Med lysten som drivkraft. Udfordringer og muligheder i frivilligbaserede integrationsindsatser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med lysten som drivkraft. Udfordringer og muligheder i frivilligbaserede integrationsindsatser"

Transkript

1 Med lysten som drivkraft Udfordringer og muligheder i frivilligbaserede integrationsindsatser

2 MED LYSTEN SOM DRIVKRAFT Udfordringer og muligheder i frivilligbaserede integrationsindsatser Udgivet af Dansk Flygtningehjælp 2005 Redaktion: Sidsel Jacobsen Layout: Steven Leweson Tryk: Special-Trykkeriet Byens Tryk A/S Forside: Høstfest i Flygtninge Netværk i Hillerød. Foto: Jytte Helle. ISBN nr Oplag: eksemplarer

3 Med lysten som drivkraft Udfordringer og muligheder i frivilligbaserede integrationsindsatser DANSK FLYGTNINGEHJÆLP 2005

4 Indhold

5 Forord 6 Af Lone Tinor-Centi, afdelingschef, Dansk Flygtningehjælp / Frivillige De frivillige bærer vor tids største demokratiprojekt 8 Af Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Regeringens initiativer i forhold til den frivillige integrationsindsats 12 Af Rikke Hvilshøj, minister for flygtninge, indvandrere og integration Frivilligt integrationsarbejde en særlig form for frivilligt arbejde 18 Af Lone Tinor-Centi, afdelingschef, Dansk Flygtningehjælp / Frivillige Historier fra det virkelige liv: Flygtninge fortæller om de frivilliges betydning 24 Jeanne d Arc Munyurangabo og Eugène Munyangago, Kalundborg 25 Adlan Elmurzajev, Bording 28 Historier fra det virkelige liv: Frivillige fortæller om deres arbejde med integration 30 Per Larsen, Kalundborg Flygtninge Netværk 31 Aase Jørgensen, Frivilliggruppen i Ringe 34 Inge Engel Christensen, Flygtninge Netværk i Hillerød 38 Integration foregår i øjenhøjde der, hvor mennesker mødes 46 Af Ingerlise Munkholt, leder af Integrationsafdelingen, Ringkøbing Kommune. Fremtidens krav til frivillige og frivillige organisationer 52 Spontant civilsamfundsengagement eller resultatstyret social entreprenørship? Af Terkel Andersen, formand for Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Frivilligt integrationsarbejde i internationalt perspektiv erfaringer fra England 60 Af Michael Wulff, Black Training and Enterprise Group, London Selvorganisering på dansk grund. Tre netværk 74 Her klarer vi næsten alt men ikke arrangerede ægteskaber! 80 Af Malene Grøndahl, journalist Det stille frivillighus 90 Af Jesper Nissen, Dansk Flygtningehjælp

6 Forord AF LONE TINOR-CENTI, AFDELINGSCHEF, DANSK FLYGTNINGEHJÆLP / FRIVILLIGE

7 FORORD Denne bog er baseret på Dansk Flygtningehjælps seminar Udfordringer og muligheder i frivilligbaserede integrationsindsatser, der fandt sted i København den 9. maj Seminaret blev afholdt efter ønske fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration som en opfølgning på rådgivningsfirmaet COWIs analyse af effekten af satspuljeprojekter på frivilligområdet, publiceret i rapporten Sammenlignende analyse af frivillighedsindsatsen på integrationsområdet Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Hang Out og KVINFOs mentornetværk, september Formålet med analysen var at identificere de bedste og mest effektive måder at organisere og gennemføre frivillighedsarbejde på. COWI fremkom med en række forslag til udvikling af det frivillige integrationsarbejde. Forslagene tager udgangspunkt i dels Tænketankens syv mål for en vellykket integration, dels COWIs indsamlede datamateriale (se side 20). Fremtidens frivillige integrationsarbejde står utvivlsomt over for store udfordringer. Fokus er skiftet fra modtagelse af flygtninge til integration af flygtninge og indvandrere, og brugernes behov for målrettede og individuelle tilbud skal imødekommes gennem nye indsatser. Dansk Flygtningehjælps frivillige har allerede længe arbejdet i socialt belastede områder med blandt andet lektiehjælpsgrupper på skolerne; nu skal det boligsociale arbejde styrkes, samtidig med at man landet over udvider tilbuddene om kontakt- og venskabsfamilier. Den store vækst på området er kun mulig gennem økonomisk støtte fra stat og kommune, først og fremmest satspuljen. Hermed følger et stigende ønske fra de offentlige donorer om at kunne styre og målrette indholdet, dokumentere indsatsen og måle effekten. Hvordan dette kan lade sig gøre i forhold til netop frivillighed, var et af seminarets hovedtemaer. Et andet vigtigt emne var samarbejde og grænseflader mellem de professionelle og de frivillige. I centrum for seminaret stod flygtninge og frivilliges historier fra det virkelige liv, stærke personlige vidnesbyrd om det frivillige engagements betydning for begge parter. Bidragyderne til denne bog er hovedsageligt oplægsholderne på seminaret: Frivillige og brugere, repræsentanter for stat, kommune og organisationer. Vi har suppleret med beretninger fra to af Dansk Flygtningehjælps frivillighuse, der viser bredden i det frivillige integrationsarbejde. Det er Dansk Flygtningehjælps håb, at bogen kan være med til at synliggøre det frivillige integrationsarbejdes kvaliteter og inspirere til nye metoder og indsatser. 7

8 De frivillige bærer vor tids største demokratiprojekt AF ANDREAS KAMM, GENERALSEKRETÆR I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

9 DE FRIVILLIGE BÆRER VOR TIDS STØRSTE DEMOKRATIPROJEKT Dansk Flygtningehjælp har i de sidste fem år opbygget et landsdækkende netværk af mere end 200 frivilliggrupper, ni frivilligrådgivninger og en række projekter, som arbejder med integrationsstøtte. Netværket samarbejder bredt med kommuner, ministerier og andre organisationer lokalt og på landsplan. Og netværket når rigtig mange flygtninge og indvandrere hvert år. Der ydes på denne måde et meget betydeligt bidrag til den samlede integrationsindsats i Danmark gennem de mange aktiviteter, der dagligt foregår landet over. En bredere målgruppe De senere år har frivilligarbejdet udviklet sig fra først og fremmest at være orienteret mod modtagelse af nye flygtninge til i dag at have en bredere målgruppe, nemlig både flygtninge og etniske minoriteter i øvrigt og både de, som har været her nogen tid, og de, som netop er ankommet. Indholdsmæssigt er det oprindelige frivilligarbejde med socialt samvær, kontaktfamilier og kulturelle arrangementer som stadig foregår og spiller en stor rolle for lokalsamfundets åbenhed og involvering blevet udbygget med en række mere specifikke indsatser: arbejdsmarkedsrettede initiativer, lektiehjælpsgrupper, særlige ungdomsaktiviteter, aktiviteter for svage grupper såsom traumatiserede og ældre. Der er ligeledes etableret en række særlige projekter med fokus på en-til-en, eller man kunne sige person til person-støtte. Den store vækst i frivilligarbejdet har stillet stadig større krav til kontinuitet, koordinering og udvikling og har kun været mulig på grund af økonomisk støtte fra satspuljen, fra andre puljer og fonde samt fra kommunerne lokalt. Med væksten og anvendelsen af betydelige ressourcer følger samtidig et stigende ønske fra blandt andre kommuner og ministerier om at kunne styre og målrette indholdet, dokumentere indsatsen og måle effekten af det arbejde, der gøres. Ønsket om målrettethed, om at få større sikkerhed for, at indsatsen nytter, og pengene dermed er givet godt ud, er selvfølgelig rimeligt, men er i forbindelse med frivilligt arbejde også forbundet med visse vanskeligheder. For eksempel kan det være Vi skal huske, at drivkraften i frivilligarbejdet er lysten. svært, umiddelbart at stille meget strikse krav til de frivillige om, hvilke aktivitetstyper, der skal gennemføres, hvordan der skal planlægges, administreres og rapporteres. Vi skal huske, at drivkraften i frivilligarbejdet er lysten, og at det, vi bureaukrater gerne vil have af styrbarhed, administrative regler, god dokumentation og rapporteringer alt det er ikke nødvendigvis lystbetonet for andre end netop bureaukra- 9

10 MED LYSTEN SOM DRIVKRAFT ter. Vi må i hvert fald ikke regne alt for stærkt med, at de mange frivillige tænder netop på det. De vil indholdet, de brænder for den menneskelige dimension i arbejdet og godt for det, for det er det, som rykker. Tabes denne daglige mening eller druknes den i papir udvandrer frivilligfolket. Det må vi sørge for, ikke sker! Vi vil på dette seminar blandt andet inspireret af anbefalingerne fra den sammenlignende COWI-analyse ud over at synliggøre det frivillige integrationsarbejdes indsatser og kvaliteter give mulighed for at diskutere grænseflader og samarbejde mellem det frivillige og det professionelle integrationsarbejde, inspirere hinanden i forhold til nye metoder og indsatser, bidrage til at styrke det lokale og landsdækkende samarbejde om modtagelse og integration af nye borgere, og vi vil drøfte de stigende krav om styring, dokumentation og måling af effekt og se på, hvordan det kan gøres, uden at det tager luften ud af de frivilliges engagement. Alt sammen i håbet om, at der rundt om i landet fortsat vil eksistere en mangfoldighed af frivilligt baserede aktiviteter til støtte for integrationen af flygtninge og indvandrere. Kan det betale sig? Er frivilligarbejdet nu så væsentligt kan det betale sig at finde ressourcer til at udvikle og støtte det? Ja, jeg tror ikke, vi kan overvurdere betydningen af det voksende frivillige engagement. For mig er det egentlig temmelig enkelt. Vi har i Danmark et af verdens bedste samfund. Et godt demokrati, et velfungerende velfærdssamfund. Det er udviklet over mange årtier vi vil gerne have det sådan, vi vil gerne bevare det og videreudvikle det. Men i disse år møder det en række udfordringer. Et par af dem er relevante for en frivilligdiskussion. Den ene er den stigende individualisering. Vi tænker mere og mere på egne behov, hvad vi kan forlange, hvad vi er berettiget til, hvilke frihedsgrader vi kan opnå. Men samtidig taber vi i nogen grad fællesskab og solidaritetsfølelse i samfundet. Og vi glemmer, at samfundet ikke kan passe sig selv. Vi skal passe det og passe på det. Skal sammenhængskraften i samfundet bevares, må integrationsprojektet bringes til at lykkes. Den anden udfordring er globaliseringens udveksling af mennesker over grænser flygtningene, som vi giver beskyttelse, og indvandrere, som skal hjælpe os på arbejdsmarkedet. Der kan over årene kom- 10

11 DE FRIVILLIGE BÆRER VOR TIDS STØRSTE DEMOKRATIPROJEKT Frivillige fra Flygtningehjælpen har gennem de seneste fire år ydet lektiehjælp til børn og unge i Mjølnerparken, Nørrebro. Aktiviteterne har udviklet sig til også at omfatte udflugter med børnene og projekter for mødrene og andre kvinder i boligområdet. Foto: Nadja Christy me lidt flere eller lidt færre, men trenden er klar nok. Vi vil snarere møde flere nye borgere end færre de kommende år. Skal sammenhængskraften i samfundet bevares, og skal demokrati og velfærdssamfund kunne fastholdes og videreudvikles, ja, så må integrationsprojektet bringes til at lykkes på trods af vores stigende individualisering. Vi må gøre en personlig indsats, tage et personligt ansvar, og hver især slås for det samfund, som vi grundlæggende er glade for. Gør vi så det? De frivillige gør. Det er mennesker, der går foran og netop sætter sig ud over individualiseringen, og tager et personligt ansvar for integrationsprocessen. De handler der, hvor de færdes, de bygger masser af broer til vore nye medborgere broer, som kan få samfundet til at hænge sammen på sigt. De bærer vor tids største demokratiprojekt at indlemme flygtninge og indvandrere i samfundet sådan som vi over historien tilsvarende har indlemmet bønder, arbejdere og kvinder i vores demokrati. Den indsats kan og skal støttes af myndigheder ikke udføres af dem. Jeg håber derfor, at seminaret i dag vil være med til at sikre støtte fra vores integrationsminister og landets kommuner; jeg håber, at diskussionerne vil inspirere de deltagende frivillige, såvel som de professionelle integrationsmedarbejdere til et godt samarbejde om det store demokratiprojekt. 11

12 Regeringens initiativer i forhold til den frivillige integrationsindsats AF RIKKE HVILSHØJ, MINISTER FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

13 REGERINGENS INITIATIVER I FORHOLD TIL DEN FRIVILLIGE INTEGRATIONSINDSATS Det frivillige sociale arbejde har altid stået stærkt i forhold til de svage grupper i Danmark. Og det er positivt, at frivillige foreninger og organisationer også inddrager spørgsmålet om integration. Regeringen er meget opmærksom på, at de mange frivillige foreninger og enkeltpersoner spiller en vigtig rolle i forhold til integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Og vi ved, at den frivillige integrationsindsats først og fremmest bygger på det personlige engagement og lysten til at gøre noget for andre. De frivillige Frivillige kan noget, de professionelle ikke kan, når det gælder integration. De frivillige kan give et samvær, der er ligeværdigt og oprigtigt. Ofte udvikler mødet mellem den frivillige og flygtninge og indvandrere sig til venskaber for livet. Frivillige går ikke hjem kl , som Dansk Flygtningehjælp siger. Når danskere siger ja til at give integrationen en hånd ved at udføre frivilligt integrationsarbejde, siger de samtidig ja til at hjælpe og støtte de borgere, der endnu ikke har fået fodfæste i det danske samfund. Men det er også vigtigt, at flygtninge, indvandrere og deres efterkommere inddrages i den frivillige integrationsindsats. Den frivillige integrationsindsats skal ikke laves for flygtninge og indvandrere, men skal i lige så høj grad gennemføres sammen med flygtninge og indvandrere. Flygtninge og indvandrere skal inddrages, fordi det er en god måde at blive engagerede i lokalmiljøet og skabe sig et netværk på. Og det giver flygtninge og indvandrere en mulighed for at opleve at være ligeværdige borgere. Men også fordi flygtninge og indvandrere naturligvis ved, hvor skoen trykker, og kan fremstå som rollemodeller. Den frivillige integrationsindsats skal ikke laves for flygtninge og indvandrere, men skal i lige så høj grad gennemføres sammen med flygtninge og indvandrere. Jeg synes især, at der kan være behov for, at flere forældre med anden etnisk baggrund end dansk engagerer sig i den frivillige integration i forhold til børn og unge. Og i forhold til de indsatser, der iværksættes i problemramte boligområder. Et godt eksempel, hvor forældre med anden etnisk baggrund end dansk gør en frivillig indsats, der virker, er Fædregruppen på Nørrebro. Fædregruppen laver frivilligt socialt og kriminalitetsforbyggende arbej- 13

14 MED LYSTEN SOM DRIVKRAFT Det sker heldigvis tit, at flygtninge går fra at være brugere til at blive frivillige hos Dansk Flygtningehjælp. Saadi fra Frivilliggruppen i Hvide Sande har påtaget sig at undervise børn med arabisk baggrund i deres modersmål og arabisk kultur sammen med en anden flygtning. Foto: Nadja Christy de. Det gør de blandt andet ved opsøgende arbejde på gadeplan og ved at skabe aktiviteter i nærmiljøet. Lektiecafeer og aktiv fritid Jeg vil også gerne fremhæve kampagnen Brug for alle unge, der blandt andet er med til at igangsætte initiativer, hvor frivillige bidrager til integrationen af flygtninge og indvandrere. Kampagnen Brug for alle unge har blandt andet været med til at oprette 50 lektiecafeer og pigeklubber over hele landet, der involverer omkring 700 frivillige, og hvor omkring 700 børn får lektiehjælp en til to gange om ugen. Nogle af disse lektiecafeer er knyttet til Dansk Flygtningehjælp, andre til Dansk Røde Kors og andre igen til skoler og ungdomsklubber. Jeg mener, at lektiecafeer er et meget vigtigt tilbud til de børn og unge, som ikke kan få hjælp af deres forældre til at lave lektier. Disse børn skal støttes, så de kan få det fulde udbytte af folkeskolen og komme videre i uddannelsessystemet. Brug for alle unge-kampagnen har også medvirket til at oprette væresteder og pigeklubber, der drives af frivillige i problemramte boligområder. Værestederne giver unge med anden etnisk baggrund end dansk et andet opholdssted. De giver dem muligheder for andre aktiviteter end dem, der findes på gaden. Det er også vigtigt, at børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk deltager i idræts- og foreningslivet. Men ikke alle børn og unge kan finde ind i foreningslivet 14

15 REGERINGENS INITIATIVER I FORHOLD TIL DEN FRIVILLIGE INTEGRATIONSINDSATS selv, derfor er et projekt som Dansk Flygtningehjælps idrætsguider et godt initiativ. En idrætsguide er en person, der fungerer som bindeled mellem foreningen og familien. Idrætsguiden hjælper med at finde foreningen, men forklarer og hjælper også med det, der ikke er indlysende for en familie, der ikke tidligere har været i forbindelse med det danske foreningsliv. Idrætsog foreningsdeltagelse er vigtig i forhold til integration generelt, fordi manges netværk dannes og udvikles i foreningerne. Foreningen er et godt sted at lære at bruge det danske sprog, lære om danske normer og værdier og demokratiske spilleregler. Projekter til at fremme idræts- og foreningsdeltagelse kan søge finansiering gennem Integrationsministeriets pulje, der hedder Unge nydanskeres deltagelse i idræts- og foreningslivet. Formålet er at øge integrationen af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk gennem deltagelse i det lokale idræts- og foreningsliv. I kan finde flere oplysninger om puljen på Integrationsministeriets hjemmeside Der er også etableret en ordning, hvor der kan søges tilskud til kontingentbetaling, tilskud til udstyr og beklædning og til udgifter i forbindelse med lejre og stævner, så det ikke er økonomiske grunde, der umuliggør nydanske børns deltagelse i idrætsog foreningsaktiviteter. Ordningen, der løber frem til udgangen af 2005, administreres af Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Ungdoms Fællesråd. En foreløbig evaluering viser, at der er meget stor interesse for ordningen. Rollemodeller Som jeg har været inde på tidligere, er flygtninge og indvandrere, der har fået fodfæste i det danske samfund og har overvundet deres egne og samfundets barrierer, vigtige at inddrage i den frivillige integrationsindsats. De kan fremstå som rollemodeller, der har en troværdig og god historie at fortælle. Det har vist sig, at rollemodeller kan flytte utrolig mange barrierer og fordomme. Vi har blandt andet set værdien af rollemodeller i Brug for alle unge-kampagnen og i kampagnen for flere somaliere i arbejde, hvor Dansk Flygtningehjælp også har deltaget. Rollemodeller kan noget, som professionelle integrationsmedarbejdere normalt ikke kan. Og ved at fortælle deres historie, kan de noget, som informationskampagner ikke altid kan. De er levende beviser på, at det kan lykkes at tage en uddannelse, få et arbejde og få et velfungerende liv i Danmark. Vi skal i integrationsarbejdet gøre brug af rollemodeller i videste udstrækning. Der er som led i udmøntning af satspuljen for 2005 afsat midler i puljen Korps af rollemodeller. Rollemodellerne overvejende kvindelige skal aktivt medvirke til, at udsatte og dårligt integrerede flygtninge, indvandrere og efterkommere bliver integreret i det danske samfund. 15

16 MED LYSTEN SOM DRIVKRAFT Puljen lægger op til, at rollemodellerne også gør andet end blot at fortælle deres historie. Det kan være at introducere flygtninge og indvandrere til lokalområdet, rådgive dem om uddannelse og beskæftigelse eller gå aktivt ind i andre områder, der fremmer integrationen. På ministeriets hjemmeside kan I få mere viden om puljens formål og indhold. Mentorer Både etniske danskere og etniske minoriteter kan fungere som mentorer og med stor effekt. En mentor kan hjælpe flygtninge og indvandrere med at forstå og lære for eksempel at begå sig på det danske arbejdsmarked. Men mentoren kan også vælge at åbne sit netværk og dermed give den enkelte mulighed for at bruge det som jobsøgningsnetværk. En frivilligorganisation som Junior Chambers har med projektet Nyt Netværk fået deres medlemmer til at fungere som mentorer for ledige flygtninge og indvandrere med succes. KVINFOs mentor-netværk, som jeg besøgte i forrige uge, består af omkring 400 frivillige og har til formål at opbygge professionelle, faglige netværk og skabe personlige relationer mellem kvinder med dansk og udenlandsk baggrund. Ud af de 400 frivillige er 120 kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg ser gerne, at den frivillige integrationsindsats i langt højere grad end nu tilrettelægger projekter og initiativer, der har til formål at medvirke til, at flere personer med anden etnisk baggrund end dansk kommer i beskæftigelse. Arbejdsgruppen om kvoteflygtninge og frivillige Jeg vil også gerne nævne den frivillige indsats i forhold til kvoteflygtninges modtagelse og integration, som jeg ved, at Dansk Flygtningehjælp har en stor erfaring med. Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal fremkomme med en handlingsplan for, hvordan det frivillige kan inddrages i modtagelsen og integrationen af kvoteflygtninge 1. Arbejdsgruppen skal ses som et led i regeringens samlede indsats for at styrke integrationen af kvoteflygtninge, således at den enkelte kvoteflygtnings genbosætning og fremtidige liv i Danmark bliver så vellykket som muligt. Målet er, at kvoteflygtninge kan indgå i og bidrage til samfundet som selvforsørgende aktive borgere. Nogle af de initiativer som arbejdsgruppen vil foreslå, forventer jeg, også vil kunne bruges i forbindelse med andre flygtninge og indvandrere og deres efterkommere mere generelt. Arbejdsgruppen skal i den kommende måned have møde med flere organisationer, der allerede gør en frivillige indsats i forhold til integration. Disse dialogmøder er nødvendige, for at arbejdsgruppen kan drage nytte af de erfaringer og den viden, der allerede er på området. 16

17 REGERINGENS INITIATIVER I FORHOLD TIL DEN FRIVILLIGE INTEGRATIONSINDSATS Afslutning Jeg har flere gange sagt, at det frivillige kan noget andet end det professionelle i forhold til integration. Men erfaringerne viser, at det mest frugtbare samarbejde opstår, når frivillige og kommunerne indgår i et samarbejde om integrationsindsatsen. Så bliver de frivilliges tiltag yderligere styrket. Jeg vil derfor gerne lægge op til, at kommunerne ser de frivillige integrationsindsatser som samarbejdspartnere i integrationen og omvendt. Hvis samarbejdet bygger på dialog og en veldefineret opgavefordeling, vil samarbejdet være til gavn for alle og naturligvis først og fremmest for de flygtninge og indvandrere, det drejer sig om. det mest frugtbare samarbejde opstår, når frivillige og kommunerne indgår i et samarbejde om integrationsindsatsen. Vi skal også blive bedre til at fortælle hinanden, hvilke frivillige initiativer, der virker, samtidig med, at vi også forsøger at udvikle nye redskaber. Vi må ikke hvile på laurbærrene, vi skal fortsat tænke i nye metoder og indsatser. 1) Integrationsministeriets Handlingsplan Kvoteflygtninge og frivilligt arbejde, se 17

18 Frivilligt integrationsarbejde en særlig form for friviligt arbejde AF LONE TINOR-CENTI, AFDELINGSCHEF, DANSK FLYGTNINGEHJÆLP / FRIVILLIGE

19 FRIVILLIGT INTEGRATIONSARBEJDE EN SÆRLIG FORM FOR FRIVILIGT ARBEJDE Integrationsministeriet bad ved årsskiftet COWI om at gennemføre en analyse af det frivillige integrationsarbejde i Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, KVINFOs mentornetværk og Hang Out, Fredericia. Formålet med analysen var at identificere de bedste og mest effektive måder at organisere og gennemføre frivilligt arbejde på. På den baggrund fremkom analysen med en række anbefalinger til initiativer til udvikling af det frivillige integrationsarbejde generelt. Disse anbefalinger vil jeg forholde mig til i det følgende, men først lidt om Dansk Flygtningehjælps frivillige integrationsarbejde for at give en fornemmelse af den ramme, jeg taler indenfor. Frivilligafdelingen arbejder med at understøtte og fremme frivilligt baseret engagement i integrationsprocessen. Et arbejde, der tog særlig fart med integrationslovens ikrafttræden i Fra det tidspunkt og til i dag har vi oplevet en nærmest eksplosiv udvikling i det frivillige engagement, og vi samarbejder p.t. med et landsdækkende netværk af frivillige i mere end 200 frivilliggrupper, ni frivilligrådgivninger og en række projekter, der afprøver nye modeller i det frivillige integrationsarbejde. Vi oplever en stor interesse for at melde sig som frivillig og får også mange henvendelser fra boligforeninger, skoler, kommuner og andre, som ønsker et samarbejde om frivilligt baserede aktiviteter. Organisering og finansiering Frivilligarbejdet er organiseret i ni regioner med en lønnet konsulent i hver region, samt en central enhed, som varetager en række koordinerings- og støttefunktioner blandt andet i form af en administrativ infrastruktur og udvikling af nye metoder og initiativer. Ud over driftsudgifter til det regionale arbejde er der således afsat midler til blandt andet koordinering og udvikling samt fælles støttematerialer, kurser, konsulent- og aktivitetsstøtte til frivilliggrupperne m.m. Midlerne hertil kommer fra satspuljen og suppleres løbende med støtte fra puljer og fonde til projektvirksomhed, samt fra kommunerne. Ikke et supplement til det professionelle Hvad er så frivilligt integrationsarbejde? Alle synes, at frivilligt arbejde er godt og vigtigt, men alt for ofte følges det op af en reducerende afgrænsning i stil med, at frivilligt arbejde er et godt supplement til det professionelle arbejde. For mig at se giver det ikke mening at definere hverken det frivillige eller det professionelle som supplement til hinanden. Professionelt integrationsarbejde foregår oftest i offentligt regi og er bundet til en bestemt ydelse eller institution. Hertil er knyttet en række vigtige faglige kompetencer hos undervisere, rådgivere, jobkonsulenter osv. Det er meget vigtigt, at man i det frivillige integrationsarbejde respekterer denne faglighed og er bevidst om sin egen rolle, dens begrænsninger og de konsekvenser, ens handlinger kan få for den pågældende flygtning eller indvandrer. To hurtige eksempler: Den nære relation mellem den frivillige og den traumatiserede flygtning, som er så vigtig for flygtningen som en personlig, 19

20 MED LYSTEN SOM DRIVKRAFT Syv forslag til udvikling af det frivillige integrationsarbejde 1Det frivillige integrationsarbejde bør i højere grad tilbyde individuelle og målrettede aktiviteter, der eksempelvis retter sig mod integration på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i foreningslivet. 2Alle organisationer bør sikre en organisering og styring af det frivillige integrationsarbejde, der kan medvirke til at reducere omkostningerne, herunder særligt de administrative omkostninger. 3Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors bør sikre et mere formaliseret samarbejde både centralt og lokalt med henblik på en bedre koordination, videndeling og erfaringsudveksling. 4Netværksdannelse mellem de frivillige inden for organisationerne, mellem organisationerne og i forhold til projekter, der arbejder med frivillige og integration, bør forbedres. 5Organisationerne bør arbejde mere systematisk med fundraising, da det kan bidrage positivt til udviklingen af det frivillige integrationsarbejde og give added value af de offentlige midler fra satspuljen. 6Organisationerne bør i højere grad arbejde med formulering af målsætninger (succeskriterier) og udvikling af redskaber til dokumentation af resultater (effekter) af det frivillige integrationsarbejde. 7Organisationerne herunder især integrationskonsulenterne bør sikre, at der sker en metodeudvikling af det frivillige integrationsarbejde. fra Sammenlignende analyse af frivillighedsindsatsen på integrationsområdet Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Hang Out og KVINFO s mentornetværk, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2004, side

21 FRIVILLIGT INTEGRATIONSARBEJDE EN SÆRLIG FORM FOR FRIVILIGT ARBEJDE privat støtte også til familien må aldrig forveksles med professionel behandling. Ligesådan skal den frivillige i sin hjælp med at skaffe job altid huske på den individuelle kontrakt, der er indgået med kommunen; det kan få fatale følger for den pågældende flygtning eller indvandrer i form af tab af økonomisk forsørgelse og mulighed for senere at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis man for eksempel afbryder sin danskundervisning. Den frivillige integrationsindsats hører til det private og det personlige. Her opstår systemuafhængige relationer og netværk, der ikke er afhængige af den pågældende flygtning/indvandrers forbindelse til det offentlige system. De frivillige følger med hele vejen, og de er der også efter klokken 17, sagt lidt populært. Den frivillige indsats giver adgang til private relationer og netværk, til privatpersoners viden og erfaringer og ikke mindst til tid noget, som ingen professionel kan eller skal honorere. Når man som flygtning og indvandrer kommer til Danmark, har man ladt sit netværk af gamle skolekammerater, kolleger, venner, slægt osv. bag sig. Mange begynder ved år 0 og har brug for nye kontakter, der rækker ud i erhvervslivet, uddannelsesverdenen og det øvrige samfund kontakter, som ikke bare er der i de danske lokalsamfund og boligområder. De frivillige stiller deres netværk til rådighed. Det er selvfølgelig af stor betydning for flygtninge og indvandreres muligheder på arbejdsmarkedet i forhold til at skaffe jobs, praktikpladser m.v., men netværk og personlige sociale kontakter er også centrale i forhold til det organiserede fritidsliv samt integrationsprocessen i øvrigt. Det at blive en accepteret del af et lokalsamfund, have nogen at spørge, besøge, invitere til middag osv. er de banale, men også grundlæggende ting, der skaber gensidighed, deltagelse og medborgerskab. Organisering, styring og netværksdannelse Her har jeg lyst til at knytte an til en af de anbefalinger, COWI fremkom med, som handler om at sikre, at det frivillige integrationsarbejde organiseres og styres. Dette kan vi ikke være uenige i. Vi arbejder i Flygtningehjælpen løbende med organisering og styring, men selvfølgelig under hensyntagen til, at vi har med frivilligt arbejde at gøre, altså de personlige og private netværk, hvor motivation og lyst alene driver tingene fremad. Der er tale om en målrettet motivation og støtte, ikke styring, som COWI analysen anbefaler. COWI anbefaler desuden, at netværksdannelse mellem de frivillige inden for organisationerne, mellem organisationerne og i forhold til projekter, der arbejder med frivillige og integration, bør forbedres. Hertil må jeg svare, at vi er enige i, at netværksdannelse er af central betydning for integrationsindsatsen. De frivillige kan lære af hinanden, inspirere hinanden og konsultere hinanden. Det foregår systematisk i vores regi via nyhedsbreve, møder m.v., og der er eksempler på, at frivillig- 21

22 MED LYSTEN SOM DRIVKRAFT grupperne laver fælles arrangementer også på tværs af organisationerne. Netværksdannelse sker imidlertid mellem mennesker og ikke mellem institutioner. De frivillige er ikke en statisk gruppe. Der er stor personudskiftning, ligesom den enkeltes aktivitetsniveau ændrer sig alt efter personlige forhold. Skal den frivillige indsats profitere af den synergi, der ligger i netværkene (og det gør den), forudsætter det, at organisationen kan skabe rammer for, at de frivillige med jævne mellemrum får mulighed for at danne netværk. Ellers falder det hele fra hinanden på grund af personudskiftning eller reduceres til ganske få frivillige, der kender hinanden, og taber dermed i værdi. Det er en af grundene til, at Dansk Flygtningehjælp har valgt at organisere sig med ni frivilligkonsulenter til at understøtte det frivillige integrationsnetværk. Det er nemlig vores erfaring, at der over alt er stor vilje til at gøre en indsats for integrationen, men også, at den gode vilje ikke er nok. Blandt de borgere, der gerne vil gøre en frivillig indsats, er der et behov for: 1. At der er nogen, der tager initiativet og lederskabet. 2. Hjælp til at opnå den mest hensigtsmæssige organisering af indsatsen, så et kollektivt ansvar etableres med den rigtige balance imellem frivillighed og forpligtelse. 3. Praktisk viden om, hvor og hvordan det giver mening at sætte ind. 4. Opkvalificering til opgaverne gennem kurser og kontakt til relevant ekspertise. 5. Oplevelsen af at være en del af en legitim og meningsfuld bevægelse. Tendens til mere specialiseret/fokuseret indsats Men frivilligt integrationsarbejde er i gang med at antage andre former. Det bliver mere specialiseret i forhold til bestemte aktivitetstyper, målgrupper eller problemområder fuldstændig som frivilligt arbejde i øvrigt, hvor der generelt ses en stigende specialisering og projektorientering. I Dansk Flygtningehjælp ses denne udvikling tydeligt i en sammenligning mellem aktiviteterne for seks år siden og det, der foregår i dag rundt om i vores frivilligarbejde og i det frivillige arbejde i øvrigt. Da vi startede op, lå vægten på at etablere bæredygtige grupperinger i lokalsamfundet, som kunne være med til at sikre en positiv modtagelse og integrationsstøtte i forhold til de flygtninge, der blev boligplaceret det pågældende sted. Aktiviteterne var koncentreret om lokalsamfundsintroduktion, støtte til sprogindlæring, hverdagsrådgivning og sociale og kulturelle aktiviteter. Ser man på aktiviteterne i dag, er de langt mere varierede med en høj grad af målgruppeorientering: lektiehjælp for børn og unge, målrettet støtte til unge i forhold til uddannelse (Guideprojektet) og arbejdsmarked med cv-værksteder og anden støtte til voksne arbejdssøgende, kvindeprojekter, støtteordninger for traumatiserede, fri- 22

23 FRIVILLIGT INTEGRATIONSARBEJDE EN SÆRLIG FORM FOR FRIVILIGT ARBEJDE De frivillige idrætsguider formidler kontakt mellem minoritetsbørn, deres familier og lokale idrætsforeninger og hjælper til med både praktiske oplysninger og indmeldelse. Her har to idrætsguider fra København Nord Vest taget initiativ til, at et boligområdes piger mødes i en særlig venskabskamp mod piger fra et nærliggende boligområde. Foto: idrætsguiderne. villigaktiviteter for ældre, klubber for minoritetspiger, indføring i fritidslivet (idræts- Guiderne). Dette er helt i tråd med CO- WI s analyse og anbefaling om, at det frivillige integrationsarbejde i højere grad bør tilbyde individuelle og målrettede aktiviteter, der for eksempel retter sig mod integration på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i fritidslivet. Denne udvikling er nødvendig og rigtig både fordi det frivillige arbejde dermed responderer på behov, der er i samfundet, og fordi dets nye former appellerer til en bredere gruppe af borgere, som ønsker at være frivillige. Der er masser af uløste integrationsopgaver at tage fat i. Mange foreninger og organisationer er godt i gang, og der er velvilje fra mange kommuner og fra statsligt hold. Det er også nødvendigt for integrationsudfordringen kan kun løftes af de frivillige i flok, i samspil med erhvervsliv og fagbevægelse, med boligforeninger og med støtte og samarbejde fra de offentlige myndigheders side for frivilligt arbejde koster også penge, og der skal være koordinering og dialog med de professionelle og myndighederne. 23

24 Historier fra det virkelige liv: Flygtninge fortæller om de frivilliges betydning

25 HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV: FLYGTNINGE FORTÆLLER OM DE FRIVILLIGES BETYDNING Kontakten giver smag til livet JEANNE D ARC MUNYURANGABO OG EUGÈNE MUNYANGAGO Jeanne: Jeg stammer fra Rwanda og bor i Kalundborg. I 1998 kom jeg til Danmark som kvoteflygtning. Jeg går på laborantskole i Slagelse og bliver færdig til næste år. I øjeblikket har jeg weekendjob som laboratoriemedarbejder. Vi har fire børn i alderen 17, 15, 11 og 4 år. Hvad har det frivillige arbejde betydet for vores integration? Mødet med dansk kultur har været rigtig hårdt. Det var chok på chok. Jeg oplevede, at folk var stille og meget kolde. I Rwanda, hvis folk ikke hilser på gaden, er der noget forkert. Stilheden i bussen og andre steder betyder, at noget er galt, hvis man kommer fra et borgerkrigshærget land. Det var foruroligende. Til gengæld var der pludselig en højttaler i bussen eller i toget. Der fik jeg mit første chok! Det var en overraskelse, at jeg skulle lære dansk. Jeg troede, at man taler engelsk i Danmark. Mændenes rolle i Danmark var også en overraskelse: At de skulle hjælpe med at støvsuge, vaske op, skifte ble på barnet og andre huslige opgaver, der normalt hører til kvinder i mit land. Vi måtte også indstille os på nye spisevaner. Eugène spiste hundemad engang. Han troede ikke, at man kunne købe hundemad i forretninger her. Det var meget hårdt at starte her med et nyt sprog, en ny uddannelse og nye venner efter den blodigste krig, som ramte vores familier. I dag er det en stor glæde, hvor meget de frivillige har hjulpet mig. Jeg hørte om det frivillige arbejde på sprogskolen: At man kunne få hjælp med lektier og med at tale dansk. Vi gik derhen nærmest for sjov men de var så rare, så det blev til regelmæssige besøg. Vi forbedrede vores sprog, fik kage og kaffe, snakkede om alt muligt. Her blev jeg beroliget, folk snakkede og grinede; danskerne var ikke så kolde, som jeg troede! Nu vidste jeg, at jeg kunne gå på gaden og hilse på nogen, jeg kendte. Kage var hyggeligt, men jeg vidste, at jeg måtte ud på arbejdsmarkedet. Jeg havde selvfølgelig en uddannelsesplan fra mine sagsbehandler fra kommunen og vejleder fra Sprogskolen, men det var rart at snakke den igennem med de frivillige, som var til rådighed næsten hver dag og uden for arbejdstiden. De havde også deres erfaring, som jeg benyttede mig af, da jeg skulle vælge, hvad jeg vil arbejde med i min fremtid i Danmark. 25

26 MED LYSTEN SOM DRIVKRAFT selvtillid; jeg kunne spørge om de dummeste spørgsmål, han svarede på alt. Da jeg kom i skolen, var jeg ikke så frustreret mere, jeg kunne tingene. Han opmuntrede mig, da jeg skulle til eksamen: Dét kan du godt, og dét kan du godt! Eugène Munyangago og Jeanne d Arc Munyurangabo på seminaret den 9. maj Foto: Mette Bengaard. Jeg overvejede at læse internationale udviklingsstudier på RUC eller til sundhedskonsulent på ernærings- og sundhedsskole, men til sidst faldt jeg for Laborantskolen. Jeg startede på Laborantskolen i Slagelse i august De fleste af mine klassekammerater var mellem 19 og 25 år, de er dygtige og kvikke. Jeg er 40 år og havde læst matematik og kemi for over 20 år siden. Jeg var overbevist om, at hvis jeg skulle kunne følge med i klassen, skulle jeg i hvert fald have nogen ekstra hjælp. Jeg havde hørt om Per, der hjalp Eugène, min mand, og jeg vidste, at han er en travl mand, men jeg ringede til ham alligevel og bad om hjælpen. Vi mødtes op til flere gang om ugen og lavede opgaver i kemi. Vi mødtes i frivillighuset i åbningstiden, men tit gav han sig tid til at komme hjem til mig i weekenderne det var stort! Kemiopgaverne var ret svære for mig, og jeg var frustreret. Men Pers tålmodighed og professionelle hjælp gav mig styrke og Per hjalp mig også med at skrive ansøgning om praktikplads, han fortalte mig, hvad man lægger vægt på når man søger job jeg var ikke vant til at fortælle om mig selv og mine stærke sider. Nu har jeg en praktikplads fra 1. september. Jeg mener, at der er mange, der har haft betydning i min integration, især kommunen, men som nye i et nyt land har man brug for den kontakt, der giver smag til livet nærhed, venner! Det kan man få hos de frivillige, ud over den professionelle gratis lektiehjælp. I dag kan jeg sige, at jeg er nået langt i integrationsprocessen takket være blandt andet Per og de andre frivillige i Kalundborg. Jeg kender nogen, der kender nogen. Min familie har fået venner blandt de frivillige, vi inviterer dem og bliver selv inviteret kontakten giver smag til livet. Jeg kan kun anbefale flygtninge og indvandrere at søge kontakt hos de frivillige og bruge dem, for med deres hjælp kan man nå langt i integrationen. Eugène: Jeg er 42 år og kom ligesom Jeanne hertil i 1998 som kvoteflygtning. Da jeg kom, håbede jeg at få et job inden for seks måneder, da jeg havde en høj uddannelse hjemmefra som psykolog. Men efter to år på Ka- 26

27 HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV: FLYGTNINGE FORTÆLLER OM DE FRIVILLIGES BETYDNING lundborg Sprogskole var jeg ikke klar til at søge et job. Så hørte jeg om de frivillige. Der fik jeg en varm modtagelse, en god snak og god kaffe. Det fortalte jeg hjemme, og så tog vi alle sammen dertil. Det gjorde vi næsten hver dag. Så skulle der være udflugt til Røsnæs. Den dag glemmer jeg aldrig. Vi var over hundrede frivillige, indvandrere og flygtninge. Vi skulle lave brændenældefrikadeller vi skulle spise brændenælder! Der hvor jeg kommer fra, bruger vi dem til at straffe børn, der tisser i sengen! Jeg blev mindet om alt det, jeg var flygtet fra, og dette at gå og gå og lave mad af, hvad man kunne finde. Per Larsen kom og spurgte, hvad vi kunne tænke os at lave i Danmark. Han fortalte om en ny uddannelse i Kalundborg, hvor indvandrere og flygtninge var velkomne. Der ville være lærepladser på Novo Nordisk for dem, der kunne bestå eksamen med god karakter. Vi var tre, der fik brochurer dagen efter. Vi startede i september Det var lidt svært for mig, fordi skolen søgte folk med ingeniør- eller tekniske uddannelser. Der var mange ting, jeg ikke kendte til på dette område. Bare sådan noget som, hvad er en svensknøgle? Det var en nøgle fra Sverige efter min opfattelse. Jeg bad Per om hjælp. Vi tre begyndte hos ham i Kalundborg Frivillighus. Vi fik lektiehjælp, og lige pludselig blev vi dygtige i klassen. Vi startede i praktik på Novo Nordisk i september Det var lidt svært i starten at følge med på det danske arbejdsmarked, hvor samarbejde og kommunikation betyder utrolig meget for teamet. Vi vendte tilbage til Per og spurgte om alt, hvad vi var i tvivl om. For eksempel om, hvordan og hvornår man snakker til sin teamleder. Jeg plejede at vende mig bort fra ham, når han kom forbi, da man ikke er vant til at snakke med chefen der, hvor jeg kommer fra, i et autoritært system. Jeg spurgte også om, hvordan jeg skulle opføre mig, hvis mine kollegaer drillede mig. Der var masser af sådan nogle nye ting, som jeg oplevede i min hverdag, og som jeg selv betragtede som dumme spørgsmål, men jeg spurgte alligevel om dem!!! Heldigvis fik jeg at vide fra Per, at der ikke findes dumme spørgsmål, men måske dumme svar! Så var jeg beroliget. Jeg afsluttede uddannelsen i januar 2003 med gode resultater og fik en god anbefaling fra min afdeling. Jeg skrev flere ansøgninger til flere fabrikker og virksomheder. Til sidst fik jeg fast ansættelse på Novo Nordisk som industrioperatør på insulinfabrikken i Kalundborg. I dag er jeg meget glad for mit arbejde, min arbejdsplads og mine arbejdskollegaer. Det har været lidt svært det har svinget op og ned igennem mit integrationsforløb, men takket være det frivillige engagement lykkedes det, også at få job og forsørge min familie. Jeg vil meget gerne takke Dansk Flygtningehjælp, der har givet mig denne lejlighed til at udtrykke min taknemmelighed over for Per Larsen og de frivillige i Kalundborg. 27

28 MED LYSTEN SOM DRIVKRAFT De skal gøre, som Gunnar gør ADLAN ELMURZAJEV Jeg er 21 år gammel og kommer fra Tjetjenien. Jeg kom til Sandholmlejren den 22. marts Jeg fik begrænset opholdstilladelse og flyttede til Bording den 2. januar 2003, hvor jeg kom til at bo hos Gunnar Jakobsen. Da jeg kom ud til Gunnar første gang, kunne jeg ikke lide, at der var fyldt med mennesker, og Gunnar var en meget gammel mand. Det viste sig, at Gunnar havde inviteret sin familie for at byde mig velkommen, og at Gunnar var den mest hjælpsomme mand, jeg kender. Efter jeg kom til Bording, begyndte mit liv i Danmark. Gunnar hjalp mig med breve fra kommunen og al den anden post, jeg fik. Jeg kunne ikke noget dansk og begyndte i Sprogskolen i Herning den 17. januar 2003 og gik der i halvandet år. Så kom jeg ind på Ikast Handelsskole, og fordi jeg havde passet min skolegang så godt, kunne jeg godt begynde på Handelsskolen. Gunnar hjalp mig meget i begyndelsen med lektierne, og hvis der var noget, jeg ikke forstod, så spurgte jeg bare Gunnar. Jeg er heldig, at jeg er kommet til at bo hos en dansk mand, fordi det hjælper mig bedre til at tale dansk. Hvis jeg boede sammen med andre unge fra Tjetjenien, så ville vi bare tale vores eget sprog. Men det er et problem, hvis man er ung og kommer fra udlandet. Man skal bruge mange penge. De unge danskere får støtte fra deres familie og har derfor tid til at læse. Men jeg skulle have et arbejde for at få råd til at have telefon og de ting, som man skal bruge for at leve almindeligt. Gunnar fandt et arbejde til mig gennem sine venner. Jeg arbejdede først hos en landmand, hvor jeg passede jorden, kørte traktor, harvede og passede grisene. Hos landmanden arbejdede de ikke om søndagen, så Gunnar fandt et nyt arbejde, hvor jeg skulle lave 2600 kartoffelkasser. En af mine tjetjenske venner blev ansat for at hjælpe mig med at lave kasser. Jeg havde lyst til at spille fodbold, og Gunnar snakkede med en træner. Problemet var, at jeg ikke fik kontanthjælp nok til at købe det rigtige tøj og fodboldstøvler. Det fik jeg af klubben. Og sprogskolen gav mig 500 kr., så jeg kunne købe en taske jeg skulle bare aflevere kvitteringen. Da jeg kom til Bording, havde jeg problemer med mit fjernsyn. Gunnar hjalp mig med at finde et nyt. Vi købte det brugt hos en, som Gunnar kender. Vi købte også et reolsystem og andre møbler på loppemarked. 28

29 HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV: FLYGTNINGE FORTÆLLER OM DE FRIVILLIGES BETYDNING Hvis de gerne vil have de unge flygtninge til at integrere sig, så skal de gøre, som Gunnar gør, siger Adlan. Han har boet hos Gunnar Jakobsen fra Ikast Frivilliggruppe siden foråret Foto: Hans Bo Pedersen. Gunnar hjælper mig meget. Han kører mig frem og tilbage til stationen, når jeg skal besøge venner og familie, og når jeg kommer sent hjem om natten. Jeg betaler kun forbrug af telefon, og jeg låner alt af ham, hvis jeg mangler noget. Når Gunnar skal ud at besøge sin datter, spørger han altid, om jeg vil med. Problemet i Bording er, at der er så kedeligt. Der sker ikke noget om aftenen, menneskene passer sig selv. Nu går jeg på tømreruddannelsen på Teknisk Skole og arbejder hver dag fra klokken Så kommer jeg hjem og laver lektier. Jeg kender mange andre unge fra Teknisk Skole og spiller fodbold med nogle af dem. De kommer ikke og besøger mig, for jeg tror, der er mange fordomme, og de kommer ikke helt tæt på mig. Jeg tror, at problemet er sprog. Jeg har ikke tid til at gå på diskotek og andre ting, for jeg skal først tænke på det, når jeg har fået alle de almindelige ting som hus og spise rigtig mad og ha flot tøj. Jeg køber meget tøj. Men hvis de gerne vil have de unge flygtninge til at integrere sig, så skal de gøre, som Gunnar gør. 29

30 Historier fra det virkelige liv: Frivillige fortæller om deres arbejde med integration

31 HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV: FRIVILLIGE FORTÆLLER OM DERES ARBEJDE MED INTEGRATION Jeg var nødt til at bevise, at de kunne AF PER LARSEN, KALUNDBORG FLYGTNINGE NETVÆRK Hvorfor blev jeg frivillig? Det var primært, fordi min kone Grethe blev formand for Frivilliggruppen i Kalundborg. Vi havde boet nogle år i Kina og kom hjem til Danmark. Det faldt sammen med, at der var en annonce fra Dansk Flygtningehjælp, der søgte frivillige til lektiehjælp. Man skal jo gerne have et humanitært sindelag for at blive frivillig, men det er jo også spændende at arbejde med andre kulturer, og det var nok opholdet i Kina, der havde åbnet vores øjne for det. For mit vedkommende startede det med, at frivilliggruppen havde arrangeret en skovtur til Røsnæs. Der mødte jeg de fleste af dem, som jeg kom til at læse lektier med. Vi kom til at snakke om det at få job. Det var meget positivt for mig at møde nogle mennesker, der ville have job, næsten uanset hvad. På samme tid var der blevet udbudt en uddannelse som industrioperatør, specielt rettet mod nye danskere, på Processkolen i Kalundborg. Min arbejdsplads, Novo Nordisk, stod bag sammen med firmaer som Haldor Topsøe og Malaco Leaf. Men ingen af dem, der var med på turen, kendte til det, skønt der havde været annonceret et informationsmøde, der skulle finde sted ugen efter. Jeg måtte skynde mig at skaffe nogle brochurer. Kurset matchede ikke præcist med flygtningenes kompetencer. Kun én havde en teknisk baggrund, der kunne passe; Christine var for eksempel lærer, Eugène psykolog. Men jeg kunne fortælle dem om jobbet, og at kravene nok ikke var så store, som det så ud til. Sådan er det jo tit, men her fik jeg en formidlerrolle, fordi jeg kendte til jobbet og kravene. For dem var det vigtigste at komme i gang. Så jeg fik dem til at tage materialet med til kommunen, og det gik i orden med tilmeldingen til kurset. Nu var jeg ligesom forpligtet. Jeg var nødt til at bevise, at de kunne! Resultatet: De fik alle tre praktikplads. Jeg har et job, hvor jeg rejser meget, så jeg har svært ved at binde mig til noget fast. Vi var derfor nødt til at aftale fra gang til gang, hvornår vi kunne mødes. Vi lavede to timers lektiehjælp, oftest fredag kl , hvor jeg som regel var hjemme. Her talte vi selvfølgelig om faglige ting, men i virkeligheden mest om svære ord som for eksem- 31

32 MED LYSTEN SOM DRIVKRAFT pel målestoksforhold ; et mystisk ord, når man kommer udefra. Skoleforløbet er ikke kun teori, undervejs er der praktikophold og mere værkstedsorienterede aktiviteter. I de perioder mødtes vi også. Vi talte om, hvordan en virksomhed fungerer, om ejerforhold, hvem bestemmer, hvad er aktier, om forholdet mellem medarbejdere og ledere og mellem kolleger. Vi talte om virksomhedens produkter, hvad bruges de til? Hvordan ser virksomheden ud? Jeg havde et ton lysbilleder og nogle videoer fra virksomheden, materiale vi normalt bruger til gæsterundvisninger. Jeg hjalp med at skrive ansøgninger om praktikpladser. Kursisterne skulle have en voksenlærlingeplads efter skoleforløbet. De virksomheder, der havde startet dette specielle hold for nydanskere, havde sørget for, at der var praktikpladser til dem, der bestod, men virksomhederne krævede et normalt ansøgnings-/samtaleforløb, inden de endeligt ansatte eleverne. Resultatet: De fik alle sammen praktikplads. Af de tre, jeg var meget tæt på, fik de to siden fast arbejde hos Novo Nordisk; den tredje dumpede i første omgang og blev forsinket et halvt år, men har nu arbejde hos Dyrups. De er glade, velfungerende mennesker, og vores forhold har udviklet sig til venskab. Et andet eksempel er Jeanne, som valgte at læse til laborant og skulle have hjælp til kemi. Jeanne kontaktede mig, og vi fandt nogle lørdage, hvor vi kunne gennemgå stoffet. Jeg hjalp også hende med ansøgningen om praktikplads, men hun var selv meget aktiv på nettet, og mens hun ventede, tog hun et weekendjob. Efter en måned fik hun praktikplads på samme virksomhed. Mine konklusioner Virksomheden, uddannelsesstedet og de frivillige alle tre elementer er vigtige Alle tre parter må bakke op, men vi frivillige kan gøre noget, som hverken skolen eller virksomheden kan gøre, blandt andet fordi der ikke er det autoritetsforhold mellem os og brugerne. Mange af flygtningene forestiller sig en verden, hvor forholdet mellem ledelse og medarbejdere er meget mere autoritært, end det i realiteten er. Under praktiktiden havde de tit 10 spørgsmål, de gerne ville have stillet på virksomheden, men de turde ikke spørge. Der behøver man som frivillig ikke at kende den virksomhed rent fagligt for at kunne gå ind og forklare; det meste handlede om, hvordan en dansk arbejdsplads fungerer. Motivationen skal være der hos alle parter Der er et par stykker, der spørger nu igen om lektiehjælp. Hvis de selv er interesserede, vil jeg godt, men hvis de ikke møder op en to-tre gange, så gider jeg ikke. Det giver ikke noget langsigtet at trække dem; jeg vil gerne skubbe/støtte! Det er vigtigt at styrke selvtilliden, så dukker der nye ressourcer op Vi skal som frivillige være med til at styrke deres selvtillid. Vi er der jo ikke til jobsamtalen, eller når de står ude på arbejdspladsen. 32

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Formandens beretning 2014 Lektiehjælp for 0-9 klasse Vi har oprettet lektiehjælp for de mindste på Hovedbiblioteket i Birkerød. Med den nye skolereform troede de fleste børn, at de kunne nøjes med skolens

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet via en frivillig mentorordning. Projektets formål er at skaffe nydanskere i arbejde

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde 0 Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 Vinderne af priserne Årets nydanske forælder, Årets Kommune, Årets frivillige forening, Årets arbejdsplads og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Sammenlignende analyse af frivillighedsindsatsen på integrationsområdet

Sammenlignende analyse af frivillighedsindsatsen på integrationsområdet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Sammenlignende analyse af frivillighedsindsatsen på integrationsområdet - Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Hang Out og KVINFOs mentornetværk

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Midt i mulighederne. FORENINGSLEDER- AKADEMI Marts - juni 2015

Midt i mulighederne. FORENINGSLEDER- AKADEMI Marts - juni 2015 Midt i mulighederne FORENINGSLEDER- AKADEMI Marts - juni 2015 FORENINGSLEDER- AKADEMI Marts - juni 2015 FORMÅL OG FORVENTET UDBYTTE Lederakademiet skal bidrage til at fastholde eller rekruttere nye ledere

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

DECEMBERKONFERENCEN 2009

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Hvor går grænsen og hvem bestemmer, offentlige eller frivillige? VÆRT: Inger TID: 12.00-13.00 STED: 6 DELTAGERE: Inger, Gro, Kristin, Hans, Vinnie, Dorte, Ester, Anne m.fl. Kan det offentlige eller

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. Land: Spanien Periode: Fra: August 2013 Til: januar 2014 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

DFUNK Ung-til-Ung. Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge

DFUNK Ung-til-Ung. Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge DFUNK Ung-til-Ung Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge INDHOLD Om Ung-til-ung arbejdet // side 2 Hvem er de unge flygtninge? // Side 4 Unge flygtninges muligheder, behov og udfordringer

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

BROEN Vordingborg. Beretning 2014:

BROEN Vordingborg. Beretning 2014: BROEN Vordingborg Beretning 2014: BROEN Vordingborg har vist sin berettigelse efter nu at have eksisteret i to år. Der er et stort behov for at hjælpe børn og unge i udsatte familier. Vi får rigtig mange

Læs mere

Hvis I er interesseret, skynd jer at melde jer til på frivilligcenter@roskilde.dk, senest fredag den 6. januar 2012.

Hvis I er interesseret, skynd jer at melde jer til på frivilligcenter@roskilde.dk, senest fredag den 6. januar 2012. MEDLEMSNYT: 09 2011 DATO: 22. 12. 2011 Få ledige pladser i Fredagsbazaaren Kom med Der er nogle få ledige pladser tilbage på Fredagsbazaar, sundheds- og foreningstræf i Æblehaven fredag den 20. januar

Læs mere

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Oktober 2008 2 Mangfoldighed I Kommuner og Stat MIKS KL, Personalestyrelsen og syv statslige

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere