FORORD. Karin Uhrenholt Projektleder og pennefører. Sprogcentret i Kalundborg SIK v/ skoleleder Irene Wiborg irene.wiborg@lof

Transkript

1

2 FORORD Denne bog er et produkt af et konkret projekt, som blev gennemført i det første halvår af 2013 i et samarbejde mellem Børnehuset Østgården og Kalundborg Sprogcenter. Udgangspunktet var bæredygtighed efter udspil (med tilhørende fondsmidler) fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Bogen er et forsøg på at beskrive et forløb på en lidt anderledes måde. En stor tak til pædagog Malene Ohlsson og områdeleder Lone Kongsted fra børnehaven + de dejlige unger for at lægge navn og krop til. Det samme til Johanne Kepp Knudsen, som gav en stor hånd med. Illustrationerne er lavet af kursist Arash Shoveiri de taler for sig selv! Pædagogisk har vi har haft både havde et danskfagligt og et naturvidenskabeligt fokus. Kursister med en naturvidenskabelig baggrund er blevet udvalgt til projektet fra sprogskolens side, mens børnehaven har valgt en gruppe børn, der stod lige før skolestart i 0. kl. Dette materiale er således rettet mod denne aldersgruppe og indskolingen i det hele taget. Projektets hovedindhold har været den industrielle symbiose i Kalundborg. Det er et emne, der kræver, at man som barn bliver taget meget ved hånden, og en evt. oplæsning kræver en del stop for uddybning og forklaring undervejs. I G+ cirklen BYEN I BØRNEHØJDE har vi lavet nogle billedserier, som man med fordel ville kunne se før en oplæsning - og evt, vende tilbage til. De kan findes på en G+ side, som vi oprettede i forbindelse med projektet. Denne har fungeret som et interaktivt forum - bl.a. brugt til at lægge diverse links og forslag ud til kursistgruppen og vice versa Dvs. det her er muligt at følge processen fra starten til evt. inspiration Hvis man enkeltperson eller institution er interesseret i at være i en cirkel med adgang til vores G+ konto er man højst velkommen. Henvendelse kan ske på kuhrenholt@gmail.com. Send en gmail, så bliver I straks draget ind i cirklen Områdeleder Lone Kongsted fra Børnehuset Østgården kan også kontaktes for yderligere information på lone.kongsted@kalundborg.dk Karin Uhrenholt Projektleder og pennefører Sprogcentret i Kalundborg SIK v/ skoleleder Irene Wiborg irene.wiborg@lof 2

3 BESØG I BØRNEHAVEN Sebastian kravler op i sit træ. Det er det højeste træ i børnehaven. Han elsker det træ og kravler op i det næsten hver dag. Han kan se en kirke, store huse, små huse og skibe i havnen. Han kan se marker med køer og veje med biler, cykler og mennesker, der skynder sig på fortovene. Træet gynger lidt og Sebastian synes, han har det som en fugl, og han basker lidt med den ene arm, mens han holder godt fast i trætoppen med den anden. Non, non, non lyder det pludseligt nede fra jorden, det er farligt jeg vil elpe dig. Sebastian kikker ned og ser en høj, mørkebrun mand stå med udbredte arme. Sebastian har aldrig den mand før, men han ser rar ud, og Sebastian vil gerne være en høflig dreng - han kravler nedad, så den fremmede mand kan hjælpe ham. Sebastian kommer sikkert nede på legepladsen, og manden ser stadig venlig og høj ud. Goddag, jeg hedder Sebastien, hvad hedder du? Sebastian siger Sebastian, og så kommer de begge to til at grine. 3

4 Vi er brodre siger Sebastien. Det forstår Sebastian ikke. Sebastien prøver igen navnbrodre. Sebastian forstår stadigvæk ikke, hvorfor snakker Sebastien mon så mærkeligt? Hvorfor snakker du mærkeligt?, spørger Sebastian Sebastien. Sebastien smiler og svarer: Det er fordi jeg kommer fra et andet land. Er du fra Afrika? Ja, siger Sebastien, men Afrika er ikke et land, der er mange lande i Afrika mit land hedder Rwanda. Nu husker Sebastian pludseligt, at børnehaven har inviteret gæster i dag. De kommer fra en skole har Lone sagt, og Sebastian har glædet sig, fordi han skal snart selv i skole. Men Sebastien er voksen, det er meget mystisk. Sebastian beslutter sig for at spørge. Hvor gammel er du? spørger han. 69 svarer Sebastien. Sebastians farmor er 62, og hun går i hvert fald ikke i skole. Jeg går i skole for at lære dansk, siger Sebastien. I Rwanda var jeg selv lærer - og skoleinspektør tilføjer han. Det eget mærkeligt at blive skoledreng igen - nogle gange er det meget svært og nogle gange sjovt. I dag er det sjovt, fordi vi må besøge jer! 4

5 I Rwanda er der også børnehaver og skoler, men der klatrer man ikke i træer og råber, når man leger. Man har en fin uniform på og man er aldrig uartig! siger Sebastien og blinker med det ene øje. Har du selv børn? spørger Sebastian Oh, ja svarer Sebastien jeg har 11 børn, men kun to bor i Danmark. Og jeg har 24 børnebørn. 3 i Danmark og 19 i forskellige lande f.eks. England og Frankrig Sebastian tænker på sin farmor. Hvis hun boede i Afrika, kunne han ikke besøge hende. Han kunne ikke gå tur med hendes hund, eller lave juleslik eller tage i Tivoli sammen med hende!. Men hvorfor bor du så ikke i Afrika mere? spørger Sebastian. Det er en lang historie, sukker Sebastien. Jeg var i fængsel i lang tid, og da jeg kom ud igen, var mit land blevet meget mærkeligt. Gamle venner og naboer kunne ikke lide hinanden mere, og alle gik rundt og fortalte løgne om hinanden det hele var så dumt, så dumt! Sebastian tænker på, om Sebastien var bankrøver, siden han skulle i fængsel. Måske har han haft nattøj på og en kugle om benet som hans marsvinsdukke hjemme på 5

6 værelset. Han kan ikke rigtigt lide at spørge, men til sidst kan ikke lade være mere. Nej, nej, siger Sebastien overrasket. Jeg var i fængsel, fordi der var krig. 6

7 Sebastian ville gerne have hørt noget mere om den krig, men nu kalder Malene, og Sebastians gruppe skal ind og møde de andre gæster. Sebastian tager Sebastien i hånden, og højt oppe kan han skimte Sebastiens rare ansigt. Inde i børnehaven venter de andre besøgende, som er Sebastiens skolekammerater. Velkommen til vores gæster fra sprogskolen, siger Lone. Det er Lone, der bestemmer i børnehaven. Hun har et fint kontor med mange tegninger, som børnene har givet hende. Hun har også et flot billede, hvor hun står sammen med Elvis og ser glad ud. Altså ikke helt Elvis men han ligner rigtig meget! Hvem er Elvis, har børnene spurgt hende. Elvis, Elvis er den bedste sanger, som nogensinde har levet på jorden, har Lone svaret, og så har hun spillet noget musik for dem, så de ikke har kunnet lade være med at danse! Lone skal læse mange papirer hver dag og betale mange regninger, men hun vil helst være sammen med børnene og de andre pædagoger, siger hun. Malene har givet gæsterne kaffe og te, og Sebastian kan høre, at hans kammerater også synes, det er mærkeligt, 7

8 at de voksne mennesker kommer fra en skole. Jeg ved godt, hvorfor I går i skole, det er fordi I kommer fra et andet land, og fordi I skal lære dansk. Det er helt rigtigt, siger en mand. han hedder Luka og kommer fra Congo. Jeg kommer også fra Congo, siger en ung dame. Hun er meget pæn. Vi er begge to flygtet, fordi, der er krig. Den unge dame, som hedder Diane, kan se på børnenes øjne, at de ikke kender Congo så godt, og hun forklarer, at landet ligger lige midt i Afrika Afrikas hjerte, siger hun. Sebastian tænker, at det er mærkeligt, at der er så meget krig i Afrika, men han vil vente med at spørge, for nu vil de andre gæster fortælle, hvor de kommer fra. Jeg er flygtning ligesom Luka og Diane, siger en mand med gråt hår. Han hedder Mohammed og er fra Syrien, hvor der også er krig. Jeg er gift med en mand fra Syrien, derfor har vi været nødt til at flygte, siger Ludmila. Ellers kommer jeg fra Moldovia, der er der heldigvis ikke krig. Ja, og jeg kommer fra Rumænien, som er nabo til Moldavia siger Hajnalka, jeg er kommet til 8

9 Danmark, fordi det er svært at finde et arbejde hjemme. Jeg vil også gerne se, hvordan man lever i andre lande jeg er nysgerrig. Det lyder sjovt, når Hajnalka siger det. Hun prøver et par gange nusseger, nusgeri nej altså, dansk er bare så svært, og vi håber I kan hjælpe os I er meget dygtige til dansk! Sebastian har aldrig tænkt på, at han er dygtig til dansk, det kommer bare ud af munden på ham. Sommetider lidt for højt mener Malene, som er hans pædagog. Lige nu snakker Sebastian i hvert fald ikke, han lytter til den næste gæst. Han hedder Arash. Han taler ikke så godt dansk endnu,, så hans lærer hjælper ham med at fortælle, at han kommer fra Iran. I Iran må man ikke sige eller skrive sin mening. Man må heller ikke lave sjove tegninger af dem, der bestemmer. Arash kom til at tegne en politiker, så han så rigtig fjollet ud. Politikeren blev sur og så skulle Arash i fængsel. Han skyndte sig at flygte ud af Iran, før politiet kunne fange ham, men han kunne ikke nå at få nogen ting med kun det tøj han havde på. Han kunne heller ikke nå at sige farvel sin mor og far og lillebror. Heldigvis kan han snakke med dem på internettet nu, fortæller 9

10 han. Arash siger, han er meget glad for at være i Danmark, fordi der er demokrati, og han kan tegne og male som han vil. Sebastien fortæller også sin historie, Sebastian er lidt stolt, fordi han allerede kender den. Alle synes, det er sjovt, at der nu er to sebastianner. Men nu er Sebastian efterhånden også blevet træt. Hans hoved er helt fuldt af alle de ting han har hørt. Nogle gange snakker gæsterne på engelsk eller fransk, og så må deres lærer oversætte for dem. Heldigvis siger Hajnalka på dansk, at de nok skal lave et stort kort, så man kan se, de kan se de lande, de kommer fra. Hun fortsætter: Nu har vi snakket meget om os selv, men vi vil jo også gerne vide, hvad I hedder? Børnene skynder sig at råbe deres navne oven i hinanden, men Malene hvisker én ad gangen! Og så siger de deres navne stille og roligt sådan da, for Pierre synes lige, han skal sige sit navn først, fordi det også lyder udenlandsk. Josianne smiler forsigtigt til Luka og Diane. Hendes familie 10

11 kommer nemlig også fra Congo, men hun taler selv mest dansk nu! Nu synes Sebastian, at hans hoved snurrer rundt som en vaskemaskine, og han håber, at det snart er frokost. Men så siger Ludmila. Vi har noget, vi vil spørge jer om: Hvad hedder jeres by? Kalundborg skråler børnene. Det er da et mærkeligt spørgsmål, tænker Sebastian. Tror de, vi er små babyer, der ikke kender til noget? Ludmila fortsætter. Ved I også, hvad en fabrik er?. Der er mange fingre i vejret. En fabrik laver ting f.eks legetøj svarer Jonas. Ja, siger Ludmila, ved I så, om der er fabrikker i Kalundborg? Her skynder Sebastian sig, at række fingeren op, fordi han kan se mange fabrikker med store skorstene fra sin trætop. Hans far har også fortalt ham om det, når han har kørt Sebastian til fodbold. Han tror nu ikke, der nogen af dem, der laver legetøj! Ved I også, at fabrikkerne i Kalundborg er berømte i hele verden? spørger Hajnalka. Nej, det er der sådan set ikke nogen, der ved noget om. Sebastian ved, at Ronaldo er berømt i hele verden, men en fabrik??? 11

12 Ja, siger Hajnalka, de er verdensmestre i at hjælpe hinanden, og hver uge kommer der mennesker fra alle mulige lande for at lære om det. Det hedder in-du-striel sym-bi-ose. Det lyder meget mærkeligt, og nu er Sebastian ved at være rigtig træt i hovedet. Det er strengt at høre på mennesker, der ikke taler så godt dansk, og nu kommer de også med mærkelige ord! Hajnalka og Ludmila kan også mærke, at alle er trætte, så de har gjort en film parat, som man lige kan nå at se før frokost. Filmen hedder Zebraen Ziggy, og den handler om en lille zebra, som har så mange lopper, at den hele tiden må klø sig. Heldigvis kommer der en fugl og spiser lopperne, og Ziggy og fuglen bliver de bedste venner. Det er en sjov film, selv om Sebastian aldrig har set zebraer ved Kalundborgs fabrikker! Er der zebraer i dit land Sebastien?, spørger Malene. Oh, ja mange, og de har alle sammen en lille fugl, der hjælper dem Også i Congo, siger Luka og Diane, men ikke i de store byer, hvor vi kommer fra! Hajnalka og Ludmila pakker computeren sammen - gæsterne skal hjem. 12

13 Før de går, siger de mange tak for en spændende dag, og de inviterer børnene til at besøge sprogskolen. Det er ikke hele børnehaven, der skal med, kun den ældste gruppe, som skal i 0. klasse efter sommerferien. PÅ SPROGSKOLEN Den næste uge går de ned til sprogskolen. På vej til skolen, spørger Hjalte Malene, om der er en legeplads der. Det mener Malene nu ikke, men det vil de snart finde ud af. På sprogskolen er der en parkeringsplads med mange biler - men ingen legeplads. Efter de er kommet ind i skolen, kan Hjalte godt forstå, hvorfor der ikke er nogen gynger og legehuse udenfor. Deres nye venner står ved døren og hilser velkommen, og der er kun voksne mennesker indenfor. De kigger nysgerrigt på gæsterne. Det er ikke hver dag, der er børn på sprogskolen! Det ser ud til, at der er frikvarter nu. Der er nogen, der står og drikker kaffe. Det lyder mærkeligt, når de snakker sammen, men de ser ud til at have det hyggeligt. 13

14 De kan også se en mand, der sidder og læser en bog i en sofa. Hjalte glæder sig til, at det bliver hans tur til at lære at læse. Ana, Ana, hører de pludselig Ayaz råbe. Han har fået øje på sin mor, som går på sprogskolen. Hun løber hen til ham og giver ham et stort knus. Børnehavebørnene skal være i et lokale for enden af gangen. Inde i lokalet skal de finde en god plads. Stolene er lidt høje, men det gør ikke noget. Så kan man svinge dejligt med benene! Velkommen i cinema nej, i biografen, siger Ludmilla. Hun har allerede tændt for et apparat, som lyser op på væggen. De skal selvfølgelig se filmen om zebraen Ziggy, som får hjælp af sin gode ven, den lille fugl. Og Ziggy hjælper jo også fuglen, fordi fuglen får mad, når den spiser Ziggys lopper, forklarer Hajnalka. Damir synes, det er sjovt at se film på sprogskolen.det er ligesom at være i biografen. Han spørger, om de skal se flere film. De andre børn vil også gerne se mere. 14

15 Heldigvis har Ludmila og Hajnalka en anden film om symbiose. Denne gang er det en flodhest, som også har en god fugleven, som kan spise dens lopper. Gad vide, hvordan lopper smager?, tænker Jonas Han bliver enig med sig selv om, at det har han ikke så meget lyst til at prøve, men han er jo heller ikke en fugl! Men han har prøvet at spise en myre, dengang han var lille, den smagte ikke så godt men en myresluger - den kan godt lide at suge dem op i sin lange støvsuger-snabel!, tænker han. Mens han sidder og drømmer er Johanne kommet rundt om skolebordene med nogle mandariner. Når I er færdige med at spise, skal vi se resten af skolen, siger Karin. Hun er lærer for deres nye venner, og hun siger, at de bare skal spørge, hvis der er noget, de gerne vil vide. Så går de går rundt på hele skolen. Fra et af lokalerne råber en lærer: Kom bare indenfor. Børnene er lidt generte, men de voksne smiler til dem, så de glemmer at de er på et fremmed sted. Kom her, siger en af kursisterne, for så skal jeg vise jer noget 15

16 Hun sidder med et stykke papir, hun har rykket ud af sit kladdehæfte. Hun folder først papiret en gang, så en gang mere og en gang mere. Til sidst har hun en lille frø. Hun trykker den på ryggen. Se den kan hoppe, siger hun. Børnene løber hen til hende. Også mig også mig, siger de. Den søde kursist, fortæller, at hun kommer fra Japan, og i Japan lærer alle børn at lave fine figurer i papir. Sådan er det også i Thailand, siger to andre damer. De hjælper også børnene med at folde papir, og til sidst siger alle børnene farvel og tak med en lille frø eller fugl eller blomst i hånden. Nu skal de tilbage til deres klasselokale. Børnene synes allerede, at de kender skolen meget bedre. Vi har jo lovet at fortælle mere om os selv, siger Hajnalka, mens hun finder et billede på computeren. På billedet kan man se en blå kugle. Efter et par sekunder, kan de godt se, at det er jorden. Jeg starter siger en mand, som de ikke lige kan huske, hvad hedder. Heldigvis siger han det selv igen. Det er mig, der er Luka, og jeg kommer herfra. Manden peger på kortet. Damir kan godt se, det er i Afrika. 16

17 Luka spørger, om de sidder godt, og alle børnene råber jaaah. Så fortæller han videre om sit land, som er lige så stort som hele Europa, og hvor der bor over 40 millioner mennesker. I Congo er der mange bjerge, hvor man finde f.eks. sølv, guld og diamanter. Er I så meget rige?, spørger Damir Nej, ikke rigtigt, siger Diane, som også kommer fra Congo. Andre lande og mennesker har tjent på vores guld. For os har det mest givet problemer, krig og slåskamp. Og forurening, tilføjer Luka. Når man skal udvinde guld, skal man bruge farlige kemikalier og meget vand, og det brugte vand forurener floderne og drikkevandet. Sådan er det også i mit land, siger Hajnalka. Hun peger på et land meget højere oppe på kortet. Det hedder Rumænien og er meget flot med bjerge, hvor der er bjørne og ulve og floder, hvor man kan fiske. Her er også mange metaller og mineraler, men de mennesker, der arbejder med at få dem ud af stenene, bliver tit syge og også dem, der bor i nærheden. Det er det samme i mit land, men vi er også naboer, siger Ludmila, mens hun peger på Moldovia. 17

18 Ved I forresten, hvad man bruger guld til?, spørger Malene. Ja, når man bliver gift, siger Caroline. Det er rigtigt, siger Malene, Når man bliver gift, får man en guldring. Og jeg har et hjerte af guld derhjemme, det fik jeg, da var lille, men jeg må kun få det på, når der er fest, siger Emma. Men man bruger ikke kun guld til smykker der er også guld i f.eks. mobiltelefoner, fjernsyn og computere, derfor skal verden bruge mere og mere guld, siger Luka. De kigger alle sammen hen på computeren på lærerens bord tænk, at der er guld i den! 18

19 Ja, den må man ikke bare smide væk, når den er blevet for gammel! siger Malene. Er der nogen, der ved, hvad man skal gøre ved sin gamle computer eller mobiltelefon? spørger hun så. Først kunne jeg nu godt tænke mig at få en mobiltelefon, før jeg kan smide den væk, tænker Hjalte, som længe har plaget sin far og mor om sådan én! Men han ved da godt, hvor man skal køre de ting hen, som man ikke selv kan bruge mere. Det har han tit gjort med sin far om lørdagen. Det er derude, hvor der også er gamle aviser. Og køleskabe, siger Jonas Ja, hvad hedder den nu? spørger Malene. Gen- gen- genbrugsstationen, finder de til sidst ud af sammen. Hm, der er ikke så meget guld i Rwanda, men der er gorillaer. De bor også oppe i bjergene, hvor der er dejlige træer med blade, som de kan spise. Sebastien peger på et lille land, der ligger ved siden af Congo. Der kommer mange turister fra hele verden for at se gorillaerne, fortæller han. Men turisterne skal være meget forsigtige, så de ikke forstyrrer dyrene. Der er ikke så mange gorillaer tilbage i verden. 19

20 Det er også fordi, der ikke er så meget skov mere. Mennesker skal bruge træet til at lave mad med. Nogle steder er man heldigvis begyndt at plante nye træer, så der stadigvæk kan være gorillaer i Rwanda i fremtiden. Det er lidt svært at fortælle alt dette, så Sebastien får sommetider hjælp fra sine kammerater og sine lærere. Jeg har hørt, at nogle familier er begyndt at bruge solkomfurer i Afrika, siger Karin. Det er rigtigt, siger Sebastien, men jeg har ikke selv prøvet det. Karin prøver at finde et billede på internettet, så alle kan se, hvordan et solkomfur ser ud. Hun finder et foto, der viser en stor rund blank skål på et stativ. Her fanger skålen solen inde i midten, og der bliver rigtig, rigtig varmt så varmt, at man kan lave suppe uden at bruge træ og uden at forurene med røg, siger Karin og peger på komfuret. Og ved I, hvem der har opfundet solkomfuret?, spørger hun. En opfinder foreslår Pierre. Ja, faktisk mange opfindere, siger Karin. Jeg har hørt, at det var en 7. klasse i Jylland, der fik den idé for 6 år siden. 20

21 De fik også en præmie i en opfinderkonkurrence, fortæller Karin. I dag er der over en million solkomfurer i hele verden. Men hvad med dig Mohammed? siger Karin, som igen har fundet verdenskortet frem. Mohammed går op til tavlen og viser sit land, som hedder Syrien. Vi har ikke guld og ikke gorillaer, men vi har dejlige frugter og grønsager f.eks. figener, appelsiner og oliven. Og så har vi mange smukke ting og huse fra gamle dage. Nogle af dem er over 2000 år gamle. Før kom der også mange turister til Syrien, men det gør de ikke mere, siger Mohammed trist. Nu er der nemlig krig, markerne og de gamle ting bliver ødelagt. Det er derfor jeg er i Danmark sammen med min familie. Ja, på vores skole har vi mange kursister fra Syrien, men over en million kan ikke komme væk og bor i flygtningelejre i Tyrkiet og andre nabolande, siger Karin. Jeg har set det i fjersynet. De bor i telte, og de har ikke ret meget tøj og mad, siger Emma. Og de fryser lige nu og har ingen medicin, siger Mohammed. 21

22 Ved I, hvad jeg også har hørt, siger Karin. Hvorfor hører du noget hele tiden?, spørger Pierre. Det er nok fordi, jeg har sådan nogle store ører!, svarer Karin og fortsætter: Jeg har hørt, at der er også nogle børn i København, der gerne vil hjælpe børnene fra Syrien. De har opfundet et tæppe med solceller. Det kan ligge ude i solen om dagen og solcellerne kan samle energi, som kan varme tæppet hele natten. Vil I gerne se en solcelle? spørger hun så og roder i sin kæmpestore taske. Hun trækker en flad kasse op, og ud af kassen haler hun gul slange af stof. På toppen af slangen er der noget sort plastic med grå striber under. De grå striber er solceller, forklarer hun, og de laver elektricitet, som kan få slangen til at lyse som en lampe. Hun prøver at tænde lampen, den lyser ikke, og børnene ser lidt skuffede ud. Hm, der er jo ikke så meget sol nede i tasken. Vi må hellere lægge lampen hen i vindueskarmen, og så prøver vi næste gang, I kommer, siger hun så. Mens Karin har snakket, har Emma tænkt, så hendes hoved er ved at eksplodere. Oj, hvor ville hun gerne opfinde noget, der kunne hjælpe børnene i Syrien. 22

23 Emma sidder og hiver lidt i sin hårbøjle. Det hjælper sommetider, når hun skal finde ud af noget. Heldigvis virker hendes findeudafbøjle også denne gang, for pludselig får hun en god idé Hvad nu, hvis man satte solceller på en hårbøjle, så kunne den suge solen om dagen og lyse om natten og så kunne børnene lave deres eget lys, så de kunne læse om aftenen? Emma har allerede selv lært alle bogstaverne i børnehaven, og kan næsten ikke vente til selv at kunne læse alting. De voksne synes, det er en fantastisk god idé, men Jonas spørger, hvad drengene så skal have på. Han vil i hvert fald ikke have sådan en bøjle på med sløjfer og sommerfugle. Emma bliver ked af det, for det har hun ikke lige tænkt på. Drengene kan da bare få en hat på, siger Caroline. Mener du en kasket, spørger Malene og tegner en kasket på tavlen. Hun tegner mere: Eller et svedebånd. Bruger man ikke sådan et til sport?, spørger hun ud i klassen. Jo, sådan én, synes drengene egentlig, er ret smart. Mohammed er glad for, at Emma og de andre børn tænker så meget på børnene i Syrien, og han siger, at sådan en sollampe måske også kan hjælpe, hvis man skal på toilettet 23

24 midt om natten. Mange familer skal dele et toilet, og nogle gange skal man gå langt for at tisse. Det er meget uhuggelig, siger Mohammed. Han må sige det sidste ord nogle gange, før de forstår, at han mener. uhyggeligt. Ja, nu må vi se, hvordan vi kan få den gode idé videre siger Karin. Måske kan vi lave vores egen lille fabrik. Nu mangler vi bare dig Arash, siger Karin. Arash kigger op fra sin plads, han har haft travlt. 24

25 Hvad laver du Arash?, spørger Damir. Jeg tegner jer, siger Arash. Alle børnene løber hen til Arash og kigger. Det er mig, siger Josiane og mig og mig. Det er et meget flot billede, er de enige om. Arash lægger blyanten og viser sit land på kortet. Mit land hedder Iran og det er et meget stort land. Nogle steder er der meget varmt, og nogle steder meget koldt. Jeg kommer fra en by, der hedder Teheran, hvor der bor 7 millioner mennesker. I Iran laver man de smukkeste tæpper i hele verden, siger Arash. Det har man gjort i mere end tusinde år. Arash går hen til computeren og finder nogle billeder på internettet. På det første ser man nogle børn, der sidder ved en stor væv. Det er forbudt nu, siger Arash og finder et nyt billede, hvor det er voksne mennesker, der væver. I dag skal man være 15 år, før man må lave tæpper, men nogle steder, arbejder børnene alligevel. De er dygtige til at lave tæpper, fordi de har sådan nogle små fingre og friske øjne. Der er også børn på 5-6 år, der arbejder hele dagen. Det kan tage et helt år at lave sådan et stort tæppe. 25

26 Det er svært for Arash at fortælle alt dette på dansk, og han må have hjælp af Karin for at børnene kan forstå, hvad han siger. Lærerne på sprogskolen kan forstå næsten alt, det er de vant til! Arash viser et billede af et tæppe med flotte farver og mønstre. Arash elsker flotte farver og mønstre, men han er ked af, at der er små børn, der ikke kan komme i børnehave og skole, fordi de skal arbejde. Nu har vi vist været næsten hele verden rundt, siger Karin. Næste gang gang, I kommer her, håber jeg, at vores sollampe lyser, og så vil jeg bede jer spise en masse appelsiner, citroner og grapefrugter og gemme deres skræller og kerner. Men det bliver først om 14 dage, fordi vi først skal besøge en bondegård sammen PERS GÅRD En dag siger Malene Husk, det er i morgen, vi skal besøge Pers gård. Hvem er Per, spørger Tiffany? Det er min far, siger Sofie. Hun er i praktik i børnehaven. Min far er landmand, han har 26

27 en lille gård. Hans gård er økologisk, ved I, hvad det betyder?, spørger Sofie. Ja, ja, siger Emma, hun kan næsten ikke vente. Det er, når det ikke er giftigt. Ja, man må ikke sprøjte med gift på planterne, hvis man har en økologisk gård - det er rigtig nok. Men hvorfor sprøjter man med gift nogen steder? Fordi der små dyr, som kan spise planterne, siger Hjalte. Og ukrudt, og ukrudt, råber Pierre, nu kan han ikke vente længere. Ha,ha, bang, bang, råber Pierre, de skyder planterne! Så bliver Kåre sur, nej de gør ej, de bruger en stor sprøjte ligesom ham der, siger han og peger op på en plakat med Ole Lukøje. Sprøjter Ole Lukøje med gift? spørger Tiffany med rystende stemme. Nej, nej skynder Malene sig at sige. Han hjælper med at sove, så der er kun søvn i hans sprøjte! Nu synes Kaare, han må blande sig. Han har siddet stille længe og har hørt på al deres vrøvl. Landmanden kører med traktor, og bagved traktoren er der en maskine med mange små huller. Han løber hen børnehavens bondegård og finder en legetøjstraktor og en ting mere, som godt kunne ligne en sprøjtemaskine. 27

28 Det er helt rigtigt, sådan én behøver min far ikke, men han har mange andre maskiner til f.eks. at så og høste dem skal I nok få lov at se, siger.. Det glæder Kåre sig meget til, for han elsker teknik, og han kender navnene på næsten alle biler og også på nogle traktorer og mejetærskere. De andre glæder sig mest til at se dyrene, og Sebastian tænker på, om Sebastien mon også kommer med. Det gør han, finder Sebastian ud af i næste øjeblik, for Lone fortæller, at alle skal mødes ude på gården næste dag. Per bor på Røsnæs, hans gård ligger langt ude på marken. Der er rigtig flot. De kan se to store skibe, som sejler ude på vandet. Hvor mon de kommer fra? tænker Sebastian. Diane fra sprogskolen ser også på skibene. Hun ser lidt trist ud. Måske vil hun gerne sejle hjem til sin familie, tænker Sebastian videre, men så ser han Karin komme gående med en plasticbeholder i hånden. Hvad skal du med den? spørger Josiane. Vi skal lave en stor prut! griner Karin. Man kan lave gas af gødning ja, altså af f.eks. kobæ. Gas kan man bruge til at varme huse, eller til at lave mad med Vi skal se, om vi kan låne noget fra Pers stald. 28

29 Det lyder temmelig skørt, synes Hjalte, men han håber, de kan lave en kæmpestor prut. Måske kan man høre den i hele i hele byen! Kan man også lave det af en hundepølle? spørger Jonas. Det mener Karin godt kan lade sig gøre. Ja, faktisk kan man lave biogas af rester af alle ting, som har levet engang f.eks æbleskrog og medisterpølse fortsætter hun. Ha, ha en levende medisterpølse. Det gad Hjalte godt se! Per kommer frem i døren på det pæne, gule stuehus. Velkommen til mit lille paradis, siger han Vi må hellere starte ude ved køerne. Han har en kæmpestor sutteflaske i den ene hånd. I en indhegning kan de se mange køer og en kalv, der drikker mælk fra sin mor, en anden kalv kommer løbende hen til Per og skubber til hans hånd med sutteflasken. Den tror, jeg er dens mor, siger Per og putter sutten ind i munden på kalven. En to - tre, så er mælken forsvundet. Så får du ikke mere for den 25-øre siger han til kalven og klør den bag øret. Kalven er ikke helt tilfreds og skubber til sin mor for at få mere. Dens rigtige mor kan ikke forstå, at den lille kalv er 29

30 dens barn, og den har slet ikke lyst til at passe den eller give den mad, forklarer Per. Kan jeg købe noget mælk af dig?, spørger Mohammed, han vil nemlig gerne lave sin egen ost, og det kan han kun lave med frisk mælk direkte fra køerne fortæller han. Hvorfor kan du ikke bare købe mælken i butikkerne ligesom min mor?, spørger Kåre Det er fordi, fordi, siger Mohammed, og så kan han ikke rigtigt komme videre. Mohammed kender alle ordene på arabisk og kurdisk, men mange gange kan han ikke finde det rigtige ord på dansk så bliver han meget træt i hovedet. Karin prøver at hjælpe ham. Tænker du på pasteuriseret og homogeniseret?, spørger hun. Mohammed ser lettet ud, og prøver at forklare, at pasteuriseret betyder mælken er opvarmet, så bakterierne dør, og at homogeniseret betyder, at de små fedtmolekyler i mælken er slået i stykker, så fløden ikke er samlet et sted. Bakterier har børnene lært om i børnehaven, og de husker de næsten altid til at vaske hænder, når de har været på wc og før de skal spise. 30

31 Men nu fortæller Mohammed, at der også findes gode bakterier f.eks. nede i maven, hvor de er med til at lave maden til benzin for kroppen og så er der altså dem, der hjælper med at lave en god ost. Men mollekullerne bliver vi vist nødt til at snakke mere om hjemme på skolen, siger Mohammed, som efterhånden ser rigtig, rigtig træt ud. Per har desværrre ikke noget mælk at sælge, hans køer er ammekøer, og al mælken går til kalvene. Hvordan tjener du så penge?, spørger Damir. Hm, ja, når kalvene er blevet store, bliver de slagtet og solgt som oksekød, så I kan få oksesteg, spagettisovs og burgere. Også den lille kalv, der tror, du er dens mor? spørger Tiffany med tårer i øjnene. Ja, også den, men det ved den heldigvis ikke. Den er glad for sit liv, selvom det ikke er så langt! Per kan godt se, at Tiffany har brug for at blive trøstet lidt mere, og han fortsætter: Mine dyr skal have det godt, det tænker jeg altid på. Og før jeg blev pensionist, arbejdede jeg også som lærer på en skole. Jeg kunne ikke have malkekøer, fordi det tager rigtig meget tid at malke og fodre dem om morgenen og om aftenen. Men jeg har altid haft tid til at have høns, skal vi ikke kikke på dem nu? 31

32 Per viser hen til hønsegården, hvor hønsene har travlt med at tage støvbad og pikke i jorden efter insekter. De spiser også af noget ukrudt, som Per har lagt ind til dem. Hønsene laver mange klatter, og Per siger, at de klatter er den mest fantastiske gødning til drivhuset. Han viser med armene, hvor store agurkerne kan blive, når de gror i hønseklatter mindst en meter ser det ud til! Der er også en hane i hønsegården. Kykkelkyy galer den, selv om det ikke er morgen. Ja, den hane er damernes ven, siger Per, den er far til alle vores små kyllinger, kom så skal jeg vise jer noget! Han trækker Luka i jakkeærmet hen til sit hobbyrum, som er fyldt med værktøj, skruer og søm plus alt muligt andet. Her er alt, hvad jeg har brug for, siger Per og ser sig veltilfreds omkring. Henne i det ene hjørne står et træskab. Per trækker en hylde ud, og alle bliver meget forbavsede, for på hylden ligger der mange æg, som bliver varmet af en lampe. Om ca. en uge, siger Per, er der kommet små gule kyllinger ud af æggene. Når de er blevet lidt større, kan vi se, om det høne eller hanekyllinger. Hanekyllingerne slagter jeg, så vi kan få en dejlig kyllingesteg om søndagen. 32

33 Hønekyllingerne skal lægge æg, når de bliver voksne, så dem beholder vi. Når de er blevet rigtig gamle og ikke kan lægge æg mere, kan de bruges til suppe. Jeg synes, mine egne kyllinger smager bedst!, slutter han. Al den snak om mad har efterhånden gjort dem lidt sultne. Per har lovet dem en honningmad. Men før de kan få en pause, er der lige noget, de skal se. De går igen om bag ved hønsegården, hvor der står nogle brune kasser. Det ligner små huse med tag på, og Per siger, at det faktisk er en slags hjem for bier, og at de også kaldes bistader. Han åbner et hus, og de kan se, at bierne har lavet nogle små rum, som Per kalder celler. Cellerne har bierne lavet af voks fra deres egen krop, og Per fortæller, at man kan lave lys af voksen, når bierne er færdige med at bruge det. Det gør han altid selv til jul. Men hvor er der honning, spørger Jonas Den sidder fast lige der, siger Per og peger på cellerne igen. Bierne henter honningen fra blomsterne på mine marker, og fylder cellerne op med den. Når de er færdige med den ene celle går de videre til den næste. 33

34 Sebastien siger, at han nok skal fortælle meget mere om bier og honning næste gang, de skal være sammen på sprogskolen. Han er meget, meget glad for at møde Per og se hans bistader. I Rwanda havde Sebastien 400 bistader, og han lavede meget honning, som han solgte og tjente mange penge på. Jeg har 11 børn, så jeg skulle bruge mange penge til deres tøj, mad og skolepenge. I Rwanda skal man nemlig betale penge for at gå i skole! Sebastien er meget overrasket over de danske bier, som han synes, er stille og rolige. Bierne i Rwanda var meget hidsige, og man skulle altid passe på, de ikke stak. Kåre kikker lidt forskrækket på Pers bier. Bare de nu selv kan huske, at de er stille og rolige! Per siger, at hans bier kun bliver lidt sure, når han henter deres honning. Så tager han noget specielt tøj på, som bierne ikke kan stikke igennem. Han vil gerne vise dem tøjet, der hænger i hans biværksted. Så kan de også se, hvordan han får honningen ud af bitavlerne. Tiffany synes, det synd for bierne, at man stjæler deres honning, Per siger, at bierne får sukkervand i stedet, men det er nu ikke helt det samme, mener hun. 34

35 Henne i værkstedet prøver Sebastien Pers bihat. Han ser sjov ud med en slags gardin for øjnene. Sådan en havde jeg også hjemme i Rwanda, siger han. Ved siden af Sebastien står et stort apparat, som ligner en slags vaskemaskine. Det er her vi slynger honningen. Vi sætter vokstavlerne ned i maskinen og sætter strøm til så den får en høj fart. Så falder honningen ud og lander nede i bunden. Bagefter kan vi tappe honningen over nogle spande, hvor vi skal røre rigtig godt rundt, før vi putter honningen over i små dåser, som vi kan sælge. Det er helt ligesom i Rwanda, vi brugte bare ikke elektricitet. Mine børn hjalp mig med at dreje slyngen rundt med hånden. Men hvem passer dine bier nu?, spørger Malene. Alle mine bistader blev brændt af soldater, siger Sebastien stille. Men min datter har fået nogle nye bier. Hun bor stadigvæk i Rwanda, og hun blev meget dygtig til at passe bier, da jeg sad i fængsel, siger Sebastien. Men desværre har hun fortalt mig i telefonen, at det går rigtigt dårligt med bierne i Rwanda lige nu. Hvorfor det?, spørger Josiane. Fordi landmændene bruger mere og mere insektgift på deres marker, og det slår også 35

36 bierne ihjel. Det gjorde de ikke før. Min honning var næsten økologisk ligesom Pers. Sebastien ser et øjeblik trist ud, men så siger han, at han har fået en god idé herude på Pers gård. Han vil begynde at lave honning igen bare med danske bier. Jeg kan starte med en bistade i min kolonihave der er i hvert fald en masse blomster, hvor bierne kan hente honning! Man kan høre, at Sebastien allerede er i gang med at drømme og lave planer! Men I må hellere smage på varerne, siger Per, som i forvejen har smurt nogle stykker knækbrød med sin egen honning. Det er dejligt at sidde på terassen og kigge ud over marken og vandet og spise de lækre honningmadder. Josiane kan se en hare og pludselig er der to de kan nok også godt lide at bo på Pers gård! Vi skal huske, at spørge, om vi må få noget komøg med hjem til vore forsøg med biogas, siger Karin. Ork ja, siger Per, I kan få lige så meget I har lyst til, og han viser en stor bunke gødning, som ligger bagved stalden. 36

37 Han siger, at han muger ud hver dag om vinteren, når dyrene ikke kan være udenfor. Møget spreder han ud over marken som gødning. Planter skal have gødning for at vokse, og når man er økologisk landmand må man ikke bruge kunstgødning, som bliver lavet på en fabrik. Caroline har stadig ikke helt forstået, hvad man bruger biogas til, og Karin spørger de andre børn, om de kan huske det. Emma rækker hånden i vejret. Hun kan næsten ikke vente med at svare. Biogas kan f.eks. bruges til at lave varme, siger hun, og til biler i stedet for benzin, fortsætter Kåre. Men hvorfor kan man ikke bare købe noget olie eller benzin? spørger Karin. Det koster mange penge siger Emma og en dag er der måske ikke mere tilbage - på hele jorden!!, tilføjer hun og gas giver ikke dårlig luft det hedder forurening, vender hun sig om og siger til de andre. Det ved vi da godt! råber de, og nu vil de gerne om at se maskinerne, som Per har lovet. Det har Kåre glædet sig til hele dagen. Han bliver ikke skuffet, for han får lov til at kravle op på den store traktor og en anden maskine, som han ikke har set før. Per kalder den en grønthøster. Hvis man har sådan en, kan man kappe toppene af roerne og sylte dem, så kan de holde sig hele vinteren ligesom 37

38 syltetøj. Det hedder ensilage. Alting skal bruges på min gård, siger Per her bliver ikke smidt noget væk. Mens børnene er i maskinhuset står Mohammed og Luka og ser på nogle små træer, der er plantet i potter. Mohammed er meget overrasket. Han har aldrig set den slags før i Danmark. Det er nemlig oliventræer, og de kan bedst lide varmt vejr. Mohammed fortæller Luka, at i Syrien ejede han en lille skov med oliventræer. Hvert år høstede han sammen med sin familie olivenfrugter. De holdt et stort lagen under hvert træ og så rystede de træet, så alle de små grønne frugter faldt ned i lagenet. Bagefter pressede de olivenfrugterne, så der kom dejlig madolie ud. Man kan også lave ekstrafin sæbe af olivenolie, forklarer Mohammed, som har arbejdet på en sæbefabrik. Mohammed og Luka går hen til maskinhuset for at finde ud af, hvordan man kan have oliventræer i Danmark. Per forklarer, at det er fordi træerne kommer ind i varmen om vinteren. De står ikke ude i frost og sne. Børnene kunne godt bruge mange timer i Pers maskinhus, men nu må de hjem med mange gode oplevelser i rygsækken, som Lone siger. 38

39 BØRNENE LAVER MARMELADE MED PEKTIN Næste gang børnene kommer til sprogskolen er gardinerne trukket for i deres klasseværelse, og henne i hjørnet hænger den gule lampe med solcellerne. Den lyser flot næsten ligesom solen, selvom det er gråvejr udenfor Malene afleverer en stor pose med appelsinskaller og kerner til Johanne. Johanne er lærer og hun plejer at undervise børn, når de skal lære at lave mad i skolen. Og hun ved alt om, hvad der sundt og usundt, og om hvordan man laver god mad. I har godt nok spist nogle appelsiner I er helt orange i hovederne, siger hun. Men hvad gør I henne i børnehaven med jeres madrester?, spørger Johanne så. Vi putter det i skraldespanden, siger Damir. En speciel skraldespand, siger Malene. Det er de blevet rigtigt dygtige til. Skræller, brød og pølseender må kun komme i den grønne spand. Det lyder fint, siger Johanne, så bliver det brugt til at lave biogas af kommunen. Hvordan går det for resten med vores biogas?, spørger hun Karin. 39

40 Ikke så godt, siger Karin. Hun har prøvet at åbne for klemmen på slangen mange gange de sidste 14 dage, men der kommer ikke noget gas ud. Hun har også prøvet at sætte en tændstik til uden, der er sket noget. Det vil hun ikke gøre sammen med børnene, fordi det kan være lidt farligt. Jeg tror, vi mangler nogle ekstra bakterier for at sætte gang i det hele. Jeg har læst, at man kan finde sådan nogen i en gammel sø eller mose. Nede i bunden. Jeg må vist have de store gummistøvler på og se, om jeg kan finde et godt sted. Johanne har ikke været med på Per gård, fordi hun venter et lille barn. Hendes barn skulle scannes, den dag de skulle på tur. Det er hun lidt ærgerlig over, fordi hun kan høre, det har været spændende. Men hun er også glad, fordi hendes lille barn har det godt. Det kan kun klare sig, hvis det er inde i sin mors mave. Hun har lovet at vise et foto. Du har jo din egen symbiose med din baby, siger Karin. I kunne måske kalde den lille Symbiosofus eller Symbiosine, foreslår Karin. Johanne ser helt forskrækket ud Jeg driller bare, siger Karin. Men nu er blommerne færdige med at koge, og Johanne kalder på børnene. Så viser hun dem, hvordan man putter 40

41 sukker ned til blommerne. De må ikke komme alt for tæt på, fordi marmeladen stadig er meget varm. Johanne tager lidt marmelade på nogle skeer, de får en hver. Marmeladen er meget tynd nu, men den smager godt. Den vil løbe meget hurtigt væk fra et stykke brød, siger Johanne. Det er derfor, vi skal bruge vores pektin, siger hun og måler med en ske. Skal vi ikke bruge vores appelsin-skræller?, spørger Caroline skuffet. Jo, dem kan vi bruge en anden gang. Vi har ikke så meget tid i dag, og så kan man købe et pulver. Det er også lavet af appelsinskaller og kerner. Johanne begynder at hælde marmeladen op i nogle små fine glas. Dem skal I have med hjem, og når I er kommet hjem er marmeladen blevet dejligt stiv. Så løber den ingen vegne med garanti! De skal selv skrive deres navne på en lille etiket. Det bliver ret flot. Nu varer det ikke længe, før de selv kan skrive alt muligt, Så skal skal de prøve at smage marmeladen, selvom den ikke er helt stiv. Den er dog lidt stiv, fordi Johanne har skyndt sig at putte den i køleskabet. Franskbrødet med marmeladen smager rigtigt godt er de enige om. Det bliver dejligt at komme hjem og dele deres glas med familien. 41

42 Mens de spiser ser de en lille film om pektin. De kan se, at uden pektin vil meget mad løbe langt væk. Både is og ketchup, og også noget andet slags mad, men det er ikke så vigtigt, mener Pierre! Johanne fortæller, at det hele er vigtigt, fordi Danmark er verdensmester i at finde ud af, hvordan man kan bruge pektin. I Kalundborg er der en fabrik, som hjælper andre fabrikker i hele Danmark med at finde nye måder at bruge pektin på. Mange mennesker arbejder på den fabrik. Den hedder Kelco. Hm, siger Emma. Laver de opfindelser?. Ja, det kan man godt sige madopfindelser, siger Johanne. Emma er hjerne er allerede begyndt at dreje rundt. Hvad kan hun finde på at lave med pektin? DEN STORE GRØNNE SLANGE Næste gang de kommer hen på sprogskolen, står Luka parat med en computeren og projektoren. En projektor er en maskine, der kan sende billeder og film fra computeren op på en hvid tavle. Jonas spørger, om de skal se film igen. Han synes, det er rigtigt sjovt at se film på sprogskolen. Ja, siger Luka, men vi skal først 42

43 kikke på nogle billeder. Og så har jeg et spørgsmål til I nej til jer, retter han sig selv. Er der nogen, der har set en slange altså rigtigt. Ja, siger Hjalte i Zoologisk have, det har de andre også, men Hjalte har også set en slange, som ikke var i ZOO. Han var på tur med sin mor og far og lillesøster sidste år, og der så de flere slanger, der lå og varmede sig i solen. Hvor var det henne?, ville Malene vide. Det ved Hjalte ikke helt, men det var ikke så langt væk. De skulle kun køre i bil i 20 minutter. Det er sikkert på Røsnæs, siger Malene. I kender godt Naturskolen, den ligger på Røsnæs, og den har vi besøgt mange gange. Jo, børnene kan godt huske naturskolen, hvor der er geder, æsler, kaniner og nogle meget tykke, sjove, sorte grise. Der er også frøer, kvak, kvak, siger Jonas og blomster siger Tiffany. Tiffany elsker at være på naturskolen, men nu ved hun ikke rigtigt, om hun tør komme der mere. Malene siger, at børnene ikke skal være nervøse. Slangerne bor ikke oppe på naturskolen. De lever nede mod vandet, og de er bange for mennesker. Man skal bare huske at lade 43

44 være med at drille dem og tage gummistøvler på, siger Malene. Og handsker, hvis man plukker bær. De danske slanger hedder hugorme, fortsætter hun, og dem kan man bedst se om foråret. Så ligger de i solen og suger varme, som de kan gemme i deres krop. Det er næsten ligesom solcellerne på vores lampe. Luka siger, at han kan vise dem et billede af en hugorm fra computeren. De kan se, at den har zigzag-striber på ryggen. De ser også et billede af hugormens tænder. Det er her giften kommer ud, siger Luka. I er heldige i Danmark. Hugorm er ikke så giftige, man skal bare på hospitalet hurtigt og have noget medicin, så bliver man rask igen. Men, siger han og viser en lille rød slange med gule øjne, i Congo, er der nogle meget farlige slanger. Hvis man bliver bidt, bliver man syg lige med det samme. Mange mennesker dør hvert år af slangebid, fordi de ikke kan nå at komme på hospitalet og fordi giften er så stærk. Også i mit land og i mit, siger hans kammerater fra sprogskolen. De kender alle sammen nogen, som er blevet bidt af slanger. Så I kan nok forstå, hvorfor vi ikke var så glade for slanger, da vi kom til Danmark, siger Luka. 44

45 Men! siger han med pegefingeren i vejret. I Kalundborg har vi mødt en god slange for første gang en stor grøn slange!. Han kan se, at børnene ikke rigtigt forstår, hvad han mener, så han finder et nyt foto på computeren. På fotoet kan man se nogle grønne rør. Er der nogen, der har set dem før, spørger han. Sebastian skynder sig at række hånden i vejret. Det gør de fleste af hans kammerater også, men Caroline mener ikke, at hun har set sådan nogen. Du skal ikke være ked af det, siger Luka, fordi i næste uge skal vi på tur sammen, så kan vi se rørene med vores egne øjne. Og nu skal vi se den lille tegnefilm siger Luka. Jonas glæder sig, men han bliver lidt overrasket. Det ligner ikke ikke de tegnefilm, de plejer at se. Først ser de hele verden. Bagefter ser de Danmark og så Kalundborg. Så ser de nogle grønne ærter, der bliver skudt rundt gennem nogen rør. Det er sjovt. Luka peger på de grønne ærter. Det er rester fra fabrikkerne. Når den ene fabrik har lavet noget affald, så kan en anden fabrik bruge affaldet til at lave noget nyt. De behøver ikke at have en stor skraldespand 45

46 Nu kender I slanger rigtig godt, siger Luka, så nu er det jeres tur til at lave nogen selv! Josiane tænker, at nu skal de nok til at tegne, men nej de får nogle lange, tynde stykker grønt papir. Hun kan ikke rigtig se, hvordan det kan blive til en slange, men de voksne hjælper dem. Se her, siger Diane til hende Du limer to stykker papir sammen i enden, og så lægger du det ene stykke papir over det andet mange gange. Det hedder en musetrappe, råber Emma glad. Sådan én, har hun selv lavet sidste jul. Det vidste Diane ikke, hun har først lige selv lært at lave musetrapper. Hun synes, man laver mange sjove, mærkelige ting til jul i Danmark. I Congo har man også julefest, men det er mest i kirken. Diane kan huske, da hun var en lille pige, hvor hun altid glædede sig til at se den fine julekrybbe. I en julekrybbe er der nogle flotte figurer, som forestiller lille Jesus sammen med sin far og mor og engle og hyrder og viise mænd. Der er også køer og får og et æsel, fordi de er i en stald. Diane kunne bedst lide koen, fordi den havde sådan nogle store, rare øjne, som kiggede ned på lille Jesus. Den var slet ikke sur, selvom Jesus lå der, hvor den plejede at spise! 46

47 Arash ser op fra sin tegning. Der er ikke jul i Iran, det er faktisk forbudt! Arash kan godt lide den danske jul, den har han været med til to gange nu. Han kan allerbedst lide, at der er lys allevegne. Alle børnene har efterhånden fået lavet en slange. Emma og Jonas har limet deres sammen, så de har fået en lang, lang slange med to hoveder. Den ser meget farlig ud med røde tunger ud af mundene. Ja faktisk er der fire tunger, fordi hver slange har ligesom to tunger. Det var lidt svært at klippe de der tunger, men nu er de godt tilfredse med resultatet. De håber, de kan gøre nogen rigtig bange på turen hjem til børnehaven. TUREN TIL DEN GRØNNE SLANGE Næste onsdag mødes de udenfor et flot hus. Det hedder SYMBIOSECENTRET, fortæller Luka. Han har nemlig været der sammen med sine kammerater før. Der har de hørt mange ting om de grønne slanger i Kalundborg. Luka syntes, det var meget spændende. Når der kommer gæster fra andre lande for at kigge på de grønne rør, besøger de først det flotte hus, siger han til børnene 47

48 I denne uge kommer der gæster fra Kina, fortæller Karin. Det har hun læst i avisen. I Kina har de mange tusinde fabrikker. De laver rigtig meget forurening. Nogle gange kan folk næsten ikke trække vejret!, fortsætter hun. I Kalundborg er der dejlig frisk luft, solen skinner og alle er glade undtagen Mohammed Mamo. Han kommer lidt for sent, fordi hans bil er punkteret. Dumme, gamle bil, siger han og sparker på dækket. Nå, men han glemmer hurtigt, at han er sur, fordi i dag er hans store datter med på turen. Mohammed er meget stolt af sin datter. Hun hedder Hevin, og hun er 13 år. Hevin har kun boet i Danmark i et år, men hun snakker allerede fint dansk. Mohammed ventede i to år på sin kone og tre børn. Da de kom til Danmark, sagde Mohammed, at det var den bedste dag i hans liv! Hevins skole er lukket i dag, og hun har fri. Hun er inviteret med på turen, fordi hun er så god til at lave eventyr. Da Hevin boede i Syrien skrev hun mange eventyr på arabisk. Det var let at skrive på arabisk, synes hun. Ordene kom bare ud af blyanten, men på dansk er det sværere. 48

49 Hevin glæder sig til, at hun får endnu flere danske ord ind i sit hoved. Derfor læser hun hver dag danske bøger. Hun kan bedst lide H.C. Andersens eventyr. Man kender også hans eventyr i Syrien. Hele verden kender H.C. Andersen. Hevin vil gerne være en ny H.C. Andersen, når hun bliver voksen. Hevins søskende går også i børnehave. De er tvillinger. Hver aften fortæller hun et nyt eventyr til sin lillesøster og lillebror. I aften kan hun fortælle en historie om grønne slanger. Men Hevin ved ikke så meget om fabrikkerne i Kalundborg, så hun beslutter sig for at slå ørerne ud. Slå ørerne ud hun har lige lært, hvad det betyder, og hun synes, det lyder ret komisk. Kan man så slå ørerne ind, når man er færdig med at bruge dem?, tænker hun, mens hun smiler. Nu går de over vejen. De skal passe meget på, fordi der kommer mange lastbiler. Lastbilerne kører til fabrikkerne - frem og tilbage, fortæller Lone. Kåre siger, at han gerne vil være lastbilchauffør, når han bliver stor. Det vil Jonas og Hjalte også. Øv, piger kan ikke blive lastbilchauffører, siger Hjalte Sikke noget sludder, siger Malene selvfølgelig kan de det! Man skal bare have et stort kørekort. Ha, ha, stort kørekort, griner Pierre og viser et kæmpestort kort med armene. 49