Regnskabsstatistik for jordbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskabsstatistik for jordbrug"

Transkript

1 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013

2

3 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Accounts Statistics for Agriculture 2013

4 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag 60 Foto omslag: Imageselect Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave Pris 130 kr. inkl. 25 pct. moms, ekskl. espeditionsgebyr og forsendelse Kan købes på Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2014 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 viser regnskabsresultater for konventionelt og økologisk landbrug samt for gartneri. I 2013 opnåede jordbruget i Danmark det næsthøjeste driftsresultat siden finanskrisens start. Driftsresultatet blev kr., hvilket netop var tilstrækkeligt til at dække den beregnede ejeraflønning. Der var især fremgang for producenter af mælk, fjerkræ og grøntsager, mens der var tilbagegang for producenter af svin, konventionelle salgsafgrøder og potteplanter. Det markant bedste resultat opnåede bedrifter med pelsdyr med et gennemsnit på 3,3 mio. kr. I 2014 er prisen på pelsskind imidlertid foreløbig halveret. Publikationen indeholder et afsnit, hvor tal for Danmark sammenlignes med tal for andre EU-lande baseret på den af EU anvendte opdeling af bedrifterne, som på nogle områder er forskellig fra Danmarks Statistiks opdeling. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug og gartnerier. Regnskaberne er primært opsamlet fra landbrugets regnskabssystem Ø90, men også en række revisionskontorer har bidraget. Der rettes en tak til de medvirkende landbrug og gartnerier samt dem, der har indberettet regnskaberne. Bearbejdningen af regnskabsdata er foretaget af kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik. I findes tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Yderligere detaljerede tabeller findes på Det er muligt at få adgang til anonymiserede individdata til forskningsprojekter via Danmarks Statistiks forskerservice. Danmarks Statistik, november 2014 Jørgen Elmeskov Henrik Bolding Pedersen

6 Preface In Accounts Statistics 2013, the financial results from accounts of holdings with conventional or organic agriculture and holdings with horticulture are analyzed. In 2013, Danish agriculture had a net profit of DKK 255,000 per holding, which is the second largest net profit since the beginning of the financial crisis. This amount was just enough to cover the calculated family remuneration. Particularly holdings producing milk, poultry and vegetables had higher net profits than in 2012, while holdings with pigs, conventional field crops and with pot plants made lower net profits. The highest net profit was made by holdings with furred animals averaging a net profit of DKK 3.3 million per holding. In 2014, however, the price of furs has been halved. This publication includes a section in which figures for Danish agriculture are compared with those of some other EU countries (based on FADN data). The grouping of holdings in the EU data is different from that of the data from Statistics Denmark. The statistics are based on a sample of 1,961 holdings that are representative of a population of 31,505 holdings with agriculture and horticulture. The farm returns are collected primarily from the farmers accounting system Ø90, but a number of other firms of accountants have contributed as well. We thank the contributing farmers and accountants for their participation. Analysis of the accounting data was done at the Division of Food Industries at Statistics Denmark. In the database StatbankDenmark at time series for a number of groupings of holdings are available. Further details can be found at It is possible to get access to anonymized individual data for research projects. Statistics Denmark, November, 2014 Jørgen Elmeskov Henrik Bolding Pedersen

7 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Jordbrugenes økonomi Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Heltidsbedrifter Kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Planteavl Gartnerier Deltidsbedrifter Familiens økonomi Tabelfortegnelse Tal for udvalgte EU-lande Materialeudvælgelse og beregningsmetoder Tabeller i Statistikbanken og detaljerede tabeller English summary Ordforklaring... 99

8 6 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Sammenfatning Årets resultater Blandt årets resultater er følgende: I 2013 opnåede jordbruget i Danmark det næsthøjeste driftsresultat siden finanskrisens start. Driftsresultatet blev kr., hvilket netop var tilstrækkeligt til at dække den beregnede ejeraflønning. Finansieringsomkostningerne har bidraget til det gode resultat med et fald på kr. til kr. pr. bedrift siden Der var samlet set bedrifter, hvilket er færre end for fem år siden bedrifter var omlagte økologiske landbrug, var gartnerier og resten var konventionelt drevne landbrug. I løbet af de seneste fem år er arealanvendelsen pr. bedrift steget med 3,8 ha til 81 ha, og antallet af dyreenheder pr. bedrift er steget med 9,7 til 71,7 som resultat af strukturudviklingen mod større enheder. Der var stor fremgang i forhold til 2012 i driftsresultatet for heltidsbedrifter med mælkeproduktion, mens der var tilbagegang for heltidsbedrifter med svin. For landbrug specialiseret i enten kvæg, svin eller planteavl gælder, at driftsresultatet i 2013 var højere ved konventionel end ved økologisk drift. For gartnerier halveredes driftsresultatet i gennemsnit for virksomheder med potteplanter til kr. Det var især store virksomheder, der havde dårligere resultater. Til gengæld mere end fordoblede gartnerier med grøntsager i væksthus eller på friland samt frugtplantager driftsresultatet til henholdsvis kr., kr. og kr. Bedrifter med pelsdyr havde det suverænt højeste driftsresultat på 3,3 mio. kr. pr. bedrift svarende til en afkastningsgrad på 14,6 pct. Imidlertid vil resultatet falde i 2014, da priserne på pelsskind foreløbig er halveret. Investeringer i jordbrugsaktiver udgjorde kr., hvilket var det højeste siden Af de samlede investeringer kunne 78 pct. dækkes af egenfinansiering, primært i form af overskud og afskrivninger. For den gennemsnitlige bedrift steg egenkapitalen til 6,1 mio. kr. efter hensættelser til udskudt skat. Da værdien af de samlede aktiver i selveje var 18,9 mio. kr. svarer det til en soliditetsgrad på 32 pct. Soliditeten er lavest på store intensive bedrifter med kvæg eller svin. Statistikkens indhold Data grundlag Regnskabsstatistikken viser de økonomiske resultater for dansk landbrug og gartneri. Årets resultat er beskrevet ved udtrykkene Driftsresultat, der er resultat af primær drift plus tilskud og minus finansiering og Driftsresultat efter ejeraflønning. Dertil kommer nøgletallene overskudsgrad og afkastningsgrad. Publikationen bygger på en årlig indsamling af regnskaber fra landbrugsbedrifter og gartnerier. Indsamlingen baserer sig på et EU-forordningsbestemt skema suppleret med enkelte oplysninger med særlig relevans for den nationale statistik. Der udarbejdes årligt en udvælgelsesplan til Kommissionen, der sikrer en repræsentativ stikprøve for forskellige størrelser og typer af bedrifter i Danmark.

9 Regnskabsstatistik for jordbrug Fakta om undersøgelsen Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 baserer sig på indberetninger af data fra udvalgte bedrifter af konventionelle og økologiske landbrug samt gartnerier. Statistikken dækker bedrifter med mindst 10 ha dyr ket areal eller en produktion svarende til et standard output på mindst euro, svarende til kr. Dataindsamlingen foretages i februar august. For hovedparten af bedrifterne opsamles data via en logning til landbrugets fælles regnskabssystem Ø90. Resultaterne er vægtede svarende til 100 pct. dækning af populationen inden for undersøgelsesområdet af landbrug og gartnerier i Danmark jf. Landbrugs- og gartneritællingen. Dataene opfylder Danmarks forpligtelse over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring og videregives til Kommissionen.

10 8 - Regnskabsstatistik for jordbrug Jordbrugenes økonomi 2013 Fald i driftsresultatet Driftsresultatet svarede til den beregnede ejeraflønning Dårligere bytteforhold, men lavere finansieringsomkostninger Mindre stigning i egenkapitalen Figur 1 For jordbruget som helhed var der et fald i driftsresultatet fra kr. i 2012 til kr. i 2013, men resultatet var fortsat højere end i de forudgående år, se figur 1. Det mindre driftsresultat pr. bedrift skyldes, at en stigning i driftsomkostninger på kr. mere end opvejede en stigning i bruttoudbytte ( kr.), generelle tilskud (8.000 kr.) og et fald i finansieringsomkostninger ( kr.). Driftsresultatet var lige nok til at dække familiens arbejdsindsats på timer. Driftsresultatet efter ejeraflønning med 187 kr. pr. time blev således kr., der teknisk set er det beløb, der er tilbage til at dække ejerens investerede kapital. Imidlertid var driftsresultatet før årene 2012 og 2013 mindre end den beregnede ejeraflønning. Faldet i driftsresultat hænger bl.a. sammen med prisforholdene, idet prisen på jordbrugsprodukter som helhed steg med 3 pct. fra 2012 til 2013, mens prisen på jordbrugets Forbrug og investeringer, dvs. ekskl. renter, steg med 4 pct. jf. Jordbrugets prisforhold Bytteforholdet blev således dårligere. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr. Faldet i finansieringsomkostninger skyldes primært lavere renteniveau, siden 2008 er nettorenteudgifterne faldet fra kr. til kr. trods stort set uændret gæld pr. bedrift, se figur 1. Værdien af aktiver i selveje steg med 0,4 mio. kr. til 18,9 mio. kr. i Samtidig steg gælden med 0,1 mio. kr. til 10,7 mio. kr. Egenkapitalen før hensættelser til udskudt skat steg til 8,2 mio. kr., se figur 1 og tabel 1.2. Hensættelser til udskudt skat var uændret 2,1 mio. kr. Aktiver i selveje og gæld ultimo året samt driftsresultat, jordbrug i alt 25 Aktiver og gæld, mio. kr. Driftsresultat, kr Aktiver i selveje Gæld Driftsresultat -600 Kilde: tabel 1.2 og Statistikbanken.dk Færre bedrifter Tre hoveddriftsformer i heltid og deltid Det samlede antal bedrifter i Danmark inden for denne statistiks undersøgelsesområde, dvs. mindst 10 ha dyrket areal eller Standard Output på euro, faldt med til Der var fald i antallet af både konventionelle og økologiske landbrug, samt i antallet af gartnerier. Nedgangen i antal bedrifter betød, at det dyrkede areal pr. bedrift steg med 2,3 ha til 81 ha, mens antal dyreenheder steg med 1,5 til 71,7. Regnskabsstatistikken er opdelt i tre hoveddriftsformer: konventionelt landbrug, økologisk landbrug og gartneri. Inden for hver af disse hoveddriftsformer er bedrifterne opdelt i heltids- og deltidsbedrifter. Heltidsbedrifterne, der omfatter langt

11 Regnskabsstatistik for jordbrug størstedelen af produktionen, er yderligere opdelt efter driftsform, som i nogle tilfælde også findes opdelt i størrelsesgrupper. Flest konventionelle landbrug Bedrifterne opdeles efter deres arbejdsforbrug i heltids- og deltidsbedrifter. Heltidsbedrifter har et årligt arbejdsforbrug på mindst timer, hvilket svarer til en 37 timers arbejdsuge. Af de bedrifter i 2013 var heltidsbedrifter og ca. 62 pct. eller var deltidsbedrifter. Et stort flertal i begge grupper var konventionelle landbrug. 1.1 Konventionelt landbrug Færre bedrifter Flere ejerformer Lavere driftsresultat pga. større driftsomkostninger Positivt driftsresultat efter ejeraflønning Figur 2 Statistikken for konventionelt landbrug dækkede i 2013 en population på bedrifter, hvilket var et fald på 899 bedrifter i forhold til Det dyrkede areal steg med 2,4 ha til 81,9 ha, mens antal dyrenheder (DE) ligeledes steg med 1,6 til 73,9 pr. bedrift. Af stikprøven på regnskaber var flertallet i personligt eje, mens 144 var drevet som interessentskaber og 32 havde anden ejerform, f.eks. A/S, ApS mv. Samtlige regnskaber var kalenderårsregnskaber med afslutning d. 31. december Driftsresultatet faldt med kr. til kr. Ændringen fremkom som følge af, at driftsomkostningerne steg med kr. samtidig med, at bruttoudbyttet steg med kr. Dertil bidrog det positivt, at finansieringsomkostningerne var kr. lavere i 2013, og generelle driftstilskud steg med kr., bl.a. som følge af større areal. Driftsresultatet kunne indeholde den beregnede ejeraflønning, og driftsresultat efter ejeraflønning var positivt med kr. Driftsresultat og investeringer i jordbrugsaktiver for alle konventionelle landbrug kr Investering, jordbrug Resultat af primær drift Driftsresultat Kilde: tabel 2.2 og Statistikbanken.dk Fem års udvikling I de seneste fem år har strukturudviklingen i det konventionelle landbrug været relativ svag. Bedrifterne er blevet færre og i gennemsnit lidt større, samtidig med at investeringerne i jordbrugsaktiver siden finanskrisen har været svagt stigende. Driftsresultatet har også overvejende været stigende. Driftsresultatet skal dække ejerens arbejde og investerede kapital og i 2012 og 2013 var resultatet for første gang i en årrække større end den beregnede ejeraflønning. Lavere finansieringsomkostninger har bidraget væsentligt, idet de er faldet med kr. til kr. fra 2009 kr. til 2013, selvom bedrifterne som nævnt er blevet lidt større i gennemsnit over perioden.

12 10 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Større investeringer, især i jord og bygninger Også investering i andre aktiver Mest egenfinansiering Tabel I Investeringer i jordbrugsaktiver var på kr. pr. bedrift i 2013 sammenlignet med kr. året før. Investeringer i fast ejendom i form af ejendomserhvervelse og investering i driftsbygninger steg med kr. til kr., mens investeringer i driftskapital faldt med kr. til kr., og næsten udelukkende bestod af investeringer i inventar. Investeringerne var på 1,2 mio. kr. i heltidsbedrifterne, men kun på kr. pr. deltidsbedrift. Udover investeringer i jordbrugsaktiver investerede konventionelle landbrugsbedrifter i gennemsnit kr. i andre materielle aktiver (fx sommerhus og bil), finansielle aktiver (f.eks. værdipapirer) og pensionsopsparing i Omtrent tre fjerdedele af de samlede investeringer blev finansieret med egne midler. Fremmedfinansieringen var på kr., hvoraf realkreditlån udgjorde kr. Hovedtal for konventionelt landbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 1,5 2,7 2,1 Soliditetsgrad efter hensættelser... 32,9 32,0 32,2 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde: tabel 2.1 og 2.2 samt Statistikbanken.dk pct. Højere værdi af aktiver Figur 3 Værdien af aktiverne var på 22,5 mio. kr. ved udgangen af 2013, hvilket var kr. mere end et år tidligere. Ændringen skyldes overvejende større værdi af jord. Kapitalændringer på aktiver i selveje, alle konventionelle landbrug 0,25 Mio. kr. pr. bedrift 0-0,25-0,5-0, Kilde: Detaljerede tabeller på

13 Regnskabsstatistik for jordbrug Lavere værdi af mælkekvote Lidt højere soliditetsgrad Kapitalændringerne på aktiver i selveje var i 2013 negativ med kr., hvilket næsten udelukkende kan henføres til lavere værdi af mælkekvoter i løbet af året. Mælkekvoterne ophører i 2015, og vil her være nedskrevet til nul. Set over den seneste fem års periode har der været betydelige kapitaltab i landbruget som følge af især lavere vurdering af jord, bygninger og mælkekvote, se figur 3. Gælden steg med kr. til 10,8 mio. kr. i gennemsnit i løbet af Egenkapitalen, som er beregnet efter fradrag af hensættelser til udskudt skat på 2,2 mio. kr., var på 6,2 mio. kr. Soliditetsgraden var hermed på 32,2 pct., hvilket er 0,2 procentpoint højere end ét år tidligere. 1.2 Økologisk landbrug Mange deltidslandmænd blandt økologerne Tabel II Statistikken for økologiske bedrifter dækker landbrug, der er fuldt omlagt til økologi. Populationen af økologiske bedrifter faldt med 25 til bedrifter i Der var både et mindre fald i antal heltidsbedrifter på fire til 633 bedrifter, og for deltidsbedrifter på 21 til 885 bedrifter. For heltidsbedrifterne er 372 klassificeret som mælkeproducenter, 87 som planteproducenter og 29 som svineproducenter. Der indgår 203 regnskaber i stikprøven, hvoraf 16 er fra bedrifter, som er drevet som interessentskab eller i anden selskabsform. Hovedtal for økologiske landbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 1,4 1,6 1,4 Soliditetsgrad efter hensættelser... 29,6 25,4 29,2 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde:Tabel 2.1 og 2.2 samt Statistikbanken.dk pct. Færre dyreenheder pr. bedrift som følge af færre bedrifter med malkekvæg Kvæg dominerer bruttoudbyttet Lavere finansieringsomkostninger Bedrifterne dyrkede i gennemsnit 1 ha mere i 2013 end året før. Samtidig faldt det gennemsnitlige antal dyreenheder fra 83 til 80, se tabel II. Det hænger sammen med, at førnævnte tilbagegang i antallet af økologiske bedrifter på 25 bedrifter overvejende er sket for bedrifter med malkekvæg, som der er blevet 21 færre af fra 2012 til Såvel bruttoudbytte som driftsomkostninger steg i 2013, men driftsomkostningerne steg mest. Af det samlede bruttoudbytte for økologiske landbrug udgjorde udbytte fra kvæg og grovfoderproduktion tilsammen 65 pct., mens salgsafgrøder udgjorde 15 pct. og svin og fjerkræ udgjorde hver 5 pct, se figur 4. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr., mens generelle tilskud steg med kr. til kr. pr. bedrift. Resultatet var en stigning i driftsresultat på kr. pr. bedrift til kr. i Hermed afveg økologisk landbrug fra konventionelt landbrug, hvilket skyldtes, at 2013 var et godt år for malkekvæg, og at malkekvæg er dominerende blandt økologerne. Den beregnede

14 12 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 ejeraflønning var på kr., hvorefter driftsresultat efter ejeraflønning blev på kr., altså negativt som i de foregående år, se tabel II. Figur 4 Fordelingen af bruttoudbyttet i de økologiske bedrifter 2013 Andet 10 pct. Salgsafgrøder 15 pct. Fjerkræ 5 pct. Svin 5 pct. Grovfoder 15 pct. Kvæg 50 pct. Kilde: Tabel 2.1 Lavere investeringer Lavere soliditetsgrad Investeringer i jordbrugsaktiver var på kr. sammenlignet med kr. året før. Ændringen skyldes mindre ejendomserhvervelse og investering i driftsbygninger, mens investeringer i inventar til gengæld var større end i Der blev investeret kr. i aktiver uden for landbruget. Af de samlede investeringer blev godt 90 pct. egenfinansieret. Aktivernes værdi ved udgangen af 2013 var på 23,9 mio. kr., mens gælden var 11,3 mio. kr. Egenkapitalen efter hensættelser til udskudt skat var på 5,6 mio. kr. og soliditetsgraden 29 pct. 1.3 Gartneri Færre gartnerier Procentvis størst fald blandt grøntsagsgartnerierne Ændring i gartneriarealer og arealfordeling Økologer og selskaber blandt gartnerierne Statistikken for 2013 er baseret på 265 gartneriregnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerier. Antallet af gartnerier faldt med 7 pct. i forhold til Antal deltidsgartnerier faldt med 3 pct. til 366. Blandt heltidsgartnerierne var der fald i antallene for samtlige driftsformer, men procentvis var faldet størst blandt grøntsagsgartnerierne - både i væksthus og på friland, se tabel Nogle frilandsvirksomheder skifter mellem gartneri og landbrug pga. anvendelsen af arealerne de enkelte år, hvilket kan have haft indflydelse på udviklingen i antallet af frilandsgartnerier. Fra 2012 til 2013 steg de samlede danske arealer med frilandsgrøntsager og med frugt og bær lidt, mens øvrige arealer med gartneri på friland, dvs. planteskole samt blomster og blomsterløg, faldt. Blandt de 265 gartneriregnskaber, der blev anvendt i statistikken, kom 14 fra gartnerier med økologisk produktion. Blandt disse var der flest frilandsgartnerier. Langt hovedparten af de 265 regnskaber var for kalenderåret 2013, men 33 havde ultimostatus på andre tidspunkter i løbet af 2013, heraf de fleste 30/6. Flertallet blandt de 33 var drevet som aktie- eller anpartsselskaber. I alt var 73 af de 265 gartnerier drevet som selskaber, og 20 som interessentskab mv.

15 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel III Hovedtal for gartnerier Population, antal Frilandsgartneri, ha... 12,7 12,8 14,3 Væksthusgartneri, m kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkast 1 ningsgrad 2,0 2,2 2,6 Soliditetsgrad efter hensættelser... 37,0 38,7 41,7 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde:Tabel 2.1 og 2.2 samt Statistikbanken.dk pct. Lidt større bruttoudbytte større driftsresultat Små kapitalændringer Figur 5 Bruttoudbyttet pr. gartneri var i 2013 på 4,5 mio. kr. eller 3 pct. mere end i Generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s enkeltbetalingsordning, var i 2013 på kr. sammenlignet med kr. i Driftsomkostningerne var på 4,0 mio. kr. eller godt 2 pct. mere end i 2012, og finansieringsomkostningerne var på kr. mod kr. i Driftsresultatet var herefter på kr. sammenlignet med kr. året før. Den beregnede ejeraflønning var på kr. og driftsresultat efter ejeraflønning dermed på kr. Der var næsten ingen kapitalgevinster eller tab på aktiverne i Egenkapitalen ved slutningen af året var på 5,1 mio. kr. efter modregning af hensættelser til udskudt skat på 1,3 mio. kr. Soliditetsgraden ved slutningen af året var 42 pct. Fordeling af bruttoudbyttet i en gennemsnitlig gartnerivirksomhed Planteskole 9 pct Andet 7 pct. Landbrug 3 pct. Frugt og bær 7 pct Potteplanter mv. 44 pct. Frilandsgrønsager 15 pct. Væksthusgrønsager 15 pct. Kilde: Detaljerede tabeller på

16 14 - Regnskabsstatistik for jordbrug Heltidsbedrifter Færre heltidsbedrifter Figur 6 Samlet set var der heltidsbedrifter i Danmark i 2013 sammenlignet med i Der var konventionelle heltidslandbrug, mens der var 633 økologiske landbrug og 747 gartnerier. I tabel IV samt figurerne 6 og 7 beskrives heltidslandbrug, mens heltidsgartnerierne er beskrevet i et separat afsnit. I figurerne 8 til 12 sammenlignes heltidsbedrifterne i de tre hoveddriftsformer. Aktiver i selveje, gæld og driftsresultat, heltidslandbrug 40 Aktiver og gæld, mio. kr. Driftsresultat, kr Aktiver i selveje Gæld Driftsresultat Kilde: Statistikbanken.dk Markant stigning i driftsresultat Tabel IV Driftsresultatet er steget markant de seneste fem år. Driftsresultatet faldt en smule fra 2012 til 2013, men var stadig knap 1,4 mio. kr. højere end i 2009, se figur 6. Værdien af aktiverne i selveje var 36 mio. kr. i 2013, samme niveau som i Gælden steg i samme periode med 2,4 mio til 23,2 mio. kr. begge dele mens bedrifterne i gennemsnit er blevet større. Egenkapitalen før hensatte forpligtigelser faldt således med 2,6 mio. kr. til 12,9 mio. kr. over fem år, hvor egenkapitalen før hensættelser fremgår som forskellen mellem aktiver i selveje og gæld. Hovedtal for heltidslandbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 2,4 3,6 3,1 Soliditetsgrad efter hensættelser 25,4 25,5 25,6 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde: Statistikbanken.dk pct.

17 Regnskabsstatistik for jordbrug Moderate kapitalændringer de senste to år Figur 7 Egenkapitalen påvirkes kraftigt af udviklingen i aktivernes værdi. Jorden udgør en stor del af aktivernes værdi i landbruget, og dens værdi er konjunkturafhængig. Værdien af mælkekvoterne har også ændret sig. Den årlige betydning af værdiændringen på aktiverne kan ses i figur 7. Fra 2009 til 2013 har der samlet set været et værditab på 5,8 mio. kr. pr. bedrift. I årene 2012 og 2013 har værditabet på aktiverne dog været moderat. Siden 2009 har der været anvendt handelspriser til at vurdere den faste ejendom, mens den tidligere var baseret på den offentlige vurdering. Kapitalændring på aktiver, heltidslandbrug 0,5 Mio. kr. 0-0,5-1 -1,5-2 -2, Kilde: Statistikbanken.dk I det følgende beskrives forskellene mellem konventionelle heltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug og heltidsgartnerier. Især sammenlignes landbrug og gartneri, mens de to typer landbrug også sammenlignes i afsnittene om de enkelte driftsformer i landbruget. Figur 8 Bruttoudbytte, tilskud og omkostninger for de tre hoveddriftsformer. Heltidsbedrifter Mio. kr. Bruttoudbytte Generelle tilskud Driftsomk. Finansieringsomk. 0 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.1 og 3.2 Bruttoudbytte og driftsresultat var i 2013 størst i konventionelle landbrug Bruttoudbyttet pr. heltidsbedrift varierede fra 5,4 mio. kr. for de økologiske landbrug, til 6,6 mio. kr. for de konventionelle landbrug, mens det var knap 6,6 mio. kr. for gartnerierne. De generelle tilskud var med kr. størst for de økologiske landbrug, og mindst, med kr., i gartnerierne. De konventionelle heltidsbedrifter modtog i gennemsnit kr. i generelle tilskud. I figur 8 svarer forskel-

18 16 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 len mellem søjlerne til driftsresultatet. Driftsresultatet var, i 2013, klart størst for de konventionelle landbrug med kr., mens det var kr. for gartnerierne, og kr. for økologerne. Driftsresultatet var større både for gartnerierne og de økologiske landbrug, mens det var mindre for de konventionelle landbrug sammenlignet med Figur 9 Aktiver og fremmedkapital. Heltidsbedrifter Mio. kr. Forpagtning Jordbrugsaktiver, selveje Andre aktiver Gæld Hensættelser Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.2 Aktiver og gæld størst i landbrugene Egenkapitalen er fratrukket hensættelser Værdien af aktiverne var hhv. 43,7 og 43,9 mio. kr. for de konventionelle og økologiske landbrug, mens aktiverne i et gennemsnitlig gartneri var 17,4 mio. kr. En vigtig forskel mellem driftstyperne findes i jordarealerne. Konventionelle og økologiske landbrug dyrkede i gennemsnit 162 og 194 ha, mens gartnerierne kun anvendte 37 ha. Gælden er samtidig også større i landbrugene end i gartnerierne, hvilket især er opstået i forbindelse med køb af aktiver. Den større gæld medfører, at finansieringsomkostningerne er større i landbruget end i gartnerierne. Også egenkapitalen er større i landbrugene end i gartnerierne. Egenkapitalen fremgår i figur 9, som forskellen mellem de to søjler for hver gruppe. Hensættelserne er, som aktiver og gæld, noget større blandt landbrugene end blandt gartnerierne. Soliditetsgraden, som er egenkapitalen i pct. af de aktiver, der ikke er forpagtede, er ligeledes beregnet efter fradrag af hensættelser. Soliditetsgraden var på 37 pct. i gartnerierne, men kun hhv. 26 og 22 pct. i konventionelt og økologisk landbrug. Mest arbejde i gartnerierne, men mest kapital i landbrugene Lønomkostningerne i et gennemsnitligt gartneri er langt større end i et landbrug. Det fremgår af figur 10, at det skyldes langt flere lønnede arbejdstimer. Ejerfamiliens arbejdsindsats i bedriften er næsten ens i de tre driftsformer. Arbejdsindsatsen er således langt størst i gartnerierne, mens kapitalindsatsen er langt størst i landbrugene, dvs. gartneriproduktionen er den mest arbejdsintensive inden for jordbruget, mens landbrugsproduktionen er mest kapitalintensiv.

19 Regnskabsstatistik for jordbrug Figur 10 Arbejdsforbrug. Heltidsbedrifter Timer Ejerfamilien Lønnet arbejdskraft Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.1 Højest afkast i gartnerierne i 2013 Størst investeringer I konventionelt landbrug Figur 11 Afkastningsgraden varierede lidt mellem de tre hoveddriftsformer i 2013, idet den var på 3,1 pct. i konventionelle landbrug, 2 pct. i de økologiske landbrug og endelig 3,4 pct. i gartnerierne. Afkastningsgraden er det resultat, der efter aflønning af ejerfamilien er til overs til forrentning af jordbrugsaktiverne, målt i pct. af aktivernes værdi. Som det fremgår af figur 11, var investeringerne pr. konventionel bedrift mere end tre gange så store som hos gartnerierne i Økologiske landbrug investerede for omkring halvdelen af de konventionelle bedrifter. Også afskrivningerne var mindre hos gartnerierne, men ikke tilsvarende mindre. Nettoinvesteringerne, som vi definerer som investeringer i jordbrugsaktiver minus afskrivninger, svarer til forskellen mellem de blå og grønne søjler i figur 11. De er størst i de konventionelle landbrug, omkring nul hos de økologiske landbrug og negative hos gartnerierne. Det betyder, at der hos gartnerierne sker en nedslidning af produktionsapparatet. Ses investeringerne i forhold til sektoren som helhed, må der tages højde for afskrivninger også i de bedrifter, der ophører. Investeringer og afskrivninger i jordbrugsaktiver. Heltidsbedrifter kr. Investeringer Afskrivning Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.2

20 18 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Fald for konventionelt landbrug, men klart bedst driftsresultat i 2013 Figur 12 Driftsresultatet for konventionelt landbrug faldt lidt i 2013, men er steget meget kraftigt siden For økologisk landbrug og gartneri var udviklingen positiv fra 2012 til Som den eneste driftsform har gartnerierne haft et positivt driftsresultat i hele perioden fra 2009 til 2013, se figur 12. Udvikling i driftsresultat for heltidsbedrifterne i de tre hoveddriftsformer kr. Konventionelt landbrug Gartneri Økologisk landbrug -800 Kilde: tabel 3.2 og Statistikbanken.dk Kvæg Bedrifter med kvæg er i regnskabsstatistikken opdelt i to driftsformer: Malkekvæg og andet kvæg. Bedrifter med malkekvæg er kendetegnet ved, at de hovedsageligt er baseret på mælkeproduktion, mens bedrifter med andet kvæg hovedsageligt er baseret på kødproduktion. I statistikken muliggør materialet både opdeling mellem konventionel og økologisk kvæg, samt opdeling efter størrelse. Malkekvæg 11 pct. økologiske malkekvægsbedrifter Højere antal dyreenheder pr. ha for konventionelle bedrifter Bedre driftsresutat for konventionelle end økologer Antallet af malkekvægsbedrifter faldt med 133 til bedrifter i Der var 372 økologiske malkekvægsbedrifter, svarende til 11 pct. af det samlede antal bedrifter, mens der var konventionelle bedrifter. Antallet af årsdyr pr. bedrift samt arealanvendelsen steg både for de konventionelle og økologiske bedrifter. Strukturudviklingen fortsatte i 2013 med færre, men større bedrifter. En konventionel malkekvægsbedrift havde i gennemsnit 2,04 dyreenheder pr. ha i 2013, mens en tilsvarende økologisk bedrift havde 1,33 dyreenheder pr. ha. Udviklingen viser, at de konventionelle bedrifter havde 0,5 dyreenheder mere pr. ha i 2013 end 2009, mens økologerne kun øgede antallet af dyreenheder med 0,17 pr. ha i samme periode. For første gang i 6 år var driftsresultatet for de konventionelle malkekvægsbedrifter bedre end for de økologiske malkekvægsbedrifter. De konventionelle bedrifter mere end fordoblede deres resultat til kr., en stigning på kr. i forhold til Resultatet efter den beregnede ejeraflønning var dog stadig negativt med kr. For de økologiske bedrifter steg resultatet med kr. til kr., mens driftsresultatet efter ejeraflønning var kr.

21 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel V Hovedtal for malkekvægsbedrifter Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer årsdyr Ydelse, kg mælk/ko/år Mælkepris, øre/kg kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 1,8 2,1 2,6 2,4 2,1 2,4 Soliditetsgrad efter hensættelser 18,3 16,3 17,1 20,3 18,1 18,4 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde: tabel 5.1 og 5.2 samt Statistikbanken.dk pct. Højeste mælkepris siden 1990 Stigende foderomkostninger Faldende finansieringsomkostninger for både konventionelle og økologer Forbedret afkastningsgrad Større forskel mellem dårligste og bedste fjerdedel Bruttoudbyttet for de konventionelle malkekvægsbedrifter steg med 0,7 mio. kr. til 6,4 mio. kr. i 2013, hvoraf 77 pct. af det samlede bruttoudbytte stammede fra kvægproduktionen. De økologiske producenters bruttoudbytte var 6,8 mio. kr., en stigning på knap 0,6 mio. kr. Mælkeprisen var i 2013 den højeste siden 1990, se tabel ANI7 i statistikbanken. Den konventionelle mælkepris steg i forhold til 2012 med 35 øre pr. kg, mens den økologiske pris steg med 33 øre pr. kg. Denne prisstigning sammenholdt med flere køer pr. bedrift, og en højere ydelse pr. ko påvirkede bruttoudbyttet positivt. Driftsomkostningerne steg med kr. og kr. til henholdsvis 5,5 mio. kr. og 6 mio. kr. for de konventionelle og økologiske bedrifter. Større omkostninger til foder udgjorde 59 pct. og 62 pct. af den samlede stigning i omkostningerne for de konventionelle og økologiske bedrifter. Lønomkostningerne steg med lidt mere end 10 pct. for begge driftsformer. Finansieringsomkostningerne var faldende både for de konventionelle og økologiske bedrifter. De faldt med kr. til kr. for de konventionelle malkekvægsproducenter, mens finansieringsomkostningerne for økologerne var 1 mio. kr., et fald på kr. Udviklingen skyldtes for begge driftsformer lavere renteudgifter, mens økologernes forpagtningsomkostninger også var lavere. De konventionelle bedrifter modtog kr. i generelle driftstilskud, hvilket var på samme niveau som i Tilskuddene til økologerne steg med kr. til kr., hvilket både skyldtes flere dyrkede ha samt højere tilskud gennem landdistriktsmidler i forhold til Dertil kommer de miljøbetingede tilskud under bruttoudbyttet på kr. for økologerne og kr. for de konventionelle. De konventionelle bedrifter forbedrede deres afkastningsgrad med 0,5 procentpoint til 2,6 pct. mens økologernes afkastningsgrad var 2,4 pct. Det var en stigning på 0,3 procentpoint i forhold til Spændet i driftsresultatet mellem den bedste og dårligste fjerdedel af bedrifter blev i modsætning til de tidligere år, udvidet i Den dårligste fjerdedel forbedrede deres driftsresultat, men den bedste fjerdedel forbedrede deres driftsresultat endnu mere. Dette var gældende for både de konventionelle og økologiske bedrifter. For bedrifterne i den dårligste fjerdedel var driftsresultatet kr. og

22 20 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 kr. for henholdsvis de konventionelle og økologiske bedrifter. For bedrifterne i den bedste fjerdedel opnåede de konventionelle malkekvægsproducenter et driftsresultat på 1,5 mio. kr., mens de økologiske tjente 1,4 mio. kr., se figur 13. Figur 13 Driftsresultat for konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter, kvartilgrupper kr. Konventionelle Økologiske Kilde: Detaljerede tabeller 1. kvartilgruppe 2. kvartilgruppe 3. kvartilgruppe 4. kvartilgruppe Større egenfinansiering Højere soliditetsgrad Færre bedrifter med under 100 køer Driftsresultatet følger de konventionelle bedrifters størrelse Højere ydelse pr. ko på de største bedrifter De konventionelle malkekvægsbedrifter øgede deres investeringer med kr. til 1,1 mio. kr. Det var specielt investeringerne i fast ejendom, der steg i forhold til Overordnet set var de samlede investeringer for de konventionelle bedrifter i 2013 på niveau med i Investeringerne foretaget af de økologiske malkekvægsbedrifter faldt med kr. til kr. Det var investeringerne i jordbrugsaktiver, der blev reduceret mest, mens investeringerne i andre materielle aktiver og finansielle aktiver steg. Egenfinansieringen steg med kr. til kr. for de konventionelle bedrifter, mens økologerne selv finansierede knap 1,1 mio. kr. af investeringerne. Økologernes egenfinansiering var højere end investeringerne, hvilket betød, at der blev afviklet gæld, både realkredit- og banklån. Fremmedfinansieringen for de konventionelle bedrifter var kr. Soliditetsgraden efter hensættelser steg med 0,8 og 0,3 procentpoint til henholdsvis 17 og 18 pct. for de konventionelle og økologiske bedrifter. I tabel VI og tabel 6.1 og 6.2 er malkekvægbesætningerne opdelt i tre størrelsesgrupper efter antal årskøer. Der bliver stadig færre bedrifter med under 100 køer, mens der bliver flere bedrifter med mindst 200 køer. For de konventionelle malkekvægbedrifter steg driftsresultatet med størrelsen af bedrifterne i modsætning til året før, hvor de mindste bedrifter opnåede det højeste driftsresultat. For de økologiske bedrifter var det bedrifterne med mellem 100 og 199 køer, som opnåede det højeste driftsresultat, mens bedrifterne med mindst 200 køer havde et lidt lavere driftsresultat. Interessant var det, at driftsresultatet for de konventionelle bedrifter med mindst 200 køer var højere end for den samme gruppe af økologiske bedrifter, se figur 14. Det er ikke sket siden Det var især forskellen i omkostningerne, der medvirkede til, at de konventionelle bedrifter opnåede et højere driftsresultat end økologerne. Der var meget stor forskel på ydelsen pr. ko i de tre størrelsesgrupper. En gennemsnitlig konventionel ko på en bedrift med mindst 200 årskøer producerede årligt kg mælk, mens en gennemsnitlig ko fra en bedrift med mindre end 100 årskøer producerede kg. Det giver en forskel på kg pr. ko. For økologernes

23 Regnskabsstatistik for jordbrug vedkommende var differencen 932 kg i gennemsnitlig ydelse mellem bedrifterne med under 100 køer og med mindst 200 årskøer. Tabel VI Hovedtal for malkekvægsbedrifter - fordelt på bedriftsstørrelse Konventionel Økologisk Bedriftsstørrelse, antal årskøer Under Under Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer årskøer, antal Ydelse, kg mælk/ko/år Mælkepris, øre/kg kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 0,3 2,2 3,3 0,3 2,5 2,7 Soliditetsgrad efter hensættelser 43,7 16,4 10,8 31,5 20,8 12,2 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde: tabel 6.1 og tabel 6.2 samt Statistikbanken.dk pct. Lav soliditet på store malkekvægbedrifter Figur 14 Egenkapitalen for de mindste og de største konventionelle malkekvægsbedrifter var ved udgangen af 2013 på næsten samme niveau omkring 6 mio. kr. Dette betyder, at der var en betydelig forskel i soliditeten efter hensættelser, hvor bedrifterne med under 100 køer havde en soliditetsgrad på 44 pct., mens den var 11 pct. for bedrifter med mindst 200 køer. De mindste konventionelle bedrifter havde en højere soliditetsgrad end de tilsvarende økologiske bedrifter, mens billedet var modsat for de 2 andre størrelsesgrupper. Driftsresultat, malkekvægsbedrifter - fordelt efter antal årskøer kr. Konventionelle Økologiske Kilde: tabel 6.2 under Alle Positivt driftsresultat efter ejeraflønning for halvdelen af størrelsesgrupperne Driftsresultatet efter ejeraflønning var positivt for de økologiske bedrifter med mindst 100 køer, mens det kun var de konventionelle bedrifter med mindst 200 køer, som opnåede et positivt driftsresultat efter beregnet ejeraflønning i 2013 på kr. I 2012 var driftsresultatet efter ejeraflønning negativt for alle konventionelle og økologiske størrelsesgrupper af malkekvægsbedrifter.

24 22 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Nedslidning og gældsafvikling på bedrifter med under 200 køer Udviklingsstrategi på større kvægbedrifter Bedst afkast på den investerede kapital på store bedrifter Investeringerne i landbrugsaktiver i form af fast ejendom og driftskapital var mindre end afskrivningerne for både konventionelle og økologiske bedrifter med under 200 køer. Bedrifterne følger dermed en nedslidningsstrategi. Egenfinansieringen kunne mere end dække investeringerne, og der var dermed plads til afvikling af gæld. De økologiske bedrifter med under 200 køer afviklede mere gæld end de tilsvarende konventionelle bedrifter. For bedrifter med mindst 200 malkekøer oversteg investeringerne i jordbrugsaktiver afskrivningerne med 1,2 mio. kr. for konventionelle bedrifter og kr. for økologiske bedrifter. Fremmedfinansieringen faldt markant til 1 mio. kr. for de konventionelle bedrifter og kr. for de økologiske bedrifter. Afkastningsgraden var stigende med besætningsstørrelse. Bedrifterne med mindst 200 køer havde en afkastningsgrad på 3,3 pct. for konventionelle bedrifter og 2,7 pct. for de økologiske bedrifter. De mindste bedrifter havde den laveste afkastningsgrad på 0,3 pct. for både konventionelle og økologer, se tabel VI. Andet kvæg Flere dyreenheder på bedrifter med konventionelt andet kvæg Negativt driftsresultat for både konventionelle og økologer Faldende bruttoudbytte i 2013 Tabel VII Antallet af bedrifter med hovedvægt på andet kvæg (kødproduktion) faldt med 36 til 444 bedrifter i 2013, se tabel VII. De økologiske bedrifter havde i gennemsnit 50 dyreenheder, mens de konventionelle bedrifter i 2013 havde 92 dyreenheder. Driftsresultatet var negativt for både konventionelle og økologiske bedrifter med andet kvæg. Resultatet for de konventionelle bedrifter faldt med kr. til kr., mens resultatet for økologerne blev , et fald på kr. Bruttoudbyttet faldt henholdsvis med kr. til 2,8 mio. kr. og kr. til knap 1,6 mio. kr. for de konventionelle og økologiske bedrifter med andet kvæg. Bruttoudbyttet fra kvægproduktionen var, på basis af flere dyr, på samme niveau som året før for de konventionelle bedrifter, mens det faldt med kr. for de økologiske bedrifter. Hovedtal for bedrifter med andet kvæg Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad 1,2 1,4 0,3 0,3 0,2-0,7 Soliditetsgrad efter hensættelser 30,8 33,8 31,4 34,9 29,9 33,5 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud. Kilde: tabel 7.1 og tabel 7.2 samt Statistikbanken.dk pct.

25 Regnskabsstatistik for jordbrug Uændrede driftsomkostninger for de økologiske bedrifter Figur 15 Driftsomkostningerne var næsten uændret 1,7 mio. kr. for de økologiske bedrifter, mens de steg med kr. til 2,9 mio. kr. for de konventionelle bedrifter. Det var især foderomkostningerne, der steg, hvilket skyldes stigningen i antallet af dyreenheder pr. bedrift. Resultatet af primær drift faldt med kr. for de konventionelle producenter af andet kvæg til kr., og kr. til kr. for de økologiske producenter af andet kvæg. Driftsresultat for andet kvæg kr Kilde: tabel 7.2 Konventionelle Økologiske Lavere finansieringsomkostninger for økologerne Negativ afkastningsgrad for økologerne i 2013 Soliditetsgrad højest for økologerne De konventionelles finansieringsomkostninger steg med kr. til kr. grundet højere renteudgifter. Bedrifterne var i gennemsnit større end året før, hvortil de øgede renteomkostninger kunne tilskrives. Tilsvarende var de økologiske bedrifter i gennemsnit mindre end i 2012, hvorfor finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr. For både de konventionelle og økologiske producenter af andet kvæg gælder, at driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning har været negativt i perioden Afkastningsgraden for de konventionelle bedrifter faldt med 1,1 procentpoint til 0,3 pct., mens økologernes afkastningsgrad var negativ med 0,7 pct. Soliditetsgraden efter hensatte forpligtigelser faldt med 2,4 procentpoint for de konventionelle kødproducenter til 31 pct., men soliditetsgraden for de økologiske bedrifter steg med 3,6 procentpoint til 33 pct. 2.2 Svin Færre konventionelle svinebedrifter i 2013 Statistik for økologisk svineproduktion siden 2011 Fald i driftsresultat både for de konventionelle og økologiske producenter Der var svinebedrifter i 2013, hvilket var et fald på 101 bedrifter i forhold til bedrifter var økologiske, hvilket var 1 mere end året før. De konventionelle bedrifter havde 320 dyreenheder, hvilket var det samme som i 2012, mens arealet blev øget til 168 ha. De økologiske bedrifter var mindre end året før. De havde i gennemsnit 160 dyrenheder, og dyrkede 183 ha, se tabel VIII. Statistikken for svin dækker både konventionelle og økologiske bedrifter. Den økologiske svineproduktion er ikke særlig udbredt, men stikprøven har siden 2011 været stor nok til, at der kan vises data for økologisk svineproduktion. Driftsresultatet for de konventionelle bedrifter faldt i gennemsnit med kr. til kr. Resultatet var dog bedre end i perioden Til sammenligning var resultatet for de økologiske svineproducenter kr., et fald på 1,4

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Accounts Statistics for Agriculture 2012 Rettet 13. november 2013, i forhold til oprindelig version (13. november 2013). Fejl

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Accounts Statistics for Agriculture 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Udgivet af Danmarks Statistik November 2016 Foto

Læs mere

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Accounts Statistics for Agriculture 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2012 Oplag

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 26 Gartneriregnskabsstatistik 2005 Horticultural Account Statistics 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Account Statistics for Organic Farming 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 23 Gartneriregnskabsstatistik 2002 Horticultural Account Statistics 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Economics of Agricultural activities 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2011 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 22 Gartneriregnskabsstatistik 2001 Horticultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2009

Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Accounts Statistics for Horticulture 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 1 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Aquaculture Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 25 Gartneriregnskabsstatistik 2004 Horticultural Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for landbrug 2009

Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Accounts Statistics for Agriculture 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag:

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2008

Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Accounts Statistics for Horticulture 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag

Læs mere

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 4 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Aquaculture Account Statistics 2007 København 2008 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 FOI 1 Signatur- - Nul eller mindre

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 6 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Account Statistics for organic farming 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 86 Landbrugsregnskabsstatistik 2001 Agricultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 9 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Account Statistics for organic farming 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 3 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Aquaculture Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 167 Offentligt (01) Jordbruget i Danmark

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 167 Offentligt (01) Jordbruget i Danmark Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 167 Offentligt (01) Jordbruget i Danmark Jordbruget i Danmark TemaPubl 2014:1 Titel Jordbruget i Danmark Udgivet af Danmarks Statistik

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003 107. årgang ISBN 87-501-1271-6 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1344-5 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Økonomien i landbrugets produktionsgrene Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013 Economics of Agricultural activities 2013 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2013 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Tal om gartneriet 2015

Tal om gartneriet 2015 Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

Jordbruget i Danmark

Jordbruget i Danmark Jordbruget i Danmark Jordbruget i Danmark TemaPubl 2014:1 Titel Jordbruget i Danmark Udgivet af Danmarks Statistik Februar 2014 Foto: Imageselect Pdf-udgave: Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/jordbdk

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Fødevareøkonomisk Institut Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner København 2002 2 Materialeudvælgelse, beregningsmetoder og definitioner, FØI Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Økonomien i landbrugets produktionsgrene Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2012 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2012 Economics of Agricultural activities 2012 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2012 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Tal om gartneriet 2016

Tal om gartneriet 2016 Tal om gartneriet 2016 0 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion Antal bedrifter 2002 2005 2008 2011 2014 Væksthusproduktion i alt* 633 503 403 395 367 Grøntsager 182 142 107 93 79 Snitblomster

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

Statistikdokumentation for Regnskabsstatistik for jordbrug 2012

Statistikdokumentation for Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Statistikdokumentation for Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 1 / 14 1 Indledning Formålet med Regnskabsstatistik for jordbrug er at belyse økonomien i jordbruget, herunder økonomien i landbruget og

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere