VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING"

Transkript

1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct. af urenhederne fra ved middel hastighed og i gennemsnit 48 pct. af urenhederne fra ved høj hastighed. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MICHAEL HOLM ELSE VILS UDGIVET: 24. JULI 2013 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Der blev ikke fundet forskel på de tre testede kornrenseres evne til at rense urenheder fra. I gennemsnit rensede kornrenserne 61 pct. ± 10 pct. af urenhederne fra, når der blev doseret ca kg korn pr. time igennem kornrenserne. Kornrensernes renseevne faldt til i gennemsnit 48 pct. ± 10 pct., når doseringen blev øget til ca kg korn pr. time. Forskellen i renseevne ved de to gennemløbshastigheder var statistisk sikker. Kornrenserne, der blev testet, var alle soldrensere og de var fra firmaerne: Big Dutchman, Skiold og Øgendahl Maskinfabrik. Deres maksimale kapacitet blev af firmaerne angivet til henholdsvis kg, kg og kg korn pr. time. Der blev udført fire testrensninger pr. kornrenser ved hver af de to doseringshastigheder, og én testrensning bestod af rensning af én storsæk med korn. Kornmængden i storsækkene var i gennemsnit 469 kg. 1

2 Under fyldningen af storsækkene fra kornsilo blev der udtaget repræsentative prøver til en bestemmelse af renhedsprocent på Agrotech s kornlaboratorium på Koldkærgaard. På Agrotech blev prøven først sendt igennem en kørner, hvorefter den blev renset på sold og endelig blev de lette partikler suget fra under soldrensningen. Frarensningsprocenten i prøven blev derved bestemt. Frarensningsprocenten bestemt på de tre kornrensere blev pr. storsæk sat i forhold til frarensningsprocenten bestemt på Agrotech fra hver storsæk. Dette forhold blev sat lig kornrensernes renseevne/effektivitet. I afprøvningen blev fire prøver af kornet testet for toksinindhold (DON) før og efter rensning på Agrotech. Der blev ikke fundet en reduktion af toksinindholdet som følge af rensningen. Der blev ligeledes udtaget seks prøver af hvede til mikrobiologisk analyse før og efter rensning på Agrotech. De mikrobiologiske analyser viste, at indholdet af mikroorganismer var højere i frarens, men ikke væsentligt forskellig i varen før og efter rensning. En statistisk vurdering af data viste, at spredningen på analyserne var stor og at mikrobiologiske analyser derfor ikke er særligt anvendelige i denne sammenhæng. Energiindholdet i det frarensede materiale var i gennemsnit 71 FEsv pr. 100 kg, mens energiindholdet for hvede er 114 FEsv pr. 100 kg i fodermiddeltabellen. Selv om kornrenserne ikke renser alle urenheder fra og der i undersøgelsen ikke blev fundet en reduktion i toksinindholdet, eller en effekt på den mikrobiologiske kvalitet, forventes brugen af kornrenser at nedsætte slidtagen på formalingsmøllen og dermed at være en god investering. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: samt journalnr.: 3663-U Baggrund I de senere år er der opsat mange kornrensere i forbindelse med formaling af korn til foderbrug. Den væsentligste begrundelse for rensning af korn er, at frarensning af sand og småsten giver et mindre slid på formalingsudstyret og på ventiler i vådfoderanlægget. Endvidere vil stålsiloer med omrøring opkoncentrere et højt indhold af urenheder i det nederste korn og der vil derfor ofte være behov for at rense kornet fra disse siloer, når den nederste del af kornet anvendes, da man kan forvente, at grisene vil producere dårligere, når de får foder med et højt indhold af urenheder. Nogle landmænd vælger at rense kornet inden indlægning i stålsiloer, da de opkoncentrerede urenheder i bundlaget vil modvirke en god og ensartet beluftning af kornet i siloen. Det er dog ikke en billig løsning, da det kræver en kornrenser med høj kapacitet, da den skal kunne følge med mejetærskeren. 2

3 I forbindelse med de våde høstår 2010 og 2011 anbefalede mange rådgivere yderligere at rense kornet inden formalingen. I våde høstår vil andelen af avner og halm i det høstede korn ofte være større, og forventningen er, at der vil være flere toksiner og mikroorganismer i denne fraktion. Tilbagemeldingen var, at efter opsætning af kornrenser forløb produktionen ofte bedre og forekomsten af gaspustere og grise med endetarmsudfald blev reduceret. Der er foretaget en undersøgelse af toksinindholdet i kornfraktioner på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, i Flakkebjerg [1]. Her fandt man, at indholdet af Fusarium-toksinerne DON (Vomitoksin) og ZEA (Zeralenon) var 2-5 gange højere i fraktionen, der blev fjernet med luft, end i fraktionen med de rensede kerner. Ud fra dette vil man kunne reducere indholdet af toksiner med op til 10 pct. ved at rense kornet (2 pct. frarens af avner og skaller). Det kan således ikke forventes, at man ved kornrensning kan fjerne et toksinproblem. Der findes flere former for kornrensning: Støvsuger Aspiratør Kørner Soldrenser Stenfælde Støvsuger og aspiratør fjerner de lette partikler (avner, støv og lette kerner) via luftsug eller en luftstrøm modsat kornstrømmen. En kørner bearbejder kornet mod et sold, hvorved avner løsnes og sand og ukrudtsfrø sorteres fra, mens de lette partikler og avner efterfølgende fjernes med luft. Soldrensere kan sortere store partikler fra, fx småsten og halmstrå, på et skumsold, og sand og mindre ukrudtsfrø fra på et sandsold. Stenfælden er den mest simple rensning og fjerner kun større tunge partikler via tyngdekraften. De hyppigst opstillede kornrensere mellem kornlageret og kornmøllen er soldrensere og det er tydeligt, når man ser kornrenserne i drift, at de frasorterer en del urenheder. Men det vides ikke, hvor meget af den samlede mængde urenheder, der fjernes. Formålet med erfaringsundersøgelsen var at undersøge, hvor effektive de hyppigst anvendte kornrensere (soldrensere) på det danske marked er, samt om de anvendte kornrensere alle er lige effektive. Materiale og metode Testen af kornrensere blev udført i firmaet Skiold s testhal i Sæby. Her kunne kornrenserne afprøves under ensartede betingelser, og der kunne anvendes korn fra samme parti til de forskellige kornrensere. 3

4 Der blev afprøvet tre kornrensere, og i nedenstående tabel er kornrensernes tekniske data oplistet. Tabel 1. Data for de testede kornrensere. Fabrikat Big Dutchman Skiold Øgendahl Maskinfabrik Type Tromlerenser Soldrenser Soldrenser RM4 Motor, kw 0,55 0,55 0,18 Kapacitet, kg/time Soldstørrelse Indersold: L:900 mm D:300 mm Ydersold: L:900 mm D:600 mm Oversold: B:570 mm L:1600 mm Undersold:B:570 mm L:1650 mm Oversold: B:430 mm L:730 mm Undersold: B:455 mm L:705 mm Soldåbninger Indersold: 7 x 40 mm (45 o ) Ydersold: 1½ mm x 20 mm Oversold: Ø8 mm Undersold: 1½ mm x 20 mm Oversold: Ø2½ mm Undersold: 8 mm x 8 mm Korn til testen blev leveret fra to landmænd, som havde opbevaret kornet i stålsilo med omrøring. For at udtage kornet blev der kørt med fejesnegl i siloerne, hvilket vil sige, at kornet var fra den nederste del af siloerne. Det var derfor forventningen, at der var et højt indhold af urenheder i kornet. Kornet blev hos den ene landmand (parti 1: hvede) opsækket i storsække direkte i forbindelse med udtagning fra stålsiloen. Kornet hos den anden landmand (parti 2: blandingskorn) blev først læsset på en vogn, hvorefter det blev aftippet under opsækningen. Kornet blev opsækket i 500 kg s storsække og vejet. Der blev anvendt 12 storsække fra hvert parti til testen af kornrensere. Kornet blev ledt igennem Videncenter for Svineproduktions mobile prøveudtager under opsækningen og der blev derved udtaget en prøve på kg fra hver storsæk efter TOS-princippet (Theory Of Sampling). Prøveudtageren kan indstilles til med bestemte tidsintervaller, fx hvert sekund, at tage et tværsnit af den materialestrøm, der løber igennem prøveudtageren. Denne prøve blev indsendt til Agrotech s kornlaboratorium, som rensede prøven efter principperne i den autoriserede renhedsanalyse. Først blev prøven sendt igennem en kørner, hvorefter den blev renset på et sold og endelig blev de lette partikler suget fra under soldrensningen. Mængden af urenheder i prøven blev derved bestemt. De opsækkede storsække blev fordelt imellem de tre kornrensere. Hver kornrenser blev afprøvet ved fire gennemløb på ca kg/time og fire gennemløb på ca kg/time. Gennemløbshastigheden blev reguleret via en frekvensstyret fødesnegl. Der blev anvendt én storsæk til hvert gennemløb og 4

5 mængden af frarens fra kornrenseren blev vejet efter hvert gennemløb. De i alt 24 storsække fra de to partier korn blev fordelt således, at der blev anvendt fire storsække fra hvert parti korn til hver kornrenser, som blev fordelt med to storsække pr. gennemløbshastighed. Da der var stor variation imellem kornets frarensningsprocent indenfor partiet (tabel 2), blev de 12 storsække fra hvert parti fordelt, så de enkelte kornrensere rensede både på korn med en stor mængde urenheder og på korn med en lille mængde urenheder. Andelen af urenheder i kornet, som kornrenserne rensede fra, blev udregnet for hver storsæk og denne frarensningsprocent blev holdt op imod frarensningsprocenten fra den udtagne prøve fra samme storsæk, som blev renset på Agrotech s kornlaboratorium på Koldkærgaard. Dette forhold blev angivet som kornrenserens effektivitet, dvs.: Effektivitet, % = Frarensningsprocent på kornrenseren Frarensningsprocent på Agrotech s kornlaboratorium * 100 % Toksiner Der blev endvidere indsendt en samleprøve pr. kornparti fra de udtagne prøver fra storsækkene til analyse for toksiner på Eurofins Steins Laboratorium A/S. Samleprøverne blev analyseret for DON (Vomitoksin), Zearalenon og Ochratoksin A ved ELISA (antistofbinding). Ud fra disse resultater blev det valgt at undersøge indholdet af DON fra kornparti 2 nærmere henholdsvis før og efter kornrensningen på Agrotech s kornlaboratorium, da toksinindholdet i dette parti var højest. Der blev udvalgt storsække med et indhold på 0,9 2,8 pct. snavs, dvs. at de storsække med et meget lille indhold af urenheder og med et meget højt indhold af urenheder ikke blev medtaget. Der blev lavet en samleprøve fra udtagne prøver fra disse storsække (urenset) og en samleprøve fra de tilsvarende rensede prøver. Samleprøverne blev neddelt til henholdsvis fire analyseprøver af det urensede korn og fire analyseprøver af det rensede korn. Analyserne blev udført på Eurofins Steins Laboratorium A/S og der blev benyttet HPLC (væskekromatografi) som analysemetode. Mikrobiologisk undersøgelse af hvede Til den mikrobiologiske undersøgelse blev der, uafhængigt af ovenstående undersøgelse, udtaget tre hvedeprøver á 25 kg med spyd fra planlager hos en svineproducent og tre andre hvedeprøver blev udtaget under transport fra et lager på en foderstofvirksomhed. Kornet var høstet under den våde høst i De i alt seks prøver á 25 kg blev renset på Agrotech s kornlaboratorium. Før og efter rensning blev der udtaget repræsentative prøver fra hver hvedeprøve. Disse prøver, samt en prøve af det frarensede, blev sendt til laboratoriet på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, til mikrobiologisk analyse for enterobakterier, mælkesyrebakterier, gær, skimmel og Clostridium Perfringens. Der blev lavet dobbeltbestemmelser. Prøver af urenset hvede før rensning blev ligeledes sendt til analyse for Ochratoxin, men da indholdet var under detektionsgrænsen, blev der ikke 5

6 foretaget videre analyser for dette. Frarens blev desuden sendt til analyse for foderenheder på Eurofins Steins Laboratorium A/S. Statistik Data blev analyseret ved MIXED-proceduren i SAS som et faktorforsøg, med de to faktorer kornrenser (med tre niveauer: Big Dutchman, Skiold og Øgendahl Maskinfabrik) og gennemløbshastighed (med to niveauer: middel og høj). Toksinindhold og mikrobiologisk indhold i renset og urenset korn blev analyseret ved MIXED-proceduren i SAS. Resultater og diskussion Renheden af kornet varierede imellem de enkelte storsække. Særligt fra parti 2, som også var det mest snavsede korn, var der stor variation imellem kornets frarensningsprocent i de forskellige storsække. De målte frarensningsprocenter på de udtagne prøver af kornet, der blev renset på Koldkærgaard, fremgår af tabel 2. Tabel 2. Procent frarens i de 24 kornprøver målt på Agrotech, Koldkærgaard. Parti 1 Parti 2 Antal prøver Gns. prøvestørrelse, kg Gns. frarens, kg Gns. frarens, % (min. max., %) 13,964 0,113 0,81 (0,44 1,28) 10,130 0,327 3,20 (0,90 6,72) I figur 1 ses resultatet fra de 24 kornrensninger opdelt på kornrenser og gennemløbshastighed og i tabel 3 er resultaterne angivet som effektivitet i procent af Koldkærgårds målinger. Middel hastighed Høj hastighed Effektivitet, % Effektivitet, % Figur 1. Resultaterne fra de fire testrensninger pr. kornrenser ved de to hastigheder. Kornrenserne er 1: Big Dutchman; 2: Skiold; 3: Øgendahl Maskinfabrik. 6

7 Tabel 3. De gennemsnitlige resultater fra de fire testrensninger pr. kornrenser ved de to hastigheder. Big Dutchman Skiold Øgendahl Maskinfabrik Middel hastighed Antal testrensninger, stk Kg/time Gns. testmængde, kg Gns. rensereffektivitet, % Høj hastighed Antal testrensninger, stk Kg/time Gns. testmængde, kg Gns. rensereffektivitet, % Som det fremgår af figur 1, varierede effektiviteten ved de enkelte testrensninger en del i undersøgelsen fra testrensning til testrensning. Der var ikke statistisk sikker forskel på de tre kornrenseres effektivitet. Derimod var der statistisk sikker forskel (p<0,05) på effektiviteten ved middel hastighed og ved høj hastighed. Kornrensernes gennemsnitlige effektivitet var henholdsvis 61 pct. ± 10 pct. ved middel hastighed og 48 pct. ± 10 pct. ved høj hastighed. Det var forventeligt, at sand og andet tung snavs ville være relativt let at adskille fra kornet, mens avner og skaller ville være vanskeligere at sortere fra i renserne, og at kornet med den største mængde urenheder havde et relativt højt indhold af sand og andet tung snavs. Det var derfor forventeligt, at kornrensernes effektivitet ville være højere på korn med et højt indhold af urenheder, men denne sammenhæng kunne dog ikke genfindes i data, se figur 2. Middel hastighed Høj hastighed Rensereffektivitet, % Pct. frarens (Koldkærgaard) Rensereffektivitet, % Pct. frarens (Koldkærgaard) Figur 2. Renseeffektiviteten målt på de tre kornrensere og sat i forhold til andelen af urenheder i prøven fra storsækken. Der blev således ikke fundet nogen forklaring på den store variation imellem de enkelte gennemløb. Indholdet af DON i korn fra parti 2 før og efter rensning fremgår af tabel 4. 7

8 Tabel 4. Indhold af DON (Vomitoksin) i urenset og renset korn fra parti 2. Før rensning Antal prøver 4 DON, ppb 626 Standardafvigelse 128 Efter rensning I de analyserede prøver blev der fundet et relativt højt indhold af DON. Der var dog nogen variation imellem prøveresultaterne på den neddelte samleprøve. Der var ikke statistisk sikker forskel på de analyserede værdier før og efter rensning, og at det urensede korn har det laveste indhold af toksin må derfor tilskrives analyseusikkerhed. Det var forventet, at det laveste niveau ville findes i det rensede korn, da avner, skaller og mindre kerner var sorteret fra. Ud fra resultaterne fra en tidligere undersøgelse [1] kunne man forvente op til 5 gange højere niveau af DON i den frarensede fraktion, og idet der i gennemsnit var 1,8 pct. frarens i det analyserede korn ville det kunne fjerne cirka 7 pct. af DON indholdet i kornet, hvilket som regneeksempel ville reducere indholdet af DON fra 626 ppb i det urensede korn til 580 ppb i det rensede korn. Det er derfor en forholdsvis ubetydelig andel af toksinerne, man vil kunne forvente at fjerne via kornrensning. Mikrobiologi og energiindhold De seks prøver fra to hvedepartier havde alle en renhedsprocent på 99-99,2, hvilket vil sige, at der blev frarenset 0,8-1 pct. urenheder fra prøverne. Resultaterne af de mikrobiologiske analyser fremgår af tabel 5. Tabel 5. Mikrobiologi i 6 hvedeprøver før og efter rensning, samt i det frarensede materiale (2 analyser pr. prøve). Prøver Hvede før rensning Hvede efter rensning Frarens (0,8-1 pct.) Log CFU/g Gns. Stdafv* Gns. Stdafv* Gns. Stdafv* Mælkesyrebakterier <4,29 (3/6) <4,41 (3/6) 6,02 1,43 Gær <4,47 (3/6) <4,32 (3/6) 5,58 1,62 Enterobakterier a 5,47 0,52 5,24 0,59 6,96 0,37 Skimmel b 4,24 0,35 4,32 0,30 5,77 0,34 Cl. Perfringens <2,75 (4/6) <1,21 (3/6) 3,00 0,39 *) Tal i parentes angiver, hvor stor en andel af prøverne, der var under detektionsgrænsen i de mikrobiologiske analyser. Detektionsgrænsen for gær, skimmel og enterobakterier var 3 log CFU/g og for Cl. Perfringens 2 log CFU/g. For eksempel betyder (1/6), at 1 ud af 6 prøver lå under detektionsgrænsen. I tilfælde, hvor prøveresultater har været under detektionsgrænsen, er detektionsgrænsen indregnet i gennemsnittet og resultatet angivet med <, dvs. at resultatet har været lavere end det angivne tal. I disse tilfælde er der ikke angivet standardafvigelse. a) Mindste sikre forskel i enterobakterier er 0,60 log CFU/g. b) Mindste sikre forskel i skimmel er 0,47 log CFU/g. 8

9 Mikrobiologiske analyser af de seks kornprøver viste, at indholdet af mikroorganismer var højere i frarens, men ikke væsentligt forskellig i varen før og efter rensning. En statistisk vurdering af data viste, at spredningen på analyserne er stor og at der fx. for enterobakterier enten skal være en større forskel eller et større antal analyser (>50 stk.) for at kunne udtale sig statistisk sikkert, om der er forskel mellem før og efter. Mikrobiologiske analyser er derfor ikke særligt anvendelige i denne sammenhæng. Energiindholdet i det frarensede materiale var i gennemsnit 71 FEsv pr. 100 kg, mens det i hvede er ca. 113 FEsv pr. 100 kg. Delanalyserne fremgår af appendiks 1. Konklusion Afprøvningen viste, at der ikke var forskel på de tre testede kornrenseres effektivitet. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct. ± 10 pct. af kornets urenheder fra ved middel gennemløbshastighed (ca kg/time), mens de kun i gennemsnit rensede 48 pct. ± 10 pct. af kornets urenheder fra ved høj gennemløbshastighed (5.000 kg/time). En kornrenser foran en slagle- eller skivemølle (22 kw motor) i en svineproduktion vil have en gennemløbshastighed på kg/time, afhængig af kornart og vandprocent i kornet [2]. Derfor vil kornrensernes effektivitet i praksis forventes at kunne sammenlignes med resultatet ved middel hastighed. Uagtet, at kornrensere ikke er 100 pct. effektive, ændrer det ikke på anbefalingen, at kornrensere vil kunne forlænge levetiden på formalingsudstyrets sliddele og på vådfoderventilernes levetid. Endvidere vil der, inden et slid eller hul i et sold er konstateret, være produceret en del foder med grovere foder, samt evt. hele eller halve kerner, hvilket vil medføre en dårligere foderudnyttelse. Ud fra en teoretisk beregning og de udførte toksinanalyser på henholdsvis urenset og renset korn kan det ikke forventes, at kornrensning vil reducere et kornpartis indhold af toksin betydeligt. Reduktionen vil sandsynligvis være under 10 pct. Mikrobiologiske analyser af seks kornprøver viste, at indholdet af mikroorganismer var højere i frarens, men ikke væsentligt forskellig i varen før og efter rensning. En statistisk vurdering af data viste, at spredningen på analyserne er stor og at mikrobiologiske analyser derfor ikke er særligt anvendelige i denne sammenhæng. Energiindholdet i det frarensede materiale var i gennemsnit 71 FEsv pr. 100 kg, mens det i hvede er ca. 113 FEsv pr. 100 kg. 9

10 Referencer [1] Det jordbrugsvidenskabelige fakultet, Flakkebjerg, Århus Universitet. Oprensning af hvedepartier med toksinindhold. p [2] Holm, M. og K. Mortensen, Formaling af korn. Erfaring nr Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer. Deltagere Tekniker: Jens Ove Hansen, JOH Consult. Tommy Nielsen, Videncenter for Svineproduktion. Afprøvning nr.: 1186 //NJK// 10

11 Appendiks 1 Analyseresultater af frarens fra hvede renset på Agrotech. Gennemsnit af 6 prøver. Gennemsnit af 6 prøver C.V., pct. Vand, pct. 11,7 4,9 Råprotein, pct. 10,9 10,2 Råfedt, pct. 2,3 7,2 Råaske, pct. 12,8 67,6 EFOS, pct. 69,7 2,0 EFOSi, pct. 65,0 3,9 FEsv pr. 100 kg 70,9 12,3 FEso pr. 100 kg 74,1 11,7 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

DANSKDYRKET KERNEMAJS TIL SVINEFODER: LAGRINGS- OG HÅNDTERINGSMETODER SAMT FODERVÆRDI OG FODERKVALITET AF VÅDKONSERVERET MAJS

DANSKDYRKET KERNEMAJS TIL SVINEFODER: LAGRINGS- OG HÅNDTERINGSMETODER SAMT FODERVÆRDI OG FODERKVALITET AF VÅDKONSERVERET MAJS Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development DANSKDYRKET KERNEMAJS TIL SVINEFODER: LAGRINGS- OG HÅNDTERINGSMETODER SAMT FODERVÆRDI OG FODERKVALITET AF VÅDKONSERVERET MAJS ERFARING NR.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning

Læs mere

FarmTest - Bygninger nr. 6-2002. Stålsiloer til korn

FarmTest - Bygninger nr. 6-2002. Stålsiloer til korn FarmTest - Bygninger nr. 6-2002 Stålsiloer til korn Stålsiloer til korn Af landskonsulent Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Titel: FarmTest - Bygninger nr. 6. Stålsiloer til korn

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Anlæg for effektiv kornbehandling

Anlæg for effektiv kornbehandling Anlæg for effektiv kornbehandling og oplagring Ingen kan spå om fremtiden - men Kongskilde har en mening om den. Hvad vil Kongskilde Vi vil gøre det, vi er gode til, og det som vi har mange års erfaring

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 DATA SHEET Titel: Overvågning af kornlagre med integrerede trådløse sensorer. Undertitel:

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre DAN-CORN A/S Mimersvej 5 DK-8722 Hedensted Tel +45 75 68 53 11 Fax +45 75 68 54 70 www.dancorn.com Dan-Corn giver dig: Sund Investering:

Læs mere

KOFA GRAIN -ph 5- Konservering Ensilering

KOFA GRAIN -ph 5- Konservering Ensilering Konservering Ensilering KOFA GRAIN -ph 5- Konserveringsmiddel til fugtigt korn og fugtig majs Ensileringsmiddel til sikring af aerob stabilitet i ensilage af hele majs- og kornplanter, nedvisnet græs,

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Produktkatalog - industri Det er størrelsen der tæller...

Produktkatalog - industri Det er størrelsen der tæller... Produktkatalog - industri Det er størrelsen der tæller... Siloer Transportudstyr tørrerier Planlagre tømmesystemer styretavler Dan-Corn industrianlæg Mere end 55 års brancheerfaring sikrer dig vidensdeling

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

Høstinformation 2014/15

Høstinformation 2014/15 Høstinformation 2014/15 Afhentning af afgrøder - ring på telefon: 99 36 17 17 Vi arbejder for dig - og sammen skaber vi resultater Kornmodtagelse Standardkvalitet Foderbyg vår/vinter Maltbyg Foderrug Foderhvede

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

BT Biopresser. Din Danske leverandør. af Oliepressere & Rensemaskiner

BT Biopresser. Din Danske leverandør. af Oliepressere & Rensemaskiner BT Biopresser Din Danske leverandør af Oliepressere & Rensemaskiner Generelt for BT Biopresser Vi stræber efter at levere produkter af bedste kvalitet, samt energi effektive. Med en BT Biopresser kan du

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

RMIG www.rmig.com Perforering uden grænser

RMIG www.rmig.com Perforering uden grænser RMIG 1409 Procesplader Specialist processing i høj kvalitet screens øger increase høstudbyttet crop yields RMIG www.rmig.com Perforering uden grænser Best practice Din succes er vores forretning 2 RMIG

Læs mere

Kort om CR Foderservice k.s.

Kort om CR Foderservice k.s. CR Foder et godt foder Mobile blandeanlæg til landbruget Kort om CR Foderservice k.s. Startet af Niels F. Rasmussen 1. Okt. 2010 Pressemeddelelse december 2010. Opsøgende salg primært Fyn, forår 2011 1.

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

Lagerfast korn! Korn er først lagerfast, når det både er nedtørret til 14 - til max 15% vand og dernæst er afkølet, så det er på max +7 C!

Lagerfast korn! Korn er først lagerfast, når det både er nedtørret til 14 - til max 15% vand og dernæst er afkølet, så det er på max +7 C! Grundregler for tørring og lagring af korn (Dette materiale er udarbejdet, samt revideret ad flere omgange, af maskinteknisk rådgiver Gunnar Schmidt, under sin ansættelse hos Byggeri & Teknik I/S, Herning,

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent

Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Slagtesvin: Begrænset ad libitum fodring sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Ved ad libitum tørfodring af slagtesvin er der risiko for en høj foderoptagelse sidst i vækstperioden og deraf

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Pelvac Manual. Version 1.000001

Pelvac Manual. Version 1.000001 Version 1.000001 1. Beskrivelse 1.1 Modul opbygget 1.2 Træpille tanken 1.3 Storsække 1.4 Smuld 1.5 Støj 1.6 Træpiller 1.7 Strømforbrug 1.8 Sugespids 2. Tekniske data 2.1 Tekniske data 2.2 Print diagram

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN Stokerfyr til korn og træpiller. ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN December 2008 Et stokerfyret biobrændselsfyr til træpiller eller korn koster fra 50.000 kr. og opefter afhængig af effektstørrelse, fabrikat,

Læs mere

Kornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg?

Kornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg? Kornopbevaring Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg? Udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen Planteavl, Svin og Fjerkræ Landbrugets Rådgivningscenter 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvordan vurderes økonomien?...3

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

SENSSEED. Anvendelse. Temperatur og temperatur/relativ fugtighed, manuel konfigurering. SENSSEED. Brugervejledning

SENSSEED. Anvendelse. Temperatur og temperatur/relativ fugtighed, manuel konfigurering. SENSSEED. Brugervejledning SENSSEED Temperatur og Temperatur/relativ fugtighed, manuel konfigurering Anvendelse SENSSEED må kun anvendes til korn og frø på lager. 1 Temperatur og temperatur/relativ fugtighed, manuel konfigurering.

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen

Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen Vedr.: Skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i klasselokalerne

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere