Samværets betydning på højskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samværets betydning på højskolen"

Transkript

1 Samværets betydning på højskolen Et inspirationshæfte 1

2 Samværets betydning på højskolen Et inspirationshæfte Forord... 4 Kap. 1. Hvorfor samvær?... 7 Kap. 2. Hvad er samvær?...11 Kap. 3. Højskolelærerens relationer til eleverne...21 Kap. 4. Forskellige elevgrupper, forskellige samværsformer...25 Kap. 5. Faglighed i samværet...31 Kap. 6. Brobygning til samfundslivet...34 Afsluttende bemærkninger...38 Udgivet af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), 2012 Tekst: Rasmus Kjær, FFD Foto: Ulrik Jantzen / Layout: Katrine Dahlerup, FFD Tryk: GP-tryk / Oplag

3 Forord Dette inspirationshæfte handler om de udfordringer og fordele, der er forbundet med aktivt at udvikle samværsformerne på højskolerne. Hæftet leverer bud på, hvordan man kan tale om og udvikle samværet på en højskole. Gennem de seneste år har Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) i projekter og udgivelser sat fokus på samspillet mellem højskolernes pædagogiske udvikling og højskolens idé. Når FFD i denne sammenhæng har arbejdet med samværets betydning på højskolerne, hænger det sammen med, at danske højskoler lovmæssigt er forpligtet til at tilbyde elever samvær på lige fod med undervisning. Samværet kan betragtes som et afgørende element i hele højskolens virksomhed og er derfor også et oplagt afsæt for udviklingen af skoleformen. Selvom hæftets erfaringsgrundlag især er hentet i forbindelse med lange højskolekurser, er der mange af de omtalte aspekter, som gør sig gældende for udformningen af korte kurser. Hæftets baggrund Hæftet udgives som en del af udviklingsprojektet Samværets betydning på højskolen, hvor seks højskoler har deltaget fra 2010 til Det drejer sig om Løgumkloster Højskole, Oure Højskole Sport og Performance, Silkeborg Højskole, Højskolen Performers House, Vrå Højskole og Den Rytmiske Højskole. Udviklingsprojektet, som hæftet her er baseret på, er forløbet gennem tre hovedfaser. 1) En undersøgelsesfase, hvor repræsentanter fra UC Syddanmark har besøgt de involverede højskoler for at kortlægge og præsentere udfordringer til samværets udformning, lokalt og generelt. Det er sket gennem kvalitative fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelser for både lærere og elever. 2) En udviklingsfase, hvor de meget forskellige skoler - på baggrund af de opsatte udfordringer - har gennemført lokale udviklingsprojekter. Nogle steder har man udviklet nye og elevinddragende samværsaktiviteter. Andre steder har man udarbejdet hensigtserklæringer for samværet. Alt sammen med fokus på en række fælles udfordringer til skoleformens samværsdimension. 3) Til sidst en formidlingsfase, hvor FFD s medarbejdere under sparring med en referencegruppe formidler projektet. Nærværende publikation er et led i denne fase, som gerne skulle vække den fælles debat om samværets betydning på landets højskoler. Hæftets opbygning Hæftet indeholder seks kapitler. Kapitlerne kan læses i sammenhæng eller hver for sig. De første to kapitler begrunder samværets relevans og forsøger at belyse det fra forskellige sider. De sidste fire kapitler indeholder eksempler på og ideer til, hvordan samværet på højskoler kan udvikles og styrkes alle med afsæt i udviklingstiltag, der har været afprøvet i forbindelse med projektet: Kap. 1 spørger til, hvorfor det er nødvendigt at udvikle samværsformerne på højskolerne? Kap. 2 beskriver samværet på højskolen i et formelt, organisatorisk, kulturelt og praksisrelateret perspektiv. Kap. 3 giver eksempler på, hvordan lærernes relationer til eleverne kan udvikles. Kap. 4 giver eksempler på, hvordan samværsformerne kan tilpasses forskellige elevgrupper. Kap. 5 giver eksempler på, hvordan samspillet mellem fag og samvær kan styrkes. Kap. 6 giver eksempler på, hvordan man gennem samvær bygger bro mellem højskolelivet og samfundslivet. Undervejs præsenteres en række påstande om højskolernes udfordringer på samværsområdet ( På spidsen ). Nogle vil kunne genkendes andre ikke. Påstandene er først og fremmest en grovkornet invitation til debat. Projektet har fra start været forankret i Nationalt Videnscenter for Frie Skoler og har herigennem forgrenet sig i et netværk, der rækker langt ud over de involverede højskoler. Alle, der har været involveret i udviklingsprojektets mange faser, skal have en stor tak. 4 5

4 Kap 1. Hvorfor samvær? Det hævdes ofte, at de almindelige samværsformer er under forandring. Både det, vi er sammen om, og måden, hvorpå vi er sammen. Samværsformerne er ikke længere så stærkt betinget af hverken geografi, sociale forhold eller traditioner, og den enkelte har mulighed for at engagere sig på tværs af flere mulige fællesskaber, alt afhængigt af interesser. Da alle samværsformer set ud fra et pædagogisk synspunkt ikke er lige frugtbare, er der god grund til et kritisk eftersyn af de samværsformer, som højskoleelever indgår i. Det kritiske blik er forudsætningen for at udvikle bedre samværsformer fremover. Dette hæfte er et resultat af både kritisk eftersyn og videreudvikling af forskellige højskolers samværsformer. Det er et oplæg til at arbejde pædagogisk med forskellige samværsformer på højskolerne, hvad enten disse sætter sig igennem i eller uden for undervisningen. Højskolesamværets historie Når samværet er centralt for forståelsen af højskolernes bidrag til samfundet, hænger det i første omgang sammen med, at kostskoleformen gennem hele skoleformens historie har sat nogle særlige rammer for den måde, hvorpå elever og lærere sammen deltog i læreprocesser. I højskoleudvalgets betænkning fra hedder det: For det første skal skolen være en kostskole, der kan danne ramme om et nært samliv mellem forstander, lærere, elever og hvem der i øvrigt er ansat på skolen. Således har det nære samliv været anset som en central og prioriteret del af højskolernes virksomhed. Højskolerne har fra første færd tilstræbt at forme et samliv præget af fællesskab. Oprindeligt har dette liv været præget af samme jævnhed, som det miljø eleverne kom fra og skulle tilbage til. Man sov i dobbeltsenge og delte værelser med 6-10 andre. Man spiste omkring et fælles spisebord og langede til samme grødfad 2. 1) Højskoleudvalget (1960): Betænkning vedrørende folkehøjskolen: Undervisningsministeriet: København 2) Thomas Rørdam (1966): Folkehøjskolen: Det danske selskab: København 6 7

5 Vi skal dog helt frem til 1993, før ordet samvær for første gang optræder i lovtekstens formålsformulering 3. Samvær og undervisning blev herfra ligestillet som fundament for højskolernes virke. Af daværende undervisningsminister Ole Vig Jensens bemærkninger 4 fremgår: Et højskoleophold er mere end undervisning. Det understreges af samvær i overensstemmelse med skolernes tradition for kostskoleophold. Tilføjelsen af samværsdimensionen opleves som en selvfølgelig bekræftelse af kostskoleformens betydning, og det fremhæves da også i den skriftlige fremsættelse af lovforslaget, at skolemiljø og samhørigheden blandt elever er særligt prioriteret her. For enhver skoleform er det væsentligt, at der er et skolemiljø, og at eleverne føler samhørighed på et hold. Det gælder ikke mindst frie kostskoler, hvor kurset er mere end undervisning. Ovenstående understreger på den ene side et særligt træk ved kostskoletraditionen. Som det også fremgår af Højskoleudvalgets rapport fra 2004, bør kostskoleformen fastholdes, netop fordi den indebærer muligheder for under trygge rammer at etablere forpligtende og nærværende møder mellem mennesker 5. På den anden side fremhæves værdien af et samspil mellem undervisning og samvær også som et forhold, der i et mere alment pædagogisk perspektiv bør efterstræbes. Samværets pædagogiske potentialer Det er i sig selv interessant, at det samværspædagogiske område omtales i en almen pædagogisk sammenhæng. Inden for det pædagogiske område forbindes ordet samvær ofte med socialpædagogiske tiltag. På den måde markerer højskolerne sig i deres interesse for at anskue undervisning og samvær i et bredere perspektiv. I højskolesammenhæng er der traditionelt set ikke talt så meget om pædagogik, men om dannelse. Dannelse handler kort sagt om at blive 3) Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, bekendtgørelse nr af 23. december ) Lovforslag L271, med undervisningsministerens skriftlige bemærkninger af 21. april ) Højskoleudvalget (2004): Rapport fra højskoleudvalget: Undervisningsministeriets Forlag: København et ansvarligt menneske i fællesskab med andre 6. Dannelsen foregår gennem opdragelse i hjemmet, når vi socialiserer med venner og bekendte, når vi gennem skole og uddannelse tilegner os kundskaber eller færdigheder, når vi bliver en del af og tager ansvar i et arbejdsfællesskab, og ikke mindst når vi deltager, debatterer og agerer som ansvarsfulde borgere i samfundet. Højskolen tilbyder på ideelt plan alle disse dimensioner under ét. For en stund bliver skolen elevernes værdibårne hjem, de indgår nye og anderledes bekendtskaber, de undervises og lærer nyt, de tager et ansvar for gennem pligter at drive skolen som et arbejdsfællesskab, og de lærer at ytre sig i et debatterende forum. Hvad enten alle disse dimensioner sættes i spil eller ej, har højskolerne altid været båret af ideen om, at det læringsmæssige udbytte af et ophold skulle omfatte mere end almindelig kundskabs- og færdighedstilegnelse. Dannelsen på højskolen forudsætter et samspil mellem forskellige samværsformer og en forståelse af, hvordan læring og viden sættes i spil i sociale situationer. Udviklingsområder i højskolepædagogisk samvær Undersøgelserne og drøftelserne mellem de i projektet involverede skoler har synliggjort en række ganske centrale og fælles udfordringer, hvad angår samværet på højskolen anno Udfordringerne falder inden for en række temaer, der er klassiske for den pædagogiske verden, men som på en højskole sættes på spidsen, fordi både elever og personale bruger mange timer sammen i et tæt liv. Tematisk spænder udfordringerne over nedenstående temaer: 1. Højskolelærerens navigation mellem forskellige roller og/eller relationer: Hvordan balancerer man som højskolelærer mellem autoritet og ligeværd i forhold til eleverne? Hvordan fastholder man det samme personlige udtryk, hvis man i forskellige samværsformer har forskellige funktioner som lærer? 2. Tilpasning af samværsformen til forskellige elever Hvordan sikrer man alle elevers engagement i fællesskabet, når elevflokken er meget broget? Hvordan imødekommer man elevernes behov uden at gå på kompromis med skolens værdier? 6) Læs eksempelvis: Hartmut von Hentig (1998): Dannelse: Hans Reitzels forlag, København eller Rasmus Kjær (2010): Pragmatisk Pædagogik mellem selvdannelse og kosmopolitisme: Klim: Århus 8 9

6 3. Faglighedens betydning for samværet Hvordan vækkes et fælles engagement på tværs af fag og linjer? Hvordan kan samværet understøtte det faglige udbytte af et ophold og omvendt? 4. Brobygning mellem højskolesamvær og samfundsliv Hvordan medvirker samværet på højskolerne til deltagelse i samfundslivet? Hvordan kan højskolesamværet bruges til at begribe og forstå de samværsformer, som findes uden for højskolemiljøet? De ovenfor nævnte temaer er i første omgang skitseret løst i det notat, som UC Syddanmark udarbejdede i forbindelse med deres undersøgelse af skolernes samværsformer 7. Dernæst er de blevet konkretiseret og tilpasset på en række netværksmøder, så de blev relevante som orienteringspunkter for praktisk udvikling på højskolerne 8. Som det indirekte vil fremgå, varierer de forskellige højskolers profiler noget. Af samme årsag er der også forskelle på, hvordan samværets udfordringer håndteres og opleves på den enkelte skole. Kap 2. Hvad er samvær? Det kan være svært overhovedet at tale om, hvad samvær er, og ikke mindst hvordan man arbejder med det i pædagogisk sammenhæng. Samværet på højskolen kan da også anskues ud fra forskellige perspektiver. Det valgte perspektiv på samværet er styrende for, hvilke elementer man især har øje for, når højskolesamværet skal drøftes og udvikles. Samværet kan opfattes som et formelt og strukturelt forhold, hvor der lægges vægt på den skematiske adskillelse mellem undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær og øvrigt samvær. Det kan anskues i et organisatorisk perspektiv, hvor særligt spørgsmål om lærernes arbejdstider, boligforhold osv. bringes spil. Det kan også forstås som et kulturelt anliggende, hvor især samværets normer og værdier må overvejes. Endelig kan højskolesamværet anskues ud fra de konkrete praksissfærer, der etableres mellem skolens aktører, hvor roller og ansvarsområder skifter fra situation til situation. Samværet kan med andre ord bearbejdes og drøftes på forskellige niveauer. Samværets formelle struktur I den ministerielle vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler skelnes der mellem undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær 9. Hertil kommer det øvrige samvær 10, som formelt set ikke er reguleret efter et specifikt mål eller indhold. Som det også fremgik af forrige kapitel, er den ministerielle fortolkning af samværet nært knyttet til kostskoleformen. Undervisning og samvær er ligestillet, og derfor skal en indholdsplan også kunne redegøre for, hvordan samværet på skolen medvirker til at løfte formålet. Der skelnes i den ministerielle vejledning på følgende vis: Undervisning: Dækker over fremadskridende og målrettede aktiviteter, der ikke direkte har forbindelse med kostskoleformen. Det vil sige, at den på papiret kunne foregå uafhængigt af, om eleverne boede og levede deres liv på skolen. Selvom undervisningen i praksis kan være elevstyret, er det skolen og lærerne, som er ansvarlige herfor. 7) Niels Buur Hansen (2011): Notat vedr. 14 fokusgruppeinterview, https://sites.google.com/site/videnomfrieskolerarkiv/home/hojskoleprojektet 8) Referat af netværksmøde om samvær, FFD 29. august og referat af Netværksmøde om Samvær FFD 30. april ) Undervisningsministeriet (2007): Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler: København 10) Jesper Moesbøl (2011): Undervisning og samvær på frie kostskoler: Skema fremlagt på medlemsmøde, Hadsten Højskole, 17. marts,

7 Pædagogisk tilrettelagt samvær: En undervisningsdag er typisk sammensat af både undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær. Det sidste defineres som de pligtige, planlagte, fremadskridende og målrettede aktiviteter, der har forbindelse med kostskoleformen. Det kunne for eksempel være fællesmøder, bogruppemøder eller rengøring. Selvom de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter er elevstyrede, gælder det som for undervisningen, at højskolen og lærerne er ansvarlige for udmøntningen heraf. Måltider betragtes i den forbindelse ikke som pædagogisk tilrettelagt samvær, selvom det historisk set har været betragtet som en central og afgørende del af højskolens læringsrum. Det øvrige samvær: Alt samvær, som ikke er planlagt med et pædagogisk formål, og som ikke regnes med i en samlet undervisningsdag, kan betragtes som det øvrige samvær. Det være sig løsning af rutineopgaver, måltider, socialt samvær mellem elever, socialt samvær mellem lærere og elever osv. Det skal være muligt for eleverne at kontakte lærerne i forbindelse med det øvrige samvær, ligesom lærerne i øvrigt kan være aktivt deltagende her. I praksis vil disse formelt bestemte grænser sikkert flyde sammen, men grænsefladerne kan alligevel være nyttige, når det handler om at tilrettelægge et kursus og organisere en hverdag skematisk på en højskole. Samværets strukturelle forhold kan medvirke til at skabe nogle rammer for højskolelivet, der er styrende for, hvornår man gør hvad og hvordan. Samværets organisering På højskoler kan det af hensyn til ovenstående være nødvendigt at overveje, hvordan skolens organisation kan medvirke til at understøtte samspillet mellem forskellige samværsformer. Organiseringen må basere sig på princippet om, at kostskolearbejde er mere end undervisning. Det understreges også af gældende regler, hvorefter en højskoleelev eksempelvis ikke må udøve lønarbejde for skolen. Det er et 24-timers anliggende at være højskoleelev. Af samme grund er dagelever også nogle gange omtalt som minus seng elever - det vil sige, at de deltager i alt, hvad et højskoleophold indebærer, lige med undtagelse af overnatningen. Samværet vil af mange blive opfattet som noget, der er givet med kostskoleformen. Det vil sige, at kostskoleformen i sig selv kan betinge, at et ophold bliver mere end undervisning, fordi elever og lærere naturligt må tilbringe tid sammen uden for den skemalagte tid. Det er et centralt princip, at skolerne har frihed til at strukturere hverdagen mellem samvær og undervisning. Alligevel vil der være en vis fornuft i at sikre en organisering, der understøtter det dynamiske kostskolearbejde, hvis den enkelte elevs eller ansattes motivation herfor skulle udeblive. Der vil på højskoler være forskel på, i hvilken grad kostskolearbejdet opfattes som en del af den pædagogiske opgave. - Er man på vagt, eller udøver man et kostskolearbejde? - Er lærerboliger en særlig mulighed for at deltage i eller at trække sig tilbage fra kostskolemiljøet? - Skal personalet deltage i elevgenererede arrangementer uden for undervisningstiden eller så vidt muligt overlade styringen til eleverne selv? - Skal kostskolearbejdet vægtes ved ansættelser, eller skal der her alene fokuseres på faglighed? Organiseringen af samværet handler også om, hvordan man - foruden lærere og forstander - kan involvere kontorholdet, køkkenpersonalet og pedellerne i kostskolearbejdet, så der bliver tale om et sammenhængende dannelsesforløb for eleverne. Struktur og organisering er i den forbindelse ganske afgørende for at skabe klare og gensidige forventninger til samværet på højskolen. Samværet bestemmes dog i lige så høj grad af den kultur, som præger den enkelte skole. Det vil sige, at samværet også kan forstås som en særlig måde at være sammen på, uafhængigt af om samværet er skemalagt eller ej. Samværets kultur En højskoles kultur er ofte udtrykt i et værdigrundlag, der fortæller noget om, hvilke samværsformer og idealer, man ønsker at fremme. Værdigrundlaget skal bevidst efterstræbes i en intenderet pædagogisk praksis med planer for, hvordan og hvornår man er sammen. UC Syddanmark har dog påpeget, at højskoler også ofte præges af en indirekte 12 13

8 pædagogik, der blot kommer til udtryk gennem måden, hvorpå man lever og er sammen på skolen. Kulturen udtrykkes derfor ikke blot i værdigrundlaget men knytter sig også til en institutionel praksis, der på nogle områder også fungerer uafhængigt af de eksplicitte værdier og strukturer. UC Syddanmark har på baggrund af de gennemførte fokusgruppeinterview givet tre eksempler på institutionelle billeder, der kan tjene som metaforer for højskolernes samværskulturer 11. De giver langt fra en udtømmende beskrivelse af hverken den enkelte højskole eller højskolerne som helhed. Alligevel kan de medvirke til at illustrere, hvordan samværskulturer på forskellige højskoler kan komme forskelligt til udtryk. PÅ SPIDSEN _ Højskolebilleder På nogle skoler bærer kulturen præg af hjemlighed. Hjemlighed er udtryk for et grundsyn, der vægter fællesskabet og de forpligtende relationer. Det kan betyde, at man især prioriterer tilbagevendende og tryghedsskabende rutiner, nære og ligeværdige relationer og samtidig en tydelig tilstedeværelse af autentiske lærere med autoritet til at vejlede i faglige såvel som eksistentielle anliggender. Andre læner sig måske mere op af, hvad nogen ville betegne som socialpædagogiske institutioner, hvor der lægges vægt på rummelighed og interaktion mellem elever med vidt forskellig social og kulturel baggrund. Endelig vil nogle skoler i kraft af et særligt fagligt fokus etablere en kultur, der kan minde om, hvad man ellers finder på kunst- og sportsakademier. Det betyder, at det meste samvær er præget af den faglighed, som formidles gennem undervisningen, og at lærerne langt hen ad vejen fungerer som mestrer, der introducerer eleverne til både færdigheder og livsstile i overensstemmelse med fagområdet. Det siger sig selv, at ingen skoler rendyrket opfatter sig selv eller efterstræber en kultur i overensstemmelse med så enkle billeder. Desuden findes der sikkert flere og helt andre billeder, som ville kunne bruges til 11) Niels Buur Hansen (2011): Notat vedr. 14 fokusgruppeinterview, https://sites.google.com/site/videnomfrieskolerarkiv/home/hojskoleprojektet 14 15

9 beskrivelse af forskellige skolers kultur. Når de i denne forbindelse er interessante, er det fordi, de kan tjene som orienteringspunkter for, hvilke kulturer man på den enkelte skole ønsker at fremme eller modvirke. Billedmetaforikken er et godt afsæt for udviklingsarbejde, fordi billeder meget tydeligt vækker holdnings- og følelsesmæssige reaktioner på forestillinger om, hvad en højskole bør være. Ved at sætte et billede på højskolens værdier og profil kan debatlysten på skolen måske vækkes. Samvær som pædagogisk praksis Hverken elever eller lærere sondrer i praksis skarpt imellem de forskellige samværsformer 12. Det opleves som om, overgangene fra den ene samværsform til den anden er glidende. Samværet med andre elever vægtes højt, hvad enten der er tale om undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær eller øvrigt samvær. I praksis kan samværet derfor opfattes som en overkategori, som det undervisende samvær blot er en del af. I projektet Samværets betydning på højskolen er der af samme grund ikke arbejdet ud fra en forestilling om at adskille samværsformerne i tid og rum. Det undervisende samvær finder ikke kun sted i klasselokalet fra 8-16, ligesom det øvrige samvær ikke blot finder sted på værelserne eller i cafeen om aftenen. I stedet har samværet været anskuet som noget, der kommer til udtryk i forskellige sfærer, der hvirvler sig ind i hinanden. Med andre ord kan det uformelle samvær være ligeså undervisende som en skemalagt undervisningstime - og en undervisningstime lige så fornøjelig og ligeværdig som den uformelle samtale. Under inspiration fra UC Syddanmarks notat har de involverede skoler drøftet muligheden for at beskrive samværet i fire overlappende sfærer 13 : Et undervisende samvær, et perspektiverende samvær, et strukturerende samvær og et spontant samvær 14. Det vil sige: 12) Niels Buur Hansen (2011): Notat vedr. 14 fokusgruppeinterview, https://sites.google.com/site/videnomfrieskolerarkiv/home/hojskoleprojektet 13) Niels Buur Hansen (2011): Notat vedr. 14 fokusgruppeinterview, https://sites.google.com/site/videnomfrieskolerarkiv/home/hojskoleprojektet 14) Den endelige kategorisering fremgår ikke af UC Syddanmarks notat. Der er tale om en videreudvikling heraf. Det har været svært at nå til enighed om en kategorisering, der indfanger samværsdimensionen på alle højskoler. Pointen med kategoriseringen er, at disse som samværssfærer sætter sig igennem på alle tidspunkter og i alle rum - både tilrettelagt og spontant. Et undervisende samvær, hvis omdrejningspunkt er faglige emner, der ikke i sig selv er knyttet til kostskoleformen. Det undervisende samvær kan udfolde sig i flere af højskolens rum, til forskellige tider - også i forbindelse med eksempelvis udflugter, eller når samtalen om aftenen får et undervisende træk, fordi indholdet i samtalen er fagligt. Det perspektiverende samvær er samværsformer, som på grund af deres karakter og indhold peger ud over sig selv ved at sætte højskolelivet i forbindelse med det hele liv. Enten fordi man perspektiverer gennem en samtale, eller fordi lærere og elever i fællesskab iværksætter aktiviteter, der inddrager eller målrettes livet uden for højskolen. Perspektiverende samvær kan udfoldes både i faciliterede vejledningsaktiviteter, i undervisningen og i det mere uformelle samvær mellem lærere og elever. Det kan handle om en vejledningssamtale vedr. uddannelse eller om bogruppemøder, hvor livshistorier bruges som et springbræt til at drøfte konkrete udfordringer på skolen. Det kan også handle om elevers evne til selv at sætte perspektiver på hinandens fremtidige livsvalg. Det perspektiverende samvær forudsætter derfor heller ikke tilstedeværelse af en lærer. Elever kan gennem deres samtaler og samvær på alle mulige tidspunkter og spontant perspektivere livet for hinanden. Det strukturerende samvær er den del, der knyttes til kostskoleformens struktur og rammer. Det vil sige gentaget og rutinepræget samvær, som i kraft af faste rammer er strukturerende for den måde, man er sammen på. Man spiser morgenmad sammen, går til morgensamling, har undervisning, deltager i bogruppemøder osv. På den måde rækker det strukturerende samvær ind i de andre sfærer. Det strukturerende samvær er i høj grad påvirket af den måde, som samværet administrativt koordineres på. Det spontane samvær opstår på alle tidspunkter, uden at der fra hverken elever eller læreres side har været tale om tilrettelagte aktiviteter med særlige perspektiver. Det spontane samvær kan både udfordre og understøtte betydningen af de andre samværssfærer. Elever kan spontant beslutte at gå efter pizzaer i stedet for at dukke op til fællesspisning. Nogle elever vælger måske at tilbringe en aften i andre faglokaler, end de opholder sig i om dagen. I undervisningen kan den faglige diskussion også spontant tage en drejning og forlade undervisningens emne til fordel for en drøftelse af mere eksistentielle anliggender. Det spontane samvær opstår uden bestemte hensigter. Fordelen ved kostskolemiljøet er, at der her netop er tid til og rum til at dyrke det spontane samvær, uden at det opfattes som spildtid

10 Samværet kan sagtens være undervisende, perspektiverende, strukturerende og spontant på én gang. Hvor den ministerielle opdeling mellem forskellige samværsformer udgør et administrativt instrument i henhold til at tilrettelægge skemaer og ansættelsesforhold, kan den mere praksisorienterede opdeling mellem forskellige samværssfærer medvirke til at beskrive, hvordan samværet på højskolen reelt opleves og udfoldes på tværs af og gennem forskellige samværsformer på en og samme tid. Eleverne skelner kun mellem undervisning og samvær på baggrund af de skemalagte fags tydelige adskillelse fra skolens øvrige programmer. I overgangene mellem eksempelvis morgensamlinger, rengøring, debataftener, bogruppemøder og samtaler med lærerne er deres skelnen mere sløret 15. Dette hænger også sammen med, at både lærere og elever bringer deres faglighed i spil uden for den skemalagte undervisning, at højskolelærerne vejleder eleverne gennem både organiserede aktiviteter og uformelt samvær, og at eleverne hele tiden selv eksperimenterer spontant med de rammer, højskoleopholdet er bygget op omkring. - Hvordan understøtter I organisatorisk, at eleverne oplever at deltage i et sammenhængende og helstøbt dannelsesforløb? - Både pedelgruppe, rengøringsgruppe, køkkengruppe, kontorgruppe og lærergruppe har samvær med eleverne. Hvordan er I hver især involveret? Hvornår går det godt? Hvornår går det mindre godt? - Hvilke roller påtager I jer som personale i forbindelse med de forskellige samværsformer? Skal I have fælles standarder herfor, eller prioriterer I tilstedeværelsen af forskellige tilgange? - Hvilken kultur råder hos jer? Tag evt. afsæt i de ovenstående højskolebilleder På spidsen. Hvilke billeder fanger bedst den kultur, I forsøger at skabe på jeres skole, og hvorfor? Opmærksomhedspunkter - Hvordan kan samvær på jeres højskole beskrives ud fra den formelle struktur: Undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær og øvrigt samvær? Hvad er hvad? Hvor er det vigtigst, at personalet er til stede? Hvornår skal eleverne helst overlades til sig selv? - Hvordan adskiller I på jeres skole i praksis de forskellige samværsformer fra hinanden, og synes I, det er meningsfuldt at operere med en sådan opdeling? - Er det forventet, at personalet på højskolen er til stede og deltager i højskolelivet uden for den formelle arbejdstid? I hvor stor udstrækning tælles der timer på jeres skole? - Hvilke fordele og ulemper med hensyn til personalets engagement i samværet er der forbundet med, at man bor eller ikke bor i tilknytning til skolen. - Giv eksempler på, hvornår jeres samvær er undervisende, strukturerende, perspektiverende og/eller spontant. Hvordan kan I medvirke til at fremme alle samværets dimensioner i en højskolehverdag? 15) Niels Buur Hansen (2011): Notat vedr. 14 fokusgruppeinterview, https://sites.google.com/site/videnomfrieskolerarkiv/home/hojskoleprojektet 18 19

11 Kap 3. Højskolelærerens relationer til eleverne Det er en vigtig og også udfordrende opgave at opbygge passende relationer mellem lærere, elever, forstander og andet personale. Lærerne har tilsyneladende enorm betydning for, hvordan samvær og samtaleformer udvikles i løbet af et ophold. På den måde fylder lærerne naturligt meget i elevernes højskoleoplevelse. Da højskoletanken er forankret i forestillingen om et ligeværdigt samvær, vil der imidlertid være forskel på, hvor meget og hvordan den enkelte lærer ønsker at markere sin lærerautoritet over for eleverne, og ikke mindst hvornår det sker. Med andre ord kan man træde i karakter som højskolelærer på forskellige måder. PÅ SPIDSEN Lærer-/elevrelationer I samværet med eleverne vil mange af lærerne kunne trække på det menneskelige erfaringsoverskud, de besidder i forhold til eleverne. Eleverne trækker på den viden og indsigt, lærerne har erhvervet sig gennem et længere liv. Her vil læreren ofte fungere som vejleder, mentor eller erfaren ven i opholdets mere uformelle sammenhænge. På især musiske eller kunstneriske højskoler vil en lærer ofte også fungere som en mester i et fag, med alt hvad dette indebærer af færdighedsudvikling og livsstil. De har veludviklede færdigheder i faget og kan desuden introducere eleverne til omgangstoner og sociale koder i livet som fx musiker, skuespiller eller billedkunstner. Andre lærere, som underviser i mere boglige fag, opleves som videnskapaciteter inden for deres fag. I sådanne tilfælde kan de sætte deres autoritet i spil på samme vis, som en lektor eller en professor gør det på universitetet. Dog med den forskel at de også indtager andre roller overfor eleverne. På nogle skoler prioriterer lærerne at påtage sig rollen som en form for socialpædagoger, der kan rumme mange forskellige elevers sociale og psykiske problemer. På den måde prioriterer de meget aktivt at udfolde omsorg, empati og stabilitet

12 Endelig kan lærernes rolle komme til udtryk som reglernes og normernes vogter. Både ved at kræve elevernes overholdelse af skolens regler, men også ved gennem egen adfærd at sætte standarder for, hvordan man gebærder sig over for andre på højskolen. De fleste højskolelærere vil i løbet af en dag navigere mellem forskellige roller, men dog altid fungere som højskolelærere. Det kan imidlertid være fornuftigt at beskrive eller drøfte nogle rammer for, hvornår man er det ene, og hvornår man er det andet - og ikke mindst hvordan man fastholder de samme personlige og menneskelige træk, uanset om man underviser eleverne, drikker kaffe med dem eller spiller en fodboldkamp. Især for nyansatte lærere kan det være en udfordring at forstå og udmønte funktionen som højskolelærer, hvor opgaverne og engagementet ofte rækker langt ud over selve undervisningsrummet. Det kan være svært at afgøre, hvori de faglige, professionelle og menneskelige pligter mødes og adskilles. Spørgsmål om, hvad man som højskolelærer bør og ikke bør, kan derfor være mange. - Kan man besøge eleverne og deltage i samvær på deres værelser? - Kan man bruge tiden til kostskolearbejde til også at forberede sig til næste dags undervisning? - Kan man engagere sig i eksistentielle problematikker i undervisningen? - Kan man vejlede om karrierevalg uden for de formelle vejledningssamtaler? På en musikhøjskole har man på baggrund af både lærer- og elevinterview forsøgt at være på forkant med lærerens tvivlsspørgsmål og i forlængelse heraf udarbejdet en såkaldt hensigtserklæring for samværet på højskolen. Her understreges det, at den faglige, den fælles og den personlige udvikling må gå hånd i hånd, og at undervisning og samvær derfor må udfoldes i en helhed. Selvom musikken danner faglig ramme om samværet, er sigtet mere bredt - nemlig at eleverne lærer at danne og indgå i meningsfyldte fællesskaber uden for og efter højskoleopholdet. Det tydeliggøres, at alt samvær på skolen må handle om at tage ansvar, at lytte, at være i dialog og at være engageret. Musikhøjskolen har med deres hensigtserklæring gjort det lettere at introducere nyansatte og for den sags skyld også eleverne til, hvordan man ideelt set kan udfolde samværet på skolen. På den måde bliver det også lettere for den enkelte at forstå og kombinere de forskellige samværsformer på ordentlig vis. Lærerne opfordres med hensigtserklæringen til aktivt at dyrke relationerne til eleverne. Det har blandt andet betydet, at samværet mellem lærere og elever er blevet opprioriteret gennem flere fællesaktiviteter og gennem lærernes mere tydelige tilstedeværelse uden for undervisningsrummet. Selvom netop denne sidste effekt af mange vil blive opfattet som en selvfølgelig del af et højskoleophold, er det ikke alle højskoler, som har arbejdet målrettet med at styrke samværet mellem lærere og elever ud over det samvær, som naturligt finder sted i undervisningen. Det kan nogle steder skyldes, at både lærere og elever er meget optaget af den faglige udvikling, og at både elever og lærere derfor i mindre grad interagerer på tværs af forskellige faglige linjer. På en højskole med vægt på både idræt, teater og dans har man været opmærksom på, at lærernes forhold til eleverne hovedsagligt var baseret på faglige interesser. På den måde mødte eleverne altid læreren som en faglig mester inden for faget og måske i mindre grad som et ligeværdigt menneske med blandt andet samme hang til at slå sig løs og more sig, som de selv havde. Derfor foretog man inden for en seks ugers periode et simpelt og administrativt indgreb, hvorefter de timer, som for lærerne normalt var allokeret til fællestimer, nu frivilligt kunne bruges til at deltage i andre læreres aktiviteter på lige fod med eleverne. Ændringen har til både læreres og elevers tilfredshed betydet, at de er blevet mere tilgængelige for hinanden, og at de i højere grad kan basere deres samvær på mere end faglighed. Ovenstående projekt er et godt eksempel på, hvordan man ved hjælp af en enkelt strukturel omprioritering kan skabe nye vilkår for samværskulturen mellem lærere og elever. Det fortæller også lidt om, at de administrative ansættelsesbetingelser nogle steder har indflydelse på omgangsformen

13 Opmærksomhedspunkter - På højskolen har både personale og elever et fælles ansvar for at få hverdagen til at fungere. Hvori består personalets og elevernes forskellige funktioner og ansvarsområder? Hvilke forventninger har I til hinanden? - Som højskolelærer er det vigtigt at være opmærksom på de relationer, man indgår i med eleverne. Hvilken relation har I til eleverne? Er I vejledere, mentorer, erfarne venner, mestre, socialpædagoger, professorer, vogtere - eller har I helt andre roller? Kan relationen variere fra situation til situation? Giver det mening at tale om særlige relationer eller roller i samværet med eleverne? - Relationer skal plejes og nogle gange udvikles for at fungere optimalt. Hvad gør I for at pleje og udvikle jeres relationer til eleverne? - På en højskole er det ikke kun lærerne, der har relationer til eleverne. Hvor langt rækker og prioriteres eksempelvis kontorholdets, køkkenpersonalets og pedellernes ansvar for at skabe gode relationer til eleverne? - Der er forskel på, hvor meget tid og hvor intenst højskoleansatte er sammen med eleverne. Er der fastsat normer for, hvor tæt omgangsformen mellem elever og lærere kan være? Er der også spilleregler, som ikke er nedskrevet? Hvor går grænserne for, hvordan man som ansat kan være sammen med eleverne? To eksempler til debat En lærer fungerer som mentor for en elev, der har både sociale og faglige udfordringer. En aften banker eleven på døren og vil gerne ind og tale om en hændelse, der har gjort hende trist til mode. Der er egentlig en anden lærer med mindre kendskab til pigens situation, som er på arbejde den aften. Skal læreren invitere hende indenfor eller bede hende vente til dagen efter? En lærer, som bor et godt stykke fra skolen, bliver efter arbejde nødt til at overnatte på skolen, da hun har tidlig morgenundervisning. Hun orker ikke at skulle kontaktes af eleverne og bliver derfor på sit værelse, hvor hun arbejder med et privat projekt inden for hendes fagfelt. Bør hun deltage mere i elevernes aftenaktiviteter? Kap 4: Forskellige elevgrupper, forskellige samværsformer Højskolerne modtager ikke kun forskellige elever, alt efter om der er tale om lange eller korte kurser. Højskolernes elevgruppe kan variere i forhold til deres sociale, uddannelsesmæssige, aldersmæssige, faglige, kulturelle og sproglige baggrund. Nogle højskoler har internationale elever, som udgør en høj procentdel af den samlede elevflok. Andre modtager i stigende grad helt unge elever, hvis interesser og aktivitetsformer adskiller sig fra, hvad skolerne tidligere har været vant til. Forskellige elever har forskellige behov og kan rejse forskellige udfordringer i forhold til skolens traditioner og kultur for samvær. Derfor betragtes det også som en udfordring at understøtte samværsformer, der på den ene side er værdibaseret og på den anden side kan engagere og tilpasses andre elever. Udfordringerne kan brede sig ud over mange forskellige temaer, lige fra sprogbarrierer, kulturforskelle til generationskløfter. PÅ SPIDSEN Elevgrupper og samværsformer På skoler med mange internationale elever opstår der til tider barrierer for at deltage i det uformelle samvær på tværs af flere fællesskaber. Det betyder i nogle tilfælde, at skolefællesskabet udkrystalliseres i flere forskellige sprogfællesskaber, som er svært tilgængelige for hinanden. Højskolernes elevgrundlag udgøres nogle steder af helt unge mennesker, hvis opfattelse af samvær kan variere meget fra lærernes opfattelser. Det kan udfordre nogle højskolers princip om det nærværende samvær, at eleverne bruger fritiden på sociale medier som facebook eller twitter, ligesom nogle lærere efterlyser elevinitiativ til selv at sætte sociale aktiviteter i gang. Når folk med forskellige kulturelle og sociale baggrunde bringes sammen, kan der også opstå uenighed om graden af det ansvar, hver enkelt elev bør tage for fællesskabet i form af pligter osv. Det samme gælder misforståelser, som opstår på baggrund af forskellige kulturelle forventninger til, hvad man gør og ikke bør gøre i et højskolefællesskab

14 Alle udfordringer behøver ikke være lige udtalte på en skole, men det kan også være interessant at spørge ind til dem, når de i mindre grad kommer til syne. På en almen grundtvigsk højskole blev man i tvivl om, hvorvidt de eksisterende samværsformer passede til en elevgruppe, der over en mindre årrække var blevet yngre og yngre. Derfor valgte man at inddrage eleverne i en evalueringsform med overskriften State of The union (inspireret af den amerikanske præsidents årlige tale til folket). I State of the union gør elever gruppevis status over de samværsaktiviteter, lærerne er ansvarlige for, og de aktiviteter, som eleverne selv er ansvarlige for. Denne evalueringsform sikrer, at eleverne undervejs tager aktiv stilling til og påvirker samværet på skolen. I slutningen af opholdet følges State of the Union op af aktiviteten Vi bygger en højskole, hvor eleverne gennem evaluering og samtale overvejer, hvilke elementer en god højskole bør være bygget op af. Dette har ført til større fokus på elevdrevne aktiviteter gennem eksempelvis studiekredse i sociale medier, Zumba, Twin Peaks og andet. Det har også ført til principielle beslutninger i lærerkollegiet om, at man med baggrund i skolens værdier og almindelige samværsnormer i øvrigt må fastholde visse aktiviteter - som fx kristent værdibårne morgensamlinger og faste fællesmåltider - på trods af at det ikke er alle eleverne, der har opfattet dem som nødvendige i højskoleopholdet. Ovenstående er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med den udfordring, som Ludvig Schrøder formu-lerede, da han sagde: Der hvor folkets trang som kan være forskellig på forskellige tidspunkter møder lærerens evne, dér ligger højskolens gerning. Tiltagene har målrettet arbejdet med at vække elevernes egne initiativer og imødekomme deres samværsbehov, samtidig med at man har stået fast på den værdiog læringsmæssige nødvendighed i de strukturerende og lærerstyrede samværsritualer. Hvor ovenstående udfordringer især har handlet om at engagere en yngre elevgruppe, er udfordringerne på nogle andre skoler at skabe fælles engagement på tværs af en meget broget elevflok, hvor elevernes ansvarsfølelse for fællesskabet varierer meget. På en almen højskole er der gennem de seneste år kommet flere elever med diagnoser som eksempelvis social angst og ADHD. Det anskues i udgangspunktet som en styrke. Nogle af disse elever er dog svære at engagere i fællesskabet. Det skaber en modsætning mellem dem, der af sig selv driver fællesskabet i hverdagen, og dem som uforpligtende vælger det til og fra. For at styrke 26 27

15 samværet blandt den meget forskelligartede elevgruppe har man på fællesmøder og kursusdage efteruddannet personalet til at møde og arbejde med forskellige elever gennem samværet. Det har blandt andet ført til etableringen af tydeligt lærerstyrede samværsaktiviteter, hvor alle på skolen har skullet deltage. Alle har således gruppevis bidraget til at arrangere en flash mob og har over en uge bidraget til det fælles kunstprojekt Burning man, hvor en mand bygges op og brændes af på den sidste dag. Højskolen har i løbet af projektet opdaget, at samværet mellem meget forskellige elevtyper kun kan fremmes gennem klare spilleregler og tydelig lærerstyring. For at fremme en engageret kultur blandt eleverne, har man her fundet det nødvendigt at sikre nogle ganske faste og genkendelige strukturer. To eksempler til debat På en skole, hvor man ifølge værdigrundlaget værdsætter demokratisk deltagelse og medansvar, lader man eleverne komme med forslag til en ændring af samværsaktiviteterne. Det viser sig, at eleverne synes, at de ofte værdibårne morgensamlinger er kedelige og spild af tid. Skal man på baggrund af evalueringen lave morgensamlingskonceptet om? På en højskole er der en del studerende fra Island. De Islandske elever holder sig for sig selv. De er ikke en del af det øvrige højskolefællesskab, men ser i øvrigt ud til at hygge sig og trives med situationen. Hvordan skal man som skole agere på denne elevopdeling? Opmærksomhedspunkter - Forskellige elever har ofte forskellige behov for at deltage i samvær med andre. Hvilke forudsætninger har jeres forskellige elever for at deltage i forskellige samværsaktiviteter? Hvad ønsker I, at de forskellige elever får ud af de forskellige samværsaktiviteter på jeres skole? - Mange lærere vil gerne fremme elevernes initiativ og lyst til at deltage i samværet på højskolen. Hvad gør I for at understøtte elevernes engagement i de forskellige samværsformer, som kommer til udtryk på skolen? - Samværet kan involvere mange af højskolens aktører. Hvem deltager i samværet på jeres skole og hvordan? - Samværet kan være både lærer- og elevstyret. Hvordan og af hvem bestemmes indholdet i samværsaktiviteterne hos jer? - Hvilke samværsaktiviteter skal højskolelivet være båret af - uanset elevernes efterspørgsel? Hvilke trænger af hensyn til elevernes engagement at blive fornyet? - Elever på højskolen kan individuelt adskille sig meget fra hinanden. Hvordan skaber man et skolemiljø, hvor individuelle forskelle er en styrke for fællesskabet? 28 29

16 Kap 5: Faglighed i samværet Højskolerne kan lægge vægt på forskellige fag, og der kan være indbyrdes forskelle på, hvor meget den faglige dimension rækker ind i samværet uden for undervisningen. Der vil naturligt foregå samtaler over spisebordene, ligesom et fagligt projekt kan videreudvikles og bearbejdes om aftenerne på elevernes værelser. Fagligheden kan også spontant sættes i spil, når elever uden for skemaet vælger at benytte faglokaler, hvor de normalt ikke kommer. Det hænger blandt andet sammen med, at faciliteterne er tilgængelige døgnet rundt. PÅ SPIDSEN Faglighedens betydning På de mere fagspecifikke højskoler kan man i nogle tilfælde møde den holdning, at samværet bør understøtte den faglige udvikling. Således kan det være forudsat, at man finder sig godt tilrette i fællesskabet, før man er tryg ved at levere en guitarsolo. Det kan dog også have den konsekvens, at det faglige vægtes uforholdsmæssigt højt sammenlignet med de sociale elementer. På nogle skoler prioriteres den del af samværet, som ikke er knyttet til undervisningen, højere end undervisningens faglige elementer. Her opleves det faglige mest som et spørgsmål om at levere indhold i samværet. Det betyder også, at lærerne uden for undervisningstiden giver sig i kast med faglige debatter sammen med eleverne. Ikke nødvendigvis som en didaktisk prioritering, men i lige så høj grad fordi det også i uformelle samtaler er naturligt at bringe sin faglighed og sine interesser i spil. Blandt højskoler med skarpe fagprofiler er der også en tendens til, at samværet uden for undervisningen fortsætter procedurer og omgangsformer fra undervisningen. Elever på danselinjer øver ganske naturligt også dans i fritiden, musikelever finder sammen i bands osv. Det gør på den ene side samværet intenst, men kan også forhindre, at elever blander sig på tværs af faglige interesser. Det er på den ene side højskolernes force, at elevernes faglige drive kan understøttes på alle tidspunkter. Det kan på den anden side også betyde, at eleverne ser mindre til hinanden på tværs af de faglige linjer

17 Netop fordi de forskellige samværsformer på en højskole rækker ind over hinanden, vil omgangsform og faglighed i samspil sætte et præg på den måde, lærere og elever tilbringer deres tid sammen. På en højskole med især musik- og teaterfag har der siden åbningen været meget fokus på det faglige indhold i form af teater, dans og musik. Det har betydet, at man har kunnet tiltrække elever med stort fagligt engagement. Desværre har det også betydet, at eleverne har engageret sig mindre på tværs af de forskellige faglinjer. Derfor har man som en mindre del af samværsprojektet bevidst opløst de bogrupper, som var baseret på værelsesgange. I stedet har man etableret såkaldte family groups, hvor eleverne samles på tværs af faglinjer, nationaliteter og andre skel for at udveksle oplevelser, drøfte fælles pligter og diskutere livet på skolen. Samtidig har man reduceret tidsforbruget på praktisk information i forbindelse med måltider. I stedet har skolen prioriteret en grundintroduktion til den forestående uge om mandagen under en session med overskriften Arrival. Selvom ovenstående højskoles etablering af family groups for nogen forekommer selvfølgelig, er det fornyende, at grupperne ud fra et forskellighedsprincip på forhånd inddeles på tværs af fag m.m., sådan at kontakten mellem elever med forskellige faginteresser styrkes og fastholdes. På den måde kan man håbe, at der skabes en fælles interesse i at få skolen til at fungere, der rækker udover den faglige fordybelse. Nu er samspillet mellem det undervisende samvær og de øvrige samværssfærer også noget, der kan bruges aktivt for at få højskolen til at fungere optimalt. Når der er glidende overgange og overlap mellem de forskellige sfærer, er det også lettere for personalet at løfte hele den dannelsesopgave, der følger af hovedsigtets betoning af det livsoplysende, folkeligt oplysende og demokratisk dannende. En dimension som med en vis risiko kan blive negligeret, hvis der er for ensidigt fokus på fagbaseret undervisning. For at hjælpe den enkelte lærer med den praktiske fortolkning af hensigtserklæringen har man på den tidligere nævnte musisk orienterede højskole udarbejdet et inspirationskatalog, hvor de ansatte leverer eksempler på, hvordan de er sammen med eleverne. Her findes til eksempel en historie om en lærer, der succesfuldt underviser en elev i nodelære ved samtidig at vejlede ham i at falde til ro og eksistere i nuet uden for og i undervisningen. En anden historie fortæller om en lærer, der i undervisningen bliver opmærksom på, at en elevs præstationsfokus er en barriere for både hans faglige, sociale og personlige udvikling. I kraft af at kombinere højskolens samværsformer og samtalemuligheder får han mulighed for at støtte eleven til bedre oplevelser personligt, socialt og fagligt. Et inspirationskatalog kan medvirke til at tydeliggøre personalets opgaver med at lade det personlige og fælles hverdagsliv spille sammen med den faglige udvikling. På den måde sikrer man, at samspillet ikke bare frembringes tilfældigt og efter elevernes umiddelbare behov. Det bliver noget, personalet aktivt prioriterer og understøtter. Opmærksomhedspunkter - Udbyttet af et højskoleophold er sjældent rent fagligt. Hvordan prioriterer I mellem faglig undervisning og andet samvær? Hvad er vigtigst og hvorfor? - Hvordan afspejles jeres prioriteringer administrativt, organisatorisk og ressourcemæssigt? - Faglighed er med til at indholdsbestemme samværet på mange skoler. Hvornår bliver samværet for fagligt styret? Hvornår synes I, den faglige dimension mangler? - Mange skoler vil gerne sikre, at samværet samler elevernes forskellige faginteresser. Hvordan kan I understøtte et godt samvær på tværs af skolens faglige linjer? - Hvordan vægtes lærernes faglighed ved ansættelsen? To eksempler til debat På en højskole med forskellige faglige linjer er der en tendens til, at aftensamværet afgrænses i faggrupperne. Musikerne spiller musik, danserne danser, teaterelever spiller teater. Skal skolen gøre noget aktivt for at få eleverne til at blande sig på tværs af linjerne? Og hvad skal i så fald gøres? En højskolelærer er overbevist om, at der eksisterer en sammenhæng mellem elevernes faglige præstationer og deres personlige velvære. Derfor bruger han meget tid på enkeltvis at tale med eleverne om deres personlige udfordringer. Hans fornemmelse er, at de på den måde også styrkes fagligt. Hvor går grænsen mellem, hvad man som lærer inden for et fag kan tillade sig at tale med eleverne om? Og er det rigtigt at se det som en del af den faglige understøttelse af eleverne? 32 33

18 Kap 6: Brobygning til samfundslivet Det er afgørende for højskolernes dannelsesopgave, at højskoleopholdet foruden at udgøre et pusterum giver nye perspektiver på elevens deltagelse i fællesskaber og samfundsanliggender efter opholdet. Det understreges også af højskolernes hovedsigte: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Højskolerne skal styrke elevernes fremtidige medborgerskab. Derfor prioriterer mange højskoler da også, at eleverne gennem udadrettede aktiviteter som flash mobs, studieture eller udstillinger engagerer sig i samfundsrelevante udfordringer. Der synes dog stadig at bestå en særlig udfordring i at perspektivere samværet på højskolen til elevernes samlede liv som både genkendelige personer og ansvarsfulde samfundsborgere. Det er ikke nok, at eleverne lærer at indgå i og tage ansvar for fællesskabet inden for højskolens vægge. Det skal også gerne føres videre i deres efterfølgende liv uden for højskolen. PÅ SPIDSEN Brobygning På nogle skoler synliggøres hovedsigte og værdigrundlag mest gennem den måde, man på skolen er sammen på. Det bliver her kun i mindre omfang italesat direkte. Det stiller dels krav om en fast lærerstab, der kan sikre et kontinuerligt og værdibåret samvær over længere tid. Det stiller også krav til lærernes evne til aktiv og kritisk deltagelse i flere dele af elevernes liv Mange højskoler bygger bro til samfundslivet ved at arrangere fælles aktiviteter uden for huset i form af optrædener, flash mobs, deltagelse i demonstrationer og andet. Spørgsmålet er, om det også kan lade sig gøre at bygge bro på selve skolen. Andre skoler sørger for meget bevidst at inddrage samfundsrelevante temaer som udgangspunkt for undervisende og perspektiverende samvær. Faren er, at temaerne opfattes som abstrakte og fjerne fra selve højskolelivet. Det handler også om, hvordan man på bedste vis kan opbygge en afbalanceret korrespondance mellem elevernes personlige og faglige interesser over for kravet om at relatere disse til fælles og mellemmenneskelige problematikker. På en højskole med musik- og teaterfag har man på grund af elevernes faglige engagement haft svært ved at vække interessen for de almene perspektiver, der ikke i sig selv er knyttet til de udbudte fag inden for dans, teater og musik. Derfor har man som en del af det undervisende samvær indføjet et Thursday forum, hvor man i fællesskab skal drøfte samfundsrelevante og aktuelle udfordringer. Ordningen har ikke begejstret alle blandt hverken elever eller personale og har derfor i første omgang blot iværksat et perspektiverende samvær på strukturelt plan. Hvorvidt det også har ført eller fører til en kulturændring, hvor elever spontant og i undervisende samvær værdsætter de almene perspektiver, er endnu uvist. Eksemplet understreger nødvendigheden af, at man forud for ændringer sikrer sig fælles opbakning fra både ledelse, personale og elever. Samtidig kan det også fortælle noget om, at man indimellem må insistere på værdien af særlige samværsformer - ganske enkelt fordi de kan være centrale for at løfte hovedsigtet. Det var også sådanne overvejelser, der i et tidligere eksempel førte til, at en højskole valgte at fastholde eksempelvis en kristent perspektiverende morgensamling, selvom den i nogle elevers øjne forekom irrelevant. De almene perspektiver er ikke kun noget, der udfoldes i undervisningssammenhæng. På en højskole kan det ske både spontant og i andre tilrettelagte samværsaktiviteter. I den forbindelse kan det være en udfordring for lærerne at skabe samværsformer, der sikrer, at de almene perspektiver bringes i spil. På en højskole med mange internationale elever opererer man i stedet for bogruppemøder med konceptet circles, hvor eleverne sammen med en styrende lærer drøfter praktiske og eksistentielle udfordringer i forbindelse med højskoleopholdet. For at bringe et mere perspektiverende element ind i denne samværsform har man integreret et livshistorisk perspektiv i drøftelserne. På den måde kan de ellers praktisk orienterede circles tage udgangspunkt i elevernes livsperspektiverende fortællinger om både fortid, nutid og fremtid. Da eleverne kommer fra mange forskellige lande og kulturer, giver det dem indsigt i anderledes livsformer og anderledes livserfaringer, end de ellers har stiftet bekendtskab med

19 Det livshistoriske koncept viser, at brobygningen til samfundslivet ikke nødvendigvis handler om at sætte abstrakte temaer på dagsordenen eller at lave arrangementer ud af huset. I tilfældet med de livshistorisk baserede circles konfronteres eleverne gennem nærværende og konkrete fortællinger med fællesskabsformer og levevis, der foregår andre steder og på andre måder end selve højskolelivet. Opmærksomhedspunkter - Samværet på højskolerne må gerne styrke elevernes lyst til aktivt at deltage i samfundslivet. Har samværet på jeres højskole en samfundsorienteret dimension? - Kostskoleformen sætter en særlig ramme for samværet. Hvilke erfaringer fra kostskoleformen kan trækkes med ind i et senere studiemiljø, kollegieliv, arbejdsliv, byliv osv? - Hvordan kan I fremme, at eleverne efter opholdet bliver aktive samfundsborgere lokalt og globalt? - Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de sociale rammer og omgangsformer på højskolen, hvis de sammenlignes med det omgivne samfund? - Hvordan perspektiverer I den enkelte elevs livshistorier til de sociale og politiske forhold i Danmark eller ude i verden? - Hvad er jeres højskole kendt for i lokalsamfundet? Vil I gerne i fremtiden være mere kendt for, at jeres lærere og elever tænker og agerer politisk og socialt ansvarligt? - Hvordan hjælper I helt konkret jeres elever med at blive afklaret i deres videre liv efter højskolen? 36 37

20 To eksempler til debat På en højskole, hvor mange elever kommer for at afprøve og dygtiggøre sig inden for et fag, er det svært at vække interesse for arrangementer, der emnemæssigt drejer sig om andet end deres valgte fag - fx fællesdebat om aktuelle og samfundsrelevante problematikker. Hvad kan skolen gøre for at vække elevernes interesse herfor? Er det overhovedet vigtigt? På en højskole, hvor mange elever har en baggrund, der ligner hinanden, ærgrer personalet sig over, at skolen ikke i større udstrækning afspejler samfundslivet. Hvordan kan man sikre sig, at elevsammensætningen på højskolen i højere grad afspejler befolkningssammensætningen, og at højskolen herigennem sikrer sig, at eleverne oplever en social og kulturel mangfoldighed, der gør dem i stand til at kommunikere og tage ansvar i mange forskellige sammenhænge efter højskoleopholdet? Afsluttende bemærkninger Udvikling af samværet foregår først og fremmest i praksis. Af samme årsag sammenfattes dette hæfte hverken i endelige konklusioner, anbefalinger eller gode råd. Hvis noget sådan skal formuleres, må det ske på den enkelte skole og i overensstemmelse med den her eksisterende virkelighed. I udviklingsprojektet Samværets betydning på højskolen har det da også fra start været et anliggende at omsætte dokumentation i styrket og lokalt forankret praksisudvikling. Alt andet lige, er samvær noget man har sammen, og ikke noget man udlever i notater og rapporter. Forhåbentlig kan hæftet her inspirere jeres daglige arbejde med at styrke samværet på jeres højskole

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Samværets betydning Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Udviklingsprojektet om samvær Samværets betydning på højskolen I perioden 2010 2012 har FFD, 6 højskoler, UC Syddanmark og Nationalt Videnscenter

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Undervisning på folkehøjskoler

Undervisning på folkehøjskoler Undervisning på folkehøjskoler På folkehøjskoler er der krav til undervisningens omfang, placering og brede almene indhold. Med denne vejledning vil ministeriet tydeliggøre, hvad kravene betyder i praksis.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Inden et højskolekursus begynder, skal der foreligge en godkendt indholdsplan for kurset. Hensigten med udformning af indholdsplaner er, at højskolerne kan godtgøre,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kursers åbenhed på frie kostskoler

Kursers åbenhed på frie kostskoler Kursers åbenhed på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal kurserne være åbne for alle. Gennem de seneste år har ministeriet ført en række

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

OPLEVELSER OG ERFARINGER MED HØJSKOLEOPHOLD HØJSKOLEPÆDAGOGIK FORTALT MED ELEVERNES STEMMER

OPLEVELSER OG ERFARINGER MED HØJSKOLEOPHOLD HØJSKOLEPÆDAGOGIK FORTALT MED ELEVERNES STEMMER OPLEVELSER OG ERFARINGER MED HØJSKOLEOPHOLD HØJSKOLEPÆDAGOGIK FORTALT MED ELEVERNES STEMMER Dette er en sammenskrivning af rapporten Oplevelser og erfaringer med højskoleophold højskolepædagogik fortalt

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere