Samværets betydning på højskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samværets betydning på højskolen"

Transkript

1 Samværets betydning på højskolen Et inspirationshæfte 1

2 Samværets betydning på højskolen Et inspirationshæfte Forord... 4 Kap. 1. Hvorfor samvær?... 7 Kap. 2. Hvad er samvær?...11 Kap. 3. Højskolelærerens relationer til eleverne...21 Kap. 4. Forskellige elevgrupper, forskellige samværsformer...25 Kap. 5. Faglighed i samværet...31 Kap. 6. Brobygning til samfundslivet...34 Afsluttende bemærkninger...38 Udgivet af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), 2012 Tekst: Rasmus Kjær, FFD Foto: Ulrik Jantzen / Layout: Katrine Dahlerup, FFD Tryk: GP-tryk / Oplag

3 Forord Dette inspirationshæfte handler om de udfordringer og fordele, der er forbundet med aktivt at udvikle samværsformerne på højskolerne. Hæftet leverer bud på, hvordan man kan tale om og udvikle samværet på en højskole. Gennem de seneste år har Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) i projekter og udgivelser sat fokus på samspillet mellem højskolernes pædagogiske udvikling og højskolens idé. Når FFD i denne sammenhæng har arbejdet med samværets betydning på højskolerne, hænger det sammen med, at danske højskoler lovmæssigt er forpligtet til at tilbyde elever samvær på lige fod med undervisning. Samværet kan betragtes som et afgørende element i hele højskolens virksomhed og er derfor også et oplagt afsæt for udviklingen af skoleformen. Selvom hæftets erfaringsgrundlag især er hentet i forbindelse med lange højskolekurser, er der mange af de omtalte aspekter, som gør sig gældende for udformningen af korte kurser. Hæftets baggrund Hæftet udgives som en del af udviklingsprojektet Samværets betydning på højskolen, hvor seks højskoler har deltaget fra 2010 til Det drejer sig om Løgumkloster Højskole, Oure Højskole Sport og Performance, Silkeborg Højskole, Højskolen Performers House, Vrå Højskole og Den Rytmiske Højskole. Udviklingsprojektet, som hæftet her er baseret på, er forløbet gennem tre hovedfaser. 1) En undersøgelsesfase, hvor repræsentanter fra UC Syddanmark har besøgt de involverede højskoler for at kortlægge og præsentere udfordringer til samværets udformning, lokalt og generelt. Det er sket gennem kvalitative fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelser for både lærere og elever. 2) En udviklingsfase, hvor de meget forskellige skoler - på baggrund af de opsatte udfordringer - har gennemført lokale udviklingsprojekter. Nogle steder har man udviklet nye og elevinddragende samværsaktiviteter. Andre steder har man udarbejdet hensigtserklæringer for samværet. Alt sammen med fokus på en række fælles udfordringer til skoleformens samværsdimension. 3) Til sidst en formidlingsfase, hvor FFD s medarbejdere under sparring med en referencegruppe formidler projektet. Nærværende publikation er et led i denne fase, som gerne skulle vække den fælles debat om samværets betydning på landets højskoler. Hæftets opbygning Hæftet indeholder seks kapitler. Kapitlerne kan læses i sammenhæng eller hver for sig. De første to kapitler begrunder samværets relevans og forsøger at belyse det fra forskellige sider. De sidste fire kapitler indeholder eksempler på og ideer til, hvordan samværet på højskoler kan udvikles og styrkes alle med afsæt i udviklingstiltag, der har været afprøvet i forbindelse med projektet: Kap. 1 spørger til, hvorfor det er nødvendigt at udvikle samværsformerne på højskolerne? Kap. 2 beskriver samværet på højskolen i et formelt, organisatorisk, kulturelt og praksisrelateret perspektiv. Kap. 3 giver eksempler på, hvordan lærernes relationer til eleverne kan udvikles. Kap. 4 giver eksempler på, hvordan samværsformerne kan tilpasses forskellige elevgrupper. Kap. 5 giver eksempler på, hvordan samspillet mellem fag og samvær kan styrkes. Kap. 6 giver eksempler på, hvordan man gennem samvær bygger bro mellem højskolelivet og samfundslivet. Undervejs præsenteres en række påstande om højskolernes udfordringer på samværsområdet ( På spidsen ). Nogle vil kunne genkendes andre ikke. Påstandene er først og fremmest en grovkornet invitation til debat. Projektet har fra start været forankret i Nationalt Videnscenter for Frie Skoler og har herigennem forgrenet sig i et netværk, der rækker langt ud over de involverede højskoler. Alle, der har været involveret i udviklingsprojektets mange faser, skal have en stor tak. 4 5

4 Kap 1. Hvorfor samvær? Det hævdes ofte, at de almindelige samværsformer er under forandring. Både det, vi er sammen om, og måden, hvorpå vi er sammen. Samværsformerne er ikke længere så stærkt betinget af hverken geografi, sociale forhold eller traditioner, og den enkelte har mulighed for at engagere sig på tværs af flere mulige fællesskaber, alt afhængigt af interesser. Da alle samværsformer set ud fra et pædagogisk synspunkt ikke er lige frugtbare, er der god grund til et kritisk eftersyn af de samværsformer, som højskoleelever indgår i. Det kritiske blik er forudsætningen for at udvikle bedre samværsformer fremover. Dette hæfte er et resultat af både kritisk eftersyn og videreudvikling af forskellige højskolers samværsformer. Det er et oplæg til at arbejde pædagogisk med forskellige samværsformer på højskolerne, hvad enten disse sætter sig igennem i eller uden for undervisningen. Højskolesamværets historie Når samværet er centralt for forståelsen af højskolernes bidrag til samfundet, hænger det i første omgang sammen med, at kostskoleformen gennem hele skoleformens historie har sat nogle særlige rammer for den måde, hvorpå elever og lærere sammen deltog i læreprocesser. I højskoleudvalgets betænkning fra hedder det: For det første skal skolen være en kostskole, der kan danne ramme om et nært samliv mellem forstander, lærere, elever og hvem der i øvrigt er ansat på skolen. Således har det nære samliv været anset som en central og prioriteret del af højskolernes virksomhed. Højskolerne har fra første færd tilstræbt at forme et samliv præget af fællesskab. Oprindeligt har dette liv været præget af samme jævnhed, som det miljø eleverne kom fra og skulle tilbage til. Man sov i dobbeltsenge og delte værelser med 6-10 andre. Man spiste omkring et fælles spisebord og langede til samme grødfad 2. 1) Højskoleudvalget (1960): Betænkning vedrørende folkehøjskolen: Undervisningsministeriet: København 2) Thomas Rørdam (1966): Folkehøjskolen: Det danske selskab: København 6 7

5 Vi skal dog helt frem til 1993, før ordet samvær for første gang optræder i lovtekstens formålsformulering 3. Samvær og undervisning blev herfra ligestillet som fundament for højskolernes virke. Af daværende undervisningsminister Ole Vig Jensens bemærkninger 4 fremgår: Et højskoleophold er mere end undervisning. Det understreges af samvær i overensstemmelse med skolernes tradition for kostskoleophold. Tilføjelsen af samværsdimensionen opleves som en selvfølgelig bekræftelse af kostskoleformens betydning, og det fremhæves da også i den skriftlige fremsættelse af lovforslaget, at skolemiljø og samhørigheden blandt elever er særligt prioriteret her. For enhver skoleform er det væsentligt, at der er et skolemiljø, og at eleverne føler samhørighed på et hold. Det gælder ikke mindst frie kostskoler, hvor kurset er mere end undervisning. Ovenstående understreger på den ene side et særligt træk ved kostskoletraditionen. Som det også fremgår af Højskoleudvalgets rapport fra 2004, bør kostskoleformen fastholdes, netop fordi den indebærer muligheder for under trygge rammer at etablere forpligtende og nærværende møder mellem mennesker 5. På den anden side fremhæves værdien af et samspil mellem undervisning og samvær også som et forhold, der i et mere alment pædagogisk perspektiv bør efterstræbes. Samværets pædagogiske potentialer Det er i sig selv interessant, at det samværspædagogiske område omtales i en almen pædagogisk sammenhæng. Inden for det pædagogiske område forbindes ordet samvær ofte med socialpædagogiske tiltag. På den måde markerer højskolerne sig i deres interesse for at anskue undervisning og samvær i et bredere perspektiv. I højskolesammenhæng er der traditionelt set ikke talt så meget om pædagogik, men om dannelse. Dannelse handler kort sagt om at blive 3) Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, bekendtgørelse nr af 23. december ) Lovforslag L271, med undervisningsministerens skriftlige bemærkninger af 21. april ) Højskoleudvalget (2004): Rapport fra højskoleudvalget: Undervisningsministeriets Forlag: København et ansvarligt menneske i fællesskab med andre 6. Dannelsen foregår gennem opdragelse i hjemmet, når vi socialiserer med venner og bekendte, når vi gennem skole og uddannelse tilegner os kundskaber eller færdigheder, når vi bliver en del af og tager ansvar i et arbejdsfællesskab, og ikke mindst når vi deltager, debatterer og agerer som ansvarsfulde borgere i samfundet. Højskolen tilbyder på ideelt plan alle disse dimensioner under ét. For en stund bliver skolen elevernes værdibårne hjem, de indgår nye og anderledes bekendtskaber, de undervises og lærer nyt, de tager et ansvar for gennem pligter at drive skolen som et arbejdsfællesskab, og de lærer at ytre sig i et debatterende forum. Hvad enten alle disse dimensioner sættes i spil eller ej, har højskolerne altid været båret af ideen om, at det læringsmæssige udbytte af et ophold skulle omfatte mere end almindelig kundskabs- og færdighedstilegnelse. Dannelsen på højskolen forudsætter et samspil mellem forskellige samværsformer og en forståelse af, hvordan læring og viden sættes i spil i sociale situationer. Udviklingsområder i højskolepædagogisk samvær Undersøgelserne og drøftelserne mellem de i projektet involverede skoler har synliggjort en række ganske centrale og fælles udfordringer, hvad angår samværet på højskolen anno Udfordringerne falder inden for en række temaer, der er klassiske for den pædagogiske verden, men som på en højskole sættes på spidsen, fordi både elever og personale bruger mange timer sammen i et tæt liv. Tematisk spænder udfordringerne over nedenstående temaer: 1. Højskolelærerens navigation mellem forskellige roller og/eller relationer: Hvordan balancerer man som højskolelærer mellem autoritet og ligeværd i forhold til eleverne? Hvordan fastholder man det samme personlige udtryk, hvis man i forskellige samværsformer har forskellige funktioner som lærer? 2. Tilpasning af samværsformen til forskellige elever Hvordan sikrer man alle elevers engagement i fællesskabet, når elevflokken er meget broget? Hvordan imødekommer man elevernes behov uden at gå på kompromis med skolens værdier? 6) Læs eksempelvis: Hartmut von Hentig (1998): Dannelse: Hans Reitzels forlag, København eller Rasmus Kjær (2010): Pragmatisk Pædagogik mellem selvdannelse og kosmopolitisme: Klim: Århus 8 9

6 3. Faglighedens betydning for samværet Hvordan vækkes et fælles engagement på tværs af fag og linjer? Hvordan kan samværet understøtte det faglige udbytte af et ophold og omvendt? 4. Brobygning mellem højskolesamvær og samfundsliv Hvordan medvirker samværet på højskolerne til deltagelse i samfundslivet? Hvordan kan højskolesamværet bruges til at begribe og forstå de samværsformer, som findes uden for højskolemiljøet? De ovenfor nævnte temaer er i første omgang skitseret løst i det notat, som UC Syddanmark udarbejdede i forbindelse med deres undersøgelse af skolernes samværsformer 7. Dernæst er de blevet konkretiseret og tilpasset på en række netværksmøder, så de blev relevante som orienteringspunkter for praktisk udvikling på højskolerne 8. Som det indirekte vil fremgå, varierer de forskellige højskolers profiler noget. Af samme årsag er der også forskelle på, hvordan samværets udfordringer håndteres og opleves på den enkelte skole. Kap 2. Hvad er samvær? Det kan være svært overhovedet at tale om, hvad samvær er, og ikke mindst hvordan man arbejder med det i pædagogisk sammenhæng. Samværet på højskolen kan da også anskues ud fra forskellige perspektiver. Det valgte perspektiv på samværet er styrende for, hvilke elementer man især har øje for, når højskolesamværet skal drøftes og udvikles. Samværet kan opfattes som et formelt og strukturelt forhold, hvor der lægges vægt på den skematiske adskillelse mellem undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær og øvrigt samvær. Det kan anskues i et organisatorisk perspektiv, hvor særligt spørgsmål om lærernes arbejdstider, boligforhold osv. bringes spil. Det kan også forstås som et kulturelt anliggende, hvor især samværets normer og værdier må overvejes. Endelig kan højskolesamværet anskues ud fra de konkrete praksissfærer, der etableres mellem skolens aktører, hvor roller og ansvarsområder skifter fra situation til situation. Samværet kan med andre ord bearbejdes og drøftes på forskellige niveauer. Samværets formelle struktur I den ministerielle vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler skelnes der mellem undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær 9. Hertil kommer det øvrige samvær 10, som formelt set ikke er reguleret efter et specifikt mål eller indhold. Som det også fremgik af forrige kapitel, er den ministerielle fortolkning af samværet nært knyttet til kostskoleformen. Undervisning og samvær er ligestillet, og derfor skal en indholdsplan også kunne redegøre for, hvordan samværet på skolen medvirker til at løfte formålet. Der skelnes i den ministerielle vejledning på følgende vis: Undervisning: Dækker over fremadskridende og målrettede aktiviteter, der ikke direkte har forbindelse med kostskoleformen. Det vil sige, at den på papiret kunne foregå uafhængigt af, om eleverne boede og levede deres liv på skolen. Selvom undervisningen i praksis kan være elevstyret, er det skolen og lærerne, som er ansvarlige herfor. 7) Niels Buur Hansen (2011): Notat vedr. 14 fokusgruppeinterview, https://sites.google.com/site/videnomfrieskolerarkiv/home/hojskoleprojektet 8) Referat af netværksmøde om samvær, FFD 29. august og referat af Netværksmøde om Samvær FFD 30. april ) Undervisningsministeriet (2007): Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler: København 10) Jesper Moesbøl (2011): Undervisning og samvær på frie kostskoler: Skema fremlagt på medlemsmøde, Hadsten Højskole, 17. marts,

7 Pædagogisk tilrettelagt samvær: En undervisningsdag er typisk sammensat af både undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær. Det sidste defineres som de pligtige, planlagte, fremadskridende og målrettede aktiviteter, der har forbindelse med kostskoleformen. Det kunne for eksempel være fællesmøder, bogruppemøder eller rengøring. Selvom de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter er elevstyrede, gælder det som for undervisningen, at højskolen og lærerne er ansvarlige for udmøntningen heraf. Måltider betragtes i den forbindelse ikke som pædagogisk tilrettelagt samvær, selvom det historisk set har været betragtet som en central og afgørende del af højskolens læringsrum. Det øvrige samvær: Alt samvær, som ikke er planlagt med et pædagogisk formål, og som ikke regnes med i en samlet undervisningsdag, kan betragtes som det øvrige samvær. Det være sig løsning af rutineopgaver, måltider, socialt samvær mellem elever, socialt samvær mellem lærere og elever osv. Det skal være muligt for eleverne at kontakte lærerne i forbindelse med det øvrige samvær, ligesom lærerne i øvrigt kan være aktivt deltagende her. I praksis vil disse formelt bestemte grænser sikkert flyde sammen, men grænsefladerne kan alligevel være nyttige, når det handler om at tilrettelægge et kursus og organisere en hverdag skematisk på en højskole. Samværets strukturelle forhold kan medvirke til at skabe nogle rammer for højskolelivet, der er styrende for, hvornår man gør hvad og hvordan. Samværets organisering På højskoler kan det af hensyn til ovenstående være nødvendigt at overveje, hvordan skolens organisation kan medvirke til at understøtte samspillet mellem forskellige samværsformer. Organiseringen må basere sig på princippet om, at kostskolearbejde er mere end undervisning. Det understreges også af gældende regler, hvorefter en højskoleelev eksempelvis ikke må udøve lønarbejde for skolen. Det er et 24-timers anliggende at være højskoleelev. Af samme grund er dagelever også nogle gange omtalt som minus seng elever - det vil sige, at de deltager i alt, hvad et højskoleophold indebærer, lige med undtagelse af overnatningen. Samværet vil af mange blive opfattet som noget, der er givet med kostskoleformen. Det vil sige, at kostskoleformen i sig selv kan betinge, at et ophold bliver mere end undervisning, fordi elever og lærere naturligt må tilbringe tid sammen uden for den skemalagte tid. Det er et centralt princip, at skolerne har frihed til at strukturere hverdagen mellem samvær og undervisning. Alligevel vil der være en vis fornuft i at sikre en organisering, der understøtter det dynamiske kostskolearbejde, hvis den enkelte elevs eller ansattes motivation herfor skulle udeblive. Der vil på højskoler være forskel på, i hvilken grad kostskolearbejdet opfattes som en del af den pædagogiske opgave. - Er man på vagt, eller udøver man et kostskolearbejde? - Er lærerboliger en særlig mulighed for at deltage i eller at trække sig tilbage fra kostskolemiljøet? - Skal personalet deltage i elevgenererede arrangementer uden for undervisningstiden eller så vidt muligt overlade styringen til eleverne selv? - Skal kostskolearbejdet vægtes ved ansættelser, eller skal der her alene fokuseres på faglighed? Organiseringen af samværet handler også om, hvordan man - foruden lærere og forstander - kan involvere kontorholdet, køkkenpersonalet og pedellerne i kostskolearbejdet, så der bliver tale om et sammenhængende dannelsesforløb for eleverne. Struktur og organisering er i den forbindelse ganske afgørende for at skabe klare og gensidige forventninger til samværet på højskolen. Samværet bestemmes dog i lige så høj grad af den kultur, som præger den enkelte skole. Det vil sige, at samværet også kan forstås som en særlig måde at være sammen på, uafhængigt af om samværet er skemalagt eller ej. Samværets kultur En højskoles kultur er ofte udtrykt i et værdigrundlag, der fortæller noget om, hvilke samværsformer og idealer, man ønsker at fremme. Værdigrundlaget skal bevidst efterstræbes i en intenderet pædagogisk praksis med planer for, hvordan og hvornår man er sammen. UC Syddanmark har dog påpeget, at højskoler også ofte præges af en indirekte 12 13

8 pædagogik, der blot kommer til udtryk gennem måden, hvorpå man lever og er sammen på skolen. Kulturen udtrykkes derfor ikke blot i værdigrundlaget men knytter sig også til en institutionel praksis, der på nogle områder også fungerer uafhængigt af de eksplicitte værdier og strukturer. UC Syddanmark har på baggrund af de gennemførte fokusgruppeinterview givet tre eksempler på institutionelle billeder, der kan tjene som metaforer for højskolernes samværskulturer 11. De giver langt fra en udtømmende beskrivelse af hverken den enkelte højskole eller højskolerne som helhed. Alligevel kan de medvirke til at illustrere, hvordan samværskulturer på forskellige højskoler kan komme forskelligt til udtryk. PÅ SPIDSEN _ Højskolebilleder På nogle skoler bærer kulturen præg af hjemlighed. Hjemlighed er udtryk for et grundsyn, der vægter fællesskabet og de forpligtende relationer. Det kan betyde, at man især prioriterer tilbagevendende og tryghedsskabende rutiner, nære og ligeværdige relationer og samtidig en tydelig tilstedeværelse af autentiske lærere med autoritet til at vejlede i faglige såvel som eksistentielle anliggender. Andre læner sig måske mere op af, hvad nogen ville betegne som socialpædagogiske institutioner, hvor der lægges vægt på rummelighed og interaktion mellem elever med vidt forskellig social og kulturel baggrund. Endelig vil nogle skoler i kraft af et særligt fagligt fokus etablere en kultur, der kan minde om, hvad man ellers finder på kunst- og sportsakademier. Det betyder, at det meste samvær er præget af den faglighed, som formidles gennem undervisningen, og at lærerne langt hen ad vejen fungerer som mestrer, der introducerer eleverne til både færdigheder og livsstile i overensstemmelse med fagområdet. Det siger sig selv, at ingen skoler rendyrket opfatter sig selv eller efterstræber en kultur i overensstemmelse med så enkle billeder. Desuden findes der sikkert flere og helt andre billeder, som ville kunne bruges til 11) Niels Buur Hansen (2011): Notat vedr. 14 fokusgruppeinterview, https://sites.google.com/site/videnomfrieskolerarkiv/home/hojskoleprojektet 14 15

9 beskrivelse af forskellige skolers kultur. Når de i denne forbindelse er interessante, er det fordi, de kan tjene som orienteringspunkter for, hvilke kulturer man på den enkelte skole ønsker at fremme eller modvirke. Billedmetaforikken er et godt afsæt for udviklingsarbejde, fordi billeder meget tydeligt vækker holdnings- og følelsesmæssige reaktioner på forestillinger om, hvad en højskole bør være. Ved at sætte et billede på højskolens værdier og profil kan debatlysten på skolen måske vækkes. Samvær som pædagogisk praksis Hverken elever eller lærere sondrer i praksis skarpt imellem de forskellige samværsformer 12. Det opleves som om, overgangene fra den ene samværsform til den anden er glidende. Samværet med andre elever vægtes højt, hvad enten der er tale om undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær eller øvrigt samvær. I praksis kan samværet derfor opfattes som en overkategori, som det undervisende samvær blot er en del af. I projektet Samværets betydning på højskolen er der af samme grund ikke arbejdet ud fra en forestilling om at adskille samværsformerne i tid og rum. Det undervisende samvær finder ikke kun sted i klasselokalet fra 8-16, ligesom det øvrige samvær ikke blot finder sted på værelserne eller i cafeen om aftenen. I stedet har samværet været anskuet som noget, der kommer til udtryk i forskellige sfærer, der hvirvler sig ind i hinanden. Med andre ord kan det uformelle samvær være ligeså undervisende som en skemalagt undervisningstime - og en undervisningstime lige så fornøjelig og ligeværdig som den uformelle samtale. Under inspiration fra UC Syddanmarks notat har de involverede skoler drøftet muligheden for at beskrive samværet i fire overlappende sfærer 13 : Et undervisende samvær, et perspektiverende samvær, et strukturerende samvær og et spontant samvær 14. Det vil sige: 12) Niels Buur Hansen (2011): Notat vedr. 14 fokusgruppeinterview, https://sites.google.com/site/videnomfrieskolerarkiv/home/hojskoleprojektet 13) Niels Buur Hansen (2011): Notat vedr. 14 fokusgruppeinterview, https://sites.google.com/site/videnomfrieskolerarkiv/home/hojskoleprojektet 14) Den endelige kategorisering fremgår ikke af UC Syddanmarks notat. Der er tale om en videreudvikling heraf. Det har været svært at nå til enighed om en kategorisering, der indfanger samværsdimensionen på alle højskoler. Pointen med kategoriseringen er, at disse som samværssfærer sætter sig igennem på alle tidspunkter og i alle rum - både tilrettelagt og spontant. Et undervisende samvær, hvis omdrejningspunkt er faglige emner, der ikke i sig selv er knyttet til kostskoleformen. Det undervisende samvær kan udfolde sig i flere af højskolens rum, til forskellige tider - også i forbindelse med eksempelvis udflugter, eller når samtalen om aftenen får et undervisende træk, fordi indholdet i samtalen er fagligt. Det perspektiverende samvær er samværsformer, som på grund af deres karakter og indhold peger ud over sig selv ved at sætte højskolelivet i forbindelse med det hele liv. Enten fordi man perspektiverer gennem en samtale, eller fordi lærere og elever i fællesskab iværksætter aktiviteter, der inddrager eller målrettes livet uden for højskolen. Perspektiverende samvær kan udfoldes både i faciliterede vejledningsaktiviteter, i undervisningen og i det mere uformelle samvær mellem lærere og elever. Det kan handle om en vejledningssamtale vedr. uddannelse eller om bogruppemøder, hvor livshistorier bruges som et springbræt til at drøfte konkrete udfordringer på skolen. Det kan også handle om elevers evne til selv at sætte perspektiver på hinandens fremtidige livsvalg. Det perspektiverende samvær forudsætter derfor heller ikke tilstedeværelse af en lærer. Elever kan gennem deres samtaler og samvær på alle mulige tidspunkter og spontant perspektivere livet for hinanden. Det strukturerende samvær er den del, der knyttes til kostskoleformens struktur og rammer. Det vil sige gentaget og rutinepræget samvær, som i kraft af faste rammer er strukturerende for den måde, man er sammen på. Man spiser morgenmad sammen, går til morgensamling, har undervisning, deltager i bogruppemøder osv. På den måde rækker det strukturerende samvær ind i de andre sfærer. Det strukturerende samvær er i høj grad påvirket af den måde, som samværet administrativt koordineres på. Det spontane samvær opstår på alle tidspunkter, uden at der fra hverken elever eller læreres side har været tale om tilrettelagte aktiviteter med særlige perspektiver. Det spontane samvær kan både udfordre og understøtte betydningen af de andre samværssfærer. Elever kan spontant beslutte at gå efter pizzaer i stedet for at dukke op til fællesspisning. Nogle elever vælger måske at tilbringe en aften i andre faglokaler, end de opholder sig i om dagen. I undervisningen kan den faglige diskussion også spontant tage en drejning og forlade undervisningens emne til fordel for en drøftelse af mere eksistentielle anliggender. Det spontane samvær opstår uden bestemte hensigter. Fordelen ved kostskolemiljøet er, at der her netop er tid til og rum til at dyrke det spontane samvær, uden at det opfattes som spildtid

10 Samværet kan sagtens være undervisende, perspektiverende, strukturerende og spontant på én gang. Hvor den ministerielle opdeling mellem forskellige samværsformer udgør et administrativt instrument i henhold til at tilrettelægge skemaer og ansættelsesforhold, kan den mere praksisorienterede opdeling mellem forskellige samværssfærer medvirke til at beskrive, hvordan samværet på højskolen reelt opleves og udfoldes på tværs af og gennem forskellige samværsformer på en og samme tid. Eleverne skelner kun mellem undervisning og samvær på baggrund af de skemalagte fags tydelige adskillelse fra skolens øvrige programmer. I overgangene mellem eksempelvis morgensamlinger, rengøring, debataftener, bogruppemøder og samtaler med lærerne er deres skelnen mere sløret 15. Dette hænger også sammen med, at både lærere og elever bringer deres faglighed i spil uden for den skemalagte undervisning, at højskolelærerne vejleder eleverne gennem både organiserede aktiviteter og uformelt samvær, og at eleverne hele tiden selv eksperimenterer spontant med de rammer, højskoleopholdet er bygget op omkring. - Hvordan understøtter I organisatorisk, at eleverne oplever at deltage i et sammenhængende og helstøbt dannelsesforløb? - Både pedelgruppe, rengøringsgruppe, køkkengruppe, kontorgruppe og lærergruppe har samvær med eleverne. Hvordan er I hver især involveret? Hvornår går det godt? Hvornår går det mindre godt? - Hvilke roller påtager I jer som personale i forbindelse med de forskellige samværsformer? Skal I have fælles standarder herfor, eller prioriterer I tilstedeværelsen af forskellige tilgange? - Hvilken kultur råder hos jer? Tag evt. afsæt i de ovenstående højskolebilleder På spidsen. Hvilke billeder fanger bedst den kultur, I forsøger at skabe på jeres skole, og hvorfor? Opmærksomhedspunkter - Hvordan kan samvær på jeres højskole beskrives ud fra den formelle struktur: Undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær og øvrigt samvær? Hvad er hvad? Hvor er det vigtigst, at personalet er til stede? Hvornår skal eleverne helst overlades til sig selv? - Hvordan adskiller I på jeres skole i praksis de forskellige samværsformer fra hinanden, og synes I, det er meningsfuldt at operere med en sådan opdeling? - Er det forventet, at personalet på højskolen er til stede og deltager i højskolelivet uden for den formelle arbejdstid? I hvor stor udstrækning tælles der timer på jeres skole? - Hvilke fordele og ulemper med hensyn til personalets engagement i samværet er der forbundet med, at man bor eller ikke bor i tilknytning til skolen. - Giv eksempler på, hvornår jeres samvær er undervisende, strukturerende, perspektiverende og/eller spontant. Hvordan kan I medvirke til at fremme alle samværets dimensioner i en højskolehverdag? 15) Niels Buur Hansen (2011): Notat vedr. 14 fokusgruppeinterview, https://sites.google.com/site/videnomfrieskolerarkiv/home/hojskoleprojektet 18 19

11 Kap 3. Højskolelærerens relationer til eleverne Det er en vigtig og også udfordrende opgave at opbygge passende relationer mellem lærere, elever, forstander og andet personale. Lærerne har tilsyneladende enorm betydning for, hvordan samvær og samtaleformer udvikles i løbet af et ophold. På den måde fylder lærerne naturligt meget i elevernes højskoleoplevelse. Da højskoletanken er forankret i forestillingen om et ligeværdigt samvær, vil der imidlertid være forskel på, hvor meget og hvordan den enkelte lærer ønsker at markere sin lærerautoritet over for eleverne, og ikke mindst hvornår det sker. Med andre ord kan man træde i karakter som højskolelærer på forskellige måder. PÅ SPIDSEN Lærer-/elevrelationer I samværet med eleverne vil mange af lærerne kunne trække på det menneskelige erfaringsoverskud, de besidder i forhold til eleverne. Eleverne trækker på den viden og indsigt, lærerne har erhvervet sig gennem et længere liv. Her vil læreren ofte fungere som vejleder, mentor eller erfaren ven i opholdets mere uformelle sammenhænge. På især musiske eller kunstneriske højskoler vil en lærer ofte også fungere som en mester i et fag, med alt hvad dette indebærer af færdighedsudvikling og livsstil. De har veludviklede færdigheder i faget og kan desuden introducere eleverne til omgangstoner og sociale koder i livet som fx musiker, skuespiller eller billedkunstner. Andre lærere, som underviser i mere boglige fag, opleves som videnskapaciteter inden for deres fag. I sådanne tilfælde kan de sætte deres autoritet i spil på samme vis, som en lektor eller en professor gør det på universitetet. Dog med den forskel at de også indtager andre roller overfor eleverne. På nogle skoler prioriterer lærerne at påtage sig rollen som en form for socialpædagoger, der kan rumme mange forskellige elevers sociale og psykiske problemer. På den måde prioriterer de meget aktivt at udfolde omsorg, empati og stabilitet

12 Endelig kan lærernes rolle komme til udtryk som reglernes og normernes vogter. Både ved at kræve elevernes overholdelse af skolens regler, men også ved gennem egen adfærd at sætte standarder for, hvordan man gebærder sig over for andre på højskolen. De fleste højskolelærere vil i løbet af en dag navigere mellem forskellige roller, men dog altid fungere som højskolelærere. Det kan imidlertid være fornuftigt at beskrive eller drøfte nogle rammer for, hvornår man er det ene, og hvornår man er det andet - og ikke mindst hvordan man fastholder de samme personlige og menneskelige træk, uanset om man underviser eleverne, drikker kaffe med dem eller spiller en fodboldkamp. Især for nyansatte lærere kan det være en udfordring at forstå og udmønte funktionen som højskolelærer, hvor opgaverne og engagementet ofte rækker langt ud over selve undervisningsrummet. Det kan være svært at afgøre, hvori de faglige, professionelle og menneskelige pligter mødes og adskilles. Spørgsmål om, hvad man som højskolelærer bør og ikke bør, kan derfor være mange. - Kan man besøge eleverne og deltage i samvær på deres værelser? - Kan man bruge tiden til kostskolearbejde til også at forberede sig til næste dags undervisning? - Kan man engagere sig i eksistentielle problematikker i undervisningen? - Kan man vejlede om karrierevalg uden for de formelle vejledningssamtaler? På en musikhøjskole har man på baggrund af både lærer- og elevinterview forsøgt at være på forkant med lærerens tvivlsspørgsmål og i forlængelse heraf udarbejdet en såkaldt hensigtserklæring for samværet på højskolen. Her understreges det, at den faglige, den fælles og den personlige udvikling må gå hånd i hånd, og at undervisning og samvær derfor må udfoldes i en helhed. Selvom musikken danner faglig ramme om samværet, er sigtet mere bredt - nemlig at eleverne lærer at danne og indgå i meningsfyldte fællesskaber uden for og efter højskoleopholdet. Det tydeliggøres, at alt samvær på skolen må handle om at tage ansvar, at lytte, at være i dialog og at være engageret. Musikhøjskolen har med deres hensigtserklæring gjort det lettere at introducere nyansatte og for den sags skyld også eleverne til, hvordan man ideelt set kan udfolde samværet på skolen. På den måde bliver det også lettere for den enkelte at forstå og kombinere de forskellige samværsformer på ordentlig vis. Lærerne opfordres med hensigtserklæringen til aktivt at dyrke relationerne til eleverne. Det har blandt andet betydet, at samværet mellem lærere og elever er blevet opprioriteret gennem flere fællesaktiviteter og gennem lærernes mere tydelige tilstedeværelse uden for undervisningsrummet. Selvom netop denne sidste effekt af mange vil blive opfattet som en selvfølgelig del af et højskoleophold, er det ikke alle højskoler, som har arbejdet målrettet med at styrke samværet mellem lærere og elever ud over det samvær, som naturligt finder sted i undervisningen. Det kan nogle steder skyldes, at både lærere og elever er meget optaget af den faglige udvikling, og at både elever og lærere derfor i mindre grad interagerer på tværs af forskellige faglige linjer. På en højskole med vægt på både idræt, teater og dans har man været opmærksom på, at lærernes forhold til eleverne hovedsagligt var baseret på faglige interesser. På den måde mødte eleverne altid læreren som en faglig mester inden for faget og måske i mindre grad som et ligeværdigt menneske med blandt andet samme hang til at slå sig løs og more sig, som de selv havde. Derfor foretog man inden for en seks ugers periode et simpelt og administrativt indgreb, hvorefter de timer, som for lærerne normalt var allokeret til fællestimer, nu frivilligt kunne bruges til at deltage i andre læreres aktiviteter på lige fod med eleverne. Ændringen har til både læreres og elevers tilfredshed betydet, at de er blevet mere tilgængelige for hinanden, og at de i højere grad kan basere deres samvær på mere end faglighed. Ovenstående projekt er et godt eksempel på, hvordan man ved hjælp af en enkelt strukturel omprioritering kan skabe nye vilkår for samværskulturen mellem lærere og elever. Det fortæller også lidt om, at de administrative ansættelsesbetingelser nogle steder har indflydelse på omgangsformen

13 Opmærksomhedspunkter - På højskolen har både personale og elever et fælles ansvar for at få hverdagen til at fungere. Hvori består personalets og elevernes forskellige funktioner og ansvarsområder? Hvilke forventninger har I til hinanden? - Som højskolelærer er det vigtigt at være opmærksom på de relationer, man indgår i med eleverne. Hvilken relation har I til eleverne? Er I vejledere, mentorer, erfarne venner, mestre, socialpædagoger, professorer, vogtere - eller har I helt andre roller? Kan relationen variere fra situation til situation? Giver det mening at tale om særlige relationer eller roller i samværet med eleverne? - Relationer skal plejes og nogle gange udvikles for at fungere optimalt. Hvad gør I for at pleje og udvikle jeres relationer til eleverne? - På en højskole er det ikke kun lærerne, der har relationer til eleverne. Hvor langt rækker og prioriteres eksempelvis kontorholdets, køkkenpersonalets og pedellernes ansvar for at skabe gode relationer til eleverne? - Der er forskel på, hvor meget tid og hvor intenst højskoleansatte er sammen med eleverne. Er der fastsat normer for, hvor tæt omgangsformen mellem elever og lærere kan være? Er der også spilleregler, som ikke er nedskrevet? Hvor går grænserne for, hvordan man som ansat kan være sammen med eleverne? To eksempler til debat En lærer fungerer som mentor for en elev, der har både sociale og faglige udfordringer. En aften banker eleven på døren og vil gerne ind og tale om en hændelse, der har gjort hende trist til mode. Der er egentlig en anden lærer med mindre kendskab til pigens situation, som er på arbejde den aften. Skal læreren invitere hende indenfor eller bede hende vente til dagen efter? En lærer, som bor et godt stykke fra skolen, bliver efter arbejde nødt til at overnatte på skolen, da hun har tidlig morgenundervisning. Hun orker ikke at skulle kontaktes af eleverne og bliver derfor på sit værelse, hvor hun arbejder med et privat projekt inden for hendes fagfelt. Bør hun deltage mere i elevernes aftenaktiviteter? Kap 4: Forskellige elevgrupper, forskellige samværsformer Højskolerne modtager ikke kun forskellige elever, alt efter om der er tale om lange eller korte kurser. Højskolernes elevgruppe kan variere i forhold til deres sociale, uddannelsesmæssige, aldersmæssige, faglige, kulturelle og sproglige baggrund. Nogle højskoler har internationale elever, som udgør en høj procentdel af den samlede elevflok. Andre modtager i stigende grad helt unge elever, hvis interesser og aktivitetsformer adskiller sig fra, hvad skolerne tidligere har været vant til. Forskellige elever har forskellige behov og kan rejse forskellige udfordringer i forhold til skolens traditioner og kultur for samvær. Derfor betragtes det også som en udfordring at understøtte samværsformer, der på den ene side er værdibaseret og på den anden side kan engagere og tilpasses andre elever. Udfordringerne kan brede sig ud over mange forskellige temaer, lige fra sprogbarrierer, kulturforskelle til generationskløfter. PÅ SPIDSEN Elevgrupper og samværsformer På skoler med mange internationale elever opstår der til tider barrierer for at deltage i det uformelle samvær på tværs af flere fællesskaber. Det betyder i nogle tilfælde, at skolefællesskabet udkrystalliseres i flere forskellige sprogfællesskaber, som er svært tilgængelige for hinanden. Højskolernes elevgrundlag udgøres nogle steder af helt unge mennesker, hvis opfattelse af samvær kan variere meget fra lærernes opfattelser. Det kan udfordre nogle højskolers princip om det nærværende samvær, at eleverne bruger fritiden på sociale medier som facebook eller twitter, ligesom nogle lærere efterlyser elevinitiativ til selv at sætte sociale aktiviteter i gang. Når folk med forskellige kulturelle og sociale baggrunde bringes sammen, kan der også opstå uenighed om graden af det ansvar, hver enkelt elev bør tage for fællesskabet i form af pligter osv. Det samme gælder misforståelser, som opstår på baggrund af forskellige kulturelle forventninger til, hvad man gør og ikke bør gøre i et højskolefællesskab

14 Alle udfordringer behøver ikke være lige udtalte på en skole, men det kan også være interessant at spørge ind til dem, når de i mindre grad kommer til syne. På en almen grundtvigsk højskole blev man i tvivl om, hvorvidt de eksisterende samværsformer passede til en elevgruppe, der over en mindre årrække var blevet yngre og yngre. Derfor valgte man at inddrage eleverne i en evalueringsform med overskriften State of The union (inspireret af den amerikanske præsidents årlige tale til folket). I State of the union gør elever gruppevis status over de samværsaktiviteter, lærerne er ansvarlige for, og de aktiviteter, som eleverne selv er ansvarlige for. Denne evalueringsform sikrer, at eleverne undervejs tager aktiv stilling til og påvirker samværet på skolen. I slutningen af opholdet følges State of the Union op af aktiviteten Vi bygger en højskole, hvor eleverne gennem evaluering og samtale overvejer, hvilke elementer en god højskole bør være bygget op af. Dette har ført til større fokus på elevdrevne aktiviteter gennem eksempelvis studiekredse i sociale medier, Zumba, Twin Peaks og andet. Det har også ført til principielle beslutninger i lærerkollegiet om, at man med baggrund i skolens værdier og almindelige samværsnormer i øvrigt må fastholde visse aktiviteter - som fx kristent værdibårne morgensamlinger og faste fællesmåltider - på trods af at det ikke er alle eleverne, der har opfattet dem som nødvendige i højskoleopholdet. Ovenstående er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med den udfordring, som Ludvig Schrøder formu-lerede, da han sagde: Der hvor folkets trang som kan være forskellig på forskellige tidspunkter møder lærerens evne, dér ligger højskolens gerning. Tiltagene har målrettet arbejdet med at vække elevernes egne initiativer og imødekomme deres samværsbehov, samtidig med at man har stået fast på den værdiog læringsmæssige nødvendighed i de strukturerende og lærerstyrede samværsritualer. Hvor ovenstående udfordringer især har handlet om at engagere en yngre elevgruppe, er udfordringerne på nogle andre skoler at skabe fælles engagement på tværs af en meget broget elevflok, hvor elevernes ansvarsfølelse for fællesskabet varierer meget. På en almen højskole er der gennem de seneste år kommet flere elever med diagnoser som eksempelvis social angst og ADHD. Det anskues i udgangspunktet som en styrke. Nogle af disse elever er dog svære at engagere i fællesskabet. Det skaber en modsætning mellem dem, der af sig selv driver fællesskabet i hverdagen, og dem som uforpligtende vælger det til og fra. For at styrke 26 27

15 samværet blandt den meget forskelligartede elevgruppe har man på fællesmøder og kursusdage efteruddannet personalet til at møde og arbejde med forskellige elever gennem samværet. Det har blandt andet ført til etableringen af tydeligt lærerstyrede samværsaktiviteter, hvor alle på skolen har skullet deltage. Alle har således gruppevis bidraget til at arrangere en flash mob og har over en uge bidraget til det fælles kunstprojekt Burning man, hvor en mand bygges op og brændes af på den sidste dag. Højskolen har i løbet af projektet opdaget, at samværet mellem meget forskellige elevtyper kun kan fremmes gennem klare spilleregler og tydelig lærerstyring. For at fremme en engageret kultur blandt eleverne, har man her fundet det nødvendigt at sikre nogle ganske faste og genkendelige strukturer. To eksempler til debat På en skole, hvor man ifølge værdigrundlaget værdsætter demokratisk deltagelse og medansvar, lader man eleverne komme med forslag til en ændring af samværsaktiviteterne. Det viser sig, at eleverne synes, at de ofte værdibårne morgensamlinger er kedelige og spild af tid. Skal man på baggrund af evalueringen lave morgensamlingskonceptet om? På en højskole er der en del studerende fra Island. De Islandske elever holder sig for sig selv. De er ikke en del af det øvrige højskolefællesskab, men ser i øvrigt ud til at hygge sig og trives med situationen. Hvordan skal man som skole agere på denne elevopdeling? Opmærksomhedspunkter - Forskellige elever har ofte forskellige behov for at deltage i samvær med andre. Hvilke forudsætninger har jeres forskellige elever for at deltage i forskellige samværsaktiviteter? Hvad ønsker I, at de forskellige elever får ud af de forskellige samværsaktiviteter på jeres skole? - Mange lærere vil gerne fremme elevernes initiativ og lyst til at deltage i samværet på højskolen. Hvad gør I for at understøtte elevernes engagement i de forskellige samværsformer, som kommer til udtryk på skolen? - Samværet kan involvere mange af højskolens aktører. Hvem deltager i samværet på jeres skole og hvordan? - Samværet kan være både lærer- og elevstyret. Hvordan og af hvem bestemmes indholdet i samværsaktiviteterne hos jer? - Hvilke samværsaktiviteter skal højskolelivet være båret af - uanset elevernes efterspørgsel? Hvilke trænger af hensyn til elevernes engagement at blive fornyet? - Elever på højskolen kan individuelt adskille sig meget fra hinanden. Hvordan skaber man et skolemiljø, hvor individuelle forskelle er en styrke for fællesskabet? 28 29

16 Kap 5: Faglighed i samværet Højskolerne kan lægge vægt på forskellige fag, og der kan være indbyrdes forskelle på, hvor meget den faglige dimension rækker ind i samværet uden for undervisningen. Der vil naturligt foregå samtaler over spisebordene, ligesom et fagligt projekt kan videreudvikles og bearbejdes om aftenerne på elevernes værelser. Fagligheden kan også spontant sættes i spil, når elever uden for skemaet vælger at benytte faglokaler, hvor de normalt ikke kommer. Det hænger blandt andet sammen med, at faciliteterne er tilgængelige døgnet rundt. PÅ SPIDSEN Faglighedens betydning På de mere fagspecifikke højskoler kan man i nogle tilfælde møde den holdning, at samværet bør understøtte den faglige udvikling. Således kan det være forudsat, at man finder sig godt tilrette i fællesskabet, før man er tryg ved at levere en guitarsolo. Det kan dog også have den konsekvens, at det faglige vægtes uforholdsmæssigt højt sammenlignet med de sociale elementer. På nogle skoler prioriteres den del af samværet, som ikke er knyttet til undervisningen, højere end undervisningens faglige elementer. Her opleves det faglige mest som et spørgsmål om at levere indhold i samværet. Det betyder også, at lærerne uden for undervisningstiden giver sig i kast med faglige debatter sammen med eleverne. Ikke nødvendigvis som en didaktisk prioritering, men i lige så høj grad fordi det også i uformelle samtaler er naturligt at bringe sin faglighed og sine interesser i spil. Blandt højskoler med skarpe fagprofiler er der også en tendens til, at samværet uden for undervisningen fortsætter procedurer og omgangsformer fra undervisningen. Elever på danselinjer øver ganske naturligt også dans i fritiden, musikelever finder sammen i bands osv. Det gør på den ene side samværet intenst, men kan også forhindre, at elever blander sig på tværs af faglige interesser. Det er på den ene side højskolernes force, at elevernes faglige drive kan understøttes på alle tidspunkter. Det kan på den anden side også betyde, at eleverne ser mindre til hinanden på tværs af de faglige linjer

17 Netop fordi de forskellige samværsformer på en højskole rækker ind over hinanden, vil omgangsform og faglighed i samspil sætte et præg på den måde, lærere og elever tilbringer deres tid sammen. På en højskole med især musik- og teaterfag har der siden åbningen været meget fokus på det faglige indhold i form af teater, dans og musik. Det har betydet, at man har kunnet tiltrække elever med stort fagligt engagement. Desværre har det også betydet, at eleverne har engageret sig mindre på tværs af de forskellige faglinjer. Derfor har man som en mindre del af samværsprojektet bevidst opløst de bogrupper, som var baseret på værelsesgange. I stedet har man etableret såkaldte family groups, hvor eleverne samles på tværs af faglinjer, nationaliteter og andre skel for at udveksle oplevelser, drøfte fælles pligter og diskutere livet på skolen. Samtidig har man reduceret tidsforbruget på praktisk information i forbindelse med måltider. I stedet har skolen prioriteret en grundintroduktion til den forestående uge om mandagen under en session med overskriften Arrival. Selvom ovenstående højskoles etablering af family groups for nogen forekommer selvfølgelig, er det fornyende, at grupperne ud fra et forskellighedsprincip på forhånd inddeles på tværs af fag m.m., sådan at kontakten mellem elever med forskellige faginteresser styrkes og fastholdes. På den måde kan man håbe, at der skabes en fælles interesse i at få skolen til at fungere, der rækker udover den faglige fordybelse. Nu er samspillet mellem det undervisende samvær og de øvrige samværssfærer også noget, der kan bruges aktivt for at få højskolen til at fungere optimalt. Når der er glidende overgange og overlap mellem de forskellige sfærer, er det også lettere for personalet at løfte hele den dannelsesopgave, der følger af hovedsigtets betoning af det livsoplysende, folkeligt oplysende og demokratisk dannende. En dimension som med en vis risiko kan blive negligeret, hvis der er for ensidigt fokus på fagbaseret undervisning. For at hjælpe den enkelte lærer med den praktiske fortolkning af hensigtserklæringen har man på den tidligere nævnte musisk orienterede højskole udarbejdet et inspirationskatalog, hvor de ansatte leverer eksempler på, hvordan de er sammen med eleverne. Her findes til eksempel en historie om en lærer, der succesfuldt underviser en elev i nodelære ved samtidig at vejlede ham i at falde til ro og eksistere i nuet uden for og i undervisningen. En anden historie fortæller om en lærer, der i undervisningen bliver opmærksom på, at en elevs præstationsfokus er en barriere for både hans faglige, sociale og personlige udvikling. I kraft af at kombinere højskolens samværsformer og samtalemuligheder får han mulighed for at støtte eleven til bedre oplevelser personligt, socialt og fagligt. Et inspirationskatalog kan medvirke til at tydeliggøre personalets opgaver med at lade det personlige og fælles hverdagsliv spille sammen med den faglige udvikling. På den måde sikrer man, at samspillet ikke bare frembringes tilfældigt og efter elevernes umiddelbare behov. Det bliver noget, personalet aktivt prioriterer og understøtter. Opmærksomhedspunkter - Udbyttet af et højskoleophold er sjældent rent fagligt. Hvordan prioriterer I mellem faglig undervisning og andet samvær? Hvad er vigtigst og hvorfor? - Hvordan afspejles jeres prioriteringer administrativt, organisatorisk og ressourcemæssigt? - Faglighed er med til at indholdsbestemme samværet på mange skoler. Hvornår bliver samværet for fagligt styret? Hvornår synes I, den faglige dimension mangler? - Mange skoler vil gerne sikre, at samværet samler elevernes forskellige faginteresser. Hvordan kan I understøtte et godt samvær på tværs af skolens faglige linjer? - Hvordan vægtes lærernes faglighed ved ansættelsen? To eksempler til debat På en højskole med forskellige faglige linjer er der en tendens til, at aftensamværet afgrænses i faggrupperne. Musikerne spiller musik, danserne danser, teaterelever spiller teater. Skal skolen gøre noget aktivt for at få eleverne til at blande sig på tværs af linjerne? Og hvad skal i så fald gøres? En højskolelærer er overbevist om, at der eksisterer en sammenhæng mellem elevernes faglige præstationer og deres personlige velvære. Derfor bruger han meget tid på enkeltvis at tale med eleverne om deres personlige udfordringer. Hans fornemmelse er, at de på den måde også styrkes fagligt. Hvor går grænsen mellem, hvad man som lærer inden for et fag kan tillade sig at tale med eleverne om? Og er det rigtigt at se det som en del af den faglige understøttelse af eleverne? 32 33

18 Kap 6: Brobygning til samfundslivet Det er afgørende for højskolernes dannelsesopgave, at højskoleopholdet foruden at udgøre et pusterum giver nye perspektiver på elevens deltagelse i fællesskaber og samfundsanliggender efter opholdet. Det understreges også af højskolernes hovedsigte: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Højskolerne skal styrke elevernes fremtidige medborgerskab. Derfor prioriterer mange højskoler da også, at eleverne gennem udadrettede aktiviteter som flash mobs, studieture eller udstillinger engagerer sig i samfundsrelevante udfordringer. Der synes dog stadig at bestå en særlig udfordring i at perspektivere samværet på højskolen til elevernes samlede liv som både genkendelige personer og ansvarsfulde samfundsborgere. Det er ikke nok, at eleverne lærer at indgå i og tage ansvar for fællesskabet inden for højskolens vægge. Det skal også gerne føres videre i deres efterfølgende liv uden for højskolen. PÅ SPIDSEN Brobygning På nogle skoler synliggøres hovedsigte og værdigrundlag mest gennem den måde, man på skolen er sammen på. Det bliver her kun i mindre omfang italesat direkte. Det stiller dels krav om en fast lærerstab, der kan sikre et kontinuerligt og værdibåret samvær over længere tid. Det stiller også krav til lærernes evne til aktiv og kritisk deltagelse i flere dele af elevernes liv Mange højskoler bygger bro til samfundslivet ved at arrangere fælles aktiviteter uden for huset i form af optrædener, flash mobs, deltagelse i demonstrationer og andet. Spørgsmålet er, om det også kan lade sig gøre at bygge bro på selve skolen. Andre skoler sørger for meget bevidst at inddrage samfundsrelevante temaer som udgangspunkt for undervisende og perspektiverende samvær. Faren er, at temaerne opfattes som abstrakte og fjerne fra selve højskolelivet. Det handler også om, hvordan man på bedste vis kan opbygge en afbalanceret korrespondance mellem elevernes personlige og faglige interesser over for kravet om at relatere disse til fælles og mellemmenneskelige problematikker. På en højskole med musik- og teaterfag har man på grund af elevernes faglige engagement haft svært ved at vække interessen for de almene perspektiver, der ikke i sig selv er knyttet til de udbudte fag inden for dans, teater og musik. Derfor har man som en del af det undervisende samvær indføjet et Thursday forum, hvor man i fællesskab skal drøfte samfundsrelevante og aktuelle udfordringer. Ordningen har ikke begejstret alle blandt hverken elever eller personale og har derfor i første omgang blot iværksat et perspektiverende samvær på strukturelt plan. Hvorvidt det også har ført eller fører til en kulturændring, hvor elever spontant og i undervisende samvær værdsætter de almene perspektiver, er endnu uvist. Eksemplet understreger nødvendigheden af, at man forud for ændringer sikrer sig fælles opbakning fra både ledelse, personale og elever. Samtidig kan det også fortælle noget om, at man indimellem må insistere på værdien af særlige samværsformer - ganske enkelt fordi de kan være centrale for at løfte hovedsigtet. Det var også sådanne overvejelser, der i et tidligere eksempel førte til, at en højskole valgte at fastholde eksempelvis en kristent perspektiverende morgensamling, selvom den i nogle elevers øjne forekom irrelevant. De almene perspektiver er ikke kun noget, der udfoldes i undervisningssammenhæng. På en højskole kan det ske både spontant og i andre tilrettelagte samværsaktiviteter. I den forbindelse kan det være en udfordring for lærerne at skabe samværsformer, der sikrer, at de almene perspektiver bringes i spil. På en højskole med mange internationale elever opererer man i stedet for bogruppemøder med konceptet circles, hvor eleverne sammen med en styrende lærer drøfter praktiske og eksistentielle udfordringer i forbindelse med højskoleopholdet. For at bringe et mere perspektiverende element ind i denne samværsform har man integreret et livshistorisk perspektiv i drøftelserne. På den måde kan de ellers praktisk orienterede circles tage udgangspunkt i elevernes livsperspektiverende fortællinger om både fortid, nutid og fremtid. Da eleverne kommer fra mange forskellige lande og kulturer, giver det dem indsigt i anderledes livsformer og anderledes livserfaringer, end de ellers har stiftet bekendtskab med

19 Det livshistoriske koncept viser, at brobygningen til samfundslivet ikke nødvendigvis handler om at sætte abstrakte temaer på dagsordenen eller at lave arrangementer ud af huset. I tilfældet med de livshistorisk baserede circles konfronteres eleverne gennem nærværende og konkrete fortællinger med fællesskabsformer og levevis, der foregår andre steder og på andre måder end selve højskolelivet. Opmærksomhedspunkter - Samværet på højskolerne må gerne styrke elevernes lyst til aktivt at deltage i samfundslivet. Har samværet på jeres højskole en samfundsorienteret dimension? - Kostskoleformen sætter en særlig ramme for samværet. Hvilke erfaringer fra kostskoleformen kan trækkes med ind i et senere studiemiljø, kollegieliv, arbejdsliv, byliv osv? - Hvordan kan I fremme, at eleverne efter opholdet bliver aktive samfundsborgere lokalt og globalt? - Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de sociale rammer og omgangsformer på højskolen, hvis de sammenlignes med det omgivne samfund? - Hvordan perspektiverer I den enkelte elevs livshistorier til de sociale og politiske forhold i Danmark eller ude i verden? - Hvad er jeres højskole kendt for i lokalsamfundet? Vil I gerne i fremtiden være mere kendt for, at jeres lærere og elever tænker og agerer politisk og socialt ansvarligt? - Hvordan hjælper I helt konkret jeres elever med at blive afklaret i deres videre liv efter højskolen? 36 37

20 To eksempler til debat På en højskole, hvor mange elever kommer for at afprøve og dygtiggøre sig inden for et fag, er det svært at vække interesse for arrangementer, der emnemæssigt drejer sig om andet end deres valgte fag - fx fællesdebat om aktuelle og samfundsrelevante problematikker. Hvad kan skolen gøre for at vække elevernes interesse herfor? Er det overhovedet vigtigt? På en højskole, hvor mange elever har en baggrund, der ligner hinanden, ærgrer personalet sig over, at skolen ikke i større udstrækning afspejler samfundslivet. Hvordan kan man sikre sig, at elevsammensætningen på højskolen i højere grad afspejler befolkningssammensætningen, og at højskolen herigennem sikrer sig, at eleverne oplever en social og kulturel mangfoldighed, der gør dem i stand til at kommunikere og tage ansvar i mange forskellige sammenhænge efter højskoleopholdet? Afsluttende bemærkninger Udvikling af samværet foregår først og fremmest i praksis. Af samme årsag sammenfattes dette hæfte hverken i endelige konklusioner, anbefalinger eller gode råd. Hvis noget sådan skal formuleres, må det ske på den enkelte skole og i overensstemmelse med den her eksisterende virkelighed. I udviklingsprojektet Samværets betydning på højskolen har det da også fra start været et anliggende at omsætte dokumentation i styrket og lokalt forankret praksisudvikling. Alt andet lige, er samvær noget man har sammen, og ikke noget man udlever i notater og rapporter. Forhåbentlig kan hæftet her inspirere jeres daglige arbejde med at styrke samværet på jeres højskole

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Samværets betydning Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Udviklingsprojektet om samvær Samværets betydning på højskolen I perioden 2010 2012 har FFD, 6 højskoler, UC Syddanmark og Nationalt Videnscenter

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760 www.andebolle.dk auh@andebolle.dk Målgruppe Kurset er åbent for alle mellem 16

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler. Kulturminister Marianne Jelved Nybrogade 2 København K 18. marts 2013 Kære Marianne Jelved Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Nye stier. i uddannelseslandskabet. Uddannelse uden om den slagne vej

Nye stier. i uddannelseslandskabet. Uddannelse uden om den slagne vej Nye stier i uddannelseslandskabet Uddannelse uden om den slagne vej 1 INDHOLD Forord 5 Nye stier til ungdomsuddannelse 7 Brobygning 8 Samlede uddannelsesforløb 13 Nye stier til videregående uddannelse

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 1 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 Hermed fremlægges bestyrelsens udkast til en strategi for de kommende år. Bestyrelsen finder, at der ligger store

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere