HÅNDBOG TRYGHEDSSKABENDE PARTNERSKABER I BY- OG BOLIGOMRÅDER HVORFOR HVEM HVAD HVORDAN KØBENHAVNS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG TRYGHEDSSKABENDE PARTNERSKABER I BY- OG BOLIGOMRÅDER HVORFOR HVEM HVAD HVORDAN KØBENHAVNS"

Transkript

1 HÅNDBOG TRYGHEDSSKABENDE I BY- OG BOLIGOMRÅDER HVORFOR HVEM HVAD HVORDAN KØBENHAVNS

2 Tryghedsskabende partnerskaber i by- og boligområder, hvorfor hvem hvad - hvordan April 2014 Forord Velkommen til Partnerskab hvorfor, hvem, hvad, hvordan Udarbejdet af Københavns Politi i samarbejde med SSP København, Center for Sikker By, Københavns kommune og Hotspot Nørrebro, Københavns kommune Sammenfattet og beskrevet af: Anders Bo Møller, projektleder, proceskonsulent, politikommissær, Københavns Politi Bent Haagensen, SSP-kontakt, politiassistent, Den Kriminalpræventive Afdeling, Københavns Politi Bjarke Alberts, projektmedarbejder, vicepolitikommissær, lokalpolitiet Valby, Københavns Politi Ina Sølling Christensen, Din Betjent, politiassistent, lokalpolitiet Valby, Københavns Politi Ingeborg Degn, chefkonsulent, cand.jur., Center for Byudvikling, Center for Sikker By, Økonomiforvaltningen, Københavns kommune Matilde Holm Hansen, analyse- og udviklingsmedarbejder, Hotspot Nørrebro, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns kommune Ole Lauridsen, SSP-konsulent, SSP-sekretariatet København Peter Schwartzbart, Din Betjent, politiassistent, lokalpolitiet NordVest, Københavns Politi Riad Tolba, projektmedarbejder, vicepolitikommissær, lokalpolitiet Amager, Københavns Politi Med god hjælp fra Louise Nordskilde, specialkonsulent, Center for Sikker By, Københavns kommune Rebecca Weigaard Jørgensen, fuldmægtig, Center for Sikker By, Københavns kommune Rosalina Dias, journalist, kommunikationsrådgiver, Tingbjerg-Husum Partnerskab, København Baggrundsoplysninger er indhentet i efteråret/vinteren Udgivet af: Københavns Politi Politigården, 1567 København V Forside- og bagsidefoto: Unge fra Folehaven fanget i skinnet fra en vandpyt Layout: Steen Hansen, Kommunikationssektionen, Københavns Politi Tryk : Oplag : ISBN: Koncern HR, Efter- og Videreuddannelsen, under Rigspolitiet gennemførte i 2013 en række workshops støttet af Statens Center for Kompetenceudvikling med omdrejningspunkt i, hvordan politikredsene og de mange samarbejdspartnere i kommunerne, boligselskaberne, interesseorganisationer m.m. kan optimere den fælles indsats i de udsatte boligområder i Danmark. Projektet indeholdt samtidig en forventning om, at de deltagende politikredse gennemførte projekter med relation til formålet i samarbejde med de aktører, som er relevante. Københavns Politi besluttede i marts 2013, at der var anledning til at se på, hvordan Tryghedsskabende Partnerskaber fungerer og udvikles. Derfor nedsatte Københavns Politi en projektgruppe med repræsentation fra Lokalpolitiet og Den Kriminalpræventive Afdeling, med venlig assistance fra SSP-København, Hot Spot Nørrebro og Center for Sikker By i Københavns kommune. Projektets formål var at lave en håndbog med inspiration til, hvordan partnerskaber med fordel kan bidrage til det tryghedsskabende arbejde i politikredse og kommuner med udgangspunkt i erfaringer og metoder. Med håndbogen er det Københavns Politis ambition at være på forkant, inden der sker en uønsket udvikling i et konkret område. Projektet blev inspireret af det initiativ, som boligselskaberne, samlet i Tingbjerg Forum, i bydelen Tingbjerg i København tog tilbage i De erfaringer, som Tingbjerg Forum har gjort sig, er grundlaget for det videre arbejde, som denne håndbog er udtryk for. Med håndbogen er det ligeledes Københavns Politis ambition at være på forkant, inden der sker en uønsket udvikling i et konkret område. Håndbogen anvender derfor ikke begreber som ghetto eller særligt udsatte boligområder, som kan stigmatisere et område, men taler i stedet om partnerskaber i by- og boligområder i et proaktivt perspektiv. Det er vigtigt, at vi i samarbejdets navn er på forkant med udviklingen, så vi i tide kan forhindre, at forholdene bliver til egentlige problemer. Vi kan konstatere, at når vi rykker sammen og arbejder sammen på tværs af alle organisationer, bliver vi mere effektive. Jeg vil gerne rette en stor tak til de eksterne kræfter, som har hjulpet os gennem processen, både i projektgruppen, men også i de forskellige politikredse, kommuner og boligselskaber. Håndbogen kan downloades på: https://www.politi.dk/koebenhavn/da/lokalnyt/nyheder/partnerskaber.htm KØBENHAVNS Jeg ønsker alle brugere af denne håndbog god læselyst og held og lykke med det videre arbejde. Thorkild Fogde Politidirektør i København I BY- OG BOLIGOMRÅDER 3

3 Indhold Forord ved politidirektør Thorkild Fogde, Københavns Politi 3 Indhold 4 Indledning 5 Hvad er tryghedsskabende partnerskaber? 6 De uformelle tryghedsskabende partnerskaber 6 Figur 1 - Illustration af sammenhængene i et uformelt partnerskab 6 De formelle tryghedsskabende partnerskaber 7 Figur 2: Eksempel på organisering 7 Hvad kan overvejes inden man går i gang med et partnerskab? 8 Hvilke behov og udfordringer er der umiddelbart i en politikreds eller kommune? 8 Hvordan kan et partnerskab spille ind i forhold til aktørernes overordnede strategier i politikredsen eller kommunen? 8 Hvilke indsatser er der allerede i området? 8 Tjekliste - overvejelser forud for etablering af et tryghedsskabende partnerskab 9 Skal politikreds og kommune tildele partnerskabet et budget og medarbejdertimer? 9 Hvordan kan et partnerskab etableres kan arbejdet i et eksisterende partnerskab effektiviseres? 10 Analyse af partnerskabsområdet og indhentning af baggrundsstatistik 10 Tjekliste indikatorer 10 Hvem kan være med i partnerskabet? 11 Figur 3: Eksempel på en interessentanalyse 12 Figur 4: Værktøj til at skaffe overblik over interessenterne og deres roller 13 Hvorfor og hvordan opstille fælles og SMARTE mål i partnerskabet? 14 Tjekliste mål 14 Hvordan arbejde med forandringsteori? 15 Tjekliste - en god forandringsteori 15 Figur 5: De forskellige trin i udarbejdelse af en forandringsteori 15 Et eksempel på en forandringsteori 17 Figur 6: Eksempel på, hvordan de forskellige elementer er forbundne 17 Hvordan implementeres og organiseres et partnerskab? 18 Hvorfor og hvordan dokumenteres og effektmåle partnerskaber? 19 Case: Dokumentation og effektmåling i Tingbjerg-Husum Partnerskab 19 Tjekliste - gode råd og erfaringer med dokumentation og effektmåling 20 Hvordan kommunikeres omkring partnerskaber? 21 Hvem står for kommunikationen? 21 Hvilke kommunikationskanaler bruges? 21 Hvornår kommunikeres der? 21 Hvad kommunikeres? 21 Tjekliste - når man kommunikerer til pressen 21 Eksempler på indhold i formelle partnerskabsaftaler 22 Kilder og inspiration 24 Indledning Københavns Politi har siden 2008 været en aktiv deltager i Tingbjerg Partnerskab (nu udvidet til Tingbjerg-Husum Partnerskab) og har i 2013 også været med til at starte et nyt partnerskab på Amager. Erfaringerne med tryghedsskabende partnerskaber i København er gode, og der har været interesse for resultaterne og arbejdsformen fra andre politikredse og kommuner, ligesom også andre politikredse arbejder med tryghedsskabende partnerskaber eller samarbejdsaftaler. På den baggrund og med bidrag fra gode kolleger i København og rundt om i landet har vi udarbejdet denne håndbog som en opsummering af de elementer, der virker godt i et tryghedsskabende partnerskab. Vi håber, at håndbogen kan give inspiration til andre, der ønsker at etablere et nyt tryghedsskabende partnerskab eller at udbygge et eksisterende. Ønsket har været at lave en håndbog til alle, som kan inspirere til en tidlig indsats, og som kan bruges som et konkret værktøj til opbygning og videreudvikling af tryghedsskabende partnerskaber. Der kan være mange grunde til at oprette et tryghedsskabende partnerskab: Uroligheder i et område, høj kriminalitet, uhensigtsmæssig indretning og infrastruktur eller generel utryghed blandt beboerne og forretningsdrivende. Vi har valgt at fokusere bredere end blot særligt udsatte boligområder og arbejder med definitionen by- og boligområder. Det har vi, fordi en bydel sagtens kan være belastet af kriminalitet Din betjent på Nørrebro og utryghed, uden at der er tale om et befolket boligområde, for eksempel Strøgområdet i København. Et tryghedsskabende partnerskab giver mulighed for tidligt at iværksætte forebyggende initiativer, uanset om der er tale om egentlige boligområder eller områder, hvor mange færdes, men få bor. Processen mod etablering af et partnerskab kan være lang, men det er vores vurdering, at resultaterne står mål med anstrengelserne. Et partnerskab kan nå langt gennem såvel uformelt som formelt netværksarbejde, ligesom det kan øge kendskabet til og samarbejdet mellem aktørerne i et lokalområde. Håndbogen er udarbejdet på grundlag af en lang række interviews med politikredse, kommuner og boligorganisationer. Derudover har vi indhentet skriftlige partnerskabsaftaler fra Odense, Århus, Københavns Vestegn og København (Tingbjerg-Husum og Amager). Håndbogen er opbygget i afsnit, så det er muligt at dykke ned i det område, som man finder interessant. For at gøre håndbogen praktisk anvendelig, har vi flere steder indsat tjeklister og faktabokse. Håndbogen er ikke suppleret med bilag, men der er henvisninger til kilder undervejs og til sidst i håndbogen. Håndbogen er tilgængelig på Københavns Politis hjemmeside: https://www.politi.dk/koebenhavn/da/lokalnyt/nyheder/ partnerskaber.htm. 4 I BY- OG BOLIGOMRÅDER 5

4 Hvad er tryghedsskabende partnerskaber? Det tryghedsskabende partnerskab har udviklet sig til at være et populært begreb, der udformer sig i mange forskellige konstruktioner, både formelle og uformelle. Vi er undervejs i vores arbejde stødt på mange samarbejdsaftaler mellem parter, hvor begrebet partnerskab er anvendt. Vi har derfor besluttet, at vi i denne håndbog arbejder med følgende definition af et tryghedsskabende partnerskab: Proaktivt og forpligtende partnerskab mellem centrale aktører i et by- og boligområde med den hensigt at skabe større tryghed. For os er de væsentligste ord i definitionen: Proaktivt og forpligtende. Som det vil fremgå af håndbogen, er lokalpolitisk og ledelsesmæssig opbakning afgørende for et succesfuldt partnerskab. Ganske få eksisterende partnerskaber har gennemført effektmålinger af indsatserne, og mange partnerskaber er stadig unge. De partnerskaber eller partnerskabslignende forhold, vi har undersøgt, forholder sig til bydele eller -områder med eksisterende problemer. Vi er ikke stødt på partnerskaber, som proaktivt forholder sig til en bekymrende udvikling. Et tryghedsskabende partnerskab giver mulighed for tidligt at handle forbyggende. Et partnerskab kan være tidsbegrænset, ligesom det kan være en del af den normale drift. I de forskellige politikredse, vi har undersøgt, har vi identificeret flere forskellige typer, som man kan opdele i to kategorier: de uformelle og de formelle partnerskaber. De uformelle tryghedsskabende partnerskaber Et uformelt partnerskab er typisk karakteriseret ved, at forskellige samarbejdspartere mødes jævnligt og har et tæt samarbejde. I nogle tilfælde mødes alle aktørerne i en bydel. Der er en uformel forpligtelse over for hinanden. De uformelle partnerskaber har ikke en nedskrevet fælles og lokalpolitisk forpligtelse over for hinanden, ligesom de heller ikke har et fælles budget 1, og har derfor mere karakter af samarbejdsaftaler end partnerskabsaftaler. I de uformelle partnerskaber er der ikke ansatte i selve partnerskabet. Andre uformelle partnerskaber er mere formaliserede, men uden egentlige kontrakter og altså uden forpligtende aftaler. I disse fora holdes faste møder med referater osv., og der er en række forskellige interessenter involveret, typisk politi, kommune og boligselskab. De involverede kommer fra meget forskellige enheder. Forankringen er mangesidet: SSP-konsulenten i kommunen, boligsocial projektleder, projektleder (ansat) med brobyggeropgave og lignende. Igen arbejdes der på forskellige strukturelle måder 2. De formelle tryghedsskabende partnerskaber De formaliserede partnerskaber er få, og de fleste har ikke en særligt lang historie. Det formelle partnerskab er ofte karakteriseret ved en forpligtende partnerskabsaftale, underskrevet på direktørniveau mellem kommune, politikreds, SSP og boligorganisationer i området. Som regel har disse partnerskaber også tilknyttet et fælles budget. De formelle partnerskaber afholder faste møder med referater, og der er en række forskellige interessenter involveret: Politi, kommune, SSP, boligselskab samt forretningsdrivende, fritidsliv m.m. Der er udarbejdet skriftlige kontrakter med opsatte mål, aktiviteter og evalueringskrav. I de formelle partnerskaber er der typisk en styregruppe med repræsentation af alle forpligtede parter, og en underliggende arbejdsgruppe med repræsentation fra de forskellige interessenter 4. Projektkoordinator Styregruppe (evt. kredsråd) Arbejdsgruppe Styregruppen sammensættes typisk af deltagere på direktionsniveau, dels for at undgå parallelle indsatser og dels for at sikre det nødvendige ledelsesmandat (med politisk reference). Arbejdsgruppen (og eventuelt underarbejdsgrupperne) kan sammensættes af analytikere, praktikere, medarbejdere fra SSP-netværket, ungenetværk og generelt ansatte i området. De formelle partnerskaber har oftest en projektkoordinator ansat. Projektkoordinatoren uddelegerer på styregruppens vegne opgaver til de forskellige underarbejdsgrupper, som har ansvar for planlægning og udførsel af de specifikke aktiviteter i partnerskabet. Politisk og ledelsesmæssig opbakning i alle partnerskabets organisationer er en betingelse for at have et formelt partnerskab. Underarbejdsgruppe Underarbejdsgruppe Underarbejdsgruppe Underarbejdsgruppe Figur 2 5 Figur F.eks. Folehaven i København 2. F.eks. Bydelsprojekt 3i1 i Esbjerg 3. Figuren beskriver de samarbejdsformer, hvor der er en koordineringsrolle, men hvor det er relationer og netværk, som er det bærende element i samarbejdet 4. F.eks. Tryghedsplan for Indre Nørrebro i København, SSP København, Herlev Ballerup Gladsaxe Partnerskab, Projekt Ringparken/Motalavej Slagelse-Korsør 5. Figuren beskriver et eksempel på organiseringen af et formelt partnerskab (Organisering fra Tingbjerg-Husum Partnerskab) 6 I BY- OG BOLIGOMRÅDER 7

5 Hvad kan man overveje, inden man går i gang med et partnerskab? aktiviteter, der er i forvejen. Derimod kan aktiviteter, der supplerer eller forstærker eksisterende aktiviteter, vælges med fordel. På samme måde er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke undersøgelser, tryghedsmålinger, tillidsmålinger og effektmålinger der allerede er lavet i kommunen, politikredsen og i boligorganisationen, som man kan bruge til at udarbejde grundlaget for partnerskabet 7. Skal politikreds og kommune tildele partnerskabet et budget og medarbejdertimer? De pågældende parter skal have taget stilling til, om man kan allokerer et specifikt budget til et tryghedsskabende partnerskab, og om der skal frigives nogle medarbejdertimer til at deltage. I de formelle partnerskaber, vi har undersøgt, er der tildelt et budget, og de har alle en projektkoordinator, som er ansvarlig for fremdrift og opfølgning. Hvis man tildeler et budget til partnerskabet, kræver det, at partnerskabet formelt er forankret i en af organisationerne, og at der er indgået en skriftlig aftale. I de formaliserede partnerskaber er aftalen besluttet lokalpolitisk og underskrevet på direktionsniveau. Den økonomiske ramme er i nogle tilfælde udspecificeret i kontrakten i forhold til opsatte mål og resultater 8. Størrelsen på budgettet er afhængig af indsatsen og de forventede resultater. I nogle tilfælde er medarbejdertimer prissat ved siden af aktivitetsmidler. Det er meget vanskeligt at gennemføre et effektivt partnerskab uden en koordinator, som sikrer fremdrift. Nedenfor ses nogle af de spørgsmål, som kan være nyttige at få svar på, inden man går i gang med at danne et partnerskab. Hvilke behov og udfordringer er der umiddelbart i en politikreds eller kommune? I stort set alle de projekter og samarbejdsformer, vi har mødt, er ideen til en egentlig partnerskabsaftale opstået på baggrund af konkrete tilstande i et boligområde, altså på baggrund af konstaterede forhold, som gør dagligdagen utryg for beboere og andre, som færdes i et område. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man konkret vil opnå med et partnerskab, inden man går i gang. Initiativet kan komme fra stort set alle interessenter i et område, f.eks. boligselskaber, politi, kommune eller forretningsdrivende, som tager initiativ til at holde et afklarende møde 6. Lovlig grafitti lavet af unge fra området Hvordan kan et partnerskab spille ind i forhold til aktørernes overordnede strategier i politikredsen eller kommunen? For at få ledelsesmæssig og lokalpolitisk opbakning til et partnerskab er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan partnerskabsaftalen kan indgå i implementeringen af de overordnede strategier, der er gældende i kommunen, politikredsen og i boligorganisationerne. Hvilke indsatser er der allerede i området? I de forskellige by- og boligområder findes en lang række aktiviteter: Bydelsplaner, ungebydelsplaner, lokalplaner, SSP-samarbejdet, områdeløft, boligsociale helhedsplaner, erhvervssammenslutninger, bydelsmødre, fædreklubber m.m. Derfor er det vigtigt at skabe overblik over alle de forskellige indsatser, der allerede er i området, således at partnerskabet ikke laver aktiviteter, der kan være konkurrerende med de Tjekliste overvejelser forud for etablering af et tryghedsskabende partnerskab: Hvilke behov og udfordringer på det kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende område er der i lokalområdet? Hvordan skal partnerskabets strategier og målsætninger spille sammen med aktørernes overordnede strategier og målsætninger? Hvilke aktiviteter er der allerede igangsat i området? Skal partnerskabet have sit eget budget? Skal der afsættes ressourcer til at facilitere og følge op på aktiviteterne i partnerskabet? Din betjent på Vesterbro 6. F.eks. Tingbjerg Partnerskab, som startede med, at Tingbjerg Forum (sammenslutning af boligforeninger) i 2008 på baggrund af en oplevet dårlig kommunikation med kommunens forvaltninger og politiet, tog initiativ til et afklarende møde og et partnerskab. 7. F.eks. Københavns Kommunes tryghedsmålinger, Rigspolitiets tryghedsmålinger, imagemålinger m.m. 8. F.eks. Tingbjerg-Husum Partnerskab og Amager Partnerskab i København 8 I BY- OG BOLIGOMRÅDER 9

6 Hvordan kan et partnerskab etableres, og kan arbejdet i et eksisterende partnerskab effektiviseres? I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan man kan danne et partnerskab, men der vil også være overvejelser, som kan bruges i relation til eksisterende partnerskaber. Analyse af partnerskabsområdet og indhentning af baggrundsstatistik Forud for igangsætningen af et tryghedsskabende partnerskab kan det være en fordel at lave en kontekstanalyse af området. I en kontekstanalyse ses der på den større sammenhæng, som partnerskabet skal fungere i og på de forhold, som forventes at have indflydelse på partnerskabet 9. Analysen af området giver partnerne et fælles billede af for eksempel demografisk sammensætning, foreninger i området, fritidsaktiviteter og infrastruktur. Tjekliste indikatorer: Oplevet utryghed 10 Mange udsatte familier med lavt uddannelsesniveau og/eller lavt indkomstniveau (eller en tendens) Mange beboere med begrænset eller ingen tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet (eller tendens) Begrænset tilknytning til organiseret fritidsliv Eventuelt grupper af utilpassende unge over 18 år (eller tendens jfr. demografisk fremskrivning) Mange mennesker i små lejligheder (antal m2 pr. person) Høj kriminalitet (f.eks. butikstyveri, vold, indbrud, hærværk) Brande (påsatte eller uforsigtighed) Et dårligt image Følgende indikatorer kan være afgørende i vurderingen af, om der i et område kan være behov for at oprette et partnerskab. Politiet udarbejder årligt statistik over antallet af diverse kriminalitetstyper i geografisk afgrænsede områder. For eksempel kan man bruge antallet af unge, som figurer i SSP-enkeltsagskonceptet 11. Disse tal kan anvendes som baseline før partnerskabsprojektets start, og kan løbende under eller efter projektet angive udviklingen af kriminelle hændelser i partnerskabsområdet. Det er oplagt at indhente andre former for information til at afdække partnerskabsområdet for at få inddraget beboernes oplevelser, for eksempel foreliggende beboerundersøgelser, som boligorganisation udarbejder, men også tryghedsindeks og -målinger. Kriminalpræventiv arbejde Siden 2013 udarbejder politiet i samarbejde med alle kommuner i Danmark et Tryghedsindeks 12. Dette tryghedsindeks måler på tre indikatortyper: 1. Udsathed Har borgerne været udsat for kriminalitet. 2. Nabolagsproblemer - Borgernes vurdering af, hvor stort et problem en given type af kriminalitet er i deres nabolag. 3. Anmeldelser - Antallet af anmeldelser i distriktet opgjort pr indbygger. Tryghedsindeksets tre indikatorer måler seks typer af kriminalitet: Vold og trusler, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk og chikane. Amager Partnerskab er et eksempel på, at der i forbindelse med etableringen blev indhentet information fra beboerundersøgelser, interne datakilder i forvaltningerne og Tryghedsindekset for at beskrive baggrunden for partnerskabet og tilrettelægge indsatsområderne 13. Tryghedsvandringer er en anden god metode til at afdække partnerskabsområdet. På en tryghedsvandring går partnerskabet sammen med beboere en runde i området for at finde eksempler på utrygge steder, der kan forbedres, såvel som områder, der fungerer godt og kan tjene til eksempel ved ændringer i området. Tryghedsvandringer kan derfor tydeliggøre, hvilke styrker og svagheder lokalbefolkningen og andre fra partnerskabsområdet oplever i deres område. Hvem kan være med i partnerskabet? Ud fra det indsamlede materiale har vi lavet en vurdering af, hvilke interessenter der bør indgå i et partnerskab. Listen er ikke udtømmende, men kan anvendes som arbejdsredskab og tjekliste ved starten. 9. CISU, Civilsamfund i Udvikling (2013): Guide til formulering af civilsamfunds-projekter - med brug af Logical Framework Approach LFA, 3. udgave, s F.eks. Københavns kommunes tryghedsindeks: 11. Enkeltsagskonceptet er en arbejdsmetode, som i SSP-regi sikrer, at der tages hånd om børn og unge, som konstateres i bekymrende sammenhæng med kriminalitet eller relaterede forhold (omgangskreds, rollemodeller m.m.). SSP-København har gennem de sidste ca. syv år arbejdet med dette koncept, som er revideret, videreudviklet og udvidet i Politiets tryghedsindeks 2013: 13. Amager Partnerskab Partnerskabsaftale, I BY- OG BOLIGOMRÅDER 11

7 Politi Lokalpolitibetjent Din Betjent Kriminalpræventiv sektion i politikredsen Øverste ledelse og Politidirektøren - ledelsesmandat Frivillige ildsjæle Erhvervsdrivende Busselskaber Moské Idrætsklubber Teknik og miljø Jobcenter Døgninstitutioner Borgerinformation Politileder Ungdomsklubleder Boligforeningsleder Butikker Socialforvaltningsleder Skoleleder SSP-ledere Beboere Unge Lokale medier Erhvervsforening Supermarked Kulturhuse Besøgende Brandvæsen Gadeplansmedarbejdere Ungdomsklubber Foreningsliv Biblioteker Kirke Lokalpoliti Figur 3 14 Fædregrupper Bydelsmødre Viceværter Togdrift Kommunalt Brandvæsen Gadeplansmedarbejdere Klubber/væresteder Skoler Biblioteker Ungerådgivningen Socialforvaltningen Børn/Ungeforvaltningen Kultur- og fritidsforvaltning Teknik- og miljøforvaltning Lokaludvalg Øverste ledelse (direktører) ledelsesmandat Lokaludvalg Boligsocialt Viceværter Væresteder Helhedsplaner Beboerforeninger Beboerdemokrater Frivillige/øvrige Det Kriminalpræventive Råd Kultur- og fritidsforeninger Natteravne Erhvervslivet, herunder restaurationsmiljøet/nattelivet Frivillige Bydelsmødre Unge rollemodeller Figur 4 15 Figur 4 15 Medvirken nødvendig Medvirken ikke nødvendig Stor indflydelse Arbejdsbier Informeres Eksterne Orienteres En anvendelig model til at arbejde sig målrettet igennem processen er Den Kriminalpræventive Værktøjskasse, SARA 16, som beskriver de forskellige elementer undervejs 17, men mange boligselskaber og kommuner Ressourcepersoner Involveres Grå eminencer Høres Lille indflydelse har egne projektværktøjer, som også er anvendelige. Vælg det værktøj, som er bedst kendt af flest mulige af aktørerne i området. 14. Interessentmodel. Med inspiration fra CFBU, Mindre kriminalitet i udsatte boligområder, en effektiv strategi fra Gellerup/Toveshøj 15. Værktøj til at skaffe sig overblik over interessenterne og deres roller. Med inspiration fra 16. Skanning Analyse Respons (indsats) Assessment (evaluering) 17. Den kriminalpræventive værktøjskasse (SARA): https://www.politi.dk/nr/rdonlyres/4ef848ad-83fb-4e df334ebc4/0/vaerktoejskasse.pdf Luftfoto af Bellahøjhusene 12 I BY- OG BOLIGOMRÅDER 13

8 Hvorfor og hvordan opstille fælles og SMARTE mål i partnerskabet? SMARTE mål er en metode til at sikre, at partnerskabets mål er så konkrete, at alle parter forstår at arbejde hen imod dem. Metoden kan også bruges til at kvalitetssikre opstillede mål 18. Et SMART mål skal leve op til flere kriterier: Tjekliste mål: S(pecifikke) - Alle er klar over, hvad der refereres til, og hvad målet vedrører. Spørgsmål: Hvad skal partnerskabet gøre? Hvad skal være opfyldt? M(ålbare) - Målene er formuleret med målbare termer, så der kan følges op på målene. Spørgsmål: Hvordan kan partnerskabet måle at målet er opfyldt? Hvordan kan partnerskabet evaluere på målene? A(mbitiøst) og A(ttraktivt) - Målene er vigtige, interessante og relevante for alle parter. Spørgsmål: Kan aktiviteterne gøres bedre end tidligere? R(ealistiske) Målene skal være realistiske, dvs. inden for rækkevidde. Spørgsmål: Er der noget der taler for, at aktiviteterne ikke kan nås? T(idsbestemte) Det skal være klart, hvor lang tid der skal arbejdes på at nå målene. Spørgsmål: Hvornår er målet opfyldt? (Dato, tid, periode) 19. En tidsplan for hele projektperioden kan udarbejdes. E(valuering) for at gøre arbejdet færdigt bør modellen tilføjes et E, således at der sikres en opfølgning og tilretning undervejs. Partnerskabet Århus Vest er et eksempel på et partnerskab, hvor der i forbindelse med udarbejdelse af aftalen er fastsat mål, som der kan følges op på via de beskrevne indikatorer. For eksempel har Århus Vest et overordnet mål som omhandler Øget tryghed og trivsel i området. Der er herunder opstillet et mål om, at Omfanget af ungdomskriminalitet er på niveau med resten af kommunen. Partnerskabet har planlagt at måle på dette ved at benytte sig af Lokalpolitiets data vedr. ungdomskriminalitet. Kampagne mod tyveri Hvordan arbejdes der med forandringsteori? Ved etableringen af et partnerskab kan det være en fordel, at parterne i fællesskab udvikler en forandringsteori for partnerskabet. En forandringsteori er et redskab til at skabe en klar mål- og indsatslogik, som er en metode til at tydeliggøre teorien om den forandring, som et projekt eller et partnerskab har til opgave at skabe. En forandringsteori består af relationer mellem årsag og virkning, det vil sige antagelser, der kæder aktiviteter, resultater og effekter sammen. Antagelser bygger på overvejelser om, at når a) gøres, så sker b), som fører til c). En forandringsteori gør det tydeligt: hvorfor partnerskabet er sat i verden (de strategiske målsætninger) hvem skal partnerskabet betjene (målgruppe) hvad ønsker partnerskabet at opnå for målgruppen (effekter) og hvordan (indsatser) TRIN 1: Udfordring Lad forandringen begynde bagfra Tjekliste - en god forandringsteori: beskriver den grundlæggende ide med projektet/partnerskabet på en simpel og forståelig måde beskriver, hvordan de forskellige aktiviteter i projektet kan forvente at føre til det eller de ønskede resultater beskriver det mest positive udfald af projektet er sandsynlig og realistisk kan forstås af eksterne folk uden for partnerskabets arbejdsgruppe, der ikke har deltaget i arbejdet med at opstille den Ved udarbejdelsen af en forandringsteori er det vigtigt, at alle partnerskabets medlemmer er med til at beskrive den. Det kan være en god ide, at arbejdsgruppen omkring det pågældende projekt eller partnerskab afsætter tid til at udarbejde forandringsteorien sammen, f.eks. ved at afholde en workshop omkring udarbejdelsen af en forandringsteori. Nedenstående figur viser de forskellige trin i udarbejdelse af en forandringsteori. TRIN 2: Målgruppen TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Figur de_16_redskaber/15_smarte_maal.aspx Figuren er taget fra en håndbog i forandringsteori udarbejdet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. Læs hele håndbogen på 14 I BY- OG BOLIGOMRÅDER 15

9 Når man har defineret, hvilke centrale udfordringer og målgrupper partnerskabet eller projektet skal adressere, så er ideen, at man skal begynde bagfra og starte med at fokusere på hvilke effekter, man ønsker at skabe gennem projektet. Dette skal sikre, at de aktiviteter, som sættes i gang, og de resultater, som skabes med projektet, er de rigtige i forhold til at nå de ønskede effekter. Følgende spørgsmål er centrale at besvare i denne proces: 1. Hvilke udfordringer ønsker partnerskabet at løse/overkomme og for hvem? 2. Hvad er partnerskabets målgruppe? (Specificer gerne mht. køn, alder, boligområde, økonomisk fundament, interesser mv.) 3. Hvad er partnerskabets vision og strategiske målsætninger? 4. Hvilke effekter ønsker partnerskabet af skabe? Herunder hvilken effekt/forandring/nytte ønsker man at opnå igennem partnerskabet? 5. Hvilke konkrete resultater skaber projektets aktiviteter for målgruppen? 6. Hvordan er aktiviteterne tilrettelagt og med hvilket formål? 7. Hvad er partnerskabets personalemæssige og finansielle ressourcer er ressourcerne tilstrækkelige til at gennemføre projektet som planlagt? 8. Hvordan måler vi partnerskabets resultater og effekter? Hvad er gode målepunkter 21 set i forhold til den ønskede forandring? 9. Hvad er partnerskabet succeskriterier? Udarbejd specifikke, målbare og realistiske succeskriterier, der gør det muligt at vide, hvornår den ønskede forandring er opnået. Et eksempel på en forandringsteori Tingbjerg-Husum Partnerskab er et eksempel, hvor der i forbindelse med partnerskabets etablering er udarbejdet en forandringsteori med fokus på effekter, resultater og aktiviteter. Partnerskabet beskriver, hvordan udarbejdelsen af en forandringsteori har sikret et fælles udgangspunkt for det fælles arbejde og sikret sammenhæng mellem målsætninger, aktiviteter og resultater. FORANDRINGSTEORI FOR TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB - MERE TRYGHED OG MINDRE KRIMINALITET MÅLGRUPPE Beboere, ansatte og erhvervsliv Beboere og omverden Beboere Ansatte og medarbejdere Forældre og børn INDSATSOMRÅDER RESULTATER EFFEKTER Indsats for at øge den oplevede tryghed og mindske kriminalitet Kommunikationsindsats Indsats for at understøtte beboernes aktive deltagelse i civilsamfundet Indsats for at understøtte en tværgående samarbejdskultur Indsats for at styrke forældre og børns deltagelse i skole- og fritidslivet Antal sigtelser falder Den oplevede tryghed stiger Større tilfredshed med at bo i området Flere positive historier om Tingbjerg-Husum i pressen Flere beboere deltager i lokale aktiviteter Større sammenhængskraft mellem Husum og Tingbjerg Flere tilfredse medarbejdere Udfordringer løses hurtigere og bedre Flere børn deltager aktivt i skole- og fritidslivet i og uden for området Øge den oplevede tryghed Mindske kriminaliteten En forandringsteori er et dynamisk værktøj, som løbende kan revideres i forhold til udvikling og fremdrift i et projekt eller partnerskab. Arbejdet med forandringsteorien er derfor også tæt koblet til arbejdet med effektdokumentation og måling, idet den viser, hvilke resultater og effekter, der skal mål på. Det er en fordel at opstille en forandringsteori grafisk (se eksempel på side 17) her kan man for eksempel anvende online-baserede værktøjer 22. Figur Målepunkter benyttes som indikatorer for, hvorvidt partnerskabets opstillede succeskriterier for effekter og resultater er nået. 22. Se f.eks Figuren viser, hvordan de forskellige elementer er forbundet 16 I BY- OG BOLIGOMRÅDER 17

10 Hvordan implementeres og organiseres et partnerskab? Nedenfor er beskrevet eksempler på arbejdsgrupper, som tager sig af de enkelte elementer i partnerskabsperioden. Disse arbejdsgrupper kan med fordel udformes således, at de forskellige parter i partnerskabet lader sig repræsentere. Indbrud: Arbejdsgruppen består af repræsentation fra boligorganisation, kommune, politi, boligsocialt projekt. Generel oplevelse af tryghed: Arbejdsgruppen består af repræsentation fra Teknikog Miljøforvaltning, boligorganisation, kulturforvaltning, politi, erhvervsnetværk 24. Aktivering og inddragelse af beboere vedr. tryghed: Arbejdsgruppen består af repræsentation fra boligselskab, områdefornyelse, kvindegruppe, mandegruppe, kulturforvaltning, brandvæsen, busselskab. Tyverier 25 : Arbejdsgruppen består af erhvervsforening, politi, busselskab, togselskab, Teknik- og Miljøforvaltning. Brandkadetter: Arbejdsgruppen består af brandvæsen, politi, SSP, beboerrepræsentation. Der findes en lang række andre muligheder, alt efter hvilke elementer som indgår i partnerskabsaftalen. Hvorfor og hvordan dokumenteres og effektmåles partnerskaber? Hvorfor dokumentere og måle på effekten af et tryghedsskabende partnerskab? Dokumentation er tids- og ressourcekrævende, og man kan spørge sig selv, om kræfterne ikke er bedre brugt på at gennemføre konkrete tryghedsskabende aktiviteter. Det er vores vurdering, at dokumentation og effektmåling af partnerskaberne er vigtig af flere årsager. I offentlige myndigheder er der et stadigt stærkere behov for og fokus på, at ressourcerne anvendes på den bedst mulige måde. Aktiviteter og projekter, der ikke kan dokumentere resultater eller værdi, risikerer at blive stoppet eller omprioriteret. Løbende dokumentation og effektmåling kan også foregå som en integreret del af partnerskabets arbejde for at styrke og målrette de aktiviteter, som igangsættes efter de aktuelle behov. Det er en kæmpe fordel for partnerskabet at kunne følge med i de løbende resultater for dermed at blive i stand til at justere aktiviteterne, hvis det viser sig nødvendigt. På den måde får også partnerskabets deltagere mulighed for at lære af og anvende de erfaringer, der er gjort. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fortsætte arbejdet med en ny partnerskabsaftale. I den forbindelse anbefaler vi, at parterne overvejer om et eventuelt nyt partnerskab skal udvides områdemæssigt eller inddrage andre interessenter, metoder eller målsætninger 26. Derfor anbefaler vi, at en partnerskabsaftale er langsigtet og rækker over flere år. Case: Dokumentation og effektmåling i Tingbjerg-Husum Partnerskab I Tingbjerg-Husum Partnerskab arbejdes der med dokumentation og effektmåling på en sådan måde, at dokumentationen både tjener til synliggørelse opadtil af partnerskabets resultater, men også som et redskab for partnerskabsmedlemmerne til løbende at følge med i, om partnerskabets aktiviteter bidrager til at opfylde de opstillede målsætninger i forandringsteorien 27. Helt overordnet arbejder partnerskabet ud fra to overordnede målsætninger om at bidrage til mere tryghed og mindre kriminalitet i området. Da der er mange andre aktiviteter og kerneydelser, som også bidrager til udviklingen for mere tryghed og mindre kriminalitet, er det vanskeligt at isolere effekten af partnerskabets aktiviteter i forhold til alle de andre indsatser, tilbud og services. Derfor har partnerskabet ud fra forandringsteoriens fem indsatsområder (figur 6) opstillet resultatmål for hvert indsatsområde. Resultatmålene knytter sig mere specifikt til partnerskabets indsatsområder og de aktiviteter, som igangsættes inden for hvert område. Dermed bliver det muligt at dokumentere betydningen af partnerskabets aktiviteter, og således også at justere på aktiviteterne, hvis der ikke opnås de ønskede resultater. Din betjent i Valby Det er vores erfaring, at partnerskabsarbejdet tager tid, fordi der er mange involverede fra forskellige organisationer, der skal arbejde sammen. Derfor er et professionelt og effektivt partnerskab ikke egnet til her- og nuløsninger. I den forbindelse er SSP-samarbejdet meget effektivt i forbindelse med en aktuel handleplan. Til gengæld bidrager partnerskabet til at sikre fremdrift og resultater, ligesom der er mulighed for, at partnerskabets projekter kan udvikle sig til egentlig drift efterfølgende. Partnerskabet handler også om at optimere det tværgående samarbejde mellem myndigheder og organisationer i et bestemt boligområde, men hvordan måler man på kvaliteten af det tværgående samarbejde og koordination? I Tingbjerg-Husum Partnerskab supplerer man dokumentation og effektmålingen med en årlig, intern minievaluering, hvor partnerskabets deltagere kvalitativt vurderer, om de igangsatte aktiviteter har bidraget til en positiv udvikling for hvert af indsatsområderne, og om partnerskabet bidrager til at øge det tværgående samarbejde. 24. F.eks. har Tingbjerg-Husum Partnerskab et Operationelt Team, som håndterer fysiske forhold ved kvartalsvise møder (videoovervågning, belysning, grønne områder, infrastruktur m.m.). 25. F.eks. Strøgområdet i indre København eller tilsvarende handelsstrøg og trafikknudepunkter. 26. F.eks. Tingbjerg-Husum Partnerskab, som er en videreførelse af Tingbjerg Partnerskab fra 2009 (med økonomisk bevilling i 2010) til Det tidligere Tingbjerg Partnerskab lavede ved udgangen af projektperioden et internt review i 2013, som beskrev tryghedsplan, aktiviteter og opnåede resultater, og på den baggrund gav anbefalinger for målsætninger, kommunikationsindsats og organisering. 18 I BY- OG BOLIGOMRÅDER 19

11 Tjekliste - gode råd og erfaringer med dokumentation og effektmåling: Dokumentation og effektmåling er: en tids- og ressourcekrævende opgave et effektivt redskab til kommunikation med beboere, omverden og medarbejdere om den faktiske tilstand i forhold til tryghed og kriminalitet i et område et værktøj til at begrænse de negative overdrivelser om utryghed og kriminalitet, som kan hæmme et bolig- og byområde et dynamisk værktøj til løbende justering af aktiviteterne i partnerskabet I Tingbjerg Partnerskab viser effektmåling efter de tre års indsats, at målene er nået. Derfor anbefales det at: være ambitiøs men realistisk i udvælgelsen af hvilke parametre, der dokumenteres og effektmåles på. udvælge få målepunkter (ikke nødvendigvis et for hvert indsatsområde) og for så vidt muligt bruge data, der allerede er tilgængelig. trække på aktuel viden og fornemmelser fra partnerskabets deltagere i forhold til at vurdere partnerskabets indsatser. bruge viden om dokumentation og effektresultater til løbende justering af partnerskabets aktiviteter. Hvordan kommunikeres omkring partnerskaber? Det er vigtigt at have en kommunikationsstrategi for et tryghedsskabende partnerskab, således at alle er enige om, hvem partnerskabet vil kommunikere med, og ikke mindst hvilke budskaber eller informationer de forskellige målgrupper skal have. Det er en god idé, at der laves en liste over de spørgsmål, der ofte stilles samt svarene på dem. Hvem står for kommunikationen? Det er vigtigt at fastlægge, hvem der står for kommunikationen og være loyal over for denne aftale. Det kan være en fordel, at det ikke er den samme person, der kommunikerer til de forskellige målgrupper. I den forbindelse er det vigtigt at opnå enighed om budskaberne. Hvis der er uenighed på nogle punkter, skal man være bevidst om det og kunne argumenterer for denne uenighed. Hvilke kommunikationskanaler bruges? Dernæst skal man forholde sig til, hvilke kommunikationskanaler man ønsker at benytte. Sker det via lokalavisen, landsdækkende aviser, internettet, borgermøder, beboermøder eller via opslagstavler i opgange? Erfaringen viser, at man har nemmere ved at komme igennem med få budskaber. En god regel er derfor at udvælge tre til fem hovedbudskaber. Hvornår kommunikeres der? En anden faktor i kommunikationen er tid. Hvornår ønsker man at kommunikere et vigtigt budskab? Det kan for eksempel bindes op på et offentligt arrangement, som i forvejen er velbesøgt af målgruppen. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på andre begivenheder. Det vil formodentlig påvirke fremmødet til et beboermøde, hvis det indkaldes midt i Eid 28 eller Champions League-finalen i fodbold. Der kan være en fordel i at dele kommunikationen op og informere over tid for hele tiden at holde fokus på partnerskabet. Hvad kommunikeres? Det er vigtigt at formidle de resultater, som partnerskabet genererer både under og efter partnerskabets ophør. Der kan være meget forskellige opfattelser af, hvad der er opnået i partnerskabet. I den forbindelse er det vigtigt at generere data, som underbygger det budskab, der ønskes fremhævet. For eksempel, at der er afholdt 10 arrangementer, og at tryghedsmålinger viser, at beboere er xx % mere trygge i området. Tjekliste - når man kommunikerer til pressen: Inden man udtaler sig: Lav tre til fem hovedbudskaber Tænk over konteksten for hændelsen Spørg ind til journalistens vinkel på historien Koordiner med andre der udtaler sig Når man udtaler sig: Svar i få budskaber Svar i handlinger Hvad gøres for at løse problemet? ingen kommentarer skal følges op med anden service Hvis du ikke har kommentarer, så henvis til dem der har Efter at man har udtalt sig: Bed om at få nyheden/artiklen til godkendelse Læs, se, hør nyheden/artiklen Gem nyheden/artiklen Folkets Park, Nørrebro 28. Eid er det muslimske samfunds festdag ved ramadanens afslutning. 20 I BY- OG BOLIGOMRÅDER 21

12 Eksempler på indhold i formelle partnerskabsaftaler Struktur Indledning Baggrund Partnerskabets overordnede målsætninger Partnerskabets målsætninger for de enkelte indsatsområder Organisering Økonomi Kortoversigt Underskrifter Indhold Baggrund for partnerskab Hvem er med? Hvad er målsætninger? Organisering Økonomi Fællesnævner At fastholde og styrke trygheden i området Fokus / indsatsområde At bidrage til øget tryghed og mindre kriminalitet inden for partnerskabsområdet At styrke og fokusere koordinationen mellem partnerskabets deltagere, etablere nye tryghedsskabende aktiviteter samt støtte eksisterende Målsætning Tryghedssituationen, som målt gennem tryghedsindekset, skal fastholdes på et reduceret niveau med udgangen af 2016 SSP Københavns ressourceforbrug i distrikt 15 skal falde hen imod et normalt niveau Kriminaliteten i partnerskabsområdet skal nedbringes Amager Partnerskab Tingbjerg Partnerskab Partnerskabsaftale i Herlev, Ballerup og Gladsaxe Indledning Baggrund Partnerskabets overordnede målsætninger Partnerskabets målsætninger for de enkelte indsatsområder Organisering Økonomi Kortoversigt Underskrifter Baggrund for partnerskab. Hvem er med? Hvad er målsætninger? Organisering Økonomi At fastholde og styrke trygheden i området At bidrage til øget tryghed og mindre kriminalitet inden for partnerskabsområdet At styrke og fokusere koordinationen mellem partnerskabets deltagere, etablere nye tryghedsskabende aktiviteter samt støtte eksisterende En indsats for at øge den oplevede tryghed og mindske kriminaliteten i området En fælles kommunikationsindsats, der forbedre omdømme udadtil En indsats for at understøtte beboernes aktive deltagelse i civilsamfundet En indsats for understøtte en tværgående samarbejdskultur blandt de ansatte i området En indsats for forældre og børns aktive deltagelse i skole- og fritidslivet Indledning Formål Indsatsområder Dialog og kommunikation. Organisering Økonomi Partnerskabets gyldighed Underskrifter Baggrund for partnerskab Hvem er med? Formålet Indsatsområder Organisering Økonomi At fastholde og styrke trygheden i området Anvendelse af risikoprofiler Systematik i brugen af indsatser Udvikling af nye indsatser og metoder Dialog og kommunikation Begrænse tilgangen til de bandemiljøer, der er koncentreret omkring Herlev, Ballerup og Gladsaxes udsatte boligområder Øge trygheden blandt borgerne i disse områder SSP Odense & Vollsmose Generelt/indledning Aftalens parter Strukturer og procedurer Forbehold og ophør af aftalen Underskrifter Baggrund for partnerskab Hvem er med? Struktur og procedurer Økonomi At fastholde og styrke trygheden i området At analysere udviklingen og bevægelsen blandt børn og unge fra 0-24 år Formidle relevant viden mellem kommune og myndigheder At opbygge netværk, for at gøre børn og unge mellem 0-24 år robuste over for risikoadfærd, der på sigt kan føre til kriminalitet At styrke det forebyggende arbejde, såvel som den kriminalpræventive indsats i Odense Lokalråd Århus Vest Indledning Aftalens parter Samspilspartnere Overordnet mål Effektmål Indledning Hvem er med? Formål Målsætninger At fastholde og styrke trygheden i området Øget trivsel og tryghed i området Øget indblik i og overblik over den kriminalpræventive indsats Gode fysiske forhold i området Gode adgangsforhold til og i området Godt samarbejde En stærk ansvarsfølelse Omfanget af ungdomskriminalitet er på niveau med resten af kommunen Beboerne i området trives og føler sig trygge Alle ressourcepersoner føler sig trygge og har kendskab til den kriminalpræventive indsats samt egen rolle Området fremstår indbydende og er et rart sted at opholde sig Området stier og adgangsveje er trygge at færdes på Øget samarbejde fælles ansvarsfølelse 22 I BY- OG BOLIGOMRÅDER 23

13 Kilder og inspiration Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København, udateret, Håndbog i forandringsteori Center for aktiv BeskæftigelsesIndsats, CABI 2011, Lokale Ungepartnerskaber CISU, Civilsamfundet i udvikling, 2013, Guide til formulering af civilsamfunds-projekter, 3. udgave Dias, Rosalina, journalist, projektmedarbejder, Tingbjerg Forum, 2013, Tingbjerg Partnerskab, Anbefalinger til kommunikation, Tingbjerg Partnerskab Heltbjerg, Therese, og Anne Stina Sørensen, 2013, Kriminalpræventiv værktøjskasse - SARA, Rigspolitiet, Operativ Udvikling. Herlev, Ballerup og Gladsaxe kommuner og Københavns Vestegns Politi, 2013, Partnerskabsaftale Københavns kommune, Københavns politi, SSP-København, 2013, Partnerskab Amager Københavns kommune, Københavns politi, SSP-København, boligselskaberne AAB, fsb og KAB/SAB, 2010, Partnerskab Tingbjerg Københavns kommune, Københavns politi, SSP-København, boligselskaberne AAB, fsb og KAB/SAB, 2013, Partnerskab Tingbjerg-Husum Lokalråd Aarhus Vest, Handlingsplan, Lokalpolitiet Aarhus Vest, Aarhus kommune, DTO/SSP-sekretariatet Aarhus Socialstyrelsen, 2012, Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge SSP-København, 2013, Enkeltsagskonceptet SSP-sekretariatet Odense og Vollsmose 2020-sekretariatet, 2012, SSP Odense og Vollsmose 2020 Tanker om ledelse, The Ideas Web Ltd, Tingbjerg Partnerskab, 2013, Internt Review Wacquant, Loïc, 2013, Byens Udstødte, Nyt fra Samfundsvidenskaberne Andresen, Ivan, fuldmægtig, Økonomiforvaltningen København, projektleder Tryghedsplan for Indre Nørrebro Buss, Mette, pædagogisk konsulent, Børne- og ungeforvaltningen, Københavns kommune Bülow, Annette, SSP-konsulent, SSP København Clausager, Margrethe, Tingbjerg Forum, København Clausen, Mette, socialrådgiver og myndighedsleder, boligsocial indsats, Ringparken/Motalavej, Slagelse/Korsør Elborg, Maria, leder, Folehavens Ungdomsklub, København Eriksen, Pia, afdelingschef, Borger/Social Dragør kommune Holst, Tommy, leder, SSP-sekretariatet Odense Jakobsen, Susanne Hammer, forvaltningschef, Børne- og kulturforvaltning, Tårnby kommune Jørgensen, Rebecca Weigaard, fuldmægtig, Center for Sikker By, Københavns kommune Krøyer, Jette, socialfaglig koordinator Ny Start, Socialforvaltningen Københavns kommune Larsen, Poul, vicepolitikommissær, Forebyggende sektion, Syd- og Sønderjyllands politi, Esbjerg Løkke, Søren, konsulent, Boligselskabet 3B, Urbanplanen, Amager Partnerskab Nielsen, Karsten, Specialkonsulent, TrygFonden og DKR Nordskilde, Louise, specialkonsulent, Center for Sikker By, Københavns kommune, projektkoordinator Tingbjerg-Husum Partnerskab Sigsgaard, Aviaja Julie, projektmedarbejder, Bolig og Byfornyelse, Teknik- og miljøforvaltningen, Københavns kommune Aarslev, Allan, politikommissær, Kriminalpræventiv sektion, Østjyllands Politi 24 I BY- OG BOLIGOMRÅDER

14

15 HÅNDBOG KØBENHAVNS HVAD HVORDAN HVORFOR HVEM BY- OG BOLIGOMRÅDER I TRYGHEDSSKABENDE

HÅNDBOG TRYGHEDSSKABENDE PARTNERSKABER I BY- OG BOLIGOMRÅDER HVORFOR HVEM HVAD HVORDAN KØBENHAVNS

HÅNDBOG TRYGHEDSSKABENDE PARTNERSKABER I BY- OG BOLIGOMRÅDER HVORFOR HVEM HVAD HVORDAN KØBENHAVNS HÅNDBOG TRYGHEDSSKABENDE PARTNERSKABER I BY- OG BOLIGOMRÅDER HVORFOR HVEM HVAD HVORDAN KØBENHAVNS Tryghedsskabende partnerskaber i by- og boligområder, hvorfor hvem hvad - hvordan April 2014 Udarbejdet

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

HOTSPOT INDRE NØRREBRO HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

SSP i Vordingborg kommune

SSP i Vordingborg kommune SSP i Vordingborg kommune Forslag til strategi og struktur for SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune Det følgende er en præcisering og justering af SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune, så det vil være

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

STATUS- OG STRATEGINOTAT

STATUS- OG STRATEGINOTAT STATUS- OG STRATEGINOTAT SSP-samarbejdet i Viborg Kommune JANUAR 2014 INDLEDNING SSP-samarbejdet i Viborg Kommune tager sit afsæt i det brede generelle forebyggende arbejde i forhold til risikoadfærd blandt

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Vi forebygger kriminalitet

Vi forebygger kriminalitet et i Haderslev Kommune Vi forebygger kriminalitet Hvad er et? et i Haderslev Kommune er et netværk for de personer og grupper, som arbejder med kriminalitetsforebyggelse blandt kommunens unge. et er både

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde... 3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune... 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

HANDLEPLAN 2013. Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2013. Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2013 Lokalrådet i Frederikshavns kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde...3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Læsø Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

HOTSPOT KOLDING NORD

HOTSPOT KOLDING NORD HOTSPOT KOLDING NORD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Kolding Nord Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

#JobInfo Criteria=KABside1#

#JobInfo Criteria=KABside1# Ny digital vejledning om boligsociale helhedsplaner KAB har fået bevilget midler af Landsbyggefonden til i samarbejde med BoligsocialNet at udvikle en ny digital vejledning om arbejdet med boligsociale

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016

Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016 Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Visioner...

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

PSP Et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri - inspiration til organiseringen

PSP Et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri - inspiration til organiseringen PSP Et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri - inspiration til organiseringen Journalistisk bearbejdning: Jakob Vedelsby Illustration: Vivi Barsted Linnemann Tryk: KL

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10 Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014

Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014 Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014 Bornholms regionskommune 2011 1 Forord...3 Indledning...3 Visionen for arbejdet...3 Bornholm i tal...4 Lovgivning...5 Aktører i det kriminalpræventive arbejde...9

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

HANDLEPLAN 2014. Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2014. Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2014 Lokalrådet i Frederikshavns kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde...3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere