedet for danske fans tilsyneladende er online fællesskabet og den medierede tilgængelighed. Robert V. Kozinets har udviklet en metode til at analysere online fællesskaber han kalder netnografi : etnografi på nettet (Kozinets, 2002). Kozinets beskriver det som en unik etnografisk metode, han kalder det: a way to understand the discourse and interactions of people engaging in computermediated communicaction (Kozinets 2002: p. 64). Han påpeger at virtuelle 2

3 fællesskaber rækker ud over nettet og trækker sociale og kulturelle praksisser og diskurser videre ind i en fysisk virkelighed (Kozinets 2002: p. 61). Måske netop herfor applikeres denne metode bedst på fora omhandlende statiske objekter, i marketingsøjemed. I et samspil mellem diskursanalytiske og denne metodes greb, vil jeg dog her anvende metoden på et forum omhandlende en social praksis (hvor, som det skal vise sig, online fællesskabet ikke bare augmenterer, men måske erstatter en reel, fysisk virkelighed). Metoden bygger på observation af tekstuel diskurs, der udgøres af individers kultiverede og kontrollerede præsentation af et selv, hvorfor Kozinets refererer til analysens enhed som talehandlingen (Kozinets 2002: p. 64). Det er altså ikke personerne på forummet der er i fokus, men disses medierede udsigelser. 1 Kozinets skelner mellem forskellige typer af brugere på online fora. Kort beskrevet adskiller han turister, indblandede, hengivne og insidere fra hinanden, med en tydelig hierarkisk gradering der gør det muligt for en turist, via socialisering og hermeneutisk ageren på sitet over tid, at opgraderes til insider (Kozinets 2002: p. 64). Kozinets anbefaler at man løbende reflekterer over egne observationer og refleksioner. Her skal det indskydes at jeg har fulgt klubben i noget tid, samt fulgt verserende diskussioner om Barca på diverse fodboldfora løbende. Jeg går derfor ind til analysen med en baggrundsviden om klubben, samt om de diskursive kampe der foregår i den internetoffentlige debat vedrørende klubben. FC Barcelona Més que un club Football Club Barcelona blev grundlagt af den schweiziske erhvervsmand Joan Gamper i Klubben har gennem tiden, ikke mindst under Francostyret, oparbejdet et renommé som Cataloniens nationalklub. Klubbens slogan er Més que un club og betyder mere end en klub. Dette opstod efter Francos død, men refererer i sin oprindelighed til klubbens betydning for Catalonien (Vorm et al 2009). I dag beskriver klubben sloganet med 4 kerneværdier: catalanitet, universalitet, solidaritet og demokrati (se bilag 1). 1 Hertil kunne både Judith Butler og Michel Foucault have været interessante. 3

4 Camp Nou FC Barcelonas hjemmebane med plads til over tilskuere betragtes historisk som kamppladsen hvor både spillere og tilskuere måtte tale catalansk, og hvor man kunne besejre nationalstyret fra Madrid uden våben (Vorm 2009). Hjemme i Danmark Tomlinsons begreb om kompleks forbundethed hænger altså sammen med et empirisk faktum: at en intensivering af transnationale udvekslinger finder sted i stadigt stigende grad i disse år. FC Barcelona som brand rækker da også vidt, da det tidligt var allerede et erklæret mål for klubben, at søge nordpå og udad i et forsøg på at lægge afstand til nationen Spanien. I dag har man bevidst valgt en velgørenhedsstrategi for også at nå ud til verdens U lande, med UNICEF på trøjen (jf. Vorm 2009), hvilket medfører global bevågenhed, samt et sponsoreret, sympatisk værdisæt til klubben. Man adskiller dog i klubben spillet og spillerne på banen fra klubbens symbolske værdier, hvilket kom til udtryk da Barca spillede mod FCK sidste år: spillerne havde end ikke tid til autografer de skulle koncentrere sig om den forestående kamp. Mange danskere tolkede dette som arrogance og mangel på global bevidsthed, men Barcas spillere var trods alt på arbejde og havde måske reelt ikke tid desuden opretholdes fascinationen af klubben og dennes spillere som nærmest mytisk private og lokale ude i verden (spillernes træning er fx altid åben for lokalbefolkningen). Med Tomlinson kan man hævde at man som dansker kan plædere et identitetsmæssigt tilhørsforhold til klubben, igennem udøvelse af en kompleks kulturel praksis; en art reterritorialiseret hverdagsforsøg på at føle sig hjemme gennem identitetsfortællingen af kulturelle, præferentielle smagsmarkører fx at man holder med smuk fodbold (Tomlinson 1999: p. 148). På internettet brugere 12 fora, med ca. 800 tråde indlæg om dagen (langt flere på kampdage) 4

5 Siden har 4 redaktører der er i stand til at slette indlæg der ikke følger retningslinjerne. 2 På dette forum er det forholdsvis svært at blive bruger, og ret nemt for redaktørerne at smide en bruger ud, så jeg vil hævde at alle aktive brugere på dette forum er devotees de hengivne fans. Der synes dog at være en klar stræben opad at være mest mulig fan, ved at vise sine indsigter og sin knowhow, hvormed det synes tydeligt at brugerne stræber efter en position som insider (fx ved at linke til nyheder, eller malende beskrive egne oplevelser med klubben). Det er et formelt krav at man er fan af FC Barcelona for at være med i forummet, derfor forefindes en basal social kode på sitet, der foregriber at man ikke skriver negative ting om klubben, eller hylder andre klubber (specielt ikke Real Madrid). Desuden bruges et ordentligt sprog, og man færdes med en gensidig respekt for hinanden. For et års tid siden var en bruger dog ude med en løftet pegefinger vedrørende tonen på sitet: Jeg synes ofte tonen er unødigt usober, hvilket er en skam. Naturligvis skal der diskuteres, men det kan sagtens gøres på en nogenlunde respektfuld måde. (JonasV» 7. jun 2009, 16:57). Dette mødte stor opbakning (68 positive svar), og det virker til at omgangstonen siden er blevet yderst respektfuld og sober. Eneste synlige grund til uenighed kan dog være brugerens dedikation til en enkelt spiller, men om det er Iniestas elegance, Xavis flow, eller Puyols hjerte der sættes højest, gør dog ikke den store forskel hos disse brugere det er holdet der er i fokus og disse spillere er inkarnerede Barcafolk (fra klubbens egen fodboldskole). Hvor der opstår problemer er, når en bruger kommer til Barca, og dermed til forummet, sammen med sin yndlingsspiller, der netop er købt af Barca. De indkøbte spillere har generelt mindre pondus, da de ikke er skolet i Barca, fra La Masia fodboldskolen. Desuden forsvinder disse spillere oftest igen, hvilket efterlader den spillerdedikerede bruger i en art ingenmandsland. Ophedede diskussioner kan således ende i flaming: Flot Daluigi. Jeg kan nu konstatere at du har klunker. (Nok fordi du er jyde) (Toure» 26. feb 2009, 20:33). 2 reglerne kan findes her: 5

6 Kulturelle smagsmarkører Udover at smagsfællesskabet selvfølgelig bunder i, og fastholdes af Barca, synes der at være andre tilkendegivelser, der kan føre de forskellige brugere sammen. For eksempel er der en musik tråd, hvori folk skriver hvilken musik de holder af. Her opdager man hurtigt, at brugerne ikke kan lide pop (Nik og Jay), men holder meget af pitchfork.com og last.fm (indie musikdelingshjemmesider), og linker ofte til disse sider. Her kan det noteres at man på Bordieu sk vis kan plædere sammenhæng mellem den musikalske og den fodboldmæssige smagsmarkør hvis vi fx tager for givet at popmusik er lavkulturelt, og Barcas æstetiske fodboldfilosofi er højkulturel. Andre statusgivende smagsmarkører finder vi i Hvilke hold holder du med tråden, hvori brugeren bliver opfordret til at tilkendegive hvem de holder med udover Barca. En generel observation på dette forum er at det 'lokalpatriotiske' hyldes med udtalt vished om at det er dårlig fodbold der spilles 'herhjemme': "Herhjemme er jeg godt nok stolt århusianer, men AGF har aldrig sagt mig noget (ligesom dansk fodbold generelt). Til gengæld er meget af min familie fra Thy, så Thisted er mit foretrukne danske hold." (Pieyanthikos» 18. aug 2010, 22:45). Derudover tager de fleste afstand fra tyskland og tysk fodbold, uden nogen synlig grund. Transformeret kulturel nationalisme En af de kulturelle tendenser, der overføres fra Catalansk til dansk Barcakultur, er hadet mod Real Madrid. For Catalonierne bunder det i hadet mod Francostyret og en livslang magtkamp mellem Catalonien og nationen Spanien (læs fx Den våbenløse hær, 2009), mens det for danskerne tilsyneladende bunder i en oversat kulturel markering, oversat fra en politisk diskurs (frisættelse, selvstyre i Catalonien, osv.) til en kulturel (det attraktive, offensive, intellektuelle pasningsspil): "Vi er ikke rigtigt kommet igang og bryder os bestemt ikke om alle de defensive midtbanespillere. De spiller klogere end os men også grimmere." (Skydefinten» 20. apr 2011, 21:52). Fodbold i Spanien kommer fra bedsteborgerne og de intellektuelle, mens vi i Danmark måske i højere grad hæfter os på en Tysk og Engelsk fankultur, afstedkommende fra arbejderklassen 6

7 (hør fx radioprogrammet Faglitteratur, sendt på P1 den 4. Oktober 2009). 3 Som Tonny Vorm udtrykker det i denne udsendelse, bliver man som dansker lige så stille berørt af klubbens historie; det der har drevet den og næret den. Man kan med en tolkning af Michael Billig, måske hævde at man lulles ind i diskursen der italesætter klubbens ideologier som banaliteter. Billig skriver at banale, nationale markeringer forefindes som en selvfølgelig fortolkningsramme for ens liv, og sådan skal vi forstå os selv (Billig 1995). I en adapteret form misforstår mange danskere dog tilsyneladende nationalismen: alligevel møder man ofte DF'ere der står og bræer højlydt om hvilket fantastisk symbol FC Barcelona er for en nationalistisk bevægelse ( ) De skulle slå deres folder i Real Madrids klamme historisk set facistisk/nationalistiske fanklub (interview af dansk Barcafan). I min diskursanalyse fremgår det tydeligt, at de danske Barcafans nodalpunkt er offensiv, sofistikeret fodbold; de synes ganske enkelt at mene, at Barca spiller den rigtige form for fodbold. Hegemonisk handler det derfor om at fastlåse den anden i en grimhedsdiskurs, gennem en negativ ækvivalenskæde: Forsvars beton kontra bold MÅ bare ikke sejre! (rummenigge» 26. apr 2011, 12:06). Hermed artikuleres de tre begreber forsvar, beton og kontrafodbold i en sådan sammenhæng, og med afsæt i en dikotomisk relation til den antagonistiske diskurs, at disse begrebers identitet drejes mod en konstitutiv yderposition. Den anden tog i sidste sæson form af klubben FC Internazionale fra Italien, der med den sejrsvante træner José Mourinho i spidsen besejrede Barca i UEFA Champions League. Hans tilgang til spillet var destruktiv og blev af mange betegnet som anti fodbold. 4 Mourinho er nu i Real Madrid, og samler således de to lejre i hidtil usete skyttegrave, hvorfra der kæmpes gevaldigt om objektiviteten og hegemoniet. Mourinho udtalte for nyligt på et pressemøde: For nogen er god fodbold en masse boldbesiddelse, men sådan er det ikke. En stor kamp er også defensivt arbejde, kontra angreb, nedlukning af rum og at spille kollektivt. (Mourinho, ). 5 En flydende betegner må siges at være kollektivitet, da begge diskurser italesætter dette som et bærende element. Hvad dette element Blandt andre den dedikerede Barcafan og opfinder af Barcas fodboldfilosofi, Johan Cruyff:

8 bærer af betydning, er det imidlertid stor forskel på, og det kan ses i citatet fra Mourinho: Barcas kollektiv spiller for at åbne rum, Mourinhos kollektiv spiller for at lukke rum. Den anden kæmper for at nedbryde de negative konnotationer for dennes klub at disse ikke spiller rigtig fodbold og måske ligefrem antifodbold. De anklager derfor Barcafans for at helliggøre sig selv og deres klub: Store egoer. Fanatiske fans, der mener de (Barca) har patent på god fodbold. (interview af dansk Barcamodstander). Tættere på og alligevel ikke Det kan være svært at pege præcist på, hvordan nærhedserfaringen opstår for den danske Barcafan; følelsen af ikke at være adskilt. Umiddelbart synes internetfællesskabet (og dettes sporadisk forlængede liv i en fysisk social virkelighed) at være væsentligt. Altså at man oplever kulturel samvær og tilhørsmæssig sameksistens på trods af den geografiske afstand. Med Tomlinson har jeg argumenteret for at man som dansk Barcafan kan opnå et identitetsmæssigt tilhørsforhold til klubben gennem udøvelse af en reterritorialiseret, kulturel praksis der primært er onlinebaseret. De adspurgte og forumanalyserede betragter afstanden til Camp Nou som eneste reelle hindring for at udøve en fuldstændig praksis. De markerer næsten alle et lokalt tilhørsforhold, men i samme vending nedgøres den hjemlige måde at praktisere fodbold: Dansk er mere resultatorienteret det er mere acceptabelt at spille "norsk" og vinde 1 0 (interview af danske Barcafans). Man tager altså på samme tid afstand fra sit geografiske hjemsted, mens man tilnærmer sig et reterritorialiseret kulturelt hjemsted. Dette kan betragtes i forlængelse af Barcas brandmæssige korstog; at klubben og dennes fodboldfilosofi er blevet en vare: en kommunikativ ting, som man kan tage til sig og bryste sig af, for at opnå større selvrespekt, eller for at fortælle sit selv og sin identitet på netop denne måde. Med Michael Billig har jeg hævdet, at man som dansk barcafan kan lulles ind i den diskurs, der italesætter klubbens (historisk nationale) ideologier som banaliteter at man æder det hele råt så at sige, og frit oversætter og forsimpler komplekse myter og kulturelle diskurser for egen vinding. Det nationale begreb har i denne optik bredt sig ud til at dække over klubbens globale vingefang og 8

9 adapteres i en dansk kultur, hvori en af de mest omdiskuterede kulturelle oversættelser er hadet mod Real Madrid. Dette vil jeg komme yderligere ind på i mit mundtlige oplæg. Den eskalerende udveksling af spillere på tværs af klubber globalt, de intensiverende transnationale turneringer hvori de største klubber tjener stadigt flere penge, samt selvfølgelig den øgede tilgængelighed af flyrejser til Barcelona (kvantitativt og økonomisk) peger på en oplevelsesform der, på baggrund af denne forbundethed, og via den øgede tilgængelighed (både geografisk og virtuelt i fællesskaberne) skaber en immanent og let tilgængelig følelse af nærhed idet erfarings og handlingsradiussen udvides. FC Barcelona er kommet tættere på, men alligevel ikke. 9

10 Litteraturliste Billig, Michael Flagging the Homeland Daily. In Banal Nationalism. London: Sage. P Held, David, Anthony McGrew, David Goldblatt og Jonathan Perraton Globale transformationer: Politik, økonomi og kultur. In Kosmopolitik. Red. M. Thorup. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. P Jørgensen Winther, Marianne og Louise Phillips Diskursteori. In Diskursanalyse som teori og metode. København: Roskilde Universitetsforlag/ Samfundslitteratur. P Jørgensen, Marianne Winther og Louise Phillips Det diskursanalytiske felt. In Diskursanalyse som teori og metode. København: Roskilde Universitetsforlag/ Samfundslitteratur. P Massey, Doreen En global fornemmelse for sted. In Sted. Red. D. Ringgaard og A. Mai. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. P Tomlinson, John Deterritorialization: The Cultural Condition of Globalization. In Globalization and Culture. Cambridge: Polity. P Vorm, T. et al. 2009: Den våbenløse hær. People s Press Hjemmesider lub_historia.html revser hollandsk antifodbold Interviews For det første er foretaget interview af danske Barcafans via et anonymt online spørgeskema som kan findes her: (I alt 26 besvarelser, hvoraf 3 var ubrugelige i denne sammenhæng). Dernæst er foretaget interview af danskere, der ikke kan lide Barca, også via online spørgeskema som kan findes her: (I alt dog kun 4 besvarelser grundet dårlig markedsføring fra min side). 10

11 Kasper Brinck Kristensen Synopsis Globale kulturer og medier F11 Bilag1(egnebilleder) DanskBarcafanforanplakatderviser klubbensslogansfirekernebegreber. CampNoumedklubbenssloganpå lægterne Klubbensofficielledanskeoversættelseaf Barca hymnen. 11