Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre."

Transkript

1 Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre.

2 KOLOFON 1. udgivelse, 2012 Nabo-Hood - et forsøgsprojekt om tryghedsvandringer Forfatter Tine Sønderby Assistenter Minja Derkovic / Omair-Hassan Raza Grafisk design Ironflag Tryk Mark Production Fotos Søren Kirkegaard / Minja Derkovic / Omair-Hassan Raza Udgiver EIRM / Den Trygge Kommune med støtte fra Det Kriminalpræventive Råd og ÆldreForum Kort Rødovre Kommune, Teknisk Forvaltning Publikationen kan bestilles hos Den Trygge Kommunes sekretariat European Institute for Risk Management Skt. Gertruds Stræde 5, 4. sal 1129 København K Telefon Mail Eller downloades her EIRM / Den Trygge Kommune Det er tilladt at bringe uddrag af Nabo-Hood med henvisning til forfatter og kilde.

3 Nabo-Hood et forsøgsprojekt om tryghedsvandringer Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre.

4 side 4 Indledning Der lyttes

5 Denne publikation handler om tryghed og utryghed. Den beskriver, hvordan man kan arbejde med den oplevede tryghed i et område, og hvordan man kan bruge metoden tryghedsvandring i processen. Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre. Projektet er udviklet af EIRM i samarbejde med AKB Rødovre og Rødovre Kommune og er støttet økonomisk af Det Kriminalpræventive Råd og ÆldreForum. I projektet deltog en gruppe borgere og ansatte i et tryghedsvandringsforløb. En tryghedsvandring er et dialogværktøj udviklet i Sverige, som giver mulighed for at arbejde med og forbedre den oplevede tryghed. Intentionen med forløbet var dels at lave en konkret indsats i boligområdet og dels at udvikle tryghedsvandring som metode i en dansk sammenhæng. Metoden giver mulighed for at sætte forskellige borgergrupper i fokus og involvere forskellige institutioner. Forsøgsprojektet har valgt at fokusere på inddragelse af gammeldanske ældre og nydanske unge borgere. Der har også været særligt fokus på at skabe yderligere samarbejde imellem kommune og boligafdeling. Derfor har tre kontorer i to kommunale forvaltninger (Teknisk og Social) været repræsenteret sammen med ansatte og beboervalgte fra en 1 boligafdeling. Naboafdelingen var også repræsenteret. En tryghedsvandring kan bruges på forskellige måder og tilpasses en sammenhæng. Den indeholder et undersøgende og et handlende aspekt, som kan vægtes efter behov og ressourcer. Forsøgsprojektet har prioriteret både det handlende og det undersøgende aspekt af metoden for at indfange flere dimensioner af den oplevede tryghed. Det betyder, at denne publikation både præsenterer den praktiske, handlende proces involveret i en tryghedsvandring og giver et indblik i, hvad der gør borgere trygge og utrygge i deres boligområde. Man kan således læse om, hvordan den praktiske proces blev tilrettelagt med indsamling af viden, facilitering af diskussioner og planlægning af vandring. Publikationen giver smagsprøver fra vandringen i boligområdet, hvor borgere beskrev for hinanden og de ansatte, hvor de var trygge og utrygge. Og det beskrives, hvordan dialogen efterfølgende blev brugt som en prioriteringsliste for indsatser i området. I den analytiske del af publikationen zoomes ind på tre aspekter, som kan indvirke på tryghedsfølelsen: indretningen af det fysiske rum, oplevelser af det sociale liv og mentale opfattelser af steder. Alle tre aspekter har betydning for, hvor borgerne følte sig trygge og utrygge, og hvordan de brugte området. Som man kan læse i de næste kapitler, var der dog en tendens til, at køn og alder havde betydning for hvordan og i hvilken grad. 1 Afdeling i boligorganisationen Lejerbo side 5

6 side 6 Facts om området

7 Kærene ligger i den sydlige del af Rødovre, grænsende op til Brøndby og Hvidovre Kommuner. Kvarteret er den største almene bebyggelse i Rødovre med lejemål, fordelt på fire boligafdelinger. Der er variation i boligmassen. Nogle bygninger er 16 etager høje, og rummer 32 lejligheder pr. opgang. Andre bygninger er kun to etager høje og har seks lejligheder pr. opgang. Beboere i højhuse har altaner, mens de, som bor i stueetagen af lavhusene, har en lille terrasse, der fører ud til en græsplæne. Imellem husene er der mange grønne arealer, og området huser også en multiboldbane, hvor der blandt andet kan spilles fodbold, basket og hockey. I området findes to højhuse, som ikke længere er beboet og skal sprænges i luften. Fem minutters gang fra kvarteret ligger den lokale folkeskole. Byens 10. Klasses-skole og ungdomsskole samt en ungdomsklub og to børnehaver ligger midt i Kærene. I udkanten finder man byens svømmehal, to små restauranter, en Netto og en kiosk. Over for kiosken er placeret en barak til områdets alkoholikere, kaldet Prærien. Kvarteret blev opført i perioden 1952 til 1965 og var i udgangspunktet bygget til arbejdere fra København og omegn, som ønskede egen lejlighed, lys og luft. Mange af dem, som flyttede til kvarteret, da det var nybygget, bor der stadig, og ca. 25 % af beboerne i området er alderspensionister. Næsten alle er gammeldanskere. Igennem årene er andre beboergrupper også flyttet ind. I dag er cirka 25 % af beboerne børn og unge under 18 år, hvoraf cirka halvdelen er nydanskere. side 7

8 Processen 9 unge udfylder kort over hvor, de føler sig trygge og utrygge og fortæller hvorfor Kontor for Vej og Trafik, Teknisk Forvaltning, inddrages Uddybende interviews aftales Konceptet tilpasses en dansk sammenhæng Uddybende interviews med 4 unge kvinder 30 beboere i forskellige aldre udfylder kort over, hvor de føler sig trygge og utrygge, og diskuterer i grupper 1 ældre beboer interviewes Møde mellem ejendomsleder AKB og EIRM. AKB tilslutter sig foreløbigt projektet Interviews med 3 ejendomsfunktionærer 2 unge mænd interviewes Møde mellem chef for Social Forvaltning og EIRM. Social Forvaltningen tilslutter sig projektet Møde mellem afdelingsbestyrelse, AKB og EIRM. AKB tilslutter sig endeligt projektet Møde mellem ejendomsleder og EIRM om belysning, ansvar og matrikelopdeling Midtvejsanalyse af materiale 2 lokalpoliti-mænd interviewes Chef for Socialforvaltning kontakter chef for Teknisk Forvaltning 25 ældre, som er involveret i beboerinitiativer udfylder kort over, hvor de føler sig trygge og utrygge og beskriver hvorfor Møde mellem Teknisk Forvaltning, (Kontor for Park og Natur) og EIRM Besøg hos 3 beboere sammen med ejendomsfunktionærer for at opsøge beboere, som ikke er involveret i beboerinitiativer Teknisk Forvaltning tilslutter sig projektet Møde mellem boligsocial medarbejder og EIRM Interview med repræsentant for Teknisk Forvaltning (kontor for Park og Natur) Boligsocial medarbejder kontaktes mhp. Udvælgelse af relevante interview-personer 1 ældre kvinde og 1 ældre mand interviewes side 8

9 Interview, ældre kvinde Endelig analyse af materiale Oversigt præsenteres for og afstemmes med kommune og boligafdeling Interview, 4 unge mænd Opsamling på diskussioner og forslag udarbejdes og udsendes til kommune og boligselskab Oversigt præsenteres for beboere på opfølgende møde Interview, 1 ældre kvinde og 1 ældre mand Rute fastlægges på baggrund af data Formøde til vandring, gruppeinddeling og besvarelse af spørgsmål Opfølgende møde mellem kommune, AKB og EIRM om efterfølgende handling Publikation udarbejdes og projektet formidles Spørgsmål til vandring udarbejdes Vandring Samlet oversigt over diskussion, forslag og handling udarbejdes Koordinerende møde mellem Social forvaltning, to kontorer i Teknisk Forvaltning, afdelingsbestyrelse og drift for AKB, drift for Lejerbo naboafdeling og EIRM Eftermøde med særlig diskussion om samspil imellem ældre og unge Aftaler indgås om dokumentation af vandring i lyd og billeder side 9

10 side 10 TRYGHEDSVANDRING SOM ET UNDERSØGENDE REDSKAB. Hvad gør borgere trygge og utrygge?

11 A/ Opfattelser af det fysiske rum Unge og ældre bruger kvarteret meget forskelligt og lægger vægt på forskellige ting i indretningen af det fysiske rum. Ældre En stor del af de ældre bruger megen tid i deres lejlighed og på deres terrasse eller altan. Mange har også en kolonihave, hvor de opholder sig en stor del af året. Nogle, særligt i lavhusene, benytter gårdmiljøernes faciliteter, dvs. grill, græsplæne, borde og bænke, men de fleste ældre opholder sig primært i fællesområder, når de skal fra A til B. Det vil sige, når de skal i Netto og handle, når de skal besøge venner og bekendte eller benytte sig af sociale aktiviteter i området eller skal med bus eller bil ud af området. De ældre er generelt også mest optaget af, at deres ruter i kvarteret føles trygge. De er for eksempel optaget af, at belysningen er god, når de går hjem efter mørkets frembrud, og af, at beplantning ikke skygger for deres udsyn. For ældre med rollator betyder det også meget, at området er tilgængeligt for dem, dvs. at fliser ligger plant, og at der ikke kører knallerter eller cykler på fortovet. Ungegruppen Unge drenge For mange unge er fællesarealerne langt mere end en gennemgangszone. De mødes med deres venner og spiller fodbold eller basket, og de sidder sammen i grupper. De unge er generelt særlig optaget af, at kvarteret rummer pladser, hvor de kan mødes med deres venner, og hvor de føler sig velkomne. Mange drenge hænger ud udenfor fra tidlig morgen til sen aften og mødes med deres venner på bestemte steder om eftermiddagen og aftenen eller i det lange skolefrikvarter. Det er derfor et afgørende element af en god fysisk indretning, at kvarteret rummer pladser, hvor de kan mødes mange og være sammen. Drengene går, cykler eller kører på knallert rundt i området, og nogle drenge opsøger også mørke lommer i kvarteret et indhak ved en bygning, bag en garage eller i et cykelskur. Hvis de møder grupper af drenge, som de ikke kender, er det også vigtigt for dem, at gaden er belyst. Unge piger Nogle piger bruger også fællesarealerne meget enten til planlagte aktiviteter som fodboldtræning eller til uformel hygge. Pigerne beskriver, at pladser, hvor forskellige generationer kan mødes, gør dem trygge. De fremhæver, at det er utrygt, når stier opleves som værende lukket inde i buskads. Når de går alene om aftenen et sted, de ikke kender, er det også vigtigt med god belysning. side 11

12 Ung pige 1 Jeg er tryg her, fordi jeg bor lige her. Så om sommeren eller om aftenen, hvis man lige vil ud, kan man lige være på legepladsen og bare sidde dér med veninderne eller de andre, der bor der. Mand 2 Hvis træerne ikke bliver beskåret, så er her mørkt at gå. Ældre kvinde 3 Jeg er tryg på ruten ned til Netto. Ældre mand 4 Lamperne er ikke gode nok til at belyse området. Ældre kvinde 5 Fortovet her er ujævnt, så jeg er to gange faldet med min rollator, når jeg skulle ned at købe ind. Ældre kvinde 6 Her har jeg været ved at blive kørt ned to gange af en knallert, når jeg var på vej ned til bussen. Ung mand 7 Her mødes jeg altid med mine venner. Vi kommer her også i det store frikvarter.

13

14 B/ Oplevelser af det sociale liv Både unges og ældres oplevelse af kvarteret påvirkes i høj grad af de mennesker, de møder. Hvordan og i hvilken grad, de påvirkes, varierer en del efter alder og køn, men der er også visse grundtræk, som går igen for alle de interviewede. Fælles oplevelser Det er betydningsfuldt for alles oplevelse, om de kender dem, de møder. Både unge og ældre fortæller, at det gør dem trygge og får dem til at føle sig hjemme, at de kender dem, de møder. At de kan smile eller nikke til hinanden eller i det mindste ved, hvem hinanden er. Hvis de møder nogen, de ikke kender, er situationen en anden. I så fald er det vigtigt, at de kan gennemskue, hvad dem, de møder, er optaget af, og hvorfor de opholder sig i det offentlige rum. Hvis dem, de møder, er optaget af en aktivitet, så deres opmærksomhed er rettet imod den og ikke imod den forbipasserende, opleves det forholdsvis trygt. Men hvis dem, der opholder sig i det offentlige rum, har opmærksomheden rettet imod den forbipasserende, og en uventet situation opstår, kan det opleves utrygt. Et eksempel på dette er unge drenge på multiboldbanen. Både unge og ældre af begge køn bliver i varierende grader utrygge, hvis de ser en gruppe af drenge, som de ikke kender, der er forsamlet på et fortov uden egentlig at lave noget. Hvis den samme gruppe drenge derimod er forsamlet på multiboldbanen og spiller fodbold, skaber de langt mindre utryghed. Nogle fremhæver endda, at aktivitet på multiboldbanen giver liv til kvarteret og øget tryghed. Alle interviewede grupper fremhæver også, at det betyder noget, om aktiviteten foregår et sted, hvor man som forbipasserende forventer aktivitet. Dette bliver blandt andet fremhævet i forhold til områdets alkoholikere. Flere, især unge piger og drenge, siger at de bliver utrygge, når mænd står og drikker øl tilfældige steder i det offentlige rum. Når mændene derimod sidder på Prærien (som er en barak til alkoholikere med tilhørende borde og bænke), bliver denne utryghed mindsket, fordi de unge forventer at møde dem der. Selv om nogle oplevelser af det sociale liv er fælles for de interviewede, varierer oplevelserne også efter alder og køn. Ældre mænd De, som sjældnest italesætter det sociale livs betydning for tryghedsfølelsen, er ældre mænd. Et af de aspekter, de fremhæver, er, at de kender området ud og ind og er vant til at færdes der. De giver udtryk for, at de opfatter kvarteret som deres hjemmebane, og at det er kilde til en høj grad af tryghed for dem. Det er samtidig en medvirkende årsag til, at nogle ældre mænd irriteres, når der står en stor gruppe drenge forsamlet på et fortov. Det opfatter de ældre mænd som en indtagelse og monopolisering af fortovet. side 14

15 Unge drenge De unge drenge italesætter det sociale livs betydning for tryghedsfølelsen i langt højere grad end de ældre mænd. For dem er det afgørende at kunne mødes med dem, de kender, i det offentlige rum. Det gør dem trygge og får dem til at føle sig hjemme. Samtidig er de ofte opmærksomme på, om der står grupper af drenge i området, som de ikke ved, hvem er. Dette sker forholdsvis sjældent, men når det sker, er drengene på vagt over for de andres intentioner, og de kan blive utrygge. Flere af drengene udtrykker også en opmærksomhed på, hvordan andre opfatter deres opførsel i det offentlige rum. De ved, at andre kan blive utrygge ved, at de står sammen i en flok, og bryder sig ikke om at fremprovokere den følelse. De fremhæver, at de gør sig umage for at flytte sig, når for eksempel ældre kvinder skal forbi. Ældre kvinder og unge piger Kvinder og piger er også meget opmærksomme på det sociale liv, og det er essentielt for deres forståelse af, om steder opleves som trygge eller utrygge. Når unge piger og ældre kvinder skal beskrive, hvad der gør dem trygge, fortæller de således om børn, der leger på en legeplads, eller om interaktionen imellem flere generationer. De nævner steder, hvor de selv laver aktiviteter sammen med mennesker, de kender, eller steder med større forsamlinger af andre mennesker, der har et formål med at være i kvarteret, som eksempelvis indkøb i Netto. Næsten alle beskriver også området umiddelbart omkring deres bopæl som meget trygt. Kvinder og piger beskriver også i særlig grad, at det gør dem tryggere, når de har en oplevelse af, at andre mennesker kan se dem. Den naturlige overvågning fra vinduer i lejligheder umiddelbart ud til en gård giver mange en oplevelse af et behageligt gårdmiljø. For de piger, som bor i højhus, kan det også give en ekstra tryghed, at de ved, at deres forældre kan se dem fra vinduet, når de færdes i området. Samtidig med at kvinder og piger i høj grad omtaler det sociale liv som tryghedsskabende, beskriver de også oftere end mænd, når det sociale liv gør dem utrygge. Både piger og kvinder beskriver utryghed over for drenge i flok. Flere ældre kvinder oplever, at denne utryghed bliver stærkere med alderen. De fremhæver, at det ikke er, fordi de har været udsat for overfald eller andre ubehageligheder, men at det primært er en øget generel utryghed. De unge piger giver også udtryk for utryghed over for alkoholikere i området. side 15

16 Ung pige 1 Men her ved Netto, så føler jeg mig altså tryg, fordi der er nogen, jeg bare kan gå ind til. Ung mand 2 Hvis jeg kender menneskene i området, så ved jeg også, hvad de har tænkt sig at gøre og hvorfor de er der. Men hvis jeg ser én, jeg ikke plejer, så ved jeg, at han prøver på et eller andet, hvis han lige står og stirrer på et sted. Ældre kvinde 3 Dér bliver jeg ikke utryg af de unge. Det er ligesom de spiller bold og er optaget af deres boldspil. Ung mand 4 Ved Prærien er det fint nok når man ved, at det er dér de (alkoholikerne) er. Ung pige 5 Jeg kan godt li at være her, ved mit højhus. Fordi jeg bor her og jeg kender alle. Og der er rigtig mange. Ung pige 6 Når jeg har været i skole og cykler hjem, så føler jeg mig også lidt utryg, hvis nu de fulde mænd kommer ud på cykelstien. Ung pige 7 Her går vi aldrig, for der er ingen der kan se os, når vi går. Vi kan godt li at nogen kan se, hvad der sker, hvis der sker noget. Ung mand 8 Hvis jeg ved mine venner står for enden af vejen, så kan jeg gå med bind for øjnene, men hvis der står nogen, jeg ikke kender, så vil jeg godt ha, der er oplyst. Ung kvinde 9 Fra caféen og så hen til dér, hvor jeg bor, synes jeg det er hyggeligt, fordi ( ) jeg kan ikke engang huske, om der er lys på gaden, men bare det at man kender folk, og man ved, hvem der er hvem, og folk smiler til én og folk er glade, når man ser dem ( ) de steder kan jeg godt li at være, fordi der føler man sig velkommen. 10 Kvinde Foran Milestedets ungdomsklub, foran kiosken, ned ved busstoppestederne, dér føler man sig ikke tryg, fordi når det er du går forbi, så kan man se, at folk (indvandrer drenge) giver én et skævt blik de kigger sådan skævt på én og holder sin smøg i hånden og ser på os som om vi er sådan nogle fremmede mennesker, som ikke har lov til at være dér. 11 Ung kvinde Om sommeren for eksempel, der nød jeg virkelig at være dér, fordi der kom alle folk ud og sådan jeg kan huske i starten, da legepladsen åbnede, så var alle henne og spise sammen og hyggede sig og legede sammen, også store og små. Altså vi hyggede os alle sammen sammen. 12 Ældre mand Hvis der står en gruppe på fortovet, går jeg gerne lige igennem den, hvis jeg kan komme til det. Jeg går ikke i en bue udenom. Jeg prøver at gå lige igennem den, for de skal ikke stå og fylde på fortovet.

17

18 side 18 En ung udpeger trygge og utrygge steder på kort

19 C/ Mentale opfattelser af steder Både unge og ældre har forestillinger om og forventninger til, hvad der kan ske, når de bevæger sig rundt i kvarteret. Mange af disse forestillinger og forventninger er forbundet med kollektive fortællinger om, hvad der er sket et bestemt sted. Nogle er forbundet med egne erfaringer om, hvad der tidligere er sket. Mange forestillinger er også forbundet med generelle følelsesmæssige tilstande hos den enkelte af eksempelvis uro eller velvære. Den følelse, som dette projekt særligt har sat fokus på, er følelsen af uro, der i udpræget grad forstærkes i mørke. Det er især ældre kvinder og unge piger, som taler om, at disse ting har betydning for, hvordan de bruger området og oplever det sociale liv. Hvordan og i hvilken grad det påvirker dem, varierer dog meget. Kollektive fortællinger Både blandt unge og ældre eksisterer kollektive fortællinger om specifikke steder. Det kan være rare fortællinger, som er med til at skabe positive forventninger til et sted. Det kan også være ubehagelige fortællinger, som kan være med til at skabe negative forventninger til og myter om et sted. Nogle fortællinger kendes af alle beboergrupper, men gør særligt indtryk på et segment, for eksempel unge piger/kvinder. De videreformidler derfor i højere grad fortællingen, og den indvirker i højere grad på deres brug af området, og de undgår eksempelvis en bestemt sti eller vej. Fortællingerne varierer også imellem grupper af unge og ældre, fordi mange ældre har boet i området i mange år. De husker stadig begivenheder, som foregik for mange år siden, og forbinder dem til specifikke steder. Egne erfaringer Der er stor variation i, hvordan de interviewede taler om og håndterer egne erfaringer. Nogle er særligt optaget af ubehagelige oplevelser, andre af rare oplevelser. Håndteringen af ubehagelige oplevelser er i høj grad også forbundet med personens erfaringer fra andre sammenhænge. Der er en tendens til, at det har betydning, hvor personen er vokset op og/eller har været vant til at færdes. Erfaringer fra et mere råt miljø giver generelt en mere overbærende tilgang til eventuelle ubehagelige erfaringer. Følelsesmæssige tilstande Forskellige følelsesmæssige tilstande, beboerne befinder sig i, påvirker også deres følelse af tryghed og utryghed. Den tilstand, som dette projekt særligt har sat fokus på, er følelsen af uro, som vækkes eller forstærkes, når det bliver mørkt. Denne uro bliver beskrevet af alle grupper, dog i særlig høj grad af unge piger og ældre kvinder. side 19

20 1 Pige Jeg kan ikke li det her, fordi ( ) vi har hørt, at der er mange børnelokkere dér. Fordi da vi var små, plukkede vi altid blommer fra træet, og så kom der altid sådan nogle mænd og sagde: Vi har is, kom herhen. Altså, det har vi prøvet én gang, så derfor går vi aldrig derhen. Ung kvinde 2 Jeg har hørt en hel masse historier om, at der har været mennesker herhenne, som gemmer sig i buskene og kommer efter én og sådan noget. Så derfor kommer jeg ikke dér. 3 Mand Denne gård er sådan et sted, hvor der aldrig sker noget. Og hvis der gør, er der nogen, der ser det. Det er sådan et sted, hvor selv juletræskæderne får lov til at hænge. 4 Ældre kvinde Her kender jeg én, som blev overfaldet og frarøvet sin pung ved højlys dag. Jeg ved godt, der sikkert aldrig sker noget igen lige der, men jeg undgår den vej. 5 Ung mand Multibanen er et godt sted. Man skaffer sig venner på banen og hygger sig med dem. 6 Dreng Det her er det sted, vi altid mødes - det forbinder jeg med noget godt. 7 Ung mand Her var der engang en pige, som blev voldtaget, så her går vi aldrig.

21 DAG 1

22 1 Ældre kvinde Vi kan godt li at bo her, men igen som vi siger, om aftenen jeg er utryg jeg går ikke gerne alene på gaden. Ældre kvinde 2 Hvis man kommer alene om aftenen, og man ser 4-5 unge mennesker stå og snakke de kan være ganske almindelige mennesker, som ikke gør noget som helst, men jeg bliver altså nervøs. 3 Mand Det er jo oppe i hovedet, det gør folk utrygge. Det er jo ikke, fordi der sker et eller andet. Det er de samme træer, det er de samme mennesker, der færdes dér. Det er mørket, der gør folk utrygge af en eller anden årsag. Sådan har jeg det jo også selv. 4 Ældre ægtepar Vi tør ikke at køre vores bil i garagen, når det er mørkt. For måske står der nogen dernede. 5 Ældre ægtepar Jeg bliver altid hentet af min mand, hvis jeg har været ude om aftenen - for jeg tør ikke at gå alene. 6 Ung kvinde Denne her sti har ikke rigtig noget lys og der er ikke nogen huse tæt på, så her går jeg aldrig om aftenen.

23 4 6 6 nat

24 side 24 TRYGHEDSVANDRING SOM PRAKTISK REDSKAb

25 Tryghedsvandring som praktisk redskab er i høj grad et spørgsmål om facilitering. Interesser og grupperinger skal mødes, diskutere og samarbejde, og det kræver opmærksomhed, tid og koordinering. Tryghedsvandringens undersøgende element er udgangspunktet for det praktiske element, og i forsøgsprojektet blev interviewene et omdrejningspunkt for det videre arbejde. Det, borgerne fortalte om deres oplevelser og brug af området, blev således brugt til at fastlægge ruten. Deres beskrivelser skabte også en kontekst omkring det, de senere fortalte på vandringen, og bragte nuancer frem. Det praktiske arbejde har flere faser. Forberedende fase Forsøgsprojektet valgte at lægge stor vægt på den forberedende fase, som undersøgelserne også var en del af. I denne fase blev der fastlagt samarbejde med kommunale aktører, og der foregik en afgørende forventningsafstemning. Det var meget vigtigt at sikre, at både kommune og boligselskaber var parate til at investere tid og økonomi i initiativet, og at de kunne se potentialerne i at møde borgerne i øjenhøjde. Samtidig var det en prioritering at sikre, at borgerne mødte op på vandringen med en konstruktiv indstilling og ikke mødte de professionelle med en mur af beklagelser. Dette skete blandt andet igennem indledende interviews med alle deltagere, hvor de fik mulighed for at reflektere over ikke alene utryghed, men også tryghed. Under interviewene blev det også tydeliggjort for deltagerne, at det var vigtigt at skabe en nuanceret diskussion på vandringen med plads til både tilfredshed og utilfredshed. På vandringen På vandringen blev det prioriteret at gøre en ekstra indsats for at skabe en stemning, som gav både unge nydanskere og ældre gammeldanskere lyst til at bidrage og tale med hinanden. De kendte ikke hinanden og havde kun ganske lidt kontakt i dagligdagen. Derfor var der usikkerheder på begge sider, og det var vigtigt, at alle følte sig velkomne og fik roller, som var tydelige. En yngre nydansk mand, som kendte bestyrelse, ansatte og de unge nydanske drenge, var derfor med på turen i rollen som mediator. Undervejs på vandringen blev mange diskussioner i grupperne optaget, så der senere var mulighed for at lytte optagelser igennem og videreformidle diskussionerne nuanceret. To unge påtog sig rollen som fotografer på turen, sammen med en professionel. Og to ældre mænd noterede alle forslag til forbedringer ned. Denne dokumentation blev omdrejningspunktet i næste fase, hvor kommune og boligafdeling skulle tage stilling til, hvilke forslag de havde mulighed for og interesse i at efterkomme. Efter vandringen Efter vandringen blev det prioriteret at opsamle, afstemme og videreformidle information så gennemsigtigt som muligt. Kommune og boligafdeling bød ind på de områder, hvor de var enige i, at der var behov for forbedringer, og deltagerne på vandringen blev informeret om dette. side 25

26 Eksempler på resultater fra tryghedsvandring 1 Diskussion på vandring Prærien roses, fordi der er rydet op Netto: Nye plexiglas tavler, som ikke kan smadres, roses. Det roses at indhakket før Netto er fjernet, så det er mere åbent. Første del af kolonaden er mørk, fordi lyset i halvtaget er ødelagt. På anden halvdel, god belysning. Kiosk: De unge føler sig trygge omkring kisoken. Mange ældre oplever det som det mest utrygge sted på ruten, fordi der er meget mørkt, og der tit står grupper af drenge. Forslag fra beboerene Der ønskes bedre belysning i kolonaden, på fortovet, og ved busstopstedet foran kiosken. handling efter vandring Dong udskifter gadelamper efter aftale med Vej og Trafik, Rødovre kommune. Udskiftningen forventes afsluttes senest februar 2013 AKB arbejder på en løsning på problemet med lys i kolonaden. På mødet efter vandringen påbegyndes dialog imellem ældre og unge beboere. side 26

27 2 3 Diskussion på vandring Strækningen opleves generelt som meget mørk, især ved siden af højhuset. Legepladsen bag ved højhuset roses. Multibanen opleves positivt både af unge og ældre. Flere ældre føler sig ikke utrygge ved de unge, når de opholder sig på banen. Fortovet foran og stien bag ved banen er mørk. Det hjælper dog lidt, når lyset på banen er tændt. Forslag fra beboerene Der ønskes bedre belysning, især ved siden af højhuset. handling efter vandring Dong udskifter gadelamper efter aftale med Vej og Trafik, Rødovre Kommune. Udskiftningen forventes afsluttet senest februar AKB undersøger muligheder for at opsætte ekstra lys på siden af højhuset. Diskussion på vandring Unge og ældre oplever generelt gårdene som meget trygge. Maglekær gårdens nye legeplads roses. Der mangler dog lidt lys i et hjørne. Det bliver rost, at de blå vægge ved skurene er taget ned. Knallerter på fortovet udenfor gården nævnes som et problem. I Lillekær gården roses det, at underskoven er fjernet. Det opleves som et tryggere sted nu. Der mangler dog belysning på stien, som bruges af flere beboere efter underskoven er fjernet. Forslag fra beboerne Der ønskes en gadelampe i Maglekær gården. Der foreslås belysning på stien ved Lillekær. handling efter vandring AKB undersøger løsninger på problemet med knallerter på fortovet. AKB ser nærmere på manglende lys i Maglekær gården. I Lillekær gården etableres først legeplads, derefter diskuteres belysning. side 27

28 side 28 AFRUNDING En ældre udpeger trygge og utrygge steder på kort

29 Forsøgsprojektets resultater tyder på, at tryghedsvandring også kan være en brugbar metode, når man vil arbejde med den oplevede tryghed i Danmark. Brugt rigtigt kan metoden give kommuner og boligafdelinger viden om, hvor beboere føler sig trygge og utrygge. Denne viden kan give dem et velfunderet udgangspunkt for videre handling og forbedringer i området. Metoden kan også forme rammen om et demokratisk møde. Borgere møder kommunalt ansatte og ansatte i en boligafdeling i en uformel sammenhæng, og de diskuterer med direkte afsæt i borgernes virkelighed. Det giver mulighed for at alle kan udveksle synspunkter. Borgerne kan fortælle om deres oplevelser og behov, og ansatte kan forklare prioriteringer og forretningsgange. Derudover giver metoden mulighed for at skabe rammen om et konkret samarbejde imellem kommune og boligafdeling. En tryghedsvandringsproces kan også åbne op for at indsamle nuanceret viden om beboernes oplevede tryghed. Forsøgsprojektet viste, at på nogle områder anskuer unge nydanskere og ældre gammeldanskere det offentlige rum forskelligt, ligesom de bruger det på forskellig måde. Forsøgsprojektet viste også, at borgernes tryghedsfølelse var en kompleks størrelse. Den var forbundet til både den fysiske indretning af det offentlige rum, det sociale liv, der udspillede sig i det, og det mentale billede, borgerne havde af et sted. Alle tre størrelser indvirkede på, hvordan beboerne brugte deres boligområde og på deres tryghedsfølelse. Derfor peger forsøgsprojektet også på, at man med fordel kan udvikle flere metoder, som kan bruges i arbejdet med den oplevede tryghed. side 29

30

31

32 Denne publikation handler om tryghed og utryghed. Den beskriver, hvordan man kan arbejde med den oplevede tryghed i et område, og hvordan man kan bruge metoden tryghedsvandring i processen.

Afdeling i boligorganisationen Lejerbo

Afdeling i boligorganisationen Lejerbo DIGITAL VERSION DENNE PUBLIKATION HANDLER OM TRYGHED OG UTRYGHED. DEN BESKRIVER, HVORDAN MAN KAN ARBEJDE MED DEN OPLEVEDE TRYGHED I ET OMRÅDE, OG HVORDAN MAN KAN BRUGE METODEN TRYGHEDSVANDRING I PROCESSEN.

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et alment boligområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere

Guide til tryghedsvandringer

Guide til tryghedsvandringer Forfatter: Tine Sønderby. Guide til tryghedsvandringer S. 1 / 14 Lokale aktører Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup ISBN: 978-87-92966-10-0 April 2013 S. 2 / 14 Kopiering er tilladt

Læs mere

Trygheds vandringer. - vejledning til tryggere boligområder

Trygheds vandringer. - vejledning til tryggere boligområder Trygheds vandringer - vejledning til tryggere boligområder 2 Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Fotos: Michael Daugaard Michael Varming Karsten Nielsen

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø.

Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø. Tryghedsvandringer Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø. Man går en tur i boligområdet for at finde utrygge steder, der kan forbedres. Man kigger efter steder, der er behagelige

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk) Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

HELHEDSPLAN VELKOMMEN FÆLLESBO, HERNING AFD. 106

HELHEDSPLAN VELKOMMEN FÆLLESBO, HERNING AFD. 106 HELHEDSPLAN VELKOMMEN HELHEDSPLAN Dagsorden 1. Introduktion til hvad det vil sige at arbejde med fremtidssikring. 2. Gruppearbejde med fremtidsværkstedet. 3. Præsentation af området med fokus på muligheder

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde

Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Tryghed og naboskab Tryghedsvandringer Gå tur i jeres boligområde og find utrygge steder, der kan forbedres. Det er en god metode, der både skaber

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Resume af tryghedsvandring i Herredsvang onsdag d. 10. juni 2015 TRYGHEDSVANDRING MEGET KORT FORTALT?

Resume af tryghedsvandring i Herredsvang onsdag d. 10. juni 2015 TRYGHEDSVANDRING MEGET KORT FORTALT? Resume af tryghedsvandring i Herredsvang onsdag d. 10. juni 2015 Onsdag d. 10. juni 2015 blev der afholdt tryghedsvandring i Herredsvang med følgende deltagere; Henrik Højmose, Center for Byens Anvendelse,

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole.

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. Besvarelser: I alt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Spørgsmål 1 - Hvilken klasse går du i? 9. 51 40% 10. 78 60% 129 Spørgsmål 2 - Hvilket køn er du?

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 20

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 20 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 20 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN HVAD ER EN TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE? JERES VURDERING! Sundby Hvorup Boligselskab har ønsket at få en status

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL NYT FRA PLADS TIL FORSKEL Juni 2016 BJERGPOSTEN o Præsentation af PLADS TIL FORSKEL o Invitation til Sct. Hans o Familieaften på Borgen o Sommerferieaktiviteter Hvad er PLADS TIL FORSKEL og hvem er vi?

Læs mere

HUSORDEN Etagebyggeri

HUSORDEN Etagebyggeri HUSORDEN Etagebyggeri Afdeling 109 - Ringparken Godkendt på afdelingsmøde den 24.10.2012 Side 1 af 4 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2 Parabol/antenne... 2 Infotavler...

Læs mere

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

UMV-RAPPORT. (Undervisningsmiljøvurdering)

UMV-RAPPORT. (Undervisningsmiljøvurdering) Juni 2014 UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering) Skolen har udarbejdet en UMV der primært basere sig på spørgerskemaer, der vurdere det æstetiske miljø, det psykiske og det fysiske miljø. Med udgangspunkt

Læs mere

Gårdmiljøer i Albertslund

Gårdmiljøer i Albertslund 6 I afdeling VA-Seks Vest er beboere med til at anlægge og vedligeholde gårdmiljøerne. Afdelingen består af gårdhavehuse og mange åbne gårdmiljøer, som man passerer igennem, når man går tur i bebyggelsen.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Fredag d. 8. marts

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum.

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Ønsker til ny belysning: Lb.nr. Lokalitet Kommentarer LU - bemærkninger Grundbelysning 1 Karlslundevej, mellem Smørumvej & Merløsevej

Læs mere

Gode friarealer løfter bebyggelsens image

Gode friarealer løfter bebyggelsens image Gode friarealer løfter bebyggelsens image Det grønne er ikke en selvfølge! Vi tager ofte det grønne omkring os for givet. Vi er vant til, at der er masser af natur og grønt i det danske landskab. Natur

Læs mere

Vivabolig Beboermøde d. 6.5.15, afdeling 3, Vejgaard Hallen. Velkommen til beboermøde i Vejgaard Hallen, vi har valgt at rykke ud af huset

Vivabolig Beboermøde d. 6.5.15, afdeling 3, Vejgaard Hallen. Velkommen til beboermøde i Vejgaard Hallen, vi har valgt at rykke ud af huset Vivabolig Beboermøde d. 6.5.15, afdeling 3, Vejgaard Hallen Velkommen til beboermøde i Vejgaard Hallen, vi har valgt at rykke ud af huset endnu engang og håber på et godt beboermøde. Vi har nogle gæster

Læs mere

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Oplev syv cases fra fællesskabets Danmark. Se videointerviews med børn og voksne, som fortæller om at skabe inspirerende og hjemlige fællesarealer

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. i et villaområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. i et villaområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et villaområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd Det Kriminalpræventive

Læs mere

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen.

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Svarskema Undervisningsmiljøundersøgelsen Guldborgsund Ungdomsskole Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Enkelte punkter er ikke besvaret og enkelte

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger.

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. Sådan vil vi bo her! - husorden og leveregler for dig, der bor i Røde Kro Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. I Røde Kro ønsker vi at have et godt naboskab,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013

Naboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013 Naboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013 Afsluttet april 2013 Valgte undersøgelser: Brændgårdsparken 2013 Hovedrapport Indhold: Denne rapport indeholder resultaterne fra naboskabsundersøgelsen Brændgårdsparken

Læs mere

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer 53 Will you follow? - Udaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 53 Will you follow? Introduktion til denne Ud-aften I aften skal vi hænge flødeboller op i træerne og sige tak for, at vi har en dejlig by - og

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

HELHEDSPLAN FÆLLESBO, HERNING - AFD. 024 VELKOMMEN

HELHEDSPLAN FÆLLESBO, HERNING - AFD. 024 VELKOMMEN VELKOMMEN Dagsorden 1. Introduktion til hvad det vil sige at arbejde med fremtidssikring. 2. Gruppearbejde med fremtidsværkstedet. 3. Præsentation af området med fokus på muligheder i udearealer og fællesarealer.

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Stærmosegårds- og Rødegårdsparken

Naboskabsundersøgelse for Stærmosegårds- og Rødegårdsparken Naboskabsundersøgelse for Stærmosegårds- og Rødegårdsparken Afsluttet december 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Stærmosegårds- og Rødegårdsparken Indhold: Denne rapport indeholder resultaterne fra

Læs mere

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf HUMLEBÆK SKOLE Skole-hjemsamarbejde Hvad kan I forvente jer af skolen? Hvad forventer vi af jer? I som forældre ønsker det bedste for jeres barn, og vi som fagfolk ønsker at give jeres barn den bedst tænkelige

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej 132-3050 Humlebæk - tlf. 7256 2014 - www.humlebaekskole.dk

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej 132-3050 Humlebæk - tlf. 7256 2014 - www.humlebaekskole.dk Skole-hjemsamarbejde Hvad kan I forvente jer af skolen? Hvad forventer vi af jer? I som forældre ønsker det bedste for jeres barn, og vi som fagfolk ønsker at give jeres barn den bedst tænkelige skolegang.

Læs mere

BEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL

BEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL BEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL Aktivitetskortlægning i Indhold s. 2 Indledning s. 3 Undersøgelse og metode s. 4 Beskrivelse af tællesteder s. 5 Hovedkonklusioner s. 6 Det overordnede bevægelses-

Læs mere

)' ') *!" '!!!! ' '' '' ', '' )'

)' ') *! '!!!! ' '' '' ', '' )' Veje og Grønne Områder Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Hundefolde i Viby 9. august 2013 Der har igennem et par år været

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

København skal lyse op og blive mere tryg

København skal lyse op og blive mere tryg 11/06 201, 20:1 København skal lyse op og blive mere tryg Københavnerne har talt. De vil have mere lys i gaden og på den måde gøre byen mere tryg at færdes i. Et projekt som Københavns Kommune nu har igangsat.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Aktiv i boligområdet

Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Stadig flere danskere gider godt det frivillige arbejde. Vores samfund ville ikke kunne fungere, hvis ikke vi havde så mange ildsjæle. Du kan lave frivilligt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på udendørs fællesområder Forslag om: Lade-standere til el-biler

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013

Naboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013 Naboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013 Afsluttet oktober 2013 Søgekriterier: Valgte undersøgelser: Hvissinge 2013 Delrapport - Voksne Indhold: Denne delrapport indeholder et deludtræk af naboskabsundersøgelsen

Læs mere

Mindcraft. Opsamlingskatalog

Mindcraft. Opsamlingskatalog Mindcraft Opsamlingskatalog Tankerne bag projektet Hjortegården er et udsat boligområde i Herlev. Ifølge beboerne selv bliver de i resten af Herlev betegnet som dem deroppe. Beboerne beretter jævnligt

Læs mere

Tingbjerg. Landsbystemning i storbyen

Tingbjerg. Landsbystemning i storbyen Tingbjerg. Landsbystemning i storbyen Henrik: Jeg er flyttet til Tingbjerg med min kæreste, fordi hun er gravid, og det er et godt område for børnefamilier. Her er meget natur, og så har vi fået en stor

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

HUSORDEN. Generelt. Ikke alt kan komme med i en husorden, så derfor opfordrer vi til, at alle beboere viser hensyn til hinanden.

HUSORDEN. Generelt. Ikke alt kan komme med i en husorden, så derfor opfordrer vi til, at alle beboere viser hensyn til hinanden. Husorden afd. 11 HUSORDEN Generelt Husordenen skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at (opret)holde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Lille Tingbakke, hvor mange mennesker bor så tæt, som

Læs mere

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet.

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet. Referat dialogmøde 1 - Rugtoften, og Rådgiver EnviDan Mødedato: 28/8 Deltagere: Kristian Kilsgaard Østertoft (EnviDan), Simon Toft Ingvertsen (EnviDan), samt beboere fra de fire veje i delområdet,, Lupinmarken,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Referat generalforsamling 28.05.13. Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

Referat generalforsamling 28.05.13. Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling. Referat generalforsamling 28.05.13 Gug plejehjem Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen havde taget

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

VELKOMMEN TIL FLADSTRANDSPARKEN

VELKOMMEN TIL FLADSTRANDSPARKEN VELKOMMEN TIL FLADSTRANDSPARKEN HUSORDEN HUSORDEN SÅDAN VIL VI BO: Her i afdeling 30 Fladstrandsparken ønsker vi et godt naboskab. Vi bor tæt med naboer hele vejen rundt, og det er derfor af stor betydning

Læs mere

TORVEPARKEN Åstedvej 2, 2730 Herlev tlf. 44 94 52 37 - fax 44 94 52 47 Afdelingskontor tlf. 44 94 45 36 HUSORDEN FOR TORVEPARKEN

TORVEPARKEN Åstedvej 2, 2730 Herlev tlf. 44 94 52 37 - fax 44 94 52 47 Afdelingskontor tlf. 44 94 45 36 HUSORDEN FOR TORVEPARKEN TORVEPARKEN Åstedvej 2, 2730 Herlev tlf. 44 94 52 37 - fax 44 94 52 47 Afdelingskontor tlf. 44 94 45 36 HUSORDEN FOR TORVEPARKEN Beboere er pligtige at efterkomme de af selskabet, afdelingsbestyrelsen

Læs mere

Notat. Beboerdemokrati

Notat. Beboerdemokrati Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.

Læs mere

Øvrige bemærkninger: èn gruppe ønsker mange stikkontakter inkl. jordstik.

Øvrige bemærkninger: èn gruppe ønsker mange stikkontakter inkl. jordstik. workshop 1 - inspirationsark - INDRETNING Generelt ønskes der forberedt for VM og TT i alle lejligheder. Det skal dog være op til den enkelte, om man ønsker at installere egen VM og TT i boligen. Det er

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Hvor er det bedste sted at være på skolen og hvorfor? Er du pige eller dreng? Dreng 21 svar 49% Pige 21 svar 49%

Hvor er det bedste sted at være på skolen og hvorfor? Er du pige eller dreng? Dreng 21 svar 49% Pige 21 svar 49% Page 1 of 12 Elev APV 2010 Skrevet af JS Hvilken årgang går du i? Hvor er det bedste sted at være på skolen og hvorfor? Er du pige eller dreng? Dreng 21 svar 49% Pige 21 svar 49% Hvor godt eller dårligt

Læs mere

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG POPULUS landskabsarkitektur, CVR: 36463295 Langebrogade 6J, 4., 1411 København K, www.populus-co.dk SITUATIONSANALYSE OMRÅDE og EJENDOMME SITUATIONSANALYSE

Læs mere

Mødesteder, bænke og trivsel

Mødesteder, bænke og trivsel Mødesteder, bænke og trivsel Brug erfaringerne fra arkitekters brugerundersøgelser, når du vil forbedre uderummet. Overgangen mellem huse og uderum kræver fx særlig opmærksomhed, hvis du vil skabe liv

Læs mere