Idrætsskader undersøgelse og behandling i praksis Reumatolog Finn Johannsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idrætsskader undersøgelse og behandling i praksis Reumatolog Finn Johannsen"

Transkript

1 Idrætsskader undersøgelse og behandling i praksis Reumatolog Finn Johannsen

2 Indholdsfortegnelse Idrætsskader 4 Sport er sundt! 5 Danskernes aktivitetsniveau og motionsvaner 8 Hvad kan trænes? 10 Træning bør ændres med alderen! 13 Skal idrætsskader behandles anderledes end andre skader? 15 Hvilke skader ses i de forskellige idrætsgrene? 16 Akutte idrætsskader overload 18 Akutte muskelskader 19 Ankeldistorsioner 22 Overbelastningsskader overuse 26 Hælspore fascitis plantaris 29 Hælsenebetændelse achilles tendinopati 31 Skinnebensbetændelse 34 Langdistanceløberknæ tractus iliotibialis friktionssyndrom 36 Springerknæ lig. patellae tendinopati 38 Fodboldlyske adduktor tendinopati 40 Kasteskulder/svømmeskulder skulderimpingement, rotatorcuff skade 41 Tennisalbue/golfalbue epicondylitis humeri 44 Referencer 46 Forfatteren 47

3 Idrætsskader Der er tiltagende fokus på motion som en effektiv medicin over for livsstilssygdomme. Motionen bør dog ikke være en sur pille, men gerne være noget, man har lyst til. Den bedste idræt er den idræt, man synes er sjov, for den bliver man ved med. Der er rigtig mange gode grunde til at dyrke idræt. Der er ingen tvivl om, at det er sundt, og personer der dyrker idræt lever ikke alene længere, de lever også bedre med mindre sygdom. Dette er for mange den motiverende faktor for at dyrke idræt. Idræt kan også virke afstressende i en for mange stresset hverdag. Andre ønsker at bevare eller opnå en smuk krop eller vedligeholde eller forbedre deres præstation. De fleste dyrker dog idræt, fordi det er sjovt, og fordi det giver et godt socialt samvær. De idrætsfolk, der er meget motiverede for træning, kan forekomme desperate over en tilsyneladende ubetydelig skade, hvis den forhindrer dem i at dyrke deres idræt. De lader sig ikke spise af med: Hold træningspause, indtil smerterne er gået væk. Træningspause er også sjældent den korrekte behandling; derimod skal egen læge vejlede i en træningsomlægning, så den skadede struktur aflastes, medens helingen stimuleres ved kontrolleret belastning. De mennesker, der dyrker idræt for sundhedens skyld, er ofte ikke lige så motiverede, og de risikerer at miste lysten til træning, hvis de får en idrætsskade. Dette sker især, hvis træningen progredieres for hurtigt, eller bevægelserne foregår uhensigtsmæssigt. Egen læge må derfor være omhyggelig i træningsvejledningen og ved en skade behandle den optimalt, så patienten hurtigst muligt kan genoptage den sygdomsforebyggende behandling. Undersøgelse og behandling af de hyppigste idrætsskader bygger ikke på sofistikeret paraklinik og avancerede operationer. Langt de fleste skader kan klares i almen praksis, hvis man har kendskab til biomekanik og forståelse for, hvorledes træning stimulerer vævet, også ved en vævsskade. Hvorfor dyrke sport: Sygdomsprofylakse Smuk krop Socialt samvær Mental afslapning/ afstressning Præstationsforbedring Naturoplevelse (ved sport i naturen) 4

4 Sport er sundt! Som læge møder man oftest idrætsfolk, når de henvender sig med en idrætsskade. Dette kan jo foranledige én til at tro, at idræt er skadeligt. Men dette er ingenlunde tilfældet, og det er hævet over enhver tvivl, at idræt forebygger sygdomme og forlænger livet 1. Inaktivitet er farligt Siden Morris i Lancet 1957 dokumenterede, at konduktørene i de engelske dobbeltdækker-busser havde næsten halveret risiko for iskæmisk hjertesygdom og død i forhold til chaufførene, er der kommet tiltagende solid evidens for de gunstige effekter af fysisk aktivitet. Danske undersøgelser viser at fysisk aktive lever 5-6 år længere end inaktive, og man regner med, at 7-8% af alle dødsfald kan relateres til inaktivitet. Det svarer til dødsfald om året. Derudover kan hospitalsindlæggelser, 2.6 millioner kontakter til praktiserende læge, 3.1 million fraværsdage og førtidspensioner relateres til inaktivitet 2. I Østerbroundersøgelsen har Peter Schnohr,3 fulgt en kohorte på 5000 mennesker i 20 år. Han delte kohorten op i 3 grupper afhængig af fysisk aktivitetsniveau: let fysisk aktive var aktive mindre end 2 timer om ugen, moderat fysisk aktive var aktive 2-4 timer om ugen og høj fysisk aktive mere end 4 timer om ugen. Den relative risiko (RR) blev sat til 1,0 for den lave fysisk aktive gruppe. Efter datakorrektion for bl.a. rygning, alkoholindtag, BMI, blodtryk, uddannelsesniveau og indkomst kunne man beregne RR for død for den moderat aktive gruppe til 0,78 (0,68-0,89) og den høj aktive gruppe 0,75 (0,64-0,84). For iskæmisk hjertesygdom fandt man RR for moderat aktive 0,71 (0,51-0,99) og høj aktive 0,56 (0,38-0,82). For cancer var tallene for den moderat aktive gruppe 0,77 (0,61-0,97) og den høj aktive gruppe 0,73 (0,56-0,95). I samme undersøgelse fandt man, at de moderat aktive levede ca. 5 år længere og de høj aktive ca. 7 år længere i forhold til dem på lavt fysisk aktivitetsniveau. Det ser således ud til at være en dosisrespons kurve, hvor vi ikke helt kender optimum, men konditionsforbedrende idræt må absolut anbefales. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også i deres sidste rapport 4, at voksne skal være aktive med moderat til høj intensitet 30 min om dagen, og mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktivitet med høj intensitet af mindst 20 min varighed. Anbefalingerne afsluttes med: Fysisk aktivitet, udover det anbefalede, vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. For børn og unge anbefales dobbelt så stor aktivitet. Forebyggelse af sygdomme Idræt forebygger hjerte-kar-sygdomme. Dette kan blandt andet tilskrives, at konditionstræning reducerer flere kendte risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, såsom nedsættelse af det diastoliske hvileblodtryk på op til 10 mmhg og en mere hensigtsmæssig blodfedtprofil. Samtidig forbedres hjertets blodforsyning gennem en udbygning af hjertets kapillærnet. Det er dog ikke kun hjerte-kar-sygdomme, der reduceres, men generelt ser der ud til at være en reduktion i cancersygdomme, som er tydeligst udtalt for coloncancer og brystcancer. Årsagen hertil er uvis. 5

5 Type II-diabetes skyldes nedsat insulinfølsomhed, især i musklerne, men fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden, og risikoen for sygdommen reduceres herved, ligesom motion er et vigtigt element i behandlingen af type II-diabetes. Ved overvægt vil regelmæssig motion med lav intensitet lette et forsøg på vægttab, men vigtigere er det måske, at vægttabet bliver mere hensigtsmæssigt end ved diæt alene. I et nyere dansk studie har man fundet, at træning uden vægttab medfører mere muskelmasse og mindre fedtmasse samtidig med en klar forbedring af sundhedsprofilen. I et nyere dansk studie har man fundet, at træning uden vægttab medfører mere muskelmasse og mindre fedtmasse samtidig med en klar forbedring af sundhedsprofilen 5. Derudover vil et vægttab lettere kunne vedligeholdes ved fortsat motion. Vægtbærende fysisk aktivitet kan øge knoglestyrken og dermed forebygge knogleskørhed, og ved fysisk aktivitet bedres balance og muskelstyrke, hvorved faldrisikoen og dermed frakturrisikoen mindskes. Balance, muskelstyrke og udholdenhed er derudover vigtige faktorer for at undgå arbejdsskader og det noget diffuse begreb low back pain. Hvad rygsmerter angår, er den bedst dokumenterede behandling fysisk træning (både styrketræning, balancetræning og konditionstræning). I nogle idrætsgrene, især fodbold, findes forøget risiko for slidgigt efter mange års kraftig fysisk aktivitet. Dette skyldes formentlig gentagne små ledbruskskader, som ikke heler op, men erstattes af det blødere fibrocartilago. Træning med velkontrollerede ledbelastninger, såsom løb og cykling, øger bruskstyrken og brusktykkelsen og reducerer risikoen for slidgigt. Brusk er uden blodkar, og ernæringen kan kun finde sted gennem bevægelse af leddet, hvorunder ledvæske med næringsstoffer pumpes ind i brusken. Det er således vigtigt at sørge for hensigtsmæssige bevægelser af leddene hele livet for at forebygge slidgigt, og ved slidgigt må man forsøge at styrke ledbrusken ved bevægeøvelser. Fysisk træning har derudover en gunstig mental funktion, da det formentlig gennem endorfinfrigørelse medfører afstressning og bedre søvn. Medvirkende er dog også glæden og den ofte forøgede selvværdsfølelse ved at være i god form. Fysisk aktivitet kan således forebygge depressive tendenser og er et led i behandlingen af disse. Panikangst, hvor en person reagerer med panik i visse situationer, er en meget udbredt lidelse i den vestlige verden, og man regner med, at over danskere lider heraf. Det vigtigste element i behandlingen er fysisk belastning, oftest løb, og derefter konfrontation med det, man reagerer på med angst. Herved kan man optrænes til at kontrollere angstanfaldene. Udover overlevelse giver aktivitet også generelt nedsat morbiditet og øget livskvalitet. I USA har interventionsforsøg med motionstilbud på arbejdspladsen vist en reduktion i lægeudgifter og sygemeldinger på ca. 25 %, og man kan kun undre sig over, at det ikke er mere udbredt på europæiske arbejdspladser. 6

6 Motion i folkeskolen For at fremme fornuftige motionsvaner bør man allerede i folkeskolen indføre daglig motion. Selvom man erstatter faglige timer med motion uden at øge det totale timetal, har undersøgelser vist, at eleverne kan opnå det samme kundskabsniveau, grundet motions gavnlige effekt på indlæringsevnen. Man kan igen undre sig over, at den danske folkeskole nedprioriterer den daglige motion og idrætsundervisning, da dette på lang sigt vil begrænse sygdom og tidlig død for det enkelte individ og samtidig have enorm positiv samfundsøkonomisk effekt. I boksen herunder nævnes de vigtigste faktorer, som fysisk aktivitet påvirker i positiv retning. Fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på følgende: Kondition Bevægelighed Blodkar Blodtryk Knogler Psyken Stresshormoner Vægttab Vævsstyrke (knogler, brusk, muskler, sener) Akklimatisering (højde, døgnrytme, temperatur) Balance Hjerte Blodfedt Vejrtrækning Insulinfølsomhed Endorfiner Fordøjelse Cancersygdomme Der er en livlig diskussion om, hvad der er vigtigst for sundheden: vægttab eller træning, men mange mener dog, at det vigtigste er træning. Dette er også konklussionen i en videnskabelig gennemgang 6. Udfra nedenstående søjlediagrammer kan man også konkludere: Hellere tyk og veltrænet end tynd og utrænet. Ark1 Ark1 død alle årsager, mænd, relativ risiko 1,8 tyk, utrænet tynd, utrænet tyk, træ tynd, trænet 1,7 1,45 1,05 0,8 1,6 1,4 død alle årsager, kvinder, relativ risiko tyk, utrænet tynd, utrænet tyk, træ tynd, trænet 1,2 2,05 1,5 0,9 0,75 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 død alle årsager, mænd, relativ risiko tyk, død utrænet alle årsager, mænd, relativ risiko tyk, utrænet død alle årsager, mænd, relativ risiko tynd, død alle utrænet årsager, mænd, relativ risiko tynd, utrænet død alle årsager, mænd, relativ risiko tyk, død trænet alle årsager, mænd, relativ risiko tyk, trænet død alle årsager, mænd, relativ risiko tynd, død alle trænet årsager, mænd, relativ risiko tynd, trænet 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2,5 2 1,5 1 0,5 0 død alle årsager, kvinder, relativ risiko død tyk, utrænet alle årsager, kvinder, relativ risiko tyk, utrænet død alle årsager, kvinder, relativ risiko død tynd, alle utrænet årsager, kvinder, relativ risiko tynd, utrænet død alle årsager, kvinder, relativ risiko død tyk, trænet alle årsager, kvinder, relativ risiko tyk, trænet død alle årsager, kvinder, relativ risiko død tynd, alle trænet årsager, kvinder, relativ risiko tynd, trænet 7

7 Danskernes aktivitetsniveau og motionsvaner Det er svært helt at få tal på, hvor mange danskere der dyrker regelmæssig motion. Der er registreret ca. 1,7 mill. medlemmer af Dansk Idræts Forbund (DIF), hvoraf en del er passive, ca. 1,5 mill. medlemmer af Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI), med en del overlap med DIF, ca medlemmer af Firmasport, med noget mere sæsonbetonet aktivitetsmønster. Dertil kommer en del uorganiseret sport, såsom løb, og den mere sæsonbetonede skiaktivitet 1 uge om året, som Fysisk aktivitet Kapitel 5.5 danskere udsætter sig for hvert år, ofte uden den fornødne træning ( kommer til skade). Over Det var muligt at danskere svare: har fået øjnene op for regelmæssig større andel træning blandt i mænd fitnesscentre end blandt med kvinder, mulighed der for styrketræning, aerobic, spinning (intervaltræning dyrker på motionscykel) konkurrence- og motionsidræt, og andre moderne og en større træningsmetoder. Dette muliggør en regelmæssig varieret træning af hele kroppen, som er nok for de Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt andel blandt kvinder end blandt mænd dyrker lettere motion. Hvad angår andelen, der er stillesidden- regelmæssigt og flere gange om ugen. fleste, Dyrker men motionsidræt derudover er eller en udfører fortrinlig tungt forberedelse havearbejde eller lignende mindst 4 timer generelt let adgang til rekreative områder, motionsstier og cykelstier, og ca. 50 % af alle 25-årige til de, mange ses der andre overordnet sportsaktiviteter. ingen nævneværdig Danskere forskel. har ugen. cykler dagligt på arbejde. Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cyk- Grundet ling/gang de mange til arbejde). gunstige effekter af motion kan man andel kun blandt glæde mænd sig end over blandt det ret kvinder, store der antal, vurderer Sygelighed deres fysiske i Danmark form som virkelig (SUSY god rapport eller 2 god, ) er det der dyrker Læser, regelmæssig ser fjernsyn motion, eller har men anden ifølge stillesiddende beskæftigelse. mens der er en større andel blandt kvinder end Sundhed og dog stadig 16 %, som er inaktive. I nedenstående tabel blandt ses mænd, selvindberettet der vurderer aktivitetsniveau deres fysiske form blandt som Det ses af tilfældigt tabel 5.5.1, udvalgte at mænd danskere. og kvinders fysiske mindre god eller dårlig. Den Nationale Sundhedsprofil Fysisk aktivitet i fritiden blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Tabel Fysisk aktivitet i fritiden blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent år år år år år år 75 år Alle Mænd Konkurrenceidræt 26,8 11,4 5,6 3,7 1,5 1,0 0,7 7,6 Motionsidræt 30,8 34,4 33,7 28,5 22,0 20,6 10,9 27,6 Lettere motion 29,8 40,5 46,0 52,7 62,0 64,0 55,6 49,4 Stillesiddende 12,6 13,8 14,8 15,0 14,4 14,4 32,8 15,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Kvinder Konkurrenceidræt 13,0 4,4 2,3 1,5 0,6 0,6 0,4 3,2 Motionsidræt 25,2 24,5 22,4 19,2 14,0 12,1 5,6 18,4 Lettere motion 49,7 57,6 61,0 65,9 72,4 71,7 52,0 62,1 Stillesiddende 12,1 13,5 14,3 13,4 13,0 15,6 42,1 16,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Gengivet med tilladelse fra Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2. 8 aktivitetsniveau er forskelligt. Der er en væsentlig I nærværende undersøgelse er svarpersonerne endvidere blevet bedt om selv at vurdere deres fysiske form. Svarmulighederne og svarfordelingen fremgår af tabel Af tabellen ses, at der er en større Tabel Selvvurderet fysisk form blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent år år år år år år 75 år Alle Mænd Virkelig god 12,1 5,7 4,7 4,1 3,4 3,9 3,5 5,4 God 40,3 36,1 33,1 31,8 34,3 37,9 28,7 34,8 Nogenlunde 33,4 40,7 41,5 42,5 42,8 40,3 39,4 40,4 Mindre god 11,3 14,4 15,9 16,4 14,5 12,5 17,6 14,6 Dårlig 3,0 3,2 4,8 5,2 5,1 5,4 10,8 4,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Kvinder Virkelig god 3,4 2,3 2,5 2,4 2,4 2,7 2,5 2,6 God 29,5 26,5 25,3 27,1 31,4 35,3 23,4 28,3

8 24,3 %. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, er lavere blandt enlige (separerede, skilte) end blandt gifte. Det er dog glædeligt at kunne konstatere, at stadig flere i hver aldersgruppe dyrker moderat eller hård fysisk motion i fritiden. Andel, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden Procent Andel, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden Procent % år år år år 75 år år år år år 75 år Mænd Kvinder Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil Gengivet med tilladelse 2010 fra Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2. Der er flere højtuddannede end ufaglærte, der dyrker idræt, men de højtuddannede har også de fysisk mest inaktive beskæftigelser. Men generelt er samfundet efterhånden så mekaniseret, at også ufaglærte næsten helt kan undgå fysiske belastninger i hverdagen. Samtidig er arbejdsbelastningerne blevet meget ensidige, således at få dele af kroppen overbelastes og dermed svækkes, medens resten af kroppen belastes for lidt og således også svækkes. Denne svækkelse gør vævet mindre modstandsdygtigt over for belastninger eller mindre belastningsændringer, hvilket er en væsentlig del af forklaringen på de mange klager fra bevægeapparatet, man ser i den danske befolkning. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) og senere Statens Institut for Folkesundhed har i spørgeskemaundersøgelser (SUSY rapporter) fulgt danskernes sundhed og sygelighed siden Der foreligger nu fem rapporter, hvor den sidste har data helt op til Heri kan man læse at smerter i bevægeapparatet er meget hyppige, og ved spørgsmål om smerter inden for de sidste 14 dage beskriver 14,9 % betydelige smerter fra arme, hænder, ben, 14 % betydelige smerter i ryg og lænd og 13,3 % betydelige smerter i skulder eller nakke. 2-3 gange så mange har lette gener fra de samme regioner. Smerter i bevægeapparatet er en hyppig årsag til sygemelding og førtidspension, og man har beregnet, at dette betyder et gennemsnitligt tab af gode leveår på 6,4 år for mænd og 8,7 år for kvinder. 9

9 Hvad kan trænes? Der er som nævnt mange gode grunde til at træne. Udover de nævnte fysiske og mentale effekter er der også mulighed for socialt samvær og naturoplevelser afhængig af idrætsdisciplinen. Formålet med træningen er dog ofte at forbedre præstationen inden for en idrætsdisciplin. Det kan være at løbe hurtigere eller længere, hoppe højere eller længere, kaste længere, løfte større vægte flere gange eller blive bedre til forskellige tekniske idrætsgrene (f.eks. boldspil). Alt dette er afhængig af flere trænbare faktorer, som de enkelte idrætsdiscipliner stiller forskellige krav til: bevægelighed, neuromuskulær funktion, iltoptagelse og vævsstyrke 9. Bevægelighed En forudsætning for funktion af et led er naturligvis, at det kan bevæges. Nogle idrætsgrene kræver stor bevægelighed (f.eks. badminton), medens andre ikke har brug for den store bevægelighed (f.eks. langdistanceløb). Ved idrætsgrene, som kræver stor bevægelighed, ses øget skadesrisiko, hvis bevægeligheden er begrænset. Man skal også være opmærksom på, at træning (især styrkeog udholdenhedstræning) medfører øget stivhed af vævet. Så hvis man vil undgå at blive tiltagende stiv med alderen, må man udføre strækøvelser, hvor alle muskler 1-2 gange om ugen udspændes grundigt (mindst 30 sek.). Hvis man er stiv og ønsker at øge sin bevægelighed, skal udspændingerne udføres hyppigere. I et nyt review anbefales 60 sek udspænding til smertetærsklen i 4-5 serier med focus på de muskelgrupper, som i den pågældende idræt er særlig udsat for fibersprængninger 7. Neuromuskulær funktion Den neuromuskulære funktion er nervernes styring af musklerne, så bevægelserne korrigeres og finjusteres. Dette er et utroligt vigtigt element i træningen, idet man herved kan optræne den præcise muskelsammentrækning, der er nødvendig for en given bevægelse. Således kan man udføre de trænede bevægelser med større kraft og mindre energiforbrug. Dvs. man kan kaste en bold længere, selvom musklerne ikke er stærkere, eller man kan løbe hurtigere eller længere, selvom vævet og konditionen ikke er bedret. Ligeledes kan man godt optræne en god kondition på cykel, men dette kan ikke direkte overføres til gode løbepræstationer. Derfor er det vigtigt at træne de bevægelser, man ønsker at lave i sporten mange gange, både med tungere og lavere vægte og dermed i langsommere og hurtigere tempo 8. Iltoptagelse Når man ved træning forbedrer sin iltoptagelse (kondital = ml iltoptagelse/minut per kg kropsvægt), forbedrer man evnen til at optage og forbruge ilten. Dette gøres ved en forbedring af lungernes funktion, øget blodmængde og hæmoglobinmængde, øget pumpefunktion af hjertet, flere kapillærer, mere myoglobin, mitokondrier og enzymer. Alt dette er relativt let at træne, da disse faktorer reagerer hurtigt på træning. Jo mere og jo hurtigere man træner, des bedre effekt. Men for at kunne træne hurtigt og tit kræver det stor styrke af det øvrige bevægeapparat (muskler og sener), som reagerer meget langsommere på træning, og derfor er den begrænsende faktor for, hvor hurtigt træningen kan øges 9. 10

10 Vævsstyrke Vævsstyrken kan, som tidligere omtalt, øges ved træning. Musklers styrke kan øges relativt hurtigt. På 5-6 uger kan styrken øges %, men de sener, musklen trækker i, er 8-9 måneder om at blive styrket tilsvarende. Man kan således konkludere, at senerne er det svage led i en optræning, og hele kunsten i træningen er at gå så langsomt frem, at senerne kan følge med 8. Den hyppigste fejl i optræningen er, at man starter eller øger træningen for hurtigt, hvorved kondition og muskelstyrke hurtigt øges. Herved føler man sig i stand til at øge træningen endnu mere. Hvis det sker, er man i højrisiko for at få den hyppigste overbelastningsskade: en senebetændelse. FOR MEGET OG FOR LIDT ER LIGE SKIDT! Kroppen adapterer til de belastninger, man udsætter den for. Således vil kroppen blive stærkere ved fornuftig belastning og svækkes ved inaktivitet. Naturligvis kan man også overdrive aktivitet, idet kroppen ikke kan nå at følge med ved for hurtig træningsøgning og dermed også nedbrydes. Udsagnet for meget og for lidt er lige skidt passer således med den menneskelige organismes reaktion på aktivitet, som illustreret på figur 1. Figur 1. Kroppen adapterer til belastningen. Men træner man for meget, svækkes kroppen også. Vævsstyrkelse Biopositiv Belastning Bionegativ Bionegativ Vævssvækkelse Sportsfolk har meget svært ved at forstå, at man kan træne for meget, da mange tror, man bliver stærkere, mens man træner. Men træningen i sig selv medfører en tydelig målbar svækkelse af det belastede væv. Vævet reagerer herefter med en opbygning og styrkelse, hvis det får tilstrækkelig tid til dette, se figur 2. 11

11 Figur 2. I forbindelse med en belastning svækkes vævet, men under den efterfølgende restitution heler vævsødelæggelserne og vævet forstærkes under superkompensationen. Jo større belastning, des større vævsødelæggelse, og des længere tid tager restitutionen (den prikkede kurve). Vævsstyrke Træning Restitution Superkompensation X Tid Figur 3 og 4. Ved langsom træningsopbygning styrkes vævet, og ved for hurtig træningsøgning svækkes vævet. Vævsstyrke Vævsstyrke Vævsstyrke Evt. belastningsskade Tid Tid Evt. belastningsskade Tid Ved langsom træningsopbygning kan man således styrke vævet, som illustreret på figur 3. Ved for hurtig træningsøgning sker der derimod en nedbrydning af vævet, som vist på figur 4. Dette kan medføre en generel overtræningstilstand, som resulterer i nedsat præstationsevne, træthed, dårlig søvn og psykisk uligevægt. Man kan med andre ord træne sig i dårlig form. En del sportsfolk mærker denne svækkelse og tror så, de har trænet for lidt, og øger derfor deres træning med yderligere svækkelse til følge. Overtræningstilstanden kan bestå i måneder, selvom overbelastningen ophører. I en sådan katabol tilstand er man naturligvis i højrisiko for at få en overbelastningsskade. Som nævnt adapterer senevæv langsommere til en given belastning end f.eks. muskelvæv, og da ingen kæde er stærkere end det svageste led, er det senernes adaptation, der afgør, hvor hurtigt træningen kan progredieres. Ligeledes er det i senerne, de fleste overbelastningsskader opstår. 12

12 Træningen bør ændres med alderen! Det er aldrig for sent at starte træning. Uanset alder kan man gennem træning altid forbedre sin kondition og vævsstyrke 8. Men det går langsommere med alderen grundet langsommere vævsadaptation, formentlig grundet mindsket antal fibroblaster og dermed langsommere kollagendannelse. Dette øger risikoen for seneskader (rupturer og tendinopatier) med alderen, især i den alder hvor muskelstyrken fortsat er intakt. Således ses den højeste frekvens af akillessenerupturer i års-alderen, og i Danmark er de kraftfulde excentriske belastninger i badminton en meget hyppig årsag. Efter 40-års-alderen går præstationerne langsomt nedad, på trods af uforandret træning, men fra 50-års-alderen går det hurtigere, og man mister ca. 1 % om året i kondition og muskelstyrke. Se figur 5. Figur 5. Den maksimale præstations formåen aftager gradvist med alderen. Præstation Kondital Vævsstyrke + træning - træning Alder (år)

13 Jo ældre man bliver, des lettere målbar bliver den gavnlige effekt af træning, men om man skal anbefale træning med lav intensitet eller høj intensitet må komme an på det enkelte individs temperament og skadesfrekvens. Ved opstart af træning bør man dog altid starte med lav intensitet. Effekterne af lav intensitetstræning og høj intensitetstræning er illustreret i boksen på siden nedenfor. Lav intensitet kan defineres som fysisk aktivitet, hvor man stadig har mulighed for at snakke, hvorimod man under høj intensitet ikke kan snakke udover korte sætninger. Effekterne af lav og høj intensitetstræning Træning med forskellig intensitet giver forskel i den gavnlige effekt, compliance (hvorvidt personen har lyst til at fortsætte træningen) og skadesrisikoen, som især bliver udtalt med alderen. LaV INTENSITET Gavnlig effekt på: Hjertekarsygdomme Cancersygdomme Blodtryk Blodfedt Insulinfølsomhed Vægttab Psyken Kollagenvæv Høj compliance Lav skadesrisiko HøJ INTENSITET Gavnlig effekt på: Hjertekarsygdomme Cancersygdomme Blodtryk Blodfedt Insulinfølsomhed Vægttab Psyken Øget dosis giver øget respons m.h.t. hjerte-kar-sygdomme og dødsrisiko Muskelvæv Knoglevæv Kondital Lav compliance Høj skadesrisiko 14

14 Skal idrætsskader behandles anderledes end andre skader? Der er principielt ingen forskel på behandlingen af en forstuvet fod eller en senebetændelse opstået ved sport eller en anden aktivitet. Skader på idrætsfolk udgør dog et specielt problem, idet de i reglen skal rehabiliteres til et højere belastningsniveau. Samtidig er de stærkt træningsmotiverede og skal vejledes i træningsreduktion, hvilket er i modsætning til de fleste andre patientgrupper med bevægeapparatsklager, som skal træningsmotiveres. Træningsreduktionen skal tage hensyn til, hvilken struktur der er skadet, og hvilken idræt der udøves. Dette kan kun lade sig gøre gennem kendskab til de enkelte idrætsgrenes biomekanik, belastninger og træningsmetoder. Træningsreduktionen misforstås af mange læger, idet mange idrætsfolk får beskeden: Hold pause med træningen, indtil smerterne er væk. Kun i sjældne tilfælde, såsom specielle ligamentrupturer eller instabile stressfrakturer, er det nødvendigt at aflaste fuldstændigt med total pause, evt. bandagering. En total aflastning vil svække det skadede væv yderligere og medføre en betydelig forlængelse af rehabiliteringstiden, inden den skadevoldende aktivitet kan genoptages. Ved traumer er arvævsdannelsen hurtigere og bedre ved kontrolleret optræning allerede efter få dage, og samtidig giver dette en hurtigere organisering af det skadede væv og dermed hurtigere tilbagevenden til normal funktion. Skades en struktur ved overbelastning, er dette et bevis for, at strukturen var for svag til den belastning, man påførte det. Da de fleste sportsfolk gerne vil tilbage til det samme belastningsniveau, må man træne den beskadigede struktur med kontrollerede belastninger, som ikke forværrer skaden, men stimulerer til opbygning og styrkelse. Denne behandlingsstrategi hedder aktiv aflastning. Det kan være vanskeligt at finde det rette niveau for den acceptable belastning. Træning til smertegrænsen er ikke et anbefalelsesværdigt princip, idet mange bevægeapparatslidelser udviser en smertetriade med smerter ved begyndelse på en belastning, som gradvist svinder efter opvarmning for at vende, evt. forstærket, tilbage efter belastningen. I stedet kan man bruge morgenstiv-heden som et mål for inflammationens størrelse og tilpasse den aktive aflastning, så morgenstivheden gradvist aftager. Antiinflammatorisk behandling (cryoterapi, NSAID, cortisol) kan anvendes for at få inflammationen i ro, men man må være opmærksom på, at dette samtidig tilslører overbelastningssymptomerne, hvorfor en grundig instruktion i aktiv aflastning er påkrævet i forbindelse hermed. Medicin bør ikke anvendes, blot for at sportsmanden kan fortsætte sin skadevoldende aktivitet og dermed forværre skaden. Moderne idrætsmedicin er ikke, som mange tror, avancerede parakliniske udredninger, men har derimod avanceret biomekanisk forståelse som grundlag for en meget aktiv behandlingsattitude og individuel tilpasset træningsomlægning afhængig af idrætten. Derfor skal idrætsskader behandles anderledes end andre skader på bevægeapparatet 8,10,11. 15

15 Hvilke skader ses i de forskellige idrætsgrene? Uffe Jørgensen er nok den dansker, der har lavet mest epidemiologisk forskning vedrørende idrætsskader. Selvom hans undersøgelser stammer tilbage fra 1980 erne er hans opgørelser meget brugbare, idet han i sine spørgeskemaer har brugt de samme formuleringer i sine spørgsmål til forskellige idrætsgrene, hvorfor resultaterne er direkte sammenlignelige. Han har opgjort skaderne i de enkelte idrætter efter antal skader per 1000 træningstimer og antal skader per år, som det fremgår af boksen nedenfor 12. Tallene adskiller sig ikke væsentligt fra nyere opgørelser 8. Skaderisiko i de forskellige idrætsgrene 12 Idrætsdisciplin Skader per træningstimer Skader per år Fodbold 4,1 1,36 Håndbold 8,3 1,11 Ishockey 4,7 0,9 Volleyball 3,1 0,75 Badminton 2,9 0,85 Tennis 2,8 0,56 Skadesrisikoen i andre store idrætsgrene som svømning, cykling og langdistanceløb er mindre, men meget forskellig alt efter definitionen på en skade og den gruppe sportsfolk, man har undersøgt. I fodbold dominerer de akutte skader, hvor ankeldistorsioner udgør 23 %, muskelfibersprængninger 15 % og muskelkontusioner 10 %. Knæskader udgør 14 %, men medfører den længste skadetid og er de alvorligste af skaderne, som i mange tilfælde umuliggør tilbagevenden til idræt på samme niveau. Lyskeskader udgør 12 % ( fodboldlyske ), som ligeledes kan give langvarige problemer. I øvrige kontaktsport, som håndbold og ishockey, er det ligeledes de akutte skader, der dominerer med mange knæ- og ankelskader. Derudover ses i håndbold mange akutte skader på fingre (30 %), skader på skulderen (8 %, kasteskulder ) og i ishockey mange skader på hovedet, inklusive hjernerystelser (27 %). I ikke kontaktsport, som volleyball og badminton, ses væsentlig flere overbelastningsskader. I volleyball ses mange knæskader ( springerknæ ) og skulderskader, og i badminton albueskader (7 % tennisalbue ), akillessenesmerter (9 %) og fodskader (12 %). I løb udgør overbelastningsskaderne 80 %, men da de oftest er langvarige, udgør de 95 % af de tabte 16

16 træningsdage. De hyppigste løbeskader er knæskader (34 %, især langdistanceløberknæ ), skinnebensbetændelse (23 %), akillessenebetændelse (5 %) og svangsenebetændelse (fasciitis plantaris) (5 %). Inden for den organiserede idræt kan man ud fra undersøgelserne estimere skadesincidensen til 1-2 millioner per år. Hertil kommer en række skader i de uorganiserede idrætter (især løb og skiløb). Langt de fleste skader behandles af idrætsudøveren selv, idrætskollega eller træner, men mange behandles af praktiserende læger. Derfor bør praktiserende læger kende til behandlingsstrategierne for idrætsskader. Jeg vil i det følgende gennemgå diagnose, årsag, behandling, herunder injektionsteknik ved behov for blokader, evt. tapening og øvelser, og nævne differential diagnoser af de hyppigste idrætsskader. 17

17 akutte idrætsskader overload Ved et traume rives vævet makroskopisk i stykker, og der udløses en betændelsesproces: inflammation. Ved skaden frigives en række kemiske substanser fra de ødelagte celler (prostaglandin, serotonin, kalium) og fra blodet (histamin, serotonin, bradykinin). Dette medfører umiddelbart påvirkning af de smerteførende nervetråde (nociceptorerne), som samtidig udskiller stoffer (f.eks. substans P), der gør dem mere følsomme for smerter (sensitiverer nerverne). De kemiske stoffer medfører derudover kardilatation og øget kapillær permeabilitet, hvorved der sker en udtrædning af væske og proteiner. Dette medfører varmeøgning, rødme og hævelse af det skadede område. Inflammationen er således kendetegnet ved smerte (dolor), varmeøgning (calor), rødme (rubor) og hævelse (tumor), som tilsammen giver en forringet funktion af det skadede område (functio lasae). Smerterne og den nedsatte funktion sørger for den nødvendige aflastning. Blodplader (trombocytter) danner et fibrinnetværk til afgrænsning af den skadede struktur. De udskilte kemiske substanser trækker derefter forskellige inflammatoriske celler til (granulocytter, lymfocytter, makrofager). Nogle nedbryder resterne af de ødelagte vævsstrukturer gennem enzymsystemer, andre bortskaffer de nedbrudte bestanddele. Denne afgrænsning af skaden, og bortskaffelse af ødelagte vævsstrukturer i den inflammatoriske fase, varer op til 72 timer. Herefter starter den proliferative fase, hvor fibroblaster kommer til og danner kollagenfibre, der trækker de skadede strukturer sammen under dannelsen af et arvæv. Den proliferative fase varer nogle uger, afhængig af skadens omfang. Til sidst starter en remodelleringsfase, hvor vævet forsøger at organisere sig til dets normale funktion. Dette er naturligvis forskelligt afhængigt af vævstypen. På figur 6 illustreres vævets styrketilvækst i de forskellige faser, samtidig med at smerterne er søgt skitseret. Figur 6. Vævets styrke illustreres med den blå kurve på den blå højre Y-akse under de forskellige faser af ophelingen. Med den røde kurve på den røde venstre Y-akse indikeres smerterne efter et akut traume. Bemærk at smerterne forværres de første dage grundet inflammationen, og at smerterne forsvinder, før vævet har genvundet sin styrke. Smerterne kan altså ikke bruges som guideline for vævsophelingen. 100 % Smerter < Vævsheling Vævet er stærkt nok til sport Smertegrænsen < Stor risiko for ny skade < 0 (Akut skade) 3 uger 6 uger Tid 18

18 Behandlingen af vævsskader bygger på kendskabet til disse faser af helingen, idet man i den inflammatoriske fase bør undgå yderligere blødning og vævsødelæggelse ved aflastning og begrænse den ofte for voldsomme inflammation med RICE (Rest, Ice, Compression, Elevation). Se figur 7. Afkølingen gennemføres minutter med samtidig kompressionsforbinding, og kompressionsforbindingen bibeholdes 1 time efter afkølingen. Afkøling og kompressionsforbinding gennemføres 3-5 gange per døgn i de første 2-3 døgn (den inflammatoriske fase). Rolige aktive bevægelser kan opstartes i den inflammatoriske fase, men ved starten af den proliferative fase skal disse aktive bevægeøvelser intensiveres, og en kontrolleret optræning starter for at stimulere vævet til den mest funktionelle arvævsdannelse uden for mange sammenklistringer og med hurtigst mulig remodellering. Dette kræver kendskab til vævets helingshastighed, og som det fremgår af figur 6, kan man ikke lade sig styre af smertegrænsen. Hvis der opstår øget hævelse eller øget smerte fra dag til dag, har man progredieret optræningen for hurtigt. Figur 7. Billede af RICE-behandling. akutte muskelskader Akutte muskelskader kan opstå på to forskellige måder: ved en direkte eller en indirekte mekanisme. Direkte ødelæggelse sker ved knusning af musklen mellem en udefrakommende ting og den underliggende knogle: en kontusion, kendt som et trælår. Indirekte ødelæggelse sker ved overstrækning af musklen, et distensionstraume, kendt som en fibersprængning, og ses ofte i hasemusklerne (sprintere) og lægmusklen ( tennisleg ). Det er vigtigt at forstå, at i begge skademekanismer sker der en ødelæggelse af muskelceller. Ved kontusioner ses det i reglen, at skaderne ligger dybt, tæt på knoglen, hvorimod skaden ved et distensionstraume oftest ligger i den myotendinøse overgang. 19

19 Figur 8 illustrerer det spontane helingsforløb efter en muskelskade. Traumet medfører en muskelcelleødelæggelse, som initierer en inflammatorisk reaktion. De overrevne muskelceller retraheres, og der dannes en blodfyldt kavitet, som invaderes af inflammationsceller. Enderne af de traumatiserede muskelceller nekrotiserer og fjernes af makrofager 13. Den akutte inflammatoriske fase varer timer, herefter starter reperationsfasen, hvor fibroblaster gradvist omdanner hæmatomet til granulationsvæv med kollagene tråde, der trækker arvævet sammen. Samtidig aktiveres satellitceller, som er hvilende muskelceller i musklerne, til at udvikle sig til myoblaster. Disse myoblaster smelter sammen og danner nye muskelceller. Over de følgende uger sker der en remodellering eller reorganisering af muskelvævet, hvorunder arvævet gradvist forsvinder. Ved en intramuskulær blødning uden afløb gennem fascien, vil hæmatomet mellem muskelcellerne være større medførende større arvævsdanelse, og ophelingen vil tage op til 3 gange så lang tid. Subkutane blodudtrædninger (ecchymoser) tyder på intermuskulær blødning og er således et godt prognostisk tegn. Figur 8. Spontan helingsforløb efter en muskelskade 13. Behandling Den akutte behandling går ud på at begrænse blødningen og den inflammatoriske respons og dermed mængden af arvæv. Dette gøres ved RICE-princippet, som er gennemgået under akutte skader. Samtidig kan man dæmpe inflammationen med NSAID. Efter den inflammatoriske fase (2-4 dage) er en hurtig kontrolleret mobilisering vigtig for at fremme helingsprocessen og den korrekte organisering af muskelcellerne. Denne proces stimuleres ved rolige aktive bevægeøvelser, strækøvelser og muskelkontraktioner med gradvis progredierende belastning. I denne periode bruges ikke NSAID for ikke at camouflere symptomerne ved for hurtig progression: forværrede smerter og øget hævelse. 20

20 På figur 9 skitseres optræningsforløbet. Belastningen øges gradvist, og man skal kunne klare et trin uden forværrede smerter eller hævelse, inden man går videre til næste trin, indtil det ønskede aktivitetsniveau er opnået. Figur 9. Træningsstigen efter et akut muskeltraume, illustrerende den langsomme gradvise træningsprogression. Isometrisk styrketræning Forsigtig aktiv udspænding af musklen Dynamisk styrketræning (hurtigt) Løbetræning Avancerede kontrollerede muskelfunktioner Grundig udspænding Dynamisk styrketræning (langtsomt) Jogging/langsomt løb Cykling/svømning Forsigtig, passiv udspænding (strækøvelser) Diverse hoppeøvelser Leg med bold Træne i klub Grundig udspænding Konkurrence Daglig udspænding vigtig Springtræning Intensivere træningen Træne i konkurrencesituation Grundig udspænding Senfølger Nedsat muskelfunktion ses ofte efter en muskelskade, især ved skader i mindre muskelgrupper uden den store reservekapacitet eller i muskelgrupper, som har tendens til at blive stramme (f.eks. hasemusklerne). Myositis ossificans er en tilstand, hvor der dannes forkalkninger i muskelvævet. Dette skyldes i reglen knusningsskader, hvor nogle periostceller er slået ud af knoglevævet i forbindelse med skaden, og danner knogleforkalkninger som skyer i arvævet. Forkalkningerne ses tydeligt på røntgen, UL-scanning, MR-scanning og CT-scanning, og aktiviteten kan følges ved knogleskintigrafi. Det er stort set umuligt at skære disse forkalkninger væk, og man bør i alle tilfælde undlade kirurgi i den aktive fase (1 2-1 år), idet man ellers blot vil aktivere den inflammatoriske proces og dermed øge forkalkningerne. Selv med store forkalkninger kan man dog opnå et stort set normalt funktionsniveau, idet forkalkningerne primært er beliggende i det serieelastiske kollagene bindevæv omkring muskelcellerne. En myositis ossificans er ikke sjælden og kan ved grundig undersøgelse påvises i op til 20 % af alle knusningsskader, men den vil medføre en væsentlig langsommere helingsproces og rehabiliteringstid end ved muskellæsioner uden forkalkninger. 21

21 Compartmentsyndrom.Etcompartmentsyndrom eller muskellogesyndrom er en tilstand, hvor trykket i en muskelloge (muskelcompartment) er så højt, at det i visse situationer kan kompromittere blodforsyningen. Dette kan ske som et akut compartmentsyndrom efter et traume, hvor blødningen og ødemet i forbindelse med den inflammatoriske proces er så stort, at vævstrykket overstiger bloddiffusionstrykket. Dette medfører en akut vævsiskæmi, og hvis trykket ikke lettes ved akut spaltning af fascien inden for få timer, vil musklen nekrotisere. Det er vigtigt at være opmærksom på denne komplikation, som indledes med konstante smerter som følge af iskæmien. Der er hvilesmerter, og smerterne forværres ved passiv og aktiv bevægelse. Muskeltraumet kan også resultere i et stramt og ueftergiveligt arvæv, som ikke giver gener i hvile, men i forbindelse med den væskeophobning, der sker ved muskelaktivitet, kan vævstrykket overstige venetrykket. Herved stiger væskeophobningen yderligere, og hurtigt vil den arterielle blodforsyning blive komprommiteret og medføre iskæmi. Al muskelbelastning er herefter umulig, indtil trykket atter reduceres i løbet af nogle minutter. Anamnesen ved et kronisk compartmentsyndrom er karakteristisk, idet der aldrig optræder hvilesmerter, men efter en given belastning begynder det at gøre ondt i muskelgruppen, som samtidig føles spændt, og kort tid efter er al belastning umulig. En midlertidig træningsbegrænsning er behandlingen heraf, og hvis dette ikke hjælper tilstrækkeligt, må man måle trykket i muskellogen efter smerteprovokerende aktivitet med henblik på indikation for at spalte fascien (fasciotomi). ankeldistorsioner En ankeldistorsion defineres som en større eller mindre ødelæggelse af ligamenterne omkring ankelleddet og klassificeres traditionelt i tre grader, som vist i tekstblokken. De tre traditionelle klassificeringer af ankeldistorsioner GRaD 1 Forstrækning af ligament uden makroskopisk ruptur. Der er kun lille hævelse og ømhed og kun et mindre funktionstab uden mekanisk instabilitet. GRaD 2 Partiel makroskopisk ruptur af ligament. Der er moderat hævelse og smerter, bevægeindskrænkning og nogen instabilitet. GRaD 3 Total ruptur af ligament. Betydelig hævelse, blødning og smerter. Der er klar bevægeindskrænkning, funktionstab og instabilitet. I ca. 95 % af ankeldistorsionerne ses skaderne på de laterale ligamenter, og det er især lig. talofibulare anterior (70 %), evt. i kombination med lig. calcaneofibulare (20 %), som beskadiges, se figur 10. Skader på det mediale ligament opstår kun ved voldsommere traumer og er ofte kombineret med frakturer og/eller syndesmosebrist. 22

22 Figur 10. anatomien ved ankelleddet set fra lateralsiden. Hvornår skal der tages røntgenbillede? Røntgen skal tages ved mistanke om fraktur, men dette kan være vanskeligt at afgøre ved et akut traume med stor hævelse og smerter. De tidligere anvendte uspecifikke test for direkte og indirekte knoglesmerter er ikke anvendelige, da de fleste har direkte smerter svarende til ligamenternes hæfte på knoglerne, og det meget anvendte dunk under hælen for indirekte smerte vil gøre ondt ved alle større traumer, uanset om der er fraktur eller ej. Der er dog international konsensus om følgende kriterier for røntgenbillede ved ankeldistorsioner: Smerter ved tryk posteriort på laterale malleol eller mediale malleol Smerter ved tryk på tuberculum metatars V Smerter på proksimale crus ved sammentrykning af fibula og tibia Ude af stand til at lægge vægten over på foden Behandling Den akutte behandling går ud på at begrænse blødningen og den inflammatoriske respons og dermed mængden af arvæv. Dette gøres ved RICE-princippet, som er gennemgået under akutte skader. Samtidig kan man dæmpe inflammationen med NSAID. Efter den inflammatoriske fase (2-4 dage) er en hurtig kontrolleret mobilisering vigtig for at fremme helingsprocesserne. I denne periode bruges ikke NSAID for ikke at camouflere advarselssignalerne ved for hurtig progression: øgede smerter og øget hævelse. Balancetræning er et særlig vigtigt element i rehabiliteringen efter en ligamentskade. Ligamenterne støtter ikke kun leddene mekanisk, men sensorer i ligamenterne registrerer spændingen og dermed leddets stilling, så man gennem relevant muskelkontraktion kan opretholde balancen. Et mere eller mindre ødelagt ligament er slappere, og spændingen dermed mindre, herved mistes en del signaler fra ligamentet, og balancen er således forringet. Resultatet er kraftigt forøget risiko for redistorsion inden for for det første år (25 %). Denne risiko kan kun begrænses ved balancetræning og/eller stabiliserende bandager/tape. På figur 11 illustreres balancetræning. 23

23 Figur 11. Balancetræning foregår bedst på et balancebræt. Tilstræb at holde balancen uden at vippe for meget. 5 min daglig træning anbefales. På figur 12 skitseres optræningsforløbet. Belastningen øges gradvist, og man skal kunne klare et trin uden forværrede smerter eller hævelse, inden man går videre til næste trin, indtil det ønskede aktivitetsniveau er opnået. Figur 12. Træningsstigen efter en ankeldistorsion, illustrerende den langsomme gradvise træningsprogression. Tape mod instabilitet Gang med god fodafvikling Fodvip over dørtrin Balanceøvelser Balancetræning Jogging Løb i lige baner Tape Vægtoverføringer med afsæt og retningsskift Løb med retningsskift Hopning Avancerede balanceøvelser Tape Løb i ujævnt terræn Leg med bold Træne i klub Tape Konkurrence Tape ved træning/konkurrence i min. 3 mdr. fra skadestidspunktet Springtræning Balancetræning 5 min. 5 gange Intensivere ugentlig i 3 mdr. træningen Træne i konkurrencesituation Tape 24

24 Princippet er det samme i behandlingen af grad 1-, 2- og 3-distorsioner, men træningsprogressionen går langsommere ved sværere distorsioner. Ved grad 3-distorsioner kan man evt. anvende permanent optapening de første uger. Ellers aftrappes optapeningen gradvist over uger til måneder afhængigt af aktivitetsniveau. En simpel optapening illustreres på figur 13. Figur 13.Tapeteknik efter en ankeldistorsion. Først anlægges et cirkulært anker (a), oven på dette sidestabiliserende tape (B) med foden i neutralstilling, og hvis ekstra støtte er nødvendigt, kan der anlægges en ankellås (C). Til sidst afsluttes med en lås ovenpå ankeret for at fiksere tapene. A C B B Senfølger % får senfølger i form af instabilitetsfølelse og/eller smerter. Følelsen af instabilitet kaldes funktionel instabilitet og skyldes ikke nødvendigvis mekanisk instabilitet med overrevne ledbånd. Ofte er årsagen afsvækket nervefunktion grundet forstrækning af nerverne ved distorsionen. Behandlingen er primært balancetræning, og hvis dette ikke giver tilfredsstillende resultat, kan man supplere med bevægelige stabiliserende bandager. Sidste udvej er en stabiliserende operation, som især er indikeret ved mekanisk instabilitet, der bedst diagnosticeres ved vridebilleder. Resultatet af en sådan sekundær ligamentrekonstruktion er ligeså god som ved en primær ligament rekonstruktion, men med den fordel, at kun 10 % med grad 3-distorsion behøver operation. Funktionssmerter mere end nogle måneder efter distorsionen kræver udredning med henblik på en evt. overset trochlea talus-fraktur ( domefraktur ). Det kan også dreje sig om chondrale læsioner, som ses i ca. 90 % af grad 3-distorsionerne, eller indvækst af arvæv fra det læderede kapsel/ledbåndsapparat inde i leddet. Alle disse tilstande kan medføre mudrende funktionssmerter med evt. smertefulde afklemninger. Man må indlede med tangentialrøntgenbilleder af trochlea talus, og hvis der ikke er en fraktur, kan man forsøge med ledfrigøring, evt. suppleret med steroidinjektion ind i kapslen, hvor man mistænker impingement. Er der ikke effekt heraf, kan man overveje arthroskopi til diagnose og behandling, evt. forudgået af UL-scanning eller MR-scanning. 25

25 Overbelastningsskader overuse Al belastning medfører mikroskopiske skader som illustreret på figur 2. Disse mikroskopiske skader er subkliniske, dvs. man kan ikke mærke dem, og den medfølgende inflammation vil ubemærket gradvist hele op med en lille vævsstyrkelse. Men udsættes vævet for en ny belastning, inden det er helet op, sker der en yderligere nedbrydning, og hvis dette gentages flere gange, kan summen af de mikroskopiske skader blive makroskopisk, eller i det mindste klinisk, dvs. man kan mærke ømhed eller smerte som følge af inflammationen, se figur 14. Figur 14. Vævets styrke illustreres med den blå kurve på den højre Y-akse. X indikerer belastninger af vævet. Hvis belastningerne gentages for hyppigt, vil vævet gradvist svækkes, og summen af de mikroskopiske skader kan blive makroskopiske. Den røde linje på den venstre Y-akse indikerer smerterne som nærmest er et spejlbillede af vævsstyrken. Når skaden er stor nok, registreres smerterne, men læg mærke til, at smerterne ofte forsvinder under belastning for at komme forstærket igen efter belastningen. Smerterne under belastning kan således ikke bruges som guideline for, hvor stor belastning man kan tåle, men den efterfølgende smerte skal gradvist mindskes for at tillade vævsopheling. Smerter < Klinisk vævsskade smerte registreres Forsøg på genoptagelse <af træning < Vævsskade Smertegrænsen < < Subklinisk vævsskade < < < Vævet er stærkt nok til sport Periode med overtræning Stor risiko for ny skade x x x x x x Tid x = træning < < < Da vævet kan belastes på mange forskellige måder, er der ofte mere end en årsag til den samlede overbelastning. Denne multifaktorielle årsagssammenhæng gør overbelastningsskader sværere at forstå og behandle. I reglen deler man årsagerne op i indre faktorer og ydre faktorer. 26

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Overbelastning Vævets styrke Belastningen

Overbelastning Vævets styrke Belastningen Overbelastning Vævets styrke Belastningen Idrætsskade Vævets styrke Belastningen Akutte//overbelastningsskader Brukner & Kahn 2013 Vævets styrke Muskel Muskel-sene-overgang Senen Sene-knogle-overgang (entesen)

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER. www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER. www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER DANSKE FYSIOTERAPEUTER www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER 2 www.krop-fysik.dk Fakta om idrætsskader Hvert år kommer mange danskere til skade når de dyrker idræt. Ankelforstuvninger, fibersprængninger, smerter

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Sådan træner du dine knæ

Sådan træner du dine knæ Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt.

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Forår 2014. Center for krop og bevægelse. Fasanvej 14-3600 Frederikssund Tlf. 42 50 85 50 - www.brugkroppen.dk

Forår 2014. Center for krop og bevægelse. Fasanvej 14-3600 Frederikssund Tlf. 42 50 85 50 - www.brugkroppen.dk Forår 2014 Center for krop og bevægelse Fasanvej 14-3600 Frederikssund Tlf. 42 50 85 50 - www.brugkroppen.dk Velkommen til forår 2014 Velkommen til foråret 2014 med disse kursustilbud til alle, der har

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Idrætsskader. Altid først nedkøling og trykforbinding og til slut skal det skadede sted placeres højt.

Idrætsskader. Altid først nedkøling og trykforbinding og til slut skal det skadede sted placeres højt. Idrætsskader Hvert år rammes danske sportsfolk af foruroligende mange idrætsskader, som idrætsfolkene først og fremmest selv bør gøre noget ved. Først ved at forberede sig grundigt både fysisk og psykisk

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Forreste korsbåndsoperation Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Information vedrørende forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere