Regnskabsstatistik for jordbrug

Transkript

1 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013

2

3 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Accounts Statistics for Agriculture 2013

4 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag 60 Foto omslag: Imageselect Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave Pris 130 kr. inkl. 25 pct. moms, ekskl. espeditionsgebyr og forsendelse Kan købes på Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2014 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 viser regnskabsresultater for konventionelt og økologisk landbrug samt for gartneri. I 2013 opnåede jordbruget i Danmark det næsthøjeste driftsresultat siden finanskrisens start. Driftsresultatet blev kr., hvilket netop var tilstrækkeligt til at dække den beregnede ejeraflønning. Der var især fremgang for producenter af mælk, fjerkræ og grøntsager, mens der var tilbagegang for producenter af svin, konventionelle salgsafgrøder og potteplanter. Det markant bedste resultat opnåede bedrifter med pelsdyr med et gennemsnit på 3,3 mio. kr. I 2014 er prisen på pelsskind imidlertid foreløbig halveret. Publikationen indeholder et afsnit, hvor tal for Danmark sammenlignes med tal for andre EU-lande baseret på den af EU anvendte opdeling af bedrifterne, som på nogle områder er forskellig fra Danmarks Statistiks opdeling. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug og gartnerier. Regnskaberne er primært opsamlet fra landbrugets regnskabssystem Ø90, men også en række revisionskontorer har bidraget. Der rettes en tak til de medvirkende landbrug og gartnerier samt dem, der har indberettet regnskaberne. Bearbejdningen af regnskabsdata er foretaget af kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik. I findes tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Yderligere detaljerede tabeller findes på Det er muligt at få adgang til anonymiserede individdata til forskningsprojekter via Danmarks Statistiks forskerservice. Danmarks Statistik, november 2014 Jørgen Elmeskov Henrik Bolding Pedersen

6 Preface In Accounts Statistics 2013, the financial results from accounts of holdings with conventional or organic agriculture and holdings with horticulture are analyzed. In 2013, Danish agriculture had a net profit of DKK 255,000 per holding, which is the second largest net profit since the beginning of the financial crisis. This amount was just enough to cover the calculated family remuneration. Particularly holdings producing milk, poultry and vegetables had higher net profits than in 2012, while holdings with pigs, conventional field crops and with pot plants made lower net profits. The highest net profit was made by holdings with furred animals averaging a net profit of DKK 3.3 million per holding. In 2014, however, the price of furs has been halved. This publication includes a section in which figures for Danish agriculture are compared with those of some other EU countries (based on FADN data). The grouping of holdings in the EU data is different from that of the data from Statistics Denmark. The statistics are based on a sample of 1,961 holdings that are representative of a population of 31,505 holdings with agriculture and horticulture. The farm returns are collected primarily from the farmers accounting system Ø90, but a number of other firms of accountants have contributed as well. We thank the contributing farmers and accountants for their participation. Analysis of the accounting data was done at the Division of Food Industries at Statistics Denmark. In the database StatbankDenmark at time series for a number of groupings of holdings are available. Further details can be found at It is possible to get access to anonymized individual data for research projects. Statistics Denmark, November, 2014 Jørgen Elmeskov Henrik Bolding Pedersen

7 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Jordbrugenes økonomi Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Heltidsbedrifter Kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Planteavl Gartnerier Deltidsbedrifter Familiens økonomi Tabelfortegnelse Tal for udvalgte EU-lande Materialeudvælgelse og beregningsmetoder Tabeller i Statistikbanken og detaljerede tabeller English summary Ordforklaring... 99

8 6 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Sammenfatning Årets resultater Blandt årets resultater er følgende: I 2013 opnåede jordbruget i Danmark det næsthøjeste driftsresultat siden finanskrisens start. Driftsresultatet blev kr., hvilket netop var tilstrækkeligt til at dække den beregnede ejeraflønning. Finansieringsomkostningerne har bidraget til det gode resultat med et fald på kr. til kr. pr. bedrift siden Der var samlet set bedrifter, hvilket er færre end for fem år siden bedrifter var omlagte økologiske landbrug, var gartnerier og resten var konventionelt drevne landbrug. I løbet af de seneste fem år er arealanvendelsen pr. bedrift steget med 3,8 ha til 81 ha, og antallet af dyreenheder pr. bedrift er steget med 9,7 til 71,7 som resultat af strukturudviklingen mod større enheder. Der var stor fremgang i forhold til 2012 i driftsresultatet for heltidsbedrifter med mælkeproduktion, mens der var tilbagegang for heltidsbedrifter med svin. For landbrug specialiseret i enten kvæg, svin eller planteavl gælder, at driftsresultatet i 2013 var højere ved konventionel end ved økologisk drift. For gartnerier halveredes driftsresultatet i gennemsnit for virksomheder med potteplanter til kr. Det var især store virksomheder, der havde dårligere resultater. Til gengæld mere end fordoblede gartnerier med grøntsager i væksthus eller på friland samt frugtplantager driftsresultatet til henholdsvis kr., kr. og kr. Bedrifter med pelsdyr havde det suverænt højeste driftsresultat på 3,3 mio. kr. pr. bedrift svarende til en afkastningsgrad på 14,6 pct. Imidlertid vil resultatet falde i 2014, da priserne på pelsskind foreløbig er halveret. Investeringer i jordbrugsaktiver udgjorde kr., hvilket var det højeste siden Af de samlede investeringer kunne 78 pct. dækkes af egenfinansiering, primært i form af overskud og afskrivninger. For den gennemsnitlige bedrift steg egenkapitalen til 6,1 mio. kr. efter hensættelser til udskudt skat. Da værdien af de samlede aktiver i selveje var 18,9 mio. kr. svarer det til en soliditetsgrad på 32 pct. Soliditeten er lavest på store intensive bedrifter med kvæg eller svin. Statistikkens indhold Data grundlag Regnskabsstatistikken viser de økonomiske resultater for dansk landbrug og gartneri. Årets resultat er beskrevet ved udtrykkene Driftsresultat, der er resultat af primær drift plus tilskud og minus finansiering og Driftsresultat efter ejeraflønning. Dertil kommer nøgletallene overskudsgrad og afkastningsgrad. Publikationen bygger på en årlig indsamling af regnskaber fra landbrugsbedrifter og gartnerier. Indsamlingen baserer sig på et EU-forordningsbestemt skema suppleret med enkelte oplysninger med særlig relevans for den nationale statistik. Der udarbejdes årligt en udvælgelsesplan til Kommissionen, der sikrer en repræsentativ stikprøve for forskellige størrelser og typer af bedrifter i Danmark.

9 Regnskabsstatistik for jordbrug Fakta om undersøgelsen Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 baserer sig på indberetninger af data fra udvalgte bedrifter af konventionelle og økologiske landbrug samt gartnerier. Statistikken dækker bedrifter med mindst 10 ha dyr ket areal eller en produktion svarende til et standard output på mindst euro, svarende til kr. Dataindsamlingen foretages i februar august. For hovedparten af bedrifterne opsamles data via en logning til landbrugets fælles regnskabssystem Ø90. Resultaterne er vægtede svarende til 100 pct. dækning af populationen inden for undersøgelsesområdet af landbrug og gartnerier i Danmark jf. Landbrugs- og gartneritællingen. Dataene opfylder Danmarks forpligtelse over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring og videregives til Kommissionen.

10 8 - Regnskabsstatistik for jordbrug Jordbrugenes økonomi 2013 Fald i driftsresultatet Driftsresultatet svarede til den beregnede ejeraflønning Dårligere bytteforhold, men lavere finansieringsomkostninger Mindre stigning i egenkapitalen Figur 1 For jordbruget som helhed var der et fald i driftsresultatet fra kr. i 2012 til kr. i 2013, men resultatet var fortsat højere end i de forudgående år, se figur 1. Det mindre driftsresultat pr. bedrift skyldes, at en stigning i driftsomkostninger på kr. mere end opvejede en stigning i bruttoudbytte ( kr.), generelle tilskud (8.000 kr.) og et fald i finansieringsomkostninger ( kr.). Driftsresultatet var lige nok til at dække familiens arbejdsindsats på timer. Driftsresultatet efter ejeraflønning med 187 kr. pr. time blev således kr., der teknisk set er det beløb, der er tilbage til at dække ejerens investerede kapital. Imidlertid var driftsresultatet før årene 2012 og 2013 mindre end den beregnede ejeraflønning. Faldet i driftsresultat hænger bl.a. sammen med prisforholdene, idet prisen på jordbrugsprodukter som helhed steg med 3 pct. fra 2012 til 2013, mens prisen på jordbrugets Forbrug og investeringer, dvs. ekskl. renter, steg med 4 pct. jf. Jordbrugets prisforhold Bytteforholdet blev således dårligere. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr. Faldet i finansieringsomkostninger skyldes primært lavere renteniveau, siden 2008 er nettorenteudgifterne faldet fra kr. til kr. trods stort set uændret gæld pr. bedrift, se figur 1. Værdien af aktiver i selveje steg med 0,4 mio. kr. til 18,9 mio. kr. i Samtidig steg gælden med 0,1 mio. kr. til 10,7 mio. kr. Egenkapitalen før hensættelser til udskudt skat steg til 8,2 mio. kr., se figur 1 og tabel 1.2. Hensættelser til udskudt skat var uændret 2,1 mio. kr. Aktiver i selveje og gæld ultimo året samt driftsresultat, jordbrug i alt 25 Aktiver og gæld, mio. kr. Driftsresultat, kr Aktiver i selveje Gæld Driftsresultat -600 Kilde: tabel 1.2 og Statistikbanken.dk Færre bedrifter Tre hoveddriftsformer i heltid og deltid Det samlede antal bedrifter i Danmark inden for denne statistiks undersøgelsesområde, dvs. mindst 10 ha dyrket areal eller Standard Output på euro, faldt med til Der var fald i antallet af både konventionelle og økologiske landbrug, samt i antallet af gartnerier. Nedgangen i antal bedrifter betød, at det dyrkede areal pr. bedrift steg med 2,3 ha til 81 ha, mens antal dyreenheder steg med 1,5 til 71,7. Regnskabsstatistikken er opdelt i tre hoveddriftsformer: konventionelt landbrug, økologisk landbrug og gartneri. Inden for hver af disse hoveddriftsformer er bedrifterne opdelt i heltids- og deltidsbedrifter. Heltidsbedrifterne, der omfatter langt

11 Regnskabsstatistik for jordbrug størstedelen af produktionen, er yderligere opdelt efter driftsform, som i nogle tilfælde også findes opdelt i størrelsesgrupper. Flest konventionelle landbrug Bedrifterne opdeles efter deres arbejdsforbrug i heltids- og deltidsbedrifter. Heltidsbedrifter har et årligt arbejdsforbrug på mindst timer, hvilket svarer til en 37 timers arbejdsuge. Af de bedrifter i 2013 var heltidsbedrifter og ca. 62 pct. eller var deltidsbedrifter. Et stort flertal i begge grupper var konventionelle landbrug. 1.1 Konventionelt landbrug Færre bedrifter Flere ejerformer Lavere driftsresultat pga. større driftsomkostninger Positivt driftsresultat efter ejeraflønning Figur 2 Statistikken for konventionelt landbrug dækkede i 2013 en population på bedrifter, hvilket var et fald på 899 bedrifter i forhold til Det dyrkede areal steg med 2,4 ha til 81,9 ha, mens antal dyrenheder (DE) ligeledes steg med 1,6 til 73,9 pr. bedrift. Af stikprøven på regnskaber var flertallet i personligt eje, mens 144 var drevet som interessentskaber og 32 havde anden ejerform, f.eks. A/S, ApS mv. Samtlige regnskaber var kalenderårsregnskaber med afslutning d. 31. december Driftsresultatet faldt med kr. til kr. Ændringen fremkom som følge af, at driftsomkostningerne steg med kr. samtidig med, at bruttoudbyttet steg med kr. Dertil bidrog det positivt, at finansieringsomkostningerne var kr. lavere i 2013, og generelle driftstilskud steg med kr., bl.a. som følge af større areal. Driftsresultatet kunne indeholde den beregnede ejeraflønning, og driftsresultat efter ejeraflønning var positivt med kr. Driftsresultat og investeringer i jordbrugsaktiver for alle konventionelle landbrug kr Investering, jordbrug Resultat af primær drift Driftsresultat Kilde: tabel 2.2 og Statistikbanken.dk Fem års udvikling I de seneste fem år har strukturudviklingen i det konventionelle landbrug været relativ svag. Bedrifterne er blevet færre og i gennemsnit lidt større, samtidig med at investeringerne i jordbrugsaktiver siden finanskrisen har været svagt stigende. Driftsresultatet har også overvejende været stigende. Driftsresultatet skal dække ejerens arbejde og investerede kapital og i 2012 og 2013 var resultatet for første gang i en årrække større end den beregnede ejeraflønning. Lavere finansieringsomkostninger har bidraget væsentligt, idet de er faldet med kr. til kr. fra 2009 kr. til 2013, selvom bedrifterne som nævnt er blevet lidt større i gennemsnit over perioden.

12 10 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Større investeringer, især i jord og bygninger Også investering i andre aktiver Mest egenfinansiering Tabel I Investeringer i jordbrugsaktiver var på kr. pr. bedrift i 2013 sammenlignet med kr. året før. Investeringer i fast ejendom i form af ejendomserhvervelse og investering i driftsbygninger steg med kr. til kr., mens investeringer i driftskapital faldt med kr. til kr., og næsten udelukkende bestod af investeringer i inventar. Investeringerne var på 1,2 mio. kr. i heltidsbedrifterne, men kun på kr. pr. deltidsbedrift. Udover investeringer i jordbrugsaktiver investerede konventionelle landbrugsbedrifter i gennemsnit kr. i andre materielle aktiver (fx sommerhus og bil), finansielle aktiver (f.eks. værdipapirer) og pensionsopsparing i Omtrent tre fjerdedele af de samlede investeringer blev finansieret med egne midler. Fremmedfinansieringen var på kr., hvoraf realkreditlån udgjorde kr. Hovedtal for konventionelt landbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 1,5 2,7 2,1 Soliditetsgrad efter hensættelser... 32,9 32,0 32,2 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde: tabel 2.1 og 2.2 samt Statistikbanken.dk pct. Højere værdi af aktiver Figur 3 Værdien af aktiverne var på 22,5 mio. kr. ved udgangen af 2013, hvilket var kr. mere end et år tidligere. Ændringen skyldes overvejende større værdi af jord. Kapitalændringer på aktiver i selveje, alle konventionelle landbrug 0,25 Mio. kr. pr. bedrift 0-0,25-0,5-0, Kilde: Detaljerede tabeller på

13 Regnskabsstatistik for jordbrug Lavere værdi af mælkekvote Lidt højere soliditetsgrad Kapitalændringerne på aktiver i selveje var i 2013 negativ med kr., hvilket næsten udelukkende kan henføres til lavere værdi af mælkekvoter i løbet af året. Mælkekvoterne ophører i 2015, og vil her være nedskrevet til nul. Set over den seneste fem års periode har der været betydelige kapitaltab i landbruget som følge af især lavere vurdering af jord, bygninger og mælkekvote, se figur 3. Gælden steg med kr. til 10,8 mio. kr. i gennemsnit i løbet af Egenkapitalen, som er beregnet efter fradrag af hensættelser til udskudt skat på 2,2 mio. kr., var på 6,2 mio. kr. Soliditetsgraden var hermed på 32,2 pct., hvilket er 0,2 procentpoint højere end ét år tidligere. 1.2 Økologisk landbrug Mange deltidslandmænd blandt økologerne Tabel II Statistikken for økologiske bedrifter dækker landbrug, der er fuldt omlagt til økologi. Populationen af økologiske bedrifter faldt med 25 til bedrifter i Der var både et mindre fald i antal heltidsbedrifter på fire til 633 bedrifter, og for deltidsbedrifter på 21 til 885 bedrifter. For heltidsbedrifterne er 372 klassificeret som mælkeproducenter, 87 som planteproducenter og 29 som svineproducenter. Der indgår 203 regnskaber i stikprøven, hvoraf 16 er fra bedrifter, som er drevet som interessentskab eller i anden selskabsform. Hovedtal for økologiske landbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 1,4 1,6 1,4 Soliditetsgrad efter hensættelser... 29,6 25,4 29,2 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde:Tabel 2.1 og 2.2 samt Statistikbanken.dk pct. Færre dyreenheder pr. bedrift som følge af færre bedrifter med malkekvæg Kvæg dominerer bruttoudbyttet Lavere finansieringsomkostninger Bedrifterne dyrkede i gennemsnit 1 ha mere i 2013 end året før. Samtidig faldt det gennemsnitlige antal dyreenheder fra 83 til 80, se tabel II. Det hænger sammen med, at førnævnte tilbagegang i antallet af økologiske bedrifter på 25 bedrifter overvejende er sket for bedrifter med malkekvæg, som der er blevet 21 færre af fra 2012 til Såvel bruttoudbytte som driftsomkostninger steg i 2013, men driftsomkostningerne steg mest. Af det samlede bruttoudbytte for økologiske landbrug udgjorde udbytte fra kvæg og grovfoderproduktion tilsammen 65 pct., mens salgsafgrøder udgjorde 15 pct. og svin og fjerkræ udgjorde hver 5 pct, se figur 4. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr., mens generelle tilskud steg med kr. til kr. pr. bedrift. Resultatet var en stigning i driftsresultat på kr. pr. bedrift til kr. i Hermed afveg økologisk landbrug fra konventionelt landbrug, hvilket skyldtes, at 2013 var et godt år for malkekvæg, og at malkekvæg er dominerende blandt økologerne. Den beregnede

14 12 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 ejeraflønning var på kr., hvorefter driftsresultat efter ejeraflønning blev på kr., altså negativt som i de foregående år, se tabel II. Figur 4 Fordelingen af bruttoudbyttet i de økologiske bedrifter 2013 Andet 10 pct. Salgsafgrøder 15 pct. Fjerkræ 5 pct. Svin 5 pct. Grovfoder 15 pct. Kvæg 50 pct. Kilde: Tabel 2.1 Lavere investeringer Lavere soliditetsgrad Investeringer i jordbrugsaktiver var på kr. sammenlignet med kr. året før. Ændringen skyldes mindre ejendomserhvervelse og investering i driftsbygninger, mens investeringer i inventar til gengæld var større end i Der blev investeret kr. i aktiver uden for landbruget. Af de samlede investeringer blev godt 90 pct. egenfinansieret. Aktivernes værdi ved udgangen af 2013 var på 23,9 mio. kr., mens gælden var 11,3 mio. kr. Egenkapitalen efter hensættelser til udskudt skat var på 5,6 mio. kr. og soliditetsgraden 29 pct. 1.3 Gartneri Færre gartnerier Procentvis størst fald blandt grøntsagsgartnerierne Ændring i gartneriarealer og arealfordeling Økologer og selskaber blandt gartnerierne Statistikken for 2013 er baseret på 265 gartneriregnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerier. Antallet af gartnerier faldt med 7 pct. i forhold til Antal deltidsgartnerier faldt med 3 pct. til 366. Blandt heltidsgartnerierne var der fald i antallene for samtlige driftsformer, men procentvis var faldet størst blandt grøntsagsgartnerierne - både i væksthus og på friland, se tabel Nogle frilandsvirksomheder skifter mellem gartneri og landbrug pga. anvendelsen af arealerne de enkelte år, hvilket kan have haft indflydelse på udviklingen i antallet af frilandsgartnerier. Fra 2012 til 2013 steg de samlede danske arealer med frilandsgrøntsager og med frugt og bær lidt, mens øvrige arealer med gartneri på friland, dvs. planteskole samt blomster og blomsterløg, faldt. Blandt de 265 gartneriregnskaber, der blev anvendt i statistikken, kom 14 fra gartnerier med økologisk produktion. Blandt disse var der flest frilandsgartnerier. Langt hovedparten af de 265 regnskaber var for kalenderåret 2013, men 33 havde ultimostatus på andre tidspunkter i løbet af 2013, heraf de fleste 30/6. Flertallet blandt de 33 var drevet som aktie- eller anpartsselskaber. I alt var 73 af de 265 gartnerier drevet som selskaber, og 20 som interessentskab mv.

15 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel III Hovedtal for gartnerier Population, antal Frilandsgartneri, ha... 12,7 12,8 14,3 Væksthusgartneri, m kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkast 1 ningsgrad 2,0 2,2 2,6 Soliditetsgrad efter hensættelser... 37,0 38,7 41,7 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde:Tabel 2.1 og 2.2 samt Statistikbanken.dk pct. Lidt større bruttoudbytte større driftsresultat Små kapitalændringer Figur 5 Bruttoudbyttet pr. gartneri var i 2013 på 4,5 mio. kr. eller 3 pct. mere end i Generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s enkeltbetalingsordning, var i 2013 på kr. sammenlignet med kr. i Driftsomkostningerne var på 4,0 mio. kr. eller godt 2 pct. mere end i 2012, og finansieringsomkostningerne var på kr. mod kr. i Driftsresultatet var herefter på kr. sammenlignet med kr. året før. Den beregnede ejeraflønning var på kr. og driftsresultat efter ejeraflønning dermed på kr. Der var næsten ingen kapitalgevinster eller tab på aktiverne i Egenkapitalen ved slutningen af året var på 5,1 mio. kr. efter modregning af hensættelser til udskudt skat på 1,3 mio. kr. Soliditetsgraden ved slutningen af året var 42 pct. Fordeling af bruttoudbyttet i en gennemsnitlig gartnerivirksomhed Planteskole 9 pct Andet 7 pct. Landbrug 3 pct. Frugt og bær 7 pct Potteplanter mv. 44 pct. Frilandsgrønsager 15 pct. Væksthusgrønsager 15 pct. Kilde: Detaljerede tabeller på

16 14 - Regnskabsstatistik for jordbrug Heltidsbedrifter Færre heltidsbedrifter Figur 6 Samlet set var der heltidsbedrifter i Danmark i 2013 sammenlignet med i Der var konventionelle heltidslandbrug, mens der var 633 økologiske landbrug og 747 gartnerier. I tabel IV samt figurerne 6 og 7 beskrives heltidslandbrug, mens heltidsgartnerierne er beskrevet i et separat afsnit. I figurerne 8 til 12 sammenlignes heltidsbedrifterne i de tre hoveddriftsformer. Aktiver i selveje, gæld og driftsresultat, heltidslandbrug 40 Aktiver og gæld, mio. kr. Driftsresultat, kr Aktiver i selveje Gæld Driftsresultat Kilde: Statistikbanken.dk Markant stigning i driftsresultat Tabel IV Driftsresultatet er steget markant de seneste fem år. Driftsresultatet faldt en smule fra 2012 til 2013, men var stadig knap 1,4 mio. kr. højere end i 2009, se figur 6. Værdien af aktiverne i selveje var 36 mio. kr. i 2013, samme niveau som i Gælden steg i samme periode med 2,4 mio til 23,2 mio. kr. begge dele mens bedrifterne i gennemsnit er blevet større. Egenkapitalen før hensatte forpligtigelser faldt således med 2,6 mio. kr. til 12,9 mio. kr. over fem år, hvor egenkapitalen før hensættelser fremgår som forskellen mellem aktiver i selveje og gæld. Hovedtal for heltidslandbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 2,4 3,6 3,1 Soliditetsgrad efter hensættelser 25,4 25,5 25,6 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde: Statistikbanken.dk pct.

17 Regnskabsstatistik for jordbrug Moderate kapitalændringer de senste to år Figur 7 Egenkapitalen påvirkes kraftigt af udviklingen i aktivernes værdi. Jorden udgør en stor del af aktivernes værdi i landbruget, og dens værdi er konjunkturafhængig. Værdien af mælkekvoterne har også ændret sig. Den årlige betydning af værdiændringen på aktiverne kan ses i figur 7. Fra 2009 til 2013 har der samlet set været et værditab på 5,8 mio. kr. pr. bedrift. I årene 2012 og 2013 har værditabet på aktiverne dog været moderat. Siden 2009 har der været anvendt handelspriser til at vurdere den faste ejendom, mens den tidligere var baseret på den offentlige vurdering. Kapitalændring på aktiver, heltidslandbrug 0,5 Mio. kr. 0-0,5-1 -1,5-2 -2, Kilde: Statistikbanken.dk I det følgende beskrives forskellene mellem konventionelle heltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug og heltidsgartnerier. Især sammenlignes landbrug og gartneri, mens de to typer landbrug også sammenlignes i afsnittene om de enkelte driftsformer i landbruget. Figur 8 Bruttoudbytte, tilskud og omkostninger for de tre hoveddriftsformer. Heltidsbedrifter Mio. kr. Bruttoudbytte Generelle tilskud Driftsomk. Finansieringsomk. 0 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.1 og 3.2 Bruttoudbytte og driftsresultat var i 2013 størst i konventionelle landbrug Bruttoudbyttet pr. heltidsbedrift varierede fra 5,4 mio. kr. for de økologiske landbrug, til 6,6 mio. kr. for de konventionelle landbrug, mens det var knap 6,6 mio. kr. for gartnerierne. De generelle tilskud var med kr. størst for de økologiske landbrug, og mindst, med kr., i gartnerierne. De konventionelle heltidsbedrifter modtog i gennemsnit kr. i generelle tilskud. I figur 8 svarer forskel-

18 16 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 len mellem søjlerne til driftsresultatet. Driftsresultatet var, i 2013, klart størst for de konventionelle landbrug med kr., mens det var kr. for gartnerierne, og kr. for økologerne. Driftsresultatet var større både for gartnerierne og de økologiske landbrug, mens det var mindre for de konventionelle landbrug sammenlignet med Figur 9 Aktiver og fremmedkapital. Heltidsbedrifter Mio. kr. Forpagtning Jordbrugsaktiver, selveje Andre aktiver Gæld Hensættelser Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.2 Aktiver og gæld størst i landbrugene Egenkapitalen er fratrukket hensættelser Værdien af aktiverne var hhv. 43,7 og 43,9 mio. kr. for de konventionelle og økologiske landbrug, mens aktiverne i et gennemsnitlig gartneri var 17,4 mio. kr. En vigtig forskel mellem driftstyperne findes i jordarealerne. Konventionelle og økologiske landbrug dyrkede i gennemsnit 162 og 194 ha, mens gartnerierne kun anvendte 37 ha. Gælden er samtidig også større i landbrugene end i gartnerierne, hvilket især er opstået i forbindelse med køb af aktiver. Den større gæld medfører, at finansieringsomkostningerne er større i landbruget end i gartnerierne. Også egenkapitalen er større i landbrugene end i gartnerierne. Egenkapitalen fremgår i figur 9, som forskellen mellem de to søjler for hver gruppe. Hensættelserne er, som aktiver og gæld, noget større blandt landbrugene end blandt gartnerierne. Soliditetsgraden, som er egenkapitalen i pct. af de aktiver, der ikke er forpagtede, er ligeledes beregnet efter fradrag af hensættelser. Soliditetsgraden var på 37 pct. i gartnerierne, men kun hhv. 26 og 22 pct. i konventionelt og økologisk landbrug. Mest arbejde i gartnerierne, men mest kapital i landbrugene Lønomkostningerne i et gennemsnitligt gartneri er langt større end i et landbrug. Det fremgår af figur 10, at det skyldes langt flere lønnede arbejdstimer. Ejerfamiliens arbejdsindsats i bedriften er næsten ens i de tre driftsformer. Arbejdsindsatsen er således langt størst i gartnerierne, mens kapitalindsatsen er langt størst i landbrugene, dvs. gartneriproduktionen er den mest arbejdsintensive inden for jordbruget, mens landbrugsproduktionen er mest kapitalintensiv.

19 Regnskabsstatistik for jordbrug Figur 10 Arbejdsforbrug. Heltidsbedrifter Timer Ejerfamilien Lønnet arbejdskraft Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.1 Højest afkast i gartnerierne i 2013 Størst investeringer I konventionelt landbrug Figur 11 Afkastningsgraden varierede lidt mellem de tre hoveddriftsformer i 2013, idet den var på 3,1 pct. i konventionelle landbrug, 2 pct. i de økologiske landbrug og endelig 3,4 pct. i gartnerierne. Afkastningsgraden er det resultat, der efter aflønning af ejerfamilien er til overs til forrentning af jordbrugsaktiverne, målt i pct. af aktivernes værdi. Som det fremgår af figur 11, var investeringerne pr. konventionel bedrift mere end tre gange så store som hos gartnerierne i Økologiske landbrug investerede for omkring halvdelen af de konventionelle bedrifter. Også afskrivningerne var mindre hos gartnerierne, men ikke tilsvarende mindre. Nettoinvesteringerne, som vi definerer som investeringer i jordbrugsaktiver minus afskrivninger, svarer til forskellen mellem de blå og grønne søjler i figur 11. De er størst i de konventionelle landbrug, omkring nul hos de økologiske landbrug og negative hos gartnerierne. Det betyder, at der hos gartnerierne sker en nedslidning af produktionsapparatet. Ses investeringerne i forhold til sektoren som helhed, må der tages højde for afskrivninger også i de bedrifter, der ophører. Investeringer og afskrivninger i jordbrugsaktiver. Heltidsbedrifter kr. Investeringer Afskrivning Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.2

20 18 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Fald for konventionelt landbrug, men klart bedst driftsresultat i 2013 Figur 12 Driftsresultatet for konventionelt landbrug faldt lidt i 2013, men er steget meget kraftigt siden For økologisk landbrug og gartneri var udviklingen positiv fra 2012 til Som den eneste driftsform har gartnerierne haft et positivt driftsresultat i hele perioden fra 2009 til 2013, se figur 12. Udvikling i driftsresultat for heltidsbedrifterne i de tre hoveddriftsformer kr. Konventionelt landbrug Gartneri Økologisk landbrug -800 Kilde: tabel 3.2 og Statistikbanken.dk Kvæg Bedrifter med kvæg er i regnskabsstatistikken opdelt i to driftsformer: Malkekvæg og andet kvæg. Bedrifter med malkekvæg er kendetegnet ved, at de hovedsageligt er baseret på mælkeproduktion, mens bedrifter med andet kvæg hovedsageligt er baseret på kødproduktion. I statistikken muliggør materialet både opdeling mellem konventionel og økologisk kvæg, samt opdeling efter størrelse. Malkekvæg 11 pct. økologiske malkekvægsbedrifter Højere antal dyreenheder pr. ha for konventionelle bedrifter Bedre driftsresutat for konventionelle end økologer Antallet af malkekvægsbedrifter faldt med 133 til bedrifter i Der var 372 økologiske malkekvægsbedrifter, svarende til 11 pct. af det samlede antal bedrifter, mens der var konventionelle bedrifter. Antallet af årsdyr pr. bedrift samt arealanvendelsen steg både for de konventionelle og økologiske bedrifter. Strukturudviklingen fortsatte i 2013 med færre, men større bedrifter. En konventionel malkekvægsbedrift havde i gennemsnit 2,04 dyreenheder pr. ha i 2013, mens en tilsvarende økologisk bedrift havde 1,33 dyreenheder pr. ha. Udviklingen viser, at de konventionelle bedrifter havde 0,5 dyreenheder mere pr. ha i 2013 end 2009, mens økologerne kun øgede antallet af dyreenheder med 0,17 pr. ha i samme periode. For første gang i 6 år var driftsresultatet for de konventionelle malkekvægsbedrifter bedre end for de økologiske malkekvægsbedrifter. De konventionelle bedrifter mere end fordoblede deres resultat til kr., en stigning på kr. i forhold til Resultatet efter den beregnede ejeraflønning var dog stadig negativt med kr. For de økologiske bedrifter steg resultatet med kr. til kr., mens driftsresultatet efter ejeraflønning var kr.

21 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel V Hovedtal for malkekvægsbedrifter Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer årsdyr Ydelse, kg mælk/ko/år Mælkepris, øre/kg kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 1,8 2,1 2,6 2,4 2,1 2,4 Soliditetsgrad efter hensættelser 18,3 16,3 17,1 20,3 18,1 18,4 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde: tabel 5.1 og 5.2 samt Statistikbanken.dk pct. Højeste mælkepris siden 1990 Stigende foderomkostninger Faldende finansieringsomkostninger for både konventionelle og økologer Forbedret afkastningsgrad Større forskel mellem dårligste og bedste fjerdedel Bruttoudbyttet for de konventionelle malkekvægsbedrifter steg med 0,7 mio. kr. til 6,4 mio. kr. i 2013, hvoraf 77 pct. af det samlede bruttoudbytte stammede fra kvægproduktionen. De økologiske producenters bruttoudbytte var 6,8 mio. kr., en stigning på knap 0,6 mio. kr. Mælkeprisen var i 2013 den højeste siden 1990, se tabel ANI7 i statistikbanken. Den konventionelle mælkepris steg i forhold til 2012 med 35 øre pr. kg, mens den økologiske pris steg med 33 øre pr. kg. Denne prisstigning sammenholdt med flere køer pr. bedrift, og en højere ydelse pr. ko påvirkede bruttoudbyttet positivt. Driftsomkostningerne steg med kr. og kr. til henholdsvis 5,5 mio. kr. og 6 mio. kr. for de konventionelle og økologiske bedrifter. Større omkostninger til foder udgjorde 59 pct. og 62 pct. af den samlede stigning i omkostningerne for de konventionelle og økologiske bedrifter. Lønomkostningerne steg med lidt mere end 10 pct. for begge driftsformer. Finansieringsomkostningerne var faldende både for de konventionelle og økologiske bedrifter. De faldt med kr. til kr. for de konventionelle malkekvægsproducenter, mens finansieringsomkostningerne for økologerne var 1 mio. kr., et fald på kr. Udviklingen skyldtes for begge driftsformer lavere renteudgifter, mens økologernes forpagtningsomkostninger også var lavere. De konventionelle bedrifter modtog kr. i generelle driftstilskud, hvilket var på samme niveau som i Tilskuddene til økologerne steg med kr. til kr., hvilket både skyldtes flere dyrkede ha samt højere tilskud gennem landdistriktsmidler i forhold til Dertil kommer de miljøbetingede tilskud under bruttoudbyttet på kr. for økologerne og kr. for de konventionelle. De konventionelle bedrifter forbedrede deres afkastningsgrad med 0,5 procentpoint til 2,6 pct. mens økologernes afkastningsgrad var 2,4 pct. Det var en stigning på 0,3 procentpoint i forhold til Spændet i driftsresultatet mellem den bedste og dårligste fjerdedel af bedrifter blev i modsætning til de tidligere år, udvidet i Den dårligste fjerdedel forbedrede deres driftsresultat, men den bedste fjerdedel forbedrede deres driftsresultat endnu mere. Dette var gældende for både de konventionelle og økologiske bedrifter. For bedrifterne i den dårligste fjerdedel var driftsresultatet kr. og

22 20 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 kr. for henholdsvis de konventionelle og økologiske bedrifter. For bedrifterne i den bedste fjerdedel opnåede de konventionelle malkekvægsproducenter et driftsresultat på 1,5 mio. kr., mens de økologiske tjente 1,4 mio. kr., se figur 13. Figur 13 Driftsresultat for konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter, kvartilgrupper kr. Konventionelle Økologiske Kilde: Detaljerede tabeller 1. kvartilgruppe 2. kvartilgruppe 3. kvartilgruppe 4. kvartilgruppe Større egenfinansiering Højere soliditetsgrad Færre bedrifter med under 100 køer Driftsresultatet følger de konventionelle bedrifters størrelse Højere ydelse pr. ko på de største bedrifter De konventionelle malkekvægsbedrifter øgede deres investeringer med kr. til 1,1 mio. kr. Det var specielt investeringerne i fast ejendom, der steg i forhold til Overordnet set var de samlede investeringer for de konventionelle bedrifter i 2013 på niveau med i Investeringerne foretaget af de økologiske malkekvægsbedrifter faldt med kr. til kr. Det var investeringerne i jordbrugsaktiver, der blev reduceret mest, mens investeringerne i andre materielle aktiver og finansielle aktiver steg. Egenfinansieringen steg med kr. til kr. for de konventionelle bedrifter, mens økologerne selv finansierede knap 1,1 mio. kr. af investeringerne. Økologernes egenfinansiering var højere end investeringerne, hvilket betød, at der blev afviklet gæld, både realkredit- og banklån. Fremmedfinansieringen for de konventionelle bedrifter var kr. Soliditetsgraden efter hensættelser steg med 0,8 og 0,3 procentpoint til henholdsvis 17 og 18 pct. for de konventionelle og økologiske bedrifter. I tabel VI og tabel 6.1 og 6.2 er malkekvægbesætningerne opdelt i tre størrelsesgrupper efter antal årskøer. Der bliver stadig færre bedrifter med under 100 køer, mens der bliver flere bedrifter med mindst 200 køer. For de konventionelle malkekvægbedrifter steg driftsresultatet med størrelsen af bedrifterne i modsætning til året før, hvor de mindste bedrifter opnåede det højeste driftsresultat. For de økologiske bedrifter var det bedrifterne med mellem 100 og 199 køer, som opnåede det højeste driftsresultat, mens bedrifterne med mindst 200 køer havde et lidt lavere driftsresultat. Interessant var det, at driftsresultatet for de konventionelle bedrifter med mindst 200 køer var højere end for den samme gruppe af økologiske bedrifter, se figur 14. Det er ikke sket siden Det var især forskellen i omkostningerne, der medvirkede til, at de konventionelle bedrifter opnåede et højere driftsresultat end økologerne. Der var meget stor forskel på ydelsen pr. ko i de tre størrelsesgrupper. En gennemsnitlig konventionel ko på en bedrift med mindst 200 årskøer producerede årligt kg mælk, mens en gennemsnitlig ko fra en bedrift med mindre end 100 årskøer producerede kg. Det giver en forskel på kg pr. ko. For økologernes

23 Regnskabsstatistik for jordbrug vedkommende var differencen 932 kg i gennemsnitlig ydelse mellem bedrifterne med under 100 køer og med mindst 200 årskøer. Tabel VI Hovedtal for malkekvægsbedrifter - fordelt på bedriftsstørrelse Konventionel Økologisk Bedriftsstørrelse, antal årskøer Under Under Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer årskøer, antal Ydelse, kg mælk/ko/år Mælkepris, øre/kg kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 0,3 2,2 3,3 0,3 2,5 2,7 Soliditetsgrad efter hensættelser 43,7 16,4 10,8 31,5 20,8 12,2 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde: tabel 6.1 og tabel 6.2 samt Statistikbanken.dk pct. Lav soliditet på store malkekvægbedrifter Figur 14 Egenkapitalen for de mindste og de største konventionelle malkekvægsbedrifter var ved udgangen af 2013 på næsten samme niveau omkring 6 mio. kr. Dette betyder, at der var en betydelig forskel i soliditeten efter hensættelser, hvor bedrifterne med under 100 køer havde en soliditetsgrad på 44 pct., mens den var 11 pct. for bedrifter med mindst 200 køer. De mindste konventionelle bedrifter havde en højere soliditetsgrad end de tilsvarende økologiske bedrifter, mens billedet var modsat for de 2 andre størrelsesgrupper. Driftsresultat, malkekvægsbedrifter - fordelt efter antal årskøer kr. Konventionelle Økologiske Kilde: tabel 6.2 under Alle Positivt driftsresultat efter ejeraflønning for halvdelen af størrelsesgrupperne Driftsresultatet efter ejeraflønning var positivt for de økologiske bedrifter med mindst 100 køer, mens det kun var de konventionelle bedrifter med mindst 200 køer, som opnåede et positivt driftsresultat efter beregnet ejeraflønning i 2013 på kr. I 2012 var driftsresultatet efter ejeraflønning negativt for alle konventionelle og økologiske størrelsesgrupper af malkekvægsbedrifter.

24 22 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Nedslidning og gældsafvikling på bedrifter med under 200 køer Udviklingsstrategi på større kvægbedrifter Bedst afkast på den investerede kapital på store bedrifter Investeringerne i landbrugsaktiver i form af fast ejendom og driftskapital var mindre end afskrivningerne for både konventionelle og økologiske bedrifter med under 200 køer. Bedrifterne følger dermed en nedslidningsstrategi. Egenfinansieringen kunne mere end dække investeringerne, og der var dermed plads til afvikling af gæld. De økologiske bedrifter med under 200 køer afviklede mere gæld end de tilsvarende konventionelle bedrifter. For bedrifter med mindst 200 malkekøer oversteg investeringerne i jordbrugsaktiver afskrivningerne med 1,2 mio. kr. for konventionelle bedrifter og kr. for økologiske bedrifter. Fremmedfinansieringen faldt markant til 1 mio. kr. for de konventionelle bedrifter og kr. for de økologiske bedrifter. Afkastningsgraden var stigende med besætningsstørrelse. Bedrifterne med mindst 200 køer havde en afkastningsgrad på 3,3 pct. for konventionelle bedrifter og 2,7 pct. for de økologiske bedrifter. De mindste bedrifter havde den laveste afkastningsgrad på 0,3 pct. for både konventionelle og økologer, se tabel VI. Andet kvæg Flere dyreenheder på bedrifter med konventionelt andet kvæg Negativt driftsresultat for både konventionelle og økologer Faldende bruttoudbytte i 2013 Tabel VII Antallet af bedrifter med hovedvægt på andet kvæg (kødproduktion) faldt med 36 til 444 bedrifter i 2013, se tabel VII. De økologiske bedrifter havde i gennemsnit 50 dyreenheder, mens de konventionelle bedrifter i 2013 havde 92 dyreenheder. Driftsresultatet var negativt for både konventionelle og økologiske bedrifter med andet kvæg. Resultatet for de konventionelle bedrifter faldt med kr. til kr., mens resultatet for økologerne blev , et fald på kr. Bruttoudbyttet faldt henholdsvis med kr. til 2,8 mio. kr. og kr. til knap 1,6 mio. kr. for de konventionelle og økologiske bedrifter med andet kvæg. Bruttoudbyttet fra kvægproduktionen var, på basis af flere dyr, på samme niveau som året før for de konventionelle bedrifter, mens det faldt med kr. for de økologiske bedrifter. Hovedtal for bedrifter med andet kvæg Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad 1,2 1,4 0,3 0,3 0,2-0,7 Soliditetsgrad efter hensættelser 30,8 33,8 31,4 34,9 29,9 33,5 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde: tabel 7.1 og tabel 7.2 samt Statistikbanken.dk pct.

25 Regnskabsstatistik for jordbrug Uændrede driftsomkostninger for de økologiske bedrifter Figur 15 Driftsomkostningerne var næsten uændret 1,7 mio. kr. for de økologiske bedrifter, mens de steg med kr. til 2,9 mio. kr. for de konventionelle bedrifter. Det var især foderomkostningerne, der steg, hvilket skyldes stigningen i antallet af dyreenheder pr. bedrift. Resultatet af primær drift faldt med kr. for de konventionelle producenter af andet kvæg til kr., og kr. til kr. for de økologiske producenter af andet kvæg. Driftsresultat for andet kvæg kr Kilde: tabel 7.2 Konventionelle Økologiske Lavere finansieringsomkostninger for økologerne Negativ afkastningsgrad for økologerne i 2013 Soliditetsgrad højest for økologerne De konventionelles finansieringsomkostninger steg med kr. til kr. grundet højere renteudgifter. Bedrifterne var i gennemsnit større end året før, hvortil de øgede renteomkostninger kunne tilskrives. Tilsvarende var de økologiske bedrifter i gennemsnit mindre end i 2012, hvorfor finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr. For både de konventionelle og økologiske producenter af andet kvæg gælder, at driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning har været negativt i perioden Afkastningsgraden for de konventionelle bedrifter faldt med 1,1 procentpoint til 0,3 pct., mens økologernes afkastningsgrad var negativ med 0,7 pct. Soliditetsgraden efter hensatte forpligtigelser faldt med 2,4 procentpoint for de konventionelle kødproducenter til 31 pct., men soliditetsgraden for de økologiske bedrifter steg med 3,6 procentpoint til 33 pct. 2.2 Svin Færre konventionelle svinebedrifter i 2013 Statistik for økologisk svineproduktion siden 2011 Fald i driftsresultat både for de konventionelle og økologiske producenter Der var svinebedrifter i 2013, hvilket var et fald på 101 bedrifter i forhold til bedrifter var økologiske, hvilket var 1 mere end året før. De konventionelle bedrifter havde 320 dyreenheder, hvilket var det samme som i 2012, mens arealet blev øget til 168 ha. De økologiske bedrifter var mindre end året før. De havde i gennemsnit 160 dyrenheder, og dyrkede 183 ha, se tabel VIII. Statistikken for svin dækker både konventionelle og økologiske bedrifter. Den økologiske svineproduktion er ikke særlig udbredt, men stikprøven har siden 2011 været stor nok til, at der kan vises data for økologisk svineproduktion. Driftsresultatet for de konventionelle bedrifter faldt i gennemsnit med kr. til kr. Resultatet var dog bedre end i perioden Til sammenligning var resultatet for de økologiske svineproducenter kr., et fald på 1,4