DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Arne Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om drivhusgasser DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 30. maj 2012 Direkte tlf.: susanne.elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: Reference: sel Side 1/1 På vegne af Natur- og Landbrugskommissionen har Fødevareministeriets departement den 10. maj 2012 fremsendt en bestilling til DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på et notat om drivhusgasser med frist 30. maj. Notatet skal indgå som bidrag til kommissionens statusredegørelse, som er afrapportering af første fase af dens arbejde. Det vedhæftede notat er udarbejdet af professor Jørgen E. Olesen og sektionsleder John E. Hermansen, begge Institut for Agroøkologi, samt seniorforsker Steen Gyldenkærne og akademisk medarbejder Rikke Albrektsen, begge institut for Miljøvidenskab, AU. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax: djf@agrsci.dk
2 30. maj 2012 Notat vedrørende udledningen af drivhusgasser samt opgørelsesmetoder for sektorerne landbrug og arealanvendelse Jørgen E. Olesen og John E. Hermansen, Institut for Agroøkologi Steen Gyldenkærne og Rikke Albrektsen, Institut for Miljøvidenskab På vegne af Natur- og Landbrugskommissionen har Fødevareministeriets departement den 10. maj 2012 fremsendt en bestilling til DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på et notat om drivhusgasser med frist 30. maj. Notatet skal indgå som bidrag til kommissionens statusredegørelse, som er afrapportering af første fase af dens arbejde. 1. Indledning Danmark er kendetegnet ved en meget intensiv landbrugsproduktion og en betydelig eksport af landbrugsprodukter. Dansk landbrug er således en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser i form af metan (CH 4 - især fra kvæg og husdyrgødning), lattergas (N 2O - især fra kvælstof i handelsog husdyrgødning), og kuldioxid (CO 2 - som enten kan gemmes i organisk materiale (sinks) eller udledes ved nedbrydning af organisk materiale (sources) samt ved forbrænding af fossil energi). I den nationale opgørelse medgår brug af fossil energi dog ikke under landbrugssektorens emissioner. Landbrugsproduktionen medfører primært udledning af drivhusgasserne metan, lattergas og kuldioxid. Landbrugets største bidrag til drivhusgasudledningen kommer fra metan og lattergas, bl.a. fordi disse drivhusgasser har hhv. 23 og 296 gange kraftigere drivhuseffekt end kuldioxid. Denne effekt er beregnet for en 100-årig periode, da de forskellige drivhusgasser har forskellig levetid i atmosfæren. For at lette sammenligningen af udledningen af alle typer drivhusgasser, omregner man mængden af andre drivhusgasser til den mængde af CO 2, som over 100 år ville give samme drivhuseffekt den såkaldte CO 2-ækvivalent. Der er en lang række kilder til drivhusgasser i landbruget, hvoraf de væsentligste er metan fra husdyrenes fordøjelse samt lattergas fra gødningsanvendelse og fra tab af kvælstof ved udvaskning og gennem ammoniakfordampning. Metan dannes ved nedbrydning af organisk stof under helt iltfrie forhold, som man bl.a. finder i dyrs fordøjelsessystem og i permanent vandmættede miljøer, fx i rismarker. Drøvtyggeres fordøjelse er den største enkeltkilde til metan i dansk landbrug. I gyllelagre er der også gode betingelser for metanproduktion, afhængigt af gyllens sammensætning og af temperaturen i lageret. Retablering af vådområder kan øge udledningen af metan, fordi den øgede vandstand fremmer dannelse af metan. Udledningerne af metan kan reduceres noget ved at optimere fodringen af kvæg, men især har avl efter mere højtydende køer haft en god virkning, fordi der skal færre dyr til at producere samme mængde mælk og kød. Metan fra rismarker kan reduceres betydeligt ved at oversvømme rismarkerne i kortere perioder, og metan fra gylle reduceres effektivt ved at behandle gyllen i et biogasanlæg eller ved at forsure gyllen med fx svovlsyre. Lattergas dannes primært som mellemprodukt i det bakterielle kvælstofkredsløb i jorden. Det kan 1
3 ske ved omdannelse af ammonium til nitrat (såkaldt nitrifikation) og ved omdannelse af nitrat til frit kvælstof (såkaldt denitrifikation). Processerne i kvælstofkredsløbet påvirkes af en række forhold i jorden, bl.a. tilgængeligheden af ilt og organisk stof samt jordens ph-værdi og vandindhold. Udledninger af lattergas forekommer især fra jord og gødningslagre. Desuden dannes der lattergas fra det kvælstof, som i landbruget tabes ved ammoniakfordampning og ved nitratudvaskning, når disse puljer omsættes i andre økosystemer. Udledningen af lattergas kan reduceres ved at mindske anvendelsen af kvælstofgødninger og ved at reducere kvælstoftabet ved ammoniakfordampning og nitratudvaskning. Især resulterer en forøget kvælstofudnyttelse i en reduktion i udledningen af lattergas. Dette opnås bedst ved at tildele de rette mængder gødning på de rigtige tidspunkter. Mængden af kulstof i landbruget udgøres primært af jordens organiske stof. Kulstofindholdet i landbrugsjord kan især øges gennem tilførslen af afgrøderester og husdyrgødning. Desuden spiller dræning og jordbearbejdningens intensitet en rolle for kulstoflagringen. Stigningen i jordens kulstoflager er særlig stor under græsmarker, og en del af kulstoflagringen sker under pløjelaget. Retablering af vådområder på organiske jorde vil være særligt effektivt til at øge kulstoflagringen, da nedbrydningen af organisk stof vil standse i disse humusholdige jorde, når jorden igen sættes under vand. Regeringen har indgået en energiaftale med oppositionen, som leverer en samlet reduktion på 35 % i Herefter udestår en manko i 2020 på 3,5 mio. ton CO 2-ækv for at lukke hullet op til Regeringens målsætning om en samlet 40 % reduktion af de samlede drivhusgasudledninger i 2020 i forhold til Det betyder, at der formentlig skal findes betydelige reduktioner på det ikkekvoteomfattede område, herunder landbrugssektoren. I forhold til de nationale målsætninger for reduktion af udledninger af drivhusgasser er det kun de udledninger, der finder sted inden for landets grænser, som kan medregnes til den nationale reduktionsforpligtigelse. FN s Klimakonvention (UNFCCC) og EU s byrdefordeling på drivhusgasområdet fordeler reduktionsforpligtelserne i forhold de rent nationale udledninger, og her indgår ikke de udledninger, der er knyttet til import og eksport af produkter. Der er under Klimakonventionen udviklet en række metoder til opgørelse af drivhusgasemissioner fra landbruget. Disse metoder har forskellige grader af kompleksitet (tier s), hvor tier 1 er den simplest mulige metode, der ofte ikke tager hensyn til nationale eller regionale forhold, og tier 2 (eller 3) er mere komplicerede metoder, som giver mulighed for i højere grad at medregne nationale og regionale karakteristika. For at kunne anvende nationalt tilpassede metoder kræves dokumentation for, at sådanne metoder giver mere retvisende estimater end standardmetoderne, og dette afgøres ved granskning af de nationale opgørelser, som gennemføres under Klimakonventionen. Danmark gør i stor grad brug af tier-2 metoder. Da den danske landbrugs- og fødevaresektor i høj grad er integreret i den internationale økonomi kan udsving i produktions omfang som følge af markedsforhold have betydelige konsekvenser for størrelsen af udledningerne fra dansk landbrug. Da effekterne af udledninger af drivhusgasser er globale, er det de samlede globale udledninger, der er afgørende for konsekvenserne. For fødevaresektoren er de afgørende faktorer derfor det samlede (globale) forbrug af fødevarer samt den drivhusgasbelastning, der er knyttet til produktion og distribution af en bestemt type fødevarer. For at kunne opgøre udledningerne fra bestemte typer fødevarer produceret under givne forhold anvendes livscyklusvurderinger (LCA), som inddrager udledningerne fra alle kæder i produktions- og distributionsprocesserne. 2
4 2. Opgørelsesmetoder De nationale opgørelser af drivhusgasemissioner skal ske ud fra guidelines udarbejdet af FN s Klimapanel (IPCC). De årlige opgørelser udarbejdes af DCE og afleveres til FN under Klimakonventionen. Denne opgørelse skal være så retvisende som muligt. Herudover skal der udarbejdes et regnskab under Kyoto-aftalen. Kyoto-regnskabet bygger på de samme principper som opgørelsen under Klimakonventionen men er alligevel forskellige. Kyoto-regnskabet viser reduktionen i drivhusgasudledningerne siden 1990 ud fra de opgørelsesprincipper, der er aftalt i Kyoto-aftalen. Forskellene udgøres især af, hvorvidt man kan indregne emissionerne fra ændringer i arealanvendelse i reduktionsforpligtigelsen. Opgørelserne revideres årligt af FNs Expert Review Team (ERT). Opgørelserne kan laves på tre forskellige Tier niveauer : Tier 1, Tier 2 og Tier 3. Tier 1 emissionsfaktorer er generelle estimater, som dækker større områder. Tier 1 emissionsfaktorer må kun anvendes for kilder, der er meget små. For større kilder skal Tier 2 niveauet anvendes. I dette inddrages landespecifikke forhold. Tier 3 er ofte avancerede modeller, som er meget lande- og områdespecifikke. I forbindelse med opgørelserne skal der foretages en Key Source (KS) analyse. For alle drivhusgaskilder, der tilsammen udgør 95 % af et lands samlede udledninger, skal der anvendes mindst Tier 2. I det danske regnskab anvendes næsten udelukkende Tier 2 og Tier 3 med undtagelse af meget marginelle områder. Den høje anvendelse af Tier 2 og Tier 3 skyldes, at Danmark har et meget sikkert nationalt datagrundlag, bl.a. som følge af de høje og frit tilgængelige registreringskrav i dansk landbrug (normtal for kvælstofudskillelse, gødningsregnskaber, staldtypefordelinger på ejendomsniveau, dyrkningsoplysninger, N koncentrationsmålinger i vandløb, osv.). De nuværende opgørelser udarbejdes efter guidelines udarbejdet i 1996 (revised 1996 GL) samt 2000 (GPG 2000). IPCC udgav en ny guideline (IPCC 2006) på baggrund af ny viden som især på landbrugsområdet ændrer i de anvendte emissionsfaktorer. En implementering af denne nye viden i de nationale opgørelser kan ikke ske før disse er godkendt af UNFCCC, hvilket tidligst kommer til at ske i På landbrugsområdet betyder de nye guidelines generelt at: Metan emission fra fordøjelsesprocessen har været underestimeret med ca. 8 % Lattergas fra udbragt husdyr- og handelsgødning er overestimeret med ca. 20 % Lattergas fra udvasket kvælstof er overestimeret med ca. 65 % Lattergas fra kvælstoffiksering hos bælgplanter har tidligere indgået med en emissionsfaktor på 1,25 % af fikseret kvælstof, men ny viden tyder på, at der ikke er væsentlig lattergasemission forbundet med fikseret kvælstof, og derfor regnes der ikke med dette længere Samlet set vil en overgang til de nye guidelines reducere det absolutte niveau for drivhusgasemissionen fra landbrugssektoren med % for hele tidsperioden 1990 til Den p.t. største udfordring i drivhusgasopgørelsen kan opdeles i to hovedområder: Usikkerhed på de anvendte emissionsfaktorer afhængig af bl.a. jordtype og dyrkningsform. Usikkerhed på emissionsopgørelsen som følge af effekterne af ny teknologi. Implementering af IPCC 2006 guidelines vil mindske usikkerhederne. Herudover anbefales det under danske forhold at vurdere, om de generelle emissionsfaktorer er gældende med den nuværende håndtering af husdyrgødning, om de generelle emissionsfaktorer også gælder for de lette 3
5 Gg CO 2 -ækv. danske landbrugsjorde, effekten af ændrede lagringsforhold for husdyrgødning, der behandles i biogasanlæg, effekten af luftrensning, forsuring og nye udbringningsteknologier. 3. Udvikling i udledninger fra dansk landbrug I 2010 udgjorde emissionen fra landbrug (kun metan og lattergas) 16 % af den totale danske udledning af drivhusgasser. Emissioner fra arealanvendelse er opgjort separat. I figur 1 ses emissionerne opgjort i CO 2-ækvivalenter fra landbrug for årene 1990 til Omregningsfaktoren for metan og lattergas til CO 2-ækv. er i den nationale opgørelse henholdsvis 21 og Metan + Lattergas - Markafbranding Metan - Husdyrgødning Lattergas - Landbrugsjord Metan - Fordøjelse Lattergas - Husdyrgødning Figur 1. Emissioner af drivhusgasserne metan og lattergas fra dansk landbrug i perioden 1990 til 2010 (Nielsen et al., 2012). Emission af lattergas fra landbrugsjord stammer fra en række kilder, hvor emissionen fra udvaskning, handelsgødning og husdyrgødning udbragt på marker er de største grupper. Emissionerne fra landbrug er faldet fra 12,5 mil. tons CO 2-ækv. i 1990 til 9,5 mil. tons i 2010, svarende til en reduktion på 24 %. Lattergas vejer tungest i udledningerne af drivhusgas fra landbruget og udgjorde i % af udledningerne opgjort i CO 2-ækv. Reduktionen i landbrugets udledninger skyldes hovedsageligt reduktion i lattergas emissionen, mens metan emissionerne er næsten uændrede gennem årene. Drivhusgasemissionen fra husdyrholdet afhænger af antallet, fodringen og hvilke gødningssystemer, der anvendes. Siden 1990 er antallet af kvæg faldet med 30 %, mens antallet af svin er steget med 39 %. Fjerkræproduktionen er steget med 15 %. I perioden er der herudover sket store ændringer i, hvordan husdyrgødningen håndteres. I 1990 blev 27 % håndteret som fast gødning (gødning afsat på græs indgår ikke), mens dette i 2010 var reduceret til 18 % (målt i kg N). 4
6 3.1 Metan Emission af metan kommer hovedsageligt fra dyrenes fordøjelse og fra gødning. Samlet set er der sket et lille fald i emissionen af metan i perioden I 2010 udgjorde emissionerne fra fordøjelse 30 % af landbrugets drivhusgas emissioner. Metan fra fordøjelse bliver dannet i stor udstrækning hos drøvtyggere, og i 2010 udgjorde emissionen fra kvæg 85 % af emissionen af metan fra fordøjelse, mens emissionen fra svin udgjorde 10 %. I årene fra 1990 til 2010 er emissionen af metan fra fordøjelse faldet fra 155 Gg metan til 131 Gg, og dette skyldes hovedsageligt fald i antallet af kvæg. I samme periode er svineproduktionen steget kraftigt, men dette har kun en mindre indflydelse på den samlede emission fra fordøjelse. Emissionen af metan fra husdyrgødning er, i modsætning til emissionen fra fordøjelse, steget i perioden fra 47 Gg metan til 61 Gg. Metan dannes kun under iltfattige forhold (anaerobt), som findes i gylle. Stigningen i metanudledningerne fra gødningen skyldes flere faktorer. Kvægbestanden er faldet, men kombineret med, at en malkeko producerer mere gødning pga. en stigning i mælkeproduktionen per ko, er mængden per ko steget pga. stigende gødningsproduktion. En stærkt stigende svineproduktion har øget emissionen, men effektivitetsstigningen i svineproduktionen har reduceret emissionen per produceret gris. Herudover er der i perioden sket en omlægning af strøelsesbaserede staldsystemer til gyllebaserede gødningssystemer, som giver mere metan. Omlægningen reducerer dog lattergasdannelsen, som er større fra de strøelsesbaserede systemer (fast gødning og dybstrøelse) end fra de gyllebaserede (iltfrie forhold). 3.2 Lattergas Lattergas stammer primært fra en mikrobiel omsætning af kvælstof i jord og husdyrgødning. Størstedelen af emissionen af lattergas kommer fra kvælstof, som tilføres landbrugsjorden enten i form af husdyrgødning eller som handelsgødning. En mindre del kommer fra den mikrobielle omsætning i lagret husdyrgødning, inden denne udbringes på marken og er som nævnt ovenfor størst fra strøelsesbaserede systemer. Alle steder, hvor kvælstof omsættes og der er ilt tilstede, vil der opstå en dannelse af lattergas. I emissionsopgørelserne opdeles den i en række kilder: Handelsgødning, Husdyrgødning udbragt på mark, Udvasket kvælstof, Afgrøderester, Atmosfærisk deposition, N- fiksering, Græssende dyr, Nedbrydning af organiske planterester i organiske jorde samt slam udbragt på marker. De største kilder i emissionsopgørelsen er udvaskning, handelsgødning og husdyrgødning udbragt på marker. Da kvælstoffet cirkulerer i naturen, vil en reduktion i kvælstofmængden ét sted have effekt på lattergasemissionen på mange forskellige delområder. Emissionen af lattergas er reduceret med 35 % i perioden , og det skyldes reduktion af stort set alle kilder, men især reduktionen i forbruget af handelsgødningen som følge af, at vandmiljøplanerne og krav om en øget udnyttelse kvælstoffet i husdyrgødning har reduceret lattergasemissionen. 3.3 Arealanvendelse Emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelsen omfatter primært CO 2 og i meget begrænset omfang N 2O og CH 4, som kan relateres til arealanvendelsen. I afrapporteringssammenhænge under Klimakonventionen (UNFCCC) opdeles arealanvendelsen i seks hovedklasser: skov, landbrugsarealer i omdrift, vedvarende græs, vådområder (fuldt vanddækket og delvis vanddækket, 5
7 dvs. søer og moselignende områder), byer og infrastrukturer samt Øvrig land. Øvrig land har ingen større ændringer i kulstofmængderne. Arealfordelingen på de seks hovedkategorier ses i tabel 1. Tabel 1. Arealanvendelse og ændringer i disse fra 1990 til Ændringer er anført som afvigelser fra diagonalen. Tallene er angivet i ha (Nielsen et al., 2012). 1990\2010 Skov Landbrug Græs Vådområder Byer Øvrig Sum (1990) Skov Landbrug Vedv. Græs Vådområder Byer Øvrig land , Sum (2010) Procent Som det fremgår af tabel 1 er der afrapporteret en stigning i skovarealet på ca ha siden 1990, mens landbrugsarealet er noteret for et fald på ha. Det skal her gøres opmærksom på, at landbrugsarealet og de andre arealopgivelser ikke er sammenfaldende med opgørelserne fra Danmarks Statistik af metodemæssige årsager. I tabel 2 er angivet de opgjorte emissioner for de respektive områder. I opgørelsen skal alle ændringer i kulstofmængder indgå. Dette omfatter levende og dødt biomasse for alle plantearter samt ændringer i jorden. Herudover indgår CO 2 emissioner fra kalkning, da kalken afgiver CO 2 i jorden. For skovene har der frem til 2005 har været en lille binding/lille tab af CO 2. Efter 2005 viser opgørelserne, at der sker en stor binding. Opgørelserne inkluderer den foretagne skovrejsning. For landbrugsarealer er der en konstant emission af CO 2. Dette kan primært henføres til dyrkning af de organiske jorde. Reduktionen i emissionen siden 1990 skyldes dels: Ændrede dyrkningsmetoder, hvor ophøret af halmafbrændingen i 1990 har medført en øget indarbejdning af organisk materiale i jorden Øget krav om efterafgrøder, som indarbejdes i jorden Et reduceret kalkforbrug En stadig stigende mængde biomasse i de levende hegn Udtagning af organiske jorde til anden anvendelse (vedvarende græs med en heraf mindre emission og vådområder) At de organiske jorde i Danmark er meget tynde. I forbindelse med en ny kortlægning af de organiske jorde i er det konstateret, at arealet med jorde >20% organisk stof, der i 1975 var ha, er faldet til ha i Indenfor landbrugsarealerne (cropland og grassland) er det opgjort, at der ca ha, som kan klassificeres som JB 11 (>10% organisk stof) i
8 Vådområder omfatter etablerede vådområder samt arealer, hvor der høstes spagnum. Vådområder er opgjort som summen af den binding, som sker i nyetablerede vådområder samt emissionerne fra spagnum, som opgraves i Danmark. Importeret spagnum indgår ikke i den danske opgørelse. Tabel 2. Emissioner (Gg CO 2) fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse, Negative tal angiver en binding mens positive tal angiver en udledning (Nielsen et al., 2012) Skov Landbrug Vedv. Græs Vådområder Byer Øvrig land Sum Danmark har under Kyoto-aftalen forpligtiget sig til at reducere drivhusgasudledningen med 21 % i perioden 2008 til 2012 i forhold til Reduktionsforpligtigelsen opgøres som fem gange udledningen i 1990*0,21. I henhold til Kyoto-protokollens artikel 3.3 skal al skovrejsning efter 1990 indgå i opgørelsen samt emissioner, som skyldes afskovning i årene Herudover har Danmark frivilligt tilvalgt ændringer i kulstofbalancen i skove, i landbruget og i vedvarende græsarealer, så disse tre elementer skal derfor indgå i reduktionsforpligtigelsen. Bidraget fra gamle skove opgøres direkte som bindingen/emission for de enkelte af årene Inden for dette område er der et loft (CAP) på hvor meget, der kan indregnes. Det danske loft er 0,18 mio. ton CO 2 per år for hvert af de 5 år. For gammel skov betyder det, at meget af den store binding for skove ikke vil bidrage til reduktionsforpligtigelsen, da der maksimalt kun kan indgå 5*0,18 mio. tons CO 2 = 0,916 mio. tons CO 2. For landbrugsarealer og vedvarende græs opgøres bidraget som forskellen mellem udledningen i 1990 og i forpligtigelsesperioden (net-net-princippet). For landbrugsjorde er der for perioden opgjort en binding på 4,600 mio. tons CO 2, mens bindingen fra vedvarende græs kun var 0,093 mio. tons CO 2. De arealer, som indgår i Kyoto-regnskabet, er ikke helt de samme, som indgår i opgørelsen til Klimakonventionen. Det skyldes, at arealer, som siden 1990 er overgået fra f.eks. landbrugsarealer til by eller andre kategorier, i al fremtid skal indgå i første og kommende reduktionsforpligtigelser. 4. Fremskrivning af udledninger af drivhusgasser I den seneste fremskrivning for perioden (Nielsen et al., 2011), estimeres det, at udledningen af drivhusgasser fra landbrug reduceres med ca. 8 % fra 2009 til 2020 og yderligere 1 % fra 2020 til Fremskrivningen for metan og lattergas er vist i tabel 2. I estimeringen af fremskrivningen er inkluderet følgende tiltag: Det forventes, at der implementeres ammoniakreducerende tiltag i et stort antal stalde, da der er krav om reduceret ammoniakudledning ved anlæggelse af nye og ombygning af gamle stalde. Regulering af ammoniak-udledningen påvirker udledningen af lattergas. En øget mængde husdyrgødningen forventes at blive afgasset i biogasanlæg, hvilket vil reducere udledningen fra lagret husdyrgødning 7
9 Etablering af randzoner omkring vandløb og åer vil mindske handelsgødningsforbruget samt reducere udvaskningen Det forventes, at landbrugsarealet reduceres, hvilket medfører et mindre handelsgødningsforbrug og dermed en lavere lattergasudledning. Et lavere forbrug af handelsgødning medfører samtidig en mindre udledning af lattergas fra udvaskning For husdyr forventes det, at antallet af malkekøer falder frem til 2013 for at kunne overholde mælkekvoterne. Fra 2014 og frem holdes antallet af malkekøer konstant, men med en forøget effektivitet og dermed en øget mælkeproduktion For svin forventes antallet af søer at være stabilt, men med en øget effektivitet og dermed en øget produktion af smågrise og slagtesvin Der forventes også ændring i staldtyper, såsom en udfasning af dybstrøelsesstalde til malkekøer og udfasning af stalde med fuldspaltegulve til svin. For arealanvendelse forventes det, at CO 2-bindingen i nye skove som følge af skovrejsningen vil være nogenlunde konstant de kommende år med et niveau på ca. 0,7 mio. tons CO 2 per år. Afskovningen forventes at ligge på ca. 0,07 mio. tons CO 2 per år. For gammel skov forventes den nuværende stigning at aftage, således at gamle skove fremover vil være i en nogenlunde ligevægt. Fremadrettet forventes et fortsat tab af landbrugsjord til anden anvendelse. Dette medfører, at der sker et tab i levende biomasse. Det forventes, at tabet fra især de mineralske landbrugsjorde stiger. Denne stigning skyldes flere faktorer, herunder forventninger om et varmere klima, som øger nedbrydningen af organisk materiale i jorden, udtagning af landbrugsjord til arealer, som ikke bidrager til kulstofopbygningen i jord, øget udtagning af halm til andre formål i stedet for indarbejdelse i jorden og mindre mængde husdyrgødning, som nu anvendes i biogasanlæg. Der er knyttet en betydelig usikkerhed til emissionen fra landbrugsjorde, fordi der i landbrugsjorden findes store mængder kulstof. Den opgjorte ændring per år udgør kun en lille mængde heraf, hvorfor små justeringer i forudsætningerne for de bagvedliggende modelberegninger kan påvirke beregningerne betydeligt. Tabel 3 viser udledningerne af metan og lattergas fra landbruget samt udledninger knyttet til landbrugets andel af LULUCF i 2009 og Det ses at udledningerne forventes at være faldende for metan og lattergas, men stigende for LULUCF. Tallene i tabel 2 for 2009 afviger lidt fra Nielsen et al. (2012) som følge af at en ny kortlægning af de organiske jorde er inddraget i opgørelsen og fremskrivningen i Nielsen et al. (2011), hvilket har påvirket estimaterne for lattergas og LULUCF. Tabel 3. Fremskrivning af udledninger af drivhusgasser fra forskellige kilder i landbruget (mio. ton CO 2-ækv/år) for 2009 til 2020 (Nielsen et al., 2011) Ændring Ændring (%) Metan 4,09 3,88-0,27-7 Lattergas 5,52 5,22-0,47-9 LULUCF 1,36 2,30 0,94 70 I alt 10,97 11,17 0,20 2 Af tabel 3 fremgår en forventet reduktion i metan og lattergasudledningerne på i alt 0,74 mio. CO 2- ækv/år over perioden 2009 til 2020, hvilket svarer til en reduktion på 8 %. Reduktionen skyldes især reduktioner i udledninger fra håndtering af husdyrgødning som følge af stigende biogasbehandling af gyllen, idet det antages, at 25 % af gyllen vil være behandlet i biogasanlæg i Reduktionen skyldes endvidere et forventet fald i kvægbestanden frem til 2013 som følge af de fastholdte mælkekvoter inden for EU. Der er desuden et bidrag til reduktion af udledningerne, især 8
10 som følge af udfasning af systemer med dybstrøelse. Udledningerne fra landbrugets andel af arealanvendelse forventes at være stigende. Dette hænger især sammen med forventninger om, at temperaturstigningen i forbindelse med den menneskeskabte opvarmning vil øge nedbrydningen af jordens pulje af organisk materiale. Disse ændringer i udledninger fra arealanvendelse er derfor behæftet med betydelig usikkerheder knyttet især til udviklingen i klimaet. 5. Sammenligning med andre lande Sammenligning af dansk landbrugs drivhusgasudledninger med andre europæiske regioner må nødvendigvis ske på nationalt niveau, da opgørelserne foretages på dette niveau og disse kan ikke neddeles regionalt. Der er over tid sket ændringer i den danske opgørelse som følge af ændringer i produktivitet og opstaldning. Det samme må forventes for andre lande i Europa. Da der i opgørelsesmetoderne opfordres til at være så præcise som muligt og implementere landespecifikke vilkår, vil der være forskelle i opgørelsesmetoder mellem lande. Herudover er der også forskelle i klimaet, som påvirker emissionerne. I afrapporteringerne til UNFCCC sker der ofte en sammenlægning af oplysninger. Det er således ikke helt nemt at foretage en sammenligning. I det følgende er sammenlignet og kommenteret på emissionsopgørelserne fra Holland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig indenfor fordøjelsesprocessen fra malkekvæg. I Figur 2 ses metanemissionen fra fordøjelsesprocessen fra malkekøer opgjort i kg CH 4/ko/år. I disse tal indgår ikke emissionen fra lagring af husdyrgødningen og en evt. efterfølgende emission fra udbragt husdyrgødning. Tallene giver dog en vis indikation af det absolutte niveau. For alle lande har der været en jævn stigning siden 1990, således at emissionen for de fleste lande i 2010 var på kg CH 4/ko/år. Det absolutte niveau for Storbritannien, som er lavere end for andre lande, skyldes, at Storbritannien generelt afrapporterer et lavere foderforbrug end andre lande. For Storbritannien kan kurveforløbet ikke forklares. Figur 2. Udledninger af metan (kg CH 4 per malkeko per år) fra fordøjelsesprocessen for udvalgte lande. Kilde: De enkelte landes afrapporteringer til UNFCCC. Figur 3 viser metanemissionerne fra fordøjelsesprocessen per 1000 liter produceret mælk. Her ligger Danmark lavest som følge af en høj effektivitet. Storbritannien ligger også lavt her, hvilket 9
11 ikke kan forklares. Holland har ikke opgivet mælkeydelsen og indgår derfor ikke i denne sammenligning. Figur 3. Udvikling i metanemissioner fra fordøjelsesprocessen (kg CH 4 per 1000 liter produceret mælk). Kilde: De enkelte landes afrapporteringer til UNFCCC. Ved den danske opgørelse til den internationale rapportering over drivhusgasemissioner regnes med den emission, der som sådan udledes i Danmark. Blandt landbrugets driftsgrene er husdyrbruget den største bidragyder som følge af den store animalske produktion og tilknyttede emissioner fra drøvtyggernes fordøjelse og emissioner fra husdyrgødningen. Samtidig er den danske husdyrproduktion imidlertid i vid udstrækning afhængig af importerede foderstoffer, hvortil der også er knyttet udledning af drivhusgasser, herunder især import af sojaskrå fra Sydamerika. Det danske forbrug af soja til foder er omkring 1,5 millioner ton om året, hvoraf størstedelen importeres fra Argentina og Brasilien. Danmark står for ca. 5 procent af den samlede europæiske sojaimport, hvoraf størstedelen anvendes til foderstof til produktion af kød, mælk og æg. Gennemsnitsudbyttet var i 2009 i Argentina 1,85 ton pr. hektar og 2,64 ton pr. hektar i Brasilien. I 2009 importerede Danmark således soja til foder, der svarer til arealer på hhv og hektar i Argentina og Brasilien. Det vil sige et samlet areal nær arealet af Sjælland. Omvendt er Danmark også storeksportør af svinekød og mejeriprodukter. Når man vurderer miljøbelastningen for fremstilling af forskellige produkter, herunder fødevarer, er det vigtigt, at sådanne effekter tages i betragtning. Det kan man gøre ved en livscyklusvurdering (eller carbon footprint), hvor udledningen af drivhusgasser fra alle inputs medregnes, og hvor udledningen så udtrykkes per kg produceret fødevare. Grundlæggende kan det antages, at husdyrproduktionens størrelse er bestemt af den globale efterspørgsel (der konstant øges), og den marginale ekstraproduktion sker generelt især for svins og fjerkræs vedkommende på basis af et øget forbrug af sojaprodukter og korn. I den sammenhæng er det af mindre betydning, hvor husdyrproduktionen foregår, da sojaprodukter og korn er fodermidler, der handles globalt. Man må således formode, at den danske husdyrproduktion erstatter produktion, der ellers ville finde sted andre steder. Vigtige aspekter vedr. livscyklusvurdering af animalske produkter er bl.a. beskrevet i Hermansen og Kristensen (2011) 10
12 Ud fra livscyklusvurderingstankegangen har Lesschen et al. (2011) estimeret drivhusgasemissionen fra de forskellige animalske produkter produceret i EU. Det er sket på baggrund af en række statistikker om husdyrhold og arealanvendelse samt modeller for næringsstofhusholdning i de enkelte lande. Beregningerne bygger på ressourceforbruget til foderfremstilling i de enkelte lande, mens der for kraftfoder beregnes emissioner knyttet til en kombination af sojaskrå og korn. Der gøres en række antagelser om fordelingen af foder mellem de enkelte dyrearter. Nedenfor er angivet nogle hovedresultater fra Lesschen et al. (2011). Her er ikke taget hensyn til, at øget efterspørgsel efter foder til øget animalsk produktion kan betyde afskovning ved inddragelse af nyt land i produktionen. Figur 4 viser den samlede drivhusgasemission i EU- 27 fra forskellige kategorier. Figur 4. Totale udledninger af drivhusgasser fra forskellige kilder forbundet med husdyrproduktion i EU-27 (Lesschen et al., 2011). Figur 5 viser, hvordan de forskellige lande rangerer mht. drivhusgasemission per kg produkt. Det fremgår, at Danmark ligger under gennemsnittet for mælk, oksekød, svin og æg, og på gennemsnittet for kyllinger. Da fordelingen af foder mellem de forskellige dyrearter i denne undersøgelse er ret usikkert bestemt, er det en vigtig information, at alle danskproducerede produkter ligger i den lave ende. Figur 6 viser lidt mere detaljerede resultater for mælk, hvor Danmark har den laveste udledning pr kg. Det ses, at en del af forklaringen er, at Danmark har færre organiske jorde, der giver anledning 11
13 til drivhusgasudledning, men det ses også, at Danmark ligger lavest mht. bidraget fra kunstgødning og i den lave ende, hvad angår metan fra fordøjelsen. Førstnævnte kan sandsynligvis tilskrives de ret stramme gødningsregler, der er i Danmark. Det lavere estimerede metan-udslip skyldes nok, at metanudslippet var fastsat ud fra typetal pr. ko, og da mælkeydelsen per ko er høj i Danmark, bliver bidraget af metan fra fordøjelsen relativt lav. Figur 5. Drivhusgasemissioner fra husdyrprodukter for medlemsstater i EU, opgjort med livscyklusvurderinger (Lesschen et al., 2011). 12
14 Figur 6. Drivhusgasemissioner pr. kg mælk i EU I forhold til forskellige kilder opgjort i et livscyklusperspektiv (Lesschen et al., 2011). Den danske husdyrproduktion er i vid udstrækning afhængig af importerede foderstoffer, og påvirker/trækker på ressourcer udenfor Danmark. Samtidig eksporteres den største del af produktionen til forbrug udenfor Danmark. Når man vurderer miljøbelastningen for fremstilling af forskellige produkter, herunder fødevarer, er det vigtigt, at sådanne effekter tages i betragtning. Når den danske husdyrproduktion betragtes i et livscyklusperspektiv, er det overordnede billede, at produktionen sker med en lavere udledning af drivhusgasser end gennemsnittet for EU. 6. Udvikling af opgørelsesmetoder Udledninger af drivhusgasser fra landbrugskilder er betinget af komplekse samspil mellem biologiske, fysiske og kemiske forhold, hvor også miljøforhold som f.eks. jordtype og klima spiller en stor rolle. Hertil kommer, at teknologier og driftsledelse har stor indflydelse på udledningernes størrelse. Det er alt sammen forhold, som vanskeligt lader sig repræsentere i den nationale opgørelse. Der er en række muligheder for at forbedre opgørelsesmetoderne, men dette forudsætter på alle områder en forsknings- og udviklingsindsats, som på en række områder kræver bedre grundlæggende data for emissioner under danske dyrknings-, jordtype- og klimaforhold. Som eksempel kan nævnes, at drivhusgasemissioner fra gødningshåndtering i den danske opgørelse er baseret på tier 1 eller tier 2 metoder, dvs. med brug af faste emissionsfaktorer baseret på IPCCs default-værdier eller nationale værdier. Det er en tilgang, som ikke er velegnet til at beskrive effekter af den daglige management, hvor eksempelvis en kort opholdstid i stalden sikres gennem daglig udslusning for at mindske tab i stalden, eller effekten af flere tiltag på samme bedrift. Det 13
15 kunne være gylleseparation med biogasbehandling af den faste fraktion og forsuring af væskefraktionen. Miljøteknologiers effekt på drivhusgasemissioner er kun i begrænset omfang dækket af IPCCs metodik. Det betyder, at effekter af tiltag som gylleforsuring og overdækning af gyllelagre først kan inddrages efter yderligere dokumentation af effekterne på nationalt plan. Selv for en etableret teknologi som biogasbehandling er der brug for yderligere dokumentation. UNFCCC krævede således efter et in-country review i 2010, at Danmark leverer bedre dokumentation for den effekt af biogasbehandling på lattergasemission, som er indeholdt i den danske opgørelse (Nielsen et al., 2012). Hvis potentialet for drivhusgasreduktion igennem bedre gødningshåndtering skal udnyttes effektivt, forudsætter det derfor en forsknings- og dokumentationsindsats for at kvantificere effekterne under danske forhold. Opgørelsen af drivhusgasreduktioner fra husdyrgødning sker i Danmark, som i andre lande, med anvendelse af tier 1 eller tier 2 metoder, dvs. med anvendelse af IPCCdefinerede eller nationalt bestemte emissionsfaktorer for den årlige emission fra de enkelte kilder. Denne tilgang er ikke velegnet til at beskrive samspil mellem tiltag, som kræver en høj grad af disaggregering. Det er usikkert, om rapporteringen på et tidspunkt vil kunne baseres på en samlet beskrivelse af gødningshåndteringskæden og effekter af miljøteknologier i form af en tier 3 model. En sådan tier-3 model vil kunne tage udgangspunkt i en eller flere af de eksisterende dynamiske modeller, men vil skulle yderligere parameteriseres, verificeres og dokumenteres. Et sådant værktøj vil have stor værdi ved opgørelse af den samlede drivhusgasreduktion på bedriftsniveau samt til analyse af tiltag og deres vekselvirkninger. Også på andre områder vil det være afgørende med en bedre opgørelse af både aktiviteter og bedre dokumentation for effekter af tiltag, før disse vil kunne inkluderes i en national opgørelse af landbrugets emissioner. Dette gælder bl.a. omkring reduceret jordbearbejdning, hvor der ikke findes nogen national statistik over anvendelse, samt omkring dyrkning af efterafgrøder og mellemafgrøder, hvor det statistiske grundlag også er beskedent. For lavbundsjorde er der behov for en detaljeret opgørelse af den landbrugsmæssige anvendelse af disse. En sådan opgørelse findes ikke for nærværende. På en række andre områder er der især brug for bedre dokumentation af effekten af teknologiske og driftsmæssige tiltag på emissionerne. Referencer Hermansen J.E., Kristensen T., Management options to reduce the carbon footprint of livestock products. Animal Frontiers 1, Lesschen J.P., van den Berg M., Westhoek H.J., Witzke H.P., Oenema O., Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors. Animal Feed Science and Technology , Nielsen, O.-K., Winther, M., Nielsen, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S., Plejdrup, M.S., Hoffmann, L., Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Projections of greenhouse gas emissions 2010 to NERI Technical Report No 841. Nielsen, O.-K., Lyck, E., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Winther, M., Nielsen, M., Fauser, P., Thomsen, M., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Johannsen, V.K., Vesterdal, L., Rasmussen, E., Arfaoui, K. & Baunbæk, L Denmark s National Inventory Report Emission Inventories Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark pp. NE- RI Technical Report No
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereBemærkninger til udkast til klimafremskrivning
Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. januar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Mette Hjorth
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement og Naturerhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement og Naturerhvervstyrelsen Vedr. bestillingen: Redegørelse for hidtidige danske klimaindsats
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 12. december 2011 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. Vedr. notat om regulering af landbrugets udledning af drivhusgassen metan
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedr. notat om regulering af landbrugets udledning af drivhusgassen metan NaturErhvervstyrelsen har i en bestilling
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 5. januar
Læs mere4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5
BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som
Læs mereFremskrivning af landbrugets ammoniakemission
Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission 2016-2035 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. marts 2017 Forfatter Mette Hjorth Mikkelsen og Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereMulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget
Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereSkitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.
Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider
Læs mereKategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug
Kategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2017 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereLandbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag
Læs mereMetanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT
Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg
Læs mereKlimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 10. marts 2014 Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden 2007-2015 Kirsten Schelde og Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi Sammenfatning
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereKvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion
Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereKlimahandlingsplan 2016
Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mere1990-2050. Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Troels Kristensen, John E. Hermansen og Nick Hutchings.
Modtager: Klimakommissionen RAPPORT Landbrugets drivhusgasemissioner og bioenergiproduktionen i Danmark 199-25 18 Rapport vedrørende landbrugets drivhusgasemissioner og produktionen af bioenergi 199-25
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereScenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mere- Den faglige baggrund for lavbundsordningen -
7 th Int. Childhood Cancer Cohort Consortium Workshop, Lyon, France AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY 8 juni 2017 - Den faglige baggrund for lavbundsordningen - UNI VERSITET
Læs mereØkonomisk analyse. Mere med mindre i landbruget. Highlights:
Økonomisk analyse 10. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere med mindre i landbruget Highlights: Gennem de sidste 25 år, fra 1990
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereFremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereVurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014
Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser 16. december 2014 Indledning En VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte sekundære,
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereKlimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Læs mereVedrørende bestillingen Konsekvenser for dansk landbrug ved et obligatorisk reduktionsmål for methan på 24. pct. i 2030.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Vedrørende bestillingen Konsekvenser for dansk landbrug ved et obligatorisk reduktionsmål for methan på 24.
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mereKvæg og klima. Udledning af klimagasser fra kvægbedriften med fokus på metan emissionen. Troels Kristensen og Peter Lund (RED.) AARHUS AU UNIVERSITET
Kvæg og klima Udledning af klimagasser fra kvægbedriften med fokus på metan emissionen Troels Kristensen og Peter Lund (RED.) DCA rapport nr. 001 december 2011 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereLandbruget belaster klimaet mere end mange tror
Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mere