Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre."

Transkript

1 Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre.

2 KOLOFON 1. udgivelse, 2012 Nabo-Hood - et forsøgsprojekt om tryghedsvandringer Forfatter Tine Sønderby Assistenter Minja Derkovic / Omair-Hassan Raza Grafisk design Ironflag Tryk Mark Production Fotos Søren Kirkegaard / Minja Derkovic / Omair-Hassan Raza Udgiver EIRM / Den Trygge Kommune med støtte fra Det Kriminalpræventive Råd og ÆldreForum Kort Rødovre Kommune, Teknisk Forvaltning Publikationen kan bestilles hos Den Trygge Kommunes sekretariat European Institute for Risk Management Skt. Gertruds Stræde 5, 4. sal 1129 København K Telefon Mail Eller downloades her EIRM / Den Trygge Kommune Det er tilladt at bringe uddrag af Nabo-Hood med henvisning til forfatter og kilde.

3 Nabo-Hood et forsøgsprojekt om tryghedsvandringer Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre.

4 side 4 Indledning Der lyttes

5 Denne publikation handler om tryghed og utryghed. Den beskriver, hvordan man kan arbejde med den oplevede tryghed i et område, og hvordan man kan bruge metoden tryghedsvandring i processen. Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre. Projektet er udviklet af EIRM i samarbejde med AKB Rødovre og Rødovre Kommune og er støttet økonomisk af Det Kriminalpræventive Råd og ÆldreForum. I projektet deltog en gruppe borgere og ansatte i et tryghedsvandringsforløb. En tryghedsvandring er et dialogværktøj udviklet i Sverige, som giver mulighed for at arbejde med og forbedre den oplevede tryghed. Intentionen med forløbet var dels at lave en konkret indsats i boligområdet og dels at udvikle tryghedsvandring som metode i en dansk sammenhæng. Metoden giver mulighed for at sætte forskellige borgergrupper i fokus og involvere forskellige institutioner. Forsøgsprojektet har valgt at fokusere på inddragelse af gammeldanske ældre og nydanske unge borgere. Der har også været særligt fokus på at skabe yderligere samarbejde imellem kommune og boligafdeling. Derfor har tre kontorer i to kommunale forvaltninger (Teknisk og Social) været repræsenteret sammen med ansatte og beboervalgte fra en 1 boligafdeling. Naboafdelingen var også repræsenteret. En tryghedsvandring kan bruges på forskellige måder og tilpasses en sammenhæng. Den indeholder et undersøgende og et handlende aspekt, som kan vægtes efter behov og ressourcer. Forsøgsprojektet har prioriteret både det handlende og det undersøgende aspekt af metoden for at indfange flere dimensioner af den oplevede tryghed. Det betyder, at denne publikation både præsenterer den praktiske, handlende proces involveret i en tryghedsvandring og giver et indblik i, hvad der gør borgere trygge og utrygge i deres boligområde. Man kan således læse om, hvordan den praktiske proces blev tilrettelagt med indsamling af viden, facilitering af diskussioner og planlægning af vandring. Publikationen giver smagsprøver fra vandringen i boligområdet, hvor borgere beskrev for hinanden og de ansatte, hvor de var trygge og utrygge. Og det beskrives, hvordan dialogen efterfølgende blev brugt som en prioriteringsliste for indsatser i området. I den analytiske del af publikationen zoomes ind på tre aspekter, som kan indvirke på tryghedsfølelsen: indretningen af det fysiske rum, oplevelser af det sociale liv og mentale opfattelser af steder. Alle tre aspekter har betydning for, hvor borgerne følte sig trygge og utrygge, og hvordan de brugte området. Som man kan læse i de næste kapitler, var der dog en tendens til, at køn og alder havde betydning for hvordan og i hvilken grad. 1 Afdeling i boligorganisationen Lejerbo side 5

6 side 6 Facts om området

7 Kærene ligger i den sydlige del af Rødovre, grænsende op til Brøndby og Hvidovre Kommuner. Kvarteret er den største almene bebyggelse i Rødovre med lejemål, fordelt på fire boligafdelinger. Der er variation i boligmassen. Nogle bygninger er 16 etager høje, og rummer 32 lejligheder pr. opgang. Andre bygninger er kun to etager høje og har seks lejligheder pr. opgang. Beboere i højhuse har altaner, mens de, som bor i stueetagen af lavhusene, har en lille terrasse, der fører ud til en græsplæne. Imellem husene er der mange grønne arealer, og området huser også en multiboldbane, hvor der blandt andet kan spilles fodbold, basket og hockey. I området findes to højhuse, som ikke længere er beboet og skal sprænges i luften. Fem minutters gang fra kvarteret ligger den lokale folkeskole. Byens 10. Klasses-skole og ungdomsskole samt en ungdomsklub og to børnehaver ligger midt i Kærene. I udkanten finder man byens svømmehal, to små restauranter, en Netto og en kiosk. Over for kiosken er placeret en barak til områdets alkoholikere, kaldet Prærien. Kvarteret blev opført i perioden 1952 til 1965 og var i udgangspunktet bygget til arbejdere fra København og omegn, som ønskede egen lejlighed, lys og luft. Mange af dem, som flyttede til kvarteret, da det var nybygget, bor der stadig, og ca. 25 % af beboerne i området er alderspensionister. Næsten alle er gammeldanskere. Igennem årene er andre beboergrupper også flyttet ind. I dag er cirka 25 % af beboerne børn og unge under 18 år, hvoraf cirka halvdelen er nydanskere. side 7

8 Processen 9 unge udfylder kort over hvor, de føler sig trygge og utrygge og fortæller hvorfor Kontor for Vej og Trafik, Teknisk Forvaltning, inddrages Uddybende interviews aftales Konceptet tilpasses en dansk sammenhæng Uddybende interviews med 4 unge kvinder 30 beboere i forskellige aldre udfylder kort over, hvor de føler sig trygge og utrygge, og diskuterer i grupper 1 ældre beboer interviewes Møde mellem ejendomsleder AKB og EIRM. AKB tilslutter sig foreløbigt projektet Interviews med 3 ejendomsfunktionærer 2 unge mænd interviewes Møde mellem chef for Social Forvaltning og EIRM. Social Forvaltningen tilslutter sig projektet Møde mellem afdelingsbestyrelse, AKB og EIRM. AKB tilslutter sig endeligt projektet Møde mellem ejendomsleder og EIRM om belysning, ansvar og matrikelopdeling Midtvejsanalyse af materiale 2 lokalpoliti-mænd interviewes Chef for Socialforvaltning kontakter chef for Teknisk Forvaltning 25 ældre, som er involveret i beboerinitiativer udfylder kort over, hvor de føler sig trygge og utrygge og beskriver hvorfor Møde mellem Teknisk Forvaltning, (Kontor for Park og Natur) og EIRM Besøg hos 3 beboere sammen med ejendomsfunktionærer for at opsøge beboere, som ikke er involveret i beboerinitiativer Teknisk Forvaltning tilslutter sig projektet Møde mellem boligsocial medarbejder og EIRM Interview med repræsentant for Teknisk Forvaltning (kontor for Park og Natur) Boligsocial medarbejder kontaktes mhp. Udvælgelse af relevante interview-personer 1 ældre kvinde og 1 ældre mand interviewes side 8

9 Interview, ældre kvinde Endelig analyse af materiale Oversigt præsenteres for og afstemmes med kommune og boligafdeling Interview, 4 unge mænd Opsamling på diskussioner og forslag udarbejdes og udsendes til kommune og boligselskab Oversigt præsenteres for beboere på opfølgende møde Interview, 1 ældre kvinde og 1 ældre mand Rute fastlægges på baggrund af data Formøde til vandring, gruppeinddeling og besvarelse af spørgsmål Opfølgende møde mellem kommune, AKB og EIRM om efterfølgende handling Publikation udarbejdes og projektet formidles Spørgsmål til vandring udarbejdes Vandring Samlet oversigt over diskussion, forslag og handling udarbejdes Koordinerende møde mellem Social forvaltning, to kontorer i Teknisk Forvaltning, afdelingsbestyrelse og drift for AKB, drift for Lejerbo naboafdeling og EIRM Eftermøde med særlig diskussion om samspil imellem ældre og unge Aftaler indgås om dokumentation af vandring i lyd og billeder side 9

10 side 10 TRYGHEDSVANDRING SOM ET UNDERSØGENDE REDSKAB. Hvad gør borgere trygge og utrygge?

11 A/ Opfattelser af det fysiske rum Unge og ældre bruger kvarteret meget forskelligt og lægger vægt på forskellige ting i indretningen af det fysiske rum. Ældre En stor del af de ældre bruger megen tid i deres lejlighed og på deres terrasse eller altan. Mange har også en kolonihave, hvor de opholder sig en stor del af året. Nogle, særligt i lavhusene, benytter gårdmiljøernes faciliteter, dvs. grill, græsplæne, borde og bænke, men de fleste ældre opholder sig primært i fællesområder, når de skal fra A til B. Det vil sige, når de skal i Netto og handle, når de skal besøge venner og bekendte eller benytte sig af sociale aktiviteter i området eller skal med bus eller bil ud af området. De ældre er generelt også mest optaget af, at deres ruter i kvarteret føles trygge. De er for eksempel optaget af, at belysningen er god, når de går hjem efter mørkets frembrud, og af, at beplantning ikke skygger for deres udsyn. For ældre med rollator betyder det også meget, at området er tilgængeligt for dem, dvs. at fliser ligger plant, og at der ikke kører knallerter eller cykler på fortovet. Ungegruppen Unge drenge For mange unge er fællesarealerne langt mere end en gennemgangszone. De mødes med deres venner og spiller fodbold eller basket, og de sidder sammen i grupper. De unge er generelt særlig optaget af, at kvarteret rummer pladser, hvor de kan mødes med deres venner, og hvor de føler sig velkomne. Mange drenge hænger ud udenfor fra tidlig morgen til sen aften og mødes med deres venner på bestemte steder om eftermiddagen og aftenen eller i det lange skolefrikvarter. Det er derfor et afgørende element af en god fysisk indretning, at kvarteret rummer pladser, hvor de kan mødes mange og være sammen. Drengene går, cykler eller kører på knallert rundt i området, og nogle drenge opsøger også mørke lommer i kvarteret et indhak ved en bygning, bag en garage eller i et cykelskur. Hvis de møder grupper af drenge, som de ikke kender, er det også vigtigt for dem, at gaden er belyst. Unge piger Nogle piger bruger også fællesarealerne meget enten til planlagte aktiviteter som fodboldtræning eller til uformel hygge. Pigerne beskriver, at pladser, hvor forskellige generationer kan mødes, gør dem trygge. De fremhæver, at det er utrygt, når stier opleves som værende lukket inde i buskads. Når de går alene om aftenen et sted, de ikke kender, er det også vigtigt med god belysning. side 11

12 Ung pige 1 Jeg er tryg her, fordi jeg bor lige her. Så om sommeren eller om aftenen, hvis man lige vil ud, kan man lige være på legepladsen og bare sidde dér med veninderne eller de andre, der bor der. Mand 2 Hvis træerne ikke bliver beskåret, så er her mørkt at gå. Ældre kvinde 3 Jeg er tryg på ruten ned til Netto. Ældre mand 4 Lamperne er ikke gode nok til at belyse området. Ældre kvinde 5 Fortovet her er ujævnt, så jeg er to gange faldet med min rollator, når jeg skulle ned at købe ind. Ældre kvinde 6 Her har jeg været ved at blive kørt ned to gange af en knallert, når jeg var på vej ned til bussen. Ung mand 7 Her mødes jeg altid med mine venner. Vi kommer her også i det store frikvarter.

13

14 B/ Oplevelser af det sociale liv Både unges og ældres oplevelse af kvarteret påvirkes i høj grad af de mennesker, de møder. Hvordan og i hvilken grad, de påvirkes, varierer en del efter alder og køn, men der er også visse grundtræk, som går igen for alle de interviewede. Fælles oplevelser Det er betydningsfuldt for alles oplevelse, om de kender dem, de møder. Både unge og ældre fortæller, at det gør dem trygge og får dem til at føle sig hjemme, at de kender dem, de møder. At de kan smile eller nikke til hinanden eller i det mindste ved, hvem hinanden er. Hvis de møder nogen, de ikke kender, er situationen en anden. I så fald er det vigtigt, at de kan gennemskue, hvad dem, de møder, er optaget af, og hvorfor de opholder sig i det offentlige rum. Hvis dem, de møder, er optaget af en aktivitet, så deres opmærksomhed er rettet imod den og ikke imod den forbipasserende, opleves det forholdsvis trygt. Men hvis dem, der opholder sig i det offentlige rum, har opmærksomheden rettet imod den forbipasserende, og en uventet situation opstår, kan det opleves utrygt. Et eksempel på dette er unge drenge på multiboldbanen. Både unge og ældre af begge køn bliver i varierende grader utrygge, hvis de ser en gruppe af drenge, som de ikke kender, der er forsamlet på et fortov uden egentlig at lave noget. Hvis den samme gruppe drenge derimod er forsamlet på multiboldbanen og spiller fodbold, skaber de langt mindre utryghed. Nogle fremhæver endda, at aktivitet på multiboldbanen giver liv til kvarteret og øget tryghed. Alle interviewede grupper fremhæver også, at det betyder noget, om aktiviteten foregår et sted, hvor man som forbipasserende forventer aktivitet. Dette bliver blandt andet fremhævet i forhold til områdets alkoholikere. Flere, især unge piger og drenge, siger at de bliver utrygge, når mænd står og drikker øl tilfældige steder i det offentlige rum. Når mændene derimod sidder på Prærien (som er en barak til alkoholikere med tilhørende borde og bænke), bliver denne utryghed mindsket, fordi de unge forventer at møde dem der. Selv om nogle oplevelser af det sociale liv er fælles for de interviewede, varierer oplevelserne også efter alder og køn. Ældre mænd De, som sjældnest italesætter det sociale livs betydning for tryghedsfølelsen, er ældre mænd. Et af de aspekter, de fremhæver, er, at de kender området ud og ind og er vant til at færdes der. De giver udtryk for, at de opfatter kvarteret som deres hjemmebane, og at det er kilde til en høj grad af tryghed for dem. Det er samtidig en medvirkende årsag til, at nogle ældre mænd irriteres, når der står en stor gruppe drenge forsamlet på et fortov. Det opfatter de ældre mænd som en indtagelse og monopolisering af fortovet. side 14

15 Unge drenge De unge drenge italesætter det sociale livs betydning for tryghedsfølelsen i langt højere grad end de ældre mænd. For dem er det afgørende at kunne mødes med dem, de kender, i det offentlige rum. Det gør dem trygge og får dem til at føle sig hjemme. Samtidig er de ofte opmærksomme på, om der står grupper af drenge i området, som de ikke ved, hvem er. Dette sker forholdsvis sjældent, men når det sker, er drengene på vagt over for de andres intentioner, og de kan blive utrygge. Flere af drengene udtrykker også en opmærksomhed på, hvordan andre opfatter deres opførsel i det offentlige rum. De ved, at andre kan blive utrygge ved, at de står sammen i en flok, og bryder sig ikke om at fremprovokere den følelse. De fremhæver, at de gør sig umage for at flytte sig, når for eksempel ældre kvinder skal forbi. Ældre kvinder og unge piger Kvinder og piger er også meget opmærksomme på det sociale liv, og det er essentielt for deres forståelse af, om steder opleves som trygge eller utrygge. Når unge piger og ældre kvinder skal beskrive, hvad der gør dem trygge, fortæller de således om børn, der leger på en legeplads, eller om interaktionen imellem flere generationer. De nævner steder, hvor de selv laver aktiviteter sammen med mennesker, de kender, eller steder med større forsamlinger af andre mennesker, der har et formål med at være i kvarteret, som eksempelvis indkøb i Netto. Næsten alle beskriver også området umiddelbart omkring deres bopæl som meget trygt. Kvinder og piger beskriver også i særlig grad, at det gør dem tryggere, når de har en oplevelse af, at andre mennesker kan se dem. Den naturlige overvågning fra vinduer i lejligheder umiddelbart ud til en gård giver mange en oplevelse af et behageligt gårdmiljø. For de piger, som bor i højhus, kan det også give en ekstra tryghed, at de ved, at deres forældre kan se dem fra vinduet, når de færdes i området. Samtidig med at kvinder og piger i høj grad omtaler det sociale liv som tryghedsskabende, beskriver de også oftere end mænd, når det sociale liv gør dem utrygge. Både piger og kvinder beskriver utryghed over for drenge i flok. Flere ældre kvinder oplever, at denne utryghed bliver stærkere med alderen. De fremhæver, at det ikke er, fordi de har været udsat for overfald eller andre ubehageligheder, men at det primært er en øget generel utryghed. De unge piger giver også udtryk for utryghed over for alkoholikere i området. side 15

16 Ung pige 1 Men her ved Netto, så føler jeg mig altså tryg, fordi der er nogen, jeg bare kan gå ind til. Ung mand 2 Hvis jeg kender menneskene i området, så ved jeg også, hvad de har tænkt sig at gøre og hvorfor de er der. Men hvis jeg ser én, jeg ikke plejer, så ved jeg, at han prøver på et eller andet, hvis han lige står og stirrer på et sted. Ældre kvinde 3 Dér bliver jeg ikke utryg af de unge. Det er ligesom de spiller bold og er optaget af deres boldspil. Ung mand 4 Ved Prærien er det fint nok når man ved, at det er dér de (alkoholikerne) er. Ung pige 5 Jeg kan godt li at være her, ved mit højhus. Fordi jeg bor her og jeg kender alle. Og der er rigtig mange. Ung pige 6 Når jeg har været i skole og cykler hjem, så føler jeg mig også lidt utryg, hvis nu de fulde mænd kommer ud på cykelstien. Ung pige 7 Her går vi aldrig, for der er ingen der kan se os, når vi går. Vi kan godt li at nogen kan se, hvad der sker, hvis der sker noget. Ung mand 8 Hvis jeg ved mine venner står for enden af vejen, så kan jeg gå med bind for øjnene, men hvis der står nogen, jeg ikke kender, så vil jeg godt ha, der er oplyst. Ung kvinde 9 Fra caféen og så hen til dér, hvor jeg bor, synes jeg det er hyggeligt, fordi ( ) jeg kan ikke engang huske, om der er lys på gaden, men bare det at man kender folk, og man ved, hvem der er hvem, og folk smiler til én og folk er glade, når man ser dem ( ) de steder kan jeg godt li at være, fordi der føler man sig velkommen. 10 Kvinde Foran Milestedets ungdomsklub, foran kiosken, ned ved busstoppestederne, dér føler man sig ikke tryg, fordi når det er du går forbi, så kan man se, at folk (indvandrer drenge) giver én et skævt blik de kigger sådan skævt på én og holder sin smøg i hånden og ser på os som om vi er sådan nogle fremmede mennesker, som ikke har lov til at være dér. 11 Ung kvinde Om sommeren for eksempel, der nød jeg virkelig at være dér, fordi der kom alle folk ud og sådan jeg kan huske i starten, da legepladsen åbnede, så var alle henne og spise sammen og hyggede sig og legede sammen, også store og små. Altså vi hyggede os alle sammen sammen. 12 Ældre mand Hvis der står en gruppe på fortovet, går jeg gerne lige igennem den, hvis jeg kan komme til det. Jeg går ikke i en bue udenom. Jeg prøver at gå lige igennem den, for de skal ikke stå og fylde på fortovet.

17

18 side 18 En ung udpeger trygge og utrygge steder på kort

19 C/ Mentale opfattelser af steder Både unge og ældre har forestillinger om og forventninger til, hvad der kan ske, når de bevæger sig rundt i kvarteret. Mange af disse forestillinger og forventninger er forbundet med kollektive fortællinger om, hvad der er sket et bestemt sted. Nogle er forbundet med egne erfaringer om, hvad der tidligere er sket. Mange forestillinger er også forbundet med generelle følelsesmæssige tilstande hos den enkelte af eksempelvis uro eller velvære. Den følelse, som dette projekt særligt har sat fokus på, er følelsen af uro, der i udpræget grad forstærkes i mørke. Det er især ældre kvinder og unge piger, som taler om, at disse ting har betydning for, hvordan de bruger området og oplever det sociale liv. Hvordan og i hvilken grad det påvirker dem, varierer dog meget. Kollektive fortællinger Både blandt unge og ældre eksisterer kollektive fortællinger om specifikke steder. Det kan være rare fortællinger, som er med til at skabe positive forventninger til et sted. Det kan også være ubehagelige fortællinger, som kan være med til at skabe negative forventninger til og myter om et sted. Nogle fortællinger kendes af alle beboergrupper, men gør særligt indtryk på et segment, for eksempel unge piger/kvinder. De videreformidler derfor i højere grad fortællingen, og den indvirker i højere grad på deres brug af området, og de undgår eksempelvis en bestemt sti eller vej. Fortællingerne varierer også imellem grupper af unge og ældre, fordi mange ældre har boet i området i mange år. De husker stadig begivenheder, som foregik for mange år siden, og forbinder dem til specifikke steder. Egne erfaringer Der er stor variation i, hvordan de interviewede taler om og håndterer egne erfaringer. Nogle er særligt optaget af ubehagelige oplevelser, andre af rare oplevelser. Håndteringen af ubehagelige oplevelser er i høj grad også forbundet med personens erfaringer fra andre sammenhænge. Der er en tendens til, at det har betydning, hvor personen er vokset op og/eller har været vant til at færdes. Erfaringer fra et mere råt miljø giver generelt en mere overbærende tilgang til eventuelle ubehagelige erfaringer. Følelsesmæssige tilstande Forskellige følelsesmæssige tilstande, beboerne befinder sig i, påvirker også deres følelse af tryghed og utryghed. Den tilstand, som dette projekt særligt har sat fokus på, er følelsen af uro, som vækkes eller forstærkes, når det bliver mørkt. Denne uro bliver beskrevet af alle grupper, dog i særlig høj grad af unge piger og ældre kvinder. side 19

20 1 Pige Jeg kan ikke li det her, fordi ( ) vi har hørt, at der er mange børnelokkere dér. Fordi da vi var små, plukkede vi altid blommer fra træet, og så kom der altid sådan nogle mænd og sagde: Vi har is, kom herhen. Altså, det har vi prøvet én gang, så derfor går vi aldrig derhen. Ung kvinde 2 Jeg har hørt en hel masse historier om, at der har været mennesker herhenne, som gemmer sig i buskene og kommer efter én og sådan noget. Så derfor kommer jeg ikke dér. 3 Mand Denne gård er sådan et sted, hvor der aldrig sker noget. Og hvis der gør, er der nogen, der ser det. Det er sådan et sted, hvor selv juletræskæderne får lov til at hænge. 4 Ældre kvinde Her kender jeg én, som blev overfaldet og frarøvet sin pung ved højlys dag. Jeg ved godt, der sikkert aldrig sker noget igen lige der, men jeg undgår den vej. 5 Ung mand Multibanen er et godt sted. Man skaffer sig venner på banen og hygger sig med dem. 6 Dreng Det her er det sted, vi altid mødes - det forbinder jeg med noget godt. 7 Ung mand Her var der engang en pige, som blev voldtaget, så her går vi aldrig.

21 DAG 1

22 1 Ældre kvinde Vi kan godt li at bo her, men igen som vi siger, om aftenen jeg er utryg jeg går ikke gerne alene på gaden. Ældre kvinde 2 Hvis man kommer alene om aftenen, og man ser 4-5 unge mennesker stå og snakke de kan være ganske almindelige mennesker, som ikke gør noget som helst, men jeg bliver altså nervøs. 3 Mand Det er jo oppe i hovedet, det gør folk utrygge. Det er jo ikke, fordi der sker et eller andet. Det er de samme træer, det er de samme mennesker, der færdes dér. Det er mørket, der gør folk utrygge af en eller anden årsag. Sådan har jeg det jo også selv. 4 Ældre ægtepar Vi tør ikke at køre vores bil i garagen, når det er mørkt. For måske står der nogen dernede. 5 Ældre ægtepar Jeg bliver altid hentet af min mand, hvis jeg har været ude om aftenen - for jeg tør ikke at gå alene. 6 Ung kvinde Denne her sti har ikke rigtig noget lys og der er ikke nogen huse tæt på, så her går jeg aldrig om aftenen.

23 4 6 6 nat

24 side 24 TRYGHEDSVANDRING SOM PRAKTISK REDSKAb

25 Tryghedsvandring som praktisk redskab er i høj grad et spørgsmål om facilitering. Interesser og grupperinger skal mødes, diskutere og samarbejde, og det kræver opmærksomhed, tid og koordinering. Tryghedsvandringens undersøgende element er udgangspunktet for det praktiske element, og i forsøgsprojektet blev interviewene et omdrejningspunkt for det videre arbejde. Det, borgerne fortalte om deres oplevelser og brug af området, blev således brugt til at fastlægge ruten. Deres beskrivelser skabte også en kontekst omkring det, de senere fortalte på vandringen, og bragte nuancer frem. Det praktiske arbejde har flere faser. Forberedende fase Forsøgsprojektet valgte at lægge stor vægt på den forberedende fase, som undersøgelserne også var en del af. I denne fase blev der fastlagt samarbejde med kommunale aktører, og der foregik en afgørende forventningsafstemning. Det var meget vigtigt at sikre, at både kommune og boligselskaber var parate til at investere tid og økonomi i initiativet, og at de kunne se potentialerne i at møde borgerne i øjenhøjde. Samtidig var det en prioritering at sikre, at borgerne mødte op på vandringen med en konstruktiv indstilling og ikke mødte de professionelle med en mur af beklagelser. Dette skete blandt andet igennem indledende interviews med alle deltagere, hvor de fik mulighed for at reflektere over ikke alene utryghed, men også tryghed. Under interviewene blev det også tydeliggjort for deltagerne, at det var vigtigt at skabe en nuanceret diskussion på vandringen med plads til både tilfredshed og utilfredshed. På vandringen På vandringen blev det prioriteret at gøre en ekstra indsats for at skabe en stemning, som gav både unge nydanskere og ældre gammeldanskere lyst til at bidrage og tale med hinanden. De kendte ikke hinanden og havde kun ganske lidt kontakt i dagligdagen. Derfor var der usikkerheder på begge sider, og det var vigtigt, at alle følte sig velkomne og fik roller, som var tydelige. En yngre nydansk mand, som kendte bestyrelse, ansatte og de unge nydanske drenge, var derfor med på turen i rollen som mediator. Undervejs på vandringen blev mange diskussioner i grupperne optaget, så der senere var mulighed for at lytte optagelser igennem og videreformidle diskussionerne nuanceret. To unge påtog sig rollen som fotografer på turen, sammen med en professionel. Og to ældre mænd noterede alle forslag til forbedringer ned. Denne dokumentation blev omdrejningspunktet i næste fase, hvor kommune og boligafdeling skulle tage stilling til, hvilke forslag de havde mulighed for og interesse i at efterkomme. Efter vandringen Efter vandringen blev det prioriteret at opsamle, afstemme og videreformidle information så gennemsigtigt som muligt. Kommune og boligafdeling bød ind på de områder, hvor de var enige i, at der var behov for forbedringer, og deltagerne på vandringen blev informeret om dette. side 25

26 Eksempler på resultater fra tryghedsvandring 1 Diskussion på vandring Prærien roses, fordi der er rydet op Netto: Nye plexiglas tavler, som ikke kan smadres, roses. Det roses at indhakket før Netto er fjernet, så det er mere åbent. Første del af kolonaden er mørk, fordi lyset i halvtaget er ødelagt. På anden halvdel, god belysning. Kiosk: De unge føler sig trygge omkring kisoken. Mange ældre oplever det som det mest utrygge sted på ruten, fordi der er meget mørkt, og der tit står grupper af drenge. Forslag fra beboerene Der ønskes bedre belysning i kolonaden, på fortovet, og ved busstopstedet foran kiosken. handling efter vandring Dong udskifter gadelamper efter aftale med Vej og Trafik, Rødovre kommune. Udskiftningen forventes afsluttes senest februar 2013 AKB arbejder på en løsning på problemet med lys i kolonaden. På mødet efter vandringen påbegyndes dialog imellem ældre og unge beboere. side 26

27 2 3 Diskussion på vandring Strækningen opleves generelt som meget mørk, især ved siden af højhuset. Legepladsen bag ved højhuset roses. Multibanen opleves positivt både af unge og ældre. Flere ældre føler sig ikke utrygge ved de unge, når de opholder sig på banen. Fortovet foran og stien bag ved banen er mørk. Det hjælper dog lidt, når lyset på banen er tændt. Forslag fra beboerene Der ønskes bedre belysning, især ved siden af højhuset. handling efter vandring Dong udskifter gadelamper efter aftale med Vej og Trafik, Rødovre Kommune. Udskiftningen forventes afsluttet senest februar AKB undersøger muligheder for at opsætte ekstra lys på siden af højhuset. Diskussion på vandring Unge og ældre oplever generelt gårdene som meget trygge. Maglekær gårdens nye legeplads roses. Der mangler dog lidt lys i et hjørne. Det bliver rost, at de blå vægge ved skurene er taget ned. Knallerter på fortovet udenfor gården nævnes som et problem. I Lillekær gården roses det, at underskoven er fjernet. Det opleves som et tryggere sted nu. Der mangler dog belysning på stien, som bruges af flere beboere efter underskoven er fjernet. Forslag fra beboerne Der ønskes en gadelampe i Maglekær gården. Der foreslås belysning på stien ved Lillekær. handling efter vandring AKB undersøger løsninger på problemet med knallerter på fortovet. AKB ser nærmere på manglende lys i Maglekær gården. I Lillekær gården etableres først legeplads, derefter diskuteres belysning. side 27

28 side 28 AFRUNDING En ældre udpeger trygge og utrygge steder på kort

29 Forsøgsprojektets resultater tyder på, at tryghedsvandring også kan være en brugbar metode, når man vil arbejde med den oplevede tryghed i Danmark. Brugt rigtigt kan metoden give kommuner og boligafdelinger viden om, hvor beboere føler sig trygge og utrygge. Denne viden kan give dem et velfunderet udgangspunkt for videre handling og forbedringer i området. Metoden kan også forme rammen om et demokratisk møde. Borgere møder kommunalt ansatte og ansatte i en boligafdeling i en uformel sammenhæng, og de diskuterer med direkte afsæt i borgernes virkelighed. Det giver mulighed for at alle kan udveksle synspunkter. Borgerne kan fortælle om deres oplevelser og behov, og ansatte kan forklare prioriteringer og forretningsgange. Derudover giver metoden mulighed for at skabe rammen om et konkret samarbejde imellem kommune og boligafdeling. En tryghedsvandringsproces kan også åbne op for at indsamle nuanceret viden om beboernes oplevede tryghed. Forsøgsprojektet viste, at på nogle områder anskuer unge nydanskere og ældre gammeldanskere det offentlige rum forskelligt, ligesom de bruger det på forskellig måde. Forsøgsprojektet viste også, at borgernes tryghedsfølelse var en kompleks størrelse. Den var forbundet til både den fysiske indretning af det offentlige rum, det sociale liv, der udspillede sig i det, og det mentale billede, borgerne havde af et sted. Alle tre størrelser indvirkede på, hvordan beboerne brugte deres boligområde og på deres tryghedsfølelse. Derfor peger forsøgsprojektet også på, at man med fordel kan udvikle flere metoder, som kan bruges i arbejdet med den oplevede tryghed. side 29

30

31

32 Denne publikation handler om tryghed og utryghed. Den beskriver, hvordan man kan arbejde med den oplevede tryghed i et område, og hvordan man kan bruge metoden tryghedsvandring i processen.

Afdeling i boligorganisationen Lejerbo

Afdeling i boligorganisationen Lejerbo DIGITAL VERSION DENNE PUBLIKATION HANDLER OM TRYGHED OG UTRYGHED. DEN BESKRIVER, HVORDAN MAN KAN ARBEJDE MED DEN OPLEVEDE TRYGHED I ET OMRÅDE, OG HVORDAN MAN KAN BRUGE METODEN TRYGHEDSVANDRING I PROCESSEN.

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et alment boligområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 20

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 20 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 20 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN HVAD ER EN TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE? JERES VURDERING! Sundby Hvorup Boligselskab har ønsket at få en status

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget.

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget. Gruppe Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad Mere afveksling Både åbne og lukkede Mindst lige så meget køkkener grønt som nu Skabe med skydedøre Lyst byggeri Nye store vinduer

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Afsluttet oktober 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden Lejerbo afd. 204 d. 10. april 2013 Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5 Dagsorden 1. Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg

Læs mere

Velkommen som beboer i Hjerteparken

Velkommen som beboer i Hjerteparken Velkommen som beboer i Hjerteparken Boligselskabet BSB Svendborg samt Hjerteparkens afdelingsbestyrelse byder alle nye beboere velkommen her til afdeling 8 Hjerteparken. Vi vil håbe, at I kan falde godt

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Husorden afd. 13-15 og16

Husorden afd. 13-15 og16 Husorden afd. 13-15 og16 HUSORDEN Store Tingbakke, Vodskov Generelt Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Store Tingbakke,

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Spørgeskemaet udfyldes ved at sætte ét kryds i det felt, som svarer til din besvarelse. året

Spørgeskemaet udfyldes ved at sætte ét kryds i det felt, som svarer til din besvarelse. året Side 1 af 10 Kære beboer i Thyges Gaard. Dette spørgeskema er en del af en naboskabsundersøgelse i dit boligområde. Du skal udfylde skemaet ud fra dine egne vurderinger og holdninger. Ingen svar er mere

Læs mere

Sorgenfrivang II Lyngby almennyttige Boligselskab

Sorgenfrivang II Lyngby almennyttige Boligselskab Sorgenfrivang II Lyngby almennyttige Boligselskab Referat af ordinært afdelingsmøde tirsdag den 18. november 2014, kl. 19.00 i selskabslokalerne 56 lejemål var repræsenteret. Formand Preben Mac bød velkommen

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013 Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013 Deltagere: Søren Christiansen, Boligselskabet Baldersbo Michael Hesselberg,

Læs mere

GHG-NYT nr. 9 d. 10/11-2013

GHG-NYT nr. 9 d. 10/11-2013 GHG-NYT nr. 9 d. 10/11-2013 Kære nabo _ Kære Nabo Så kommer der et nyhedsbrev her i det kolde vejr og efter stormen. Skønt! At vi ikke blev ramt hårdt af stormen. Siden sidste nyhedsbrev er der sket en

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på udendørs fællesområder Forslag om: Lade-standere til el-biler

Læs mere

Notat Afdeling 20 - Beboermøde den 13.04.2015, kl. 19.00, Lindholm Søpark 2. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse.

Notat Afdeling 20 - Beboermøde den 13.04.2015, kl. 19.00, Lindholm Søpark 2. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. Side 1/5 Notat Afdeling 20 - Beboermøde den 13.04.2015, kl. 19.00, Lindholm Søpark 2. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. I mødet deltog: Beboere: 51 incl. afdelingsbestyrelsen.

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden. Vedtaget på afdelingsmøde afholdt den 2. september 2014 Generelt Denne husorden gælder i NordParken (afdelingerne 56, 7, 8, 10, 12 og 14). En afdeling med mange lejere kan sammenlignes med et mini-samfund.

Læs mere

MIN BOLIG - MIN TRYGHED!

MIN BOLIG - MIN TRYGHED! MIN BOLIG - MIN TRYGHED! - Tryghed i boligområder gennem borgerinddragelse, byplanlægning, teknologi og design Kommunernes Tryghedsdag 2011 27. januar 2011, Ingeniørforeningens Mødecenter (IDA), København

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Nyheder fra Titanparken April/ Maj 2015

Nyheder fra Titanparken April/ Maj 2015 Nyheder fra Titanparken April/ Maj 2015 Gode lejligheder, gode venner, god at spille fodbold i - Omar 11 år Gerne flere legepladser, her er godt at spille fodbold, store lejligheder - Yahe 7 år Her er

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Gl. Havn. Vestre Skole

Gl. Havn. Vestre Skole Gl. Havn OPSAMLING Inddragelse af 6. klasserne fra Vestre Skole 11. juni 2014 Vestre Skole Middelfart Stadion Ældrecenter Middelfart - byen set med et barns øjne I forbindelse med den afholdte walk and

Læs mere

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Postfunktionærernes Andels Boligforening 8. oktober 2010 Referat fra ordinært årsmøde mandag den 27. september 2010. Velkomst Otto Wois bød velkommen til afdelingens ordinære årsmøde, specielt til: Formand for PAB Preben Bansemer, næstformand

Læs mere

HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT. VÆR MED når vi sammen udvikler HEDEMARKEN

HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT. VÆR MED når vi sammen udvikler HEDEMARKEN HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT VÆR MED når vi sammen udvikler HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT 01:2015 KOLOFON HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT udgives i sammenhæng med arbejdet med den fysiske helhedsplan. Udgivelsen har to

Læs mere

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse Afdeling 015 - Sprogøvej Godkendt på afdelingsmødet den 09.08.2012 RÆKKEHUSE Side 1 af 4 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn.

Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn. Notat Side 1/5 Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn. I mødet deltog: Beboere: 29 incl. afdelingsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen: John Hansen Jan Sørensen Ellen Margrethe

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup Spørgeskema Crossklubmiljø Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 Fra bestyrelsen deltog Vibeke(K91), Klaus(K81) og Torben(S81). Der var afbud fra Ingelise (J14) og Per (S18). Der var ved mødets begyndelse 37 fremmødte.

Læs mere

Denne serviceramme er et dialogværktøj til at skabe overblik over den grundlæggende service, som ejendomskontoret yder i afdelingen.

Denne serviceramme er et dialogværktøj til at skabe overblik over den grundlæggende service, som ejendomskontoret yder i afdelingen. Denne serviceramme er et dialogværktøj til at skabe overblik over den grundlæggende service, som ejendomskontoret yder i afdelingen. Servicerammen indeholder fem servicetemaer. Under hvert servicetema

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial»

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V.... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING

Læs mere

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Husorden afd.10 HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Hensyn til dine naboer Det er enhver lejers pligt og i lejerens egen interesse at følge afdelingens forskrifter

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse I forlængelse af opførelsen af etape 3 og 4, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og Jershøj

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10.

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. FYSISK ARBEJDSMILJØ Respondenter i alt: 99. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. klasse INDENDØRS FÆLLESAREALER Altid For det Af og

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V... 3 FORSIKRING...3

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Husorden for Frederiksholm Karré 3

Husorden for Frederiksholm Karré 3 1 Husorden for Frederiksholm Karré 3 Frederiksholm Karré 3 er et minisamfund. Vi er mere eller mindre afhængige af hinanden, og vi er fælles om mange ting. Som udgangspunkt burde der derfor ikke stå andet

Læs mere

Notat Afdeling 64, Gandrup - Beboermøde den 28.05.2015 Værestedet. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse.

Notat Afdeling 64, Gandrup - Beboermøde den 28.05.2015 Værestedet. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. Side 1/8 Notat Afdeling 64, Gandrup - Beboermøde den 28.05.2015 Værestedet. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. I mødet deltog: Beboere: 22 incl. afdelingsbestyrelsen.

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 238 GRÆSTED HAVE REVIDERET 10. JANUAR 2012 1 - Anlægget Da alle gerne vil bo i et pænt kvarter, er der gjort meget for at skabe en god bebyggelse.

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

En innovativ vej til effektiv drift

En innovativ vej til effektiv drift En innovativ vej til effektiv drift Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen Maj 2015 Introduktion Ida Ravnholdt Poulsen Ansat i Sekretariatet i Boligkontoret Danmark Projektleder på projektet En innovativ

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse Afdeling 231 - Anemonevej Godkendt på afdelingsmødet den 03.09.2012 RÆKKEHUSE Side 1 af 4 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A med NI-beløb for afdeling 1-3074 Signalgården Din afdeling har valgt at vedligeholde Almen Bolig+ familieboligerne efter A-ordning med normalistandsættelsesbeløb

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Måling af Trivsel foretaget på borgere på Plejecenter Othello.

Måling af Trivsel foretaget på borgere på Plejecenter Othello. Måling af Trivsel foretaget på borgere på Plejecenter Othello. Der er i henhold til Projekt: Trygt udemiljø til demente den 3. december 2012 foretaget spørgeskema målinger på 7 udvalgte borgere på Plejecenter

Læs mere

Udlicitering i den almene boligsektor

Udlicitering i den almene boligsektor 1 Udlicitering i den almene boligsektor Den almene boligsektor - Struktur Boligselskabernes Landsforening (BL) 700 boligselskaber (boligorganisationer) 8.000 boligafdelinger (økonomisk enhed) 541.000 boliger

Læs mere

Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009

Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009 Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009 Resultat af undervisningsmiljøvurderingen foretaget vinteren 2010 på Storåskolens afd. Måbjerg. Resultatet er en sammenfatning af 11 besvarelser.

Læs mere

Notat Afdeling 61, Hals- Beboermøde den 06.05.2015 Hals Hotel. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse.

Notat Afdeling 61, Hals- Beboermøde den 06.05.2015 Hals Hotel. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. Side 1/7 Notat Afdeling 61, Hals- Beboermøde den 06.05.2015 Hals Hotel. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. I mødet deltog: Beboere: 28 incl. afdelingsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen:

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

Ejerforeningen Birkeparken

Ejerforeningen Birkeparken Ejerforeningen Birkeparken 4. marts 2015 Pejling 2015 Status Vi har udleveret 78 spørgeskemaer. Og modtaget 45 spørgeskemaer modtaget retur. Enkelte spørgsmål er ikke besvaret af alle derfor summere antallet

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Formandens beretning for året 2013 A/B Opnæsgård

Formandens beretning for året 2013 A/B Opnæsgård Formandens beretning for året 2013 A/B Opnæsgård Som tiden dog flyver af sted. Jeg synes ikke, at det er ret lang tid siden, at vi stiftede vores andelsboligforening. Men i år har vi faktisk 10 års jubilæum

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Græsslåning ved STV er den største post. Har været lidt mindre på grund af mindre behov.

Græsslåning ved STV er den største post. Har været lidt mindre på grund af mindre behov. Referat af generalforsamlingen Grf. Kærlodden 5-161 den 13.4.2011 Deltagere: 26 fremmødte, en husstand ved fuldmagt. Punkt 1: Valg af dirigent: Henning (157) Valg af referent: Per (147) Punkt 2: Beretning

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere