VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING"

Transkript

1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct. af urenhederne fra ved middel hastighed og i gennemsnit 48 pct. af urenhederne fra ved høj hastighed. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MICHAEL HOLM ELSE VILS UDGIVET: 24. JULI 2013 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Der blev ikke fundet forskel på de tre testede kornrenseres evne til at rense urenheder fra. I gennemsnit rensede kornrenserne 61 pct. ± 10 pct. af urenhederne fra, når der blev doseret ca kg korn pr. time igennem kornrenserne. Kornrensernes renseevne faldt til i gennemsnit 48 pct. ± 10 pct., når doseringen blev øget til ca kg korn pr. time. Forskellen i renseevne ved de to gennemløbshastigheder var statistisk sikker. Kornrenserne, der blev testet, var alle soldrensere og de var fra firmaerne: Big Dutchman, Skiold og Øgendahl Maskinfabrik. Deres maksimale kapacitet blev af firmaerne angivet til henholdsvis kg, kg og kg korn pr. time. Der blev udført fire testrensninger pr. kornrenser ved hver af de to doseringshastigheder, og én testrensning bestod af rensning af én storsæk med korn. Kornmængden i storsækkene var i gennemsnit 469 kg. 1

2 Under fyldningen af storsækkene fra kornsilo blev der udtaget repræsentative prøver til en bestemmelse af renhedsprocent på Agrotech s kornlaboratorium på Koldkærgaard. På Agrotech blev prøven først sendt igennem en kørner, hvorefter den blev renset på sold og endelig blev de lette partikler suget fra under soldrensningen. Frarensningsprocenten i prøven blev derved bestemt. Frarensningsprocenten bestemt på de tre kornrensere blev pr. storsæk sat i forhold til frarensningsprocenten bestemt på Agrotech fra hver storsæk. Dette forhold blev sat lig kornrensernes renseevne/effektivitet. I afprøvningen blev fire prøver af kornet testet for toksinindhold (DON) før og efter rensning på Agrotech. Der blev ikke fundet en reduktion af toksinindholdet som følge af rensningen. Der blev ligeledes udtaget seks prøver af hvede til mikrobiologisk analyse før og efter rensning på Agrotech. De mikrobiologiske analyser viste, at indholdet af mikroorganismer var højere i frarens, men ikke væsentligt forskellig i varen før og efter rensning. En statistisk vurdering af data viste, at spredningen på analyserne var stor og at mikrobiologiske analyser derfor ikke er særligt anvendelige i denne sammenhæng. Energiindholdet i det frarensede materiale var i gennemsnit 71 FEsv pr. 100 kg, mens energiindholdet for hvede er 114 FEsv pr. 100 kg i fodermiddeltabellen. Selv om kornrenserne ikke renser alle urenheder fra og der i undersøgelsen ikke blev fundet en reduktion i toksinindholdet, eller en effekt på den mikrobiologiske kvalitet, forventes brugen af kornrenser at nedsætte slidtagen på formalingsmøllen og dermed at være en god investering. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: samt journalnr.: 3663-U Baggrund I de senere år er der opsat mange kornrensere i forbindelse med formaling af korn til foderbrug. Den væsentligste begrundelse for rensning af korn er, at frarensning af sand og småsten giver et mindre slid på formalingsudstyret og på ventiler i vådfoderanlægget. Endvidere vil stålsiloer med omrøring opkoncentrere et højt indhold af urenheder i det nederste korn og der vil derfor ofte være behov for at rense kornet fra disse siloer, når den nederste del af kornet anvendes, da man kan forvente, at grisene vil producere dårligere, når de får foder med et højt indhold af urenheder. Nogle landmænd vælger at rense kornet inden indlægning i stålsiloer, da de opkoncentrerede urenheder i bundlaget vil modvirke en god og ensartet beluftning af kornet i siloen. Det er dog ikke en billig løsning, da det kræver en kornrenser med høj kapacitet, da den skal kunne følge med mejetærskeren. 2

3 I forbindelse med de våde høstår 2010 og 2011 anbefalede mange rådgivere yderligere at rense kornet inden formalingen. I våde høstår vil andelen af avner og halm i det høstede korn ofte være større, og forventningen er, at der vil være flere toksiner og mikroorganismer i denne fraktion. Tilbagemeldingen var, at efter opsætning af kornrenser forløb produktionen ofte bedre og forekomsten af gaspustere og grise med endetarmsudfald blev reduceret. Der er foretaget en undersøgelse af toksinindholdet i kornfraktioner på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, i Flakkebjerg [1]. Her fandt man, at indholdet af Fusarium-toksinerne DON (Vomitoksin) og ZEA (Zeralenon) var 2-5 gange højere i fraktionen, der blev fjernet med luft, end i fraktionen med de rensede kerner. Ud fra dette vil man kunne reducere indholdet af toksiner med op til 10 pct. ved at rense kornet (2 pct. frarens af avner og skaller). Det kan således ikke forventes, at man ved kornrensning kan fjerne et toksinproblem. Der findes flere former for kornrensning: Støvsuger Aspiratør Kørner Soldrenser Stenfælde Støvsuger og aspiratør fjerner de lette partikler (avner, støv og lette kerner) via luftsug eller en luftstrøm modsat kornstrømmen. En kørner bearbejder kornet mod et sold, hvorved avner løsnes og sand og ukrudtsfrø sorteres fra, mens de lette partikler og avner efterfølgende fjernes med luft. Soldrensere kan sortere store partikler fra, fx småsten og halmstrå, på et skumsold, og sand og mindre ukrudtsfrø fra på et sandsold. Stenfælden er den mest simple rensning og fjerner kun større tunge partikler via tyngdekraften. De hyppigst opstillede kornrensere mellem kornlageret og kornmøllen er soldrensere og det er tydeligt, når man ser kornrenserne i drift, at de frasorterer en del urenheder. Men det vides ikke, hvor meget af den samlede mængde urenheder, der fjernes. Formålet med erfaringsundersøgelsen var at undersøge, hvor effektive de hyppigst anvendte kornrensere (soldrensere) på det danske marked er, samt om de anvendte kornrensere alle er lige effektive. Materiale og metode Testen af kornrensere blev udført i firmaet Skiold s testhal i Sæby. Her kunne kornrenserne afprøves under ensartede betingelser, og der kunne anvendes korn fra samme parti til de forskellige kornrensere. 3

4 Der blev afprøvet tre kornrensere, og i nedenstående tabel er kornrensernes tekniske data oplistet. Tabel 1. Data for de testede kornrensere. Fabrikat Big Dutchman Skiold Øgendahl Maskinfabrik Type Tromlerenser Soldrenser Soldrenser RM4 Motor, kw 0,55 0,55 0,18 Kapacitet, kg/time Soldstørrelse Indersold: L:900 mm D:300 mm Ydersold: L:900 mm D:600 mm Oversold: B:570 mm L:1600 mm Undersold:B:570 mm L:1650 mm Oversold: B:430 mm L:730 mm Undersold: B:455 mm L:705 mm Soldåbninger Indersold: 7 x 40 mm (45 o ) Ydersold: 1½ mm x 20 mm Oversold: Ø8 mm Undersold: 1½ mm x 20 mm Oversold: Ø2½ mm Undersold: 8 mm x 8 mm Korn til testen blev leveret fra to landmænd, som havde opbevaret kornet i stålsilo med omrøring. For at udtage kornet blev der kørt med fejesnegl i siloerne, hvilket vil sige, at kornet var fra den nederste del af siloerne. Det var derfor forventningen, at der var et højt indhold af urenheder i kornet. Kornet blev hos den ene landmand (parti 1: hvede) opsækket i storsække direkte i forbindelse med udtagning fra stålsiloen. Kornet hos den anden landmand (parti 2: blandingskorn) blev først læsset på en vogn, hvorefter det blev aftippet under opsækningen. Kornet blev opsækket i 500 kg s storsække og vejet. Der blev anvendt 12 storsække fra hvert parti til testen af kornrensere. Kornet blev ledt igennem Videncenter for Svineproduktions mobile prøveudtager under opsækningen og der blev derved udtaget en prøve på kg fra hver storsæk efter TOS-princippet (Theory Of Sampling). Prøveudtageren kan indstilles til med bestemte tidsintervaller, fx hvert sekund, at tage et tværsnit af den materialestrøm, der løber igennem prøveudtageren. Denne prøve blev indsendt til Agrotech s kornlaboratorium, som rensede prøven efter principperne i den autoriserede renhedsanalyse. Først blev prøven sendt igennem en kørner, hvorefter den blev renset på et sold og endelig blev de lette partikler suget fra under soldrensningen. Mængden af urenheder i prøven blev derved bestemt. De opsækkede storsække blev fordelt imellem de tre kornrensere. Hver kornrenser blev afprøvet ved fire gennemløb på ca kg/time og fire gennemløb på ca kg/time. Gennemløbshastigheden blev reguleret via en frekvensstyret fødesnegl. Der blev anvendt én storsæk til hvert gennemløb og 4

5 mængden af frarens fra kornrenseren blev vejet efter hvert gennemløb. De i alt 24 storsække fra de to partier korn blev fordelt således, at der blev anvendt fire storsække fra hvert parti korn til hver kornrenser, som blev fordelt med to storsække pr. gennemløbshastighed. Da der var stor variation imellem kornets frarensningsprocent indenfor partiet (tabel 2), blev de 12 storsække fra hvert parti fordelt, så de enkelte kornrensere rensede både på korn med en stor mængde urenheder og på korn med en lille mængde urenheder. Andelen af urenheder i kornet, som kornrenserne rensede fra, blev udregnet for hver storsæk og denne frarensningsprocent blev holdt op imod frarensningsprocenten fra den udtagne prøve fra samme storsæk, som blev renset på Agrotech s kornlaboratorium på Koldkærgaard. Dette forhold blev angivet som kornrenserens effektivitet, dvs.: Effektivitet, % = Frarensningsprocent på kornrenseren Frarensningsprocent på Agrotech s kornlaboratorium * 100 % Toksiner Der blev endvidere indsendt en samleprøve pr. kornparti fra de udtagne prøver fra storsækkene til analyse for toksiner på Eurofins Steins Laboratorium A/S. Samleprøverne blev analyseret for DON (Vomitoksin), Zearalenon og Ochratoksin A ved ELISA (antistofbinding). Ud fra disse resultater blev det valgt at undersøge indholdet af DON fra kornparti 2 nærmere henholdsvis før og efter kornrensningen på Agrotech s kornlaboratorium, da toksinindholdet i dette parti var højest. Der blev udvalgt storsække med et indhold på 0,9 2,8 pct. snavs, dvs. at de storsække med et meget lille indhold af urenheder og med et meget højt indhold af urenheder ikke blev medtaget. Der blev lavet en samleprøve fra udtagne prøver fra disse storsække (urenset) og en samleprøve fra de tilsvarende rensede prøver. Samleprøverne blev neddelt til henholdsvis fire analyseprøver af det urensede korn og fire analyseprøver af det rensede korn. Analyserne blev udført på Eurofins Steins Laboratorium A/S og der blev benyttet HPLC (væskekromatografi) som analysemetode. Mikrobiologisk undersøgelse af hvede Til den mikrobiologiske undersøgelse blev der, uafhængigt af ovenstående undersøgelse, udtaget tre hvedeprøver á 25 kg med spyd fra planlager hos en svineproducent og tre andre hvedeprøver blev udtaget under transport fra et lager på en foderstofvirksomhed. Kornet var høstet under den våde høst i De i alt seks prøver á 25 kg blev renset på Agrotech s kornlaboratorium. Før og efter rensning blev der udtaget repræsentative prøver fra hver hvedeprøve. Disse prøver, samt en prøve af det frarensede, blev sendt til laboratoriet på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, til mikrobiologisk analyse for enterobakterier, mælkesyrebakterier, gær, skimmel og Clostridium Perfringens. Der blev lavet dobbeltbestemmelser. Prøver af urenset hvede før rensning blev ligeledes sendt til analyse for Ochratoxin, men da indholdet var under detektionsgrænsen, blev der ikke 5

6 foretaget videre analyser for dette. Frarens blev desuden sendt til analyse for foderenheder på Eurofins Steins Laboratorium A/S. Statistik Data blev analyseret ved MIXED-proceduren i SAS som et faktorforsøg, med de to faktorer kornrenser (med tre niveauer: Big Dutchman, Skiold og Øgendahl Maskinfabrik) og gennemløbshastighed (med to niveauer: middel og høj). Toksinindhold og mikrobiologisk indhold i renset og urenset korn blev analyseret ved MIXED-proceduren i SAS. Resultater og diskussion Renheden af kornet varierede imellem de enkelte storsække. Særligt fra parti 2, som også var det mest snavsede korn, var der stor variation imellem kornets frarensningsprocent i de forskellige storsække. De målte frarensningsprocenter på de udtagne prøver af kornet, der blev renset på Koldkærgaard, fremgår af tabel 2. Tabel 2. Procent frarens i de 24 kornprøver målt på Agrotech, Koldkærgaard. Parti 1 Parti 2 Antal prøver Gns. prøvestørrelse, kg Gns. frarens, kg Gns. frarens, % (min. max., %) 13,964 0,113 0,81 (0,44 1,28) 10,130 0,327 3,20 (0,90 6,72) I figur 1 ses resultatet fra de 24 kornrensninger opdelt på kornrenser og gennemløbshastighed og i tabel 3 er resultaterne angivet som effektivitet i procent af Koldkærgårds målinger. Middel hastighed Høj hastighed Effektivitet, % Effektivitet, % Figur 1. Resultaterne fra de fire testrensninger pr. kornrenser ved de to hastigheder. Kornrenserne er 1: Big Dutchman; 2: Skiold; 3: Øgendahl Maskinfabrik. 6

7 Tabel 3. De gennemsnitlige resultater fra de fire testrensninger pr. kornrenser ved de to hastigheder. Big Dutchman Skiold Øgendahl Maskinfabrik Middel hastighed Antal testrensninger, stk Kg/time Gns. testmængde, kg Gns. rensereffektivitet, % Høj hastighed Antal testrensninger, stk Kg/time Gns. testmængde, kg Gns. rensereffektivitet, % Som det fremgår af figur 1, varierede effektiviteten ved de enkelte testrensninger en del i undersøgelsen fra testrensning til testrensning. Der var ikke statistisk sikker forskel på de tre kornrenseres effektivitet. Derimod var der statistisk sikker forskel (p<0,05) på effektiviteten ved middel hastighed og ved høj hastighed. Kornrensernes gennemsnitlige effektivitet var henholdsvis 61 pct. ± 10 pct. ved middel hastighed og 48 pct. ± 10 pct. ved høj hastighed. Det var forventeligt, at sand og andet tung snavs ville være relativt let at adskille fra kornet, mens avner og skaller ville være vanskeligere at sortere fra i renserne, og at kornet med den største mængde urenheder havde et relativt højt indhold af sand og andet tung snavs. Det var derfor forventeligt, at kornrensernes effektivitet ville være højere på korn med et højt indhold af urenheder, men denne sammenhæng kunne dog ikke genfindes i data, se figur 2. Middel hastighed Høj hastighed Rensereffektivitet, % Pct. frarens (Koldkærgaard) Rensereffektivitet, % Pct. frarens (Koldkærgaard) Figur 2. Renseeffektiviteten målt på de tre kornrensere og sat i forhold til andelen af urenheder i prøven fra storsækken. Der blev således ikke fundet nogen forklaring på den store variation imellem de enkelte gennemløb. Indholdet af DON i korn fra parti 2 før og efter rensning fremgår af tabel 4. 7

8 Tabel 4. Indhold af DON (Vomitoksin) i urenset og renset korn fra parti 2. Før rensning Antal prøver 4 DON, ppb 626 Standardafvigelse 128 Efter rensning I de analyserede prøver blev der fundet et relativt højt indhold af DON. Der var dog nogen variation imellem prøveresultaterne på den neddelte samleprøve. Der var ikke statistisk sikker forskel på de analyserede værdier før og efter rensning, og at det urensede korn har det laveste indhold af toksin må derfor tilskrives analyseusikkerhed. Det var forventet, at det laveste niveau ville findes i det rensede korn, da avner, skaller og mindre kerner var sorteret fra. Ud fra resultaterne fra en tidligere undersøgelse [1] kunne man forvente op til 5 gange højere niveau af DON i den frarensede fraktion, og idet der i gennemsnit var 1,8 pct. frarens i det analyserede korn ville det kunne fjerne cirka 7 pct. af DON indholdet i kornet, hvilket som regneeksempel ville reducere indholdet af DON fra 626 ppb i det urensede korn til 580 ppb i det rensede korn. Det er derfor en forholdsvis ubetydelig andel af toksinerne, man vil kunne forvente at fjerne via kornrensning. Mikrobiologi og energiindhold De seks prøver fra to hvedepartier havde alle en renhedsprocent på 99-99,2, hvilket vil sige, at der blev frarenset 0,8-1 pct. urenheder fra prøverne. Resultaterne af de mikrobiologiske analyser fremgår af tabel 5. Tabel 5. Mikrobiologi i 6 hvedeprøver før og efter rensning, samt i det frarensede materiale (2 analyser pr. prøve). Prøver Hvede før rensning Hvede efter rensning Frarens (0,8-1 pct.) Log CFU/g Gns. Stdafv* Gns. Stdafv* Gns. Stdafv* Mælkesyrebakterier <4,29 (3/6) <4,41 (3/6) 6,02 1,43 Gær <4,47 (3/6) <4,32 (3/6) 5,58 1,62 Enterobakterier a 5,47 0,52 5,24 0,59 6,96 0,37 Skimmel b 4,24 0,35 4,32 0,30 5,77 0,34 Cl. Perfringens <2,75 (4/6) <1,21 (3/6) 3,00 0,39 *) Tal i parentes angiver, hvor stor en andel af prøverne, der var under detektionsgrænsen i de mikrobiologiske analyser. Detektionsgrænsen for gær, skimmel og enterobakterier var 3 log CFU/g og for Cl. Perfringens 2 log CFU/g. For eksempel betyder (1/6), at 1 ud af 6 prøver lå under detektionsgrænsen. I tilfælde, hvor prøveresultater har været under detektionsgrænsen, er detektionsgrænsen indregnet i gennemsnittet og resultatet angivet med <, dvs. at resultatet har været lavere end det angivne tal. I disse tilfælde er der ikke angivet standardafvigelse. a) Mindste sikre forskel i enterobakterier er 0,60 log CFU/g. b) Mindste sikre forskel i skimmel er 0,47 log CFU/g. 8

9 Mikrobiologiske analyser af de seks kornprøver viste, at indholdet af mikroorganismer var højere i frarens, men ikke væsentligt forskellig i varen før og efter rensning. En statistisk vurdering af data viste, at spredningen på analyserne er stor og at der fx. for enterobakterier enten skal være en større forskel eller et større antal analyser (>50 stk.) for at kunne udtale sig statistisk sikkert, om der er forskel mellem før og efter. Mikrobiologiske analyser er derfor ikke særligt anvendelige i denne sammenhæng. Energiindholdet i det frarensede materiale var i gennemsnit 71 FEsv pr. 100 kg, mens det i hvede er ca. 113 FEsv pr. 100 kg. Delanalyserne fremgår af appendiks 1. Konklusion Afprøvningen viste, at der ikke var forskel på de tre testede kornrenseres effektivitet. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct. ± 10 pct. af kornets urenheder fra ved middel gennemløbshastighed (ca kg/time), mens de kun i gennemsnit rensede 48 pct. ± 10 pct. af kornets urenheder fra ved høj gennemløbshastighed (5.000 kg/time). En kornrenser foran en slagle- eller skivemølle (22 kw motor) i en svineproduktion vil have en gennemløbshastighed på kg/time, afhængig af kornart og vandprocent i kornet [2]. Derfor vil kornrensernes effektivitet i praksis forventes at kunne sammenlignes med resultatet ved middel hastighed. Uagtet, at kornrensere ikke er 100 pct. effektive, ændrer det ikke på anbefalingen, at kornrensere vil kunne forlænge levetiden på formalingsudstyrets sliddele og på vådfoderventilernes levetid. Endvidere vil der, inden et slid eller hul i et sold er konstateret, være produceret en del foder med grovere foder, samt evt. hele eller halve kerner, hvilket vil medføre en dårligere foderudnyttelse. Ud fra en teoretisk beregning og de udførte toksinanalyser på henholdsvis urenset og renset korn kan det ikke forventes, at kornrensning vil reducere et kornpartis indhold af toksin betydeligt. Reduktionen vil sandsynligvis være under 10 pct. Mikrobiologiske analyser af seks kornprøver viste, at indholdet af mikroorganismer var højere i frarens, men ikke væsentligt forskellig i varen før og efter rensning. En statistisk vurdering af data viste, at spredningen på analyserne er stor og at mikrobiologiske analyser derfor ikke er særligt anvendelige i denne sammenhæng. Energiindholdet i det frarensede materiale var i gennemsnit 71 FEsv pr. 100 kg, mens det i hvede er ca. 113 FEsv pr. 100 kg. 9

10 Referencer [1] Det jordbrugsvidenskabelige fakultet, Flakkebjerg, Århus Universitet. Oprensning af hvedepartier med toksinindhold. p [2] Holm, M. og K. Mortensen, Formaling af korn. Erfaring nr Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer. Deltagere Tekniker: Jens Ove Hansen, JOH Consult. Tommy Nielsen, Videncenter for Svineproduktion. Afprøvning nr.: 1186 //NJK// 10

11 Appendiks 1 Analyseresultater af frarens fra hvede renset på Agrotech. Gennemsnit af 6 prøver. Gennemsnit af 6 prøver C.V., pct. Vand, pct. 11,7 4,9 Råprotein, pct. 10,9 10,2 Råfedt, pct. 2,3 7,2 Råaske, pct. 12,8 67,6 EFOS, pct. 69,7 2,0 EFOSi, pct. 65,0 3,9 FEsv pr. 100 kg 70,9 12,3 FEso pr. 100 kg 74,1 11,7 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Argumenter for og imod egen opbevaring af foderkorn?

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: FORMALING AF KORN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 2 En test af formalingsmøller viste, at alle møller kunne formale byg og hvede fint og at der var små forskelle

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

2. Kornrensning. Forrenser

2. Kornrensning. Forrenser 2. Kornrensning Økologisk korn indeholder ofte en del urenheder i form af ukrudtsfrø og grønne plantedele. Disse urenheder i kornet fremmer varmedannelse og svampevækst. Urenheder er endvidere med til

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010

Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Formål Formålet med kampagnen er at give erhvervet en indikation på indholdet af DON (deoxynivalenol) og

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

DANSKDYRKET KERNEMAJS TIL SVINEFODER: LAGRINGS- OG HÅNDTERINGSMETODER SAMT FODERVÆRDI OG FODERKVALITET AF VÅDKONSERVERET MAJS

DANSKDYRKET KERNEMAJS TIL SVINEFODER: LAGRINGS- OG HÅNDTERINGSMETODER SAMT FODERVÆRDI OG FODERKVALITET AF VÅDKONSERVERET MAJS Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development DANSKDYRKET KERNEMAJS TIL SVINEFODER: LAGRINGS- OG HÅNDTERINGSMETODER SAMT FODERVÆRDI OG FODERKVALITET AF VÅDKONSERVERET MAJS ERFARING NR.

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder

12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder Grupper Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe Jens Korneliussen Jes Callesen Esben Skøtt Laue Skau Birgitte Mia Bendixen Niels Chr. Dørken Tommy Nielsen Henning Bang Steen S. Christensen Gorm Jessen Anders Christensen

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Erfaringer fra hjemmeblandermanagement

Erfaringer fra hjemmeblandermanagement Emner Hjemmeblandermanagement - kort Hjemmeblanderens udbytte Erfaringer fra hjemmeblandermanagement (38) Delresultater fra demoprojektet, eksempler Forbedret bygholmsigte Demonstration af funktionen silokontrol

Læs mere

12-12-2014. Hvor er vi nået til i projektet. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Rådgivertjekliste = kvalitetssikring:

12-12-2014. Hvor er vi nået til i projektet. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Rådgivertjekliste = kvalitetssikring: Velkommen til hjemmeblandermanagement Hvor er vi nået til i projektet / kontrakt(+elv), Videre forløb? Handlingsplaner omfatter Stalden med fokus på fodring og produktionsresultater Optimeringer med fokus

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN

Læs mere

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Skema til kontrol af sigteprofil

Skema til kontrol af sigteprofil Skema til kontrol af sigteprofil Bygholm 2 sigten - Slagtesvin og smågrise Formalingsgraden kontrolleres hver 14. dag 1. Udtag en kornprøve af hver kornart og lad den køle inden sigtning 2. Sæt låget i

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Påstande Foto: Øgendahl Maskinfabrik Fordele ved hjemmeblanding Billigere foder Frisk foder

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Fermentering af formalet majs kan forløbe spontant ved temperaturer på 5 og 12 C svarende til døgntemperaturer i Danmark i oktober/november.

Fermentering af formalet majs kan forløbe spontant ved temperaturer på 5 og 12 C svarende til døgntemperaturer i Danmark i oktober/november. ERFARING NR. 1010 Fermentering af formalet majs kan forløbe spontant ved temperaturer på 5 og 12 C svarende til døgntemperaturer i Danmark i oktober/november. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest

Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Status af Jens J. Høy og Peter Mejnertsen,

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Fodersæson 2011/2012

Fodersæson 2011/2012 Fodersæson 2011/2012 Hvilke udfordringer har vi i år??? Svinerådgiver Gitte Hansen 21630397 Udfordringer Håndtering af korn på lager Kornanalyser Indtastninger Formalingsgrad kontra mavesår Kontrolvejninger

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Kernemajs i praksis Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Indhold Mulige udbytter i kernemajs i Danmark Ensilering

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Sikring af kvaliteten på kornlageret

Sikring af kvaliteten på kornlageret Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland

Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Else Vils, seniorkonsulent Videncenter for Svineproduktion og Jacob Eriksen, svineproducent, Brædstrup

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Bilag I Produkter med skærpet risikoprofil; kokos-, bomuld-, palmekager, rismel/skaller (såvel økologisk som konventionelt), og økologiske majs

Bilag I Produkter med skærpet risikoprofil; kokos-, bomuld-, palmekager, rismel/skaller (såvel økologisk som konventionelt), og økologiske majs Bilag I Produkter med skærpet risikoprofil; kokos-, bomuld-, palmekager, rismel/skaller (såvel økologisk som konventionelt), og økologiske majs Risikoprofil Ovenstående produkter udgør en specifik risiko

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Fra vådfodertank til krybbe

Fra vådfodertank til krybbe Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring

Læs mere

DANSKPRODUCEREDE RÅVARER OG BIPRODUKTER TIL VÅDFODER

DANSKPRODUCEREDE RÅVARER OG BIPRODUKTER TIL VÅDFODER DANSKPRODUCEREDE RÅVARER OG BIPRODUKTER TIL VÅDFODER ERFARING NR. 151 Data for næringsstofindhold, mikrobiologisk kvalitet og fermenteringsegenskaber for udvalgte danskproducerede råvarer og biprodukter

Læs mere

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Erik Bach Stisen, Krarup Nygaard Anni Øyan Pedersen, Innovation Foredrag nr. 25, Herning 25. oktober 2016 KRARUP NYGAARD DISPOSITION Fodringsanlægget hos Erik Vådfoderhygiejne

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

HÅNDTERING AF ENSILERET KERNEMAJS I TØRFODER

HÅNDTERING AF ENSILERET KERNEMAJS I TØRFODER Støttet af: European Agricultural Fund for Rural Development. HÅNDTERING AF ENSILERET KERNEMAJS I TØRFODER ERFARING NR. 1319 Erfaringer fra én besætning tyder på, at 20 % meget våd, ensileret kernemajs

Læs mere

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere